Handlingsplan for Djurs Energiland. Norddjurs og Syddjurs Kommuner
|
|
- Sandra Mølgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Handlingsplan for Djurs Energiland Norddjurs og Syddjurs Kommuner Oktober 2009
2 Indhold 1. RESUME INDLEDNING Baggrund 2.2 Energihandlingsplanen 3. ENERGI PÅ DJURSLAND, Energiforbrug 3.2 Elforsyning 3.3 Varmeforsyning 3.4 Udledning af CO 2 4. MULIGE HANDLINGER En mulig kombination af handlinger 4.2 Opfordringer og ønskeseddel 5. EN MULIG ENERGIFREMTID, Metode 5.2 Energiforbrug 5.3 Elproduktion, Norddjurs 5.4 Elproduktion, Syddjurs 5.5 Varmeforsyning 5.6 CO 2 -emission 6. ØKONOMI...19 BILAG 1 NORDDJURS, BILAG 2 SYDDJURS, BILAG 3 ORGANISERING AF INDSATSEN...30 BILAG 4 FORUDSÆTNINGER
3 1. Resume Djurs Energiland er titlen for det samarbejdsprojekt, som Norddjurs og Syddjurs Kommuner har igangsat på energiområdet. Målet for samarbejdet er at øge andelen af vedvarende energi på Djursland. Nærværende rapport skitserer en vision for en mulig energifremtid på Djursland i 2025, og en mulig kombination af handlinger til at opnå visionen. Udgangspunktet er Før visionen kan realiseres er/vil de enkelte handlinger, og økonomien forbundet hermed blive forelagt til politisk godkendelse. De ni konkrete handlinger som kommunerne har valgt at sætte fokus på beskrives i afsnit 4. Handlingerne kan reducere CO 2 emissionen i Norddjurs og Syddjurs Kommuner i forhold til i dag. I dag udledes der på landsplan 9,7 tons CO 2 pr. indbygger og på Djursland 7,0 tons i Norddjurs og 7,3 tons i Syddjurs. Med implementering af handlingsplanen vil situationen i 2025 være, at der udledes 2,4 tons CO 2 i Norddjurs og 4,3 tons CO 2 i Syddjurs. Energihandlingsplanen vil blive evalueret årligt med henblik på at gøre status over igangsatte initiativer, ajourføre og implementere nye handlinger. 3
4 2. Indledning 2.1. Baggrund I efteråret 2007 besluttede kommunerne på Djursland at igangsætte en fælles indsats på energiområdet. Den fælles indsats gennemføres i projektet Djurs Energiland. Forudsætningerne på Djursland er gode primært med baggrund i to faktorer: For det første er området uafhængig af naturgas. For det andet er der på Djursland en relativ stor andel af energiforbruget, som kommer fra vedvarende energikilder som vind, halm og flis. Hvor det i Danmark som helhed er 17 % af energiforbruget som dækkes af vedvarende energikilder, er det på Djursland knap 40 %. Samarbejdet i Djurs Energiland er begrundet i områdets naturlige afgræsning og de sammenlignelige geografiske forudsætninger: Omkranset af hav, store dyrkede land- og skovbrugsarealer, få store byer, spredt bebyggelse i landdistrikterne og omtrentligt samme indbyggerantal. For kommunerne har det været afgørende at definere en realistisk indsats og målet har derfor ikke været en fastlagt procentvis CO 2 -reduktion, men et fokus på hvad der er realistisk set er muligt. Første skridt i processen mod en energihandlingsplan var udarbejdelsen af et energiregnskab for Energiregnskabet gør status for energiforbruget hos slutbrugeren og produktionen hos leverandørerne. I efteråret 2008 blev Energirådet nedsat en tænketank for ideer og initiativer relateret til energiudnyttelse og energipolitik. Energirådets opgave var at drøfte og udforme ideer til kommunernes overordnede energihandlingsplan. Rådet har været bredt sammensat af 25 repræsentanter fra Djursland, der har interesse for energiområdet og haft lyst til at involvere sig i arbejdet. Energirådet afleverede i maj 2009 Klima og energi på Djursland, som er anbefalinger fra Energirådet. Anbefalingerne indgår som er en del af grundlaget for energihandlingsplanen. Energihandlingsplanen er udarbejdet med baggrund i energiregnskaberne, Energirådets anbefalinger og en bred afdækning af tilgængelig viden. I arbejdet har der været fokus på, at de handlinger der bliver fremlagt, er initiativer som kommunerne har indflydelse på. Formålet er at kommunen med den direkte indflydelse kan påvirke realiseringen af handlingerne. Fokus har været handlinger i nærområdet, inden for kommunegrænserne. Derfor er det valgt at se bort fra for eksempel køb af såkaldt grøn strøm 4
5 og CO 2 -kvoter. Samtidig har det også været afgørende at handlingerne omfatter den kommunale virksomhed efter feje-for-egen-dør -princippet Energihandlingsplanen Energihandlingsplanen fokuserer på handlinger, som kommunerne kan medvirke til at iværksætte inden for energisektoren. For så vidt angår drivhusgasser er fokus på udledningen af CO 2. På baggrund af handlingerne i planen illustreres en mulig energifremtid på Djursland år 2025 med udgangspunkt i kortlægningen fra 2007, Energistyrelsens landsfremskrivning og lokale forudsætninger. Energihandlingsplanen vil blive opdateret årligt. I opdateringen vil indgå en vurdering af, hvilke handlinger der er iværksat, hvilke resultater der er opnået og hvilket fokus, der skal være omdrejningspunktet i den kommende periode. Der vil løbende blive implementeret nye initiativer i energihandlingsplanen efterhånden som eksempelvis teknologiudvikling muliggør det. Den årlige opdateringen tager naturligt udgangspunkt i den række af aktiviteter, som løbende finder sted i vores omverden. Frem til efteråret 2010 er nogle af de væsentlige: Klimatopmødet i København i slutningen af 2009, Klimakommissionens rapport i 2010 og resultatet af dialogen mellem staten og Kommunernes Landsforening om krav til kommunerne i forbindelse med udarbejdelse af strategiske energiplaner, forventeligt første gang fra Energihandlingsplanen er et væsentligt bidrag til den forebyggende del af klimaindsatsen, og vil blive indbygget i kommunernes klimastrategi. 5
6 3. Energi på Djursland, 2007 For at få et overblik over energisituationen på Djursland er der udarbejdet en kortlægning af den nuværende energisituation i Syddjurs og Norddjurs. Kortlægningen er lavet i et projekt under ledelse af Region Midtjylland med det formål at udarbejde energiregnskaber for 13 kommuner. Regnskabet er lavet med fokus på den enkelte kommune, og med den forudsætning, at det der bliver produceret i kommunen, bliver i kommunen. Udvekslinger over kommunegrænserne er derfor opgjort som import/eksport. Metoden er anvendt for at sætte fokus på den produktion og det forbrug, som finder sted inden for kommunegrænserne, hvor kommunerne har mulighed for at agere. Dette er velvidende, at der sker løbende udveksling af energi. Nedenfor beskrives energisituationen på Djursland med hensyn til endeligt energiforbrug, elforsyning, varmeforsyning og CO 2 -udledninger. I bilag 1 og bilag 2 er der vist en række illustrationer, som indeholder flere oplysninger om energisektoren i Norddjurs og Syddjurs Kommuner Energiforbrug Energiforbruget (endeligt energiforbrug hos slutbrugeren) i Norddjurs og Syddjurs er vist i figur 3.1. I Norddjurs er det årlige energiforbrug cirka TJ, mens det i Syddjurs er cirka TJ. Figur 3.1: Energiforbrug (endeligt energiforbrug hos slutbrugeren) i Norddjurs og Syddjurs, Energien bruges i husholdninger og til transport Hovedparten af energien anvendes i husholdninger og til transport. I Syddjurs Kommune anvendes en stor andel af energien også i industrien. 6
7 Andelen af vedvarende energi i husholdninger omfatter primært forbruget i træpillekedler, halmfyr og brændeovne. Når det gælder vedvarende energi hæver Djursland sig over gennemsnittet i Danmark. Mens det i Danmark gennemsnitligt er 17 % af energiforbruget, som kommer fra vedvarende energikilder som vind, halm og flis, er det på Djursland knap 40 % af energiforbruget. Gennemsnittet i Region Midtjylland er cirka 35 % Elforsyning Elforsyningen fordelt på brændsler er vist i figur 3.2. I Syddjurs er forbruget cirka TJ, mens det i Norddjurs er cirka 860 TJ. Forskellen skyldes primært det større indbyggerantal i Syddjurs Kommune. Figur 3.2 Elforsyningen i Norddjurs og Syddjurs, 2007 Elforsyningen er baseret på vindenergi og elimport I Norddjurs er elforsyningen baseret på en mindre del olie samt kul, biomasse, affald og en relativt stor andel vindkraft (knap 400 TJ). Omkring en tredjedel af elforsyningen til indbyggerne i Norddjurs bliver produceret uden for kommunegrænsen. I Syddjurs er det hovedparten af elektriciteten som produceres udenfor kommunegrænsen (cirka 850 TJ). Den resterende del produceres på vindkraft og en mindre andel biomasse. 7
8 Stor andel fjernvarme baseret på biomasse 3.3. Varmeforsyning Djursland er et af de få steder i Danmark, hvor der ikke er en naturgasinfrastruktur. Det er baggrunden for, at der sammenlignet med resten af landet er en stor andel fjernvarme baseret på biomasse (primært halm og træflis) og individuel opvarmning med olie. I Norddjurs er en del af varmeforbruget (cirka 15 %) baseret på kul. Produktionen foregår på Grenaa Kraftvarmeværk. I Syddjurs er en mindre del af varmeforbruget baseret på kul, hvilket skyldes at en del af fjernvarmen til den vestlige del af Syddjurs (Hornslet området) bliver leveret fra Studstrupværket i Århus. Figur 3.3 viser varmeforbruget fordelt på energiformer i Syddjurs og Norddjurs. Figur 3.3. Varmeforbrug fordelt på energiformer 2007, Syddjurs og Norddjurs 3.4. Udledning af CO 2 Udledningen af CO 2 i Norddjurs og Syddjurs er vist på figur 3.4. I Norddjurs blev der i 2007 i alt udledt knap ton og i Syddjurs i alt knap ton. 8
9 Figur 3.4. CO 2 -udledningen i Norddjurs og Syddjurs, Begrebet elimport dækker over den del af elektriciteten, som ikke produceres inden for kommunegrænsen. En stor del af CO 2 -emissionen i både Norddjurs og Syddjurs kommer fra anvendelsen af benzin, flybrændstof, dieselolie og brændselsolie. Brændslerne til fly og tog er opgjort som en procentvis andel af forbruget på landsplan. Derudover er det i Syddjurs primært elimporten, som bidrager til CO 2 -emissionen. I Norddjurs er anvendelsen af kul på Grenaa Kraftvarmeværk kilden til knap 20 % af CO 2 -emissionen. CO 2-emissionen pr. indbygger i Norddjurs er 7 tons og i Syddjurs 7,5 tons Set pr. indbygger er CO 2 -emissionen i udgangspunktet lavere på Djursland end landsgennemsnittet. Hver dansker udleder i gennemsnit 9,7 tons CO 2, mens det tilsvarende tal på Djursland er 7,0 tons i Norddjurs og 7,3 tons i Syddjurs. 9
10 4. Mulige handlinger Fokus i valget af handlinger har været de områder, hvor kommunerne har direkte indflydelse og enten selv kan løfte opgaven eller er afgørende i forhold til at bane vejen for andre. Der er generelt lagt vægt på tiltag, der er realiserbare i dag. Disse er beskrevet i afsnit 4.1. På andre områder er det andre aktører, som skal løfte opgaven og bane vejen. Norddjurs og Syddjurs Kommuners ønsker og opfordringer til andre aktører er beskrevet i afsnit En mulig kombination af handlinger Norddjurs og Syddjurs Kommuner har valgt at fokusere på ni mulige handlinger. En del af handlingerne vil naturligt skulle gennemføres i samarbejde med andre aktører (for eksempel fjernvarmeværker og landboforeninger). I alle tilfælde vil kommunerne være blandt initiativtagerne i forhold til at igangsætte handlingerne. Norddjurs og Syddjurs Kommuner vil arbejde videre med ni handlinger: Varmeplanlægning Biogasanlæg Lokalplanlægning Kommunale bygninger Solvarmeanlæg i tilknytning til fjernvarmesystemer Arealer til vindmøller på land Kommunalt ejede vindmøller på land Kommunalt ejede havmøller Cykeltransport i sammenhæng med den kollektive transport En gang årligt vil der blive udarbejdet en status, og vurderet hvilke nye handlinger det eventuelt vil være relevant at iværksætte. Handlingerne er beskrevet kort herunder. De er beskrevet i detaljer i bilag 3., hvor det blandt andet også fremgår hvilken tidshorisont, der er knyttet til handlingen, og hvem der vil være ansvarlig aktør. Varmeplanlægning I dag består grundlaget for kommunernes varmeplanlægning af varmeforsyningsplaner fra 1980'erne og et antal individuelle projektgodkendelser for afgrænsede geografiske områder. En grundig varmeplanlægning er forudsætningen for og hænger tæt sammen med en lang række øvrige tiltag. Det gælder for eksempel lokalplanlægning, 10
11 Varmeplanlægning CO 2 emissionen i Norddjurs reduceres med tons. CO 2 emissionen i Syddjurs reduceres med tons. solvarmeanlæg, erstatning af oliefyr med varmepumper og etablering af biogasanlæg. Specielt situationen i Grenaa og Ebeltoft kalder på at gennemføre en varmeplanlægning. I Grenaa-området er der behov for en sammenhængende vurdering af blandt andet varmebehovet, herunder også i industrien, el- og varmeproduktionsmuligheder, anvendelsen af affald til energiproduktion, muligheden for et biogasanlæg og eksisterende værker. I Ebeltoft er der en stor andel elopvarmede boliger, hvor det vil være relevant at vurdere muligheden for en alternativ forsyning. Norddjurs og Syddjurs Kommuner vil samarbejde om varmeplanlægningen for Djursland. I fremtidsbilledet (scenariet) for 2025 er det beregningsmæssigt forudsat, at varmeplanlægningen giver en reduktion i varmeforbruget på 20 %. Olieforbruget til opvarmning reduceres til 25 %. Dette medfører en CO 2 - reduktion på tons for Norddjurs Kommune og tons for Syddjurs Kommune i år 2025 set i forhold til Biogasanlæg To biogasanlæg på Djursland forventes samlet at bidrage med en reduktion på tons CO 2. Biogasanlæg Kommunerne vil med den kommunale planlægning sikre, at der reserveres arealer til opførelse af mindst et anlæg i Syddjurs Kommune og mindst et anlæg i Norddjurs Kommune, alternativt flere gårdanlæg. I Syddjurs Kommune forventes byggeriet af et biogasanlæg at være afsluttet i I Norddjurs Kommune forventes byggeriet af et muligt biogasanlæg, alternativt flere gårdanlæg, at kunne være afsluttet i I forhold til scenariet for 2025 forventes to anlæg på Djursland i drift. Det vil samlet bidrage til en reduktion på tons CO 2 ækvivalenter pr. år. Biogasanlæg bidrager både til at fortrænge fossile brændsler til el- og varmeproduktion og til at fortrænge methan og lattergasemissioner i landbruget. Methan og lattergas er kraftige drivhusgasser. Lokalplanlægning Cirka 40 % af energiforbruget i Danmark går til opvarmning af boliger. For at medvirke til, at energiforbruget nedsættes i fremtidens boligbyggeri, kan der fastsættes krav i lokalplaner for nye boligområder om, at der kun må opføres lavenergibyggeri i lavenergiklasse 1 fra 1. august 2010, og fra 1. januar 2015 kun må opføres nybyggeri efter passiv-hus standard. Det vil forudsætte, at der træffes principiel beslutning om, at enten alle lokalplaner foreskriver lavenergibyggeri eller at visse områder udpeges til formålet. At lokalplanlægge så der opføres lavenergibyggeri i nye udstykningsområder vil kun have en begrænset effekt på CO 2 - emissionen. Signalværdien kan imidlertid have stor effekt, også på eksisterende boligbyggeri. 11
12 Kommunale bygninger For Norddjurs en CO 2 reduktion på 900 tons. For Syddjurs en CO 2 reduktion på 400 tons. Kommunale bygninger Kommunen er en nøgleaktør i arbejdet med at begrænse energiforbruget og kan ved sin måde at agere på gå foran med de gode eksempler. For begge kommuner er opgørelsen af el- og varmeforbruget forbundet med en vis usikkerhed. For begge kommuner antages reduktion i varmeforbruget på 25 % og en reduktion i elforbruget på 10%. Det resulterer i en reduktion på 900 tons CO 2 for Norddjurs og en reduktion på 400 tons CO 2 for Syddjurs. Baggrunden for den relativt store forskel skal findes i den metode, som har været anvendt til at opgøre forbrugene. Solvarmeanlæg Idet solvarmen fortrænger biomasse giver det ikke anledning til CO 2 reduktion. Arealer til vindmøller på land Reservation af arealer til vindmøller på land vil for Syddjurs resultere i en reduktion på tons CO 2, mens det for Norddjurs vil resultere i en reduktion på tons CO 2. Solvarmeanlæg i tilknytning til fjernvarmesystemer I samarbejde med fjernvarmeselskaberne på Djursland vil Norddjurs og Syddjurs Kommuner se på muligheden for at etablere stor-skala solvarmeanlæg i tilknytning til eksisterende fjernvarmeområder. Størrelsen af anlæggene vil afhænge af den konkrete placering. Her er det beregningsmæssigt antaget, at solvarmen dækker 5 % af den samlede fjernvarmeproduktion, svarende til at der etableres solvarme i tilknytning til 25 % af de nuværende fjernvarmeværker. Den årlige produktion fra solvarmeanlæggene vil udgøre 28 TJ i Syddjurs og 53 TJ i Norddjurs, hvilket vil frigøre biomasse til anvendelse andre steder. Idet solvarmen fortrænger biomasse giver det ikke anledning til reduktion af CO 2 emissionen. Udpegning af arealer til vindmøller på land Kommunerne vil med den kommunale planlægning sikre, at der reserveres arealer til opstilling af vindmøller i Syddjurs og Norddjurs Kommuner. Ved at udpege arealer til vindmøller bidrager kommunerne konkret til at øge andelen af vedvarende energi, og til at opfylde det mål, som regeringen og Kommunernes Landsforening har fastlagt. Det antages, at der i Norddjurs Kommune i 2025 vil være 100 MW vindmøller på land (60 MW i 2007). I Syddjurs Kommune antages skønsmæssigt, at der opstilles 20 MW, således at der i 2025 i alt er installeret 50 MW vindmøller på land. For Syddjurs Kommune resulterer det i en reduktion på tons CO 2. For Norddjurs resulterer det i en reduktion på tons CO 2. Kommunalt ejede landmøller To vindmøller á 2,5 MW vil resultere i en årlig CO 2 reduktion på i alt tons. Kommunalt ejede vindmøller på land Norddjurs og Syddjurs Kommuner vil undersøge muligheden for at investere i en eller flere vindmøller på land. Overskuddet skal investeres i energibesparende foranstaltninger og udvikling af vedvarende energi. Det antages beregningsmæssigt, at Norddjurs og Syddjurs Kommuner investerer i samlet set 5 MW vindmøller på land, hvilket vil resultere i en 12
13 forventet årlig elproduktion på 45 TJ. De to vindmøller kan bidrage til en årlig CO 2 reduktion på i alt tons. Kommunalt ejede havmøller Det er forudsat, at Norddjurs og Syddjurs Kommuner tilsammen investerer i 40 MW havmøller. Det vil resultere i CO 2 reduktion på i alt tons. Kommunalt ejede havmøller Norddjurs og Syddjurs Kommuner vil i samarbejde med andre kommuner med kystnær placering undersøge muligheden for at etablere kommunalt ejede havmøller. Muligheder kunne være Meils Flak, eller en overbygning på Anholt havmøllepark. Kommunerne har i dag mulighed for at etablere et selskab med begrænset ansvar, som ejer og driver vindmøller. Overskuddet skal investeres i energibesparende foranstaltninger og udvikling af vedvarende energi. Udover at bidrage til at øge andelen af vedvarende energi og reducere CO 2 emissionen, kan kommunerne få mulighed for at udvikle en ny rolle samtidig med at videreudvikle samarbejdet med andre kommuner, havmølleindustrien og øvrige investorer. Beregningsmæssigt er det forudsat, at Norddjurs og Syddjurs Kommuner tilsammen investerer i 10 havmøller á 4 MW. Elproduktionen fra de 40 MW havmøller forventes årligt at være 580 TJ, hvilket vil resultere i en reduktion på i alt tons CO 2. Kombination af transportformer Samlet reduktion på tons CO 2 for Djursland. Cykeltransport i sammenhæng med den kollektive transport Norddjurs og Syddjurs Kommuner vil tage initiativ til dialog med nabokommuner, bus- og trafikselskaber med henblik på at skabe nye kollektive trafikløsninger, hvor cykeltransport bliver en væsentlig del af en sammenhængende kollektiv transport. Der pendler cirka personer ud af Norddjurs og Syddjurs kommuner hver dag. I scenariet for 2025 er det antaget, at cirka pendlere dagligt erstatter 40 km biltransport med en kombination af forskellige transportformer, for eksempel cykeltransport og bus/tog. Det giver anledning til en CO 2 -reduktion på i alt tons. 13
14 4.2. Opfordringer og ønskeseddel Der er en række områder, hvor kommunerne kun har indirekte mulighed for at påvirke udviklingen, og hvor de er afhængige af at andre aktører sætter sig i spidsen. Det gælder for eksempel på transportområdet, at kommunerne har begrænset indflydelse. Her har kommunerne mulighed for at bidrage og påpege uhensigtsmæssigheder for de ansvarlige aktører, men kan ikke selv tage ansvaret for at nedbringe energiforbruget til transport på Djursland. Norddjurs og Syddjurs Kommuner vil bidrage på følgende områder: Revurdere mulighederne for offentlig transport på Djursland i et samarbejde med Midttrafik Undersøge mulighederne for alternative drivmidler til togdrift, for eksempel el, brint eller gas i samarbejde med relevante aktører Deltage i at gennemføre en kampagne for elbesparelser, blandt andet i et samarbejde med elselskaberne Deltage i kampagne for varmebesparelser, fx i samarbejde med olieselskaber, elselskaber, håndværkere. I den sammenhæng kan termofotografering være en mulighed Bidrage til fortsat løbende at informere virksomheder om mulighederne for energibesparelser, i Norddjurs for eksempel via Miljøforum Deltage i forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter og stille Djursland til rådighed for demonstrationsanlæg (for eksempel inden for solceller, geotermi og intelligent elforbrug) 14
15 5. En mulig energifremtid, 2025 Nedenfor er beskrevet resultaterne af at kommunerne igangsætter de handlinger, som er beskrevet i afsnit 4.1. Det drejer sig om varmeplanlægning, lokalplanlægning, biogasanlæg, kommunale bygninger, solvarmeanlæg, arealer til vindmøller på land, kommunalt ejede landmøller, kommunalt ejede havmøller og cykeltransport i sammenhæng med den kollektive transport Metode Kortlægningen fra Region Midtjyllands projekt om energiregnskaber er indarbejdet i regnemodellen STREAM ( Både det statistiske grundlag og modellen håndterer virkeligheden i grove træk. En reference og et fremtidsscenarie Dernæst er opstillet to øjebliksbilleder for 2025 en referencefremskrivning og et fremtidsbillede (scenario). Referencefremskrivningen er lavet med udgangspunkt i Energistyrelsens landsfremskrivning, og er således en forlængelse af det nuværende energisystem. Fremtidsbilledet er i hovedtræk baseret på, at referencefremskrivningen suppleres med en kvantificering af de handlinger som er beskrevet i afsnit 4.1). Forudsætninger i øvrigt er beskrevet i bilag Energiforbrug Energiforbruget fremgår af figur 5.1 for Norddjurs og Syddjurs. Udover referencen og fremtidsbilledet er også situationen ved Fastholdt effektivitet illustreret. Det er en tænkt situation, hvor der ikke sker forbedringer i energieffektivitet og heller ikke gennemføres energibesparelser. Set i forhold til situationen i 2007 resulterer de ni handlinger i en reduktion i energiforbruget i husholdninger (22 % i Norddjurs og 28 % i Syddjurs) og handel og service (24 % i Norddjurs og 22 % i Syddjurs). Inden for transportsektoren og industrien er ændringerne minimale. 15
16 Figur 5.1: Endelige energiforbrug i Norddjurs og Syddjurs, opgjort i PJ (1 PJ = 1000 TJ). Situationen Fastholdt effektivitet er en tænkt situation, hvor der ikke sker nogen forbedringer i energieffektivitet og heller ikke gennemføres energibesparelser Elproduktion, Norddjurs Figur 5.2 viser udviklingen i elproduktionen i Norddjurs. I fremtidsbilledet (scenario) for 2025 vil størstedelen af elproduktionen i Norddjurs være baseret på vindkraft, både fra landmøller og havmøller. Herudover vil der være elproduktion baseret på biogas og elproduktion baseret på biomasse. Der er ikke taget stilling til hvorvidt dette anvendes på det eksisterende Grenaa Kraftvarmeværk eller et nyt kraftvarmeværk. Beregningsmæssigt er her antaget et anlæg med samme elvirkningsgrad som nu, men med en højere totalvirkningsgrad (90 %). Affaldsbaseret elproduktion i 2025 er en af de muligheder, der skal afklares i forbindelse med varmeplanlægningen. Dette er ikke omfattet af beregningerne. Som det også fremgår af figur 5.2 vil Norddjurs i 2025 have en større elproduktion end der forbruges i kommunen som geografisk område. Der er derfor en negativ elimport over kommunegrænsen, svarende til en eleksport. 16
17 Figur 5.2: Elproduktionen i Norddjurs, opgjort i PJ (1 PJ = 1000 TJ) 5.4. Elproduktion, Syddjurs Figur 5.3 viser udviklingen i elproduktionen i Syddjurs. I fremtidsbilledet (scenario) for 2025 vil størstedelen af elproduktionen i Syddjurs være baseret på vindkraft, både fra landmøller og havmøller. Herudover vil der være elproduktion baseret på biogas og en elproduktion baseret på biomasse. I 2025 vil importen af elektricitet til Syddjurs være reduceret til cirka 250 TJ. Set under et vil Djursland have en større elproduktion end elforbrug. Figur 5.2: Elproduktionen i Syddjurs, opgjort i PJ (1 PJ = 1000 TJ) 17
18 5.5. Varmeforsyning Tiltagene på varmesiden antages at reducere varmeforbruget med 20 % i perioden fra 2007 til 2025, mens olie til individuel opvarmning forudsættes reduceret til 25 % af niveauet i Det forudsætter samarbejde med en lang række aktører at gennemføre de handlinger, der skal til for at realisere reduktionen CO 2 -emission CO 2 -emissionen i Norddjurs og Syddjurs er vist på figur 5.4. ). I Norddjurs er CO 2 -emissionen reduceret fra knap ton i 2007 (7,0 ton/indbygger) til tons. Hvis fortrængt CO 2 fra el-eksporten godskrives er emissionen cirka tons i 2025 (cirka 2,3 ton/indbygger). Det svarer til en reduktion over hele perioden på cirka 65 %. I Syddjurs er CO 2 -emissionen reduceret fra knap ton i 2007 (svarende til cirka 7,5 ton/indbygger) til tons i 2025 (svarende til cirka 4,5 ton/indbygger). Det svarer til en reduktion over hele perioden på cirka 40 %. Figur 5.4: CO 2 emissionen i Norddjurs og Syddjurs, Det skal bemærkes, at der i beregningerne indgår effekten af, at Grenaaværket holder op med at bruge kul (cirka tons CO 2 ), at varmen til Hornslet fra Studstrupværket i Århus ændres til biomassekraftvarme (cirka tons CO 2 ) og at der er regnet med ca. 5 % flere elbesparelser i scenariet end i referencen for 2025 (cirka tons CO 2 totalt for begge kommuner). 18
19 6. Økonomi Energihandlingsplanen skitserer en vision for en mulig energifremtid på Djursland i 2025 og en mulig kombination af handlinger til at opnå visionen. Før visionen kan realiseres er/vil de enkelte handlinger og økonomien forbundet hermed blive forelagt til politisk godkendelse. Egentlige økonomiske beregninger og overslag er således ikke en del af energihandlingsplanen, men vil skulle indgå som en del af det videre arbejde. Nedenfor præsenteres indledende overvejelser om økonomien forbundet med de handlinger, som blev præsenteret i afsnit 4.1. For flere af handlingerne vil der være omkostninger (konsulenthonorar) forbundet med at få opdateret det videngrundlag, som beslutningerne skal træffes på. Det gælder for eksempel varmeplanlægning, udpegning af arealer til vindmøller og kommunalt ejerskab af vindmøller. Andre handlinger er ikke forbundet med meromkostninger for kommunerne: Udpegning af arealer til storskala-solvarmeanlæg vil finde sted i forbindelse med varmeplanlægningen, ligesom krav om lavenergibyggeri i lokalplanlægningen heller ikke vil være forbundet med meromkostninger for kommunerne. At få cykeltransport inkluderet som en del af den kollektive transport har sandsynligvis en tilstrækkelig innovativ karakter til at det vil være relevant at forsøge at opnå tilskud, for eksempel fra Region Midt eller EU. Hertil kommer de handlinger, som forudsætter egentlige investeringer hvis de skal realiseres. Det gælder energibesparelser i kommunale bygninger, kommunalt ejede vindmøller på land og kommunalt ejede havmøller. Energiforbrug i kommunale bygninger Kommunalt ejede vindmøller på land Flere kommuner har allerede etableret en systematisk tilgang til energibesparelser i de kommunale bygninger. For eksempel har Skive Kommune over en årrække arbejdet med energibesparelser med den økonomiske gevinst som primær drivkraft. Indtil videre har kommunen investeret 38 mio. kr. i energibesparende foranstaltninger, og 54 mio. kr. er kommet tilbage i kommunens kasse. Også de kommunalt ejede vindmøller forudsætter investeringer. En række kommuner har etableret vindmøller på land, det gælder for eksempel Samsø og Thisted. Erfaringerne fra Thisted er, at en 900 kw vindmølle årligt producerer cirka kr., som kan bruges til energibesparende foranstaltninger eller til udvikling af vedvarende energi. Thisted Kommune vurderer, at en 2,5 MW mølle i Thisted vil kunne generere et årligt overskud efter afskrivninger og renter på 1-1,5 mio. kr. 19
20 Kommunalt ejede havmøller Muligheder for at låne udover lånerammen Kommunalt ejede havmøller kan tilsvarende være økonomisk interessante. I første omgang vil det være nødvendigt at vurdere mulighederne i samarbejde med andre kommuner. Kommunerne kan låne til energiinvesteringer uden at det går ud over den kommunale låneramme. Der kan for eksempel optages lavt forrentede lån i KommuneKredit til gennemførsel af energibesparende foranstaltninger på kommunale ejendomme. Der kan realiseres nettobesparelser på driften fra første år hvor energibesparelsen overstiger renter og afdrag på lånet. I forhold til vindmøller har kommunerne mulighed for at etablere et selskab med begrænset ansvar som driver en vindmølle. Der har været stor interesse fra en række kommuner for det regelsæt, som gælder i forbindelse med kommunalt ejede vindmøller, og Kommunernes Landsforening har igangsat en kortlægning af kommunernes muligheder i forhold til ejerskab af vindmøller. 20
21 Bilag 21
22 Bilag 1 Norddjurs, 2007 Illustrationerne omfatter energisituationen i Norddjurs Kommune som geografisk område. Figur 1 Energiforbrug fordelt på sektorer og energivarer (Norddjurs, 2007) Energivarer er den form, som energien leveres i hos forbrugerne Produktionserhverv omfatter landbrug (inklusive skovbrug), gartneri, fiskeri, fremstillingsvirksomhed (eksklusive raffinaderier) samt byggeog anlægsvirksomhed. Handel og service omfatter engroshandel, detailhandel, privat service og offentlig service. 22
23 Figur 2 Elforbruget fordelt på sektorer, inklusive elvarme (Norddjurs, 2007) Figur 3 Varmeforbrug fordelt på energiformer (Norddjurs, 2007) 23
24 Figur 4 Elproduktion fordelt efter anvendt brændsel (Norddjurs, 2007) Lokal betegner elproduktionen i kommunen Total inkluderer elimport omsat til brændsler Figur 5 Fjernvarmeproduktionen fordelt efter anvendt brændsel (Norddjurs, 2007) 24
25 Figur 6 Bruttoenergiforbruget (Norddjurs, 2007) Elimport omfatter den mængde elektricitet som importeres over kommunegrænsen Figur 7 CO 2 emission (Norddjurs, 2007) 25
26 Bilag 2 Syddjurs, 2007 Illustrationerne omfatter energisituationen i Norddjurs Kommune som geografisk område. Figur 1 Energiforbrug fordelt på sektorer og energivarer (Syddjurs, 2007) Energivarer er den form, som energien leveres i hos forbrugerne Produktionserhverv omfatter landbrug (inklusive skovbrug), gartneri, fiskeri, fremstillingsvirksomhed (eksklusive raffinaderier) samt byggeog anlægsvirksomhed. Handel og service omfatter engroshandel, detailhandel, privat service og offentlig service. 26
27 Figur 2 Elforbruget fordelt på sektorer, inklusive elvarme (Syddjurs, 2007) Figur 3 Varmeforbrug fordelt på energiformer (Syddjurs, 2007) 27
28 Figur 4 Elproduktion fordelt efter anvendt brændsel (Syddjurs, 2007) Lokal betegner elproduktionen i kommunen Total inkluderer elimport omsat til brændsler Figur 5 Fjernvarmeproduktionen fordelt efter anvendt brændsel (Syddjurs, 2007) 28
29 Figur 6 Bruttoenergiforbruget (Syddjurs, 2007) Elimport omfatter den mængde elektricitet som importeres over kommunegrænsen Figur 7 CO 2 emission (Syddjurs, 2007) 29
30 Bilag 3 Organisering af indsatsen Varmeplanlægning Handling Baggrund Effekten i 2025 Eksempler på tilsvarende tiltag andre steder Norddjurs og Syddjurs Kommuner vil samarbejde om varmeplanlægning for Djursland. Varmeplanlægningen skal afdække, hvilke tiltag kommunerne på Djursland kan gennemføre med henblik på at sikre en optimal varmeforsyning, både med hensyn til samfundsøkonomi, privatøkonomi, og øvrigt miljø. Varmeplanen skal blandt andet afdække effekten af, - at udvide og/eller fortætte eksisterende fjernvarmeområder - konvertere oliefyr til anden opvarmning, for eksempel fjernvarme eller varmepumper - kortlægge muligheder for alternativ varmeforsyning for el- og oliefyrsopvarmede sommerhuse Specielt situationen i Grenaa og Ebeltoft nødvendiggør en varmeplanlægning, som tage højde for de aktuelle forhold. En forudsætning for varmeplanlægningen er et robust datagrundlag. Kommunerne har pligt til at varetage opgaven varmeplanlægning, men lovgivningen siger ikke, hvad der skal komme ud af det og hvilken form, den skal have der er ikke som før 1990 krav om udarbejdelse af en egentlig varmeplan. I dag består grundlaget for kommunernes varmeplanlægning af de gamle varmeforsyningsplaner fra 1980'erne og et antal individuelle projektgodkendelser for afgrænsede geografiske områder. For at kunne leve op til målsætningerne om at begrænse energiforbruget i kommunerne og omlægge til vedvarende energi er det nødvendigt igen at se på varmeforsyningen i et helhedsperspektiv. En samlet varmeplan bør ikke stå alene, men skal ses i sammenhæng med øvrig planlægning, elproduktion, energibesparelser i bygninger og meget andet. En grundig varmeplanlægning vil være forudsætningen for en lang række øvrige tiltag. I scenariet for 2025 er det beregningsmæssigt forudsat, at varmeplanlægningen giver en reduktion i varmeforbruget på 20 %, mens olieforbruget til opvarmning reduceres til 25 %. Dette medfører en CO 2 -reduktion på tons for Norddjurs Kommune og tons for Syddjurs Kommune i år 2025, set i forhold til Varmeplan Hovedstaden Energibyerne Skive, Kolding, Albertslund, Herning, Århus. 30
31 Periode for gennemførelse Initiativtager Deltagere udover initiativtager Forudsætninger og barrierer Økonomi Syddjurs: Varmeplanlægningen igangsættes primo 2010 og en varmeplan forventes vedtaget inden udgangen af Norddjurs: Der skal som et første skridt træffes politisk beslutning om at igangsætte en varmeplanlægning Norddjurs Kommune: Trafik- og miljøafdelingen Syddjurs Kommune: Natur-, teknik- og miljøafdelingen Norddjurs Kommune; Udviklingsafdelingen, Syddjurs Kommune; Plan, udvikling og kultur, Fjernvarmeværker, energiselskaber, DONG, Djurslands Landboforening - Medfører en kommunal udgift til konsulentbistand. Udgiften fastlægges på baggrund af konkret tilbud, når opgavens omfang er defineret. Biogasanlæg Beskrivelse Baggrund Kommunerne vil med den kommunale planlægning sikre, at der reserveres arealer til opførelse af mindst et anlæg i Syddjurs Kommune og mindst et anlæg i Norddjurs Kommune, alternativt flere gårdanlæg. Norddjurs og Syddjurs Kommuner kan på baggrund af dialog med Djurslands Landboforening konstatere, at der er grundlag for etablering af biogasanlæg på Djursland. Placeringen af biogasanlæg skal ske så påvirkning af omgivelserne mindskes mest muligt. Der må derfor forud for planlægningen udarbejdes et opdateret grundlag, der identificerer mulige leverandører og aftagere til et anlæg, så placeringen optimeres. Endvidere skal det undersøges hvilken biomasse og affald, der eventuelt kan anvendes i kombination med husdyrgødning, hvilken produktion biogasanlægget fortrænger, mulighed for afsætning af varme og infrastruktur for transport. Resultatet af undersøgelsen skal sammenholdes med regeringens mål om, at halvdelen af husdyrgødningen i Danmark skal bruges til grøn energi (Grøn Vækst). I starten af 2010 forventes nedsat et Biogassekretariat under By- og Landskabsstyrelsen, til at understøtte kommunernes arbejde med biogas. Der er et forholdsvist stort energipotentiale forbundet med biogasanlæg. I Danmark er det kun 10 % af husdyrgødningen, der i dag udnyttes til biogas. Med Regeringens aftale Grøn Vækst er det besluttet, at halvdelen af al husdyrgødning skal bruges til grøn energi i
32 Effekten i 2025 Eksempler på tilsvarende tiltag andre steder Periode for gennemførelse Initiativtager Deltagere udover initiativtager Forudsætninger og barrierer Økonomi I Syddjurs Kommune forventes byggeriet af et biogasanlæg at være afsluttet i I Norddjurs Kommune forventes byggeriet af et muligt biogasanlæg, alternativt flere gårdanlæg, at kunne være afsluttet i I forhold til scenariet for 2025 forventes to anlæg på Djursland i drift. Det vil samlet bidrage til en reduktion på tons CO 2 pr. år. Grindsted Kommune: Anlægget er etableret i 1998, biomasse: Slam og organisk affald (industri og husholdning). Skive Kommune: Planlægger opførelse af biogasanlæg. Biomasse: gylle. Baggrund: Skive kommune har en stor andel af fjernvarme baseret på naturgas, hvor det er vanskeligt at kontrollere priserne og samtidig er det for flere landmænd i kommunen en udfordring af afsætte gyllen. Syddjurs: Planlægningsarbejdet er igangsat Norddjurs: Igangsætter planlægningsarbejdet for biogasanlæg i 2010 Syddjurs og Norddjurs Kommune Djurslands Landboforening, Djurs Bioenergi Amba Det er en forudsætning, at leverandørgrundlaget og varmegrundlaget er til stede. Økonomien til planlægningsprocessen må forventes at bestå af rådgiverydelser finansieret af bygherren og en kommunal politisk proces der er en del af kommunernes planydelser. Lokalplanlægning Beskrivelse Baggrund Norddjurs og Syddjurs Kommuner vil se på muligheden for i lokalplanlægningen at fastsætte regler om, at der kun må opføres lavenergibyggeri og passivhuse i fremtidige lokalplanlagte boligområder. Det vil forudsætte, at der træffes principiel beslutning om, at enten alle lokalplaner foreskriver lavenergibyggeri eller at visse områder udpeges til formålet. Cirka 40 % af energiforbruget i Danmark går til opvarmning af boliger. Kommunerne kan kun kræve at nye boliger og boliger, der ombygges væsentligt opfylder bygningsreglementets krav til isolering. Fra 2010 indføres med bygningsreglementet krav om at nybyggeri skal være lavenergiklasse 2. Fra 2015 strammes bygningsreglementet, således at alt nybyggeri skal være lavenergi klasse 1. For at medvirke til, at energiforbruget nedsættes i fremtidens boligbyggeri, kan kommunerne fastsætte krav i lokalplaner for nye boligområder om, at der kun må opføres lavenergibyggeri i lavenergi 32
33 klasse 1 fra 2010, og passivhus standard fra Effekten i 2025 Eksempler på tilsvarende tiltag andre steder Periode for gennemførsel Initiativtager Deltagere udover initiativtager Forudsætninger og barrierer Økonomi At lokalplanlægge, så der kun opføres lavenergibyggeri i nye udstykningsområder vil kun have en begrænset effekt på CO 2 - emissionen, mens signalværdien kan have stor effekt, også på eksisterende boligbyggeri. Her er det forudsat at effekten er inkluderet i effekten af at gennemføre handlingen varmeplanlægning. Kolding Kommune har vedtaget, at lokalplanlægningen foreskriver lavenergibyggeri i nye udstykningsområder. Syddjurs: Med Kommuneplan 2009 indføres krav om, at alt nybyggeri skal opfylde kravene til lavenergi klasse 1. Kravet sikres gennem lokalplanlægningen. Norddjurs: Der skal som et første skridt træffes politisk beslutning om at ville realisere handlingen. Syddjurs Kommune: Plan, udvikling og kultur Norddjurs Kommune: Miljø- og Teknikafdelingen, Øvrige relevante afdelinger i Norddjurs og Syddjurs Kommuner Synliggørelse af resultaterne. At få private bygherrer til at acceptere vilkårene. Der er ingen kommunal økonomi forbundet med handlingen. Kommunale bygninger Beskrivelse Handlingen skal bidrage til at skabe gode bygninger at bo og være i samtidig med at der opnås en god driftsøkonomi og energiforbruget minimeres. Energistyringssystemer i alle kommunale ejendomme med henblik på at få overblik over energiforbruget, dog med undtagelse af udlejningsejendomme. Nyt byggeri opføres af klimarigtige materialer. Byggeriet skal udføres optimalt i forhold til energiforbruget. Væsentligt, at driftsudgifterne vurderes i forhold til anlægsudgifter. Der foreslås en procedure, som kan sikre, at nyt byggeri opføres efter lavenergiklasse 1 fra 1. august 2010, og fra 1. januar 2015 efter standard for passiv-huse, med mindre helt særlige forhold gør sig gældende. Eksisterende byggeri optimeres med hensyn til energiforbruget. Der afholdes fortsat regelmæssige møder mellem servicemedarbejdere på de enkelte institutioner og kommunen, 33
34 dels med konkret information, dels erfaringsudveksling og udbredelse af de gode ideer. I forbindelse med udarbejdelse af renoveringsplaner for alle kommunens ejendomme skal det sikres, at de reparationsarbejder der udføres, er udført på en måde, der nedsætter energiforbruget bedst muligt. Baggrund Effekten i 2025 Eksempler på tilsvarende tiltag andre steder Periode for gennemførsel Initiativtager Deltagere udover Kommunen er en nøgleaktør i arbejdet med at begrænse energiforbruget og kan ved sin måde at agere på gå foran med de gode eksempler. Som driftsherre for de kommunale ejendomme har kommunen gode muligheder for at påvirke bygningernes energiforbrug og dermed udslippet af drivhusgasser. Ved at rette fokus mod energiforbruget er der mulighed for, at det kan reduceres, dels ved modernisering af bygningsmassen, dels ved adfærdsændring hos brugerne. I 2009 og 2010 gennemføres energimærkning af de kommunale ejendomme de mindre ejendomme energimærkes i 2009 og de større ejendomme i I forbindelse med gennemgangen af ejendommenes energiforhold udarbejdes konkrete energibesparelsesprojekter. Projekter med en tilbagebetalingstid på maksimalt 3 år skal igangsættes straks. For begge kommuner er opgørelsen af el- og varmeforbruget forbundet med en vis usikkerhed. Norddjurs Kommune: Norddjurs Kommunes elforbrug i kommunale bygninger anslås til 11 GWh. Varmeforbruget er beregnet til 130 TJ (på baggrund af de kommunale bygningers m 2 og landsgennemsnit). Syddjurs Kommune: Syddjurs Kommunes elforbrug er fastsat til 15 TJ, mens varmeforbruget er fastsat til 43 TJ. I Syddjurs Kommunes opgørelse indgår f.eks. ikke boliger og institutioner på ældre og voksen handicapområdet. For begge kommuner antages reduktion i varmeforbruget på 25 % og en reduktion i elforbruget på 10%. Det resulterer i en reduktion på 900 tons CO 2 for Norddjurs og en reduktion på 400 tons CO 2 for Syddjurs. Skive Kommune har opnået gode resultater med besparelser på energiforbruget i de kommunale bygninger. Syddjurs: Senest med udgangen af 2011 skal der være installeret energistyringssystemer og udarbejdet renoveringsplaner på alle undervisningsinstitutioner, plejehjem, børnepasningsinstitutioner. Med Kommuneplan 2009 indføres krav om opførelse og renovering af kommunalt byggeri efter standard for lavenergi klasse 1. Norddjurs: Nogle af elementerne i handlingen er igangsat, mens det for andre gælder, at der først skal træffes politisk beslutning Syddjurs Kommune: Natur-, teknik- og miljøafdelingen Norddjurs Kommune: Miljø- og Teknikafdelingen Ledere og serviceledere af de kommunale institutioner 34
35 initiativtager Forudsætninger og barrierer Økonomi Det er en forudsætning, at der skabes ejerskab til projektet. Der vil være kommunale investeringer koblet til de enkelte projekter. Erfaringerne fra andre kommuner indikerer, at der i mange tilfælde er tale om kort tilbagebetalingstid. Solvarme: Storskalaanlæg i tilknytning til fjernvarmesystemer Handling Baggrund Effekten i 2025 Eksempler på tilsvarende tiltag Periode for gennemførsel Initiativtager Deltagere udover I samarbejde med fjernvarmeselskaberne på Djursland vil Norddjurs og Syddjurs Kommuner undersøger muligheden for at etablere storskala solvarmeanlæg i tilknytning til eksisterende fjernvarmeområder. Dette skal ses i sammenhæng med varmeplanlægningen. Set i forhold til individuelle anlæg er der økonomiske fordele forbundet med at etablere solvarme i storskala-anlæg i tilknytning til fjernvarme. En del af fjernvarmeværkerne på Djursland er halmfyrede. Med en forventning om stigende efterspørgsel og stigende priser på biomasse, vil stor-skala solvarmeanlæg kunne bidrage til at reducere brændselsomkostningerne og dermed varmepriserne. Størrelsen af anlæggene vil afhænge af den konkrete placering. Her er det beregningsmæssigt antaget, at solvarmen dækker 5 % af den samlede fjernvarmeproduktion, svarende til at der etableres solvarme i tilknytning til 25 % af de nuværende fjernvarmeværker. Den årlige produktion fra solvarmeanlæggene vil udgøre 28 TJ i Syddjurs og 53 TJ i Norddjurs, hvilket vil frigøre biomasse til anvendelse andre steder. Idet solvarmen fortrænger biomasse giver det ikke anledning til reduktion af CO 2 emission. Eksisterende anlæg findes for eksempel i Brædstrup og Tørring. Anlægget i Brædstrup har et effektivt solfangerareal på m 2 og et disponeret areal på m 2. Den årlige varmeproduktion er cirka kwh. Syddjurs: Ved udgangen af 2010 skal mulighederne for at etablere solvarme i tilknytning til eksisterende fjernvarmesystemer være kortlagt. Det skal ske som en del af varmeplanlægningen. Norddjurs: Der skal som første skridt træffes politisk beslutning om at igangsætte en varmeplanlægning Norddjurs Kommune: Teknik- og Miljøafdelingen Syddjurs Kommune: Natur-, teknik- og miljøafdelingen Fjernvarmeselskaberne på Djursland. 35
36 initiativtager Forudsætninger og barrierer Økonomi Forudsætter at der er landzonearealer til rådighed, og anlægget kan indpasses under hensyn til natur og landskab. Med de nuværende biomassepriser vil det vil være dyrere end fjernvarme baseret på biomasse. Det vil være nødvendigt med kommunal finansiering af konsulentydelser, hvilket bør indgå som en del af finansieringen af varmeplanlægningen. Arealer til vindmøller på land Beskrivelse Baggrund Effekten i 2025 Eksempler på tilsvarende tiltag andre steder Kommunerne vil med den kommunale planlægning sikre, at der reserveres arealer til opstilling af vindmøller i Syddjurs og Norddjurs Kommuner. I Norddjurs Kommune forventes en temaplan for vindmøller klar i første halvår I Syddjurs Kommune udpeges mulige områder til opstilling af vindmøller i Kommuneplan Ved at udpege arealer til vindmøller bidrager kommunerne konkret til at øge andelen af vedvarende energi, og til at opfylde det mål, som regeringen og Kommunernes Landsforening har fastlagt. Der er et stort energipotentiale knyttet til vindmølleproduktionen, som samtidig er en konkurrencedygtig og CO 2 -fri produktionsform. Kommunerne har ansvaret for planlægning af arealerne i det åbne land, herunder også placering af vindmøller. EU har vedtaget en målsætning om, at vedvarende energi i 2020 skal udgøre mindst 20 % af det samlede energiforbrug. I Danmark er det målsætningen, at vedvarende energi i 2020 skal udgøre 30 % af slutenergiforbruget. Norddjurs og Syddjurs Kommuner vil bidrage til at øge andelen af vedvarende energi. Det skal blandt andet ske ved at reservere arealer til vindmøller. Det antages skønsmæssigt, at der i Norddjurs Kommune i 2025 vil være 100 MW vindmøller på land (60 MW i 2007). I Syddjurs Kommune antages skønsmæssigt, at der opstilles 20 MW, således at der i 2025 i alt er installeret 50 MW vindmøller på land. For Syddjurs Kommune resulterer det i en reduktion på tons CO 2. For Norddjurs resulterer det i en reduktion på tons CO 2. Ringkøbing-Skjern: Ringkøbing-Skjern har udarbejdet en temaplan for udviklingen af vedvarende energi. I temaplanen lægges der op til, at der inden 2020 bliver stillet vindmøller op med en samlet kapacitet på 370 MW. Lemvig: Lemvig Kommune vedtog juni 2008 en samlet temaplan for store vindmøller på land. Der vil i alt kunne opstilles
37 vindmøller i kommunen med en samlet kapacitet på 144 til 158 MW. Med planen halveres antallet af vindmøller, men effekten fordobles. Periode for gennemførsel Initiativtager Deltagere ud over initiativtager Forudsætninger og barrierer Økonomi I Syddjurs vil det planmæssige grundlag for igangsætning af VVMundersøgelser for nye vindmøller være vedtaget januar 2010, mens det i Norddjurs vil være vedtaget i første halvdel af Det forventes, at der er vindmøller i drift på de udpegede arealer inden udgangen af Norddjurs Kommune: Udviklingsafdelingen. Syddjurs Kommune: Plan, udvikling og kulturafdelingen Miljø- og Teknikafdelingen, Norddjurs Kommune Natur-, teknik- og miljøafdelingen, Syddjurs Kommune By- og landskabsstyrelsens Vindmøllesekretariat er rådgiver for Syddjurs Kommune i forbindelse med udpegningen af mulige områder til vindmøller og bistår Norddjurs Kommune med udarbejdelse af temaplanen for vindmøller. Det er en forudsætning for projektet, at det er muligt at finde egnede arealer til placering af landmøllerne. I nogle tilfælde kan der forventes lokal modstand. Det forudsættes at konsulenthonorar til VVM-undersøgelser mv. i forbindelse med konkrete projekter afholdes af ansøgere. Der kan forventes en kommunal udgift i forbindelse med miljøvurdering af temaplanen som kommuneplantillæg (Norddjurs). Kommunalt ejede landmøller Beskrivelse Baggrund Effekten i 2025 Kommunerne har i dag mulighed for at etablere et selskab med begrænset ansvar, som ejer og driver vindmøller. Norddjurs og Syddjurs Kommuner vil undersøge muligheden for at investere i en eller flere vindmøller på land. I første omgang retter investeringerne sig mod Djursland, mens der senere også kan være mulighed for investeringer andre steder. Overskuddet skal investeres i energibesparende foranstaltninger og udvikling af vedvarende energi. EU har vedtaget en målsætning om, at vedvarende energi i 2020 skal udgøre mindst 20 % af det samlede energiforbrug. I Danmark er det målsætningen, at vedvarende energi i 2020 skal udgøre 30 % af slutenergiforbruget. Norddjurs og Syddjurs Kommuner vil bidrage til at øge andelen af vedvarende energi. Det skal blandt andet ske ved at øge mængden af elektricitet produceret på vindmøller. Beregningsmæssigt antages, at Norddjurs og Syddjurs Kommuner investerer i 2 vindmøller á 2,5 MW. Det vil resultere i en forventet årlig 37
38 elproduktion på 45 TJ. De to vindmøller vil bidrage til en årlig CO 2 reduktion på i alt tons. Eksempler på tilsvarende tiltag Periode for gennemførsel Initiativtager Deltager udover initiativtager Forudsætninger og barrierer Økonomi Thisted: Erfaringerne fra Thisted er, at en 900 kw vindmølle årligt producerer cirka kr., som kan bruges til energibesparende foranstaltninger eller til udvikling af vedvarende energi. Thisted Kommune vurderer, at en 2,5 MW mølle i Thisted kan generere et årligt overskud efter afskrivninger og renter på 1-1,5 mio. kr. (Kilde: dialogforum) Skive: Skive planlægger at etablere to 3 MW landbaserede vindmøller, som årligt vil producere cirka 15 mio. kwh svarende til cirka 150% af elforbruget i de kommunale bygninger. Overskuddet fra møllerne skal investeres i ny energibesparende teknik og nye energiformer som fx brint og elbiler. Foråret 2010 vil de to kommuner have kortlagt muligheden for at stifte et selskab med begrænset ansvar, som kan investere i vindmøller. September 2010 skal det være afklaret i hvilket område kommunerne har mulighed for at etablere vindmøllerne. Inden udgangen af 2013 skal vindmøllerne være i drift under forudsætning af, at der på baggrund af ovenstående træffes politisk beslutning om at realisere handlingen Norddjurs Kommune: Udviklingsafdelingen Syddjurs Kommune; Plan, udvikling og kulturafdelingen Øvrige relevante afdelinger i kommunerne Det er en forudsætning for projektet, at det er muligt at finde egnede steder til placering af landmøllerne. Den økonomiske projektrisiko skal afdækkes. Til at gennemføre undersøgelsen vil det være nødvendigt med kommunal finansiering af konsulentydelser, blandt andet til juridisk bistand. Kommunalt ejede havmøller Beskrivelse Norddjurs og Syddjurs Kommuner vil i samarbejde med andre kommuner undersøge muligheden for at etablere kommunalt ejede havmøller. En mulighed kan være Meils Flak i Århus bugten. En anden mulighed kan være et antal møller i tilknytning til havmølleparken mellem Djursland og Anholt. I Danmark forventes havmølleparker som hovedregel at blive iværksat ved et udbud, men de kan også etableres på baggrund af direkte ansøgninger. Kommunerne har i dag mulighed for at etablere et selskab med 38
Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen
Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs
Læs mereStatus og perspektiver Åben Land. Opstartsmøde Åben Land 23. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen
Status og perspektiver Åben Land 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs
Læs mereStatus og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen
Status og perspektiver Vest gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 %
Læs mereBæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
Læs mereBorgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000
Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereEnergiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen
Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på
Læs mereTemamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011
Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes
Læs mereEnergiregnskab Skanderborg Kommune 2009
Energiregnskab Skanderborg Energiregnskab med CO2-udledning for hele Skanderborg Kommune, inklusive private og erhverv for 2009 er forelagt Miljø- og Planudvalget 6. juni 2011. Regnskabet er i lighed med
Læs mereStrategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011
Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver
Læs mereKlimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Læs mereKlimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Læs mereNotatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten
Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund
Læs mereVirkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.
1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en
Læs mereNotat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016
Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2
Læs mere2014 monitoreringsrapport
2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret
Læs mereEr Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan
Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser
Læs mereKlimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune
Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller
Læs mereGrønt Regnskab Fredericia Kommune som geografisk område
1 Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune som geografisk område Indholdsfortegnelse Indledning 3 Sammenfatning... 3 1. Elforbrug... 4 2. Varmeforbrug... 6 3. Transport... 8 4. Samlet energiforbrug... 1 5.
Læs mereNotat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune
Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Værktøjet Energi og CO 2 regnskabet er udviklet af Energistyrelsen i samarbejde med KL og Realdania. Opgørelsen findes på https://sparenergi.dk/offentlig/vaerktoejer/energi
Læs mereDet åbne land og de mindre byer
Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med
Læs mereVision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus
DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens
Læs mereNotatark. Vi har grundlægende 4 skruer at dreje på. Vi kan: 1. øge antallet af indbyggere i kommunen
Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 22.4.2015 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 20% fra 9,8 tons pr. borger i 1995 til 7,8 tons pr. borger
Læs mereEnergi- og klimahandlingsplan 2013-2015
Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens
Læs mereOpfølgningg på Klimaplanen
2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er
Læs mereEnergiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen
Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige
Læs mereBALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1
ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance
Læs mereEnergi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune
Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder
Læs mereLÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:
ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland
Læs mereKommuneplantillæg nr. 23
Kommuneplantillæg nr. 23 Biogasanlæg på Skivevej ved Balling Teknisk Forvaltning - Vedtaget 9. okt 2012 Indledning Skive Kommune har i mange år sat fokus på energisparende foranstaltninger og brugen af
Læs mereEnergi og klimaregnskab for Skive Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1
Energi og klimaregnskab for Skive Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder
Læs mereEnergi og klimaregnskab for Randers Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1
Energi og klimaregnskab for Randers Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2014.
Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereFjernvarme til lavenergihuse
Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin
Læs mereNOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier
NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var
Læs mereKLIMAPLAN GULDBORGSUND
Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato September 2009 KLIMAPLAN GULDBORGSUND VIRKEMIDLER OG SCENARIEANALYSE - RESUMÉ 1-1 Revision 01 Dato 2009-09-11 Udarbejdet af MTKS / JTK Kontrolleret af
Læs mereFremtidens danske energisystem
Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78
Læs mereAarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne
vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed
Læs mereKommuneplantillæg nr. 14
Kommuneplantillæg nr. 14 Biogasanlæg på Rustedmøllevej ved Rybjerg By- og Landsbyudvikling - Vedtaget sept. 2011 Indledning Skive Kommune har i mange år sat fokus på energisparende foranstaltninger og
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Indhold Indledning...1 Værktøjet har betastatus...1 Samlet CO2 udledning...2 Andel af vedvarende energi (VE)...2 Energi...3 Transport...4 Landbrug...6
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereBiogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen
Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor
Læs mereFælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1
Fælles DNA hovedstadsregionen 1 Befolkningstæthed 800 700 Indbyggere pr. km 2 600 500 400 300 200 100 0 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 9 gange
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mereEnergiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed
Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende
Læs mereStrategisk energiplanlægning for Sydvestjylland - Sammenfatning Jørgen Lindgaard Olesen
Strategisk energiplanlægning for Sydvestjylland - Sammenfatning Jørgen Lindgaard Olesen Afslutningskonference - SEP for Sydvestjylland 13. Juni 2018 1 El fra sol og vind er billigst! 45 40 35 30 øre/kwh
Læs mereBehov for flere varmepumper
Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering
Læs mereTeknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem
Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet
Læs mereKOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN
KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN August 2019 /sagsnr. 19/28991 Baggrund Den strategiske energiplanlægning, som blev defineret af KL og Energistyrelsen i 2010, er en målsætning om at udbrede omlægningen
Læs mereKatalog over virkemidler
der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning
Læs mereHvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue
Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990
Læs mereFossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus
Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle
Læs mereKommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion
Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs mere-udledning 2013 Skanderborg Kommune som helhed. Energiregnskab og CO 2. Vedvarende energi CO 2. -udledning
Energiregnskab og -udledning 213 for Kommune som helhed Vedvarende energi Figur 1. Andel vedvarende energi - global Figur 2. Andel vedvarende energi - lokal 1, 1, 9, 9, 8, 7, Region Midtjylland 8, 7, Region
Læs mereStrategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg
Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg 1 Disposition for oplæg 1. Indledende om strategisk energiplanlægning & målsætninger
Læs mereTiltag Start Opfølgnings- Slut Økonomi. Etablering af lokalt grønt virksomhedsnetværk og eksponering af virksomheder i netværket
Bilag 2. Forslag til Klimaplan 2030 Implementering af handlinger Flere af handlingsplanens indsatsområder er allerede igangsat. Det gælder bl.a. den løbende indsats for el- og varmebesparelser i kommunale
Læs mereNordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg
Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem
Læs mere1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets
Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger
Læs mereDen danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs mereStrategisk energiplanlægning for Fanø Jørgen Lindgaard Olesen
Strategisk energiplanlægning for Fanø Jørgen Lindgaard Olesen 1 Indhold 1. Overordnede rammer for energisystemet 2. Energiaftalen og lidt om Regeringens klimaog luftudspil 3. Energiregnskabet for Fanø
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2016.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN
ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet
Læs mereVarmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk
Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale
Læs mereVindkraft. Fælles mål. Strategi
Udkast til strategi for vindkraft Vindkraft Fælles mål I 2035 er de eksisterende landvindmøller nedtaget og erstattet af ca. 750 moderne møller på over 100 meters højde. Møllerne placeres så vidt muligt
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude
Læs mereunderstøtte Herning Kommunes planer
Hvordan mere biogasproduktion kan understøtte Herning Kommunes planer på klima, energi- og miljøområdet Disposition Hvorfor taler vi så meget om vejret? Herning Kommunes klimaplan - landbrug Varmeforsyning
Læs mereStatskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen
Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:
Læs mereVEDVARENDE ENERGILØSNINGER PÅ LANDET
DECEMBER 2014 REGION MIDTJYLLAND, REGIONAL UDVIKLING VEDVARENDE ENERGILØSNINGER PÅ LANDET NUVÆRENDE VARMEFORSYNINGSSTRUKTUR I REGION MIDTJYLLAND BILAGSRAPPORT TIL INSPIRATIONSKATALOG DECEMBER 2014 REGION
Læs mereKlimarådet anbefalinger til Horsens Kommune 2. december 2010
Klimarådet anbefalinger til 2. december 2010 Forord Klimarådet har i de foreliggende anbefalinger valgt at sætte fokus på energi og CO 2 udledning. Efterfølgende vil klimarådet tage emner som klimatilpasning,
Læs mereDet Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen
Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene
Læs mereStatus for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.
Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i
Læs mereBæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen
Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing
Læs merePræsentation af hovedpunkter fra Varmeplan Hovedstaden
Præsentation af hovedpunkter fra Varmeplan MIU møde 19.11.2009 Varmeplan Et sammenhængende analysearbejde En platform for en dialog om udviklingen mellem de enkelte aktører En del af grundlaget for varmeselskabernes
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing
Læs mereGRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED
2018 GRØNT REGNSKAB OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2 Roskilde Kommune, Grønt Regnskab 2018 Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Stor vækst og brugen af fossile brændsler som kul, olie og naturgas til energiproduktion og transport betyder, at mængden af CO 2 i atmosfæren er steget
Læs mereCO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012
CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune
Læs mereForslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0
Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og 2030 ÅR VIND SOL BIOGAS FJERNVARME 2010 (Baseline) 2010 360 TJ 0 TJ 230 TJ 45 % vedvarende energi Energiplan 2.0
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereHandleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.
Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre
Læs mereStrategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune
Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup
Læs mereNOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen
Læs mereIntroduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen
Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013
Læs mereNuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer
Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi
Læs mereGLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1
ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2
Læs mereMIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv
Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med
Læs mereMIDT Energistrategi. Strategisk energiplanlægning i det midtjyske område
MIDT Energistrategi Strategisk energiplanlægning i det midtjyske område Detailplanlægningsmøde i temagruppen: Det østjyske bybånd Onsdag den 30. oktober 2013 hos AffaldVarme Aarhus Dagsorden 1. Baggrund
Læs mereFJERNVARME PÅ GRØN GAS
FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,
Læs mereVedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi
Vedtaget af Byrådet den 22. december 2009 Klimastrategi 2 Indledning Viborg Kommune ønsker at forstærke sin indsats for forbedring af klimaudviklingen. Klimaet er under forandring, blandt andet kendetegnet
Læs mereTrinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011
Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af
Læs mereAnnual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014
Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål
Læs mere