MILJØ OG ENERGI. Bilag til Miljøøkonomisk regnskab for Danmark 2006 (2008:2) 23. april 2008

Transkript

1 MILJØ OG ENERGI Bilag til Miljøøkonomisk regnskab for Danmark 2006 (2008:2) 23. april 2008 Baggrundsnotat om EW-MFA og Danmarks Statistiks opgørelse af dansk økonomis materialestrømme Danmarks Statistik offentliggør i Miljøøkonomisk Regnskab for Danmark et såkaldt materialestrømsregnskab i henhold til retningslinjerne for EW-MFA (Economy-Wide Material Flow Accounts). Dette notat beskriver principperne bag EW-MFA og giver en oversigt over de kilder, der anvendes ved Danmarks Statistiks opgørelse af de danske materialestrømme. Baggrund Baggrunden Den danske økonomi er afhængig af, at den til stadighed bliver forsynet med råstoffer og andre produkter. En del af disse stammer fra danske ressourcer, mens en anden del importeres fra udlandet. Råstofferne og produkterne bliver efter forarbejdning enten forbrugt i Danmark eller eksporteret til udlandet. I forbindelse med forarbejdning og forbrug i Danmark skabes der i vid udstrækning affald og andre restprodukter bl.a. emissioner til luft. En del af de materialer, der bruges i Danmark, ender som affald umiddelbart efter de er forbrugt. Udover dette akkumuleres en betydelig del i økonomien, fx i bygninger, for først, at blive til affald efter mange år. Det danske materialeforbrug er interessant både ud fra en ressourcemæssig betragtning og ud fra en miljømæssig betragtning. Uanset om de materialer vi bruger er danske eller de er importeret fra udlandet, stammer de fra indvundne naturressourcer. I nogle tilfælde er indvinding af naturressourcer forholdsvis uproblematisk. I andre tilfælde er ressourcerne knappe eller indvindingen er forbundet med store forandringer af landskaber eller økosystemer enten herhjemme eller i udlandet. Nok så vigtigt er, at materialerne før eller senere, efter endt brug, bliver til affald, som skal genbruges eller bortskaffes på den ene eller anden måde. Det medfører økonomiske omkostninger og i en del tilfælde også forurening. Materialestrømsregnskabet, der er en del af Miljøøkonomisk Regnskab for Danmark, belyser dels hvilke materialer (ressourcer og importerede produkter), der benyttes i den danske økonomi. Herunder belyses omfanget af materialerne samt hvordan materialeforbruget udvikler sig over tid i takt med den økonomiske vækst. Som de andre dele af Miljøøkonomisk Regnskab for Danmark opstilles materialestrømsregnskabet i overensstemmelse med de definitioner og afgrænsninger, der benyttes i nationalregnskabet. Det betyder, at oplysningerne om materialestrømmene umiddelbart kan sammenlignes med nationalregnskabets tal for den økonomiske aktivitet, og fx benyttes til opstilling af mål for ressourceproduktiviteten. Derved er det muligt, at se hvorvidt der over tid sker en afkobling mellem dansk økonomis materialeforbrug og den økonomiske vækst.

2 Princippet bag materialestrømsregnskabet, EW-MFA Economy Wide Material Flow Accounts Materialestrømsregnskabet for den danske økonomi er udarbejdet i overensstemmelse med de principper og retningslinjer, der internationalt anvendes til at belyse økonomiers materialeforbrug. Internationalt anvendes betegnelsen Economy-Wide Material Flow Accounts med forkortelsen EW-MFA for denne type regnskaber. Principperne bag EW-MFA er bl.a. beskrevet i en håndbog (Methodological Guide) udarbejdet af Eurostat, jf. EUROSTAT (2001). En opdateret udgave er under færdiggørelse. Den opdaterede publikation er udarbejdet i tilknytning til OECD s planlagte udgivelse af flere håndbøger med det formål, at beskrive materialestrømsregnskaber og deres anvendelse mere bredt. I forlængelse heraf arbejdes der også på, at indarbejde EW-MFA principperne i en ny udgave af SEEA 2003 (System of Integrated Environmental and Economic Accounting), som forventes at blive vedtaget som en international statistisk standard i FN-regi i Det danske materialestrømsregnskab er udarbejdet i overensstemmelse med disse internationale retningslinjer. Systemmæssig afgrænsning EW-MFA opgør materialestrømmene for økonomien som helhed, idet fokus i et fuldt udbygget materialestrømsregnskab er på interaktionen mellem den nationale økonomi og omverdenen målt ved indgående og udgående materialestrømme. For de indgående strømme skelnes der mellem indenlandsk indvinding og import. For de udgående strømme skelnes der mellem udledning til naturen og eksport. Med andre ord ses der på et system bestående af den nationale økonomi på den ene side og den nationale natur og resten af verdenen på den anden side. Fra en mere overordnet betragtning kan dette ses som en del af den såkaldte industrielle metabolisme (Fischer-Kowalski 1998; Ayres og Simonis 1994), hvor det økonomiske system interagerer med det biofysiske system (naturen) ved at udtrække, omsætte og udlede materialer. Økonomien er i denne sammenhæng ikke geografisk afgrænset ved de territoriale grænser, men i stedet ud fra de økonomiske aktiviteter, som de er defineret og medtaget i nationalregnskabet. Det betyder, at en aktivitets materialeforbrug medregnes i regnskabet, hvis enheden, der udfører aktiviteten, har økonomisk interessecentrum i landet. Den praktiske betydning for det danske materialestrømsregnskab af dette er først og fremmest, at også energi købt og brugt i udlandet til dansk opererede skibe og fly medregnes som en del af den danske økonomi, selvom energiforbruget finder sted uden for Danmarks territoriale grænser. Det er strømmene ind og ud af økonomien, der er i fokus i EW-MFA. Den nationale økonomi betragtes som en sort boks. Således vises materialestrømme internt i økonomien (fx mellem erhvervene og mellem erhverv og husholdninger) ikke. Heller ikke naturlige strømme i miljøet, fx grænseoverskridende luftforurening, vises i regnskabet. Vand og luft medregnes som udgangspunkt ikke. Mennesker og dyr er ikke opgjort Vand og luft mv. anvendt til fx forbrændingsprocesser medtages som udgangspunkt ikke i regnskabet, da disse materialestrømme er af en helt anden størrelsesorden end de øvrige materialestrømme. Dog vil regnskabet medregne vand, når dette er en del af øvrige produkter. Således er import og eksport af mineralvand, sodavand og andre drikkevarer inkluderet i opgørelsen. Tilsvarende vand og luft indeholder opgørelsen ikke vægtoplysninger over mennesker og dyr, da disse materialestrømme betragtes som lagre og ikke som egentlige strømme. Produkter fra husdyr er dog inkluderet i import og eksport tallene, hvormed de også indgår i materialestrømsregnskabet. Teoretisk skal ændringen i omfanget af mennesker og dyr indregnes, men da ændringen i vægten er ubetydelig i forhold til ændringen i bygninger, maskiner og forbrugsgoder er de ikke opgjort.

3 Materialebalance Et fuldt udbygget materialestrømsregnskab skal overholde termodynamikkens princip om massebalance, dvs. at når alle materialestrømme opgøres i samme fysiske enhed (fx tons) gælder der: Indgående materialer = Udgående materialer + netto-akkumulation af materialer Identiteten svarer til, at de materialer, der kommer ind i økonomien fra indenlandsk ressourceindvinding eller fra udlandet, enten forlader systemet som eksport af produkter eller ender i naturen igen, hvis det da ikke ophobes i økonomien i form af bygninger og anlæg mv. Vægten i fokus Aggregater og indikatorer For at sikre, at der i et fuldt udbygget materialestrømsregnskab er materialebalance, opgøres alle materialestrømme i den samme enhed, nemlig tons pr. år. Ved at benytte den samme enhed kan der desuden ud fra regnskabet beregnes en række aggregater, således fx det samlede materialeinput i økonomien (DMI) udtrykt ved et enkelt tal. Der er opstået en tradition for at betragte sådanne aggregater som en slags bæredygtighedsindikatorer, idet det implicit antages at et stort aggregeret materialeforbrug er mindre bæredygtigt end et lavere materialeforbrug. Denne fortolkning har dog mange modstandere, der bestrider, at aggregaterne overhovedet kan gives en sådan fortolkning. Argumentet er, at indikatorer beregnet ved vægten af mange forskelligartede ressourcer og produkter lagt sammen, næppe kan sige noget meningsfuldt om miljøbelastninger eller faren for overudnyttelse af ressourcer overhovedet. De materialestrømme og indikatorer der benyttes i EW-MFA fremgår af nedenstående figur. I figuren er den indenlandske økonomi vist som det hvide område, der således indeholder alle de økonomiske aktiviteter i form af produktion og forbrug. De lodrette hvide pile indikerer de materialer, fx bygninger og maskiner, der midlertidigt ophobes i den indenlandske økonomi. De vandrette hvide og sorte pile illustrerer indgående og udgående materialestrømme, som i princippet kan observeres, fordi de krydser grænsen mellem den nationale økonomi på den ene side og omverdenen på den anden side. De bøjede pile illustrerer materialestrømme, der som sådan ikke krydser grænsen og som oftest ikke er observerbare. Figur 1. EW-MFA - materialestrømme og indikatorer Kilde: Baseret på Gravgård Pedersen et al. (2002).

4 DMI Eksport DMC DPO PTB Genbrug og genanvendelse Direkte og indirekte materialestrømme TMR TDO Figur 1 illustrerer, at tilgangen af materialer til den indenlandske økonomi stammer fra den omkringliggende verden og at denne kommer i form af indenlandsk ressourceindvinding (DE - Domestic Extrations) og import. Tilgangen af materialer kan ikke komme andetsteds fra og betegnes under ét, som det direkte materialeinput (DMI - Direct Material Input). På økonomiens outputside finder vi eksporten af alle de produkter, der er produceret i Danmark. Importen og eksporten opgøres eksklusivt produkter i transit. Trækkes eksporten fra DMI fås indikatoren indenlandsk materialeanvendelse (DMC - Domestic Material Consumption). DMC svarer til den mængde ressourcer og produkter, der, i løbet af året, netto er tilført den indenlandske økonomi. DMC bliver enten akkumuleret som produkter eller affald (lossepladser) i den indenlandske økonomi eller bliver udledt til naturen i form af emissioner eller andre restprodukter. Den del af DMC der udledes til naturen betegnes indenlandsk produceret output (DPO - Domestic Processed Output). Regnskabsmæssigt svarer DPO til DMI fratrukket eksporten og netto-akkumulationen i den indenlandske økonomi. DPO er restprodukterne (residualerne) fra forarbejdning og forbrug. DPO inkluderer emissioner til luften, samt affald deponeret i ukontrollerede lossepladser. Danmark har ingen ukontrollerede lossepladser. Affald deponeret i kontrollerede lossepladser er ikke en del af DPO, men derimod en del af materialeakkumulationen i samfundet. Restprodukter i spildevand samt tabet af materialer til omgivelserne, som et resultat af diffus spredning af produkter i naturen (dissipative flows) fx spredning af gødning og kalk på landbrugsjord, er også en del af DPO. Den fysiske handelsbalance (PTB - Physical Trade Balance) opgøres som forskellen mellem importen og eksporten i tons. PTB er modstykket til handelsbalancen opgjort ud fra forskellen mellem eksport og import i kroner. En positiv PTB betyder, at den indenlandske ressourceindvinding, på det mest aggregerede plan, har været utilstrækkelig til at dække den indenlandske økonomis ressourceanvendelse. Modsat betyder et negativt PTB, at der netto er sendt flere materialer til udlandet end vi har modtaget fra udlandet. Da strømmene af materialer internt i økonomien ikke vises i regnskabet gælder dette også for genbrug og genanvendelse af metal, papir, glas og andre materialer. De strømme, der er beskrevet ovenfor er alle såkaldte direkte materialestrømme, dvs. strømme, der for det enkelte land i princippet kan observeres, når de passerer ind eller ud af økonomien. I tillæg hertil opererer EW-MFA med de indirekte materialestrømme (IF - Indirect Flows). De indirekte strømme er materialestrømme, der finder sted i tilknytning og tillæg til de direkte strømme. Indirekte materialestrømme i EW-MFA sammenhæng omfatter først og fremmest den ressourceindvinding i udlandet, som er nødvendig for, at producere de produkter, der importeres til Danmark samt materialer (fx jord), der bliver flyttet i tilknytning til ressourceindvindingen, selvom materialerne ikke benyttes som sådan. I EW-MFA benyttes også betegnelserne ressourceækvivalenter (RME - Raw Material Equivalents) og ubrugte ressourcer i tilknytning hertil. Tilføjes DMI vægten af de indirekte materialestrømme fra udlandet (omregning af importen til ressourceækvivalenter) og de ubrugte ressourcer fra ind- og udland opnås det totale materialebehov (TMR - Total Material Requirement). TMR er en indikator for den samlede mængde af materialer, der bruges eller berøres af den økonomiske aktivitet i et land. Det totale indenlandske output (TDO - Total Domestic Output) fremkommer af DPO ved, at tilføje vægten af de ubrugte indenlandske ressourcer. TDO er et udtryk for den totale vægt af de materialer, som enten er blevet ledt tilbage til naturen fra økonomien eller (som ubrugte ressourcer) er blevet flyttet rundt, fx jord der flyttes ved minedrift eller anlægsaktiviteter.

5 Kun DMI, DMC og PTB beregnes for Danmark I det miljøøkonomiske regnskab for Danmark opgøres kun de direkte strømme for dansk ressourceindvinding samt import og eksport. Derved kan indikatorerne DMI, DMC og PTB beregnes. Akkumuleringen af materialer i økonomien, strømmene på outputsiden samt de indirekte strømme opgøres for nuværende ikke som led i regnskabet. I Gravgård Pedersen (2004) findes dog beskrivelser og opgørelser af visse af disse størrelser. Desuden findes i Gravgård Pedersen (1999) en opgørelse af akkumulationen og en beskrivelse af materialestrømmene internt i økonomien. Kilder og metoder Kilderne til opgørelsen af materialestrømmene i Miljøøkonomisk Regnskab for Danmark kan inddeles i to grupper: Indenlandsk ressourceindvinding Import og eksport Indenlandsk ressourceindvinding Indenlandsk ressourceindvinding Den danske ressourceindvinding omfatter: Biomasse dvs. vegetabilske salgsafgrøder, halm, foderafgrøder, græs, grøntfoder og efterslæt, grøntsager, bær, vildtudbytte, hugst i skove samt danske fiskeres landing af fisk i danske og udenlandske havne. Ikke-metalliske mineraler dvs. skifter, sten, grus, sand, ler, kridt, kalk, dolomit og salt. Fossile energikilder, dvs. råolie og naturgas fra Nordsøen samt tørv. Kilderne til opgørelsen af materialestrømmene er hovedsageligt Danmarks Statistiks energistatistik, landbrugsstatistik samt statistikken omhandlende råstofindvindingen. Vedrørende landinger af fisk benyttes oplysninger fra Fiskeridirektoratet (2007, Både landinger i de danske og udenlandske havne medtages, så længe landingsskibet er indregistreret i Danmark som en del af fiskeriflåden. Materialernes måleenhed Materialernes vandindhold I materialestrømsregnskabet opgøres alle strømmene i enheden tons pr. år. Men i en række tilfælde er primærdata opgjort i fx kubikmeter pr. år eller en anden enhed. I disse tilfælde foretages omregning til tons pr. år ud fra de pågældende materialers massefylde eller anden konverteringsfaktor. Således er skovhugsten, råstofindvindingen, samt indvindingen af naturgas omregnes til tons. Dele af høstudbyttet i landbrugsstatistikken er opgjort i frisk vægt. Til brug for materialestrømsregnskabet benyttes, i henhold til de internationale retningslinjer, i stedet en opgørelse baseret på et standardiseret vandindhold. Det gælder således for skovhugsten og halm. Udenrigshandelsstatistik Udenrigshandelsstatistikken indeholder informationer om Danmarks import og eksport. Statistikken rummer omkring observationer af forskellige produkter med tilhørende værdi, nettovægt i kilogram og/eller i supplerede mængdeenheder. For hver produktstrøm (import eller eksport) gælder det at følgende informationer skal indsamles 1 : 1

6 Varekode i overensstemmelse med den Kombinerede Nomenklatur (KN). Partnerland (Import = afsendelsesland og eksport = bestemmelsesland). Transaktionsform. Fakturaværdi i hele kroner. Nettovægt i hele Kg og/eller supplerende enhed, fx liter, stk. (Hvis det kræves i henhold til KN). Import og eksport i MFA Emballage Udenrigshandelsstatistik der ikke er observeret Import dækker over alle produkter, der kommer ind i Danmark, også de produkter der reeksporteres. Eksport dækker derimod over alle produkter der forlader Danmark, uanset om varen er produceret i landet eller tidligere er importeret (reeksport). Produkter i transit er dog ekskluderet fra udenrigshandelstallene. Produkter der er registeret som værende direkte importeret, men efterfølgende eksporteres uden bearbejdelse, skal ekskluderes i regnskabet. Dette er dog kun gældende så længe toldfrihedsprincippet overholdes. I materialestrømsregnskabet i 2006 har det ikke været muligt, at fratrække reeksporten. Materialer fra emballering af importerede og eksporterede produkter er i princippet ikke medregnet i de importerede og eksporterede produkters vægt. Emballagen burde medtages i materialestrømsopgørelsen, men en sådan udeladelse er ifølge en tysk undersøgelse (Weisz, et al. 2007) af mindre betydning. I den danske opgørelse er fyldte emballager ikke medtaget, men import og eksport af tomme emballager er medtaget. Som omtalt ovenfor er udgangspunktet for materialestrømsregnskabet residensprincippet som benyttes i nationalregnskabet. I praksis betyder dette, at udenrigshandelstallene må suppleres med oplysninger om de dansk opererede skibe og flys bunkring af brændstof i udlandet. Skibenes bunkring inkluderer store mængder fuelolie, som de dansk opererede skibe tanker som brændstof i udenlandske havne. Flyenes bunkring inkluderer jetpetroleum indkøbt i udenlandske lufthavne. Beregningen af bunkringen i tons er baseret på betalingsbalancens opgørelse af udgifterne i fremmede havne og lufthavne. Der er derefter foretaget en omregning til mængder på baggrund af priserne på olie. Klassifikationer Produktklassifikationen Klassifikationen af ressourceindvindingen samt importerede og eksporterede produkter i den danske materialestrømsopgørelse følger anbefalingerne fra Eurostat og OECD. Klassifikationen er først og fremmest baseret på den kombinerede nomenklatur, som benyttes af EU til opgørelse af handelen mellem lande, samt den tilsvarende FN klassifikation, Standard International Trade Classification (SITC). For at belyse den indenlandske ressourceindvinding på passende vis er der desuden inddraget elementer fra FAOSTAT s klassifikation af fødevarer, Supply Utilisation Accounts and Food Balance Sheets (SUA/FBS).

7 7. Referencer Ayres, R. U. & U. E. Simonis (1994): Industrial Metabolism: Restructuring for Sustainable Development. United Nations University Press. Tokyo, New York, Paris. Eurostat (2001): Economy-Wide Material Flow Accounts and Derived Indicators - A Methodological Guide. European Commission, Eurostat, Theme 2, Economy and Finance. Eurostat (2002): Material use in the European Union : Indicators and analyses. Working Paper and Studies series, Eurostat, Luxembourg. Eurostat (2006): Development of material use in the EU-15: Material composition, cross-country comparison, and material flow indicators. Working Paper. Luxembourg. Fischer-Kowalski, M. (1998): Society s Metabolism: The Intellectual History of Material Flow Analysis, Part I, Journal of Industrial Ecology 2, s Gravgård Pedersen, O. (2002): DMI and TMR Indicators for Denmark 1981, 1990 and An Assessment of the Material Requirements of the Danish Economy. Rapport til Eurostat, Danmarks Statistik. Gravgård Pedersen, O., Møller F. & Christensen, N. (2002): Informationsgrundlaget for integreret miljøplanlægning. Danmarks Statistik og Danmarks Miljøundersøgelser. Gravgård Pedersen, O. (2004): Waste, Material Flows and Physical Input-Output Tables Input-output based waste account for Denmark Danmarks Statistik. Hanley N.; Shogren J. F. and White B. (2000): Environmental Economics In Theory and Practice. Cambridge University Press. Miljøstyrelsen (2007): Emballageforsyningen i Danmark Miljøprojekt Nr , Jan Jacobsen, Miljøstyrelsen, Miljøministeriet. Weisz, H. et al. (2007): Economy-wide Material Flow Accounting A Compilation guide. European Commision, Eurostat, 06 August SEEA (2003): Handbook of National Accounting: Integrated Environmental and Economic Accounting United Nations, European Commision, IMF, Organisation for Economic Co-operation and Development, World Bank.

8 Forkortelser EW-MFA DE DMC DMI DPO IF TMR TDO PTB Economic Wide Material Flow Accounting (Materialestrømsregnskab) Domestic Extration (Indenlandsk ressourceindvinding) Domestic Material Consumption (Indenlandsk materialeanvendelse) Direct Material Input (Direkte materialeinput) Domestic Produced Output (Indenlandsk produceret output) Indirect Flows (Indirekte materialestrømme) Total Material Requirement (Totalt materialebehov) Total Domestic Output (Total indenlandsk output) Physical Trade Balance (Fysisk handelsbalance)