AN YDELSPL BYDELSPLAN FOR VALBY 2009 B
|
|
- Lilian Henningsen
- 2 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BYDELSPLAN BYDELSPLAN FOR VALBY 2009
2 BYDELSPLAN FOR VALBY Udarbejdet af: Bydelsplanen er udarbejdet i et samarbejde mellem Valby Lokaludvalg og Center for Byudvikling, Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune på baggrund af input fra Valbys borgere Udgivet af: Københavns Kommune Redaktion og tilrettelæggelse: Center for Byudvikling, Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune Grundkort og illustrationer: Center for Byudvikling, Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune Fotos: Se de enkelte fotos
3 BYDELSPLAN FOR VALBY 2009
4 MANCHET FORORD OVERSKRIFT 1A Københavns Kommune 2 Den tænkende storby Hovedstruktur 09
5 AF OVERBORGMESTEREN AF LOKALUDVALGSFORMANDEN København vokser i disse år og står stærkere internationalt. Den hastige udvikling til trods skal København fortsat være en god by at bo og arbejde i. Udviklingen må ikke udslette de lokalidentiteter og lokale særpræg, der gør København til en spændende, levende og historisk by. Bydelsplanen udtrykker bydelens identitet og giver mulighed for at borgerne kan udtrykke sig om deres ønsker og drømme for udviklingen af deres bydel. Københavns bydele er en del af en større helhed. Bydelsplanerne skal skildre bydelenes særkender med afsæt i kommuneplanstrategien og de overordnede målsætninger og strategier for København. Københavns Kommune benytter derfor betegnelsen 10 i én 10 bydele i én stor metropol. Med bydelsplanlægningen styrker vi nærdemokratiet og dialogen mellem politikerne i Borgerrepræsentationen og borgerne. Lokaludvalgene spiller her en vigtig rolle som bindeleddet mellem Rådhuset og byens borgere, og lokaludvalgene har stået for borgerinddragelsen i forbindelse med bydelsplanlægningen. I de enkelte bydele har der været arrangeret møder, hvor borgere, BR-politikere og lokaludvalgsmedlemmer har haft lejlighed til at drøfte visioner og holdninger til bydelenes og byens fremtid. Borgerrepræsentationen kan bruge bydelsplanerne til at forstå, hvilken retning bydelene ønsker at bevæge sig i. Jeg er derfor overbevist om, at bydelsplanerne kan medvirke til at forbedre planlægningen og skabe en øget forståelse for de mange forskellige behov og ønsker, der fi ndes i en stor by som København. Valby er en bydel i rivende udvikling. Valby Lokaludvalg arbejder for, at bydelen udvikles med udgangspunkt i dens særegne historie, karaktertræk og ressourcer og i tæt dialog og samarbejde med Valbyborgerne. Valby Lokaludvalg ser bydelsplanen som et godt redskab til at opnå målsætningerne. Tilblivelsen af den ny bydelsplan for Valby har vist, at Valbys borgere er engagerede og visionære, når det gælder bydelens udvikling. Over 1000 Valbyborgere har bidraget til bydelsplanen med såvel små som store ideer. Arbejdet med bydelsplanen har på alle måder vist, at nærdemokratiet i Valby er stærkt og effektivt også når det er mere komplekse og vanskelige problemstillinger, der er til debat. På Valby Lokaludvalgs vegne vil jeg gerne takke borgerne for den store opbakning, de har vist - ikke bare Valby Lokaludvalg men hele bydelen Valby i forbindelse med arbejdet med bydelsplanen. Det store engagement betyder, at vi i dag står med en bydelsplan, der på alle måder kan siges at være et udtryk for en samlet Valbyplan for bydelens fremtid. Netop derfor håber Valby Lokaludvalg, at bydelsplanen bliver et enestående redskab, der kan sikre, at Valbys stemme høres når politikere og forvaltninger i Københavns Kommune træffer beslutninger, der har betydning for Valby. Under arbejdet med bydelsplanen har Valby Lokaludvalg oplevet et godt og konstruktivt samarbejde med Københavns Kommune, Borgerrepræsentationen og de enkelte fagforvaltninger. Vores håb er, at dette samarbejde fortsat vil udvikles og styrkes, og at såvel kommunens politikere som forvaltninger vil arbejde for at virkeliggøre Valbyborgernes visioner for bydelen til gavn for Valby og for København. Ritt Bjerregaard Ejner Jensen
6 INDHOLD Margrete Bech 4 Miljøvurdering miljøvurdering 09
7 PRÆSENTATION BYDELSVISION BYDELSKATALOG Trafi k Skole Idræt Integration Almene boligområder Bæredygtighed og miljø Byrum og stier Udviklingen af by- og boligområder DIALOG OG SAMARBEJDE
8 MANCHET PRÆSENTATION OVERSKRIFT 1A Emma Petrine Søgaard Jensen 6 Præsentation
9 PRÆSENTATION AF VALBY BYDEL VALBY - EN BY I BYEN Valby er en bydel med en stærk og veldefi neret identitet. Valby er historisk udsprunget af landsbyen ved Valby Langgade og Annexstræde, Nordisk Film og Tingstedet og senere formet af hundredeoghalvtreds års industri ved Carlsberg, FL Smidth, Porcelænsfabrikken, gasværket, bomuldsspinderierne og andre af industrialiseringens kæmper. I disse år forvandles de gamle industriområder til kreative miljøer og nye, spændende kvarterer, udformet i dialog med de lokale aktører. Valby har udviklet sig med respekt for sit ophav som gammel industriby. Sushi-barerne har ikke fortrængt kroerne. I Valby ligger klassiske villaområder, store almene boligområder, andelsboligforeninger og ejerlejligheder side om side. Valby er i dag en attraktiv bydel, som tiltrækker ressourcestærke borgere. Bydelen har en befolkning på ca beboere (2008) og en varieret befolkningssammensætning. I Valby er der plads til alle. Her bor unge, voksne, ældre, indvandrere, arbejdsløse, selvstændige og mange andre grupper side om side. I Valby møder man således ikke bare hele Danmark høj som lav, ung som gammel men hele verden. Valbys diversitet afspejles i bydelens kvarterer, der hver har særlige karaktertræk og ressourcer. Valby er et trafi kknudepunkt, og det er derfor nemt at komme til og fra bydelen uanset om man benytter offentlig transport eller bil. Men trafi kken er også Valbys største udfordring og en daglig gene for Valbys borgere. Valby gennemskæres af store trafi kårer og mange jernbaner, der virker opsplittende for bydelen. Valby indeholder mange af storbyens muligheder for aktivitet. Valby er en bydel med mange kreative miljøer med plads til eksperimenterende gallerier, kunstnere og teaterfolk både på professionelt og amatør niveau. De kreative miljøer giver udslag i spændende tilbud indenfor kunst, kultur, idræt og teater. Valby har et aktivt foreningsliv og en stærk tradition for deltagelse i nærdemokrati og samarbejde på tværs af alle lokalsamfundets aktører. Valby er storby og provins på samme tid. Kigger du den ene vej, er der fri adgang til metropolens pulserende liv og mange tilbud kigger du den anden vej, er der lys, luft, parker, vand og plads til familielivet. Også i sind er Valby en grøn bydel med et stort fokus på bæredygtighed og miljø. Valby er en BY I BYEN. En bydel med en stærk identitet og en bydel, der smager af både storby og provins. Præsentation 7
10 SOCIOØKONOMISKE FORHOLD I VALBY OG HELE KØBENHAVN Figuren til højre viser gennemsnittet i Valby på en række parametre set i forhold til Københavns Kommunes gennemsnit. Den røde linje viser Valbys gennemsnit, og den sorte linje viser Københavns Kommunes gennemsnit. Figuren viser, at Valby er en befolkningsmæssigt bredt sammensat bydel. Dette skyldes bl.a., at Valby har et varieret udbud af boliger hvad angår typer, størrelser, ejerforhold og prisleje. Det generelle billede er, at Valby socio-økonomisk ligger tæt på kommunens gennemsnit på de fl este parametre. Valby har en mindre andel af studerende og en mindre andel af personer med videregående uddannelse end København som helhed. Samtidig har bydelen relativt fl ere førtidspensionister. På de øvrige parametre ligner Valby gennemsnittet for København. Singler med børn Ældre singler Husstandsindkomst årige 4 vær.+ boliger 0-5 årige Har videregående uddannelse Studerende Førtidspensionister Fra ikke-vestlige lande Kontanthjælpsmodtagere Ledighedsprocent København i alt Valby Tabellen nedenfor viser de tal, der ligger til grund for fi guren. Parameter Beskrivelse Valby Hele København 1 Gennemsnitlig bruttoindkomst pr. husstand (2004-tal) Pct. 4 vær. og derover (2007-tal) 22,5 23,5 3 Pct. af årige med videregående uddannelse (2005-tal) 27,6 31,7 4 Pct. af årige under uddannelse (2005-tal) 16,3 19,9 5 Pct. førtidspensionister af årige (2007-tal) 6,4 5,4 6 Pct. af årige på kontanthjælp (2006-tal) 11,9 12,0 7 Pct. arbejdsløse af arbejdsstyrken (2005-tal) 4,8 5,2 8 Pct. indvandrere fra ikke vestlige lande (2007-tal) 14,6 14,0 9 Pct. singler blandt årige (2007-tal) 62,8 61,9 10 Pct. singler med børn af børnefamilier (2005-tal) 31,1 27,9 11 Pct. 0-5 årige (2007-tal) 7,2 7,3 12 Pct årige (2007-tal) 46,8 47,8 8 Præsentation
11 ... KORT OVER VALBY Peter BangsVej Roskildevej Valby Langgade Vigerslevvej ej Valby Langgade Vigerslev Allé Vigerslev Allé Gammel Køge Landevej Carl Jacobsens Vej Holbækmotorvejen Folehaven Ellebjergvej Gammel Køge Landevej 0 500m 1.000m Præsentation 9
12 MANCHET BYDELSVISION OVERSKRIFT 1A Lobna Hussein Al-Ali 10 Vallby Bydelsplan Kommuneplan 09
13 VALBY EN BY I BYEN VALBY SKAL VÆRE EN MANGFOLDIG BYDEL MED PLADS TIL FORSKELLIGHED. VALBY SKAL VÆRE EN GRØN BYDEL, DER HÆNGER SAMMEN PÅ KRYDS OG TVÆRS - BÅDE FYSISK OG SOCIALT. VALBY SKAL HAVE ET ANSVARLIGT OG AKTIVT LOKALSAMFUND. HER SKAL BORGERNE, MED UDGANGSPUNKT I STÆRKE FÆLLESSKABER PÅ TVÆRS AF GENERATIONER OG KULTURER, TAGE MEDANSVAR FOR BYDELENS POSITIVE UDVIKLING OG TRIVSEL. Valbys vision kan præciseres gennem følgende fi re principper, der er gennemgående for bydelsplanens temaer. FORANDRING MED RESPEKT FOR HISTORIEN Valby er under forandring. Gamle industriområder omdannes til nye spændende boligområder. Trods disse forandringer skal Valby fortsat have en stærk identitet, som en veldefi neret by i byen med smag af både storby og provins. I Valby skal der være plads til både villaer, almene boliger og ny og spændende arkitektur. Det gamle Valby skal omdannes nænsomt og med respekt for det gamle til nye, tidssvarende miljøer med vægt på kultur, bæredygtighed og mangfoldighed. STYRKELSE AF DET LOKALE ENGA- GEMENT OG NETVÆRK I BYDELEN Valby er en bydel, hvor der fortsat skal være plads til alle. I Valby skal generationer og kulturer kunne leve sammen side om side med respekt for hinanden og med særlig hensyntagen til grupper med særlige behov. Valby skal fortsat være karakteriseret ved et aktivt og mangfoldigt forenings- og kulturliv og et velfungerende nærdemokrati. Valbys aktive kultur-, forenings- og fritidsliv er med til at udvikle bydelen og skabe tryghed og sammenhængskraft. Dette skal styrkes fremover. RUM TIL UDFOLDELSE Valby skal indeholde storbyens kreativitet med rum og muligheder for udfoldelse og deltagelse på en måde, der appellerer til bydelens borgere og til et bredere publikum. Der skal derfor være attraktive friarealer i bydelen, der giver mulighed for og indbyder til forskellige former for aktiviteter. FYSISK SAMMENHÆNG I BYDELEN Grundet Valbys beliggenhed vil bydelen også fremover være et centralt trafi kknudepunkt for trafi k til og fra København. Valbys helhed og identitet skal bevares og prioriteres i forbindelse med udviklingen af nye tog- og vejstrækninger. Fysisk sammenhæng i bydelen er en forudsætning for at bevare en samlet identitet og en stærk fællesskabsfølelse i hele bydelen. Derfor skal der skabes sammenhængende forbindelser både for fodgængere, cyklister, brugere af offentlig transport og bilister, og det skal være muligt at bevæge sig trygt og sikkert via grønne forløb. HVAD ER EN BYDELSVISION? Hver bydelsplan indeholder en bydelsvision. Bydelsvisionen udtrykker bydelens værdigrundlag, og hvilken retning bydelen i fremtiden ønsker at udvikle sig i. Der foreslås nogle principper, som danner grundlag for den fremtidige udvikling. Bydelsvisionen afspejler på den ene side bydelens egenidentitet og på den anden, hvordan bydelen kan medvirke til at trække København i den retning, som Borgerrepræsentationen har givet i den til enhver tid gældende kommuneplanstrategi. Bydelsvision 11
14 MANCHET BYDELSKATALOG OVERSKRIFT RI 1A HVAD ER ET BYDELSKATALOG? Hver bydelsplan indeholder et bydelskatalog. Bydelskataloget er en uddybning af visionens principper og redegør tematisk for, hvordan visionen kan blive til virkelighed. Katalogets temaer går tættere på og giver konkretiseringer af både bydelsvision og kommuneplanstrategien. Det giver en retning for både Lokaludvalgets videre arbejde, for Borgerrepræsentationens syn på bydelen og anledning til rig diskussion og videre debat om bydelens fremtidige udvikling med bydelens borgere. Både bydelsvision og bydelskatalog baserer sig på en omfattende borgerdeltagelsesproces - den lokale proces - i løbet af Borgere har ved en række anledninger og metoder kunne ytre sig om deres ønsker og drømme for deres bydel. Disse mange inputs har givet indhold til bydelsplanen og indgår i visionen og katalogets temaer. Når der i bydelsplanen henvises til et lokalt ønske eller ideer fra den lokale proces er det således ønsker og ideer, der er fremkommet i løbet af denne lokale proces, der henvises til. Læs mere om borgerdeltagelsen på side 46-47: Dialog og samarbejde. På baggrund af den overordnede vision om at fastholde Valbys identitet som en by i byen, har Valby Lokaludvalg i samarbejde med bydelens borgere identifi ceret otte temaer som centrale indsatsområder. Temaerne og målsætningerne for dem præsenteres på de følgende sider. Sissel M. Dargis 12 Bydelskatalog alog
15 TRAFIK SKOLE IDRÆT INTEGRATION BÆREDYGTIGHED OG MILJØ BYRUM OG STIER ALMENE BOLIGOMRÅDER UDVIKLINGEN AF BY- OG BOLIGOMRÅDER Bydelskatalog 13
16 TRAFIK Miklas Thorlund Nielsen OVERORDNET MÅLSÆTNING FOR TRAFIKKEN Trafi kken i Valby skal være baseret på en attraktiv og velfungerende kollektiv trafi k, gode og sikre forhold for cyklister og fodgængere samt veje, der er fremkommelige og indgår i et sammenhængende og bæredygtigt trafi ksystem i København. Målsætning biltrafik Biltrafi kkens stigning skal dæmpes som led i et bæredygtigt trafi ksystem, hvor den nødvendige biltrafi k kan afvikles uden unødige trængselsproblemer og med færrest mulige gener for borgere og øvrige trafi kanter. Målsætning kollektiv trafik Den kollektive trafi k skal bidrage med ambitiøse og attraktive transportmuligheder, der hurtigt og konkurrencedygtigt bringer borgerne rundt i Valby og København. Målsætning bløde trafikanter Det skal være sikkert og attraktivt at færdes til fods og på cykel i Valby. 14 Bydelskatalog
17 BAGGRUND Valby er en bydel, hvor trafi kken sætter sit præg på hverdagen. Bydelen er gennemskåret af jernbaner og store veje, og det er en udfordring at skabe sammenhæng og forbindelser mellem de forskellige kvarterer. Jernbanerne giver dog også gode muligheder for at benytte den kollektive trafi k, idet der stort set ikke er et område i Valby, som ikke ligger i nærheden af en station. Borgerne i Valby oplever allerede i dag en række negative konsekvenser af trafi kmængden. Der er dagligt trængsel på vejene, som gør det svært at komme frem i bil og bus, og som gør det vanskeligt at krydse vejene for fodgængere og cyklister. Samtidig belaster trafi kken borgerne på gaderne og i de tilgrænsende boliger med støj og luftforurening. Trafi kmængden i Valby kan forventes at stige i de følgende år. Eksempelvis viser Københavns Kommunes trafi k- prognoser, at hverdagsdøgntrafi kken på Gl. Køge Landevej mellem Ellebjergvej og Vigerslev Allé kan forventes at stige fra ca køretøjer i 2007 til ca køretøjer om år. Denne stigning er i høj grad forårsaget af den generelle trafi kudvikling i København. Der er i fremskrivningen ikke taget højde for eventuelle begrænsninger som følge af evt. trængselsafgifter. Der er lokalt udtrykt bekymring for, at de store udviklingsområder i og omkring Valby eks. på Carlsberg, F.L. Smidth-grunden, Grønttorvet og omkring Ny Ellebjerg Station vil skabe trafi kale problemer i Valby. For at imødekomme denne bekymring er det i forbindelse med forslag til Kommuneplan 2009 vedtaget, at Københavns Kommunes Trafi k- og Miljøforvaltning skal udarbejde en analyse af byudviklingens trafi kale konsekvenser i Valby. Samtidig skal gøres opmærksom på, at Københavns Kommune lægger vægt på, at udviklingen af disse områder sker stationsnært for at styrke brugen af kollektive transportformer til og fra disse områder. Formålet med temaet er at arbejde med sammenhængende løsninger, der reducerer gener fra biltrafi kken og stiller gode og attraktive alternativer til rådighed i form af moderne kollektiv trafi k og trygge og sammenhængende ruter for cyklister og fodgængere. FORSLAG TIL HANDLING Valby Lokaludvalg ønsker at indgå i en dialog med Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning om udarbejdelse af en Trafi k- og Byrumsplan for Valby for at komme mere i dybden med strategier på det trafi kale område, end det nås med dette tema. I en sådan plan kan arbejdes med løsninger på de trafi kale problemer, der kan styrke sammenhængen i Valby. Biltrafik Det er væsentligt at arbejde på løsninger, der kan reducere trafi kmængden på vejene eller i det mindste dæmpe stigningen. Samtidig er det vigtigt, at belastningen for boligområderne langs de veje, hvor der stadig vil være megen trafi k, minimeres. Dette kan ske ved at reducere støj og os gennem eksempelvis fartdæmpning og indretning af intelligente trafi ksystemer. En generel sænkning af biltrafi kken kan ske effektivt ved etablering af en betalingsring. Etablering af betalingsring kan suppleres af attraktive alternativer til bilkørsel, fx i form af højklassede kollektive forbindelser, park and ride-faciliteter og gode cykelruter for at sikre en virkning. Lokalt peges på, at det er vigtigt, at en eventuel betalingsring placeres, så hele Valby får glæde af virkningen, og yderligere opdeling minimeres. Kollektiv trafik En moderne storby er kendetegnet ved, at man hurtigt og effektivt kan komme rundt i byen med kollektiv trafi k. Valby er allerede godt betjent med kollektiv trafi k, men det er vigtigt, at også de nye udviklingsområder i bydelen kobles på et effektivt og moderne trafi ksystem af højklassede løsninger, så de kan bidrage positivt til byen med en mindre bilandel end i den øvrige by. EKSEMPLER PÅ IDÉER FRA DEN LOKALE PROCES TIL OPNÅELSE AF MÅLSÆTNINGER FOR BILTRAFIKKEN: nedsættelse af hastigheden til 50 km/t på Ring 2 og øvrige større veje og til 40 km/t inde i alle boligområder belægning med støjdæmpende asfalt på det overordnede vejnet fl ere stilleveje trafi ksanering af det centrale Valby udvidelse af miljøzonen til hele Valby Bydelskatalog 15
18 KORT OVER TRAFIKSTRØMME I VALBY EJ ILDEV ROSK TORVEJ K MO Æ LB HO EJ R EN GA M ME LK ØG E LA ND EV EJ ELLEBJERGVEJ ANTAL BILER. Årsdøgntrafik i Bydelskatalog
19 Lokalt peges på, at der på lang sigt kan etableres et net af letbaner i København som en højklasset løsning, der kan fl ytte passagerer over i den kollektive trafi k. På kortere sigt peges på, at der er behov for en god og effektiv busbetjening, og at vejudlægningslinier som minimum bør bevares, således at mulighed for etablering af letbaner på sigt opretholdes. Der er lokalt ønske om en letbanerute, der forbinder Valby via Carlsberg-grunden med City og metrocityring på Enghave Plads, og som føres videre ad Vigerslev Alle til Hvidovre Hospital. Endvidere udtrykkes lokalt behov for en mere sammenhængende betjening nord-syd i Valby, for bedre forbindelser til metroen ved Flintholm og for en bedre betjening af Folehaveområdet. Endvidere opleves behov for bedre stationsadgang ved nogle af de centrale stationer, eksempelvis Ny Ellebjerg og Danshøj stationer fra syd. Etablering af letbaner er på nuværende tidspunkt ikke en del af Københavns Kommunes politik. Borgerrepræsentationen besluttede i 2005 på baggrund af en større undersøgelse, at der i forbindelse med højklasset kollektiv trafi kbetjening af de tætte bydele alene skal arbejdes med metroløsninger. I 2007 besluttede Borgerrepræsentationen, at en metroløsning mod nordvest vil være at foretrække frem for en letbaneløsning, da en undersøgelse viste, at metroen ville tiltrække dobbelt så mange passagerer på denne strækning. En forudsætning for en eventuel etablering af letbaner i f.eks. Valby er desuden, at en sådan bane vil kunne indgå i et sammenhængende net af letbaner uden for Københavns Kommune. Bløde trafikanter Det skal være sikkert og attraktivt at færdes i Valby som fodgænger og som cyklist. Særlige grupper som ældre, børn og handicappede skal have særlig opmærksomhed, og deres sikkerhed skal prioriteres. For svagtseende, blinde eller kørestolsbrugere skal tilgængelighed og sikkerhed prioriteres højt. For cyklister er sammenhængende cykelruter og sikre cykelstier en vigtig faktor for trygheden. Et sammenhængende stisystem vil endvidere binde bydelen sammen. Forslag til forbedring af stiforbindelser i Valby uddybes under temaet Byrum og stier. For gående ønskes en særlig opmærksomhed på forholdene på skoleveje - f.eks. ved Lykkebo Skole og Hanssted Skole - samt forholdene i kryds, hvor der færdes mange ældre. Det bør være muligt at krydse vejbaner trygt og sikkert, og der bør derfor være fokus på uoversigtlige kryds - f.eks. kryds med dobbelte svingbaner - samt fokus på utrygge eller manglende tunneller og cykelpassager. EKSEMPLER PÅ IDÉER FRA DEN LOKALE PROCES TIL FORBEDRING AF FORHOLDENE FOR BLØDE TRAFIKANTER I VALBY: etablering af bredt fodgængerfelt i Annexstræde ved biblioteket og etablering af byrumsmæssig sammenhæng fra Spinderiet til Tingstedet etablering og forbedring af cykelstier og cykelbaner samt tilbagetrækning af stoplinjer for biler EKSEMPLER PÅ IDÉER FRA DEN LOKALE PROCES TIL STYRKELSE AF DEN KOLLEKTIVE TRAFIK: prioritering af den kollektive trafi k med busbaner, intelligente lyskryds mv. forbedring af trafi kinformationen med automatisk annoncering af stoppesteder, ventetider og etablering af effektive trafi komstigningspladser SAMMENHÆNG MED KOMMUNEPLANSTRATEGI 2007 Temaet trafi k er i tråd med temaet DEN BÆREDYGTIGE BY i Kommuneplanstrategi 2007 og Københavns Kommunes målsætning om at skabe mindre trafi k, men bedre transport. Eksempelvis kan et sammenhængende net af cykelstier medvirke til at styrke Københavns Kommunes målsætning om at få fl ere borgere til at benytte cyklen som transportmiddel. Valbys målsætninger for biltrafi kken er i tråd med Københavns Kommunes overordnede strategier på trafi kområdet, der indeholder en del af de samme virkemidler, som foreslås i temaet. Bydelskatalog 17
20 SKOLE Lobna Hussein Al-Ali MÅLSÆTNING Det skal være fedt at gå i skole i Valby! BAGGRUND I Valby har opbakningen til de lokale folkeskoler været vigende i de senere år, hvorimod fl ere og fl ere forældre melder deres børn ind på privatskoler. Denne tendens er ikke hensigtsmæssig for bydelen, da de lokale folkeskoler spiller en rolle for opbygning og fastholdelse af fællesskaber i bydelen og medvirker til at skabe sammenhængskraft i byen. Folkeskolerne bør derfor afspejle de ressourcer og kendetegn, der karakteriserer de forskellige områder i Valby. 18 Bydelskatalog
21 Formålet med temaet er at arbejde med, hvordan en attraktiv folkeskole, der virker motiverende og inkluderende for alle, kan skabes. Folkeskolen kan derved blive centrum for skabelse af fællesskaber i bydelen og fungere som drivkraft for bydelens dynamik. En tanke er desuden, at de ressourcer, interesser og muligheder, der fi ndes i lokalsamfundet, skal medvirke til at udvikle skolerne, så de bliver attraktive for alle. FORSLAG TIL HANDLING Arbejdet med skoletemaet i bydelsplanen er mundet ud i et lokalt idéoplæg til en ny skolemodel, der bygger på lokalsamfundets ressourcer og kan medvirke til skabelse af netværk og fællesskaber i bydelen. Som led i dette er der lokalt fremsat ønske om, at Valby kan udgøre en forsøgsbydel for pædagogisk udviklingsarbejde, samt om at indgå i en dialog med Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning om en nytænkning af kommunens skolemodel. Valby-modellen - Et lokalt idéforslag til en ny skolemodel Et grundlæggende element i Valbys forslag til en ny skolemodel er nærskolen og en ændring af distriktsinddelingen, således at alle Valbys skoler indgår i et fælles skoledistrikt. En ændring af distriktsinddelingen forudsætter enten dispensation fra eller et forsøg efter folkeskolelovens bestemmelser, herunder bestemmelserne om skolevalg. Et andet grundlæggende element er udvikling af temaskoler, hvor det respektive tema toner den enkelte skoles pædagogik, faglighed og organisation. Temaskole-tanken er umiddelbart i tråd med Børne- og Ungdomsudvalgets implementering af profi lskoler som led i Faglighed for alle, hvor specialiserede skoler med tydelige fagprofi ler skal være med til at gøre de enkelte skoler attraktive og unikke. Der er fra skoleåret 2009/10 oprettet tre profi lskoler i Københavns Kommune med fagprofi ler indenfor henholdsvis idræt-sundhed, naturfaglighed og musikkreativitet. Ingen af disse profi lskoler er dog placeret i Valby. Hovedforskellene på Københavns Kommunes profi lskoler og temaskole-tanken i Valbys idéoplæg er; At temaskoletankegangen inkluderer alle skoler i Valby, mens profi lskolerne udvælges af Københavns Kommune på baggrund af ansøgninger. At temaskolerne i Valbys idéoplæg tænkes fi nansieret inden for de pågældende skolers eget budget, mens profi lskolerne tilføres ekstra fi nansiering fra kommunalt hold. At temaskolernes særlige tema udvælges med udgangspunkt i den enkelte skoles ressourcer, mens profi lskoleudbuddet fastlægges centralt. Der er lokalt i Valby et ønske om at indgå i dialog med Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning om udvikling af et konkret udspil til en ændret skolestruktur i Valby. Derudover peges lokalt på, at det lokale udviklingsarbejde kan udføres i samarbejde mellem Distrikt Valby, Valbys folkeskoler, lokale kulturinstitutioner og erhvervsvirksomheder mv. Valby Lokaludvalg skal agere sparringspartner i processen, mens skolerne og Distrikt Valby skal udgøre den primære drivkraft. Valbys lokale idéoplæg til en ny skolemodel indeholder fi re elementer. Der er arbejdet med de fi re elementer som dele af en sammenhængende model og lokalt ønskes derfor, at de fi re elementer betragtes i en helhed. Lobna Hussein Al-Ali Bydelskatalog 19
22 VALBY-MODELLENS FIRE ELEMENTER Nærskolebegrebet Nærskolen er det bærende element i Valbys oplæg til ny skolemodel, og der arbejdes med Valby som ét stort skoledistrikt. Dette betyder, at de eksisterende grundskoledistrikter opbrydes og erstattes af ét stort skoledistrikt, der rummer hele det nuværende distrikt Valby. Indenfor dette skoledistrikt skal være et udbygget formaliseret samarbejde mellem de enkelte skoler. I forbindelse med etableringen af Valby som et stort skoledistrikt, skal der lægges vægt på sikre skoleveje og et fortsat godt og trygt miljø og skole-hjem samarbejde. Implementering af denne model vil kræve de fornødne dispensationer fra eksisterende lovgivning. Dette forudsætter, at der med udgangspunkt i Børne- og Ungdomsforvaltningen igangsættes en proces, der har til formål at udarbejde et konkret udspil til en ændret skolestruktur for Valby. Lobna Hussein Al-Ali Valbys skoler som temaskoler Valbys model indeholder forslag om, at alle Valbys skoler omdannes med udgangspunkt i den enkelte skoles ressourcer og interessefelt til temaskoler. Begrebet temaskoler henviser her til folkeskoler, der på den ene side fastholder folkeskolens kerneydelser og forpligtigelser, og på den anden side er kendetegnet ved en særlig toning, eksempelvis naturvidenskab, det musisk-kreative eller det sproglige felt. Lærere og elever kan efter en specifi k model indgå i undervisningsforløb, der tager udgangspunkt i nærskolernes forskellige temaer. Tanken med temaskolerne er, at eleverne kan tilbydes undervisning af en høj faglig standard og samtidig - på tværs af Valby - får mulighed for at danne faglige og sociale fællesskaber baseret på fælles faglige præferencer og kompetencer. De organisatoriske rammer for ledelse, dannelse af lærerteams m.v. skal nærmere uddybes og afklares, hvilket man lokalt ønsker at indgå i en dialog med Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning om. Børn, lærere, forældre og skoler skal involveres i at tage del i arbejdet med at udvikle 20 Bydelskatalog
23 profi ler på de enkelte skoler. Temaskolens spidskompetencer og samspillet med folkeskolernes kerneydelser og faglighed for alle skal afdækkes og videreformidles som et led i denne proces. Valbys skoler som centrale kulturelle mødesteder og aktivitetscentre for lokalsamfundet - også efter skoletid I Valbys idéoplæg til en ny skolemodel ses skolerne som mulige kulturelle mødesteder og aktivitetscentre for lokalsamfundet. Der peges på, at fritids- og aktivitetstilbud på skolerne efter skoletid vil skabe fællesskab og dialog i lokalsamfundene. Samtidig kan problemer med rodløse og utilpassede unge uden adgang til fritidsfaciliteter i deres nærmiljø imødekommes. Den primære udfordring for implementering af dette element er at løse de organisatoriske og administrative arbejdsopgaver, der er forbundet med at holde skolerne åbne udenfor skoletid. En del af løsningen kan være at mobilisere og anerkende lokale kræfter og ildsjæle samt at inddrage lokale foreninger, institutioner, virksomheder etc. Valbys skoler og det omgivende samfund Der peges i Valbys idéoplæg til en ny skolemodel på, at Valbys folkeskoler med fordel kan udvikle tætte partnerskaber med relevante eksterne aktører såsom erhvervsvirksomheder, kreative miljøer, videregående uddannelser samt klub- og foreningsliv. Udgangspunktet for sådanne partnerskaber kan være den enkelte skoles profi l. Den primære udfordring for realisering af dette element er at identifi cere relevante samarbejdspartnere og i forlængelse heraf sikre forpligtende, længerevarende og konstruktive partnerskaber. Disse partnerskaber skal udvikles i gensidig dialog mellem den enkelte skole og de respektive samarbejdspartnere. Denne proces kan understøttes af oprettelsen af en central konsulenttjeneste, der har til formål at formidle og etablere kontakten mellem folkeskolerne og relevante eksterne aktører. Elever, lærere, forældre og skoleledere kan i samarbejde med eksempelvis forskningsmiljøer, lokale kulturinstitutioner og det lokale erhvervsliv (eksempelvis som udbyder af praktikpladser og/eller undervisningsforløb), udgøre drivkraften bag udviklingen af bydelens folkeskoler som undervisningstilbud, som mødesteder og som fritidstilbud for bydelens lokalsamfund efter skoletid. SAMMENHÆNG MED KOMMUNEPLANSTRATEGI 07 Skoletemaet i Valby Bydelsplan understøtter Københavns visioner om at være et mangfoldigt bysamfund og derigennem kommuneplanstrategiens tema BYEN FOR ALLE, idet der i temaet er fokus på folkeskolen som udgangspunkt for fællesskaber og aktiviteter i bydelen også efter skoletid. Temaet er herigennem også i tråd med centrale elementer af bydelsplanens idrætstema. Endvidere er der i temaet fokus på etablering af partnerskaber med erhvervslivet, hvilket kan understøtte kommuneplanstrategiens tema om DEN DYNAMISKE BY og visionen om udvikling af København som en dynamisk international vidensby. Centrale elementer i temaets formål, såsom ønsket om at skabe en attraktiv folkeskole for alle, er endvidere i tråd med Københavns Kommunes strategi om Faglighed for alle. Bydelskatalog 21
Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014
Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet
gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt
gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt Kultur-, fritids- og idrætspolitik 2013-2016 Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik 2013-2016 Indledning Kultur-, fritids- og idrætslivet er med til at gøre Gladsaxe
Evaluering af de boligsociale helhedsplaner
Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns
Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske
GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK
GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000
Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab
Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på
Kultur- og idrætspolitik
Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til
Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6
Idrætspolitik 2010 1 Indholdsfortegnelse Byrådets forord 3 Perspektiver og udfordringer 4-5 Fokus- og indsatsområder 6 Organisering via Karizma Sport 7 Idrætsanlæg og træningsfaciliteter 7 Ledere og trænere
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige
notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?
notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne
Viborg Kommune i bevægelse
Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens
Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier
Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition
PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019
PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde.
33l. Folkeoplysningspolitik
33l Folkeoplysningspolitik Godkendt af Byrådet den 1. oktober 2012 1 Forord Med den seneste ændring af folkeoplysningsloven er rammerne lagt for en ny folkeoplysningspolitik, der både favner de frivillige
Holstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Folkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar
SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen
SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag
Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!
Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore
Integrationspolitik. Furesø Kommune
Integrationspolitik Furesø Kommune Udkast til behandling på udvalgsmøder september 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kommunens syn på integration 3 Vision for integrationsområdet 3 Sundhedstjenesten
IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012
IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Idrætspolitik Idrætten har en egenværdi, som det er vigtigt at tage udgangspunkt i. Idræt bygger på demokrati, samvær og gode oplevelser.
Holstebro Kommunes Integrationspolitik
Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående
Frivillighedspolitik. Bo42
Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for
LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979
LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.
Ansøgning om midler til en særlig indsats omkring Kulbanevej i Valby ( )
Ansøgning om midler til en særlig indsats omkring Kulbanevej i Valby (2012-2014) Børne- og Ungdomsudvalget ønsker hermed at ansøge Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen om i alt 600.000 kr. til
Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik
Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er
Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby
Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene
Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune
Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud
BO-VESTs Frivillighedspolitik
BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................
Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale
Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende
Kultur- og Fritidspolitik
Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med
2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune
2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,
Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001
Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Indholdsfortegnelse 1. Ringsted Kommunes overordnede mål med integrationspolitikken er:...3
Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018
Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige
Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune
Aalborg den 20. december 2016 Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Indledning Aalborg Kommune er inde i en rivende udvikling og i kraftig vækst med en befolkningstilgang på ca. 2500
Idræt og motion til alle københavnere
Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn
Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018
Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet
Puls, sjæl og samarbejde
Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn
Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune
Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,
Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd.
Bogtrykkergården afd. 108 Bagergården afd. 142 Rådmandsbo 3B Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. 127 HELHEDSPLAN FOR MIMERSGADEKVARTERET Med Helhedsplanen for Mimersgadekvarteret
Boligpolitik Ballerup Kommune 2017
Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store
Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget
Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der viser vejen for, hvordan kommunens fritids- og kulturliv skal
ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT
ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Bjarkesvej 2, 3450 Allerød Tlf: 48 10 01 00 E-mail: kommunen@alleroed.dk Telefax: 48 14 02 08 Sagsbeh. mies Lok.nr. 178 Dato: 10. november 2009 NOTAT Allerød Integrationspolitik
Valby Lokaludvalgs høringssvar vedr. Forslag til Valby Bydelsplan
Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Københavns Rådhus 1599 København V Att. Elisabeth Kongsmark s høringssvar vedr. Forslag til Valby Bydelsplan Valby, 15. april 2009. har modtaget høringsmaterialet
Forslag til. Folkeoplysningspolitik
Forslag til Kerteminde Kommune 231111 2011-19114 1440-29400 1 Vision, værdier og målsætninger for folkeoplysningsområdet i Kerteminde Kommune 2 Indledning Aktiviteterne inden for fritidslivet opstår i
POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT KOLDING KOMMUNE POLITISKE FOKUSOMRÅDER
POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT 1 FYSISKE RAMMER Hvordan udvikler vi bygninger og offentlige rum, så de understøtter og bidrager til fritids-
1. Budgetbemærkninger - Fritids og Kulturudvalg
NOTAT ØDC Økonomistyring 17-08- 1. bemærkninger - Fritids og Kulturudvalg -21 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af tre politikområder: Fritid Kultur Integrationspulje Fritid Politikområdet
Politik for Nærdemokrati
Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...
Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune
Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls Sjæl Samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted
Folke. Oplysnings politik
Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema
Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde
Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt
Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget
Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget 2014-17 Dette oplæg giver information og inspiration til det borgermøde, som Furesø Kommune har inviteret til den 12. juni 2013. På borgermødet præsenteres
Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har
Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej
Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen
Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og
Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025
Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal
Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune
Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Indledning Ballerup Kommune har tradition for at udvikle kommunen og byen i dialog med borgerne. I vision 2020 hedder det, at Vi satser på mennesker. Mennesker
Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by
Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Anne Skovbro //Direktør //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Den sammenhængende by 1. Temaer i Kommuneplan 2015 Boliger Sammenhæng Erhverv Greater
Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg
Notat Den socialt bæredygtige by Strategioplæg I dette notat sættes den strategiske ramme for udviklingen af en plan for den socialt bæredygtige by. Notatet er struktureret på følgende måde: Først præsenteres
Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune
SOLRØD KOMMUNE - BYRÅDET Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune I Solrød Kommune er der kultur- og fritidstilbud til alle borgere overalt i kommunen. I fritids- og kulturlivet vokser vi fra barnsben
Integrationspolitik. for. Tønder Kommune
Integrationspolitik for Tønder Kommune Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Indsatsområder... 4 Boligplacering... 4 Modtagelsen... 5 Danskundervisning... 6 Beskæftigelse... 6 Børn, unge og uddannelse...
KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN. Horsens Kommunes Idrætspolitik
KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN Horsens Kommunes Idrætspolitik December 2006 Indholdsfortegnelse 1. Mission... 3 2. Vision... 3 3. Målsætninger og indsatsområder... 3 3.1 Breddeidræt:... 3 3.1.1 Målsætning...
Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger
Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Baggrund Integrationspolitikken skal være med til at understøtte Jammerbugt Kommunes overordnede vision
Aarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser.
Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 10. maj 2017 Fælles strategi for udsatte boligområder 1. Resume Med afsæt i Aarhus-fortællingens vision om en god by for alle har Aarhus Kommune
IDRÆTSPOLITIK. Vejle Kommunes Idrætspolitik Frivillige - Fællesskab - Aktivitet
IDRÆTSPOLITIK Vejle Kommunes Idrætspolitik 2013-2016 Frivillige - Fællesskab - Aktivitet INDHOLD 14 3 Forord 4 Indledning 5 Temaer 6 Frivillige 10 8 Idrætsfaciliteter 10 Breddeidræt 16 14 Eliteidræt I
Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune
Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Forord Livsmod, glæde, handlekraft og kvalitet. Det er nøgleordene i arbejdet for og blandt ældre og handicappede. Det er bærende
Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling.
Handicappolitik for Herning Kommune December 2007 Indledning Med opgave- og strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 overtog Herning Kommune en lang række nye opgaver på handicapområdet fra Ringkjøbing
Til Kultur og Fritidsudvalget. Sagsnr Dokumentnr Høringssvar - Udviklingsplan for Valby Idrætspark 2028
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Fritid KBH NOTAT Til Kultur og Fritidsudvalget Høringssvar - Udviklingsplan for Valby Idrætspark 2028 Kultur- og Fritidsudvalget besluttede at udsætte
Børn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv
1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den
Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur
Folkeoplysningspolitik 2012-2016 Center for Børn & Kultur 1 Indhold Formål...3 Borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter...4 Rammer for foreningsarbejdet...6 Samspil mellem foreninger og selvorganiserede
Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed
Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side
Trafik - altid en grøn vej. Politik
Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,
Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området
Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...
Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2
Socialt udsatte boligområder
Socialt udsatte boligområder Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper
Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4
1 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Målsætninger... 3 Rammer for folkeoplysende virksomhed... 3 Udvikling af folkeoplysningen... 4 Folkeoplysningen i samspil med øvrige politikområder... 4 Afgrænsning
Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)
Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter
At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.
Et aktivt Seniorliv Alle seniorer i Svendborg Kommune. Mål og Visioner At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. At seniorer er aktive deltagere og medskabere i udvikling
Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015
Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej
Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken
Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken Ansøgning til en boligsocial indsats fra 2013 1. Problemkomplekset 1.1 Hvilke problemer ønskes løst/afhjulpet? På Nørremarken ligger der 3 almene boligafdelinger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle
Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:
Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15
Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et
Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:
Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690
Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune
Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3
Fællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber
#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Til Folkeoplysningsudvalget Kopi til Indtast Kopi til Fra Inge Brusgaard Sagsnr./Dok.nr. 2014-39974 / 2014-39974-40 Fritidsområdet Sundheds-
Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere
Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på
SAMARBEJDSAFTALE. Ringkøbing-Skjern Kommune
SAMARBEJDSAFTALE Ringkøbing-Skjern Kommune 1 1. Indledning: Ringkøbing-Skjern kommune og Frivilligcenter Ringkøbing-Skjern ønsker med denne samarbejdsaftale at sikre et godt og nært samarbejde, byggende
INTEGRATIONSPOLITIK 2012
INTEGRATIONSPOLITIK 2012 Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune besluttede i november 2010, at der skulle udarbejdes en samlet integrationspolitik for Nordfyns Kommune. Politikken er blevet
Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune
Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske
7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011
7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...
Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15
Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,
Revidering af Ballerup Kommunes. Ungdomspolitik
Revidering af Ballerup Kommunes Ungdomspolitik 2002-2005 Ballerup Kommune, Det Ungdomspolitiske Udvalg September 2002 Layout: Sussi Bensimon Fotos: Janne Schwaner Tryk: T & T Oplag: 750 Informationer kan
Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG
Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,
KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv
KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for
Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer
Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...
Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed
FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien
EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9
FREMTIDENS VOLLSMOSE EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab