NOTAT. Automatisk S-banedrift

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOTAT. Automatisk S-banedrift"

Transkript

1 NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. januar 2011 J. nr Center for Kollektiv Trafik Automatisk S-banedrift Baggrund Transportarbejdet på S-banen har i en længere årrække været faldende. Det faldende transportarbejde på S-banen står i kontrast til udviklingen i den øvrige togtrafik, herunder øresundstrafikken og trafikken øst for Storebælt, jf. figur 1. Figur 1. Vækst i togtrafikken Stigning i transportarbejde pr. år siden 1996 Mio.pkm Over Storebælt 600 Øresundstog Øst for Storebælt Metroen Vest for Storebælt S-tog Kilde: Potentiale for vækst i togtrafikken, Incentive Partners for Transportministeriet (2010) Som det fremgår af figur 1, har udviklingen i transportarbejdet på S-banen været markant dårligere end den øvrige togtrafik. På figur 2 nedenfor ses, at passagertallet de seneste år har udviklet sig anderledes end transportarbejdet:

2 Figur 2: Transportarbejde og passagertal på S-banen Side 2/ Transportarbejde 2000=100 Passagertal 2000=100 Gns. rejselængde 2000= S-tog Både passagertal, transportarbejde og den gennemsnitlige rejselængde er faldet siden Passagertallet er dog steget de seneste år, og har nu nået niveauet fra sidste halvdel af 1990 erne. Den gennemsnitlige rejselængde er dog faldet markant siden 2004, hvorfor det samlede transportarbejde målt i passagerkilometre er det laveste i 20 år. Antallet af togkm er steget gennem det meste af perioden siden Passagererne rejser således kortere samtidig med, at der er kommet flere afgange. Den stagnerende passagerudvikling er sket på trods af betydelige investeringer på S-banen i form af: Udbygning af Ringbanen mellem Hellerup og Ny Ellebjerg med 6 nye stationer. Dobbeltspor til Frederikssund og etablering af 2 nye stationer på denne banegren. Udskiftning af samtlige 2. og 3. generations S-tog med nye hurtigere S- tog Højere frekvens, dvs. flere tog pr. time. Hastighedsopgraderinger af skinnerne. Der er behov for at tænke nyt for at bryde den negative udvikling på S-banen! Automatisering rummer store muligheder for at udvide og forbedre S- togstrafikken: Automatisering kan bidrage til at reducere rejsetiden. Automatisering gør det lettere at indføre metrolignende drift med højere frekvens.

3 Automatisering kan bidrage til at mindske antallet af aflysninger samt øge S-togenes rettidighed. Side 3/6 Automatisering kan give bedre service i toget. Der er en stærk business case for at omlægge S-togene til førerløs drift i stil med metroen. Automatisering er et langsigtet projekt med et årigt sigte, hvis automatiseringen skal afvente reinvesteringer i togmateriel. De nye signaler på S-banen muliggør dog automatisk drift tidligere. En evt. udvidelse af S-togsdriften til Roskilde og Helsingør vil endvidere gøre det nødvendigt at anskaffe ekstra S- tog, hvilket vil understøtte en tidligere automatisering. For at vende den negative udvikling på S-banen skal automatiseringen ske så tidligt som muligt, og bør derfor påbegyndes i forbindelse med udskiftningen af signalerne på S-banen. Dette skal ske i en samlet strategi for S-banen, hvor samspillet mellem automatisering og køreplanerne optimeres til størst mulig gavn for passagererne. Der vil i takt med automatiseringen komme flere afgange og højere frekvens efter et metrolignende princip, men på en sådan måde, at behovet for hurtige rejsetider for de, der rejser langt, fortsat imødekommes. Automatiseringsanalysens formål har været at gennemføre en overordnet analyse af perspektiverne i omlægning af driften på S-banen til automatiske tog med førerløs drift. Projektet er et led i de strategiske analyser af udbygningsmulighederne i hovedstadsområdet, jf. En grøn transportpolitik. Analysen er udført i samarbejde med konsulentvirksomheden Parsons. Resultaterne har været drøftet løbende i en styregruppe med deltagelse af Transportministeriet (formand), Trafikstyrelsen, DSB, DSB S-tog, Metroselskabet og Banedanmark. Nedenfor uddybes automatiseringsanalysens resultater. Potentiale for metrolignende drift Automatisering gør togdriften mere fleksibel. Togene kan vende hurtigere og bliver mindre afhængige af personelforhold. Det kan blive mere rentabelt at køre hyppigere tog på strækninger og tidspunkter med mindre trafik, da omkostninger til personel reduceres. I dag udgør Røret mellem Hovedbanegården og Østerport St. en flaskehals, der begrænser antallet af tog i S-togsfingrene. Det nye signalsystem vurderes kun i begrænset omfang at øge kapaciteten i Røret, bl.a. fordi det i praksis er ind- og udstigningstid på Nørreport, der begrænser antallet af tog. Til gengæld åbner automatisering op for en hurtigere vending af toget, hvilket eksempelvis kan bruges til at lade visse tog sydfra vende på Hovedbanegården og således ik-

4 ke belaste kapaciteten i Røret. Cityringen vil gøre omstigning på Hovedbanegården (og Østerport) mere attraktiv end i dag. Side 4/6 Parsons beskriver to overordnede tilgange til betjeningskoncepter: Køreplan eller Metro Betjeningskoncept Køreplan med faste afgangstider, kombination af langsommere tog, der stopper ved alle stationer og gennemkørende tog. Lavere frekvens. Passagererne kender køreplanen og standsningsmønstret og møder op på stationen kort før den planlagte forbindelse. Primært fokus at overholde køreplanen. Afvigelser fra køreplanen betragtes som problematiske og søges begrænset ved at lægge luft ind i køreplanen. Genopretning efter driftsforstyrrelser mere kompliceret. Forstadstog/regionaltog i større geografiske områder. Længere rejser. Passagerer Drift Kendetegn Ingen køreplan, men frekvens med fastlagte intervaller (fx hvert 3-4 minut). Alle tog stopper ved alle stationer. Højere frekvens. Passagererne behøver ikke at kende køreplanen og møder op på stationen, når det passer dem og tager første tog i retning mod destinationen. Primært fokus at sikre en passende frekvens og holde systemet kørende. Forsinkede tog berører derfor passagerne i mindre grad. Genopretning efter driftsforstyrrelser mindre kompliceret. Metrosystemer i større byområder. Kortere rejser. Betjeningen af S-banen (Ringbanen undtaget) i dag minder mest om et køreplanskoncept. Tilsvarende er metroen et eksempel på metrobetjening. Parsons vurderer, at fordelene ved automatisering bedst kan udnyttes ved at omlægge betjeningen af S-banen til et mere metrolignende koncept. Det skal bemærkes, at en metrolignende betjening kræver mere materiel end et køreplanskoncept. Metrolignende betjening vil være til fordel for alle passagerer i form af højere frekvens og bedre regularitet. Højere frekvens vil i sig selv øge sammenhængen til bustrafikken og øvrig kollektive trafik, der bliver mindre afhængig af, at køreplanerne passer sammen. Endvidere vil nogle passagerer opleve kortere rejsetid som følge af udeladelse af køreplanstillæg. Til gengæld vil passagerer, der i køreplanskonceptet benytter gennemkørende tog, få længere rejsetid, fordi alle tog stopper ved alle stationer. Incentive Partners analyse af passagernes præferencer peger på, at passagererne på længere rejser foretrækker kortere rejsetid frem for hyppigere frekvens. Der er altså tale om en vanskelig afvejning, som bør analyseres nærmere. En mulighed kan være at kombinere det bedste fra begge betjeningskoncepter, og det er faktisk muligt flere steder på S-banen. På strækningen til Høje-

5 Taastrup, hvor regionaltog udgør et hurtigere alternativ, kan S-togsbetjeningen omlægges til metrolignende betjening indtil hovedbanegården. København- Ringsted banen gør en tilsvarende model interessant på strækningen til Køge, hvor Køge Nord bliver et knudepunkt mellem S-banen og den nye bane. Side 5/6 Det er vigtigt at slå fast, at automatisering selv med det nuværende køreplanskoncept er en stærk business case. Men business casen bliver endnu bedre ved hel eller delvis omlægning til et metrolignende betjeningskoncept. Stærk business case Parsons anslår, at en konvertering af hele S-banen til førerløs drift koster 3,3 mia. kr. under forudsætning af, at automatisering tænkes sammen med reinvesteringer i togmateriel. De største udgiftsposter er tog (1,3 mia. kr. i tillæg til prisen på konventionelt materiel) og ekstra sikkerhedsforanstaltninger på stationer (1,1 mia. kr.) og langs skinnerne (0,5 mia. kr.). Driftsomkostningerne anslås til ca. 45 mio. kr. lavere årligt. Beløbet dækker over lavere personelomkostningerne og højere vedligeholdelsesomkostninger som følge af et større kapitalapparat. Herudover forventes passagergevinster i form af tidsbesparelser, forbedret regularitet og større tryghed, information mv. som følge af øget tilstedeværelse af personale i togene at have en betragtelig samfundsøkonomisk værdi. Set over en 25-årig periode svarende til materiellets forventede levetid vurderes gevinsterne at være knap 5 gange større end omkostninger. De finansielle omkostninger anslås til ca. 200 mio. kr. i nutidsværdi, når de lavere driftsomkostninger fratrækkes. Business casen er som nævnt baseret på et køreplanskoncept, der minder om den nuværende S-togsbetjening. Der er endvidere ikke forudsat nogen generel trafikvækst. Derfor vurderes business casen at være ganske robust. Det skal understreges, at business casen er et eksempel på en vurdering af effekterne af automatisering baseret på en række forudsætninger om bl.a. anlægsomkostninger, materiel og personelomkostninger. Såfremt det besluttes at arbejde videre med automatisering skal disse forudsætninger analyseres nærmere. Sammenhæng med øvrige projekter på S-banen Som et led i de strategiske analyser i hovedstadsområdet undersøges muligheden for udvidelser af S-togsdriften til Roskilde og Helsingør. Endvidere er der igangsat en VVM-undersøgelse af etablering af overhalingsspor mellem Hellerup og Holte. Samspillet mellem disse projekter og automatisering er ikke analyseret nærmere. Det vurderes sandsynligt, at der er en positiv synergi mellem projekterne.

6 Eksempelvis vil udvidelser af S-togsdriften kræve flere tog, hvilket åbner op for indkøb af tog til en tidligere automatisering på udvalgte strækninger som eksempelvis Ringbanen. Overhalingsspor kan tænkes at give mulighed for metrolignende betjening med højere frekvens kombineret med hurtige tog. Side 6/6 Sammenhængen mellem automatisering og øvrige projekter på S-banen skal analyseres nærmere frem mod den endelige afrapportering af de strategiske analyser i Automatisering afhjælper mangel på arbejdskraft og giver bedre service Automatisering gør togdriften mere effektiv. Konvertering til førerløs drift frigør lokoførere, der kan indsættes i den øvrige togtrafik. Med stigende mangel på arbejdskraft kombineret med den forventede stigning i togtrafikken frem mod 2030 vil der blive god brug for ekstra lokoførere i fjerntrafikken. Med førerløs drift skal der bruges væsentligt mindre arbejdskraft til at drive S- togssystemet. Alligevel giver automatisering mulighed for bedre service, da det tilbageværende personale i togene kan varetage en række kunderettede serviceopgaver såsom trafikinformation, hjælp til handicappede, billetkontrol, mv. Tilstedeværelsen af personale i togene vil være større end i dag, da der vil skulle være en vis mængde personale til stede, der kan gribe ind ved driftsforstyrrelser, hvis det bliver nødvendigt. De næste skridt Der er behov for at analysere en række forhold nærmere. Valg af betjeningskoncept, forudsætninger om anlægsomkostninger, materiel, personelomkostninger, mv. og sammenhængen mellem automatisering og øvrige projekter på S-banen er nævnt ovenfor. Disse forhold vil have indflydelse på, hvilke endemål og migrationsstrategier der viser sig at være mest attraktive. Parsons analyse viser, at et endemål med førerløs drift på hele S-banen kan være attraktivt. Det udelukker dog ikke, at der kan være andre endemål, der viser sig at have et mere fordelagtigt forhold mellem gevinster og omkostninger. Eksempelvis kan hybridløsninger med automatisering af udvalgte dele af S-banen eller forskellige grader af automatisering måske være attraktive som endemål. Migrationsstrategi handler om, hvilke implemeteringstrin vejen til endemålet kan gå gennem. Et implemeteringstrin, der forekommer oplagt, er en pilotstrækning på Ringbanen, fordi trafikken her er adskilt fra den øvrige S- togstrafik. Andre implemeteringstrin som led i en migrationsstrategi kan eksempelvis være ombygning af eksisterende materiel til delvis automatisering.

Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011

Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011 Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet Transportens dag 2011 Status for Hovedstadsområdet Hovedstadsområdet har en veludbygget infrastruktur sammenlignet med øvrige

Læs mere

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del - Bilag 122 Offentligt. Kystbanen i år 2030? 30. maj 2016

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del - Bilag 122 Offentligt. Kystbanen i år 2030? 30. maj 2016 Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 TRU Alm.del - Bilag 122 Offentligt Kystbanen i år 2030? 30. maj 2016 Panelet Anders H. Kaas Afdelingschef Infrastrukturrådgiveren Atkins Morten Slotved Borgmester

Læs mere

Fra 2001 til 2007 voksede trafikarbejdet med 15 pct., men har fra 2008 frem til 2010 været svagt faldende.

Fra 2001 til 2007 voksede trafikarbejdet med 15 pct., men har fra 2008 frem til 2010 været svagt faldende. Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 13. juni 2012 2012-732 Udfordringer i den kollektive trafik i hovedstadsområdet

Læs mere

Vurdering af alternative betjeningsmodeller for Kystbanen. Rapport Udarbejdet for Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

Vurdering af alternative betjeningsmodeller for Kystbanen. Rapport Udarbejdet for Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Vurdering af alternative betjeningsmodeller for Kystbanen Rapport Udarbejdet for Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Kolofon Udarbejdet af: Malene Buch-Larsen, Thomas Odgaard og Claus Bjørn Galbo-Jørgensen

Læs mere

NOTAT: S-tog til Roskilde.

NOTAT: S-tog til Roskilde. Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 216672 Brevid. 1572357 Ref. CT Dir. tlf. 46 31 37 02 claust@roskilde.dk NOTAT: S-tog til Roskilde. 15. november 2012 1. Indledning Trafikstyrelsen har i 2011

Læs mere

Perspektiver og muligheder i bustrafikken

Perspektiver og muligheder i bustrafikken Perspektiver og muligheder i bustrafikken Jeppe Gaard Områdechef, Projekter og infrastruktur 1 Oplæg i Transportministeriet 14. november 2013 Hvad efterspørger kunderne i den kollektive trafik? Movia kundepræferenceundersøgelse

Læs mere

Fremtidens togtrafik i Hovedstadsområdet

Fremtidens togtrafik i Hovedstadsområdet Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti om: Fremtidens togtrafik i Hovedstadsområdet 13. december 2017 1 Parterne ønsker

Læs mere

Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden

Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden Center for Regional Udvikling Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden Møde i miljø- og trafikudvalget 1. november 2016 En stærk international infrastruktur

Læs mere

Den statslige Trafikplan

Den statslige Trafikplan Den statslige Trafikplan Status på Trafikplan 2012-2027 Movia Trafikbestillerkonference, maj 2012 Baggrund for den statslige trafikplan Lov om trafikselskaber fra 2005: - 8.Transportministeren udarbejder

Læs mere

Trafikplan for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten

Trafikplan for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten Trafikplan 2012-2027 for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten Trafikdage 2012 Vi har en PLAN Den statslige jernbane de kommende år Overblik over udviklingen:

Læs mere

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud. S-letbane på Ring 3 Sådan kunne et bud på linjeføring af S-letbanen på Ring 3 se ud. Stort potentiale for øget kollektiv trafik i Ring 3 korridor I Hovedstadsområdet er markedsandelen for den kollektive

Læs mere

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog Dobbelt op i 2030 Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog 1 Ove Dahl Kristensen, Trafikteknik Dobbelt op i 2030 (på 20 år) Bredt

Læs mere

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Vicedirektør Ove Dahl Kristensen, DSB Baggrund: Vedtagelse af En grøn transportpolitik p Den

Læs mere

HØRINGSSVAR TIL TRAFIKPLAN FOR DEN STATSLIGE JERNBANE

HØRINGSSVAR TIL TRAFIKPLAN FOR DEN STATSLIGE JERNBANE JOURNALNUMMER 05.01.25-P17-1-18 SKREVET AF JACOB ASBJØRN JACOBSEN HØRINGSSVAR TIL TRAFIKPLAN FOR DEN STATSLIGE JERNBANE 2017-2032 Stevns Kommune har med stor interesse læst den nye trafikplan igennem som

Læs mere

Strategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen

Strategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Regionaltog i Nordjylland

Regionaltog i Nordjylland 1 Regionaltog i Nordjylland Banebranchen 5. maj Fremtidens passagertrafik Svend Tøfting Region Nordjylland LIDT HISTORIE 2 2000 Nordjyllands amt overtager Skagens- og Hirtshalsbanen 3 Juni 2004 Nye skinner

Læs mere

Hvordan kan vi videreudvikle den kollektive trafik i hovedstadsområdet? 12. april 2010

Hvordan kan vi videreudvikle den kollektive trafik i hovedstadsområdet? 12. april 2010 Hvordan kan vi videreudvikle den kollektive trafik i hovedstadsområdet? 12. april 2010 Udgangspunktet Den kollektive transport skal løfte det meste af fremtidens vækst i trafikken. Hovedstadsområdet: Ny

Læs mere

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Lokalbanen hvem er vi? Offentligt ejet aktieselskab Operatør og infrastrukturejer/-forvalter

Læs mere

Desuden beskriver notatet, hvilke forbedringer der arbejdes med på et længere sigte.

Desuden beskriver notatet, hvilke forbedringer der arbejdes med på et længere sigte. NOTAT Oprettet: 19/10/18 Senest revideret: 30/10/18 Ref.: 1-30-75-7-101-2-18/OS Modtager: RN/NJ/NT NJ s togkøreplan fra december 2018 (K19) I august 2017 overtog Region Nordjylland, NT og NJ regionaltogsbetjeningen

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

15.1 Fremtidens buskoncepter

15.1 Fremtidens buskoncepter Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter

Læs mere

OMLÆGNING AF S- BANEN TIL METRODRIFT RESUMÉ

OMLÆGNING AF S- BANEN TIL METRODRIFT RESUMÉ Til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Dokument type Executive summary Dato Maj 2017 OMLÆGNING AF S- BANEN TIL METRODRIFT RESUMÉ INDHOLD 1. UDREDNING OM OMLÆGNING AF S-BANEN TIL METRODRIFT3 1.1

Læs mere

Københavns Hovedbanegård

Københavns Hovedbanegård Københavns Hovedbanegård - Udfordringer og muligheder Baggrund - Ifølge aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 skal der gennemføres en analyse af stationskapaciteten ved Københavns Hovedbanegård

Læs mere

Fremtiden på jernbanen. Jan Albrecht Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Jernbanesikkerhedskonference Januar 2019

Fremtiden på jernbanen. Jan Albrecht Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Jernbanesikkerhedskonference Januar 2019 Fremtiden på jernbanen Jan Albrecht Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Jernbanesikkerhedskonference Januar 2019 Overblik: Væksten på jernbanen Overblik: besluttede projekter nov. 17 Åbningsdatoer ændres

Læs mere

God tilgængelighed til den kollektive trafik

God tilgængelighed til den kollektive trafik UDKAST God tilgængelighed til den kollektive trafik Ved Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen, Center for Erhverv og Analyse Billede af gode forbindelser i den kollektive trafik vil være ændret om 10-15

Læs mere

Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi

Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi DSB plan 2000 (fra 1988) Side 2 Baneplanudvalget 1996 Side 3 Udvikling i togrejsetiden Timer.min København - Århus København Aalborg Køreplan 1929

Læs mere

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Mobilitet i København TØF 7.10.2014 Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Metro til Sydhavnen og udbygning i Nordhavn Aftale mellem Staten og Københavns Kommune af 27. juni 2014

Læs mere

NOTAT. Trængselskommissionen. Arbejdsgruppe 4. Bedre kollektivtrafikbetjening

NOTAT. Trængselskommissionen. Arbejdsgruppe 4. Bedre kollektivtrafikbetjening NOTAT Dato J.nr. 25. september 2012 2012-2131 Trængselskommissionen Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Arbejdsgruppe 4 www.trængselskommissionen.dk Bedre kollektivtrafikbetjening Af kommissorium

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane

Udbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane Udbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane TRÆNGSELSKOMMISSIONEN 27. februar 2013 Dagsorden 1. Eksisterende linjer og igangværende projekter 2. Tilgang til arbejdet med nye linjer 3. Effekter

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Hvidovre Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Hvidovre Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Hvidovre

Læs mere

1. kvartal 2010. 2. kvartal 2010. 3. kvartal 2010

1. kvartal 2010. 2. kvartal 2010. 3. kvartal 2010 Trafikudvalget -11 TRU alm. del Bilag 98 Offentligt Notat Afrapportering Fjern- og Regionaltog, 3. 1. Antallet af rejser I 3. blev der foretaget ca. 12,8 mio. rejser med DSB's fjern- og regionaltog. Dette

Læs mere

Analyse: Passagerudviklingen før og efter omlægningen ved

Analyse: Passagerudviklingen før og efter omlægningen ved Køge Kommune Teknik og Miljøforvaltningen Sagsnummer Sagsbehandler SN Direkte +45 36 13 16 62 Fax - SN@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 4. marts 2016 Linje 245 før-efter analyse

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal

Vision for banetrafikken i Region Sjælland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal Vision for banetrafikken i Region Sjælland Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal Vision for banetrafikken i Region Sjælland En fælles vision fra kommunerne og Region Sjælland Et samlet syn

Læs mere

29. september 2017 JOURNALNUMMER SKREVET AF

29. september 2017 JOURNALNUMMER SKREVET AF NOTAT 29. september 2017 JOURNALNUMMER SKREVET AF 05.00.00-A00-2-17 LENE MADSEN MILNER Bilag 1. Baggrundsnotat om Østbanens forlængelse Ændringer af banedriften I disse år sker der en række væsentlige

Læs mere

Effektundersøgelse af busfremkommelighed. Søvej 13B, 3460 Birkerød Tlf.: / mail:

Effektundersøgelse af busfremkommelighed. Søvej 13B, 3460 Birkerød Tlf.: / mail: Effektundersøgelse af busfremkommelighed Søvej 13B, 3460 Birkerød Tlf.: 4820 900 / mail: via@viatrafik.dk KAN INVESTERING I BUSFREMKOMMELIGHED BETALE SIG? EFFEKTUNDERSØGELSEN Gennemført af Vejregelgruppen

Læs mere

Dobbelt så mange personkilometre i 2030

Dobbelt så mange personkilometre i 2030 100 års tornerose søvn er slut: Dobbelt så mange personkilometre i 2030 Jesper Mølgård Miljøchef Hvordan skal væksten i togtrafikken nås? Med gulerod Kunderne vælger toget fordi det er attraktivt Kortere

Læs mere

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje til Rødovre... 1 Indledning Rødovre Kommune har ønsket en opdatering af de trafikale og økonomiske konsekvensberegninger, der i 2013

Læs mere

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del - Bilag 238 Offentligt. S-tog Køreplan DSB Flemming Jensen.

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del - Bilag 238 Offentligt. S-tog Køreplan DSB Flemming Jensen. Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 TRU Alm.del - Bilag 238 Offentligt S-tog Køreplan 2019 DSB Flemming Jensen Februar 2019 Velkommen til DSB Dagsorden: Kundevækst på S-banen Kontraktuelle krav

Læs mere

Notat. Transportudvalget TRU alm. del Bilag 356 Offentligt. Afrapportering DSB S-tog 1. kvartal 2012

Notat. Transportudvalget TRU alm. del Bilag 356 Offentligt. Afrapportering DSB S-tog 1. kvartal 2012 Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del Bilag 356 Offentligt Notat Transportministeriet Center for Kollektiv Trafik Frederiksholms Kanal 27 1220 Kbh Afrapportering DSB S-tog 1. Antallet af rejser I blev

Læs mere

Transportudvalget TRU Alm.del Bilag 55 Offentligt

Transportudvalget TRU Alm.del Bilag 55 Offentligt Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 55 Offentligt Afrapportering DSB S-tog 3. kvartal 2013 1. Antallet af rejser I 3. kvartal 2013 blev der foretaget 24,7 mio. rejser på S-banen, hvilket er et

Læs mere

En jernbane i vækst - debatoplæg. 23. September 2009

En jernbane i vækst - debatoplæg. 23. September 2009 En jernbane i vækst - debatoplæg 23. September 2009 Mål for jernbanen Den kollektive trafik skal løfte det meste af fremtidens trafikvækst Jernbanen skal levere attraktiv transport med kunden i centrum

Læs mere

TRAFIKDAGE AALBORG 2013 Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl. v/ Peter Nebeling Esbjerg Kommune

TRAFIKDAGE AALBORG 2013 Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl. v/ Peter Nebeling Esbjerg Kommune TRAFIKDAGE AALBORG 2013 Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl v/ Peter Nebeling Esbjerg Kommune 1 Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl Disposition Baggrund Screeningsanalysen

Læs mere

Business Lolland-Falster

Business Lolland-Falster Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 54 Offentligt Business Lolland-Falster 31. oktober 2015 1 Analyse af en dobbeltsporet jernbane til Lolland-Falster 1.1 Pendlingsstrømme Pendling

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Gladsaxe Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Gladsaxe Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Gladsaxe

Læs mere

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN TØF 2.10.12 Søren Elle Center for Byudvikling Københavns Kommune Københavns langsigtede trafikpolitiske vision MINDST 1/3 CYKLER MINDST 1/3 KOLLEKTIV TRAFIK HØJST

Læs mere

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland.

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland. Trafikstyrelsen Dato: 26. oktober 2012 Udkast til høringssvar om trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Region Sjælland har modtaget trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 i høring med

Læs mere

S-tog til Roskilde. Er det stadig en mulighed? Anders Hunæus Kaas. Trafikdage d. 24. august 2015

S-tog til Roskilde. Er det stadig en mulighed? Anders Hunæus Kaas. Trafikdage d. 24. august 2015 S-tog til Roskilde Er det stadig en mulighed? Anders Hunæus Kaas Trafikdage d. 24. august 2015 Disposition Baggrund for indlæg Tidligere analyser Trafikeringsomfang Infrastrukturændringer Perspektiver

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Effektundersøgelse af busfremkommelighed. Søvej 13B, 3460 Birkerød Tlf.: / mail:

Effektundersøgelse af busfremkommelighed. Søvej 13B, 3460 Birkerød Tlf.: / mail: Effektundersøgelse af busfremkommelighed Søvej 13B, 3460 Birkerød Tlf.: 4820 900 / mail: via@viatrafik.dk KAN DET BETALE SIG AT INVESTERE I BUSFREMKOMMELIGHED? EFFEKTUNDERSØGELSEN Gennemført af Vejregelgruppen

Læs mere

16. Maj Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen

16. Maj Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen 1 16. Maj 2018 Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen 2 Udgangspunktet Hvor står vi med dagens udfordringer med hensyn til trængsel, kapacitet og rejsetid i hovedstadsområdet?

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Trafik- og mobilitetsplan Region Hovedstaden

Trafik- og mobilitetsplan Region Hovedstaden Trafik- og mobilitetsplan Aalborg Trafikdage 2018 Søren Bom, Regional Udvikling soeren.bom@regionh.dk 1 Jeg vil fortælle om. 1. Hovedstadsregionen og de trafikale udfordringer 2. Hvad gør vi selv indsatser

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

Talepapir - besvarelse af samrådsspørgsmål E om genudbud i Midt- og Vestjylland. Samrådsspørgsmål E

Talepapir - besvarelse af samrådsspørgsmål E om genudbud i Midt- og Vestjylland. Samrådsspørgsmål E Transport- og Bygningsudvalget 2016-17 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 114 Offentligt TALEMANUSKRIPT Talepapir - besvarelse af samrådsspørgsmål E om genudbud i Midt- og Vestjylland Side 1 af 12

Læs mere

Transportudvalget TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt

Transportudvalget TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt Notat Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27 1220 København K Afrapportering Fjern- og Regionaltog, 3. kvartal 2014 Sekretariat & jura 1.

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland

Vision for banetrafikken i Region Sjælland Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig. Borgerne

Læs mere

faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi

faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi greve kommune holbæk kommune høje-taastrup kommune ishøj kommune lejre kommune odsherred kommune roskilde kommune solrød kommune vallensbæk kommune faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi Jernbanekapaciteten

Læs mere

Omlægning af S-banen til førerløs drift

Omlægning af S-banen til førerløs drift Omlægning af S-banen til førerløs drift Banekonferencen den 14. maj 2018 Page 1 Baggrund den første analyse Screening af mulighederne for automatisk S-banedrift (2013) Nyt signalprogram (CBTC) Næste generation

Læs mere

Køreplaner og passagerer

Køreplaner og passagerer Køreplaner og passagerer SELVSTÆNDIGT REGIONALTOGSSYSTEM I NORDJYLLAND FLERE OG BEDRE TOG FOR SAMME PENGE. VISION FOR EN NORDJYSK REGIONALTOGSBETJENING Markant flere afgange Bedre togmateriel Sammenhængende

Læs mere

Kundeundersøgelser i køreplanlægningen

Kundeundersøgelser i køreplanlægningen Kundeundersøgelser i køreplanlægningen v/ Joachim Bak, Trafikplanlægger, DSB S-tog a/s og Rasmus Støvelbæk Olsen, Informationsmedarbejder, DSB S-tog a/s Hvordan sikrer vi, at fremtidens køreplaner bliver

Læs mere

Notat. Trafik planlægning. Fremkommelighedspuljeansøgning, Trafikstyrelsen

Notat. Trafik planlægning. Fremkommelighedspuljeansøgning, Trafikstyrelsen Notat Fremkommelighedspuljeansøgning, Trafikstyrelsen Projektbeskrivelse for forprojekt på Flintholm Station. Ansøgning til fremkommelighedspuljen. Projekttitel Bynet 2018 - "forprojekt til forbedring

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER Dato J. nr. For at give et samlet løft til togtrafikken i hele landet og forstærke den lokale gevinst ved Timemodellen, hastighedsopgraderes en række regionale

Læs mere

Transportaftalen lægger overordnet op til

Transportaftalen lægger overordnet op til Transportaftalen: En grøn transportpolitik Trafikkonference, Kollektiv Trafik Forum, 30. april 2009 ved kontorchef Tine Lund Jensen Transportaftalen lægger overordnet op til Mindre CO 2 Grønnere biltrafik

Læs mere

Udvidelse af screeningsfasen

Udvidelse af screeningsfasen KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT UDBYGNING AF DEN KOLLEKTIVE TRAFIK I KØBENHAVN 13-04-2012 Sagsnr. 2012-42159 Dokumentnr. 2012-292164 Udvidelse af screeningsfasen Sagsbehandler

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 50 Offentligt

Transport- og Bygningsudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 50 Offentligt Transport- og Bygningsudvalget 2016-17 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 50 Offentligt Notat Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Nedenstående tabel viser antallet

Læs mere

Kapacitetsudvidelser på Øresundsbanen i Danmark

Kapacitetsudvidelser på Øresundsbanen i Danmark Kapacitetsudvidelser på Øresundsbanen i Danmark 28. marts 2017 Mulige kapacitetsudvidelser i relation til Øresundsbanen Der er en række kapacitetsudfordringer på den danske side: Københavns Lufthavn Station,

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

Infrastruktur i Hovedstaden

Infrastruktur i Hovedstaden Infrastruktur i Færdiggørelse af Frederikssundmotorvejen Øget trafikkapacitet, reduceret trængsel og bedre adgang til centrale trafikknudepunkter mellem Storkøbenhavn og Frederikssund Afgørende for udviklingen

Læs mere

TØF konference den 16. juni 2009

TØF konference den 16. juni 2009 TØF konference den 16. juni 2009 En Grøn Transportpolitik og... 1. milliard kroner til parkering! ved Niels A. Dam, DSB Ejendomme Overkapacitet /umoderne kapacitet eksempel stationsbygning... Historisk

Læs mere

F L E R E O G B E D R E TO G F O R S A M M E P E N G E.

F L E R E O G B E D R E TO G F O R S A M M E P E N G E. JERNBANETRAFIKKEN I NORDJYLLAND F L E R E O G B E D R E TO G F O R S A M M E P E N G E. 2 lokalbaner Nærbane HURTIG BAGGRUND. En Nordjysk vision. Gode forudsætninger Ved køreplanændringer planlægges fra

Læs mere

Udviklingen af de nordjyske lokalbaner. Udfordringer i den nuværende betjening på hovednettet i Nordjylland Vision for en Nordjysk

Udviklingen af de nordjyske lokalbaner. Udfordringer i den nuværende betjening på hovednettet i Nordjylland Vision for en Nordjysk NORDJYSKE JERNBANER SELVSTÆNDIGT REGIONALTOGSSYSTEM I NORDJYLLAND Udviklingen af de nordjyske lokalbaner. Udfordringer i den nuværende betjening på hovednettet i Nordjylland Vision for en Nordjysk regionaltogsbetjening

Læs mere

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009 Sag nr. 1 Emne: Effektivitet i regionens lokalbaner og regionale busruter Bilag: 1 Koncern Regional Udvikling Kongens

Læs mere

Rapportering om udviklingen i kollektiv trafiksektoren. - Oktober 2010

Rapportering om udviklingen i kollektiv trafiksektoren. - Oktober 2010 Rapportering om udviklingen i kollektiv trafiksektoren - Oktober 2010 11. oktober 2010 3 Rapportering om udviklingen i kollektiv trafiksektoren Forord Efter aftale med Transportministeriets Center for

Læs mere

Fremtidens Transport VI

Fremtidens Transport VI Fremtidens Transport VI Status på trængselskommissionens anbefalinger Erik Østergaard Adm. direktør, Dansk Transport & Logistik Trængselskommissionen Kommission født ud af betalingsringsplanerne Mobilitet

Læs mere

Alle parter har med interesse læst høringsudgaven og er i fællesskab enige om at fremsende et fælles høringssvar med følgende punkter:

Alle parter har med interesse læst høringsudgaven og er i fællesskab enige om at fremsende et fælles høringssvar med følgende punkter: [Klik her, og skriv Modtager] 16/02/2018 Vedr.: Høringssvar vedr. Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032 Dette høringssvar vedr. Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032 er et fælles høringssvar

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Tårnby Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Tårnby Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Tårnby

Læs mere

Region Sjællands Østbane forløber i dag fra Køge med to grene mod henholdsvist Faxe Ladeplads og Rødvig.

Region Sjællands Østbane forløber i dag fra Køge med to grene mod henholdsvist Faxe Ladeplads og Rødvig. Valg af trafikeringsmodel Lille Syd/Østbanen Dato: 1. september 2017 Brevid: 3344809 Indledning Der er juni 2017 indgået landspolitisk forlig om, at staten overlader betjeningen af den statslige banestrækning

Læs mere

Trafikkøbsrapport 2010-2014. Trafikkøb 2010-2014

Trafikkøbsrapport 2010-2014. Trafikkøb 2010-2014 Trafikkøbsrapport 2010-2014 Trafikkøb 2010-2014 Trafikkøbsrapport 2010-2014 Udgivet af: Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Udarbejdet af: Transport- og Bygningsministeriet

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FASE 1 AF OMBYGNINGEN AF HILLERØD STATION INDHOLD. 1 Indledning

UNDERSØGELSE AF FASE 1 AF OMBYGNINGEN AF HILLERØD STATION INDHOLD. 1 Indledning Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt HILLERØD KOMMUNE UNDERSØGELSE AF FASE 1 AF OMBYGNINGEN AF HILLERØD STATION ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Lokaltog er med til at sikre mobilitet på hele Sjælland. 26. oktober 2017 Banechef Tommy Frost

Lokaltog er med til at sikre mobilitet på hele Sjælland. 26. oktober 2017 Banechef Tommy Frost Lokaltog er med til at sikre mobilitet på hele Sjælland 26. oktober 2017 Banechef Tommy Frost Baggrund Hvad er Lokaltog A/S? Lokaltog A/S blev dannet i 2015 gennem en fusion af de to daværende lokalbaneselskaber

Læs mere

Videre med toget. Ny bane København Ringsted er nøglen til hurtigere og hyppigere togforbindelser

Videre med toget. Ny bane København Ringsted er nøglen til hurtigere og hyppigere togforbindelser Videre med toget Ny bane København Ringsted er nøglen til hurtigere og hyppigere togforbindelser Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Center for byudvikling December 2007 1 1. Resume Biltrafikken er

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om togenes punktlighed

Rigsrevisionens notat om beretning om togenes punktlighed Rigsrevisionens notat om beretning om togenes punktlighed Marts 2018 NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 3/2017 om togenes punktlighed

Læs mere

Infrastrukturprioriteringer i Hovedstaden KKR-møde 13. september 2016

Infrastrukturprioriteringer i Hovedstaden KKR-møde 13. september 2016 Infrastrukturprioriteringer i Hovedstaden KKR-møde 13. september 2016 En storbyregion i vækst Hovedstadsregionen er den tættest befolkede del af Danmark. Vi vokser ikke kun målt på indbyggertal, men også

Læs mere

NOTAT. Halsnæs Kommune

NOTAT. Halsnæs Kommune NOTAT Halsnæs Kommune Lukning af jernbaneoverskæring ved Havnevej Trafik- og afviklingsanalyse BILAG 1 NOTAT 28. maj 2010 ph/psa Dette notat er baseret på et teknisk notat med tilhørende bilag. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 samt Togfonden DK

Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 samt Togfonden DK Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 samt Togfonden DK Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Den Danske Banekonference, 21. maj 2013 Dorte Wadum, Center for Kollektiv Trafik Trafikplan

Læs mere

Stevns Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010

Stevns Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010 Stevns Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 21- marts 21 Indholdsfortegnelse: 1) Indledning 2) Begrebsafklaring 3) Passagertal, produktion og produktivitet I kommunen på en gennemsnitlig hverdag. I

Læs mere

Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014

Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014 Dato : 10. oktober 2003 Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014 Regeringen lægger op til en ny rammeaftale, der skal sikre de langsigtede rammer for jernbaneområdet. Aftalen

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Dragør Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Dragør Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Dragør

Læs mere

Nyt Bynet Linjebeskrivelse 6A

Nyt Bynet Linjebeskrivelse 6A Nyt Bynet Linjebeskrivelse 6A - Fra Cityringens åbning i 2019 Movia, Linjebeskrivelse 6A, Nyt Bynet Forslag til den lokale busbetjening Om halvandet år åbner den nye Cityring, som løfter hele den kollektive

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Region Hovedstaden

Bynet forslag til strategisk busnet Region Hovedstaden Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Region

Læs mere

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del - Bilag 265 Offentligt. Kystbanen. NJS 28. februar 2019

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del - Bilag 265 Offentligt. Kystbanen. NJS 28. februar 2019 Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 TRU Alm.del - Bilag 265 Offentligt NJS 28. februar 2019 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November Januar Februar Marts April

Læs mere

26. oktober 2006. Aftale om trafik for 2007

26. oktober 2006. Aftale om trafik for 2007 Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 78 Offentligt 26. oktober 2006 Aftale om trafik for 2007 Der er mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre

Læs mere

2 Definition og afgrænsning

2 Definition og afgrænsning Notat Emne: Parker og Rejs potentialer Til: Trafikdage 2002 Peter Bjørn Andersen, TetraPlan A/S Fra: og Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 19. juli 2002 1 Indledning I Juni 2001 vedtog HUR en Parker &

Læs mere

Notat. Direktionssekretariatet. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K

Notat. Direktionssekretariatet. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Notat Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 K Høring vedrørende halvtimes drift på Svendborgbanen DSB har for Transport- Bygnings- og Boligministeriet udarbejdet et oplæg

Læs mere

Pulje Bedre adgang til den kollektive transport

Pulje Bedre adgang til den kollektive transport Pulje Bedre adgang til den kollektive transport En Grøn Transportpolitik og... op til 1. milliard kroner til parkering Pulje til bedre adgang til den kollektive transport. Parterne ønsker at skabe flere

Læs mere

På rejser, der foretages inden for et amt, anvendes det amtslige trafikselskabs takst- og billetsystem.

På rejser, der foretages inden for et amt, anvendes det amtslige trafikselskabs takst- og billetsystem. Indlæg på Trafikdage på AAU, 24. aug. 1998 Af Jens Elsbo, COWI DSB og de regionale kollektive trafikselskaber uden for hovedstadsområdet indledte pr. 28. september 1997 et takstsamarbejde, der gør det

Læs mere

Beslutningsgrundlag for nye projekter på S-banen

Beslutningsgrundlag for nye projekter på S-banen Beslutningsgrundlag for nye projekter på S-banen Præsentation for IDA-RAIL 14.12.2017 1 Beslutningsgrundlag nye projekter på S-banen Program Introduktion Hastighedsopgradering på S-banen (kort orientering)

Læs mere