Notat. Side 1 af 8. Aktivitets- og samværstilbud SEL

Transkript

1 Notat Vedrørende: Opsamling på tilsyn med Randers kommunes tilbud i 2015 Sagsnavn: Tilsyn med tilbud på socialområdet Sagsnummer: K Skrevet af: Kim Fogh Rasmussen Forvaltning: Drift og udvikling social Dato: Sendes til: Socialudvalget Opsamling på tilsyn på Socialområdet i Randers kommune På det sociale område i Randers kommune bliver der ført tilsyn med de sociale tilbud. Alt efter hvilket tilbud, der er tale om, bliver der ført tilsyn af henholdsvis Socialtilsyn Midt, BDO og udviklingsafdelingen i Børn og Skole forvaltningen i Randers kommune. I det følgende gennemgås de tre tilsyn og dernæst beskrives resultatet af tilsynsbesøgene. Tilsyn foretaget af Socialtilsyn Midt Fra den 1. januar 2014 er det driftsorienterede tilsyn med en lang række tilbud overdraget til Socialtilsyn Midt i Silkeborg Kommune. Det drejer sig om sociale tilbud, som er omfattet af følgende lovparagraffer: Døgntilbud efter 66, nr. 5 og 6 (Børn/unge) Botilbud efter 107, 108 (voksne) Krisecentre efter 109 Forsorgshjem efter 110 Stofmisbrugsbehandlingstilbud efter 101 Botilbudslignende tilbud i form af hjælp og støtte efter 83-87, 97, 98 i lov om social service. Formålet med de nye regionale socialtilsyn er at bidrage til at sikre, at borgerne ydes en indsats, der er i overensstemmelse med formålet for offentlige og private tilbud efter lov om social service. Socialtilsynet opererer med to typer af tilsynsbesøg: et driftsorienteret tilsyn og et regodkendelsesbesøg. Alle eksisterende sociale tilbud inden for det specialiserede socialområde skal re-godkendes i perioden 1. januar december I forbindelse med en re-godkendelse laves en samlet vurdering af tilbuddet, hvor det vurderes, om tilbuddet har den fornødne kvalitet jævnfør nedenfor beskrevet kvalitetsmodel. Indtil re-godkendelse af tilbuddet er givet, forsætter tilbuddet videre på sin oprindelige godkendelse. I 2015 har der været flere re-godkendelsesbesøg, men kun ét, hvor forvaltningen har modtaget den endelige tilsynsrapport fra. Det forventes derfor, at forvaltningen modtager en større mængde endelige tilsynsrapporter i andet halvår af 2015, hvorefter Socialudvalget orienteres om disse. Tilsyn foretaget af BDO Randers Kommune skal fortsat, jævnfør servicelovens 148a, føre tilsyn med følgende tilbud, som ikke er omfattet af Lov om Socialtilsyn og dermed Socialtilsyn Midt s tilsynsvirksomhed: Aktivitets- og samværstilbud SEL Side 1 af 8

2 Beskæftigelses- og rehabiliteringstilbud SEL Specialskoler - 3, stk. 2-3 Folkeskoleloven Specialbørnehaver - 32 SEL Specialundervisningstilbud - jf. Lov om Specialundervisning for voksne (lbk nr. 787) og Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (lbk nr. 783) særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) samt tilbud til borgere med erhvervet hjerneskade (genoptræning samt neuroundervisning) Tilsyn med disse tilbud varetages af BDO på vegne af Randers kommune (på nær tilsyn med specialbørnehaver), og Socialudvalget bliver ligeledes løbende orienteret om og præsenteret for opsamling på tilsyn foretaget af BDO på de ovennævnte tilbud. Tilsyn foretaget af Udviklingsafdelingen i Børn og Skole forvaltningen Social og Arbejdsmarked i Randers kommune, har indgået aftale med udviklingsafdelingen i Børn og Skole forvaltningen, om at afdelingen foretager tilsyn på Lucernevejens Børnehave, da forvaltningen har stor erfaring med at drive og føre tilsyn med børnehaver. Hidtil er tilsynet med Lucernevejens Børnehave blevet udført af BDO. Antal af tilsynsbesøg og type af tilsynsbesøg De tre forskellige tilsyn har fra februar 2015 og til primo august gennemført og afsluttet tilsynsbesøg 1 på følgende tre tilbud på socialområdet i Randers kommune. Tabel 1: Oversigt over tilsyn med Randers kommunes sociale tilbud Tilbuddets navn Type af tilsyn Tilsyn udført af Støttecentret Vesterbo Re-godkendelse Socialtilsyn Midt Perron 4 2 (værested) Anmeldt tilsyn BDO Lucernevejens børnehave Anmeldt tilsyn Børn og Skole I det følgende afsnit beskrives de tilsynskoncepter, som de ovennævnte tilbud er blevet bedømt ud fra og til sidst forvaltningens bemærkninger til indholdet af tilsynene. Socialtilsyn Midts tilsynskoncept Socialtilsyn Midts bedømmelse af kvaliteten foretages med udgangspunkt i en kvalitetsmodel, der består af syv temaer. Alle fem regionale socialtilsyn skal benytte sig af kvalitetsmodellen i deres tilsynsvirksomhed. De syv temaer er ligeledes fastsat i Lov om Socialtilsyn og fremgår her: Fysiske rammer Kompetencer Målgruppe, metode og resultater Organisation og ledelse Selvstændighed og relationer Uddannelse og beskæftigelse Økonomi 1 Der er kun tale om de besøg, hvor forvaltningen har modtaget den endelige tilsynsrapport, efter den har været i faktuel høring. Kriteriet for at afsluttet tilsynsbesøg er derfor, at forvaltningen har modtaget den endelige tilsynsrapport 2 Tilsynsbesøget er foretaget i oktober 2014, men den endelige tilsynsrapport er først kommet forvaltningen i hænde medio marts 2015 og således efter sidste orientering til socialudvalget. Side 2 af 8

3 Der gives en samlet vurdering på en skala fra 1-5 for hvert enkelt tema: 5. I meget høj grad opfyldt. 4. I høj grad opfyldt. 3. I middel grad opfyldt. 2. I lav grad opfyldt. 1. I meget lav grad opfyldt. Vurderingen af hvert enkelt tema baserer sig på en samlet vurdering af en række underliggende kriterier og indikatorer. Udover selve scoringen på det enkelte tema kan Socialtilsynet påpege opmærksomhedspunkter, og give anbefalinger/forslag til udviklingspunkter til det pågældende tilbud, uagtet hvilken score tilbuddet har fået ved det pågældende tema. BDO s tilsynskoncept BDO s tilsynskoncept lægger sig tæt op ad Socialtilsyn Midt s koncept, og bedømmer tilbuddene ud fra samme temaer som Socialtilsyn Midt. Efter aftale med Randers kommune indgår det syvende tema, økonomiske tilsyn, det vil sige tilsyn med forbrug, budget, kapacitetstilpasning med videre, ikke i BDO s tilsyn, men er derimod en del af den samlede naturlige økonomiske styring og tilpasning i kommunen i øvrigt. BDO s tilsyn kan, i deres gennemgang af tilbuddenes formåen inden for de seks temaer, afgive bemærkninger, anbefalinger og påbud. Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til, at fremhæve bestemte forhold. Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres, og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, fx ved at tage stilling til, hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Såfremt der ikke handles på anbefalingen, forventes det, at tilbuddet har taget stilling til, hvorfor anbefalingen ikke er fulgt op. Påbud gives, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Børn og Skoles tilsynskoncept Jævnfør tilsynet med det øvrige dagtilbudsområde, er det aftalt, at følgende fokuspunkter/temaer skal udgøre rammen for tilsynets samlede vurdering af Lucernevejens Børnehave: 1. Barnets læring og udvikling 2. Barnets trivsel 3. Pædagogiske og faglige tilgange 4. Det fysiske/psykiske og æstetiske børnemiljø 5. Sammenhænge og overgange 6. Det tværfaglige samarbejde 7. Personalets kompetencer 8. Forældresamarbejdet Organisatorisk er der for nyligt med henblik på at skabe styrket sammenhæng på det specialiserede børneområde lagt tre afdelinger sammen; Lucernevejens Børnehave, Familiekonsulenterne og Terapeuterne. Tilsynet har dog ikke beføjelser til at føre tilsyn med henholdsvis familiekonsulenterne og terapeuternes arbejde. Tilsynet har alene beføjelse til at føre tilsyn med det det pædagogiske arbejde, som udføres i Lucernevejens Børnehave herunder børnehavens samarbejde med terapeuterne og familiekonsulenterne. Opsummering af tilsynsrapporter: Tilbuddene er velfungerende Tilsynsrapporterne fra de tre tilsynsenheder giver overordnet set udtryk for, at der er tale om velfungerende tilbud i forhold til deres respektive målgrupper. Side 3 af 8

4 I de fleste tilfælde scorer Støttecenter Vesterbo højt i forhold til Socialtilsyn Midt s vurdering på specifikke indikatorer, og der er, for den største del af indikatorerne, afgivet scorer på enten 4 eller 5. Disse scorer indikerer, at Støttecenter Vesterbo i høj grad eller i meget høj grad lever op til socialtilsynets kriterier. Socialtilsyn Midt påpeger dog, at der er potentiale for forbedring i forhold til sygefraværets niveau og brugen af vikarer, arbejdet med handleplaner og opfølgning herpå og opfølgning på procedurerne for magtanvendelse. Både BDO s tilsynsbesøg og Børn og Skoles besøg giver ligeledes udtryk for velfungerende tilbud med få bemærkninger. I tabel 2 fremgår et samlet overblik over de tilbud, hvor tilsynene har afgivet opmærksomhedspunkter, særlige bemærkninger, anbefalinger eller givet scoren 3 eller der under til én eller flere indikatorer (OBS: scoreafgivelse benyttes kun af Socialtilsyn Midt). En oversigt over de samlede vurderinger for de tre tilbud er beskrevet i bilag 1: Oversigt over tilsynenes samlede vurderinger af tilbuddene. Forvaltningen deler mange af tilsynenes vurderinger, men vil det i følgende afsnit knytte bemærkninger til tre forhold, hvor forvaltningen stiller sig kritisk over for Socialtilsyn Midt s scoreangivelser og eller bemærkninger. Generelle forhold vedrørende Socialtilsyn Midt s tilsyn Lave scorer ved temaet økonomi Som redegjort for ved orientering til Socialudvalget inkl. de ikke-arbejdsmarkedsparate borgere den 25. marts 2015, afgiver Socialtilsyn Midt generelt lave scorer i forbindelse med temaet økonomi og de underliggende indikatorer. Randers kommune har sammen med de øvrige kommuner i DASSOS anført, at det er bemærkelsesværdigt, at kommunale tilbud og private institutioner scores ud fra samme kriterier, når ikke alle kriterierne er relevante for de kommunale tilbud. Konsekvensen er, at der tildeles lave karakterer på kriterier, som er irrelevante for de kommunale tilbud. Det skyldes en systemteknisk fejl, og Socialtilsyn Midt påpeger selv i den konkrete tilsynsrapport for Støttecentret Vesterbo omkring fx indikator 11a, at indikatoren derfor ikke kan bedømmes, og er ikke tillagt værdi i temakonklusionen, idet offentlige tilbud ikke er omfattet af kravet om at aflægge revideret regnskab jf. Lov om socialtilsyn 17 og 18. Imidlertid scorer man som tilbud, alligevel, automatisk 1 eller 2 i score, hvis dette ikke har fundet sted. Ved en anden indikator, bemærker Socialtilsyn Midt i den konkrete tilsynsrapport, at: Budgettet for tilbuddet er politisk godkendt i Byrådet, og Socialtilsyn Midt antager på denne baggrund, at budgettet for tilbuddet samlet set giver plads til en fornuftig og økonomisk styring på både kort og lang sigt. Indikatoren er herefter bedømt med værdien 5. På andre af de, ikke relevante indikatorer inden for økonomitemaet, scores dog stadig automatisk lavt. Forvaltningen hilser den ændrede praksis velkomment, og at Socialtilsyn Midt imødegår de utilsigtede konsekvenser, af den lave automatiske scoring ved visse af indikatorerne. På de øvrige indikatorer, hvor tilbuddet stadig automatisk scorer lavt, undrer det forvaltningen, at man ikke også her imødegår de utilsigtede konsekvenser af de automatiske lave scorer, ved ikke at tillægge dem værdi i den samlede vurdering. Dette særligt set i lyset af, at man har gjort det ved indikator 11 a. Egenbetaling i budgetskemaerne Socialtilsyn Midt henleder i tilsynsrapporten opmærksomheden på, at tilbuddets budget fra 2016 og frem ikke må indeholde borgernes egenbetaling, som i stedet skal være en del af den samlede opholdstakst, jævnfør Socialtilsyn Midt og Socialstyrelsens opfattelse af bekendtgørelse om betaling Side 4 af 8

5 for botilbud mv. efter servicelovens kapitel 20, nr af 12. december og 5 og styrelseslovens 41 a. Det er Socialstyrelsen og Socialtilsyn Midt s opfattelse, at opgaven med at lave beregning på egenbetalingens størrelse eller på borgernes rådighedsbeløb ikke vedrører tilbuddenes budgetter. Kommunen, der har myndighedsansvaret i forhold til borgerens forsørgelse, træffer afgørelse om egenbetaling for borgere i 107, 108, 109 og 110 tilbud. Dermed opfattes det som et mellemværende mellem borgeren og kommunen med myndighedsansvaret. Forvaltningen deler ikke denne opfattelse og finder konsekvenserne heraf uhensigtsmæssige. Via DASSOS har Randers kommune sammen med de øvrige kommuner i Region Midtjylland og kommunerne i Region Hovedstaden henvendt sig til Ministeriet for Børn, Ligestilling og Integration og Sociale forhold og gjort opmærksom på følgende faglige og administrative hensyn, der ligger til grund for, at kommunerne vælger, at lade tilbuddene opkræve egenbetalingen. En væsentlig faglig begrundelse er det pædagogiske hensyn til at kunne arbejde rehabiliterende med borgeren. Opkrævning af egenbetaling på det enkelte tilbud kan bidrage til at gøre borgerne bevidste om og ansvarlige for deres egne økonomiske forpligtelser, hvilket betragtes som et led i at ruste disse målgrupper til at kunne håndtere eget liv. Når tilbuddene står for den konkrete opkrævning, er den økonomiske forpligtelse tættere på borgeren, mere konkret og kan dermed indgå aktivt i det pædagogiske arbejde. Fordelene heri forventes at forsvinde, hvis opkrævningen foretages af handlekommunen, som ofte er længere væk fra den enkelte borger. Der er også udfordringer i forhold til selve beregningen af egenbetalingen. Handlekommunen, som efter gældende regler skal beregne egenbetalingen, har ikke direkte adgang til de nødvendige oplysninger om de konkrete udgifter for beregning af egenbetalingen, men er afhængig af oplysninger fra tilbuddene. I sagsgangen, hvor handlekommunerne skal beregne og opkræve egenbetalingen, er det derfor nødvendigt, at tilbuddene kan stille relevante oplysninger til brug for beregningen til rådighed for kommunerne. Det er en administrativ byrde for både de enkelte tilbud, som skal bruge ressourcer på at indsamle og fremsende oplysninger, samt for handlekommunerne, der skal indsamle oplysninger fra forskellige tilbud/driftsherrer. Det er samtidig en sagsgang, som betyder, at borgernes betaling ikke kan afgøres med det samme. Forekomsten af magtanvendelse og procedurer ved en magtanvendelsen Socialtilsyn Midt bemærker, at Støttecenter Vesterbo ikke har haft magtanvendelser de sidste 5-6 år. Konsekvensen heraf bliver en meget lav score (scoren 1) på indikatoren, som omhandler systematisk opfølgning på magtanvendelser. Begrundelsen herfor er, at tilbuddet ikke har nogen magtanvendelser at dokumentere og følge op på, samt drage læring af. Forvaltningen finder det mærkværdigt, at det forhold at man ikke har haft mulighed for at følge op på magtanvendelser, som ikke har fundet sted, automatisk scorer lavt på indikatoren. Det forhold, at der ikke har fundet magtanvendelser sted, kan tværtimod være udtryk for, at man jævnligt drøfter regler og procedurer både for, hvordan man undgår magtanvendelser og derigennem også, hvad man så gør i situationen, hvis den opstår. Forvaltningen ser derfor denne automatiske lave scoring som en uhensigtsmæssighed ved kvalitetsmodellen. Løbende dialog med Socialtilsyn Midt Forvaltningen er løbende i dialog med Socialtilsyn Midt omkring uhensigtsmæssighederne. Det sker gennem årlige dialogmøder med Socialtilsyn Midt, via Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet (DASSOS) og i 6-by-regi. Konklusion På baggrund af ovenstående, samt de iværksatte initiativer fra tilbuddenes side, indstilles det til socialudvalget, at orienteringen tages til efterretning. Side 5 af 8

6 Tabel 2: Oversigt over de tilbud, hvor tilsynene har afgivet opmærksomhedspunkter, særlige bemærkninger eller anbefalinger og scorer på 3 eller derunder (scorerne kun relevant for Socialtilsyn Midt) Tilbud Støttecenter Vesterbo Tilsyn foretaget af Socialtilsyn Midt Opmærksomhedspunkter, særlige bemærkninger, anbefalinger tilsynet 1. Der er ikke udarbejdet konkrete og aktive mål for alle borgerne i forhold til skolegang, uddannelse eller beskæftigelse, og ikke alle borgere deltager i aktiviteter uden for tilbuddet (7 ud af 13 borgere deltager i en aktivitet uden for tilbuddet). Forvaltningens bemærkninger 1. Som det fremgår i tilsynsrapporten, arbejder både ledelse og medarbejdere meget med at motivere borgerne til at komme af sted til forskellige aktiviteter. Dette fremgår af dagbogsnotater i Bosted, men desværre fremgår det ikke af borgerens handleplan. Tilbuddet overgår til VUM og FKO til efteråret, og derefter forventes det, at opfølgningen, målene og evalueringerne, bliver mere tydelige. Det skal dog samtidig bemærkes, at borgergruppen kendetegnet ved ikke at være særligt motiveret for at arbejde med mål. Derudover, som det også fremgår af tilsynsrapporten, har målgruppen vanskeligt ved at begå sig socialt og deraf mulighed for aktivt at tage del i beskæftigelse eller uddannelse. 2. Det vurderes, at tilbuddet ikke i tilstrækkelig grad fastsætter mål for alle borgernes udvikling i forhold til selvstændighed og sociale relationer og kompetencer 2. Se forvaltningens bemærkninger til punkt Der består et udviklingspunkt i at have fokus på opfølgning og dokumentation af resultater i forhold til de mål, tilbuddet opstiller for borgernes ophold. 3. Forvaltningen har indskærpet over for tilbuddet, at det skal udbedres, og med indførelse af Faglige Kvalitetsoplysninger (FKO) på Psykiatri- og handicapområdet fra efter 2015 vil der i højere grad blive arbejdet systematisk med dokumentation af og opfølgning på resultater. 4. Der består endvidere et udviklingspunkt i at have fokus på udarbejdelse af en strategi i forhold til forebyggelse af overgreb borger og borger imellem 4. Som følge af Socialtilsynets anbefaling er tilbuddet i gang med at udarbejde en strategi for dette. 5. Ikke alle borgere, som tilsynet talte med, var klar over, hvem deres kontaktperson er. 5. Alle borgerne har en kontaktperson. Socialtilsynet talte med to beboere, hvoraf den ene var diagnosticeret Alzheimer,(borgeren er nu flyttet fra tilbuddet) og en anden beboer, som generelt har udfordringer med at huske. Side 6 af 8

7 6. Nogle borgere giver udtryk for, at de gerne vil have mulighed for at komme mere uden for tilbuddet i følgeskab med personalet. Ligeledes giver enkelte borgere udtryk for, at personalet mest er optaget af det praktisk arbejde og ikke giver borgerne den tid til at snakke, som de har behov for 7. Da tilbuddet ikke har haft en eneste magtanvendelse de sidste 5-6 år, kan det være vanskeligt at holde medarbejderne opdaterede på regler og procedurer, når det sjældent forekommer. Socialtilsynet oplyser derfor, at tilbuddet vurderes meget lavt på indikatoren, som omhandler systematisk opfølgning på magtanvendelser, da tilbuddet ikke har nogen magtanvendelser at dokumentere og følge op på, samt drage læring af. 8. Tilbuddet kan udvikle sig i forhold til at sikre, at de vikarer, som tilbuddet benytter sig, er klædt på til at imødekomme borgernes behov 9. Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets daglige drift i lav grad varetages kompetent. Personalegennemstrømningen og sygefraværet vurderes til at være højere end på sammenlignelige arbejdspladser (15,37 %). Borgerne giver udtryk, for at de synes der er mange vikarer på arbejde, som er unge, og som ikke har en god kontakt til borgerne. Socialtilsynet lægger vægt på, at de vikarer, som arbejder i weekenderne, altid arbejder alene og ikke har mulighed for at få sparring med eller vejledning af det faste personale, som har vagterne i hverdagen 6. De beboere, som giver udtryk for dette, var de samme personer, som under punkt 5. Alle beboere bliver tilbudt ledsagelse/følgeskab, hvis de har funktionelle udfordringer. Der bliver lavet bostøtte-kalender hver måned, hvor ledsagelse kan være en del af bostøtten, for de beboere der ønsker det. 7. Tilbuddet har generelt et stort fokus på, og arbejder med konfliktnedtrappende adfærd og metoder. (Se i øvrigt forvaltningens bemærkning længere oppe). 8. Tilbuddet har i en periode været kendetegnet ved højt vikarforbrug, grundet langtidssygemelding og uddannelse af medarbejdere (rotationsprojekt). Rotationsprojektet er nu overstået, og dermed forventes vikarforbruget at falde. Vikarerne bliver introduceret, når de starter, der er holdt møder med dem, de har fået sparring, men beboerne finder ikke den samme tryghed ved vikarer, og bruger dem ikke så meget, som de faste medarbejdere. 9. Det høje sygefravær skyldes udelukkende én langtidssygemeldt medarbejder. Per 1. august er tilbuddet fuldt bemandet igen og sygefraværet forventes at falde i forbindelse med rapporten for sygefraværet i august, hvor den ikke langtidssygemeldte ikke længere påvirker statistikken. Primo september, hvor den nye vagtplan starter, bruges der kun vikarer i nødstilfælde (se i øvrigt forvaltningens bemærkninger under punkt 8). 10. Der foreligger ikke en revideret årsrapport 10. Se forvaltningens generelle bemærkninger til temaet økonomi Side 7 af 8

8 Perron 4 BDO 11. Tilsynet bemærker, at leder tilkendegiver, at der i cafeen kan være meget støj, idet der ofte er mange mennesker, der har brug for bedre ventilation. Leder er i gang med at ansøge, om disse forhold kan udbedres ved kommunen. 11. Perron 4 har efterfølgende for egne midler udbedret ventilationen på et kontor i værestedet. I forhold til ventilationen i cafeen er der tale om, at ventilationen her er overdimensioneret, fordi det er monteret på en tid, hvor der blev røget meget tobak i lokalet. Der er tale om en relativ omkostningstung udbedring, og tilbuddet afventer derfor arbejdstilsynets vurdering af støjniveauet og træk fra ventilationen, før der træffes beslutning om eventuel udbedring. Lucernevejen s børnehave Udviklingsa fdelingen i Børn og Skole 12. Tilsynet bemærker angående det tværfaglige samarbejde, at: Kun en lille del af Familiekonsulenternes arbejde vedrører børn og familier som er indskrevet på Lucernevejens Børnehave. Tilmed er samarbejdet udfordret af Familiekonsulenternes tavshedspligt. Pædagogerne arbejder med alle de børn, som er indskrevet i Børnehaven, men ikke med de børn og unge som terapeuterne og familiekonsulenterne for øvrigt beskæftiger sig med. Fællesmængden er således en forholdsvist lille gruppe børn og familier. 12. Forvaltningen er bekendt med denne udfordring, og søger hele tiden at optimere samarbejdet og sparringen mellem de tre personalegrupper. Der er således et konstant fokus på det, og ledelsen arbejder med løbende at tydeliggøre, hvad der forventes af samarbejdet mellem de tre faggrupper. Der har ligeledes allerede været afholdt fællesmøder, hvor udvidet samarbejde og vidensdeling er blevet drøftet med medarbejderne. Forvaltningen er samtidig af den opfattelse, at sammenlægningen skal ses som en proces, hvor der hele tiden forbedres, under de organisatoriske og faglige rammer. På baggrund af spørgeskemadata, observationsdata og dialogen på selve tilsynsmødet er det tilsynets oplevelse, at der er udviklingsmuligheder i forhold til at skabe mere dialog og erfaringsudveksling mellem de tre faggrupper. Det er tilsynets anbefaling, at ledelsen på alle niveauer bliver tydeligere på, hvad der forventes af samarbejdet mellem de tre faggrupper. Forvaltningen noterer sig ydermere, at tilsynsenheden overordnet set, vurderer, at Lucernevejens Børnehave udfører sin kerneopgave til fuld tilfredshed, og at formålet med tilsynet er, at have hovedfokus på Lucernevejens børnehaves opgaveløsning. I forhold til udfordringen med tavshedspligt, gælder det for alle afdelingerne og er derfor ikke isoleret til familiekonsulenterne. Udfordringen kan imødegås ved, at forældrene til barnet, giver tilladelse til, at oplysninger om barnet må udveksles på tværs af de tre afdelinger. Side 8 af 8