Det har heller ingen mening at forsøge at gøre op, hvad Hjørring Kommune helt konkret får ud af at have kronprins Frederik på besøg.

Transkript

1 NYHEDSBREV NR. 7, 2011 Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). Vi er mere som de andre, end vi tror side 2 Vrå Dampvaskeri i Erhvervsmagasinet side 4 Årets Sild kåret side 5 Formanden mener Henrik Willadsen, formand for Erhverv Hjørring Kronprins Frederik kommer til Hirtshals den 25. august. Det glæder vi os til. Han skal være så hjertelig velkommen. Det er det ikke alle, der synes. Langt ude fra den lokale venstrefløj lyder den velkendte antiroyale sang denne gang med en tekst, der går på, at når der skæres i de kommunale budgetter, er det urimeligt, at der skal bruges penge på at have kronprinsen på besøg. Jeg ved ikke, hvad kronprinsens besøg kommer til at koste Hjørring Kommune. Men det er pebernødder i forhold til det samlede budget. Og i øvrigt er det uden mening at sammenligne en royal éngangsudgift med de løbende kommunale driftsomkostninger. Det har heller ingen mening at forsøge at gøre op, hvad Hjørring Kommune helt konkret får ud af at have kronprins Frederik på besøg. Faktisk handler det slet ikke om nytteværdi. Kongehusets funktion er ikke primært at være en slags national marketingvirksomhed, der kan fremme salget af varer og tjenesteydelser. For nu at være lidt højstemt så er vores kongehus et symbol på vores nationale identi- tet. På det fællesskab, vi har i Danmark, og som vi på godt og ondt har haft tilbage til Gorm den Gamles tid. Når vi derfor med glæde modtager de kongelige i Hirtshals til sommer, så ser vi i kronprinsen og hans familie en bekræftelse på, at vi her i vores hjørne er en del af den danske familie. Og selvfølgelig fester vi i familien, når vi får besøg af en af dem, der er selve symbolet på familiens identitet. At det koster en slat penge til flag, blomster, kransekage og portvin, er det godt nok svært at have ondt af. 1

2 Vi er mere som de andre, end vi tror Nordjyllands økonomiske udvikling løber parallelt med resten af Danmarks Vi er ikke som de andre, vi er noget for os selv. Sådan sang De gyldne Løver. Og selv om løverne næppe tænkte på økonomi, så passer udsagnet nok meget godt på den opfattelse, vi i Nordjylland har omkring os selv og udviklingen i vores landsdel i forhold til resten af landet. Men trods meget snak om udkant og rådne bananer, så er virkeligheden, at de seneste 10 års udvikling i Nordjylland stort set er forløbet parallelt med udviklingen i det øvrige Danmark. Det fremgår af tal fra Erhvervs- og Byggestyrelsens Regionale Statistikbank, der igen hovedsageligt bygger på tal fra Danmarks Statistik. Graferne til denne artikel bygger på tal fra den nævnte statistikbank. Tallene foreligger på regionsniveau. Helt overordnet viser grafen Regionalt BNP pr. indbygger, at vi i Nordjylland skaber lige så store værdier pr. indbygger, som de gør i Midtjylland og Syddanmark. Syddanmark ligger lavere, mens Hovedstaden er markant højere. I 2009 lå det regionale bruttonationalprodukt pr. indbygger i Nordjylland på kr. I Hovedstaden var det helt oppe på kr. Men grafen viser også, at udviklingen i BNP gennem de seneste 10 år har været parallel. Vi er hverken blevet rigere eller fattigere i Nordjylland i forhold til de øvrige landsdele siden På et andet punkt viser de regionale statistikker, at Nordjylland klarer sig bemærkelsesværdigt godt i forhold til det øvrige land. Det er måske nok lidt overraskende på området ungdomsuddannelse. Grafen Ungdomsuddannelse illustrerer, hvor stor en andel af en ungdomsårgang, der vil have fuldført en ungdomsuddannelse 25 år efter 9. klasse. Her ligger Nordjylland i top med 89 procent i Region Hovedstaden ligger lavest med 86,1 procent. Fortsættes næste side 2

3 Fortsat fra forrige side Generelt fokuseres der meget på ledighedsprocenter. Vi har valgt at se på antallet af beskæftigede i stedet. Her viser statistikbankens tal, at selv om antallet af beskæftigede faldt i 2009 som følge af krisen, så var der faktisk på landsplan over flere beskæftigede i 2009, end der var i I 2000 var der i Nordjylland beskæftigede. Tallet steg nogenlunde støt op til i 2008, for så at falde til i Men der er tods alt tale om en stigning over 10-året. Til slut har vi valgt at vise tal for etableringsraten, som er antallet af nye virksomheder i procent af eksisterende virksomheder. Altså en indikator på den vækst og fornyelse, der er i det regionale erhvervsliv. Her klarer Nordjylland sig mindre godt. De nyeste tal er fra 2007, og her ligger Nordjylland lavest blandt regionerne med 9,9 procent. Hovedstaden topper med 11,7 procent. Men igen ses det af grafen, at udviklingen over tid forløber parallelt. 3

4 Adm. dir. Jørgen Rasmussen interviewes af Henrik Ledet til Erhvervsmagasinet. Landsdækkende med udgangspunkt i Vrå Erhvervsmagasinet på Skaga FM fra Vrå Dampvaskeri Navnet Vrå Dampvaskeri leder ikke umiddelbart tanken hen på en landsdækkende højteknologisk virksomhed. Men sådan er det faktisk, og det vil fremgå af reportagen i Erhvervsmagasinet på Skaga FM på mandag den 18. april kl I udsendelsen, som Skaga FM producerer i samarbejde med Erhverv Hjørring og Hjørring ErhvervsCenter, fortæller administrerende direktør Jørgen Rasmussen om den familieejede virksomhed, der startede som et lokalt vaskeri i Vrå i 1956, men som har rødder helt tilbage til I dag beskæftiger virksomheden omkring 100 medarbejdere og er teknologisk helt på forkant indenfor sin branche med f. eks. digitale chips syet ind i samtlige næsten 5 millioner stykker tekstil, som vaskeriet forsyner sine kunder over hele Danmark med. Kunderne er primært institutioner, hoteller og virksomheder i fødevarebranchen. Ledige lokaler nu Vækstcenter Nord tilbyder spændende og professionelle rammer med enkel og direkte adgang til de nødvendige fysiske og servicemæssige faciliteter til iværksættere og virksomheder. Kontorer i mange størrelser tilbydes. Vækstcenter Nord Åstrupvej Hjørring Telefon: Web: 4

5 Årets Sild kåret i Hirtshals for 18. gang Jens Holmsberg fra Hjørring indsendte den bedste opskrift Kåringen af Årets Sild har siden 1994 været en traditionel begivenhed i Hirtshals. Så i år var det 18. gang, kåringen fandt sted. Begivenheden havde denne gang fået nyt format, idet privatpersoner var inviteret til at indsende deres egne opskrifter. De bedste opskrifter blev forhåndsudvalgt, og de bedste marinader blev fremstillet af fiskekokken på Nordsøen Forskerpark Ole Kjærsgaard Nielsen og køkkenchef Ejvind Jensen, Restaurant Lilleheden. Herefter blev de færdige sild præsenteret for et panel af eksperter. Panelet var enige i bedømmelsen. Den bedste sild var lavet efter en opskrift fra Jens Holmsberg, Hjørring., der i en årrække har eksperimenteret hjemme i køkkenet med at finde den helt idelle opskrift. Efterfølgende kunne tilskuerne til afsløringen af Årets Sild 2011 i Ocenariet på Nordsøen ved selvsmagning konstatere, at vinderen fortjente titlen. Årets Sild 2011 sættes nu som tidligere år i produktion af Lykkeberg A/S. Kåringen er arrangeret af Hirtshals Kulinariske Sildelaug i samarbejde med Nordsøen Forskerpark og Hjørring ErhvervsCenter. Jens Holmsberg med smagsprøver på Årest Sild 2011 Jens Holmsbergs opskrift på Årets Sild Tre gode saltede sild fra Nordsøen skæres i fileter og udvandes i max. 10 timer. Lagen laves af: 2 dl eddike 1 dl vand 2 dl sukker (Muscovadosukker erstatter 1/2 dl alm. sukker (brun farin kan bruges) 1 rødløg i tynde skiver 4-5 tørrede abrikoser i mindre stykker 8-10 hvide peberkorn 6 hele allehånde 6 hele enebær Krydderierne knuses i en morter og hældes sammen med de øvrige ingredienser. Det hele opkoges let. Løg, abrikoser og gulerod må ikke koge ud. De udvandede sild lægges i den afkølede lage og sættes på køl i et døgn. Serveres på rugbrød med lidt kapers og rødløg. Ingen karrysalat. Vil man give en ekstra farve og lidt anden smagsnuance med, kan der lægges en ganske tynd skive æble på den anrettede mad. Havets sange med De 99 gav kåringen en festlig ramme Dykkeren i Oceanariet afslørede navnet på vinderen 5