Ansøgning om kommunegarantistillelse for optagelse af lån til biogasprojekt

Transkript

1 Til: Att.: Norddjurs Kommune Teknik- og Miljøchef Lotta Dybdahl Sandsgaard, Norddjurs Kommune Djurs Bioenergi biogasanlæg ved Grenå Ansøgning om kommunegarantistillelse for optagelse af lån til biogasprojekt Grenaa d. 21/ Hermed fremsendes som aftalt ansøgning om kommunalgarantistillelse på 43,1 mio kr. til etablering af biogasanlæg ved Grenaa. I henhold til svar fra klimaminister Martin Lidegaard omfatter ansøgningen ikke garantistillelse til lån til et integreret motorgeneratoranlæg. Djurs Bioenergi ser gerne en repræsentant for Norddjurs Kommune i selskabets bestyrelse, og anlægget vil blive drevet efter de til enhver tid gældende regler for hvile i sig selv. Formålet med biogasanlægget er mangesidigt, og indbefatter udover en række erhvervs-, miljø- og klimamæssige perspektiver en betydelig, stabil og konkurrencedygtig varmeleverance til Grenaa. Der er indgået en hensigtserklæring om varmeafsætning til Grenaa Varmeværk, som er vedlagt denne ansøgning. Djurs Bioenergi forventer, at kunne anvende tilsagn om stats- og EU anlægsstøtte på 12,3 mio. kr. til projektet, hvilket forudsætter, at anlægget kan tages i brug senest august 2015, og at et målrettet, hurtigt og effektivt samarbejde om miljø og planmæssige forhold igangsættes snarest. Ansøger: Djurs Bioenergi amba Sekshøjvej Grenaa CVR Kontaktperson: Carsten Wolff Hansen Djurs Bioenergi amba, Sekshøjvej 3, 8500 Grenaa - Tlf.: CVR Mail: cwh@djursbioenergi.dk. Djurslands Bank. Konto Giro

2 1. Indledning I henhold til Bekendtgørelse 1372 af om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. 2 stk. 1 pkt. 4. ansøger Djurs Bioenergi hermed om kommunal lånegaranti i forbindelse med etablering af et biogasfællesanlæg ved Grenå. Beliggenheden er som vist på nedenstående tegning. Anlægget vil få adresse med udkørsel til ny, endnu ikke etableret omfartsvej. Via kraftvarmemotorer på anlægget vil anlægget blive varmeleverandør til det offentlige varmeforsyningssystem via Grenå Varmeværk. Der søges ikke om kommunal garantistillelse for dette kraftvarmeanlæg. Planlagt placering af biogasanlægget Projektet er i den indledende fase i forhold til de plan- og miljømæssige forhold (VVMredegørelse m.m.). Det skal bemærkes at såfremt projektet ikke realiseres, vil det naturligvis ikke være relevant med en kommunal garanti for låntagning i Kommunekredit. 2. Projektformål Projektets formål er primært: at sikre mulighed for etablering af et rentabelt biogasanlæg for derigennem at fremtidssikre husdyrproduktionen for andelshaverne på en miljømæssig forsvarlig måde Dette formål er fuldt ud i overensstemmelse med de nationale energimæssige målsætninger udtrykt i den såkaldte Vores energi -plan, både i forhold til ambitionen om biogasudrådning af 50 % af husdyrgødningen og i forhold til den betragtelige CO 2 - fortrængning, der følger af anvendelsen af biogas til kraftvarmeproduktion. På samme vis er projektet i tråd med Norddjurs Kommunes ambitioner som klimakommune. 2

3 Djurs Bioenergi ønsker at gennemføre projektet for at øge udnyttelsen af næringsstoffer i husdyrgødning, lette omfordeling af næringsstoffer og derved mindske miljøbelastningen fra samme. Der vil være fokus på at etablere et fleksibelt anlæg med optimale driftsforhold og med effektiv reduktion af eventuelle lugtmæssige gener. Samtlige anlægsinvesteringer er nødvendige for at kunne opnå en effektiv og stabil produktion, som kan give en positiv driftsøkonomi. Det samlede projekt omfatter: Biogasanlæg, ca t/år (lastbiltransporter ind og ud pr. arbejdsdag ca. 30) Fjernvarmeledning, ca. 1 km Motorhus og motor, ca. 6,6 MW indfyret effekt Der søges dog ikke i denne sammenhæng om kommunal garantistillelse for investeringen i motorgeneratoranlægget, som søges finansieret på anden måde. 3. Biomasse til anlægget og gasproduktion Biomasseanvendelse og sikkerhed for leverancer Anlægget tilføres gylle, fast møg/dybstrøelse, fiber fra gårdsepareret gylle og energiafgrøder. I alt ca t pr. år, eller knap 500 t/dag. Biomasse t/år Kvæggylle Svinegylle Minkgylle Dybstrøelse Energiafgrøder Gyllefibre (= t gylle) I alt Der er ikke p.t. skrevet kontrakt med leverandørerne, men dette er dog for nuværende under forberedelse. Djurs Bioenergi har efterhånden en 10 årig historie, og oprindeligt var der ca. 200 husdyrbrug tilknyttet projektet. Det lange projektforløb har fået en del til at falde fra. I dag er medlemsskaren reduceret til ca. 60 fordelt over hele Djursland. Omkring 30 af disse findes inden for en radius af ca. 15 km omkring anlægget, og disse vil kunne levere omkring 75 % af ovenstående gødningsmængder (dog excl. fiber). Det skønnes, at det reelle potentiale i området er ca. 3 gange så stort, og det forventes, at en række producenter vil vende tilbage, når projektet endeligt bliver en realiseret. Alle medlemmer er gentagne gange på generalforsamlinger blevet præsenteret for leveringsbetingelserne og har udtrykt accept af disse, senest i marts i år. Der forventes derfor ingen problemer mht. at kunne få gødning nok. Der er underskrevet kontrakter med andelshaverne om egenfinansiering af en del af investeringen med kr./de i alt ca DE. Herved tilvejebringes omkring 20 % af den nødvendige kapital. 3

4 Mht. gødningsfibre er det selskabets hensigt at etablere mobilt separationsudstyr til separation af gylle hos udvalgte leverandører, fortrinsvis sobesætninger. Energiafgrøder indkøbes primært hos leverandørerne af gødning. Prisen svarer til dækningsbidraget for en alternativ afgrøde, f.eks. vinterhvede. Der vil kunne tilbydes langtidskontrakter, hvilket forventes at være attraktivt for såvel landmanden som anlægget, idet der således vil kunne opnås en stabil og kendt indtjening over en årrække. Det skal bemærkes, at forholdet mellem de anvendte biomasser vil kunne varieres indenfor visse grænser med det formål at forbedre økonomien. F.eks. vil udskiftning af m 3 svinegylle med t energiafgrøder under de anvendte økonomiske betingelser (bilag 2) kunne forbedre økonomien med ca kr./år. Gasproduktion og følsomhed på produktionen I alt forventes årligt produceret ca. 10,2 mio. m 3 biogas svarende til ca MWh. (forventet metanindhold 60 % ~ brændværdi 6 kwh/m 3. I bilag 2 er anvendt en brændværdi på 6,5 kwh, hvilket således svarer til ca. 9,5 mio. m 3 biogas). I budgetberegningerne er anvendt gasudbytter, som de almindeligvis anvendes i planlægningsmæssige sammenhænge. Udbytterne varierer bl.a. efter indholdet af organisk tørstof. Mht. gylle drejer det sig således om, at leverandørerne leverer så god en vare som muligt. Der vil i den sammenhæng givetvis blive tale om en vis indkøring, således at unødigt vandspild undgås i staldene. En af de væsentligste økonomiske parametre for projektøkonomien er gasproduktionen. Men fleksibiliteten i anvendelse af biomasse medfører, at et mindre udbytte end forventet f.eks. vil kunne hentes ind ved en anden sammensætning. F.eks. kan et evt. 10 % mindre gasudbytte opvejes ved at anvende ca. 15 % flere energiafgrøder end forudsat. Anlægget vil kunne håndtere denne øgede mængde. 4. Energiproduktion På biogasanlægget etableres et motorgeneratoranlæg til omsætning af den fulde biogasmængde til kraftvarme. El-produktion herfra sælges til nettet og varme anvendes dels som procesvarme (ca. 7-9 %), og den overskydende mængde sendes i en fjernvarmetransmissionsledning til Grenå og sælges til Grenå Varmeværk og anvendes her som fjernvarme. Den foreløbigt aftalte pris er p.t. 225 kr./mwh. Prisen reguleres efter pristallet. Økonomisk tegner el-salget sig for ca. 79 % af selskabets indtægter. Efter det nye energiforlig er el-afregningsprisen ca. 1,03 kr./kwh efter fradrag for NO x - og metanafgift og indregning af nedtrappet tilskud. Varmesalget giver ca. 16 % af indtægterne og gødningsbehandlingsgebyrer og salg af gødning de sidste ca. 5 % (se bilag 2). I alt produceres som nævnt ca MWh biogas. Omsat til kraftvarme bliver det til ca MWh el og MWh varme. Resten tabes. Egetforbruget af varme og el er henholdsvis på ca MWh og MWh. Energisalget fremgår af skemaet. 4

5 Varmeproduktion (salg til Grenå Varmeværk) El produktion (salg til elnettet) Ca MWh Ca MWh Projektet vil bidrage med en reduktion af emissionen af drivhusgasser med ca t CO 2 - ækvivalenter pr. år (CO 2, metan, lattergas). (Det skal bemærkes at projektet evt. kan blive justeret på den måde at motorer og motorhus etableres i Grenå, hvor varmetilslutningen skal ske. Fordelen ved denne løsning er, at der i så fald i stedet for en fjernvarmeledning skal etableres en betydeligt billigere gasledning. Desuden undgås et varmetab i fjernvarmeledningen. Ulempen vil være, at der i stedet skal etableres et selvstændigt procesvarmeanlæg et træpilleanlæg. Hertil kommer, at det selvsagt samtidig vil give en lidt anden profil i forhold til varmesalget, der vil blive lidt større. Der er ikke taget endelig stilling til den endelige løsning. Men det kan under alle omstændigheder på nuværende tidspunkt konstateres, at der ikke vil være den helt store forskel på hverken investering eller driftsøkonomi). 5. Udbud og budgetramme for anlægsinvesteringer Et identisk anlæg har været i udbud (marts 2010) i forbindelse med etablering af et søsteranlæg ved Andi, og opgaven med etableringen vil tilfalde Xergi A/S. En kontrakt er klar til underskrift. Udbuddet har omfattet et fuldt funktionsdygtigt biogasanlæg med kraftvarmemotorer og diverse tilpasninger m.m. Den samlede investering udgør i alt 81,6 mio. kr., hvoraf selve anlægget inklusive motorer og fjernvarmeledningen udgør ca. 85 % af den totale investering. Tilbuddet er således reguleret i forhold til prisændringer på materialer og leverancer i tidsrummet frem til underskrevet ordre. I denne pris indgår kraftvarmemotorer, der i nærværende ansøgning trækkes ud af ansøgningen om kommunegaranti. Mht. anlægselementer, der ikke har været i udbud er indhentet særskilte budgetpriser samt anvendt erfaringspriser. Det drejer sig om investeringer i: - ekstra lagertanke (lovpligtig opbevaring af flydende gødning produceret af faste biomasser) - investeringer på de tilknyttede landbrug (læsse-/lossestudse og evt. nye fortanke, vejforstærkninger - grund - mobil decantercentrifuge (til decentral separation af gylle) - projektrådgivning (projektledelse, rådgiver/ingeniør, arkitekt, landskabsarkitekt, juridisk rådgivning, revision, m.m.) - byggetilsyn - diverse (bl.a. jordarbejde, nettilslutning, opstartsenergi, finansieringsomkostninger, lodsejererstatninger, vejtilslutning, hegn og beplantning, vand og kloaktilslutning og uforudset etc. Disse poster løber samlet op i i alt ca. 12,5 mio. kr. eller ca. 15 % af totalinvestering, (se bilag 2). 5

6 Motorerne, 2 stk. Jenbacher 420, (samlet eleffekt 2,968 MW, varmeeffekt 3,626 MW) udgør 12,4 mio. kr. af den samlede investering, som fradages i forhold til nærværende ansøgning om kommunal garantistillelse. Samlet investering eksklusiv motorer er således efter sidste opdatering i alt: 69,3 mio. kr. 6. Finansiering og ansøgningsbeløb I forbindelsen med den forrige regerings Grøn-vækst -plan og indførelsen af anlægstilskud til biogasanlæg blev der fra myndighedernes side lagt op til en finansiering af biogasanlæg efter fordelingen 20:20:60 (tilskud fra staten: egenfinansiering: Kommunalt garanteret lån. Nærværende projekt har i 1. ansøgningsrunde opnået et tilskud fra FødevareErhvervsstyrelsen (nu NaturErhvervsstyrelsen) på 12,3 mio. kr. En del af de nødvendige investeringer er dog ikke støtteberettigede og den effektive anlægsstøtteprocent bliver derfor mindre end 20 % - se nedenfor. En senere ansøgning om justering af tilskud med en støttesats på 30 % er blevet afslået. Nedenstående fordeling er således fremkommet efter forventningen anvendelse af nuværende tilsagn om anlægsstøtte og fastholdelse af egenfinansieringsandelen på kr./de for DE i alt. Statstilskud Egenfinansiering landmænd Kommunalt garanteret lån I alt 17,7 %(12,3 mio. kr.) 20,0 %(13,9 mio. kr.) 62,2 %(43,1 mio. kr.) 100,0 %(69,3 mio. kr.) I alt ansøges hermed på denne baggrund om kommunal garantistillelse for optagelse af et lån i KommuneKredit på: 43,1 mio. kr. Skriver: Fir-ti-tre-millioner-kroner-et-hundrede-tusinde. 7. Øvrige forhold og økonomisk sikkerhed Budgetprognosen viser, at det er muligt at opnå en rentabel drift, der giver plads til afskrivning af de beregnede investeringer og med en resulterende økonomisk positiv balance. I forhold til sikkerheden for en kommunal garantistillelse og risikoen, hvis selskabsøkonomien under driften skulle vise sig ikke at kunne holde, kan det nævnes - ud over den tidligere nævnte muligheder for ændret biomassesammensætning - at der til styring af selskabsøkonomien findes et par økonomiske parametre, der kan ændres/justeres om nødvendigt: Robust økonomi Selskabsøkonomien (bilag 2) viser under de givne forudsætninger et gennemsnitligt årligt overskud på ca. 1 mio. kr. (over de første 10 år). Der er ikke indregnet en potentiel efterafgasning fra efterlagertanke. Med de anvendte biomasser kan der erfaringsmæssigt forventes 5-10 % ekstra gas fra disse tanke (gasopsamling fra tankene indgår i budgettet). 5 % ekstra gas vil forbedre økonomien med ca. 1½ mio. kr. pr år. 6

7 Forrentning af egenkapital I beregningsforudsætningerne er regnet med en forrentning af egenkapitalen med 7 %. I tilfælde af dårlig økonomi vil denne forrentning være det første, der justeres på. Forrentes egenkapitalen ikke, giver det en årlig forbedring af driftsøkonomien på ca. 1 mio. kr. Behandlingsafgift P.t. regnes med en behandlingsafgift på 5 kr./t gylle og 10 kr./t gødning. I tilfælde af dårlig økonomi vil denne parameter være det næste, der kan justeres på. En fordobling til 10 og 20 kr./t vil forbedre økonomien med ca. 1 mio. kr./år. Nedsættelse af afgrødepris P.t. regnes med en afgrødepris på 300 kr./t ensilage. Nedsættes prisen til 275 kr./t vil det forbedre økonomien med ca. 0,8 mio. kr./år. Dette vil dog givetvis kun være muligt så længe prisen stadig er konkurrencedygtig med dyrkning af vinterhvede. Alternative biomasser En række biomasser kan evt., afhængigt af prisforhold, komme på tale som alternativer til energiafgrøder (majsensilage): Græs fra lufthavnen, Enggræs fra naturpleje, Hestemøg, Øget andel dybstrøelse etc. Større anvendelse af sådanne vil indebære større miljømæssige fordele. Anlægget vil være udstyret til at kunne håndtere en bred vifte af vanskelige biomasser. Herudover skønnes der at være en række andre muligheder for at forbedre driftsøkonomien, f.eks. gennem besparelser på energiforbrug etc. 8. Konklusion Ved at gennemføre det beskrevne projekt opnås: En effektiv energiproduktion på grundlag af landbrugets egen produktion af biomasse Lav varmepris for Grenås borgere Reducerede lugtgener pga. afgasning af rågylle og installation af lugtrenseanlæg Et biogasanlæg med en rentabel drift og en sund driftsøkonomi Fremtidssikring af tilknyttede husdyrbrug Etablering af ca. 7-8 fuldtidsjobs + ca. 150 årsværk i etableringsfasen 9. Tidsramme Der skal indledes et snævert samarbejde med Norddjurs Kommune om gennemførelse af det nødvendige myndighedsarbejde (lokalplan, projektforslag, VVM-redegørelse m.m.). Denne proces forventes at kunne gennemføres på under 1 år. Bygning af anlægget varer ca. 3/4 år, og herefter vil der være en indkøringsperiode på 3-4 måneder inden anlægget forventes i fuld drift. Optimalt vil anlægget således kunne være indkørt og i fuld drift primo/medio Absolut deadline i forhold til anlægsstøtten er august Tidsrammen afhænger således meget af myndighedsbehandlingen det næste års tid. Med venlig hilsen Djurs Bioenergi Formand Lars Jakobsen 7

8 Bilag 1 1. Proces på anlægget kort beskrevet Gylle tilføres anlægget i lukkede tankbiler. Ensilage og separeret fiber tilføres med overdækkede containere Biomasser aflæsses i fortank i lukket modtagehal Biomasserne blandes i fortank og pumpes herfra via macerator (neddeling) til reaktortank, idet ensilage evt. tilføres via doserings-mixer og øvrige biomasser pumpes til Fra reaktorerne pumpes produktet til kombinerede gas/efterlagertanke, Gassen ledes herfra til gasmotorene på anlægget Det afgassede produkt læsses på tankbil i modtagehal og returneres til de tilsluttede landbrug Pålæsningen sker ved at suge/pumpe biomassen fra efterlagertanken til tankbilen Biogassen omsættes i et motorgeneratoranlæg på anlægget Samlet elsalg: ca MWh Samlet varmesalg: ca MWh (ekskl. varmetab) Samlet energibalance: Brutto energiproduktion Samlet energiforbrug incl. transport MWh MWh 2. Lugtmæssige forhold Der udarbejdes en strategi for bekæmpelse af lugt Der anvendes udelukkende landbrugsbaserede biomasser (ikke organisk industriaffald, som kan give særlige lugtmæssige problemer) Aflæsning og pålæsning af gylle og andre biomasser foregår i lukkede bygninger under effektiv ventilation. Desuden ventileres alle tanke og andre lokaliteter, hvor der kan emittere lugt konstant med styring af ventilationsmængde efter aktivitetsgrad Udsugning fra bygninger og tanke renses i et biofilter og afkast herfra afledes via skorsten Anlægget er udbudt med krav om at lugt under normal drift ikke må overstige 5 LE hos nærmeste nabo og 10 LE i skel, hvilket er en skærpelse af anbefalingen i Vejledning nr om begrænsning af lugtgener fra virksomheder Der afgives i øvrigt begrænsede lugtemissioner. Der kan dog forekomme lugtemission under driftsforstyrrelser og undtagelsesvise udslip fra sikkerhedsventiler på lagertanke. Der forventes kun meget lille emission fra disse, da der sjældent er overtryk i lagertankene Reaktorerne er forsynet med tryk-vacuumventiler. Evt. gasudslip fra reaktorer afledes over tag på tanke. Der sker kun udslip i forbindelse med uregelmæssigheder på driften i form af stop af motorer Kun i tilfælde af samtidigt driftsstop på begge gasmotorer og nødgasfyr vil der kunne forekomme biogasudslip. I så fald kan biogassen afbrændes i fakkel 8

9 Bilag 2 Selskabsøkonomi Vejledning til selskabsøkonomiske beregninger Regnearket er udviklet til at beregne selskabsøkonomien i biogasanlæg. En lang række variable kan i den forbindelse ændres, afhængigt af det konkrete projekt. I forbindelse med projektudviklingen startes typisk på skitseprojektniveau, hvor de fleste værdier er skønnede/erfaringsværdier. Efterhånden som projektet skrider frem lægges flere og flere parametre endegyldigt fast efter f.eks. afholdelse af udbud. For nærværende projekt har ca. 75 % af den budgetterede investering været i udbud og er således sikker. Resten er baseret på erfaringspriser. Af skema 1 fremgår den samlede investering på forskellige poster. Det fremgår, hvor stor en procentdel der forventes givet i statsligt tilskud. Posten diverse omfatter finansieringsomkostninger, udgifter til opstartsenergi, nettilslutning etc. Posten projekt/tilsyn omfatter udgifter til projektleder, ingeniører, arkitekter, landskabsarkitekter, advokat, tilsyn under byggeri m.v. Flere af disse udgiftsposter er kun kendt som erfaringsomkostninger på nuværende tidspunkt. Begge poster skønnes derfor at være med fornuftig sikkerhedsmargen. Til højre for investeringen ses tidshorisonten og hvordan restfinansieringen forventes finansieret dels via kommunalt garanteret lån, dels via egenfinansiering (andelshaverne). Egenfinansieringen forrentes. Økonomien er beregnet i nutidskroner. Der er indregnet en inflation på 2 %. Af tabellen nederst fremgår forventede anvendte biomasser (med næringsstofindhold) samt forventede biogasudbytter. Der er ikke indregnet et ekstra gasudbytte fra efterlagertanke. Men anlægget indeholder et meget stort efterafgasnings/lagertankanlæg, der næsten fordobler den hydrauliske opholdstid, og som må forventes at kunne give et ekstra gasudbytte på 5-10 %. Skema 2 indeholder oplysninger om driftsomkostninger. Mange omkostninger er angivet af anlægsleverandøren i forbindelse med tilbuddet. En væsentlig post er vedligehold af anlæg, som er sat til 2 % af investeringen. Posten omfatter også reinvesteringer, således at anlægget også efter år 10 vil være fuldt funktionsdygtigt. Transportomkostninger er anført efter erfaringsomkostninger med en passende margen (eksempel: gylletransport er angivet til 25 kr./t. Lemvig biogasanlæg har en gennemsnitlig omkostning på ca. 17 kr./t forskellen udgør omkring 1,4 mio. kr./år). Nederst på siden fremgår indtægterne ved el- og varmesalg. Indtægten fra el-salg er reguleret med 60 % af inflationen. Desuden fremgår indtægterne i form af behandlingsgebyr for gylle, dybstrøelse og separeret fiber. Der er desuden indregnet en indtægt på salg af overskydende gylle (fra fiber, dybstrøelse og energiafgrøder). Skema 3 viser det økonomiske resultat år for år i nutidskroner. Øverst fremgår udgifter, dernæst årlige indtægter, og endelig det årlige resultat. Lån forventes optaget som annuitetslån for at hindre at byggerenterne resulterer i alt for dårlig likviditet de første år efter start. Alligevel fremgår, det, at resultatet i år 1 påvirkes negativt af indregnede byggerenter. Fra en selskabsøkonomisk betragtning er det derfor resultatet efter år 10, der er interessant, dvs. saldo ultimo Et gennemsnit pr. år fås således ved at dividere resultatet med 10. Af skemaet fremgår desuden det akkumulerede overskud uden kapitaludgifter samt den simple tilbagebetalingstid. 9

10 Leverandører, antal 0 Pumpe mv. kkr/leverand. 50 Pumpeledning, m 0 Dobbeltledning, kr/m 200 Plansilo, m Plansilo, bund, kr/m2 430 Reaktor, m Plansilo, sider, kr/m 1900 Anlægsinvestering 1000 kr Bemærkninger Lagertank, m3 e 1890 Startår 2015 Fortanke m.m. landbrug e 1575 Tidshorisont, år 10 år Fjernvarmeledning 1 km e 1000 Prisniveau 2015 Biogasanlæg ifølge tilbud e Option gastilslutn. e 246 Grund 5 ha e 2500 Tillæg udvidelser/tilpasninger e 1787 Finansieringsforudsætninger Merpris større motorer e 3325 rente år Andel Minus vej, procesmotor, m.m e Realkredit, inventar 0,0% 20 0% Mobil Decanter e 2625 Realkredit, ejendom 5,5% 15 75% Diverse/uforudset e 7% 5136 Banklån, inventar 7% 10 0% Projekt, tilsyn, mv. e 4% 3140 Banklån, ejendom 7% 10 0% I alt brutto Egenkapital, inventar 0% 20 0% Tilskud 15% Egenkapital, ejendom 7% 20 25% I alt netto Inflation 3% Finansiering 1000 kr finansiering Realkredit, inventar Realkredit, ejendom Banklån, inventar Banklån, ejendom Egenkapital, inven Egenkapital, ejend Reinvestering I alt Biomasse, biogas og NPK Biomasse Biogas N P K N P K t/år t/d m3/t k m3/år kg/t kg/t kg/t t/år t/år t/år Kvæggylle, kørt , ,00 0,75 4,50 60,0 9,0 54,0 Svinegylle, kørt , ,20 1,38 2,34 650,0 172,5 292,5 Dybstrøelse , ,54 1,31 3,02 13,3 3,1 7,2 Fiber , ,17 7,30 3,20 57,8 46,0 20,2 Minkgylle, kørt ,2 56 5,30 2,20 1,00 26,5 11,0 5,0 Energiafgrøder ens , ,3 0,81 3,72 129,0 24,3 111,6 Total, gylle og fast møj ,4 1,6 2, Total, øvrigt ,3 0,8 3, Total ,2 1,5 2,7 936,6 265,9 490,5 Inkl. efterlager 0%

11 Energiomsætning Biogas 6,5 kwh/m k m Elproduktion 41,9% af MWh Varmeproduktion 51,1% af MWh Procesvarmebehov 15 kwh/t t biomasse 2711 Varmesalg til fjv. 1 95% af tilgængelig varme Varmesalg til fjv. 2 0% af tilgængelig varme 0 MWh Driftsudgifter Per enhed Antal enheder Samlet 1000 kr/år Procesel 4,2 kr/t biomasse t biomasse 759 Procesvarme 0 kr/mwh 2711 MWh 0 NOx og metanafgift 0,06 kr/kwhel MWh 1412 Vedligehold, motor 0,035 kr/kwh el MWhel 824 Vedligehold, anlæg 2 % af investering kr 1467 Vedligehold, tanke, 0 % af investering kr 0 Pasning, anlæg kr/år 1 år 1600 Transport, dybstrøelse 40 kr/tons kørt 2400 tons kørt 96 Transport, fiber 50 kr/tons kørt 6300 tons kørt 315 Transport, gylle 25 kr/m3 kørt m3 kørt 3550 Transport, grønne afgrøder 50 kr/tons tons 1500 Transport, extra biomasse 25 kr/tons tons 751 Separation af gylle, decentral 15 kr/tons tons 633 Betaling, grønne afgrøder 300 kr/tons tons 9000 Hjælpestoffer, vand m.m kr/år 1 år 50 Administration kr/år 1 år 200 Div., forsikring m.v kr/år 1 år 400 Driftsudgifter, total Indtægter Per enhed Antal enheder Samlet 1000 kr/år Gassalg 0 kr/m m3 0 Elsalg 1,03 kr/kwh MWh Varmesalg, fjv. 1 0,225 kr/kwh MWh 4947 Afgift, gylle 5 kr/ton tons 710 Afgift, dybsttrøelse 10 kr/ton 2400 tons 24 Salg, extra biomasse 15 kr/ton tons 451 Afgift, fiber 33 kr/ton 6300 tons 208 Indtægter, total Inflation vedr. elsalg 2% Virkningsgrad, el 41,9% Virkningsgrad,varme 51,1% 11

12 Udgifter 1000 kr Finansiering Drift og Vedl Div I alt Indtægter 1000 kr Elsalg Gassalg Varmesalg, fjv Affaldsafgift Div I alt Resultat kr Årets resultat Realrenter 1) Saldo ultimo 2) Saldo ultimo ) Realrente, positiv saldo: 1% Realrente, negativ saldo: 1% 2) Byggerenter 1633 (2 % af investering) 0 Akkumuleret overskud: (uden kapitaludgift) Simpel tilbagebetalingstid 8,6 år 12