Nyt fra PILLETRILLERNE

Transkript

1 Nyt fra PILLETRILLERNE Nyt fra PILLETRILLERNE Nr Årgang 4 - September 2005 Nr Årgang 4 - September 2005 Indhold Delekærven udgives af Sygehusapotek Viborg Delekærven udgives af Sygehusapotek Viborg Når det lykkes! Patientsikkerhed....Side 2 Methotrexate....Side 3 Mangler du et lægemiddel?....side 4 Medicinprofilen...Side 5 Polyfarmaci i Viborg Amt.Side 6 & 7 Patientsikkerhedsquiz...Bagsiden Endelig nogle gode nyheder! Mørk chokolade sænker blodtrykket Hjertelægerne opfordres ikke ligefrem til at udskrive recept på sygesikrings-støttet chokolade, men et pænt dagligt forbrug af mørk chokolade ser faktisk ud til at kunne hjælpe patienter, der har forhøjet blodtryk. Den nye viden stammer fra den amerikanske hjerteforenings tidsskrift Hypertension. Den gavnlige effekt skulle komme af den mørke chokolades høje indhold af flavonoider. Vinder fra sidst Kilde: Fredag formiddag, uge 29 Her er de rigtig svar til temanummer konkurrencen i sidst nummer af Delekærven: 1 Ja DDD 2 Allantoin 7 Vaginale kapsler 3 10 mg dråber 4 20 mg 9 Calcium og urinsyre 5 Vand-i-olie 10 Ja 6 Mindst Cholecystokinin Tillykke til: Inge Hove MMA, Viborg Sygehus kr kr I det sidste år har vi kørt kampagner med brugen af tyggegummi og læbepomade. Læbepomade på Sygehus Viborg Som figuren viser, er der kommet et stort fald i forbruget af læbepomade. Til patienternes læber har vi anbefalet vaselin i stedet for, hvorfor der er kommet en mindre stigning i forbrug af dette (ca kr.) i forhold til sidst år * Tyggegummi på Sygehus Viborg De sidste par år har vi brugt tyggegummi for ca kr. om året alene på Sygehus Viborg. Siden vores kampagne er forbruget faldet markant * * tallene for 2005 er ekstrapoleret ud fra de første to kvartaler Vi kan konstatere at disse kampagner har givet en besparelse på ca kr. om året! stk. 0

2 Patientsikkerhed Er der en forskel? Erfaringer indhentet fra både sygehusapotekets medicinservice-farmakonomer og indrapporterede utilsigtede hændelser viser, at der er en del forvirring omkring et bestemt antidepressivum, som bruges ofte både på sygehuset og i praksis. Kan du spotte, hvilket af disse præparater der ikke hører sammen med de andre? Akarin Citadur Cipramil Citalopram Citaham Cipralex Et af præparaterne er en kemisk isomer af de andre. Det vil sige, at præparatet ligner meget de andre, med hensyn til kemi og virkning. Doseringsæsker Der findes mange forskellige slags doseringsæsker. Doseringsæskerne på Sygehus Viborg og Sygehus Nord har som regel fire rum til at lægge medicinen i. Afhængig af afsnittets arbejdsgang er der variation i hvilke æsker bruges. Det kan give anledning til forvekslinger. Der er typisk to metoder, at placere medicinen i doseringsæsker på: Metode 1 Rum 1: Morgen Metode 2 Rum 1: Frokost Rum 2: Frokost Rum 2: Aftensmad Rum 3: Aftensmad Rum 3: Nat Rum 4: Nat Disse doseringsæsker ligner meget hinanden. Vær derfor omhyggelig og konsekvent ved medicinophældning. Har du lagt tabletterne i de rigtige rum? Rum 4: Morgen Men problemet er, at præparaterne ikke er helt ens og de skal doseres forskelligt. Så hvilket præparat snakker vi om? Det handler om Cipralex. Cipralex (escitalopram), et relativt nyt præparat, er analog til alle de andre, som er synonyme præparater, der indeholder citalopram. Escitalopram består udelukkende af aktivt stof, mens citalopram er en blanding af aktivt og inaktivt stof (racemisk blanding jf. Delekærven nr. 11, side 3). Cipralex er derfor dobbelt så stærkt som de andre, og det betyder, at doserne som regel er mindre. Man kan derfor ikke give det ene som substitut for det andet. Forvekslinger er sket både ved ordination og administration af præparaterne. Det handler derfor om at tænke to gange, når man ser en patient i behandling med et af præparaterne. Hvad plejer patienten at få? Er det rigtige ordineret? Har patienten fået det rigtige? Du kan få mere at vide om præparaterne på side 674 i Lægemiddelkataloget 2004 eller ved at kontakte farmaceut Linda Jeffery på Langt de fleste doseringsæsker derhjemme følger metode 1 - hvor morgen medicin er i rum 1. Mange patienter på sygehusene administrerer selv deres medicin, efter at sygeplejersken har hældt den op. Det er en oplagt fejlkilde, hvis patientens medicin er hældt op efter metode 2. Det vil derfor være en god idé at standardisere doseringsæsker på afdelingerne og sygehusene, svarende til patienternes æsker derhjemme, altså metode

3 Patientsikkerhed Alvorlige medicineringsfejl med Methotrexate!! Methotrexate er et lægemiddel der bruges til bl.a. gigt, psoriasis og nogle form for cancer. Methotrexate gives som tabletter eller injektion, og i langt det fleste tilfælde gives methotrexate som en enkelt dosis én gang om ugen. Der har været flere tilfælde af medicineringsfejl med methotrexate både i Danmark og i udlandet. I de sidste ti år har der i England alene været 137 dokumenterede medicineringsfejl med methotrexate. Af disse var der 25 dødsfald og 26 sager med andre alvorlige konsekvenser. To tredjedel af disse fejl var på grund af daglig dosering af methotrexate i stedet for en ugentlig dosering. Disse fejl sker både i primær og sekundær sektoren. (kilde: The National Patient Safety Agency) Methotrexate ordination i EPJ I EPJ skal methotrexate ordineres som interval medicin. Gå ind i detail-billedet ved at dobbelt-klikke på ordinationslinien, eller ved at trykke på korrigér knappen. Marker interval medicin og ugedagen, som patienten er vant til at tage medicinen på. Ugedagen skal være angivet på medicinlisten, for at sygehusapoteket udleverer methotrexate til afdelingen. Kontakt farmaceut Linda Jeffery ( ), hvis du har spørgsmål til ordination eller brug af methotrexate. Det er meget vigtigt, at patienten er klar over hvilken dag methotrexate tages Patienten bør selv vælge en dag, der passer bedst ind i den normale rutine. Både den ordinerende læge og apoteket, der leverer methotrexate, bør sikre sig at patienten ved, hvornår medicinen tages -3- Klinisk farmaceut, Linda Jeffery Sygehusapotek Viborg

4 Mangler du et lægemiddel? Forestil dig scenariet du er sygeplejerske, som står med en ny indlagt patient og du mangler noget af patientens medicin. Det er 5 minutter efter den sidste person på sygehusapoteket er gået hjem typisk! Hvad gør du så? Du har tre muligheder: Vent indtil apoteket åbner igen ikke optimalt, specielt i weekenderne Lån fra en anden afdeling ved brug af find lægemiddel funktionen på intranettet Hent medicin i apotekets puljerum Find lægemiddel Find lægemiddel er dit første (og bedste) valg. Ved at gå ind på find lægemiddel kan du se hvilke præparater, der er i standardsortimenterne på alle afdelinger på sygehusene i Viborg Amt. Vejledning i find lægemiddel kan ses i Delekærven 12 (side 4 og 5), på sygehusapotekets hjemmeside og på Puljerummet Puljerummet (på Viborg Sygehus) er et lokale på sygehusapoteket, hvor afdelingernes fælles anbrudte medicin, der ikke er i brug, opbevares. Fra d. 1. september er det muligt for sygeplejerskerne at hente manglende medicin i den udstrækning, som puljerummet kan tilbyde det. Muligheden for at dække patientens behov for lægemidler uden for apotekets åbningstider vil hermed være større. Hvad kan jeg finde i puljerummet? Lægemidlerne i puljerummet er som regel præparater, der ikke normalt findes i standardsortimenter (dog kun doserede lægemidler f.eks. tabletter, kapsler og nogle suppositorier). I puljerummet findes der ikke infusionsvæsker, kopieringspligtig medicin (dvs. narko), flydende lægemidler, lægemidler der opbevares i køleskab, og lægemidler, der kræver særlig tilladelse. Der er ingen præcis oversigt over indholdet i puljerummet, da det er meget dynamisk. Derfor er der ingen garanti for dets indhold. Det indeholder dog som regel ca. 400 lægemidler, så det er værd at søge i, hvis man mangler et lægemiddel. Hvad gør jeg? I sygehusets reception kan du hente nøglen til puljerummet (mod kvittering), hvorpå der findes en nærmere vejledning om, hvor puljerummet er placeret. I puljerummet er der en guide til hvordan man finder det ønskede lægemiddel. Hvis det ønskede lægemiddel (der står i ATC orden) findes i puljerummet udfyldes den fremlagte liste med dato, afdelingens navn, dit navn og underskrift, og præparatnavn/styrke. Nøglen returneres til receptionen straks efter brug. Har du lyst til at smutte forbi sygehusapoteket i åbningstiden for at se puljerummet, kan du kontakte medicinservice farmakonomerne på kalder nr eller Vi giver gerne en kort rundvisning! Der er puljerum på Skive og Thisted Sygehuse. Kombinationspræparater til hypertension Når man foretager et 180 kursskifte i forhold til tidligere praksis, så kræver det en god forklaring! Der findes en lang række kombinationspræparater på markedet til brug ved forhøjet blodtryk. De indeholder typisk antihypertensiva i kombination med diuretika. Da indholdsstofferne i disse præparater hver for sig tit findes i afdelingens standardsortiment, har Sygehusapoteket hidtil anbefalet et skift til de enkelte komponenter mens patienten var indlagt. Det har vi gjort på baggrund af økonomi og forenkling af standardsortimenter men det gør vi ikke længere! Tidligere var kombinationspræparater oftest dyrere end to tabletter med hvert indholdsstof for sig. Men lægemiddelpriserne i Danmark er uransagelige og svinger mere end telefontaksterne. De nye tilskudsregler (april 2005) og flere patent udløb har været med til at reducere priserne på mange præparater. Nu er kombinationspræparaterne generelt ikke dyrere end de rene præparater, hverken på sygehuset eller når patienterne kommer hjem. I nogle tilfælde er det endda billigere. Kvalitet og patientsikkerhed Forenkling af sortimentet i medicinskabene er et vigtigt argument i diskussionen om kvalitetssikringen af medicinhåndteringen. Men på den anden side kan præparatskift give anledning til misforståelser ved indlæggelse og udskrivning. Vi vil derfor ikke længere anbefale substitution til rene stoffer af de hyppigt brugte kombinationspræparater f.eks. Cozaar Comp. Ca. en tredjedel af kombinationspræparaterne findes som synonymer. Her vil vi satser på ét af præparaterne efter samme princip, som kendes fra en del andre lægemiddelgrupper. Pas på ved ordination! Der er rig mulighed for forvekslingsfejl på grund at de mange navne, der ofte ligner hinanden. Skemaet over kombinationspræparater bliver opdateret og sendt ud til afdelingerne snart. -4-

5 Medicinprofilen Den personlige elektroniske medicinprofil (PEM) er en elektronisk oversigt over den medicin, som hver enkelt person har købt på recept på landets apoteker. Registrering i Medicinprofilen foregår automatisk. Lægemiddelstyrelsen er register- og dataansvarlig for Medicinprofilen, og den er udviklet på baggrund af Lægemiddelstyrelsens centrale tilskudsregister. Håndkøbsmedicin, naturmedicin, medicin udleveret fra sygehuset eller købte i udlandet kan endnu ikke ses i Medicinprofilen. Formålet med Medicinprofilen er at øge sikkerheden og kvaliteten af lægemiddelbehandlingen. Det er muligt for praktiserende læger, apoteker og personen selv at se oplysninger i Medicinprofilen. Umiddelbart skulle man tro, at den praktiserende læge har kendskab til patienternes aktuelle medicin. Undersøgelser viser, at der er uoverensstemmelser i medicinlisterne hos over halvdelen af patienterne i almen praksis i forhold til den medicin, som patienten faktisk får. Det er oftest et problem hos ældre, der er i behandling med flere lægemidler, ofte desuden konsulterer speciallæger, og som tit også er i ambulant behandling. Medicinprofilen er endnu ikke klar til brug på sygehuse, og medicin anvendt under sygehusindlæggelse registreres endnu ikke. Kun hvis sygehuslægen ordinerer medicin, som indløses på recept bliver det registreret. På medicinsk modtageafsnit (MMA), Sygehus Viborg, har vi forsøgsvis haft adgang til Medicinprofilen, for at afprøve værdien af den under et projekt, der laves i forbindelse med patienternes indlæggelse. Ved at gennemgå Medicinprofilen er der hentet oplysninger, som ikke var indeholdt i den oprindelige medicinanamnese, hos 70% af patienterne. Da Medicinprofilen ikke indeholder alle oplysninger om patientens medicinering, kan den ikke stå alene. Men det er en klar fordel at kunne spørge mere målrettet til medicineringen, således at patienten kan svare af- eller bekræftende, frem for at patienten skal huske lægemiddelnavnene. Medicinprofilen viser historikken i medicinlisten, således at man kan se, hvad egen læge allerede har afprøvet eller seponeret. Medicinprofilen er koblet op på den nye nationale interaktionsdatabase. Det er meningen, at Medicinprofilen skal udbygges med andre sundhedsoplysninger f.eks. lægemiddel CAVE. Medicinprofilen bærer præg af at være udviklet til brug i primærsektoren, hvor især vagtlægerne bruger den. I Viborg Amt er 72% af de praktiserende læger nu tilmeldt. Det er endnu ikke muligt for læger på sygehuse at få adgang. Medicinprofilen ligger på og adgang sker efter oprettelse af en digital signatur. Man skal have samtykke fra patienterne for at komme ind i deres Medicinprofil. På kan du læse mere om brugen og sikkerhed. Der er også et test program, hvor du kan se systemets forskellige muligheder. Brugen af Medicinprofilen fortsætter på MMA som forsøg. Har afdelinger brug for at se en patients medicinliste kan MMA s farmaceut Michael Due kontaktes på kalder 2224 eller på lokal Billedet viser en oversigt over den medicin patienten har købt -5-

6 Polyfarmaci projekt i Viborg Amt Indenrigs- og Sundhedsministeriet har fokus på rationel lægemiddelanvendelse, herunder polyfarmaci. Polyfarmaci er indtagelse af mere end ét lægemiddel daglig men mange definerer det som mere end tre til fem lægemidler. Manglende overblik kan blandt andet forklares ved, at flere ældre ofte er i behandling af flere læger (vagtlæger eller sygehuslæger mv.). Den personlige elektroniske medicinprofil (PEM) kan måske være et relevant værktøj til at give lægerne overblikket (se side 5). Pilotprojekt Der blev foretaget et polyfarmaci pilotprojekt i almen praksis i Viborg Amt (marts, april og maj 2005). Begrebet er meget omtalt og hyppigst med negative toner. Polyfarmaci kan være: Hensigtsmæssig en kombination af flere lægemidler for at opnå en optimal behandling for patienten (også kendt som cofarmaci). F.eks. behandling af type II diabetes eller hypertension. Uhensigtsmæssig en kombination af flere lægemidler der ikke giver en optimal behandling for patienten. Det koster penge for både patienten og samfundet, og kan resultere i en større risiko for bivirkninger, interaktioner, overmedicinering og manglende compliance. Compliance betyder efterlevelse af en medicinsk behandling. Det er vist, at der hos patienter, der tager fire eller flere lægemidler, er dobbelt så mange tilfælde af non-compliance, end hos patienter, der kun får 1-2 lægemidler. Antallet af doseringer i døgnet er også en vigtig risikofaktor flere end to doseringer giver dårligere compliance end en enkelt dosering. Non-compliance kan indebære betydelige sundhedsmæssige og økonomiske tab. En landsdækkende undersøgelse lavet af Lægemiddelstyrelsen (2001) viste, at knap 65 % af medicinbrugere over 64 år fik flere end tre lægemidler, og er dermed udsat for polyfarmaci. Undersøgelsen viste også at 10-15% af de årige brugte flere end 10 forskellige lægemidler. Formålene med pilotprojektet var: at udvikle og afprøve værktøjer til systematisk medicingennemgang af polyfarmacipatienter i almen praksis at opnå erfaringer med omfanget af polyfarmaci og tidsforbruget i forbindelse med medicingennemgang Medicingennemgangen blev udført som en del af en medicinkonsultation. En grundig medicingennemgang består af: Forberedelse data vedrørende den enkelte patients ordinationer indsamles både via journalen og patientinterview. Medicingennemgang alle data vurderes med henblik på optimal og rationel lægemiddelbehandling. Det videre behandlingsforløb og mål aftales med patienten. Tid til opfølgning aftales. Opfølgning der følges op på igangsatte interventioner for at sikre fortsat optimal og rationel lægemiddelbehandling. I pilotprojekt perioden blev der afsat 20 min til forberedelse, samt 10 min til opfølgning, udover de sædvanlig konsultationer (to per patient). To lægepraksis indgik i projektet. Alle patienter, uanset alder og sygdom, der fik fem eller flere lægemidler, kunne indgå i projektet. Målet var at udføre 100 medicingennemgange. Det er ofte vanskeligt for den praktiserende læge at bevare overblikket over patientens medicin. En tværsnitsundersøgelse fra 2001 viste, at kun halvdelen af praktiserende læger havde et nøjagtigt kendskab til, hvad deres patienter fik af receptpligtig medicin. -6-

7 Resultater I alt fik 66 patienter en medicingennemgang. Patienterne (gennemsnitsalder 77 år) led af kroniske sygdomme, som hypertension, hjertesvigt, diabetes og astma/kol. Patienterne fik i gennemsnit 9 lægemidler. Hvert ottende lægemiddelordination viste sig at blive vurderet som uhensigtsmæssig, hvilket førte til stop af behandling, dosisændring eller nyordination. Dette resultat svarer til resultatet i en større lignende undersøgelse i Københavns Amt. Der blev vurderet 597 præparater. Efter medicingennemgang var antallet reduceret til 561, altså en 6% reduktion i antallet af lægemidler. Der blev udført 133 interventioner (2 pr. medicingennemgang). De fordelte sig på 33% dosisændringer, 30% seponeringer og 16% nyordinationer.der blev fundet compliance problemer og/eller uhensigtsmæssige ordinationer i over halvdelen af medicingennemgangene. Udgiften (honorar) til de 66 medicingennemgange udgjorde ca kr. Projektet opnåede en samlet besparelse på næsten kr. når udgiften til konsultationerne er trukket fra. Da der var foretaget 66 konsultationer, svarer det til en besparelse på ca. 450 kr. pr. patient pr. år. Der blev sendt 10 tilfældigt udvalgte medicingennemgangsskemaer til Klinisk Farmakologisk Center (KFC) i Århus, der yderligere vurderede indsatsen. Tilbagemeldingen fra KFC gav begge praksis en god sparring og stof til eftertanke. 66 patienter fik medicingennemgang Hver 8. ordination vurderet uhensigtsmæssig 6% reduktion i antal af ordinationer Forberedelse og konsultation 24 min. Opfølgning 15 min. Besparelse på ca. 450 kr. / patient / år Polyfarmaci kursus I efteråret holdes der et polyfarmaci kursus for praktiserende læger og klinikpersonale. En ny forsøgsaftale giver mulighed for at få honoreret systematisk medicingennemgang af polyfarmaci patienter fra den 1. oktober i år.. Deltagelse i dette kursus giver ret til at tage denne ydelse. Kurserne holdes fra kl på Man. 3. okt Hotel Pinenhus Tirs. 4. okt Naturgas Midt Nord, Viborg Vil du vide mere om kurset eller projektet kan du kontakte amtslig lægemiddelkonsulent Didi R Schrøder på (sufdrs@vibamt.dk) Forberedelse og konsultation tog i gennemsnit 24 minutter, og opfølgningen 15 minutter. Specielt i start fasen tog det længere tid, men en vis rutine nedbragte senere tidsforbruget. Processen havde en afsmittende effekt på de øvrige konsultationer, hvor der automatisk var øget opmærksomhed på patientens medicinering. og på Sygehus Viborg Sygehusets intern efteruddannelse holder kursus i polyfarmaci onsdag d. 19. oktober Dagsorden kan ses i efteruddannelseskataloget eller på sygehusets intranet. Tilmelding til Erna Leth, Uddannelsessektion. Der var stor tilfredshed blandt lægerne med medicingennemgangene. De fik en systematisk metode til at få styr på og overblik over deres patienters medicin. Mange patienter gav spontant udtryk for en stor tilfredshed med medicingennemgangen. Erfaringer fra pilotprojektet viste, at det er svært at implementere processen og at få kolleger til at deltage. Det er vigtigt, at gryden blev holdt i kog hele tiden. De to forsøgspraksis var enige om, at det er en sekretæropgave, at opfange relevante patienter og det er vigtigt med en god guideline. -7-

8 Alt godt har en ende Patientsikkerhedsquiz De fleste svar til spørgsmålene findes i artiklerne om patientsikkerhed, (både i dette og tidligere numre af Delekærven) Det kan også godt være, du kender svarerne! Bupivacain kendes også som: A. Marcain B. Lidocain C. Xylocain Bupivacain 1/8 % er det samme som: A. 0,0125 mg/ml B. 2,5 mg/ml C. 1,25 mg/ml D. 0,25 mg/ml Hvilket af disse præparater er skiller sig ud? A. Cipramil B. Akarin C. Citadur D. Cipralex Er NovaRapid insulin det samme som Actrapid? A. Ja B. Nej Når man bruger vaselin hos patienter i ilt behandling, er der risiko for: A. Allergi B. Forbrænding C. Infektion Parenteral ernæring StruktoKabiven kan gives: A. Perifert B. Centralt C. Både perifert og centralt Methotrexate tages normalt: A. Én gang om dagen B. To gange om dagen C. Én gang om ugen D. To gange om ugen Er NovoMix 30 insulin det samme på Mixtard 30? A. Ja B. Nej Skriv bogstavet på svaret i boksene, og send eller fax evt. kopi til Sygehusapotek Viborg, att. Linda Jeffery, senest onsdag d. 30. september så får du mulighed for at vinde noget lækkert Navn. Afd Delekærvens redaktion: Sygehusfarmaceut Linda Jeffery linda.jeffery@sygehusviborg.dk tlf.nr Sygehusfarmaceut Tina Vestergaard tina.vestergaard@sygehusviborg.dk tlf.nr Delekærven trykkes hos Born Grafisk Tryk ApS, Viborg