Udlånsvækst drives af efterspørgslen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udlånsvækst drives af efterspørgslen"

Transkript

1 N O T A T Udlånsvæks drives af eferspørgslen 12. januar 211 Kor resumé Der har den senese id være megen fokus på bankers og realkrediinsiuers udlån il virksomheder og husholdninger. Især er bankerne fra forskellige sider beskyld for ikke a sille ilsrækkelig kapial il rådighed for virksomhederne. Formåle med denne analyse er a gå i dybden med påsanden. Vi vil undersøge, hvorvid de er erhvervslives og husholdningernes behov for lån, eller den finansielle sekors villighed il a låne ud eller mangel på samme, der primær driver udlånsvæksen. Konak Jan Bryla Direke Generel viser analysen a udlånsvæks il virksomheder alene påvirkes af eferspørgselsfakorer. Bland de re inkluderede konjunkurindikaorer, som bruges som proxy'er for eferspørgslen i hhv. indusrien, servicesekoren sam bygge og anlæg, er konjunkurindikaoren for serviceerhverv afgørende for udlånsvæksen. Resulaerne viser, a siger konjunkurforvenningen med én enhed, forvenes udlånsvæksen i gennemsni a sige med over 3 mio. kr. E ilsvarende billede viser sig når udlånsvæksen il husholdninger belyses. De viser sig, a højere forbrugerforvenninger er forbunde med en højere udlånsvæks. Noge kan yde på, a udlånsvæksen fra banker påvirkes af usikkerheden på de finansielle markeder. Analysen viser, a sørre usikkerhed, mål ved priserne på finansielle krediforsikringer, påvirker udlånsvæksen fra banker negaiv. Derimod påvirker usikkerheden udlånsvæksen fra realkrediinsiuerne posiiv. Denne dynamik forklarer, hvorfor usikkerhed på finansielle markeder ine forklarer, når man ser på den finansielle sekor under é. Sammenhæng mellem udlånsvæks og konjunkurer Overordne se følger bankers udlån il virksomheder og husholdninger den generelle samfundsøkonomiske udvikling. En mere gunsig samfundsøkonomisk udvikling øger virksomheders inveseringslys sam øger afsæningsmulighederne for deres produker og ydelser. En sådan inveseringslys kan evenuel finansieres eksern, dvs. ved lån eller fremmed kapial. For virksomheder, er væksen i udlån fra såvel banker som realkrediinsiuer æ forbunde med forvenninger il den fremidige økonomiske udvikling, mål ved den samlede konjunkurvurdering. For husholdninger er de

2 nærliggende a anage, a forbrugerillid og udlån er forbunde, ide man må formode, a forvenninger om bedre økonomiske forhold for forbrugere kan medføre anskaffelser af for eksempel varige forbrugsgoder eller invesering i bolig. Side 2 Figur 1 illusrerer sammenhængen mellem væksen i udlån fra banker og realkrediinsiuer il virksomheder sam re konjunkurindikaorer. Figur 1: Konjunkurindikaorer og udlånsvæks Indikaorværdi M1 26M3 26M5 26M7 26M9 26M11 27M1 27M3 27M5 27M7 27M9 27M11 28M1 28M3 28M5 28M7 28M9 28M11 29M1 29M3 29M5 29M7 År og måned 29M9 29M11 21M1 21M3 21M5 21M7 21M År-il-år væks Konjunkurindikaor for indusri Konjunkurindikaor for bygge/anlæg Konjunkurindikaor for service Udlånsvæks il virksomheder Kilde: Danmarks Saisik, Danmarks Naionalbank sam Finansrådes egne beregninger. Anm.: Udlån er deflaere med forbrugerpriser, og beregnes som den månedsvise åril-år væks. Konjunkurindikaorer er basere på forvenninger il produkionen de kommende re måneder sam en vurdering af ordrebeholdningen og færdigvarelagre. Konjunkurindikaorer er sæsonkorrigerede. Figur 1 underbygger den forvenede sammenhæng, ide figuren illusrerer a udlånsvæks og konjunkurforvenninger følger hinanden æ. Dee undersreges af de beregnede korrelaionskoefficiener. Disse er illusrere i abel 1.

3 Side 3 Tabel 1: Korrelaionsmarice for konjunkurindikaorer og udlånsvæks Indusri Bygge/anlæg Service Udlånsvæks il virksomheder Indusri 1, Bygge/anlæg,67 1, Service,87,91 1, Udlånsvæks,19,8,58 1, il virksomheder Kilde: Danmarks Saisik, Danmarks Naionalbank sam Finansrådes egne beregninger Anm.: Beregne fra januar 26 frem il og med sepember 21. Udlån er deflaere med forbrugerpriser, og væksen beregnes som den månedsvise år-il-år væks. Korrelaion mellem indusriens konjunkurforvenninger og udlånsvæksen er relaiv lav. Korrelaionen er højere med idligere værdier af konjunkurindikaoren, se ev. boks 1. Figur 2 viser væksen i bankers og realkrediinsiuers lån il husholdninger, sam forbrugernes forvenninger il fremiden, mål ved forbrugerillidsindikaoren. Figur 2: Forbrugerforvenninger og udlånsvæks 2 14 Indikaorværdi M1 26M3 26M5 26M7 26M9 26M11 27M1 27M3 27M5 27M7 27M9 27M11 28M1 28M3 28M5 28M7 28M9 28M11 29M1 År og måned 29M3 29M5 29M7 29M9 29M11 21M1 21M3 21M5 21M7 21M År-il-år væks Forbrugerillidsindikaoren Udlånsvæks il husholdninger Kilde: Danmarks Saisik, Danmarks Naionalbank sam Finansrådes egne beregninger. Anm.: Udlån er deflaere med forbrugerpriser, og beregnes som den månedsvise åril-år væks. Forbrugerillidsindikaoren belyser befolkningens syn på økonomiske konjunkurer, både for dem selv men også for lande som helhed. Forbrugerillidsindikaoren er ikke sæsonkorrigere.

4 Af figur 2 ses, a forbrugernes illid il fremiden har være nogenlunde sammenfaldende med udlånsvæksen frem il saren af 29. Derefer er udviklingen gåe i forskellig rening. De kan skyldes en vis ræghed, ide forbrugerne måske ønsker a afvene sabilieen af den økonomiske udvikling, før de foreager yderligere inveseringer. Alernaiv kan de skyldes, a forbrugerne placerer udlån i bolig eller boligforbedringer. Korrelaionen mellem væksen i MFI-sekorens 1 udlån il husholdninger og forbrugernes illid il fremiden er ca.,68. Den relaiv lave korrelaion afspejler formenlig a forvenninger og udlånsvæks er divergere siden saren af 29. Side 4 1 MFI-sekoren dækker over moneære og finansielle virksomheder, og omfaer således banker, andels- og sparekasser, realkrediinsiuer el.lign.

5 Side 5 Bankers lånevillighed Frem il nu er sammenhængen mellem såvel virksomheders som husholdningers poenielle eferspørgsel efer lån og udlånsvæks belys. Dee afsni vil forsøge a undersøge og beskrive en mulig sammenhæng mellem udlånsvæks og den finansielle sekors villighed il a låne ud. I næse afsni ser vi mere formel på, hvorvid de primær er udbud eller eferspørgsel der påvirker ændringer i udlånsvæksen. Typisk er de ikke nem a finde konkree mål for villigheden il a låne ud fra den finansielle sekors side 2. Forskellige mål for udbudde af lån er dog anvend i lierauren. For eksempel bruges mål for en banks "helbred" som proxy for udbudde af lån 3,4. Inuiionen er, a banker der er ved bedre helbred må forvenes a være mere villige il a låne ud, ide de ypisk vil være i sand il a påage sig en sørre grad af risiko, og modsa når banker er ved dårligere helbred. Som e alernaiv heril benyes ofe forskellen mellem nogle af de oneangivende inerbankrener og e såkald "overnigh index swap". Denne sørrelse angiver reel, hvor sor illid banker har il hinanden og er dermed ligeledes e mål for bankers helbred. I denne analyse vil vi bland ande fokusere på e lignende mål; spænde mellem de usikre og sikre pengemarkedsrener. Dee renespænd dækker bl.a. over hvor sor ilro banker og andre krediinsiuer har il hinanden. Derudover benyes e mål for volailieen i europæiske bankakier. Dee mål benyes il a fange poenielle effeker af markedes vurdering af den finansielle sekors sabilie og ilsand. Høj volailie sammer ofe fra usikkerhed om fremidige afkas og afspejler dermed bankers helbred. Modsa vil lav volailie ypisk beyde a markede har konsane forvenninger il fremidig indjening. Sluelig inkluderes en serie med priser på Danske Bank CDS'ere. Prisen på CDS'ere, Credi Defaul Swaps, er prisen på forsikringen mod konkurs og er derfor markedes vurdering af, her, Danske Banks helbred 5. En høj pris beyder, a markede har en vis forvenning om, a Dansk Bank ikke kan håndhæve sine forpligelser, hvorimod lave priser beyder, a markede ikke har nogen umiddelbar forvenning dee. Selvom de kun har være mulig a indhene al for én dansk bank, vurderes de, a 2 Se ev. fodnoe 9 3 Ved "proxy" forsås en variabel der med rimelighed kan ræde i en anden variabels sed. 4 Se for eksempel Peek e al. (23) hvor måle for bankers helbred er de såkalde hemmelige - CAMELS-raings, der benyes af bl.a. den Amerikanske cenralbank sam FDIC, hvilke svarer il den danske Indskydergaranifond 5 I Danmark udseder kun Danske Bank CDS'ere.

6 prisen på Danske Bank CDS'ere ilnærmelsesvis afspejler markedes opfaelse af risikoen på den samlede finansielle sekor 6. Side 6 Sluelig inkluderes Naionalbankens udlånsrenesas. Denne forvenes a fange poenielle effeker af bankernes udlånsrener på udlånsvæksen og inkluderes da høje udlånsrener vil lægge en dæmper på væksen i udlån og omvend. Naionalbankens udlånsrene er e af Naionalbankens pengepoliiske insrumener, og bruges bl.a. som insrumen ved korvarig valuauro og som ransakionsmekanisme. Figur 3 nedenfor illusrerer udviklingen i MFI-sekorens udlånsvæks il virksomheder og renespænde mellem usikre og sikre pengemarkedsrener sam Naionalbankens udlånsrene. Figur 3: Reneudvikling of udlånsvæks 25 2 Pc M Kilde: Danmarks Naionalbank sam Finansrådes egne beregninger. Anm.: Udlån er deflaere med forbrugerpriser, og beregnes som den månedsvise åril-år væks. For en definiion af de øvrige variable henvises il appendiks A. De sore udsving i renespænde skyldes, a figuren illusrerer forskellen mellem sikre og usikre pengemarkedsrener i pc. 26M3 26M5 26M7 26M9 26M11 27M1 27M3 27M5 27M7 27M9 27M11 28M1 28M3 28M5 28M7 År og måned Udlånsrene Udlånsvæks il virksomheder Renespænd i pc 28M9 28M11 29M1 29M3 29M5 29M7 29M9 29M11 21M1 21M3 21M5 21M7 21M9 Generel viser figur 3, a de er svær a se e klar mønser i udviklingen, selvom man måske kan sige, a udlånsvæksen har endens il a være lav eller negaiv når renespænde er høj. Korrelaionen mellem renespænde og udlånsvæksen er beregne il a være -,27. Selvom billede heller ikke er ydelig hvad angår en mulig sammenhæng mellem udlånsvæks il virksomheder og Naionalbankens udlånsrene, er korrelaionen mellem disse på hele,88. Korrelaionen mellem bankers udlånsvæks il husholdninger og udlånsrenen er lid mindre, nemlig knap,57. Den posiive korrelaion 6 De har dog være mulig a indhene oplysninger om en ilsvarende 5-årig CDS på Deusche Bank. Daa herfor benyes udelukkende som es af robushed, da den finansielle sekor er æ knye il hinanden på værs af Europa.

7 kan delvis forklares af den posiive korrelaion mellem BNP og udlånsrenen. Korrelaionen mellem udlånsvæks il husholdninger og renespænde er dog lid mere negaiv; -,4. Dee kunne indikere a væksen i udlån il husholdninger, er mere følsom overfor ændringer i renespænde i forhold il virksomheder. Derimod kan væks i udlån il virksomheder være mere følsom overfor ændringer i Naionalbankens udlånsrene, end husholdninger er. Side 7 I figur 4 illusreres udviklingen i prisen på Danske Bank CDS'ere, volailieen i europæiske bankakier, sam udlånsvæksen il virksomheder fra banker. Denne viser med al ydelighed markedes vurdering af usikkerhed i den finansielle sekor, da den inernaionale finansielle krise var på si højese. Samidig ses de, a der er endens il a udlånsvæks og prisen på CDS'ere samvarierer negaiv. Dee illusreres også af en korrelaionskoefficien på knap -,51. Figur 4: Finansiel usikkerhed og udlånsvæks Varians/pris M1 26M3 26M5 26M7 26M9 26M11 27M1 27M3 27M5 27M7 27M9 27M11 28M1 28M3 28M5 28M7 År og måned Kilde: Danmarks Naionalbank, Danske Bank sam Finansrådes egne beregninger. Anm.: Udlån er deflaere med forbrugerpriser, og beregnes som den månedsvise åril-år væks. Såvel volailieen som priserne på CDS'ere er opgjor på ugebasis i de originale daa. Månedsbaserede al findes ved a age e simpel gennemsni over ugerne i en given måned. Der henvises i øvrig il appendiks A. 28M9 28M11 29M1 29M3 29M5 29M7 29M9 29M11 21M1 21M3 21M5 21M7 21M9 Volailie i europæiske bankakier Danske Bank CDS-pris Udlånsvæks il virksomheder År-il-år væks I lyse af figur 4 kan de formodes a udbudde af banklån, eller bankers forvenede villighed il a låne ud, mål ved usikkerheden på de finansielle markeder, påvirker udlånsvæksen. Srukurelle forhold Man kunne frises il a inkludere variable med de formål a fange effeken af srukurelle ændringer på ændringer i udlån. Denne ilgang er for eksempel ganske anvendelig hvis formåle er inernaionale sammenligner af kre-

8 diudbud 7. I denne sammenhæng anses de ikke som formålsjenlig a følge denne ilgang. Årsagen er, a srukurelle ændringer i MFI-sekoren givevis er en konsekvens af ændringer i udbud, eferspørgsel og/eller regulering. Inkluderes der således for mange srukurelle variable i modellen, kan korrelaion mellem disse og proxy'er for udbud og eferspørgsel, udvande effeken på ændringer i udlån af proxy'erne, uden a de srukurelle variable forklarer mere af den samlede variaion. Side 8 7 I sådanne ilfælde er de relevan a konrollere for forskelle i markedsvilkår, forskelle i finansielle markeders opbygning ec.

9 Økonomerisk analyse Ovensående deskripive sammenhænge belyser ikke hvilke enkelkomponener der driver udviklingen i MFI-sekorens udlånsvæks. I dee afsni opsiller vi en empirisk model med neop dee formål. I hovedræk ønskes de a relaere ændringer i udlånsbeholdningen il eferspørgsels- og udbudsændringer. I boks 1 nedenfor er den eoreiske model opsille og forklare. Side 9 Boks 1: Empirisk ilgang Udlånsvæks il virksomheder For a forklare udviklingen i udlånsvæks il virksomheder opsilles og eses følgende model: u u + β Vol + 3 i= 1 = β + γ udlånsvillighed = β + β KI 4 i ρ u i 1 1 Indusri 3 + β SP + β CDS 5 + ε 6 + β KI 2 + γ eferspørgsel Service 3 + β r β KI 3 Bygge 3 + ε Her er KI e udryk for konjunkurforvenninger for henholdsvis indusrien, servicesekoren sam bygge- og anlægssekoren. SP er renespænde i pc., CDS angiver prisen på en Danske Bank Credi Defaul Swap, mens Vol angiver volailieen i europæiske bankakier. r er Naionalbankens udlånsrene. Der inkluderes en konsan sam re auoregressive led som konrollerer for rends. En periode er i denne sammenhæng en måned og angive ved. Variaion i udlånsvæksen som hverken udbud eller eferspørgsel kan fange, er give ved fejlledde, ε. Der henvises i øvrig il appendiks A for yderligere informaion om de inkluderede variable. Konjunkurindikaorer inkluderes med re måneders forsinkelse. Årsagen heril er, a der kan opså sysemaisk korrelaion mellem fejlledde og konjunkurindikaorer, da uobserverede fakorer, kan påvirke forvenningerne il fremiden. En sådan korrelaion mellem fejlledde og en forklarende variabel giver biased esimaer. De er derimod mere realisisk a fejlledde og den laggede konjunkurindikaor er ukorrelerede. De bemærkes ligeledes, a ændringen i konjunkuren ikke anvendes. Årsagen heril er, a spørgsmålene i konjunkurundersøgelsen er relaive, dvs. respondener svarer på hvilke konjunkurændringer de forvener. Den afhængige variabel er ændringen i udlån mellem periode og e gennemsni af de re foregående måneder give af MFI-sekoren il ikkefinansielle virksomheder.

10 Side 1 Boks 1 forsa Udlånsvæks il husholdninger For a forklare udviklingen i udlånsvæks il husholdninger opsilles og eses følgende model: u u = β + γ udlånsvillighed = β + β FI + β CDS β r β Vol 3 2 i= 1 i ρ u i Her er FI e udryk for forbrugerforvenningerne, mens resen af variablene ellers er som beskreve ovenfor. Modsa konjunkurindikaorer for indusrien, serviceerhverv sam bygge og anlæg, medages forbrugerillidsindikaoren ikke med re måneders forsinkelse. Forklaringen herpå er, a denne indikaor er sammensa af såvel forbrugernes forvenninger il fremiden som deres opfaelse af udviklingen de sidse olv måneder. De vurderes således, a e poeniel endogeniesproblem ikke er overhængende. + γ eferspørgsel + β SP 3 + ε 2 + ε Den afhængige variabel er her ændringen i udlån mellem periode og e gennemsni af de re foregående måneder give af MFI-sekoren il husholdninger. Esimaionseknik Ovensående o ligninger esimere begge ved hjælpe af simpel OLS og der anvendes en skridvis generel-il-specifik ilgang, hvor ovensående ligninger gradvis reduceres indil der kun er saisisk signifikane variable i relaionen. Ved saisisk signifikans forsås i denne analyse signifikans på e 95 pc. konfidensniveau. For a age højde for evenuel auokorrelaion i fejlledde sam evenuel heeroskedasicie esimeres sandardfejlene som Newey-Wes sandard fejl de såkalde HACSE. De forvenes a fejlledde er poeniel auokorrelere op il 6. orden. De er neop a priori anagelsen om ordenen af auokorrelaion, der er ulempen ved Newey-Wes sandardfejlene. Der viser sig dog, a analysens resulaer er yders robuse overfor valg af lag orden.

11 Resulaer Ved brug af månedlig daa fra januar 26 frem il og med sepember 21 fås følgende resulaer af esimaionsligningerne beskreve ovenfor. Førs illusreres resulaerne for MFI-sekorens udlånsvæks il virksomheder, dernæs for MFI-sekorens udlånsvæks il husholdninger. Tabel 2: Resulaer for udlånsvæks il virksomheder Side 11 Variable u u -1,3** (,127) u -3 -,283*** (,933) Konjunkurindikaor for service 312,8*** (69,28) Naionalbankens udlånsrene 4.86*** (965,) Konsan -7.22*** (2.587) Observaioner 54 Sandardafvigelser i parenes *** p<,1, ** p<,5, * p<,1 Tabel 3: Resulaer for udlånsvæks il husholdninger Variable u u -1,73*** (,124) u -2 -,288*** (,958) Forbrugerillidsindikaoren 534,4*** (165,7) Naionalbankens udlånsrene 2.56*** (431,3) Observaioner 55 Sandardafvigelser i parenes *** p<,1, ** p<,5, * p<,1 De bemærkes, a en del variable er ekskludere som e led i selekionsmekanismen. Dee kan skyldes, enkele regressorers indireke effek på udlånsvæksen er krafigere end den direke effek. Sammenhold med en lav grad af variaion, kan de beyde a variable bliver insignifikane.

12 Forolkning af resulaer for virksomheder Resulaerne viser, a ændringer i MFI-sekorens udlånsbeholdning il virksomheder alene forklares af eferspørgselsfakorer sam naionalbankens udlånsrene. Såvel koefficienen på konjunkurindikaoren som på udlånsrenen er signifikan posiiv, hvilke indikerer, a udlånsvæksen, al ande lige, siger når enen udlånsrenen siger eller når konjunkurindikaoren for service siger. Side 12 De er ineressan a se, a indikaorer for bankers lånevillighed ikke signifikan påvirker udlånsvæksen. I forbindelse med variabelselekion udgik således volailieen på bankakier sam priserne på Danske Bank CDS'en. I figur 5 nedenfor illusreres de modelberegnede væksraer sam de fakiske væksraer i udlån il virksomheder. Som figuren illusrerer, ligger de esimerede væksraer ganske æ op de fakiske. Ændringer i udlånsvæksen er således ganske god forklare af konjunkurer i serviceerhvervene sam af Naionalbankens udlånsrene. Figur 5: Modelberegne og fakisk udlånsvæks 4 3 Væks M4 26M6 26M8 26M1 26M12 27M2 27M4 27M6 27M8 27M1 27M12 28M2 28M4 28M6 28M8 Fakisk udlånsvæks il virksomheder År og måned Modelberegne udlånsvæks il virksomheder 28M1 28M12 29M2 29M4 29M6 29M8 29M1 29M12 21M2 21M4 21M6 21M8 Kilde: Danmarks Saisik, Naionalbanken sam Finansrådes egne beregninger Anm.: Modelberegnede værdier er basere på modellen for virksomheder i boks 1 De senese al for konjunkurindikaoren 8 kan bruges som eksempel på dennes beydning for udlånsvæksen. Konjunkurindikaoren anager for november 21 værdien 9, dee er en væks på 4 enheder siden både sepember og okober, hvor niveaue var 5. En sådan væks på 4 enheder beyder, a udlåne i november måned forvenes a sige med ca. (4*313) 1.25 mio. kr. i forhold il e gennemsni af de senese re måneder. Usikkerheden i modellen indebærer dog, a den forvenede signing i udlåne med 95 pc. sikkerhed ligger i inervalle 697 mio. kr. il 185 mio. kr. 8 Se

13 Robusheden af ovensående konklusion er undersøg på forskellig vis. For eksempel eses om resulaerne er specifikke for MFI-sekorens samlede udlån, eller om de også reflekerer bankers udlån alene. I appendiks B præseneres resulaerne af en generel-il-specifik esimaion af en ligning svarende il den førse ligning gennemgåe i boks 1. I appendiks B er den afhængige variabel udlånsvæksen i bankers udlån il virksomheder. Her viser resulaerne e ande billede. For de førse er markedes vurdering af usikkerheden, mål ved priserne på Danske Bank CDS'ere, signifikan negaiv. De beyder, a når der er usikkerhed om bankers helbred, falder udlånsvæksen fra bankerne. En forklaring herpå kunne være, a realkrediinsiuernes funding har være mere sabil gennem den inernaionale finansielle krise. Dee indebærer en lavere udlånsrene il virksomheder fra realkrediinsiuerne. Resulaerne med realkredisekorens udlånsvæks som afhængig variabel, undersøer en sådan hypoese. Appendiks B illusrerer således, a usikkerhed i banksekoren, mål ved volailieen på bankakier, påvirker udlånsvæksen fra realkrediinsiuer il virksomheder posiiv. Side 13 Derudover bemærkes de, a konjunkurindikaorer ine beyder for udlånsvæksen i banklån il virksomheder. Forolkning af resulaer for husholdninger Analysen foreage for væksen i MFI-sekorens udlån il husholdninger viser e ilsvarende billede som udlånsvæks il virksomheder. De ses a indikaoren for konjunkurer, mål ved forbrugerillidsindikaoren, er signifikan posiiv. Dee var også a forvene, da mere illid il fremiden kan føre il inveseringer i varige forbrugsgode, bolig eller boligforbedringer. Derudover ses de, a Naionalbankens udlånsrene samvarierer posiiv med udlånsvæksen. Dee resula er ikke vene, da man ville forvene a højere bankrener ville føre il mindre væks i udlån, al ande lige. Foreages en ilsvarende analyse udelukkende for bankudlån, finder vi, a usikkerheden på finansielle markeder, mål ved priserne på Danske Bank CDS'ere, påvirker udlånsvæksen negaiv. Analysen viser også a højere forbrugerforvenninger påvirker udlånsvæksen negaiv. De er e ganske overraskende resula. En forklaring kan være, a forbrugere, i lyse af den inernaionale finanskrise, skruer ned for forbruge af langvarige forbrugsgoder. Dee beyder a andelen af boligudlån siger relaiv il forbrugsudlån. Såfrem dee måe være ilfælde, forvenes en posiiv koefficien på forbrugerillidsindikaoren i en analyse af realkrediinsiuers udlånsvæks il husholdninger. Resulaerne af en sådan analyse, viser a dee er ilfælde. Resulaerne af ovensående analyser er præsenere i appendiks B. Resulaerne i e inernaional perspekiv A ændringer i bankers udlån il virksomheder siden 26 er dreve primær af eferspørgselsændringer er ikke e særlig dansk fænomen. Aisen & Franken (21) undersøger kredigivning på værs af lande efer den inernaio-

14 nale finansielle krise i 28. Resulaerne viser, a kredivæks før krisen i høj grad påvirker kredivæksen negaiv i perioden umiddelbar efer Lehmann Brohers' kollaps. Samidig har den anvende indikaor for eferspørgsel, væks i BNP, signifikan effek på pos-lehmann Brohers ændringer i bankudlån. Såvel mål for finansiel dybde sam finansiel inegraion er insignifikane. Disse resulaer semmer overens med resulaerne af nærværende analyse. Side 14 I en analyse af makroøkonomiske flukuaioner og bankudlån viser Eickmeier e al. (26) ved brug af en vekor auoregressiv (VAR) model, a bankudlån i Tyskland generel siger efer ekspansionære choks, dvs. uforudsee posiive sød il økonomien. For euroområde vises de, a den sore krediekspansion frem il 26 var dreve primær af ekspansionære eferspørgselschoks. Undersøgelsen siger selvsag ikke noge om udviklingen i kredigivningen efer Lehmann Brohers' krak. I en nylig undersøgelse fra ECB påviser Hempell & Sørensen (21), a udlån påvirkes negaiv af begrænsninger på udbudssiden. Ved brug af klassificere European Bank Lending Survey daa 9, er forfaerne i sand il a skille udbuds- fra eferspørgselseffeker. Der esimeres FGLS på e panel af europæiske banker og resulaerne viser, a udlånsvæks il både virksomheder som il husholdninger påvirkes negaiv af begrænsninger i udbudde. De er ganske ænkelig a analysen foreage af Hempell & Sørensen, 21 er repræsenaiv for de mese af Europa, men analysen siger ikke noge om effekerne af eferspørgsel. De sår således i konras il nærværende analyse, der er i sand il a age højde for såvel udbud som eferspørgsel. Afsluende bemærkninger Formåle med denne analyse er a undersøge om ændringer i bankudlån il ikke-finansielle virksomheder og husholdninger drives af ændringer i eferspørgsel eller af udbud. Basere på daa indsamle fra Naionalbanken, Danmarks Saisik, sam Danske Bank foreages OLS esimaion af udlånsvæks på en række variable, der har il formål a fange effekerne af behove for, og udbudde af, finansiering. Resulaerne indikerer, a MFI-sekorens udlånsvæks il virksomheder påvirkes af eferspørgselseffeker frem for udbudseffeker. Analysen vise, a konjunkurindikaoren for serviceerhverv påvirker væksen posiiv. For MFIsekorens udlån il husholdninger vise resulaerne e ilsvarende billede. Her vise de sig, a forbrugerillidsindikaoren signifikan bidrog il udlånsvæksen. 9 I Danmark findes lignende daa i Naionalbankens udlånsundersøgelse. Dee er dog ikke benye i denne sammenhæng da 1) idsperioden rækker kun ilbage il fjerde kvaral 28, og 2) de er ikke mulig for Finansråde a komme i besiddelse af dealjere mikrodaa.

15 Lieraur Aisen, Ari & Franken, Michael, 29. "Bank Credi and he 28 Financial Crisis: A cross-counry Comparison," Working Papers Cenral Bank of Chile 532, Cenral Bank of Chile. Side 15 Eickmeier, Sandra & Hofmann, Boris & Worms, Andreas, 26. "Macroeconomic flucuaions and bank lending: evidence for Germany and he euro area," Discussion Paper Series 1: Economic Sudies 26,34, Deusche Bundesbank, Research Cenre. Hempell, Hannah Sabine & Sørensen, Chrisoffer Kok, 21. "The impac of supply consrains on bank lending in he euro area - crisis induced crunching?," Working Paper Series 1262, European Cenral Bank. Peek, Joe & Rosengren, Eric S & Tooell, Geoffrey M B, 23. "Idenifying he Macroeconomic Effec of Loan Supply Shocks," Journal of Money, Credi and Banking, Blackwell Publishing, vol. 35(6), pages , December.

16 Appendiks A: Variabelbeskrivelse Her beskrives kor de variable der indgår i den empiriske analyse. Der refereres i øvrig il Boks 1. Side 16 Tabel A.1: proxy-variable for udlånseferspørgsel Navn på proxy Definiion Kilde Påvirker udlån Forklaring KI -3 FI Indusriens, serviceerhvervenes, sam byggesekorens samlede forvenninger il siuaionen på idspunk, men mål i -3, da allene dækker over forvenninger il siuaionen om re måneder. Danmarks Saisik + De må forvenes a hvis der er posiive forvenninger il fremiden a virksomheder ønsker a invesere i øge kapacie, hvilke al ande lige burde påvirker udlånsvæks posiiv. Variablen sammensæer Dan- + En højere grad af resulaerne af 12 marks forbrugerillid må spørgsmål som dækker Saisik forvenes a resulere såvel foriden som i øge forbrug, fremiden og afspejler hvilke ofe skal forbrugernes forvenning finansieres eksøkonomiske om den samfundsern. ilsand. Tabel A.2: proxy-variable for udlånsudbud Navn på Definiion Kilde Påvirker Forklaring proxy udlån CDS Pris på Danske Bank CDS. Danske Bank - Prisen på CDS'ere reflekerer markedes forvenning om poeniel konkurs. Hvis prisen er høj forvener markede en snarlig konkurs og de må derfor forvenes, a CDS-priser påvirker udlånsvæks negaiv. Vol Volailieen i europæiske bankakier mål på ugebasis som 9- dages volailieen. Volailie er her defi- Danske Bank - Da volailie er e udryk for usikkerhed, må sørre usikkerhed forbunde med bankaki-

17 nere som sandardaf- er, forvenelig re- Side 17 vigelsen. Volailie er ducere bankers beregne på baggrund villighed il a låne af bankakier og daa ud, hvorfor en ne- r sammer fra Eurosoxx. Naionalbankens ud- Naio- +/- gaiv koefficien forvenes. lånsrene nalban- ken SP Renespænd=(usikre Naio- - E højere rene- 3-måneders penge- nalban- spænd indikerer markedsrene)-(sikre ken sørre usikkerhed 3-måneders penge- og man forvener markedsrene). I reg- derfor lavere ud- ressionsanalysen be- lånsvæks. regnes renespænde i procen, og som e 3- måneders glidende gennemsni.

18 Side 18 Appendiks B: Øvrige resulaer Her illusreres resulaerne når den forklarende variabel er udlånsvæks fra ande end MFI-sekoren. Specifik illusrerer resulaerne udlånsvæks opdel på udlån fra banksekoren og udlån fra realkrediinsiuerne. Tabel B.1: Udlånsvæks fra banksekoren il virksomheder Variable u u ** (.12) r 2,455*** (42.6) CDS -88.6*** (19.74) Observaioner 56 Sandardafvigelser i parenes *** p<.1, ** p<.5, * p<.1 Tabel B.2: Udlånsvæks fra banksekoren il husholdninger Variable u u ** (.845) u *** (.983) FI *** (119.2) CDS *** (2.8) Konsan 12,164*** (1,47) Observaioner 54 Sandardafvigelser i parenes *** p<.1, ** p<.5, * p<.1 Tabel B.3: Udlånsvæks fra realkredisekoren il virksomheder Variable u KI_service 12.4*** (2.65) Vol 85.81*** (13.69) SP 184.6***

19 (6.32) Consan -2,45** (917.2) Side 19 Observaions 58 Sandardafvigelser i parenes *** p<.1, ** p<.5, * p<.1 Tabel B.4: Udlånsvæks fra realkredisekoren il husholdninger Variable u u -1.82*** (.123) u ** (.124) FI 226.8*** (79.9) r 1,452*** (315.6) Observaioner 56 Sandardafvigelser i parenes *** p<.1, ** p<.5, * p<.1

Bankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente

Bankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente N O T A T Bankernes rener forklares af ande end Naionalbankens udlånsrene 20. maj 2009 Kor resumé I forbindelse med de senese renesænkninger fra Naionalbanken er bankerne bleve beskyld for ikke a sænke

Læs mere

Danmarks Nationalbank

Danmarks Nationalbank Danmarks Naionalbank Kvar al so ver sig 3. kvaral Del 2 202 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 2 3 KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL 202, Del 2 De lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens ur,

Læs mere

EPIDEMIERS DYNAMIK. Kasper Larsen, Bjarke Vilster Hansen. Henriette Elgaard Nissen, Louise Legaard og

EPIDEMIERS DYNAMIK. Kasper Larsen, Bjarke Vilster Hansen. Henriette Elgaard Nissen, Louise Legaard og EPDEMER DYAMK AF Kasper Larsen, Bjarke Vilser Hansen Henriee Elgaard issen, Louise Legaard og Charloe Plesher-Frankild 1. Miniprojek idefagssupplering, RUC Deember 2007 DLEDG Maemaisk modellering kan anvendes

Læs mere

Prisdannelsen i det danske boligmarked diagnosticering af bobleelement

Prisdannelsen i det danske boligmarked diagnosticering af bobleelement Hovedopgave i finansiering, Insiu for Regnskab, Finansiering og Logisik Forfaer: Troels Lorenzen Vejleder: Tom Engsed Prisdannelsen i de danske boligmarked diagnosicering af bobleelemen Esimering af dynamisk

Læs mere

Makroøkonomiprojekt Kartoffelkuren - Hensigter og konsekvenser Efterår 2004 HA 3. semester Gruppe 13

Makroøkonomiprojekt Kartoffelkuren - Hensigter og konsekvenser Efterår 2004 HA 3. semester Gruppe 13 Side 1 af 34 Tielblad Dao: 16. december 2004 Forelæser: Ben Dalum og Björn Johnson Vejleder: Ger Villumsen Berglind Thorseinsdoir Charloa Rosenquis Daniel Skogemann Lise Pedersen Maria Rasmussen Susanne

Læs mere

PENGEPOLITIKKENS INDFLYDELSE PÅ AKTIEMARKEDET

PENGEPOLITIKKENS INDFLYDELSE PÅ AKTIEMARKEDET HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHUS INSTITUT FOR FINANSIERING CAND.MERC. FINANSIERING KANDIDATAFHANDLING VEJLEDER: MICHAEL CHRISTENSEN UDARBEJDET AF: JULIE LINDBJERG NIELSEN PENGEPOLITIKKENS INDFLYDELSE PÅ AKTIEMARKEDET

Læs mere

Modellering af den Nordiske spotpris på elektricitet

Modellering af den Nordiske spotpris på elektricitet Modellering af den Nordiske spopris på elekricie Speciale Udarbejde af: Randi Krisiansen Oecon. 10. semeser Samfundsøkonomi, Aalborg Universie 2 RANDI KRISTIANSEN STUDIENUMMER 20062862 Tielblad Uddannelse:

Læs mere

Afrapportering om danske undertekster på nabolandskanalerne

Afrapportering om danske undertekster på nabolandskanalerne 1 Noa Afrapporering om danske underekser på nabolandskanalerne Sepember 2011 2 Dee noa indeholder: 1. Indledning 2. Baggrund 3. Rammer 4. Berening 2010 5. Økonomi Bilag 1. Saisik over anal eksede programmer

Læs mere

Udviklingen i boligomkostninger, efficiensanalyse samt udbuds- og priselasticitet på det Københavnske boligmarked

Udviklingen i boligomkostninger, efficiensanalyse samt udbuds- og priselasticitet på det Københavnske boligmarked Specialeafhandling for Cand. Merc sudie Erhvervsøkonomisk insiu Forfaere: Anne Kvis Nielsen Jan Furbo Fuglsang Pedersen Vejleder: Tom Engsed Udviklingen i boligomkosninger, efficiensanalyse sam udbuds-

Læs mere

Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir II

Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir II Hvordan ville en rendyrke dual indkomsskaemodel virke i Danmark? Simulering af en ensare ska på al kapialindkoms Arbejdspapir II Ændre opsparingsadfærd Skaeminiserie 2007 2007.II Arbejdspapir II - Ændre

Læs mere

Porteføljeteori: Investeringsejendomme i investeringsporteføljen. - Med særligt fokus på investering gennem et kommanditselskab

Porteføljeteori: Investeringsejendomme i investeringsporteføljen. - Med særligt fokus på investering gennem et kommanditselskab Poreføljeeori: Inveseringsejendomme i inveseringsporeføljen - Med særlig fokus på invesering gennem e kommandiselskab Jonas Frøslev (300041) MSc in Finance Aarhus Universie, Business and Social Sciences

Læs mere

FitzHugh Nagumo modellen

FitzHugh Nagumo modellen FizHugh Nagumo modellen maemaisk modellering af signaler i nerve- og muskelceller Torsen Tranum Rømer, Frederikserg Gymnasium Fagene maemaik og idræ supplerer hinanden god inden for en lang række emner.

Læs mere

I dette appendiks uddybes kemien bag enzymkinetikken i Bioteknologi 2, side 60-72.

I dette appendiks uddybes kemien bag enzymkinetikken i Bioteknologi 2, side 60-72. Bioeknologi 2, Tema 4 5 Kineik Kineik er sudier af reakionshasigheden hvor man eksperimenel undersøger de fakorer, der påvirker reakionshasigheden, og hvor resulaerne afslører reakionens mekanisme og ransiion

Læs mere

Prisfastsættelse af fastforrentede konverterbare realkreditobligationer

Prisfastsættelse af fastforrentede konverterbare realkreditobligationer Copenhagen Business School 2010 Kandidaspeciale Cand.merc.ma Prisfassæelse af fasforrenede konvererbare realkrediobligaioner Vejleder: Niels Rom Aflevering: 28. juli 2010 Forfaere: Mille Lykke Helverskov

Læs mere

tegnsprog Kursuskatalog 2015

tegnsprog Kursuskatalog 2015 egnsprog Kursuskaalog 2015 Hvordan finder du di niveau? Hvor holdes kurserne? Hvordan ilmelder du dig? 5 Hvad koser e kursus? 6 Tegnsprog for begyndere 8 Tegnsprog på mellemniveau 10 Tegnsprog for øvede

Læs mere

Indekserede Obligationer

Indekserede Obligationer Insiu for Finansiering Cand. Merc. 3. emeser Lærer: vend Jacobsen Forfaere: Per Frederisen Torben Peersen Indeserede Obligaioner - En analyse af den implicie opions enise aspeer og anvendelsesmuligheder

Læs mere

Pricing of Oil Derivatives. -With the SABR and Schwartz models. Prisfastsættelse af Oliederivater. -Med SABR og Schwartz modellerne

Pricing of Oil Derivatives. -With the SABR and Schwartz models. Prisfastsættelse af Oliederivater. -Med SABR og Schwartz modellerne Pricing of Oil Derivaives -Wih he SABR and Schwarz models Prisfassæelse af Oliederivaer -Med SABR og Schwarz modellerne Mark Søndergaard Pedersen CPR xxxxxx-xxxx Alex Rusanov CPR xxxxxx-xxxx Vejleder:

Læs mere

Beregning af prisindeks for ejendomssalg

Beregning af prisindeks for ejendomssalg Damarks Saisik, Priser og Forbrug 2. april 203 Ejedomssalg JHO/- Beregig af prisideks for ejedomssalg Baggrud: e radiioel prisideks, fx forbrugerprisidekse, ka ma ofe følge e ideisk produk over id og sammelige

Læs mere

Prisfastsættelse og hedging af optioner under stokastisk volatilitet

Prisfastsættelse og hedging af optioner under stokastisk volatilitet Erhvervsøkonomisk insiu Afhandling Vejleder: Peer Løche Jørgensen Forfaere: Kasper Korgaard Anders Weihrauch Prisfassæelse og hedging af opioner under sokasisk volailie Suppose we use he sandard deviaion

Læs mere

1. Aftalen... 2. 1.A. Elektronisk kommunikation meddelelser mellem parterne... 2 1.B. Fortrydelsesret for forbrugere... 2 2. Aftalens parter...

1. Aftalen... 2. 1.A. Elektronisk kommunikation meddelelser mellem parterne... 2 1.B. Fortrydelsesret for forbrugere... 2 2. Aftalens parter... Gener el l ebe i ngel s erf orl ever i ngogdr i f af L ok al Tel ef onens j enes er Ver s i on1. 0-Febr uar2013 L ok al Tel ef onena/ S-Pos bok s201-8310tr anbj er gj-k on ak @l ok al el ef onen. dk www.

Læs mere

Lad totalinddækning mindske nedslidningen

Lad totalinddækning mindske nedslidningen B A T k a r e l l e Nr. 5 sepember 2006 3 mia. il ny forebyggelsesfond og eksra midler il Arbejdsilsyne, var de glade budskab, da forlige om fremidens velfærd var i hus lige før sommerferien. Side 2 Arbejdsilsyne

Læs mere

Tjekkiet Štěpán Vimr, lærerstuderende Rapport om undervisningsbesøg Sucy-en-Brie, Frankrig 15.12.-19.12.2008

Tjekkiet Štěpán Vimr, lærerstuderende Rapport om undervisningsbesøg Sucy-en-Brie, Frankrig 15.12.-19.12.2008 Tjekkie Šěpán Vimr lærersuderende Rappor om undervisningsbesøg Sucy-en-Brie Frankrig 15.12.-19.12.2008 Konak med besøgslæreren De indledende konaker (e-mail) blev foreage med de samme undervisere hvilke

Læs mere

Pensions- og hensættelsesgrundlag for ATP gældende pr. 30. juni 2014

Pensions- og hensættelsesgrundlag for ATP gældende pr. 30. juni 2014 Pensions- og hensæelsesgrundlag for ATP gældende pr. 30. juni 2014 Indhold 1 Indledning 6 1.1 Lovgrundlag.............................. 6 1.2 Ordningerne.............................. 6 2 Risikofakorer

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark SAM B Samarbejde om borger/paienforløb Samarbejdsafale mellem kommuner og region om borger/paienforløb i Region Syddanmark Forord il medarbejderen 2 3 Denne pjece indeholder en kor version af den regionale

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

BAT Nr. 1 februar 2007. Industriens år INDHOLD

BAT Nr. 1 februar 2007. Industriens år INDHOLD B A T k a r e l l e BAT Nr. 1 februar 2007 Bedre arbejdsmiljø, overholdelse af idsfriser, færre mangler - resulaerne fra re års arbejde med BygSoL-projeke er il a age og føle på. Side 2 Trods høje økonomiske

Læs mere

Øger Transparens Konkurrencen? - Teoretisk modellering og anvendelse på markedet for mobiltelefoni

Øger Transparens Konkurrencen? - Teoretisk modellering og anvendelse på markedet for mobiltelefoni DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Øger Transarens Konkurrencen? - Teoreisk modellering og anvendelse å markede for mobilelefoni Bjørn Kyed Olsen Nr. 97/004 Projek- & Karrierevejledningen

Læs mere

Teknisk baggrundsnotat om de finanspolitiske udfordringer frem mod 2040

Teknisk baggrundsnotat om de finanspolitiske udfordringer frem mod 2040 Grønlands Økonomiske Råd, okober 21 Teknisk baggrundsnoa om de finanspoliiske udfordringer frem mod 24 Indhold Del I: Model og meode...3 1. Finansindikaoren...3 1.1. Den offenlige ineremporale budgeresrikion

Læs mere

Bilag 1 Kravspecifikation

Bilag 1 Kravspecifikation Bilag 1 specifikaion Indholdsforegnelse 1. Indledning 1 1.1 Baggrund 1 1.2 Formål 1.3 Overordnede rammer for syseme 2 3 1.4 Definiioner og forkorelser 4 1.5 Besvarelse af krav 4 2. 2.1 Funkionelle krav

Læs mere

Grønne regnskaber 2013

Grønne regnskaber 2013 Grønne regnskaber 2013 Grøn og dynamisk med respek for dig! 1 Udgiver: Miljø- og Energiforvalningen Aalborg Forsyning, Renovaion Over Bækken 2 9000 Aalborg Udgivelse: April 2014 Sagsnr.: 2013-50948 Dok.

Læs mere

BAT Nr. 4 juli 2008. Den danske model har igen vist sin robusthed

BAT Nr. 4 juli 2008. Den danske model har igen vist sin robusthed BAT Nr. 4 juli 2008 Miniseren må il lommerne og genåbne voksenlærlingeordningen. De er direke dum a lukke en ordning, som er en ordnende succes for alle parer Side 2 Byggefagene i BAT er mege ilfredse

Læs mere

En-dimensionel model af Spruce Budworm udbrud

En-dimensionel model af Spruce Budworm udbrud En-dimensionel model af Sprce dworm dbrd Kenneh Hagde Mandr p Niel sen o g K asper j er ing Søby Jensen, ph.d-sderende ved oskilde Universie i hhv. maemaisk modellering og maemaikkens didakik. Maemaisk

Læs mere

Teoretisk og empirisk markedskvalitetsanalyse af Københavns Fondsbørs i perioden fra januar 2001 til august 2003

Teoretisk og empirisk markedskvalitetsanalyse af Københavns Fondsbørs i perioden fra januar 2001 til august 2003 Insiu for Finansiering Vejleder: Carsen Tanggaard Kandidaafhandling Forfaer: Sudienummer: 243060 Teoreisk og empirisk markedskvaliesanalyse af Københavns Fondsbørs i perioden fra januar 2001 il augus 2003

Læs mere

MOGENS ODDERSHEDE LARSEN. Sædvanlige Differentialligninger

MOGENS ODDERSHEDE LARSEN. Sædvanlige Differentialligninger MOGENS ODDERSHEDE LARSEN Sædvanlige Differenialligninger a b. udgave 004 FORORD Dee noa giver en indføring i eorien for sædvanlige differenialligninger. Der lægges især væg på løsningen af lineære differenialligninger

Læs mere

Hvor meget er det værd at kunne udskyde sine afdrag, som man vil?

Hvor meget er det værd at kunne udskyde sine afdrag, som man vil? Hvor mege er de værd a kunne udskyde sine afdrag, som man vil? Bjarke Jensen Rolf Poulsen 1 Indledning For den almindelig fordrukne og forgældede danske boligejer var 1. okober 2003 en god dag: Billigere

Læs mere

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2011. Marianne Frank Hansen & Peter Stephensen

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2011. Marianne Frank Hansen & Peter Stephensen Danmarks fremidige beflkning Beflkningsfremskrivning 2011 Marianne Frank Hansen & Peer Sephensen Side 2 af 116 Indhldsfregnelse 1 Indledning... 6 1.1 Opbygningen af beflkningsmdellen... 8 1.2 Viale begivenheder...

Læs mere

Computer- og El-teknik Formelsamling

Computer- og El-teknik Formelsamling ompuer- og El-eknik ormelsamling E E E + + E + Holsebro HTX ompuer- og El-eknik 5. og 6. semeser HJA/BA Version. ndholdsforegnelse.. orkorelser inden for srøm..... Modsande ved D..... Ohms ov..... Effek

Læs mere

Dansk Byggeri rejser useriøs kritik

Dansk Byggeri rejser useriøs kritik B A T k a r e l l e BAT Nr. 5 sepember 2007 Den 29. juni besluede forligsparierne a revidere Øsafalen. Revisionen kom i sand efer god en måneds forhandlinger mellem Beskæfigelsesminiserie, Dansk Arbejdsgiverforening

Læs mere

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte

Læs mere

Lektion 10 Reaktionshastigheder Epidemimodeller

Lektion 10 Reaktionshastigheder Epidemimodeller Lekion 1 Reakionshasigheder Epidemimodeller Simpel epidemimodel Kermack-McKendric epidemimodel Kemiske reakionshasigheder 1 Simpel epidemimodel I en populaion af N individer er I() inficerede og resen

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Udviklings- og efteruddannelsesdag fredag den 2. maj 2014 på Trinity for almen praksis i Region Syddanmark

Udviklings- og efteruddannelsesdag fredag den 2. maj 2014 på Trinity for almen praksis i Region Syddanmark Program il Udviklings- og eferuddannelsesdag fredag den 2. maj 2014 på Triniy for almen praksis i Region Syddanmark Praksisdag Syd 2.5.2014 KEU syd Praksisdag Syd 2. maj 2014 Målgruppen for Praksisdag

Læs mere

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til myndighedspersoner

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til myndighedspersoner Maganvendelse i forhold il personer med beydelig og varig nedsa psykisk funkionsevne Til myndighedspersoner Publikaionen er udgive af Socialsyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00 E-mail:

Læs mere

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik 81 Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Carina Moselund Jensen og Tania Al-Zagheer Sass, Statistisk Afdeling INDLEDNING Nationalbanken

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Professionel erhvervsudlejning

Professionel erhvervsudlejning Den grønne vej il sor bundlinie Læs side 30 ESTATE MAGASIN Magasin om byggeri, ejendom og invesering udgives i samarbejde med Byggesocieee Nr. 08 2013 6. årgang Konor, lager & forrening? - Lejerne finder

Læs mere

Hvad spiser de? Hvordan forarbejdes skindet? S æ r l i g e. h u s d y r o p d r æ

Hvad spiser de? Hvordan forarbejdes skindet? S æ r l i g e. h u s d y r o p d r æ 53 S æ r l i g e h u s d y r o p d r æ Hvad spiser de? Mange pelsdyr er kødædere, men de er ikke mulig a give dem levende bye a spise. Derfor har forskerne udvikle en særlig slags foder, der er ilpasse

Læs mere

Praksisorienteret forskningsformidling via et offentligt website

Praksisorienteret forskningsformidling via et offentligt website Praksisorienere forskningsformidling via e offenlig wesie Refleksioner over meoder anvend i forindelse med rekonsrukion af wesie for By og Byg (Saens Byggeforskningsinsiu) Jesper Kirkeskov Maserafhandling

Læs mere

Udarbejdet af gr. 542 Aalborg Universitet, AAUE 2002 Det teknisk-naturvidenskabelige falkultet Institut 7 Niels Bohrs Vej 8 6700 Esbjerg

Udarbejdet af gr. 542 Aalborg Universitet, AAUE 2002 Det teknisk-naturvidenskabelige falkultet Institut 7 Niels Bohrs Vej 8 6700 Esbjerg Udarbejde af gr. 542 Aalborg Universie, AAUE 2002 De eknisk-naurvidenskabelige falkule Insiu 7 Niels Bohrs Vej 8 6700 Esbjerg Tielblad Tiel: Klimacompuer il vækshus Tema: Appara- og/eller sysemkonsrukion

Læs mere

Invitation til udviklings- og efteruddannelsesdag fredag den 23. maj 2008 på Trinity - for almen praksis i Region Syddanmark

Invitation til udviklings- og efteruddannelsesdag fredag den 23. maj 2008 på Trinity - for almen praksis i Region Syddanmark Inviaion il udviklings- og eferuddannelsesdag fredag den 23. maj 2008 på Triniy - for almen praksis i Region Syddanmark Praksisdag Syd 23.5.2008 Praksisdag Syd 23. maj 2008 Målgruppen for Praksisdag Syd

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til fagpersoner

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til fagpersoner Maganvendelse i forhold il personer med beydelig og varig nedsa psykisk funkionsevne Til fagpersoner Publikaionen er udgive af Socialsyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00 E-mail: socialsyrelsen@socialsyrelsen.dk

Læs mere

Hvordan værdiansættes unoterede virksomheder i praksis?*

Hvordan værdiansættes unoterede virksomheder i praksis?* Hvordan værdiansæes unoede virksomhed i praksis?* Af Chrisian Pesen, Thomas Plenborg og Finn Schøl Resumé Værdiansæelse af unoede virksomhed giv anledning il en række særlige problemsilling (eksempelvis

Læs mere

DFG/TFG 660-690 DFG 660 DFG 670 DFG 680 DFG 690 DFG S80 DFG S90 TFG 660 TFG 670 TFG 680 TFG 690 TFG S80 TFG S90. Driftsanvisning 12.12 - 11.

DFG/TFG 660-690 DFG 660 DFG 670 DFG 680 DFG 690 DFG S80 DFG S90 TFG 660 TFG 670 TFG 680 TFG 690 TFG S80 TFG S90. Driftsanvisning 12.12 - 11. DFG/TFG 660-690 12.12 - Drifsanvisning 51289397 11.14 K DFG 660 DFG 670 DFG 680 DFG 690 DFG S80 DFG S90 TFG 660 TFG 670 TFG 680 TFG 690 TFG S80 TFG S90 Overenssemmelseserklæring Jungheinrich AG, Am Sadrand

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

GEODÆTISK INSTITUT FØR OG EFTER GIER

GEODÆTISK INSTITUT FØR OG EFTER GIER Geodæisk Insiu før og efer GIER GEODÆTISK INSTITUT FØR OG EFTER GIER Sasgeodæ, dr. scien. Knud Poder 1 Beregningsopgave med konsekvenser 1.1 Opgaven I 1953 fik Geodæisk Insius afdeling GA1 en sørre beregningsopgave,

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer Axcelfuture Lead En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer De faste bruttoinvesteringer frem mod 2020 Begyndende vækst i erhvervsinvesteringer men investeringsgab fortsat højt: 82 mia.kr.

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

SKRÆPPEBLADET. september 2005. Nr.07. Tovtrækning ved sommerfesten i Hasselhøj/Hasselengen

SKRÆPPEBLADET. september 2005. Nr.07. Tovtrækning ved sommerfesten i Hasselhøj/Hasselengen SKRÆPPEBLADET sepember 2005 Tovrækning ved sommerfesen i Hasselhøj/Hasselengen Nr.07 ISSN 0906-267X Gudrunsvej 2, kld., 8220 Brabrand Tlf. 86 25 26 99. E-pos: skraeppen@mail1. sofane.dk Hjemmeside: www.skraeppeblade.dk

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet DI Ultimo august MOGR Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet Rentemarginalen, der måler forskellen mellem udlåns- og indlånsrenten, er inden for det seneste år øget mere i Danmark end

Læs mere

Banker presses på overskuddet

Banker presses på overskuddet N O T A T Banker presses på overskuddet 11. oktober 2012 Bankernes overskud er lavt i disse år både historisk set og når der sammenlignes med andre sektorer. Det viser nye tal fra Finanstilsynet samt en

Læs mere

Kirkeligt Teater. Underholdende

Kirkeligt Teater. Underholdende Kirkelig Teaer For børn og familier, minikonfirmander, konfirmander, unge og voksne»de er Kirkeeaeres oplevelse, a når børn og unge morer sig under forkyndelsen, husker de mege bedre den bibelske forælling«foredrag

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Hvor lang tid varer et stjerneskud?

Hvor lang tid varer et stjerneskud? Hvor lang id varer e jernekud? Ole Wi-Hanen, Køge Gymnaium Hvordan kan man ud fra en meeor mae og haighed bekrive den vej ned gennem amofæren? Her giver forfaeren en fremilling af fyikken bag. Søndag den

Læs mere

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet VÆKSTFONDEN INDSIGT Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet Resumé: Public intervention in UK small firm credit markets: Valuefor-money or waste of scarce resources? (Marc Cowling and Josh Siepel,

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Finansiel statistik TABELTILLÆG. Nationalbankens udlånsundersøgelse, 3. kvartal 2009 DANMARKS NATIONALBANK. 12. oktober 2009

Finansiel statistik TABELTILLÆG. Nationalbankens udlånsundersøgelse, 3. kvartal 2009 DANMARKS NATIONALBANK. 12. oktober 2009 DANMARKS NATIONALBANK Finansiel statistik TABELTILLÆG Nationalbankens udlånsundersøgelse, 3. 2009 Danmarks Nationalbank's lending survey, 3rd 2009 12. oktober 2009 Tabel Side 1. Erhverv 1: Ændring i kreditpolitik

Læs mere

Byg med Weber. Leca letklinker på toppen af Nyborg Lige i skabet Weber App en - få svar her og nu Mørtelvælgeren

Byg med Weber. Leca letklinker på toppen af Nyborg Lige i skabet Weber App en - få svar her og nu Mørtelvælgeren Facade og mur Nyheder Gulve Leca Flisv Anvendelsesip Produker Find forhandler Konak Min konakperson Farveværkøj Projeker Videoer Forsiden Projeker Nyheder Om Weber Leca leklinker på oppen af Nyborg Lige

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

Arbejdslivet til søs er godt men der er stadig udfordringer

Arbejdslivet til søs er godt men der er stadig udfordringer Nr. 3 augus 2009 ISSN 1395-7414 Udgive af Søfarens Arbejdsmiljøråd Life a sea is good The well-being of seamen on Danish ships is generally good, whaever heir naionaliy. Even beer han he rumours relae

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

JUMO itron 04 B Kompakt mikroprocessorregulator

JUMO itron 04 B Kompakt mikroprocessorregulator Side 1/6 Kompak mikroprocessorregulaor Indbygningshus ih. DIN 43 700 Kor beskrivelse er en kompak mikroprocessorsyre opunksregulaor med fronrammemåle 96mm x 96mm. Alle re udførelser af regulaoren har e

Læs mere

Særligt ufaglærte mister dagpengene

Særligt ufaglærte mister dagpengene Særligt ufaglærte mister dagpengene Hver fjerde der mistede dagpengeretten i 2013 var 3F er. 3F ere er dermed mere end dobbelt så udsatte som andre stillingsgrupper. Krisen har kostet mange jobs, og særligt

Læs mere

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009 N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Revision af pengeinstitutter

Revision af pengeinstitutter Revision af pengeinstitutter Hvor meget information kan en revisor overskue? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen 03/04/2014 1 Hovedkonklusioner Det overordnede mål med ekstern revision af finansielle

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Køber gifte kvinder flere aktier?

Køber gifte kvinder flere aktier? Køber gifte kvinder flere aktier? Baggrund og resumé Finansrådet undersøger i denne analyse, hvordan ændringer i ægteskabsstatus påvirker kvinders og mænds deltagelse på aktiemarkedet og deres risikovillighed.

Læs mere

Byg en mur rundt om din pc

Byg en mur rundt om din pc BESKYT PC EN MOD ANGREB FRA INTERNETTET: Byg en ur rund o din pc Ny progra på cd en Med en firewall på copuen har du en effekiv ur od kriinelle fra innee. Freov vil du finde firewallen ZoneAlar på cd en,

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Kul, olie, gas og CO2

Kul, olie, gas og CO2 Kul, olie, gas og CO2 Prisudvikling i lyset af den finansielle krise Henrik Gaarn Christensen Senior Portfolio Manager Energy Markets Dong Energy Brændslernes udvikling siden 27 5 1 15 2 25 jan-7 mar-7

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank.

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank. De danske huspriser homes husprisindeks København den 1. sept. 7 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank +5 5 1 5 31, stbo@danskebank.dk Niels H. Carstensen, home +5 15 3 nica@home.dk Den

Læs mere

DEPARTMENT OF MANAGEMENT

DEPARTMENT OF MANAGEMENT DEPARTMENT OF MANAGEMENT AFDELING FOR VIRKSOMHEDSLEDELSE Workng Paper 2003-6 Danske selskaber udbealer udbyer som aldrg før Mee Rosborg Aagard Johannes Raaballe UNIVERSITY OF AARHUS DENMARK ISSN 1398-6228

Læs mere