AN YDELSPL BYDELSPLAN FOR VALBY 2009 B

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AN YDELSPL BYDELSPLAN FOR VALBY 2009 B"

Transkript

1 BYDELSPLAN BYDELSPLAN FOR VALBY 2009

2 BYDELSPLAN FOR VALBY Udarbejdet af: Bydelsplanen er udarbejdet i et samarbejde mellem Valby Lokaludvalg og Center for Byudvikling, Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune på baggrund af input fra Valbys borgere Udgivet af: Københavns Kommune Redaktion og tilrettelæggelse: Center for Byudvikling, Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune Grundkort og illustrationer: Center for Byudvikling, Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune Fotos: Se de enkelte fotos

3 BYDELSPLAN FOR VALBY 2009

4 MANCHET FORORD OVERSKRIFT 1A Københavns Kommune 2 Den tænkende storby Hovedstruktur 09

5 AF OVERBORGMESTEREN AF LOKALUDVALGSFORMANDEN København vokser i disse år og står stærkere internationalt. Den hastige udvikling til trods skal København fortsat være en god by at bo og arbejde i. Udviklingen må ikke udslette de lokalidentiteter og lokale særpræg, der gør København til en spændende, levende og historisk by. Bydelsplanen udtrykker bydelens identitet og giver mulighed for at borgerne kan udtrykke sig om deres ønsker og drømme for udviklingen af deres bydel. Københavns bydele er en del af en større helhed. Bydelsplanerne skal skildre bydelenes særkender med afsæt i kommuneplanstrategien og de overordnede målsætninger og strategier for København. Københavns Kommune benytter derfor betegnelsen 10 i én 10 bydele i én stor metropol. Med bydelsplanlægningen styrker vi nærdemokratiet og dialogen mellem politikerne i Borgerrepræsentationen og borgerne. Lokaludvalgene spiller her en vigtig rolle som bindeleddet mellem Rådhuset og byens borgere, og lokaludvalgene har stået for borgerinddragelsen i forbindelse med bydelsplanlægningen. I de enkelte bydele har der været arrangeret møder, hvor borgere, BR-politikere og lokaludvalgsmedlemmer har haft lejlighed til at drøfte visioner og holdninger til bydelenes og byens fremtid. Borgerrepræsentationen kan bruge bydelsplanerne til at forstå, hvilken retning bydelene ønsker at bevæge sig i. Jeg er derfor overbevist om, at bydelsplanerne kan medvirke til at forbedre planlægningen og skabe en øget forståelse for de mange forskellige behov og ønsker, der fi ndes i en stor by som København. Valby er en bydel i rivende udvikling. Valby Lokaludvalg arbejder for, at bydelen udvikles med udgangspunkt i dens særegne historie, karaktertræk og ressourcer og i tæt dialog og samarbejde med Valbyborgerne. Valby Lokaludvalg ser bydelsplanen som et godt redskab til at opnå målsætningerne. Tilblivelsen af den ny bydelsplan for Valby har vist, at Valbys borgere er engagerede og visionære, når det gælder bydelens udvikling. Over 1000 Valbyborgere har bidraget til bydelsplanen med såvel små som store ideer. Arbejdet med bydelsplanen har på alle måder vist, at nærdemokratiet i Valby er stærkt og effektivt også når det er mere komplekse og vanskelige problemstillinger, der er til debat. På Valby Lokaludvalgs vegne vil jeg gerne takke borgerne for den store opbakning, de har vist - ikke bare Valby Lokaludvalg men hele bydelen Valby i forbindelse med arbejdet med bydelsplanen. Det store engagement betyder, at vi i dag står med en bydelsplan, der på alle måder kan siges at være et udtryk for en samlet Valbyplan for bydelens fremtid. Netop derfor håber Valby Lokaludvalg, at bydelsplanen bliver et enestående redskab, der kan sikre, at Valbys stemme høres når politikere og forvaltninger i Københavns Kommune træffer beslutninger, der har betydning for Valby. Under arbejdet med bydelsplanen har Valby Lokaludvalg oplevet et godt og konstruktivt samarbejde med Københavns Kommune, Borgerrepræsentationen og de enkelte fagforvaltninger. Vores håb er, at dette samarbejde fortsat vil udvikles og styrkes, og at såvel kommunens politikere som forvaltninger vil arbejde for at virkeliggøre Valbyborgernes visioner for bydelen til gavn for Valby og for København. Ritt Bjerregaard Ejner Jensen

6 INDHOLD Margrete Bech 4 Miljøvurdering miljøvurdering 09

7 PRÆSENTATION BYDELSVISION BYDELSKATALOG Trafi k Skole Idræt Integration Almene boligområder Bæredygtighed og miljø Byrum og stier Udviklingen af by- og boligområder DIALOG OG SAMARBEJDE

8 MANCHET PRÆSENTATION OVERSKRIFT 1A Emma Petrine Søgaard Jensen 6 Præsentation

9 PRÆSENTATION AF VALBY BYDEL VALBY - EN BY I BYEN Valby er en bydel med en stærk og veldefi neret identitet. Valby er historisk udsprunget af landsbyen ved Valby Langgade og Annexstræde, Nordisk Film og Tingstedet og senere formet af hundredeoghalvtreds års industri ved Carlsberg, FL Smidth, Porcelænsfabrikken, gasværket, bomuldsspinderierne og andre af industrialiseringens kæmper. I disse år forvandles de gamle industriområder til kreative miljøer og nye, spændende kvarterer, udformet i dialog med de lokale aktører. Valby har udviklet sig med respekt for sit ophav som gammel industriby. Sushi-barerne har ikke fortrængt kroerne. I Valby ligger klassiske villaområder, store almene boligområder, andelsboligforeninger og ejerlejligheder side om side. Valby er i dag en attraktiv bydel, som tiltrækker ressourcestærke borgere. Bydelen har en befolkning på ca beboere (2008) og en varieret befolkningssammensætning. I Valby er der plads til alle. Her bor unge, voksne, ældre, indvandrere, arbejdsløse, selvstændige og mange andre grupper side om side. I Valby møder man således ikke bare hele Danmark høj som lav, ung som gammel men hele verden. Valbys diversitet afspejles i bydelens kvarterer, der hver har særlige karaktertræk og ressourcer. Valby er et trafi kknudepunkt, og det er derfor nemt at komme til og fra bydelen uanset om man benytter offentlig transport eller bil. Men trafi kken er også Valbys største udfordring og en daglig gene for Valbys borgere. Valby gennemskæres af store trafi kårer og mange jernbaner, der virker opsplittende for bydelen. Valby indeholder mange af storbyens muligheder for aktivitet. Valby er en bydel med mange kreative miljøer med plads til eksperimenterende gallerier, kunstnere og teaterfolk både på professionelt og amatør niveau. De kreative miljøer giver udslag i spændende tilbud indenfor kunst, kultur, idræt og teater. Valby har et aktivt foreningsliv og en stærk tradition for deltagelse i nærdemokrati og samarbejde på tværs af alle lokalsamfundets aktører. Valby er storby og provins på samme tid. Kigger du den ene vej, er der fri adgang til metropolens pulserende liv og mange tilbud kigger du den anden vej, er der lys, luft, parker, vand og plads til familielivet. Også i sind er Valby en grøn bydel med et stort fokus på bæredygtighed og miljø. Valby er en BY I BYEN. En bydel med en stærk identitet og en bydel, der smager af både storby og provins. Præsentation 7

10 SOCIOØKONOMISKE FORHOLD I VALBY OG HELE KØBENHAVN Figuren til højre viser gennemsnittet i Valby på en række parametre set i forhold til Københavns Kommunes gennemsnit. Den røde linje viser Valbys gennemsnit, og den sorte linje viser Københavns Kommunes gennemsnit. Figuren viser, at Valby er en befolkningsmæssigt bredt sammensat bydel. Dette skyldes bl.a., at Valby har et varieret udbud af boliger hvad angår typer, størrelser, ejerforhold og prisleje. Det generelle billede er, at Valby socio-økonomisk ligger tæt på kommunens gennemsnit på de fl este parametre. Valby har en mindre andel af studerende og en mindre andel af personer med videregående uddannelse end København som helhed. Samtidig har bydelen relativt fl ere førtidspensionister. På de øvrige parametre ligner Valby gennemsnittet for København. Singler med børn Ældre singler Husstandsindkomst årige 4 vær.+ boliger 0-5 årige Har videregående uddannelse Studerende Førtidspensionister Fra ikke-vestlige lande Kontanthjælpsmodtagere Ledighedsprocent København i alt Valby Tabellen nedenfor viser de tal, der ligger til grund for fi guren. Parameter Beskrivelse Valby Hele København 1 Gennemsnitlig bruttoindkomst pr. husstand (2004-tal) Pct. 4 vær. og derover (2007-tal) 22,5 23,5 3 Pct. af årige med videregående uddannelse (2005-tal) 27,6 31,7 4 Pct. af årige under uddannelse (2005-tal) 16,3 19,9 5 Pct. førtidspensionister af årige (2007-tal) 6,4 5,4 6 Pct. af årige på kontanthjælp (2006-tal) 11,9 12,0 7 Pct. arbejdsløse af arbejdsstyrken (2005-tal) 4,8 5,2 8 Pct. indvandrere fra ikke vestlige lande (2007-tal) 14,6 14,0 9 Pct. singler blandt årige (2007-tal) 62,8 61,9 10 Pct. singler med børn af børnefamilier (2005-tal) 31,1 27,9 11 Pct. 0-5 årige (2007-tal) 7,2 7,3 12 Pct årige (2007-tal) 46,8 47,8 8 Præsentation

11 ... KORT OVER VALBY Peter BangsVej Roskildevej Valby Langgade Vigerslevvej ej Valby Langgade Vigerslev Allé Vigerslev Allé Gammel Køge Landevej Carl Jacobsens Vej Holbækmotorvejen Folehaven Ellebjergvej Gammel Køge Landevej 0 500m 1.000m Præsentation 9

12 MANCHET BYDELSVISION OVERSKRIFT 1A Lobna Hussein Al-Ali 10 Vallby Bydelsplan Kommuneplan 09

13 VALBY EN BY I BYEN VALBY SKAL VÆRE EN MANGFOLDIG BYDEL MED PLADS TIL FORSKELLIGHED. VALBY SKAL VÆRE EN GRØN BYDEL, DER HÆNGER SAMMEN PÅ KRYDS OG TVÆRS - BÅDE FYSISK OG SOCIALT. VALBY SKAL HAVE ET ANSVARLIGT OG AKTIVT LOKALSAMFUND. HER SKAL BORGERNE, MED UDGANGSPUNKT I STÆRKE FÆLLESSKABER PÅ TVÆRS AF GENERATIONER OG KULTURER, TAGE MEDANSVAR FOR BYDELENS POSITIVE UDVIKLING OG TRIVSEL. Valbys vision kan præciseres gennem følgende fi re principper, der er gennemgående for bydelsplanens temaer. FORANDRING MED RESPEKT FOR HISTORIEN Valby er under forandring. Gamle industriområder omdannes til nye spændende boligområder. Trods disse forandringer skal Valby fortsat have en stærk identitet, som en veldefi neret by i byen med smag af både storby og provins. I Valby skal der være plads til både villaer, almene boliger og ny og spændende arkitektur. Det gamle Valby skal omdannes nænsomt og med respekt for det gamle til nye, tidssvarende miljøer med vægt på kultur, bæredygtighed og mangfoldighed. STYRKELSE AF DET LOKALE ENGA- GEMENT OG NETVÆRK I BYDELEN Valby er en bydel, hvor der fortsat skal være plads til alle. I Valby skal generationer og kulturer kunne leve sammen side om side med respekt for hinanden og med særlig hensyntagen til grupper med særlige behov. Valby skal fortsat være karakteriseret ved et aktivt og mangfoldigt forenings- og kulturliv og et velfungerende nærdemokrati. Valbys aktive kultur-, forenings- og fritidsliv er med til at udvikle bydelen og skabe tryghed og sammenhængskraft. Dette skal styrkes fremover. RUM TIL UDFOLDELSE Valby skal indeholde storbyens kreativitet med rum og muligheder for udfoldelse og deltagelse på en måde, der appellerer til bydelens borgere og til et bredere publikum. Der skal derfor være attraktive friarealer i bydelen, der giver mulighed for og indbyder til forskellige former for aktiviteter. FYSISK SAMMENHÆNG I BYDELEN Grundet Valbys beliggenhed vil bydelen også fremover være et centralt trafi kknudepunkt for trafi k til og fra København. Valbys helhed og identitet skal bevares og prioriteres i forbindelse med udviklingen af nye tog- og vejstrækninger. Fysisk sammenhæng i bydelen er en forudsætning for at bevare en samlet identitet og en stærk fællesskabsfølelse i hele bydelen. Derfor skal der skabes sammenhængende forbindelser både for fodgængere, cyklister, brugere af offentlig transport og bilister, og det skal være muligt at bevæge sig trygt og sikkert via grønne forløb. HVAD ER EN BYDELSVISION? Hver bydelsplan indeholder en bydelsvision. Bydelsvisionen udtrykker bydelens værdigrundlag, og hvilken retning bydelen i fremtiden ønsker at udvikle sig i. Der foreslås nogle principper, som danner grundlag for den fremtidige udvikling. Bydelsvisionen afspejler på den ene side bydelens egenidentitet og på den anden, hvordan bydelen kan medvirke til at trække København i den retning, som Borgerrepræsentationen har givet i den til enhver tid gældende kommuneplanstrategi. Bydelsvision 11

14 MANCHET BYDELSKATALOG OVERSKRIFT RI 1A HVAD ER ET BYDELSKATALOG? Hver bydelsplan indeholder et bydelskatalog. Bydelskataloget er en uddybning af visionens principper og redegør tematisk for, hvordan visionen kan blive til virkelighed. Katalogets temaer går tættere på og giver konkretiseringer af både bydelsvision og kommuneplanstrategien. Det giver en retning for både Lokaludvalgets videre arbejde, for Borgerrepræsentationens syn på bydelen og anledning til rig diskussion og videre debat om bydelens fremtidige udvikling med bydelens borgere. Både bydelsvision og bydelskatalog baserer sig på en omfattende borgerdeltagelsesproces - den lokale proces - i løbet af Borgere har ved en række anledninger og metoder kunne ytre sig om deres ønsker og drømme for deres bydel. Disse mange inputs har givet indhold til bydelsplanen og indgår i visionen og katalogets temaer. Når der i bydelsplanen henvises til et lokalt ønske eller ideer fra den lokale proces er det således ønsker og ideer, der er fremkommet i løbet af denne lokale proces, der henvises til. Læs mere om borgerdeltagelsen på side 46-47: Dialog og samarbejde. På baggrund af den overordnede vision om at fastholde Valbys identitet som en by i byen, har Valby Lokaludvalg i samarbejde med bydelens borgere identifi ceret otte temaer som centrale indsatsområder. Temaerne og målsætningerne for dem præsenteres på de følgende sider. Sissel M. Dargis 12 Bydelskatalog alog

15 TRAFIK SKOLE IDRÆT INTEGRATION BÆREDYGTIGHED OG MILJØ BYRUM OG STIER ALMENE BOLIGOMRÅDER UDVIKLINGEN AF BY- OG BOLIGOMRÅDER Bydelskatalog 13

16 TRAFIK Miklas Thorlund Nielsen OVERORDNET MÅLSÆTNING FOR TRAFIKKEN Trafi kken i Valby skal være baseret på en attraktiv og velfungerende kollektiv trafi k, gode og sikre forhold for cyklister og fodgængere samt veje, der er fremkommelige og indgår i et sammenhængende og bæredygtigt trafi ksystem i København. Målsætning biltrafik Biltrafi kkens stigning skal dæmpes som led i et bæredygtigt trafi ksystem, hvor den nødvendige biltrafi k kan afvikles uden unødige trængselsproblemer og med færrest mulige gener for borgere og øvrige trafi kanter. Målsætning kollektiv trafik Den kollektive trafi k skal bidrage med ambitiøse og attraktive transportmuligheder, der hurtigt og konkurrencedygtigt bringer borgerne rundt i Valby og København. Målsætning bløde trafikanter Det skal være sikkert og attraktivt at færdes til fods og på cykel i Valby. 14 Bydelskatalog

17 BAGGRUND Valby er en bydel, hvor trafi kken sætter sit præg på hverdagen. Bydelen er gennemskåret af jernbaner og store veje, og det er en udfordring at skabe sammenhæng og forbindelser mellem de forskellige kvarterer. Jernbanerne giver dog også gode muligheder for at benytte den kollektive trafi k, idet der stort set ikke er et område i Valby, som ikke ligger i nærheden af en station. Borgerne i Valby oplever allerede i dag en række negative konsekvenser af trafi kmængden. Der er dagligt trængsel på vejene, som gør det svært at komme frem i bil og bus, og som gør det vanskeligt at krydse vejene for fodgængere og cyklister. Samtidig belaster trafi kken borgerne på gaderne og i de tilgrænsende boliger med støj og luftforurening. Trafi kmængden i Valby kan forventes at stige i de følgende år. Eksempelvis viser Københavns Kommunes trafi k- prognoser, at hverdagsdøgntrafi kken på Gl. Køge Landevej mellem Ellebjergvej og Vigerslev Allé kan forventes at stige fra ca køretøjer i 2007 til ca køretøjer om år. Denne stigning er i høj grad forårsaget af den generelle trafi kudvikling i København. Der er i fremskrivningen ikke taget højde for eventuelle begrænsninger som følge af evt. trængselsafgifter. Der er lokalt udtrykt bekymring for, at de store udviklingsområder i og omkring Valby eks. på Carlsberg, F.L. Smidth-grunden, Grønttorvet og omkring Ny Ellebjerg Station vil skabe trafi kale problemer i Valby. For at imødekomme denne bekymring er det i forbindelse med forslag til Kommuneplan 2009 vedtaget, at Københavns Kommunes Trafi k- og Miljøforvaltning skal udarbejde en analyse af byudviklingens trafi kale konsekvenser i Valby. Samtidig skal gøres opmærksom på, at Københavns Kommune lægger vægt på, at udviklingen af disse områder sker stationsnært for at styrke brugen af kollektive transportformer til og fra disse områder. Formålet med temaet er at arbejde med sammenhængende løsninger, der reducerer gener fra biltrafi kken og stiller gode og attraktive alternativer til rådighed i form af moderne kollektiv trafi k og trygge og sammenhængende ruter for cyklister og fodgængere. FORSLAG TIL HANDLING Valby Lokaludvalg ønsker at indgå i en dialog med Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning om udarbejdelse af en Trafi k- og Byrumsplan for Valby for at komme mere i dybden med strategier på det trafi kale område, end det nås med dette tema. I en sådan plan kan arbejdes med løsninger på de trafi kale problemer, der kan styrke sammenhængen i Valby. Biltrafik Det er væsentligt at arbejde på løsninger, der kan reducere trafi kmængden på vejene eller i det mindste dæmpe stigningen. Samtidig er det vigtigt, at belastningen for boligområderne langs de veje, hvor der stadig vil være megen trafi k, minimeres. Dette kan ske ved at reducere støj og os gennem eksempelvis fartdæmpning og indretning af intelligente trafi ksystemer. En generel sænkning af biltrafi kken kan ske effektivt ved etablering af en betalingsring. Etablering af betalingsring kan suppleres af attraktive alternativer til bilkørsel, fx i form af højklassede kollektive forbindelser, park and ride-faciliteter og gode cykelruter for at sikre en virkning. Lokalt peges på, at det er vigtigt, at en eventuel betalingsring placeres, så hele Valby får glæde af virkningen, og yderligere opdeling minimeres. Kollektiv trafik En moderne storby er kendetegnet ved, at man hurtigt og effektivt kan komme rundt i byen med kollektiv trafi k. Valby er allerede godt betjent med kollektiv trafi k, men det er vigtigt, at også de nye udviklingsområder i bydelen kobles på et effektivt og moderne trafi ksystem af højklassede løsninger, så de kan bidrage positivt til byen med en mindre bilandel end i den øvrige by. EKSEMPLER PÅ IDÉER FRA DEN LOKALE PROCES TIL OPNÅELSE AF MÅLSÆTNINGER FOR BILTRAFIKKEN: nedsættelse af hastigheden til 50 km/t på Ring 2 og øvrige større veje og til 40 km/t inde i alle boligområder belægning med støjdæmpende asfalt på det overordnede vejnet fl ere stilleveje trafi ksanering af det centrale Valby udvidelse af miljøzonen til hele Valby Bydelskatalog 15

18 KORT OVER TRAFIKSTRØMME I VALBY EJ ILDEV ROSK TORVEJ K MO Æ LB HO EJ R EN GA M ME LK ØG E LA ND EV EJ ELLEBJERGVEJ ANTAL BILER. Årsdøgntrafik i Bydelskatalog

19 Lokalt peges på, at der på lang sigt kan etableres et net af letbaner i København som en højklasset løsning, der kan fl ytte passagerer over i den kollektive trafi k. På kortere sigt peges på, at der er behov for en god og effektiv busbetjening, og at vejudlægningslinier som minimum bør bevares, således at mulighed for etablering af letbaner på sigt opretholdes. Der er lokalt ønske om en letbanerute, der forbinder Valby via Carlsberg-grunden med City og metrocityring på Enghave Plads, og som føres videre ad Vigerslev Alle til Hvidovre Hospital. Endvidere udtrykkes lokalt behov for en mere sammenhængende betjening nord-syd i Valby, for bedre forbindelser til metroen ved Flintholm og for en bedre betjening af Folehaveområdet. Endvidere opleves behov for bedre stationsadgang ved nogle af de centrale stationer, eksempelvis Ny Ellebjerg og Danshøj stationer fra syd. Etablering af letbaner er på nuværende tidspunkt ikke en del af Københavns Kommunes politik. Borgerrepræsentationen besluttede i 2005 på baggrund af en større undersøgelse, at der i forbindelse med højklasset kollektiv trafi kbetjening af de tætte bydele alene skal arbejdes med metroløsninger. I 2007 besluttede Borgerrepræsentationen, at en metroløsning mod nordvest vil være at foretrække frem for en letbaneløsning, da en undersøgelse viste, at metroen ville tiltrække dobbelt så mange passagerer på denne strækning. En forudsætning for en eventuel etablering af letbaner i f.eks. Valby er desuden, at en sådan bane vil kunne indgå i et sammenhængende net af letbaner uden for Københavns Kommune. Bløde trafikanter Det skal være sikkert og attraktivt at færdes i Valby som fodgænger og som cyklist. Særlige grupper som ældre, børn og handicappede skal have særlig opmærksomhed, og deres sikkerhed skal prioriteres. For svagtseende, blinde eller kørestolsbrugere skal tilgængelighed og sikkerhed prioriteres højt. For cyklister er sammenhængende cykelruter og sikre cykelstier en vigtig faktor for trygheden. Et sammenhængende stisystem vil endvidere binde bydelen sammen. Forslag til forbedring af stiforbindelser i Valby uddybes under temaet Byrum og stier. For gående ønskes en særlig opmærksomhed på forholdene på skoleveje - f.eks. ved Lykkebo Skole og Hanssted Skole - samt forholdene i kryds, hvor der færdes mange ældre. Det bør være muligt at krydse vejbaner trygt og sikkert, og der bør derfor være fokus på uoversigtlige kryds - f.eks. kryds med dobbelte svingbaner - samt fokus på utrygge eller manglende tunneller og cykelpassager. EKSEMPLER PÅ IDÉER FRA DEN LOKALE PROCES TIL FORBEDRING AF FORHOLDENE FOR BLØDE TRAFIKANTER I VALBY: etablering af bredt fodgængerfelt i Annexstræde ved biblioteket og etablering af byrumsmæssig sammenhæng fra Spinderiet til Tingstedet etablering og forbedring af cykelstier og cykelbaner samt tilbagetrækning af stoplinjer for biler EKSEMPLER PÅ IDÉER FRA DEN LOKALE PROCES TIL STYRKELSE AF DEN KOLLEKTIVE TRAFIK: prioritering af den kollektive trafi k med busbaner, intelligente lyskryds mv. forbedring af trafi kinformationen med automatisk annoncering af stoppesteder, ventetider og etablering af effektive trafi komstigningspladser SAMMENHÆNG MED KOMMUNEPLANSTRATEGI 2007 Temaet trafi k er i tråd med temaet DEN BÆREDYGTIGE BY i Kommuneplanstrategi 2007 og Københavns Kommunes målsætning om at skabe mindre trafi k, men bedre transport. Eksempelvis kan et sammenhængende net af cykelstier medvirke til at styrke Københavns Kommunes målsætning om at få fl ere borgere til at benytte cyklen som transportmiddel. Valbys målsætninger for biltrafi kken er i tråd med Københavns Kommunes overordnede strategier på trafi kområdet, der indeholder en del af de samme virkemidler, som foreslås i temaet. Bydelskatalog 17

20 SKOLE Lobna Hussein Al-Ali MÅLSÆTNING Det skal være fedt at gå i skole i Valby! BAGGRUND I Valby har opbakningen til de lokale folkeskoler været vigende i de senere år, hvorimod fl ere og fl ere forældre melder deres børn ind på privatskoler. Denne tendens er ikke hensigtsmæssig for bydelen, da de lokale folkeskoler spiller en rolle for opbygning og fastholdelse af fællesskaber i bydelen og medvirker til at skabe sammenhængskraft i byen. Folkeskolerne bør derfor afspejle de ressourcer og kendetegn, der karakteriserer de forskellige områder i Valby. 18 Bydelskatalog

21 Formålet med temaet er at arbejde med, hvordan en attraktiv folkeskole, der virker motiverende og inkluderende for alle, kan skabes. Folkeskolen kan derved blive centrum for skabelse af fællesskaber i bydelen og fungere som drivkraft for bydelens dynamik. En tanke er desuden, at de ressourcer, interesser og muligheder, der fi ndes i lokalsamfundet, skal medvirke til at udvikle skolerne, så de bliver attraktive for alle. FORSLAG TIL HANDLING Arbejdet med skoletemaet i bydelsplanen er mundet ud i et lokalt idéoplæg til en ny skolemodel, der bygger på lokalsamfundets ressourcer og kan medvirke til skabelse af netværk og fællesskaber i bydelen. Som led i dette er der lokalt fremsat ønske om, at Valby kan udgøre en forsøgsbydel for pædagogisk udviklingsarbejde, samt om at indgå i en dialog med Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning om en nytænkning af kommunens skolemodel. Valby-modellen - Et lokalt idéforslag til en ny skolemodel Et grundlæggende element i Valbys forslag til en ny skolemodel er nærskolen og en ændring af distriktsinddelingen, således at alle Valbys skoler indgår i et fælles skoledistrikt. En ændring af distriktsinddelingen forudsætter enten dispensation fra eller et forsøg efter folkeskolelovens bestemmelser, herunder bestemmelserne om skolevalg. Et andet grundlæggende element er udvikling af temaskoler, hvor det respektive tema toner den enkelte skoles pædagogik, faglighed og organisation. Temaskole-tanken er umiddelbart i tråd med Børne- og Ungdomsudvalgets implementering af profi lskoler som led i Faglighed for alle, hvor specialiserede skoler med tydelige fagprofi ler skal være med til at gøre de enkelte skoler attraktive og unikke. Der er fra skoleåret 2009/10 oprettet tre profi lskoler i Københavns Kommune med fagprofi ler indenfor henholdsvis idræt-sundhed, naturfaglighed og musikkreativitet. Ingen af disse profi lskoler er dog placeret i Valby. Hovedforskellene på Københavns Kommunes profi lskoler og temaskole-tanken i Valbys idéoplæg er; At temaskoletankegangen inkluderer alle skoler i Valby, mens profi lskolerne udvælges af Københavns Kommune på baggrund af ansøgninger. At temaskolerne i Valbys idéoplæg tænkes fi nansieret inden for de pågældende skolers eget budget, mens profi lskolerne tilføres ekstra fi nansiering fra kommunalt hold. At temaskolernes særlige tema udvælges med udgangspunkt i den enkelte skoles ressourcer, mens profi lskoleudbuddet fastlægges centralt. Der er lokalt i Valby et ønske om at indgå i dialog med Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning om udvikling af et konkret udspil til en ændret skolestruktur i Valby. Derudover peges lokalt på, at det lokale udviklingsarbejde kan udføres i samarbejde mellem Distrikt Valby, Valbys folkeskoler, lokale kulturinstitutioner og erhvervsvirksomheder mv. Valby Lokaludvalg skal agere sparringspartner i processen, mens skolerne og Distrikt Valby skal udgøre den primære drivkraft. Valbys lokale idéoplæg til en ny skolemodel indeholder fi re elementer. Der er arbejdet med de fi re elementer som dele af en sammenhængende model og lokalt ønskes derfor, at de fi re elementer betragtes i en helhed. Lobna Hussein Al-Ali Bydelskatalog 19

22 VALBY-MODELLENS FIRE ELEMENTER Nærskolebegrebet Nærskolen er det bærende element i Valbys oplæg til ny skolemodel, og der arbejdes med Valby som ét stort skoledistrikt. Dette betyder, at de eksisterende grundskoledistrikter opbrydes og erstattes af ét stort skoledistrikt, der rummer hele det nuværende distrikt Valby. Indenfor dette skoledistrikt skal være et udbygget formaliseret samarbejde mellem de enkelte skoler. I forbindelse med etableringen af Valby som et stort skoledistrikt, skal der lægges vægt på sikre skoleveje og et fortsat godt og trygt miljø og skole-hjem samarbejde. Implementering af denne model vil kræve de fornødne dispensationer fra eksisterende lovgivning. Dette forudsætter, at der med udgangspunkt i Børne- og Ungdomsforvaltningen igangsættes en proces, der har til formål at udarbejde et konkret udspil til en ændret skolestruktur for Valby. Lobna Hussein Al-Ali Valbys skoler som temaskoler Valbys model indeholder forslag om, at alle Valbys skoler omdannes med udgangspunkt i den enkelte skoles ressourcer og interessefelt til temaskoler. Begrebet temaskoler henviser her til folkeskoler, der på den ene side fastholder folkeskolens kerneydelser og forpligtigelser, og på den anden side er kendetegnet ved en særlig toning, eksempelvis naturvidenskab, det musisk-kreative eller det sproglige felt. Lærere og elever kan efter en specifi k model indgå i undervisningsforløb, der tager udgangspunkt i nærskolernes forskellige temaer. Tanken med temaskolerne er, at eleverne kan tilbydes undervisning af en høj faglig standard og samtidig - på tværs af Valby - får mulighed for at danne faglige og sociale fællesskaber baseret på fælles faglige præferencer og kompetencer. De organisatoriske rammer for ledelse, dannelse af lærerteams m.v. skal nærmere uddybes og afklares, hvilket man lokalt ønsker at indgå i en dialog med Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning om. Børn, lærere, forældre og skoler skal involveres i at tage del i arbejdet med at udvikle 20 Bydelskatalog

23 profi ler på de enkelte skoler. Temaskolens spidskompetencer og samspillet med folkeskolernes kerneydelser og faglighed for alle skal afdækkes og videreformidles som et led i denne proces. Valbys skoler som centrale kulturelle mødesteder og aktivitetscentre for lokalsamfundet - også efter skoletid I Valbys idéoplæg til en ny skolemodel ses skolerne som mulige kulturelle mødesteder og aktivitetscentre for lokalsamfundet. Der peges på, at fritids- og aktivitetstilbud på skolerne efter skoletid vil skabe fællesskab og dialog i lokalsamfundene. Samtidig kan problemer med rodløse og utilpassede unge uden adgang til fritidsfaciliteter i deres nærmiljø imødekommes. Den primære udfordring for implementering af dette element er at løse de organisatoriske og administrative arbejdsopgaver, der er forbundet med at holde skolerne åbne udenfor skoletid. En del af løsningen kan være at mobilisere og anerkende lokale kræfter og ildsjæle samt at inddrage lokale foreninger, institutioner, virksomheder etc. Valbys skoler og det omgivende samfund Der peges i Valbys idéoplæg til en ny skolemodel på, at Valbys folkeskoler med fordel kan udvikle tætte partnerskaber med relevante eksterne aktører såsom erhvervsvirksomheder, kreative miljøer, videregående uddannelser samt klub- og foreningsliv. Udgangspunktet for sådanne partnerskaber kan være den enkelte skoles profi l. Den primære udfordring for realisering af dette element er at identifi cere relevante samarbejdspartnere og i forlængelse heraf sikre forpligtende, længerevarende og konstruktive partnerskaber. Disse partnerskaber skal udvikles i gensidig dialog mellem den enkelte skole og de respektive samarbejdspartnere. Denne proces kan understøttes af oprettelsen af en central konsulenttjeneste, der har til formål at formidle og etablere kontakten mellem folkeskolerne og relevante eksterne aktører. Elever, lærere, forældre og skoleledere kan i samarbejde med eksempelvis forskningsmiljøer, lokale kulturinstitutioner og det lokale erhvervsliv (eksempelvis som udbyder af praktikpladser og/eller undervisningsforløb), udgøre drivkraften bag udviklingen af bydelens folkeskoler som undervisningstilbud, som mødesteder og som fritidstilbud for bydelens lokalsamfund efter skoletid. SAMMENHÆNG MED KOMMUNEPLANSTRATEGI 07 Skoletemaet i Valby Bydelsplan understøtter Københavns visioner om at være et mangfoldigt bysamfund og derigennem kommuneplanstrategiens tema BYEN FOR ALLE, idet der i temaet er fokus på folkeskolen som udgangspunkt for fællesskaber og aktiviteter i bydelen også efter skoletid. Temaet er herigennem også i tråd med centrale elementer af bydelsplanens idrætstema. Endvidere er der i temaet fokus på etablering af partnerskaber med erhvervslivet, hvilket kan understøtte kommuneplanstrategiens tema om DEN DYNAMISKE BY og visionen om udvikling af København som en dynamisk international vidensby. Centrale elementer i temaets formål, såsom ønsket om at skabe en attraktiv folkeskole for alle, er endvidere i tråd med Københavns Kommunes strategi om Faglighed for alle. Bydelskatalog 21

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Integrationsindsatsen på kultur- og fritidsområdet skal ses i lyset af det

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN. Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN. Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Referat af Borgermøde afholdt d. 25. august 2014 i forbindelse med lokalplanforslag Valby Idrætspark

Referat af Borgermøde afholdt d. 25. august 2014 i forbindelse med lokalplanforslag Valby Idrætspark KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byplanlægning BILAG 7 Referat af Borgermøde afholdt d. 25. august 2014 i forbindelse med lokalplanforslag Valby Idrætspark Borgerdeltagelse:

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2012 15 MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER Oplag: 500 Udgiver: Fredericia Kommune, 2012 Grafisk

Læs mere

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag

Læs mere

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot Hotspot -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010 www.kk.dk/hotspot Hotspotprogrammet Det kortsigtede formål med Hotspot er At genskabe oplevelsen af tryghed

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. Et aktivt Seniorliv Alle seniorer i Svendborg Kommune. Mål og Visioner At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. At seniorer er aktive deltagere og medskabere i udvikling

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg Bilag 2: Forslag til revideret Kommissorium for Lokaludvalg Kommissorium for Lokaludvalg På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt

Læs mere

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik SILKEBORG KOMMUNE Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik 2 Handlekatalog til realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommunes idræts-

Læs mere

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune Seniorlivspolitik Svendborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Et aktivt seniorliv 7 Sundhed og forebyggelse 8 Omgivelser og boliger samt transport 10 Pleje og omsorg 12 Kommunikation 15 Idékatalog

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel...

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel... Ungdomspolitik Indholdsfortegnelse Forord... 4 Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5 Inddragelse og demokrati... 6 Fritid og kultur... 9 Sundhed og trivsel... 10 Skole, uddannelse og job... 13 Bolig

Læs mere

JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010. BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3

JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010. BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3 JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010 BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3 1 Indholdsfortegnelse DGI-BYEN 29. JANUAR 2010 BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE... 1

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Velkommen til VORES NYE SYDBY

Velkommen til VORES NYE SYDBY Velkommen til VORES NYE SYDBY 2 Forord I år 2005 blev Fællesorganisationens Boligforening og Slagelse Boligselskab enige om, at den samlede bebyggelse på Ærøvej indeholdende 462 boliger og udearealer trængte

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ 1. NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK = 2. BASERET PÅ BORGERDRØMME 3. SAMMENTÆNKER TRAFIK + BY NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK Idé om højklasset trafik: Gem det

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012.

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012. Godkendt i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. maj 2012. Handlekatalogets temaer (indsats = vi gør i politikken) Frivillige ledere Silkeborg Kommune letter de bureaukratiske krav til idræts- og fritidslivet

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Slagelse Kommune. Fritidspolitik. Fritidslivet - en kommunal dynamo

Slagelse Kommune. Fritidspolitik. Fritidslivet - en kommunal dynamo Slagelse Kommune Fritidspolitik Fritidslivet - en kommunal dynamo Indholdsfortegnelse Forord... s. 3 1. Fritidspolitikkens områder visioner, opgaver og mål... s. 4 Samspil og medspil... s. 4 Visionen Fritidslivet

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Én indgang for frivilligheden i København. Vision. Hvorfor. Hvordan 03-08-2011. Sagsnr. 2011-95219

Én indgang for frivilligheden i København. Vision. Hvorfor. Hvordan 03-08-2011. Sagsnr. 2011-95219 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning NOTAT Én indgang for frivilligheden i København Vision Visionen er, at alle, der arbejder med frivillighed i København, gennem et center for

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalgets. handleplan for inklusionspolitikken. politikken

Teknik- og Miljøudvalgets. handleplan for inklusionspolitikken. politikken Teknik- og Miljøudvalgets handleplan for inklusions politikken Teknik- og Miljøudvalgets handleplan for inklusionspolitikken Borgerrepræsentationen vedtog den 16. december 2010 en ny inklusionspolitik

Læs mere

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 1031 Taastrup Torv I og II 1032 Taastrup Torv Plejeboliger Opførelsesår: 2014 33 boliger 1029 Møllegården Opførelsesår: 1975 10 boliger 1028 Kongsgården Opførelsesår: 1975

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Hvor bevægelsesvenlig er din by?

Hvor bevægelsesvenlig er din by? Hvor bevægelsesvenlig er din by? Debat om ny viden og metoder Et indlæg om det bebyggede miljøs betydning for sundhed - med særlig fokus på Kolding by Slagelse 1. oktober 2009 Jens Troelsen, lektor, ph.d.

Læs mere

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor -

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor - Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014 - Ramme for investeringer i den almene sektor - Oktober 2014 Regeringens udspil til Boligaftale 2014 Sammenfatning Regeringen har siden tiltrædelsen

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj

Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj april 2013 Byrum e Inddragelsesproces, programmering og konkurrenceforløb Inddragelsesproces og programmering Indledning På de følgende sider kan du læse om de

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Idræt og bevægelse til alle

Idræt og bevægelse til alle Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2013-16 GENTOFTE KOMMUNE Forord Med Gentofte Kommunes nye idræts- og bevægelsespolitik arbejder vi målrettet videre med at skabe

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 Den Boligsociale Helhedsplan Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 2 INDHOLD Introduktion 2 Forord 2 Indledning 2 Spørgsmål & svar 4-6 Uddannelse, beskæftigelse & erhverv 8 Intro 8 Målet er

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup

Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Græshøjvej Opførelsesår: 1953 12 boliger, etagebyggeri Plejehjem, Vesterled/Valby vej Opførelsesår: 70 boliger, rækkehuse Fløng Byvej Opførelsesår: 1975 5 boliger, rækkehuse

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Enhedslisten i Amager Øst. Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer. vi gør Strandparken endnu bedre

Enhedslisten i Amager Øst. Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer. vi gør Strandparken endnu bedre Enhedslisten i Amager Øst Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer vi gør Strandparken endnu bedre vi gør plads til både busser, cykler og biler vi skaffer Amager grøn energi vi giver bydelens

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Hvidovre rød og grøn. Stem på Enhedslisten. hvidovre.enhedslisten.dk

Hvidovre rød og grøn. Stem på Enhedslisten. hvidovre.enhedslisten.dk Hvidovre rød og grøn Stem på Enhedslisten hvidovre.enhedslisten.dk Enhedslisten det vil vi Enhedslistens politik er at fremme fællesskaber og lighed på alle områder i kommunen. Vi tror på, at det skaber

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Politik for voksne med særlige behov

Politik for voksne med særlige behov Holbæk Kommunes Politik for voksne med særlige behov Indhold Forord... side 3 Centrale udfordringer... side 4 Menneskesyn... side 6 Udviklingsområder Sammenhæng i indsatsen... side 8 Livskvalitet i fællesskabet...

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Orientering om projekter med ufinansierede etaper Notatet omhandler de af Teknik- og Miljøudvalgets anlægsprojekter,

Læs mere

Odense kommunes seniorlivspolitik

Odense kommunes seniorlivspolitik Odense kommunes seniorlivspolitik Indholdsfortegnelse Forord 04-05 Indledning 06-07 Visioner og temaer 08-09 Mennesket - det aktive seniorliv 10-13 Pleje og omsorg 14-17 Byrum og boliger 18-19 Mødet med

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web Sundhedsprojekt Københavns nye Bevægelsesrum Bilag 1 - web 1 Overordnet projektbeskrivelse Sundhedsprojektet Københavns nye Bevægelsesrum Formål Projektleder Dato 28.10.08 At udvikle og etablere faciliteter

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Amager Øst Lokaludvalg vil meget gerne modtage en tilbagemelding, når endelig politisk behandling har fundet sted.

Amager Øst Lokaludvalg vil meget gerne modtage en tilbagemelding, når endelig politisk behandling har fundet sted. Børne- og Ungeforvaltningen 1. september 2011 Vedr.: høringssvar - Skoledistriktsændringer 2012-2013 Hermed fremsendes høringssvar vedr. Skoledistriktsændringer 2012-2013 Høringssvaret er udarbejdet af

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

Boligsocial profil 2012 - Frydenlund/Møllevangen/Charlottehøj

Boligsocial profil 2012 - Frydenlund/Møllevangen/Charlottehøj 7.03.13 Prækvalifikation ny boligsocial helhedsplan i Frydenlund, Møllevangen og Charlottehøj (25 afdelinger i boligorganisationerne AAB, Boligkontoret, Almenbo Aarhus, Ringgaarden, Murersvendenes Stiftelse

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA TIL FORSTADSPULJEN Ansøgningen sendes til Plankontoret, Rådhuset, Flakhaven 2, 5000 Odense C.

ANSØGNINGSSKEMA TIL FORSTADSPULJEN Ansøgningen sendes til Plankontoret, Rådhuset, Flakhaven 2, 5000 Odense C. ANSØGNINGSSKEMA TIL FORSTADSPULJEN Ansøgningen sendes til Plankontoret, Rådhuset, Flakhaven 2, 5000 Odense C. Ansøger (forening/navn) Ubberud Hallen i samarbejde med Ubberud Idrætsforening Cvr. nr. 26157705

Læs mere

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE FAMILIEBOLIGER MED PLADS TIL BÅDE ARBEJDE, FAMILIELIV OG FÆLLESSKAB Som beboer i de Kreative Familieboliger får man en unik mulighed

Læs mere