Undervisningen. Skole-hjem-samarbejde. Forældre på skolen. Skolen som kulturcenter

Transkript

1 Præsentation af Løkkemarkskolen Skolestart Vi prioriterer en god skolestart meget højt. På indskrivningsdagen er skolelederen, SFO-lederen og BH.- klasselederen tilstede. Indskrivningsdagen afholdes som et arrangement, hvor skolen præsenteres ved et oplæg, hvorefter der kan stilles spørgsmål, og der er rundvisning. Børnene deltager, og nuværende børnehaveklasseforældre er værter med kaffe og varme vafler. Børnene kan starte i førskolegruppen i Skovmyrerne fra 1. marts før start i BH. klasse. Som et led i den røde tråd, har vi samarbejde med børnehaven Dalskovreden, bl.a. ved gensidige besøg mellem storebørnsgruppen, førskolegruppen og børnehaveklassen. Desuden har vi førskole-dage hvor øvrige forældre og børn kan komme sammen med storebørnsgruppen fra børnehaven. Undervisningen Det er skolens mål at tilbyde børnene en god, spændende og alsidig undervisning. Skolen lægger vægt på tværfaglig undervisning. Dette styrkes bl.a. af temauger og blokdage, og ved at klassernes lærere indgår i et nært samarbejde. Vi har modulopdelt skoledagen således, at vi starter dagen med en enkeltlektion, efterfulgt af to dobbeltlektioner á 90 min. Til gengæld bliver frikvartererne imellem modulerne længere. Hver dag i starten af første modul har vi fællessamling, hvor vi synger to sange, giver fælles beskeder mm. Skole-hjem-samarbejde Et nært samarbejde mellem skole og hjem er af allerstørste betydning for elevernes trivsel og udbytte af undervisningen i skolen. På Løkkemarkskolen organiseres samarbejdet på mange forskellige måder. Der kommer løbende orientering fra skolen om, hvad der foregår, og hvilke aktiviteter der er planlagt. Dette sker bl.a. gennem skole-intra, skoleblad og sedler. Der vil løbende blive givet information fra klassens lærere. Klasserne holder forældremøder 2 gange om året. Derudover er der skole-hjem-samtaler 2 gange årligt. (I 1. klasse tilbydes et hjemmebesøg.) Forældre på skolen På Løkkemarkskolen holder vi 2 årlige skolefester, en i oktober, hvor der spilles skolekomedie, samt en julefest i december. Ved begge arrangementer står udvalgte klassers forældre for forplejning mm. Har man lyst til at være med i sit barns skolegang og evt. hjælpe til, er man velkommen til at aftale dette med lærerne. Skolen som kulturcenter Skolen er åben for eksterne brugere. Forældreforeningen laver arrangementer i fritiden, badminton- og idrætsforening bruger skolen, foredragsforening afholder arrangementer mv. Skolens værdigrundlag: Tryghed og trivsel er afgørende faktorer for et godt undervisnings- og arbejdsmiljø. Skolen er en stor del af vores hverdag, så det er vigtigt at alle trives og føler, at skolen er et rart sted at være, hvor man tør være sig selv, være åbne overfor at lære nyt og udvikle sig. Det er vigtigt med social bevidsthed og ansvarlighed. Vi skal kende til vore egne evner, og kunne vurdere egne ønsker og behov i forhold til hensynet til hinanden. Vi skal passe på os selv, hinanden og vore omgivelser. Vi skal føle, at vi er en del af et fællesskab og respektere hinanden med de forskelligheder, vi har og have tillid til hinanden. Vi skal ville hinanden det godt og have gode fælles oplevelser. Vi skal ville lære noget og ønske at udvikle os både fagligt og kreativt gerne på forskellige, nye og spændende måder. Skolens hverdag skal være præget af livsglæde og engagement; når man brænder for noget, smitter det. Vi skal tilstræbe at se opgaver og udfordringer i en større sammenhæng og helhed. Det er godt at forstå, det man lærer og kunne bruge det til noget. Vi skal tage hinanden alvorligt, og give plads til indflydelse. Skolen skal være præget af demokrati.

2 POLITISK INDSATSOMRÅDE - INKLUSION På Løkkemarkskolen ser vi positivt på udfordringen om inklusion. De nye visitationsprocedurer kan, hvis de anvendes rigtigt, bidrage til den kommunale målsætning om inklusion. Det er vigtigt, at vilkårene for inklusion drøftes i forbindelse hermed. Resultatet af øget inklusion skal gerne være positivt, for såvel de børn, der inkluderes, som for de børn, der inkluderes sammen med. Vi har arbejdet med læringsstile på skolen, denne indsats har betydet en del for undervisningen. Elever lærer forskelligt, og det må der tages højde for undervisningen. Derfor er undervisningen i dag i højere grad præget af fysiske aktiviteter. Lærere og pædagoger, der arbejder med specialundervisning og inkluderede børn, anvender i arbejdet skemaer om lokal specialpædagogisk indsats, elevplaner og log-bøger. Det pædagogiske personale har god brug af konsultativ bistand med centrale resursepersoner, det være sig psykolog, tale-hørelærer, læsekonsulent og børneunge-rådgivere. Dette er med til at sikre planlægning, udvikling og evaluering af den lokale indsats. Vi har etableret AKT-lærerfunktion og har lavet en AKT-handleplan. AKT-handleplanen indeholder målsætning, beskrivelse af forebyggende tiltag, lokal indsats mv. i AKT-arbejdet. Vi har i teamsamarbejdet fokus på inklusion. Vi har haft undersøgende arbejde om evt. tilslutning til Lp-modellen, hvor vi blandt andet har besøgt skoler, som har arbejdet hermed, fået oplæg fra PPR og sat debatpunkter på dagsordenen på pædagogiske rådsmøder. Mens hovedparten af personalet har været på studieture, har forældrene forestået undervisningen på skolen, til stor tilfredshed for alle parter. Der er nu enighed blandt personalet om tilslutning til Lp-modellen fra skoleåret Skolen har samarbejde med Skovdalen, den lokale idrætsforening, om indsats mod overvægtige børn. Vi har søgt og fået midler fra en central pulje til denne indsats. Dette har bl.a. medført etablering af fælles idrætsarrangement, med assistance fra Gymnastikkaravanen, og anskaffelser af idrætsrekvisitter, der fremmer den motoriske udvikling af børn. Denne fælles indsats har også medført stor tilslutning til de frivillige idrætstilbud efter skoletid for børn. Vedlagt som fil: Skolens AKT-folder, Skolens trivsels og mobbepolitik og oplysningsfolder om specialundervisning.

3 Institutionens eget indsatsområde 1: MI-Læringsstile Vi vil udvikle undervisningen, så den i højere grad tager udgangspunkt i elevernes måde at lære på. Alle har i foråret 2009 været på studietur om emnet, hvor vi bl.a. har søgt inspiration på 2 skoler i København. Vi har indført øget vidensdeling med en udvidet fælles materialesamling. Samlingen skal organiseres, så materialer mv. findes ajourført i personale-intra. Succeskriterier 2010: At undervisningen bliver mere nærværende, og i højere grad tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger. Procesforløb og økonomi 2010: MI/læringsstile har været, og vil fortsat være på dagsordenen, på teammøder og i planlægningen af undervisningen. Hvordan vil I evaluere i 2010: Der er evalueret på lærermøder, pædagogisk råd samt i skolebestyrelsen. Indsatsområdet har ændret den daglige undervisning bl.a. i retning af øget fysisk aktivitet. Institutionens eget indsatsområde 2: Skoleintra- elevintra-elevplaner Fortsat udvikling i brugen og tilretning af elevplaner og vejledninger hertil. Lærerne har med udgangspunkt i fælles mål udarbejdet og tilrettet vejledninger til elevplanerne. Disse er anvendt på alle klassetrin. Lærerne oplever, at elevplanerne tager tid, men er et godt værktøj. Der er positive tilbagemeldinger på elevplanerne, elever, forældre og personale oplever kvalitet og indhold i elevplanerne. Institutionens eget indsatsområde 3: IT i undervisningen Udvikling af undervisningen med inddragelse af IT. Vi er langt fremme med hensyn til anvendelse af IT i undervisningen. Vi har IT tavler i alle klasser. Alle lærere bruger disse i den daglige undervisning. Eleverne oplever tavlerne som et naturligt medie i undervisningen. Institutionens eget indsatsområde 4: LP-modellen Eventuel indførelse af LP-modellen. Der er nu kendskab til LP-modellen. Vi har besluttet at springe på udviklingsprojektet fra august 2010.

4 Institutionens eget indsatsområde 5: Førskolegruppen Målsætning 2010, og hvordan gik det? En beskrivelse af hvordan overgangen mellem børnehave og førskole skal være, samt en beskrivelse af hvordan overgangen mellem førskole og børnehaveklasse skal være. Altså Den Røde Tråd : Mål Indhold Handling Hvordan gik det Mål for hvad børnene skal lære i førskolen, og forberede sig til skolegangen. Børnene skal opleve tryghed i førskolen Børnene skal lære skolen at kende. Overgangen mellem børnehave og skole skal være tryg for børnene. Evaluering? Hvordan vi vil evaluere i 2010? Sammen med Børnehaven og børnehaveklasselederen, har vi udarbejdet en plan for forløbet for den kommende førskolegruppe. Herunder overleveringsaftaler. Vi vil observere børnene for at se, hvordan det er gået. Vi vil benytte forældrenes tilbagemeldinger til at udvikle førskolen efter. Ved at lave en dagsrytme, som er ligesom skolens, vil børnene stille og trygt i det tempo, de kan klare det, blive en del af skolens hverdag. Vi har fået overleveringsblade fra børnehaven, og vi leverer overleveringsbladene videre til børnehaveklassen med supplement af vores erfaringer. Vi har i juni måned aftalt med børnehaven og børnehaveklasselederen hvilke tiltag, vi skal lave, inden børnene starter i førskolen og hvilke fællesarrangementer, der skal foregå, mens de går i førskolen. Vi har set hvordan børnene passer sig ind i skolens hverdag, og bliver vænnet til, at skolen er deres hverdag. Vi har lavet en dagsrytme, som følger skolens. Børnene er efterhånden kommet med til morgensang, haft bibliotekstime og har haft timer sammen med børnehaveklassen. Vi har fyldt sammen med børnehaven og børnehaveklasselederen lavet en række arrangementer, som er i gang. Desuden bliver børnehavens storbørnsgruppe inviteret med til skolens arrangementer, ligesom børnehaveklassen bliver inviteret til børnehavens arrangementer. Vi har til forældresamtalerne spurgt forældrene hvordan de synes det var gået. De synes alle, det er en rigtig god måde at vænne børnene til et godt skoleforløb.

5 ØKONOMI Regnskab 2009: Vi har haft vanskeligt ved at oveskue den økonomiske situation i Dette har medført økonomisk forsigtighed. Vi har haft en forholdsvis stor budgetoverførsel fra 2009, men omfanget er reduceret i forhold til overførslen fra Resurser er fortsat hensat til brug ved evt. ophør af medarbejdere med tilskud. Dette har vist sig at være en god disposition, bl.a. på grund af, at den økonomiske fordel ved etablering af servicejobstilling, gik i den fælles pulje. Regnskab 2010: Det forventes at budgettet overholdes, og at der måske bliver en mindre budgetoverførsel. Vedrørende indvendig vedligeholdelse har vi for egne midler gennemført renovering af 1. sal i gl. lærerbolig og kældergang i SFO-huset. Service-leder, flexjobber m.fl. har forestået hovedparten af det praktiske arbejde. Institutionens økonomiske styring: På Løkkemarkskolen har vi delegerede budgetter. Hver klasse har sit eget budget, som er afhængig af elevtallet i klasserne. Budgettet skal dække engangsmaterialer, løbende forbrug og aktiviteter i klassen. Derved kan klassens lærere, med klasselæreren som ansvarlig tage stilling til hvilke engangsmaterialer mv. det er hensigtsmæssigt at anvende, og eleverne får medansvar for forbrug af kladdehæfter mv. Dette øger ansvarligheden. Trivselsundersøgelsen der blev iværksat centralt, viste generelt god trivsel på Løkkemarkskolen. Det gør dog ikke, at området ikke skal have bevågenhed - medarbejdernes trivsel er en forudsætning for en god skole. Vedrørende fravær, har vi et relativt lavt fravær blandt medarbejderne. Enkelte medarbejdere i flexjob bærer en væsentlig del af det fravær der er. Det opleves, at der er stor ansvarlighed blandt medarbejderne Erik Brønserud.