Bachelorprojekt modul 14

Transkript

1 Mødet mellem jordemoderen og ikke-vestlige kvinder i jordemoderkonsultationen hvad er problemet? Udarbejdet af: Hosai Shah Mahmood JM11S127 Louise Cecilie Sabransky JM13V100 Tine Mohrsen JM11S107 Vejleder: Kirsten Illum Afleveringsdato: Antal anslag: Bachelorprojekt modul 14 Jordemoderuddannelsen University College Syddanmark, Esbjerg Projektet må lånes ud 1

2 Forsiden er tegnet af: Thomas Mohrsen 2

3 Resume Titel: Mødet mellem jordemoderen og ikke-vestlige kvinder i jordemoderkonsultationen hvad er problemet? Baggrund: Både ny og gammel forskning viser, at ikke-vestlige kvinder og jordemødre, oplever udfordringer i mødet med hinanden. Rent samfundsøkonomisk er der tale om udfordringer i form af øgede omkostninger, ekstra scanninger, samt flere høj-risiko graviditeter. Igennem de sidste årtier er der sket en stigning i antallet af indvandrere og efterkommere, der nu udgør 11,6 % af den danske befolkning. Af disse udgør 58% indvandrere fra ikke-vestlige lande. Til trods for, at personer med anden etnisk baggrund, herunder ikke-vestlige kvinder, udgør en lille del af den danske patientgruppe, opleves de af sundhedspersonalet som en særlig udfordrende gruppe. Endvidere er der stor difference i ikke-vestlige kvinders oplevelser i mødet med sundhedsvæsnet. Nogen føler sig hørt og set andre diskriminerede. Problemformulering: Hvordan oplever jordemoderen og kvinder fra ikke-vestlige lande mødet med hinanden, i jordemoderkonsultationen? hvordan kan mødet, med afsæt i denne viden, optimeres fremadrettet? Fremgangsmåde: I projektet anvendes en hermeneutisk tilgang. Projektets empiriske fundament består af det kvalitative studie: To be taken seriously : women s reflections on how migration and resettlement experiences influence their healthcare needs during childbearing in Sweden (Eva K. Robertson, 2014), samt af egen generede empiri, som består af 3 individuelle semistrukturerede interviews. Studiet og resultaterne fra egen generede empiri, analyseres ud fra Aaron Antonovskys teori om Oplevelse Af Sammenhæng, samt Eide og Eides teorier om Stereotypier og tværkulturel kommunikation. Konklusion: Projektet konkluderer, at der er udfordringer i mødet mellem jordemoderen og ikke vestlige-kvinder. Disse kommer til udtryk i sprog -og kulturbarrierer, samt ved tilstedeværelse og fravær af tolk. Jordemoderen har udfordringer i, at skabe kontakt til kvinden ved brug af tolk. Ved fravær af tolk øges risikoen for misforståelser. Der er mistillid til tolken både fra kvinden og jordemoderens side. Jordemoderen stoler ikke på tolkens oversættelser, mens kvinderne tilbageholder information ved tolkens tilstedeværelse. Det er vigtigt, at jordemoderen er sin begrænsede viden om ikke-vestlige kvinderes livsverden bevidst, for at optimere mødet mellem de to parter i jordemoderkonsultationen. Tekstidentitet: Louise Cecilie Sabransky, Hosai Shah Mahmood og Tine Mohrsen. Jordemoderuddannelsen, University College Syddanmark, Esbjerg, Søgeord: Ikke-vestlige kvinder, sprogbarriere, kulturbarriere, tværkulturel kommunikation, jordemoderkonsultation. 3

4 Abstract Titel: The meeting between the midwife and the non-wester woman in the midwifery clinic what is the problem? Background: Both new and old research show that nonwestern women and midwifes experience challenges in the meeting with one another. Socioeconomic, the challenges show as extra scans and more high-risk pregnancies. Through the last decade there has been an increase of immigrants and their descendants which now make up 11,6 % of the Danish population. Out of these 58 % represent immigrants from non-western countries. Despite that people with another ethical background than Danish, including non-western women, only make up a small part of the Danish patient group, they are viewed by the healthcare staff as a particularly challenging group. Furthermore, there is a very big difference in the way non-wester women experience the meeting with the healthcare system. Some feel seen and heard others discriminated. Problem statement: How does the midwife and women from non-western women experience the meeting with one another in the midwifery clinic? how can the meeting with point of departure in this knowledge be optimized in the future? Method: In the project a hermeneutic approach is used. The empirical foundation of the project consists of the qualitative study: To be taken seriously : women s reflections on how migration and resettlement experiences influence their healthcare needs during childbearing in Sweden (Eva K. Robertson, 2014) and our own generated empiricism; consisting of three individual semi structured interviews. The study s results and our own results are analyzed based on Aaron Antonovsky s theory The Sense of Coherence and Eide and Eide s theories about Stereotypies and Cross-cultural Communication. Conclusion: The project concludes that there are challenges in the meeting between the midwife and non-western women. These challenges show as language -and cultural barriers and with and without the presence of an interpreter. The midwife is challenged in creating contact with the women when the interpreter is present. With no interpreter the risk of misunderstandings increases. Both the woman and the midwife have mistrust to the interpreter. The midwife does not trust the interpreter translates and the women withholds information because of the interpreter s presence. It is important that the midwife is aware of her own limited knowledge about the non-western woman s world view in order to improve the meeting between the two parts in the midwifery clinic. Text identification: Louise Cecilie Sabransky, Hosai Shah Mahmood and Tine Mohrsen. 4

5 Midwifery, University College South Denmark, Esbjerg, Keywords: non-western women, language barriers, cultural barriers, cross-cultural communications, midwifery clinic 5

6 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Begrebsafklaring Problemafgrænsning Metode Videnskabsteoretiske overvejelser Fænomenologi og hermeneutik Kvalitativ metode Søgestrategi Metodekritisk gennemgang Præsentation af empiri Formål og baggrund Metode Udvælgelse af deltagere Dataindsamling Databearbejdning Resultater Diskussion og konklusion Konklusion på den interne validitet Vurdering af den eksterne validitet Tilblivelse af egen empiri Egen empiri forforståelse Metode - anvendelse af kvalitative interviews Rekruttering af deltagere Etiske overvejelser Dataindsamling Dataanalyse Teori Aaron Antonovsky - Den salutogenetiske idé Oplevelse Af Sammenhæng Stereotypier og tværkulturel kommunikation Analyse

7 7.1 Analyse af egen empiri - Sprogbarrierer Tolken som tredjepart Mangelfuld information Kulturbarrierer De udebliver De har en anden kropsbevidsthed Jordemødrenes anskuelse af ikke-vestlige kvinder De er en taknemmelig gruppe at arbejde med At skabe trygge rammer Delkonklusion af første del af analysen Analyse af artiklens resultater Migration can both bring relief and bring grief Resettling takes a lot of effort Vulnerability in childbearing encounters Tension in the body Delkonklusion på anden del af analysen Diskussion Projektets resultater i forhold til forskning på området Projektets resultater i forhold til Svangreomsorgen Projektets resultater i forhold til interkulturel kompetence Kritisk refleksion over egen metode Egen empiri Eget projekt Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilagsfortegnelse Bilag 1: Søgeprotokol Bilag 2: Brev til studieansvarlig og afdelingsjordemoder på Sydvestjysk Sygehus Bilag 3: Informationsbrev til jordemødrene på Sydvestjysk Sygehus Bilag 4: Interview guide Bilag 5: Studiet

8 1. Indledning Et greb i egen faglig barm: Er jordemødre generelt for dårlige til at tage hånd om gravide og fødende fra andre kulturer? Ja beklageligvis, mener to jordemødre, der har specialiseret sig i svangreomsorg for indvandrerkvinder. De mener, at ligestilling indebærer, at der gøres forskel. (Jordemoderforeningen, 2002). Igennem de sidste årtier er der sket en stigning i antallet af indvandrere og efterkommere, der nu udgør 11,6 % af den danske befolkning. Af disse udgør 58% indvandrere fra ikkevestlige lande. Antallet af ikke-vestlige indvandrere er næsten seksdoblet igennem de sidste 30 år (Danmarks Statistik 2015a), og antallet af flygtninge og indvandrere, som får opholdstilladelse i Danmark, er steget markant de sidste par år, blandt andet på grund af krigen i Syrien (Ny i Danmark 2015:1-4). Til trods for, at personer med anden etnisk baggrund, herunder ikke-vestlige kvinder, udgør en lille del af den danske patientgruppe, opleves de af sundhedspersonalet som en særlig udfordrende gruppe (SST, 2010:5). I tidsskriftet for jordemødre fra 2002, beskrives det, at nogle jordemødre føler sig provokeret over dele af de ikke-vestlige kvinders traditioner og kultur. Der tages ikke ordentlig hånd om disse kvinder, da nogle jordemødre lader deres egne personlige værdier række ind over deres professionelle virke, hvilket influerer på håndtering af mødet med kvinderne. Det er ofte med afsæt i frustrerende erfaringer med fejl-kommunikation og værdisammenstød at alene et eksotisk navn på vandrejournalen kan komme til at rejse en mental barriere i jordemødres bevidsthed. (Jordemoderforeningen 2002). Ovenstående bekræftes i et hollandsk studie, fra 2013, hvor jordemødres oplevelser i arbejdet med ikkevestlige kvinder belyses. Studiet konkluderer, at arbejdet med ikke-vestlige kvinder kan være udfordrende og vanskeligt. Forskerne foreslår, at der bør indgå ekstra kurser i jordemødrenes uddannelsesprogram, med fokus på ikke vestlige-kvinder (Boerleider et al. 2013). Jordemødrenes oplevelse og håndtering af arbejdet med ikke vestlige kvinder ses muligvis afspejlet i en undersøgelse fra 2010, der giver indblik i ikke-vestlige kvinders oplevelser med sundhedsvæsenet i graviditet, fødsels- og barselsperioden. Studiet konkluderer, at der er signifikant forskel på de ikke-vestlige kvinders oplevelser af information og støtte fra jordemoderen, end blandt etnisk danske kvinder. Ikke-vestlige 8

9 kvinder oplever ringere information og dårligere støtte fra jordemoderen. (Jordemoderforeningen, 2013). Vores egne oplevelser fra klinisk praksis bekræfter ovenstående, da vores erfaringer er, at jordemoderen føler sig udfordret i mødet med disse kvinder. Vi har en opfattelse af, at jordemoderen ser de ikke-vestlige kvinder som en belastende patientgruppe. Sundhedsloven har til formål at sikre den enkelte patients retssikkerhed i forbindelse med undersøgelse, behandling og pleje inden for sundhedsvæsenet: Ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etnisk oprindelse (LOV nr 438 af 16/05/2012). Vi oplever, at der er forskel i måden hvorpå, kvinder fra ikke-vestlige lande støttes. Vi har en opfattelse af, at der ikke tages højde for, om disse kvinder har forstået informationen fra jordemoderen, sammenlignet med etnisk danske kvinder. I henhold til Svangreomsorgen bør jordemoderen være opmærksom på forskellige problemstillinger i arbejdet med gravide med anden etnisk baggrund, herunder: Kvinder, der ikke taler eller forstår dansk eller engelsk, vil have særlige vanskeligheder med at få den optimale omsorg under graviditet og barsel (SST, 2013:74). Ud over sprogbarriere, har ikkevestlige kvinder andre problemer i forhold til graviditet og fødsel, sammenlignet med danske kvinder, såsom: D-vitaminmangel, anæmi, øget prævalens af gestationel diabetes og konsangvinitet 1 (som øger risikoen for misdannelse og dødsfødsel) (ibid:74). Svangreomsorgen beskriver ydermere, at kvindernes forventninger til jordemoderen kan være anerledes end hos etniske danskere (ibid). Ikke-vestlige kvinder og de jordemødre, som varetager omsorgen for kvinderne, står med en del udfordringer. Rent samfundsøkonomisk er der også tale om udfordringer i form af øgede omkostninger, ekstra scanninger, samt flere høj-risiko graviditeter (ibid). Ifølge Etiske Retningslinjer for jordemødre er vi, som jordemødre, forpligtet til at tage hensyn til den enkelte kvindes særlige behov, for hermed at skabe forudsætninger for at støtte hende under graviditet og fødsel (Jordemoderforeningen, 2010). 1 Nært slægtskab mellem ægtefæller (Svangreomsorgen,2013:74) 9

10 Udfordringerne og det vigtige i arbejdet med ikke-vestlige gravide og fødende kvinder i Danmark har ført os frem til følgende problemformulering: 2. Problemformulering Hvordan oplever jordemoderen og kvinder fra ikke-vestlige lande mødet med hinanden, i jordemoderkonsultationen? hvordan kan mødet, med afsæt i denne viden, optimeres fremadrettet? 2.1 Begrebsafklaring Ikke-vestlige lande: - Dansk Statistisk beskriver ikke-vestlige lande som: De lande, der ikke omfatter [ ] EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten. (Danmarks Statistik 2015b) 10

11 2.2 Problemafgrænsning I det følgende vil vi beskrive og redegøre for, hvilket fokus vi har valgt i projektet, samt hvad vi har valgt at afgrænse os fra. Vi har i projektet valgt at afgrænse os fra jordemoderens oplevelser af mødet med ikke-vestlige kvinder på fødegangen og barselsgangen og i stedet fokusere på mødet i konsultationen, blandt andet på grund af, at Svangreomsorgen beskriver: Mange flygtninge har et svækket netværk. [ ] Det er vigtigt, at den gravide får en fast jordemoder, så der bliver mulighed for at opbygge et tillidsforhold, idet det vil være forudsætningen for at give kvinden mulighed for at fortælle om sine evt. traumatiske oplevelser. (Svangreomsorgen 2013:75). Vi er af den overbevisning, at mødet i konsultationen er det sted, hvor jordemoderen og de ikke-vestlige kvinder har størst mulighed for kontinuitet. Vi har fokus på ikke-vestlige kvinder, da de kommer fra en anden kulturel kontekst og, da forskning og egne oplevelser fra klinikken viser, at netop denne gruppe af kvinder har og giver jordemoderen anderledes udfordringer. Kvinderne har samtidig et stort behov for en sufficient jordemoderfaglig omsorg. projektet for kvinder fra ikke-vestlige lande. Fremadrettet bruger vi begrebet ikke-vestlige kvinder i 11

12 3. Metode I dette afsnit vil vi redegøre for projektets opbygning, samt for vores valg af empiri og teori. Da vores problemformulering lægger op til en kvalitativ indgangsvinkel, og da vi til generering af egen empiri har gjort brug af en kvalitativ metode, har vi i projektet valgt en humanistisk tilgang. Metodeafsnittet indledes derfor med redegørelse for den kvalitative metodes videnskabsteoretiske udgangspunkt, fænomenologien og hermeneutikken. Herefter følger en kort redegørelse for den kvalitative forskningsmetode. Vi vil støtte os op af Videnskabsteori en grundbog (2009), af Jackob Birkler, filosof og formand for etisk råd, samt tidligere underviser på jordemoderuddannelsen i videnskabsteori. Vi er bekendt med bogen fra undervisningen og finder den brugbar, da den giver en grundig og forståelig gennemgang af de kvalitative principper og begreber; herunder hermeneutik, den hermeneutiske cirkel, forforståelse og forståelse. Herefter vil vi redegøre for vores søgestrategi, for at vise, at vores valgte empiri er fremkommet efter grundig søgning i forskellige internationale søgemaskiner. Til belysning af første ben i problemformuleringen, vil vi benytte os af artiklen: To be taken seriously : women s reflections on how migration and resettlement experiences influence their healthcare needs during childbearing in Sweden (2014), af Eva K. Robertson, jordemoderen med PhD i folkesundhedsvidenskab. Artiklen benytter sig af en intersectional fremgangsmåde, til at analysere på ikke-vestlige kvinders refleksioner over deres migration og genbosættelse i Sverige, og hvordan disse har haft indflydelse på deres helbred og helbredsbehov under graviditet. Vi mener denne artikel kan bidrage til belysning af problemformuleringen. Til validering af studiet anvendes fysioterapeuterne, Marianne Lidahl og Carsten Bogh Juhls artikel Vurdering af kvalitative artikler (2002). Artiklen blev vi præsenteret for i undervisningen, og vi har valgt at gøre brug af denne, da den giver et overblik over, hvorledes man metodekritisk gennemgår et studie. Herefter følger afsnit 5, Tilblivelse af egen empiri, hvor vi redegør for vores overvejelser omkring generering af egen empiri, udformning af interviewguide, samt 12

13 beskrivelse af vores udførte interviews. Her vil vi støtte os op ad bogen Interview Det kvalitative forskningsinterview som håndværk (2014), af Steiner Kvale, norsk professor i pædagogisk psykologi og leder for Centeret for Kvalitativ Metodeudvikling og Svend Brinkmann, professorer i almen psykologi og kvalitative metoder. Vi finder den anvendelig, da den en omfattende og praktisk beskrivelse og gennemgang af kvalitative interviewformer. Ydermere vil vi anvende bogen Kvalitative metoder i medisinsk forskning En innføring (2011), af forsker og professor i medicin, Kirsti Malterud. Bogen redegør klart for de forskellige forskningsmetoder inden for kvalitativ forskning. I afsnit 6 vil vi redegøre for den israelsk-amerikanske professor i medicinsk sociologi, Aaron Antonovskys teori omkring Oplevelsen Af Sammenhæng. Vi vil her gøre brug af hans bog Helbredets Mysterium (1987), da vi finder teorien brugbar til besvarelse af problemformuleringen. Derefter vil vi redegøre for teorierne omkring stereotypier og tværkulturl kommunikation ved brug af Kommunikation i praksis (2004), af professor i filosofi, Tom Eide og lektor i psykologi og kommunikation, Hilde Eide. Bogen giver overordnet beskrivelse af tværkulturelle kommunikationsteorier, samt eksempler på grundlæggende praktiske kommunikationsfærdigheder. Vi finder teorierne brugbar til analyse af kommunikationen mellem de ikke-vestlige kvinder og jordemoderen, samt vurdering af henholdsvis jordemoderens og de ikke-vestlige kvinders Oplevelser Af Sammenhæng og herigennem besvare vores problemformulering. I afsnit 7 vil vi analysere vores egen genererede empiri for at besvare ben to af vores problemstilling. Hertil benyttes Eide og Eides kommunikationsteorier og supplere med Antonovskys oplevelse af sammenhæng. Til besvarelse af anden del af problemformuleringen vil analysere resultaterne fra artiklen op mod teorien om Oplevelsen af sammenhæng og supplere med kommunikationsteorierne. I afsnit 8, diskussionsafsnittet, vil vi diskutere vores resultater fra analysen, og sætte den hermeneutiske cirkel i spil, med henblik på besvarelse af problemformuleringen. Herefter følger afsnit 9, hvor vi kritisk reflekterer over eget projekt, valg af empiri og metode. Til slut vil vi konkludere på vores problemformulering, samt perspektivere vores resultater til praksis. 13

14 3.1 Videnskabsteoretiske overvejelser I dette afsnit vil vi redegøre for vores videnskabsteoretiske overvejelser, som danner grundlag for projektet Fænomenologi og hermeneutik Fænomenologi er læren om bevidsthedsfænomenet, grundlagt af Edmund Husserl ( ) (Birkler, 2009:103). Fænomenologien er læren om menneskets livsverden, hvor menneskers erfaring regnes som gyldigt kundskab og forskerne stiller derfor ikke spørgsmålstegn ved individets oplevelser af et bestemt fænomen. (Malterud, 2011:45). Denne tilgang har ikke til formål at undersøge en uafhængig objektiv verden, da den som grundlag arbejder ud fra det mål, at indfange individets erfaringer, som de opleves i den konkrete livsverden (ibid:105). I vores projekt vil menneskers livsverden blive anvendt som empiri i form af en kvalitativ artikel og egne interviews. I tråd med fænomenologien nævnes hermeneutikken, da de er tæt forbundet, og hermeneutikken betegnes som søsterdisciplinen (Birkler, 2009:103). Ordet hermeneutik stammer fra græsk og betyder læren om forståelse eller fortolkningskunst. De grundlæggende begreber indenfor hermeneutikken er forståelse og forforståelse eller fordomme (ibid:95). For at forstå eller skabe ny viden igennem forståelse, bruges begrebet forforståelse, som er den forståelse, antagelse eller fordom, som er forud for forståelsen (ibid). Ifølge Hans-George Gadamer ( ), som var tysk filosof og grundlægger for hermeneutikken, kommer man aldrig blank ind i sin fortolkning af andre, da man altid har en forforståelse, som sættes i spil (ibid:97-98). Ifølge Birkler ser mennesker på et objekt på samme måde, men skal de derimod fortolke og forstå objektet, vil der være forskellige beskrivelser af objektet, grundet den individuelle forforståelse (ibid:97). Derudover beskriver Gadamer, at forforståelsen, med alle sine fordomme, skaber en horisont, hvilken er den mennesker fortolker verden ud fra. På baggrund af denne skabes ny forståelse, som kaldes den hermeneutiske cirkel eller forståelsens cirkularitet. Grundtanken herom består af en cirkulær forbindelse mellem helhedsforståelse og delforståelse. Hvorved delene kun forstås under forudsætning af, at helheden inddrages, samtidig med, at helheden kun kan forstås i forbindelse med delene (ibid:98). 14

15 Til besvarelsen af problemformuleringen i vores projekt ser vi det relevant at have en hermeneutisk tilgang, da vi ønsker at forstå og fortolke jordemødrenes og ikke-vestlige kvinders oplevelse af mødet med hinanden. Disse oplevelser repræsenterer hver deres delforståelse, som i analysen vil blive sat i spil med vores valgte teori, og for derigennem at opnå en ny helhedsforståelse. Ved at generere vores egen empiri og analysere denne, sætter vi en delforståelse i spil. Dette kan være med til at give en bedre forståelsen af jordemoderens og de ikke-vestlige kvinders oplevelse af mødet med hinanden, hvilket vil danne en ny delforståelse, som vil nuancere helhedsforståelsen, som enten be- eller afkræfter vores forforståelse. 3.2 Kvalitativ metode Der findes to videnskabelige undersøgelsesformer; kvantitativ og kvalitativ. Den kvantitative metode bruges inden for naturvidenskaben, som tilstræber sammenhænge mellem observerede fænomener, der fører til lovmæssige sammenhænge, hvilket er uafhængigt af den menneskelige praksis (ibid:48). Formålet med en kvantitativ undersøgelsesform er at beskrive fænomenernes objektivitet ved at forklare årsagssammenhænge, ved at komme bag om virkeligheden. Den viden, som fremkommer ved brug af en kvantitativ metode, vil være i et nomotetisk perspektiv, det vil sige der ønskes generelle svar på et givent fænomen (ibid). Den kvantitative metode står i kontrast til den kvalitative metode, som anvendes i humanvidenskaben, hvor formålet er at forstå en given sammenhæng. Den kvalitative metode bruges til at skabe viden om menneskers erfaringer, oplevelser, tanker, forventninger, motiver og holdninger, igennem præsentation af forskellige aspekter og belysning af forskellige nuancer (Malterud, 2011:27). Inden for denne videnskabelige metode vil forskeren have indflydelse på processen via sin forforståelse, eksempeltvist gennem vedkommendes status, faglige interesser, motiver og personlige erfaringer (ibid:37). Forforståelsen danner i kvalitativ forskning grundlag for forskningen og ses ikke som ulempe, hvis forskeren er bevidst om denne. Det er vigtigt, at forskeren er i stand til at lære af materialet, i stedet for at gå efter at bekræfte sin forforståelse (ibid:40-41). Den kvalitative metode søger en idiografisk viden, der er en viden, som ikke kan generaliseres. Derimod tilstræbes en beskrivelse af det enkelte menneskes oplevelser og tanker, som ikke kan gentages i tid og rum (Birkler, 15

16 2009:48). Kvalitative forskere gør brug af observationer, individuelle interviews og gruppeinterviews for at indsamle data (Malterud, 2011). Både kvantitativ og kvalitativ forskning gør brug af interviews; forskellen ligger i, om spørgsmålene er lukkede eller åbne. Inden for kvantitativ forskningsmetode bruges der lukkede spørgsmål, samt stort antal informanter. Inden for kvalitativ forskningsmetode gøres brug af åbne spørgsmål, og antallet af informanterne er få (ibid:192). Interviewene, inden for den kvalitative forskning udformes på to måder; semistruktureret og ustruktureret. Inden for den kvantitative forskning, udformes interviewene strukturerede. (Malterud, 2011). I struktureret interview er der fastlagte spørgsmål, samt fastlagt rækkefølge af disse. I semistruktureret interviews kan der tilføjes eller fjernes spørgsmål, og denne form for interview har den fordel, at der er mulighed for at opnå størst viden på området. I både semistrukturerede og ustrukturerede interviewformer fastlægger forskeren en interviewguide, hvilket ikke er gældende for de ustrukturerede interviews, da forskeren går ud fra temaer, som ses relevante i forhold til problemstillingen. Når data er indsamlet, gøres der brug af kondensering, hvor informanternes udsagn afkortes i formuleringer, hvorefter disse kategoriseres. I kategorisering reduceres den omfattende tekst i tabelform eller til beskrivelser af gennemgående temaer, som analyseres, til belysning af problemstillingen. 3.3 Søgestrategi I dette afsnit redegøres der for søgningen af projektets empiri, hvor vi har benyttet os af søgemaskinerne Cinahl, Pubmed samt SweMed+. Disse søgemaskiner giver omfattende adgang til både kvalitative og kvantitative studier inden for sundhedsfaglige professioner. Vi ønskede at finde en artikel på et sprog, vi alle forstod og en artikel ikke ældre end 10 år, for hermed at finde den nyeste forskning på området. Endvidere, et studie fra Europa, da det er relevant til belysning af vores problemformulering, at praksis er overførebart til den danske jordemoderpraksis. Vore søgekriterier, samt emneord kan ses i søgeprotokol, bilag 1. Vi ønsker i vores projekt, at forstå både jordemoderens og de ikke-vestlige kvindernes oplevelser af mødet med hinanden i konsultationen, derfor finder vi det relevant, at 16

17 empirien brugt i projektet, bygger på en kvalitativ artikel. Vi har benyttet os af Cinahl, da den giver adgang til evidensbaseret kvalitative studier, herefter supplerede vi med PubMed, da det er verdens største biomedicinske database, som indeholder såvel kvalitative som kvantitative artikler, og SweMed+ for at afdække et bredere område. SweMed+ er en sundhedsfaglig database, med skandinaviske artikler inden for blandt andet medicin og sygepleje. Vi startede søgning i den internationale søgemaskine Cinahl, hvor vi kombinerede de valgte søgeord i Cinahlheadings, hvilket gav 77 hits. Herefter begrænsede vi søgningen med beskrevne kriterier, som resulterede i 18 artikler. Vi læste abstracts på disse, og udvalgte 3 artikler, der så lovende ud. Vi fortsatte herefter søgningen med andre kombinationer af emneord, hvilket resulterede i 1 artikel. Denne var dog ikke brugbar til belysning af vores problemformulering. Ved gennemlæsning af udvalgte artikler, fravalgtes to, da den ene var for gammel (fra 1995). Det andet fravalgtes, da artiklen tog udgangspunkt i, hvordan caseload midwives i England kunne optimere behandlingen af ikke-vestlige kvinder, set fra kvindernes synspunkt. Vi fandt ikke dette relevant, da vi ikke ønskede at se på arbejdsmåden, men jordemoderens og ikke vestlige kvinders oplevelse af mødet med hinanden. Den tredje artikel var brugbar til besvarelsen af første del af problemformuleringen, da den omhandlende jordemødrenes oplevelse af arbejdet med ikke-vestlige kvinder. Denne artikel fravalgtes i samråd med vejlederen, da den er gennemgået i undervisning, og anvendt i et bachelorprojekt med samme fokusområde. På SweMed+, med de valgte søgeord og søgekriterier, var der ingen artikler at finde. I PubMed kombinerede vi ligeledes de forskellige søgeord som MeSh-termer, begrænset med vores søgekriterier, som resulterede i 42 artikler. Ved gennemlæsning af adskillige abstracts, så 4 artikler relevante ud i henhold til vores fokus. Herunder en artikel, som var brugbar til belysning af ikke-vestlige kvinders oplevelse af mødet med jordemoderen. Studiet er udført i Sverige, i 2014, og fandtes brugbart i henhold til belysningen af første del af vores problemformulering. Ved søgningen fandt vi ikke flere artikler til belysningen af jordemoderens oplevelse af arbejdet med ikke-vestlige kvinder, og fandt det derfor relevant at generere egen empiri. 17

18 4. Metodekritisk gennemgang I det følgende afsnit vil vi metodekritisk gennemgå vores valgte artikel for at vurdere dennes validitet, ved hjælp af Lindahl og Juhls artikel Vurdering af kvalitative artikler. I alle forskningsprojekter er der imidlertid metodiske problemer af forskellig art, der påvirker forskningsprocessen. Det er derfor vigtigt at kunne vurdere betydningen af disse problemer i forhold til troværdigheden af artiklens resultater. (Lindahl og Juhl 2002:17). 4.1 Præsentation af empiri To be taken seriously : women s reflection on how migration and resettlement experiences influence their healthcare needs during childbearing in Sweden, er et svensk studie, udført i Sydsverige i perioden Studiet blev godkendt den 8. september Forfatteren Eva K. Robertson, er uddannet jordemoder, har PhD i folkesundhedsvidenskab, migrations medicin, har indgået i adskillige internationale udvekslinger med ikke-vestlige lande og arbejder nu som lektor ved Faculty of Professional Studies ved University of Norland. Studiet blev publiceret i tidskriftet, Sexual & Reproductive Healthcare, 2015 (Eva K. Robertson, 2014). 4.2 Formål og baggrund Baggrunden for artiklen skal jævnfør Lindahl og Juhl give læseren indblik i det, forskeren ønsker at undersøge, samt formålet med undersøgelsen. I baggrunden skal redegørelse for formålet og teorigrundlaget gøres klart for læseren. Forforståelse og den teoretiske referenceramme skal ligeledes tydeligt være beskrevet (Lindahl og Juhl, 2002:17). Indledningsvis redegør forskeren for, at immigration medfører politiske og økonomiske forandringer, men til trods for disse forandringer mødes migranter stadig med restriktioner, som har indflydelse på deres helbred (Eva K. Robertson 2014:59). Forskeren henviser til resultater fra andre videnskabelige studier på området, og 18

19 præsenterer det empiriske grundlag, hvorpå studiet bygger, hvilket styrker studiets validitet (Lindal og Juhl, 2002:17). Det teoretiske grundlag er tydeliggjort, hvilket gør det kvalitative design anvendeligt til besvarelse af forskningsspørgsmålet. De væsentlige begreber og sammenhænge er tydelig beskrevet for læseren, hvilket styrker artiklens validitet (ibid:17). Forskningsspørgsmålet fremgår eksplicit af artiklen, og udmunder naturligt i indledningen. Teorien, som forskeren ønsker at inddrage til undersøgelse af genstandsfeltet, er velbeskrevet. Forskningsspørgsmålet er tæt forankret i den teoretiske referenceramme, hvilket højner studiets validitet (ibid:17). Endvidere højnes studiets validitet, da baggrunden er relevant i forhold til studiets formål, samt forskerens valg af relevant emne. Det præsenteres i studiets indledning, at der mangler information på området, hvilket påvises ved inddragelse af andre videnskabelige studier. Alt dette højner den interne validitet (ibid:17-18). Forskerens forforståelse fremgår ikke eksplicit af artiklen. Den valgte referenceramme ses dog tydelig beskrevet, hvilket giver indblik i dele af forskerens forforståelse, hvilket højner den interne validitet (ibid:18). Forskerens forforståelse, tydelige profession eller baggrund er ikke beskrevet, hvilket svækker den interne validitet, da vi ikke ved, om der er taget højde for den i bearbejdningen af data (ibid:21). Vi er imidlertid opmærksomme på, at forskerens forforståelse i kvalitative artikler, ofte udlades grundet pladsmangel (ibid). 4.3 Metode Det er et kriterium, for kvalitative metoder, at de er velbeskrevet (ibid). Fleksibiliteten i det kvalitative design tillader, at metoden ændres undervejs, er det tilfældet, skal der redegøres for dette (ibid). Der er benyttet en kvalitativ metode i artiklen til belysning af forskningsspørgsmålet. Metoden udgøres af forskellige interviewformer, af forskellig varighed (Eva K. Robertson, 2014:60). Der anvendes metodetriangulering, hvilket validerer resultaterne, og højner artiklens validitet (Lindahl og Juhl, 2002:21). 19

20 4.3.1 Udvælgelse af deltagere Jævnfør Lindahl og Juhl skal udvælgelsen af deltagere være velbeskrevet, og udvælgelsesmetoden begrundet. Der skal være sammenhæng mellem udvælgelsen og undersøgelsen formål (ibid:18). 25 kvinder fra 17 forskellige lande deltog i undersøgelsen mellem Diversitet blev opnået i gruppen i form af alder, levetid i Sverige, hvilket år de havde født i Sverige, social-økonomisk-status og oprindelse (ibid:60). Årsagen og beskrivelsen af denne udvælgelse er relevant til belysning af forskningsspørgsmålet, hvilket højner den interne validitet (Lindahl og Juhl, 2002:18). Forskeren har overvejet det kausale felt, da der er valgt deltagere, som via deres forskellige kvalitative karakteristika giver mulighed for at belyse forskellige aspekter af genstandsfeltet, hvilket styrker artiklens validitet (ibid:18) Dataindsamling Rammerne for interviews skal beskrives i dataindsamlingsmetoden, herunder redegørelse for de fysiske rammer, forskerens personlige tilknytningsforhold til deltagerne samt omstændighederne for interviews (ibid:19). Der blev anvendt tre forskellige interview former, fokusgruppeinterviews, parinterviews og individuelle interviews. Med afsæt i Lindahl og Juhl, finder vi de udførte interviews troværdige, da kvinderne selv valgte stederne, de ønskede at blive interviewet, og der er dermed redegjort for de fysiske rammer. Ydermere højner det studiet validitet, at forskeren har taget højde for de kvinder, der ikke ønskede at udtale sig i gruppen, hvorfor par og individuelle interviews blev udført. Det styrker studiet, hvis der udføres pilotstudier, dette er ikke tilfældet i dette studie, hvilket kan svække studiet (ibid:19). Vi mener, at den interne validitet højnes, da forskeren har gjort brug af metodetriangulering (ibid:19). Slutteligt blev der anvendt opfølgende og fortolkende spørgsmål, hvilket styrker validiteten, da det viser, at analysen allerede starter ved dataindsamlingen (ibid). 20

21 4.3.3 Databearbejdning Jævnfør Lindahl og Juhl er det et absolut kvalitetskriterium, at der foretages systematisk analyse af data, så resultaterne ikke er fremkommet på baggrund af forskerens interesse (ibid:19). Først blev de transskriberede data gennemlæst, hvor forskeren benyttede sig af metoden, narrativ læsning, for at forstå interviewene i deres helhed. Derefter begyndte åben kodningslæsning, stadig med bibeholdelse af kerneindholdet af teksten. Slutteligt benyttede forskeren sig af skjult-indholds-analyse, inspireret af en intersectional fremgangsmåde, hvilket blev gjort i 3 trin (Eva K. Robertson, 2014:61). Metoden, hvorved databearbejdelsen blev udført, er beskrevet fyldestgørende og er relevant i henhold til analysen samt tolkningen, hvilket højner den interne validitet (Lindahl og Juhl, 2002:19). Jævnfør Lindahl og Juhl svækkes validiteten af databearbejdelsen, når kun en forsker står for processen (ibid). Forskeren har gjort opmærksom på, de transskriberede blev sendt til 4 af informanterne, for at sikre troværdigheden af resultaterne, hvilket styrker studiets validitet (ibid). Disse informanter blev opfordret til at kommentere på resultaterne, men det er ikke beskrevet, om dette blev gjort, hvilket svækker validiteten (ibid). 4.4 Resultater Ifølge Lindahl og Juhl, skal resultaterne være præsenteret på en overskuelig måde og bære præg af, at forskeren kender sit stof, på tværs af datamaterialet. Fremstilling skal være klar, gerne opdelt i temaer, og være løftet op over gengivelse, og bære præg af analyse på baggrund af den teoretiske referenceramme (ibid:20). Resultaterne i studiet er overskueligt præsenteret i 4 kategorier, alle 4 er forankret i den teoretiske referenceramme, hvilket styrker studiets validitet (ibid). Forskeren har skitseret et diagram, hvor læseren ser hovedtemaet for resultaterne: The hardship from migration and resettlement made women feel overstrained, tense, doubtful about their capabilities and made them ignore their bodily knowledge. This enhanced their need for trustful caring relationships during childbearing, samt de 9 underkategorier, der uddyber de 4 hovedkategorier (Eva K. Robertson, 2014:61). Det styrker artiklens validitet, da det er overskueligt og let for læseren at få overblik i resultaterne (Lindahl og Juhl, 2002:20). 21

22 Da der ikke er præsenteret en interviewguide, kan det ikke be- eller afkræftes, om resultaterne er de samme som forventet. Jævnfør Lindahl og Juhl (2002) skal det beskrives om datamængden er tilstrækkelig til at kunne give en bred og dybdegående beskrivelse af forskningsspørgsmålet (ibid:20). Datamætning er ikke eksplicit beskrevet i artiklen, eller hvornår den er opnået. Ud fra oplysningerne i metodeafsnittet, samt viden om, at studiet fandt sted over tre år formodes det, at forskeren har opnået datamætning. Vi har en formodning om, at tre år er en lang periode, og at forskeren stoppede undersøgelsen efter opnåelse af datamætning. At forskeren har formået at opnå datamætning, højner artiklens validitet (ibid:20). Vi finder de udvalgte informanter relevante, og at de har givet en bred og dybdegående belysning af både genstandsfeltet og forskningsspørgsmålet, hvilket styrker den interne validitet (ibid). I henhold til Lindahl og Juhl (2002) øger det validiteten af studiet, hvis citater belyser modsætninger. Der er, i artiklen, anvendt adskillige citater, som vi finder relevante og centrale, og som repræsenterer alle interviewpersonerne. De valgte citater belyser kategorierne, mens andre er modstridende til forskerens forforståelse, hvilket styrker studies validitet, da det viser, at forskeren har formået at sætte sin forforståelse til side (ibid:20). 4.5 Diskussion og konklusion Jævnfør Lindahl og Juhl sætter en god diskussion resultaterne i forhold til den teoretiske referenceramme, samt andre empiriske undersøgelser. Ydermere skal forskeren forholde sig kritisk til resultaterne på baggrund af metoden (ibid:20). Hovedtemaerne for resultaterne indleder diskussionsafsnittet, hvilket giver læseren et sammenfattende overblik. Resultater sammenholdes med den teoretiske referenceramme. Endvidere præsenteres andre empiriske studier undervejs, som forskeren sætter resultaterne i forhold til. Alt dette styrker studiets validitet (ibid). Det fremgår i diskussionen, at forskeren er åben for erkendelse af nye teorier, da der her inddrages nye sammenhænge. Forskeren præsenterer ud fra resultaterne et nyt fokus, hvor der mangler indsats, og stiller spørgsmålstegn ved, hvordan dette kan optimeres. Ud fra resultaterne 22

23 præsenteres en klar problemstilling, og en mangel. Resultaterne bidrager til en bedre forståelse af den kliniske praksis, og mangel i denne, hvilket højner et kvalitativt studie (ibid). Slutteligt diskuteres forskerens metode, samt det kvalitative design. Læseren bliver her opmærksom på tiden, der er gået siden studiet blev udført. Der argumenteres for, at dette ikke har indflydelse på resultaterne, da situationen ikke har ændret sig siden. Ydermere påpeges det, at der i databearbejdesen kun har været en forsker indover materialet, og faldgruppen i at oversætte fra et sprog til et andet. Denne diskussion af forskerens metode højner den interne validitet, da forskeren viser læseren, at hun er opmærksom på dette (ibid). 4.6 Konklusion på den interne validitet Jævnfør Lindahl og Juhl er det vigtigt i vurdering af den interne validitet at tage højde for anvendt data og vurdere, om den er troværdig. Ydermere om analysen er gyldig, og tage stilling til, hvilket indtryk artiklen efterlader. Er resultaterne forekommet på baggrund af forskerens egen interesse, eller kommer det til udtryk, at forskeren har formået at lægge egen forforståelse til side (ibid:17-21). Efter systematisk gennemgang af artiklen ser vi enkelte kritikpunkter, herunder; datamætningen, implicit redegørelse af forskerens forforståelse, samt at databearbejdelsen blev udført af én forsker. I henhold til forskerens forforståelse, og at datamætningen ikke eksplicit er beskrevet, vurderer vi, er af mindre betydning, da det formodentligt skyldes artiklens begrænsning. Det svækker artiklen at kun én forsker, har deltaget i databearbejdning, vi mener dog, at processen er velbeskrevet og tæt forankret i den teoretiske referenceramme, hvorfor vi vurderer, at studiet opnår intern validitet (ibid:17-21). 23

24 4.7 Vurdering af den eksterne validitet I kvalitativ forskning er det en forudsætning at beskrive graden af overførbarhed, hvilket ifølge Lindahl og Juhl, blandt andet, kommer til udtryk ved, at gruppen af deltagere er veldefineret og velbeskrevet. Det er vigtigt, at man forholder sig til, om resultaterne er almene for en gruppe, hvilket beskrives som begrebsmæssig generaliserbarhed eller almengørelse (ibid:21). Der er redegjort for deltagerne, og der er grundigt beskrevet baggrund for udvælgelsen. Vi finder, at informanterne er relevante i forhold til nuancering af genstandsfeltet. Resultaterne præsenteres og analyseres op imod den teoretiske referenceramme, hvilket styrker den eksterne validitet (ibid). Vi finder studiet overførbart, da der er stor sammenlignelighed mellem den danske og den svenske svangreomsorg. Der er tale om nordiske lande og mødet mellem kvinderne og jordemoderen under graviditet, fødsel og barsel, er næsten identisk til den danske. Vi finder resultaterne anvendelige i praksis, samt til belysning af lignende problemstilling i Danmark. På baggrund af dette vurderer vi, at studiet er overførbar og opnår ekstern validitet. 24

25 5. Tilblivelse af egen empiri I det følgende afsnit vil vi præsentere baggrunden og formålet for egen genererede empiri, hvorefter vi vil redegøre for metodiske overvejelser og slutteligt præsentere resultaterne. Som nævnt i indledningen er antallet af ikke-vestlige kvinder i den fødedygtige alder stigende, og i henhold til Svangreomsorgen er der en række problemstillinger, som jordemoderen skal være opmærksom på i mødet med disse kvinder (SST, 2013:74). En dansk undersøgelse viser, at de ikke-vestlige kvinder ikke er tilfredse med jordemoderens information og omsorg (Jordemoderforeningen, 2013). Flere udenlandske og danske studier viser, at jordemødrene ser arbejdet med ikke-vestlige kvinder som udfordrende, og at der ikke bliver taget ordentligt hånd om disse kvinder (Jordemoderforeningen 2002; Boerleider et al, 2013). Det studie, vi fandt relevant, i henhold til vores problemformulering, er hollandsk. Derfor fandt vi det relevant at undersøge, hvad danske jordemødres oplevelser er af mødet med ikke-vestlige kvinder i konsultationen, samt om danske jordemødres oplevelser er de samme som de hollandske jordemødres, hvilket var formålet med undersøgelsen. 5.1 Egen empiri forforståelse Inden påbegyndelse af et kvalitativt forskningsprojekt er det relevant at redegøre for sin egen forforståelse (Lindahl & Juhl 2002:18). I denne forbindelse er vores forforståelse, at jordemoderen ser mødet med ikke-vestlige kvinder belastende, og de ikke-vestlige kvinder føler ikke, at de bliver taget seriøst. Vi vil under processen være bevidste om vores forforståelse. 25

26 5.2 Metode - anvendelse af kvalitative interviews Vi fandt det relevant at foretage et kvalitativt fokusgruppe interview som studiedesign, i det vi med projektet ønsker at få kendskab til jordemoderens oplevelser og erfaringer med mødet med ikke-vestlige kvinder. Ifølge Kvale og Brinkmann (2014) er kendetegnet for et fokusgruppeinterview, at det er en ikke-styrende interviewstil, hvor der tilstræbes at få så mange forskellige synspunkter frem som muligt. Når deltagerne taler om deres oplevelser, påvirker de hinanden, og de kommer muligvis i tanke om noget, som de ved for et eksempel et individuel interview ikke havde tænkt på (Kvale og Brinkmann, 2014: ). For at få indsigt i, hvordan fokusgruppe interview fungerer, foretog vi et pilotinterview med tre af vores medstuderende. På trods af gode intentioner endte vi med at foretage kvalitative semistruktureret individuelle interviews, da der ikke var mere end 3 jordemødre som tilmeldte sig vores undersøgelse. Antallet var ikke nok, da vi havde ønsket 2 fokusgrupper med mindst 4 jordemødre i hver. Et semistruktureret individuelt interview er en samtale mellem to personer, en interviewer og en informant. Fordelen ved denne form for interview er, muligheden for at indsamle nuanceret data emnet, man ønsker at belyse (ibid:177). Denne interviewform giver intervieweren mulighed for dybere indsigt i informantens livsverden. Udfordringen i et individuelt interview er, at man som interviewer skal holde samtalen på sporet, så det kræver, at intervieweren holder et godt flow og er samarbejdsvillig (ibid: ). I vores projekt har vi taget udgangspunkt i Kvale og Brinkmanns 7 faser, som består af tematisering, design, interview, transskription, analyse, verifikation og rapportering (ibid:156). I den indledende fase formulerede en problemstilling og argumenterede for, hvorfor vi finder emnet relevant. Herefter har vi klarlagt et design, hvor vi beskrev, hvilken interviewform, vi vil benytte os af. Herunder har vi givet beskrivelse af fordele og ulemper ved denne, samt antallet af informanter. Dernæst har vi udført interviewene i henhold til vores interviewguide, samt en beskrivelse af interviewenes varighed. Vi har transskriberet interviewene for at bevare anonymitet i forhold til vores informanter, og tonefaldene i udsagnene. Det gør, at vi er mere tro mod interviewene og informanternes udsagn, end hvis en udefra skulle transskribere materialet. Vi har derfor rettet små detaljer 26

27 i form af fyldord, såsom øh og gentagelser, samt sætningskonstruktionen, så sætningerne hænger sammen og er læselige (ibid:156). De resterende tre faser i projektet er baseret på analyse, verifikation og rapportering. I henhold til disse har vi gjort os overvejelser om valg af analysemetode, hvori vi meningskondensere udsagnene. I henhold til verifikation af projektet vil vi diskutere på vores valg af metode i et senere afsnit. Den sidste fase, rapportering, kommer vi ind på i konklusionen (ibid: ) Rekruttering af deltagere Med henblik på at rekruttere informanter henvendte vi os personligt til studieansvarlig jordemoder og afdelingsjordemoder på Sydvestjysk Sygehus. De ønskede information om vores interview på skrift, samt invitationsbrev til jordemødrene, hvilket blev sendt per mail se bilag 2 og 3. Efter en uge var der ingen henvendelser, hvorfor vi henvendte os igen. Afdelingsjordemoder lagde besked på privat facebook gruppe for de ansatte, om projektet, hvorefter vi blev kontaktet telefonisk af tre jordemødre, villige til at deltage. Inklusionskriterierne var jordemødre, med konsultationsarbejde, gerne med et års erfaring; eksklusionskriterier var jordemødre uden konsultationsarbejde. Informanterne er i alderen mellem 25 og 35, har arbejdet som jordemødre i henholdsvis 1½, 4 og 8 år, med konsultationsarbejde Etiske overvejelser Et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt, som involverer mennesker, kræver godkendelse (Den nationale Videnskabetiske kommetié), men ifølge Ministeriet for sundhed og forebyggelse (2014), kræver et forskningsprojekt på bachelorniveau ikke godkendelse herfra. Som nævnt tidligere, sendte vi brev til informanterne forud for interviewet, hvor vi oplyste om undersøgelsens formål, samt behandling af data og forsikring om fortrolighed og anonymitet i forhold til informanterne. Endvidere blev der informeret om at data destrueres efter den mundtlige eksamen. Se bilag 2 og 3. Forud for hvert interview læste moderatoren præsentationen af interviewguiden højt for 27

28 informanten, med henblik på at sikre, at informanten var indforstået med undersøgelsens formål, og at hun til hver en tid kunne undlade at besvare spørgsmål Dataindsamling Data blev indsamlet ved tre individuelle semi-strukturerede interviews, hvortil vi anvendte vores vedlagte interviewguide, se bilag 4. Alle tre interviews blev efter samtykke af informanterne optaget på diktafon med henblik på at kunne gengive det sagte og transskribere rådata. Vi udførte i alt tre interviews mellem minutters varighed. Alle interviews fandt sted efter informanternes ønske. To af disse i informanternes eget hjem, og det sidste hjemme hos et af gruppemedlemmerne. Vi er opmærksomme på, at det højner troværdigheden af interviewet, hvis det udføres i informanternes eget hjem. Vi anser det sidste interview for troværdigt, da det var informantens eget ønske, ikke at blive interviewet i eget hjem. Hver informant blev interviewet af to gruppemedlemmer, hvor den ene fungerede som moderator, mens den anden indtog en observerende rolle og stillede opfølgende spørgsmål. Endvidere tog vi højde for, at et af vores gruppemedlemmer er fra et vestligt land, hvilket muligvis kunne have indflydelse på informanternes svar. Dette blev fremlagt for informanterne, for på denne måde at undgå bias, og opnå så ærlige svar som muligt Dataanalyse Under interviewene blev der stillet opklarende spørgsmål som kan du uddybe det? Når du siger, mener du så? og kan du forklare, hvad du mener du med det?. Dette blev gjort for at sikre, forståelse af informanternes udsagn. Alle interviews blev transskriberet af samtlige gruppemedlemmer. Det transkriberede materiale blev herefter læst igennem, kondenseret og katagoriseret individuelt for at opnå forskertriangulering. Dette gjorde vi med henblik på, at øge undersøgelsens troværdighed. Materialet blev herefter sammenlignet og et fælles hovedtema kom frem: Det er udfordrende at yde jordemoderfaglig omsorg for ikke-vestlige kvinder som ikke taler dansk, i jordemoderkonsultationen. Under dette tema fremkom 3 kategorier, som uddybes 28