Om at vælge til, vælge fra - og om at pjække. LÆRERVEJLEDNING
|
|
- Ejvind Kjærgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Om at vælge til, vælge fra - og om at pjække. LÆRERVEJLEDNING
2 Indholdsfortegnelse Introduktion til undervisningsmaterialet... 3 Målgruppen... 3 Forløb og planlægning... 3 Didaktikken i materialet... 4 Om kampagnen Det er bedst, når alle er her... 5 Førlæsning... 6 Lidt om tradition og modernitet... 6 Fællesskab og individualitet... 8 Vejledning til afsnit og opgaver Der var engang Dagbogsnotat om Ejvind Dagbogsnotat om Amalie Interview med to unge på produktionsskolen Sådan er de unge i dag At være tilstede og deltage Ansvar for fællesskabet Pjæk på jobbet Lidt at tænke over Hvad så nu? Litteraturliste
3 Introduktion til undervisningsmaterialet Dette materiale er udarbejdet til brug i udskolingen i forbindelse med Ministeriet for Børn og Undervisnings kampagne Det er bedst, når alle er her, der stiller skarpt på elevfravær i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Fravær kommer til udtryk på mange forskellige måder og er en problemtik, som de fleste lærere kender til. Fravær kan komme til udtryk ved skriftlige forsømmelser, udeblivelse og svigtende fremmøde til undervisning eller skoleaktiviteter og mentalt fravær. Det er vigtigt at sætte fokus på emnet, fordi Elevmaterialet består af Artikler om fravær og videoer og cases med unge, der selv på den ene eller anden måde er berørte af pjæk. Uddrag fra interviews med unge og dagbogsnotater fra unge om det svære ved at vælge en uddannelse og holde fast i beslutningen. Tilstedeværelse er en forudsætning for at dygtiggøre sig og få en uddannelse. Deltagelse og engagement er vigtig for den enkelte og for fællesskabet. Gode faglige og sociale kompetencer er vigtige, for at den enkelte kan skabe sig det liv, hun eller han ønsker, og for at Danmark kan klare sig i den globale konkurrence. Undervisningsmaterialet er udarbejdet mhp. at få eleverne til at forholde sig til fravær og de kendetegn ved ungdomskulturen i dag, som i et vist omfang retfærdiggør fravær. Undervisningsmaterialet her er vinklet, så eleverne får indblik i den ungdomskultur, de er en del af, så de kan forstå og forholde sig til de normer og værdier, der for nogle gør fravær acceptabelt. Mere konkret kan der opstilles følgende læringsmål: Viden om ungdomskultur. Facts om fravær. Lærervejledningen består af Førlæsning: Teori om modernitet, individualitet og ungdomskultur. Vejledning til de enkelte opgaver i elevmaterialet. Eleverne får viden om vigtige kendetegn ved ungdomskulturen i dag af betydning for deltagelse i og ansvar for egen læring. Hvad er det for værdier og normer, der er på spil, og hvilke konsekvenser har de for den måde, unge lever deres liv på? Eleverne bliver mere bevidste om klassens sociale miljø og dets betydning for elevers trivsel. Eleverne får indsigt i fraværsproblematikken og konsekvenser af fravær for den enkelte og for samfundet. Målgruppen Primært elever i udskolingen. Materialet egner sig til historie, samfundsfag, dansk og som diskussionsoplæg til klassens time og kan tilpasses alt efter elevernes faglige niveau. Forløb og planlægning Materialet kan bruges som et samlet sæt, hvor eleverne gennemgår et forløb på ca. 2 uger. Det er også muligt at bruge fagtekster, videoer, artikler og opgaver separat i en dobbeltlektion eller som en del af klassens time. Det er tænkt således, at den enkelte lærer må vurdere klassens niveau og dermed bedømme, hvilke tekster der er brugbare og hensigtsmæssige. 3
4 Didaktikken i materialet Hvorfor: Fravær er en helt central problemstilling, som de fleste uddannelsesinstitutioner på den ene eller anden måde er berørte af. Kampagnen Det er bedst, når alle er her har til formål at påvirke elevernes adfærd og skabe mindre fravær og mere nærvær. Undervisningsmaterialet giver lærere og elever indblik i de problemstillinger, der knytter sig til fravær, og som er tæt forbundet med ungdomskulturen i Danmark. Fravær har indflydelse på elevers trivsel, deres faglige udbytte, og faktisk kan fravær også have konsekvenser for en hel klasses faglige niveau samt sociale samspil. Med viden om den ungdomskultur, eleverne er en del af, og med viden om fraværsproblematikken får eleverne muligheder for at handle og ændre adfærd til mindre fravær og mere nærvær. Hvad: Eleverne har mulighed for at læse artikler om unge, der har haft problemer omkring fravær tæt inde på kroppen. Der er videoer med unge og uddrag af interviews med unge, der forholder sig til de mange valg, og det at være vedholdende og brænde for noget. Endelig kan eleverne arbejde med relevante fagtekster om ungdomskultur. Her vil nogle af de problematikker, der er knyttet til fravær, såsom unges vanskeligheder ved at holde fast i et valg eller ikke give efter for kedsomhed, blive sat i forhold til hinanden, og det vil åbne for en bredere forståelse af ungdomslivet og fraværsproblematikken. Hvordan: Der arbejdes med fagtekster om ungdomskultur både i grupper og individuelt. Det er op til den enkelte lærer at vurdere, hvilken arbejdsmåde der er bedst passende for den enkelte klasse/elev. Vi vil dog foreslå, at der bliver frit rum til diskussioner og meningsuddelinger, hvor facitlisten er gemt væk. Meningen med materialet er ikke at være formanende eller belærende, men derimod at være øjenåbnende. Rent praktisk kan man med eleverne arbejde sig hen imod nogle løsningsforslag på fraværsproblematikken, hvor de skal argumentere for deres valg af løsninger, eventuelt med udgangspunkt i ungdomskulturens normer og værdier. Her kan læreren få en vigtig rolle som vejleder og motivator. Generelt er opgavesættet bygget op med et procesorienteret (frem for løsnings-/målorienteret) fokus. Dvs. at der ingen facitliste er, men at løbende erkendelse og indsigt bliver målet i sig selv. Rent faglig tager denne tanke udgangspunk i optimal undervisningsdifferentiering, som tilgodeser den enkelte elevs forudsætninger for læring og erkendelse. 4
5 Om kampagnen Det er bedst, når alle er her Fra den 22. november 2011 og frem til uge 6 i 2012 gennemfører Ministeriet for Børn og Undervisning kampagnen Det er bedst, når alle er her. Kampagnen skal skabe opmærksomhed omkring fravær på skoler og uddannelsesinstitutioner. I forbindelse med kampagnen gennemføres en lang række tiltag, der skal få elever, studerende, forældre, lærere og øvrige fagfolk til at diskutere fravær og tilstedeværelse. På kampagnesitet kan du finde: - Musikvideoen fra kampagnen og en masse sjove, interaktive muligheder, fx: Lav din/jeres egen musikvideo, bestil wake-up call til en ven. - Inspirations- og dialogværktøjer om fravær til elever, forældre og fagfolk (ledere, undervisere og vejledere). - Undervisningsmateriale til grundskolen og ungdomsuddannelserne. - Artikler og gode eksempler på, hvordan forskellige skoler har grebet elevfravær an. - Elevhistorier interviews og videoer med unge. - Kronikkonkurrence i samarbejde med Jyllands-Posten. - Viden om fravær. 5
6 Førlæsning Vi anbefaler, at følgende teori læses af læreren forud for arbejdet med fravær. Lidt om tradition og modernitet For bare to-tre generationer siden betød traditioner noget helt andet, end de gør for mange unge i dag. Traditioner var med til at vise vejen for de enkelte mennesker, og langt de fleste havde en klar idé om, hvordan deres liv ville forme sig. Ægteskab var en naturlig del af at gå fra barn til voksen, og der blev ikke stillet spørgsmålstegn ved det. Arbejdstitlen fulgte praktisk talt med dåbsattesten, så var du søn af en landmand, så blev du også selv landmand. I dag er hverken ægteskab eller karrierevej noget, der falder helt så let. Da der er mange, der vælger ægteskabet fra eller skifter partner flere gange i livet tvinges vi til at forholde os til, om det nu også er det helt rigtige det bliver et refleksivt valg. Det samme gælder karrierevejen. Det er ikke længere muligt at gemme sig bag en på forhånd defineret livsbane, som det var for landmandssønnen. Der er mange muligheder, der skal overvejes, og det kan være svært at træffe det helt rigtige valg. Anthony Giddens er sociolog, og han mener, at noget af det, der kendetegner vores samfund i dag, er, at det er meget dynamisk og hele tiden i forandring. Han kalder samfundet i dag for Moderniteten. I moderniteten må mennesket være refleksivt og kunne forholde sig til de mange valgmuligheder og til den enorme mængde af information og viden, der er tilgængelig. Et af de særlige kendetegn ved samfundet i dag er, at det ikke længere er nødvendigt, at to mennesker er på det samme sted på samme tid for at kunne kommunikere med hinanden. Store geografiske afstande er pga. nye transportmuligheder, den elektroniske udvikling og nye kommunikationsmuligheder ikke længere nogen væsentlig barriere. De fleste danskere har i dag siddet i et fly, et tog eller en bil og er blevet transporteret over længere afstande, og der er efterhånden langt i mellem personer, der ikke har internetadgang eller adgang til en computer. Det vil altså sige, at endnu flere muligheder har åbnet sig, samtidig med at information og viden er blevet lettere tilgængelig. Det er muligt at tage et år på High School i USA, rejse til Paris i weekenden eller følge de seneste studier i orangutangers overlevelsesmuligheder på Borneo. Men, siger Giddens, refleksiviteten betyder ikke, at de valg, vi foretager, nødvendigvis er bedre eller mere kontrollerede. De mange valgmuligheder og den viden og information, som mennesker hele tiden står overfor, indebærer en grundlæggende usikkerhed på, hvorvidt den viden vi præsenteres for, er sand. Vi er vant til, at ny forskning hele tiden reviderer den sandhed, vi troede, vi kendte. I Danmark har man eksempelvis altid taget afstand fra at presse børn til deres yderste ift. at præstere sportsligt og fagligt, og fokus har snarere været på fri leg, hvad har du lyst til? og rummelig pædagogik. Senest er denne tilgang blevet anfægtet af de såkaldte Tiger-moms fra Kina, som netop forlanger, at deres børn præsterer deres ypperste og ikke spilder tid på ligegyldige ting, så som computerspil, Facebook eller besøg hos venner. Ingen af de to opfattelser om børneopdragelse kan siges at være sandheden. Det samme gælder inden for sundhed, kost og motion, hvor ny viden hele tiden flytter på sandheden. På den måde stilles der hele tiden spørgsmål til eksisterende viden, når ny viden præsenteres. Det betyder også, at det er svært at få vished for, at man har truffet den rette beslutning for hvad nu hvis tingene ændrer sig? 6
7 I traditionernes tid kunne et ungt menneske næsten se hele sit liv foran sig på en snor det var klart, hvilket geografisk område man skulle bo i, at man skulle giftes, og hvilken karrierevej man ville få. I dag er det selvsagt noget vanskeligere at se sit liv på en snor. De valg, vi foretager, er afgørende for, hvordan vores livsbane kommer til at se ud, og hvor det tidligere var traditioner, der afgjorde livsbanen, så er det i dag helt op til den enkelte at træffe selvstændige og reflekterede valg. I det ligger også, at vi kan vælge om og vælge en ny bane. 7
8 Fællesskab og individualitet Individualisering og fællesskab er i princippet meget modsætningsfyldt. Alligevel er unge mennesker i dag afhængige af både at kunne være individualister og samtidig indgå i et fællesskab. Det lyder forvirrende, og i virkeligheden er det også lidt komplekst. Individualisering handler om, at de valg, den enkelte træffer, er med til at definere, hvem man er som person. Det gælder valg af uddannelse, arbejde, tøjstil, politiske holdninger osv. Det er en form for aktiv stillingtagen til de mange muligheder, hvor det i sidste ende kræves, at den enkelte træffer et selvstændigt valg. Individualiseringen kan også ses gennem de spørgsmål, som bliver stillet til unge mennesker i forbindelse med deres uddannelsesvalg: Hvad interesserer dig? Hvad er dine ønsker for fremtiden? Hvorfor vælger du den retning, fremfor noget andet? Det vil sige spørgsmål, som betoner vigtigheden i at træffe en beslutning, som opfylder ens egne individuelle behov og interesser, og som samtidig kræver argumentation for, hvorfor det er det rigtige valg. Thomas Ziehe er professor i pædagogik og ungdomsforsker og mener, at ungdommen i dag har et stort behov for at bekræfte sig selv gennem andre og synliggøre sig. Unge har behov for, at andre anerkender deres valg og levemåde. De har behov for nærhed og intimitet fra et fællesskab. Grunden til at nærheden og intimiteten i fællesskabet er vigtig for den unge, er blandt andet, at når der træffes valg, så står den unge meget alene med ansvaret for valget. Det er individuelle beslutninger, der træffes, og dermed har den enkelte også selv ansvar for, at det er det rigtige valg. En bekræftelse og anerkendelse fra et fællesskab om ens egen tilstrækkelighed er derfor vigtig. Unge i dag, siger Ziehe, er også derfor meget optagede af, hvordan andre ser dem og optagede af, at de har en synlig identitet i de grupper, de indgår i. Denne optagethed af sig selv og behovet for bekræftelse betyder også en øget selvreference. Dvs. at de unge stiller spørgsmål til omverdenen, som omhandler Hvad har det med mig at gøre?. Den unge vil tage stilling til, hvordan det at indgå i et givent fællesskab kan give mening for ham/hende selv. De fællesskaber, som mange unge drages af, og som bidrager til at bekræfte den enkelte, er således de mere nære fællesskaber, som også kræver, at de unge plejer dem og selv er medproducenter af dem. Dvs. at de unge føler, at de også bidrager med noget værdigfuldt til fællesskabet, samtidig med at de får noget igen. Hvis du som lærer ønsker en dybere indsigt i teorierne bag ungdomskultur og viden om fravær, kan vi anbefale, at du dykker ned i nogle af de bøger og artikler, der er henvist til i litteraturlisten. 8
9 Vejledning til afsnit og opgaver Forud for arbejdet med ungdomskultur og fravær kan det være en idé at lave en brainstorm med eleverne om emnerne. Skriv (uden at forklare noget) ordet Fravær på tavlen. Noter hvad eleverne tænker på, når de hører ordet. Forslag til spørgsmål: - Hvorfor er der elever, der pjækker? Tal herefter om, hvilke årsager der kan være til fravær samt de konsekvenser, det kan have. Skriv nu ordet Ungdomsliv på tavlen. Noter på tavlen hvad eleverne tænker, når de hører ordet. Noter desuden alle svarene ned på et papir til senere brug. Forslag til spørgsmål: - Hvad er særligt vigtigt for unge mennesker i dag? - Hvordan hænger ungdomskultur sammen med fravær? 9
10 1. Der var engang - Om traditioner og valgmuligheder Eleverne læser enten hjemme eller i klassen det indledende afsnit om traditioner. Tal om: - Hvilke traditioner er der her på skolen? - Har I særlige traditioner derhjemme? - Er der tradition for, at I tager en bestemt uddannelsesvej (efterskole, gymnasium, handelsskole, eller læreplads)? - Hvis traditioner ikke længere er styrende for, hvordan mennesker træffer valg, hvad er så styrende? Dagbogsnotat om Ejvind Eleverne læser og arbejder med spørgsmålene enkeltvist, parvist eller i grupper. Gennemgå spørgsmålene med eleverne. Forslag til uddybende spørgsmål: - Kunne I forestille jer at blive det, jeres forældre er? - Ville det være lettere sådan, eller sværere? Dagbogsnotat om Amalie Eleverne læser og arbejder med spørgsmålene enkeltvist, parvist eller i grupper. Gennemgå spørgsmålene med eleverne. Forslag til uddybende spørgsmål: - Ved I, hvad I vil efter folkeskolen? Eller efter I har færdiggjort jeres ungdomsuddannelse? - Har I været i tvivl? Interview med to unge på produktionsskolen Eleverne læser og arbejder med spørgsmålene enkeltvist, parvist eller i grupper. Gennemgå spørgsmålene med eleverne. Forslag til uddybende spørgsmål: - Føler I, at der er andre end jer selv, der har en mening om, hvad I burde gøre med jeres liv? - Hvornår ved man, at man har valgt det rigtige? - Skal man brænde for det for at kunne gennemføre en uddannelse fx som sygeplejerske? - Er det ok at pjække, hvis man finder ud af, at den uddannelse, man har valgt, alligevel ikke var det rigtige? 10
11 2. Sådan er de unge i dag - Eller hvad? Eleverne læser hjemme eller i klassen afsnittet om ungdomskultur. Afsnittet om ungdomskultur indeholder uddrag af nogle af de tendenser, som i øjeblikket ses i ungdomskulturen zapperkultur, curlingbørn, hipsterkultur og subkulturen Goth. Tal med eleverne om, hvad der er på spil i dag, når man er ung: - Hvordan vil I karakterisere en typisk ung, hvis I skal sætte nogle tillægsord på? - Hvordan tror I samfundet vil karakterisere en typisk ung? - Er det muligt på baggrund af afsnittet om ungdomskultur at pege på nogle nye grunde til, hvorfor elever pjækker eller er mentalt fraværende? Eksempel: Unge har måske tendens til hurtigere at zappe væk, hvis de møder modstand. Unge vælger noget andet til uden for skolen, som er mere interessant, og hvor restriktioner og forventninger til korrekt opførsel ikke eksisterer. De unge har muligvis for mange valg. At være tilstede og deltage Tal om begreberne mentalt nærværende og mentalt fraværende. Efter I på klassen har læst uddraget fra chatten mellem de to piger og har arbejdet med spørgsmålene i elevmaterielet, kan du tale med klassen om følgende: - Er det okay, at man engang imellem er mentalt fraværende? - Er det noget, alle engang imellem er? - Hvorfor er der elever, der ikke er mentalt nærværende? - Hvad kan man gøre for at blive mere mentalt nærværende? 11
12 3. Ansvar for fællesskabet - eller kun for mig selv? Tal med eleverne om, hvad fællesskab betyder, og hvad det betyder for den enkelte at indgå i et fællesskab. Forslag til spørgsmål: - Hvornår har man et godt fællesskab? Hvad kendetegner det? - Hvad betyder det for dig at indgå i et fællesskab? - Hvad kan ødelægge et fællesskab? Eleverne læser hjemme eller i klassen afsnittet om fællesskab og case 1 og 2 og arbejder evt. i grupper med spørgsmålene i elevmaterialet. Case 3 som indeholder en video kan I evt. se sammen på klassen. Videoen finder du på dette link: Video link til CASE 3: Stil efterfølgende eleverne følgende spørgsmål og giv dem tid til at notere deres svar i et kladdehæfte: - Hvad vælger man fra, når man pjækker? - Hvad vælger man til? Svarerne diskuteres herefter i klassen, og de negative og positive konsekvenser, som pjæk kan have, både for den, der pjækker og for resten af klassen, vurderes. Herefter diskuteres følgende spørgsmål i klassen: - Hvilken betydning har det sociale miljø i klassen for, at nogen pjækker? - Hvad betyder det for unge, at de selv skal være medproducenter i et fællesskab? - Har I som elever et ansvar for hinanden? Hvad består dette ansvar i givet fald i, eller hvordan kan I vise det for hinanden? Pjæk på jobbet Eleverne læser artiklerne om pjæk på jobbet hjemme eller på klassen. Diskuter spørgsmålene i elevmaterialet med eleverne. Forslag til uddybende spørgsmål: - Er der forskel på at pjække fra skolen og pjække fra et job? - Kender du nogen voksne, der pjækker fra deres job? Lidt at tænke over Læs den lille historie om Hans og Carl på klassen. Diskuter spørgsmålene i elevmaterialet på klassen eller som gruppearbejde. 12
13 4. Hvad så nu? - hvordan undgår vi pjæk? Efter eleverne har gennemgået teksterne i elevmaterialet og arbejdet med spørgsmålene, skal der nu tænkes i løsninger. Bed eleverne læse artiklen Skal pjæk på eksamensbeviset? og lad dem tænke over spørgsmålene i elevmaterialet. Stil dem herefter en opgave, hvor de skal lege politikere og udarbejde lovforslag mod pjækning. Dette skal tænkes i sjov, men samtidig være inspiration til det følgende arbejde. Del eleverne op i grupper af tre personer. Giv dem et spørgsmål, som de skal arbejde koncentreret med. Der er ingen rigtige eller forkerte løsninger, og eleverne må gerne tænke helt ud af boksen. - Hvad skal der til for at skabe mindre fravær og mere nærvær på jeres skole? - Hvad kan skolen gøre, hvad kan lærerne gøre, hvad kan klassen gøre, og hvad kan du gøre? Bed grupperne om at fremlægge deres løsningsforslag i klassen. Tilhørerne/klassekammeraterne deles op i to hold. Det ene hold har ansvaret for at stille alle de kritiske spørgsmål. Dvs. spørgsmål, der udfordrer elevernes løsningsforslag. Eksempelvis: Hvordan har I tænkt jer at få lærerne med på den idé? Hvordan vil I sikre, at jeres løsningsforslag ikke går ud over undervisningskvaliteten? Eller nogle helt andre udfordrende spørgsmål. Det andet hold har ansvaret for at tænke med. Dvs. at der bygges videres på løsningen med flere input, der kan understøtte, at initiativet kan lykkes. Det kan eksempelvis gøres ved at starte en sætning med Ja, og det kan også lade sig gøre, hvis man får forældre med på Afslutningsvist laver I i klassen i fællesskab en samlet løsning, hvor I plukker de mest brugbare elementer fra alle løsningsforslagene. Eleverne kan også skrive en opgave om fravær, hvor de forholder sig til problematikken omkring fravær og selv giver deres bud på, hvad den bedste løsning er. Dette kan udforme sig i forskellige genrer som essays, fiktive tekster eller lignende. I må meget gerne sende jeres løsningsforslag til os i kampagnesekretariatet, hvis vi må lægge dem ind på websitet for fraværskampagnen! Send jeres ideer til kontakt@godtdukom.dk Husk at eleverne også kan deltage i kronikkonkurrencen om fravær og vinde en Ipad2. Konkurrencen udskrives i samarbejde med Jyllands-Posten. Læs mere på 13
14 5. Litteraturliste Dabelsteen, Boas Christine (11. januar 2011). Vi lever i en gotisk lomme. Kronik i Politikken. Enevoldsen og Madsen (2007), Interviewuddrag fra specialet Når uddannelse er vejen, sandheden og livet. Statskundskab, Aarhus Universitet. Giddens, Anthony (2003): Modernitetens konsekvenser. Hans Reitzels Forlag. København Illeris, Knud m.fl. (2002). Ungdom, identitet og uddannelse. Roskilde Universitetsforlag. Roskilde. Stabilitet fremmer karrieren (2011): Madsen, Henrik Friis (2008). Ungdomskultur. Forlaget Systime: Sørensen, Anne Scott (2002): Udfordring, risici og nye pinligheder Et tids og generationsportræt. Arbejdspapir 24. Center for Kulturstudier. Syddansk Universitet. Thøgersen, Stig Haaning (4. august 2010). Hvad så nu? Sådan undgår vi pjæk. Ekstrabladet. Ungdomskultur på Facebook Nye sociale muligheder for organisationer, foreninger og institutioner : Ziehe, Thomas (1998): God anderledeshed. Tidsskrift for Børne- og Ungdomskultur nr. 39:
GIV EN TIME TIL AT NEDBRINGE FRAVÆRET
GIV EN TIME TIL AT NEDBRINGE FRAVÆRET Vi har samlet en række cases, artikler og indslag, som kan benyttes samlet og enkeltvis. Materialet kan både bruges forebyggende ift. at skabe en god dialog med de
Læs mereOm at vælge til, vælge fra - og om at pjække. Undervisningsmateriale til elever i udskolingen
Om at vælge til, vælge fra - og om at pjække Undervisningsmateriale til elever i udskolingen Indhold Forord... 3 Om kampagnen Det er bedst, når alle er her... 4 1. Der var engang... 5 - Om traditioner
Læs merePå kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning
På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i
Læs mereOrdstyrerens køreplan
Ordstyrerens køreplan KORT DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mereUndersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid
Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere
Læs mereSamfund og Demokrati. Opgaver til historie
Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det
Læs mereIlleris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4)
TEMA 1 Studieplan DEN SUNDHED SFAGLIGE DIPLOM UDDANNELSE FORANDRINGS- OG LÆREPROCESSER Hensigten med dette tema er - at skabe forståelse for, hvilke faktorer der er i spil, når målet er at ændre viden,
Læs mereKompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Læs mere1 S i Brøndum & Hansen (2010): Luk samfundet op! Forlaget Columbus. København. Se også
Som en del af Netwerk diskuterer eleverne emner som fællesskaber og social trivsel i klasserne og bruger Netwerks metoder til at styrke deres klassefællesskab. Med denne samfundsfagsopgave gøres det muligt,
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereDialogkort om skolens forældresamarbejde
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Dialogkort om skolens forældresamarbejde Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet Udviklet af Professionshøjskolen
Læs mereUPCOMING LÆRERVEJLEDNING GRUNDSKOLE
UPCOMING LÆRERVEJLEDNING GRUNDSKOLE 1 UPCOMING Klassetrin Varighed Fag Pris 8.-10. klasse. 2½ time Dansk, men med engelsk som supplement. Forløbet kan dog varieres efter de enkelte fag, så klassen udelukkende
Læs mereTrivselstimer 2015/2016:
0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs mereOrdstyrerens køreplan
Ordstyrerens køreplan Lang DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen
Læs mereUndersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid
ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mereUddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012
1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Middelscore = relativt lavt faglig niveau i starten af uddannelsen på visse områder,
Læs mereRessourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge
Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereForebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.
Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt
Læs merePå kant med EU. Det forgyldte landbrug - lærervejledning
På kant med EU Det forgyldte landbrug - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk
Læs mereMini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0
Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...
Læs merePRIORITERINGS SPILLET
PRIORITERINGS SPILLET Prioriteringsspillet er en overskuelig og afslappende måde at sætte gang i diskussionerne om, hvad der betyder noget for jer som par og forældre. Formålet er, at I finder ud af, hvad
Læs mereHvad mener du om Internettets fremtid?
Hvad mener du om Internettets fremtid? Internettet blev tilgængeligt for almindelige mennesker i midten af 1990 erne. Siden er internettet blevet en vigtig del af vores hverdag. Vi bruger internettet til
Læs merePRIORITERINGS SPILLET
PRIORITERINGS SPILLET Dette sæt indeholder: 3 identiske sæt prioriteringskort Lidt sticky tack Instruktionen, du sidder med i hånden. Prioriteringsspillet er en overskuelig og afslappende måde at sætte
Læs mereSocial kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer
Social kapital og Uddannelse v/rådgivende Sociologer Ungdommen nu til dags Ungdommen nu om dage elsker luksus. De opfører sig dårligt og foragter autoriteter. De viser ingen respekt for ældre mennesker
Læs mereBrug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser
Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs merePå kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning
På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk
Læs mereDen hemmelige identitet
1 Den hemmelige identitet Materellel Tid Alder A6 2x40 min 10-12 Nøgleord: Mobning, normer, skolemiljø, LGBT Indhold En øvelse, der undersøger identitet og identitetsudtryk, og hvordan det er ikke at være
Læs mereKompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job
Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereGymnasielærers arbejde med innovation
Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt
Læs mereUddannelsesevaluering (Samfundsfag) i foråret 2012
1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Jeg har været meget, meget tilfreds med det faglige niveau. Jeg kunne godt ønske
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs mereUnges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København
Unges motivation og lyst til læring v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Oplægget idag Motivationskrise? Udfordringer og tendenser Hvordan kan vi forstå motivation?
Læs mereIdÉer til sundheds- og seksualundervisning
IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,
Læs mereDigital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer.
Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Odense, 23.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL TRIVSEL Unges onlineliv og redskaber
Læs mereHistoriebevidsthed i undervisningen
Historiebevidsthed Historiepraktik projekt Af Jimmie Winther 250192 Hold 25.B Vejl. Arne Mølgaard Historiebevidsthed i undervisningen I dette dokument vil jeg først angive den definition af historiebevidsthed
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereUddannelsesparathed og forældresamarbejde
Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate
Læs mereSvimlende store og ok kaotiske kom med til Afrikas megabyer
Introduktion og mål (Dansk 7.-9. klasse) Dansk, 7.-9. klassetrin. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: Computer, tablet eller telefon. Introduktion Dette koncentrat er tredje del af en serie
Læs mereDigital dannelse. Introduktion til 1g SR-lederne. Introduktionsforløb for 1g - 2013
Introduktionsforløb for 1g - 2013 Digital dannelse Introduktion til 1g SR-lederne I det følgende er der to forskellige muligheder for, at eleverne kan arbejde med digital dannelse. Dels kan man arbejde
Læs mereUnges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013. foredrag & konferencer
Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL
Læs mere3. Hvilken arbejdsform synes I, at I får mest ud af? Og hvorfor? (fx PBLøvelser. forelæsning.
Mundtlig evaluering modul 3.1 SOB15 basisgruppe 1 1. Hvordan oplever I at have opnået modulets/semesterets læringsudbytte? (læringsudbyttet findes frem) Umiddelbart fyldestgørende, til trods for at der
Læs mereProcesværktøj om trivsel
Procesværktøj om trivsel www.samarbejdefortrivsel.dk Procesværktøj om trivsel Introduktion Det kan styrke dagtilbuds arbejde med børns trivsel, hvis I som personalegruppe, legestuegruppe eller bestyrelse
Læs merePå kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning
På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i
Læs mereINSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN
INSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN Dette materiale er udarbejdet til skolebestyrelsen på grundskoler. Skolebestyrelsen har en vigtig opgave i sammen med skolens ansatte at medvirke til, at skolens miljø
Læs mereKom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer
21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer
Læs merePÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER
PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER SIGNE RAVN FORSKER SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD AGENDA Overgange og livsforløb centrale begreber Eksempel I + II Ungdomskultur og identitet
Læs mereMenneskelig udvikling og modning tak!
Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser
Læs mereLæremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik
Læs mereDigitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser AT FORTÆLLE OM DET OG BEDE OM HJÆLP LEKTION #4 Et undervisningsmateriale udviklet af Digitale Sexkrænkelser At fortælle om det og bede om hjælp INTRODUKTION 3 FORMÅL 3 LÆRINGSMÅL
Læs mereElla og Hans Ehrenreich
Ella og Hans Ehrenreich Langegade 64 5300 Kerteminde Tlf.: 6532.1646 mobil 2819.3710 E-mail: kontakt@ehkurser.dk eller www.ehkurser.dk Jeg fandt fire studerendes problemformulering på JAGOO, debatsiden.
Læs mereDER ER BRUG FOR ALLE
Undervisningsmateriale til Forumteater forestillingen: DER ER BRUG FOR ALLE Forberedelsesmateriale til lærere og sprogkursister Konsulentgruppen FORUMTEATRET Dette projekt er et samarbejde mellem: 1 DER
Læs mereFA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M
FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereUnge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU
Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Lidt om Folkeskolereformens nye elementer Målet med folkeskolereformen
Læs mereKan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?
Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen
Læs mereBrevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold
1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt
Læs mereDIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?
DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereGuide til elevnøgler
21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereRummelighed er der plads til alle?
Hotel Marselis d. 29 marts - 2012 Rummelighed er der plads til alle? - DEBATTEN OM INKLUSION OG RUMMELIGHED HAR STÅET PÅ I 13 ÅR HVAD ER DER KOMMET UD AF DET? - FORSØGER VI AT LØSE DE PROBLEMER VI HAR
Læs mereInspiration til arbejdet med mål og tegn på læring
Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Denne tekst er tænkt som en inspiration til det pædagogiske personale i dagtilbud og deres fælles og systematiske arbejde med at sætte mål og identificere
Læs mereVi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt.
Bilag 6: Spørgeguide inklusiv forskningsspørgsmål Intro: (5 min.) Velkommen og tusind tak, fordi du vil deltage i vores samtale om unge og økonomi. Jeg hedder XX. Vi er 5 studerende fra Roskilde Universitet,
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereINDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8
INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning
Læs mereSkriv til en målgruppe
#26 Opgaveark Dansk, 3.-5. klasse Omfang: 1-2 lektioner Skriv til en målgruppe Målgruppeøvelserne handler om at finde ud af, hvad en målgruppe er og at gøre eleverne dygtigere til at målrette emnevalget
Læs mereCase Specialiseringsmodulet Ungdomsuddannelser
Case Specialiseringsmodulet Ungdomsuddannelser Deltagere: Klassen 1.x på en ungdomsuddannelse. Tidspunkt: Frikvarter eller pause sidst på ugen. Der bliver kommunikeret på kryds og tværs i denne pause.
Læs mereUngdomsliv Mellem individualisering og standardisering
Konference 19. maj 2009 Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering ARRANGERET AF CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering
Læs mereIdékatalog. Børnekonventionens 24-års fødselsdag
Idékatalog Børnekonventionens 24-års fødselsdag Til lærerne: Dette materiale er et oplæg til de klasser på 6.-9. klassetrin, som ønsker at fejre Børnekonventionens fødselsdag onsdag den 20. november 2013.
Læs mereBevægelsesglæde i udskolingen en eksemplarisk aktivitet. Bevægelsesglæde i udskolingen en eksemplarisk aktivitet 1
Bevægelsesglæde i udskolingen en eksemplarisk aktivitet Bevægelsesglæde i udskolingen en eksemplarisk aktivitet 1 2 Bevægelsesglæde i udskolingen en eksemplarisk aktivitet Indhold 1 Introduktion 4 2 Runde
Læs mereMIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6
MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...
Læs mereVidenscenter om fastholdelse og frafald
Videnscenter om fastholdelse og frafald Elevtyper, frafaldsårsager og fastholdelsesmuligheder. 12. Januar 2009 Birgitte Simonsen og Susanne Murning Center for Ungdomsforskning - DPU, AU www.cefu.dk Generelle
Læs meredig selv og dine klassekammerater
Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes
Læs mereDe svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen
De svære valg 1 Program for efterdagen 13.00-15.00 Helikopterperspektiv: Hvorfor er det så svært at vælge? Et oplæg om vores samtid, studerendes virkelighed. Refleksivitet, viden og valget! Valgstemmer
Læs mereSide 1. Værd at vide om...
Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet
Læs mereINTRODUKTION OM SEX & SAMFUND RETTEN TIL SEKSUALITET UANSET ALDER OG SYGDOM
INTRODUKTION Dette undervisningsforløb handler om seksualitet, krop, køn og grænser både privat og professionelt. Forløbet er målrettet unge, der skal arbejde inden for sundhed, omsorg og pædagogik med
Læs meresisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E
sig DET SKRIV DET SEND DET Lærervejledning & Redaktion: Jakob Skov Øllgård Grafisk design: Marianne Eriksen Foto: Mette Frandsen INDHOLD Til læreren Mistanke om vold? - hvad gør du? Sådan kan materialet
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereBilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011
: Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg
Læs mereLæreren som vejviser lærerroller inden for humaniora
Læreren som vejviser lærerroller inden for humaniora Forventninger til lærerrollernes diversitet Roskilde Katedralskole og IKV, SDU Den didaktiske trekant STOF HUMANIORA Elevcentreret/ lærercentreret/
Læs mereEt diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde
Et diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde Om forskningsprojektet Forskningsprojektet Pædagogers samfundsmæssige roller i forældresamarbejde undersøger: Hvad krav
Læs mereTrivsel for alle. - Hvad kan du gøre?
Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler
Læs mereAntropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud?
Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Slutkonference i Preventing Dropout 20. november 2014 Malmö Börshus Baggrund og kontekst Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereUngdomskultur og motivation i udskolingen
Ungdomskultur og motivation i udskolingen Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh 1. Tendens: Ungdomsfasen udvides barndommen skrumper Noemi Katznelson, 2. Tendens: Ændret relationsgrammatik
Læs mereIndhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87
Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155
Læs mereDIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.
UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.2013 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL
Læs mereMotivation og unges lyst til læring
Motivation og unges lyst til læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et fokus på motivation Selvom meget går godt i uddannelsessyste met, og mange unge er glade for at gå i skole, giver
Læs mereKultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt
Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt HR Uddannelse Etnicitet er noget man er født med, men den får først betydning når man præsenteres for andre etniske grupper. (Plum,
Læs mereLÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne
Læs merePå kant med EU. Mennesker på flugt - lærervejledning
Mennesker på flugt - lærervejledning På kant med EU Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk
Læs mereThomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard
Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,
Læs mere... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE
... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:
Læs mereAktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk
VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den
Læs mere1.OM AT TAGE STILLING
1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar
Læs mere