DanSteel A/S. Grønt regnskab April DanSteel A/S producerer tykke figurskårne stålplader til opbygning af vindmølletårne.

Transkript

1 DanSteel A/S Grønt regnskab 2010 April 2011 DanSteel A/S producerer tykke figurskårne stålplader til opbygning af vindmølletårne Side 1 af 35

2 Indholdsfortegnelse Forord 3 1 DanSteel A/S Fakta Produktion Godkendelser og udledningstilladelser 11 2 Ledelsens redegørelse Miljøpolitik Miljømål Medarbejdernes inddragelse i miljøarbejdet Klager 21 3 Miljøforhold Produktion, energi samt forbrug af råvarer Affald Udledninger til vand Luft OML-beregning (Operationelle Meteorologiske Luftkvalitetsmodel) Støj 35 4 Arbejdsmiljømæssige forhold 35 Side 2 af 35

3 Forord Nærværende grønne regnskab 2010 er udarbejdet som supplement til det lovpligtige grønne regnskab der skal indberettes digitalt på jf. bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om visse listevirksomheders pligt til at udarbejde grønt regnskab. Oplægget er udarbejdet af miljø- og energichef Svend Andresen. Miljøministeriet, Miljøcenter Roskilde, har vurderet oplysningerne i det grønne regnskab for DanSteel A/S og i udtalelse af 5. maj 2010 er regnskabet accepteret. Det grønne regnskab er nr. 8 i rækken for DanSteel A/S og offentliggøres på virksomhedens hjemmeside: *** Frederiksværk, den 24. juni 2011 Yury Tarasov Administrerende direktør Allan T. Thomasen Teknisk chef Side 3 af 35

4 1 DanSteel A/S 1.1 Fakta Virksomhed: DanSteel A/S Hjemstedsadresse: Havnevej Frederiksværk Hjemstedskommune:Halsnæs Matr. nr.: 60a Frederiksværk markjorde CVR-nummer: P-nr.: Branchebetegnelse / Nace kode: Virksomheds tlf.: Telefax: Fremstilling af råjern og råstål samt jernlegeringer Hjemmeside: info@dansteel.dk Stiftelsesdato: 1. oktober 2002 Moderselskab: NLMK Novolipetsk Steel Bestyrelsesformand: Igor Sarkits Direktion: Kontaktpersoner: Yury Tarasov, adm. dir., Yuriy Bokachev, viceadm. dir. Teknisk Chef Allan T. Thomasen, alt@dansteel.dk Miljø- og energichef Svend Andresen, sva@dansteel.dk Regnskabsår / Miljødataperiode: Side 4 af 35

5 Certificeringer / ledelsessystemer: ISO 9001 Kvalitetscertificeret, DS/EN energicertificeret. Implementering af miljøledelsessystem efter ISO pågår. Miljøcertificering er planlagt. Listebetegnelse: DanSteel A/S er opført på listen over særligt forurenende virksomheder med betegnelsen: Tilsynsmyndigheder: A101, Jernværker (råjern), stålværker og stålvalseværker (i)(s). Miljøcenter Roskilde (miljøtilsyn og behandling af ansøgninger om miljøgodkendelser) Halsnæs Kommune (affald, jord, grundvand samt afledning af spildevand til offentlig kloak) Side 5 af 35

6 1.2 Produktion Produktionsflow på DanSteel A/S Figur 1: Produktionsflow på DanSteel A/S DanSteel A/S blev etableret i oktober Virksomheden købte de eksisterende produktionsfaciliteter (pladevalseværk, profilvalseværk og elektrostålværket) af konkursboet efter Det Danske Stålvalseværk A/S. Produktionen i pladeværket blev opstartet i november 2002, mens profilvalseværket (kontiværket) blev solgt til Danscan Metal A/S i 2003 og elektrostålværket til Danscan Steel A/S i Danscan Metal A/S blev i 2006 købt af Duferco Danish Steel A/S. Danscan Steel A/S blev købt af Vorskla Steel Denmark A/S i 2007 (pt. Sula Steel A/S). I 2004 blev arbejdsstyrken på DanSteel A/S forøget til 390 medarbejdere, men igen reduceret til 374 medarbejdere i Ved udgangen af 2007 var det samlede medarbejderantal oppe på 443, heraf 359 stålteknikere og faglærte samt 84 funktionærer. De samme tal for medarbejdere i 2010 er 417, 328 og 89. Pga. den finansielle krise, som også har påvirket DanSteel A/S, måtte vi desværre i 2009 og 2010 igen sige farvel til flere produktionsmedarbejdere. Antallet af skift blev reduceret fra 4 til 3 og der blev indført en generel arbejdsfordeling. Heldigvis var det muligt at overflytte flere stålteknikere til det nye figurskæringsanlæg. Her udskæres store stålplader præcist med acetylenbrændere på Europas største skærebord til opbygning af vindmølletårne. DanSteel A/S producerer valsede plader ud fra indkøbte råmaterialer, slabs, og der er planer for udvidelse af produktionen. Se flowdiagram Figur 1 og 2 samt foto 1. Side 6 af 35

7 Foto 1. Den gamle valsestol er fyldt 50 år, men er fortsat i arbejde Slabs er kontinuerligt støbte stålblokke på tons, der er mellem 100 og 310 mm tykke, 1,5 til 2,7 m brede og 4 til 11,5 m lange. Siden 2009 er der modtaget slabs på 60 tons for at forøge udbytteprocenten. DanSteel A/S får hovedsagelig slabs leveret fra moderselskabet, det russiske stålværk Novolipetsk Iron & Steel Corporation (NLMK), som Side 7 af 35

8 producerer slabs på basis af råjern. Alle råmaterialer bliver transporteret på skib og losses i DanSteel A/S' egne havneanlæg. Virksomhedens hovedprocesser er valsning af stålplader, normalisering, tilskæring samt sandblæsning og priming. De store slabs, kaldet moderslabs, flammeskæres til små babyslabs, der kan gå videre til valsning. Slabsskæringen har hidtil udelukkende foregået i hal 104 med de to Messer af ældre dato. I 2008 er der opført en hel ny slabsskæringshal som en forlængelse af ovnhal V10. Det moderne skærecenter har kørt siden december 2008 med succes. Se foto 2. Skærecentret vil betyde besparelser arbejdsmæssigt og miljømæssigt, idet naturgasforbruget reduceres og der bliver kortere transportafstand fra slabslosningen, samt mindre ekstern støj. Foto 2. I servicentret for figurskæring tilskæres pladerne i facon med buer der kan bukkes og svejses til vindmølletårne. Her tilrettes de tykke plader præcist. Babyslabsene opvarmes i to naturgasfyrede ovne til ca º C, hvorefter de valses til råplader ved flere gennemløb i et reversibelt valseværk. Når råpladerne har opnået de ønskede tykkelser, kontrolleres tykkelsen i en ny tykkelsesmåler med radioaktiv Cs137, hvorefter pladerne ruller videre til varmretteren, hvor de tilrettes ved hjælp af en række mindre valser. Herefter afkøles pladerne på kølebeddingen. I 2007 blev der installeret en ny Siemens VAI varmretter, som har givet fine resultater med stålplader af høj kvalitet en efterspurgt vare. Side 8 af 35

9 Efter afkøling klippes eller skæres pladerne i de ønskede dimensioner, hvorefter en del efterbehandles i en normaliseringsovn (ekstra varmebehandling) og/eller koldretning. Da der er stor efterspørgsel på normalisering af stålplader vil hovedparten af pladerne fremover blive normaliseret. Figurskæringscentret i hal 123 skærer en væsentlig del af stålpladerne med acetylen til buede elementer, der hos kunden direkte kan bukkes og sammensvejses til koniske rør som opbygges til vindmølletårne. Afklip af plader sælges som skrot, udskibes og genbruges som råvarer i andre lande til stålfremstilling eller som halvfabrikata. En del af de færdige plader sandblæses og rustbeskyttes ved priming med zinkbaseret maling. Under valsning og normalisering dannes glødeskaller på pladernes overflader. Disse fjernes løbende under processerne ved påsprøjtning af vand på pladernes over- og undersider. Glødeskallerne afhændes som råmaterialer i ferro-alloy-industrien eller hos Rockwool. Kølevandet opsamles i et kølevandsreservoir, hvor opslemmet materiale og metalpartikler bundfældes som slam, der kan afvandes og genanvendes industrielt. DanSteel A/S producerede i 2010 i alt tons valsede plader, heraf tons normaliserede, ud fra en slabsmængde på ton dvs. med et udbytte på 83,4 %. Se tabel 1. DanSteel A/S er ordreproducerende og de store kunder er skibsværfter og vindmølleproducenter, som hovedsagelig er beliggende i værkets nærområde, dvs. Tyskland, England og de nordiske lande. Transport af DanSteel A/S færdige produkter sker især med skib, men også med jernbane og lastbil. Andelen af transport med jernbane har varieret en del siden I 2007 ophørte jernbanetransporten forårsaget af ændret lovgivning, men er atter genoptaget, idet der er fundet en privat jernbanetransportør. Side 9 af 35

10 DanSteel A/S N-gas Flammehøvling Oxygen af slabs i Hal 104 Grønt Regnskab 2010 Modtagelse af moderslabs pr. skib Moderslabs leveres fra Rusland flere gange ugentligt. Op til 60 tons pr. slabs håndteres Sortering og oplagring N-gas ~ 0,45 m³/t LPG 1: N-gas 38,7 m³/t 2: N-gas 43,5 m³/t Opskæring til babyslabs i V10 evt. i Hal 104 Tynde slabs Tykke slabs mm mm Slabsovn 1 Slabsovn 2 Babyslabs opvarmes til Babyslabs opvarmes til C C DanSteel opskar i t slabs til babyslabs Glødeskaller fjernes i for-descalingsanlæg El: ~ 17,2 kwh/t Valsestol Valsning af babyslabs til råplader Tykkelsesmåling af plader Varmretter Tynde plader < 40 mm Varmretning af råplader Tykke plader > 40 mm Renklipning i ender Kølebedding eller stabling Deling af plader for langsom afkøling Plader med buler og bølger varmrettes Langsom afkøling sikrer, at brint diffunderer ud af pladen N-gas ~ 43,2 m³/t Normaliseringsovn Pladenormalisering i ovn 1 og 2 Eventuelt koldretning i rulleretter Normaliseringsovn Tykpladenormalisering i ovn 3 Normalisering forbedrer stålets egenskaber t plader normaliseret - svarende til 61,6 %. Tykpladecenter blev taget i brug medio 2010 Plader med buler og bølger koldrettes LPG Renklipning og deling af plader Opskæring af tykke plader i portalskæremaskine Pladerne får den færdige længde og bredde LPG Figurskæring i Hal 123 N-gas ~ 0,7 m³/t Stempling, sandblæsning og maling (priming) af plader Stempling, sandblæsning og maling (priming) af plader ton plader sandblæst og primet - svarende til 27,5 %. Omfatter forvarmning, slyngrensning, maling og tørring Afsendelse med skib, jernbane og lastbiler af færdige plader t stålplader produceret - svarende til et udbytte på 83,4 % Figur 2. DanSteel A/S produktionsflow Side 10 af 35

11 1.3 Godkendelser og udledningstilladelser Miljøgodkendelsen af virksomheden DanSteel A/S er baseret på en revision af den tidligere miljøgodkendelse for Det Danske Stålvalseværk A/S meddelt af Miljøklagenævnet i Denne blev revideret af Frederiksborg Amtsråd der den 21. november 2006 traf sin sidste afgørelse vedr. DanSteel A/S, inden overførselen til Miljøcenter Roskilde. Vilkårene i godkendelsen dækker udledninger til vand og luft, affald og støj samt en lang række driftsforhold. Der er fastsat en række skærpede krav, bl.a. til emissionskontrol, som tilsendes tilsynsmyndigheden. Liste over godkendelser og tilladelser der er meddelt til DanSteel A/S: Miljøgodkendelse af DanSteel A/S. Første revision. Frederiksborg Amt pr. 21. november 2006 Udvidelse af glødeskalsanlæg. Miljøcenter Roskilde pr. 11. september tilladelse til etablering af støjvold (Etape 1). Frederiksværk-Hundested kommune pr. 17. september 2007 Etablering og drift af figurskæringsanlæg. Miljøcenter Roskilde pr. 15. oktober 2007 Fastsættelse af emissionsgrænser for nyt afkast fra flammehøvl og afkast fra flammeskæringsmaskiner (påbud). Miljøcenter Roskilde pr. 15. oktober tilladelse til etablering af støjvold (Etape 2) på DanSteel A/S. Halsnæs Kommune pr. 26. maj 2008 Etablering og drift af en karteringsplads for jord. Miljøcenter Roskilde pr. 3. juli 2008 Etablering og drift af et tykpladecenter. Miljøcenter Roskilde pr. 6. januar 2009 Tilladelse til grundvandssænkning og udledning til kommunal kloak ved byggegrube (tykpladecenter) i perioden 15. maj til 1. juli Halsnæs Kommune pr. 4. maj 2009 Etablering af ny valsestol. Miljøcenter Roskilde har på baggrund af en VVM-screening vurderet, at projektet med etablering af en ny valsestol ikke vil påvirke miljøet væsentligt og derfor ikke er VVM-pligtigt. Afgørelsen er truffet efter bekendtgørelsens 3, stk. 2. Miljøcenter Roskilde pr. 10. august 2010 Side 11 af 35

12 Andre tidligere afgørelser, tilladelser og godkendelser der er meddelt til Det Danske Stålvalseværk A/S og som fortsat er eller kan være juridisk gældende for DanSteel A/S: Kendelse angående Ret til vandindvinding fra Arresøkanalen for Det Danske Stålvalseværk A/S i Frederiksværk. Landvæsenskommissionen, pr. 25. november 1968 Tilladelse til afledning af spildevand fra ny central for olie- og kemikalieaffald på Det Danske Stålvalseværk A/S, matr. nr. 60a Frederiksværk Markjorder og 12ag Brederød. (Miljøcentret) Frederiksværk Kommune pr. 1. marts 1994 Godkendelse af ny skrotgård. Frederiksborg Amt pr. 18. marts DanSteel A/S har lejet halvdelen af skrotgården af Danscan Steel A/S Afgørelse vedr. godkendelse af Det Danske Stålvalseværk A/S. Miljøklagenævnet pr. 21. september 1999 (Godkendelsen pr. 21. november 2006 er første revision og afløser denne afgørelse) Etablering af depot (grønt område) ved tennisbaner for let forurenede materialer. Frederiksborg Amt pr. 13. juni 2000 Følgende kan kort siges om godkendelserne: Vandindvindingstilladelsen fra 1968 udløb i 2010 men blev forlænget administrativt af Miljøstyrelsen ved lov, indtil de statslige vandplaner er vedtaget og de kommunale handleplaner efter miljømålsloven er på plads. Dvs. tilladelsen skal fornyes af kommunen sidst på året Mht. indvindingstilladelsen på m 3 vand pr. år fra Arresø er der i dag en udnyttelse på mindre end 1 mio.m 3, men forbruget forventes at blive forøget igen når den nye valsestol etableres og med den stigning i produktionen, som DanSteel A/S har planlagt at gennemføre over en årrække. Det Danske Stålvalseværk A/S har oprindeligt ikke fået skriftlig tilslutningstilladelse, jf. kapitel 4, men opfyldte kommunens kloakeringskrav. 1. marts 1994 blev der meddelt tilladelse til tilslutning af spildevand fra Olie- og Kemikaliecentralen til Frederiksværk kommunes kloaksystem. Processpildevand fra kølebedding og slamklaringsbassin samt tag- og overfladevand med udløb til havnen er medtaget i Frederiksborg Amts miljøgodkendelse af DanSteel A/S fra I de nye vilkår stilles der krav om etablering af olieudskillere på overfladevandet fra befæstede arealer ud fra en nærmere godkendt plan inden I 2008 har DanSteel A/S fremsendt forslag til Miljøcenter Roskilde vedr. etablering af olieudskillere, lokalitet og tidsfølge. Tidsplanen for etablering af olieudskillere er revideret i notat fra Miljøcenter Roskilde pr. 8. april Side 12 af 35

13 Frederiksværk-Hundested kommune meddelte en 19-tilladelse den 17. september 2007 til etablering af den første støjvold, opbygget af lettere forurenet jord opgravet især i forbindelse med anlægsarbejde ved nye projekter. Halsnæs Kommune meddelte den 26. maj 2008 tilladelse til endnu en støjvold, som skal være færdigetableret senest i Med godkendelsen af de to støjvolde kan der gennemføres støjbegrænsende tiltag til glæde for naboer i husene langs Strandvejen i Frederiksværk. Samtidig vil en del lettere forurenet overskudsjord fra anlægsprojekter på DanSteel A/S kunne genanvendes indenfor egen matrikel. Miljøcenter Roskilde godkendte en jordkarteringsplads den 3. juli 2008, således at opgravet jord fra virksomheden midlertidigt kan placeres i bunker med nummerskilte og undersøges for forureningsindholdet ved laboratorieanalyser. Jorden klassificeres og lettere forurenet jord må komme i støjvolden. Den 6. januar 2009 meddelte Miljøcenter Roskilde godkendelse af det nye tykpladecenter V20 og V21, hvor produktionen blev sat i gang medio Der er store forventninger til det 150 mio. kr. nye anlæg til tykke plader i højkvalitetsstål. Se foto 3. Foto 3. Tykpladenormaliseringsovnen fra Maerz blev sat i drift medio Side 13 af 35

14 2 Ledelsens redegørelse DanSteel A/S er beliggende i et af Danmarks mest naturskønne områder med store rekreative værdier og ligger ydermere tæt på Frederiksværk by. Virksomheden er derfor sit ansvar meget bevidst i relation til virksomhedens påvirkning af det omgivende miljø. DanSteel A/S er ikke, som tidligere Det Danske Stålvalseværk A/S var, en stålfremstillende virksomhed, der smeltede og støbte stålprodukter, men udelukkende et valseværk, der fremstiller plader ud fra indkøbte slabs. Som følge heraf er virksomhedens miljøpåvirkning væsentligt reduceret set i forhold til Det Danske Stålvalseværk A/S miljøpåvirkning. Ibrugtagningen i 2008 af det nye figurskæringsanlæg betegner et vigtigt skridt i arbejdet med vedvarende energiteknologi og DanSteel A/S yder dermed en aktiv indsats for vores globale klima. Figurskæringsanlægget leverer bue-skårne plader til vindmøller og er i 2009 kommet op på det forventede produktionsniveau. DanSteel A/S er i de sidste par år blevet storleverandør af skårne stålplader til tårnelementer der leveres til især havvindmøller. Havvindmølleparkerne ved Rødsand og Horns Rev samt London Array er eksempler opbygget af stålelementer fra DanSteel A/S. Det nye tykpladecenter er endnu et vigtigt skridt i denne retning, da efterspørgslen vil være stigende på verdensmarkedet for tykke plader i kvalitetsstål, som bl.a. kan bruges til store vindmøller. DanSteel A/S indsats i 2009 har bl.a. været færdiggørelsen af et nyt slabsskæringscenter V10 foran slabsovnene som betyder en væsentlig forbedring for produktionen. Slabsovn 1 fik installeret ny rekuperator, hvilket i 2009 betød en væsentlig gasbesparelse. Endvidere er der nu indført en ny PLC-styring på flere anlæg samt et nyt Level 3 planlægningssystem i pladeværket. I pladeværket blev der i 2008 gennemført en stor fornyelse af tykkelsesmåleren, der nu kan måle pladetykkelser meget mere præcist. Denne måler har med sine 3 radioaktive Cs137 kilder givet et væsentligt kvalitetsløft. Der er udarbejdet en 5-årsplan der indebærer fortsatte og omfattende investeringer. Formålet med planen er bl.a. at øge produktkvaliteten og mulighederne for produktforædling samt at optimere produktionsflowet og derigennem opnå miljøfordele ved bl.a. at begrænse energiforbruget og støjemissionerne. 5-årsplanen revideres hvert år. Side 14 af 35

15 Figur 3. Den gamle valsestol har arbejdet godt i over 50 år, men kravet om nye kvaliteter og bredere plader gør at den skal udskiftes. Den nye valsestol er sat i ordre hos SMS Siemag i Tyskland og vil blive sat op medio Tegningen her afslører lidt af planerne for den nye valsestol, men der forestår et meget omfattende arbejde med at nedbryde det gamle og etablere det nye med kortest muligt produktionsstop. Det er den største projekteringsopgave som DanSteel A/S hidtil har kastet sig ud i. På det miljømæssige område har der været fokus på alle miljøforhold inkl. opdatering af affaldshåndteringen, afkastmålinger og spildevand samt registrering af importerede råvarer i henhold til REACH reglerne. Med sigte på at blive miljøcertificeret efter ISO skal miljøpåvirkningerne fra DanSteel A/S gennemgås grundigt og beskrives i en miljøkortlægning, da kortlægningen fra tiden under Det Danske Stålvalseværk A/S ikke kan anvendes efter opsplitningen i de 3 stålværker. Miljøkortlægningen forventes færdig i 2011, samtidig implementeres miljøledelsessystemet, hvorefter certificeringsaudit kan gennemføres. Side 15 af 35

16 Godkendelsen af DanSteel A/S blev meddelt den 21. november 2006, og de nye spildevandsvilkår er blevet skærpet i en grad, så der ikke er plads til svigt i rensningsforanstaltningerne. Overfladevandet har været i fokus og et par olieudskilleranlæg til rensning af spildevandets olieindhold var planlagt til gennemførelse i 2009 og 2010, men er ikke blevet færdige som forudsat pga. den alvorlige finanskrise. Flere olieudskillere vil blive etableret fremover, når DanSteel A/S igen er i normal produktion. I 2006 blev der gennemført en risikovurdering af den opgravede jord, som førte til en accept af, at jord af forureningsklasse 2 og 3 kan deponeres i støjvolde på virksomheden, idet Frederiksværk-Hundested / Halsnæs Kommune meddelte 19-tilladelser til opførelse af støjvolde i 2007 og På denne måde gennemføres miljøbeskyttelseskravene optimalt, idet der på samme tid kan gennemføres en jorddeponering og en begrænsning af støjgener. Miljøgodkendelsen i 2008 af en jordkarteringsplads til undersøgelse af opgravet jord fra virksomheden gør det lettere og mere sikkert at håndtere og slutdisponere jorden optimalt. Afgørelsen fra Miljøcenter Roskilde i 2010 om at der ikke kræves en særlig VVM redegørelse ved etablering af en ny valsestol lægger op til, at der ikke skulle være særlige problemer med miljøgodkendelsen. Men der er et større forarbejde i foråret 2011 med ansøgningen, der bl.a. betyder en ny udledningstilladelse fra det spildevandsrenseanlæg for procesvand (kølevand) der skal bygges, med yderligere skærpelser. DanSteel A/S havde i 2010 en miljøopgave der fortjener et par ord. Det gamle affaldsdepot med produktionsaffald fra tiden under Det Danske Stålvalseværks tid blev ryddet og tømt. Miljøklagenævnet havde i 1999 afgjort at affaldsdepoterne ikke kunne være permanente, dvs. at depoterne skulle nedtømmes 8 år efter klagenævnets afgørelse (retsbeskyttelsesperioden). Imidlertid gik Det Danske Stålvalseværk A/S konkurs i Da de 8 år var gået, besluttede Frederiksværk Kommune i 2007 af hensyn til miljøbeskyttelsen selv at gå ind i en fjernelse af affaldet ved en såkaldt selvhjælpshandling, idet konkursboet ikke havde mulighed for dette. Der blev indgået aftale vedr. omkostningerne mellem kommunen og kurator samt Miljøstyrelsen. Med COWI som rådgiver holdt Halsnæs Kommune licitation på opgaven den 16. september DanSteel A/S har egnede maskiner og derfor blev opgavens omfang beregnet og et samarbejde etableret med NOAH i Norge. NOAH har et depotområde for specialaffald i en nedlagt kalkmine på øen Langøya i Oslo Fjord. DanSteel A/S og shippingpartner Henriksen Shipping A/S gik herefter i samarbejde med RGS90 som hovedentreprenør, og vandt opgaven. Delopgave 1 bestod i fjernelse af tons farligt affald til NOAH, inklusivt 2 slambassiner. Delopgave 2 bestod i fjernelse af tons skeovnsslagge til genanvendelse. Mængderne oversteg det forudsatte med ca. 50 %, men alligevel blev opgaverne løst og afslutet indenfor de krævede 6 måneder. Side 16 af 35

17 DanSteel A/S har indgået aftale med Energistyrelsen og implementeret et energiledelsessystem efter DS 2403 med certifikat fra Det Norske Veritas i sommeren Virksomheden har i den forbindelse gennemført en række særlige undersøgelser som havde det formål at belyse mulighederne for at reducere energiforbruget. I 2005 og 2006 blev energiledelsessystemet videreudviklet for at opnå et mere overskueligt system med en større tilgængelighed for alle. Energiledelsessystemet blev recertificeret i december 2009 af DNV og certifikatet er herefter gyldigt indtil 31. december Imidlertid blev der vedtaget en ny energiledelsesstandard DS/EN 16001, som danske aftalevirksomheder alle skal certificeres efter. DanSteel A/S er herefter blevet certificeret efter den nye standard, der ligner den gamle, men er mere forpligtende mht. gennemførelse af handlingsplaner. DanSteel A/S har som kvotevirksomhed en af Energistyrelsen godkendt overvågningsplan samt tilladelse til CO2 emission, og klimaet er derfor samtidig kommet mere i fokus. Der er udarbejdet en klimastrategi som er offentliggjort på hjemmesiden. Der sættes mål for nedbringelse af CO2 belastningen pr. ton produceret stålplade. På arbejdsmiljøområdet har der siden 2006 været et fald i antallet af uønskede hændelser og antallet af ulykker er stort set uændret i Ledelsen ønsker, at der skal være fokus på arbejdssikkerhed. Antallet af ulykker skal reduceres. DanSteel A/S skal være en sikker virksomhed at arbejde på og med et arbejdsmiljø, der sikrer medarbejderne mod fysisk såvel som psykisk nedslidning. Virksomheden arbejder således med løbende forbedringer og gennem fastsættelse af konkrete mål er det ledelsens opfattelse, at DanSteel A/S også i fremtiden vil fremstå som en ansvarlig virksomhed. Side 17 af 35

18 2.1 Miljøpolitik Miljøpolitikken er vedtaget af ledelsen på DanSteel A/S som virksomhedens miljøfundament og strategiske grundlag Miljøpolitik DanSteel A/S ønsker en høj miljøprofil og vil generelt arbejde aktivt med en forebyggende indsats for et bedre miljø. Lokalt vil vi gennem resultater vise vore omgivelser, at vi tager vores miljøansvar alvorligt ved at mindske forureningspåvirkningen og foretage løbende forbedringer. DanSteel A/S ønsker gennem sin miljøpolitik, at bidrage til en bæredygtig stålproduktion ved at udvikle vores teknologier og arbejdsprocesser samt skabe nye og bedre løsninger i samarbejde med kunden. Vi føler i DanSteel A/S et stort ansvar for vore medarbejderes og vore omgivelsers miljø. Derfor måler vi på vores miljøpåvirkninger og søger til stadighed at nedbringe disse. Endvidere sørger vi for, at vores arbejdsplads er sikker, og forsøger at forebygge uheld, nedslidning og arbejdsulykker. DanSteel A/S forpligter sig til som minimum at efterleve den nationale og internationale lovgivnings krav og bestemmelser inden for det eksterne miljø. DanSteel A/S vil derfor - Begrænse påvirkningen af det omgivende miljø, herunder minimere emissionen af støj samt skadelige stoffer til luft, vand og jord. - Anvende renere teknologi med fokus på fjernelse af miljøfremmede stoffer. - Begrænse energi- og ressourceforbruget ved procesoptimering samt energieffektivisering. - Medvirke til, at biprodukter og affald kan indgå i et genbrugskredsløb. - Opfordre sine leverandører til at anvende produktioner og systemer der er besparende på naturens ressourcer og sikrer størst mulig genbrug af restprodukter DanSteel A/S skal til enhver tid fremstå som en pæn og ryddelig virksomhed, hvor alle medarbejdere tager et medansvar for beskyttelsen af miljøet. DanSteel A/S skal have anlæg af grønne områder og beplantning på arealer, der ikke har en for virksomhedens drift nødvendig funktion. DanSteel A/S vil vise åbenhed i miljøspørgsmål og udarbejde planer og målsætninger, som sikrer, at miljøpolitikken kan efterleves og som kan offentliggøres i selskabets grønne regnskab. Side 18 af 35

19 2.2 Miljømål Miljøpolitikken udmøntes i konkrete miljøtiltag der så vidt muligt gøres målbare. Nedenfor fremgår status og mål for 2010 og Miljømål 2010 Status 2010 Nye mål for 2011 Arbejdsmiljø At minimere antallet og alvorlighed af arbejdsulykker og nedbringe ulykkesfrekvensen. Målene for 2010 fastholdes således at antallet af ulykker og ulykkesfrekvensen skal bringes ned i Miljøcertificering Implementering og certificering af et operationelt miljøledelsessystem i henhold til ISO Målet er nået i Målet fastholdes i Målet er påbegyndt i Målet færdiggøres i 2011, så vidt dette er praktisk muligt. Begrænsning af vandforurening Fortsætte den positive udvikling med hensyn til begrænsning af udledningen af forurenende stoffer til vand og luft. Begrænsning af luftforurening Fortsætte den positive udvikling med hensyn til nedbringelse af emission af forurenende stoffer. Begrænsning af affaldsmængderne Fortsætte den positive udvikling med hensyn til nedbringelse af affald til deponi fra produktionen. Grønne områder Begrænse vedligehold af grønne områder ved udlægning med naturlig blomstervegetation Målet er nået i Målet fastholdes i Etablering af olieudskillere ved udløb D og R blev udsat pga. finanskrisen. Den forsinkede tidsplan er accepteret. Målet er nået i Målet fastholdes i Investeringen i normaliseringsovn til tykpladecenter nedbringer gasforbruget og dermed CO2 emissionen. Målet er påbegyndt i 2009 og Målet fastholdes i Produktionsaffald forsøges genbrugt og oparbejdet til vejmaterialer og isolering. Målet er påbegyndt i Målet fastholdes i Græsslåning foregår kun 1 gang årligt på udvalgte områder. Som det fremgår af ovennævnte skema fastholdes målene i 2011, da disse er en del af en fortløbende udvikling og forbedringsproces på værket. Derudover fastsættes ikke nye specifikke mål. Indsatsen i 2011 vil blive rettet mod at nå ovennævnte mål, og samtidig arbejdes der med at opfylde vilkårene i den reviderede miljøgodkendelse. Side 19 af 35

20 2.3 Medarbejdernes inddragelse i miljøarbejdet DanSteel A/S miljøpolitik fastlægges af den administrerende direktør og ledelsen. Ansvaret for at virksomheden overholder gældende vilkår er placeret hos ledelsen af de enkelte afdelinger, som har ansvaret for det praktiske arbejde med at efterleve myndighedernes krav. Miljø- og energichefen har ansvaret for miljøovervågning og registrering af data, igangsætning af tiltag samt rapportering, foruden kommunikation med myndigheder. Projektlederne har ansvaret for at inddrage gældende krav til miljø og energi i planlægningsfasen ved projekteringer samt ved renovering af tekniske anlæg. Arbejdslederne har pligt til at formidle virksomhedens miljøpolitik samt gældende retningslinier til nye og gamle medarbejdere. Herunder skal arbejdslederne sikre, at krav og vilkår overholdes mht. begrænsning af forurening og gener fra støjende arbejde, korrekt håndtering af affald, kemikalier og olieprodukter, samt udslip til luft og vandmiljø. De fleste medarbejdere er i større eller mindre grad naturligt inddraget i miljøarbejdet via det daglige arbejde og bliver her igennem bevidstgjort om, hvad man selv aktivt kan gøre for miljøbeskyttelsen. Som eksempel kan nævnes håndteringen af affald, brug af energi, indkøb af produkter og energiforbrugende maskineri mv. Side 20 af 35

21 2.4 Klager Der har i 2010 været behandlet 7 klager fra naboer, der har klaget over virksomhedens støjforhold, herunder transportstøj, maskinstøj og vibrationer samt lastning af skib. Virksomheden har et system til opsamling og registrering af eventuelle klager. Klagerne bliver modtaget, registreret og behandlet af miljø- og energichefen, som derudover også har ansvar for, at klagerne bliver besvaret. Der er opnået en god dialog med naboerne og der holdes møde på DanSteel A/S med naboerne, hvis behovet opstår. Foto 5, 2010: I området ved den gamle port ud mod Strandvejen er der i henhold til den nye miljøgodkendelse etableret 2 støjvolde til nedbringelse af støjgener for omkringboende. Støjvoldene beplantes med lave buske og der sprøjtesås med en græs-blomsterblanding. De vilde ukrudtsplanter får lov at blomstre på volden, da det giver en varieret biotop og bliver til levested for insekter og fugleliv. Side 21 af 35

22 3 Miljøforhold 3.1 Produktion, energi samt forbrug af råvarer Af nedenstående tabel 1 fremgår de væsentligste forbrug af råvarer samt produktionsmængderne i 2005 til 2010 samt væsentlige nøgletal. Ved valsning af plader i valseværket benyttes indkøbte slabs som råmateriale. Naturgas benyttes til opvarmning af slabs og til efterbehandling af pladerne i normaliseringsovne samt til forskellige opvarmningsformål. El anvendes til valserne og andet procesudstyr samt i mindre grad til opvarmning. Overfladevand fra Arresø bruges til køling samt descaling af pladerne under valsning. Forbrug, produktion og produktionsrest Enhed Slabs Forbrug af slabs *1 Ton Naturgas Totalforbrug hele DanSteel Nm Gas-forbrug pr. t valset plade Nm 3 /ton 68,0 66,2 69,1 78,2 78,1 Tung proces Nm Let proces Nm Varme Nm El Totalforbrug MWh El-forbrug pr. ton valset plade kwh/ton 75,3 79,8 78,0 116,8 91,8 Tung proces MWh Let proces MWh Vand Procesvand fra Arresø m Forbrug pr. ton valset plade m 3 /ton 1,3 1,2 2,1 3,6 2,0 Produk- Valsede plader *2 Ton tion Normaliserede plader Ton Normaliserede plader i pct. % 48,2% 49,5% 51,2% 57,8% 61,6% Sandblæst og primede plader Ton Sandblæst og primede plader % 38,0% 29,4% 27,2% 33,6% 27,5% Produk- Skrot Ton tionsrest Skrot pr. ton valset plade kg/ton 158,0 196,9 192,7 194,9 161,7 Glødeskal Ton Glødeskal pr. ton valset plade kg/ton 28,2 25,4 27,7 37,3 39,5 Udbytte pct. plader af slabs % 83,4 82,0 82,0 83,3 83,4 Tabel 1: Forbrug af råmaterialer samt produktionsmængder i 2005 til 2010 Bemærkninger til tabellen: 1) Slabsvægten er beregnet ud fra slabsdimensionerne (tykkelse x bredde x længde), da specielt bredden varierer på en slabs, er vægten ikke helt korrekt. 2) Pladevægten er beregnet ud fra pladedimensionerne (tykkelse x bredde x længde), den ønskede pladetykkelse (bestillingstykkelse) er altid af produktionstekniske årsager lidt mindre end den opnåede tykkelse og medfører afvigelser fra beregnet vægt. Side 22 af 35

23 Som det fremgår, har produktionen af valsede plader i årene været på niveau med tidligere efter en nedgang i Udnyttelsen af slabs samt forbrug af naturgas, el og vand pr. ton produceret plade har de 4 år været på omtrent samme niveau. Derimod er energiudnyttelsen mindre god i 2009, hvor den nedsatte produktion giver sig udtryk i højere forbrug og større nøgletal pr. ton stålplade. Energiarbejdet har dog givet gevinst, og nøgletallene er relativt gode, idet de ville have været endnu dårligere set ud fra det usædvanligt lave produktionsniveau. Tabel 2 herunder viser fordelingen når de færdige stålplader skal transporteres til kunden. I 2007 var der ingen jernbanetransport, men i 2008 blev der igen fundet en godsbanetransportør. De totalt transporterede tons svarer ikke helt til den oplyste årsproduktion, idet lageret øges eller mindskes afhængigt af efterspørgslen på de forskellige pladekvaliteter. Transport færdigvarer, tons Bil Bane Skib Tons i alt Bil - Pct. fordeling 26,6% 29,1% 26,7% 31,0% 31,0% Bane - Pct. fordeling 16,2% 0,0% 17,8% 5,2% 13,4% Skib - Pct. fordeling 57,2% 70,9% 55,5% 63,9% 55,6% Tabel 2. Transporterede mængder stål pr. lastbil, bane og skib i Side 23 af 35

24 Forbrug af øvrige stoffer kg kg kg kg kg Vandbehandlingskemikalier (NALCO) Olie (smøring, hydraulik) Fedt (smøring) Diesel Fyringsolie Benzin Maling (priming af plader) Opløsningsmidler Stålsand (slyngrensning af plader) LPG / Propan Nitrogen, argon og mison gasser Oxygen Acetylen Tabel 3. Forbrug af andre stoffer i produktionen. Flammehøvlen er renoveret i 2008 og kan afrense overfladen af slabs, hvilket øger forbruget af oxygen. Der ses også et jævnt voksende forbrug af acetylen til figurskæring af stålplader på Europas største skærebord, som DanSteel A/S indviede sidst i 2007 Side 24 af 35

25 CO2 Emission Tons CO2 indberettet til Energistyrelsen (CO2-kvoter) Kg CO2 pr. ton produceret stålplade Nøgletal fra total gasforbrug Tons normaliserede plader Kg CO2 pr. ton normaliseret plade Nøgletal i klimastrategien Tabel 4. CO2 emissionen i totale tons og i kg pr. tons stålplade. Nøgletallet er lavere ved høj produktion, da gassen udnyttes mere effektivt. Der blev opsat en ny normaliseringsovn i 2006 i forlængelse af den eksisterende for at opnå bedre kvalitet, derfor steg nøgletallet. I 2009 steg CO2 nøgletallet pga. den usædvanligt lave stålproduktion. Nøgletal Energiforbrug Indberettede til Energistyrelsen Gasforbrug pladeværk (Nm³ pr. ton) til færdigproducerede stålplader ,3 65,8 68,6 78,2 78,1 Elforbrug pladeværk (kwh pr. ton) til færdigproducerede stålplader 2 77,0 76,6 77,0 116,8 92,0 Gasforbrug slabsovn 1 (Nm³ pr. ton) til opvarmning af indlagte slabs 3 54,6 53,5 54,0 47,4 38,7 Gasforbrug slabsovn 2 (Nm³ pr. ton) til opvarmning af indlagte slabs 4 37,8 35,9 37,1 42,8 43,5 Tabel 5. Nøgletallet er energiforbruget i forbrugte kubikmetre naturgas (Nm³) pr. tons stålplade samt kilowatttimer. Side 25 af 35

26 3.2 Affald DanSteel A/S opsamler affaldet i fraktioner. Mængderne er produktionsmængder og svarer ikke i alle tilfælde til bortskaffede mængder, da der kan være et lager, som overføres fra år til år. Miljøcenteret OK Centralen er containercentral for affald, idet en hel bygning er indrettet i overensstemmelse med alle miljøregler til at modtage og opbevare diverse affald, herunder olie- og kemikalieaffald. Tabel 6.1 og 6.2 viser de indberettede mængder af produktionsaffald og øvrigt industriaffald, opstillet som reglerne foreskriver for PRTR registret dvs. i farligt og ikke-farligt affald, jf. EAK koderne i affaldsbekendtgørelsens bilag. En lille del af affaldet har været eksporteret pga. problemer med genanvendelse på modtageanlægget. Affaldstype Behandling Enhed Farligt Bortskaffelse tons/år Farligt Nyttiggørelse tons/år Ikke-Farligt Bortskaffelse tons/år Ikke-Farligt Nyttiggørelse tons/år Affald i alt til deponi 6,6% 5,1% 5,9% 6,2% 2,8% Affald i alt til nyttiggørelse, recycling evt. forbrænding 93,4% 94,9% 94,1% 93,8% 97,2% Tabel 6.1. Indberettede mængder af produktionsaffald o.a. industriaffald i perioden 2006 til Modtager Behandler Enhed Farligt affald til eksport: Maxit Leca, Norge Maxit Leca Rælingen, Årnæsvegen, NO-2008 Fjerdingby tons 31 Ikke farligt affald til eksport: NOAH A/S, Norge NOAH A/S Väte Vesfold, Langøya, Norge tons 66 Tabel 6.2. Indberettede mængder af produktionsaffald eksporteret til tredieland. Side 26 af 35

27 Generelt er der produceret de samme mængder af de forskellige affaldsfraktioner set i forhold til produktionen. Mængden af glødeskaller er stort set uændret. Den procentvise fordeling mellem genanvendt affald og affald til deponi er vanskelig at opgøre, idet både farligt affald og blandet affald til sortering efterfølgende opdeles i genbrugelige fraktioner og affald til bortskaffelse på deponi. Andelen af genbrugelige materialer er stigende set ud fra kolonnen med %-fordeling, da mere genanvendes. Direkte afledte affaldsprodukter fra pladevalsning er: Glødeskaller, iltet jern, dannet under opvarmning og valsning af slabs. Glødeskallerne sælges til genbrug i ferro-alloy-industrien, hvor Elkem i Norge i en årrække har aftaget de store mængder grønt affald. Glødeskallerne skal sorteres i en 25 mm tromlesold for diverse jernskrot før afsendelsen og bliver derfor betragtet som et affaldsprodukt. Slam opsamlet i kølevandssystemets reservoir (klaringsbassiner). Processpildevandet er kølevand der tilføres fra Arresøkanalen og som indeholder en del organisk materiale, der frafiltreres. Slammet bundfældes med små partikler af glødeskaller i kølevandssystemets reservoir efter tilsætning af et flokningsmiddel. Slammet blev af Frederiksværk Kommune fritaget for afleveringspligt og genbruges i produktion af lecaklinker hos især Saint-Gobain Weber. Brugt ildfast materiale. Den ildfaste stenforing i ovnene slides og udskiftes efter behov under sommerstoppet. Det ildfaste materiale består af aluminiumoxider og Chamotte og stenene kan knuses og genbruges som opfyld. Kun den rene Korund indeholder så meget aluminium (80%) at den direkte kan genbruges til fremstilling af nye ildfaste sten. Pladeskrot er afklip fra råpladerne og regnes som en råvare (homogent biprodukt) og er ikke registreret som affald. Pladeskrot udgør ca. 18 % af den stålråvare, som modtages som slabs. Skrot sælges til genbrug for stålfremstilling eller til mindre valseværker etc. og er dermed direkte råmateriale for andre stålprodukter. Fra flammehøvling, sandblæsning og priming kommer: Malingsrester (emballage og bøtter), som bortskaffes gennem Dansk Special Affald og køres til Kommunekemi A/S forbrændingsanlæg i Nyborg. Fraktionen regnes fra 2008 sammen med: Malingsslam, der opsamles i primeranlæggets vådfilter og som bortskaffes i 200 l stålcontainere gennem Dansk Special Affald. Filterstøv fra flammehøvling samt sandblæsning og rensning af procesluft, som opsamles i støvfilter og bortskaffedes indtil juli 2009 til Frederiksværk Kommunale losseplads, herefter til deponi hos AV Miljø i Avedøre. Forsøg med at genbruge det jernholdige filterstøv på et teglværk til indfarvning af forskellige teglsten er ikke Side 27 af 35

28 lykkedes. Men pt. forsøges støvet genanvendt ved opblanding med klaringsslam, idet indholdsstofferne generelt er de sammme, bortset fra vandindholdet. Da klaringsslammet er for vådt til Leca kan det konditioneres med filterstøvet, så der opnås en brugbar stabelbar konsistens. Vellykkede blandingsforsøg er gennemført. Støv fra slyngrensningsanlægget kan dog også afsættes til jernhandlere pga. det høje jernindhold (ca. 75%). Ca. det halve af omkostningerne spares ved at blande filterstøv og klaringsslam sammenlignet med deponering, men det forudsætter at DanSteel A/S kan levere et rent blandingsprodukt til Saint-Gobain Weber, helt uden jernstykker eller andet affald iblandet. Øvrigt industriaffald, herunder olie/vandblandinger: Olie/vand kommer fra tømning af olieudskillere og oliefang. Der er i Det Danske Stålvalseværk A/S' tid etableret et antal oliefang til opsamling af olie fra områdets tidligere olietankanlæg. Oliefang og olieudskillere efterses og skimmes for olie 1 til 2 gange pr. måned, som aftalt med tilsynsmyndigheden. Olie/vand bortskaffes gennem J.P. Kloakservice til Dansk Olie Genbrug, som også henter spildolie fra autoværkstedet og sender olieaffaldet til oparbejdning i Tyskland. I tilfælde af et olieuheld eller en olielækage i produktionsanlægget vil oliespildet blive opsuget med det samme og bortskaffet til SMOKA I/S på Prøvestenen. Der forekommer enkelte gange om året mindre udslip af olie fra produktionen pga. utætheder eller sprængte pakninger eller hydrauliksystemer. Olietilførsel til havnen forhindres ved de jernskot der er opstillet ud for flere af udløbene. Herved kan opsugning af olien sikres med absorberingsmaterialer samt slamsuger. Miljøcentret (OK Centralen) på DanSteel A/S modtager genrugsmaterialerne pap, papir, glas, plast, rent træ, beton, tegl o.a. byggeaffald, samt div. metaller og elektronikskrot der opsamles i containere. Her modtages og opbevares også div. farligt affald fra produktionen, fx malerslam fra primerkabinen, opløsningsmidler, malerbøtter, oliefiltre og-slanger. Alt affald køres til miljøgodkendt oparbejdningsanlæg. Overskudsjord: Jord fra div. anlægsarbejder og udgravninger ved ledningsbrud mv. forekommer, især i de sidste par år i stor mængde. Store projekter er gennemført eller under udførelse og jorden klassificeres efter forureningsgrad. Klasse 4 jord må genfyldes omkring støbte fundamenter og kl. 2 og 3 jord kan normalt bruges til opbygning af støjvolde. Klasse 0 og 1 jord kan håndteres frit, men forekommer kun få steder på DanSteel A/S, der ikke er kortlagt forureningsmæssigt men registreret som forurenet grund på vidensniveau 1. Affaldshåndtering og bortskaffelse skal hvert år indberettes til Halsnæs Kommune. Side 28 af 35

29 3.3 Udledninger til vand Af nedenstående tabel fremgår udledning af vand, metaller, suspenderet stof, olie og COD for 2005 til Herudover fremgår vilkår med hensyn til udledning af tungmetaller mv. pr. år samt den tilførte mængde af tungmetaller mv. baseret på en analyse af Arresøvand foretaget i Procesvandet, som er kølevandet fra produktionen, bundfældes i bassin Klara og udledes til Roskilde Fjord via afløb E1. Data er baseret på flowproportionale prøver, som udtages og analyseres en gang månedligt. Det skal bemærkes, at der i mange analyser ikke er konstateret indhold af tungmetallerne bly, krom og cadmium, hvorfor der i beregningen af den samlede udledning er anvendt den analytiske grænseværdi, dvs. detektionsgrænsen. Den reelle udledning af disse stoffer er således mindre end den, som fremgår af tabellen. Som det fremgår af tabel 6 overholdes alle grænseværdierne i I forhold til udledning pr. ton valset plade, se histogram 2, er der fra 2006 til 2009 et fald i udledningen af alle metaller, som steg igen i 2010, hvilket tilskrives det svingende produktionsniveau. Stof Enhed Udledning til kloak Udledning til recipient Vilkår 2) max kg/år Chrom (Cr) kg/år 1,7 1,1 0,5 0,4 0,7 2,7 Kobber (Cu) kg/år 4,0 4,0 6,6 1,9 3,7 5,0 Nikkel (Ni) kg/år 6,2 5,6 4,4 2,5 3,5 36 Bly (Pb) kg/år 1,0 0,6 0,6 0,3 0,2 25 Zink (Zn) kg/år 19 10,2 8,7 6,6 6,7 363 Cadmium (Cd) kg/år 0,020 0,018 0,030 0,010 0, Kemisk iltforbrug COD kg/år Total organisk kulstof (TOC) kg/år Suspenderet stof (SS) kg/år Mineralolie 1) kg/år Tabel 7: Udledning af tungmetaller mv. til afløb E1 og vilkår for DanSteel A/S. Udlederkravene er overholdt i For yderligere detaljer, se link: BILAG 2. 1) Fejl i olieværdierne der er målt i tilløbet til olieudskilleren før ) Vilkår (acceptniveau) for spildevandsudledningen i miljøgodkendelsen. Side 29 af 35

30 Miljøcenter Roskilde har med henvisning til miljøgodkendelsen bedt om en etableringsplan for anlæg af nye olieudskillere på virksomheden, der løber frem til Etableringen af olieudskillere har ikke kunnet forløbe som planlagt i 2009 og 2010 pga. den finansielle krise. Separering af kloaksystemet i regnvand og spildevand har dog været gennemført i planlagt omfang, således at udledning af olieprodukter til havnen begrænses mere på sigt. Se foto 6. Detaljerede oplysninger vedr. analyser af spildevandsudledningerne i 2010 tilsendes og kontrolleres af Miljøcenter Roskilde. Foto 6. Tagvandet og overfladevandet i et stort område ved tykpladecentret separeres i et nyt dobbelt kloaksystem. Side 30 af 35

31 Procesvand fra Arresø Målere og afløb i 2010 DanSteel A/S Måler 3 Tilløb søvand Pumpestation Hermann S211 Accelator S212 Måler 4 S247 Damp Damp Sandfilter Renseanlæg Skylle- Vand 1 Duferco Steel Vorskla Steel Måler 1 S214 Damp S248 Måler 2 S218 DanSteel Afløb X1+X2 DanSteel Arresøvand forbrug DanSteel: m³ Duferco: m³ Vorskla: - m³ Total: m³ Skyllevand 2 Descaling m.m. Klaringsbassin PLD Klara Afløb D S213 Afløb E1 Kølevand: m³ Messer 1+2 Skæregrav Brandsikring ved figurskæringsanlæg Flammehøvlskompressor S151 Signaturer procesvand sva Sandfilter Vandmåler S nr. Afløb til havnen S128 Måler 7 Måler 6 S215 Kompressor St. pladeværk Kølevand: m³ Afløb H Kølevand: m³ Afløb J Figur 3. Her vises flowet skematisk af Arresøvand fra pumpestation Hermann, der bruges som kølevand af de 3 stålvirksomheder, hvor vandet genbruges og cirkulerer i et stort system. Produktionen på Duferco Danish Steel A/S er normaliseret og Vorskla Steel Denmark A/S var i 2010 under konkursbehandling. Forbruget af kommunalt vand, dvs. vandværksvand er hos DanSteel A/S målt til m 3 i Vandet bruges hovedsageligt til badeformål og spædevand i kedler. Side 31 af 35

32 3.4 Luft DanSteel A/S har 19 væsentlige punktafkast fra henholdsvis de 5 ovne, portalskæremaskinen, flammeskæring, flammehøvl, figurskæreanlæg og sandblæsningsanlæg samt 7 tagafkast fra halventilation i valsehallerne. Der foretages måling på afkastene i henhold til virksomhedens egenkontrolprogram med det formål at dokumentere emissionen. Alle afkast har fået foretaget målinger i enten 2008 eller Der har i 2010 ikke været foretaget emissionsmålinger. Af tabel 8 fremgår de målte koncentrationer sammenholdt med vilkår i miljøgodkendelsen. Afkast Slabsovn Slabsovn *** Normaliseringsovn Normaliseringsovn Portalskæremaskine S&P anlæg Flammehøvl Figurskæreanlæg, afkast Flammeskærere Normaliseringsovn Flammeskæring Flammeskæring Haludluftninger valsehal V Støv mg/nm 3 NOx * mg/nm 3 Vilkår Målt Vilkår Målt 2008/ 2008/ Cd mg/nm 3 Cd g /h Ni mg/nm 3 Vilkår Målt Vilkår Vilkår Målt 2008/ 2008/ Ni g/h Vilkår 20 0, ,07 <0, ,5 0,25 <0,002 1,7 20 2, ,13 <0,0002 4,7 0,25 0,003 9,0 20 0,22* * 0,07 <0, ,1 0,25 <0,004* 3,4 * * ** * 10 0, ,04 <0, ,9 0,25 <0,002 5,5 2 1, ,01 <0, ,3 0,08 0,0033 2,0 5 0, ,01 <0, ,3 0,11 <0,004 3,1 5 0, ,002 <0, ,1 0,02 <0,001 1,3 5 0, ,002 <0, ,08 0,02 <0,002 0,8 5 0,61* - - 0,003 <0, ,2 0,03 0,0029* 1,7 * ** * 10 ** 400 ** 0,07 ** 0,7 0,7 ** 7 5 ** - - 0,014 ** 0,35 0,14 ** 3,5 5 ** - - 0,008 ** 0,20 0,08 ** 2,0 5,0 0, ,005 <0, ,3 0,05 <0,001-2,8 1,6 - <0,002 <0,00007 Tabel 8: Målte emissioner af partikler, tungmetaller og NOx i 2008 og 2009 sammenholdt med vilkår i miljøgodkendelserne Side 32 af 35

33 Bemærkninger til tabellen: *) Koncentrationskravet gælder for NOx regnet som NO2 i den ufortyndede luftstrøm fra anlægget, dvs. i røggas med 3 % O2 indhold. Anden referencetilstand kan kun anvendes, hvis der er dokumenteret behov for fortynding af tekniske hensyn til anlæggets drift. Fortynding til regulering af røggassens temperatur indgår ikke blandt disse hensyn. **) Målinger gennemføres efter ibrugtagning (evt. ændret placering) ***) Der er gennemført en PAH måling og VOC måling i 2009 på slabsovn (PAH < 0,0002 ng/nm 3 TE), (VOC <0,5 mg/nm 3 ). Målingerne foretages under normale driftsforhold. Der foretages måling af luftmængde og partikler samt yderligere for ilt og NOx på ovnafkast. Som det fremgår af tabellen overholder målingerne samtlige vilkår bortset fra NOx for Normaliseringsovn De fleste målinger ligger langt under emissionsgrænserne og for cadmium og nikkel er hovedparten anført ved detektionsgrænserne, idet de parametre ikke blev påvist ved målingen. Overskridelsen af NOx grænseværdien er på ca. 50%. Årsagen til dette vurderes at kunne være et usædvanligt sammentræf af mange plader, som af produktionstekniske årsager er bakket ud af ovnen. Da gas- og lufttilførslen ikke samtidig kan nedjusteres under denne manøvre, medfører bakning af pladerne forhøjet temperatur i ovnen og hermed øget NOx-dannelse. I 2008 forekom der ligeledes en overskridelse og DanSteel A/S har derfor i 2010 iværksat en undersøgelse af de forskellige ovnparametre for at finde årsagen og en forklaring på de høje NOx værdier, herunder sammenhængen med ovntryk, temperatur, ilt. I henhold til vilkår blev der i 2008 foretaget PAH måling på afkastet fra slabsovn 2, da dette afkast er tilkoblet S&P anlægget, hvor der sandblæses og primes. Driftsforholdene viste sig efterfølgende ikke at være i orden, og ny måling blev derfor gennemført i Resultatet viser at indholdet af PAH i afkastluften ligger under detektionsgrænsen (0,0002 mg/nm TE). I henhold til miljøgodkendelsens vilkår må emissionen af PAH i afkastet fra slabsovn 2 ikke overstige 0,005 mg benz(a)pyrenækvivalenter/nm3, såfremt virksomhedens emission af PAH overskrider massestrømsgrænsen på 25 mg benz(a)pyrenækvivalenter/h. Dette bekræfter virksomhedens vurdering af, at der ikke forekommer PAH-emissioner fra slabsovnene. I forbindelse med PAH bestemmelserne er der udført målinger for VOC i afkastet fra slabsovnen. På baggrund af den anvendte mængde primer under emissionsmålingerne, er der opstillet en massebalance for VOC. Beregningerne viser at 99,9% af VOC erne afbrændes i anlægget. Der forekommer ikke lugtemission fra virksomheden. Side 33 af 35