Bilag til budgetplan BESKRIVELSE AF PRIORITERINGSFORSLAG

Transkript

1 1. DRIFT REDUKTION Lb. Nr. UDD-R-05 Samling af udskolinger på færre afdelinger Udvalg: UDD / Område: Folkeskoler Funktion: BESKRIVELSE AF PRIORITERINGSFORSLAG Ny skolestruktur arbejder med klasseoptimering. Det betyder, at flere overbygningsskoler på sigt vil have 1 spor i overbygningen. Den kommende skolereform forudsætter skoler med en større elevvolumen i udskolingen af hensyn til bl.a. valgmuligheder i forhold til den enkelte elevs faglige og sociale kompetencer. Det foreslås derfor at samle overbygningerne på henholdsvis Midtskolen og Østskolen. Samlingen vil ikke umiddelbart give nogen økonomisk gevinst på Center for Undervisnings område, men lokaler på skolerne kan benyttes til SFO, klubber og evt. dagpasning. Hermed kan Faxe kommunes driftsudgifter til bygningsmassen reduceres på Center for Ejendommes område. Den årlige driftsudgift til opvarmning, rengøring og vedligeholdelse vurderes at kunne reduceres med ca. 1 mio. kr. Der er tale om en reduktion på Teknik og Miljø udvalgets område. ØKONOMI - : Merindtægt/mindreudgift + : Mindreindtægt/merudgift (i kr. og 2014 priser) Udgift Indtægt Nettovirkning KONSEKVENSER / AFLEDTE EFFEKTER Pædagogisk udvikling på udskolingsområdet Større muligheder for samarbejde med ungdomsuddannelser og erhvervsliv Samling af kommunale aktiviteter på færre fysiske lokaliteter FORUDSÆTNINGER Lokaletilpasninger på kommende udskolingsskoler

2 Planlægning af ændringer på den kollektive trafik, da denne skal være gearet til befordringsopgaven.

3 Center for Undervisning Bilag til budgetplan Dato j./sagsnr. Notat udarbejdet af: Lars Sørensen Bilag 1 til UDD_R_05 Uddybende notat fra Center for Undervisning vedrørende samling af udskolinger på færre afdelinger I forbindelse med 1. budgettemadag i juni har medlemmer af byrådet ønsket en uddybning af forslaget om at samle udskolingerne på færre afdelinger. En række elementer er beskrevet i dette notat samt i et notat fra Center for Teknik og Miljø. Parametre ved vurdering af ændret skolestruktur Der er flere parametre, som altid må overvej i forbindelse med skolestrukturspørgsmål: Det økonomiske Det læringsmæssige/pædagogiske Nærheden og det lokalsamfundsmæssige Det befordringsmæssige Det økonomiske Den nuværende skolestruktur er blevet til på et tidspunkt, hvor et faldende elevtal ikke kunne omsættes til en tilsvarende reduktion i driftsudgifter på skoleområdet. Det faldende elevtal betød blot lavere klassekvotienter, men stort set uændret udgift. Nuværende skolestruktur arbejder med klasseoptimering efter matematisk model i store skoledistrikter. En samling af udskolingsklasserne på færre afdelinger vil således ikke umiddelbart betyde en reduktion i antallet af klasser og derfor heller ikke medføre en umiddelbar mulig reduktion i driftsudgifter. Modellen rummer dog nogle muligheder for optimeringer på den enkelte skole i forhold til bedre udnyttelse af faglokaler samt investering i og vedligeholdelse af udstyr til fx de naturfaglige fag. Skal der således investeres i og vedligeholdes 3 fysiklokaler på 3 skoleafdelinger, vil det alt andet lige være dyrere end investeringer og vedligehold på én skoleafdeling. Det væsentligste økonomiske potentiale i forslaget ligger således i, at andre kommunale institutioner benytter ledig lokale kapacitet på skolerne. Det

4 forudsættes således, at dagpasningstilbud, fritidstilbud eller andre overflyttes til lokaler på skolen og den kommunale bygningsmasse reduceres. Det læringsmæssige/pædagogiske Fordelene ved en skolestruktur hvor udskolingsklasserne samles på færre afdelinger skal i højere grad findes i forhold til de læringsmæssige og pædagogiske parametre. Fordelene skal ikke mindst ses i lyset af, at den demografiske udvikling. På skoleområdet forudses det fx, at flere af vore skoler i i de kommende år udvikler sig fra flersporede skoler til ét-sporede. Folkeskolereformen Indeholder en lang række tiltag med henblik på at højne den faglige kvalitet bl.a. Lektiehjælp bliver obligatorisk for skolerne at tilbyde Timetallet hæves Tid til understøttende undervisning i en del af skoledagen. Mere idræt, motion og bevægelse svarende til 45 minutter i gennemsnit om dagen. En række regelforenklinger, der skal øge kommunernes og skolernes frihed og fleksibilitet. For eksempel lempelse af holddannelsesreglerne, enklere timestyringsmodel, præcisering af de fælles mål i de enkelte fag. lærere skal i 2020 have linjefagskompetence i de fag, de underviser i. Specialiseret erfaring og højnelse af den faglige kvalitet Især i fag som indgår i skolens fagrække med relativt få timer, vil dette have en betydning. Her tænkes på fag som fysik/kemi, biologi, geografi, historie m.v. På en ét-sporet overbygningsskole skal der fx læses 6 ugentlige biologitimer. Disse timer kan læses af én lærer, hvilket ikke giver de store muligheder for et fagligt miljø og kollegial sparring. På flersporede overbygningsskoler vil der i langt højere grad være muligheder at lærere kan specialisere sig, indgå i faglige fællesskaber og deltage i pædagogisk udvikling. På et-sporede overbygningsskoler vil det på grund af fagrækken og de relativ få lærere være svært at sikre lærere med linjefagskompetencer til alle fag- Der kan opbygges målrettede udviklings-og læremiljøer, som kompetenceområder i forhold til de humanistiske fagområder (herunder sprogspecifikke "faglokaler"), naturvidenskabelige fagområde og det praktiskmusiske fagområde. Ligeledes skabes der bedre mulighed for at udbyde en bred vifte af valgfag. Mulighed for et ungdomsmiljø Både forældre og elever har i dag relativt høje forventninger til at skolen honorerer andre krav end de rent læringsmæssige. Skolen skal derfor tilbyde et både fagligt og socialt udviklende miljø med muligheder for succesoplevelser for alle elever og skabe rammerne for en god hverdag.

5 Rammerne for et godt ungdomsmiljø er lettere at skabe, hvor mange unge mødes. Regler og rammer kan specielt tilpasses denne eller disse aldersgrupper. Betydningen af et Ungdomsmiljø kan måske lokalt bedst belyses via Ak10vet - Faxe kommunes 10. klasse tilbud. Ak10vet havde i skoleåret 2012/2013 godt 100 elever. Dette er ca. 30 elever mere end da 10. klassetrin var fordelt på 3 forskellige skoler i kommunen. Der bliver bedre overgange. En samling af udskolingseleverne vil give bedre muligheder for at etablere praktik, brobygning og overgange til ungdomsuddannelserne. Forslaget betyder at UU Sjælland Syd og Ungdomsuddannelserne vil få færre samarbejdspartnere i Faxe Kommune og med uændret ressourcer vil arbejdet kunne intensiveres. Skole-/lærerskifte Her er der ikke tale om nogen éntydig fordel. Det er dog en kendsgerning, at i løbet af klassetrin indtræder for nogle elever en skoletræthed, som giver anledningen til at prøve noget andet: privatskole eller efterskole. Et skifte kan således for nogle være en mulighed for at starte på en frisk uden forudfattede meninger og fastlåste roller. For andre vil det være en udfordring at forlade de kendte og trykke rammer. Et lille skift før udskoling til ungdomsuddannelse eller arbejde vil for de fleste være sundt og udviklende, men for nogle vil det også være en stor udfordring. Folkeskolen bliver et stærkere alternativ til privatskoler og efterskoler Fordi: skolen indeholder det skifte, som nogle elever har brug for. Skolen giver flere muligheder for fælles temaer og individuelle valg på tværs af klasser der skabes bedre mulighed for at udbyde en bred vifte af valgfag der skabes bedre muligheder for høj faglighed og faglig udvikling Skolen får et tilstrækkeligt elevgrundlag til en undervisningsdifferentiering med muligheder for øget holddannelse. Nærheden og det lokalsamfundsmæssige Ændringer i skolestrukturen er et følsomt emne som naturligvis har betydning for lokalsamfundet. De væsentligste indvendinger mod ændringer i skolestrukturen er oftest: Afvikling af lokalsamfund Afvikling af fritidsliv og lokale idrætsforeninger Bosætningsproblematik

6 Forslaget om samling af udskolingseleverne på færre afdelinger forudsætter ikke lukning af nuværende skoleafdelinger. Det skal således fortsat være muligt at gå i skole fra bh. kl. til 6. klasse på alle nuværende skoleafdelinger. Forslaget er således i højere grad en tilpasning til tidens trend (bosætning i større byområder) end en tilskyndelse til afvikling af lokalsamfund. Erfaringen viser, at en ændring af skolestrukturen har konsekvenser for fritidsliv og lokale foreninger. Unge mennesker vil fortsat have et fritidsliv og deltage i foreninger, men klassekammerater kan have en indflydelse på, hvor fritidslivet udfoldes. Det befordringsmæssige Center for Teknik og Miljø har udarbejdet et særskilt notat vedrørende mulighederne Konklusion Der er ikke noget økonomisk potentiale på Uddannelsesudvalget område i forslaget. Det økonomiske potentiale i forslaget ligger i optimeret bygningsudnyttelse og kan frigøres via drift optimering af den kommunale bygningsmasse. Forslaget er en konsekvens af den demografiske udvikling som vil medføre ét-sporede skoler Forslaget tager sigte på at fastholde og udbygge den faglige kvalitet i udskolingerne. Forslaget skal underbygge folkeskolereformens intentioner om øget kvalitet i undervisningen bl.a. via øget valgfags udbud, bedre holddeling og understøttende undervisning

7 Center for Teknik og Miljø Dato j./sagsnr. Notat udarbejdet af: Hans Ege-Møller Bilag 2 til UDD_R06 Uddybende notat fra Center for Teknik og Miljø vedrørende samling af udskolinger på færre afdelinger Center for Teknik & Miljø har vurderet muligheder for samt økonomi forbundet med oprettelse af overbygningsskoler i Midt- og Østskolen. Ønsket er, at samle Midtskolens overbygning på Sofiendalskolen og Østskolens overbygning på Rolloskolen. Elever til en samlet overbygning vil i givet fald skulle tranporteres videre til overbygningsskolen, som derfor må starte skoledagen senere. Som følge heraf må de enkelte afdelingers ringetider i en vis udstrækning må tilpasses bussernes køreplaner. Østskolens tre afdelinger er Rolloskolen, Karise skole samt Hylleholt Skole. Til hver af disse afdelinger er der knyttet en eller to skolebusruter, ruter, der også er åbne for øvrige passagerer. Skolebusserne der betjener Karise og Hylleholt skoler, transportere hver morgen elever fra afdelingernes opland ind til skolen. Transporten til og fra Rolloskolen vil i vid udstrækning kunne klares ved hjælp af Østbanen, linje 110R, på strækningen Karise-Faxe Syd og Faxe Ladeplads-Faxe Syd. Fra Faxe Syd er der via oplyst cykelog gangsti maximalt 10 minutters gang til Rolloskolen. Det vil være nødvendigt at etablere en hævet flade på Schiølersvej til sikring af elevernes passage af vejen. Fra Faxe Ladeplads vil elever også kunne benytte linje 630R, som har stoppested tæt på skolen. Der går pt. 95 elever i klasse på Hylleholtskolen. Eleverne bor primært i Faxe Ladeplads, og elever fra oplandet kører til og fra skole vha. linje 285. Herfra er der korrespondance med toget mod Faxe, og med togets kapacitet på ca. 120 pladser kan alle tranporteres til Faxe. Hertil kommer ca. 75 pladser på linje 630R som via Faxevej kører forbi Hylleholt Skole til Rolloskolen.

8 Transport af Hylleholt skoles elever til og fra Rolloskolen kan således forløbe uden problemer og uden ekstraomkostninger. Karise Skole har i indeværende skoleår 162 elever i 7.-9.klasse. 51 af disse bor ikke i afdelingens område, men kan komme til Rolloskolen vha. den almindelige kollektive trafik. Der er således behov for at transportere 111 elever mellem Karise og Rolloskolen. Denne transport kan klares uden ekstraomkostninger vha. Østbanen, men indkørsel fra oplandet vil kræve en ekstra bustime. Hjemkørsel kan klares med eksisterende afgange. Rolloskolen modtager et antal elever fra Vindbyholt-Orup-Tystrupområdet, og det er et spørgsmål, om bussens kapacitet er tilstrækkelig. Der vil også mangle en afgang om eftermiddagen. Midtskolens tre afdelinger er Sofiendalskolen, Bavneskolen og Møllevangskolen. Til hver af disse afdelinger er der knyttet en eller to skolebusruter, ruter, der også er åbne for øvrige passagerer. Bavneskolen har 77 elever i overbygningsklasserne, og dette antal kan lige netop være i én bus. Transporten til og fra Haslev vil således kræve en ekstra afgang om morgen samt 1-2 afgange om eftermiddagen. Linje 264, der kører mellem Haslev og Karise, ikke har kapacitet og ringetiderne på Sofiendalskolen i øvrigt ikke tilpasses bussen afgangstider, som ikke kan rykkes. Møllevangskolen har i år 122 elever i 7.-9.klasse. Linje 263 kører mellem Kongsted og Haslev, men har ikke kapacitet og kan i øvrigt ikke tilpasse køreplan. Der vil derfor være behov for 2 morgenafgange til Haslev og 2 afgange retur om eftermiddagen. Afgangene om morgenen kan dækkes vha. skolens oplandsbusser, linje 281 og 282, som efter opsamling kan fortsætte til Haslev. Herved reduceres omkostningerne om morgenen, mens hjemkørsel om eftermiddagen vil udløse mellem 2 og 4 bustimer. Møllevangskolens overbygning til Rolloskolen Alternativt kunne tænkes en løsning, hvor Bavneskolens 7.-9.klasser kørte til Sofiendalskolen, mens Møllevangskolens 7.-9.klasser blev samlet med Østskolens overbygning på Rolloskolen. Kørsel mellem Dalby og Haslev vil naturligvis være som tidligere beskrevet, mens en sådan løsning også vil kræve ekstrakørsel om morgenen mellem Møllevangskolen og Rolloskolen. Om eftermiddagen kan linje 263 og 630R imidlertid benyttes mellem Faxe og Kongsted. Det vil den sammenhæng være aktuelt at oprette faciliteter med cykelparkering på p-pladsen ved Kongsted Kirke.

9 Sammenfatning Den transportmæssige udgift vil i høj grad være forbundet med Distriktskolernes skemaplanlægning. Møde- og sluttider må desværre tilpasses transportmulighederne. Eksempelvis vil en 8. lektion på sofiendalskolen udløse ekstra omgange til hjemkørsel på Bavne- og Møllevangskolens oplandsbusser. Omvendt vil der være besparelsespotentiale, hvis alle klasser i indskoling og mellemskolen slutter efter 6. lektion. Alle ruter køres i øjeblikket af Movia, og selv ved små justeringer af afgangstider er der en ekspeditionstid på 4 måneder. Større ændringer eller nye ruter kræver op mod et års planlægning! Alternativt kan man vælge at hjemtage skolebuskørslen, når de nuværende kontrakter udløber i sommeren I så fald vil skolebuskørslen skulle i udbud, og prisen for kørslen ukendt. Til gengæld vil der være væsentligt forbedrede muligheder for at tilrettelægge varierende køreplaner samt iværksætte ændringer med kort varsel, Transporten til og fra Rolloskolen er i høj grad bundet op på linje 110R og 630R. Disse ruter drives og betales af Regions Sjælland, og ændringer i ruternes køreplaner kan kræve justering af skolernes ringetider. Samling af overbygningen i Østskolen skønnes at ville udløse to ekstra daglige køretimer, svarende til kr. på årsbasis. En tilsvarende samling i Midtskolen en større økonomisk udfordring. Den skitserede løsning skønnes at beløbe sig til et sted mellem og kr. på årsbasis. Alternativet, hvor Møllevangskolens overbygning køres til Rolloskolen anslås til en merudgift på ca kr. Strukturen i skolebuskørslen ses på næste side.

10