Udbetalingsanmodning Nyt Aalborg Universitetshospital

Transkript

1 Udbetalingsanmodning Nyt Aalborg Universitetshospital

2 Sekretariat for Nyt Universitetshospital Hospitalsbyen Gistrup plb@rn.dk 19. februar 2015

3 Udbetalingsanmodning Det nye Aalborg Universitetshospital Indledning Region Nordjylland ansøgte i september 2011 om medfinansiering fra kvalitetsfonden til etablering af det Nye Aalborg Universitetshospital og Den 15. marts 2012 modtog Region Nordjylland endeligt tilsagn fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om medfinansiering til byggeriet af det Nye Aalborg Universitetshospital. Region Nordjylland bekræfter hermed, at projektet i Region Nordjylland forsat lever op til de betingelser, som det endelige tilsagn byggede på. Projektet er fortsat realistisk og realiserbart inden for den samlede total ramme på 4,1 mia. kr. (2009-PL), og projektet overholder de specifikke tilsagnsbetingelser. Region Nordjylland anmoder om udbetaling af midler til kvalitetsfondsprojektet i overensstemmelse med den forventede investeringsprofil jf. denne ansøgning. Endvidere anmoder Regionen om at få udbetalt allerede afholdte udgifter jf. bilagsmaterialet. I henhold til regnskabsinstruksen til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri skal udbetalingsanmodningen indeholde nedenstående elementer og bilagsmateriale. Hovedtidsplan Hovedtidsplanen er vedlagt som bilag til denne ansøgning. Planen viser de centrale milepæle for projektet samt den planlagte udvikling i de enkelte delprojekter. Projektets status Ansvaret for realiseringen af projektet Det nye Aalborg Universitetshospital er placeret i projektafdelingen. Projektets aktuelle status er, at dispositionsforslaget blev godkendt umiddelbart før sommerferien, og projektet forventes afviklet i overensstemmelse med den vedlagt hovedtidsplan. Der er på nuværende tidspunkt ikke identificeret risici af et sådan omfang eller karakter, at de forventes at påvirke projektets økonomi eller fremdrift i væsentligt omfang. Reserver Projektet har et samlet anlægsbudget på 4,1 mia. kr. (2009-niveau). Hertil kommer et lån på 90,7 mio. kr. til at løfte dele af byggeriet til bygningsklasse Reserverne i det samlede byggeri udgør 307,2 mio. kr. fordelt på en udisponeret pulje på 145,8 mio. kr. en pulje vedr. bygherres øvrige risici på 65,2 mio. kr. og et change request på 96,2 mio. kr.

4 Hertil kommer en entreringsrisiko på 4 % svarende til 87,6 mio. kr. I tilfælde af et udbud overstiger det afsatte budget for delprojektet samt den tilhørende entreringsrisiko skal rådgiveren omprojektere uden beregning for bygherre. Udover de samlede reserver er der indenfor rammen afsat følgende puljer: uforudseelige udgifter på 7,5 %, byggeplads etablering og drift på 5,5 % samt 1 % til vinterforanstaltninger. Der er ikke afsat en særlig reservepulje til P/L-problematikken. Denne udfordring håndteres løbende i projektet, ved at de forventede udgifter løbende opgøres efter byggeomkostningsindekset, mens budgettet reguleres efter P/L. Eventuelle uoverensstemmelser mellem det afsatte budget og de forventede udgifter håndteres enten ved et træk på den generelle reserve eller ved en løbende justering af projektet. Bygningsklasse 2020 I regionernes økonomiaftale med staten for 2013 blev det aftalt, at der til kvalitetsfondsbyggerier kunne lånes et beløb svarende til 2,3 % af anlægsramme til energiforbedrende foranstaltninger. Region Nordjylland agter at udnytte i låneramme til at løfte hele kvalitetsfondsbyggeriet til bygningsklassen 2020, dog undtaget uisolerede teknikarealer på tagene. Herved udnyttes låneramme næsten fuldt ud. Det er forventningen, at der lånes 90,7 mio. kr. i 2009-niveau. Ansøgningen til energilånepuljen er vedlagt udbetalingsanmodningen. Den endelige ansøgning om tilsagn sendes til Økonomi- og Indenrigsministeriet, når sagen om udbetalingsanmodning er blevet behandlet. Investeringsramme til IT, inventar og apparatur I tilsagnsbetingelserne er det et krav, at der afsættes mindst 796 mio. kr. til indkøb af IT, inventar og apparatur. Der er budgetlagt en post til denne udgift på 762 mio. kr. med der henstår en reserve på 38 mio. kr. som en del af projektets reserve på 145,8 mio. kr. Endvidere er der afsat et mindre beløb til procesoptimering på 3 mio. kr. som en del af bygningsklasse 2020 jf. ovenfor. Der budgetteres således med en samlet investeringsramme på 803 mio. kr. til køb af IT, inventar og apparatur. Heraf anvendes mindst 70 % til patient-rettet udstyr. Denne budgetpost dækker også udgifter til automatisering herunder indkøb af AGV er. Indkøb af IT, Inventar og apparatur forventes gennemført i perioden op til ibrugtagningen af det nye Universitetshospital. Dette gøres for at sikre, at den nyeste teknologi kan tages i anvendelse på hospitalet. Projektafdelingen varetager denne opgave i samarbejde med Region Nordjyllands indkøbskontor, IT-afdelingen samt Aalborg Universitetshospital. Side 4 af 5

5 Effektiviseringskrav Der arbejdes forsat målrettet hen imod en efterlevelse af det pålagte effektiviseringskrav - svarende til 6 % af driftsbudgettet for de funktioner, som flytter ind i kvalitetsfondsbyggeriet. Arbejdet med at realisere effektiviseringsgevinsterne er forankret i økonomi- og planlægningsfunktionerne på Aalborg Universitetshospital. Der er for nuværende udarbejdet en procesplan for arbejdet omkring effektiviseringsgevinster ligesom størstedelen af effektiviseringsgevinsterne er fordelt på funktioner/områder. Notat vedrørende status på realiseringen af effektiviseringskravet er vedlagt som bilag. Bilagsmateriale til udbetalingsanmodningen Der er som bilag til udbetalingsanmodningen udarbejdet en materialesamling. Denne indeholder følgende elementer: Bilagsoversigt: 1. Skema A: Projektøkonomi og udgiftsprofil for hele projektet 2. Skema B: Projektets Change Request katalog jf. tilsagnsbetingelserne. 3. Skema C: Tilsagnsramme til it, udstyr og apparatur jf. tilsagnsbetingelserne 4. Skema D: Oversigt over ejendomme til afhændelse 5. Skema E: Oversigt over deponerede midler samt forventet investeringsprofil i de kommende 4 kvartaler 6. Skema F1: Oversigt over kvalitetsfondsprojektets areal og kvadratmeterpriser 7. Skema F2: Oversigt over antal sengepladser, operationsstuer og ambulatorierum i kvalitetsfondsprojektet. 8. Skema F3: Forventet behandlingskapacitet i samlet hospital 9. Skema F5: Udnyttelsesgrader i samlet hospital 10. Opdateret og uafhængig af byggeorganisationen kvalificeret risikoprofil 11. Notat om status på realisering af effektiviseringsgevinsterne. 12. Ansøgning til lånepulje vedrørende energiinvesteringer i kvalitetsfondsprojekter 13. Hovedtidsplan 14. Oversigt over allerede afholdte udgifter. Side 5 af 5

6 Skema A2: Projektøkonomi og udgiftsprofil for hele projektet. Dato: Projekt: Nyt Aalborg Universitetshospital Løbende priser I alt mio. kr. i årets priser PL indeks 100,00 101,00 102,82 105,39 106,55 107,40 108,80 108,80 108,80 108,80 108,80 108,80 108,80 Delprojektoversigt Projektering og fagtilsyn 2,9 2,5 13,6 39,6 52,7 83,4 66,7 47,1 43,9 36,5 33,5 6,6 429,1 396,5 9% Køb af jord og bygninger 0,0 0,0 2,0 29,8 17,7 6,1 55,6 52,0 1% Forberedende arbejder 13,8 43,1 55,0 9,8 121,8 112,7 3% Udførelse Serviceby 13,3 17,5 28,9 50,4 7,3 117,5 108,0 3% Projektforslag Råhus 97,5 258,4 153,5 509,4 468,2 11% Projektforslag Sengetårne, forskning og uddannelse 56,2 226,0 268,7 70,3 17,4 638,7 587,0 14% Projektforslag Behandling og FAM 91,8 234,5 76,4 19,6 422,3 388,1 9% Projektforslag Børn og Unge, Intensiv og Ambulatorier 53,1 171,8 43,5 4,4 272,9 250,8 6% Projektforslag Facader 45,4 195,8 94,8 336,0 308,8 7% Projektforslag P-pladser, veje og grønne arealer 11,9 65,9 64,1 141,9 130,4 3% Projektforslag Byggepladsdrift 3,3 10,9 17,4 17,4 17,4 12,2 78,6 72,3 2% IT, Inventar og apparatur 16,3 81,7 123,0 398,6 209,5 3,5 832,6 765,2 18% Projektorganisation samt byggesagsomkostninger 0,2 0,2 9,6 29,5 12,5 12,9 23,9 23,9 30,5 40,3 42,4 36,7 9,5 272,2 252,0 6% Reserve til regionsrådets disposition 2,2 27,2 27,2 21,8 32,6 32,6 15,1 158,7 145,8 3% Reserve til prisregulering 0% Evt. andre relevante reserveposter 12,2 33,5 46,0 55,4 9,8 9,4 166,3 152,8 4% I alt investeringsramme 0,2 3,2 12,1 45,1 95,8 126,4 297,0 565,9 998, ,9 800,8 439,4 34, , ,7 I alt 09-pl Andel af total, pct. Status hvis relevant: Projektforslag Kalkulationsfase Licitation Udførelse - heraf change request 15,6 12,2 28,0 49,0 104,7 96,2 - heraf reserver i alt 14,4 60,7 73,2 77,2 42,4 42,0 15,1 324,9 298,7 - heraf IT, udstyr, apparatur mv. 17,1 85,8 129,2 418,4 219,8 3,5 873,9 803,2 Der er afsat en reservepulje på 38 mio. kr. i 2009-niveau til køb af IT, inventar og apparatur. Denne pulje er indregnet i både "- heraf reserver i alt" og "- Heraf IT, udstyr, apparatur mv." nederst i skemaet

7 Skema B: Projektets change request katalog jf. tilsagnsbetingelserne. Dato: Projekt: Nyt Aalborg Universitetshospital Beskrivelse Delprojekt Forventet anlægsøkonomisk konsekvens Årets priser - mio. kr. Forventet konsekvens for den efterfølgende drift Sluttidspunkt for at benytte den pågældende besparelsesmulighed Ændret materialevalg på facaderne. De planlagte facader på bygning D med Facader 10 mio. kr. Ingen 24/82015 skærmtegl ændres til facader med mursten. Ændring i udførelse af funktion fra intensiv og endoskopi, Arealet anvendes i stedet til depot. B&U, intensiv og ambulatorium 16,2 mio. kr. Billigere drift. Mindre intensiv kapacitet og mindre endoskopikapacitet. Kræver forbedret planlægning i forbindelse med udnyttelsen af de fysiske ressourcer. 10/ Ændret udformning og materialevalg på parkeringsplads og ændret belysning på P- Anlæg plads. 40 mio. kr. Øgede udgifter til vedligehold af parkeringspladser. Forringet tilgængelighed for gangbesværede og 3/42017 handicappede. Byggeriet fremstår ikke komplet. Der etableres ikke køkken på det nye universitetshospital. I stedet anvendes de eksisterende køkkenfacilitter på afsnit Syd. Serviceby 30 mio. kr. Udgifter til transport af mad 21/ *Ændringsforslagene er opstillet uprioriteret

8 Skema C: Tilsagnsramme til it, udstyr og apparatur mv. jf. tilsagnsbetingelserne. Dato: Projekt: Nyt Aalborg Universitetshospital I alt Andel af total 2009-niveau Mio. kr pct. Apparatur 55,05 55,05 214,35 67,55 3,23 395,23 49,2% IT 18 49,5 22, ,2% Teknisk udstyr 25 12,5 12,5 50 6,2% Logistisk udstyr og robotter ,2% Inventar og øvrigt udstyr ,4% Reserve 0,76 3,8 5,7 18,24 9,5 38 4,7% I alt 15,76 78,85 118,75 384,59 202,05 3,23 803,23 100,0% Vejledning til skema C: Tilsagnsramme til it, udstyr og apparatur mv. jf. tilsagnsbetingelserne. Jf. tilsagnsbetingelserne er der for hvert projekt afsat en bestemt andel af tilsagnsrammen til it, udstyr og apparatur mv. Som beskrevet i administrationsgrundlaget skal der følges op på anvendelsen af tilsagnsrammen til it, udstyr og apparatur mv. Formålet med skema C er at skabe overblik over, hvordan tilsagnsrammen udnyttes til it, udstyr og apparatur mv., samt hvornår udgifterne falder i løbet af projektet Derfor skal tilsagnsrammen til it, udstyr og apparatur mv. underopdeles i hovedtyper af anskaffelser samt år. Skema C sendes til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse én gang årligt.

9 Skema D: Oversigt over ejendomme til afhændelse. Dato: Projekt: Nyt Aalborg Universitetshospital Adresse Matrikelnummer Årstal for fraflytning Areal der frasælges Offentlig vurdering, kr. Årets priser - mio. kr.* Reberbansgade 15, 9000 Aalborg 1246 Aalborg bygrunde ,0 Eventuelle bindinger Hobrovej 18, 9000 Aalborg 80 BH, Aalborg Markjord ,6 En del af hospitalet skal forblive på denne matrikel, hvorfor kun en del kan frasælges. Der er indregnet en forholdsmæssig andel af vurderingen. På matriklen forbliver Medicinerhuset og Onkologibygningen samt de nødvendige tekniske installationer i brug. Svarende til 45% af bygningsmassen. I alt 735,6 Vejledning til skema D: Oversigt over ejendomme til afhændelse. I skemaet er indsat de oplysninger, som lå til grund for det endelige tilsagn til projektet. Regionen bedes bekræfte, at det fortsat er de nyeste tal. I forbindelse med ansøgning om endeligt tilsagn er oplyst ejendomme til afhændelse i projektet. Formålet med skema D er at følge op på disse oplysninger. I skemaet oplyses matrikelnummer, årstal for fraflytning, areal der frasælges, offentlig vurdering og bindinger på de ejendomme, der afhændes i forbindelse med kvalitetsfondsbyggerierne. Skemaet skal alene udfyldes ved udbetalingsanmodning og ved eventuelle senere ændringer. * Den offentlige vurdering 2013 for ejendommen er anvendt

10 Skema E: Oversigt over deponerede midler samt forventet investeringsprofil i de kommende 4 kvartaler. Dato: Projekt: Nyt Aalborg Universitetshospital Løbende priser - mio. kr. Fkt Renter af hensatte beløb * 901 Hensættelser vedr. kvalitetsfonden* Overført til projektspecifik egenfinansiering Fkt Tilskud vedr. kvalitetsfondsinvesteringer 904 Lån vedr. kvalitetsfondsinvesteringer 905 Egenfinansiering vedr. kvalitetsfondsinvesteringer 906 Frigivelse vedr. kvalitetsfondsinvesteringer 907 Renter af deponerede beløb vedr. kvalitetsfondsinvesteringer Total Forventet investeringsprofil kvartal kvartal kvartal kvartal Total 29,90 44,84 104,63 117,63 Vejledning til skema E: Oversigt over deponerede midler samt forventet investeringsprofil i de kommende 4 kvartaler. Jf. tilsagnsbetingelserne er udbetaling af midler fra kvalitetsfonden betinget af korrekt deponering. Formålet med skema E er at give overblik over regionens deponering samt den forventede investeringsprofil i de kommende 4 kvartaler. Skemaet udfyldes med opdaterede statusoplysninger fra de relevante autoriserede funktioner, grupperinger og omkostningssteder for den enkelte region. Nederst udfyldes forventet investeringsprofil i de kommende 4 kvartaler for de enkelte kvalitetsfondsstøttede projekter til brug for fastlæggelse af udbetaling samt låneadgang. Skemaet indgår i den kvartalsvise rapportering. * Hensættelser og renter er opgjort ultimo 2014.

11 Stamkort F1: Oversigt over areal og kvadratmeterpriser. Dato: Projekt: Nyt Aalborg Universitetshospital Antal m2 i 2009-niveau kvalitetsfondsprojekt ved tilsagn Heraf nybyggeri Heraf ombygning Økonomisk konsekvens Pris pr. m2 i nybyggeri Pris pr. m2 i ombygning m2 m2 m2 Kr. Kr. Kr. Bygningsareal ved tilsagn (brutto) Evt. korrektioner Evt. arealudvidelse pga. funktionelle krav* Evt. arealudvidelse pga. design Evt. arealreduktion Total Vejledning til stamkort F2: Oversigt over areal og kvadratmeterpriser. I skemaet er indsat de oplysninger, som lå til grund for det endelige tilsagn til projektet. Regionen bedes bekræfte, at det fortsat er de nyeste tal. I forbindelse med ansøgning om endeligt tilsagn er oplyst areal og kvadratmeterpriser for projektet.formålet med stamkort F1 er at skabe overblik over ændringer i byggeriets størrelse og deraf følgende økonomiske konsekvenser. Der kan tilføjes rækker, som passer til det enkelte projekt. Bygningsareal og eventuelle ændringer angives med antal m2, den økonomiske konsekvens og pris pr. m2 for henholdsvis nybyggeri og ombygning. Stamkort F1 opdateres ved faseovergange og sendes til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Alle priser i dette stamkort er angivet i prisniveau PL2009 De oplyste priser er de forventede udgifter dvs. budget incl. reserver, men excl. Change request. Budgettet er øget med ca. 90,7 mio. kr. Denne forøgelse kan henføres til det lån som regionen ønsker at optaget til opfyldelse af BR2020 for en del af byggeriet. * I forbindelse med gennemførelsen af arkitektkonkurrencen blev arealet udvidet med ca m2, mens projektet er blevet udvidet med yderligere m2 i forbindelse med udarbejdelsen af byggeprogrammet. Arealet blev yderligere udvidet med ca m2 i forbindelse med opfyldelse af BR 2020 og med ca i forbindelse med dispositionsforslaget. Hertil kommer i projektfasen indregning af døde arealer m2 og arealudvidelse i kælder m.fl m2. Årsagen til de bygningsmæssige ændringer skyldes udfordringer ift. overholdes af Brutto/netto-faktoren på 2:1. Det vurderes i den forbindelse, at dette kan holdes inden for den samlede økonomiske ramme for projektet.

12 Stamkort F2: Oversigt over antal sengepladser, operationsstuer og ambulatorierum i kvalitetsfondsprojektet og samlet hospital. Dato: Projekt: Nyt Aalborg Universitetshopital Oplyst ved endeligt tilsagn Dispositionsforslag Forventet antal i samlet Heraf i kvalitetsfonds-støttet Heraf i kvalitetsfonds-støttet Forventet belægningsprocent Forventet antal i samlet Heraf i kvalitetsfonds-støttet Heraf i kvalitetsfonds-støttet Forventet belægningsprocent hospital ved ibrugtagning nybyggeri ombygning i samlet hospital ved tilsagn hospital ved ibrugtagning nybyggeri ombygning i samlet hospital ved tilsagn 85 % dog 75 % for senge i 90 % dog 75 % for senge i Somatisk senge* Børn og unge funktionen Børn og unge funktionen Senge i FAM** % % Intermediære senge % % Intensivpladser % % Patienthotelsenge Psykiatriske senge Operationsstuer Ambulatorierum*** Vejledning til stamkort F3: Oversigt over sengepladser. I skemaet er indsat de oplysninger, som lå til grund for det endelige tilsagn til projektet. Regionen bedes bekræfte, at det fortsat er de nyeste tal. I forbindelse med ansøgning om endeligt tilsagn er oplyst antal og fordeling af sengepladser for projektet. Formålet med stamkort F2 er at skabe overblik over eventuelle ændringer i de planlagte sengepladser for det kommende samlede hospital ved ibrugtagning og kvalitetsfondsprojektets andel. Således oplyses, hvor mange sengepladser der er planlagt fordelt på sengetyper samt eventuelt forudsat belægningsprocent. Det angives, hvis der sker ændringer i antallet af senge og eventuelt forudsat belægningsprocent, og der bør samtidig redegøres for tilpasningens betydning for projektets forudsatte funktioner i forhold til den nye sygehusstruktur. Stamkort F2 opdateres ved faseovergange og sendes til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. * Det har været muligt at øge antallet af senge med 2 indenfor det planlagte areal på sengeetagerne. ** Antallet af senge i FAM indeholder 6 senge til Psykiatriske patienter. Justeringen af senge i FAM er dels sket på baggrund af en falig og aktivitetsmæssig vurdering og dels er justeringen sket på baggrund af en vurdering i forbindelse med behovet for toilet og bad til sengestuerne mhp. at sikre ensartede toilet- og badeforhold for såvel selvhjulpne som ikke selvhjulpne patienter samt at skabe en større fleksibilitet i forhold til resten af hospitalet. *** Antallet af ambulatorierum er øget med 13. Denne øgning kan primært henføres til et øget behov for rum til gravide med komplikationer samt Klinisk Genetik, der er blevet udvidet efter det endelig tilsagn er blevet givet til kvalitetsfondsbyggeriet.

13 Stamkort F3: Forventet behandlingskapacitet i alt. Dato: Projekt: Nyt Aalborg Universitetshospital Oplyst ved endeligt tilsagn Evt. revideret ved byggeprogram Evt. revideret ved dispositionsforslag 2007 Evt. mellemliggende år 2020 Evt. mellemliggende år 2020 Evt. mellemliggende år 2020 Forventet dag- og ambulant behandling (antal) Forventet antal sengedage (antal) Forventet antal indlæggelser (antal) Forventet liggetider (gns. antal dage) 4,1 3,5 3,5 Vejledning til stamkort F3: Forventet behandlingskapacitet i alt. I skemaet er indsat de oplysninger, som lå til grund for det endelige tilsagn til projektet. Regionen bedes bekræfte, at det fortsat er de nyeste tal I forbindelse med ansøgning om endeligt tilsagn har regionen for hvert projekt angivet forudsætninger for den forventede fremtidige behandlingskapacitet. Formålet med stamkort F3 er at følge op på de forudsatte mål for behandlingskapacitet, jf. tilsagnsbetingelserne. Stamkort F3 opdateres ved faseovergange og sendes til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Eventuelle ændringer i den forventede behandlingskapacitet anføres og begrundes.

14 Stamkort F5: Udnyttelsesgrader. Dato: Projekt: Nyt Aalborg Universitetshospital Emne Eksisterende struktur Ved ibrugtagning Udnyttelsesgrader, operationsrum (antal dage pr. år og timer pr. dag)* 233 dage pr. år og 8 timer pr. dag 245 dage pr. år/8 timer pr. dag Åbningstid i ambulatorier (antal dage pr. år og timer pr. dag) Normal dagarbejdstid 245 dage pr. år/7 timer pr. dag Udnyttelsesgrad for undersøgelsesrum mv. (pct.) Normal dagarbejdstid 245 dage pr. år/7 timer pr. dag Udnyttelsesgrader apparatur (antal dage pr. år og timer pr. dag) Normal dagarbejdstid 245 dage pr. år/7 timer pr. dag Konv. røntgen (antal dage pr. år og timer pr. dag) Normal dagarbejdstid 245 dage pr. år/7 timer pr. dag Angiografi (antal dage pr. år og timer pr. dag) Normal dagarbejdstid 245 dage pr. år/7 timer pr. dag CT scanner (antal dage pr. år og timer pr. dag) Normal dagarbejdstid 245 dage pr. år/7 timer pr. dag Ultralyd scanner (antal dage pr. år og timer pr. dag) Normal dagarbejdstid 245 dage pr. år/7 timer pr. dag MR scanner (antal dage pr. år og timer pr. dag) Normal dagarbejdstid 245 dage pr. år/7 timer pr. dag PET scanner (antal dage pr. år og timer pr. dag) Normal dagarbejdstid 245 dage pr. år/7 timer pr. dag Evt. andet større apparatur (antal dage pr. år og timer pr. dag) (acceleratorer) Normal dagarbejdstid 245 dage pr. år/8 timer pr. dag Vejledning til stamkort F5: Udnyttelsesgrader. I skemaet er indsat de oplysninger, som lå til grund for det endelige tilsagn til projektet. Regionen bedes bekræfte, at det fortsat er de nyeste tal. I forbindelse med ansøgning om endeligt tilsagn er oplyst udnyttelsesgrader for projektet. Formålet med stamkort F5 er at følge op på de udnyttelsesgrader i hhv. den eksisterende struktur og ved ibrugtagning, som er forudsat i tilsagnsbetingelserne. Der angives forventede udnyttelsesgrader for forskellige rum samt forskellige typer apparatur. Skemaet revideres ved faseovergange og sendes til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Eventuelle ændringer i den forventede produktion eller i udnyttelsesgraden af udstyret bedes oplyst. *Åbningstiden for operationslejer er for 2011 hyppigst 8 timer pr. dag. Der kommer et antal akutlejer, der er åbne 24 timer i døgnet. Antallet af åbne dage pr. år varierer for de enkelte lejer (mellem 44 og 52 uger) De angivne 233 åbningsdage er beregnet som et gennemsnit for alle lejer på ugens hverdage. Heri er inkluderet de akutte lejer, der er åbne hele året. Det angivne planlægningsgrundlag for 2020 er et udtryk for, at den effektive patientbehandlingstid er 8 timer pr. dag. Åbningstiden på operationsstuen vil derfor reelt være højere. Det samme gælder for de 245 åbningsdage. Dette tal er ekskl. en del af den akutte kapacitet, som selvfølgelig vil være til stede alle dage.

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

37

38

39 REGION NORDJYLLAND, HOSPITALSBYEN 1, 9260 GISTRUP Til Økonomi- og Indenrigsministeriet Til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Att. Nanna Skovgaard Kopi til Danske Regioner Att. Anders Andersen og Christina Carlsen Sekretariat for Nyt Universitetshospital Per Bech Specialkonsulent Direkte: august 2014 Indmelding fra Region Nordjylland til lånepulje vedrørende energiinvesteringer i kvalitetsfondsprojekterne I økonomiaftalen mellem Regeringen og Danske Regioner i 2013 blev der indgået en aftale om en lånepulje til energiinvesteringer i Kvalitetsfondsprojekterne. Energiinvesteringerne skal muliggøre, at kvalitetsfondsprojekterne kan opfylde kravene i Bygningsklasse 2020 (BK2020). Det fremgår af aftalen, at lånerammen udgør 2,3 % af totalrammen for det enkelte kvalitetsfondsprojekt. I Region Nordjylland har kvalitetsfondsprojektet den nye Aalborg Universitetshospital en totalramme i 2009 pl. på 4,1 mia. kr. Dette giver en mulig låneramme på op til 94,3 mio. kr. Ved opførelse af et sygehusbyggeri i energiklasse i bygningsklasse 2020 skal bygningerne leve op til den energiramme, der er angivet i bygningsreglementet. Energiramme vedrører bygningens drift. Dette indebærer, at byggeriets samlede energiramme maksimalt udgør 25 kwh/m 2 pr. år. Region Nordjylland har igangsat et arbejde med henblik på maksimalt udnyttelse af lånerammen. Dette arbejde har resulteret i en plan, der skal sikre, at størstedelen af selve hospitalsbyggeriet på m 2 vil blive klassificeret som bygningsklasse Byggeriet udgør m 2 herfra trækkes arealer til serviceby, tunnel samt teknikområder på tag. Tilbage resterer et areal på m 2 som skal bygges, så det lever op til BK2020. Herved udgør den mulige låneramme op til m 2 * 644 kr./m 2 = kr. i 2009-niveau. Det planlagte hospitalsbyggeri opfylder næsten standarden for bygningsklasse 2020, dog skal energiforbruget sænkes lidt. Dette gøres ved at etablere et solcelleanlæg på 3000 m 2. Endvidere fordobles kravene til bygningens tæthed i forhold til 2015-krav. Der skal derfor påregnes ekstra tid til udførsel, planlægning og tilsyn. Hertil kommer at særlige krav omkring energiforbruget til ventilation nødvendiggør, at de planlagte ventilationssystemer ændres. Ventilationskanaler og skakte skal udvides, således at det er muligt at fremføre samme mængde luft ved et lavere energiforbrug (lavere lufthastighed i kanalsystemerne). Dette er ensbetydende med at det samlede byggeri skal udvides med m 2. Den resterende del af lånerammen anvendes til procesoptimering. Her arbejdes med flere ideer bl.a. solafskærmning, der forbedrer indekli- Side 1 af 3

40 maet og reducerer behovet for ventilation samt mere energirigtig belysning. Udgifterne til energiforbedringerne er indregnet i nedenstående oversigt. Oversigt over udgifter Solceller kr. Øget tæthedskrav kr. Ventilation kr. Rådgivning kr. Entreringsrisiko (4 % af håndværkerudgifter) kr. Procesoptimering kr. I alt kr. Ovenstående tal er i 2009-niveau og inkl. uforudsigelige udgifter, rådgiverhonorar, etablering og drift af bygeplads, vinter og vejrligsforanstaltninger, men ekskl. øvrige omkostninger. I tilfælde af udgifterne til ventilation, tæthedskrav og solceller overstiger det budgetteret beløb reduceres budgettet til procesoptimering tilsvarende. På samme vis vil budgettet til procesoptimering blive opskrevet, hvis udgifterne til de øvrige udgifter bliver lavere end forventet. Entreringsrisikoen fungerer som en reserve i forhold til investeringen. I det omfang reserven ikke finder anvendelsen indenfor ovenstående projekt anvendes midlerne til procesoptimering. Udgiftsprofil for investeringer Ventilation, tæthedskrav og procesoptimering vil blive etableret løbende sammen med det øvrige byggeri, mens solcelleanlægget bliver etableret umiddelbart inden ibrugtagning af byggeriet. På baggrund heraf forventes følgende udgiftsprofil: Udgift - i 2009-niveau I alt kr kr kr kr kr. Besparelse ved realisering i bygningsklassen 2020 Der forventes en energibesparelse på 10,4 kr. pr. m 2 ekskl. energibesparelsen ved procesoptimering. Denne del af besparelse er ikke mulig at beregne på nuværende tidspunkt. Den samlede årlige energibesparelse forventes således at udgøre: 10,4 kr./m 2 * = kr. pr. år. ekskl. besparelser ved procesoptimering. Myndighedsgodkendelser I betingelserne for at udnytte Den udvidede låneadgang vedrørende energibesparende foranstaltninger er det angivet, at regionen skal oplyse, hvornår de kommunale myndighedsgodkendelser forventes at være færdigbehandlet. I den kommunale myndighedsgodkendelse skal byggeriet være klassificeret som BK2020. Jævnfør tidsplanen forventes det Nye Aalborg Universitetshospital at være myndighedsgodkendt i 2. kvartal 2020 For en nærmere beskrivelse af låneadgangen henvises til Økonomi- og Indenrigsministeriets brev af 29.juni 2012 om budgetlægningen for Side 2 af 3

41 Bilag: Anlægsøkonomisk redegørelse for implementering af 2020-krav. (kilde: Indigo) Med Venlig Hilsen Niels Uhrenfeldt Projektchef Side 3 af 3

42 Notat nr. 85 Anlægsøkomisk redegørelse for implementering af 2020-krav. Generelt Nærværende notat har til formål at danne baggrund for beslutning af princip for implementering af Bygningsklasse Beslutning og indarbejdelse af 2020 blev taget efter aflevering af byggeprogram, hvorfor de faktiske bygningsmæssige konsekvenser først kendes ved afslutning af dispositionsforslagsfasen. Da der i forbindelse med indarbejdelse af 2020 er flere strategiske veje at gå, redegøres nedenfor på skitseniveau for den anbefalede løsning med ønske om bygherres snarlige godkendelse heraf. Bygningsklasse 2020-krav For opnåelse af bygningsklasse 2020 skal byggeriets samlede energiramme sænkes fra 41 kwh/m 2 pr. år til 25 kwh/m 2 pr. år. Herudover er der en række specifikke stramninger, som kort oplistes her: Dimensionerende transmissionstab må ikke overstige 5,7 W/m 2 klimaskærm Energitilskud gennem vinduer må ikke være mindre end 0 kwh/m 2 pr. år Yderdøre må højst have en U-værdi på 0,8 W/m 2 K (døre med glas dog 1,0 W/m 2 K) Bygningens tæthed skal være lavere end 0,5 l/s pr. m 2 opvarmet etageareal ved trykprøvning m. 50 Pa. Glasarealet i opholdsrum skal være min. 15 % af gulvarealet i opholdsrum, eller dagslysfaktoren skal være bedre end 3. Ventilationsanlæg skal udføres med varmegenvinding med temperaturvirkningsgrad på min. 75 %. Specifikt elforbrug til ventilationen må ikke overstige 1500 J/m 3. CO 2 niveauet må ikke overstige 900 ppm i længere perioder. Den foreløbige energirammeberegning viser, at kravet til dimensionerende transmissionstab er overholdt med de forudsatte U-værdier i konkurrenceprojektet. Vi vil derfor anbefale at klimaskærmen bibeholdes, således at energirammen primært sænkes ved etablering af solceller. Solceller: De indledende energirammeberegninger viser at der skal etableres ca m2 solceller i terræn, placeret sydvendt med 45 graders hældning og med en peak effekt på 0,15 kw/m2. Prisen for anlægget er vurderet til ca. 2300,- kr. pr. m2, i alt ,- kr., forudsat at anlægget er placeret i terræn i umiddelbar nærhed af servicebyen. Solcellerne skal placeres så de ikke skygger for hinanden ved lavtstående sol. Der skal således afsættes et areal på ca m2 plan overflade. Udarb. af: LHe Side 1/4 Dok navn: NAU_C _Lxx_A04_B02_K00_N85_Anlægsøkonomisk redegørelse for implementering af 2020-krav

43 Kravet til bygningens tæthed er fordoblet i forhold til 2015-krav, hvilket er en væsentlig stramning. Der skal derfor påregnes ekstra tid til udførelse, planlægning og tilsyn, og således også ekstra udgifter ved etableringen. Prisen for dette ekstraarbejde vurderes t til ca. 17 kr. pr. m2 facade, i alt. Ca ,- kr. Der er i konkurrenceprojektet indregnet et væsentligt glasareal i opholdsrum af hensyn til dagslysforholdene, og det vurderes således ikke at være et problem at overholde kravet om 15 % glas. Ventilationsanlæggenes varmegenvinding på min. 75 % er allerede indregnet i den foreløbige energiramme. Når ventilationsanlæggene, herunder aggregater og kanaler, ændres ved overgangen til 2020-niveau, skyldes det kravet om en reduktion af elforbruget til ventilation på 600 J/m 3 luft fra J/m 3 (1.800 J/m 3 ) til J/m 3. Energiforbruget kan kun reduceres ved at hastigheden, og dermed tryktabet i aggregater og kanaler mindskes, hvilket medfører større aggregater eller kanaler. I dette notats forslag er valgt en kombination af større aggregater ca. 20 % og kanaler en forøgelse på %. Krav til CO 2-niveau svarer til indeklimaklasse A, som er beskrevet i byggeprogrammet. De specifikke stramninger for opnåelse af bygningsklasse 2020 giver kun væsentlige ændringer til Nyt Aalborg Universitets hospital i forbindelse med det stillede krav, om at el- forbrug til ventilation ikke må overstige 1500j/m 3. Specifikt elforbrug til ventilationen må ikke overstige 1500 J/m3 At det specifikke elforbrug til ventilationen ikke må overstige 1500 J/m3 betyder, at det er nødvendigt at sænke lufthastighed i kanalerne, hvilket medføre større kanaler og ventilationsaggregater og dermed en forøgelse af teknik skakte på de enkelte etager samt teknikrumsarealerne for ventilation. Konsekvensen på de enkelte delområder og delprojekter er ikke ens, hvorfor de efterfølgende behandles enkeltvis, Delprojekt A Service by, tunnel Serviceby bygning 99 Serviceby bibeholdes i Bygningsklasse 2015, hvorfor der ingen ændringer i forbindelse med overgang til Bygningsklasse 2020 Tunnel bygning 98 Tunnelen ventileres fra hospitalsbyggeriet og efter principperne beskrevet under Delprojekt B Delprojekt B Parterren og Sengetårne Sengetårne inkl. administration, etage 03 i Bygning 08 og 09 I sengetårnene er alle ventilatios aggregaterne placeret på taget. Dette princip fastholdes men overgangen til Bygningsklasse 2020, vil som beskrevet overfor, medføre at kanaler og dermed teknik skate på de enkelte etager samt teknikrumsarealet for ventilationsaggregaterne bliver større Parterre bygning 00 Parterre og Foyer I parterren er alle ventilationsaggregater og kanaler placeret i parterreetage. Dette princip fastholdes men overgang til Bygningsklasse 2020, vil som beskrevet overfor medføre at kanaler og dermed teknikskakte på de enkelte etager samt teknikrumsarealet for ventilationsaggregaterne bliver større. Udarb. af: LHe Side 2/4 Dok navn: NAU_C _Lxx_A04_B02_K00_N85_Anlægsøkonomisk redegørelse for implementering af 2020-krav

44 Delprojekt C Behandlingsbygningen og FAM Behandlingsbygningen bygning 05 For behandlingsbygningens vedkommende vil vi foreslå at ændre placeringen af teknikrum til ventilationsaggregaterne. I konkurrence projektet er der regnet med anvendelse af tekniktårne for at minimerer teknik og skakt arealer mest muligt, men med de skærpede krav til energiforbruget i 2020, vil tekniktårnenes størrelse blive en væsentlig ulempe i forbindelse med lange transportveje under daglig drift, hvorfor vi set på to forskellige alternativer. Forslag A Princip med placering af al ventilation i parterre, hvor der placeres 4 nye ventilations teknikrum på i alt 4450m2 til erstatning for en del af de i konkurrencen indarbejde 6 tekniktårne hver på 625 m 2 (kun medregnet i en etage = skakt) For ca. 2/3 af arealet er der forudsat ventilationsrum i 2 niveauer. På etagerne 0, 1 og 2 skal der skabes plads til kanaler til fremføring af frisk luft samt kast. Dette betyder at der på hver etage skal bibeholdes 6 stk. 30m 2 skakt, hvilket svare til et samlet areal pr etage på 180 m 2. Fordel: Ulempe: Al ventilation usynlig etableret i relativt billige arealer Løsning indebærer etablering af egentlige ventilationsskakte op igennem alle etager samt betonkanaler i jord inkl. tårn for indtag- og afkastluft Forslag B Princip med placering af ventilation til de 2 underste etager OP og BD placeres i parterren og ventilation for laboratorier på øverste etage placeret på tag. I parterre placeres der 2 Ventilation teknikrum i 2 niveauer. Ventilation på tag (i alt ca m 2 ) placeres henholdsvis integreret i kontoretage og dels som selvstændige taghuse. På etagerne 0 og 1 skal der skabes plads til kanaler til fremføring af luft samt afkast. Dette betyder, at der på hver etage skal bibeholdes 4 stk. 25 m 2 skakt, hvilket svare til et samlet areal pr etage på 100 m 2. Fordel: Ulempe: Antal og størrelse på skakte i OP-etager begrænses og kan udelades helt i øverste etage. Dvs. optimal fleksibilitet i plandisponering nu og fremover. Mulighed for evt. fremtidig konvertering af kontoretage vil kun kunne ske i 3-3,5 af de 4 sengefløje (dvs. mulighed for at supplere med ca. 40 senge pr. sengetårn). Ventilation synlig på tag, placeret fri af facader af hensyn til udsigt/dagslys fra øvrige funktioner på etagen. Ændring af de flugtvejs mæssige forhold. Etablering af betonkanaler i jord inkl. tårn for indtag- og afkastluft Arkitektoniske overvejelser forbindelse med forslag B Det overordnede arkitektoniske hovedgreb er defineret ved en principiel tredeling i henholdsvis, de tunge kliniske hovedfunktioner mod vest, de offentlige orienterede afsnit mod øst og svævende herover de lette, lyse sengebygninger. Dette forstærkes i facadebearbejdningen af niveau 3, således at kontoretagen skaber et klart horisontalt brud der løfter sengebygningerne fri af de underliggende behandlingsbygninger. Placering af teknik i dette niveau uden for kontoretagens geometri vil i høj grad stride mod det overordnede hovedgreb både i principiel forstand og i den reelle visuelle oplevelse af anlægget. Fra sengebygningen er der fri udsigt til tagfladerne over behandlingen og en forringelse af den visuelle kvalitet af disse flader vil høj grad påvirke de indlagte patienters udsigt. På bygherremødet den blev de to alternative forslag drøftet og forslag A blev valgt ud fra at den overordnede målsætning om størst mulig fleksibilitet bliver bedst tilgodeset ved denne løsning. Udarb. af: LHe Side 3/4 Dok navn: NAU_C _Lxx_A04_B02_K00_N85_Anlægsøkonomisk redegørelse for implementering af 2020-krav

45 FAM bygning 04 For FAM bygningen foreslås det ligeledes at teknikrum til ventilationsaggregaterne omplaceres efter samme princip, som i Behandlingsbygningen da FAM på tilsvarende måde i konkurrenceprojektet benyttede tekniktårne for at minimerer teknik og skakt arealer mest muligt. Delprojekt C: Ambulatoriebygning, Intensiv bygning, Børn og Unge I hele delprojektet C er ventilationsaggregater placeret i parterreetage. Kanaler for fremføring af frisk-og afkastluft føres i skakte fra parterren til tag. Dette princip fastholdes, ved overgang til Bygningsklasse Dette medfører at kanaler og dermed teknikskakte på de enkelte etager samt teknikrumsarealet for ventilationsaggregaterne bliver større. Den samlede merinvestering for overholdelse af 2020 kravene på ventilation Funktion Stk. Gennemsnits pris Tillægspris ved indførelse af 2020 i kr. Øget arealbehov til Ventilation herunder etablering af nye luftindtag og afkastkanaler i terræn m kr. pr. m ,00 Ændring af ventilationsanlæg til mere energi optimale ,00 Samlet øget investering for ventilation ,00 Anlægsøkonomiske overvejelser Den beregnede pris er en tillægspris, hvorfor denne på ingen måde er repræsentativ for den samlede anlægsinvestering til ventilation på NAU projektet. Hvad angår driftsøkonomiske overvejelser henvises som udgangspunkt til notat fra NIRAS, dateret 26. september 2013 vedr. Konvertering fra Lavenergiklasse 2015 til Bygningsklasse Ekstra anlægsinvestering i forbindelse med overholdelse af 2020-krav Emner Merudgifter i kr. Ventilation Solceller Øget tætheds krav I alt Ovenstående tal er inkl. Uforudsigelige udgifter, etablering og drift af byggeplads, vinter og vejrligsforanstaltninger, men ekskl. Rådgiver honorar, entre rings risiko og øvrige omkostninger Udarb. af: LHe Side 4/4 Dok navn: NAU_C _Lxx_A04_B02_K00_N85_Anlægsøkonomisk redegørelse for implementering af 2020-krav

46 Hovedtidsplan Nyt Aalborg Universitetshospital - december 2014 Tidsmæssig fremdrift Rådgiver honorar Drift Forberedende arb. Projektforslag - etape 1 For- og Hovedprojekt - etape 1 Udførelse - etape 1 Projektforslag - etape 2 For- og Hovedprojekt - etape 2 Udførelse - etape 2 Projektforslag - etape 3 For- og Hovedprojekt - etape 3 Udførelse - etape 3 Råhus, hosp. -Projektforslag - For- og Hovedprojekt - Udførelse Råhus, serviceby -Projektforslag - For- og Hovedprojekt - Udførelse Facader -Projektforslag - For- og Hovedprojekt - Udførelse Serviceby -Projektforslag - For- og Hovedprojekt - Udførelse Sengetårne, forskning og uddannelse -Projektforslag - For- og Hovedprojekt - Udførelse Behandling og FAM -Projektforslag - For- og Hovedprojekt - Udførelse Intensiv+B&U+Amb. -Projektforslag - For- og Hovedprojekt - Udførelse P-pladser, veje og grønne arealer -Projektforslag - For- og Hovedprojekt - Udførelse Projektforslag For- og Hovedprojekt Udførelse og evt. indkøring kvt 2. kvt 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt 2. kvt 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt 2. kvt 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt 2. kvt 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt 2. kvt 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt 2. kvt 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt 2. kvt 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt 2. kvt 3. kvt. 4. kvt.

47 Bilag 14 afholdte udgifter vedrørende NAU i perioden 1. januar december 2014 Dato: Projekt: Nyt Aalborg Universitetshospital I alt årets priser Projektafdeling kr , , , , ,20 Byggeri , , , , , , ,41 Kontorpavillon , ,46 Afholdte udgifter NAU , , , , , , ,07 Dato: Projekt: Nyt Aalborg Universitetshospital I alt PL indeks 100,00 101,00 102,82 105,39 106,55 107, P/L Projektafdeling kr , , , , ,63 Byggeri , , , , , , ,38 Kontorpavillon , ,40 Afholdte udgifter NAU , , , , , , ,42 De allerede afholdte udgifter jf. ovenfor indeholder en række udgifter, der skal fordeles mellem regionale byggerier og kvalitetsfondsprojektet. Regionsrådet besluttede d. 18. november 2014, hvordan disse udgifter skal fordeles. Der er i 4. kvartal 2014 lavet omkontering af udgifterne i overensstemmelse med denne beslutning.