Projekt Fælles ansvar: Læs side 4-6

Transkript

1 31. årgang September/oktober 2006 Nr. 3 Den Grønne Landsbrancheklub Projekt Fælles ansvar: Læs side 4-6 Lærling fik kroner efterbetalt, side 8 Ny lønstatistik for gartnere, side Ny lønstatistik for dyrepassere, side Etik og moral på kirkegårde, side 21 Vind billetter til Experimentarium, side 31

2 ISSN Grønt3Fpunkt er medlemsblad for repræsentantskabet i Den Grønne Landsbrancheklub Oplag numre årligt. Redaktionsudvalg: Bladet redigeres af et udvalg under repræsentantskabet Ansvarshavende redaktør: Flemming H. Grønsund Abonnement 75,- kr. pr. år tegnes hos kassereren. Giro nr Tlf Tryk: Special-Trykkeriet Byens-Tryk a-s Sidste frist for indsendelse af stof til næste nummer er den 31. oktober Indlæg sendes til Flemming H. Grønsund på flemming@3f.dk Artikler i grøn3fpunkt er ikke nødvendigvis dækkende for repræsentantskabets holdning Den Grønne Landsbrancheklub Repræsentantskab Formand: Flemming H Grønsund, Uranienborg Allè 9, 2860 Søborg. Tlf , mobil , flemming@3f.dk Kasserer: Sonja M Pedersen Prinsesse Maries Allè 3, 5000 Odense C, smrp@vip.cybercity.dk. Kasserer træffes på tlf på hverdage mellem kl. 17 og 20. Brancher: Anlægsgartnere, privat sektor, samt ansatte i serviceerhvervene Aage Christiansen Tlf , chrisper@stofanet.dk Anni Alslev Pedersen Tlf , anni_ap@hotmail.com Finn Holm Olsen faglig@telia.com Gartneri og planteskole Tina Bak Hansen Tlf mobil , tina.hansen@3f.dk Jørgen Kruse Pedersen Tlf , jorgen.kruse@mail.dk Viktor Petersen Tlf Kommunalt ansatte Poul S. Dahl Tlf , poul.s.dahl@stofanet.dk Bjarne Strandhave Pedersen Tlf Erik Brochmann Tlf , ecb@nakskovnet.dk Statsligt ansatte Henrik Jørgensen Tlf , Henrik.jorgensen@agrsci.dk Anne-Mette Egtved Nielsen Tlf , m-nielsen@mail.tele.dk Lars Kvistgaard Tlf , l.kvistgaard@mail.tele.dk Jordbruget Jørgen Horsbøl Rasmussen Tlf , horsbol@rasmussen.mail.dk Thomas Møller Tlf , thomas@3f.dk Den Grønne Landsbrancheklub Bestyrelsesformand, forhandlingssekretær Peter K Holm Tlf , peter.holm@3f.dk Næstformand, forhandlingssekretær Hanne Gram Tlf , hanne.gram@3f.dk Ungdomsrepræsentant Pia L.F. Olsen pialf@olsen.mail.dk Indhold Leder »En plettet straffeattest betyder jo ikke, at man ikke kan blive en dygtig gartner« Stolt af at være københavner Jeg tog chancen Blev ansat med det samme Vi har været heldige Vil du vide mere? Jobannonce: Gartner søges til Christiansø Afskedigelse under graviditet gav erstatning på 26 ugers løn Ejendomsservicevirk-somhed snød gartner for kroner Skurpenge må ikke indskrives i timelønnen Gravemedhjælper snydt for kroner F sikrede lønstigning på kroner Landarbejder fik efterbetalt kroner Ny Løn på bykirkegård kan også give sager Netdating for oranguatanger Automatisk 3F medlemskab til ukrainske praktikanter Billig olie og benzin med 3F kroner i timen i gennemsnit til gartnere i København Stort overskud på tomatavl Første lønstatistik for dyrepassere Lønninger for dyrepassere Årsmøde for dyrepassere Vil giftes med en ko Blandt søløver og delfiner i Lissabon Zoo Benhårdt arbejde at organisere medlemmer Etik og moral på kirkegårde Under åben himmel Arbejdstilsynets screening af danske kirker og kirkegårde Landbrugets Sikkerhedsbus Ny pjece om kompostering F ungdom til traktortræk og kanin hop Greenkeepere klar til golfbanerne Fejl i Vejviseren ud i det grønne 2. halvår Vind billetter til ny særudstilling på Experimentarium Voldsom stigning i Dødsulykker i Landbruget se side 4-6 se side 9 se side 11 se side Forsidebillede: Tillidsrepræsentanter, ledelse og elever er sammen om at udvikle projekt Fælles Ansvar i de Københavnske Kirkegårde. se side 31 2

3 Leder af Flemming H. Grønsund Samtalen fremmer forståelsen, hvis man vil! GLS-A vil trække den Grønne Landsbrancheklubs repræsentantskab i Arbejdsretten på baggrund af to ledere i bladet grønt3fpunkt. Arbejdsgiverforeningen sætter samarbejdet over styr med deres manglende dialog. Gartneri-, Land og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) har brugt foråret og sommervarmen til at gå i selvsving og har nu hele tre gange indklaget formanden for Den Grønne Landsbrancheklubs repræsentantskab, Flemming H. Grønsund, for organisationsfjendtlig handling, med krav om bod i Arbejdsretten. Årsagerne til de dramatiske beskyldninger skyldes en leder i det daværende Gartneren nr , hvor der luftigt beskrives muligheden for, at forhandle personlige tillæg på arbejdspladserne. Næste anklage skyldes lederen i grønt3fpunkt nr. 2, hvor problemerne med at flere gartnerier bruger polsk arbejdskraft blev beskrevet.i artiklen blev angivet et par firmanavne, og det blev for meget for arbejdsgiverforeningen. Den sidste episode skyldes en udtalelse til en journalist fra Fagbladet, om mulige fejl i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse på en golfbane. Begrænser ytringsfriheden Bestyrelsen hos GLS-A har besluttet, at arbejdsgiverforeningen skal være mere synlig i den offentlige debat, og det er meget fornuftigt for en lille arbejdsgiverforening som har vanskeligheder ved at komme til orde. Men desværre virker det som om, at ledelsen har misforstået deres opgave. For i stedet for, at gå i offensiven med at præsentere foreningens visionære synspunkter, bruges kræfterne til, at forsøge at begrænse ytringsfriheden hos 3F. Det største problem er dog måden GLS-A har håndteret situationen på. Et reklameslogan lød for nogle år siden»samtale fremmer forståelsen«. I de konkrete sager kunne et telefonopkald eller et møde mellem parterne formentlig have udredet misforståelserne. Men den løsningsmodel ønsker GLS-A ikke. Arbejdsgiverforeningen har sendt sagerne direkte til fagretligbehandling uden forudgående kontakt til 3F. Det er problematisk når arbejdsgiverne ikke ønsker dialog men går efter konfrontation. Det er ikke gavnligt, specielt i en periode hvor gartneribranchen er trængt, her har både arbejdsgivere og lønmodtagere interesse i at finde fælles fodslag. Uden at skulle belære GLS-A om deres arbejdsmetoder, siger et klogt ordsprog at man altid bør vælge sine konflikter med omhu. Man må håbe at arbejdsgiverforeningen har gjort sig disse tanker, inden de trækker kanonen for at skyde gråspurve i arbejdsretten. Arbejdsulykkerne i landbruget skal stoppes Tal fra skadestuer viser, at ulykkerne indenfor landbrug er så alvorlige, at de ofte fører til indlæggelser. Generelt ender 2,7% af alle henvendelser på skadestuerne, som følge af en arbejdsulykke, med en indlæggelse. Men i landbruget må 7,8% af de tilskadekomne indlægges. Samtidig opleves det største antal dødsulykker indenfor landbruget i mange år, 17 personer har i årets syv første måneder mistet livet, det er næsten tre gange så mange som i de sidste tre år tilsammen. Ovennævnte sender klare signaler om, at der er behov for en større arbejdsmiljøindsats på landbrugsområdet. Ingen Smiley til landbruget Siden 1. januar 2005 har Arbejdstilsynet (AT) gennemført screening af danske virksomheder. En screening er et besøg, hvor Arbejdstilsynet vurderer, om virksomhedens arbejdsmiljø er godt eller mindre godt. Ud af et samlet antal virksomheder på ca landbrugsbedrifter med ansat personale, har AT på næsten to år kun besøgt 234 landbrugsvirksomheder og ingen virksomheder har fået den grønne glade smiley. Det er bare ikke godt nok. Arbejdsmarkedets parter har i samarbejde med politikerne og Arbejdstilsynet et fælles projekt om, at forbedre arbejdsmiljøet indenfor landbruget. Det må gøres gennem mere og bedre oplysning, og en mere bevidst indsats overfor virksomhederne. Arbejdstilsynet må blive mere synlige indenfor landbruget. Desuden bør arbejdsmiljø og sikkerhed indføres som obligatoriske fag på landbrugs- og de tekniske skoler, således at de nye landmænd bliver mere bevidste om arbejdsmiljøet. 3

4 Arbejdsplads historie»en plettet straffeattest betyder jo ikke, at man ikke kan blive en dygtig gartner«teknik- og Miljøforvaltningen i København planlægger at afsætte ni mio. kr. til projekt»fælles Ansvar«som skal give 30 ledige fodfæste på arbejdsmarkedet ideen er også på vej ud i landet Af Kenneth Wöhlisfelt, journalist (DJ)/Wöhlisfelts Kontor 30 nye stillinger til ledige der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er snart en realitet i Teknik- og Miljøforvaltningen i København. Hovedstadskommunen har for alvor sat handling og penge bag projekt»fælles Ansvar«som blev skabt for snart tre år siden i Københavns Kirkegårde af gartner og fællestillidsmand Walter Markusen.»Mennesker må aldrig blive dømt på køn, race eller seksuel orientering, men altid på deres handlinger. Derfor er de eneste kriterier for at komme i betragtning til projektet, at man kan skrive og tale dansk. En plettet straffeattest betyder jo ikke, at man ikke kan blive en dygtig gartner«, sagde Walter Markusen, da projektet blev skudt i gang.»det er trist, at vi har mistet et par generationer af ny-danskere, fordi vi ikke har fået dem integreret rigtigt. En forudsætning for en god integration er adgang til arbejdsmarkedet. Lad os sammen gøre den Stolt af at være københavner»projekt Fælles Ansvar er en af de ting, der gør mig rigtig stolt af at være københavner. Københavns Kirkegårde er med projekt»fælles Ansvar«et forbillede, når det gælder om at tage et socialt ansvar. Jeg er imponeret over de resultater, som folkene bag projektet når. Og jeg er stolt af, at der blandt kommunens ansatte er sådanne gode kræfter, som viser, at det nytter at engagere sig«, siger overborgmester Ritt Bjerregaard. Jeg tog chancen Norddin Hijii er i lære som gartner i Københavns Kirkegårde og ansat under projekt»fælles Ansvar«.»Jeg havde forskellige småjobs, inden jeg kom her. Jeg tog chancen og det er et utroligt dejligt arbejde. Nu laver jeg virkelig noget, jeg holder af. Jeg kendte ikke noget til faget før, men jeg havde set Hokus-Krokus haveprogrammerne i tv«. næste generation af ny-danskere til skatteborgere«, lød skudsmålet fra Markusen for tre år siden. I dag erkender fællestillidsmanden, at projektet har haft sine vanskeligheder, fordi de politiske vinde til tider har blæst i forskellige retninger.»kommunen bruger årligt et sted mellem 400 og 700 mio. kr. på integrationsprojekter, og så kommer vi og siger, det i virkeligheden kun koster viljen at gennemføre. Den er jo svær at sluge for nogle«, siger Walter Markusen, der nu glæder sig over at såvel den socialdemokratiske overborgmester Ritt Bjerregaard som den radikale teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam bakker op om initiativet. Nye krav til leverandørerne Københavns Kommune har årligt en omsætning på ca. syv mia. kr. og Walter Markusen siger, at den købermagt skal kommunen udnytte til gavn for projekt»fælles Ansvar«.»Nu kan vi gå ud til vores leverandører og sige, at de også skal påtage sig et socialt ansvar, hvis de fortsat vil handle med os. På den måde får vi bredt projektet ud«. 4

5 Arbejdsplads historie Blev ansat med det samme»jeg gik i to måneder og ledte efter en læreplads. Jeg var til mange samtaler, men fik nej. Tilfældigvis har jeg en ven hvis far arbejder på Bispebjerg Kirkegård, og de stod og manglede en lærling. Jeg kom til samtale og fik jobbet med det samme. Det er et fedt projekt. Jeg håber, at vi får plads til mange unge«, siger Chanaf Bougonou, der er i lære på andet år.»københavns Kirkegårde finansierer selv projekt»fælles Ansvar«. Det sker bl.a. ved, at der ved genbesættelse af ledige fuldtidsstillinger ansættes sæsonarbejdere på otte måneders kontrakter«forklarer Susan Tellefsen, der er leder af personaleafdelingen på de københavnske kirkegårde, og som rent faktisk selv har hjulpet en medarbejder til Bispebjerg Kirkegård.»Jeg var på et kursus, hvor der bl.a. var en der skulle fortælle om et integrationsprojekt, der ikke var gået så godt. Han havde tidligere været anlægsgartnerelev, men det var gået skævt på arbejdspladsen. Hans kvalifikationer passede imidlertid lige til os, og jeg fik hans telefonnummer med hjem, og da vi nogle måneder senere ledte efter en ny medarbejder endte det med en ansættelse«, siger Susan Tellefsen og peger på Bahman Mohammadi, der griner over hele hovedet.»jeg er meget glad for at være her. Jeg holder virkelig meget at mit arbejde og mine kolleger. Jeg håber, at jeg en dag kan blive voksenlærling herude«, siger han. Er du mandagssyg igen? Projekt»Fælles Ansvar«har som en sidegevinst også skabt en større intern debat om fravær på arbejdspladsen.»for ti år siden talte vi ikke om sygdom og arbejdsopgaver. Projektet her har givet os en anledning til det. Jeg kender til kommunale virksomheder, som fyrer folk der har kræft. Her er vi mere large. Men den holdning betyder også, at os der er raske må yde lidt mere for vi Ansatte og ledelse i Københavns Kirkegårde kan glæde sig over, at Teknik- og Miljøforvaltningen vil udvide projektet til at omfatte hele forvaltningen og i den forbindelse vil afsætte ni mio. kr. 5

6 Arbejdsplads historie Vi har været heldige Torben Nielsen er gartner og har i 22 år været ansat på Bispebjerg Kirkegård om projektet siger han:»det er fint, at vi har fået succes fra starten. Vi har jo overhovedet ikke haft nogle problemer med de elever, vi har. Når man har medvind først kan man bedre klare en fiasko senere. Engang havde vi en borgmester, som krævede, at vi fik kvindelige specialarbejdere ansat. Vi skal være et spejl af samfundet, men der er da nogle, der synes, at det er nok pjat«. arbejdsopgaver. Måske skal der ikke så meget til for at få dem på ret kurs igen. Måske skal de aflastes for noget tungt arbejde, eller de er løbet sur i nogle rutiner«. Torben Nielsen, tillidsrepræsentant, glæder sig over, at projektet har fået en god start, men han har da også hørt, at nogle synes det er noget pjat. er en virksomhed i konkurrence hver eneste dag«, siger Walter Markusen. Susan Tellefsen nikker og tilføjer:»vi skelner meget mellem sygdom vi kan gøre noget ved og sygdom vi ikke kan gøre noget ved. Cancer kan vi ikke gøre noget ved, men folk der gentagne gange er syge om mandagen eller efter en ferie kan vi gøre noget ved. Og så tager vi en snak med dem om deres»projekt Fælles Ansvar har kørt i tre år uden støtte fra 3F, hvilket er pinligt specielt i en tid, hvor fagbevægelsen bør gøre alt hvad den kan for at få de unge i tale«siger Walter Markussen som er fællestillidsrepræsentant og igangsætter for projektet. Hvor er fagbevægelsen? Københavns Kirkegårde er godkendt til at have otte lærepladser og Susan Tellefsen siger, at disse fordeler sig på fire unge lærlinge og fire voksenlærlinge.»det er vigtigt at understrege, at det ikke kun er etnikere der kan ansættes under projektet.»fælles Ansvar«er et tilbud til alle, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet«, forklarer hun. Susan Tellefsen. Andre kommuner har også fået øjnene op for projektets kvaliteter, og Walter Markusen er netop blevet inviteret til Jylland for at fortælle andre byer om projektet.»det er godt, at kommunerne har fået lyst til at engagere sig. Jeg tror virkelig, at projektet her har en stor fremtid foran sig. Men jeg skal da ikke lægge skjul på, at jeg er skuffet over fagbevægelsens manglende opbakning. Vores forbundsformand skrev en hensigtserklæring, hvor han støttede op om projektet. Projektet har nu kørt i tre år uden støtte fra 3F, hvilket er pinligt specielt i en tid, hvor fagbevægelsen bør gøre alt hvad den kan for at få de unge i tale og her er en oplagt mulighed. Efter at jeg gentagne gange har slået i bordet, har de nu bedt mig komme til en heldagskonference om bl.a. dette projekt. Jeg tror bestemt, at 3F har indset vigtigheden af projektet, og derfor tager det til sig«, slutter Walter Markusen. Vil du vide mere? Hvis du vil vide mere om projekt»fælles Ansvar«er du velkommen til at kontakte Walter Markusen på telefon eller på mail wma@tmf.kk.dk. 6

7 Jobannonce: På en af Danmarks smukkeste øer er der en stilling som gartner/grøn mand/ altmuligmand ledig til besættelse snarest muligt. Der tilbydes et spændende job med tjenestebolig og god løn efter overenskomsten. Ønsker du at være med i et spændende team på 10 håndværkere indenfor alle håndværksdiscipliner, og kan du trives i et lille og intens samfund, så er der her tale om et drømmejob. Arbejdet består i, at vedligeholde de grønne områder i overensstemmelse med plejeplaner, udarbejdet af Skov og Naturstyrelsen i samarbejde med Forsvarsministeriet og Administrationen på Christiansø. Stillingen omfatter blandt andet: Anlæg-, sten-, klippe og beskæreopgaver. Vegetationsbegrænsning omkring fæstningsmure, ruiner og bygninger samt veje. Maskinvedligeholdelse samt medhjælp på andre håndværksopgaver ved behov. Endvidere er til stillingen tilknyttet arbejdet som kirkegårdsgraver. Med andre ord et job som har multifunktion. Der er tale om et meget afvekslende arbejde, hvor du arbejder selvstændigt og selv har stor indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse. Christiansø er på mange måder en helt enestående plet i Danmark. En klippeø med en bevoksning der er meget varieret. Det er et kulturlandskab præget af de mennesker, der har boet her gennem de sidste 350 år. Der er høje træer, syren og rosenkrat, vedbend, græs, figen- og morbærtræer samt sjældne blomster. Såvel bygninger som natur er beskyttet af fredningen af 20. november 1984 og søterritoriet omkring øgruppen er omfattet af konventionen om vådområder af international betydning (Ramsar-konventionen). Til stillingen hører en tjeneste lejebolig og lønnen fastsættes i overensstemmelse med gældende overenskomst. Christiansø ejes af Forsvarsministeriet og er ikke tilknyttet nogen kommune eller region. Skriftlig ansøgning senest den 10. oktober 2006 til: Christiansø Administration Christiansø Gudhjem For yderligere information kontakt venligst: Administrator Peter Riis Mail: administrator@christiansoe.dk Tlf #23 Mobil: Eller Souschef Villy Mariussen Mail: service@christiansoe.d Tlf #21 Mobil: Christiansø også kaldet Ertholmene er Danmarks østligste punkt. Christiansø er totalfredet på grund af øgruppens særlige kulturhistoriske og naturhistoriske værdier. Christiansø og Frederiksø har p.t. ca. 100 indbyggere. På øen er der blandt andet kirke, skole til og med 7. klasse, læge, forsamlingshus, el- varme og vandforsyning. Endvidere er der købmandshandel og gæstgiveri samt 1 sildeforarbejdningsvirksomhed Christiansø har budget med Forsvarsministeriet, Socialministeriet, Kirkeministeriet og er optaget på finansloven. Christiansø besøges årligt af ca turister.

8 Faglige sager Afskedigelse under graviditet gav erstatning på 26 ugers løn En deltidsansat medarbejder hos ISS blev afskediget under sin graviditet. Af Flemming H. Grønsund, 3F Bygge,- Jord og Miljø Kbh. Byretten takserede afskedigelsen til en godtgørelse på kroner svarende til 6 måneders løn. Fire måneder inde i sin graviditet måtte medarbejderen som kun havde været ansat hos ISS i få måneder melde sig syg på grund af begyndende bækkenløsning. Efter få uger fremsender virksomheden alligevel en advarsel til den ansatte om at sygefrekvensen er for høj og kan medførere afskedigelse. Fire måneder før nedkomsten modtager den ansatte sin opsigelse fra ISS. Servicemedarbejderen kontakter fagforeningen som forsøger at løse sagen lokalt med ISS, men virksomheden er ikke indstillet på et seriøst forlig og sagen videreføres derfor af 3F s advokater. Under retsmødet kan ISS ikke godtgøre at afskedigelsen ikke skyldes den ansattes graviditet og på den baggrund tilkendes medarbejderen en godtgørelse på 26 ugers løn svarende til kroner. Godtgørelsens størrelse på et halvt års løn skyldes den korte ansættelsesanciennitet, og må i dag betragtes som rettens minimums erstatning for afskedigelser begrundet i graviditet og derved en overtrædelse at ligebehandlingsloven. Gravide medarbejdere nyder en særlig beskyttelse mod afskedigelse gennem ligebehandlingsloven og kan arbejdsgiveren ikke godtgøre at afskedigelsen skyldes andre forhold end graviditet ydes der i dag en minimumserstatning på 6 måneders løn. Modelfoto. Ejendomsservicevirksomhed snød gartner for kroner En større ejendomsservicevirksomhed beliggende i Gentofte havde gennem tre måneder aflønnet en gartner som rengøringsassistent, derved blev medarbejderen snydt for ca kroner. Forholdet blev opdaget ved et rutinetjek af gartnerens lønseddel som fagforeningen kontrollerede i forbindelse med den ansattes opsigelse, og ved samme gennemsyn blev det konstateret at der også manglede indbetaling til pension og skurpenge, og endelig var ansættelsesbeviset mangelfuldt udfyldt. Fagforeningen kontaktede virksomheden om fejlene og efter et mæglingsmøde blev parterne enige om at gartneren skulle have efterbetalt i alt kroner. Lærling fik efterbetalt kroner Manglende rettidig udbetaling af feriepenge medførte efterbetaling af et særligt afsavnstillæg på kroner til anlægsgartnerlærling En anlægsgartner elev ansat i en mellemstor ejendomsservice virksomhed i Rødovre var gennem 15 måneder blevet indplaceret på et forkert løntrin. Fejlen blev opdaget i forbindelse med, at lærlingen kontaktede fagforeningen grundet manglende udbetaling af feriepenge. Fagforeningen kontaktede virksomhed med krav om øjeblikkelig udbetaling af de manglende feriepenge, ellers ville der blive stillet krav om udbetaling af et afsavnstillæg som udgør op til 200% af timelønnen pr. time i døgnet lærlingen må undvære sine feriepenge. Det særlige tillæg for manglende løn, er aftalt i anlægsgartneroverenskomsten. Passivitet kostede kroner Da virksomheden ikke reagerede på feriepengekravet blev der fremsendt nyt lønkrav med beregning af afsavnstillægget, hvilket fik virksomheden til at komme i omdrejninger. Arbejdsgiveren begrundede den manglende reaktion på fagforeningens første brev med afholdelse af ferie. Ved et efterfølgende mæglingsmøde nåde parterne frem til et forlig som betød at lærlingen fik udbetalt sine manglende feriepenge og korrekte lærlingeløn på i alt kroner samt et afsavnstillæg på kroner. 8

9 Faglige sager Skurpenge må ikke indskrives i timelønnen Mindre anlægsgartnervirksomhed i København måtte fjerne skurpengene fra timelønnen uden at nedskrive lønnen. En anlægsgartnerlærling fik efterbetalt kroner i et særligt afsavnstillæg fordi arbejdsgiveren ikke rettidigt havde udbetalt lærlingens feriepenge. Arkivfoto Der er ingen tvivl om, at virksomheden i fremtiden nok skal sørge for at lønnen udbetales rettidigt og at breve fra fagforeningen besvares uanset, at ledelsen holder ferie. En mindre anlægsgartnervirksomhed i københavnsområdet havde indeholdt skurpengetillægget på 46,22 kr. pr. dag i timelønnen, hvilket var blevet indskrevet i ansættelsesbeviserne. Derved blev timelønnen kunstigt opskrevet med 6,25 kr. pr. arbejdstime. Men i henhold til anlægsgartner overenskomstens bestemmelser skal skurtillæg udbetales som et dagstillæg uafhængig af de faktiske arbejdstimer og kan derfor ikke indgå i timelønnen. Endvidere er skurpenge som udgangspunkt kun beregnet som midlertidig ordning indtil at velfærdsforholdene bliver bragt i orden og kan ikke udbetales som en normal fast lønandel. Fagforeningen kontaktede derfor virksomheden og krævede skurtillægget fjernet fra timelønnen uden, at virksomheden kunne nedskrive timelønnen tilsvarende, da de ansatte var blevet lovet den aftalte timeløn. Virksomheden rettede på fagforeningens foranledning ansættelsesbeviserne således at de ansatte nu modtager samme løn som hidtil samt det overenskomstmæssige skurtillæg når velfærdsforholdende ikke er i orden. Havecenter, havetegning og vejledning Kurset henvender sig til personer inden for planteskole- samt blomster- og havecenterområdet. Nyt hold starter i august på vores afdeling i Ulfborg. Kurset varer tre uger. Yderligere oplysninger og tilmelding til Lisa Kallesøe Bach, tlf Se mere på En anlægsgartnermester i København måtte efter fagforeningens henvendelse trække skurpengene ud af timelønnen uden at sænke timelønnen. Nogle virksomheder indeholder skurpengene som en del af timelønnen. Men det giver overenskomsten ikke ret til. Arkivfoto 9

10 Faglige sager 3F sikrede lønstigning på kroner Af Niels Erik Danielsen, 3F Slagelse 3F i Varde hjalp en gravemedhjælper til en efterbetaling af løn på kroner, da menighedsrådet havde overset hans anciennitet fra et tidligere offentlig ansættelsesforhold. Gravemedhjælper snydt for kroner Af Birger Filskov 3F Varde Liselotte Bay arbejder som gartner i Vestsjællands Amt ved institutionen Andersvænge, det har hun gjort i flere år. I forbindelse med, at Vestsjællands amt ville afskedige Liselotte Bay, kom 3F Slagelse ind i billedet. Derved fik afdelingen mulighed for at lave et løntjek. Det viste sig, at Liselotte som faglært gartner kun fik grundlønnen, som er løntrin 18. Hvilket i 2006 lønninger svarer til kr. pr. måned Men ved tillidsrepræsentanten og 3F Slagelse mellemkomst blev Liselotte hævet med 10 løntrin, til løntrin 28. Hvilket svarer til kr. Det svarer til en lønfremgang på 3100 kr. pr. måned og over kr. på årsplan. Med hensyn til afskedigelsen så gik det også udmærket. Liselotte blev ikke afskediget også efter 3F Slagelse blandede sig. En gravermedhjælper på en kirkegård ved Varde, som havde været ansat siden 1998, og som forud for ansættelsen havde opnået anciennitet fra en anden offentlig virksomhed, var ikke blevet korrekt lønindplaceret. Menighedsrådet havde ikke taget højde for at han kunne medtage sin anciennitet fra det tidligere arbejdsforhold og derfor var han indplaceret på et alt for lavt løntrin. 3F Varde rejste sagen overfor menighedsrådet, som gav medhold i medlemmets tilgodehavende som var på kr , kroner i gravertillæg Af Birger Filskov 3F Varde Liselotte Bay er en glad gartner, da 3F Slagelse konstaterede at hendes lønindplacering var for lav fik hun hævet sin løn med kroner årligt. I 2002 blev der indgået en aftale mellem kirkeministeriet og SiD hvor gravermedhjælperne skule have et særligt gravertillæg pr. time. To gravermedhjælpere som havde været ansat på en kirkegård i Varde området gennem mange år, mente at de også havde krav på det særlige tillæg. Menighedsrådet vurderet at medlemmer kun skulle have efterbetalt tillægget i et år, hvilket medarbejderne fandt besynderligt da gravertillægget blev indført i Gravermedhjælperne kontaktede derfor 3F Varde om sagen og fagforeningen rejste herefter krav overfor menighedsrådet som efterfølgende accepterede at tillægget skulle omfatte en længere periode. Samlet fik de to gravermedhjælpere efterbetalt ,00 kroner. Udenlandsk praktikant snydt for kroner En praktikant fra Ukraine blev groft underbetalt af en planteskolejer i Randers. Ægteparet Kryvda og Tania er fra Ukraine. Kryvda har arbejdet som praktikant på en planteskole ved Randers. Tania har arbejdet som praktikant på et gartneri ved Århus. De vidste at de begge arbejdede efter den samme overenskomst, men undrede sig over at hun fik mere i 10

11 Faglige sager løn end ham. Lønnen for udenlandske praktikanter skal mindst være 1. årslønnen for lærlinge som er kroner pr. uge. Efter gennemgang af arbejdssedler og lønsedler kunne vi se at han var snydt. Sagen forligedes med arbejdsgiven med betaling af kr. Jeg ville lære noget Det ukrainsk ægtepar hvor manden blev snydt af en planteskolegartner fortæller her grønt3fpunkt hvorfor de rejste til Danmark for at arbejde som praktikanter i danske gartnerier. Af redaktionen. Inden Kryvda og Tania rejste hjem havde redaktionen af grønt3fpunkt lejlighed til at interviewe dem.»hvorfor har i rejst til Danmark for at arbejde?svært spørgsmål Kryvda ville ikke men jeg har før været i England for at arbejde i 4-5 måneder og begyndte at studere engelsk, men det gik ikke så jeg fandt et job. Jeg ville lære noget«siger Tania.»Havde i tænkt på at rejse til andre europæiske lande?vi vil gerne hav børn og familie og bygge et hus når vi kommer hjem«siger Tania og fortætter»min søster har tidligere arbejdet i Danmark og hendes chef var gode venner med min arbejdsgiver. Jeg fik en aftale på den måde. Han fandt så praktikpladsen til Kryvda.«Der var en periode hvor Tania var i Danmark og Kryvda var i Ukraine»Han plagede mig om at om at komme hjem fordi han savnede mig«siger Tania.»For at vi kunne være sammen måtte vi finde en plads til Kryvda og det var det min arbejdsgiver hjalp os med.hvilken uddannelsesmæssig baggrund har I?Jeg er agronom fra universitetet Agroekologi i Zhutomur i den nordøstlige del at Ukraine og Kryvda har gået på landbrugsskole vi kommer begge fra byen Rivne.«fortæller Tania og fortsætter:»han har lært at gøre det i praksis jeg har lært teorien.hvornår blev i gift har i kendt hinanden længe?vi har kendt hinanden i 4 år og bor hos Kryvda s forældre. De har 3 hektar jord som de dyrker det er meget i Ukraine. Vi bor i et meget stort hus i landsbyen, men håber at Kryvda s far vil hjælpe med at bygge et hus til os når vi kommer hjem.«tania s familie har kun ca. to hundrede m 2 jord.»hvordan synes du det har været at arbejde i Danmark?Meget godt«siger Kryvda for første gang i vores samtale på sit meget gebrokne engelsk og Tania tager hurtigt over»og jeg er meget ked af at jeg skal forlade gartneriet. Det var meget gode og søde kollegaer. En god chef og jeg havde ikke specielt meget overarbejde.danmark er et rart land og der er mange gode steder men vi er skuffet over at jeg blev snydt«siger Kryvda for anden og sidste gang i vores samtale. Det engelske sprog er et stort problem for ham.»nu tager I hjem hvad er jeres planer for fremtiden?det skal fejres at komme hjem og vi glæder os til at skal se familien den savner jeg,«siger Tania.»Jeg skal akklimatiseres og slappe af. Kryvda skal afslutte landbrugsskolen. Vi vil bygge et hus, men vi skal i banken og låne alting er steget mens vi har været væk.«tania vil købe en vaskemaskine og Kryvda vil have ny bil. Tania skal arbejde som agronom i et rådgivningsfirma for landmænd og Kryvda skal finde et job som landarbejder. Det Ukrainske ægtepar Kryvda (tv) og Tania (th) har haft en noget bladet oplevelse af deres ansættelse i danske gartnerier. Kryvda blev underbetalt for kroner mens Tania har haft en spændende oplevelse med gode kollegaer. 11

12 Faglige sager Landarbejder fik efterbetalt kroner Af Thomas Møller, Gruppeformand for den Grønne Gruppe, 3F Århus Et medlem fra Litauen havde arbejdet som landarbejder på svinegård ved Odder i 11 måneder. Efter råd fra gode kollegaer søgte han hjælp hos 3F Rymarken. Vi ser hurtigt at han er blevet underbetalt i forhold til overenskomsten, samtidig med at han systematisk har arbejdet 41,5 timer pr. uge. Udlændingeloven siger klart at arbejds- og opholdstilladelsen er givet under forudsætning af at danske overenskomstmæssige forhold følges. Svinebonden mente kun at han havde skyldte vores medlem kr. og ville slutte sagen med det. Fagforeningens krav var større, og landmanden ønskede ikke en retssag, så efter forhandling med hans advokat lavede vi forlig i sagen med betaling af kr. Vort litauiske medlem arbejder nu på en kvæggård syd for Århus. En kirkegård ved Århus glemte at regulere lønnen for tre gartnere i et helt år. Først da 3F i Århus gik ind i sagen blev beløbet på kroner efterbetalt. Arkivfoto. Ny Løn på bykirkegård kan også give sager Netdating for oranguatanger En zoologisk have i Holland vil have amorinerne til at blomstre på lang afstand. Havens orangutanger vil få opsat et webcam, så de kan gøre sig til for mulige mager i Borneo på den anden side af jorden. Meningen på længere sigt er at få et par eller to ud af det, men i første omgang skal aberne bare underholde hinanden og lære hinanden at kende. Underholdning er især en mangelvare problem for dyrene på Borneo, som sidder i små bure på et internat.»vi etablerer en internetforbindelse mellem Indonesien og os her i Apeldoorn. På den måde k a n a b e r ne s e hinanden og for eksempel fodre hinanden ved et tryk på en knap,«fortæller Anouk Ballot fra den hollandske zoo. Efter flere lønforhandling på en kirkegård ved Århus kunne den lokale 3F afdeling se at reguleringen af lønnen fra 1. lønforhandling ikke var faldet på plads. Gartnerne synes de havde rykket og rykket for reguleringen gennem mere end et år uden resultat. Afdelingen måtte skrive i sagen før menighedsrådsformanden efter lang tids gennemlæsning af lønaftalen erkendte at den gjaldt alle gartnerne på kirkegården. Denne gang var det ikke lønsystemet FLØS der var årsag til fejlen. Samlet regulering af løn til 3 gartnere ca kr. Fik chefen tæsk eller kærtegn? Et vietnamesisk medlem der har arbejdet 6 år på samme frugtpakkecentral i Århus fik nok af sin nye afdelingsleder. Øjensynligt efter en diskussion om hvem der skulle bestemme arbejdsgangen ved pakkemaskinen blev medarbejderen fulgt til udgangsdøren. Forinden var den 140 cm. høje medarbejder sprunget op, og klasket den ca. 2 meter høje arbejdsleder én på siden af hovedet. Var det nu et knytnæveslag der sendte den store mand i gulvet eller et kærtegn som farvel og tak for denne gang? Spørgsmålet er stadig uafklaret. Parterne blev dog enige om at nu kunne ansættelsesforholdet i hvert fald ikke kunne genoptages. Der blev med deltagelse af 3F Århus lavet forlig i sagen dækkende opsigelsesvarsel, afspadsering mv. i alt ca kr. 12

13 Skov og Landskab AMU-kurser inden for det grønne område Kurserne afholdes på Sjælland og i Jylland med mulighed for kursusgodtgørelse, kost og logi. ANLÆGSGARTNER Kurser og efteruddannelse For yderligere oplysninger, brochure og tilmelding kontakt kursussekretær Lisbeth Safeldt på telefon eller mail lis@eanord.dk Vi har kurser under emnerne: Træfældning med motorsav Træklatring og beskæring Tynding og beskæring i hegn og bynære skove Naturlegepladser Blokhusbyggeri Vandløbspleje Landskabspleje Publikumsfaciliteter Friluftsliv og naturbeskyttelse Kursusbeskrivelser, ansøgningsskemaer: tlf Flere oplysninger: AMU-kursuskoordinatoren, lsv@kvl.dk eller koordinatoren for brugerbetalte kurser, bho@kvl.dk, tlf Peder Oxes Allé Hillerød Tlf info@eanord.dk Skov & Landskab er et selvstændigt center for forskning, undervisning, formidling og rådgivning vedr. skov, landskab og planlægning ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL). Se vores hjemmeside på FRA VIDEN TIL HANDLING GARTNER Opkvalifificering Uddannelse Efteruddannelse Vi tilbyder AMU-kurser hele året... Faste plankurser - rekvirer kursuskalender Specialkurser - ring til kontoret Virksomhedskurser - få et konsulentbesøg Aktuelle emner: Pleje af grønne områder Beskæring Sten, fliser, træ og vand Kvalitetsbevidsthed For yderligere oplysninger ring til Marianne Lindblom på: tlf Selandia - Center for Erhvervsuddannelse er et af Danmarks største uddannelsescentre med mere end 50 uddannelser. Fordelen ved et stort center er bredden i uddannelserne, der giver dig mulighed for at vælge det forløb, der passer til dig. Samtidig prioriterer vi det nære faglige miljø højt. Du vil altid føle dig hjemme på Selandia, hvor du er med til at præge dagligdagen på enten Erhvervsskolen, ErhvervsAkademiet, Erhvervsgymnasiet eller Erhvervskursuscentret. Læs mere på: Jordbrug C. A. Olesensvej Slagelse Kurser i Køge - Planteliv, økologi og miljølære - Pleje af grønne områder, vinterbeskæring - Praktisk gartnerarbejde - Etablering af mindre anlæg med fliser og planter - Ikke kemisk ukrudtsbekæmpelse - Pleje af grønne områder, sommerbeskæring - Pleje af grønne områder Få tilsendt en brochure eller få yderligere information ring til Lisbeth Mænchen på tlf GRØNT MILJØ 5/

14 Fagligt Automatisk 3F medlemskab til ukrainske praktikanter Fagligt Fælles Forbund (3F) og søsterorganisationen i Ukraine AWUU har indgået aftale om at de ukrainske medlemmer automatisk bliver medlemmer af 3F når de arbejder i Danmark. Medlemskabet skal sikre de udenlandske praktikanter faglig støtte på arbejdspladserne. Af Kim Olsen, Uddannelsespolitisk konsulent i Den Grønne Gruppe Bortset fra EU-borgere, er det næsten umuligt for udlændinge at få arbejdstilladelse i Danmark. En undtagelse i udlændingeloven gør det dog muligt for unge under uddannelse at komme hertil på skole- eller praktikophold. Det er denne bestemmelse landbruget udnytter med de praktikanter, der i øjeblikket arbejder på gårde og gartnerier landet over. Langt størsteparten kommer fra Ukraine, kun nogle få timers flyvetur fra Danmark. De kender intet til vore arbejdsforhold, og ofte må de kommunikere med den danske arbejdsgiver med hjælp fra 3. person. De udenlandske praktikanter er således bogstavelig talt»på herrens mark«. Grov udnyttelse Ukraine er det fattigste nære østland, og selv for den dårligste elevløn er det attraktivt for ukrainere at komme til Danmark og tjene penge. Desværre bliver mange udsat for grov udnyttelse, da arbejdsgiverne har let De lokale markeder bugner med friske grøntsager i Ukraine. Men Ukraine er det fattigste nære østland med stor arbejdsløshed. Mange indbyggere må nøjes med at nyde duften af de friske grøntsager og i stedet søge mod bl.a. Danmark som praktikanter for, at tjene penge til familien. En ny aftale med den Ukrainske fagbevægelse sikre praktikanterne automatisk medlemskab af 3F. Foto Kim Olsen 14

15 Fagligt spil overfor dem. De er lette at kyse, og mange har stor gæld, fordi de har lånt til rejsen og frygter derfor at blive sendt hjem i utide. Vi har udviklet et sundt og velfungerende arbejdsmarked i Danmark og kan ikke acceptere, at hoveriet genindføres af bagdøren overfor disse sagesløse udlændinge. I 3F, den grønne gruppe, har vi derfor ført en lang række sager for udlændinge, men det har været vanskeligt, især fordi vi ofte først hører om problemerne, når skaden er sket, og de unge er ved at rejse hjem. 3F delegation til Kiev I foråret tog en mindre delegation fra 3F til Kiev, for at drøfte problemerne med AWUU, vor søsterorganisation i Ukraine. Resultatet blev, at vi nu har indgået aftaler om samarbejde med AWUU på flere områder: For det første er der aftalt fælles medlemskab mellem AWUU og 3F. Det betyder, at alle praktikanter, der er medlemmer af AWUU, automatisk også er medlem af 3F, fra det tidspunkt de er indrejst i Danmark. Ukrainere i Danmark har derfor samme beskyttelse som danske medlemmer af 3F. Indmeldelsen registreres fra AWUU s kontor i Kiev. Aftalen er ret effektiv, for AWUU har næsten 100% organisationsdækning. AWUU organiserer alle indenfor sektoren, både land- og gartneriarbejdere og akademikere. Fælles kamp mod platugler For det andet er der aftalt samarbejde på flere områder. Bl.a. om at optrevle de hvervningsbureauer, der lever af at handle med praktikanter på tvivlsomme løfter, og et samarbejde om få praktikopholdet kombineret med uddannelse på en teknisk skole. I øjeblikket arbejder 3F, den grønne gruppe, med at få færdiggjort vejlednings- og oplysningsmateriale til praktikanterne. Alt skal oversættes til forståeligt ukrainsk. På konferencen i Ukraine hvor 3F mødtes med søsterorganisationen AWUU blev man enige om at tilbyde ukrainske praktikanter automatisk medlemskab af 3F. Organiseringen i Ukraine er næste 100% så de fleste praktikanter bliver omfattet af aftalen. Foto Kim Olsen Vi forventer at aftalen vil styrke begge organisationer i deres kamp for at fastholde og forbedre medlemmernes vilkår. Uligevægten mellem rige og fattige lande skal udjævnes gennem forbedring af arbejdernes levevilkår. Arbejderne i de fattige lande får ikke velstand ved at arbejde billigt for de rige landes arbejdsgivere. International solidaritet I Ukraine foregår i øjeblikket en uhørt velstandsstigning blandt en lille gruppe virksomhedsejere i en liberal økonomi. De lever højt på et arbejdsmarked, der er totalt ureguleret. Det er vor pligt at hjælpe de ukrainske arbejdere med at få del i denne velstandsstigning. Den bedste måde at gøre det på er, at styrke den lokale fagbevægelse. Også i dette lys er aftalen mellem 3F og AWUU vigtig. Den kan nemlig let gå hen og blive model for et stærkere samarbejde mellem fagbevægelserne over landegrænser. Ikke kun i EU, men i hele den verden hvor kapitalen flyder uden hensyn til de arbejdere, der har skabt dens værdier. Billig olie og benzin med 3F Rabatordning hos Statoil til medlemmer af 3F Rabat tips I en tid hvor prisen på benzin og olie har nåede astronomisk højder er det skønt med muligheden for at spare lidt på de dyre dråber. 3F og Statoil A/S har indgået en fordelagtig samarbejdsaftale for alle 3F medlemmer. Vælger du Statoil A/S som leverandør af fyringsolie til din hjemmetank, opnår du 375,00 kr. rabat pr liter fyringsolie. Rabatten er inkl. moms, og ydes på den aktuelle listepris på leveringsdagen. Du får 21 øre rabat pr. liter benzin og 30 øre pr. liter diesel. Skal bilen rengøres kan du spare op til 25 % på vask. Kontakt din lokale 3F afdeling om flere informationer. 15

16 Fagligt 135 kroner i timen i gennemsnit til gartnere i København Den til dato største lønundersøgelse blandt privatansatte gartnere i København viser at gennemsnitslønnen i øjeblikket ligger på 135 kroner pr. time, men der er stor spredning blandt de enkelte virksomheder. Undersøgelsen viser samtidig, at normallønssystemet er ikke-eksisterende indenfor anlægsgartneri. Af Flemming H. Grønsund Privatansatte Gartneres Klub som hører under 3F Bygge-, Jord og Miljøarbejdernes Fagforening fremsendte et lønskema deres ca. 600 medlemmer i foråret 2006 og klubben fik 125 besvarelser retur, hvoraf de 12 var elever. Undersøgelsen dokumenterer at anlægsgartnerne har den højeste timeløn og at timelønningerne svinger meget indenfor det grønne område. Den laveste timeløn ligger på knap 110 kr. og betales af en stor planteskole i Bagsværd, mens den højeste timeløn betales af en virksomhed beliggende i samme kommune som planteskolen, nemlig en anlægsgartner i Søborg, hvor lønnen er på 170 kr. pr. time. Gartnere i boligforeninger følger også meget godt med i timelønningerne, med et gennemsnit på 142,41 kr. pr. time, hvis man samtidig medtager pensionsbidragene indenfor denne sektor, vil regnestykket nok forrykkes i boligforeningernes favør, da arbejdsmarkedspensionen typisk ligger 2-4 % højere end for privatansatte anlægsgartnere. Ingen på normalløn Samlet kan det konstateres, at udover ansatte indenfor boligsektoren som udelukkende følger de aftalte lønninger i overenskomsterne, er det kun meget få virksomheder der Resultatet en stor Lønundersøgelsen i København viser at gennemsnitslønnen for en anlægsgartner i københavnsområdet er på kroner for en faglært gartner og 130,37 for en ufaglært gartner. 16

17 Fagligt Ansatte i boligselskaber har en gennemsnitsløn på 142,41 kroner og er derved en smule lavere end lønnen for anlægsgartnere. Viser den lønunderøgelse som Privatansatte gartneres klub har gennemført i København. Arkivfoto Inspiration til lønforhandlinger For at give den bedste mulighed for at udarbejde en lønstatistik for de privatansatte gartnere i københavnsområdet vil lønundersøgelsen blive fulgt op af nye undersøgelser. Det er Privatansatte Gartneres Klub håb, at lønstatistikken kan bruges til inspirator ved lønforhandlingerne på de lokale arbejdspladser, også udenfor Københavns området. Nedenfor kan det samlede resultat læses, og 3F medlemmer kan ved henvendelse til Flemming H. Grønsund på tlf eller flemming@3f.dk modtage en mere detaljeret udgave af undersøgelsen. Månedslønnen beregnes ved at gange timelønnen med 160,33. følger overenskomsternes timelønssatser, som nærmest må betragtes som mindstelønninger. Særligt indenfor anlægsgartneri er det umuligt at finde en virksomhed som følger tariffen som den er beskrevet i overenskomsten, normallønssystemet er derfor ikke-eksisterende indenfor anlægsgartnerfaget i hovedstadsområdet. Undersøgelsen omfatter ikke ansatte i væksthusgartnerierne, hvilket udelukkende skyldes at der kun er meget få væksthusgartnerier i københavnsområdet, og ingen ansatte på disse arbejdspladser har deltaget i undersøgelsen. Lønundersøgelsen tager kun udgangspunkt i den nøgne timeløn uden beregning af værdien af pension, feriefridage, søgnehelligdage mv. Timeløn for privatansatte gartnere i Københavnsområdet: Anlægsgartnere: faglært/tillært: ufaglærte: 144,00 kr 130,37 kr Stort overskud på tomatavl Indendørsbeplantning: Alle 129,60 kr Golfbaner: faglært/tillært Planteskole: faglært/tillært Boligforeninger: faglært/tillært 139,67 kr 134,40 kr 142,41 kr Landets største tomatavler, Alfred Pedersen & Søn i Bellinge på Fyn, har trods markant stigende udgifter til energi præsenteret et flot regnskab for 2005 med et overskud på 5,5 mio. kr. før skat, hvilket er på samme niveau som året før. Bruttofortjenesten er steget med 54 pct. til 41 mio. kr., dels efter overtagelsen af et svensk gartneri, dels efter et ekstra højt udbytte på tomater i Gartneriet står bag et af de mest udbredte varemærker inden for frugt og grønt, Katrine & Alfreds Tomater, der aftages af Coops butikker. jb 17

18 Dyrepassere Første lønstatistik for dyrepassere Af forhandlingssekretær Morten Fischer-Nielsen Alle deltagere ved dyrepasserkonferensen modtog sammen med bekræftelse på deres deltagelse en opfordring til, at oplyse lønforhold på deres arbejdsplads. Oplysningerne kunne gives anonymt, forstået således at det ikke vil blive offentliggjort hvilken virksomhed oplysningerne stammer fra, jeg kender dog oplysningerne. Resultatet af undersøgelsen offentliggøres her i grønt3fpunkt. Resultatet: Med baggrund i baggrundsmaterialet som ikke er offentliggjort kan konstateres: Alle offentlige arbejdspladser, zoologiske haver og dyreparker er overenskomstdækket. Ingen private virksomheder der arbejder med forsøgsdyr er overenskomstdækket. Alle har pensionsordning, mellem 7,5% og 14,55% Alle arbejder i weekends. I Zoo arbejder alle hver 2. weekend, og ansatte med forsøgsdyr hver 3. og offentlige arbejder mellem hver 4. og 9. weekend. De højest lønnede arbejder med forsøgsdyr på en anonym privat virksomhed (forsøg 1), lønnen er kr. pr. måned. De laveste lønnede arbejder i Knuthenborg Zoo, lønnen er ca kr. pr. måned. Forklaring: Virksomhederne er opdelt i 3 kategorier: Gule, offentlige hovedsagligt statslige. Orange, er private virksomheder med forsøgsdyr. Grønne, zoologiske haver og dyreparker, de kan både være offentlig-, privat, fonds- eller selvejende. I lønningerne er indregnet alle faste tillæg, fast weekendarbejde, anciennitet mv. Der er ikke indregnet overarbejde. Stor lønspredning Lønspredningen inden for det offentlige område er meget lille alle er aflønnet efter samme system derfor ligger lønnen mellem og kr. pr. måned. En meget mere omfattende analyse vil nok vise at alle ligger på samme niveau. Gennemsnitslønnen er på kr. pr. måned. Det private forsøgsdyrsområde er repræsenteret af 3 virksomheder, men viser endda en enorm stor spredning, som reelt er endnu større en det ser ud til da startlønne for den ene virksomhed ligger nede på omkring kr. pr. måned. Gennemsnittet er her kr. pr. måned. Zoo-verdenen er karakteriseret ved at virksomhedskulturer er vidt forskellige og derfor også lønningerne. I toppen ligger Ålborg Zoo, som udover gode lønninger Lønninger for dyrepassere Kr. pr. måned KVL Offentlig 1 Offentlig 2 Offentlig 3 Panum Dansk Fødevareforskning Forsøg 1 Scantox Zealand Pharma Nykøbing F. Zoo Knuthenborg Zoo Løveparken Givskud Zoo Odense Zoo Ålborg Zoo København Zoo 18

19 Dyrepassere Lønspredningen for dyrepassere i Danmark er stor og varierer fra kroner pr. måned til over kroner pr. måned. Lønnen er højest for ansatte beskæftiget med forsøgsdyr. Arkivfoto. også er kendt for at inddrage medarbejderne i de vigtige beslutninger der skal tages i en morderne virksomhed, uddelegere stor kompentance og ansvar til den enkelte dyrepasser. Helt i bunden ligger Knuthenborg Zoo. Gennemsnittet er her kr. pr. måned. Retningsgivende lønundersøgelse Statistikken er udarbejdet på baggrund af 35 deltageres oplysninger, men repræsenterer dog væsentlig flere dyrepassere. Det er min opfattelse at statistikken er retvisende. Årsmøde for dyrepassere den 24. og 25. november på Langsøhus i Silkeborg. Tilmelding skal ske via din lokale 3F-afdeling. Årsmødet har kursusnummer Det er gratis at deltage, og alle dyrepassere både faglærte og ufaglærte og elever kan deltage. Eneste krav er at du arbejder med dyr og er medlem af 3F. Hvis du ikke er medlem af 3F så må du se at blive meldt ind. Vil giftes med en ko En russisk landmand har anmodet præsident Vladimir Putin om tilladelse til at gifte sig med en ko. Den skal gøre det ud for en tobenet livsledsager. Landmanden fra Kemerovo-regionen forklarer, at alle pigerne i hans lille landsby er væk.»de er flyttet ind til storbyerne, så jeg kan ikke finde en kvinde at være sammen med,«klager Boris Gabov, der ser dyrene som en løsning:»jeg elsker dyr og jeg vil gerne vide, hvornår det bliver tilladt i Rusland at gifte sig med et husdyr som en ko,«lyder det. Gabovs anmodning til Putin faldt under en nylig webcast, hvor russerne kunne maile direkte til deres præsident og spørge ham om alt mellem himmel og jord. Det vides ikke, hvad Putin svarede. Kilde: sjove-nyheder.dk 19

20 Dyrepassere 2. afsnit Rejseskildring fra dyrepasserelev I næste nummer af grønt3fpunkt bringer vi endnu en rejseskildring fra dyrepasserelev Sandie Hedegård Nielsen. Du kan læse første kapitel af Sandie s rejsebeskrivelse på under mappen»løn og arbejde«og»den Grønne Gruppe«Blandt søløver og delfiner i Lissabon Zoo Sandie Hedegaard Nielsen har taget to måneder af sin dyrepasser uddannelse i Lissabon Zoo. I denne rejseskildring følger vi det daglige arbejde med pasning af marinepattedyrene. Opholdet er ikke problemfrit, det meste af tiden går med at vaske spande og de kulinariske udfordringer i kantinen består af hele blæksprutter i en underlig konsistens. Af Sandie Hedegaard Nielsen, dyrepasser. Jeg gik ud til Lissabon Zoo (turde ikke tage metroen eller bussen), det tog halvanden time, men så var jeg også gået forkert et par gange eller mere... Skulle mødes med cheftræneren Valter. Han var der selvfølgelig ikke, men omsider blev jeg hentet af træneren Carlos, som heldigvis var god til engelsk. Han viste mig videre til en anden træner Nella. Jeg ville give hende hånden for at være høflig, men hun sagde No no in portugise og så gav hun mig et kys på hver kind. I løbet af dagen fik jeg hilst på de forskellige dyr og personer som var tilknyttet de marine pattedyr. Så nogle af deres arbejdsopgaver. Sidst men ikke mindst så jeg søløve/delfin-showet. Det var nærmest et skuespil, med udklædte personer og der var sat stemmer på dyrene. Meget anderledes end i danske haver. Det var ikke særligt naturligt. Isterninger i foderspandene Nu er jeg så småt ved at komme ind i deres rutiner. De starter med at lave mad til de første fodringer. Så gør de rent ved pingvinerne og i søløvernes indeanlæg. Fra kl. 10 begynder deres søløve og delfin-show. Selve showet får jeg ikke så meget ud af da det jo er på portugisisk. Men det er også mere de signaler som trænerne giver dyrene, der interessere mig. Første del er med søløver og det afsluttes med at søløverne kommer ud og kysser publikum. Efter showet bliver alle foderspandene vasket og foderet til næste show bliver gjort klar og sat på køl. Under showet bliver der lagt isterninger i foderspandene på grund af varmen. Om eftermiddagen er der igen et lille søløve-show. Her fik jeg lov til at være med. Jeg skulle bare fodre en ung hun på 2½ år og holde hende i kontrol og give hende sluttegnet. Det var ikke noget særligt. Men for mig var det utrolig dejligt at arbejde med hende og lave noget andet end at gøre rent og vaske spande. Dagens ret er blæksprutter Hver dag i pausen, spiser jeg dagens ret i kantinen. Tit ser det ikke særlig lækkert ud. Ligner sådan noget fængselsmad man ser i film. I dag var jeg ikke i tvivl. Det var blæksprutte! Det var ikke de her søde små ringe, som vi spiser derhjemme. Nej, det var en hel, men lille blæksprutte, med fangarme og sugekopper og det hele. Og den smagte altså ikke ligesom blæksprutte ringe i en italiensk gourmet restaurant. Sandie Hedegård Nielsen fik efter flere dages arbejde med afvaskning af spande endelig lov til at arbejde med søløverne, hvilket var en stor oplevelse. 20

21 Delegeretmøde i den Grønne Landsbrancheklub Delegeretmøde i Den Grønne Landsbrancheklub Benhårdt arbejde at organisere medlemmer Den juni mødtes på Svendborgskolen 68 fagligt engagerede gartnere og jordbrugere til det første ordinære delegeretmøde i Den Grønne Landsbrancheklub. Emnerne var organisering af medlemmerne og fagbevægelsens fremtid. Af Thomas Møller, 3F Århus Den Grønne Landsbrancheklub afholdt sit første ordinære delegeretmøde efter omdannelsen fra landsklub til landsbrancheklub. Det var med en vis spænding om ånden og engagementet fra den 30 år gamle Gartnernes Landsklub ville fortsætte og om der blev sparket ny energi i klubben. Begge dele blev opfyldt. Der deltog 68 delegerede en god blanding af gamle landsklub folk og nye ansigter. Store udfordringer Den røde tråd i de faglige oplæg på konferencen var faglig organisering. Gruppeformand Arne Grevsen s oplæg om forbundet strategi og analyser af vores problemer med organisering af vores arbejdspladser. Ungdomskonsulent Mathias Tesfaye konkrete bud på organisering af unge og lærlinge og hvorfor det måske ikke er så let som i gamle dage. Afdelingsformand Paw Jensen 3F Ringkøbing om faglig organisering på arbejdspladserne. Afslutningsvis gav arbejdsmarkedsforsker Jesper Due en oplæg»fra storkonflikt til barselfond: den danske model under afvikling eller fornyelse.«indlæggene gav alle deltagerne lige fra lærlinge repræsentanterne til de garvede forbundsfolk en hel del at tænke over: Faglig organisering kommer ikke af sig selv det er ben hårdt og kontinuerligt arbejde. De blev valgt: Formand for bestyrelsen Peter Kaae Holm (udpeget af forbundet) Næstformand for bestyrelsen Hanne Gram (udpeget af forbundet) Formand for repræsentantskabet Flemming H. Grønsund, 3F København BJMF Kasserer Sonja Pedersen, GASA Odense Revisor Kaj Damsted og Kristian Andersen Lærlingerepræsentant Pia Holm Olsen, Varpelev Tomater Køge Medlemmerne i Landsbrancheklubbens repræsentantskab fremgår af bladets kolofon på side 2. Etik og moral på kirkegårde Ekstra Bladet har i artikler beskrevet hvorledes de ansatte på kirkegårdene ødelægger kisterne for at fylde dem med jord. Historierne er opdigtede men spørgsmålet om etik og moral på kirkegårdene bør drøftes under seriøse rammer. Af Forhandlingssekretær Hanne Gram, 3F Den Offentlige Gruppe For nogle år siden lød overskriften i aviserne kirkegårdsansatte stjæler guld fra de døde. Det var guld plumper i tænderne m.v. som man blev beskyldt for at stjæle. Denne gang rammer avisernes agurketid på dækning af grave, og det er rigtigt, at der i tidens løb er gået mange rygter. Ekstra Bladet beskriver manende, hvordan man bevidst ødelægger kister for ikke senere, at skulle genoprette gravstedet, og hvordan andre vander graven for at få jorden til at sætte sig, uden man dog har kunnet finde konkrete eksempler. 21

22 Arbejdsmiljø Kursus om etik på kirkegårdene I forbindelse med dækning af en grav betyder kistens kvalitet en del, hvis kisten er spinkel og i princippet er beregnet til brænding, kan den tunge jord betyde, at selv dækning med håndkraft kan få låget til at gå i stykker. Men det er som sådan ikke en bevidst handling med det formål at få låget til at brække sammen. Derfor skal der stilles specielle krav, til kvaliteten af de kister der anvendes ved begravelse. De ansatte på vores kirkegårde er veluddannet og dygtige, og bevidste om, hvordan man skal gebærde sig på en kirkegård, men alligevel bør man overveje om man ikke skulle indføre et obligatorisk kursus for kirkegårdsansatte om etik og moral, når man er ansat på en kirkegård. Det vil betyde, at der sikres et ens normsæt kendt af alle, uanset hvilken kirkegård man arbejder på og der skabes ro i forhold til rygter. Hvis ansatte føler sig presset til eller er vidende om mindre fine metoder, skal de selvfølgelig ikke stiltiende acceptere dette, men tage kontakt kirkegårdens ledelse, menighedsrådet eller 3F, men det er vores helt klare opfattelse, at dette ikke er et udbredt fænomen. Psykiske arbejdsmiljø Under åben himmel Det psykiske arbejdsmiljø på menighedsrådskirkegårdene skal styrkes. Den overordnede styring af politisk valgte, hvor man risikerer nyvalgte uden erfaring, samt manglende redskaber til at kunne håndtere pårørende i sorg lægger et stort pres på de ansatte. Af Jytte Kristensen, Landsbrancheklubben for Kirke og Kirkegårde Jeg sidder her med den lokale avis. Der er en artikel om en arbejdsplads, der er blevet kåret til»årets sociale arbejdsplads«, det er Gram Kirkegård. Når jeg læser artiklen, kan jeg ikke lade være med at tænke,»hvor er det da dejligt og positivt, sådan burde alle arbejdspladser være«. De har endda en liste hængende på kontoret, hvorpå der står: Ansvarlighed, humor, livsglæde, selvværd, tillid og tryghed. Det er deres liste over, hvad der skal til, for at medarbejdere og leder skal have en god arbejdsplads. Kortlægning af arbejdsmiljøet Desværre er det ikke sådan alle steder. Det psykiske arbejdsmiljø er i fokus, og i øjeblikket er der stor fokus på det psykiske arbejdsmiljø indenfor Folkekirkens område. Der er lavet flere undersøgelser omkring det psykiske arbejdsmiljø på kirkegårdene, i øjeblikket er der et projekt i gang under BAR Jord til Bord (BrancheArbejdsmiljørådets afdeling, der bl.a. dækker de»grønne«områder, landbrug, skovbrug, gartneri og anlægsgartneri, herunder også kirkegårde). Vilvorde Vilvorde Bliv GRØN leder på 1/ 2 år Du kan nå det endnu... Uddannelserne henvender sig til dig med erfaring inden for greenkeeping, anlægsgartneri, væksthusgartneri, planteskole, landbrug eller skovbrug. Driftlederuddannelsen Driftlederuddannelsen - 20 ugers ( ) videreuddannelse for faglærte inden for det grønne område. En ledelses- og økonomiuddannelse, der giver kompentence som mellemleder. Som produktionsleder får man det grønne bevis. Uddannelserne er gratis og SU-berettigede. Undervisningen er fortrinsvis placeret om eftermiddagen. Kontakt uddannelses- og erhvervsvejlederne for yderligere information om lederuddannelsen eller om voksenerhvervsuddannelserne på telefon Hverdage mellem Roskilde Tekniske Skole Vilvorde Køgevej Roskilde Telefon Roskilde Tekniske Skole 22