Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013

Transkript

1 Energistyrelsens Klimaregnskab 2013

2 Klimaregnskab 2013 for Energistyrelsen Amaliegade København K. CVR EAN: ISBN: København 26. marts 2014

3 Indholdsfortegnelse 1. Beretning Året der gik Virksomhedens klimastrategi Fremtidens fokusområder Analyser og rapportering Klimapåvirkning fra virksomheden Energi og vand Affald Klimapåvirkning ved tjenesterejser Fly Tog Taxa Regnskab Anvendt regnskabspraksis CO 2 -resultatopgørelse Påtegning Noter til resultatopgørelsen Regnskabsdata

4 1. Beretning 1.1. Året der gik I 2013 udledte Energistyrelsen 428,8 ton CO 2. Det er et fald på 18,5 % i forhold til i Faldet skyldes primært, at emissionen fra el og flyrejser er faldet markant. Udviklingen i Energistyrelsens CO 2 -emission i perioden 2009 til 2013 er illustreret i figur 1. Figur 1. Energistyrelsens CO 2 -emission CO2-emission Udviklingen i Energistyrelsens CO 2 -emission fra 2009 til 2013 udviser et fald på 5,9 % svarende til 26,8 ton CO 2. Det gennemsnitlige årlige fald i CO 2 -emission ligger på omkring 1,5 % svarende til 6,7 ton CO 2. Figur 2 illustrerer, hvorledes Energistyrelsens CO 2 -emission i 2013 er sammensat af elementerne: El, varme, vand, fly, tog, taxa og øvrige. 4

5 Figur 2. CO 2 -emission opdelt 0% 4% 0% 21% 60% 2% 13% El Varme Vand Fly Tog Taxa Øvrige Energistyrelsens CO 2 -emission i 2013 stammer primært fra flyrejser samt forbruget af el og varme, hvilket svarer til 94 % af styrelsen samlede CO 2 -emission. Energistyrelsens flyrejser dækker alene 60 % af styrelsens samlede CO 2 -emission. CO 2 -emissionen fra tog og taxa m.m. samt øvrige kilder dækker 4 % af Energistyrelsens samlede emission. Endelig stammer 2 % af Energistyrelsens samlede CO 2 -emission fra styrelsens forbrug af vand. 5

6 Tabel 1. Nøgletalsoversigt --- ton --- CO 2 -emission i alt 1 455,6 505,6 549,6 525,9 428,8 432,3 Indkøbte CO 2 -Kreditter 258,5 302,3 369,8 357,8 0,0 0,0 --- kg --- CO 2 -emission pr. ansat 1.938, , , , , ,9 CO 2 -emission pr. m 2 48,0 53,3 57,9 53,9 44,0 44,3 --- ton --- CO 2 -emission fra virksomheden 171,5 176,6 153,0 143,8 115,2 110,8 CO 2 -emission fra tjenesterejser 284,1 329,0 396,6 382,1 313,6 321, Virksomhedens klimastrategi Energistyrelsen har i kraft af sit ressortområde gennem en lang årrække arbejdet med energibesparelser, energieffektivisering og i det hele taget tilstræbt en klimavenlig adfærd. Energistyrelsen har som mål at være førende, når det gælder om at efterleve de generelle krav og henstillinger. Det indebærer samtidig, qua rollen som regeludstedende myndighed på det statslige område for energieffektivisering, at være på forkant med opfyldelse af målene og derved ved god og rigtig adfærd at vise vejen. Status ved udgangen af 2013 Energistyrelsen har ikke igangsat nye store initiativer med henblik på at nedbringe emissionen af CO 2 yderligere, dels fordi styrelsen allerede har implementeret lavt hængende energibesparende foranstaltninger, og dels fordi styrelsen forventer at skulle fraflytte domicilet på Amaliegade i Energistyrelsens nye residens kommer til at ligge på Kalvebod Brygge, i et kvadratmeter stort kontorbyggeri. Ifølge planen skal bygningen også huse Trafikstyrelsen, Vejdirektoratet og BaneDanmark. Dermed vil medarbejdere komme under samme tag og få deres daglige gang i nye fælles lokaler, herunder dele kantine, mødelokaler mv. 1 Energistyrelsen har korrigeret for indkøb af CO 2 -kreditter for perioden af hensyn til sammenligningsgrundlaget. 6

7 1.3. Fremtidens fokusområder Energistyrelsen vil på trods af flytteplanerne til Kalvebod Brygge fortsat have fokus på energibesparelser og energi- og klimarigtig adfærd blandt Energistyrelsens medarbejdere. Dette er nødvendigt for at sikre, at forbruget som minimum holdes på det nuværende niveau, og for at opnå det fulde potentiale for energibesparelser i styrelsen. Et fokusområde for Energistyrelsen i 2014 er påbegyndelse at indsamling af madaffald fra medarbejderkantinen med henblik på genanvendelse. Det indsamlede madaffald vil blive brugt i produktionen af biogas, et grønt og CO 2 -venligt alternativ til forbrænding, og indsamlet brugt friturefedt vil blive genanvendt som biodiesel, hvilket er en grøn erstatning for de fossile brændstoffer. 7

8 2. Analyser og rapportering I det kommende afsnit analyseres og rapporteres på Energistyrelsens klimapåvirkning på to hovedområder: virksomheden (domicilejendommen) og tjenesterejser. Analysen har bl.a. til formål at vurdere, om Energistyrelsen forvalter sin klimapåvirkning på en hensigtsmæssig måde Klimapåvirkning fra virksomheden Klimapåvirkning fra virksomheden (domicilejendommen) er opdelt i følgende kategorier: Energi og vand samt affald Energi og vand Klimapåvirkningen fra energi og vand omfatter Energistyrelsens forbrug af el, vand og fjernvarme El I 2013 udledte Energistyrelsen 101,7 ton CO 2. Det er et fald på 27,0 % i forhold til 2012, hvilket svarer til 37,6 ton CO 2. Figur 4. El CO2-emission Udviklingen i Energistyrelsens CO 2 -emission fra 2009 til 2013 udviser et fald på 32,2 % svarende til 48,4 ton CO 2. Det gennemsnitlige årlige fald i CO 2 -emission ligger på 8,1 % svarende til 12,1 ton CO 2. 8

9 Faldet skyldes primært, at Energistyrelsen og Statens It har nedlagt styrelsens serverrum og overflyttet serverne til et centralt servermiljø. Endeligt skyldes en mindre del af faldet, at Energistyrelsen systematisk arbejder med at nedbringe forbruget af el ved, fx udskiftning af kontorbelysning til LED-teknologi. Figur 5. El 700,0 600,0 500,0 400,0 300,0 200,0 100,0 0,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 CO2-emission pr. ansat CO2-emission pr. m2 Det vurderes, at det generelle elforbrugsniveau i Energistyrelsen er tilfredsstillende. Der skal fortsat være fokus på elforbruget, således at styrelsens opnåede forbrugsniveau fastholdes i de kommende år Vand I 2013 udledte Energistyrelsen 8,2 ton CO 2. Det er en stigning på 46,7 % i forhold til samme periode i 2012, svarende til 2,6 ton CO 2. 9

10 Figur 6. Vand CO2-emission Stigningen i vandforbruget fra 2012 til 2013 skyldes i al væsentlighed, at Energistyrelsens gartner, grundet tørke, har vandet Heerup-haven gennem juli og august Heerup-haven er en offentlig tilgængelig have, og derfor har Energistyrelsen anmodet gartneren om, at blive kompenseret for forbruget af vand ved eventulle fremtidige havevandinger. En mindre del af stigningen i vandforbruget skyldes, at styrelsen har øget medarbejderantallet. Udviklingen i Energistyrelsens CO 2 -emission fra 2009 til 2013 udviser en stigning på 67,3 %, svarende til 3,3 ton CO 2. Den gennemsnitlige årlige stigning i CO 2 -emission ligger på 16,8 %, svarende til 0,8 ton CO 2. I samme periode er medarbejderantallet (årsværk) steget fra 235 i 2009 til 278 i Figur 7. Vand 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 CO2-emission pr. ansat CO2-emission pr. m2 10

11 Det vurderes, at det generelle vandforbrugsniveau i Energistyrelsen ikke er helt tilfredsstillende. Energistyrelsen vil igangsætte aktiviteter, som kan nedbringe styrelsens CO 2 -emission fra vand til niveauet fra de foregående år. Energistyrelsen vil samtidigt følge forbruget tæt Fjernvarme. I 2013 udledte Energistyrelsen 64,8 ton CO 2. Det er en stigning på 1,2 % i forhold til samme periode i 2012, hvilket svarer til 0,8 ton CO 2. Figur 8. Varme CO2-emission Varmeforbruget i 2012 og 2013 er stort set uændret. Udviklingen i Energistyrelsens CO 2 -emission fra 2009 til 2013 udviser en stigning på 7,2 % svarende til 4,3 ton CO 2. Den gennemsnitlige årlige stigning i CO 2 -emission ligger på 1,8 % svarende til 1,1 ton CO 2. 11

12 Figur 9. Varme 400,0 300,0 200,0 100,0 0,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 CO2-emission pr. ansat CO2-emission pr. m2 Det vurderes, at det generelle fjernvarmeforbrugsniveau i Energistyrelsen er tilfredsstillende. Der skal fortsat være fokus på fjernvarmeforbruget, således at styrelsens opnåede forbrugsniveau fastholdes i de kommende år Affald Klimapåvirkningen fra affald omfatter Energistyrelsens affaldshåndtering, herunder omfanget af genbrug af papir mv. Energistyrelsens øvrige affaldshåndtering, fx grønt affald eller affald til forbrænding behandles ikke, idet Energistyrelsen ikke systematisk indsamler data herom. Energistyrelsens affaldshåndtering i relation til genbrug af papir betragtes som positiv CO 2 - belastning svarende til en indtægt i det traditionelle finansielle regnskab. Figur 10. Genbrug af papir CO2-emission 12

13 I 2013 reducerede Energistyrelsen udledningen med 59,4 ton CO 2. Det er et fald i reduktionen på 8,7 % i forhold til samme periode i Energistyrelsen har i lighed med tidligere år haft en særlig fokus på den generelle affaldssortering, herunder genanvendelse af papiraffald. Figur 11. Genbrug af papir 0,0-50,0-100,0-150,0-200,0-250,0-300,0 0,0-1,0-2,0-3,0-4,0-5,0-6,0-7,0-8,0 CO2-emission pr. ansat CO2-emission pr. m2 Det generelle niveau i Energistyrelsen vurderes til at være tilfredsstillende Klimapåvirkning ved tjenesterejser Klimapåvirkning ved tjenesterejser er opdelt i følgende kategorier: Fly og helikopter, Tog, metro og bus samt Taxa og bil mv Fly Klimapåvirkningen fra fly omfatter Energistyrelsens forbrug af fly og helikopter i forbindelse med styrelsens tjenesterejser. I 2013 udledte Energistyrelsen 292,6 ton CO 2. Det er et fald på 18,2 % i forhold til samme periode i 2012, svarende til 65,2 ton CO 2. 13

14 Figur 12. Fly CO2-emission Faldet fra 2012 til 2013 skyldes, at Energistyrelsens har rejst betydeligt færre flykilometer. Antallet af flykilometer er faldet med 10 % svarende til ca km (7,5 rundt om Jorden). Figur 13. Fly 2.000, , ,0 500,0 0,0 0,160 0,140 0,120 0,100 0,080 0,060 0,040 0,020 0,000 CO2-emission pr. ansat CO2-emission pr. flykilometer Udviklingen i Energistyrelsens CO 2 -emission fra 2009 til 2013 udviser en stigning på 13,2 %, svarende til 34,1 ton CO 2. Den gennemsnitlige årlige stigning i CO 2 -emission ligger på 3,3 %, svarende til 8,5 ton CO 2. Energistyrelsens CO 2 -emission i relation til tjenesterejser med fly har gennem en årrække været inde i en udvikling med betydelige stigningsrater. CO 2 -emissionen i relation til tjenesterejser med fly toppede i 2011 for derefter at påbegynde en faldende tendens, som afspejler styrelsens opgaveportefølje. 14

15 Tog Klimapåvirkningen fra tog omfatter Energistyrelsens forbrug af tog og metro i forbindelse med styrelsens tjenesterejser. I 2013 udledte Energistyrelsen 2,3 ton CO 2 i forbindelse med tjenesterejser med tog og metro. Det er et fald på 40,8 % i forhold til samme periode i 2012, svarende til 1,6 ton CO 2. Figur 14. Tog CO2-emission Faldet fra 2012 til 2013 skyldes, at Energistyrelsens har rejst betydeligt færre togkilometer. Antallet af togkilometer er faldet med 41 %, hvilket svarer til ca km. Figur 15. Tog 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 0,060 0,050 0,040 0,030 0,020 0,010 0,000 CO2-emission pr. ansat CO2-emission pr. togkilometer 15

16 Udviklingen i Energistyrelsens CO 2 -emission fra 2009 til 2013 udviser et fald på 40,2 %, svarende til 1,6 ton CO 2. Det gennemsnitlige årlige fald i CO 2 -emission ligger på 10,0 %, svarende til 0,4 ton CO Taxa Klimapåvirkningen fra taxa er en samlet betegnelse for Energistyrelsens forbrug af taxa, bil og bus i forbindelse med styrelsens tjenesterejser. Taxakørslen har den største klimapåvirkning af de tre transportformer. I 2013 udledte Energistyrelsen 18,7 ton CO 2. Det er et fald på 8,0 % i forhold til samme periode i 2012, svarende til 1,6 ton CO 2. Figur 16. Taxa CO2-emission Udviklingen i Energistyrelsens CO 2 -emission fra 2009 til 2013 udviser et fald på 13,8 %, svarende til 3,0 ton CO 2. Det gennemsnitlige årlige fald i CO 2 -emission ligger på 3,4 %, svarende til 0,7 ton CO 2. 16

17 Figur 17. Taxa 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 0,165 0,160 0,155 0,150 0,145 0,140 0,135 0,130 0,125 CO2-emission pr. ansat CO2-emission pr. kilometer Energistyrelsens CO 2 -emission i forhold til antal ansatte og antal kilometer har gennem en årrække været faldende. Der har specielt været et markant fald i CO 2 -emissionen pr. kilometer i perioden 2008 til 2011, hvilket er tilfredsstillende. Årsagen til faldet skyldes, at Energistyrelsen i stigende grad anvendte en transportform med en lavere CO 2 -emission pr. kørt kilometer. Energistyrelsen indgik således i 2010 via Klima- og Energiministeriet samt 4 andre ministerier en aftale om klimavenlig taxakørsel, som betyder, at når styrelsens medarbejdere i fremtiden sætter sig i en taxi i København, er det kun grønne taxier, der må fragte medarbejderne. Aftalen fastsætter en række minimumskrav, som bidrager til, at der køres længere på literen. I perioden 2011 til 2012 stiger CO 2 -emissionen pr. kilometer markant, hvilket skyldes, at antallet af kørte kilometer med bus (lav emissionsfaktor) bliver halveret kombineret med en mindre stigning antallet af kørte kilometer med taxa og bil (høj emissionsfaktor). Energistyrelsen har altså i 2012 i stigende grad anvendte en transportform med en højere CO 2 -emission pr. kørt kilometer. I 2013 havde Energistyrelsen fokus på at anvende en transportform med en lav emissionsfaktor. Dette betød, at Energistyrelsen anskaffede nye cykler til brug for mødeaktivitet i cykelafstand af styrelsen. Det kan samtidig konstateres, at anvendelse af taxa faldt. 17

18 3. Regnskab 3.1. Anvendt regnskabspraksis Afsnittet om anvendt regnskabspraksis beskriver den regnskabspraksis/opgørelsesmetode, som Energistyrelsen har anvendt til brug for opstilling af CO 2 -resultatopgørelsen. El El leveret via nettet i Østdanmark indregnes med 475,0 g CO 2 /kwh og med 500,0 g CO 2 /kwh, når el leveres via nettet i Vestdanmark, idet der anvendes Miljødeklaration 2008 for el leveret fra DONG Energy, opgjort efter 200 % varmevirkningsgrad og tillagt 5 % nettab, jf. nedenstående. Miljødeklarationen beskriver den miljøpåvirkning, som leveringen af én kwh gennemsnitsel giver anledning til. Miljødeklarationen dækker gennemsnitsel leveret fra transmissionsnettet. Nettab i transmissionsnettet er indregnet. Tab i distributionsnettet indregnes med lokale værdier eller 5 % tab som gennemsnit. (Kilde: DONG Energy) Fjernevarme Fjernvarme indregnes med 113 g CO 2 /kwh, idet der anvendes Miljødeklaration 2008 for fjernvarme (vand) leveret fra Københavns Energi (KE), opgjort efter 200 % varmevirkningsgrad og tillagt 5 % nettab. (Kilde: Københavns Energi) Vand Vand indregnes med 3,4 g CO 2 /liter, idet belastningen i forbindelse med at lede vandet frem til vandhanen er medtaget. (Kilde: Københavns Energi) 18

19 Affald til genbrug (papir) Affald til genbrug (papir) indregnes med en reduktion på kg CO 2 /ton, idet der lægges til grund, at der er store miljømæssige fordele ved at indsamle og genanvende papir og dermed reducere de mængder, der ellers ville gå til forbrænding. Energiforbruget ved produktion af genbrugspapir er væsentligt mindre end ved produktion af nyt papir. Det betyder mindre emission af CO 2 ved produktion af genbrugspapir end ved produktion af nyt papir. (Kilde: Miljøstyrelsen, Indsamling af papir til genanvendelse fra husholdninger) Flyrejser Flyrejser er indregnet med 175 g CO 2 /person km for kortdistance flyvninger (under 750 km) og 130 g CO 2 /person km for langdistance flyvninger. Flyrejser er opgjort af Energistyrelsens rejsebureau Carlson Wagonlit Travel (CWT). (Kilde: Rejsebureauet Carlson Wagonlit Travel) Togrejser Togrejser er indregnet med 40 g CO 2 /person km samt ved en gennemsnitspris pr. km på 1 kr. Togrejser og gennemsnitspris er opgjort af Energistyrelsens rejsebureau Carlson Wagonlit Travel. (Kilde: Rejsebureauet Carlson Wagonlit Travel) Arbejdskørsel i egne biler Arbejdskørsel i egen bil indregnes med 175 g CO 2 /km. Antallet af kilometer er beregnet på baggrund af den årlige bogførte transportgodtgørelse divideret med Statens lave takst for kørselsgodtgørelse. I 2012 var taksten 2,10 kr. pr. km. (Kilde: Klima- og Energiministeriet, CO 2 Beregner Beregningsforudsætninger samt egne forudsætninger) Taxa Taxa er indregnet med 199 g CO 2 /km. Antallet af kilometer er beregnet på baggrund af den årlige bogførte omkostning til taxa samt en anslået kørselsstrækning på 7,5 km pr. 100,00 kr. taxaomkostning (13,33 kr. pr. km). (Kilde: Færdselsstyrelsen, Hvor lang på literen? 2009, Gennemsnit af Mercedes-Benz modeller C og E med automatgear samt egne forudsætninger) 19

20 Bus Bus er indregnet med 89 g CO 2 /person km. Antallet af kilometer er beregnet på baggrund af den årlige bogførte omkostning til busser, samt en anslået kørselsstrækning på 8 km pr. 12,50 kr. busomkostning (1,56 kr. pr. km). (Kilde: Trafikselskabet Movia, Grønt regnskab 2006 samt egne forudsætninger) 3.2. CO2-resultatopgørelse Energistyrelsens CO 2 -resultatopgørelse viser bevægelserne for perioden fra 1. januar 2013 til 31. december 2013 på de enkelte grupper samt periodens samlede resultat. Endelig vises de tilsvarende perioder for henholdsvis regnskabet 2012 og budgettet 2014 til sammenligningsbrug. Tabel 2. CO 2 -regnskab Note CO 2 Regnskab 2012 Regnskab 2013 Budget 2014 Positiv CO 2 belastning Køb af CO 2 -kreditter 0,0 0,0 0,0 Øvrige positive CO 2 belastning 0,0 2 0,0 0,0 Positiv CO 2 -belastning i alt 0,0 0,0 0,0 Negativ CO 2 -belastning Klimabelastning fra virksomheden 1 Energi og vand , , ,0 Affald til genbrug (papir) , , ,0 Klimabelastning fra virksomheden i alt , , ,0 Klimabelastning ved tjenesterejseaktivitet Fly , , ,0 Tog 3.926, , ,0 Taxa bil og bus mv , , ,0 Klimabelastning ved tjenesterejseaktivitet i alt , , ,0 Negativ CO 2 -belastning i alt , , ,0 Resultat af CO 2 -belastning , , ,0 Øvrige CO 2 -belastninger Øvrige positive CO 2 -belastninger 0,0 0,0 0,0 Øvrige negative CO 2 -belastninger 0,0 0,0 0,0 Resultat før ekstraordinære CO 2 -belastninger , , ,0 Ekstraordinære CO 2 -belastninger Ekstraordinære positive CO 2 -belastninger 0,0 0,0 0,0 Ekstraordinære negative CO 2 -belastninger 0,0 0,0 0,0 CO 2 -Resultat , , ,0 2 Regnskabspraksis er ændret, hvorfor der ikke længere regnes med køb af CO2-kvoter ved flyrejser. Regnskabstallene er ændret, for at øge sammenligneligheden. 20

21 CO 2 -resultatopgørelsen viser, at Energistyrelsen i 2013 udledte ,3 kg CO 2. Resultatet er sammensat af en klimabelastning fra virksomheden på ,2 kg CO 2 og en klimabelastning ved tjenesterejseaktivitet på ,1 kg CO 2. Belastningen fra virksomheden er sammensat af en klimabelastning fra energi og vand på ,2 kg CO 2 og en positiv klimabelastning fra affald til genbrug på ,0 kg CO 2. Belastningen ved tjenesterejseaktiviteten er sammensat af en klimabelastning fra fly på ,0 kg CO 2, en klimabelastning fra tog på 2.323,0 kg CO 2 og en klimabelastning fra taxa m.fl. på ,1 kg CO 2. Udviklingen i Energistyrelsens CO 2 -emission fra 2012 til 2013 udviser et fald på 18,5 % svarende til 97,0 ton CO 2. Faldet skyldes primært, at emissionen fra el og flyrejser falder markant. 21

22 4. Påtegning Klimaregnskabet omfatter: Klimaregnskabet omfatter hele den virksomhed, som Energistyrelsen, CVR , er ansvarlig for i relation til virksomhedens påvirkning af klimaet, herunder de redegørelser for virksomhedens væsentlige aktivitetsområder i form af analyser samt det medgåede ressourceforbrug for perioden 1. januar 2013 til 31. december Det tilkendegives hermed: Påtegning At klimaregnskabet er rigtigt, dvs. at klimaregnskabet ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at analyser og ressourceforbrug i klimaregnskabet er fyldestgørende, at de dispositioner, som er omfattet af klimaregnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med rammerne for almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne klimaregnskaber og sædvanlig praksis, og at der er etableret forretningsgange, der sikrer en hensigtsmæssig forvaltning af klimapåvirkninger ved driften af den virksomhed, der er omfattet af klimaregnskabet. København, den København, den Morten Bæk Direktør Thomas Egebo Departementschef 22

23 5. Noter til resultatopgørelsen Note 1. Energi og vand. CO 2 Regnskab 2012 Regnskab 2013 Budget 2014 Negativ CO 2 belastning El , , ,0 Vand 5.568, , ,0 Varme , , ,0 El, vand og varme i alt , , ,0 23

24 6. Regnskabsdata Grunddata Faktor Enhed 2015 Ansatte, antal årsværk 235,00 248,00 237,00 267,00 278,00 289,00 249,00 Huslejeareal, m , , , , , , ,00 Elforbrug, kwh , , , , , , ,00 CO2-emission 0,475 kg , , , , , , ,00 Vandforbrug, m , , , , , , ,00 CO2-emission 0,0034 kg 4.882, , , , , , ,00 Varmeforbrug, kwh , , , , , , ,00 CO2-emission 0,113 kg , , , , , , ,00 Affald til genrbug, kg , , , , , , ,00 CO2-emission kg , , , , , , ,00 Flyrejser, kr , , , , ,55 Flyrejser, km , , , , , , ,00 CO2-emission kg , , , , , , ,67 Togrejser, kr Togrejser, km , , , , , , ,00 CO2-emission 0,04 kg 3.883, , , , , , ,13 Bil, kr , , , , ,32 Bil, km 2,10 kr pr. km , , , , , , ,00 CO2-emission 0,175 kg 6.959, , , , , , ,12 Taxa, kr , , , , ,28 Taxa, km 13,3333 kr pr. km , , , , , , ,00 CO2-emission 0,199 kg 8.701, , , , , , ,00 Bus, kr , , , , ,63 Bus, km 1,5625 kr pr. km , , , , , , ,00 CO2-emission 0,089 kg 5.999, , , , , , ,37 Virksomhedsspecifikke CO2-balastninger 1 kg 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Virksomhedsspecifikke CO2-balastninger 2 kg 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Virksomhedsspecifikke CO2-balastninger 3 kg 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Køb af CO2-kvoter kg 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Øvrige positive CO2-emissioner kg 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Øvrige positive CO2-emissioner kg 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Øvrige negative CO2-emissioner kg 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Ekstraordinære positive CO2-emissioner kg 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Ekstraordinære negative CO2-emissioner kg 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Total kg , , , , , , ,28 Total Ton 455,6 505,6 549,6 525,9 428,8 432,3 375,7 Total pr. ansat 1.938, , , , , , ,9 Total pr. huslejeareal 48,0 53,3 57,9 53,9 44,0 44,3 38,5 Graddage, normalår Graddage Varmeforbrug, graddage korrigeret kwh , , , , , , ,00 CO2-emission 0,113 kg , , , , , , ,00 1) Kilde: DMI, Målt ved Københavns Lufthavn 24