Introduktion til Mellemamerika

Transkript

1 NEPENTHES Undervisningsmateriale; Geografi i gymnasium og HF Introduktion til Mellemamerika Debatten om regnskoven Mere end en tredjedel af Mellemamerika er dækket af skov - hvoraf størstedelen er det vi kender som regnskov. Regnskoven indeholder nogle af verdens rigeste økosystemer, hvad angår mængden af arter. Forskere anslår, at selvom regnskoven globalt kun dækker knap 7% af verdens faste overflade, så findes ca. halvdelen af klodens dyre- og plantearter her. Men regnskoven er under stigende pres for at give plads til landbrug og bosættelser for de voksende befolkninger i de mellemamerikanske lande. Korrupte regeringer og firmaer, der tjener på hugst af tropiske træsorter, er ligeledes med til at true regnskoven. I FN s skovpanel er det flere gange blevet diskuteret at lave en international aftale om at frede regnskoven. Men det er blevet afvist af regnskovslandene, som fastholder retten til at bestemme over deres ressourcer. Det er da også svært for de industrialiserede lande at føre sig troværdigt frem som skovens venner. For eksempel har vi i Danmark kun ca. 10 procent af vores oprindelige skovareal tilbage, hvoraf det meste er nåletræer og plantager. Mellemamerika er et af de steder, hvor regnskoven p.t. er under størst pres. Samtidig er de mellemamerikanske befolkninger blandt de fattigste i Latinamerika. Er der overhovedet forudsætninger for at regnskoven kan reddes? Nepenthes og regnskoven Nepenthes er en dansk miljøorganisation, der siden 1983 har arbejdet for at fremme en bæredygtig drift af verdens skove. Frivillige og ansatte arbejder for at rede skove fra rovhugst og overudnyttelse - fra Danmarks bøgeskove til tropernes regnskove. Således er Nepenthes aktiv på mange fronter: Lige fra lobbyisme for at skabe nationalparker i Danmark, over påvirkning af den internationale tømmerhandel til udviklingsarbejde i Mellemamerika. Der arbejdes i Danmark som internationalt på at fremme menneskers bevidsthed om betydningen af en bæredygtig anvendelse af klodens naturressourcer. I Mellemamerika er der desuden et stort fokus på fattigdomsbekæmpelse, og der arbejdes målrettet for at skabe bedre økonomiske vilkår for mennesker i nærheden af skovområder. Kun ved at forbedre lokalbefolkningens levevilkår kan skovområder beskyttes, idet folk ofte ikke har andre økonomiske indtægtsmuligheder end naturen. Derfor er det vigtigt for Nepenthes, at gøre skånsom udnyttelse af skoven økonomisk attraktivt. For eksempel igennem kontrolleret og reguleret udnyttelse af skovens tømmer, intensive skovlandbrug og bæredygtig turisme. Undervisningshæfter fra Nepenthes Dette hæfte er udarbejdet af Nepenthes og tænkt som en generel introduktion til de emner og de samfundsmæssige, geografiske og politiske sammenhænge, der danner rammen om Nepenthes miljø- og udviklingsarbejde i Mellemamerika. Hæfterne udkommer som en Mellemamerika-serie, hvor fire efterfølgende hæfter vil belyse problematikker og bæredygtige udviklingsmuligheder om hhv. Illegal skovhugst, turisme, bæredygtige produktioner og indfødte folk. Alle undervisningshæfterne er rettet mod HF og Gymnasier. Hæftet om illegal skovhugst udkom samtidig med dette, og kan tillige rekvireres gratis på Nepenthes hjemmeside:

2 01 Introduktion til Mellemamerika Debatten om regnskoven 1. udgave, 1. oplag, 1500 eksemplarer, Nepenthes Redaktion: Jesper Løvenbalk Hansen og Lasse Juul-Olsen Forfatter: Jesper Løvenbalk Hansen Fotos: Jens Kanstrup, Poul Kjar, Jesper L. Hansen, Wilfredo Chavez, Lasse Juul-Olsen. Grafer, figurer og øvrige illustrationer er udarbejdet af Rasthof Design Bureau. Tak til: Rasthof Design Bureau for et godt og konstruktivt samarbejde. For god rådgivning takkes Lars Andersen, Sankt Annæ Gymnasium. Desuden en stor tak til Poul Kjar for lån og brug af fotos. Tryk: Svendborg Tryk, Printed in Denmark 2004 Design & Layout: Rasthof Design Bureau ISBN: Bogen er trykt på 100 % FSC papir. Første del af afsnittet Introduktion er delvist baseret på artiklen Høj biodiversitet med trange kår, af Peter Søgaard, bragt i Skov & Folk nr. 4, Tak til Peter Søgaard. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun indenfor de i aftalen nævnte rammer. For kommentarer eller spørgsmål til bogen, kontakt Nepenthes på jlh@nepenthes.dk. Fra forfatteren Indeværende hæfte er udarbejdet af Nepenthes. Hæftet er henvendt til faget geografi på HF og gymnasieniveau (niveau B og C), men kan også anvendes til samfundsfag på samme niveauer. Hæftet formål er, at oplyse omkring den Mellemamerikanske region, med fokus på samspillet mellem natur og mennesker. Til hæftet hører en hjemmeside, hvor den enkelte elev kan søge yderligere svar på spørgsmål forbundet til den Mellemamerikanske regnskov og udnyttelsen af denne. På hjemmesiden findes tillige en liste med ord- og konceptforklaringer, yderligere henvisninger til relevante links, artikler og andre emnerelaterede materialer. Der findes også en lærervejledning for brug af materialet. Denne indeholder gode ideer og inspiration for yderligere debat om hæftets centrale temaer. Hjemmesiden finde på: Indhold Introduktion til Mellemamerika - Debatten om regnskoven Introduktion 02 Mellemamerika som hot spot 02 Mellemamerikas store udfordring 02 Dårlige odds 03 Hvad er Mellemamerika? 04 Befolkningsbomben! 05 Fattigdom - på land og i by 06 Det skæve Mellemamerika 07 Mellemamerikas grønne guld: regnskoven 07 Regnskoven som økonomisk ressource 07 Regnskoven skrøbelighed 07 Hvorfor forsvinder regnskoven? 08 De fattige fælder regnskoven 08 Regnskoven forsvinder op i røg 10 De bagvedliggende årsager til skovrydning 11 Konsekvenser af regnskovsrydning 13 Mellem myter og videnskab 13 De skeptiske 13 Sikkert tab af biodiversitet 13 Tab af ressourcer 14 Miljømæssige konsekvenser 14 Klimatiske ændringer 15 Er ændringerne positive? 15 Fremtidsscenarier: Check fremtiden ud! 15 Kan regnskoven reddes? 17 Der skal der tjenes penge 17 Et spørgsmål om politisk prioritering 17

3 02 Der var engang to kæmpe kontinenter, som tidligere havde været ét sammenhængende kontinent, men som nu lå så langt fra hinanden i havet, at de stort set ikke længere kunne bevidne hinandens eksistens. Kun en yderst sjælden gang krydsede dyre- og plantearter over havet fra det ene kontinent til det andet, dog uden synderlig effekt på kontinentets sammensætning af arter. På grund af geologisk aktivitet steg pludselig en langtange op fra havets bund, og dannede en lang, bred bro mellem kontinenterne. Dette skulle for altid ændre livet for alle områdets beboere. Nogenlunde sådan må scenen have været sat, da Syd- og Nordamerika for ca. 3 millioner år siden blev forenet via den landtange, vi i dag kender som Mellemamerika. Kontakten mellem tidligere for hinanden ukendte arter - fra det tropiske Sydamerika og det overvejende tempererede Nordamerika - virkede som en sand smeltedigel for artsdannelse og resulterede i en eksplosion af nye arter i Syd- og specielt Mellemamerika. For eksempel kunne dyre- og plantearter, der tidligere havde deres udbredelse naturligt begrænset af Sydamerikas nordkyst, nu brede sig mange hundrede kilometer nordpå i ét sammenhængende naturområde. For nogle arter betød ændringerne klare fordele, mens andre først måtte udvikle og tilpasse sig gennem langsommelige evolutionære processer. Resultatet er blevet et forholdsvist lille landområde Mellemamerika med en sand overflod af artsrigdom, også kaldet biodiversitet. Mellemamerika som hot spot I kolde tal betyder dette, at Mellemamerika i dag er hjemsted for ca kendte plantearter, hvoraf er endemiske, dvs. at de kun findes her. Plantedækket former udstrakte naturområder, hvori der lever næsten fuglearter, 521 pattedyr, 685 krybdyrarter og 460 padearter. I alt knap arter af hvirveldyr, hvoraf ca. 40% er endemiske. Hertil kommer en ekstrem høj artsrigdom af insekter, edderkopper og andre hvirvelløse dyr, hvis størrelsesorden man kun kan gisne om (FAO 1999). Det store antal forskellige arter der lever og har deres oprindelses- og udbredelsessted i Mellemamerika, har fået forskere til at inkludere hele Mellemamerika på listen over verdens 25 mest bevaringsværdige biodiversitets hot spots. Info: Den mellemamerikanske region udgør knap 0,5% af verdens faste overflade, men er en af klodens mest artsrige områder. I de Mellemamerikanske regnskove findes omkring 7% af klodens biodiversitet. Se verdens biodiversitets hot spots på: Mellemamerikas store udfordring Hvis der eksisterede en sammenhæng mellem høj biodiversitet og økonomisk rigdom, så ville de mellemamerikanske befolkninger ikke lide nogen nød. Men sådan forholder det sig ikke. Verdens regnskove findes hovedsagligt i de tropiske og subtropiske zoner omkring ækvator, og netop her bor også nogle af verdens fattigste befolkninger. Ifølge FN s udviklingsprogram, UNDP, lever hver anden borger i Mellemamerika i fattigdom, og hver fjerde i det der karakteriseres som ekstrem fattigdom, hvilket vil sige, at man lever for mindre end 1 nordamerikansk dollar om dagen. Info: Mellemamerikas regnskove udgør omkring 7,5% af verdens samlede regnskov, men er alligevel nogle af de mest artsrige i verden. Samtidig er det procentvise tab af regnskov i Mellemamerika det højeste blandt verdens regnskovsområder, og overgår langt de ellers så kendte skrækeksempler fra Brasilien og Borneos regnskove. kilde: Statistisk materiale fra Samtidig er Mellemamerika i hastigt tempo på vej mod en af historiens største menneskeskabte naturkatastrofer. De mellemamerikanske regnskove er under et kolossalt pres. Det anslås, at der i Mellemamerika fældes omkring 3500 km2 regnskov om året, altså et areal på størrelse med Fyn. Fortsætter denne tendens, vil det meste af den oprindelige regnskov være fældet i 2020, og tilbage vil kun være nogle sørgelige rester i reservater og nationalparker (FAO 2003). Foruden at et utal af plante- og dyrearter som konsekvens forsvinder for altid, har en skovrydning af sådanne dimensioner naturligvis også en direkte indflydelse på menneskets leveforhold og muligheder. Udfordringen for de mellemamerikanske befolkninger og politikere ligger derfor i at skabe økonomisk vækst og samtidig bevare regnskoven. Spørgsmålet er, om dette er muligt, eller om de to målsætninger er uforenelige. Dårlige odds Men som andre steder i troperne, er det i Mellemamerika i høj grad de mange fattige, der på grund af manglende muligheder, har regnsko- ven som eneste tilgængelige ressource. Derfor sættes der ofte et lighedstegn mellem den udprægede fattigdom og regnskovens forsvinden. Desværre er situationen, at der ikke bliver færre fattige familier. Tvært imod lever flere i fattigdom i dag end tilfældet var for både 10, 30 og 50 år siden. I internationale organisationer som FN, Verdenbanken og EU tales der om bæredygtig udvikling, eller en udvikling baseret på mere bæredygtige principper og teknikker. Og selvom der kendes en række teknikker for bæredygtig udvikling, så må det erkendes, at verden endtil i dag stadig kun har set meget sporadiske og enkeltstående eksempler på udvikling, hvor man skaber økonomisk vækst uden mærkbart at påvirke naturen. Den udvikling der finder sted i både de rige og fattige dele af verden, er i det hele taget ikke særlig bæredygtig. I dette hæfte vil vi fokusere på nogle af disse spørgsmål, og forsøge at give et indblik i debatten om de komplekse problemstillinger som befolkninger, politikere og eksperter i Mellemamerika nødvendigvis må tage stilling til. Info: En bæredygtig udvikling er en udvikling som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. Kilde: Brundtland 1987, s

4 Mellemamerikas mange ansigter - Den mangfoldige mosaik af forskellige folkeslag sætter stadig sit aftryk på hvordan livet i Mellemamerika udfoldes 04 Mellemamerika er på en gang farverige og kaotiske byer, prangende Maya ruiner, tågeskov, lavlandsjungle, laguner, caribiske sandstrande, vulkaner, floder, bjerge og dale, et utal af små landsbyer og indfødte befolkningsgrupper. Og det er det alt sammen indenfor geografisk relativt korte afstande. Derfor er regionen et godt mål for den rejsende, der ønsker variation og mangfoldighed Men Mellemamerika er også håbløs fattigdom, sult og underernæring, forurening, massiv skovrydning, korrupte og skrupelløse politikere, utilfredshed og voldelige konflikter. Så foruden at være et paradis for den rejsende er Mellemamerika også et utal af eksistenstruende problemer for store dele af regionens befolkninger. Mange af disse problemer er karakteristiske for udviklingslande, og findes derfor også mange andre steder i verden. Mellemamerika syd for Mexico består af landene Belize, Guatemala, El Salvador, Honduras, Nicaragua, Costa Rica og Panama. Costa Rica og Panama har et årligt BNP, der er ca. 5 gange så stort som Nicaragua og Honduras, og er på papiret økonomisk relativt stærkere lande. Men den meget skæve indkomstfordeling betyder, at mange ikke mærker til dette. Efter Brasilien er Panama det land i Latinamerika, der har det største skel mellem rig og fattig. Som i resten af Nord- og Latinamerika er de mellemamerikanske lande meget unge nationer. Undtaget Belize var alle landene spanske kolonier frem til år Belize derimod var under engelsk herredømme helt op til Grunden til den meget længere kolonitid var, at man i lilleputnationen Belize frygtede for Guatemalas interesser i at indlemme landet som provins, og derfor foretrak et langdistanceforhold til England, frem for direkte guatemalansk politisk styring. Derfor er engelsk første sprog i Belize, mens resten af Mellemamerika har spansk som officielt modersmål. Ligesom i Afrika og Asien har kolonitiden sat sine dybe spor i Mellemamerika. Dette ses tydeligt på den aktuelle befolkningssammensætning. For i modsætning til i Afrika og Asien, bosatte og forblev de spanske koloniherrer i stort tal i Latinamerika. Ud af Mellemamerikas 37 mio. mennesker, er 24 mio. mestizos, ladinos eller creolere; hvilke er betegnelser for folk, der er en racemæssig blanding af spanske efterkommere og regionens oprindelige folkeslag. Men der lever stadig mange såkaldte indfødte folk i Mellemamerika. I regionens befolkningsmæssigt største land, Guatemala, er mere end Hvad er et udviklingsland? Et udviklingsland defineres først og fremmest udfra landets økonomiske styrke. Ifølge Verdensbanken og FN er alle de mellemamerikanske lande udviklingslande. Foruden den økonomiske styrke, kan der hæftes en række generelle karakteristika, der typisk kendetegner et udviklingsland. Geografisk: I forhold til den højt industrialiserede vestlige verden findes de fleste udviklingslande i syd. Derfor anvendes oftest opdelingen nord og syd som betegnelse for for holdet mellem rige og fattige lande. Demografisk: Høj befolkningstilvækst med en stor andel af befolkningen bosat i landområder. Socialt: Lav grad af social mobilitet, hvor størstedelen af befolkningen er fanget i den såkaldte fattigdomscirkel, hvor dårlig uddannelse fører til lav produktivitet, der igen fører til dårlig ernæring. Politisk: Udviklingslande er ofte præget af korruption, nepotisme og manglende lighed for loven. Dette afspejler sig særligt i landenes interne fordelingspolitik, hvor få magtfulde familier har rigtig meget, mens flertallet har meget lidt. Historisk: Udviklingslande er unge nationer pga. deres koloniale fortid som besatte territorier. Produktion og handel: Landene producerer og eksporterer primært råvarer og semiforarbejde råvarer, mens de importerer luksusvarer, teknologi og maskineri. halvdelen af befolkningen indfødte folk, heraf er størstedelen efterkommere af Maya indianerne. Mellemamerikas 13 mio. indføte folk er fordelt på i alt 60 forskellige folkeslag med hvert deres egne kulturelle islæt og sprog. Kilde: National Geographic, december Befolkningsbomben! De mellemamerikanske lande befinder sig i en fase, der i demografiske termer betegnes moderne transition. Denne fase er kendetegnet ved, at mens der stadig fødes mange børn, nedbringes børnedødeligheden og befolkningernes levealder stiger mærkbart. I faktiske tal betyder det, at på bare 50 år er Mellemamerikas befolkning mere end tredoblet; fra godt 11 mio. indbyggere i 1950 til 38,5 mio. i I omtrent samme periode er den forventede levealder forhøjet med 24 år, fra 45 år i 1950 til 69 år i Det skønnes ydermere, at den eksplosive befolknings tilvækst fortsætter. Sandsynligvis helt frem til omkring år 2050 hvor der estimeres at bo 71 mio. mennesker i regionen. Herefter forventes fødselstallet at falde, således at regionens befolkning kort efter vil stabilisere sig. Man gætter på, at dette vil ske omkring år Ligesom man i global sammenhæng taler om en truende befolkningsbombe, ser man også med bekymring på de mellemamerikanske befolkningsstatistikker. Demografer, politikere og udviklingsplanlæggere har svært ved at se, hvordan regionen skal kunne brødføde den hastigt voksende befolkning. Man er derfor enig om, at hvis det skal undgås, at de kommende generationer blot fødes ind i fattigdom, så skal der gennemføres en række sociale reformer. Da fire ud af ti personer i Mellemamerika er under 14 år, venter der en enorm arbejdsstyrke. Der er derfor særligt behov for investeringer i uddannelse og Hvorfor vokser befolkningen i Mellemamerika? Demografisk transition er overgangen fra høj fertilitet og høj dødelighed til lav fertilitet og lav dødelighed. Før et samfund fuldender en demografisk transition gennemgås en periode - moderne transition - med høj fertilitet og lav dødelighed. Dette skyldes, at selvom kvinder forsat føder mange børn som hidtil, så lykkedes det via forbedret adgang til medicin og lægehjælp, bedre kost, kontrol med epidemier og børnesygdomme, etc., at holde børnedødeligheden nede og forlænge folks levealder. Fødselstallet derimod falder som regel først når kvinder i højere grad bliver integreret på arbejdsmarkedet, familieplanlægning bliver udbredt og eksempelvis religion mister noget af dets betydning. jobskabende aktiviteter, således at kapaciteten af det samlede produktionsapparat øges. Verdensbanken og IMF har besluttet, at en lang række af udviklingslande i kategorien highly indebted poor countries - herunder Nicaragua og Honduras - skal kunne modtage gældslettelser på vegne af det internationale samfund. Kravet til landene er, at de udarbejder nationale strategier for at bekæmpe fattigdommen, hvor beløbene fra gældslettelserne investeres i sociale reformer. Jo større afstand er mellem de to grafer, des hurtigere vokser befolkningen. Når linierne mødes, er befolkningstilvæksten nul. Kilde: FN s demografiske center for Latin America og Caribien, CEPAL: Boletín demográfico

5 mange ressourcer, mens flertallet knap har til dagen og vejen. Med afslutningen på borgerkrigene i Nicaragua, Guatemala og el Salvador, med overgangen til formelle demokratiske styrer og med afslutningen på 1980 ernes rentekrise, hvor de mellemamerikanske landes udlandsgælde eksploderede, har man i Mellemamerika fået vendt udviklingen. Op igennem 1990 erne har de mellemamerikanske lande oplevet et helt tiår med positiv vækst. Men spørgsmålet om den skæve indkomstfordeling er endnu ikke besvaret positivt. Flere mennesker lever i fattigdom i dag, end tilfældet var ved indgangen til 1990 erne. Følg udviklingen i Mellemamerika: Følg med i befolkningsudviklingen og den økonomiske vækst i Mellemamerika: Følg tillige overvågningen af truede planteog dyrearter i Mellemamerika: erne: Mellemamerikas sorte årti Mere end noget andet har det været borgerkrigene i Nicaragua ( ), Guatemala ( ) og El Salvador ( ), der har sat Mellemamerika på verdenskortet. De Mellem-amerikanske oprørsbevægelser, de såkaldte guerillas, var et kontant svar på de diktaturer og den undertrykkelse og udbredte fattigdom, som størstedelen af befolkningerne blev holdt hen i. Fattigdom - på land og i by Som det fremgår af tabel I, er de mellemamerikanske byer i kraftig befolkningsmæssig vækst. Både fordi den samlede befolkningstilvækst er høj, men også fordi byerne konstant tiltrækker nye håbefulde sjæle fra landet. Problemet er, at byerne hverken økonomisk eller fysisk er i stand til at absorbere de store tilstrømninger. De fleste familier ankommer til byen uden ressourcer, og ender derfor i de spontant opståede pap og plastik slumkvarterer i byernes udkant. Her er der hverken adgang til vand eller elektricitet, der er ingen kloakering eller affaldsopsamling, og som følge af manglende lov og ret, er der ofte store Tabel 1. Mellemamerika og Danmark i tal - demografisk statestik problemer med grov vold, bandekriminalitet og misbrug. Med andre ord, for mange ender drømmen om et bedre liv i forarmelse og uværdige kår. Det der flygtes fra i landdistrikterne er fattigdom. Knap halvdelen af Mellemamerikas befolkninger lever fortsat på landet. Trods den rimelig lave befolkningstæthed, er problemet paradoksalt nok adgang til land. Det skyldes bl.a. den mellemamerikanske topografi og den ringe udviklede infrastruktur, der bevirker, at de mellemamerikanske befolkninger koncentreres på forholdsvis små landområder. På landet ernærer stort set alle familier sig som landbrugere. De fleste uden at have ejerskab til det land de dyrker. Fattige presses af store plantageejere væk fra de frodige bjergdale, og ud på marginal jorde. Ofte op ad skovklædte bjergskråninger og eller ind mod regnskovens ikke dyrkningsegnede jorde. Det skæve Mellemamerika Fordelingen af verdens goder mellem de rige lande i nord og de overvejende fattige i syd er som bekendt meget skæv. Danmarks bruttonational indkomst pr. indbygger er knap dollars, mens tallet for en mellemamerikansk borger ligger på ca dollars. Altså mere end 20 gange så lavt. Samtidig har den sociale retfærdighed internt i Mellemamerika også traditionelt kunne ligge på et meget lille sted. Få råder over ustyrligt Land 2003: 2050: Forventet 2003: Bef. 2003: 2003: Bef. Befolking (mio.) befolkning (mio.) tilvækst i % Bybefolkning i % tilvækst byer i % Med god grund omtales regnskoven ofte som tropernes grønne guld. Dette gøres særligt med henvisning til skovens mest oplagte ressource, tømmeret. Men regnskoven indeholder mange og andre potentielle indtægtsmuligheder end blot træ. Turisme er globalt set et af verdens hurtigst voksende erhverv, og et besøg i den tropiske regnskov er en efterspurgt vare på det marked. Regnskoven som økonomisk ressource Som miljø- og udviklingseksperter har påpeget i mere end 20 år, kan og bør regnskoven derfor være en del af løsningen på Mellemamerikas problemer med udpræget fattigdom og manglende indtjeningsmuligheder. Dette er heldigvis også gået op for politikere og investeringsdygtige entreprenører, hvorfor både turisme og bæredygtig skovdrift er kommet på den politiske dagsorden i Mellemamerika. Regnskoven kan derfor på lang sigt vise sig at være en overordentlig rig kilde til indtjening i en region hvor 35% af den samlede overflade er dækket af skov heraf er ca. 80% regnskov. af, hvordan skoven og dens ressourcer administreres. Sker der ikke en mærkbar ændring i måden hvorpå regnskoven udnyttes i dag, kan samme skov vise sig at være en meget dårlig forretning for de mellemamerikanske lande. For stik imod hvad mange tror, så dækker regnskoven ikke over frodige jorder med store alternative dyrkningsmuligheder. Regnskovens næringsstoffer findes ikke ved overfladen og i jordbunden. Jordunderlaget i regnskoven udgøres af et meget smalt mulddække på kun et par cm., og langt det meste nærring findes derfor i skovens træer og planter. Fældes regnskoven kan jorden godt nok anvendes til landbrug eller som grænsningsarealer i et par år. Men derefter tørrer jorden ud som følge af erosion. Samtidig vil nedbørsmængden over et tidligere regnskovsområde falde mærkbart, den dag skoven ikke længere står. Ca. 75% af al regn, der falder i regnskoven er genbrugsvand, der cirkulerer i regnskovens lukkede system. Derfor ser man tiltagende ørkendannelse på steder, hvor der tidligere var frodig regnskov. Belize Costa Rica El Salvador Guatemala Honduras Nicaragua Panama Mellemamerika Danmark Regnskoven skrøbelighed Men regnskoven kan også blive en kortsigtet fornøjelse, med ringe indflydelse på den mellemamerikanske økonomi. Det hele afhænger Læs mere om regnskoven: Tallene for Mellemamerika er taget fra hhv. FN s demografiske center for Latin America og Caribien, CEPAL: Boletín demográfico Tallene for Belize er skøn baseret på oplysninger fra Verdensbanken, da der ikke foreligger eksakte statistikker. 06 Danmark har kun et stabilt befolkningstal, fordi man medregner tilstrømningen af immigranter. I Mellemamerika derimod, er emigrationsstrømninger fra de Mellemamerikanske lande til fortrinsvis USA, med til at holde befolkningstilvæksten nede. Hvor regnskoven findes: En regnskov er et område, der årligt modtager mere end 2000 mm. nedbør, og hvor temperaturen aldrig falder til under nul grader. Det anslås, at selvom regnskovene kun dækker ca. 7% af verdens samlede faste overflade, så findes halvdelen af alle klodens dyre- og plantearter her. 07

6 De voldsomme skovrydninger i Mellemamerika er et relativt nyt fænomen, der for alvor tog sin begyndelse i årene efter 2. verdenskrig. På kun 60 år er mere end 25% af regionens oprindelige skov fældet. Værre er det, at man stadig ikke ser nogen tegn på, at denne tendens vil ændre sig. Hvor man i resten af Latinamerika (i Sydamerika) op igennem 1990 erne har fået bremset de massive skovrydninger, og i enkelte regioner rent faktisk oplever en positiv vækst i det samlede regnskovsdække, fortsætter de kedelige tendenser i Mellemamerika. Fra 1990 til 2000 skønner FN s organisation for fødevarer og landbrug, FAO, at der årligt blev fældet 1,6% af mellemamerikas samlede regnskov. Som det fremgår at nedenstående tabel, er der forskelle på hvor meget og i hvilket tempo skoven ryddes i de enkelte lande. Alligevel er det i store træk de samme årsager til skovrydning, der dominerer i alle de mellemamerikanske lande. Den illegale skovhugst, plantagedrift og storlandbrug samt kvægbrug er faktorer for rydning, som ofte bringer store overskrifter i pressen. Alligevel er de mest dominerende faktorer for skovrydning de mange millioner mindre landbrug og lokalbefolkningernes behov for brænde. Info: En hektar er m2 svarende til et areal på 100 x 100 meter, hvilket er nogenlunde ligeså stort som to fodboldbaner. Hvad går regnskoven til: Træ til brænde 9% Træ til konstruktion 4% Logging / skovhugst 7% Minedrift / olieudvinding 2% Plantagedrift 6% Kvægbrug og græsning 6% Infrastruktur / urbanisering 1% Svedjebrug 65% Kilde: Estimeringer for Mellemamerika er foretaget af CIDA, 1999 De fattige fælder regnskoven Det kommer derfor ikke som nogen overraskelse, at rydning af regnskoven for størstedelen er de fattiges skyld. Samtidig med at den rige verdens mange muligheder for massivt forbrug i stigende grad overbelaster naturens ressourcer, er fattige folks manglende muligheder årsag til at dårlige valg træffes. Man kan sige, at det værste en regnskov kan udsættes for, er de millioner af jordløse familier, som lever i Mellemamerika. Skovdække i 2000 Ændringer i skovdække Land Hektar skov % af territorium Hektar om året % om året Belize Costa Rica El Salvador Guatemala Honduras Nicaragua Panama Mellemamerika Store stykker regnskovsjord fældes og anvendes til græsning. Men efter 6-8 år kan den næringsfattige regnskovsjord ikke producere nok græs til kvæget. Derfor må nye stykker af regnskoven tages i brug. 09 Tabel: Ændring i skovdække i Mellemamerika i perioden Kilde: FAO, 2001

7 Eksperter anslår, at op mod 80% af alt tømmerhugst i Mellemamerika er illegal. Korruption, skrupelløse politikere og grådige tømmerfirmaer er en farlig cocktail for regnskoven, og en rigtig dårlig forretning for de mellemamerikanske lande. Det skønnes, at et land som Honduras årligt mister mellem 66 og 114 mio. kr i manglende skatteindtægter fra tømmersalget. Læs mere om illegal skovhugst i Nepenthes undervisningshæfte herom; se Vind- og vanderosion forstærkes af terrænets hældning. Jo mere stejl en skråning man opdyrker, des mere sårbar er jorden. Det er erosionsprocesser som er meget udbredte i Mellemamerika, hvor terrænet er meget bakket. er jorden. I tørkeperioder ses tunge røgskyert over Mellemamerika, når markafbrænding breder sig som skovbrande. Regnskoven forsvinder op i røg 10 Regnskovens problem med fattigdom er, at familier der ernærer sig ved smålandbrug, anvender dyrkningsmetoder der hverken er bæredygtige eller særligt intensive. Bøndernes foretrukne metode er svedjelandbrug, hvor et område afbrændes inden dyrkning. Dette gøres dels for at tilføre jorden næring, og dels fordi det er den mindst arbejdskrævende metode for at rydde og derved klargøre bevoksede områder til dyrkning. Svedjebrug er tidligere anvendt i Danmark, og er i og for sig en udmærket metode til dyrkning. Men kun hvor der er tilstrækkelig med land til rådighed, og hvor jorden har et tilpas tykt lag muld, så den kan tåle at blive ryddet. Er disse betingelser ikke til stede, vil jorden ved rydning og efterfølgende opdyrkning hurtigt miste sine dyrkningsegenskaber på grund af erosion. Der ud over kræver et system baseret på svedjebrug, at de opdyrkede områder efterfølgende braklægges. Afhængig af jordens egenskaber skal perioden for braklægning være på mellem 6 25 år, hvilket er den tid det tager, før skoven atter er vokset op. For de fleste jorde i troperne gælder det dog, at perioden skal være på min. 15 år pga. jordens generelt dårlige kvalitet. Derfor er svedjebrug bedst i egne hvor der ikke er pres på jorden, og braklægningsperioder kan overholdes. Netop dette er et af hovedproblemerne i Mellemamerika, hvor presset på land konstant øges. Der gøres også et stort indhug i regnskoven som følge af behovet for brændsel. Op mod halvdelen af alle hustande i Mellemamerika anvender brænde til madlavning. Selvom indsamling af brænde ikke nødvendigvis rydder skoven fuldstændigt, er indsamlingen mange steder så omfattende, at skoven ændrer karakter fra at være tæt og rig på planter og dyr, til at være fragmenteret og bestående af enkelte typer vegetation. Bagvedliggende årsager til skovrydning Fattigdom og befolkningspres er uden tvivl de to mest afgørende faktorer for skovrydning i troperne. Og selvom både illegal skovhugst, græsningsarealer, plantagedrift, etc. gør et betydeligt indhug i regnskoven, så er det de fattiges umiddelbare behov for dyrkningsområder og brænde, der skønnes at tegne sig for 3 4 af den samlede rydning. Men for at få en indsigt i hvad regnskovsproblematikken i sin helhed handler om, er det ikke nok kun at fokusere på de mere direkte årsager til skovrydning. En del af forståelsen skal findes i de såkaldt bagvedliggende eller indirekte årsager til rydning. Disse er ofte af politisk karakter, og kan i mange tilfælde forklares som en konsekvens af svage staters kortsigtede eller mangelfulde prioriteringer. Eksempler på bagvedliggende årsager til skovrydning er: Fordelingspolitik: Den lave økonomiske vækst og den skæve fordelingspolitik betyder at de økonomiske muligheder ikke vokser i takt med befolkningstilvæksten. Manglende uddannelse: Fattigdom er også manglende uddannelse, hvilket for mange bevirker, at der ikke eksisterer et alternativ til livet som selvforsynende landfamilie. Ejerskab til land: Manglende sikkerhed til den dyrkede jord bevirker, at folk bevæger sig meget i landskabet. Dels fordi de ikke ser nogen grund til at investere i deres jord, og dels fordi de ofte befinder sig på sårbare jorde, der ikke kan anvendes intensivt. Den politiske administration: Den manglende overordnede planlægning af et lands produktion og ressourceudnyttelse, betyder, at der træffes valg som kun gavner få på kort sigt. Korruption: Der muliggør ulovlig handel med tømmer, rydning af skovområder, overtrædelse af miljølovgivning, overudnyttelse af naturressourcer, etc. Markedet: Nationale, regionale og internationale tømmermarkeder som ikke opererer efter hensyn til skovens tilstand eller langsigtede bæredygtighed. 11

8 12 Familien Ramos jagt på land Familien Ramos lever som ca. 10 mio. andre i Mellemamerika. De er at tilføre jorden næring. Siden 2001 har familien modtaget teknisk agerbrugere på subsistensniveau, hvilket på jævnt dansk vil sige, at de vejledning via et Danida finansieret projekt. Derfor har de i dag omlagt er selvforsynende bønder, der lige har til dagen og vejen. Oprindeligt deres produktion, således at familien nu dyrker intensivt hele året. Men kommer familien fra de befolkningstætte sydvestlige egne af Honduras. i stedet for monokulturelle produktioner, har familien nu et integreret Her er presset på land meget stort, da folk fra Mellemamerikas tættest skovlandbrug, hvor man blander traditionelle landbrugsafgrøder med befolkede land, El Salvador, krydser grænsen i søgen efter land at opdyrke. Derfor rejste familien i de tidlige 1990 ere mod de mindre befol- man opretholder skovdækket, og aldrig ryder dyrkningsarealerne helt. produktioner af eksempelvis frugt, kakao og tømmer. Det betyder, at kede egne i nordøst. Derved nedsættes risikoen for erosion, udvaskning af jordens næringsstoffer og tørkedannelse. Familien Ramos er et eksempel på de interne migrations dynamikker der præger Mellemamerka. Familiens historie kunne fortælles om mange mio. andre mennesker i Mellemamerika, der lever i fattigdom på landet, og som sjældent forbliver på et sted. Tidligere dyrkede familien deres landbrug som svedjebrug, hvor markerne blev afbrændt efter høst, som en nem og arbejdsekstensiv måde Følg skovrydningen i Mellemamerika: I mere end 30 år er vi blevet tudet ørene fulde med at regnskoven forsvinder. Og tiden har vist, at det gør den også. Men hvad betyder det egentlig? Skal vi overhovedet bekymre os, og hvad skal vi med al den regnskov? Mellem myter og videnskab Nogen gange tillægges regnskoven nogle egenskaber, som den egentlig ikke besidder. Eller videnskab misfortolkes. Eksempelvis har det i mange år forlydt, at regnskoven er verdens lunge. Vi ånder fordi regnskoven gør det, og uden den ingen ilt. Det er et meget skræmmende, og netop derfor, et meget salgbart budskab. Men det er ikke sandt! Regnskoven producerer ganske rigtigt ilt, men når stammer og plantematerialer falder til jorden og nedbrydes, optages samme mængde ilt. Der er således fuldstændig balance i en regnskovs iltregnskab. På samme måde er forskellige meningsdannere, forskere og politikere kloden over meget Det var en brasilianske forsker, der udbredte budskabet om verdens lunger - utvivlsomt i god tro. Men den slags forkerte budskaber er meget skadelige for hele debatten omkring regnskoven. Budskabet er ofte blevet kædet sammen med de såkaldte grønne organisationers kampagnevirksomhed for regnskoven, og har derfor skadet organisationernes troværdighed. uenige om konsekvenserne af den massive regnskovsrydning. Særligt de påståede langsigtede, negative konsekvenser af rydning diskuteres voldsomt. Dette skyldes dels, at det er vanskeligt at forudse de fremtidige konsekvenser af de tab som vi i dag forårsager. Men lige så meget skal årsagen til den store uenighed findes i, at der for forskellige grupper af personer står meget forskellige interesser på spil. De skeptiske Det er dog de færreste, der vil afvise, at der er negative konsekvenser af skovrydning i almindelighed og særligt af regnskovens forsvinden. Det danske Institut for Miljø Vurdering (IMV) er en af øjeblikkets mest markante institutioner i såvel den danske som den internationale miljødebat. Instituttet bruger mange ressourcer på dels at vurdere hvordan Danmark billigst muligt kan forbedre miljøet, men også på at analysere andre organisationer og institutioners vurderinger af miljøet tilstand. Senest har IMV kritiseret både WWF og FN s klimapanel for at overdrive deres negative vurderinger af verdens tilstand. Men der eksisterer ret bastante fortalere for, at skovrydning og konsekvenserne af denne generelt overdrives. Eksempelvis er det umiddelbart rart at høre, at det danske Institut for Miljø Vurdering kan konkludere, at klodens samlede skovdække ikke er faldet mærkbart under de sidste 150 års rivende udvikling. Men afhængigt af hvilket svar man søger, er det kun en begrænset del af sandheden om skovens historie. For skov er ikke bare skov. Spektret af forskellige skovtyper spænder lige fra den mest artsrige lavlandsregnskov til plantager baseret på monokulturel produktion. Eksempelvis de mange grantræsplantager i Danmark, hvor økosystemet kun består af ganske få biologiske komponenter. Er man interesseret i mængden af dyre- og planteliv, er det således ikke helt ligegyldigt om et område er dækket af regnskov eller plantager, hvor kun en enkelt sort eller frugt fremdyrkes og kun få dyrearter lever. Sikkert tab af biodiversitet En af de mest sikre konsekvenser af regnskovsrydning - og i det hele taget af nedbrydelse af naturen er at klodens samlede biodiversitet falder. Dvs. der forsvinder flere eksisterende planteog dyrearter, end der kommer nye til. Dette faktum er særligt i fokus når der tales om regnskoven, da vi netop her finder klodens højeste koncentrationer af biodiversitet. Biologer har skønnet, at arter om året - eller næsten 140 om dagen - udryddes eller dømmes til udslettelse, fordi deres levested, den tropiske regnskov, ødelægges. Kilde: Udvikling; s. 4, 3-4, 1996 At beregne de præcise følgevirkninger af arters udryddelse er en meget kompleks opgave. Men overordnet set er det dog sikkert, at arternes forsvinden har to sæt af konsekvenser: Økosystemers balance forskydes, og vi mister arter, hvis anvendelse vi endnu ikke har udforsket, og derfor ikke kender. Regnskoven er ofte kaldt verdens naturlige medicinskab, og det er da også et faktum, at omkring 40% af alle medicinalprodukter er baseret på naturligt forekommende biologisk materiale. Derfor giver det sig selv, at potentialet for at finde nye vigtige medicinske egenskaber i planter og andet biologisk materiale falder proportionalt med at arter forsvinder. På sammen måde er det næsten umuligt at spå om de indirekte virkninger af, at økosystemers balancer forskydes som følge af arters forsvinden. Både dyr og planter indgår i symbioser og komplicerede fødekæder, hvor enkelte arters forsvinden kan forskubbe balancen for mange andre arters levevis, herunder de langsigtede muligheder for overlevelse. Derfor kan en enkelt plante- eller dyrearts udryddelse få konsekvenser for mange andre arters overlevelses- og udbredelsesmuligheder. P-pilen og insulin for behandling af sukkersyge er blot to kendte præparater, der er fremstillet udfra naturligt forekommende biologisk materiale. I begge tilfælde fra regnskoven. 13

9 14 Tab af ressourcer Hvad er regnskoven mon værd? Dette spørgsmål bliver til stadighed diskuteret seriøst. Efter man i 1970 erne begyndte at tage regnskovsproblematikken alvorligt, fulgte en periode på mere end 20 år, hvor de fleste, der talte regnskovens sag mente, at den eneste måde man kunne bevare skoven på, var ved at lade den helt være. Man er i dag kommet på andre tanker, og erkender nu, at bevarelse af regnskoven hænger ubrydeligt sammen med økonomi. Så længe man i Mellemamerika har op mod 20 mio. fattige, der bor rundt om - og i nogle tilfælde i - regnskoven, så er løsningen ikke stringente forbud. Det ville både være for dyrt kontrollere folks adgang til skoven, ligesom det ville rejse en række spørgsmål om moral og rettigheder at forbyde fattige befolkninger adgang til skovens ressourcer. Men regnskoven er en potentiel økonomisk ressource, og dette potentiale bliver forhåbentlig også dens redning. Derfor eksperimenteres i dag med en lang række muligheder for at skabe indtjening på regnskoven uden at ændre mærkbart på livet i skoven. For Mellemamerika satses der særligt på to muligheder. Bæredygtig skovning af ædle træsorter fra regnskoven, og salg af aktiviteter for turisme hvor regnskoven udgør det centrale element. Begge typer aktiviteter tillader altså at skoven bruges, men under det man betegner bæredygtige principper. Miljømæssige konsekvenser Et kedeligt eksempel på hvordan forholdet mellem skovrydning og det omgivende miljø kan have nogle meget kraftige effekter, er orkanen Mitchs hærgen i de tre mellemamerikanske lande, Honduras, Nicaragua og El Salvador. Da orkanen i efteråret 1999 ramte regionen var det forventet. Meteorologer havde længe fulgt Mitch vej over Atlanterhavet og mod Caribien. Ligeledes havde man omtrent kunne beregne den mængde nedbør der ville falde i perioden. Man blev dog overrasket over hvor længe orkanen befandt sig over Honduras, og skadernes omfang kom også bag på alle. Orkaner som Mitch kan ikke ungås. Det er naturens kræfter, som mennesket måske påvirker (global opvarming), men som vi ikke direkte styrer. Men når tilfældet er, at man har fældet stort set al skov på bjergskrænterne, der omkranser Honduras hovedstad, Tegucigalpa, så får man en meget dramatisk effekt. Tidligere var skovene et værn mod de massive mængder nedbør, der med mellemrum falder. Skoven virker som en svamp, der med sin bløde jordbund og massive vegetation hurtigt absorberer selv meget store vandmængder. Når skoven ikke længere står, så vil store regnmængder får skråningerne til at erodere med store jordskred til følge, og de lavtliggende egne oversvømmes. Den samme effekt ses i mindre grad mange steder når regntiden sætter ind i Mellemamerika. Tæt på begyggelse er regnskoven ofte ryddet, og jordens absorberingsevne tilsvarende forringet. Det skønnes, at over- Info: Orkanen Mitch kostede mere end mennesker livet. De fleste blev om natten begravet i mudder, der pga. erosion væltede ned fra bjergsiderne omkring Honduras hovedstad, Tegucigalpa. svømmelser og jordskred årligt koster de mellemamerikanske befolkninger mange mio. dollars i tabte afgrøder og ødelagte beboelser og anden infrastruktur. Klimatiske ændringer I et større perskektiv tales der om regnskoven som stabilisator i forhold til klimaet. Med dette henvises der bl.a. til skovens evne til at absorbere og lagre kulstof (CO2). Det er dog uvist, hvilke konsekvenser det vil have, hvis eksempelvis alt regnskov fældes. Men i teorien bidrager regnskovens nedbrydelse til den globale opvarming. Lokalt er det derimod meget nemt at konstatere de klimatiske ændringer som følge af regnskovens forsvinde. Nedbøren bliver mere ustabil og luftfugtigheden falder drastigt. Dette udtørrer landområder, og gør jordskorpen hård. Er ændringerne positive? Man kan stille det kritiske spørgsmål, om forskydninger i naturens balancer og de mange konsekvenser nødvendigvis skal fortolkes som noget negativt. Vi kender jo ikke konsekvenserne, og ændringer kan vel også være positive. En gennemgående pointe hos de skeptiske, som hos Institut for Miljø Vurdering, er netop, at ændringer i miljøet ikke nødvendigvis er en dårlig ting. Eksempelvis er den globale opvarmning som finder sted muligvis skyld i flere og mere omfattende skovbrænde i syd, herunder i troperne, men samtidig har opvarmningen den positive effekt, at skoven får bedre vækstbetingelser længere mod nord, og derfor bredes her. Så mens visse ændringer muligvis er skadelige et sted, så giver samme klimaændringer nye og anderledes vækst- og livsbetingelser andre steder. Og netop et sådan udsagn er meget sigende for det, som i virkeligheden er en af miljø- og regnskovsdebattens skarpeste hjørnesten. For hvem er tab af regnskoven af betydning, hvor meget er prisen, og hvem betaler? Fremtidsscenarier: Check fremtiden ud! En række forskellige organisationer og institutioner udgiver løbende deres prognoser over hvad fremtiden byder os. Det danske Institut for Miljø Vurdering (IMV) giver respons på de fleste rapporter fra organisationer og institutioner som Greenpeace, WWF, ICPP og andre FN institutioner. Check selv de forskellige bud på hvad der venter os: Se det danske Institut for Miljø Vurderings svar: Få mere at vide om konsekvenserne af regnskovens udryddelse: Kloden bliver varmere - Check NASA s hjemmeside for at se hvor og hvor meget: Om tropiske orkaner: 15

10 Ja, det kan godt lade sig gøre at bevare regnskoven. Det ser man enkelte eksempler på i bl.a. Sydamerika, hvor mere bæredygtige former for udnyttelse af skoven har betydet, at både regnskov og folk får det bedre. Men man må tage fat om problemets rod, hvilket i høj grad er den store fattigdom. Hvis den store, fattige del af befolkningen kan opnå et mere stabilt og længerevarende økonomisk udbytte af skoven, så er man nået langt i forhold til skovens beskyttelse. En del af løsningen er naturligvis, at de mellemamerikanske befolkninger selv producerer møbler og andre trævarer, og istedet for import, udnytter den billige arbejdskraft til at konkurrere på de internationale markeder. Dette ville kræve uddannelse og træning at snedkere, designere, reklamefolk, etc. Et spørgsmål om politisk prioritering Der skal tjenes penge Costa Rica er et af de lande i Mellemamerika, der har haft held og dygtighed til at tjene penge på regnskoven. Landets unikke plante- og dyreliv tiltrak fra de tidlige 1980 ere stor international opmærksomhed, og særligt fra USA drog forskere til det mellemamerikanske land for at studere regnskoven. En lang række artikler blev publiceret i internationale tidsskrifter, hvilket fik henledt verdens opmærksom på den særligt artsrige mellemamerikanske natur. Costa Rica kom så at sige på det mentale verdenskort som et trope paradis i frodig regnskov. Dette satte hurtigt gang i den internationale turisme. I dag udgør indtægterne fra turisme den tungeste post i det nationale regnskab. Hvad er en hektar regnskov værd? 6,820 US dollars pr. år hvis skoven udnyttes bæredygtigt til tømmer, frugt og gummi. 1,000 US dollars hvis skoven udnyttes til tømmer på ikke bæredygtig vis 148 US dollars hvis skoven ryddes og landet anvendes til græsning Som beskrevet er det på ingen måde ligegyldigt hvordan regnskoven udnyttes. Svejdelandbrug er den mest udbredte form for udnyttelse af regnskoven, og uden tvivl den dårligst tænkelige. Dernæst viser økonomsike analyser fra bl.a. Brasilien, at rydning af regnskoven for græsning og traditionel ikke bæredygtig tømmerhugst heller ikke er en god forretning. Årsagen til at der ikke er god økonomi i disse anvedelsesmuligheder er, at man én gang for alle ryder skoven. Dvs. den økonomiske gevinst er ganske kortsigtet, oftest meget beskeden, og med den dramatiske følgevirkning, at regnskoven forsvinder for altid. Dette er ærgeligt, når der eksisterer muligheder for langsigtet udnyttelse af skoven, hvor man år efter år vil kunne hente indtjening hjem og samtidig lade regnskoven bestå. Bevarelse af regnskoven er i sidste ende et spørgsmål om valg. Nogen valg kan vi selv træffe bl.a. som forbruger mens andre er politisk betinget. Derfor er det urtoligt vigtigt, at regnskovens bevarelse kommer på den politiske dagsorden; både i Mellemamerika og internationalt. Estimeringer er foretaget af Peters, et al. Valuation of an Amazonian Rainforest. Nature, Vol.339, 1989, pp Et vigtigt skridt er, at man anerkender regnskovens værdi. Såvel den rent æstetiske, altså det man kan kalde herlighedsværdien, som den potentielle økonomiske værdi. Dernæst er det et spørgsmål om at investere i en mere bæredygtig udnyttelse. Investeringer drejer sig særligt om at skabe alternative muligheder for de befolkninger, der i dag lever direkte af skoven. Her er uddannelse nok ikke noget dårligt sted at starte. Samtidig har turismen i Costa Rica været medvirkende til at bremse de omfattende skovrydninger. Costa Rica er i dag det land i Mellemamerika med den laveste fældingsrate, og man håber snart helt at kunne stoppe skovrydningerne. Mange costarikanere har fået udbytte af turisme, og endnu flere håber at få det i den nærmeste fremtid. Derfor passes der på skoven, og investeringer lægges i en bæredygtig og langsigtet udnyttelse af denne. Mens du læser dette... Men vi har naturligvis ikke ubegrænset med tid, når det gælder regnskoven. Der slides i et overordentligt hastigt tempo på ressourcerne. 16 Men der tjenes generelt for få penge på skoven i Mellemamerika. Et eksempel på dette er, at de mellemamerikanske lande stik mod forventning importerer tømmer og trævarer for et mere end 5 gange så stort beløb end de eksporterer for. Dette kan dels skyldtes, at meget salg af tømmer foregår illegalt, og derfor ikke registereres. Men det skyldtes givetvis også, at man i Mellemamerika importerer dyre forarebejdede træprodukter fra eksempelvis USA, mens man sælger eget tømmer billigt. Kilde: State of the forestry the Latin american and Caribien region 2002, FAO. I løbet af den times tid, du nu har brugt på at læse dette hæfte, er statistisk set seks arter forsvundet for altid fra verdens regnskove. Inden døgnet er gået er tallet af forsvundne arter 140. Samtidig forsvinder i dag alene i Mellemamerika - mere end 90 ha skov; et areal svarende til 180 fodboldbaner. På samme døgn bliver også født børn i Mellemamerika, heraf må de påregner at leve et liv på gennemsnitligt 71 år i fattigdom. 17