HBM/4/2/ februar 2003 J.nr ULA. Referat af hovedbestyrelsesmøde den 4. februar 2003.

Transkript

1 HBM/4/2/ Referat af hovedbestyrelsesmøde den 4. februar februar 2003 J.nr ULA Til stede: Suppleanter: Fraværende med afbud: Fra sekretariatet: Johnny Kuhr Brian Errebo-Jensen ( sidste del af punkt 4.5) Lise Hansen Vibeke Laumann ( sidste del af punkt 4.5) Tina Lambrecht Lena Olsen Marianne Stannum Solvejg Pedersen Lisbeth Ebbesen Ulla Kildall Hejbøll Anne Thomassen Kirsten Pedersen ( punkt 4.4, 4.5, 5 og 6) Sinne Christensen Suppleanterne deltog ikke under punkt 4.5, da det var en fortsat drøftelse af emnet: HB-arbejdet i forlængelse af HB-konferencen januar Carsten B. Jensen Jonas Johnsson (suppleant) Kirsten Ægidius (suppleant) Kirsten Thoke (suppleant) Elisabeth Haase, sekretariatsleder Mikael Mølgaard ( punkt 4.3, 4.4 og 4.5, punkt 5 og 6) Ulla Andersen, fagbladsreferent Ad dagsordenens punkt 1: Referater til underskrift. Referat fra HBM/9/1/2003 blev korrigeret hvad angår sagsfremstilling under punkt 3.3: Motion på recept, så sidste punktum i 3. afsnit side 2 ændres til: Håndbogen sendes til høring hos bl.a. Danske Fysioterapeuter v. Dansk Selskab for Fysioterapeutisk Forskning. Godkendt referat fra HBM/9/1/2003 blev herefter underskrevet. Ad dagsordenens punkt 2: Mødeaktivitetslisten. 2.1 J.nr HBM Mødeaktivitetslisten. Til orientering i hovedbestyrelsen var vedlagt mødeaktivitetsliste med oversigt over møder med deltagelse af hovedbestyrelsesmedlemmer og sekretariat for perioden På forespørgsel blev der redegjort for følgende møder: Den 10. januar 2003: Årsmøde i Dansk Selskab for Kvalitetsudvikling. Et

2 HBM/4/2/ tværfagligt selskab der bl.a. beskæftiger sig med nationale strategi for kvalitetsudvikling inden for sundhedsvæsenet. Den 14. januar 2003: Arbejdstidskonference arrangeret af KTO og de offentlige arbejdsgivere. Der var 800 deltagere. Konferencen vekslede mellem oplæg i plenum og workshops i mindre fora med eksempler på lokale arbejdstidsaftaler. DF vil via TR-information, Leder-information, information til KB, fagbladet mv. skabe mere bevågenhed omkring indgåelse af lokale arbejdstidsaftaler. Orienteringen blev taget til efterretning. Ad dagsordenens punkt 3: Sager til orientering. 3.1 J.nr TRR Tillidsrepræsentantrådet (TR-rådet). Der forelå referat fra møde i tillidsrepræsentantrådet den Angående landsdækkende lukket TR-rum på DFs hjemmeside og herunder separat for Hovedstadskredsens tillidsrepræsentanter, afventes yderligere udvikling af DFs hjemmeside. Holdningen er, at muligheden skal være der, men p.t. kolliderer ønsket med kapaciteten på hjemmesiden. I mange kommuner debatteres indførsel af bestiller udfører modellen (BUM modellen). Konkret er et medlem af TR-rådet med i styregruppe herom i Sundhedsforvaltningen i Københavns Kommune. Referatet blev taget til efterretning. På HBM/24/4/2003 forelægges status for redesign af DFs hjemmeside, herunder den øgede mulighed for etablering af lukkede rum på hjemmesiden. HB skal i forbindelse hermed drøfte sine ønsker til udvikling af DFs hjemmeside. På møde den 23. april 2003 mellem HB og kredsformændene ønskes en drøftelse af kommunale styringsredskaber i relation til sundhedsvæsenet. Herunder forskellig udmøntning af BUM-modellen i de enkelte kommuner og hvilke konsekvenser det har for fysioterapeuters arbejdsforhold, normeringer, udøvelse af faget mv. Materiale herom udsendes løbende med HB cirk. Ad dagsordenens punkt 4: Sager til diskussion/beslutning J.nr Sundhedsministeriet Sundhedsvæsenets organisering. HB drøftede den nyligt afgivne rapport: Sundhedsvæsenets organisering sygehuse, incitamenter, amter og alternativer fra Indenrigs- og sundhedsministerens rådgivende udvalg, januar Udvalget har fået til opgave at beskrive, vurdere og stille forslag om reformer og ændringer af sundheds- og (især) sygehusvæsenets struktur, finansiering og styring samt privat-offentligt samarbejde med henblik på at opnå øget effektivitet, herunder en varig afkortning af ventelister, kvalitet, innovation og lydhørhed over for patientønsker og forventninger.

3 HBM/4/2/ Udvalget har i rapporten belyst emner som øgede incitamenter og frihedsgrader til sygehusene, stigende krav til patientunderlag for en række specialer ( indbyggere) og styrkede centrale planlægningsbeføjelser. Herunder forskellige modeller for mere selvstyrende sygehuse, selvejende sygehuse og private sygehuse. Udvalget finder samlet set, at: Sygehusene bør have større dispositionsfrihed end i dag med respekt for den regionale sygehusplanlægning og det politisk fastlagte bevillingsniveau Effekten heraf afhænger af en samtidig ændring af afregningssystemet i retning af en øget grad af aktivitetsbaseret finansiering Øget dispositionsfrihed giver politikerne bedre mulighed for på borgernes vegne at varetage opgaven at specificere, hvad der ønskes fra sygehusene og følge op på, om det sker. Der er således tale om en større adskillelse mellem bestiller- og leverandørrollen end i dag Forskelligartede sygehusaktører: offentlige, foreningsejede og private sygehuse (en mangfoldighedsmodel) vil formentlig bedre kunne løse den mangesidede og komplicerede sygehusopgave og bedre kunne imødekomme differentierede patientønsker. En forudsætning er, at det kan ske på rimeligt lige vilkår Der bør arbejdes med en mere pragmatisk tilgang til helt eller delvist privatorganiserede elementer i sygehusvæsenet, herunder også private wings på offentlige sygehuse. Udvalget introducerer 3 hovedmodeller for den politisk-administrative organisering af sundhedsvæsenet: Regionsmodel med færre amter, øgede planbeføjelser til de centrale myndigheder og mere selvstyrende sygehuse (der tages ikke stilling til antallet af fremtidige regioner) Kommunalt forankret model, hvor den enkelte kommune har ansvaret for at tilbyde og finansiere sygehusbehandlingen af kommunens borgere. Det vil være under forudsætning af en udligningsordning eller alternativt større kommuner Statsmodel hvor det finansielle og det indholdsmæssige ansvar overdrages til staten. Planlægningen og organiseringen af sygehusene kan eventuelt varetages i et mindre antal regioner. Samlet set finder udvalget, at regionsmodellen bør foretrækkes subsidiært en kommunalt forankret model. I forhold til den af regeringen nedsatte Strukturkommission, der skal vurdere fordele og ulemper ved alternative indretninger af den offentlige sektor, vil det rådgivende udvalgs overvejelser om den administrative struktur på sundhedsområdet være et vigtigt bidrag. Strukturkommissionen forventes at afslutte sit arbejde med udgangen af Hovedbestyrelsen tog i sin drøftelse udgangspunkt i rapportens fælles forudsætninger for de 3 nævnte hovedmodeller: Større adskillelse mellem producentenhed og den politisk ansvarlige myndighed Selvstyrende og/eller selvejende og private sygehuse, dvs. en mangfoldighedsmodel

4 HBM/4/2/ Den praktiserende læge er fortsat gate-keeper Øget aktivitetsbaseret afregning Frit sygehusvalg til offentlige sygehuse samt til private eller udenlandske sygehuse, som det er aftalt med Generel styrkelse af de centrale beføjelser på sundhedsområdet omkring specialeplanlægning mv. for at sikre en højere grad af ensartethed og høj kvalitet på tværs af amter samt undgå overkapacitet på højstatusområder. Hensigten var en drøftelse af de elementer, der har betydning for hvordan fysioterapi kan organiseres på sygehusene og hvordan der kan skabes bedre forudsætninger for sammenhæng i patientforløb, der går på tværs af nuværende myndighedsgrænser og reducerer tilskyndelsen til kassetænkning. Hovedbestyrelsen fandt, at anbefalingerne primært tager udgangspunkt i driftsøkonomiske rationalitetsbetragtninger og ikke med patienten som centrum. Anbefalingerne er en videreførelse og en legitimering af en udvikling, der allerede er foregået i flere år. Spørgsmålet er, om det giver mere sundhed for pengene, og om det afhjælper nogle af de grundlæggende problemer i sundhedsvæsenet. Regionsmodellen indebærer mange fordele. Bl.a. set i forhold til specialefunktioner med høj kvalitet, hvor overkapacitet på højstatusområder modvirkes ved samling i større driftsenheder. Men det løser ikke et af de altovervejende problemer set ud fra et fysioterapeutisk perspektiv - nemlig kassetænkningen. Den kommunalt forankrede model reducerer tilskyndelsen til kassetænkning og giver bedre forudsætninger for sammenhæng i patientforløb, men rummer mange problemer i forhold til udformningen af en afregningsmodel mellem kommune sygehusregion og sygehuse og ikke mindst kommunesammenlægninger. Set udfra et fysioterapeutisk synspunkt, savnes der en nærmere beskrivelse af grænsefladen/det mellemliggende niveau, når patienterne går fra primærsektor til sygehusvæsen for så igen at vende tilbage til hjemkommunen hvordan styrkes f.eks. samarbejdet om udskrivning af patienter og om genoptræningsplaner. Der savnes også beskrivelse af implementeringen af regeringens folkesundhedsprogram/forebyggelsesprogram: Sund hele livet. Etablering af tværfaglige sundhedscentre i f.eks. nedlagte små sygehuse, der varetager ukomplicerede sygehusopgaver, ambulant behandling og genoptræning vil blive drøftet i Sundhedskartellet. Der blev givet udtryk for, at det ikke nødvendigvis er strukturelle forhold, der hindrer sammenhæng i patientforløb og tilrettelæggelse af patientforløb, hvor patienten er i centrum. Strukturelle forhold er måske heller ikke den altovervejende årsag til vanskelig styring af udgifter til sundhedsvæsenet. Uanset overordnet struktur, så skal opgaverne løses i det regi, som bedst imødekommer patientens ønsker og behov uden hensyntagen til særinteresser fra de sundhedsfaglige grupper, herunder også fysioterapeuter. Vi skal som troværdig part advokere for patienterne og borgerne, så de bliver objekt for tilrettelæggelse af arbejdet og prioriteringer i sundhedsvæsenet, og der skal i langt højere grad sættes fokus på værdier og holdninger i sundhedsvæsenet. Derudover har DF som forening en forpligtigelse til at varetage medlemmernes faglige og økonomiske interesser men som udgangspunkt ikke på bekostning af patienternes interesser.

5 HBM/4/2/ Rapportens relationer til den forestående debat om DFs struktur overlades til DFs strukturarbejdsgruppe. Hovedbestyrelsens drøftelse og holdninger til rapporten: Sundhedsvæsenets organisering formidles i en leder i fagbladet. 4.2 J.nr Sundhedsministeriet Genoptræningsområdet Mandag Morgen. Der blev mundtlig givet en status over projekt: Genoptræning / rehabilitering udarbejdet i et samarbejde mellem DF, ETF, Gigtforeningen og Mandag Morgen. I forlængelse af uddelt projektoplæg på HBM/22/10/2002/4.7 er der taget kontakt til diverse associerede interesseparter. PKA, FOA, H:S og Falck har meldt positivt tilbage. Øvrige forespurgte organisationer har udtrykt sympati for projektet, men har grundet andre opgaver undladt at indgå i projektet. Der vil derudover blive taget kontakt til Dansk Socialrådgiverforening og Rehabiliteringsforum Danmark om medvirken i projektet. Projektets formål er at skabe nytænkning og debat blandt beslutningstagere og gerne i en bredere offentlighed om prioriteringen, placeringen, definitionen og indretningen af genoptræning og rehabilitering i dagens og fremtidens Danmark. Dette i form af et debatoplæg/en rapport, der lanceres offentligt af Mandag Morgen. Der kan derudover indgås aftale om formidling ved afholdelse af konference eller lignende. Foreløbige budget er anslået til kr. 1 mio. Det forventes, at Danske Fysioterapeuter i lighed med de øvrige initiativtagende opdragsgivere - skal afholde udgifter svarende til minimum kr De involverede parter vil nu blive indkaldt til møder for nærmere konkretisering af projektet. Et forløb der forventes at strække sig over ½ år, så projektets produkt kan foreligge september/oktober Hovedbestyrelsen tog orienteringen til efterretning og godkendte at ubrugte PRmidler i 2002 på kr overføres til PR- budget 2003, da projekt: Genoptræning/rehabilitering var forventet delvist afviklet i J.nr Kredsformandsmøde Kredsformandsmøde med HB den 23. april HB drøftede emner til næste møde med kredsformændene. Følgende var foreslået på sidste møde den : Bornholm kommunesammenlægningen Hvilken rolle skal kredsen spille i forlængelse af repræsentantskabsmødet Motion på recept Hvordan finder vi nye medspillere blandt medlemmerne til ny kredsbestyrelse? Lokalt samarbejde med andre organisationer (indgår i temadag om lokalt organisationssamarbejde for KB-medlemmer den 13. marts 2003) Og foreslået på HBM/22/10/2002/4.4: Hvad vil vi lokalt med samarbejdet mellem Sundhedskartellets organisationer inkl. afsættelse af midler hertil på kredsens budgetter.

6 HBM/4/2/ Hovedbestyrelsen besluttede, at følgende emner sættes på dagsordenen til møde med kredsformændene den 23. april 2003: Opfølgning fra repræsentantskabsmødet, herunder drøftelse af vedtagne forslag: Mål for arbejdet med lokale løn- og ansættelsesforhold og Indsats overfor gruppen af kommunalt ansatte fysioterapeuter begge med oplæg fra sekretariatet med fokus på kredsbestyrelsernes rolle Motion på recept. Oplæg fra sekretariatet med status for de mange aktiviteter inden for emnet. Desuden erfaringsudveksling om aktiviteter i de enkelte amter Kommunale styringsredskaber i relation til sundhedsvæsenet, herunder BUM-modellen med intern eller ekstern oplægsholder Hvordan er kredsgeneralforsamlingerne forløbet, herunder rekruttering til kredsbestyrelserne. Sidstnævnte kan også overvejes at indgå på kursus for KB-medlemmer eller på kredskonferencen hvordan bedres rekrutteringen til kredsbestyrelserne 4.4 J.nr Kredskonf. Kredskonference den 6. og 7. maj 2003, Hotel Kronprinds Frederik, Fredericia. I forlængelse af HB-konferencen januar 2003 drøftede HB emner til kredskonferencen, og om der skal nedsættes en arbejdsgruppe bestående af medlemmer fra HB og KB for udarbejdelse af program for og planlægning af kredskonferencen. Hovedbestyrelsen besluttede, at følgende emner skal indgå i kredskonferencen den 6. og 7. maj 2003: Strukturdebat og herunder drøftelse af forslag til diskussion: Fremtidens kredskontorer fra repræsentantskabsmødet nov Evt. med oplæg fra hhv. Johnny Kuhr og Brian Errebo-Jensen efterfulgt af cafédebat Gensidig erfaringsudveksling gruppevis kredsformænd, KUK-er, PRansvarlige, løngrupper, studerende eller andet Præsentation af regeringens Folkesundhedsprogram: Sund hele livet og betydningen for fysioterapeuter med ekstern oplægsholder Hvad vil det sige at være politiker / politisk skoling / tænke taktisk. Solvejg Pedersen giver forslag til oplægsholder Afslutningsvis opsamling i egen kredsbestyrelse om fælles grundlag for det videre arbejde lokalt. Sekretariatet udarbejder oplæg til program til drøftelse på et møde med 2 hovedbestyrelsesmedlemmer: Solvejg Pedersen og Lise Hansen. 4.5 J.nr HBM, diverse Opgaver, roller mv. i HB-arbejdet. I forlængelse af HB-konferencen fortsatte HB sin drøftelse om den fremtidige arbejdsform og konkretisering af hvilke af anbefalingerne fra Nørby udvalgets rapport: God selskabsledelse, der skal arbejdes videre med udfra debatten på konferencen: 1. Hovedbestyrelsens sammensætning indstilling af kandidater

7 HBM/4/2/ Undergrupper og komiteer fortsætte hermed, måske under en anden form 3. Sikring af målopfyldelse evaluering og kontrol 4. Formidling eksternt og internt 5. Evaluering af arbejdsformen (f.eks. på årlige HB konference) 6. Handle uafhængigt af særinteresser HB drøftede især punkt 2, hvor Nørby udvalget ikke generelt kan anbefale, at der nedsættes (bestyrelses)udvalg. Nedsættes der udvalg, bør det sædvanligvis alene ske med henblik på at forberede beslutninger, som skal træffes i den samlede bestyrelse. Ligeledes skal det sikres, at væsentlig information inden for udvalgsområdet altid tilgår bestyrelsen. Debatten omhandlede sporadisk alle 6 punkter i form af indledende betragtninger, såsom at HB skal være velinformerede, men ikke være eksperter på de enkelte områder. Det taler for bibeholdelse af rådgivende udvalg, hvor de enkelte HBmedlemmer er ansvarlige for særskilte områder med referencepligt til den samlede hovedbestyrelse og gerne med midtvejsevalueringer i ulige år - midtvejs i forhold til repræsentantskabsmøder. HB skal koncentrere sig om det politiske fokus og selektere hvilke opgaver, der egner sig til udvalgsdrøftelse og hvilke alene til drøftelse i hovedbestyrelsen. I sidstnævnte sammenhæng er det fortsat vigtigt, at større politiske emner indledes med en brainstorming i HB, for derved at konkretisere og prioritere det videre arbejde med emnet såvel i sekretariatet som i HB. Hovedbestyrelsen er retningsgivende for Danske Fysioterapeuters virke og bør fortsat være opmærksom på sin funktion som dagsordenssætter for hovedbestyrelsens møder. Det blev fundet formålstjenstligt at fortsætte med årlig evaluering af HBs arbejdsform. Hovedbestyrelsen vil fortsætte sin drøftelse af opgaver, roller mv. i HB-arbejdet således: På HBM/12/3/2003 drøftes udvalg, sikring af målopfyldelse og evaluering af arbejdsformen (førnævnte punkt 2, 3 og 5) På HBM/24/4/2003 drøftes HBs sammensætning og handle uafhængigt af særinteresser (førnævnte punkt 1 og 6) Punkt 4: Formidling eksternt og internt drøftes når resultatet af brugerundersøgelse af fagbladet og hjemmesiden foreligger. Som HB cirk. udsendes sekretariatets handle- og tidsplaner for gennemførelse af repræsentantskabets beslutninger. Ad dagsordenens punkt 5: Eventuelt. E.1 Ergoterapeuternes nordiske kongres den maj 2003 i Bella Center, København (Johnny Kuhr). Kongressen afholdes parallelt med Rehab-messen. DF har sammen med Dansk Socialrådgiverforening og Hjælpemiddelinstituttet indgået i planlægningen.

8 HBM/4/2/ Samarbejdsparter er inviteret til at deltage den 20. maj 2003, der har temaet: Med brugeren i centrum om tværfaglig rehabilitering. Brian Errebo-Jensen og evt. Ulla Kildall Hejbøll (giver besked til sekretariatet) deltager som DFs repræsentanter. E.2 Suppleanternes kontakt og inddragelse i HB-arbejdet (Lise Hansen). Grundet suppleanternes deltagelse i HB-mødet ønskede HB en tilbagemelding om vilkårene for suppleanterne fandtes tilfredsstillende. Alt materiale som tilgår HB sendes også til suppleanterne, som derudover tilbydes deltagelse som observatører med taleret i et årligt HB-møde. Der blev givet udtryk for, at generelle orienterende materiale til nyvalgte HBmedlemmer udsendes snarest muligt efter nyvalg til hovedbestyrelsen og med tydeliggørelse af suppleanternes funktion. Der blev derudover givet eksempler på brug af suppleanten som sparring til HBmedlemmet. Suppleanterne blev opfordret til at kontakte sekretariatet ved spørgsmål. Ad dagsordenens punkt 6: Evaluering af HB-mødet. Punktet blev ikke nået. For referat Ulla Andersen faglig konsulent