Danmarks Nationalbank

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks Nationalbank"

Transkript

1 Danmarks Nationalbank Kvar tal so ver sigt 2. kvartal Del D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K

2 KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL 2011 Det lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens ur, "Banker's clock", der blev tegnet til Nationalbank-byggeriet. Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks Nationalbank udtrykkeligt anføres som kilde. Det er ikke tilladt at ændre eller forvanske indholdet. Kvartalsoversigten er tilgængelig på Nationalbankens websted: under publikationer. Kvartalsoversigten oversættes til engelsk. Ansvarshavende redaktør: Per Callesen Redaktør: Peter Birch Sørensen Redaktionen er afsluttet den 10. juni Kvartalsoversigten kan rekvireres ved henvendelse til: Danmarks Nationalbank, Kommunikation, Havnegade 5, 1093 København K Telefon (direkte) eller Ekspeditionstider, mandag-fredag kl Kvartalsoversigt 3. kvartal 2011, planlægges offentliggjort 15. september Rosendahls - Schultz Grafisk A/S ISSN (Online) ISSN

3 Indhold Seneste økonomiske og monetære udvikling... 1 DANSK OG INTERNATIONAL ØKONOMI Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? Peter Drejer, Statistisk Afdeling, Marianne Clausager Koch, Morten Hedegaard Rasmussen, Morten Spange og Søren Vester Sørensen, Økonomisk Afdeling Pengepolitiske renteændringer påvirker potentielt husholdninger og virksomheder gennem to kanaler, nemlig rentekanalen og kreditkanalen. I Kvartalsoversigtens del 2 analyseres disse kanaler nærmere. Denne oversigtsartikel giver en ikke-teknisk sammenfatning af hovedresultaterne. Vi finder, at der er et højt gennemslag fra de pengepolitiske renter til bankernes detailrenter. Der er dog indikationer af, at det er blevet mindre i forbindelse med finanskrisen. Ifølge kreditkanalen kan en ændring i de pengepolitiske renter desuden påvirke det samlede udbud af lån. Analysen peger ikke på, at denne kanal har væsentlig betydning i Danmark. Dansk økonomi er blevet betydeligt mere rentefølsom siden midten af 1990'erne, primært som følge af øget gældsætning og udbredelsen af rentetilpasningslån til boligfinansiering. Hvis pengepolitikken er "passende" i forhold til konjunktursituationen, kan en stor rentefølsomhed være en fordel. Omvendt, hvis ændringer i de pengepolitiske renter er uafhængige af konjunktursituationen, men i stedet fx skyldes, at det er nødvendigt at imødegå et spekulativt pres på kronen, kan det virke konjunkturforstærkende. Internationale råvarepriser: cykel, boble eller niveauskifte? Niels Peter Hahnemann og Marianne Clausager Koch, Økonomisk Afdeling Priserne på råvarer viste en opadgående tendens fra årtusindskiftet og frem til finanskrisen i Efter et brat prisfald i kølvandet på krisen er råvareprisstigningerne nu vendt tilbage. Artiklen sætter den aktuelle udvikling på råvaremarkederne i et historisk perspektiv og diskuterer, om de senere års prisstigningsbølger afspejler cykliske forhold, en spekulationsdrevet boble eller en strukturelt betinget stigning i de relative priser. Hovedforklaringen på de seneste prisstigninger er, at mere råvareintensive vækstøkonomier, især Kina, har fået en større vægt i verdensøkonomien siden 2000, og at især olieproduktionen ikke har kunnet følge med denne udvikling.

4 Råvarepriser og inflation i Danmark Morten Spange, Økonomisk Afdeling Råvarepriserne har svinget meget de senere år. Artiklen ser i den forbindelse på afsmitningen fra råvarepriser til forbrugerpriser i en dansk kontekst. Stigende råvarepriser vil uundgåeligt føre til et løft i forbrugerpriserne. Det er imidlertid afgørende, at de ikke gennem løndannelsen fører til en vedvarende stigning i inflationen. Erfaringerne fra det seneste årti tyder dog på, at stigninger i råvarepriserne kun påvirker inflationen midlertidigt. FINANSIELLE FORHOLD Penge- og valutamarkedet under krisen Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, Paul Lassenius Kramp, Carina Moselund Jensen og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling Pengemarkedet, der omfatter bankernes indbyrdes lån, spillede en central rolle under finanskrisen. I efteråret 2008 frøs pengemarkederne til, og kronen kom under pres, da internationale investorer trak sig ud af mindre valutaer. Denne oversigtsartikel giver et ikke-teknisk sammendrag af analyser i Kvartalsoversigtens del 2 om baggrunden for, at det danske penge- og valutamarked blev ramt under krisen, konsekvenserne heraf og Nationalbankens tiltag i forbindelse hermed. Nationalbanken gennemførte en række tiltag, som understøttede pengeinstitutternes likviditet i kroner, euro og dollar. Empiriske analyser viser, at pengeinstitutternes likviditetssituation generelt blev forbedret herved. Kronen forblev stabil under krisen. Krisen viste dog, at der i krisesituationer er behov for en stor valutareserve, og Nationalbanken har mere end fordoblet valutareserven i forhold til udgangspunktet før krisen i efteråret Afviklingstider for betalinger i Danmark Jesper Bakkegaard, Tommy Meng Gladov og Anders Mølgaard Pedersen, Betalingsformidlingskontoret I Danmark tager det minimum én dag at gennemføre en betaling og længere tid i forbindelse med weekender og helligdage, hvilket ikke er tidssvarende. Andre lande, som Danmark ofte sammenlignes med, har de senere år omlagt deres betalingssystemer, så det er blevet muligt at gennemføre betalinger inden for samme dag. En arbejdsgruppe ledet af Nationalbanken skal inden udgangen af i år udarbejde et beslutningsgrundlag med konkrete tiltag, der kan reducere afviklingstiden for betalinger i Danmark.

5 DOKUMENTATION 50 år med Kvartalsoversigten Kim Abildgren, Økonomisk Afdeling Det første nummer af Kvartalsoversigten udkom i maj 1962, og i 2011 offentliggøres dermed den 50. årgang af publikationen. I artiklen gives et kort rids af de store forandringer, som Kvartalsoversigtens udformning og indhold har undergået i tidens løb. Den Kvartalsoversigt, som Nationalbanken offentliggør i vore dage, er betydeligt mere informativ end for 50 år siden. Det afspejler en udvikling i retning af større gennemsigtighed i penge- og valutapolitikken, som har karakteriseret centralbanker verden over gennem de seneste par årtier. Nils Bernsteins tale på Realkreditforeningens årsmøde 30. marts Nils Bernsteins tale på Realkreditrådets årsmøde 27. april Pressemeddelelser Tabelafsnit 50. årgang, nr. 2

6

7 1 Seneste økonomiske og monetære udvikling SAMMENFATNING Opsvinget i verdensøkonomien er fortsat præget af store forskelle i den økonomiske udvikling på tværs af regioner og lande. I vækstøkonomierne fortsætter fremgangen i højt tempo. I nogle af disse lande er der tendenser til overophedning, der indebærer en risiko for et tilbageslag, hvis ikke den økonomiske politik strammes op i tide. I USA tyder de seneste nøgletal på en afdæmpning af væksten, mens den japanske økonomi er inde i et midlertidigt tilbageslag som følge af katastrofen i marts. I Europa er der høj vækst i lande som Tyskland og Sverige, hvorimod væksten i Grækenland, Irland, Portugal og Spanien hæmmes af store statsgældsproblemer. Fremgangen i verdensøkonomien har sammen med forstyrrelser på markedernes udbudsside medført markante stigninger i råvarepriserne. Som følge heraf ligger stigningerne i forbrugerpriserne nu over inflationsmålsætningerne i en lang række lande. Der er dog fortsat en betydelig ledig kapacitet i de fleste avancerede økonomier, hvilket lægger en dæmper på kerneinflationen. På den baggrund ventes de pengepolitiske renter kun at stige i et behersket tempo fra det nuværende lave niveau. De høje og stigende offentlige gældskvoter medfører et stort behov for finanspolitisk konsolidering i de avancerede økonomier i de kommende år. På kort sigt udgør de offentlige finanser i Grækenland, Irland og Portugal den største trussel mod den økonomiske og finansielle stabilitet i Europa. Især skaber situationen i Grækenland stor usikkerhed. På det globale plan er der i øjeblikket ikke udsigt til økonomisk-politiske tiltag, der kan hindre en tilbagevenden til de store uligevægte på betalingsbalancerne, som blev opbygget i årene op til finanskrisen. I dansk økonomi er fem kvartaler med vækst blevet afløst af to kvartaler med fornyet tilbagegang i bruttonationalproduktet, BNP. Tilbageslaget afspejler primært en stor tilbageholdenhed i det private forbrug og de private investeringer i kølvandet på finanskrisen. Den private sektors opsparingsoverskud ligger nu på det højeste niveau siden 2. Verdenskrig. Det er ikke sandsynligt, at opsparingsoverskuddet vil forblive på dette niveau gennem længere tid. Det seneste halvårs tilbagegang i dansk økonomi ventes derfor afløst af fornyet vækst, efterhånden som

8 2 opsparing og investering vender tilbage til mere normale niveauer. Hvor hurtigt dette sker, kan ikke siges med sikkerhed. Det store opsparingsoverskud i den private sektor udgør en stor opdæmmet købekraft, som hurtigt kan blive omsat i øget forbrug og øgede investeringer, hvis der kommer et positivt omslag i husholdningernes og virksomhedernes forventninger. For at sikre en langvarig og holdbar fremgang er det vigtigt, at stigningen i arbejdsudbuddet og produktionskapaciteten kan følge med den ventede stigning i den private efterspørgsel. En forsigtighedsbetragtning tilsiger derfor, at der fortsat planlægges en tilbageholdende finanspolitik for de kommende år. Behovet for en konsolidering af de offentlige finanser taler ligeledes for en forsigtig finanspolitik. INTERNATIONAL ØKONOMI OG FINANSIELLE MARKEDER Den internationale konjunkturfremgang fortsætter, men der er stadig store forskelle på væksttempoet i de enkelte lande. De seneste nationalregnskabstal viser et fortsat højt væksttempo i Sverige og Tyskland, mens der har været mere moderat fremgang i USA, Storbritannien og resten af euroområdet set under ét. Det er navnlig fremstillingssektorerne, der har drevet opsvinget i de avancerede økonomier, bl.a. via eksport til vækstøkonomierne. På det seneste er usikkerheden omkring den internationale økonomi dog steget. Det skyldes især fornyet tvivl om holdbarheden af den offentlige gæld i Grækenland, Irland og Portugal samt en række skuffende økonomiske nøgletal i USA. Katastrofen i Japan og højere fødevareog energipriser drevet bl.a. af uro i Mellemøsten og Nordafrika bidrager også til usikkerheden. De fleste tillidsindikatorer tyder imidlertid på, at den økonomiske fremgang vil fortsætte. Den seneste udvikling i de såkaldte Purchasing Managers Indeks, PMI, for både fremstillings- og servicesektorerne peger således på fortsat økonomisk vækst i USA og euroområdet i 2. kvartal, jf. figur 1. Forventningerne om en fortsættelse af opsvinget afspejles også i udviklingen på aktiemarkederne, hvor kursudviklingen understøttes af de generelt positive indtjeningsudsigter for virksomhederne. Figur 2 viser indeks for den usikkerhed om aktiekursudviklingen, som er indbygget i priserne på aktieoptioner i USA og euroområdet. De forskellige stød til verdensøkonomien gennem 2011 har kun kortvarigt ført til øget usikkerhed på markederne, og usikkerheden er omtrent på samme niveau som ved begyndelsen af året. Det tyder på, at investorernes tillid til opsvinget er relativt robust. De lange renter er fortsat på et meget lavt niveau, bl.a. som følge af lave pengepolitiske renter og store likviditetstilførsler fra centralbankerne.

9 3 UDVIKLINGEN I PMI FOR USA OG EUROOMRÅDET Figur 1 Indeks Euroområdet, fremstilling Euroområdet, tjenesteydelser USA, fremstilling USA, ikke-fremstilling Anm.: Purchasing Managers Index, PMI, bygger på en spørgeundersøgelse, hvor erhvervsledere tager stilling til virksomhedens situation i forhold til sidste måned. En værdi over/under 50 angiver en vurdering af, at der er sket en forbedring/forværring sammenholdt med måneden før. Kilde: Reuters EcoWin og Bloomberg. USIKKERHEDSMÅL I AKTIEMARKEDERNE Figur 2 Pct. 40 Katastrofen i Japan Indeks Bekymring om Portugal og andre eurolande med høj gæld Voksende uro i Libyen Portugal anmoder om hjælpepakke Rygter om græsk gældsrestrukturering USA på negative outlook af S&P Skuffende arbejdsløshedstal i USA Vækstbekymringer og usikkerhed om eurolande med høj gæld jan 11 feb 11 mar 11 apr 11 maj 11 jun Volatilitetsindeks USA, VIX Volatilitetsindeks euroområdet, VSTOXX (højre akse) Anm.: VIX-indekset er den implicitte volatilitet på optioner baseret på S&P 500-indekset, og VSTOXX-indekset er det tilsvarende mål for EUROSTOXX 50-indekset. Implicit volatilitet angiver den forventede volatilitet (de forventede relative udsving i aktiekurserne). Den beregnes ud fra prisen på en række call- og put-optioner. Call-optioner giver køber ret, men ikke pligt, til at købe et aktiv til en given pris. Put-optioner giver køber ret, men ikke pligt, til at sælge et aktiv til en given pris. Jo større udsving en investor forventer i aktivets pris, jo mere er en option værd, da sandsynligheden for, at optionen kan realiseres med gevinst, stiger. Den implicitte volatilitet beregnet ud fra optionspriserne er derfor udtryk for de forventede udsving i aktiekursindeksene. En høj værdi af VIX-indekset er således ensbetydende med store forventede udsving i S&P 500 de næste 30 dage og dermed en betydelig risiko for investorerne. Kilde: Reuters EcoWin.

10 4 De lave lange renter er også udtryk for moderate langsigtede inflationsforventninger, da der fortsat er betydelig ledig produktionskapacitet i de avancerede økonomier. Forventninger til hurtigere pengepolitiske rentestigninger i euroområdet end i USA har medvirket til, at dollaren er svækket over for euroen siden årsskiftet, jf. figur 3. Disse forventninger har mere end opvejet den negative indvirkning på eurokursen, der udgår fra uroen i euroområdets randlande. Efter jordskælvet i Japan 11. marts 2011 var der en tendens til styrkelse af japanske yen ud fra en forventning om, at japanske forsikringsselskaber ville repatriere oversøiske investeringer for at betale erstatninger, som det skete efter Kobe-jordskælvet i 1990'erne. Da en stærkere yen blev vurderedet at være uhensigtsmæssig for den japanske økonomi, intervenerede G7-landenes centralbanker 18. marts 2011 i valutamarkedet, og den umiddelbare tendens til en appreciering af den japanske valuta blev stoppet. Ud over de tragiske menneskelige tab som følge af jordskælvet er den økonomiske aktivitet blevet påvirket. Specielt fremstillingssektoren er ramt som følge af ødelagte produktionsfaciliteter og elektricitetsmangel. Den japanske industriproduktion faldt således med 15 pct. i marts 2011, og BNP faldt 0,9 pct. i 1. kvartal. Produktionsforstyrrelserne kan risikere at spredes ud over Japans grænser gennem de globale forsyningskæder, hvor japanske virksomheder har en væsentlig rolle som underleverandører, navnlig i elektronik- og bilindustrien. Dertil kommer mulige effekter på forbrugs- og erhvervstilliden. Genopbygningsarbej- VALUTAKURSER Figur 3 Valutaenhed pr. dollar, indeks 1. jan = jan 2010 apr 2010 jul 2010 okt 2010 jan 2011 apr 2011 Euro Pund Schweizerfranc Renminbi Yen Anm: Fald indikerer styrkelse over for dollar. Kilde: Reuters EcoWin.

11 5 der og de japanske myndigheders økonomisk-politiske stimuli vil i den kommende tid delvis kompensere for faldet i den økonomiske aktivitet. OECD har i sin seneste prognose skønnet et fald i Japans BNP på 0,9 pct. i Påvirkningerne fra katastrofen i Japan ventes for det meste at være begrænset til landet selv og regionen deromkring. Økonomierne i Europa ventes ikke at blive påvirket i større omfang. De internationale organisationers vækstskøn afspejler forventninger om fortsat pæn økonomisk vækst i de avancerede økonomier som helhed, jf. tabel 1. Væksten i de avancerede økonomier i 2011 skønnes ikke at blive kraftig nok til at lukke de betydelige negative produktionsgab, der er opstået som følge af den globale økonomiske og finansielle krise, jf. figur 4. Indtil videre har opsvinget heller ikke været tilstrækkeligt til at sikre en mærkbar sænkning af ledigheden i euroområdet under et. I USA halter udviklingen i ledigheden markant efter den normale udvikling i en konjunkturfremgang, jf. figur 5. Det moderate fald i ledigheden i USA siden toppunktet i 2009 skyldes delvis et konjunkturbetinget fald i arbejdsstyrken. I Danmarks nærområder har der i 2010 været høj vækst, især i Sverige og Tyskland. Væksten i begge lande ventes også i de kommende år at være højere end i hovedparten af OECD-landene. Det er et eksempel på, at lande, der før krisen havde en robust makroøkonomi og undgik en overophedning, står i en stærkere position ved udgangen af krisen. En række lande havde i perioden op til krisen betydelige interne og eksterne ubalancer. Det skyldtes i mange tilfælde flere års overdreven INTERNATIONALE ORGANISATIONERS VÆKSTSKØN FOR UDVALGTE LANDE Tabel Pct EU 1 OECD 2 IMF 3 EU 1 OECD 2 IMF 3 USA... 2,9 2,6 2,6 2,8 2,7 3,1 2,9 Euroområdet... 1,7 1,6 2,0 1,6 1,8 2,0 1,8 Tyskland... 3,5 2,6 3,4 2,5 1,9 2,5 2,1 Frankrig... 1,4 1,8 2,2 1,6 2,0 2,1 1,8 Italien... 1,2 1,0 1,1 1,1 1,3 1,6 1,3 Spanien... -0,1 0,8 0,9 0,8 1,5 1,6 1,6 Storbritannien... 1,3 1,7 1,4 1,7 2,1 1,8 2,3 Sverige... 5,3 4,2 4,5 3,8 2,5 3,1 3,5 Japan... 4,0 0,5-0,9 1,4 1,6 2,2 2,1 Kina... 10,3 9,3 9,0 9,6 9,0 9,2 9,5 Indien... 9,6 8,0 8,5 8,2 8,2 8,6 7, Europa-Kommissionens forårsprognose maj OECD, Economic Outlook, maj IMF, World Economic Outlook, april 2011.

12 6 PRODUKTIONSGAB Figur 4 Pct. af potentielt BNP Euroområdet Storbritannien USA Japan Tyskland Kilde: IMF, World Economic Outlook, april forbrugsvækst og en for lempelig finanspolitik. I nogle tilfælde var denne udvikling endvidere ledsaget af en overophedning på boligmarkedet. Som vist i figur 6 har lande, der før krisen havde opbygget en større udlandsgæld, generelt haft en svagere udvikling i den samlede produktion i kølvandet på krisen. Tilsvarende er der en klar tendens til, at lande, der havde højere stigninger i boligpriserne i perioden , har haft lavere vækst i de senere år. Dertil kommer, at overophedede boligmarkeder typisk har USA ÆNDRINGER I LEDIGHEDSPROCENTEN GENNEM FORSKELLIGE RECESSIONER OG OPSVING Figur 5 Pct. af arbejdsstyrken Kvartaler efter konjunkturtoppunkt 4. kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal 2007 Kilde: OECD, Economic Outlook, nr. 89.

13 7 NETTOFORDRINGER PÅ UDLANDET OG BNP-VÆKST Figur 6 Nettofordringer på udlandet, pct. af BNP Luxembourg Irland Japan Belgien Tyskland Danmark Frankrig Sverige Italien Storbritannien Holland USA Finland Østrig -100 Grækenland Portugal Spanien Real BNP-vækst, pct., Kilde: IMF. været ledsaget af bankkriser, hvilket traditionelt forværrer og forlænger en konjunkturnedgang 1. Vækstøkonomierne har haft en markant fremgang siden krisens bund, og overophedningspres er begyndt at vise sig nogle steder. Det kan på sigt medføre risiko for et nyt tilbageslag. Kreditvæksten i nogle af disse økonomier har udgjort pct. det seneste år. Den stærke økonomiske aktivitet i vækstøkonomierne har givet sig udslag i højere råvarepriser, jf. figur 7. Disse lande forbruger mere energi pr. enhed BNP, men forbruget af energi og fødevarer pr. indbygger er fortsat lavt i sammenligning med avancerede økonomier. Højere råvarepriser må derfor i et vist omfang ventes at være en langsigtet tendens 2. Faldet i dollarens kurs over for toneangivende valutaer vil også bidrage til at øge råvarepriserne målt i dollar. Dertil kommer, at den politiske uro i Nordafrika og Mellemøsten har ført til bekymringer om forstyrrelser i olieforsyningerne. Den deraf følgende frygt for højere fremtidige oliepriser er i et vist omfang slået igennem på den aktuelle spotpris. De stigende råvarepriser har medført markante stigninger i forbrugerpriserne, og inflationstakten i mange avancerede økonomier overstiger nu inflationsmålsætningerne. Den hurtigere prisstigningstakt medfører øgede risici for anden-runde-effekter på inflationen, fx gennem krav om højere lønstigninger. 3 Der er dog som helhed fortsat betydelig ledig Se bl.a. Stijn Claessens mfl., How do business cycles and financial cycles interact?, IMF Working Paper, nr. 88, april Se nærmere herom i artiklen af Niels Peter Hahnemann og Marianne Clausager Koch, Internationale råvarepriser: cykel, boble eller niveauskifte?, side 59. En nærmere drøftelse af inflationsproblematikken i dansk økonomi findes i artiklen af Morten Spange, Råvarepriser og inflation i Danmark, side 77.

14 8 PRISER PÅ OLIE OG ANDRE RÅVARER Figur 7 Indeks 2000 = Råolie, Brent-kvalitet Metaller Fødevarer Kilde: Reuters EcoWin. kapacitet i de avancerede økonomier, og kerneinflationen er generelt moderat, om end stigende, jf. figur 8. Alt i alt har vækstudsigterne for verdensøkonomien vist sig forholdsvis robuste over for forskellige stød til økonomien. Høje råvarepriser er indregnet i de seneste prognoser fra de internationale organisationer, men fortsatte usikkerhedsmomenter indebærer øget risiko for, at den økonomiske vækst vil skuffe. OECD vurderer, at en forøgelse af olieprisen med 10 dollar pr. tønde råolie på kort sigt fører til en nedgang i BNP-væksten i de avancerede økonomier på 0,2 procentpoint 1. Sådanne negative effekter kan blive forstærket, hvis højere råvarepriser fører til anden-runde-effekter på inflationen og dermed nødvendiggør en hurtigere opstramning af pengepolitikken. En anden betydelig risikofaktor er statsgældsproblemerne i dele af euroområdet og deres samspil med den fortsatte sårbarhed i den finansielle sektor. I USA udgør ejendomsmarkedet stadig en væsentlig risiko, der tynger både den finansielle sektor og husholdningernes balancer. Indtil videre ventes katastrofen i Japan at have begrænsede effekter for verdensøkonomien som helhed, men udgør stadig en negativ risikofaktor, dels via Japans rolle i produktionskæden i vigtige industrier, dels via muligheden for negative virkninger på tilliden hos forbrugere og investorer i regionen. Omvendt kan væksten også overraske positivt. Den private sektors faste investeringer faldt meget gennem krisen, og selv om de er begyndt 1 OECD, Economic Outlook, maj 2011, side 1.

15 9 KERNEINFLATION Figur 8 Pct., år-år 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0, USA Euroområdet Anm: Kerneinflationen er ændringen i forbrugerpriserne ekskl. ikke-forarbejdede fødevarer og energi. Kilde: Reuters EcoWin. at stige igen, afspejler fremgangen ikke helt forbedringen i virksomhedernes indtjening og finansielle situation. Husholdningernes opsparingskvote steg meget igennem krisen. Det kan derfor også bidrage til at øge væksten på kortere sigt, hvis husholdningernes opsparingstilbøjelighed falder mere end ventet. Boligmarkederne er vendt i en række lande. Kombineret med de højere aktiekurser og et mere fastforankret opsving kan det give basis for et større fald i de private opsparingskvoter, end der er indregnet i de økonomiske prognoser. International økonomisk politik Væksten i den internationale økonomi er skiftet fra at være drevet af finans- og pengepolitiske stimuli til at være mere selvbærende. Forventningen er, at privatforbrug og erhvervsinvesteringer i højere grad vil bidrage til væksten i de kommende år. De pengepolitiske renter er stadig meget lave i overensstemmelse med fortsat store negative produktionsgab og en relativt beskeden kerneinflation. I USA og Japan gennemføres der endvidere kvantitative pengepolitiske lempelser. For USA's vedkommende afsluttes det såkaldte QE2-program ved udgangen af 2. kvartal, hvor den amerikanske centralbank, Federal Reserve, har opkøbt statsobligationer med længere løbetid for i alt 600 mia. dollar. Federal Reserve har annonceret, at afdragene på dens beholdninger af disse papirer vil blive geninvesteret i statsobligationer, men centralbanken har ikke planer om yderligere obligationsopkøb. Normaliseringen af de pengepolitiske renter ventes at ske meget gradvis i de kommende år i takt med, at produktionsgabet langsomt

16 10 REALRENTER USA, EUROOMRÅDET OG STORBRITANNIEN Figur 9 Pct jan 06 jan 07 jan 08 jan 09 jan 10 jan 11 USA Euroområdet Storbritannien Anm.: Realrenten er målt ved en 3-måneders Libor-referencerente fratrukket den aktuelle forbrugerprisinflation. Kilde: Reuters EcoWin. lukkes. Pengepolitikken i de avancerede økonomier vil dermed fortsat understøtte opsvinget i de nærmeste år. De lempelige pengepolitiske betingelser indebærer sammen med prisudviklingen således negative realrenter, jf. figur 9. Risikoen for bl.a. negative markedsreaktioner skaber nu behov for at gennemføre finanspolitiske konsolideringer i de avancerede økonomier. I de fleste europæiske lande er konsolideringen allerede begyndt i Som vist i figur 10 planlægger de større EU-lande i årene frem til 2015 en tilpasning i de offentlige finanser, som vil bidrage til at stabilisere den offentlige gæld. I USA og Japan er der alvorlige udfordringer med hensyn til at opnå finanspolitisk holdbarhed. Indtil videre har markederne reageret relativt roligt på den manglende finanspolitiske holdbarhed i USA og Japan, men det er vigtigt at begynde tilpasningen, før højere renter gør udfordringen endnu større. Usikkerhed om den finanspolitiske holdbarhed kan føre til pludselige og markante ændringer i markedsrenter og valutakurser. Markedsreaktionen på Standard & Poors' advarsel om en mulig nedgradering af den amerikanske statsgæld var et eksempel på dette, om end den var relativt kortvarig. Størrelsen af den amerikanske økonomi og dens fortsatte status som "sikker havn" beskytter i et vist omfang mod sådanne pludselige markedstilpasninger, mens Japan hjælpes af, at statsgælden langt overvejende finansieres af japanske investorer. For at fremme en stabil vækst i verdensøkonomien i de kommende år er det vigtigt, at der i USA vedtages en troværdig plan, som begynder at tage hånd om de finanspolitiske udfordringer.

17 11 KRÆVET FINANSPOLITISK TILPASNING FOR AT STABILISERE DEN OFFENTLIGE GÆLD I 2030 PÅ 60 PCT. AF BNP Figur 10 Pct. af BNP Japan USA Storbritannien Spanien Frankrig Italien Tyskland Krævet tilpasning Skønnet tilpasning Anm.: Beregningen viser den krævede tilpasning frem til 2020, der vil være nødvendig for at stabilisere den offentlige gæld i 2030 på 60 pct. af BNP (for Japan antages det, at den offentlige bruttogæld stabiliseres på 200 pct. af BNP). Kilde: IMF, World Economic Outlook, april På kort sigt udgør de offentlige finanser i Grækenland, Irland og Portugal den største trussel mod den økonomiske og finansielle stabilitet i Europa. De høje renter, jf. figur 11, og CDS-spænd på den offentlige gæld i disse lande viser, at markedet kalkulerer med en betydelig sandsynlighed for, at de bliver nødt til at restrukturere deres gæld inden for de næste fem år. Det gælder især for Grækenland. RENTESPÆND I EURO-LANDE MED HØJ GÆLD Figur 11 Procentpoint jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj Spanien Belgien Grækenland Irland Italien Portugal Anm.: Figuren angiver rentespændet i forhold til Tyskland på statsobligationer med 10 års løbetid. Kilde: Reuters EcoWin.

18 12 De tre lande har indgået aftaler med den Internationale Valutafond, IMF, og EU om hjælpeprogrammer, som skal give dem tid til at foretage økonomiske tilpasninger for at gøre gældssituationen holdbar. For Irlands og Grækenlands vedkommende foregår den finanspolitiske konsolidering inden for rammerne af hjælpeprogrammer fra 2010, mens Portugal 20. maj 2011 fik godkendelse fra IMF's bestyrelse til et fælles hjælpeprogram fra IMF og EU på i alt 78 mia. euro. De store økonomiske ubalancer betyder, at Grækenland, Irland og Portugal skal gennemføre meget omfattende økonomiske reformer for at få økonomien ind på et holdbart spor. Grækenland og Irland har indtil nu gennemført betydelige stramninger af finanspolitikken på 5-8 pct. af BNP, men de tre lande skal igennem en ny omfattende konsolidering på 6-9 pct. af BNP for at stabilisere gælden. De finanspolitiske udfordringer forstærkes af svage vækstudsigter og høje renteniveauer. Vækstskønnene for 2011 er løbende nedjusteret, jf. figur 12, og de nuværende markedsrenter i Grækenland, Irland og Portugal er væsentligt højere end forudsat i låne- og stabilitetsprogrammerne. Den store gæld, jf. figur 13, og de høje renter vil medføre stigende rentebetalinger de kommende år. Navnlig virker situationen i Grækenland overordentlig vanskelig, da landet på trods af store finanspolitiske tilpasninger ikke har opfyldt låneprogrammets hidtidige målsætninger for den offentlige saldo. Grækenland har endvidere haft svært ved at gennemføre de nødvendige strukturelle reformer, især med hensyn til at opkræve skatter og frasælge offentlige aktiver. Med det nuværende høje gælds- og renteniveau VÆKSTSKØN FOR 2010 OG 2011 OVER TID Figur 12 Procentpoint kvartal 2010 Sommer kvartal kvartal 2010 Sommer kvartal kvartal 2010 Sommer 2010 Grækenland Portugal Irland kvartal 2011 Kilde: IMF-landerapporter og nationale finansministerier.

19 13 OFFENTLIG GÆLD I PCT. AF BNP Figur 13 Pct. af BNP Grækenland Portugal Irland Spanien Anm.: Tallene for er IMF's skøn. Kilde: IMF, World Economic Outlook, april vil det næppe være muligt for landet at vende tilbage til markedet i begyndelsen af 2012, som ellers antaget i programmet. Rentespændene indikerer en betydelig frygt for, at Grækenland vil være tvunget til at omstrukturere sin gæld. En nedskrivning af den græske gæld rummer imidlertid alvorlige problemer for Grækenland selv og risiko for afsmitning til andre lande. Det ville påføre de græske banker store tab og problemer med at sikre både kapitalgrundlaget og likviditeten. Det ville også yderligere kunne øge risikopræmierne og udskyde tidspunktet for, hvornår den græske stat kan sikre finansiering af sin gæld på markedsvilkår. Ud over de svære konsekvenser for den græske økonomi ville en realisering af tab på græske statspapirer kunne smitte af på andre gældsplagede lande i form af endnu højere rentespænd. En gældsnedskrivning vil også indebære tab for investorer mere bredt i de europæiske lande med deraf følgende risiko for finansielle problemer. Endelig vil en nedskrivning ramme både de bilaterale lån til Grækenland fra andre europæiske lande og Den Europæiske Centralbanks, ECB's, eksponering mod græske statsobligationer. ECB har tilkendegivet, at en nedskrivning af græsk gæld vil medføre, at græske statsobligationer ikke længere vil være gyldige som sikkerhedsgrundlag for pengepolitiske lån fra ECB i henhold til ECB s regler for sikkerhedsstillelse. På baggrund af de akutte vanskeligheder for græsk økonomi har den græske regering og repræsentanter for IMF, Europa-Kommissionen og ECB ved den nylige gennemgang af det græske hjælpeprogram indgået en foreløbig aftale. Den indebærer nye finans- og strukturpolitiske tiltag

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 10

KonjunkturNYT - uge 10 KonjunkturNYT - uge 1 3. marts 7. marts 214 Danmark Lille stigning i industriproduktionen i januar, større stigning i omsætningen Stigende priser på enfamiliehuse i 213 Stort fald i antallet af konkurser

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonkturNYT - uge 8. april. maj Dank Faldende huspriser i februar Lille stigning i detailomsætningsindekset i ts Internationalt USA: Stigning i erhvervstilliden i fremstillingssektoren Euroområdet: Stigning

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonjunkturNYT - uge. april. maj Danmark Fald i ledigheden i marts Erhvervenes konjunkturbarometre faldt en smule i april, men peger stadig på fremgang Stigende priser på ejerlejligheder i februar Internationalt

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 31

KonjunkturNYT - uge 31 KonjunkturNYT - uge. juli. ust Danmark Stigende bruttoledighed i juni Faldende boligpriser i Lille stigning i erhvervstilliden i serviceerhvervene, industrien og detailhandlen, men fald i byggeriet Internationalt

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 9

KonjunkturNYT - uge 9 KonjunkturNYT - uge 9. februar 7. februar Danmark Fortsat fremgang i BNP i. kvartal Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i december Betydelig stigning i konjunkturbarometret for detailhandlen, små udsving

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 5

KonjunkturNYT - uge 5 KonjunkturNYT - uge. januar. januar Danmark Lille stigning i bruttoledigheden i december Lille stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i november Stigning i konjunkturbarometrene for industri og serviceerhvervene

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonjunkturNYT - uge 18 7. april 3. april 15 Danmark Fald i bruttoledigheden i marts Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i februar Stigning i konjunkturbarometret for detailhandlen, små udsving i øvrige

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 4

KonjunkturNYT - uge 4 KonjunkturNYT - uge 9. januar. januar Danmark Stigning i forbrugertilliden i januar Stigning i detailsalget igennem Deflation i euroområdet, men ikke i Danmark i december Internationalt IMF: World Economic

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 51

KonjunkturNYT - uge 51 KonjunkturNYT - uge 1 1. december 18. december 1 Danmark Firmaernes salg faldt lidt i oktober Flere i beskæftigelse i. kvartal 1 BNP-vækst i hele landet i 1 Fald i både producent- og importpriser i november

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge 13. oktober 17. oktober 1 Danmark Stort set uændret byggebeskæftigelse i 3. kvartal 1 Producent- og importpriserne steg i september Internationalt USA: Fald i detailhandlen og stigning

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Danmarks Nationalbank

Danmarks Nationalbank Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 203 Offentligt -H m Danmarks Nationalbank Kvartalsoversigt 2. kvartal Del 1 1 I I _ ^ - ^ -^n^^gr _, D A,'" N. N A T B A N, : A. R 1 O N K 2 0 M K S A ; L %,'

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 17

KonjunkturNYT - uge 17 KonjunkturNYT - uge 7. april. april Danmark Fortsat høj forbrugertillid i april Lille stigning i detailsalget i. kvartal Dansk inflation ligger fortsat over euroområdets Internationalt Euroområdet: Erhvervstilliden

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 5

KonjunkturNYT - uge 5 KonjunkturNYT - uge. januar. februar Danmark Bruttoledigheden faldt i december Lille fald i priserne for enfamiliehuse i november Konjunkturbarometre: Bedring i industri, men svagere vurdering i detailhandel

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 47

KonjunkturNYT - uge 47 KonjunkturNYT - uge 7 9. november. november Danmark Fald i detailomsætningsindekset i oktober Lille stigning i forbrugertilliden i november Svage forventninger til industriens investeringer i Fortsat lavere

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal april 2016

Status på udvalgte nøgletal april 2016 Status på udvalgte nøgletal april 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu et fald i ledigheden i februar,

Læs mere

Internationale stresstest

Internationale stresstest 147 Internationale stresstest INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den 23. juli 2010 offentliggjorde Det Europæiske Banktilsynsudvalg, CEBS, resultaterne af en stresstest af den europæiske banksektor. Testen omfattede

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 51

KonjunkturNYT - uge 51 KonjunkturNYT - uge. december 9. december Danmark Lille fremgang i den private beskæftigelse i. kvartal Lille stigning i antal varslede afskedigelser og omtrent uændret antal ledige stillinger i november

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Penge- og valutamarkedet under finanskrisen

Penge- og valutamarkedet under finanskrisen 87 Penge- og valutamarkedet under finanskrisen Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, Carina Moselund Jensen, Paul Lassenius Kramp og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Pengemarkedet,

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 DANMARKS NATIONALBANK DET TALTE ORD GÆLDER Væksten i den globale økonomi er fortsat robust og i stigende grad selvbærende.

Læs mere

Vækst i en turbulent verdensøkonomi

Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 1 Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 2 Den globale økonomi Markant forværrede vækstudsigter Europæisk gældskrise afgørende for udsigterne men også gældskrise i USA Dyb global recession kan

Læs mere

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED!

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! Nyhedsbrev Kbh. 2. dec. 2015 Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! November blev en forholdsvis rolig måned med stigende aktier og en styrket dollar ift. til euroen. Det resulterede

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 26

KonjunkturNYT - uge 26 KonjunkturNYT - uge 6 3. juni 7. juni 14 Danmark Lille underskud på de offentlige finanser i 1. kvartal 14 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i juni Stigende huspriser i 1. kvartal Ny prognose

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober 6. oktober Danmark Stigning i detailomsætningsindekset i september Fald i forbrugertilliden i oktober Fald i pengeinstitutternes udlån til erhverv i september Uændret ledighed

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 39

KonjunkturNYT - uge 39 KonjunkturNYT - uge 9. september 6. september Danmark Stigning i detailomsætningen i august Forbrugertilliden faldt i september, men ligger fortsat højt Inflationen i Danmark atter lavere end i euroområdet

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 34

KonjunkturNYT - uge 34 KonjunkturNYT - uge 8. august. august Danmark Højere beskæftigelse og lavere ledighed i. kvartal ifølge AKU Fortsat stigning i forbrugertilliden i august Fald i detailomsætningen i juli, men stigning i

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal september 2016

Status på udvalgte nøgletal september 2016 Status på udvalgte nøgletal september 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Arbejdsmarkedet tog sig en puster i juli med et svagt fald i beskæftigelsen,

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 19

KonjunkturNYT - uge 19 KonjunkturNYT - uge 19. maj 8. maj 1 Danmark Pæn stigning i industriproduktionen i marts Stigning i bilsalget i april Fortsat lav restanceprocent og uændret antal månedlige tvangsauktioner let af konkurser

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

ECB Månedsoversigt Marts 2009

ECB Månedsoversigt Marts 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. marts 2009 at nedsætte s officielle renter med yderligere 50 basispoint. Renten ved eurosystemets

Læs mere

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN FINANSKRISER Gearing og nedgearing af økonomien BRIK landene (ex. Rusland) gik uden om Finanskrisen mens Vesten er i gang med en kraftig nedgearing ovenpå historisk

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 41

KonjunkturNYT - uge 41 KonjunkturNYT - uge 8. oktober. oktober Danmark Stigning i eksporten i august Overskud på betalingsbalancen i august IMF nedjusterer skøn for den globale vækst Stigning i både husholdningernes og erhvervenes

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 5

KonjunkturNYT - uge 5 KonjunkturNYT - uge. januar. januar Danmark Fald i bruttoledigheden i december Fald i F-ledigheden i december Stigende beskæftigelse og uændret ledighed ifølge den månedlige AKU Erhvervenes konjunkturbarometre

Læs mere

Valutareserven og styring af risiko under krisen

Valutareserven og styring af risiko under krisen Valutareserven og styring af risiko under krisen Præsentation til Den Danske Finansanalytikerforening 25. april 2012 Søren Schrøder, Kapitalmarkedsafdelingen Agenda Udviklingen i valutareserven Resultatet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Væksten forventes at blive lavere i og end hidtil ventet hvilket bl.a.

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 36

KonjunkturNYT - uge 36 KonjunkturNYT - uge 36 1. september 5. september 214 Danmark Medicinalindustrien giver store udsving i industriproduktionen Omtrent uændret dankortomsætning i august Priserne på enfamiliehuse faldt i juni,

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 1

KonjunkturNYT - uge 1 KonjunkturNYT - uge. januar. januar Danmark Stort set uændret ledighed i november Konjunkturbarometre: Lille bedring i serviceerhvervene, men lidt svagere vurdering i industri samt bygge og anlæg Internationalt

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 48

KonjunkturNYT - uge 48 KonjunkturNYT - uge 8. november 7. november Danmark Lønmodtagerbeskæftigelsen fortsatte med at stige i tember Fortsat beskedne private lønstigninger ifølge Danmarks Statistik Omtrent uændrede konjunkturbarometre

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q1 2011

Markedskommentar Orientering Q1 2011 Markedskommentar Finansmarkederne har i første kvartal 2011 været noget u- stabile og uden klare tendenser. Udsigt til stigende inflation og renteforhøjelser gav kursfald på især statsobligationer. Men

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal marts 2016

Status på udvalgte nøgletal marts 2016 Status på udvalgte nøgletal marts 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet er fortsat ind i 216 med endnu et fald i ledigheden,

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 17

KonjunkturNYT - uge 17 KonjunkturNYT - uge 7 3. april 7. april Danmark Mindre fald i bruttoledigheden i marts Stigning i husholdningernes bilkøb i marts Stort fald i antal nyregistrerede erhvervskøretøjer i marts Konjunkturbarometrene

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 6

KonjunkturNYT - uge 6 KonjunkturNYT - uge 6 3. februar 7. februar 214 Danmark Lille stigning i industriproduktionen i 4. kvartal trods fald i december Faldende priser på enfamiliehuse i november Fald i det påbegyndte byggeri

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal oktober 2016

Status på udvalgte nøgletal oktober 2016 Status på udvalgte nøgletal oktober 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Ledigheden er nu steget svagt i to måneder i træk, men vi vurderer ikke, at det

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 49

KonjunkturNYT - uge 49 KonjunkturNYT - uge 49 1. december 5. december 214 Danmark Stigning i industriproduktionen i oktober Prisen på enfamiliehuse og ejerlejligheder steg i september Færre tvangsauktioner i november Stigning

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 28. november 2011 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Udsigter for den globale økonomi Der vil fortsat være fokus på det skrøbelige euroområde, der nu er i recession. Vi venter negativ

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal december 2016

Status på udvalgte nøgletal december 2016 Status på udvalgte nøgletal december 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Beskæftigelsen steg igen i september mens ledigheden er stort set uændret. Fortsætter

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Lidt flere ledige i tember, men tendensen er nedadgående Fortsat opadgående forventninger til produktion og omsætning i oktober Stigende udlån til både husholdninger

Læs mere

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 For spørgsmål eller kommentarer kontakt: Kim Fæster 89 89 71 67/60 75 62 90 kf@jyskebank.dk

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 2. KVARTAL 215 NR. 2 NYT FRA NATIONALBANKEN STRAMMERE ØKONOMISK POLITIK SKAL HOLDE OPSVINGET PÅ SPORET Fremgangen i den private sektor er nu så stærk, at det er tid til at holde igen i den offentlige økonomi.

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonjunkturNYT - uge 8 9. april. maj Danmark Fald i bruttoledigheden i marts Positive konjunkturbarometre i detailhandlen, mens industri, serviceerhvervene samt bygge og anlæg er negative Stigende boligpriser

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 22

KonjunkturNYT - uge 22 KonjunkturNYT - uge. maj 8. maj 1 Danmark Fremgang i dansk økonomi i 1. kvartal 1 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i maj Penge- og realkreditinstitutternes udlån er omtrent uændret siden årsskiftet

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 30

KonjunkturNYT - uge 30 KonjunkturNYT - uge 3 3. juli 7. juli Danmark Stigning i forbrugertilliden i juli Stigning i husholdningernes bilkøb i Stigning i antal nyregistrerede erhvervskøretøjer i Pengeinstitutterne fortsat tilbageholdende

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet DI Ultimo august MOGR Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet Rentemarginalen, der måler forskellen mellem udlåns- og indlånsrenten, er inden for det seneste år øget mere i Danmark end

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2016

Status på udvalgte nøgletal november 2016 Status på udvalgte nøgletal november 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Beskæftigelsen steg igen i august mens ledigheden faldt i september efter et

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2016

Status på udvalgte nøgletal august 2016 Status på udvalgte nøgletal august 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Beskæftigelsesfremgangen fortsatte i maj, mens ledigheden faldt igen i juni. Flaskehalse

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 3

KonjunkturNYT - uge 3 KonjunkturNYT - uge 8. januar. januar Danmark Stadig flere lønmodtagere i november Fald i forbrugertilliden i januar Fald i detailsalget i december Internationalt IMF World Economic Outlook update, januar

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. marts 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden november Recessionen går på hæld holdbart opsving på vej Nøgletal har væeret blandet men nogle har overrasket positivt

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 16

KonjunkturNYT - uge 16 KonjunkturNYT - uge. april 7. april Danmark Firmaernes salg var uændret i februar efter stigning i januar Flere ledige stillinger og flere varslede afskedigelser i marts Producentpriserne tiltog markant

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 20

KonjunkturNYT - uge 20 KonkturNYT - uge. maj. maj Dank Lille fald i beskæftigelsen blandt lønmodtagere i. kvartal Fald i AKU-ledigheden i. kvartal Lavere lønstigningstakter på DA-området i Lille stigning i prisen på engrosvarer

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

kan fremgangen fortsætte?

kan fremgangen fortsætte? De globale økonomiske udsigter De globale økonomiske udsigter kan fremgangen fortsætte? Selve finanskrisen er overstået 6 % %-point Lånerente mellem banker 5 4 percent 3 2 1 0 jan "Sikker rente" maj sep

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 10

KonjunkturNYT - uge 10 KonjunkturNYT - uge. marts 6. marts Danmark Svagt fald i industriproduktionen og omsætningen Lille fald i bruttoledigheden i januar Faldende energipriser har trukket forbrugerpriserne ned i både Danmark

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 78,71 79,05 84,60 88,00 93,13 96,36 100,64 104,48

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 78,71 79,05 84,60 88,00 93,13 96,36 100,64 104,48 HP Hedge august 2009 I august sluttede indre værdi 104,48, hvilket er all time high, og det betyder at afkastet i august var 3,82%. Siden årets start har afdelingen genereret et afkast på 38,26%, hvilket

Læs mere

Udvikling i 3. kvartal 2007. Værdi Værdi

Udvikling i 3. kvartal 2007. Værdi Værdi DANSK Kvartalsrapport for 3. kvartal 2007 Udvikling i 3. kvartal 2007 Aktieindeks Værdi Værdi 29.06.07 28.09.07 Ændring i 3.kvt. Afkast i 3.kvt. Afkast i 2007 OMX CPH* 476,08 485,83 9,75 2,05% 14,74% OMX

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge 9. oktober. november Danmark Stigning i ledigheden i september Vigende huspriser i august Konjunkturbarometre: Fremgang i serviceerhverv og byggeri, detailhandel uændret og fald i industrien

Læs mere