STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Humanøkologi. Revideret

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Humanøkologi. Revideret"

Transkript

1 STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Humanøkologi Revideret

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål for læringsudbytte, struktur og indhold 6.1. Uddannelsens mål for læringsudbytte 6.2. Uddannelsens struktur og indhold 7. Afgangsprojekt 7.1. for afgangsprojektet 7.2. Udarbejdelse af afgangsprojekt 8. Uddannelsens pædagogiske tilrettelæggelse 8.1. Undervisnings- og arbejdsformer 8.2. Evaluering 9. Prøver og bedømmelse 10. Merit 11. Censorkorps 12. Studievejledning 13. Klager og dispensation 14. Overgangsordninger 15. Retsgrundlag

3 Bilag Bilag 1 Obligatoriske moduler (Ob) Oversigt og gennemgang af læringsmål, indhold og omfang af de obligatoriske moduler. Bilag 2 Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område (Vf) Oversigt og gennemgang af læringsmål, indhold og omfang af de valgfrie moduler.

4 1. Indledning Teknologisk Diplomuddannelse i Humanøkologi er en erhvervsrettet videregående uddannelse udbudt efter lov om erhvervsrettede grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (VfV-loven) og efter bestemmelserne om tilrettelæggelse af deltidsuddannelser i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. Uddannelsen er omfattet af reglerne i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om diplomuddannelser. Uddannelsen hører under fagområdet for It & teknik i bekendtgørelse om diplomuddannelser. Studieordningen er udarbejdet i fællesskab af de institutioner, som er godkendt af Undervisningsministeriet til udbud af denne uddannelse. Studieordningen finder anvendelse for alle godkendte udbud af uddannelsen, og ændringer i studieordningen kan kun foretages i et samarbejde mellem de udbydende institutioner. Følgende uddannelsesinstitutioner er ved denne studieordnings ikrafttræden godkendt til udbud af Teknologisk Diplomuddannelse i Humanøkologi: - Aalborg Universitet Ved udarbejdelse af den fælles studieordning og væsentlige ændringer heraf tager institutionerne kontakt til aftagerne og øvrige interessenter samt indhenter en udtalelse fra censorformandskabet, jf. eksamensbekendtgørelsen. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse og skal indeholde de fornødne overgangsordninger. Studieordningen har virkning fra Uddannelsens formål Formålet med Diplomuddannelsen i Humanøkologi er at kvalificere den studerendes personlige og faglige kompetence til selvstændigt at varetage funktioner og udviklingsorienterede opgaver på miljørelaterede områder i såvel private som offentlige virksomheder og institutioner m.v. samt udvikleegen praksis. Den uddannede skal kunne vurdere, reflektere og anvende elementer, der indgår i miljørelaterede opgaver fra strategisk til operativt niveau. Endvidere er formålet at kvalificere den studerende til selvstændigt at indgå i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde i såvel offentlige som private virksomheder, institutioner, forvaltninger m.v. Uddannelsen giver de studerende indsigt i og viden om samspillet mellem individ, samfund, teknologi og miljø med særligt henblik på sektorer, hvor miljøspørgsmål har været mest påtrængende. Uddannelsen tilstræber at give deltagerne et overblik over temaer, teorier og metoder på miljøområdet og skal give den studerende viden om og tværfaglig forståelse af samspillet mellem menneske og miljø. Uddannelsen skal samtidig sætte den studerende i stand til at identificere, afgrænse og analysere væsentlige problemstillinger indenfor miljøområdet, herunder foretage selvstændige videnskabsteoretiske og metodiske overvejelser. Gennem arbejdet med de indlagte miniprojekter og det afsluttende 4. modul-projekt får den studerende samtidig mulighed for at gå i dybden med mere afgrænsede problemstillinger. På den måde udvikles den studerendes evne til at identificere, analysere og vurdere problemstillingerne både på basis af et generelt overblik og med udgangspunkt i specifikke metoder og tilgange. 1

5 Deltagerne vil på uddannelsen blive præsenteret for en flerhed af faglige teorier og tilgange: a) naturvidenskabelige metoder og teorier med relation til de moderne samfunds miljøproblemer, b) tekniske, planlægnings- og reguleringsmæssige teorier, metoder og procedurer, der er udviklet med henblik på at håndtere problemerne, c) teorier om individuel miljøadfærd og om samspillet mellem interessenter, sociale organisationer og offentlig miljøregulering, samt d) kulturanalytiske, filosofiske og samfundskritiske teorier og metoder med henblik på at forstå og analysere problemerne i bredere kulturhistoriske, etiske og politisk-økonomiske sammenhænge. De fire former for analyse vil blive præsenteret i sammenhæng i tilknytning til specifikke problemområder. Uddannelsen skal på den baggrund udvikle de studerendes evne til at forstå, analysere, vurdere og producere viden om miljøproblemer i et tværfagligt perspektiv. Formålet ligger inden for fagområdets formål, som fastsat i bekendtgørelse om diplomuddannelser. 3. Uddannelses varighed Uddannelsen er normeret til 1 studenterårsværk. 1 studenterårsværk er en heltidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 ECTS-point (European Credit Transfer System). ECTS-point er en talmæssig angivelse for den totale arbejdsbelastning, som gennemførelsen af en uddannelse eller et modul er normeret til. I studenterårsværket er indregnet arbejdsbelastningen ved alle former for uddannelsesaktiviteter, der knytter sig til uddannelsen eller modulet, herunder skemalagt undervisning, selvstudie, projektarbejde, udarbejdelse af skriftlige opgaver, øvelser og cases, samt eksaminer og andre bedømmelser. 4. Uddannelsens titel Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen TD Humanøkologi, og den engelske betegnelse er Diploma of Technology in Human Ecologyjf. bekendtgørelse for diplomuddannelser bilag Adgangskrav Adgang til optagelse på Den Teknologiske Diplomuddannelse i Humanøkologi eller enkelte moduler herfra er betinget af, at ansøgeren har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse mindst på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en relevant videregående voksenuddannelse (VVU) samt at ansøger har mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Institutionen kan optage ansøgere, der ikke har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse som ovenfor nævnt, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Institutionen optager endvidere ansøgere, der efter individuel kompetencevurdering i 15 a i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne har realkompetencer, der anerkendes som svarende til adgangsbetingelserne. 2

6 6. Uddannelsens mål for læringsudbytte, struktur og indhold Uddannelsen er en erhvervsrettet videregående uddannelse, der udbydes som åben uddannelse. Den udbydes ved institutionen med et omfang, der svarer til ¼ årsværk pr. semester i 4 semestre, i alt 1 årsværk. Et årsværk er en fultidsstuderendes arbejde i et år og svarer til 60 points i European Credit Transfer System (ECTS-point). Årsværket er fordelt med 30 ECTS på obligatoriske moduler, 45 ECTS på valgfrie moduler, hvoraf den studerende skal vælge 15 ECTS, og 15 ECTS på afgangsprojektet. Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter, at den studerende er begyndt på uddannelsen. Institutionen kan i særlige tilfælde dispensere herfra. Uddannelsens indhold er fordelt på 4 semestre: 1. semester: Mennesker, natur, miljø og landskab 2. semester: Vurderingsmetoder på miljøområdet 3. semester: Industriel miljøledelse, etik og international miljøpolitik 4. semester: Afgangsprojekt Hvert semester omfatter 15 ECTS og omfatter skemalagt undervisning, gruppearbejde, projektarbejde samt selvstudium og prøveforberedelse. Uddannelsen tilrettelægges således, at der tages hensyn til de studerendes muligheder for at kombinere uddannelse med tilknytning til arbejdsmarkedet. Undervisningen er praksisrelateret, og de studerendes erfaringer tilstræbes at blive inddraget i undervisningen. 1. semester: Mennesker, natur, miljø og landskab Uddannelsens 1. semester udgøres af to obligatoriske modul med to gennemgående temaer. Det ene tema er natur og landskab. Det andet tema er økologi og miljølære. Modulet er organiseret omkring 3 fælles-seminarer. Ud over fællesseminarerne, indgår en række forelæsninger, deltageroplæg og ekskursioner i modulet. Deltagerne arbejder i perioderne imellem seminarerne med individuelle opgaver eller gruppeopgaver, litteraturlæsning og andre former for selvstudium. Modulet evalueres af intern censor. Der gives karakter efter 7-trins-skalaen. Semestret afsluttes med et projektmodul. På projektmodulet skrives en projektrapport indenfor semestrets temaer. Forudsætningen for at skrive semesterprojektet er at man har deltaget i modulet Økologi og miljølære, natur og landskab. Projektrapporten kan udarbejdes individuelt eller som gruppeopgave. Projektrapporten skal have et omfang af normalsider pr. deltager. Bedømmelsen er individuel og en skriftlig opgave og evt. et praktisk produkt som udarbejdes i gruppe, gøres til genstand for en individuel prøve, hvor det er den studerendes individuelle præstation, herunder individuelle dele af et gruppefremstillet produkt, der bedømmes efter 7-trinsskalaen. Projektrapporten bedømmes af intern censor. Forudsætninger Uddannelsens adgangsbetingelser. Skal have kendskab til biologiske systemers funktionsmåde, biologisk evolution og basale energi- og stofstrømme i åbne systemer 3

7 Skal have indblik i hvordan den menneskelige påvirkning og manipulationen af biologiske systemer medfører økologiske problemer af forskellig karakter og omfang. Skal have kendskab til de faglige tilgange, som optræder indenfor natur- og landskabsforvaltningen Skal have kendskab til forskellige naturopfattelser, til forskellige former for naturidealer, og til væsentligste tilgange til undersøgelse af befolkningsgruppers natursyn Skal kunne forstå disse teorier og faglige tilgange i en sådan grad, at det bliver muligt at reflektere over deres anvendelighed i forskellige typer af praksis Skal kunne beskrive og analysere energi- og stofstrømme i sociale systemer Skal have basisfærdigheder indenfor udvalgte natur-, landskabs- og miljøvurderingsmetoder, der anvendes til indsamling og analyse af information, Skal kunne formidle miljø-, natur- og landskabsrelaterede problemstillinger til samarbejdspartnere og brugere Skal kunne analysere og agere i forhold til omverdenens engagement i problemstillinger med relation til økologi, natur og landskab Skal selvstændigt kunne udføre kvalificerede administrations-, udrednings-, ledelses-, undervisnings- og formidlingsopgaver indenfor økologi, natur- og landskabsforvaltning 2. semester: Vurderingsmetoder på miljøområdet Uddannelsens 2. semester består af to obligatoriske moduler, og er organiseret omkring 3 fællesseminarer. Deltagerne arbejder i perioderne imellem seminarerne med individuelle, -eller gruppeopgaver, litteraturlæsning og andre former for selvstudium. Det tilstræbes at give deltagerne et overblik over en række af de væsentligste miljøvurderingsmetoder og -tilgange, herunder Samfundsøkonomisk vurdering, VVM, SMV og LCA. Kendskabet hertil skal give den studerende muligheder for mere systematisk at analysere og vurdere miljørelaterede problemstillinger. Modulet evalueres af intern censor. Der gives karakter efter 7-trins-skalaen. Semestret afsluttes med et projektmodul. På projektmodulet skrives en projektrapport indenfor semestrets temaer. Forudsætningen for at skrive semesterprojektet er at man har deltaget i modulet Miljøøkonomi, miljøvurdering og LCA. Projektrapporten kan udarbejdes individuelt eller som gruppeopgave. Projektrapporten skal have et omfang af normalsider pr. deltager. Bedømmelsen er individuel og en skriftlig opgave og evt. et praktisk produkt som udarbejdes i gruppe, gøres til genstand for en individuel prøve, hvor det er den studerendes individuelle præstation, herunder individuelle dele af et gruppefremstillet produkt, der bedømmes efter 7-trins-skalaen. Projektrapporten bedømmes med ekstern censor. Forudsætninger Uddannelsens adgangsbetingelser. Skal kunne forstå og analysere livscyklusvurderinger 4

8 Skal have kendskab til miljøøkonomiske teorier og metoder og deres anvendelse indenfor offentlig planlægning og regulering Skal give kendskab til baggrunden for miljøvurdering og til kritisk at vurdere brugen af forskellige vurderingsmetoder Skal have kendskab til strategisk miljøvurdering Skal kunne forstå disse teorier og metoder i en sådan grad, at det bliver muligt at reflektere over deres anvendelighed i forskellige typer af praksis Skal kunne deltage i planlægning og udførelse af livscyklusvurderinger af produkter Skal kunne anvende udvalgte miljøøkonomiske teorier og metoder til indsamling og analyse af information, Skal kunne foretage en indledende miljøvurdering af et projekt (VVM) Skal kunne give en kritisk vurdering af VVM som metode og reguleringsinstrument Skal kunne formidle miljørelaterede problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere Skal selvstændigt kunne udføre kvalificerede administrations-, udrednings-, ledelses-, undervisnings- og formidlingsopgaver med udgangspunkt i de nævnte metoder Skal kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde om disse opgaver inden for rammerne af en professionel etik 3. semester: Miljøledelse, etik og international miljøpolitik Også uddannelsens 3. semester er organiseret omkring 3 fælles-seminarer, suppleret med perioder med selvstudium og projektarbejde. Uddannelsens 3. semester rummer valgfrie moduler i Industriel miljøledelse, Miljøetik og Miljøpolitik i internationalt perspektiv. Den studerende vælger selv, om hvert af modulerne skal være på 5 eller 10 ECTS. Dog udbydes moduler på 10 ECTS kun, hvis der er tilstrækkeligt stort antal tilmeldte studerende. Moduler til 10 ECTS omfatter ud over udvidede moduler et mere omfattende projektarbejde. Til sammen må de valgte moduler på 3. semester højst omfatte 15 ECTS. De udvidede moduler (10 ECTS) i Industriel miljøledelse, Miljøetik og Miljøpolitik i internationalt perspektiv giver mulighed for en større fordybelse i det valgte emneområde end på et almindeligt modul (5 ECTS). Der vil således være tale om et udvidet pensum, et udvidet antal kursusgange og en mere omfattende projektrapport. Der gives karakter efter 7-trins-skalaen. Hvert af de valgfrie moduler på uddannelsens 3. semester afsluttes med indlevering af miniprojektrapport til bedømmelse med intern censor. Projektrapporterne kan udarbejdes individuelt eller som gruppeopgave. Projektrapporten skal have et omfang af ca. 5 sider ved de almindelige moduler, og ca. 10 normalsider pr. deltager ved de udvidede moduler. Bedømmelsen er individuel og en skriftlig opgave og evt. et praktisk produkt som udarbejdes i gruppe, gøres til genstand for en individuel prøve, hvor det er den studerendes individuelle præstation, herunder individuelle dele af et gruppefremstillet produkt, der bedømmes efter 7-trins-skalaen. Forudsætninger Uddannelsens adgangsbetingelser. 5

9 Skal have kendskab til temaer og metoder på centrale offentlige planlægningsområder som energi og affald Skal have kendskab til den produktorienterede miljøpolitik Skal have kendskab til principper og værktøjer, som virksomheder kan anvende i den forebyggende miljøindsats, herunder i etablering af miljøledelsessystemer med henblik på udvikling af miljøvenlige produkter Skal have indsigt i hvad miljøstyring er, hvorfor virksomhederne indfører det, hvordan det bruges og hvilke miljøforbedringer det giver i praksis Skal kunne forstå disse teorier, værktøjer og metoder i en sådan grad, at det bliver muligt at reflektere over deres anvendelighed i forskellige typer af praksis Skal have kendskab til centrale teorier og positioner i centrale miljøetiske og miljøpolitiske spørgsmål Skal have indsigt i den etiske baggrund for anvendelse af vurderingsmetoder som eksempelvis miljøøkonomi og borgerinddragelse Skal kunne inddrage temaer fra energi- og affaldsplanlægning og fra international miljøpolitik i forbindelse med udvikling af innovative miljøindsatser i privat og offentlig regi Skal kunne medvirke ved opbygning og implementering af miljøledelsessystemer Skal kunne medvirke ved opbygning af virksomheders produktkædesamarbejde Skal kunne inddrage etiske teorier i forbindelse med udvikling af innovative miljøindsatser i privat og offentlig regi Skal kunne formidle miljøetiske problemstillinger i relation til virksomhedens miljøarbejde til samarbejdspartnere, leverandører, kunder og brugere Skal kunne inddrage temaer fra energi- og affaldsplanlægning i nationalt og internationalt regi i forbindelse med udvikling af innovative miljøindsatser i privat og offentlig regi Skal kunne analysere og agere i forhold til såvel eksterne rammebetingelser som interne vilkår for virksomhedernes udvikling af renere produkter Skal kunne analysere og agere i forhold til omverdenen gennem bl.a. produktkædesamarbejde Skal selvstændigt kunne udføre administrations-, udrednings-, ledelses-, undervisnings- og formidlingsopgaver i relation til miljøledelse indenfor offentlig og privat virksomhed Skal kunne indgå i faglige og tværfaglige samarbejder omkring miljøledelse Skal kunne analysere og agere i forhold til omverdenens håndtering af miljøetisk relevante problemområder, bl.a. gennem inddragelse af internationale aftaler og procedurer Skal selvstændigt kunne udføre undervisnings- og formidlingsopgaver i relation til international miljøpolitik og til miljøetiske problemområder indenfor offentlig og privat virksomhed 6.1 Uddannelsens mål for læringsudbytte Uddannelsens mål for læringsudbytte: Mere specifikt sigter uddannelsen på at den studerende ved studiets afslutning har opnået viden, færdigheder og kompetencer på flg. områder: 6

10 Skal have kendskab til en række centrale miljøproblemer og til de faglige tilgange, som kan være relevante ved beskrivelse og håndtering af problemerne Skal have viden om en række af de mest centrale teorier og metoder, som typisk anvendes på miljøområdet Skal kunne forstå disse teorier og metoder i en sådan grad, at det bliver muligt at reflektere over deres anvendelighed i forskellige typer af praksis Skal kunne anvende udvalgte planlægnings- og miljøvurderingsmetoder, der anvendes til indsamling og analyse af information, Skal kunne indsamle, kombinere og synteser kvalitativ og kvantitativ information indenfor miljøområdet, Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske elementer i miljørelaterede problemstillinger og begrundevalg af handlinger og løsninger Skal kunne formidle miljørelaterede problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere Skal kunne analysere og agere i forhold til omverdenens øgede engagement i miljørelaterede problemstillinger Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejdssammenhænge Skal selvstændigt kunne udføre kvalificerede administrations-, udrednings-, ledelses-, undervisnings- og formidlingsopgaver indenfor uddannelsens temaer i offentlig og privat virksomhed Skal kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik 6.2 Uddannelsens struktur Uddannelsen består af obligatoriske moduler, valgfri moduler samt et afgangsprojekt, der afslutter uddannelsen. Fordelingen af ECTS på Humanøkologi-uddannelsen: 1. Semester Moduler ECTS Eksamensform Modul Natur og landskab, økologi og 10 Intern: 7 trins skala Ob1(obligatorisk) miljølære ECTS Modul Ob2 Projektmodul 1 5 Intern: 7 trins skala (obligatorisk) ECTS I alt 15 ECTS 2. Semester Moduler ECTS Eksamensform Modul Miljøøkonomi, miljøvurdering og 10 Intern: 7 trins skala Ob3(obligatorisk) LCA ECTS Modul Projektmodul 2 5 ECTS Ekstern: 7 trins skala 7

11 Ob4(obligatorisk) I alt 15 ECTS 3. Semester Moduler ECTS Eksamensform Modul Vf1 Miljøetik 5 ECTS Intern: 7 trins skala Modul Vf2 Udvidet Miljøetik 10 Intern: 7 trins skalaen ECTS Modul Vf3 Miljøledelse 5 ECTS Intern: 7 trins skala Modul Vf4 Udvidet Miljøledelse 10 Intern: 7 trins skalaen ECTS Modul Vf5 Miljøpolitik i internationalt 5 ECTS Intern: 7 trins skala perspektiv Modul Vf6 Udvidet Miljøpolitik i internationalt 10 Intern: 7 trins skalaen perspektiv ECTS Valgfrie moduler i alt 45 ECTS 4. Semester Moduler ECTS Eksamensform Modul Afgangsprojekt 15 Ekstern: 7 trins skala ECTS Obligatoriske moduler jf. bilag 1 Uddannelsens obligatoriske moduler, der er fælles for alle studerende, uanset uddannelsesretning, omfatter i alt 30 ECTS-point. For uddybning af læringsmål, indhold og omfang af de obligatoriske moduler henvises til bilag 1. Valgfrie moduler jf. bilag 2 Uddannelsen omfatter valgfrie moduler, der for den enkelte studerende skal udgøre i alt 15ECTSpoint. For uddybning af læringsmål, indhold og omfang af de valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område henvises til bilag 2. Den studerende kan desuden vælge moduler uden for uddannelsens faglige område, dog højst 5 ECTS-point. Institutionen vejleder om valg af moduler uden for uddannelsens faglige område. Afgangsprojekt Afgangsprojektet på 15 ECTS-point afslutter uddannelsen. Afgangsprojektet skal dokumentere, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået. Afgangsprojektets emne skal ligge inden for uddannelsens faglige område og formuleres, så eventuelle valgfag uden for uddannelsens faglige område inddrages. Institutionen godkender emnet. Forudsætningen for indstilling til prøve i afgangsprojektet er at den studerende har bestået modulerne på de foregående tre semestre. 8

12 7. Afgangsprojekt 7.1 for afgangsprojektet Skal vise evne til at gå i dybden med udvalgte mere afgrænsede problemstillinger med relation til natur-, landskabs- eller miljøområdet Skal kunne identificere, analysere og vurdere problemstillinger på et udvalgt afgrænset område på basis af et generelt overblik over natur-, landskabs- eller miljøområdet og med udgangspunkt i specifikke metoder og tilgange Skal kunne sætte en udvalgt afgrænset problemstilling i et bredere perspektiv på grundlag af et bredt kendskab til natur-, landskabs- og miljørelaterede temaer Skal kunne anvende udvalgte planlægnings- og miljøvurderingsmetoder til indsamling og analyse på et udvalgt afgrænset område Skal kunne indsamle, kombinere og syntetisere kvalitativ og kvantitativ information på et udvalgt område indenfor miljøområdet, Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske elementer i miljørelaterede problemstillinger og begrunde valg af handlinger og løsninger Skal kunne formidle et udvalgt sæt af miljørelaterede problemstillinger og løsninger på en pædagogisk og logisk konsistent måde Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede problemstillinger på en måde, der forventes at være relevant i arbejdssammenhænge Skal kunne fremlægge udvalgte afgrænsede problemstillinger i en form, der senere vil kunne anvendes ved udrednings-, ledelses-, undervisnings- og formidlingsopgaver indenfor uddannelsens temaer i offentlig og privat virksomhed Afgangsprojektet er på 15 ECTS og skal give den studerende lejlighed til på en selvstændig måde at udføre et projektarbejde omfattende empirisk og teoretisk behandling af en relevant teoretisk eller praktisk problemstilling indenfor uddannelsens emner og temaer. 7.2 Udarbejdelse af afgangsprojekt Afgangsprojektet evalueres efter 4. semester. Afgangsprojektet indleveres og forsvares ved en mundtlig bedømmelse med ekstern censor. Der gives karakter efter 7-trins-skalen. Afgangsprojektet kan udarbejdes individuelt eller som gruppeopgave. Afgangsprojektet skal have et omfang af normalsider ved individuelle rapporter og normalsider pr. deltager ved grupperapporter. En skriftlig opgave og evt. et praktisk produkt, som udarbejdes i gruppe, gøres til genstand for en individuel prøve, hvor det er den studerendes individuelle præstation, herunder individuelle dele af et gruppefremstillet produkt, der bedømmes efter 7-trins-skalaen. Prøvetiden er normeret til 1 time pr. deltager. 8. Uddannelsens pædagogiske tilrettelæggelse 8.1 Undervisnings- og arbejdsformer 9

13 Uddannelsen forløber som en kombination af fjernundervisning, selvstudier, gruppearbejde, 12 fælles-seminarer med modularbejde samt projektarbejde. Modulerne indeholder alle videnskabsteori i relation til professionens og fagområdets praksis og anvendte teori og metode. På fælles-seminarerne underviser både kursusholdere og henholdsvis interne og eksterne undervisere, der forlæser om og debatterer seminarets temaer. Ekskursioner indgår som del af seminarerne. Seminarerne vil i mange tilfælde være organiseret med udgangspunkt i særlige sektorer og/eller problemområder, f.eks. Affald, genbrug og renere teknologi; Energi; Landbrug; Natur- og landskabskvalitet, etc.. Modulerne er typisk organiseret omkring forelæsninger på fælles-seminarerne, individuelt eller gruppeorganiseret kursusarbejde samt selvstudium og opgavebesvarelse i mellemperioden. De afsluttes alle med en eksamen/bedømmelse. Projektarbejdet organiseres i grupper eller som individuel aktivitet. På weekend-seminarerne vil indgå forelæsninger og ekskursioner, som relaterer sig til projektarbejdet. Arbejdet dokumenteres gennem projektrapporter, der danner grundlag for evaluering. Deltagerne arbejder i perioderne mellem seminarerne med den obligatoriske fælles litteratur, med gruppeopgaver relateret til seminarerne, med individuelle modulopgaver, samt med projektarbejde. 8.2 Evaluering Der gennemføres løbende evalueringer og evalueringen følger den udbydende institutions evalueringsprocedure, som kan rekvireres ved henvendelse til studiesekretæren. På baggrund af evalueringerne sker der en løbende udvikling og kvalitetssikring af uddannelsens enkeltelementer og af uddannelsen som helhed. 9. Prøver og bedømmelse Alle prøver og eksamener afholdes ift. bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser, eksamensbekendtgørelsen, BEK af 24/08/2010. Hvert modul evalueres særskilt ved eksamen/bedømmelse efter 7-trins-skalaen. Afgangsprojektet (15 ECTS) og projektmodulet på 2. semester (5 ECTS), i alt 20 ECTS, bedømmes med ekstern censur. De resterende moduler evalueres ved intern censur. Gruppeopgaver kan kun danne udgangspunkt for individuel mundtlig bedømmelse. Eksamensbevis for uddannelsen udleveres, når der foreligger dokumentation for, at alle 4 moduler er bestået. Den studerende har normalt ret til 3 forsøg ved alle prøver, jf. uddannelsens bekendtgørelsesgrundlag. 10. Merit Institutionen kan godkende at moduler gennemført i forbindelse med andre videregående uddannelser kan træde i stedet for moduler af samme omfang som beskrevet i denne studieordning. Merit vurderes individuelt, efter ansøgning, på baggrund af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem uddannelseselementerne. Afgangsprojektet kan ikke meritoverføres. 11. Censorkorps 10

14 Teknologisk Diplomuddannelse i Humanøkologi benytter det af Undervisningsministeriet godkendte censorkorps for fagområdet IT & teknik ved minimum 20 ECTS af den samlede uddannelses omfang på 60 ECTS, herunder altid afgangsprojektet. 12. Studievejledning Ud over studieordning og bekendtgørelsen for diplomuddannelser henvises til regelsamling for institutionen, samt hjemmesiden for Efter- og Videreuddannelse på Aalborg Universitet. 13. Klager og dispensation Klager over prøver behandles efter reglerne i Bekendtgørelse om prøver og uddannelser. Klager over øvrige forhold behandles efter reglerne i Bekendtgørelse om diplomuddannelser. Afgørelsen af sådanne klager kan, hvis de vedrører retslige spørgsmål, indbringes for Undervisningsministeriet. Fristen for indgivelse af klager er 2 uger efter den dag afgørelsen er meddelt den pågældende. Institutionen kan dispensere fra dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved bekendtgørelse, når der foreligger usædvanlige forhold. 14. Overgangsordninger Studieordningen er vedtaget af institutionen og godkendt af dekan. Studieordningen har virkning for studerende, der påbegynder uddannelsen den 1. juli 2011 eller senere. Der vil herefter ikke blive udbudt kurser eller moduler efter tidligere studieordninger. Studieordningen skal af institutionen tages op til revision senest 5 år efter dens ikrafttræden jf. dog diplombekendtgørelsen 26 stk Retsgrundlag Studieordningens retsgrundlag udgøres af: 1) Bekendtgørelse om diplomuddannelser 2) Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne 3) Bekendtgørelse af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. 4) Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser 5) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse 6) Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelse for voksne Retsgrundlaget kan læses på adressen 11

15 Bilag 1 Obligatoriske moduler Bilag 1 gennemgår læringsmål, indhold og omfang af de obligatoriske moduler. Modul Ob1: Natur og landskab, økologi og miljølære (Nature and landscape, ecology and environment) Omfang 10 ECTS. Indhold Formålet med modulet er for det første at give den studerende kendskab til biologiske systemer, biologisk evolution og basale energi og stofstrømme i åbne systemer samt gøre den studerende i stand til at beskrive og analysere energi og stofstrømme i sociale systemer. For det andet at give deltagerne kendskab til forskellige naturopfattelser, til forskellige former for natur- og landskabsidealer, til forskellige paradigmer for natur- og landskabsforvaltning, og til nogle af de væsentligste tilgange til undersøgelse af natursyn i forskellige befolkningsgrupper. Modulet giver for det første de studerende indblik i biologiske systemer, deres funktionsmåde og hvordan den menneskelige påvirkning og manipulationen af sådanne systemer medfører økologiske problemer af forskellig karakter og omfang. Den viden, de studerende opnår, skal kunne bruges til at forstå og analysere karakteren af de økologiske problemstillinger. For det andet giver det kendskab til en række centrale begrebers anvendelse historisk og aktuelt i natur-, landskabs- og miljøforvaltningen. Opfattelserne af naturens natur, af menneskets status i forhold til naturen og af menneskets relation til forskellige naturfænomener har ændret sig markant i historiens løb. Tilsvarende har opfattelsen af, hvad der bør gælde for efterstræbelsesværdig natur ændret sig markant. Følgende problemstillinger vil blive berørt på modulet: Biologiske systemer Energi og stofstrømme i økosystemer Klima og økologi Evolution og biodiversitet Energi og stofstrømme i samfundet før og nu Den historiske udvikling af natur- og landskabsidealer Aktuelle paradigmer for natur- og landskabsforvaltning med forskelligartede kriterier for kvalitet Metoder til undersøgelse af natursyn og landskabsidealer i forskellige befolkningsgrupper Skal have kendskab til biologiske systemers funktionsmåde, biologisk evolution og basale energi- og stofstrømme i åbne systemer Skal have indblik i hvordan den menneskelige påvirkning og manipulationen af biologiske systemer medfører økologiske problemer af forskellig karakter og omfang. Skal kunne forstå disse teorier og faglige tilgange i en sådan grad, at det bliver muligt at reflektere over deres anvendelighed i forskellige typer af praksis 12

16 Skal have kendskab til de faglige tilgange, som optræder indenfor natur- og landskabsforvaltningen Skal have kendskab til forskellige naturopfattelser, til forskellige former for naturidealer, og til væsentligste tilgange til undersøgelse af befolkningsgruppers natursyn Skal kunne reflektere over deres anvendelighed i forskellige typer af praksis Skal kunne beskrive og analysere energi- og stofstrømme i sociale systemer Skal have basisfærdigheder indenfor udvalgte metoder, der anvendes til indsamling og analyse af information om energi- og stofstrømme Skal have basisfærdigheder metoder til indsamling og analyse af information om befolkningsgruppers natur- og landskabsopfattelser Skal kunne formidle miljø-, natur- og landskabsrelaterede problemstillinger til samarbejdspartnere og brugere Skal kunne analysere og agere i forhold til omverdenens engagement i problemstillinger med relation til økologi og miljø, natur og landskab Skal selvstændigt kunne udføre undervisnings- og formidlingsopgaver indenfor økologi og miljølære, natur- og landskabsforvaltning Modul Ob2: Projektmodul 1 (Project 1) Omfang 5 ECTS. Indhold Som afslutning på 1. semester skrives en projektrapport, hvis emneområde ligger i forlængelse af Modul Ob1 om Økologi, miljølære, natur- og landskabsidealer. Formålet er at træne den studerende i selvstændigt at formulere og skriftligt behandle en problemstilling indenfor det nævnte område. Projektet skal vise, at den studerende formår at anvende den viden, der er opnået på Modul Ob1 på et specifikt område, der typisk være relateret til den studerendes arbejdsopgaver udenfor studiet. Skal have kendskab til, hvordan biologiske systemer, energi- og stofstrømme, og forskellige naturopfattelser og -idealer påvirker afgrænsede problemstillinger Skal have indblik i hvordan mennesker påvirker biologiske systemer på et afgrænset område Skal kunne forstå teorier og faglige tilgange indenfor miljø-, natur- og landskabsforvaltningen i en sådan grad, at det bliver muligt at reflektere over deres anvendelighed i på et udvalgt område Skal have basisfærdigheder indenfor udvalgte metoder, der anvendes til indsamling og analyse af information om energi- og stofstrømme, natur- og landskabsopfattelser Skal kunne formidle natur- og landskabsrelaterede problemstillinger i relation til et specifikt emneområde 13

17 Skal med udgangspunkt i en specifik problemstilling kunne analysere og agere i forhold til forskellige aktørers engagement i økologi og miljø, natur og landskab Skal selvstændigt kunne udføre skriftlige analyseopgaver indenfor økologi og miljølære, natur- og landskabsforvaltning Modul Ob3: Miljøøkonomi, miljøvurdering og LCA ( Environmentaleconomy, Environmentalimpactassessment, Life cycleassessment) Omfang 10 ECTS. Indhold Livscyklusvurdering, Miljøvurdering og Miljøøkonomi bringer alle en bred vifte af informationer og synspunkter ind i planlægningen og beslutningstagningen for at undgå og/eller afbøde eventuelle miljøkonsekvenser. De kan alle betragtes som hjælpeværktøjer for forskellige interessenter, f.eks. virksomheder, myndigheder, interesseorganisationer etc. Modulet har til formål at forstå og analysere de tre vurderingsformer og sætte dem i relation til forskellige anvendelsesområder i teori og praksis. Følgende problemstillinger vil blive berørt på modulet: Produktorientering af miljøpolitikken Historisk overblik over udvikling og anvendelse af livscyklusvurdering Introduktion til grundliggende metodevalg ved livscyklusvurderinger Beregningsprincipper anvendt i livscyklusvurderinger Perspektiver ved øget anvendelse af livscyklusvurderinger Miljøvurderingens baggrund og formål Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) Strategisk Miljøvurdering (SMV) Økonomiske virkemidler i miljøreguleringen Samfundsøkonomiske projektvurderingsmetoder Skal kunne forstå og analysere livscyklusvurderinger Skal give kendskab til baggrunden for livscyklusvurderinger Skal give kendskab til baggrunden for miljøvurdering Skal have kendskab til strategisk miljøvurdering Skal have kendskab til miljøøkonomiske teorier og metoder og deres anvendelse indenfor offentlig planlægning og regulering Skal kunne forstå disse teorier og metoder i en sådan grad, at det bliver muligt kritisk at reflektere over deres anvendelighed i forskellige typer af praksis Skal kunne deltage i planlægning af livscyklusvurderinger af produkter Skal kunne formidle problemstillinger i relation til brug af livscyklusvurderinger til samarbejdspartnere og brugere Skal kunne foretage en indledende miljøvurdering af et projekt (VVM) 14

18 Skal kunne give en kritisk vurdering af VVM som metode og reguleringsinstrument Skal kunne anvende udvalgte miljøøkonomiske teorier og metoder til indsamling og analyse af information, Skal kunne formidle miljøøkonomiske problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere Skal selvstændigt kunne inddrage de nævnte metoder i tværfaglige samarbejder Skal selvstændigt kunne udføre kvalificerede administrations-, udrednings-, undervisningsog formidlingsopgaver med udgangspunkt i de nævnte metoder Skal kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde om disse opgaver og metoder inden for rammerne af en professionel etik. Modul Ob4: Projektmodul 2 (Project 2) Omfang 5 ECTS. Indhold Som afslutning på 2. semester skrives en projektrapport, hvis emneområde ligger i forlængelse af Modul Ob3 om Livscyklusvurdering, Miljøvurdering og Miljøøkonomi. Formålet er at træne den studerende i selvstændigt at formulere og skriftligt behandle en problemstilling indenfor det nævnte område. Projektet skal vise, at den studerende formår at anvende den viden, der er opnået på Modul Ob3 på et specifikt område, der typisk være relateret til den studerendes arbejdsopgaver udenfor studiet. Skal have kendskab til, hvor og hvordan forskellige vurderingsmetoder og -procedurer kan anvendes med udgangspunkt i et specifikt problemområde Skal kunne forstå teorier og faglige tilgange i en sådan grad, at det bliver muligt at reflektere over deres anvendelighed på et udvalgt område Skal have basisfærdigheder indenfor udvalgte metoder til indsamling og analyse af information, der indgår i en eller flere af de nævnte vurderingstilgange, når de anvendes på en udvalgt problemstilling Skal kunne identificere og formidle problemstillinger i relation til et specifikt emneområde med udgangspunkt i en eller flere af de nævnte vurderingstilgange Skal med udgangspunkt i en specifik problemstilling og udvalgte vurderingsmetoder kunne analysere og agere i forhold til forskellige relevante aktører Skal selvstændigt kunne udføre skriftlige analyseopgaver med udgangspunkt i de nævnte vurderingstilgange 15

19 Bilag 2 Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Bilag 2 gennemgår læringsmål, indhold og omfang af de valgfrie moduler. Modul Vf1: Miljøetik (EnvironmentalEthics) Omfang 5 ECTS. Indhold Miljøetikken udgør en integreret del af alle miljøpolitiske emner. Spørgsmål om det gode (liv) og om forskellige former for hensyntagen overfor diverse typer af berørte er spørgsmål, der går igen på alle områder. Modulet indeholder en række af de typiske miljøetiske problemstillinger og beskriver nogle af de væsentligste måder at behandle problemerne: Hvad er etik? Hvorfor etik? Etiske teorier: Konsekvensetik, rettigheds- og omsorgsetik, procedureetik, dydsetik, samtaleetik Bæredygtighed, bæredygtig udvikling, økologisk råderum, det økologiske fodspor, reel opsparing, substitution, omsættelige, kritiske og unikke ressourcer Økonomisk vurdering og etik, pris på menneskeliv, diskontering og fremtidige generationer, forbrugere og borgere, økonomisk vurdering og demokrati Rimelighed og retfærdighed på tværs af nationer og generationer, fordelingskriterier, internationale relationer Antropocentrisme og biocentrisme, decentrerede interesser, intrinsisk værdi, biosfærisk egalitarisme Formålet med det almindelige modul i Miljøetik er at give deltagerne kendskab til typiske miljøetiske spørgsmål og til nogle af de væsentligste tilgange til besvarelsen af disse spørgsmål. I det udvidede modul vil der være tid og plads til en større fordybelse i det valgte emneområde end på det almindelige modul. Der vil samtidig blive lagt yderligere vægt på anvendelse af de anvendte teorier og tilgange på specifikke problemstillinger. Der vil derfor også være tale om et udvidet pensum, et udvidet antal kursusgange og en mere omfattende afsluttende projektrapport. Skal have kendskab til centrale etiske teorier af relevans for miljøetiske spørgsmål Skal have kendskab til de væsentligste positioner i centrale miljøetiske spørgsmål som rimelighed på tværs af nationer, generationer og arter Skal have indsigt i den etiske baggrund for anvendelse af vurderingsmetoder som eksempelvis miljøøkonomi og borgerinddragelse Skal kunne inddrage etiske teorier og vurderingsmetoder i forbindelse med udvikling af innovative miljøindsatser i privat og offentlig regi Skal kunne formidle miljøetiske problemstillinger til samarbejdspartnere, leverandører, kunder og brugere 16

20 Skal kunne analysere og agere i forhold til omverdenens håndtering af etisk relevante problemområder Skal selvstændigt kunne udføre undervisnings- og formidlingsopgaver i relation til miljøetiske problemområder indenfor offentlig og privat virksomhed Modul Vf2: Udvidet Miljøetik (EnvironmentalEthics) Omfang 10 ECTS. Indhold Miljøetikken udgør en integreret del af alle miljøpolitiske emner. Spørgsmål om det gode (liv) og om forskellige former for hensyntagen overfor diverse typer af berørte er spørgsmål, der går igen på alle områder. Modulet indeholder en række af de typiske miljøetiske problemstillinger og beskriver nogle af de væsentligste måder at behandle problemerne: Hvad er etik? Hvorfor etik? Etiske teorier: Konsekvensetik, rettigheds- og omsorgsetik, procedureetik, dydsetik, samtaleetik Bæredygtighed, bæredygtig udvikling, økologisk råderum, det økologiske fodspor, reel opsparing, substitution, omsættelige, kritiske og unikke ressourcer Økonomisk vurdering og etik, pris på menneskeliv, diskontering og fremtidige generationer, forbrugere og borgere, økonomisk vurdering og demokrati Rimelighed og retfærdighed på tværs af nationer og generationer, fordelingskriterier, internationale relationer Antropocentrisme og biocentrisme, decentrerede interesser, intrinsisk værdi, biosfærisk egalitarisme Formålet med det almindelige modul i Miljøetik er at give deltagerne kendskab til typiske miljøetiske spørgsmål og til nogle af de væsentligste tilgange til besvarelsen af disse spørgsmål. I det udvidede modul vil der være tid og plads til en større fordybelse i det valgte emneområde end på det almindelige modul. Der vil samtidig blive lagt yderligere vægt på anvendelse af de anvendte teorier og tilgange på specifikke problemstillinger. Der vil derfor også være tale om et udvidet pensum, et udvidet antal kursusgange og en mere omfattende afsluttende projektrapport. Skal have kendskab til centrale etiske teorier af relevans for miljøetiske spørgsmål Skal have kendskab til de væsentligste positioner i centrale miljøetiske spørgsmål som rimelighed på tværs af nationer, generationer og arter Skal have indsigt i den etiske baggrund for anvendelse af vurderingsmetoder som eksempelvis miljøøkonomi og borgerinddragelse Skal kunne inddrage etiske teorier og vurderingsmetoder i forbindelse med udvikling af innovative miljøindsatser i privat og offentlig regi 17

21 Skal kunne formidle miljøetiske problemstillinger til samarbejdspartnere, leverandører, kunder og brugere Skal kunne analysere og agere i forhold til omverdenens håndtering af etisk relevante problemområder Skal selvstændigt kunne udføre undervisnings- og formidlingsopgaver i relation til miljøetiske problemområder indenfor offentlig og privat virksomhed Modul Vf3: Miljøledelse (Environmental management) Omfang 5 ECTS. Indhold Formålet med dette modul er at give den studerende et kendskab til værktøjer, som virksomheder kan anvende i den forebyggende miljøindsats, herunder i udvikling af miljøvenlige produkter. Mange virksomheder arbejder med miljøstyring og renere teknologi i praksis, og modulet giver et indblik i, hvad miljøstyring er, hvorfor virksomhederne indfører det, hvordan det bruges og hvilke miljøforbedringer det giver i praksis. Modulet introducerer endvidere de metoder og principper, der ligger til grund for virksomhedernes miljøledelsessystemer. Endelig introduceres de studerende til at analysere og forstå såvel eksterne rammebetingelser som interne vilkår for virksomhedernes udvikling af renere produkter. I det udvidede modul vil der være tid og plads til en større fordybelse i det valgte emneområde end på det almindelige modul. Der vil bl.a. være mulighed for at behandle flere eksempler på virksomheder med forskelligartede systemer. Der vil derfor også være tale om et udvidet pensum, et udvidet antal kursusgange og en mere omfattende afsluttende projektrapport. Følgende problemstillinger vil blive berørt på modulet: Miljøstyring og renere teknologi Implementering af miljøledelsessystemer Livscyklusbaseret produktdesign Leverandørstyring Innovation og samarbejde Skal have kendskab til den produktorienterede miljøpolitik Skal have kendskab til principper og værktøjer, som virksomheder kan anvende i den forebyggende miljøindsats, herunder i etablering af miljøledelsessystemer med henblik på udvikling af miljøvenlige produkter Skal have indsigt i hvad miljøstyring er, hvorfor virksomhederne indfører det, hvordan det bruges og hvilke miljøforbedringer det giver i praksis Skal kunne medvirke ved opbygning og implementering af miljøledelsessystemer Skal kunne medvirke ved opbygning af virksomheders produktkædesamarbejde 18

22 Skal kunne formidle kendskab til virksomhedens miljøarbejde til samarbejdspartnere, leverandører, kunder og brugere Skal kunne analysere og agere i forhold til såvel eksterne rammebetingelser som interne vilkår for virksomhedernes udvikling af renere produkter Skal kunne analysere og agere i forhold til omverdenen gennem bl.a. produktkædesamarbejde Skal selvstændigt kunne udføre udrednings-, undervisnings- og formidlingsopgaver i relation til miljøledelse indenfor offentlig og privat virksomhed Skal kunne indgå i faglige og tværfaglige samarbejder omkring miljøledelse Modul Vf4: Udvidet Miljøledelse (Environmental management) Omfang 10 ECTS. Indhold Formålet med dette modul er at give den studerende et kendskab til værktøjer, som virksomheder kan anvende i den forebyggende miljøindsats, herunder i udvikling af miljøvenlige produkter. Mange virksomheder arbejder med miljøstyring og renere teknologi i praksis, og modulet giver et indblik i, hvad miljøstyring er, hvorfor virksomhederne indfører det, hvordan det bruges og hvilke miljøforbedringer det giver i praksis. Modulet introducerer endvidere de metoder og principper, der ligger til grund for virksomhedernes miljøledelsessystemer. Endelig introduceres de studerende til at analysere og forstå såvel eksterne rammebetingelser som interne vilkår for virksomhedernes udvikling af renere produkter. I det udvidede modul vil der være tid og plads til en større fordybelse i det valgte emneområde end på det almindelige modul. Der vil bl.a. være mulighed for at behandle flere eksempler på virksomheder med forskelligartede systemer. Der vil derfor også være tale om et udvidet pensum, et udvidet antal kursusgange og en mere omfattende afsluttende projektrapport. Følgende problemstillinger vil blive berørt på modulet: Miljøstyring og renere teknologi Implementering af miljøledelsessystemer Livscyklusbaseret produktdesign Leverandørstyring Innovation og samarbejde Skal have kendskab til den produktorienterede miljøpolitik Skal have kendskab til principper og værktøjer, som virksomheder kan anvende i den forebyggende miljøindsats, herunder i etablering af miljøledelsessystemer med henblik på udvikling af miljøvenlige produkter 19

23 Skal have indsigt i hvad miljøstyring er, hvorfor virksomhederne indfører det, hvordan det bruges og hvilke miljøforbedringer det giver i praksis Skal kunne medvirke ved opbygning og implementering af miljøledelsessystemer Skal kunne medvirke ved opbygning af virksomheders produktkædesamarbejde Skal kunne formidle kendskab til virksomhedens miljøarbejde til samarbejdspartnere, leverandører, kunder og brugere Skal kunne analysere og agere i forhold til såvel eksterne rammebetingelser som interne vilkår for virksomhedernes udvikling af renere produkter Skal kunne analysere og agere i forhold til omverdenen gennem bl.a. produktkædesamarbejde Skal selvstændigt kunne udføre udrednings-, undervisnings- og formidlingsopgaver i relation til miljøledelse indenfor offentlig og privat virksomhed Skal kunne indgå i faglige og tværfaglige samarbejder omkring miljøledelse Modul Vf5: Miljøpolitik i internationalt perspektiv (International environmental policy) Omfang 5 ECTS. Indhold: Modulets formål er for det første at give de studerende kendskab til miljøpolitikkens historiske udvikling og nationale kendetegn, internationale organisationer og aftaler på miljøområdet samt udviklingstendenser indenfor den internationale miljøpolitik, herunder forholdet mellem økonomisk globalisering og bæredygtig udvikling. For det andet at sætte de studerende i stand til at analysere internationale miljøpolitiske problemstillinger udfra et innovationsperspektiv med vægt på muligheder og betingelser for teknologiske forandringsprocesser. I det udvidede modul vil der være tid og plads til en større fordybelse i det valgte emneområde end på det almindelige modul. Det vil samtidig være muligt inddrage et større antal eksempler på miljøpolitiske problemstillinger med internationale relationer. Der vil derfor også være tale om et udvidet pensum, et udvidet antal kursusgange og en mere omfattende afsluttende projektrapport. Følgende problemstillinger vil blive berørt på modulet: Internationale miljøeffekter og fordelingsproblemer Dansk miljøpolitik i europæisk og international sammenhæng Internationale organisationer og aktører på miljø- og klimaområdet Internationale konventioner og aftaler i relation til nationale problemer Internationalt miljøsamarbejde, teknologioverførsel og innovation Skal have kendskab til miljøpolitikkens historiske udvikling og nationale kendetegn 20

24 Skal have kendskab til internationale organisationer og aftaler på miljøområdet samt udviklingstendenser indenfor den internationale miljøpolitik Skal have kendskab til de miljømæssige og sociale problemstillinger som globaliseringsprocessen indebærer Skal have kendskab til centrale teorier og positioner vedr. international miljøpolitik og kunne reflektere over deres anvendelighed i forskellige typer af praksis Skal kunne inddrage temaer fra energi- og affaldsplanlægning i forbindelse med udvikling af innovative miljøindsatser i privat og offentlig regi Skal kunne analysere internationale miljøpolitiske problemstillinger ud fra et innovationsperspektiv med vægt på muligheder og betingelser for teknologiske forandringsprocesser Skal kunne formidle problemstillinger i relation til international miljøpolitik til samarbejdspartnere Skal kunne analysere og agere i forhold til internationale aftaler og procedurer i relation til miljørelaterede problemstillinger Skal selvstændigt kunne udføre undervisnings- og formidlingsopgaver om problemområder i relation til international miljøpolitik Modul Vf6: Udvidet Miljøpolitik i internationalt perspektiv (International environmental policy) Omfang 10 ECTS. Indhold: Modulets formål er for det første at give de studerende kendskab til miljøpolitikkens historiske udvikling og nationale kendetegn, internationale organisationer og aftaler på miljøområdet samt udviklingstendenser indenfor den internationale miljøpolitik, herunder forholdet mellem økonomisk globalisering og bæredygtig udvikling. For det andet at sætte de studerende i stand til at analysere internationale miljøpolitiske problemstillinger ud fra et innovationsperspektiv med vægt på muligheder og betingelser for teknologiske forandringsprocesser. I det udvidede modul vil der være tid og plads til en større fordybelse i det valgte emneområde end på det almindelige modul. Det vil samtidig være muligt inddrage et større antal eksempler på miljøpolitiske problemstillinger med internationale relationer. Der vil derfor også være tale om et udvidet pensum, et udvidet antal kursusgange og en mere omfattende afsluttende projektrapport. Følgende problemstillinger vil blive berørt på modulet: Internationale miljøeffekter og fordelingsproblemer Dansk miljøpolitik i europæisk og international sammenhæng Internationale organisationer og aktører på miljø- og klimaområdet Internationale konventioner og aftaler i relation til nationale problemer Internationalt miljøsamarbejde, teknologioverførsel og innovation 21

Uddannelsen hører under det sundhedsfaglige fagområde i bekendtgørelse om diplomuddannelser.

Uddannelsen hører under det sundhedsfaglige fagområde i bekendtgørelse om diplomuddannelser. 1. Indledning Sundhedsfaglig diplomuddannelse er en erhvervsrettet videregående uddannelse udbudt efter lov om erhvervsrettede grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for

Læs mere

Teknologisk Diplomuddannelse (TD) med speciale i Humanøkologi

Teknologisk Diplomuddannelse (TD) med speciale i Humanøkologi Landinspektøruddannelsen De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Studieordningen er konsekvensrettet september 2007 som følge af indførelsen af 7-trins karakterskalaen L- Studieordning

Læs mere

Bekendtgørelse om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (HDuddannelsen)

Bekendtgørelse om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (HDuddannelsen) BEK nr 774 af 12/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 20. juli 2018 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,

Læs mere

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr STUDIEORDNING for Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.01.2019 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6.

Læs mere

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik 05.12

Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik 05.12 Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik 05.12 STUDIEORDNING Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål for

Læs mere

Formidling af kunst og kultur for børn og unge

Formidling af kunst og kultur for børn og unge STUDIEORDNING Diplomuddannelse i Formidling af kunst og kultur for børn og unge Revideret 01.07.11 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri. Revideret 1. juni 2013

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri. Revideret 1. juni 2013 STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri Revideret 1. juni 2013 sfortegnelse 1. indledning 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelses varighed... 4 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav... 4

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012 STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål

Læs mere

STUDIEORDNING For Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis 01.07.12

STUDIEORDNING For Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis 01.07.12 For Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis 01. Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Vurdering. Revideret 29. marts 2011

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Vurdering. Revideret 29. marts 2011 STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Vurdering Revideret 29. marts 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Uddannelsens formål... 2 3. Uddannelses varighed... 2 4. Uddannelsens titel... 3 5. Adgangskrav...

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i familieterapi

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i familieterapi STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i familieterapi Revideret 27. Maj 2011/gældende pr.1. Januar 2014 Indhold 1 Indledning... 2 2 Uddannelsens formål... 2 3 Uddannelses varighed... 2 4 Uddannelsens titel...

Læs mere

Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold

Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole VIA University College Efter- og videreuddannelsesdivisionen og Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole STUDIEORDNING Teknisk

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik. august 2011

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik. august 2011 for Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik august 2011 1 Indhold Indhold 2 1. Indledning 4 2. Uddannelsens formål 4 3. Uddannelses varighed 5 4. Uddannelsens titel 5 5. Adgangskrav 5 6. Uddannelsens mål

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik STUDIEORDNING. Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik STUDIEORDNING. Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Januar 2015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelses varighed... 3 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav... 4 6. Uddannelsens mål for

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i ældrearbejde

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i ældrearbejde STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i ældrearbejde 01.07. 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Uddannelsens formål... 1 3. Uddannelses varighed... 1 4. Uddannelsens titel... 2 5. Adgangskrav...

Læs mere

STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE SUNDHEDSPRAKSIS

STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE SUNDHEDSPRAKSIS STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE I SUNDHEDSPRAKSIS 2008 INDHOLD 1. FORORD... 3 2. FORMÅL... 3 2.1 UDDANNELSENS MÅL... 4 3. STUDIETS OPBYGNING OG OMFANG... 4 3.1 DIMITTENDERNES TITEL... 6 3.2.1 Undervisnings

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU)

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU) STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU) 01.07.2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012 for Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Revideret 1. juli 2012 Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 636 af 29/06/2009 Udskriftsdato: 30. juni 2019 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 150.54C.021 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1521

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik. august 2012

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik. august 2012 for Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik august 2012 Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Indhold Indhold 2 1. Indledning 4 2. Uddannelsens formål 4 3. Uddannelses varighed 5 4. Uddannelsens titel 5 5.

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD

Læs mere

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Efter- og videreuddannelsesafdelingen september 2002 Indledning Studieordningen er udarbejdet i henhold

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA- Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel

Læs mere

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017

Læs mere

STUDIEORDNING FOR DIPLOMUDDANNELSE I ERHVERVSPÆDAGOGIK. Gældende fra 1. august 2011

STUDIEORDNING FOR DIPLOMUDDANNELSE I ERHVERVSPÆDAGOGIK. Gældende fra 1. august 2011 STUDIEORDNING FOR DIPLOMUDDANNELSE I ERHVERVSPÆDAGOGIK Gældende fra 1. august 2011 Kolofon Udgivet af Nationalt Center for Erhvervspædagogik Rosenørns Allé 31 1970 Frederiksberg C Tlf: 72487000 1. udgave

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration BEK nr 892 af 08/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 056.03G.251 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse

Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni 2006 og

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

STUDIEORDNING. for. Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship

STUDIEORDNING. for. Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship STUDIEORDNING for Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship Revideret 3. juli 2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 4

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i kriminologi. Revideret

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i kriminologi. Revideret STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i kriminologi Revideret 08.04.11 Indhold 1 Indledning... 2 2 Uddannelsens formål... 2 3 Uddannelses varighed... 2 4 Uddannelsens titel... 3 5 Adgangskrav... 3 6 Uddannelsens

Læs mere

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master

Læs mere

STUDIEORDNING (national del) for. PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration

STUDIEORDNING (national del) for. PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration STUDIEORDNING (national del) for PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration Revideret 16. august 2018 1 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 1.1.1. Studieretningen It og elektronik har

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1: Forord..............................................................................................

Læs mere

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012 STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Revideret 1. juli 2012 Studieordningen er gældende fra 1. Juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed

Læs mere

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012 STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Revideret 1. juli 2012 Studieordningen er gældende fra 1. Juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 1047 af 30/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. februar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier

Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet 2009- retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 15. december 2000 om fleksible forløb inden for videregående

Læs mere

Bekendtgørelse om akademiuddannelser

Bekendtgørelse om akademiuddannelser BEK nr 834 af 03/07/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 20. august 2015 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

STUDIEORDNING for Multimediedesigneruddannelsen. Revideret

STUDIEORDNING for Multimediedesigneruddannelsen. Revideret STUDIEORDNING for Multimediedesigneruddannelsen Revideret 01.08.2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder fire nationale fagelementer... 3 2.1. Design og programmering

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Bekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen) BEK nr 1187 af 07/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Universitets-

Læs mere

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 1½ år Studieordning STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet , kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.

Læs mere

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 247 af 15/03/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 15. august 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 7. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

1. Uddannelsens mål for læringsudbytte

1. Uddannelsens mål for læringsudbytte National del: 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 8 nationale fagelementer... 3 2.1. Branchekendskab... 3 2.2. Privatøkonomisk rådgivning... 5 2.3. Erhvervsøkonomi...

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik)

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

PROFESSIONSBACHELOR INTERNATIONAL HOSPITALITY MANAGEMENT (PBA) Studieordning National del

PROFESSIONSBACHELOR INTERNATIONAL HOSPITALITY MANAGEMENT (PBA) Studieordning National del PROFESSIONSBACHELOR INTERNATIONAL HOSPITALITY MANAGEMENT (PBA) Studieordning 2018 National del 1 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 3 2.1.

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner National del August 2018

Studieordning for Multimediedesigner National del August 2018 Studieordning for Multimediedesigner National del August 2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 0 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 1 2. Uddannelsen indeholder fire nationale fagelementer...

Læs mere

12. Modulbeskrivelse

12. Modulbeskrivelse 12. Modulbeskrivelse Gældende pr. 1. september 2011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Generelt... 3 2. Introduktion til modulet:... 3 3. Modulets fokusområde... 3 4. Fordeling af fag og

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Ernæring. 25. februar 2014

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Ernæring. 25. februar 2014 for Akademiuddannelse i Ernæring 25. februar 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål for læringsudbytte,

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb FLEKSIBELT FORLØB Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet Juni 2018 Indholdsfortegnelse Masteruddannelsen som

Læs mere

Afgangsprojekt Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Afgangsprojekt Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Studieordning med modulbeskrivelse Februar 2016 Afgangsprojekt Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Det afsluttende modul i den sundhedsfaglige diplomuddannelse Afgangsprojektet er fælles for alle diplomuddannelser

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier BEK nr 1231 af 21/11/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 31. december 2016 Ministerium: Forsvarsministeriet Journalnummer: Forsvarsmin., j.nr. 2014/000549 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18

Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 , bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen i Politik og administration 2017 Semesterets organisering og forløb

Læs mere

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog.

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog. AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Udbydende udd.retning samt kursuskode Ledelse, kommunikation og organisation Diplomuddannelse i ledelse Uddannelsen er en 2-årig

Læs mere

2011 Enkeltfag Studieordning. STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 Enkeltfag Studieordning. STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 Enkeltfag Studieordning STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1 1. Fællesbestemmelser. Enkeltfagskurserne ved

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration

Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration 1. juli 2012 Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side

Læs mere

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6, 22, stk. 2, 23 og 30 i lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER:

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER: KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER: Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Studieordning for IT-teknolog National del Februar 2018

Studieordning for IT-teknolog National del Februar 2018 Studieordning for IT-teknolog National del Februar 2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 0 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 1 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 2

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen

Bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen Page 1 of 5 BEK nr 536 af 28/06/2002 Gældende Offentliggørelsesdato: 09-07-2002 Undervisningsministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Uddannelsens formål

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i designledelse ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Studieordning for diplomuddannelsen i designledelse ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Studieordning for diplomuddannelsen i designledelse ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Gældende fra 1. september 2015 Indhold Indledning Kapitel 1 Adgangskrav

Læs mere

Mål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer.

Mål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer. Semesterbeskrivelse OID 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere