Sammenfatning. Målinger

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sammenfatning. Målinger"

Transkript

1 Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition NOVA Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater fra dette års rapportering af atmosfæredelen af NOVA 2003 og opsummerer hovedresultaterne vedrørende måling og beregning af koncentrationer af atmosfæriske kvælstof-, fosfor- og svovlforbindelser og deposition af disse til danske hav- og landområder for Endvidere er koncentrationsniveauer og våddepositioner for 1999 sammenholdt med niveauerne for de sidste 10 år. Målinger Modelberegninger Måleprogrammet består i 1999 af otte stationer, hvor der måles våddeposition af ammonium, nitrat, fosfat (semikvantitativt) og sulfat vha. bulkoopsamlere. På seks af disse stationer er luftens indhold af forurenende kvælstof-, fosfor- og svovlforbindelser i gas- og partikelfase blevet opsamlet med filterpackopsamlere og efterfølgende analyseret i laboratoriet. Endelig er kvælstofdioxid blevet bestemt vha. kvælstofdioxidopsamlere og monitorer. Målingerne i overvågningsprogrammet er suppleret med modelberegninger af koncentrationer og deposition af kvælstof- og svovlforbindelser til danske havområder, fjorde, vige, bugte og landområder udført med ACDEP-modellen (Atmospheric Chemistry and Deposition). Modellen er baseret på simulering af de fysiske og kemiske processer i atmosfæren og anvender meteorologiske data og emissionsopgørelser på europæisk skala som input. Modellen er en såkaldt trajektoriemodel. Målet med at kombinere målinger og modelberegninger er, at fordelene ved de to metoder kan udnyttes. Konklusioner vedrørende aktuelle koncentrationsniveauer ved målestationerne, depositionen ved målestationerne, sæsonvariationer og udviklingstendenser for koncentrationer og depositioner er således hovedsageligt baseret på målingerne, som også er anvendt til vurdering af resultaterne fra modelberegningerne. Beregninger og konklusioner vedrørende depositioner til de enkelte farvands- og landområder, kildefordeling og det danske bidrag 7

2 baseres på modelberegningerne, som netop anvendes for at kunne ekstrapolere resultaterne fra de enkelte målestationer ud til større geografiske områder og for at kunne vurdere bidraget fra forskellige kilder. Kvælstofdeposition til farvande Kvælstofdeposition til landområder Landområder + farvande Fosfordeposition og udviklingstendenser Svovldeposition For 1999 viser modelberegningerne, at den samlede kvælstofdeposition til de danske farvande, fjorde, vige og bugte varierer fra 0,9 til 1,9 ton N/km 2 med et gennemsnit på omkring 1,1 ton N/km 2 (se Figur 5.17). Dette giver en samlet kvælstofdeposition til de danske farvandsområder på 120 ktons N. En mere detaljeret opgørelse af deposition opdelt på de forskellige danske farvandsområder, fjorde, vige og bugte er givet i Tabel 5.1 og i Bilag 2. Depositionen er størst til fjorde og kystnære områder. Tidligere var den beregnede deposition til den nordlige del af Nordsøen og den nordvestlige del af Skagerrak også meget høj, men ændringer i de nedbørsdata, som anvendes til modelberegningerne, har imidlertid reduceret depositionen i den nordlige del af Nordsøen og Skagerrak. Dette vurderes at give et bedre billede af den egentlige deposition. Endvidere ses en gradient i kvælstofdepositionen med højest deposition i syd og lavest i nord. Kvælstofdepositionen til de danske farvande fordeles med 80 % tilført som våddeposition og 20 % som tørdeposition. Andelen af våddeposition er lidt højere i forhold til tidligere år og dette er forårsaget af mere nedbør i Kvælstofdepositionen til landområderne ligger mellem 1,1 og 2,8 ton N/km 2, med højest deposition i den sydvestlige del af landet og med lavest deposition i den nordlige del og på Bornholm, se Figur For landet som helhed beregnes en kvælstofdeposition på 90 ktons N. Variationen i depositionen skyldes fordelingen af nedbørsmængde, forskelle i afstand til områder med høje emissioner i den nordlige del af det europæiske kontinent og intensitet af husdyrbrug og dermed ammoniak emissionen på mere lokal skala. Depositionen er generelt højere til land end til vand, hvilket primært skyldes deposition af ammoniak fra lokale landbrug og større deposition af kvælstofdioxid til landoverflader end til vandoverflader. Den samlede deposition af kvælstof til danske landområder og farvande i 1999 bliver sammenlagt 210 ktons N, hvilket betyder at depositionen er af samme størrelse som emissionen. For 1998 er den samlede emission af kvælstof estimeret til 160 ktons N (Vestreng & Stören 2000). Det estimeres at den uorganiske fosfordeposition til de Indre Danske Farvande (areal km 2 ) er på ca. 255 tons P i Dette estimat angiver en øvre grænse og er fremkommet ud fra en vurdering af, at der ikke er sket ændringer i fosfordepositionen fra atmosfæren i forhold til de sidste år. Denne vurdering støttes af målingerne af luftens indhold af partikulært bundet fosfor og af målinger udført af Fyns Amt. For svovlforbindelserne er der for 1999 kun præsenteret beregninger af den samlede deposition til landområder. Disse beregninger viser at svovldepositionen varierer mellem 0,4 og 1,5 tons S/km 2 med de højeste depositioner omkring de større byer og i de områder, hvor det regner meget. 8

3 Udviklingstendenser for tørdeposition af kvælstof og svovl Den årlige tørdeposition af kvælstof- og svovlforbindelser følger i store træk koncentrationsniveauerne således at lavt koncentrationsniveau giver lav tørdeposition og vice versa. Derfor vurderes udviklingstendenserne i tørdepositionen på basis af udviklingen i de målte koncentrationsniveauer. Målingerne for 1999 viser at koncentrationsniveauerne for kvælstofforbindelserne er lidt højere end i 1998, mens der for svovlforbindelserne måles samme koncentrationsniveau i 1999 som i Målingerne for 1999 giver ingen ændringer i det generelle billede af udviklingstendenserne for perioden : Generelt set er der ikke sket nogen signifikant ændring i årsmiddelkoncentrationen af ammoniak på målestationerne. Om dette gælder for Danmark som helhed er vanskeligt at vurdere, fordi der er store forskelle mellem målestationerne. Ved Ulborg og Keldsnor måles en lille stigning i årsmiddelværdierne og ved Tange, Anholt og Frederiksborg måles fald i koncentrationen, men det er kun ved Tange, at faldet er signifikant. For årsmiddelkoncentrationen af partikulært bundet ammonium måles et signifikant fald. Faldet ligger for alle målestationer på % for perioden For årmiddelkoncentrationen af sum-nitrat observeres et signifikant fald på fem ud af de seks målestationer. Faldet ligger på % for perioden For svovlforbindelserne måles et stort signifikant fald i årsmiddelværdierne på alle målestationerne. I perioden måles fald på ca % for svovldioxid og % for partikulært bundet sulfat. Da ændringerne i koncentrationerne af partikulært bundet ammonium, sum-nitrat og svovlforbindelserne er meget ens på målestationerne gælder de målte reduktioner formentligt for landet som helhed. En stor del af svovldioxid og den partikulært bundne kvælstof og svovl langtransporteres til Danmark fra den nordlige del af central europa. Faldet i koncentrationerne og dermed tørdepositionen af disse forbindelser følger stort set udviklingen i EMEP s opgørelser for emissionen af kvælstof og svovl i den nordlige del af det europæiske kontinent. Da lokale danske kilder også påvirker koncentrationsniveauerne har reduktionen i emissionen af svovl og kvælstof i Danmark også betydning. Udviklingen for kvælstofdioxid er endnu ikke vurderet statistisk grundet datamaterialets begrænsede omfang. Udviklingstendens for våddeposition I 1999 er der på alle stationerne målt en våddeposition på niveau med eller lidt højere end i 1998 (varierer lidt fra målestation til målestation). Dette er også forventet, da nedbørsmængden viser tilsvarende forskel mellem de to år. For hele perioden måles meget forskellig våddeposition fra år til år, hvilket skyldes de store forskelle i den årlige nedbør. For ammonium og nitrat observeres en tendens til et svagt fald i våddepositionsmængden, men faldet er ikke signifikant. For sulfat måles til gengæld et stort signifikant fald på % i perioden fra Årsagen til det store fald er, som for koncen- 9

4 trationsniveauerne af svovlforbindelser, det store fald i svovlemissionerne i Danmark og resten af Europa. Samlet deposition Sæsonvariation af koncentrationer Da våddepositionen af kvælstofforbindelserne udgør størstedelen af den samlede deposition vurderes, at der i perioden har været et lille fald i depositionerne til de danske land- og vandområder. Denne vurdering skal tages med forbehold for, at faldet formentligt ikke er statistisk signifikant, og at variationerne fra år til år kan værre større end det samlede fald gennem hele perioden. For svovlforbindelserne måles store og signifikante fald i både våd- og tørdepositionen. Den samlede deposition af svovlforbindelserne er derfor i den forløbne periode reduceret til omkring halvdelen af niveauet i For hovedparten af de målte forbindelser ses en sæsonvariation, som primært er bestemt af sæsonvariationer i emissioner, fysisk og kemisk omdannelse og transport i atmosfæren. Det generelle billede af sæsonvariationerne kan sammenfattes til følgende: Ammoniakkoncentrationen er lavest om vinteren, højest forår og efterår og med lidt lavere koncentrationer om sommeren i forhold til koncentrationen forår og efterår. Årsagen hertil er primært sæsonvariation i den lokale landbrugspraksis, idet ammoniak i atmosfæren primært stammer fra landbruget, hvor navnlig udbringning af husdyrgødning spiller en stor rolle. Sæsonvariation i de meteorologiske forhold er dog også en vigtig faktor. Koncentrationen af partikulært bundet ammonium har maksimum i det tidlige forår og et lokalt maksimum i oktober. Årsagen hertil er samspillet mellem sæsonvariation i udslip af ammoniak, dannelse af ammoniumholdige partikler samt transportprocesserne, som er ansvarlige for langtransport af ammonium fra den nordlige del af det europæiske kontinent til Danmark. For kvælstofdioxid måles de højeste koncentrationer i vinterhalvåret. Kvælstofoxider emitteres i forbindelse med forbrændingsprocesser og emissionerne er størst i vinterhalvåret pga. opvarmning. Spredningsforhold er dog også en vigtig faktor. For sum-nitrat (hovedsageligt partikulært bundet nitrat) ses fuldstændig samme billede som for partikulært bundet ammonium. Her er det blot sæsonvariation af emission af kvælstofoxider i kombination med oxidation til salpetersyre/nitrat, der har betydning. Transportprocesserne har ligeledes en vigtig rolle ved forklaring af den observerede sæsonvariation i Danmark. For svovldioxid observeres, som gennemsnit for perioden , en meget klar sæsonvariation med de højeste koncentrationer om vinteren. Svovldioxid stammer primært fra emissioner i forbindelse med forbrænding af svovlholdigt brændstof og lige som for kvælstofdioxid er emissionen derfor højest i vinterhalvåret. Sæsonvariationen ses tydeligt i gennemsnittet for perioden For 1999 måles imidlertid ingen udpræget sæsonvariation, hvilket kan skyldes de meteorologiske forhold og/eller en ændring i sæsonvariationen af emissionerne. 10

5 For partikulært sulfat observeres ingen udpræget sæsonvariation, hvilket ellers kunne have været forventet udfra sammenligning til de partikulært bundne kvælstofforbindelser. Årsagen er formentligt, at sulfat udover de menneskeskabte udslip ligeledes har andre kilder (havsalt og algenedbrydning), som har fået relativt mere betydning efter de store reduktioner i emissionen af menneskeskabt svovldioxid. Endvidere er der også betydelige forskelle i de kemiske processer, som fører til dannelse af de partikulært bundne forbindelser. Sæsonvariation af våddeposition Kilder til kvælstofdeposition Kilder til svovldioxid- og sulfatdeposition Usikkerhed på beregningerne For nitrat og sulfat ses ingen tydelig sæsonvariation, men der er dog tendens til at våddepositionen følger sæsonvariationen af nedbøren, der for perioden var størst efterår og vinter og lavest forår og sommer. Den gennemsnitlige sæsonvariation af både nedbørsmængde og våddeposition af nitrat og sulfat er dog lille set i forhold til forskellene fra år til år, ligesom der er store geografiske forskelle. For ammonium ses en mere tydelig sæsonvariation med højst våddeposition i sommerhalvåret. Årsagen hertil er, at ammoniak let optages i vanddråber i atmosfæren, og at ammoniakkoncentrationen er høj i sommerhalvåret. Denne effekt spiller tydeligvis en lige så vigtig rolle, som variationerne i selve nedbørsmængden. Sæsonvariation for våddeposition af ammonium kan være vigtig i forbindelse med algeopblomstringer, da det netop er i sommerhalvåret, at den atmosfæriske deposition relativt betyder mest i forhold til andre tilførsler til de danske farvande. Den atmosfæriske deposition af kvælstof til danske farvande stammer i 1999 stort set ligeligt fra landbrug (ca. 40 %) og forbrændingsprocesser (ca. 60 %). For områder tæt på landbrug ses dog et lidt højere bidrag fra landbruget. Således bidrager landbrugskilder med godt 60 % af depositionen til Limfjorden og godt 50 % af depositionen til Kattegat, mens diverse forbrændingsprocesser er kilde til resten. Af den samlede deposition til farvandene bidrager danske kilder med 28 % til Kattegat og 9 % til Nordsøen. Derimod udgør det danske bidrag mere end 40 % for nogle fjorde, vige og bugte. Det høje danske bidrag i disse områder skyldes helt overvejende deposition af lokalt emitteret ammoniak. I gennemsnit udgør det danske bidrag omkring 15 % af den atmosfæriske kvælstoftilførsel til de danske farvande. For depositionen til landområderne vil de lokale danske kilder slå endnu stærkere igennem. Kilder til deposition af svovl i Danmark er primært diverse forbrændingsprocesser. Dog kommer en mindre del af sulfat fra havsalt og nedbrydning af alger. Den danske del af kilderne til depositionen af svovl er ikke blevet præsenteret i forbindelse med dette års rapportering. Usikkerheden på beregning af deposition af kvælstof til de danske farvande er meget svær at bestemme. På nuværende tidspunkt skønnes usikkerheden, lige som i tidligere rapporter, at ligge på % for de åbne farvande og % for kystnære farvande. For depositionerne til land er usikkerheden skønnet til at være op til en faktor 2 på den årlige depositionen. Det vurderes at revisionen af modellen og de nye meteorologiske data har givet en forbedring af resultaterne af modelberegningerne. Data fra et år er imidlertid ikke nok til at 11

6 12 vurdere om de bedre resultater var tilfældigheder for Effekten af ændringerne af modellen vil derfor blive kvantificeret når der foreligger en længere tidsserie med den reviderede model og nye meteorologiske data. Endvidere skal det nævnes at emissioner fra skibe endnu ikke er inkluderet i beregningerne. Dette forventes gjort snarligt og dette forventes at give anledning til en mindre forøgelse af depositionerne.

7 13

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Thomas Ellermann, Jesper Christensen og Finn Palmgren Afdeling for Atmosfærisk Miljø Overblik Luftforurening fra skibe og cyklus

Læs mere

Atmosfærisk deposition 2000

Atmosfærisk deposition 2000 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 2003 Atmosfærisk deposition 2000 Faglig rapport fra DMU, nr. 374 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 2003 Atmosfærisk deposition

Læs mere

Tilførsel af kvælstof og fosfor fra luften

Tilførsel af kvælstof og fosfor fra luften Tilførsel af kvælstof og fosfor fra luften Thomas Ellermann Fagdatacenter for luft DCE Nationalt center for miljø og energi Institut for miljøvidenskab AARHUS Delprogram for luft under NOVANA to programmer

Læs mere

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. oktober 2016 Thomas Ellermann

Læs mere

Atmosfærisk deposition

Atmosfærisk deposition Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA-2003 Atmosfærisk deposition Faglig rapport fra DMU, nr. 418 2002 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA-2003 Atmosfærisk deposition

Læs mere

ATMOSFÆRISK DEPOSITION 2014

ATMOSFÆRISK DEPOSITION 2014 ATMOSFÆRISK DEPOSITION 214 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 163 215 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] ATMOSFÆRISK DEPOSITION

Læs mere

ATMOSFÆRISK DEPOSITION 2012

ATMOSFÆRISK DEPOSITION 2012 ATMOSFÆRISK DEPOSITION 212 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 73 213 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] ATMOSFÆRISK DEPOSITION

Læs mere

ATMOSFÆRISK DEPOSITION 2011

ATMOSFÆRISK DEPOSITION 2011 ATMOSFÆRISK DEPOSITION 2011 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 30 2012 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] ATMOSFÆRISK DEPOSITION

Læs mere

ATMOSFÆRISK DEPOSITION 2015

ATMOSFÆRISK DEPOSITION 2015 ATMOSFÆRISK DEPOSITION 215 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 24 216 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] ATMOSFÆRISK DEPOSITION

Læs mere

Atmosfærisk deposition, driftsrapport for luftforurening i 2003

Atmosfærisk deposition, driftsrapport for luftforurening i 2003 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 23 Atmosfærisk deposition, driftsrapport for luftforurening i 23 Faglig rapport fra DMU, nr. 52 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Atmosfærisk deposition Faglig rapport fra DMU nr Danmarks Miljøundersøgelser

Atmosfærisk deposition Faglig rapport fra DMU nr Danmarks Miljøundersøgelser Atmosfærisk deposition 2009 NOVana Faglig rapport fra DMU nr. 801 2010 Danmarks Miljøundersøgelser AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] Atmosfærisk deposition 2009 NOVana Faglig rapport fra DMU nr. 801 2010

Læs mere

Atmosfærisk deposition 2006

Atmosfærisk deposition 2006 Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 645, 27 NOVANA Atmosfærisk deposition 26 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 645,

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

Atmosfærisk deposition Faglig rapport fra DMU nr Danmarks Miljøundersøgelser

Atmosfærisk deposition Faglig rapport fra DMU nr Danmarks Miljøundersøgelser Atmosfærisk deposition 28 NOVana Faglig rapport fra DMU nr. 761 21 Danmarks Miljøundersøgelser AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] Atmosfærisk deposition 28 NOVana Faglig rapport fra DMU nr. 761 21 Thomas

Læs mere

Effekten af svovlreduktion i skibsbrændstof på koncentrationerne af svovldioxid

Effekten af svovlreduktion i skibsbrændstof på koncentrationerne af svovldioxid Effekten af svovlreduktion i skibsbrændstof på koncentrationerne af svovldioxid Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 2. oktober 2015 Thomas Ellermann Institut for Miljøvidenskab Rekvirent:

Læs mere

Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads

Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads Helge Rørdam Olesen med input fra mange kolleger Institut for Miljøvidenskab samt DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Overblik Luftforurening

Læs mere

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet Vandmiljø 2002. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Af Andersen, J.M. et al. ( 2002). Faglig rapport fra DMU nr. 423. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning?

Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Jørgen Brandt, Professor & Sektionsleder Institut for Miljøvidenskab & DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Aarhus University

Læs mere

MiljøBiblioteket. Luftbåren. Kvælstofforurening. Hovedland. Red. Thomas Ellermann

MiljøBiblioteket. Luftbåren. Kvælstofforurening. Hovedland. Red. Thomas Ellermann 12 MiljøBiblioteket Luftbåren Kvælstofforurening Red. Thomas Ellermann Hovedland Ole Hertel er seniorforsker og gruppeleder i Danmarks Miljøundersøgelser. Er ph.d. i atmosfærekemiske modeller og arbejder

Læs mere

Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen

Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 615, 2007 NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen Programbeskrivelse 2007-2009 del 2 [Tom side]

Læs mere

Tørdeposition af ammoniak til udvalgte områder - 2009

Tørdeposition af ammoniak til udvalgte områder - 2009 Tørdeposition af ammoniak til udvalgte områder - 2009 Oversigt over kort Forklaring 1 Tabel: Kvælstofdeposition hidrørende fra ammoniak samt andre bidrag 3 Anholt 5 Frederiksborg 6 Keldsnor 7 Lindet 8

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Notat vedr. fremskrivning af N-deposition.

Notat vedr. fremskrivning af N-deposition. Notat vedr. fremskrivning af N-deposition. Fødevareministeriet har d. 9. februar 2010 lavet en bestilling til Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet vedr. nogle beregninger, som Videncenter

Læs mere

Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion

Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion Plantekongres, 14.-15. januar 2015, Herning Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

VANDMILJØ OG NATUR 2009

VANDMILJØ OG NATUR 2009 VANDMILJØ OG NATUR 29 NOVANA. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning Faglig rapport fra DMU nr. 86 21 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] VANDMILJØ OG NATUR 29 NOVANA. Tilstand

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

Vandmiljø og Natur 2004

Vandmiljø og Natur 2004 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljø og Natur 24 Tilstand og udvikling - faglig sammenfatning Faglig rapport fra DMU, nr. 558 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljø

Læs mere

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for danske fjorde og kystnære havområder Indsatsoptimering i henhold til inderfjorde og yderfjorde Naturstyrelsen Rapport

Læs mere

Våddeposition 5. Rive r run -o ff Atm o sp he re Ocean. Dissolved iorganic nitrogen ( µm) Nitrogen contribution (tonnes N)

Våddeposition 5. Rive r run -o ff Atm o sp he re Ocean. Dissolved iorganic nitrogen ( µm) Nitrogen contribution (tonnes N) Våddeposition 5 Den atosfæriske deposition af kvælstofforbindels er bidrager væsentligt til belastningen af de danske farvande. Her en saenligning for Kattegat af belastning fra atosfære og afstrøning.

Læs mere

Midttrafiks miljøkortlægning

Midttrafiks miljøkortlægning Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Iltsvind og landbruget

Iltsvind og landbruget Nr. 178 september 2002 Iltsvind og landbruget Striden om kvælstof i havet frikender ikke landbruget, pointerer begge parter Landbruget er stadig i søgelyset > Strid om, hvordan kvælstoftransporter i havet

Læs mere

VANDMILJØ OG NATUR 2012

VANDMILJØ OG NATUR 2012 VANDMILJØ OG NATUR 212 NOVANA. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 78 213 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

VANDMILJØ OG NATUR 2013

VANDMILJØ OG NATUR 2013 VANDMILJØ OG NATUR 213 NOVANA. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 126 215 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ

Læs mere

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.

Læs mere

)DJOLJ UDSSRUW IUD '08 QU 129$1$ 0DULQH RPUnGHU 7LOVWDQG RJ XGYLNOLQJ L PLOM RJ QDWXUNYDOLWHWHQ *XQQL UWHEMHUJ UHG %LODJ Bilag-1

)DJOLJ UDSSRUW IUD '08 QU 129$1$ 0DULQH RPUnGHU 7LOVWDQG RJ XGYLNOLQJ L PLOM RJ QDWXUNYDOLWHWHQ *XQQL UWHEMHUJ UHG %LODJ Bilag-1 )DJOLJUDSSRUWIUD'08QU 129$1$ 0DULQHRPUnGHU 7LOVWDQGRJXGYLNOLQJLPLOM RJQDWXUNYDOLWHWHQ *XQQL UWHEMHUJUHG %LODJ Bilag-1 %LODJ %HVNULYHOVHDIDQYHQGWHLQGHNVRJNRUUHNWLRQHUIRU NOLPDWLVNHYDULDWLRQHU 1 ULQJVVWRINRQFHQWUDWLRQHUNORURI\ORJVLJWG\EGH

Læs mere

Dokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med

Dokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med Dokumentation af DMUs offentliggørelser af udledningen af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande Nedenstående er en gennemgang af de vigtigste rapporter, hvor DMU har sammenstilletudledninger

Læs mere

VANDMILJØ OG NATUR 2014

VANDMILJØ OG NATUR 2014 VANDMILJØ OG NATUR 214 NOVANA. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 17 215 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ

Læs mere

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning

Læs mere

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Kvælstof og andre trusler i det marine miljø Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Bilag til arbejdsgruppens rapport om BUFFERZONER

Bilag til arbejdsgruppens rapport om BUFFERZONER 1 Bilag til arbejdsgruppens rapport om BUFFERZONER omkring særlig sårbar natur som beskyttelse mod lokalt nedfald af luftbåren ammoniak-kvælstof fra danske landbrugsbedrifter April 2004 Bilag 1: INDHOLD:

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Trængselskommissionen Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt Præsentation Hvad er effekterne af luftforurening? Hvordan

Læs mere

HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD?

HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD? HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD? Temamøde IGAS og IDA-Kemi 5. december 2016 AARHUS AARHUS Thomas Ellermann,

Læs mere

Evaluering af langtransportmodeller i NOVANA

Evaluering af langtransportmodeller i NOVANA Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 621, 27 Evaluering af langtransportmodeller i NOVANA (Tom side) Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra

Læs mere

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Minihøring, 18. november 2014, Scandinavian Congress Center, Århus Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Baggrund Metodik Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og

Læs mere

Atmosfærisk deposition 2003

Atmosfærisk deposition 2003 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 23 Atmosfærisk deposition 23 Faglig rapport fra DMU, nr. 519 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 23 Atmosfærisk deposition 23

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N og P tilførsler til det marine miljø og atmosfæren

Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N og P tilførsler til det marine miljø og atmosfæren Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N og P tilførsler til det marine miljø og atmosfæren Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 29. oktober 2014 Marie Maar Institut

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning 18. marts 2011 Flemming Gertz Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning Vandforvaltningen i Danmark har undergået et paradigmeskifte ved at gå fra den generelle regulering i vandmiljøplanerne til

Læs mere

Modellerne bag miljøgodkendelsesordningen

Modellerne bag miljøgodkendelsesordningen Modellerne bag miljøgodkendelsesordningen Lise Marie Frohn Camilla Geels, Per Løfstrøm, Kaj M. Hansen, Jesper H. Christensen, Carsten Ambelas Skjøth, Ole Hertel, Jørgen Brandt Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Kvælstofbelastning af naturområder på Bornholm og Sjælland

Kvælstofbelastning af naturområder på Bornholm og Sjælland Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 689, 2008 Kvælstofbelastning af naturområder på Bornholm og Sjælland Opgørelse for udvalgte Natura 2000 områder [Tom side] Danmarks

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Danmarks salg af handelsgødning

Danmarks salg af handelsgødning Danmarks salg af handelsgødning 2008/2009 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá mä~åíéçáêéâíçê~íéí= Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i 2010

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

På vej mod en landsdækkende nitratmodel

På vej mod en landsdækkende nitratmodel NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer

Læs mere

Beregning af afstrømningsnormaliseret belastningsniveau til vandområder

Beregning af afstrømningsnormaliseret belastningsniveau til vandområder Beregning af afstrømningsnormaliseret belastningsniveau til vandområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. januar 2016 Søren E. Larsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport august Oversigtskort. Sammenfatning august 2001

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport august Oversigtskort. Sammenfatning august 2001 Iltsvind i de danske farvande Iltrapport august 2001 Oversigtskort Kortet viser stationer, hvor amterne, Københavns Kommune og DMU har målt ilt, og hvor der er observeret iltsvind (

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen

Læs mere

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug . Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU

Læs mere

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard, Flemming Larsen og Klaus Hinsby, GEUS Peter Engesgaard, Københavns Universitet

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden

Læs mere

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen

Læs mere

Tilførsel af næringsstoffer og organiske stoffer

Tilførsel af næringsstoffer og organiske stoffer Modtager: Naturstyrelsen NOTAT 2.8 Tilførsel af næringsstoffer og organiske stoffer Lars M. Svendsen, Jørgen Windolf og Thomas Ellermann Dato: August 2012 Side 1/96 1. Indledning Havstrategi direktivet

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

Forureningskilder: Organisk stof, kvælstof og fosfor

Forureningskilder: Organisk stof, kvælstof og fosfor Sammenfatning Hovedkonklusionen af den nationale overvågning af vandmiljøet (NOVA- 23) i 22 er, at der siden 19 er sket meget betydelige reduktioner i udledninger af næringssalte med spildevand og fra

Læs mere

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark formål: At udvikle et standardiseret koncept i GIS til regionale årlige beregninger af baggrundstabet af kvælstof og fosfor til overfladevand i Danmark.

Læs mere

Statistisk analyse af næringsstoffers stabilitet

Statistisk analyse af næringsstoffers stabilitet Statistisk analyse af næringsstoffers stabilitet Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. august 216 Jacob Carstensen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 21

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI

FAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Maj 217 FAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI 28-215 FAXE KOMMUNE CO2-UDLEDNING SOM GEOGRAFI 28-215 Revision 2 Dato 217-5-119 Udarbejdet af Thomas Rønn Kontrolleret

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

Luftkvalitetsvurdering for ny 3. Limfjordsforbindelse

Luftkvalitetsvurdering for ny 3. Limfjordsforbindelse AARHUS UNIVERSITET Trafikdage på Aalborg Universitet 22.-23. august 2011 Luftkvalitetsvurdering for ny 3. Limfjordsforbindelse Steen Solvang Jensen 1, Matthias Ketzel 1, Thomas Becker 1, Ole Hertel 1,

Læs mere

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i

Læs mere

Kvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø

Kvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Kvælstoftransport og beregningsmetoder Kvælstoftransport Landscentret Kvælstoftransport - søer Nitratklasse kort: Som generel værdi for kvælstoffjernelsen i søer er anvendt 30 % af tilførslen, hvilket

Læs mere

Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning

Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE TEMADAG 2016 EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning Jane R. Poulsen, Niels Bering Ovesen, Jørgen

Læs mere

Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N-tilførsler til det marine miljø og atmosfæren

Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N-tilførsler til det marine miljø og atmosfæren Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N-tilførsler til det marine miljø og atmosfæren Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 29. oktober 2014 Marie Maar Institut for

Læs mere

Kommentarer til Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder

Kommentarer til Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder Bilag 7.1 Kommentarer til Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder Jan Kloppenborg Møller og Lasse Engbo Christiansen DTU Compute, Danmarks Tekniske Universitet 17. juni 2015 1 Formål Formålet

Læs mere

Analyse 25. januar 2013

Analyse 25. januar 2013 2. januar 213. Løft af folkeskolen skaber forskelligt finansieringsbehov på tværs af kommuner Af Jens Hauch og Peter Lihn Jørgensen Timetallet i folkeskolerne varierer fra kommune til kommune. Kravene

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Baggrund Der er ti obligatoriske test á 45 minutters varighed i løbet af elevernes skoletid. Disse er fordelt på seks forskellige fag og seks forskellige

Læs mere

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse

Læs mere

Måling af ammoniak i nærheden af stalde

Måling af ammoniak i nærheden af stalde af ammoniak i nærheden af stalde Luftkvalitetsmodellen OML-DEP (Operationelle Meteorologiske Luftkvalitetsmodeller - Deposition) er udviklet af Danmarks Miljøundersøgelser. len OML er blevet afprøvet ved

Læs mere

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? AGENDA Hvad viser drænvandskoncentrationer om nitrat udvaskningen?

Læs mere

i Sønderborg kommune Faglig rapport fra DMU nr. 774 2010 Danmarks Miljøundersøgelser

i Sønderborg kommune Faglig rapport fra DMU nr. 774 2010 Danmarks Miljøundersøgelser Kvælstofbelastning ved udvalgte terrestriske habitatområder i Sønderborg kommune Faglig rapport fra DMU nr. 774 2010 Danmarks Miljøundersøgelser AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] Kvælstofbelastning ved

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser. Vandmiljø Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Faglig rapport fra DMU, nr.

Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser. Vandmiljø Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Faglig rapport fra DMU, nr. Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Vandmiljø 2000 Tilstand og udvikling faglig sammenfatning Faglig rapport fra DMU, nr. 337 Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 6 MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 61 4 Næringsstoffer, vejr og havstrømme Tilførslen af næringsstoffer har afgørende betydning for omfanget af iltsvind i havet omkring Danmark. Men vind- og vejrforhold samt

Læs mere