Sammenfatning. Målinger
|
|
- Christen Kronborg
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition NOVA Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater fra dette års rapportering af atmosfæredelen af NOVA 2003 og opsummerer hovedresultaterne vedrørende måling og beregning af koncentrationer af atmosfæriske kvælstof-, fosfor- og svovlforbindelser og deposition af disse til danske hav- og landområder for Endvidere er koncentrationsniveauer og våddepositioner for 1999 sammenholdt med niveauerne for de sidste 10 år. Målinger Modelberegninger Måleprogrammet består i 1999 af otte stationer, hvor der måles våddeposition af ammonium, nitrat, fosfat (semikvantitativt) og sulfat vha. bulkoopsamlere. På seks af disse stationer er luftens indhold af forurenende kvælstof-, fosfor- og svovlforbindelser i gas- og partikelfase blevet opsamlet med filterpackopsamlere og efterfølgende analyseret i laboratoriet. Endelig er kvælstofdioxid blevet bestemt vha. kvælstofdioxidopsamlere og monitorer. Målingerne i overvågningsprogrammet er suppleret med modelberegninger af koncentrationer og deposition af kvælstof- og svovlforbindelser til danske havområder, fjorde, vige, bugte og landområder udført med ACDEP-modellen (Atmospheric Chemistry and Deposition). Modellen er baseret på simulering af de fysiske og kemiske processer i atmosfæren og anvender meteorologiske data og emissionsopgørelser på europæisk skala som input. Modellen er en såkaldt trajektoriemodel. Målet med at kombinere målinger og modelberegninger er, at fordelene ved de to metoder kan udnyttes. Konklusioner vedrørende aktuelle koncentrationsniveauer ved målestationerne, depositionen ved målestationerne, sæsonvariationer og udviklingstendenser for koncentrationer og depositioner er således hovedsageligt baseret på målingerne, som også er anvendt til vurdering af resultaterne fra modelberegningerne. Beregninger og konklusioner vedrørende depositioner til de enkelte farvands- og landområder, kildefordeling og det danske bidrag 7
2 baseres på modelberegningerne, som netop anvendes for at kunne ekstrapolere resultaterne fra de enkelte målestationer ud til større geografiske områder og for at kunne vurdere bidraget fra forskellige kilder. Kvælstofdeposition til farvande Kvælstofdeposition til landområder Landområder + farvande Fosfordeposition og udviklingstendenser Svovldeposition For 1999 viser modelberegningerne, at den samlede kvælstofdeposition til de danske farvande, fjorde, vige og bugte varierer fra 0,9 til 1,9 ton N/km 2 med et gennemsnit på omkring 1,1 ton N/km 2 (se Figur 5.17). Dette giver en samlet kvælstofdeposition til de danske farvandsområder på 120 ktons N. En mere detaljeret opgørelse af deposition opdelt på de forskellige danske farvandsområder, fjorde, vige og bugte er givet i Tabel 5.1 og i Bilag 2. Depositionen er størst til fjorde og kystnære områder. Tidligere var den beregnede deposition til den nordlige del af Nordsøen og den nordvestlige del af Skagerrak også meget høj, men ændringer i de nedbørsdata, som anvendes til modelberegningerne, har imidlertid reduceret depositionen i den nordlige del af Nordsøen og Skagerrak. Dette vurderes at give et bedre billede af den egentlige deposition. Endvidere ses en gradient i kvælstofdepositionen med højest deposition i syd og lavest i nord. Kvælstofdepositionen til de danske farvande fordeles med 80 % tilført som våddeposition og 20 % som tørdeposition. Andelen af våddeposition er lidt højere i forhold til tidligere år og dette er forårsaget af mere nedbør i Kvælstofdepositionen til landområderne ligger mellem 1,1 og 2,8 ton N/km 2, med højest deposition i den sydvestlige del af landet og med lavest deposition i den nordlige del og på Bornholm, se Figur For landet som helhed beregnes en kvælstofdeposition på 90 ktons N. Variationen i depositionen skyldes fordelingen af nedbørsmængde, forskelle i afstand til områder med høje emissioner i den nordlige del af det europæiske kontinent og intensitet af husdyrbrug og dermed ammoniak emissionen på mere lokal skala. Depositionen er generelt højere til land end til vand, hvilket primært skyldes deposition af ammoniak fra lokale landbrug og større deposition af kvælstofdioxid til landoverflader end til vandoverflader. Den samlede deposition af kvælstof til danske landområder og farvande i 1999 bliver sammenlagt 210 ktons N, hvilket betyder at depositionen er af samme størrelse som emissionen. For 1998 er den samlede emission af kvælstof estimeret til 160 ktons N (Vestreng & Stören 2000). Det estimeres at den uorganiske fosfordeposition til de Indre Danske Farvande (areal km 2 ) er på ca. 255 tons P i Dette estimat angiver en øvre grænse og er fremkommet ud fra en vurdering af, at der ikke er sket ændringer i fosfordepositionen fra atmosfæren i forhold til de sidste år. Denne vurdering støttes af målingerne af luftens indhold af partikulært bundet fosfor og af målinger udført af Fyns Amt. For svovlforbindelserne er der for 1999 kun præsenteret beregninger af den samlede deposition til landområder. Disse beregninger viser at svovldepositionen varierer mellem 0,4 og 1,5 tons S/km 2 med de højeste depositioner omkring de større byer og i de områder, hvor det regner meget. 8
3 Udviklingstendenser for tørdeposition af kvælstof og svovl Den årlige tørdeposition af kvælstof- og svovlforbindelser følger i store træk koncentrationsniveauerne således at lavt koncentrationsniveau giver lav tørdeposition og vice versa. Derfor vurderes udviklingstendenserne i tørdepositionen på basis af udviklingen i de målte koncentrationsniveauer. Målingerne for 1999 viser at koncentrationsniveauerne for kvælstofforbindelserne er lidt højere end i 1998, mens der for svovlforbindelserne måles samme koncentrationsniveau i 1999 som i Målingerne for 1999 giver ingen ændringer i det generelle billede af udviklingstendenserne for perioden : Generelt set er der ikke sket nogen signifikant ændring i årsmiddelkoncentrationen af ammoniak på målestationerne. Om dette gælder for Danmark som helhed er vanskeligt at vurdere, fordi der er store forskelle mellem målestationerne. Ved Ulborg og Keldsnor måles en lille stigning i årsmiddelværdierne og ved Tange, Anholt og Frederiksborg måles fald i koncentrationen, men det er kun ved Tange, at faldet er signifikant. For årsmiddelkoncentrationen af partikulært bundet ammonium måles et signifikant fald. Faldet ligger for alle målestationer på % for perioden For årmiddelkoncentrationen af sum-nitrat observeres et signifikant fald på fem ud af de seks målestationer. Faldet ligger på % for perioden For svovlforbindelserne måles et stort signifikant fald i årsmiddelværdierne på alle målestationerne. I perioden måles fald på ca % for svovldioxid og % for partikulært bundet sulfat. Da ændringerne i koncentrationerne af partikulært bundet ammonium, sum-nitrat og svovlforbindelserne er meget ens på målestationerne gælder de målte reduktioner formentligt for landet som helhed. En stor del af svovldioxid og den partikulært bundne kvælstof og svovl langtransporteres til Danmark fra den nordlige del af central europa. Faldet i koncentrationerne og dermed tørdepositionen af disse forbindelser følger stort set udviklingen i EMEP s opgørelser for emissionen af kvælstof og svovl i den nordlige del af det europæiske kontinent. Da lokale danske kilder også påvirker koncentrationsniveauerne har reduktionen i emissionen af svovl og kvælstof i Danmark også betydning. Udviklingen for kvælstofdioxid er endnu ikke vurderet statistisk grundet datamaterialets begrænsede omfang. Udviklingstendens for våddeposition I 1999 er der på alle stationerne målt en våddeposition på niveau med eller lidt højere end i 1998 (varierer lidt fra målestation til målestation). Dette er også forventet, da nedbørsmængden viser tilsvarende forskel mellem de to år. For hele perioden måles meget forskellig våddeposition fra år til år, hvilket skyldes de store forskelle i den årlige nedbør. For ammonium og nitrat observeres en tendens til et svagt fald i våddepositionsmængden, men faldet er ikke signifikant. For sulfat måles til gengæld et stort signifikant fald på % i perioden fra Årsagen til det store fald er, som for koncen- 9
4 trationsniveauerne af svovlforbindelser, det store fald i svovlemissionerne i Danmark og resten af Europa. Samlet deposition Sæsonvariation af koncentrationer Da våddepositionen af kvælstofforbindelserne udgør størstedelen af den samlede deposition vurderes, at der i perioden har været et lille fald i depositionerne til de danske land- og vandområder. Denne vurdering skal tages med forbehold for, at faldet formentligt ikke er statistisk signifikant, og at variationerne fra år til år kan værre større end det samlede fald gennem hele perioden. For svovlforbindelserne måles store og signifikante fald i både våd- og tørdepositionen. Den samlede deposition af svovlforbindelserne er derfor i den forløbne periode reduceret til omkring halvdelen af niveauet i For hovedparten af de målte forbindelser ses en sæsonvariation, som primært er bestemt af sæsonvariationer i emissioner, fysisk og kemisk omdannelse og transport i atmosfæren. Det generelle billede af sæsonvariationerne kan sammenfattes til følgende: Ammoniakkoncentrationen er lavest om vinteren, højest forår og efterår og med lidt lavere koncentrationer om sommeren i forhold til koncentrationen forår og efterår. Årsagen hertil er primært sæsonvariation i den lokale landbrugspraksis, idet ammoniak i atmosfæren primært stammer fra landbruget, hvor navnlig udbringning af husdyrgødning spiller en stor rolle. Sæsonvariation i de meteorologiske forhold er dog også en vigtig faktor. Koncentrationen af partikulært bundet ammonium har maksimum i det tidlige forår og et lokalt maksimum i oktober. Årsagen hertil er samspillet mellem sæsonvariation i udslip af ammoniak, dannelse af ammoniumholdige partikler samt transportprocesserne, som er ansvarlige for langtransport af ammonium fra den nordlige del af det europæiske kontinent til Danmark. For kvælstofdioxid måles de højeste koncentrationer i vinterhalvåret. Kvælstofoxider emitteres i forbindelse med forbrændingsprocesser og emissionerne er størst i vinterhalvåret pga. opvarmning. Spredningsforhold er dog også en vigtig faktor. For sum-nitrat (hovedsageligt partikulært bundet nitrat) ses fuldstændig samme billede som for partikulært bundet ammonium. Her er det blot sæsonvariation af emission af kvælstofoxider i kombination med oxidation til salpetersyre/nitrat, der har betydning. Transportprocesserne har ligeledes en vigtig rolle ved forklaring af den observerede sæsonvariation i Danmark. For svovldioxid observeres, som gennemsnit for perioden , en meget klar sæsonvariation med de højeste koncentrationer om vinteren. Svovldioxid stammer primært fra emissioner i forbindelse med forbrænding af svovlholdigt brændstof og lige som for kvælstofdioxid er emissionen derfor højest i vinterhalvåret. Sæsonvariationen ses tydeligt i gennemsnittet for perioden For 1999 måles imidlertid ingen udpræget sæsonvariation, hvilket kan skyldes de meteorologiske forhold og/eller en ændring i sæsonvariationen af emissionerne. 10
5 For partikulært sulfat observeres ingen udpræget sæsonvariation, hvilket ellers kunne have været forventet udfra sammenligning til de partikulært bundne kvælstofforbindelser. Årsagen er formentligt, at sulfat udover de menneskeskabte udslip ligeledes har andre kilder (havsalt og algenedbrydning), som har fået relativt mere betydning efter de store reduktioner i emissionen af menneskeskabt svovldioxid. Endvidere er der også betydelige forskelle i de kemiske processer, som fører til dannelse af de partikulært bundne forbindelser. Sæsonvariation af våddeposition Kilder til kvælstofdeposition Kilder til svovldioxid- og sulfatdeposition Usikkerhed på beregningerne For nitrat og sulfat ses ingen tydelig sæsonvariation, men der er dog tendens til at våddepositionen følger sæsonvariationen af nedbøren, der for perioden var størst efterår og vinter og lavest forår og sommer. Den gennemsnitlige sæsonvariation af både nedbørsmængde og våddeposition af nitrat og sulfat er dog lille set i forhold til forskellene fra år til år, ligesom der er store geografiske forskelle. For ammonium ses en mere tydelig sæsonvariation med højst våddeposition i sommerhalvåret. Årsagen hertil er, at ammoniak let optages i vanddråber i atmosfæren, og at ammoniakkoncentrationen er høj i sommerhalvåret. Denne effekt spiller tydeligvis en lige så vigtig rolle, som variationerne i selve nedbørsmængden. Sæsonvariation for våddeposition af ammonium kan være vigtig i forbindelse med algeopblomstringer, da det netop er i sommerhalvåret, at den atmosfæriske deposition relativt betyder mest i forhold til andre tilførsler til de danske farvande. Den atmosfæriske deposition af kvælstof til danske farvande stammer i 1999 stort set ligeligt fra landbrug (ca. 40 %) og forbrændingsprocesser (ca. 60 %). For områder tæt på landbrug ses dog et lidt højere bidrag fra landbruget. Således bidrager landbrugskilder med godt 60 % af depositionen til Limfjorden og godt 50 % af depositionen til Kattegat, mens diverse forbrændingsprocesser er kilde til resten. Af den samlede deposition til farvandene bidrager danske kilder med 28 % til Kattegat og 9 % til Nordsøen. Derimod udgør det danske bidrag mere end 40 % for nogle fjorde, vige og bugte. Det høje danske bidrag i disse områder skyldes helt overvejende deposition af lokalt emitteret ammoniak. I gennemsnit udgør det danske bidrag omkring 15 % af den atmosfæriske kvælstoftilførsel til de danske farvande. For depositionen til landområderne vil de lokale danske kilder slå endnu stærkere igennem. Kilder til deposition af svovl i Danmark er primært diverse forbrændingsprocesser. Dog kommer en mindre del af sulfat fra havsalt og nedbrydning af alger. Den danske del af kilderne til depositionen af svovl er ikke blevet præsenteret i forbindelse med dette års rapportering. Usikkerheden på beregning af deposition af kvælstof til de danske farvande er meget svær at bestemme. På nuværende tidspunkt skønnes usikkerheden, lige som i tidligere rapporter, at ligge på % for de åbne farvande og % for kystnære farvande. For depositionerne til land er usikkerheden skønnet til at være op til en faktor 2 på den årlige depositionen. Det vurderes at revisionen af modellen og de nye meteorologiske data har givet en forbedring af resultaterne af modelberegningerne. Data fra et år er imidlertid ikke nok til at 11
6 12 vurdere om de bedre resultater var tilfældigheder for Effekten af ændringerne af modellen vil derfor blive kvantificeret når der foreligger en længere tidsserie med den reviderede model og nye meteorologiske data. Endvidere skal det nævnes at emissioner fra skibe endnu ikke er inkluderet i beregningerne. Dette forventes gjort snarligt og dette forventes at give anledning til en mindre forøgelse af depositionerne.
7 13
Sammenfatning. depositioner til de enkelte farvands- og landområder, kildefordeling og det danske bidrag til depositionen
Sammenfatning Denne rapport sammenfatter de vigtigste konklusioner fra atmosfæredelen af NOVA 2003 og opsummerer hovedresultaterne vedrørende måling og beregning af koncentrationer af atmosfæriske kvælstof-,
Læs mereSkibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa
Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Thomas Ellermann, Jesper Christensen og Finn Palmgren Afdeling for Atmosfærisk Miljø Overblik Luftforurening fra skibe og cyklus
Læs mereAtmosfærisk deposition 1999
Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser NOVA 2003 Atmosfærisk deposition 1999 Faglig rapport fra DMU, nr. 332 [Tom side] Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser NOVA 2003
Læs mereAtmosfærisk deposition 2000
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 2003 Atmosfærisk deposition 2000 Faglig rapport fra DMU, nr. 374 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 2003 Atmosfærisk deposition
Læs mereAtmosfærisk deposition af kvælstof 1998
Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser NOVA 2003 Atmosfærisk deposition af kvælstof 1998 Faglig rapport fra DMU, nr. 289 Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser NOVA 2003
Læs mereTilførsel af kvælstof og fosfor fra luften
Tilførsel af kvælstof og fosfor fra luften Thomas Ellermann Fagdatacenter for luft DCE Nationalt center for miljø og energi Institut for miljøvidenskab AARHUS Delprogram for luft under NOVANA to programmer
Læs mereUdviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof
Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. oktober 2016 Thomas Ellermann
Læs mereAtmosfærisk deposition 2004
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVANA Atmosfærisk deposition 24 Faglig rapport fra DMU, nr. 555 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVANA Atmosfærisk deposition 24 Faglig
Læs mereAtmosfærisk deposition
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA-2003 Atmosfærisk deposition Faglig rapport fra DMU, nr. 418 2002 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA-2003 Atmosfærisk deposition
Læs mereAtmosfærisk deposition 2002
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 23 Atmosfærisk deposition 22 Faglig rapport fra DMU, nr. 466 1. Model Målt 7.5 NH 3 (µg N/m 3 ) 5. 2.5 Jan Mar Maj Jul Sep Nov [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereAtmosfærisk deposition 2005
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVANA Atmosfærisk deposition 25 Faglig rapport fra DMU, nr. 595 (Tom side) Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVANA Atmosfærisk deposition 25 Faglig
Læs mereATMOSFÆRISK DEPOSITION 2016
ATMOSFÆRISK DEPOSITION 216 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 264 218 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] ATMOSFÆRISK DEPOSITION
Læs mereATMOSFÆRISK DEPOSITION 2012
ATMOSFÆRISK DEPOSITION 212 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 73 213 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] ATMOSFÆRISK DEPOSITION
Læs mereATMOSFÆRISK DEPOSITION 2014
ATMOSFÆRISK DEPOSITION 214 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 163 215 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] ATMOSFÆRISK DEPOSITION
Læs mereATMOSFÆRISK DEPOSITION 2015
ATMOSFÆRISK DEPOSITION 215 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 24 216 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] ATMOSFÆRISK DEPOSITION
Læs mereATMOSFÆRISK DEPOSITION 2011
ATMOSFÆRISK DEPOSITION 2011 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 30 2012 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] ATMOSFÆRISK DEPOSITION
Læs mereAtmosfærisk deposition, driftsrapport for luftforurening i 2003
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 23 Atmosfærisk deposition, driftsrapport for luftforurening i 23 Faglig rapport fra DMU, nr. 52 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet
Læs mere2. Skovens sundhedstilstand
2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte
Læs mereSammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet
Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø
Læs mereAtmosfærisk deposition Faglig rapport fra DMU nr Danmarks Miljøundersøgelser
Atmosfærisk deposition 2009 NOVana Faglig rapport fra DMU nr. 801 2010 Danmarks Miljøundersøgelser AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] Atmosfærisk deposition 2009 NOVana Faglig rapport fra DMU nr. 801 2010
Læs mereEffekten af svovlreduktion i skibsbrændstof på koncentrationerne af svovldioxid
Effekten af svovlreduktion i skibsbrændstof på koncentrationerne af svovldioxid Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 2. oktober 2015 Thomas Ellermann Institut for Miljøvidenskab Rekvirent:
Læs mereAtmosfærisk deposition 2006
Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 645, 27 NOVANA Atmosfærisk deposition 26 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 645,
Læs mereAtmosfærisk deposition Faglig rapport fra DMU nr Danmarks Miljøundersøgelser
Atmosfærisk deposition 28 NOVana Faglig rapport fra DMU nr. 761 21 Danmarks Miljøundersøgelser AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] Atmosfærisk deposition 28 NOVana Faglig rapport fra DMU nr. 761 21 Thomas
Læs mereNæringsstoffer i vandløb
Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige
Læs mere2.4 Regional luftforurening
2.4 Regional luftforurening 2.4.1 Status og udvikling Indledning Luftforurenende stoffer som spredes over landegrænserne til et større geografisk område indgår i den såkaldte grænseoverskridende luftforurening.
Læs mereAtmosfærisk deposition, driftsrapport for luftforurening
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVANA Atmosfærisk deposition, driftsrapport for luftforurening i 2004 Faglig rapport fra DMU, nr. 556 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet
Læs mereVandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet
Vandmiljø 2002. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Af Andersen, J.M. et al. ( 2002). Faglig rapport fra DMU nr. 423. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format
Læs mereSkibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads
Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads Helge Rørdam Olesen med input fra mange kolleger Institut for Miljøvidenskab samt DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Overblik Luftforurening
Læs mereTørdeposition af ammoniak til udvalgte områder - 2009
Tørdeposition af ammoniak til udvalgte områder - 2009 Oversigt over kort Forklaring 1 Tabel: Kvælstofdeposition hidrørende fra ammoniak samt andre bidrag 3 Anholt 5 Frederiksborg 6 Keldsnor 7 Lindet 8
Læs mereÆndring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.
Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold
Læs mereMiljøBiblioteket. Luftbåren. Kvælstofforurening. Hovedland. Red. Thomas Ellermann
12 MiljøBiblioteket Luftbåren Kvælstofforurening Red. Thomas Ellermann Hovedland Ole Hertel er seniorforsker og gruppeleder i Danmarks Miljøundersøgelser. Er ph.d. i atmosfærekemiske modeller og arbejder
Læs mereRen luft til danskerne
Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,
Læs mereHvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning?
Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Jørgen Brandt, Professor & Sektionsleder Institut for Miljøvidenskab & DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Aarhus University
Læs mereDet nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen
Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 615, 2007 NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen Programbeskrivelse 2007-2009 del 2 [Tom side]
Læs mereDokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med
Dokumentation af DMUs offentliggørelser af udledningen af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande Nedenstående er en gennemgang af de vigtigste rapporter, hvor DMU har sammenstilletudledninger
Læs mereBilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit
Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2.1 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit via vandløb og direkte udledninger
Læs mereDet sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet
Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2
Læs merePræcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden
Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren
Læs mereIltsvind og landbruget
Nr. 178 september 2002 Iltsvind og landbruget Striden om kvælstof i havet frikender ikke landbruget, pointerer begge parter Landbruget er stadig i søgelyset > Strid om, hvordan kvælstoftransporter i havet
Læs mereUdvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer
Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2017 Poul Nordemann Jensen DCE -
Læs mereFald i partikelforureningen fra trafik i København
AARHUS UNIVERSITET Fald i partikelforureningen fra trafik i København Thomas Ellermann, Andreas Massling, Claus Nordstrøm, Jacob Klenø Nøjgaard og Matthias Ketzel Aarhus Universitet Institut for Miljøvidenskab,
Læs mereVANDMILJØ OG NATUR 2009
VANDMILJØ OG NATUR 29 NOVANA. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning Faglig rapport fra DMU nr. 86 21 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] VANDMILJØ OG NATUR 29 NOVANA. Tilstand
Læs mereVandmiljø og Natur 2004
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljø og Natur 24 Tilstand og udvikling - faglig sammenfatning Faglig rapport fra DMU, nr. 558 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljø
Læs mereNotat vedr. fremskrivning af N-deposition.
Notat vedr. fremskrivning af N-deposition. Fødevareministeriet har d. 9. februar 2010 lavet en bestilling til Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet vedr. nogle beregninger, som Videncenter
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mere[ 18 ] 1.2 Menneskelige påvirkninger
Figur 1.1.3 Internationale naturbeskyttelsesområder omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet, EF- Habitatdirektivet og Ramsarkonventionen. Alle tre aftaler indeholder bestemmelser om beskyttelse og bevarelse
Læs mereModeller for danske fjorde og kystnære havområder
NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for danske fjorde og kystnære havområder Indsatsoptimering i henhold til inderfjorde og yderfjorde Naturstyrelsen Rapport
Læs mereStatus på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion
Plantekongres, 14.-15. januar 2015, Herning Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE
Læs mereDokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet
Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning
Læs mereStatus for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.
Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.
Læs mereVåddeposition 5. Rive r run -o ff Atm o sp he re Ocean. Dissolved iorganic nitrogen ( µm) Nitrogen contribution (tonnes N)
Våddeposition 5 Den atosfæriske deposition af kvælstofforbindels er bidrager væsentligt til belastningen af de danske farvande. Her en saenligning for Kattegat af belastning fra atosfære og afstrøning.
Læs mere)DJOLJ UDSSRUW IUD '08 QU 129$1$ 0DULQH RPUnGHU 7LOVWDQG RJ XGYLNOLQJ L PLOM RJ QDWXUNYDOLWHWHQ *XQQL UWHEMHUJ UHG %LODJ Bilag-1
)DJOLJUDSSRUWIUD'08QU 129$1$ 0DULQHRPUnGHU 7LOVWDQGRJXGYLNOLQJLPLOM RJQDWXUNYDOLWHWHQ *XQQL UWHEMHUJUHG %LODJ Bilag-1 %LODJ %HVNULYHOVHDIDQYHQGWHLQGHNVRJNRUUHNWLRQHUIRU NOLPDWLVNHYDULDWLRQHU 1 ULQJVVWRINRQFHQWUDWLRQHUNORURI\ORJVLJWG\EGH
Læs mereMidttrafiks miljøkortlægning
Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereMiljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side
Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.
Læs mereBilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit
Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2.1 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit via vandløb og direkte udledninger
Læs mereUdvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet
Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø 1990-2012 Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Over de sidste 25 år er der gennem vandmiljøplanerne gjort en stor indsats
Læs mereDet nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen Programbeskrivelse del 2 Faglig rapport fra DMU, nr. 508 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereVANDMILJØ OG NATUR 2014
VANDMILJØ OG NATUR 214 NOVANA. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 17 215 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ
Læs mereVANDMILJØ OG NATUR 2012
VANDMILJØ OG NATUR 212 NOVANA. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 78 213 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ
Læs mereRETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE
RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereBilag til arbejdsgruppens rapport om BUFFERZONER
1 Bilag til arbejdsgruppens rapport om BUFFERZONER omkring særlig sårbar natur som beskyttelse mod lokalt nedfald af luftbåren ammoniak-kvælstof fra danske landbrugsbedrifter April 2004 Bilag 1: INDHOLD:
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONENS BESLUTNING. af
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 2.7.2009 K(2009) 5229 endelig KOMMISSIONENS BESLUTNING af 2.7.2009 om de danske myndigheders meddelelse om fritagelse for forpligtelsen til at
Læs merePunktkildernes betydning for fosforforureningen
6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret
Læs mereVANDMILJØ OG NATUR 2013
VANDMILJØ OG NATUR 213 NOVANA. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 126 215 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ
Læs mereLandovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET
Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004
Læs mereEvaluering af langtransportmodeller i NOVANA
Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 621, 27 Evaluering af langtransportmodeller i NOVANA (Tom side) Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra
Læs mereLuftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet
Trængselskommissionen Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt Præsentation Hvad er effekterne af luftforurening? Hvordan
Læs mereKvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
Læs mereVandmiljø og Natur 2005
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra DMU nr. 597, 26 Vandmiljø og Natur 25 Tilstand og udvikling faglig sammenfatning [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet
Læs mereJustering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 Bilag 15 Offentligt Målrettet kvælstofregulering Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg DHI Miljø- og Fødevareudvalget - 23. februar 2016 Høring
Læs mereKvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?
Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres
Læs mereVedr.: Rådata/Baggrundsdata OML Fangel Bioenergi
Bilag 5 Baggrundsdata til Fangel_20171020_rev5.docx BILAG NOTAT, ENVIDAN Dato: 21. november 2017 Revision: 05 Projektnavn: Fangel Biogas Projekt nr.: 1161048 Udarbejdet af: Christian A. Tidmarsh Mads Kjærgaard
Læs mereHVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD?
HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD? Temamøde IGAS og IDA-Kemi 5. december 2016 AARHUS AARHUS Thomas Ellermann,
Læs mereHvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?
Kvælstof og andre trusler i det marine miljø Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions
Læs mereKøge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv
Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden
Læs mereStatistisk analyse af næringsstoffers stabilitet
Statistisk analyse af næringsstoffers stabilitet Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. august 216 Jacob Carstensen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 21
Læs mereOrientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering
Punkt 12. Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering 2016-010617 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til Miljø- og Energiudvalgets orientering udledte mængder fra
Læs mereVandplaner - belastningsopgørelser og overvågning
18. marts 2011 Flemming Gertz Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning Vandforvaltningen i Danmark har undergået et paradigmeskifte ved at gå fra den generelle regulering i vandmiljøplanerne til
Læs mereMILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer
Læs mereKvælstofbelastning af naturområder på Bornholm og Sjælland
Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 689, 2008 Kvælstofbelastning af naturområder på Bornholm og Sjælland Opgørelse for udvalgte Natura 2000 områder [Tom side] Danmarks
Læs mereAtmosfærisk deposition 2003
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 23 Atmosfærisk deposition 23 Faglig rapport fra DMU, nr. 519 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 23 Atmosfærisk deposition 23
Læs mereNotat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11
Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 1 samt vinteren 1/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. marts 12 Revideret marts 13 Poul Nordemann
Læs mereGENOPRETNING AF FEJLBEHÆFTEDE KVÆLSTOF- OG FOSFORANALYSER I FERSKVAND
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del Bilag 358 Offentligt GENOPRETNING AF FEJLBEHÆFTEDE KVÆLSTOF- OG FOSFORANALYSER I FERSKVAND FORMÅL Miljøstyrelsen (MST) har anmodet DCE, Aarhus Universitet
Læs mereModellerne bag miljøgodkendelsesordningen
Modellerne bag miljøgodkendelsesordningen Lise Marie Frohn Camilla Geels, Per Løfstrøm, Kaj M. Hansen, Jesper H. Christensen, Carsten Ambelas Skjøth, Ole Hertel, Jørgen Brandt Danmarks Miljøundersøgelser,
Læs mereBeregning af afstrømningsnormaliseret belastningsniveau til vandområder
Beregning af afstrømningsnormaliseret belastningsniveau til vandområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. januar 2016 Søren E. Larsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereKvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention
Minihøring, 18. november 2014, Scandinavian Congress Center, Århus Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Baggrund Metodik Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og
Læs mereVandmiljø og Natur 2006
Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 646, 27 Vandmiljø og Natur 26 NOVANA. Tilstand og udvikling - faglig sammenfatning [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus
Læs mereVANDMILJØ OG NATUR NOVANA. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr.
VANDMILJØ OG NATUR 27 NOVANA. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning Faglig rapport fra DMU nr. 714 29 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] VANDMILJØ OG NATUR 27 NOVANA. Tilstand
Læs mereLimfjordens økosystem en fjord i balance
Limfjordens økosystem en fjord i balance Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Hvordan virker næringsstoffer i Limfjorden? Kvælstof i en fjord betydning af opholdstid CO 2 CO 2 Kvælstof Kvælstof
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereNitrat retentionskortlægningen
Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,
Læs mereBilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber
Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Baggrund Der er ti obligatoriske test á 45 minutters varighed i løbet af elevernes skoletid. Disse er fordelt på seks forskellige fag og seks forskellige
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab
Læs mereMonitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland.
Danmarks Statistik, regionerne, Bornholms regionskommune og Erhvervsstyrelsen har udviklet et værktøj, som gør det muligt at følge (monitorere) den faktiske udvikling i de virksomheder, der deltager i
Læs mereIltsvind i de danske farvande. Iltrapport august Oversigtskort. Sammenfatning august 2001
Iltsvind i de danske farvande Iltrapport august 2001 Oversigtskort Kortet viser stationer, hvor amterne, Københavns Kommune og DMU har målt ilt, og hvor der er observeret iltsvind (
Læs merePOLITIETS TRYGHEDSINDEKS
POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.
Læs mere