Udgivet af Det Danske Spejderkorps august 2006 Arsenalvej København K dds.dk dds@dds.dk
|
|
- Christine Nissen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Udgivet af Det Danske Spejderkorps august 2006 Arsenalvej København K dds.dk dds@dds.dk Tekst af Henrik B. Olesen Anders Sejerøe Claus Kastberg Nielsen Copenhagen Economics Redigeret af Tine Lind Jeanette Hedegaard Det Danske Spejderkorps Foto fra arkiv Merete Johannesen Andreas Hørup Nilsson Erik Gunst Lund Trine Abild Christensen Per Therkildsen Henrik Weigelt Layout Tine Lind Tryk Det Danske Spejderkorps 1. oplag 700 2
3 INTRODUKTION Den Attraktive Spejdergruppe er titlen på den hidtil største medlemsundersøgelse af spejdergrupper i Danmark. Denne folder er tænkt som et værktøj til grupper og ledere i Det Danske Spejderkorps, så de selv kan arbejde med at blive attraktive. Det Danske Spejderkorps har støt mistet medlemmer. De sidste ti år er antallet af blå spejdere faldet med mere end 25 procent. Men det er ikke alle steder, der bliver færre spejdere. En del spejdergrupper vokser og får flere spejdere. Det er de attraktive spejdergrupper. Hvis der var flere attraktive spejdergrupper, ville der være mange flere blå spejdere i Danmark. En attraktiv spejdergruppe er en spejdergruppe, som særligt mange børn og unge vælger at være med i. De er gået spejdervejen, selvom de lige så godt 3
4 kunne have spillet fodbold, gået til svømning eller spillet computer. Vi har undersøgt de attraktive spejdergrupper i hele landet i den mest omfattende undersøgelse af blå spejdere nogensinde, og vi har et budskab til dig og dine medledere. LÆR AF DE ATTRAKTIVE GRUPPER! I skal vide, at de attraktive grupper: Består af alle slags grupper, store som små, land som by. Enhver spejdergruppe kan blive attraktiv. Har en række kendetegn, der skiller dem ud fra andre spejdergrupper. De attraktive grupper er anderledes. Især skiller sig ud fra andre ved det som deres ledere gør. Det lederne gør, gør forskellen. Dét lederne gør i de attraktive grupper, det kan du også gøre i din gruppe. Derfor er anbefalingen: Lær af de attraktive grupper! Lær af de bedste! 4
5 DET HANDLER OM BØRN OG UNGE TAG BØRN OG UNGES VALG ALVORLIGT Det er børn og unge, der har udpeget de attraktive spejdergrupper ved aktivt at vælge gruppen til. Det er et udtryk for, at de synes, det er godt at være spejder dér, og bedre end andet de ellers kunne vælge - det valg bør vi tage alvorligt. DE ATTRAKTIVE GÅR IKKE PÅ KOMPROMIS Man kunne måske tro, at de attraktive grupper går på kompromis med værdierne i spejderarbejdet og sælger sig selv bare for at få flere medlemmer? Undersøgelsen viser dog, at dette ikke tilfældet. De attraktive grupper har dyb respekt for spejderbevægelsens værdier med stærkt fokus på frilufts- og udeliv og klassiske spejderaktiviteter som hejk, pionering, orientering og lejrliv. Deres spejderarbejde er altså klassisk, men de udfører det på en måde, som skaber gejst og opbakning. 5
6 DER ER MANGE MÅDER AT VÆRE ATTRAKTIV PÅ Undersøgelsen viser også, at der er mange måder at være attraktiv på, og at korpset ikke bare kan lave centrale retningslinjer, som gør, at alle får mange spejdere i deres gruppe. Hver attraktiv spejdergruppe kan fortælle sin egen særlige historie om, hvordan netop dén er blevet attraktiv. Selvom hver enkelt attraktiv spejdergruppe træffer sine egne valg, har de alle nogle væsentlige fællestræk. Så selvom en gruppe skal finde sin egen vej, er det værd at se på, hvad de attraktive grupper gør. Men kan vi ikke lære af alle grupper? Kan vi ikke lære af vores nabogruppe, og de kan lære af os? Svaret er nej. Hvis en gruppe ønsker at få flere medlemmer, skal de lære det af de spejdergrupper, der har vist, at det kan lade sig gøre. Man skal ikke lære af dem, der selv har svært ved at få medlemmer. Derfor skal man lære af de attraktive grupper. Man skal lære af de bedste! ATTRAKTIVITET HANDLER OM MEGET MERE END EN OM GOD GEOGRAFISK PLACERING Er attraktive grupper bare heldige at ligge dér, hvor der er mange børn og kun lidt konkurrence fra andre fritidsaktiviteter? Undersøgelsen viser, at det ikke er tilfældet. Undersøgelsen viser, at hvis gruppernes medlemstal udelukkende afhang af ydre forhold og geografisk placering, ville ingen grupper i korpset have flere end 60 spejdere. Virkeligheden er heldigvis, at der er 150 grupper i korpset, som har flere end 60 spejdere. Dermed er det klart, at de attraktive grupper ikke bare er heldige at ligge de rigtige steder. 6
7 DET AFGØRENDE ER LEDERNE OG DÉT, DE GØR! Undersøgelsen viser, at kun 20 procent af medlemstallet kan forklares med gruppernes ydre forhold som antallet af børn, familiernes indkomster og boligforhold, befolkningens sociale og etniske sammensætning samt konkurrencen fra andre fritidsaktiviteter. De resterende 80 procent må forklares af andre ting, herunder ledernes indsats og det daglige spejderarbejde. Dette bekræfter også de grupper, der i løbet af få år pludselig vokser til det tre- eller firedobbelte, uden at de ydre forhold ændrer sig. Det kan kun være ledernes handlinger der gør denne forskel, for så hurtigt ændrer de ydre forhold sig ikke. 7
8 TRE PLUS ÉN TRE PLUS ÉN GØR FORSKELLEN Hvad er det så lederne gør anderledes i de attraktive grupper? Undersøgelsen viser, at hver eneste attraktive gruppe har sin egen historie at fortælle, men at den også har en række egenskaber som den deler med andre attraktive spejdergrupper. Grupperne har tre særlige egenskaber plus én derudover, som kitter det hele sammen. Det kan man illustrere ved en simpel figur: Holdånd Ledelse Ambitioner Forenkling Holdånd Ambitioner Forenkling Ledelse Hele gruppen fungerer som ét team Gruppen har høje, synlige ambitioner Gruppen har indrettet lederarbejdet, så det er enkelt og overskueligt for den enkelte leder Gruppen har en ledelse, der fungerer som samlingspunkt, og som viser vej 8
9 Udenrsøgelsen viser, at ledelse adskiller sig fra de andre egenskaber ved at være afgørende for, hvor stærke de tre andre egenskaber kan blive. Det er altså ledelsen som primært skal sikre, at der er holdånd, ambitioner og en forenklet rutine i gruppens spejderarbejde. Hver af de attraktive spejdergrupper i undersøgelsen, er kendetegnet ved de fire egenskaber i forskelligt omfang og mængder, men nok til at blive attraktiv, og til at børn og unge vælger gruppen. Mere nuanceret viser undersøgelsen også, at egenskaberne skal være til stede i et afbalanceret forhold: At man ikke kan undvære nogen af de fire egenskaber, for eksempel ambitioner. At man ikke kan lade egenskaberne erstatte hinanden, for eksempel lade holdånd erstatte ambitioner. At man kan få for meget af én egenskab, for eksempel så megen holdånd, at man lukker andre ude. 9
10 HOLDÅND LEDERGRUPPEN SOM ET TEAM En attraktiv gruppe har en ledergruppe, der opfatter sig selv som et team, som er fælles om det samme mål og som viser dette i praksis: At gøre hele gruppen til et godt sted at være for både spejdere og ledere. En ledergruppe er et team, når: Lederne ser sig som en del af en samlet ledergruppe og ikke blot som ledere i en afdeling. Større problemer i den enkelte afdeling løses i ledergruppen og ikke kun i afdelingen. Lederbemandingen i de enkelte afdelinger er en sag for ledergruppen, ikke kun en sag for afdelingens ledere. Man kan lave aftaler på tværs af afdelingerne og aftalerne bliver holdt. Man møder op til fælles arrangementer, som andre ledere står for af respekt for deres arbejde. 10
11 LAV LEDER- ARRANGEMENTER Hvad kan gøre ledergruppen til ét team? Ledergruppen skal mødes regelmæssigt, både fagligt og socialt. Ledermøder skal være imødekommende og resultatorienterede. Gruppelederen kan spille en særlig rolle her ved at blive en god mødeleder. Nogen, for eksempel gruppelederen, tager ansvar for, at ledernes beslutninger bliver ført ud i livet. Afdelingernes ledere skal være blandede for at styrke mangfoldighed og undgå sammenspisthed. Lederarrangementer skal være af høj kvalitet, både socialt og fagligt. Nogen, for eksempel gruppelederen, sikrer at lederne anerkendes og påskønnes ved offentliggørelse af årets ledere og lederpleje som julefrokost, lederbeklædning. Lederne har gode fælles oplevelser. For eksempel en temadag kun for lederne, hvor gruppens røde tråd diskuteres og efterfølges af en god middag. [M]an skal lige synke en gang, når man kommer som ny leder, for hvor har I mange mærkelige ting I snakker om Man tænker hvad foregår der her Undgå at holdånd bliver til sammenspisthed Det er vigtigt at sikre en god holdånd blandt lederne i en gruppe. En god holdånd er med til at gøre generationsskiftet blandt lederne lettere og til at sikre, at der bliver taget godt imod nye ledere. En god holdånd skal løbende plejes og vedligeholdes, så lederne undgår at blive sammenspiste. 11
12 Strukturer samarbejdet i gruppen Det er typisk gruppelederen, der sætter rammerne og hjælper med at holde gejsten oppe. Blandt opgaverne er at sørge for: Ledermøder (dagsorden og indkaldelse). Fælles arrangementer på tværs af afdelingerne Følge op på aftaler. Undersøge forholdene for ledere som vælger ikke at komme. ALLE HAR ET ANSVAR Selvom én person tager ansvaret for at koordinere samarbejdet, er det stadig alle lederes ansvar at få samarbejdet til at fungere i dagligdagen. Engagerede ledere, der kan samarbejde, er forudsætningen for en attraktiv spejdergruppe. Lederne brændte sådan set meget for spejderarbejdet i deres egen gren, men de samarbejdede ikke med de andre. De havde deres eget kongerige, og så måtte de andre sådan set selv om, hvad de lavede. EN SAMLET GRUPPE I en gruppe var der dygtige spejderledere, men de var ikke enige om, hvad spejderarbejdet var. De holdt sig til hver deres afdeling, og der var altid diskussioner, når de skulle samarbejde. Samarbejdet blev så dårligt, at flere ledere valgte at gå efter et krisemøde. Men dette var et nødvendigt skridt for at ændre udviklingen. De ledere, der blev, kunne samarbejde, og de fik et tæt sammenhold efter gode oplevelser på en Blå Sommer. En ny gruppeleder samlede ledergruppen ved velplanlagte ledermøder og en årlig lederdag. Lederne har fælles lavet arbejdsstof, så de har fået en rød tråd gennem afdelingerne. 12
13 AMBITIONER HØJE OG SYNLIGE AMBITIONER En attraktiv gruppe gennemfører udfordrende aktiviteter af høj kvalitet, der vækker opmærksomhed og bryder grænser. Gruppen formår at realisere sine ambitioner, så de er synlige og vinder respekt i og uden for gruppen. De høje synlige ambitioner betyder, at spejderne får pejlemærker for, hvad der er godt spejderarbejde. Det betyder også, at der skabes myter og historier i gruppen, som spejderne med stolthed fortæller videre i og uden for gruppen. En gruppe har høje synlige ambitioner, når gruppen: Deltager i og vinder spejderturneringer, som divisionsturneringer eller landsdækkende spejderløb. Formår at få spejderne til at lave ting eller aktiviteter, der er komplicerede og kræver en høj grad af færdigheder. Gennemfører store og overraskende projekter på Blå Sommer. Arrangerer udfordrende og traditionsrige spejderløb. Gennemfører sommerlejre til udlandet. Flytter gruppen til ny grund med bedre spejdermuligheder og bygger ny tidssvarende hytte. Gennemfører offentlige arrangementer for lokalsamfundet. 13
14 Høje ambitioner kan også give bagslag, hvis gruppens aktiviteter: Ikke lykkedes, så spejderne bliver demoraliserede og utilfredse. Er så komplicerede og vanskelige, at de slider på de frivillige ledere ved at kræve for stor arbejdsindsats. Gruppens øvrige liv gør, at lederne ikke kan overskue at deltage i særligt store og ambitiøse aktiviteter. Den attraktive gruppe har ambitioner og eksisterer med et formål. I skal vide, hvorfor børn skal komme til jer og blive spejdere, og hvorfor I som ledere skal bruge jeres tid og energi på spejderarbejdet i gruppen. Det er en superfed tur. Du bliver skræmt og overvældet af alle de ting, hvor man tænker - kan seniorer virkelig lave det! Hav synlige og konkrete mål for ambitionerne så både spejdere og ledere får succesoplevelser og stolt kan sige Se - vi gjorde det sgu! Ambitioner tager ofte udgangspunkt i traditioner. Det kan være projekter, som gruppen gentager årligt, hvor målet så er at gøre det bedre end sidste år. 14
15 AMBITIONER FOR SPEJDERNE Vi er ambitiøse og vi udtrykker det. Vi tør sige, at det er dårligt spejderarbejde og det er uspejderligt gjort det der. Børnene vil gerne leve op til de voksnes forventninger til dem. Men de skal kende de forventninger, ellers bliver de usikre. Ambitionsniveauet kommer ikke kun til udtryk ved store begivenheder og rejser, men også i dagligdagen. Det skal gerne gå igen i det, spejderne laver, og måden de omgås hinanden på. Også her handler det om at synliggøre det for lederne og spejderne. Gør spejdere og ledere opmærksomme på hvilke mål de når og husk at fejre sejrene. Glem ikke at give skulderklap til de frivillige for deres indsats så både de og omgivelserne ved, hvad gruppen faktisk opnår ved deres hjælp. Resultaterne fra undersøgelsen viser, at attraktive spejdergrupper har et klart højere niveau for ambitioner og aktiviteter, samt at de i højere grad fokuserer på friluftslivet og spejdertraditioner. En skarp profil med fokus på klassiske spejderaktiviteter som lejrliv, pionering og friluftsaktiviteter har været en god ramme for et højt ambitionsniveau. SPEJDERE GLÆDER SIG TIL UDLANDSTURE Sindal gruppe har siden 1990 regelmæssigt taget på store spejderture. Turene har gået til Grønland, Borneo, Sydafrika, Ural og England. Spejderne får store friluftsoplevelser, som de forbereder sig til over lang tid. De tjener selv til turene gennem hårdt arbejde, for eksempel ved at gå med reklamer i sommerferien. De yngre spejdere hører historier og kan se plancher fra turene og glæder sig til, de bliver gamle nok til selv at komme med. 15
16 FORENKLING ENKELT OG OVERSKUELIGT LEDERLIV En attraktiv gruppe sørger for at mindske den grundlæggende konflikt alle frivillige ledere har mellem sin tid til familie og arbejde og sin tid til spejder. Det skal være muligt at gennemføre gruppens ambitioner selv i perioder, hvor lederne ikke har megen tid. Derfor skal den frivilliges dagligdag være enkel og overskuelig. Et enkelt og overskueligt lederliv er, når gruppen: Har et velorganiseret og velplejet spejdergrej, som ikke skal graves frem og stykkes sammen, hver gang spejderne skal på tur. Har en rød tråd i spejderarbejdet, der giver et godt bud på det, en spejder skal lære i hver enkelt afdeling, og som ofte er kombineret med gruppens egne spejderprøver eller duelighedstegn. Har en god tradition for, at forældre hjælper med at varetage væsentlige hjælpefunktioner med administration, vedligeholdelse af hytter og grund, fundraising og praktiske opgaver. Har en høj grad af arbejdsdeling i ledergruppen, hvor afdelingsledere bliver aflastet i forbindelse med gruppeture og andre fælles arrangementer. Har mange aktiviteter, traditioner eller faciliteter, der er lagt fast i simple rutiner, som forenkler dagligdagen og giver mere overskud til andre ting. Køber hjælp udefra frem for altid at gøre alt selv. Forenklingen kan blive for meget, hvis: Fornyelse og inspiration forsvinder fra spejderarbejdet. Rutiner og gamle måder at gøre tingene på kommer til at præge alt spejderarbejdet. 16
17 VÆR PROFESSIONELLE SKAB OVERBLIK Formålet med en god planlægning og stram organisering er at gøre det nemt at være leder. Faste procedurer for de praktiske opgaver gør dem nemmere, og giver lederne tid og energi til at fokusere på det egentlige arbejde med børnene. Få overblik over alle opgaver i gruppen. Hvilke praktiske gøremål er der i løbet af ugen og året? Lav oversigter og tjeklister, så nye personer nemt kan overtage opgaverne: Hvad skal lederne pakke for en weekendtur i hytten, og hvad skal spejderne have med? Hvilke opgaver er der i forbindelse med grupperådsturen? Hvem er kontaktpersonerne i byen? Hvad indbefatter rengøring af køkkenet? og så videre God organisering giver lederne overskud, så man kan tage en sneboldkamp med ungerne i stedet for at stå med hovedet ude i skurret for at lede efter en spade Når det er klart og overskueligt, hvad de enkelte opgaver er, er det nemmere at bede andre om at gøre det. Særligt nye ledere kan være overvældet af opgaverne og har gavn af, at det er nemt at få et overblik. 17
18 LAV EN GRUPPE- HÅNDBOG En gruppehåndbog kan samle alle nødvendige oplysninger om gruppens procedurer og faste arrangementer. Se, hvordan andre grupper gør. Det er ikke nemt at gøre det nemt, så brug gerne andres erfaringer som udgangspunkt. Husk, at planlægning og rutiner skal være en hjælp og ikke en byrde. Lav procedurerne om, når det er nødvendigt, eller hvis I finder en bedre måde at gøre tingene på. Se det som en måde at dele erfaringer og viden, så andre ikke skal starte forfra. Gør det så enkelt og nemt som muligt PLANLÆG OGSÅ SELVE SPEJDER- ARBEJDET Selve spejderarbejdet kan også planlægges. Gør det nemt for dig selv at være leder, så du ikke behøver at være opfindsom til hvert eneste møde. Korpsets arbejdsstof, mærker og spejderprøver kan hjælpe med at skabe en rød tråd gennem spejderarbejdet, og dermed en enklere arbejdspraksis. En rød tråd er en god ramme, men det er stadig op til lederne og spejderne at skabe indholdet, så arbejdsstoffet bør tilpasses situationen. Gør det klart for spejderne, hvad de skal lære i den enkelte afdeling og vis dem vejen. Det er godt at have synlige mål for fagligheden og fortælle spejderne, hvad aktiviteterne skal bruges til. Det kan for eksempel være, at spejderne lære at binde knob for at bygge imponerende pionerarbejde til byfesten eller bygge en udfordrende bane på Blå Sommer. 18
19 LAV EN ÅRSPLAN TIL SPEJDERNE Gør det også klart, hvad de overordnede linier er i afdelingen, og giv spejderne en oversigt med hjem til opslagstavlen. Oversigten kunne indeholde følgende: Datoer på faste arrangementer i året, og en beskrivelse af hvad afdelingen skal stå for her, og om der er behov for hjælp fra forældre. Datoer på weekendture for patruljen, og om der er behov for hjælp fra forældre til for eksempel kørsel, samt hvad spejderne skal have pakket i deres rygsæk. Vi har været gode til at give folk noget at lave, som de kan overskue FORÆLDRESTØTTE Lederne i Hørning gruppe har med støtte fra forældre samlet penge ind til at bygge en ny hytte. Gruppen har for det første god kontakt til forældrene. Gruppen har arrangementer, hvor forældrene kan se, hvad deres børn laver som spejder og der er årlige arrangementer som fastelavnsfest for hele familien - forældre, søskende, venner og bedsteforældre. For det andet er gruppen velorganiseret. Der er overblik over gruppens opgaver, og hvor der er behov for hjælp. Lederne kan i god tid melde ud om konkrete opgaver, som forældrene kan melde sig til. Forældrene skal blot møde op og give en hånd med. Opgaverne ligger klar til dem, når de kommer. 19
20 LEDELSE DYNAMISK OG SAMLENDE LEDELSE En attraktiv gruppe har en ledelse, der både har rollen som gruppens samlende og dynamiske faktor. Den samlende lederrolle sørger for, at beslutninger bliver ført ud i livet, at huske de ting, der bliver glemt, og at der bliver indkaldt til møder, og at de bliver holdt i en god stemning. Den dynamiske lederrolle sørger for at tænke stort og langsigtet, og er god til at få de ambitiøse projekter gennemført med succes. Den dynamiske og samlende ledelse gør det muligt at skabe og vedligeholde en god holdånd, at føre høje ambitioner ud i livet og gøre dem synlige, og at skabe enkelhed og rutiner, hvor det er nødvendigt. God ledelse er krævende. Derfor skal gruppelederen(-ne) ikke have andre lederjob. Det er rigeligt at være gruppeleder. VISIONÆR OG ORGANISATORISK Det har meget at sige, at der er én, som har ansvaret for at sende dagsordner ud og så videre. Én man ved har styr på alle de mærkelige ting, der skal være Man kan også sige, at den attraktive gruppe har en gruppeledelse som både er visionær og organisatorisk. Den administrative og organisatoriske ledelse sørger for, at det praktiske fungerer og bliver udført: Indmeldelse af spejdere Korrespondance med korpset Rengøringsplan for hytten Hovedopgaven i gruppen er at sætte rammerne for ledernes samarbejde. Når der er styr på det administrative og praktiske tages en stor arbejdsbyrde fra de andre ledere. 20
21 Den visionære ledelse har visioner og sætter ambitionsniveauet, ved at: Udforme gruppens røde tråd. Lave planer for sommerlejren. Arrangere udfordrende ture og rejser. Hvad skal en gruppeledelse passe på: Manglende kommunikation, hvor ledelsen ikke fortæller, hvad der sker bag kulisserne. For stram styring, hvor de andre ledere føler det er for svært at deltage i beslutningsprocessen. Udbrændthed, hvor lederen ender med at tage alle ekstraopgaverne fordi man enten glemmer at spørge om hjælp, eller gør det for sent. Ledelsen i en attraktiv gruppe kan være én eller flere personer, og de er typisk karakteriseret ved: Erfaring. De har erfaring og har med deres egne øjne set, hvor god en god gruppe kan være. De kan have været spejdere i en anden attraktiv gruppe tidligere, kender til en anden attraktiv gruppe i dag eller ved fra deres arbejdsliv, hvordan man skaber attraktivitet. 21
22 Lang tidshorisont. Det kræver tid at skabe en attraktiv gruppe. Derfor har ledelsen en lang tidshorisont. Det er personer, der er færdige med deres uddannelse, og bor i det område hvor gruppen ligger. Pragmatisme. Der skal løses mange problemer i det daglige arbejde. De skal løses konstruktivt og fremadrettet. Det kan især personer med erfaring fra ledelse og som evner at løse konflikter, gyde olie på vandene og skære igennem. Når en stabil lederkerne har styr på det praktiske, og gruppen har erfarne ledere i hver afdeling, er det nemt at komme ind som ny leder. Seniorer kan afprøve lederrollen i nogle år. De er ofte meget engagerede og har også en masse ideer. Deres tidshorisont strækker sig dog ofte ikke længere end til sommerferien, så forvent ikke, at de sætter sig ind i alle de administrative opgaver eller tænker fem år frem. Forældre er en nyttig ressource både som hjælpere og som ledere. Mange har ikke spejdererfaring, så gruppen bør have ledere i alle grene, for spejderfagligt at sikre et højt niveau. Det er svært at leve op til forventninger, man ikke kender. Gør det klart, hvad gruppen forventer af nye ledere, og hvilke opgaver og roller en ny leder siger ja til - og kræv ikke mere. Gode oplevelser giver ofte lederen lyst til at gøre mere. 22
23 ATTRAKTIVE GRUPPER 2005 Hvem er så de attraktive grupper? Her kan du læse navnene på de 20 mest attraktive grupper i 2005: Ti stabile grupper, som har haft usædvanligt mange spejdere i alle de sidste fem år: Bellahøj Møn Gruppe Søndermark Gruppe Erik Menved Gruppe Trelleborgspejderne 1. Hornslet Gruppe Brande Gruppe Delfinerne 3. Kolding Gruppe Sindal Gruppe Ti grupper med den største medlemsfremgang de sidste fem år: Køgespejderne (+98) Stjernegruppen (+66) 1. Holme Gruppe (+52) 2. Hvidovre Gruppe (+47) Bagsværd Gruppe (+45) Alugod Gruppe (+40) 1. Søborg Gruppe (+37) Hjortespring Gruppe (+37) 1. Holte Gruppe (+32) 1. Helsingør (+31) 23
24 FAKTA Undersøgelsen Den Attraktive Spejdergruppe er udarbejdet af en projektgruppe fra analysefirmaet Copenhagen Economics i samarbejde med Det Danske Spejderkorps og Friluftsrådet. Copenhagen Economics har først gennemgået medlemsstatistik for alle blå spejdergrupper i Danmark tilbage til 1990 for at undersøge gruppernes ydre forhold som befolkningsgrundlag og sammensætning i forhold til attraktivitet. Dernæst har de gennemført en spørgeskemaundersøgelse hos gruppeledere i 50 attraktive og 50 mindre attraktive spejdergrupper for at kunne beskrive, hvad lederne gør i de enkelte grupper. Endeligt har de gennemført fokusgruppeinterview med ledergruppen i 10 udvalgte spejdergrupper for nuanceret at forstå, hvordan de har skabt en attraktiv spejdergruppe. Denne folder udgør konklusionen på undersøgelsen Den Attraktive Spejdergruppe. Den fulde rapport for undersøgelsen med beskrivelse af metode og resultater kan downloades på: dds.dk/attraktive
alle ledere Ambitiøs lederuddannelse 01 Det Danske Spejderkorps giver
Det Danske Spejderkorps giver alle ledere en ambitiøs lederuddannelse Hvad er ambitiøs lederuddannelse Interview med ledere Gode spørgsmål at diskutere Ambitiøs lederuddannelse 01 Ambitiøs lederuddannelse
Læs mereTIPS & TRICKS TIL AT BLIVE FLERE LEDERE. Gruppens styrker og udviklingsområder
Gruppens styrker og udviklingsområder Arbejdsark til at skabe overblik over gruppens lederkompetencer og afdække gruppens udviklingsområder Når I skal finde frem til gruppens styrker og udviklingsområder
Læs mereAnerkendende ledelse og kommunikation 01. blandt Børn og voksne
Det Danske Spejderkorps styrker anerkendende ledelse og kommunikation blandt Børn og voksne Hvad er anerkendende ledelse Interview med spejdere og ledere Gode spørgsmål at diskutere Anerkendende ledelse
Læs mereKompetente unge og voksne
Det Danske Spejderkorps tiltrækker Kompetente unge og voksne Hvad er kompetente unge og voksne Interview med unge og voksne Gode spørgsmål at diskutere kompetente unge og voksne 01 Kompetente unge og voksne
Læs mereVision 2010. Stjernegruppen. Stjernegruppen er er en del af Det Danske Spejderkorps, de blå spejdere i Danmark.
Vision 2010 Stjernegruppen Stjernegruppen er er en del af Det Danske Spejderkorps, de blå spejdere i Danmark. Stjernegruppen holder til i Skibhuskvarteret i Odense. Stjernegruppens vision Stjernegruppen
Læs mereUndersøgelse om årsager til frafald i spejderbevægelsen
Undersøgelse om årsager til frafald i spejderbevægelsen - Frafald blandt 11-14-årige lavet af Center for Ungdomsforskning for Spejderne i Danmark, 2010 Personerne i præsentationen har ingen relation til
Læs meretrivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber
trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det
Læs mereHvordan bliver den store gruppe federe!?! Workshop II 14:30-15:45 Axel Lund Henriksen
Hvordan bliver den store gruppe federe!?! Workshop II 14:30-15:45 Axel Lund Henriksen Indgangsbøn Oplæg til debat, (provokation) og dialog. Spørg hvis noget skal uddybes. Bidrag med egne erfaringer. Hvordan
Læs mereUDVIKLINGSPLAN FREM MOD 2020
UDVIKLINGSPLAN FREM MOD 2020 Det skal gøre indtryk at være og gå til spejder, og spejdere skal gøre indtryk, hvor end de går og kommer. S pejderoplevelser skal være udtryk for det, der er fedt, sjovt,
Læs merespejderkorpsenes samarbejde og gennemslagskraft i kommunerne
Det Danske Spejderkorps medvirker til spejderkorpsenes samarbejde og gennemslagskraft i kommunerne Hvad er kommune og korpssamarbejde Tips til kommunalt samarbejde Gode spørgsmål at diskutere Kommune og
Læs mereDivisionsledelsesstævne t 27.-29. januar 2012
Divisionsledelsesstævne t 27.-29. januar 2012 Korpsrådsmøde 2012 Sang: Det Danske Spejderkorps har til formål at udvikle børn og unge til vågne, selvstændige mennesker, der er villige til efter bedste
Læs mereLedersamtalen. - en del af lederplanen
Ledersamtalen - en del af lederplanen Indholdsfortegnelse: 1 Formålet med ledersamtalen 2 2 Rammerne for Ledersamtalen 3 2.1 Hvem deltager i samtalen? 3 2.2 Den rette stemning 3 3 Punkter der bør inddrages
Læs mereGrupperådsmøde 1. Marts 2015 kl. 11.00. Grevespejderne
Grupperådsmøde 1. Marts 2015 kl. 11.00 Grevespejderne Indhold Invitation..3 Dagsorden.4 Giv en hånd.......5 Datoplan.6 Udviklingsplan...7 Grevespejderne 2 Bøgehegnet 103 kld. DK-2670 Greve mail@grevespejderne.dk
Læs mereUdfordrer Børn og unge til selv at skabe og gennemføre aktiviteter
Det Danske Spejderkorps Udfordrer Børn og unge til selv at skabe og gennemføre aktiviteter Hvad er udfordring til børn og unge Interview med spejdere og ledere Gode spørgsmål at diskutere Udfordring til
Læs mereAalborghus Gruppes udviklingsplan 2015
Aalborghus Gruppes udviklingsplan 2015 Mål: I Aalborghus gruppe vil vi arbejde hen imod disse mål: Vi vil have flere indmeldelser end udmeldelser Vi vil bibeholde flere af de større spejdere Vi vil have
Læs mereværdier og handlinger for en bedre verden kendte
Det Danske Spejderkorps gør vores værdier og handlinger for en bedre verden kendte Hvad er kendte værdier og handlinger Interview med spejdere og ledere Gode spørgsmål at diskutere Kendte værdier og handlinger
Læs mereFormandens beretning 2014
Formandens beretning 2014 Generelt Året 2014 i n Fastelavnstur 1. -2. februar Årsberetningen er udformet således, at den forhåbentligt giver et indtryk af det arbejde, der sker såvel blandt spejderne som
Læs mere1. RY GRUPPE s. Formål & Udviklingsplan
1. RY GRUPPE s Formål & Udviklingsplan 2014-2018 1. RY GRUPPE s FORMÅL Med udgangspunkt i DDS s formål, har 1.Ry Gruppe til formål at sikre udvikling af spejdere og ledere således, at de med stolthed er
Læs merePrioritet 1: Meget vigtig - 0-12 mdr. Prioritet 2: Vigtig - 13-24 mdr. Prioritet 3: Ikke vigtig. Målsætning
Prioritet 1: Meget vigtig - 0-12 mdr. Prioritet 2: Vigtig - 13-24 mdr. Prioritet 3: Ikke vigtig Målsætning Inspiration Vores aktiviteter Antal per alder 3 årige: 4-årige: 5-årige:... 17-årige: 18-årige:
Læs mereKarl af Riises Udviklingsplan 2013 2020 (revideret november 2014)
Karl af Riises Udviklingsplan 2013 2020 (revideret november 2014) INDHOLDSFORTEGNELSE FORMÅL... 2 GRUPPENS STRUKTUR... 2 UDDANNELSE... 2 LEDERE OG VÆRDIER... 3 AKTIVITETER... 4 KORPS OG SAMFUND... 5 FACILITETER...
Læs mereGuide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen
Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien
Læs mereDET DANSKE SPEJDERKORPS
20 Sømil D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S Mærker D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S Om mærker Denne folder er en oversigt over de forskellige typer
Læs mereFind værdierne og prioriteringer i dit liv
værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering
Læs mereUDVIKLINGSPLAN 1.KOKKEDAL
UDVIKLINGSPLAN 1.KOKKEDAL Sidst revideret januar 2014 MÅL FOR HELE GRUPPEN Vi fremstår som én samlet gruppe med en stærk fælles holdånd Kammeratskab er for os den vigtigste værdi i De Blå Værdier (KAFSU)
Læs mereMøder, ture og lejre. Gruppearrangementer. Ledergruppen. Medlemsudvikling BERETNING FRA FORMAND OG GRUPPELEDERE GRUPPERÅDSMØDE 2016
BERETNING FRA FORMAND OG GRUPPELEDERE Møder, ture og lejre Gruppearrangementer Ledergruppen Medlemsudvikling Billede: Gruppetur 2015 BERETNING FRA FORMAND OG GRUPPELEDERE Medlemsudvikling Antal medlemmer
Læs mereSPEJD 2020. metode & inspiration
SPEJD 2020 metode & inspiration Fremtidens spejd begynder hos dig! Læs om metoder til udvikling af spejderarbejdet og find inspiration i temaerne fra korpsrådsmødets Spejd 2020-proces 2 / Spejd2020 - metode
Læs mereEVALUERING AF SPEJDERHYTTER
EVALUERING AF SPEJDERHYTTER Opstartsmøde, mandag d. 5. juli 2010 DAGSORDEN Præsentation af deltagere Baggrund for evalueringen, v. Jakob Færch, LOA Evalueringens formål Overblik over evalueringsaktiviteter
Læs mereBestyrelsen. Gruppeledelsen
Bestyrelsen Gruppeledelsen Nytårslejr Opstart Afslutning Skt. hans Medlems rekruttering Aktivitets udvalg PR udvalg Projektudvalg Stafet for Livet Guirlandebinding Julebazar Grejudvalg Farmerne Fundraising
Læs mereSamtaleguider til ledersamtaler
Samtaleguider til ledersamtaler Forslag til spørgsmål under forskellige typer ledersamtaler Der er fire samtaleguider, som alle er skrevet til gruppeledere, idet det er dem, som er ansvarlige for at afholde
Læs mereHvornår har du sidst oplevet, at dine evner er kommet til deres fulde ret? Hvad synes du kendetegner en god kollega?
Hvad synes du kendetegner en god kollega? Hvornår har du sidst oplevet, at dine evner er kommet til deres fulde ret? Hvad gjorde den bedste læremester eller underviser, du har haft? Hvordan skiller du
Læs mereOnboarding strategi at få nye godt ombord i fællesskabet?
Onboarding strategi at få nye godt ombord i fællesskabet? Introduktion Kender du det at stå tilbage med en følelse af: her har jeg virkelig lyst til at komme igen? Netop den følelse håber vi, at alle går
Læs mereFlere voksne der gør mindre
1 Flere voksne der gør mindre Hvilke opgaver skal der løses og hvilke frivilligroller skal der til udfyldes, for at I kan have nogle succesfulde aktiviteter i gruppen? I har en række begivenheder og aktiviteter
Læs mereBeretning 2014 fra Skanderborg gruppe
Beretning 2014 fra Skanderborg gruppe 2014 har været endnu et godt spejderår i gruppen, hvor vi gerne vil sige tak for lån af jeres dejlige børn, som vi har trænet til at blive gode spejdere uanset deres
Læs mereSEJR FOR ENHVER PRIS ELLER?
SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER? SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER?hånden. Denne folder skal være med til at skabe DBU Sjællands arbejde består blandt andet i at støtte den gode adfærd og tone på og udenfor fodboldbanerne,
Læs mereFra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!
Fra god til fantastisk Skab hurtige og målbare resultater! Team med solid erfaring Step-up blev etableret i 2003 og har lige siden arbejdet med at udvikle mennesker. Vi er i dag mest kendt som dem, der,
Læs mereFrivillighed vej til vækst
Dialogmøde d. 4. december 2018 i Slagelse Kommune Frivillighed vej til vækst Af Erik Aabjerg Friis Den Attraktive Spejdergruppe (Copenhagen Economics, 2006) HOLDÅND FORENKLING LEDELSE AMBITIONER Internt
Læs mereD E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S
D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S Ta temperaturen Ta og sæt mål Ved I hvad der foregår i jeres gruppe? Er det længe siden jeres gruppe har fået et gruppetjek? D E T D A N S K E S P E J D E R K
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum
gladsaxe.dk Rummelige fællesskaber og kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik har fokus på fællesskaber og på nytænkning. Vi mener, at det
Læs mereNyt fra gruppelederen
Nyt fra gruppelederen Siden sidst har vi haft Grupperådsmøde. Mødet startede med fællesspisning, mange tak for mad til René Timm. Derefter arrangerede troppen aktiviteter for de øvrige spejdere og søskende,
Læs mereDDS Skanderborg gruppe. Udviklingsplan 2012-2013 Formål: 5% flere indmeldinger 5% færre udmeldinger
DDS Skanderborg gruppe Udviklingsplan 2012-2013 Formål: 5% flere indmeldinger 5% færre udmeldinger Attraktivt program At programmet til stadighed er alsidigt, udviklende, sjovt og spændende, så spejderne
Læs mereHVILKE DRØMME HAR DU FOR DIN FORENING?
HVILKE DRØMME HAR DU FOR DIN FORENING? Kickstart jeres drømme og få mod til at tænke anderledes for jeres forening FORENINGS- UDVIKLING hvad er det? Har du drømme og ambitioner på din forenings vegne?
Læs mereAdventurespejdstrategi for Det Danske Spejderkorps
Adventurespejdstrategi for Det Danske Spejderkorps Adventurespejdstrategi 2010 Formål I DDS udviklingsplan 2009-11 er et af indsatsområderne, at DDS tilbyder Adventurespejd for de 12 til 18-årige. Formålet
Læs mereFRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige
Læs mereThistedspejdernes Udviklingsplan for 2016-2018
I Thistedspejderne har vi siden 2013 arbejdet for, at alle frivillige i foreningen kan have indflydelse på udviklingsplanen. Målet med dette har været at give alle bestyrelsesmedlemmer, ledere, assistenter,
Læs mereKarl af Riises Udviklingsplan 2013 2020 (revideret januar 2014)
Karl af Riises Udviklingsplan 2013 2020 (revideret januar 2014) INDHOLDSFORTEGNELSE FORMÅL... 2 GRUPPENS STRUKTUR... 2 UDDANNELSE... 2 LEDERE OG VÆRDIER... 3 AKTIVITETER... 4 KORPS OG SAMFUND... 5 FACILITETER...
Læs mereVi samler børn og unge, der vil udvikle sig og have det sjovt i et fællesskab som både er rummeligt og forpligter til ansvar for sig selv, andre og
Velkommen hos KFUM-spejderne Vi samler børn og unge, der vil udvikle sig og have det sjovt i et fællesskab som både er rummeligt og forpligter til ansvar for sig selv, andre og naturen. Sammen rykker vi
Læs mereReferat fra Grupperådsmøde i Erik den Røde 2014 Tirsdag d. 25. februar, kl. 17.30 i hytten. Tilstede: 38 stk. (forældre og ledere)
Referat fra Grupperådsmøde i Erik den Røde 2014 Tirsdag d. 25. februar, kl. 17.30 i hytten. Tilstede: 38 stk. (forældre og ledere) A. Valg af dirigent og referent. Dirigent: Jannie Karlsen Referent: Dagmar
Læs mereUdviklingsplan for Bent Byg Gruppe 2015
Udviklingsplan for Bent Byg Gruppe 2015 Visionerne på udviklingsplanen er udarbejdet af bestyrelsen på lederweekenden i efteråret 2012, og den er efterfølgende blevet behandlet løbende på bl.a. bestyrelsesmøder.
Læs mereEge Division Fra Spejderidé til handling
Ege Division Fra Spejderidé til handling Side 1 af 17 2 Indhold Udvikling, friluftsliv, ledelse og netværk Forord Udvikling og uddannelse Korpsets pejlemærker Spejdermetoden Spejder i hele verden Naturen
Læs mereTJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG
TJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG KORT OM FASEN I denne fase skal der skabes et grundigt fundament for at træffe de rigtige beslutninger for udviklingen i jeres afdeling. I skal også have planlægt og
Læs mereFredericia Kommune Gothersgade 20 DK-7000 Fredericia. Til rette vedkommende Folkeoplysningsudvalget
Fredericia Kommune Gothersgade 20 DK-7000 Fredericia Til rette vedkommende Folkeoplysningsudvalget Vedr.: Pkt. til behandling på kommende folkeoplysningsudvalgs møde ift. evt. overtagelse af foreningshytte,
Læs mereOm dig selv også når du ikke er spejder:
v. Chr. Kirkegaard. tlf. 98101372 Side 1 Om dig selv også når du ikke er spejder: A1. Skal kun udfyldes, såfremt du ikke kan eller vil hjælpe mig med denne undersøgelse, hvorefter skemaet returneres. Jeg
Læs mereGuide: Få en god jul i skilsmissefamilien
Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling
Læs mereFAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING
Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,
Læs mereMetaanalyse. Spejderne
Spejderne Metaanalyse En opsamling af den eksisterende viden om gruppeudvikling baseret på rapporter og analyser lavet for og af de danske spejderkorps de sidste 12 år samt analyser om frivillighed. Spejderne
Læs mere7 faktorer - der fastholder de unge i spejderarbejdet!
Indledning I perioden januar 2005 juni 2005 har Spørg de unge arbejdsgruppen under Intern Komite arbejdet med at kortlægge hvilke elementer der fastholder unge i spejderarbejdet. Dette er sket ved hjælp
Læs mereS T R A T E G I 2016 Delegeretmøde
S T R A T E G I 2016 2018 Delege retmød e 2016 INDHOLD Indledning Side 3 Pigespejderidentitet og pigespejderværdier Side 4 Vejen mod Strategi 20162018 Side 6 Strategi 2016-2018 Side 8 Pigespejdere flytter
Læs mereUdsagn til konflikt trappen. Konflikt 1:
Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1: Beskrivelse: Intern konflikt i patruljen. Simple og klare udsagn som skal placeres på konflikttrappen. Slutter med påvirkning af konflikten udefra hvor TL er et
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken
Læs mereTillykke med at du er blevet bæver
Tillykke med at du er blevet bæver Tillykke med at du er blevet bæver Nu skal du til at være bæver og komme til spejder helt uden dine forældre. Som bæver hos KFUM-Spejderne får du en masse spændende nye
Læs mereA: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson.
Interview 0 0 0 0 Interviewet indledes. I: For det første, prøv at beskrive hvad en god, ung instruktør er ifølge dig? A: Jamen, for mig er en god instruktør én, der tør tage ansvar, og én, der især melder
Læs mereFrivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund
Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere
Læs mereLedelse af frivillige
Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret
Læs mereMarselisspejderne 2018
Marselisspejderne 2018 Vores fokus i spejderarbejdet Udviklingsplan 2018 Planen for Marselisspejderne er at fastholde, konsolidere og videreudvikle gruppens hidtidige og nuværende aktiviteter. 1 Vi vil
Læs mereKredsen i centrum. - en gennemgang af Din kreds! FDF.dk/kredsen
Kredsen i centrum - en gennemgang af Din kreds! FDF.dk/kredsen Velkommen til Kredsen i centrum en gennemgang af din kreds. Med dette materiale får du oplægget til en debat i kredsen om seks udvalgte emner,
Læs mereDet gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer
Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme
Læs mereMiss Markmans hemmeligheder. 10 sikre tips til succes på telefonen
Miss Markmans hemmeligheder 10 sikre tips til succes på telefonen Guldkorn fra tusindvis af timer på telefonen Vi gør det hver eneste dag. Igen og igen. Tager telefonen og ringer til beslutningstagere,
Læs mereFakta om KFUM-Spejderne
Fakta om KFUM-Spejderne Hvem er vi KFUM-Spejderne i Danmark er et spejderkorps. Vi har ca. 600 grupper i hele Danmark med knap 30.000 medlemmer. I Danmark er der ca. 70.000 spejdere, fordelt på en række
Læs mereEt år senere, den 22. november 2012 forbereder jeg mig på mit bud på stillingen som generalsekretær
Jeg har i to år taget tilløb til dette oplæg. For to år siden, den 19. november 2011 stod jeg lige her til Dansk Sejlunions klubkonference. Jeg var som generalsekretær i Det Danske Spejderkorps inviteret
Læs mereUdviklingsplan 2016 Øresund Division
Udviklingsplan 2016 Øresund Division Indledning/stade i dag: Udviklingsområder: Øresund Division har knap 1500 medlemmer fordelt på 19 grupper. Gruppernes størrelser spænder fra små grupper med få spejdere
Læs mereOpsamlende erfaringer fra workshops om Inklusion i foreninger
Opsamlende erfaringer fra workshops om Inklusion i foreninger 27. november 2017 og 15. januar 2018 Dette dokument omfatter ikke alle vores erfaringer med mangfoldig inklusion fra projektets start, men
Læs mereNyhedsbrev. Nyhedsbrev for
Nyhedsbrev Gårslev Skole Skoleåret 2015-2016 Udgave: December Nyhedsbrev for Gårslev skole udsendes fem gange årligt: August: I forbindelse med skolestart Marts: Op til påskeferien Oktober: Op til efterårsferien
Læs mereGuide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow
Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet
Læs mereHIF Fodbold. Årgangsbog for U4 & U5
HIF Fodbold Årgangsbog for U4 & U5 Det blå bånd & den Røde tråd! HIF s fodboldafdelings formål Foreningens formål er gennem fodboldspil og almindeligt socialt samvær for børn og voksne, at fremme kammeratskab
Læs mereFølgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen
Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Du er den heldige oplægsholder på Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen. Læs alle slides grundigt igennem, og ligeså dette papir. Du
Læs mereSådan bevarer du kraften i dit parforhold
Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores
Læs mereD E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S. 1. Birkerød Gruppe
1. Birkerød Gruppe Få venner for livet Få spændende oplevelser i Danmark og udland Lær at løse mysterier, lave bål, bygge labyrinter, tage ansvar - nutidens spejdere har andet i hovedet end snobrød! En
Læs mereNYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen
NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det
Læs mereFrivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev
Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik
Læs mereForventninger til divisionsledelserne
Forventninger til divisionsledelserne Divisionsledelsernes formål Divisionsledelser i Det Danske Spejderkorps har til formål at understøtte gruppernes daglige arbejde, udvikling og vækst. Divisionsledelsernes
Læs mereÅrsskrift Stafet For Livet sæson Sammen var vi stærkere
Årsskrift Stafet For Livet sæson 2017 Sammen var vi stærkere Indhold Generelle fakta 3 Fightere 6 Lysceremoni 7 24 timer 8 Frivilliges trivsel 9 Håb 10 Sammen var vi stærkere! I år var overskriften for
Læs mereDANMARKS BEDSTE MEDLEMSSERVICE Dansk Byggeris strategi
DANMARKS BEDSTE MEDLEMSSERVICE Dansk Byggeris strategi 2017-2018 1 FORORD Danmarks bedste medlemsservice er titlen på Dansk Byggeris nye strategi. Grunden til, at vi har valgt netop den titel, er fordi,
Læs mereFokus for Friluftsrådet. frem mod 2020
Vores vision FRILUFTSLIV FOR ALLE i en rig natur på bæredygtigt grundlag. Friluftsrådets vision er, at alle har gode muligheder for at dyrke friluftsliv i en spændende natur. Naturen er grundlaget for
Læs mereForudsigelige regler og rutiner
1 Forudsigelige regler og rutiner Der findes vidt forskellige opdragelsesstile, der spænder lige fra det meget strikse med kæft trit og retning til det helt laissez faire, hvor alt er tilladt. Man kan
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015
Læs mereStjernegruppens handlingsplan 2000-02. Indhold: Stjernekasteren, særnummer janur 2000. Stjernegruppens handling... page 1
Stjernekasteren, særnummer janur 2000 Indhold: Stjernegruppens handlingsplan 2000-02 page 1 Odense Fjord Division, Det Danske Spejderkorps Spejderarbejde for børn og unge i Skibhus og Risingekvarteret
Læs mereVores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig
Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag
Læs mereVirum-Sorgenfri Håndboldklub Vision 2020
Virum, September 2014 Vision 2020 Forord I VSH er vi fokuserede på vores mål. Vi vil levere tophåndbold og talentudvikling på højt plan. Målet er topplaceringer og hold i de bedste rækker for såvel vores
Læs mereNYT FRA UDVIKLINGSKONSULENTEN
NYT FRA UDVIKLINGSKONSULENTEN Dansk Taekwondo Forbund Nr. 1 Juni 2013 Jeg har nu været ansat i Dansk Taekwondo Forbund i et år, og har haft mulighed for at lære mange af jer og jeres klubber at kende.
Læs mereDagens emner. Effektivitet kræver godt samarbejde. Merete Lehmann Andersen. Ledelse. Forskellighed og forventninger
Effektivitet kræver godt samarbejde Merete Lehmann Andersen Merete Lehmann Andersen 100 pct. ledelse - soliv Rekruttering Samarbejde og kommunikation MUS-samtaler Motivation af ejer og medarbejdere Fastholdelse
Læs merePlanlægning er en god idé
Planlægning er en god idé TÆLL3R OGSÅ! Kom godt i gang med at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø i butikken Læs mere på www.detdumærker.dk større indsats / Dialogmetoden og Gode råd undervejs BAR Handel
Læs mereGRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE
GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer
Læs mereKredsens udviklingsplan Del 2. Strategi og manøvrer
Kredsens udviklingsplan Del 2. Strategi og manøvrer Af: Morten Dalgaard Forretten: Forretten handler om at inddele visionen fra modul 1 eller hvis kredsen har én fra et helt andet sted. Find temaerne visionen
Læs mereadventurespejd for 12-18-årige
Det Danske Spejderkorps tilbyder adventurespejd for 12-18-årige Hvad er adventurespejd Interview med unge spejdere Gode spørgsmål at diskutere adventurespejd 01 Adventurespejd kan være overnatning i shelter
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med
Læs mereForældrefernisering - et alternativ til det traditionelle skole/hjem-samarbejde Trine Knudsen og Helle Bruun Sophienborgskolen
WORKSHOP 11 Forældrefernisering - et alternativ til det traditionelle skole/hjem-samarbejde Trine Knudsen og Helle Bruun Sophienborgskolen Mail: foraeldrefernisering@gmail.com Interview med elever Fernisering
Læs mereRessourcen: Projektstyring
Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper
Læs mereUdvikling UDVIKLINGSPLAN FOR RAVNEHUS SPEJDERNE
Udvikling 2017-2020 UDVIKLINGSPLAN FOR RAVNEHUS SPEJDERNE FORMÅLET OG ARBEJDET Spejderarbejdet er ambitiøst og ønsker at udvikle spejderne. Det ønsker vi også hos Ravnehus Spejderne, og vi arbejder ud
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mere