Ansøgning om kommunegarantistillelse for optagelse af lån til biogasprojekt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ansøgning om kommunegarantistillelse for optagelse af lån til biogasprojekt"

Transkript

1 Til: Att.: Norddjurs Kommune Teknik- og Miljøchef Lotta Dybdahl Sandsgaard, Norddjurs Kommune Djurs Bioenergi biogasanlæg ved Grenå Ansøgning om kommunegarantistillelse for optagelse af lån til biogasprojekt Grenaa d. 21/ Hermed fremsendes som aftalt ansøgning om kommunalgarantistillelse på 43,1 mio kr. til etablering af biogasanlæg ved Grenaa. I henhold til svar fra klimaminister Martin Lidegaard omfatter ansøgningen ikke garantistillelse til lån til et integreret motorgeneratoranlæg. Djurs Bioenergi ser gerne en repræsentant for Norddjurs Kommune i selskabets bestyrelse, og anlægget vil blive drevet efter de til enhver tid gældende regler for hvile i sig selv. Formålet med biogasanlægget er mangesidigt, og indbefatter udover en række erhvervs-, miljø- og klimamæssige perspektiver en betydelig, stabil og konkurrencedygtig varmeleverance til Grenaa. Der er indgået en hensigtserklæring om varmeafsætning til Grenaa Varmeværk, som er vedlagt denne ansøgning. Djurs Bioenergi forventer, at kunne anvende tilsagn om stats- og EU anlægsstøtte på 12,3 mio. kr. til projektet, hvilket forudsætter, at anlægget kan tages i brug senest august 2015, og at et målrettet, hurtigt og effektivt samarbejde om miljø og planmæssige forhold igangsættes snarest. Ansøger: Djurs Bioenergi amba Sekshøjvej Grenaa CVR Kontaktperson: Carsten Wolff Hansen Djurs Bioenergi amba, Sekshøjvej 3, 8500 Grenaa - Tlf.: CVR Mail: Djurslands Bank. Konto Giro

2 1. Indledning I henhold til Bekendtgørelse 1372 af om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. 2 stk. 1 pkt. 4. ansøger Djurs Bioenergi hermed om kommunal lånegaranti i forbindelse med etablering af et biogasfællesanlæg ved Grenå. Beliggenheden er som vist på nedenstående tegning. Anlægget vil få adresse med udkørsel til ny, endnu ikke etableret omfartsvej. Via kraftvarmemotorer på anlægget vil anlægget blive varmeleverandør til det offentlige varmeforsyningssystem via Grenå Varmeværk. Der søges ikke om kommunal garantistillelse for dette kraftvarmeanlæg. Planlagt placering af biogasanlægget Projektet er i den indledende fase i forhold til de plan- og miljømæssige forhold (VVMredegørelse m.m.). Det skal bemærkes at såfremt projektet ikke realiseres, vil det naturligvis ikke være relevant med en kommunal garanti for låntagning i Kommunekredit. 2. Projektformål Projektets formål er primært: at sikre mulighed for etablering af et rentabelt biogasanlæg for derigennem at fremtidssikre husdyrproduktionen for andelshaverne på en miljømæssig forsvarlig måde Dette formål er fuldt ud i overensstemmelse med de nationale energimæssige målsætninger udtrykt i den såkaldte Vores energi -plan, både i forhold til ambitionen om biogasudrådning af 50 % af husdyrgødningen og i forhold til den betragtelige CO 2 - fortrængning, der følger af anvendelsen af biogas til kraftvarmeproduktion. På samme vis er projektet i tråd med Norddjurs Kommunes ambitioner som klimakommune. 2

3 Djurs Bioenergi ønsker at gennemføre projektet for at øge udnyttelsen af næringsstoffer i husdyrgødning, lette omfordeling af næringsstoffer og derved mindske miljøbelastningen fra samme. Der vil være fokus på at etablere et fleksibelt anlæg med optimale driftsforhold og med effektiv reduktion af eventuelle lugtmæssige gener. Samtlige anlægsinvesteringer er nødvendige for at kunne opnå en effektiv og stabil produktion, som kan give en positiv driftsøkonomi. Det samlede projekt omfatter: Biogasanlæg, ca t/år (lastbiltransporter ind og ud pr. arbejdsdag ca. 30) Fjernvarmeledning, ca. 1 km Motorhus og motor, ca. 6,6 MW indfyret effekt Der søges dog ikke i denne sammenhæng om kommunal garantistillelse for investeringen i motorgeneratoranlægget, som søges finansieret på anden måde. 3. Biomasse til anlægget og gasproduktion Biomasseanvendelse og sikkerhed for leverancer Anlægget tilføres gylle, fast møg/dybstrøelse, fiber fra gårdsepareret gylle og energiafgrøder. I alt ca t pr. år, eller knap 500 t/dag. Biomasse t/år Kvæggylle Svinegylle Minkgylle Dybstrøelse Energiafgrøder Gyllefibre (= t gylle) I alt Der er ikke p.t. skrevet kontrakt med leverandørerne, men dette er dog for nuværende under forberedelse. Djurs Bioenergi har efterhånden en 10 årig historie, og oprindeligt var der ca. 200 husdyrbrug tilknyttet projektet. Det lange projektforløb har fået en del til at falde fra. I dag er medlemsskaren reduceret til ca. 60 fordelt over hele Djursland. Omkring 30 af disse findes inden for en radius af ca. 15 km omkring anlægget, og disse vil kunne levere omkring 75 % af ovenstående gødningsmængder (dog excl. fiber). Det skønnes, at det reelle potentiale i området er ca. 3 gange så stort, og det forventes, at en række producenter vil vende tilbage, når projektet endeligt bliver en realiseret. Alle medlemmer er gentagne gange på generalforsamlinger blevet præsenteret for leveringsbetingelserne og har udtrykt accept af disse, senest i marts i år. Der forventes derfor ingen problemer mht. at kunne få gødning nok. Der er underskrevet kontrakter med andelshaverne om egenfinansiering af en del af investeringen med kr./de i alt ca DE. Herved tilvejebringes omkring 20 % af den nødvendige kapital. 3

4 Mht. gødningsfibre er det selskabets hensigt at etablere mobilt separationsudstyr til separation af gylle hos udvalgte leverandører, fortrinsvis sobesætninger. Energiafgrøder indkøbes primært hos leverandørerne af gødning. Prisen svarer til dækningsbidraget for en alternativ afgrøde, f.eks. vinterhvede. Der vil kunne tilbydes langtidskontrakter, hvilket forventes at være attraktivt for såvel landmanden som anlægget, idet der således vil kunne opnås en stabil og kendt indtjening over en årrække. Det skal bemærkes, at forholdet mellem de anvendte biomasser vil kunne varieres indenfor visse grænser med det formål at forbedre økonomien. F.eks. vil udskiftning af m 3 svinegylle med t energiafgrøder under de anvendte økonomiske betingelser (bilag 2) kunne forbedre økonomien med ca kr./år. Gasproduktion og følsomhed på produktionen I alt forventes årligt produceret ca. 10,2 mio. m 3 biogas svarende til ca MWh. (forventet metanindhold 60 % ~ brændværdi 6 kwh/m 3. I bilag 2 er anvendt en brændværdi på 6,5 kwh, hvilket således svarer til ca. 9,5 mio. m 3 biogas). I budgetberegningerne er anvendt gasudbytter, som de almindeligvis anvendes i planlægningsmæssige sammenhænge. Udbytterne varierer bl.a. efter indholdet af organisk tørstof. Mht. gylle drejer det sig således om, at leverandørerne leverer så god en vare som muligt. Der vil i den sammenhæng givetvis blive tale om en vis indkøring, således at unødigt vandspild undgås i staldene. En af de væsentligste økonomiske parametre for projektøkonomien er gasproduktionen. Men fleksibiliteten i anvendelse af biomasse medfører, at et mindre udbytte end forventet f.eks. vil kunne hentes ind ved en anden sammensætning. F.eks. kan et evt. 10 % mindre gasudbytte opvejes ved at anvende ca. 15 % flere energiafgrøder end forudsat. Anlægget vil kunne håndtere denne øgede mængde. 4. Energiproduktion På biogasanlægget etableres et motorgeneratoranlæg til omsætning af den fulde biogasmængde til kraftvarme. El-produktion herfra sælges til nettet og varme anvendes dels som procesvarme (ca. 7-9 %), og den overskydende mængde sendes i en fjernvarmetransmissionsledning til Grenå og sælges til Grenå Varmeværk og anvendes her som fjernvarme. Den foreløbigt aftalte pris er p.t. 225 kr./mwh. Prisen reguleres efter pristallet. Økonomisk tegner el-salget sig for ca. 79 % af selskabets indtægter. Efter det nye energiforlig er el-afregningsprisen ca. 1,03 kr./kwh efter fradrag for NO x - og metanafgift og indregning af nedtrappet tilskud. Varmesalget giver ca. 16 % af indtægterne og gødningsbehandlingsgebyrer og salg af gødning de sidste ca. 5 % (se bilag 2). I alt produceres som nævnt ca MWh biogas. Omsat til kraftvarme bliver det til ca MWh el og MWh varme. Resten tabes. Egetforbruget af varme og el er henholdsvis på ca MWh og MWh. Energisalget fremgår af skemaet. 4

5 Varmeproduktion (salg til Grenå Varmeværk) El produktion (salg til elnettet) Ca MWh Ca MWh Projektet vil bidrage med en reduktion af emissionen af drivhusgasser med ca t CO 2 - ækvivalenter pr. år (CO 2, metan, lattergas). (Det skal bemærkes at projektet evt. kan blive justeret på den måde at motorer og motorhus etableres i Grenå, hvor varmetilslutningen skal ske. Fordelen ved denne løsning er, at der i så fald i stedet for en fjernvarmeledning skal etableres en betydeligt billigere gasledning. Desuden undgås et varmetab i fjernvarmeledningen. Ulempen vil være, at der i stedet skal etableres et selvstændigt procesvarmeanlæg et træpilleanlæg. Hertil kommer, at det selvsagt samtidig vil give en lidt anden profil i forhold til varmesalget, der vil blive lidt større. Der er ikke taget endelig stilling til den endelige løsning. Men det kan under alle omstændigheder på nuværende tidspunkt konstateres, at der ikke vil være den helt store forskel på hverken investering eller driftsøkonomi). 5. Udbud og budgetramme for anlægsinvesteringer Et identisk anlæg har været i udbud (marts 2010) i forbindelse med etablering af et søsteranlæg ved Andi, og opgaven med etableringen vil tilfalde Xergi A/S. En kontrakt er klar til underskrift. Udbuddet har omfattet et fuldt funktionsdygtigt biogasanlæg med kraftvarmemotorer og diverse tilpasninger m.m. Den samlede investering udgør i alt 81,6 mio. kr., hvoraf selve anlægget inklusive motorer og fjernvarmeledningen udgør ca. 85 % af den totale investering. Tilbuddet er således reguleret i forhold til prisændringer på materialer og leverancer i tidsrummet frem til underskrevet ordre. I denne pris indgår kraftvarmemotorer, der i nærværende ansøgning trækkes ud af ansøgningen om kommunegaranti. Mht. anlægselementer, der ikke har været i udbud er indhentet særskilte budgetpriser samt anvendt erfaringspriser. Det drejer sig om investeringer i: - ekstra lagertanke (lovpligtig opbevaring af flydende gødning produceret af faste biomasser) - investeringer på de tilknyttede landbrug (læsse-/lossestudse og evt. nye fortanke, vejforstærkninger - grund - mobil decantercentrifuge (til decentral separation af gylle) - projektrådgivning (projektledelse, rådgiver/ingeniør, arkitekt, landskabsarkitekt, juridisk rådgivning, revision, m.m.) - byggetilsyn - diverse (bl.a. jordarbejde, nettilslutning, opstartsenergi, finansieringsomkostninger, lodsejererstatninger, vejtilslutning, hegn og beplantning, vand og kloaktilslutning og uforudset etc. Disse poster løber samlet op i i alt ca. 12,5 mio. kr. eller ca. 15 % af totalinvestering, (se bilag 2). 5

6 Motorerne, 2 stk. Jenbacher 420, (samlet eleffekt 2,968 MW, varmeeffekt 3,626 MW) udgør 12,4 mio. kr. af den samlede investering, som fradages i forhold til nærværende ansøgning om kommunal garantistillelse. Samlet investering eksklusiv motorer er således efter sidste opdatering i alt: 69,3 mio. kr. 6. Finansiering og ansøgningsbeløb I forbindelsen med den forrige regerings Grøn-vækst -plan og indførelsen af anlægstilskud til biogasanlæg blev der fra myndighedernes side lagt op til en finansiering af biogasanlæg efter fordelingen 20:20:60 (tilskud fra staten: egenfinansiering: Kommunalt garanteret lån. Nærværende projekt har i 1. ansøgningsrunde opnået et tilskud fra FødevareErhvervsstyrelsen (nu NaturErhvervsstyrelsen) på 12,3 mio. kr. En del af de nødvendige investeringer er dog ikke støtteberettigede og den effektive anlægsstøtteprocent bliver derfor mindre end 20 % - se nedenfor. En senere ansøgning om justering af tilskud med en støttesats på 30 % er blevet afslået. Nedenstående fordeling er således fremkommet efter forventningen anvendelse af nuværende tilsagn om anlægsstøtte og fastholdelse af egenfinansieringsandelen på kr./de for DE i alt. Statstilskud Egenfinansiering landmænd Kommunalt garanteret lån I alt 17,7 %(12,3 mio. kr.) 20,0 %(13,9 mio. kr.) 62,2 %(43,1 mio. kr.) 100,0 %(69,3 mio. kr.) I alt ansøges hermed på denne baggrund om kommunal garantistillelse for optagelse af et lån i KommuneKredit på: 43,1 mio. kr. Skriver: Fir-ti-tre-millioner-kroner-et-hundrede-tusinde. 7. Øvrige forhold og økonomisk sikkerhed Budgetprognosen viser, at det er muligt at opnå en rentabel drift, der giver plads til afskrivning af de beregnede investeringer og med en resulterende økonomisk positiv balance. I forhold til sikkerheden for en kommunal garantistillelse og risikoen, hvis selskabsøkonomien under driften skulle vise sig ikke at kunne holde, kan det nævnes - ud over den tidligere nævnte muligheder for ændret biomassesammensætning - at der til styring af selskabsøkonomien findes et par økonomiske parametre, der kan ændres/justeres om nødvendigt: Robust økonomi Selskabsøkonomien (bilag 2) viser under de givne forudsætninger et gennemsnitligt årligt overskud på ca. 1 mio. kr. (over de første 10 år). Der er ikke indregnet en potentiel efterafgasning fra efterlagertanke. Med de anvendte biomasser kan der erfaringsmæssigt forventes 5-10 % ekstra gas fra disse tanke (gasopsamling fra tankene indgår i budgettet). 5 % ekstra gas vil forbedre økonomien med ca. 1½ mio. kr. pr år. 6

7 Forrentning af egenkapital I beregningsforudsætningerne er regnet med en forrentning af egenkapitalen med 7 %. I tilfælde af dårlig økonomi vil denne forrentning være det første, der justeres på. Forrentes egenkapitalen ikke, giver det en årlig forbedring af driftsøkonomien på ca. 1 mio. kr. Behandlingsafgift P.t. regnes med en behandlingsafgift på 5 kr./t gylle og 10 kr./t gødning. I tilfælde af dårlig økonomi vil denne parameter være det næste, der kan justeres på. En fordobling til 10 og 20 kr./t vil forbedre økonomien med ca. 1 mio. kr./år. Nedsættelse af afgrødepris P.t. regnes med en afgrødepris på 300 kr./t ensilage. Nedsættes prisen til 275 kr./t vil det forbedre økonomien med ca. 0,8 mio. kr./år. Dette vil dog givetvis kun være muligt så længe prisen stadig er konkurrencedygtig med dyrkning af vinterhvede. Alternative biomasser En række biomasser kan evt., afhængigt af prisforhold, komme på tale som alternativer til energiafgrøder (majsensilage): Græs fra lufthavnen, Enggræs fra naturpleje, Hestemøg, Øget andel dybstrøelse etc. Større anvendelse af sådanne vil indebære større miljømæssige fordele. Anlægget vil være udstyret til at kunne håndtere en bred vifte af vanskelige biomasser. Herudover skønnes der at være en række andre muligheder for at forbedre driftsøkonomien, f.eks. gennem besparelser på energiforbrug etc. 8. Konklusion Ved at gennemføre det beskrevne projekt opnås: En effektiv energiproduktion på grundlag af landbrugets egen produktion af biomasse Lav varmepris for Grenås borgere Reducerede lugtgener pga. afgasning af rågylle og installation af lugtrenseanlæg Et biogasanlæg med en rentabel drift og en sund driftsøkonomi Fremtidssikring af tilknyttede husdyrbrug Etablering af ca. 7-8 fuldtidsjobs + ca. 150 årsværk i etableringsfasen 9. Tidsramme Der skal indledes et snævert samarbejde med Norddjurs Kommune om gennemførelse af det nødvendige myndighedsarbejde (lokalplan, projektforslag, VVM-redegørelse m.m.). Denne proces forventes at kunne gennemføres på under 1 år. Bygning af anlægget varer ca. 3/4 år, og herefter vil der være en indkøringsperiode på 3-4 måneder inden anlægget forventes i fuld drift. Optimalt vil anlægget således kunne være indkørt og i fuld drift primo/medio Absolut deadline i forhold til anlægsstøtten er august Tidsrammen afhænger således meget af myndighedsbehandlingen det næste års tid. Med venlig hilsen Djurs Bioenergi Formand Lars Jakobsen 7

8 Bilag 1 1. Proces på anlægget kort beskrevet Gylle tilføres anlægget i lukkede tankbiler. Ensilage og separeret fiber tilføres med overdækkede containere Biomasser aflæsses i fortank i lukket modtagehal Biomasserne blandes i fortank og pumpes herfra via macerator (neddeling) til reaktortank, idet ensilage evt. tilføres via doserings-mixer og øvrige biomasser pumpes til Fra reaktorerne pumpes produktet til kombinerede gas/efterlagertanke, Gassen ledes herfra til gasmotorene på anlægget Det afgassede produkt læsses på tankbil i modtagehal og returneres til de tilsluttede landbrug Pålæsningen sker ved at suge/pumpe biomassen fra efterlagertanken til tankbilen Biogassen omsættes i et motorgeneratoranlæg på anlægget Samlet elsalg: ca MWh Samlet varmesalg: ca MWh (ekskl. varmetab) Samlet energibalance: Brutto energiproduktion Samlet energiforbrug incl. transport MWh MWh 2. Lugtmæssige forhold Der udarbejdes en strategi for bekæmpelse af lugt Der anvendes udelukkende landbrugsbaserede biomasser (ikke organisk industriaffald, som kan give særlige lugtmæssige problemer) Aflæsning og pålæsning af gylle og andre biomasser foregår i lukkede bygninger under effektiv ventilation. Desuden ventileres alle tanke og andre lokaliteter, hvor der kan emittere lugt konstant med styring af ventilationsmængde efter aktivitetsgrad Udsugning fra bygninger og tanke renses i et biofilter og afkast herfra afledes via skorsten Anlægget er udbudt med krav om at lugt under normal drift ikke må overstige 5 LE hos nærmeste nabo og 10 LE i skel, hvilket er en skærpelse af anbefalingen i Vejledning nr om begrænsning af lugtgener fra virksomheder Der afgives i øvrigt begrænsede lugtemissioner. Der kan dog forekomme lugtemission under driftsforstyrrelser og undtagelsesvise udslip fra sikkerhedsventiler på lagertanke. Der forventes kun meget lille emission fra disse, da der sjældent er overtryk i lagertankene Reaktorerne er forsynet med tryk-vacuumventiler. Evt. gasudslip fra reaktorer afledes over tag på tanke. Der sker kun udslip i forbindelse med uregelmæssigheder på driften i form af stop af motorer Kun i tilfælde af samtidigt driftsstop på begge gasmotorer og nødgasfyr vil der kunne forekomme biogasudslip. I så fald kan biogassen afbrændes i fakkel 8

9 Bilag 2 Selskabsøkonomi Vejledning til selskabsøkonomiske beregninger Regnearket er udviklet til at beregne selskabsøkonomien i biogasanlæg. En lang række variable kan i den forbindelse ændres, afhængigt af det konkrete projekt. I forbindelse med projektudviklingen startes typisk på skitseprojektniveau, hvor de fleste værdier er skønnede/erfaringsværdier. Efterhånden som projektet skrider frem lægges flere og flere parametre endegyldigt fast efter f.eks. afholdelse af udbud. For nærværende projekt har ca. 75 % af den budgetterede investering været i udbud og er således sikker. Resten er baseret på erfaringspriser. Af skema 1 fremgår den samlede investering på forskellige poster. Det fremgår, hvor stor en procentdel der forventes givet i statsligt tilskud. Posten diverse omfatter finansieringsomkostninger, udgifter til opstartsenergi, nettilslutning etc. Posten projekt/tilsyn omfatter udgifter til projektleder, ingeniører, arkitekter, landskabsarkitekter, advokat, tilsyn under byggeri m.v. Flere af disse udgiftsposter er kun kendt som erfaringsomkostninger på nuværende tidspunkt. Begge poster skønnes derfor at være med fornuftig sikkerhedsmargen. Til højre for investeringen ses tidshorisonten og hvordan restfinansieringen forventes finansieret dels via kommunalt garanteret lån, dels via egenfinansiering (andelshaverne). Egenfinansieringen forrentes. Økonomien er beregnet i nutidskroner. Der er indregnet en inflation på 2 %. Af tabellen nederst fremgår forventede anvendte biomasser (med næringsstofindhold) samt forventede biogasudbytter. Der er ikke indregnet et ekstra gasudbytte fra efterlagertanke. Men anlægget indeholder et meget stort efterafgasnings/lagertankanlæg, der næsten fordobler den hydrauliske opholdstid, og som må forventes at kunne give et ekstra gasudbytte på 5-10 %. Skema 2 indeholder oplysninger om driftsomkostninger. Mange omkostninger er angivet af anlægsleverandøren i forbindelse med tilbuddet. En væsentlig post er vedligehold af anlæg, som er sat til 2 % af investeringen. Posten omfatter også reinvesteringer, således at anlægget også efter år 10 vil være fuldt funktionsdygtigt. Transportomkostninger er anført efter erfaringsomkostninger med en passende margen (eksempel: gylletransport er angivet til 25 kr./t. Lemvig biogasanlæg har en gennemsnitlig omkostning på ca. 17 kr./t forskellen udgør omkring 1,4 mio. kr./år). Nederst på siden fremgår indtægterne ved el- og varmesalg. Indtægten fra el-salg er reguleret med 60 % af inflationen. Desuden fremgår indtægterne i form af behandlingsgebyr for gylle, dybstrøelse og separeret fiber. Der er desuden indregnet en indtægt på salg af overskydende gylle (fra fiber, dybstrøelse og energiafgrøder). Skema 3 viser det økonomiske resultat år for år i nutidskroner. Øverst fremgår udgifter, dernæst årlige indtægter, og endelig det årlige resultat. Lån forventes optaget som annuitetslån for at hindre at byggerenterne resulterer i alt for dårlig likviditet de første år efter start. Alligevel fremgår, det, at resultatet i år 1 påvirkes negativt af indregnede byggerenter. Fra en selskabsøkonomisk betragtning er det derfor resultatet efter år 10, der er interessant, dvs. saldo ultimo Et gennemsnit pr. år fås således ved at dividere resultatet med 10. Af skemaet fremgår desuden det akkumulerede overskud uden kapitaludgifter samt den simple tilbagebetalingstid. 9

10 Leverandører, antal 0 Pumpe mv. kkr/leverand. 50 Pumpeledning, m 0 Dobbeltledning, kr/m 200 Plansilo, m Plansilo, bund, kr/m2 430 Reaktor, m Plansilo, sider, kr/m 1900 Anlægsinvestering 1000 kr Bemærkninger Lagertank, m3 e 1890 Startår 2015 Fortanke m.m. landbrug e 1575 Tidshorisont, år 10 år Fjernvarmeledning 1 km e 1000 Prisniveau 2015 Biogasanlæg ifølge tilbud e Option gastilslutn. e 246 Grund 5 ha e 2500 Tillæg udvidelser/tilpasninger e 1787 Finansieringsforudsætninger Merpris større motorer e 3325 rente år Andel Minus vej, procesmotor, m.m e Realkredit, inventar 0,0% 20 0% Mobil Decanter e 2625 Realkredit, ejendom 5,5% 15 75% Diverse/uforudset e 7% 5136 Banklån, inventar 7% 10 0% Projekt, tilsyn, mv. e 4% 3140 Banklån, ejendom 7% 10 0% I alt brutto Egenkapital, inventar 0% 20 0% Tilskud 15% Egenkapital, ejendom 7% 20 25% I alt netto Inflation 3% Finansiering 1000 kr finansiering Realkredit, inventar Realkredit, ejendom Banklån, inventar Banklån, ejendom Egenkapital, inven Egenkapital, ejend Reinvestering I alt Biomasse, biogas og NPK Biomasse Biogas N P K N P K t/år t/d m3/t k m3/år kg/t kg/t kg/t t/år t/år t/år Kvæggylle, kørt , ,00 0,75 4,50 60,0 9,0 54,0 Svinegylle, kørt , ,20 1,38 2,34 650,0 172,5 292,5 Dybstrøelse , ,54 1,31 3,02 13,3 3,1 7,2 Fiber , ,17 7,30 3,20 57,8 46,0 20,2 Minkgylle, kørt ,2 56 5,30 2,20 1,00 26,5 11,0 5,0 Energiafgrøder ens , ,3 0,81 3,72 129,0 24,3 111,6 Total, gylle og fast møj ,4 1,6 2, Total, øvrigt ,3 0,8 3, Total ,2 1,5 2,7 936,6 265,9 490,5 Inkl. efterlager 0%

11 Energiomsætning Biogas 6,5 kwh/m k m Elproduktion 41,9% af MWh Varmeproduktion 51,1% af MWh Procesvarmebehov 15 kwh/t t biomasse 2711 Varmesalg til fjv. 1 95% af tilgængelig varme Varmesalg til fjv. 2 0% af tilgængelig varme 0 MWh Driftsudgifter Per enhed Antal enheder Samlet 1000 kr/år Procesel 4,2 kr/t biomasse t biomasse 759 Procesvarme 0 kr/mwh 2711 MWh 0 NOx og metanafgift 0,06 kr/kwhel MWh 1412 Vedligehold, motor 0,035 kr/kwh el MWhel 824 Vedligehold, anlæg 2 % af investering kr 1467 Vedligehold, tanke, 0 % af investering kr 0 Pasning, anlæg kr/år 1 år 1600 Transport, dybstrøelse 40 kr/tons kørt 2400 tons kørt 96 Transport, fiber 50 kr/tons kørt 6300 tons kørt 315 Transport, gylle 25 kr/m3 kørt m3 kørt 3550 Transport, grønne afgrøder 50 kr/tons tons 1500 Transport, extra biomasse 25 kr/tons tons 751 Separation af gylle, decentral 15 kr/tons tons 633 Betaling, grønne afgrøder 300 kr/tons tons 9000 Hjælpestoffer, vand m.m kr/år 1 år 50 Administration kr/år 1 år 200 Div., forsikring m.v kr/år 1 år 400 Driftsudgifter, total Indtægter Per enhed Antal enheder Samlet 1000 kr/år Gassalg 0 kr/m m3 0 Elsalg 1,03 kr/kwh MWh Varmesalg, fjv. 1 0,225 kr/kwh MWh 4947 Afgift, gylle 5 kr/ton tons 710 Afgift, dybsttrøelse 10 kr/ton 2400 tons 24 Salg, extra biomasse 15 kr/ton tons 451 Afgift, fiber 33 kr/ton 6300 tons 208 Indtægter, total Inflation vedr. elsalg 2% Virkningsgrad, el 41,9% Virkningsgrad,varme 51,1% 11

12 Udgifter 1000 kr Finansiering Drift og Vedl Div I alt Indtægter 1000 kr Elsalg Gassalg Varmesalg, fjv Affaldsafgift Div I alt Resultat kr Årets resultat Realrenter 1) Saldo ultimo 2) Saldo ultimo ) Realrente, positiv saldo: 1% Realrente, negativ saldo: 1% 2) Byggerenter 1633 (2 % af investering) 0 Akkumuleret overskud: (uden kapitaludgift) Simpel tilbagebetalingstid 8,6 år 12

Ansøgning om kommunegarantistillelse for optagelse af lån til biogasprojekt

Ansøgning om kommunegarantistillelse for optagelse af lån til biogasprojekt Norddjurs Kommune Att.: Teknik- og Miljøchef Lotta Dybdahl Sandsgaard, Norddjurs Kommune Dato. 2.7.2012 Hermed fremsendes som aftalt ansøgning om kommunalgarantistillelse til etablering af biogasanlæg

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

Ansøgning om kommunal garantistillelse til etablering af biogasanlæg med gasforsyning til Faaborg Forsynings fjernvarmeforsyning

Ansøgning om kommunal garantistillelse til etablering af biogasanlæg med gasforsyning til Faaborg Forsynings fjernvarmeforsyning 7. januar 2011 Lars Baadstorp Lars.Baadstorp@PlanAction.dk Faaborg-Midtfyn kommune Ansøgning om kommunal garantistillelse til etablering af biogasanlæg med gasforsyning til Faaborg Forsynings fjernvarmeforsyning

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,!

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! MILJØEFFEKTER!OG#ØKONOMI#FOR# BIOGASANLÆG! Modelbeskrivelse,og,vejledning,til,regnearksmodel,, SamarbejdsprojektmellemBiogassekretariatetogRoskildeUniversitet AndersM.Fredenslund&TygeKjær

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye røggasvekslere for motorer type Danstoker Indkøb af ny Elkedel

Læs mere

Bioenergi Konference. 27. april 2010

Bioenergi Konference. 27. april 2010 Indlæg på: Bioenergi Konference 27. april 2010 Præsenteret af: Henrik V. Laursen 1 Indlæg på Bioenergi konference Kort præsentation af Xergi Hvorfor biogas? Opbygning af et biogasanlæg Organisering af

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Illustration af Lemvig Biogas Organic A.m.b.A. illustreret ved siden af det eksisterende Lemvig Biogasanlæg A.m.b.A.

Illustration af Lemvig Biogas Organic A.m.b.A. illustreret ved siden af det eksisterende Lemvig Biogasanlæg A.m.b.A. Beskrivelse af projekt Lemvig Biogas Organic, Pillevej 12, 7620 Lemvig Illustration af Lemvig Biogas Organic A.m.b.A. illustreret ved siden af det eksisterende Lemvig Biogasanlæg A.m.b.A. Billede af det

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013.

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013. Lemvig den 31. juli 2013 SFJ/SEB Lemvig Kommune Lemvig Rådhus Teknik & Miljø Rådhusgade 2 7620 Lemvig Høringssvar fra Lemvig Varmeværk A.m.b.a (LV)/ Lemvig Kraftvarme A/S (LKV) vedr. Projektansøgning fra

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

RKSK-Modellen for biogas

RKSK-Modellen for biogas RKSK-Modellen for biogas Energinet.dk 18.8 2009 Lars Byberg, Bioenergikoordinator Ringkøbing-Skjern Kommune Selvforsynende med Vedvarende Energi i 2020 Bioenergi Vind Bioenergi Transport 100 % VE Byggeri

Læs mere

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Etablering af 1 MW træpillekedel NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Skrevet af Karen Jørgensen og Erik Fog Videncentret for Landbrug,

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler.

Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler. Att: Niels Peter Lauridsen 14. juli 2010 Herning Kommune Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler. Fordele og ulemper ved følgende forskellige

Læs mere

Information om reduktion af NO x -emission

Information om reduktion af NO x -emission Information om reduktion af NO x -emission Program Reduktion af NO x -emission ved ændring af motorindstillinger. v/torben Kvist, Dansk Gasteknisk Center Rolls-Royce erfaringer med drift ved lav NO x-emission.

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

1 Udførte beregninger

1 Udførte beregninger MEMO TITEL Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. biomassefyret fjernvarmeanlæg DATO 31. marts 2015 TIL Skanderborg Kommune (Susanne Skårup) KOPI SkHø (Torkild Kjærsgaard) FRA COWI (Jens Busk) ADRESSE

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår

Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår Regnskabsåret 2014/2015 Vamdrup Fjernvarme fik i regnskabsåret 2014/2015 et resultat på 2.219.000 kr. i overskud. Det flotte resultat skyldes blandt

Læs mere

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Hvilke roller og opgaver skal kommunernes energiselskaber have i udvikling af optimale rammer for fjernvarmen, og hvordan skal selskaberne samarbejde på tværs af kommuner?

Læs mere

Energinet.dk. Juli 2012. FAKTAARK BIOGAS - NOTAT Gård og Fælles Biogasanlæg

Energinet.dk. Juli 2012. FAKTAARK BIOGAS - NOTAT Gård og Fælles Biogasanlæg Energinet.dk Juli 2012 FAKTAARK BIOGAS - NOTAT Gård og Fælles Biogasanlæg PROJEKT Faktaark Biogas - notat Gård og Fælles Biogasanlæg Energinet.dk Projekt nr. 14.768.01 Dokument nr. 123164355 Version 3

Læs mere

Økologisk biogasfællesanlæg ved Nørre å dalen

Økologisk biogasfællesanlæg ved Nørre å dalen Økologisk biogasfællesanlæg ved Nørre å dalen NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Forprojekt for Øko biogasanlæg 2.0 i BioM projektet Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade

Læs mere

ØKO-BIOGAS. Udvikling af integreret økologisk produktion af gødning, fødevarer og vedvarende energi

ØKO-BIOGAS. Udvikling af integreret økologisk produktion af gødning, fødevarer og vedvarende energi ØKO-BIOGAS 2009 Udvikling af integreret økologisk produktion af gødning, fødevarer og vedvarende energi Michael Tersbøl og Peter Jacob Jørgensen (red.) Det er muligt at få både en rimelig rentabilitet

Læs mere

Referat fra den ordinære Generalforsamlingen den 28. april 2005.

Referat fra den ordinære Generalforsamlingen den 28. april 2005. Generalforsamling Referat fra den ordinære Generalforsamlingen den 28. april 2005. Dagsorden ifølge vedtægterne. Valg af stemmetællere og dirigent. 1. Godkendelse af formandens beretning. 2. Godkendelse

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

BIOGASANLÆG PÅ SAMSØ

BIOGASANLÆG PÅ SAMSØ BIOGASANLÆG PÅ SAMSØ - en forundersøgelse af placeringsmuligheder og økonomi for fælles- og gårdanlæg PlanEnergi, Midt september 2002 for Samsø Energiselskab 2 Indhold side Resumé 3 1. Indledning 5 2.

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile

Læs mere

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Side 1 af 8 E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Projektforslag for etablering af el-kedel Marts 2011 Formål. På vegne af bygherren, E.ON Danmark A/S, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Afgifter på biogas Opgørelses metoder og krav til målesystemer Hvilke

Læs mere

Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas

Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas university of copenhagen Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas Jacobsen, Brian H.; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg; Dubgaard, Alex Publication date:

Læs mere

Hvalpsund Kraftvarmeværk. Generalforsamling. den 11. oktober 2006

Hvalpsund Kraftvarmeværk. Generalforsamling. den 11. oktober 2006 Hvalpsund Kraftvarmeværk rk Generalforsamling den 11. oktober 2006 Dagsorden Velkomst Valg af dirigent og stemmetællere Beretning for det forløbne regnskabsår Formandens beretning Bestyrelsens arbejde

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

BIOGASMULIGHEDER I RANDERS KOMMUNE. Forretningsmodeller for biogas

BIOGASMULIGHEDER I RANDERS KOMMUNE. Forretningsmodeller for biogas BIOGASMULIGHEDER I RANDERS KOMMUNE Forretningsmodeller for biogas Kolofon Beregningsværktøjet til denne forretningsmodel er udviklet i samarbejde mellem Randers Kommune og Innovationsnetværket for Biomasse

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi. Brian H. Jacobsen Frederik M. Laugesen Alex Dubgaard Mikkel Bojesen

Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi. Brian H. Jacobsen Frederik M. Laugesen Alex Dubgaard Mikkel Bojesen Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi Brian H. Jacobsen Frederik M. Laugesen Alex Dubgaard Mikkel Bojesen 220 IFRO Rapport 220 Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts-

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

Biogas DRIFTS- OG SAMFUNDSØKONOMISK ANA- LYSE

Biogas DRIFTS- OG SAMFUNDSØKONOMISK ANA- LYSE Energinet.dk Biogas DRIFTS- OG SAMFUNDSØKONOMISK ANA- LYSE Sæsonvariation September 2010 Energinet Biogas DRIFTS- OG SAMFUNDSØKONOMISK ANA- LYSE Sæsonvariation September 2010 D Udkast 17.12.10 ASM/TRN

Læs mere

Hjallerup Fjernvarme A.m.b.a. Beretning for 2012-2013.

Hjallerup Fjernvarme A.m.b.a. Beretning for 2012-2013. Hjallerup Fjernvarme A.m.b.a. Beretning for 2012-2013. Ordinær generalforsamling 2012 2013. På Hjallerup Fjernvarmes vegne vil jeg byde velkommen til Hjallerup Fjernvarmes ordinære generalforsamling 2012

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej Kokkedal Fjernvarme Juni 2007 I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Erklæring vedrørende kommunegarantier

Erklæring vedrørende kommunegarantier Erklæring vedrørende kommunegarantier Nedenstående udfyldes af ansøgeren til anlægstilskuddet. Projektets titel (kort titel som projektet kan identificeres ud fra): Ansøgers navn, adresse m.v. CVR-nr.:

Læs mere

Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi Jacobsen, Brian H.; Laugesen, Frederik Møller; Dubgaard, Alex; Bojesen, Mikkel

Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi Jacobsen, Brian H.; Laugesen, Frederik Møller; Dubgaard, Alex; Bojesen, Mikkel university of copenhagen Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi Jacobsen, Brian H.; Laugesen, Frederik Møller; Dubgaard, Alex; Bojesen, Mikkel Publication date: 2013 Document

Læs mere

Alstrup Nabovarme Notat om etablering og drift. 22.12.1999 Videncenter for Halm- og Flisfyring Teknologisk Institut, Århus

Alstrup Nabovarme Notat om etablering og drift. 22.12.1999 Videncenter for Halm- og Flisfyring Teknologisk Institut, Århus Alstrup Nabovarme Notat om etablering og drift. 22.12.1999 Videncenter for Halm- og Flisfyring Teknologisk Institut, Århus Kedelanlægget installeres på Den Lille Maskinstation, der bygges en ny lade til

Læs mere

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se Rørholt se Biogasanlæg yder 8-900 kw gas som løbende omsættes i en gasmotor til 320-360 kw strøm og varme fra motor bortventileres. 5 møller som samlet kan yde 4 mw el ved maks produktion. Anlægget 5 6

Læs mere

Investeringsteorien bag DLBR INVE

Investeringsteorien bag DLBR INVE Investeringsteorien bag DLBR INVE Denne vejledning omhandler, hvordan beregningerne i INVE er definerede. Vejledningen omhandler det teoretiske grundlag for vurdering og beregning af rentabiliteten for

Læs mere

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

Kogebog for placering af biogasanlæg. Sidste arbejdsversion

Kogebog for placering af biogasanlæg. Sidste arbejdsversion Kogebog for placering af biogasanlæg Sidste arbejdsversion Knud Tybirk Projektleder Innovationsnetværk for Biomasse kt@cbmi.dk WWW.CBMI.DK Biomasse -> energi potentialer Potentiale for at 75 % af landbrugets

Læs mere

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses INVESTERINGER I VINDKRAFT Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 NOTATET Baggrund for opgaven Natur Energi er et el handelsselskab der sælger produkter med klimavenlig strøm

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Sammenfattende redegørelse For kommuneplantillæg og lokalplan Biogasanlæg og kraftvarmeværk i Vegger September 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

Bilag til ansøgning fra Viborg Produktionsskole om etableringstilskud

Bilag til ansøgning fra Viborg Produktionsskole om etableringstilskud Bilag til ansøgning fra Viborg Produktionsskole om etableringstilskud Som supplement til den fremsendte ansøgning kan der knyttes oplysninger. Skolen er i god gænge med et godt samarbejde med UU-vejledningen

Læs mere

Nulpunktsanalyse for biogasanlæg. baseret på ren husdyrgødning

Nulpunktsanalyse for biogasanlæg. baseret på ren husdyrgødning Nulpunktsanalyse for biogasanlæg baseret på ren husdyrgødning Landbrug & fødevarer, februar 2010 Michael Groes Christiansen, Videncenter for Svineproduktion 1 Nulpunktsanalyse for biogasanlæg baseret på

Læs mere

Informationsmøde til kommende potentielle forbrugere

Informationsmøde til kommende potentielle forbrugere Informationsmøde til kommende potentielle forbrugere På Centralhotellet i Løgumkloster d.24/9-2012 kl.19.30 Dagsorden: Orientering om Løgumkloster Fjernvarme Orientering om Løgumgårde-projektet herunder

Læs mere

Cronborg ApS Offenbachsvej 321 7500 Holstebro Denmark Tel. +45 4026 9550 For BD CVR nr. : 31859948 Att:

Cronborg ApS Offenbachsvej 321 7500 Holstebro Denmark Tel. +45 4026 9550 For BD CVR nr. : 31859948 Att: Cronborg ApS Offenbachsvej 321 75 Holstebro Denmark Tel. +45 426 955 For BD CVR nr. : 31859948 Att: www.cronborg.dk E-mail: info@cronborg.dk Eksempel Dato indsendt: -1- Dato: tilbud 27-5-13 11:25:54 Vor

Læs mere

Favrskov Spildevand A/S

Favrskov Spildevand A/S Favrskov Spildevand A/S Referat Mødedato 10. september 2012 Starttidspunkt 17:30 Mødested/mødelokale Hammel Administrationsbygning Afbud fra INDHOLD Favrskov Spildevand A/S 10. september 2012 Sagsnr. Side

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2.

Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2. Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr ved støtte til biogasanvendelse Version 2.0 April 2013 Denne vejledning beskriver krav til installation og kontrol af måleudstyr i forbindelse med støtte

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Filskov Energiselskab Amba. Hjortlundvej 13. 7200 Grindsted. Drifts- og balancebudget. 1. juli 2015-30. juni 2016

Filskov Energiselskab Amba. Hjortlundvej 13. 7200 Grindsted. Drifts- og balancebudget. 1. juli 2015-30. juni 2016 Filskov Energiselskab Amba Hjortlundvej 13 7200 Grindsted Drifts- og balancebudget for perioden 1. juli 2015-30. juni 2016 Til bestyrelsen i Filskov Energiselskab Amba Vi har opstillet budgettet til prisanmeldelse

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

Biogasanlægget Greenfarm se

Biogasanlægget Greenfarm se Biogasanlægget Greenfarm se Forsyner i dag Laurbjerg (1500 syd-vest for anlægget) med fjernvarme. Biogasmotor på anlægget producerer strøm til el-nettet og spildvarme på motor overføres via fjernvarmeledning.

Læs mere

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling BRAMMING FJERNVARME August 2013 Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i BRAMMING GYMNASTIK- & IDRÆTSEFTERSKOLE Gabelsvej 12 Tirsdag,

Læs mere

Omsætning Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012.

Omsætning Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012. Spildevand A/S Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012. Fast bidrag I budgettet er regnet med 18.144 stik.

Læs mere

Nyhedsbrev Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarme Maj 2015 Tak for sidst

Nyhedsbrev Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarme Maj 2015 Tak for sidst Nyhedsbrev Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarme Maj 2015 Tak for sidst Bestyrelsen vil gerne starte med at takke for det store fremmøde til vores informationsmøde i Hørning. Hvor der var plads til alle, næsten

Læs mere

Ny produktionskapacitet Caseeksempel med udgangspunkt i Horsens Bioenergi

Ny produktionskapacitet Caseeksempel med udgangspunkt i Horsens Bioenergi Ny produktionskapacitet Caseeksempel med udgangspunkt i Horsens Bioenergi Præsenteret af: Projektchef Henrik V. Laursen v. ENERGIPOLITISK TOPMØDE II 25. november 2014 1 Indhold Overordnet præsentation

Læs mere

BILAG 4. Marginal selskabsøkonomi

BILAG 4. Marginal selskabsøkonomi BILAG 4 Marginal selskabsøkonomi Selskabsøkonomi For at kunne vurdere den økonomiske konsekvens af anlægsbudgettet er der udarbejdet en selskabsøkonomisk marginal betragtning for Næstved Varmeværk A.m.b.a.

Læs mere

Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014.

Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014. Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014. Emnerne: Det forløbne år Forsyningsområde og dækningsgrad Driftsøkonomi og brændselsomkostninger Varmepris og takstpolitik Drift

Læs mere

4700 Næ stved Fax 55 73 98 06

4700 Næ stved Fax 55 73 98 06 NOTAT, den 27. september 2011 Benchmarking med Sønderborg Fjernvarme Indledning Der har været en debat i medierne omkring prisniveauet for Varmeværk i forhold til andre varmeværker blandt andet Sønderborg

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning

Læs mere

Bestyrelsesmøde Ringsted Forsyninger 16. feb 2014. DAGSORDEN FOR FÆLLES BESTYRELSESMØDE I RINGSTED SPILDEVAND a/s OG RINGSTED FJERNVARME A/S:

Bestyrelsesmøde Ringsted Forsyninger 16. feb 2014. DAGSORDEN FOR FÆLLES BESTYRELSESMØDE I RINGSTED SPILDEVAND a/s OG RINGSTED FJERNVARME A/S: DAGSORDEN FOR FÆLLES BESTYRELSESMØDE I RINGSTED SPILDEVAND a/s OG RINGSTED FJERNVARME A/S: Til bestyrelserne. Der indkaldes herved til fælles ordinært bestyrelsesmøde i Ringsted Spildevand A/S og Ringsted

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 11.000 M 2 SOLVARME OG HEDTVANDSABSORP- TIONSVARMEPUMPE

PROJEKTFORSLAG 11.000 M 2 SOLVARME OG HEDTVANDSABSORP- TIONSVARMEPUMPE Til Toftlund Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato August 2012 PROJEKTFORSLAG 11.000 M 2 SOLVARME OG HEDTVANDSABSORP- TIONSVARMEPUMPE PROJEKTFORSLAG 11.000 M2 SOLVARME OG HEDTVANDSABSORPTIONSVARMEPUMPE

Læs mere

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet.

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet. N O T AT 17. september 2012, rev 17. oktober 2012, rev 17 jan 2013, rev 6 feb 2013, rev 1 marts 2013 J.nr. Ref. Mra, Hdu Klimaplan Skærpede energikrav til nye vinduer 1. Beskrivelse af virkemidlet I bygningsreglementet

Læs mere

Notatet omfatter sammenligning af 3 typer anlæg for forskellige biobrændsler.

Notatet omfatter sammenligning af 3 typer anlæg for forskellige biobrændsler. Tillægsnotat Vaarst-Fjellerad Kraftvarmeværk a.m.b.a. Vedr.: Beregning på 1 MW Biomassekedler Dato: 20. januar 2015 1 Indledning Forligskredsen bag energiaftalen 2012 har besluttet, at de 50 dyreste kraftvarmeværker

Læs mere

Reduktion af NOx emission

Reduktion af NOx emission Reduktion af NOx emission Gastekniske dage 16.05.2012 Torben Kvist, DGC, tkv@dgc.dk Baggrund NO x -afgiften øges fra 5 til 25 kr./kg Afgiften kan opgøres på baggrund af Naturgasforbrug Emissionsmåling

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Brugermanual til Eco- Plan Biogas

Brugermanual til Eco- Plan Biogas Brugermanual til Eco- Plan Biogas SUSTAINGAS Manual D3.2 www.sustaingas.eu Udgivelsesdato: 27.03.2015 Forfattere: Michael Tersbøl og Lone Malm Ansvarlig for denne rapport Partnere Organic Denmark (Økologisk

Læs mere

Madsen Bioenergi I/S. Madsen Bioenergi I/S ved Balling

Madsen Bioenergi I/S. Madsen Bioenergi I/S ved Balling Madsen Bioenergi I/S I efteråret 2014 idriftsatte Lundsby Bioenergi A/S det hidtil største biogasanlæg hos Madsen Bioenergi I/S. Madsen Bioenergi I/S er opført ved Balling lidt nordvest for Skive. Madsen

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel

Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel NOTAT Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel Jens Birch Jensen Nordjylland Tel. +45 9682 0452 Mobil +45 6022 0815 jbj@planenergi.dk 24. marts 2014 Tillæg vedr. vurdering af varmeforsyning

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Holsted Varmeværk A.m.b.a.

Holsted Varmeværk A.m.b.a. Holsted Varmeværk A.m.b.a. Etablering af solvarmeanlæg og ny akkumuleringstank Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen Januar 2015 Holsted Varmeværk A.m.b.a. Dato 29.januar 2015

Læs mere

K:\Bælum Varmeværk\29619 Ad hoc\rapport\notat 01072009.doc. Bælum Varmeværk Notat Alternativ varmeproduktion

K:\Bælum Varmeværk\29619 Ad hoc\rapport\notat 01072009.doc. Bælum Varmeværk Notat Alternativ varmeproduktion K:\Bælum Varmeværk\29619 Ad hoc\rapport\notat 01072009.doc Bælum Varmeværk Notat Alternativ varmeproduktion 1. juli 2009 Indholdsfortegnelse Side 2 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning, baggrund og formål...

Læs mere

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Morten Vang Jensen, PlanEnergi 1 PlanEnergi PlanEnergi blev etableret i 1983 og arbejder som uafhængigt rådgivende firma. PlanEnergi har specialiseret sig

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2014 BERETNING 2014 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

JERSLEV KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A.

JERSLEV KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. JERSLEV KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. DRIFTSBUDGET 1/4 2015-31/3 2016 VARMEVÆRKETS BUDGETBERETNING Budgettets formål Budgettet omfatter regnskabsåret 2015/16 og er udarbejdet som et led i den økonomiske styring

Læs mere