AN YDELSPL BYDELSPLAN FOR VALBY 2009 B

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AN YDELSPL BYDELSPLAN FOR VALBY 2009 B"

Transkript

1 BYDELSPLAN BYDELSPLAN FOR VALBY 2009

2 BYDELSPLAN FOR VALBY Udarbejdet af: Bydelsplanen er udarbejdet i et samarbejde mellem Valby Lokaludvalg og Center for Byudvikling, Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune på baggrund af input fra Valbys borgere Udgivet af: Københavns Kommune Redaktion og tilrettelæggelse: Center for Byudvikling, Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune Grundkort og illustrationer: Center for Byudvikling, Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune Fotos: Se de enkelte fotos

3 BYDELSPLAN FOR VALBY 2009

4 MANCHET FORORD OVERSKRIFT 1A Københavns Kommune 2 Den tænkende storby Hovedstruktur 09

5 AF OVERBORGMESTEREN AF LOKALUDVALGSFORMANDEN København vokser i disse år og står stærkere internationalt. Den hastige udvikling til trods skal København fortsat være en god by at bo og arbejde i. Udviklingen må ikke udslette de lokalidentiteter og lokale særpræg, der gør København til en spændende, levende og historisk by. Bydelsplanen udtrykker bydelens identitet og giver mulighed for at borgerne kan udtrykke sig om deres ønsker og drømme for udviklingen af deres bydel. Københavns bydele er en del af en større helhed. Bydelsplanerne skal skildre bydelenes særkender med afsæt i kommuneplanstrategien og de overordnede målsætninger og strategier for København. Københavns Kommune benytter derfor betegnelsen 10 i én 10 bydele i én stor metropol. Med bydelsplanlægningen styrker vi nærdemokratiet og dialogen mellem politikerne i Borgerrepræsentationen og borgerne. Lokaludvalgene spiller her en vigtig rolle som bindeleddet mellem Rådhuset og byens borgere, og lokaludvalgene har stået for borgerinddragelsen i forbindelse med bydelsplanlægningen. I de enkelte bydele har der været arrangeret møder, hvor borgere, BR-politikere og lokaludvalgsmedlemmer har haft lejlighed til at drøfte visioner og holdninger til bydelenes og byens fremtid. Borgerrepræsentationen kan bruge bydelsplanerne til at forstå, hvilken retning bydelene ønsker at bevæge sig i. Jeg er derfor overbevist om, at bydelsplanerne kan medvirke til at forbedre planlægningen og skabe en øget forståelse for de mange forskellige behov og ønsker, der fi ndes i en stor by som København. Valby er en bydel i rivende udvikling. Valby Lokaludvalg arbejder for, at bydelen udvikles med udgangspunkt i dens særegne historie, karaktertræk og ressourcer og i tæt dialog og samarbejde med Valbyborgerne. Valby Lokaludvalg ser bydelsplanen som et godt redskab til at opnå målsætningerne. Tilblivelsen af den ny bydelsplan for Valby har vist, at Valbys borgere er engagerede og visionære, når det gælder bydelens udvikling. Over 1000 Valbyborgere har bidraget til bydelsplanen med såvel små som store ideer. Arbejdet med bydelsplanen har på alle måder vist, at nærdemokratiet i Valby er stærkt og effektivt også når det er mere komplekse og vanskelige problemstillinger, der er til debat. På Valby Lokaludvalgs vegne vil jeg gerne takke borgerne for den store opbakning, de har vist - ikke bare Valby Lokaludvalg men hele bydelen Valby i forbindelse med arbejdet med bydelsplanen. Det store engagement betyder, at vi i dag står med en bydelsplan, der på alle måder kan siges at være et udtryk for en samlet Valbyplan for bydelens fremtid. Netop derfor håber Valby Lokaludvalg, at bydelsplanen bliver et enestående redskab, der kan sikre, at Valbys stemme høres når politikere og forvaltninger i Københavns Kommune træffer beslutninger, der har betydning for Valby. Under arbejdet med bydelsplanen har Valby Lokaludvalg oplevet et godt og konstruktivt samarbejde med Københavns Kommune, Borgerrepræsentationen og de enkelte fagforvaltninger. Vores håb er, at dette samarbejde fortsat vil udvikles og styrkes, og at såvel kommunens politikere som forvaltninger vil arbejde for at virkeliggøre Valbyborgernes visioner for bydelen til gavn for Valby og for København. Ritt Bjerregaard Ejner Jensen

6 INDHOLD Margrete Bech 4 Miljøvurdering miljøvurdering 09

7 PRÆSENTATION BYDELSVISION BYDELSKATALOG Trafi k Skole Idræt Integration Almene boligområder Bæredygtighed og miljø Byrum og stier Udviklingen af by- og boligområder DIALOG OG SAMARBEJDE

8 MANCHET PRÆSENTATION OVERSKRIFT 1A Emma Petrine Søgaard Jensen 6 Præsentation

9 PRÆSENTATION AF VALBY BYDEL VALBY - EN BY I BYEN Valby er en bydel med en stærk og veldefi neret identitet. Valby er historisk udsprunget af landsbyen ved Valby Langgade og Annexstræde, Nordisk Film og Tingstedet og senere formet af hundredeoghalvtreds års industri ved Carlsberg, FL Smidth, Porcelænsfabrikken, gasværket, bomuldsspinderierne og andre af industrialiseringens kæmper. I disse år forvandles de gamle industriområder til kreative miljøer og nye, spændende kvarterer, udformet i dialog med de lokale aktører. Valby har udviklet sig med respekt for sit ophav som gammel industriby. Sushi-barerne har ikke fortrængt kroerne. I Valby ligger klassiske villaområder, store almene boligområder, andelsboligforeninger og ejerlejligheder side om side. Valby er i dag en attraktiv bydel, som tiltrækker ressourcestærke borgere. Bydelen har en befolkning på ca beboere (2008) og en varieret befolkningssammensætning. I Valby er der plads til alle. Her bor unge, voksne, ældre, indvandrere, arbejdsløse, selvstændige og mange andre grupper side om side. I Valby møder man således ikke bare hele Danmark høj som lav, ung som gammel men hele verden. Valbys diversitet afspejles i bydelens kvarterer, der hver har særlige karaktertræk og ressourcer. Valby er et trafi kknudepunkt, og det er derfor nemt at komme til og fra bydelen uanset om man benytter offentlig transport eller bil. Men trafi kken er også Valbys største udfordring og en daglig gene for Valbys borgere. Valby gennemskæres af store trafi kårer og mange jernbaner, der virker opsplittende for bydelen. Valby indeholder mange af storbyens muligheder for aktivitet. Valby er en bydel med mange kreative miljøer med plads til eksperimenterende gallerier, kunstnere og teaterfolk både på professionelt og amatør niveau. De kreative miljøer giver udslag i spændende tilbud indenfor kunst, kultur, idræt og teater. Valby har et aktivt foreningsliv og en stærk tradition for deltagelse i nærdemokrati og samarbejde på tværs af alle lokalsamfundets aktører. Valby er storby og provins på samme tid. Kigger du den ene vej, er der fri adgang til metropolens pulserende liv og mange tilbud kigger du den anden vej, er der lys, luft, parker, vand og plads til familielivet. Også i sind er Valby en grøn bydel med et stort fokus på bæredygtighed og miljø. Valby er en BY I BYEN. En bydel med en stærk identitet og en bydel, der smager af både storby og provins. Præsentation 7

10 SOCIOØKONOMISKE FORHOLD I VALBY OG HELE KØBENHAVN Figuren til højre viser gennemsnittet i Valby på en række parametre set i forhold til Københavns Kommunes gennemsnit. Den røde linje viser Valbys gennemsnit, og den sorte linje viser Københavns Kommunes gennemsnit. Figuren viser, at Valby er en befolkningsmæssigt bredt sammensat bydel. Dette skyldes bl.a., at Valby har et varieret udbud af boliger hvad angår typer, størrelser, ejerforhold og prisleje. Det generelle billede er, at Valby socio-økonomisk ligger tæt på kommunens gennemsnit på de fl este parametre. Valby har en mindre andel af studerende og en mindre andel af personer med videregående uddannelse end København som helhed. Samtidig har bydelen relativt fl ere førtidspensionister. På de øvrige parametre ligner Valby gennemsnittet for København. Singler med børn Ældre singler Husstandsindkomst årige 4 vær.+ boliger 0-5 årige Har videregående uddannelse Studerende Førtidspensionister Fra ikke-vestlige lande Kontanthjælpsmodtagere Ledighedsprocent København i alt Valby Tabellen nedenfor viser de tal, der ligger til grund for fi guren. Parameter Beskrivelse Valby Hele København 1 Gennemsnitlig bruttoindkomst pr. husstand (2004-tal) Pct. 4 vær. og derover (2007-tal) 22,5 23,5 3 Pct. af årige med videregående uddannelse (2005-tal) 27,6 31,7 4 Pct. af årige under uddannelse (2005-tal) 16,3 19,9 5 Pct. førtidspensionister af årige (2007-tal) 6,4 5,4 6 Pct. af årige på kontanthjælp (2006-tal) 11,9 12,0 7 Pct. arbejdsløse af arbejdsstyrken (2005-tal) 4,8 5,2 8 Pct. indvandrere fra ikke vestlige lande (2007-tal) 14,6 14,0 9 Pct. singler blandt årige (2007-tal) 62,8 61,9 10 Pct. singler med børn af børnefamilier (2005-tal) 31,1 27,9 11 Pct. 0-5 årige (2007-tal) 7,2 7,3 12 Pct årige (2007-tal) 46,8 47,8 8 Præsentation

11 ... KORT OVER VALBY Peter BangsVej Roskildevej Valby Langgade Vigerslevvej ej Valby Langgade Vigerslev Allé Vigerslev Allé Gammel Køge Landevej Carl Jacobsens Vej Holbækmotorvejen Folehaven Ellebjergvej Gammel Køge Landevej 0 500m 1.000m Præsentation 9

12 MANCHET BYDELSVISION OVERSKRIFT 1A Lobna Hussein Al-Ali 10 Vallby Bydelsplan Kommuneplan 09

13 VALBY EN BY I BYEN VALBY SKAL VÆRE EN MANGFOLDIG BYDEL MED PLADS TIL FORSKELLIGHED. VALBY SKAL VÆRE EN GRØN BYDEL, DER HÆNGER SAMMEN PÅ KRYDS OG TVÆRS - BÅDE FYSISK OG SOCIALT. VALBY SKAL HAVE ET ANSVARLIGT OG AKTIVT LOKALSAMFUND. HER SKAL BORGERNE, MED UDGANGSPUNKT I STÆRKE FÆLLESSKABER PÅ TVÆRS AF GENERATIONER OG KULTURER, TAGE MEDANSVAR FOR BYDELENS POSITIVE UDVIKLING OG TRIVSEL. Valbys vision kan præciseres gennem følgende fi re principper, der er gennemgående for bydelsplanens temaer. FORANDRING MED RESPEKT FOR HISTORIEN Valby er under forandring. Gamle industriområder omdannes til nye spændende boligområder. Trods disse forandringer skal Valby fortsat have en stærk identitet, som en veldefi neret by i byen med smag af både storby og provins. I Valby skal der være plads til både villaer, almene boliger og ny og spændende arkitektur. Det gamle Valby skal omdannes nænsomt og med respekt for det gamle til nye, tidssvarende miljøer med vægt på kultur, bæredygtighed og mangfoldighed. STYRKELSE AF DET LOKALE ENGA- GEMENT OG NETVÆRK I BYDELEN Valby er en bydel, hvor der fortsat skal være plads til alle. I Valby skal generationer og kulturer kunne leve sammen side om side med respekt for hinanden og med særlig hensyntagen til grupper med særlige behov. Valby skal fortsat være karakteriseret ved et aktivt og mangfoldigt forenings- og kulturliv og et velfungerende nærdemokrati. Valbys aktive kultur-, forenings- og fritidsliv er med til at udvikle bydelen og skabe tryghed og sammenhængskraft. Dette skal styrkes fremover. RUM TIL UDFOLDELSE Valby skal indeholde storbyens kreativitet med rum og muligheder for udfoldelse og deltagelse på en måde, der appellerer til bydelens borgere og til et bredere publikum. Der skal derfor være attraktive friarealer i bydelen, der giver mulighed for og indbyder til forskellige former for aktiviteter. FYSISK SAMMENHÆNG I BYDELEN Grundet Valbys beliggenhed vil bydelen også fremover være et centralt trafi kknudepunkt for trafi k til og fra København. Valbys helhed og identitet skal bevares og prioriteres i forbindelse med udviklingen af nye tog- og vejstrækninger. Fysisk sammenhæng i bydelen er en forudsætning for at bevare en samlet identitet og en stærk fællesskabsfølelse i hele bydelen. Derfor skal der skabes sammenhængende forbindelser både for fodgængere, cyklister, brugere af offentlig transport og bilister, og det skal være muligt at bevæge sig trygt og sikkert via grønne forløb. HVAD ER EN BYDELSVISION? Hver bydelsplan indeholder en bydelsvision. Bydelsvisionen udtrykker bydelens værdigrundlag, og hvilken retning bydelen i fremtiden ønsker at udvikle sig i. Der foreslås nogle principper, som danner grundlag for den fremtidige udvikling. Bydelsvisionen afspejler på den ene side bydelens egenidentitet og på den anden, hvordan bydelen kan medvirke til at trække København i den retning, som Borgerrepræsentationen har givet i den til enhver tid gældende kommuneplanstrategi. Bydelsvision 11

14 MANCHET BYDELSKATALOG OVERSKRIFT RI 1A HVAD ER ET BYDELSKATALOG? Hver bydelsplan indeholder et bydelskatalog. Bydelskataloget er en uddybning af visionens principper og redegør tematisk for, hvordan visionen kan blive til virkelighed. Katalogets temaer går tættere på og giver konkretiseringer af både bydelsvision og kommuneplanstrategien. Det giver en retning for både Lokaludvalgets videre arbejde, for Borgerrepræsentationens syn på bydelen og anledning til rig diskussion og videre debat om bydelens fremtidige udvikling med bydelens borgere. Både bydelsvision og bydelskatalog baserer sig på en omfattende borgerdeltagelsesproces - den lokale proces - i løbet af Borgere har ved en række anledninger og metoder kunne ytre sig om deres ønsker og drømme for deres bydel. Disse mange inputs har givet indhold til bydelsplanen og indgår i visionen og katalogets temaer. Når der i bydelsplanen henvises til et lokalt ønske eller ideer fra den lokale proces er det således ønsker og ideer, der er fremkommet i løbet af denne lokale proces, der henvises til. Læs mere om borgerdeltagelsen på side 46-47: Dialog og samarbejde. På baggrund af den overordnede vision om at fastholde Valbys identitet som en by i byen, har Valby Lokaludvalg i samarbejde med bydelens borgere identifi ceret otte temaer som centrale indsatsområder. Temaerne og målsætningerne for dem præsenteres på de følgende sider. Sissel M. Dargis 12 Bydelskatalog alog

15 TRAFIK SKOLE IDRÆT INTEGRATION BÆREDYGTIGHED OG MILJØ BYRUM OG STIER ALMENE BOLIGOMRÅDER UDVIKLINGEN AF BY- OG BOLIGOMRÅDER Bydelskatalog 13

16 TRAFIK Miklas Thorlund Nielsen OVERORDNET MÅLSÆTNING FOR TRAFIKKEN Trafi kken i Valby skal være baseret på en attraktiv og velfungerende kollektiv trafi k, gode og sikre forhold for cyklister og fodgængere samt veje, der er fremkommelige og indgår i et sammenhængende og bæredygtigt trafi ksystem i København. Målsætning biltrafik Biltrafi kkens stigning skal dæmpes som led i et bæredygtigt trafi ksystem, hvor den nødvendige biltrafi k kan afvikles uden unødige trængselsproblemer og med færrest mulige gener for borgere og øvrige trafi kanter. Målsætning kollektiv trafik Den kollektive trafi k skal bidrage med ambitiøse og attraktive transportmuligheder, der hurtigt og konkurrencedygtigt bringer borgerne rundt i Valby og København. Målsætning bløde trafikanter Det skal være sikkert og attraktivt at færdes til fods og på cykel i Valby. 14 Bydelskatalog

17 BAGGRUND Valby er en bydel, hvor trafi kken sætter sit præg på hverdagen. Bydelen er gennemskåret af jernbaner og store veje, og det er en udfordring at skabe sammenhæng og forbindelser mellem de forskellige kvarterer. Jernbanerne giver dog også gode muligheder for at benytte den kollektive trafi k, idet der stort set ikke er et område i Valby, som ikke ligger i nærheden af en station. Borgerne i Valby oplever allerede i dag en række negative konsekvenser af trafi kmængden. Der er dagligt trængsel på vejene, som gør det svært at komme frem i bil og bus, og som gør det vanskeligt at krydse vejene for fodgængere og cyklister. Samtidig belaster trafi kken borgerne på gaderne og i de tilgrænsende boliger med støj og luftforurening. Trafi kmængden i Valby kan forventes at stige i de følgende år. Eksempelvis viser Københavns Kommunes trafi k- prognoser, at hverdagsdøgntrafi kken på Gl. Køge Landevej mellem Ellebjergvej og Vigerslev Allé kan forventes at stige fra ca køretøjer i 2007 til ca køretøjer om år. Denne stigning er i høj grad forårsaget af den generelle trafi kudvikling i København. Der er i fremskrivningen ikke taget højde for eventuelle begrænsninger som følge af evt. trængselsafgifter. Der er lokalt udtrykt bekymring for, at de store udviklingsområder i og omkring Valby eks. på Carlsberg, F.L. Smidth-grunden, Grønttorvet og omkring Ny Ellebjerg Station vil skabe trafi kale problemer i Valby. For at imødekomme denne bekymring er det i forbindelse med forslag til Kommuneplan 2009 vedtaget, at Københavns Kommunes Trafi k- og Miljøforvaltning skal udarbejde en analyse af byudviklingens trafi kale konsekvenser i Valby. Samtidig skal gøres opmærksom på, at Københavns Kommune lægger vægt på, at udviklingen af disse områder sker stationsnært for at styrke brugen af kollektive transportformer til og fra disse områder. Formålet med temaet er at arbejde med sammenhængende løsninger, der reducerer gener fra biltrafi kken og stiller gode og attraktive alternativer til rådighed i form af moderne kollektiv trafi k og trygge og sammenhængende ruter for cyklister og fodgængere. FORSLAG TIL HANDLING Valby Lokaludvalg ønsker at indgå i en dialog med Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning om udarbejdelse af en Trafi k- og Byrumsplan for Valby for at komme mere i dybden med strategier på det trafi kale område, end det nås med dette tema. I en sådan plan kan arbejdes med løsninger på de trafi kale problemer, der kan styrke sammenhængen i Valby. Biltrafik Det er væsentligt at arbejde på løsninger, der kan reducere trafi kmængden på vejene eller i det mindste dæmpe stigningen. Samtidig er det vigtigt, at belastningen for boligområderne langs de veje, hvor der stadig vil være megen trafi k, minimeres. Dette kan ske ved at reducere støj og os gennem eksempelvis fartdæmpning og indretning af intelligente trafi ksystemer. En generel sænkning af biltrafi kken kan ske effektivt ved etablering af en betalingsring. Etablering af betalingsring kan suppleres af attraktive alternativer til bilkørsel, fx i form af højklassede kollektive forbindelser, park and ride-faciliteter og gode cykelruter for at sikre en virkning. Lokalt peges på, at det er vigtigt, at en eventuel betalingsring placeres, så hele Valby får glæde af virkningen, og yderligere opdeling minimeres. Kollektiv trafik En moderne storby er kendetegnet ved, at man hurtigt og effektivt kan komme rundt i byen med kollektiv trafi k. Valby er allerede godt betjent med kollektiv trafi k, men det er vigtigt, at også de nye udviklingsområder i bydelen kobles på et effektivt og moderne trafi ksystem af højklassede løsninger, så de kan bidrage positivt til byen med en mindre bilandel end i den øvrige by. EKSEMPLER PÅ IDÉER FRA DEN LOKALE PROCES TIL OPNÅELSE AF MÅLSÆTNINGER FOR BILTRAFIKKEN: nedsættelse af hastigheden til 50 km/t på Ring 2 og øvrige større veje og til 40 km/t inde i alle boligområder belægning med støjdæmpende asfalt på det overordnede vejnet fl ere stilleveje trafi ksanering af det centrale Valby udvidelse af miljøzonen til hele Valby Bydelskatalog 15

18 KORT OVER TRAFIKSTRØMME I VALBY EJ ILDEV ROSK TORVEJ K MO Æ LB HO EJ R EN GA M ME LK ØG E LA ND EV EJ ELLEBJERGVEJ ANTAL BILER. Årsdøgntrafik i Bydelskatalog

19 Lokalt peges på, at der på lang sigt kan etableres et net af letbaner i København som en højklasset løsning, der kan fl ytte passagerer over i den kollektive trafi k. På kortere sigt peges på, at der er behov for en god og effektiv busbetjening, og at vejudlægningslinier som minimum bør bevares, således at mulighed for etablering af letbaner på sigt opretholdes. Der er lokalt ønske om en letbanerute, der forbinder Valby via Carlsberg-grunden med City og metrocityring på Enghave Plads, og som føres videre ad Vigerslev Alle til Hvidovre Hospital. Endvidere udtrykkes lokalt behov for en mere sammenhængende betjening nord-syd i Valby, for bedre forbindelser til metroen ved Flintholm og for en bedre betjening af Folehaveområdet. Endvidere opleves behov for bedre stationsadgang ved nogle af de centrale stationer, eksempelvis Ny Ellebjerg og Danshøj stationer fra syd. Etablering af letbaner er på nuværende tidspunkt ikke en del af Københavns Kommunes politik. Borgerrepræsentationen besluttede i 2005 på baggrund af en større undersøgelse, at der i forbindelse med højklasset kollektiv trafi kbetjening af de tætte bydele alene skal arbejdes med metroløsninger. I 2007 besluttede Borgerrepræsentationen, at en metroløsning mod nordvest vil være at foretrække frem for en letbaneløsning, da en undersøgelse viste, at metroen ville tiltrække dobbelt så mange passagerer på denne strækning. En forudsætning for en eventuel etablering af letbaner i f.eks. Valby er desuden, at en sådan bane vil kunne indgå i et sammenhængende net af letbaner uden for Københavns Kommune. Bløde trafikanter Det skal være sikkert og attraktivt at færdes i Valby som fodgænger og som cyklist. Særlige grupper som ældre, børn og handicappede skal have særlig opmærksomhed, og deres sikkerhed skal prioriteres. For svagtseende, blinde eller kørestolsbrugere skal tilgængelighed og sikkerhed prioriteres højt. For cyklister er sammenhængende cykelruter og sikre cykelstier en vigtig faktor for trygheden. Et sammenhængende stisystem vil endvidere binde bydelen sammen. Forslag til forbedring af stiforbindelser i Valby uddybes under temaet Byrum og stier. For gående ønskes en særlig opmærksomhed på forholdene på skoleveje - f.eks. ved Lykkebo Skole og Hanssted Skole - samt forholdene i kryds, hvor der færdes mange ældre. Det bør være muligt at krydse vejbaner trygt og sikkert, og der bør derfor være fokus på uoversigtlige kryds - f.eks. kryds med dobbelte svingbaner - samt fokus på utrygge eller manglende tunneller og cykelpassager. EKSEMPLER PÅ IDÉER FRA DEN LOKALE PROCES TIL FORBEDRING AF FORHOLDENE FOR BLØDE TRAFIKANTER I VALBY: etablering af bredt fodgængerfelt i Annexstræde ved biblioteket og etablering af byrumsmæssig sammenhæng fra Spinderiet til Tingstedet etablering og forbedring af cykelstier og cykelbaner samt tilbagetrækning af stoplinjer for biler EKSEMPLER PÅ IDÉER FRA DEN LOKALE PROCES TIL STYRKELSE AF DEN KOLLEKTIVE TRAFIK: prioritering af den kollektive trafi k med busbaner, intelligente lyskryds mv. forbedring af trafi kinformationen med automatisk annoncering af stoppesteder, ventetider og etablering af effektive trafi komstigningspladser SAMMENHÆNG MED KOMMUNEPLANSTRATEGI 2007 Temaet trafi k er i tråd med temaet DEN BÆREDYGTIGE BY i Kommuneplanstrategi 2007 og Københavns Kommunes målsætning om at skabe mindre trafi k, men bedre transport. Eksempelvis kan et sammenhængende net af cykelstier medvirke til at styrke Københavns Kommunes målsætning om at få fl ere borgere til at benytte cyklen som transportmiddel. Valbys målsætninger for biltrafi kken er i tråd med Københavns Kommunes overordnede strategier på trafi kområdet, der indeholder en del af de samme virkemidler, som foreslås i temaet. Bydelskatalog 17

20 SKOLE Lobna Hussein Al-Ali MÅLSÆTNING Det skal være fedt at gå i skole i Valby! BAGGRUND I Valby har opbakningen til de lokale folkeskoler været vigende i de senere år, hvorimod fl ere og fl ere forældre melder deres børn ind på privatskoler. Denne tendens er ikke hensigtsmæssig for bydelen, da de lokale folkeskoler spiller en rolle for opbygning og fastholdelse af fællesskaber i bydelen og medvirker til at skabe sammenhængskraft i byen. Folkeskolerne bør derfor afspejle de ressourcer og kendetegn, der karakteriserer de forskellige områder i Valby. 18 Bydelskatalog

21 Formålet med temaet er at arbejde med, hvordan en attraktiv folkeskole, der virker motiverende og inkluderende for alle, kan skabes. Folkeskolen kan derved blive centrum for skabelse af fællesskaber i bydelen og fungere som drivkraft for bydelens dynamik. En tanke er desuden, at de ressourcer, interesser og muligheder, der fi ndes i lokalsamfundet, skal medvirke til at udvikle skolerne, så de bliver attraktive for alle. FORSLAG TIL HANDLING Arbejdet med skoletemaet i bydelsplanen er mundet ud i et lokalt idéoplæg til en ny skolemodel, der bygger på lokalsamfundets ressourcer og kan medvirke til skabelse af netværk og fællesskaber i bydelen. Som led i dette er der lokalt fremsat ønske om, at Valby kan udgøre en forsøgsbydel for pædagogisk udviklingsarbejde, samt om at indgå i en dialog med Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning om en nytænkning af kommunens skolemodel. Valby-modellen - Et lokalt idéforslag til en ny skolemodel Et grundlæggende element i Valbys forslag til en ny skolemodel er nærskolen og en ændring af distriktsinddelingen, således at alle Valbys skoler indgår i et fælles skoledistrikt. En ændring af distriktsinddelingen forudsætter enten dispensation fra eller et forsøg efter folkeskolelovens bestemmelser, herunder bestemmelserne om skolevalg. Et andet grundlæggende element er udvikling af temaskoler, hvor det respektive tema toner den enkelte skoles pædagogik, faglighed og organisation. Temaskole-tanken er umiddelbart i tråd med Børne- og Ungdomsudvalgets implementering af profi lskoler som led i Faglighed for alle, hvor specialiserede skoler med tydelige fagprofi ler skal være med til at gøre de enkelte skoler attraktive og unikke. Der er fra skoleåret 2009/10 oprettet tre profi lskoler i Københavns Kommune med fagprofi ler indenfor henholdsvis idræt-sundhed, naturfaglighed og musikkreativitet. Ingen af disse profi lskoler er dog placeret i Valby. Hovedforskellene på Københavns Kommunes profi lskoler og temaskole-tanken i Valbys idéoplæg er; At temaskoletankegangen inkluderer alle skoler i Valby, mens profi lskolerne udvælges af Københavns Kommune på baggrund af ansøgninger. At temaskolerne i Valbys idéoplæg tænkes fi nansieret inden for de pågældende skolers eget budget, mens profi lskolerne tilføres ekstra fi nansiering fra kommunalt hold. At temaskolernes særlige tema udvælges med udgangspunkt i den enkelte skoles ressourcer, mens profi lskoleudbuddet fastlægges centralt. Der er lokalt i Valby et ønske om at indgå i dialog med Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning om udvikling af et konkret udspil til en ændret skolestruktur i Valby. Derudover peges lokalt på, at det lokale udviklingsarbejde kan udføres i samarbejde mellem Distrikt Valby, Valbys folkeskoler, lokale kulturinstitutioner og erhvervsvirksomheder mv. Valby Lokaludvalg skal agere sparringspartner i processen, mens skolerne og Distrikt Valby skal udgøre den primære drivkraft. Valbys lokale idéoplæg til en ny skolemodel indeholder fi re elementer. Der er arbejdet med de fi re elementer som dele af en sammenhængende model og lokalt ønskes derfor, at de fi re elementer betragtes i en helhed. Lobna Hussein Al-Ali Bydelskatalog 19

22 VALBY-MODELLENS FIRE ELEMENTER Nærskolebegrebet Nærskolen er det bærende element i Valbys oplæg til ny skolemodel, og der arbejdes med Valby som ét stort skoledistrikt. Dette betyder, at de eksisterende grundskoledistrikter opbrydes og erstattes af ét stort skoledistrikt, der rummer hele det nuværende distrikt Valby. Indenfor dette skoledistrikt skal være et udbygget formaliseret samarbejde mellem de enkelte skoler. I forbindelse med etableringen af Valby som et stort skoledistrikt, skal der lægges vægt på sikre skoleveje og et fortsat godt og trygt miljø og skole-hjem samarbejde. Implementering af denne model vil kræve de fornødne dispensationer fra eksisterende lovgivning. Dette forudsætter, at der med udgangspunkt i Børne- og Ungdomsforvaltningen igangsættes en proces, der har til formål at udarbejde et konkret udspil til en ændret skolestruktur for Valby. Lobna Hussein Al-Ali Valbys skoler som temaskoler Valbys model indeholder forslag om, at alle Valbys skoler omdannes med udgangspunkt i den enkelte skoles ressourcer og interessefelt til temaskoler. Begrebet temaskoler henviser her til folkeskoler, der på den ene side fastholder folkeskolens kerneydelser og forpligtigelser, og på den anden side er kendetegnet ved en særlig toning, eksempelvis naturvidenskab, det musisk-kreative eller det sproglige felt. Lærere og elever kan efter en specifi k model indgå i undervisningsforløb, der tager udgangspunkt i nærskolernes forskellige temaer. Tanken med temaskolerne er, at eleverne kan tilbydes undervisning af en høj faglig standard og samtidig - på tværs af Valby - får mulighed for at danne faglige og sociale fællesskaber baseret på fælles faglige præferencer og kompetencer. De organisatoriske rammer for ledelse, dannelse af lærerteams m.v. skal nærmere uddybes og afklares, hvilket man lokalt ønsker at indgå i en dialog med Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning om. Børn, lærere, forældre og skoler skal involveres i at tage del i arbejdet med at udvikle 20 Bydelskatalog

23 profi ler på de enkelte skoler. Temaskolens spidskompetencer og samspillet med folkeskolernes kerneydelser og faglighed for alle skal afdækkes og videreformidles som et led i denne proces. Valbys skoler som centrale kulturelle mødesteder og aktivitetscentre for lokalsamfundet - også efter skoletid I Valbys idéoplæg til en ny skolemodel ses skolerne som mulige kulturelle mødesteder og aktivitetscentre for lokalsamfundet. Der peges på, at fritids- og aktivitetstilbud på skolerne efter skoletid vil skabe fællesskab og dialog i lokalsamfundene. Samtidig kan problemer med rodløse og utilpassede unge uden adgang til fritidsfaciliteter i deres nærmiljø imødekommes. Den primære udfordring for implementering af dette element er at løse de organisatoriske og administrative arbejdsopgaver, der er forbundet med at holde skolerne åbne udenfor skoletid. En del af løsningen kan være at mobilisere og anerkende lokale kræfter og ildsjæle samt at inddrage lokale foreninger, institutioner, virksomheder etc. Valbys skoler og det omgivende samfund Der peges i Valbys idéoplæg til en ny skolemodel på, at Valbys folkeskoler med fordel kan udvikle tætte partnerskaber med relevante eksterne aktører såsom erhvervsvirksomheder, kreative miljøer, videregående uddannelser samt klub- og foreningsliv. Udgangspunktet for sådanne partnerskaber kan være den enkelte skoles profi l. Den primære udfordring for realisering af dette element er at identifi cere relevante samarbejdspartnere og i forlængelse heraf sikre forpligtende, længerevarende og konstruktive partnerskaber. Disse partnerskaber skal udvikles i gensidig dialog mellem den enkelte skole og de respektive samarbejdspartnere. Denne proces kan understøttes af oprettelsen af en central konsulenttjeneste, der har til formål at formidle og etablere kontakten mellem folkeskolerne og relevante eksterne aktører. Elever, lærere, forældre og skoleledere kan i samarbejde med eksempelvis forskningsmiljøer, lokale kulturinstitutioner og det lokale erhvervsliv (eksempelvis som udbyder af praktikpladser og/eller undervisningsforløb), udgøre drivkraften bag udviklingen af bydelens folkeskoler som undervisningstilbud, som mødesteder og som fritidstilbud for bydelens lokalsamfund efter skoletid. SAMMENHÆNG MED KOMMUNEPLANSTRATEGI 07 Skoletemaet i Valby Bydelsplan understøtter Københavns visioner om at være et mangfoldigt bysamfund og derigennem kommuneplanstrategiens tema BYEN FOR ALLE, idet der i temaet er fokus på folkeskolen som udgangspunkt for fællesskaber og aktiviteter i bydelen også efter skoletid. Temaet er herigennem også i tråd med centrale elementer af bydelsplanens idrætstema. Endvidere er der i temaet fokus på etablering af partnerskaber med erhvervslivet, hvilket kan understøtte kommuneplanstrategiens tema om DEN DYNAMISKE BY og visionen om udvikling af København som en dynamisk international vidensby. Centrale elementer i temaets formål, såsom ønsket om at skabe en attraktiv folkeskole for alle, er endvidere i tråd med Københavns Kommunes strategi om Faglighed for alle. Bydelskatalog 21

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune: KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6 Idrætspolitik 2010 1 Indholdsfortegnelse Byrådets forord 3 Perspektiver og udfordringer 4-5 Fokus- og indsatsområder 6 Organisering via Karizma Sport 7 Idrætsanlæg og træningsfaciliteter 7 Ledere og trænere

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde.

Læs mere

33l. Folkeoplysningspolitik

33l. Folkeoplysningspolitik 33l Folkeoplysningspolitik Godkendt af Byrådet den 1. oktober 2012 1 Forord Med den seneste ændring af folkeoplysningsloven er rammerne lagt for en ny folkeoplysningspolitik, der både favner de frivillige

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Integrationspolitik. Furesø Kommune

Integrationspolitik. Furesø Kommune Integrationspolitik Furesø Kommune Udkast til behandling på udvalgsmøder september 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kommunens syn på integration 3 Vision for integrationsområdet 3 Sundhedstjenesten

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Idrætspolitik Idrætten har en egenværdi, som det er vigtigt at tage udgangspunkt i. Idræt bygger på demokrati, samvær og gode oplevelser.

Læs mere

Ansøgning om midler til en særlig indsats omkring Kulbanevej i Valby ( )

Ansøgning om midler til en særlig indsats omkring Kulbanevej i Valby ( ) Ansøgning om midler til en særlig indsats omkring Kulbanevej i Valby (2012-2014) Børne- og Ungdomsudvalget ønsker hermed at ansøge Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen om i alt 600.000 kr. til

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Indholdsfortegnelse 1. Ringsted Kommunes overordnede mål med integrationspolitikken er:...3

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde

Puls, sjæl og samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd.

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. Bogtrykkergården afd. 108 Bagergården afd. 142 Rådmandsbo 3B Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. 127 HELHEDSPLAN FOR MIMERSGADEKVARTERET Med Helhedsplanen for Mimersgadekvarteret

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Bjarkesvej 2, 3450 Allerød Tlf: 48 10 01 00 E-mail: kommunen@alleroed.dk Telefax: 48 14 02 08 Sagsbeh. mies Lok.nr. 178 Dato: 10. november 2009 NOTAT Allerød Integrationspolitik

Læs mere

Forslag til. Folkeoplysningspolitik

Forslag til. Folkeoplysningspolitik Forslag til Kerteminde Kommune 231111 2011-19114 1440-29400 1 Vision, værdier og målsætninger for folkeoplysningsområdet i Kerteminde Kommune 2 Indledning Aktiviteterne inden for fritidslivet opstår i

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls Sjæl Samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted

Læs mere

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT KOLDING KOMMUNE POLITISKE FOKUSOMRÅDER

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT KOLDING KOMMUNE POLITISKE FOKUSOMRÅDER POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT 1 FYSISKE RAMMER Hvordan udvikler vi bygninger og offentlige rum, så de understøtter og bidrager til fritids-

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal

Læs mere

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune Integrationspolitik for Tønder Kommune Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Indsatsområder... 4 Boligplacering... 4 Modtagelsen... 5 Danskundervisning... 6 Beskæftigelse... 6 Børn, unge og uddannelse...

Læs mere

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Indledning Ballerup Kommune har tradition for at udvikle kommunen og byen i dialog med borgerne. I vision 2020 hedder det, at Vi satser på mennesker. Mennesker

Læs mere

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Anne Skovbro //Direktør //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Den sammenhængende by 1. Temaer i Kommuneplan 2015 Boliger Sammenhæng Erhverv Greater

Læs mere

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling.

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling. Handicappolitik for Herning Kommune December 2007 Indledning Med opgave- og strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 overtog Herning Kommune en lang række nye opgaver på handicapområdet fra Ringkjøbing

Læs mere

Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger

Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Baggrund Integrationspolitikken skal være med til at understøtte Jammerbugt Kommunes overordnede vision

Læs mere

Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg

Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg Notat Den socialt bæredygtige by Strategioplæg I dette notat sættes den strategiske ramme for udviklingen af en plan for den socialt bæredygtige by. Notatet er struktureret på følgende måde: Først præsenteres

Læs mere

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE - BYRÅDET Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune I Solrød Kommune er der kultur- og fritidstilbud til alle borgere overalt i kommunen. I fritids- og kulturlivet vokser vi fra barnsben

Læs mere

KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN. Horsens Kommunes Idrætspolitik

KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN. Horsens Kommunes Idrætspolitik KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN Horsens Kommunes Idrætspolitik December 2006 Indholdsfortegnelse 1. Mission... 3 2. Vision... 3 3. Målsætninger og indsatsområder... 3 3.1 Breddeidræt:... 3 3.1.1 Målsætning...

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

IDRÆTSPOLITIK. Vejle Kommunes Idrætspolitik Frivillige - Fællesskab - Aktivitet

IDRÆTSPOLITIK. Vejle Kommunes Idrætspolitik Frivillige - Fællesskab - Aktivitet IDRÆTSPOLITIK Vejle Kommunes Idrætspolitik 2013-2016 Frivillige - Fællesskab - Aktivitet INDHOLD 14 3 Forord 4 Indledning 5 Temaer 6 Frivillige 10 8 Idrætsfaciliteter 10 Breddeidræt 16 14 Eliteidræt I

Læs mere

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Forord Livsmod, glæde, handlekraft og kvalitet. Det er nøgleordene i arbejdet for og blandt ældre og handicappede. Det er bærende

Læs mere

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4 1 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Målsætninger... 3 Rammer for folkeoplysende virksomhed... 3 Udvikling af folkeoplysningen... 4 Folkeoplysningen i samspil med øvrige politikområder... 4 Afgrænsning

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur Folkeoplysningspolitik 2012-2016 Center for Børn & Kultur 1 Indhold Formål...3 Borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter...4 Rammer for foreningsarbejdet...6 Samspil mellem foreninger og selvorganiserede

Læs mere

Socialt udsatte boligområder

Socialt udsatte boligområder Socialt udsatte boligområder Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper

Læs mere

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Trafik - altid en grøn vej. Politik Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. Et aktivt Seniorliv Alle seniorer i Svendborg Kommune. Mål og Visioner At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. At seniorer er aktive deltagere og medskabere i udvikling

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken

Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken Ansøgning til en boligsocial indsats fra 2013 1. Problemkomplekset 1.1 Hvilke problemer ønskes løst/afhjulpet? På Nørremarken ligger der 3 almene boligafdelinger

Læs mere

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv 1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK 2012

INTEGRATIONSPOLITIK 2012 INTEGRATIONSPOLITIK 2012 Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune besluttede i november 2010, at der skulle udarbejdes en samlet integrationspolitik for Nordfyns Kommune. Politikken er blevet

Læs mere

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. Ringkøbing-Skjern Kommune

SAMARBEJDSAFTALE. Ringkøbing-Skjern Kommune SAMARBEJDSAFTALE Ringkøbing-Skjern Kommune 1 1. Indledning: Ringkøbing-Skjern kommune og Frivilligcenter Ringkøbing-Skjern ønsker med denne samarbejdsaftale at sikre et godt og nært samarbejde, byggende

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Revidering af Ballerup Kommunes. Ungdomspolitik

Revidering af Ballerup Kommunes. Ungdomspolitik Revidering af Ballerup Kommunes Ungdomspolitik 2002-2005 Ballerup Kommune, Det Ungdomspolitiske Udvalg September 2002 Layout: Sussi Bensimon Fotos: Janne Schwaner Tryk: T & T Oplag: 750 Informationer kan

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 FREMTIDENS VOLLSMOSE EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg Bilag 2: Forslag til revideret Kommissorium for Lokaludvalg Kommissorium for Lokaludvalg På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

Områdefornyelse i Københavns Kommune

Områdefornyelse i Københavns Kommune Områdefornyelse i Københavns Kommune Målsætningerne for Politik for Udsatte Byområder er, at: De udsatte byområder skal løftes til københavnerniveau Der skal være uddannelse og beskæftigelse til alle De

Læs mere

Amager Partnerskab. - partnerskabsaftale

Amager Partnerskab. - partnerskabsaftale Amager Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om Partnerskab for Amager Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København og boligforeningen 3B indgår med denne aftale et forpligtende partnerskab for

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a. 15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik SILKEBORG KOMMUNE Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik 2 Handlekatalog til realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommunes idræts-

Læs mere

gladsaxe.dk Ungestrategi

gladsaxe.dk Ungestrategi gladsaxe.dk Ungestrategi 2015-2019 Indhold Indledning... 3 Strategi med bredt sigte... 3 Fælles udfordringer på ungeområdet... 3 Sammenhæng til andre politikker og strategier... 3 Strategiens målgrupper...

Læs mere

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Visioner Folkeoplysningsudvalget har på udvalgsmøderne i december 2014 og januar 2015 beskæftiget sig med de overordnede visioner for arbejdet med Fritidspolitik

Læs mere

Høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi offentlig høring

Høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi offentlig høring Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Att. Marc Jørgensen Sundholmsvej 8 2300 København S E-mail ZH3T@okf.kk.dk www.avlu.dk Høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi 2014 - offentlig høring Amager Vest

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere