Danmarks Nationalbank

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks Nationalbank"

Transkript

1 Danmarks Nationalbank Kvar tal so ver sigt 2. kvartal Del D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K

2 KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL 2011 Det lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens ur, "Banker's clock", der blev tegnet til Nationalbank-byggeriet. Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks Nationalbank udtrykkeligt anføres som kilde. Det er ikke tilladt at ændre eller forvanske indholdet. Kvartalsoversigten er tilgængelig på Nationalbankens websted: under publikationer. Kvartalsoversigten oversættes til engelsk. Ansvarshavende redaktør: Per Callesen Redaktør: Peter Birch Sørensen Redaktionen er afsluttet den 10. juni Kvartalsoversigten kan rekvireres ved henvendelse til: Danmarks Nationalbank, Kommunikation, Havnegade 5, 1093 København K Telefon (direkte) eller Ekspeditionstider, mandag-fredag kl Kvartalsoversigt 3. kvartal 2011, planlægges offentliggjort 15. september Rosendahls - Schultz Grafisk A/S ISSN (Online) ISSN

3 Indhold Seneste økonomiske og monetære udvikling... 1 DANSK OG INTERNATIONAL ØKONOMI Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? Peter Drejer, Statistisk Afdeling, Marianne Clausager Koch, Morten Hedegaard Rasmussen, Morten Spange og Søren Vester Sørensen, Økonomisk Afdeling Pengepolitiske renteændringer påvirker potentielt husholdninger og virksomheder gennem to kanaler, nemlig rentekanalen og kreditkanalen. I Kvartalsoversigtens del 2 analyseres disse kanaler nærmere. Denne oversigtsartikel giver en ikke-teknisk sammenfatning af hovedresultaterne. Vi finder, at der er et højt gennemslag fra de pengepolitiske renter til bankernes detailrenter. Der er dog indikationer af, at det er blevet mindre i forbindelse med finanskrisen. Ifølge kreditkanalen kan en ændring i de pengepolitiske renter desuden påvirke det samlede udbud af lån. Analysen peger ikke på, at denne kanal har væsentlig betydning i Danmark. Dansk økonomi er blevet betydeligt mere rentefølsom siden midten af 1990'erne, primært som følge af øget gældsætning og udbredelsen af rentetilpasningslån til boligfinansiering. Hvis pengepolitikken er "passende" i forhold til konjunktursituationen, kan en stor rentefølsomhed være en fordel. Omvendt, hvis ændringer i de pengepolitiske renter er uafhængige af konjunktursituationen, men i stedet fx skyldes, at det er nødvendigt at imødegå et spekulativt pres på kronen, kan det virke konjunkturforstærkende. Internationale råvarepriser: cykel, boble eller niveauskifte? Niels Peter Hahnemann og Marianne Clausager Koch, Økonomisk Afdeling Priserne på råvarer viste en opadgående tendens fra årtusindskiftet og frem til finanskrisen i Efter et brat prisfald i kølvandet på krisen er råvareprisstigningerne nu vendt tilbage. Artiklen sætter den aktuelle udvikling på råvaremarkederne i et historisk perspektiv og diskuterer, om de senere års prisstigningsbølger afspejler cykliske forhold, en spekulationsdrevet boble eller en strukturelt betinget stigning i de relative priser. Hovedforklaringen på de seneste prisstigninger er, at mere råvareintensive vækstøkonomier, især Kina, har fået en større vægt i verdensøkonomien siden 2000, og at især olieproduktionen ikke har kunnet følge med denne udvikling.

4 Råvarepriser og inflation i Danmark Morten Spange, Økonomisk Afdeling Råvarepriserne har svinget meget de senere år. Artiklen ser i den forbindelse på afsmitningen fra råvarepriser til forbrugerpriser i en dansk kontekst. Stigende råvarepriser vil uundgåeligt føre til et løft i forbrugerpriserne. Det er imidlertid afgørende, at de ikke gennem løndannelsen fører til en vedvarende stigning i inflationen. Erfaringerne fra det seneste årti tyder dog på, at stigninger i råvarepriserne kun påvirker inflationen midlertidigt. FINANSIELLE FORHOLD Penge- og valutamarkedet under krisen Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, Paul Lassenius Kramp, Carina Moselund Jensen og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling Pengemarkedet, der omfatter bankernes indbyrdes lån, spillede en central rolle under finanskrisen. I efteråret 2008 frøs pengemarkederne til, og kronen kom under pres, da internationale investorer trak sig ud af mindre valutaer. Denne oversigtsartikel giver et ikke-teknisk sammendrag af analyser i Kvartalsoversigtens del 2 om baggrunden for, at det danske penge- og valutamarked blev ramt under krisen, konsekvenserne heraf og Nationalbankens tiltag i forbindelse hermed. Nationalbanken gennemførte en række tiltag, som understøttede pengeinstitutternes likviditet i kroner, euro og dollar. Empiriske analyser viser, at pengeinstitutternes likviditetssituation generelt blev forbedret herved. Kronen forblev stabil under krisen. Krisen viste dog, at der i krisesituationer er behov for en stor valutareserve, og Nationalbanken har mere end fordoblet valutareserven i forhold til udgangspunktet før krisen i efteråret Afviklingstider for betalinger i Danmark Jesper Bakkegaard, Tommy Meng Gladov og Anders Mølgaard Pedersen, Betalingsformidlingskontoret I Danmark tager det minimum én dag at gennemføre en betaling og længere tid i forbindelse med weekender og helligdage, hvilket ikke er tidssvarende. Andre lande, som Danmark ofte sammenlignes med, har de senere år omlagt deres betalingssystemer, så det er blevet muligt at gennemføre betalinger inden for samme dag. En arbejdsgruppe ledet af Nationalbanken skal inden udgangen af i år udarbejde et beslutningsgrundlag med konkrete tiltag, der kan reducere afviklingstiden for betalinger i Danmark.

5 DOKUMENTATION 50 år med Kvartalsoversigten Kim Abildgren, Økonomisk Afdeling Det første nummer af Kvartalsoversigten udkom i maj 1962, og i 2011 offentliggøres dermed den 50. årgang af publikationen. I artiklen gives et kort rids af de store forandringer, som Kvartalsoversigtens udformning og indhold har undergået i tidens løb. Den Kvartalsoversigt, som Nationalbanken offentliggør i vore dage, er betydeligt mere informativ end for 50 år siden. Det afspejler en udvikling i retning af større gennemsigtighed i penge- og valutapolitikken, som har karakteriseret centralbanker verden over gennem de seneste par årtier. Nils Bernsteins tale på Realkreditforeningens årsmøde 30. marts Nils Bernsteins tale på Realkreditrådets årsmøde 27. april Pressemeddelelser Tabelafsnit 50. årgang, nr. 2

6

7 1 Seneste økonomiske og monetære udvikling SAMMENFATNING Opsvinget i verdensøkonomien er fortsat præget af store forskelle i den økonomiske udvikling på tværs af regioner og lande. I vækstøkonomierne fortsætter fremgangen i højt tempo. I nogle af disse lande er der tendenser til overophedning, der indebærer en risiko for et tilbageslag, hvis ikke den økonomiske politik strammes op i tide. I USA tyder de seneste nøgletal på en afdæmpning af væksten, mens den japanske økonomi er inde i et midlertidigt tilbageslag som følge af katastrofen i marts. I Europa er der høj vækst i lande som Tyskland og Sverige, hvorimod væksten i Grækenland, Irland, Portugal og Spanien hæmmes af store statsgældsproblemer. Fremgangen i verdensøkonomien har sammen med forstyrrelser på markedernes udbudsside medført markante stigninger i råvarepriserne. Som følge heraf ligger stigningerne i forbrugerpriserne nu over inflationsmålsætningerne i en lang række lande. Der er dog fortsat en betydelig ledig kapacitet i de fleste avancerede økonomier, hvilket lægger en dæmper på kerneinflationen. På den baggrund ventes de pengepolitiske renter kun at stige i et behersket tempo fra det nuværende lave niveau. De høje og stigende offentlige gældskvoter medfører et stort behov for finanspolitisk konsolidering i de avancerede økonomier i de kommende år. På kort sigt udgør de offentlige finanser i Grækenland, Irland og Portugal den største trussel mod den økonomiske og finansielle stabilitet i Europa. Især skaber situationen i Grækenland stor usikkerhed. På det globale plan er der i øjeblikket ikke udsigt til økonomisk-politiske tiltag, der kan hindre en tilbagevenden til de store uligevægte på betalingsbalancerne, som blev opbygget i årene op til finanskrisen. I dansk økonomi er fem kvartaler med vækst blevet afløst af to kvartaler med fornyet tilbagegang i bruttonationalproduktet, BNP. Tilbageslaget afspejler primært en stor tilbageholdenhed i det private forbrug og de private investeringer i kølvandet på finanskrisen. Den private sektors opsparingsoverskud ligger nu på det højeste niveau siden 2. Verdenskrig. Det er ikke sandsynligt, at opsparingsoverskuddet vil forblive på dette niveau gennem længere tid. Det seneste halvårs tilbagegang i dansk økonomi ventes derfor afløst af fornyet vækst, efterhånden som

8 2 opsparing og investering vender tilbage til mere normale niveauer. Hvor hurtigt dette sker, kan ikke siges med sikkerhed. Det store opsparingsoverskud i den private sektor udgør en stor opdæmmet købekraft, som hurtigt kan blive omsat i øget forbrug og øgede investeringer, hvis der kommer et positivt omslag i husholdningernes og virksomhedernes forventninger. For at sikre en langvarig og holdbar fremgang er det vigtigt, at stigningen i arbejdsudbuddet og produktionskapaciteten kan følge med den ventede stigning i den private efterspørgsel. En forsigtighedsbetragtning tilsiger derfor, at der fortsat planlægges en tilbageholdende finanspolitik for de kommende år. Behovet for en konsolidering af de offentlige finanser taler ligeledes for en forsigtig finanspolitik. INTERNATIONAL ØKONOMI OG FINANSIELLE MARKEDER Den internationale konjunkturfremgang fortsætter, men der er stadig store forskelle på væksttempoet i de enkelte lande. De seneste nationalregnskabstal viser et fortsat højt væksttempo i Sverige og Tyskland, mens der har været mere moderat fremgang i USA, Storbritannien og resten af euroområdet set under ét. Det er navnlig fremstillingssektorerne, der har drevet opsvinget i de avancerede økonomier, bl.a. via eksport til vækstøkonomierne. På det seneste er usikkerheden omkring den internationale økonomi dog steget. Det skyldes især fornyet tvivl om holdbarheden af den offentlige gæld i Grækenland, Irland og Portugal samt en række skuffende økonomiske nøgletal i USA. Katastrofen i Japan og højere fødevareog energipriser drevet bl.a. af uro i Mellemøsten og Nordafrika bidrager også til usikkerheden. De fleste tillidsindikatorer tyder imidlertid på, at den økonomiske fremgang vil fortsætte. Den seneste udvikling i de såkaldte Purchasing Managers Indeks, PMI, for både fremstillings- og servicesektorerne peger således på fortsat økonomisk vækst i USA og euroområdet i 2. kvartal, jf. figur 1. Forventningerne om en fortsættelse af opsvinget afspejles også i udviklingen på aktiemarkederne, hvor kursudviklingen understøttes af de generelt positive indtjeningsudsigter for virksomhederne. Figur 2 viser indeks for den usikkerhed om aktiekursudviklingen, som er indbygget i priserne på aktieoptioner i USA og euroområdet. De forskellige stød til verdensøkonomien gennem 2011 har kun kortvarigt ført til øget usikkerhed på markederne, og usikkerheden er omtrent på samme niveau som ved begyndelsen af året. Det tyder på, at investorernes tillid til opsvinget er relativt robust. De lange renter er fortsat på et meget lavt niveau, bl.a. som følge af lave pengepolitiske renter og store likviditetstilførsler fra centralbankerne.

9 3 UDVIKLINGEN I PMI FOR USA OG EUROOMRÅDET Figur 1 Indeks Euroområdet, fremstilling Euroområdet, tjenesteydelser USA, fremstilling USA, ikke-fremstilling Anm.: Purchasing Managers Index, PMI, bygger på en spørgeundersøgelse, hvor erhvervsledere tager stilling til virksomhedens situation i forhold til sidste måned. En værdi over/under 50 angiver en vurdering af, at der er sket en forbedring/forværring sammenholdt med måneden før. Kilde: Reuters EcoWin og Bloomberg. USIKKERHEDSMÅL I AKTIEMARKEDERNE Figur 2 Pct. 40 Katastrofen i Japan Indeks Bekymring om Portugal og andre eurolande med høj gæld Voksende uro i Libyen Portugal anmoder om hjælpepakke Rygter om græsk gældsrestrukturering USA på negative outlook af S&P Skuffende arbejdsløshedstal i USA Vækstbekymringer og usikkerhed om eurolande med høj gæld jan 11 feb 11 mar 11 apr 11 maj 11 jun Volatilitetsindeks USA, VIX Volatilitetsindeks euroområdet, VSTOXX (højre akse) Anm.: VIX-indekset er den implicitte volatilitet på optioner baseret på S&P 500-indekset, og VSTOXX-indekset er det tilsvarende mål for EUROSTOXX 50-indekset. Implicit volatilitet angiver den forventede volatilitet (de forventede relative udsving i aktiekurserne). Den beregnes ud fra prisen på en række call- og put-optioner. Call-optioner giver køber ret, men ikke pligt, til at købe et aktiv til en given pris. Put-optioner giver køber ret, men ikke pligt, til at sælge et aktiv til en given pris. Jo større udsving en investor forventer i aktivets pris, jo mere er en option værd, da sandsynligheden for, at optionen kan realiseres med gevinst, stiger. Den implicitte volatilitet beregnet ud fra optionspriserne er derfor udtryk for de forventede udsving i aktiekursindeksene. En høj værdi af VIX-indekset er således ensbetydende med store forventede udsving i S&P 500 de næste 30 dage og dermed en betydelig risiko for investorerne. Kilde: Reuters EcoWin.

10 4 De lave lange renter er også udtryk for moderate langsigtede inflationsforventninger, da der fortsat er betydelig ledig produktionskapacitet i de avancerede økonomier. Forventninger til hurtigere pengepolitiske rentestigninger i euroområdet end i USA har medvirket til, at dollaren er svækket over for euroen siden årsskiftet, jf. figur 3. Disse forventninger har mere end opvejet den negative indvirkning på eurokursen, der udgår fra uroen i euroområdets randlande. Efter jordskælvet i Japan 11. marts 2011 var der en tendens til styrkelse af japanske yen ud fra en forventning om, at japanske forsikringsselskaber ville repatriere oversøiske investeringer for at betale erstatninger, som det skete efter Kobe-jordskælvet i 1990'erne. Da en stærkere yen blev vurderedet at være uhensigtsmæssig for den japanske økonomi, intervenerede G7-landenes centralbanker 18. marts 2011 i valutamarkedet, og den umiddelbare tendens til en appreciering af den japanske valuta blev stoppet. Ud over de tragiske menneskelige tab som følge af jordskælvet er den økonomiske aktivitet blevet påvirket. Specielt fremstillingssektoren er ramt som følge af ødelagte produktionsfaciliteter og elektricitetsmangel. Den japanske industriproduktion faldt således med 15 pct. i marts 2011, og BNP faldt 0,9 pct. i 1. kvartal. Produktionsforstyrrelserne kan risikere at spredes ud over Japans grænser gennem de globale forsyningskæder, hvor japanske virksomheder har en væsentlig rolle som underleverandører, navnlig i elektronik- og bilindustrien. Dertil kommer mulige effekter på forbrugs- og erhvervstilliden. Genopbygningsarbej- VALUTAKURSER Figur 3 Valutaenhed pr. dollar, indeks 1. jan = jan 2010 apr 2010 jul 2010 okt 2010 jan 2011 apr 2011 Euro Pund Schweizerfranc Renminbi Yen Anm: Fald indikerer styrkelse over for dollar. Kilde: Reuters EcoWin.

11 5 der og de japanske myndigheders økonomisk-politiske stimuli vil i den kommende tid delvis kompensere for faldet i den økonomiske aktivitet. OECD har i sin seneste prognose skønnet et fald i Japans BNP på 0,9 pct. i Påvirkningerne fra katastrofen i Japan ventes for det meste at være begrænset til landet selv og regionen deromkring. Økonomierne i Europa ventes ikke at blive påvirket i større omfang. De internationale organisationers vækstskøn afspejler forventninger om fortsat pæn økonomisk vækst i de avancerede økonomier som helhed, jf. tabel 1. Væksten i de avancerede økonomier i 2011 skønnes ikke at blive kraftig nok til at lukke de betydelige negative produktionsgab, der er opstået som følge af den globale økonomiske og finansielle krise, jf. figur 4. Indtil videre har opsvinget heller ikke været tilstrækkeligt til at sikre en mærkbar sænkning af ledigheden i euroområdet under et. I USA halter udviklingen i ledigheden markant efter den normale udvikling i en konjunkturfremgang, jf. figur 5. Det moderate fald i ledigheden i USA siden toppunktet i 2009 skyldes delvis et konjunkturbetinget fald i arbejdsstyrken. I Danmarks nærområder har der i 2010 været høj vækst, især i Sverige og Tyskland. Væksten i begge lande ventes også i de kommende år at være højere end i hovedparten af OECD-landene. Det er et eksempel på, at lande, der før krisen havde en robust makroøkonomi og undgik en overophedning, står i en stærkere position ved udgangen af krisen. En række lande havde i perioden op til krisen betydelige interne og eksterne ubalancer. Det skyldtes i mange tilfælde flere års overdreven INTERNATIONALE ORGANISATIONERS VÆKSTSKØN FOR UDVALGTE LANDE Tabel Pct EU 1 OECD 2 IMF 3 EU 1 OECD 2 IMF 3 USA... 2,9 2,6 2,6 2,8 2,7 3,1 2,9 Euroområdet... 1,7 1,6 2,0 1,6 1,8 2,0 1,8 Tyskland... 3,5 2,6 3,4 2,5 1,9 2,5 2,1 Frankrig... 1,4 1,8 2,2 1,6 2,0 2,1 1,8 Italien... 1,2 1,0 1,1 1,1 1,3 1,6 1,3 Spanien... -0,1 0,8 0,9 0,8 1,5 1,6 1,6 Storbritannien... 1,3 1,7 1,4 1,7 2,1 1,8 2,3 Sverige... 5,3 4,2 4,5 3,8 2,5 3,1 3,5 Japan... 4,0 0,5-0,9 1,4 1,6 2,2 2,1 Kina... 10,3 9,3 9,0 9,6 9,0 9,2 9,5 Indien... 9,6 8,0 8,5 8,2 8,2 8,6 7, Europa-Kommissionens forårsprognose maj OECD, Economic Outlook, maj IMF, World Economic Outlook, april 2011.

12 6 PRODUKTIONSGAB Figur 4 Pct. af potentielt BNP Euroområdet Storbritannien USA Japan Tyskland Kilde: IMF, World Economic Outlook, april forbrugsvækst og en for lempelig finanspolitik. I nogle tilfælde var denne udvikling endvidere ledsaget af en overophedning på boligmarkedet. Som vist i figur 6 har lande, der før krisen havde opbygget en større udlandsgæld, generelt haft en svagere udvikling i den samlede produktion i kølvandet på krisen. Tilsvarende er der en klar tendens til, at lande, der havde højere stigninger i boligpriserne i perioden , har haft lavere vækst i de senere år. Dertil kommer, at overophedede boligmarkeder typisk har USA ÆNDRINGER I LEDIGHEDSPROCENTEN GENNEM FORSKELLIGE RECESSIONER OG OPSVING Figur 5 Pct. af arbejdsstyrken Kvartaler efter konjunkturtoppunkt 4. kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal 2007 Kilde: OECD, Economic Outlook, nr. 89.

13 7 NETTOFORDRINGER PÅ UDLANDET OG BNP-VÆKST Figur 6 Nettofordringer på udlandet, pct. af BNP Luxembourg Irland Japan Belgien Tyskland Danmark Frankrig Sverige Italien Storbritannien Holland USA Finland Østrig -100 Grækenland Portugal Spanien Real BNP-vækst, pct., Kilde: IMF. været ledsaget af bankkriser, hvilket traditionelt forværrer og forlænger en konjunkturnedgang 1. Vækstøkonomierne har haft en markant fremgang siden krisens bund, og overophedningspres er begyndt at vise sig nogle steder. Det kan på sigt medføre risiko for et nyt tilbageslag. Kreditvæksten i nogle af disse økonomier har udgjort pct. det seneste år. Den stærke økonomiske aktivitet i vækstøkonomierne har givet sig udslag i højere råvarepriser, jf. figur 7. Disse lande forbruger mere energi pr. enhed BNP, men forbruget af energi og fødevarer pr. indbygger er fortsat lavt i sammenligning med avancerede økonomier. Højere råvarepriser må derfor i et vist omfang ventes at være en langsigtet tendens 2. Faldet i dollarens kurs over for toneangivende valutaer vil også bidrage til at øge råvarepriserne målt i dollar. Dertil kommer, at den politiske uro i Nordafrika og Mellemøsten har ført til bekymringer om forstyrrelser i olieforsyningerne. Den deraf følgende frygt for højere fremtidige oliepriser er i et vist omfang slået igennem på den aktuelle spotpris. De stigende råvarepriser har medført markante stigninger i forbrugerpriserne, og inflationstakten i mange avancerede økonomier overstiger nu inflationsmålsætningerne. Den hurtigere prisstigningstakt medfører øgede risici for anden-runde-effekter på inflationen, fx gennem krav om højere lønstigninger. 3 Der er dog som helhed fortsat betydelig ledig Se bl.a. Stijn Claessens mfl., How do business cycles and financial cycles interact?, IMF Working Paper, nr. 88, april Se nærmere herom i artiklen af Niels Peter Hahnemann og Marianne Clausager Koch, Internationale råvarepriser: cykel, boble eller niveauskifte?, side 59. En nærmere drøftelse af inflationsproblematikken i dansk økonomi findes i artiklen af Morten Spange, Råvarepriser og inflation i Danmark, side 77.

14 8 PRISER PÅ OLIE OG ANDRE RÅVARER Figur 7 Indeks 2000 = Råolie, Brent-kvalitet Metaller Fødevarer Kilde: Reuters EcoWin. kapacitet i de avancerede økonomier, og kerneinflationen er generelt moderat, om end stigende, jf. figur 8. Alt i alt har vækstudsigterne for verdensøkonomien vist sig forholdsvis robuste over for forskellige stød til økonomien. Høje råvarepriser er indregnet i de seneste prognoser fra de internationale organisationer, men fortsatte usikkerhedsmomenter indebærer øget risiko for, at den økonomiske vækst vil skuffe. OECD vurderer, at en forøgelse af olieprisen med 10 dollar pr. tønde råolie på kort sigt fører til en nedgang i BNP-væksten i de avancerede økonomier på 0,2 procentpoint 1. Sådanne negative effekter kan blive forstærket, hvis højere råvarepriser fører til anden-runde-effekter på inflationen og dermed nødvendiggør en hurtigere opstramning af pengepolitikken. En anden betydelig risikofaktor er statsgældsproblemerne i dele af euroområdet og deres samspil med den fortsatte sårbarhed i den finansielle sektor. I USA udgør ejendomsmarkedet stadig en væsentlig risiko, der tynger både den finansielle sektor og husholdningernes balancer. Indtil videre ventes katastrofen i Japan at have begrænsede effekter for verdensøkonomien som helhed, men udgør stadig en negativ risikofaktor, dels via Japans rolle i produktionskæden i vigtige industrier, dels via muligheden for negative virkninger på tilliden hos forbrugere og investorer i regionen. Omvendt kan væksten også overraske positivt. Den private sektors faste investeringer faldt meget gennem krisen, og selv om de er begyndt 1 OECD, Economic Outlook, maj 2011, side 1.

15 9 KERNEINFLATION Figur 8 Pct., år-år 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0, USA Euroområdet Anm: Kerneinflationen er ændringen i forbrugerpriserne ekskl. ikke-forarbejdede fødevarer og energi. Kilde: Reuters EcoWin. at stige igen, afspejler fremgangen ikke helt forbedringen i virksomhedernes indtjening og finansielle situation. Husholdningernes opsparingskvote steg meget igennem krisen. Det kan derfor også bidrage til at øge væksten på kortere sigt, hvis husholdningernes opsparingstilbøjelighed falder mere end ventet. Boligmarkederne er vendt i en række lande. Kombineret med de højere aktiekurser og et mere fastforankret opsving kan det give basis for et større fald i de private opsparingskvoter, end der er indregnet i de økonomiske prognoser. International økonomisk politik Væksten i den internationale økonomi er skiftet fra at være drevet af finans- og pengepolitiske stimuli til at være mere selvbærende. Forventningen er, at privatforbrug og erhvervsinvesteringer i højere grad vil bidrage til væksten i de kommende år. De pengepolitiske renter er stadig meget lave i overensstemmelse med fortsat store negative produktionsgab og en relativt beskeden kerneinflation. I USA og Japan gennemføres der endvidere kvantitative pengepolitiske lempelser. For USA's vedkommende afsluttes det såkaldte QE2-program ved udgangen af 2. kvartal, hvor den amerikanske centralbank, Federal Reserve, har opkøbt statsobligationer med længere løbetid for i alt 600 mia. dollar. Federal Reserve har annonceret, at afdragene på dens beholdninger af disse papirer vil blive geninvesteret i statsobligationer, men centralbanken har ikke planer om yderligere obligationsopkøb. Normaliseringen af de pengepolitiske renter ventes at ske meget gradvis i de kommende år i takt med, at produktionsgabet langsomt

16 10 REALRENTER USA, EUROOMRÅDET OG STORBRITANNIEN Figur 9 Pct jan 06 jan 07 jan 08 jan 09 jan 10 jan 11 USA Euroområdet Storbritannien Anm.: Realrenten er målt ved en 3-måneders Libor-referencerente fratrukket den aktuelle forbrugerprisinflation. Kilde: Reuters EcoWin. lukkes. Pengepolitikken i de avancerede økonomier vil dermed fortsat understøtte opsvinget i de nærmeste år. De lempelige pengepolitiske betingelser indebærer sammen med prisudviklingen således negative realrenter, jf. figur 9. Risikoen for bl.a. negative markedsreaktioner skaber nu behov for at gennemføre finanspolitiske konsolideringer i de avancerede økonomier. I de fleste europæiske lande er konsolideringen allerede begyndt i Som vist i figur 10 planlægger de større EU-lande i årene frem til 2015 en tilpasning i de offentlige finanser, som vil bidrage til at stabilisere den offentlige gæld. I USA og Japan er der alvorlige udfordringer med hensyn til at opnå finanspolitisk holdbarhed. Indtil videre har markederne reageret relativt roligt på den manglende finanspolitiske holdbarhed i USA og Japan, men det er vigtigt at begynde tilpasningen, før højere renter gør udfordringen endnu større. Usikkerhed om den finanspolitiske holdbarhed kan føre til pludselige og markante ændringer i markedsrenter og valutakurser. Markedsreaktionen på Standard & Poors' advarsel om en mulig nedgradering af den amerikanske statsgæld var et eksempel på dette, om end den var relativt kortvarig. Størrelsen af den amerikanske økonomi og dens fortsatte status som "sikker havn" beskytter i et vist omfang mod sådanne pludselige markedstilpasninger, mens Japan hjælpes af, at statsgælden langt overvejende finansieres af japanske investorer. For at fremme en stabil vækst i verdensøkonomien i de kommende år er det vigtigt, at der i USA vedtages en troværdig plan, som begynder at tage hånd om de finanspolitiske udfordringer.

17 11 KRÆVET FINANSPOLITISK TILPASNING FOR AT STABILISERE DEN OFFENTLIGE GÆLD I 2030 PÅ 60 PCT. AF BNP Figur 10 Pct. af BNP Japan USA Storbritannien Spanien Frankrig Italien Tyskland Krævet tilpasning Skønnet tilpasning Anm.: Beregningen viser den krævede tilpasning frem til 2020, der vil være nødvendig for at stabilisere den offentlige gæld i 2030 på 60 pct. af BNP (for Japan antages det, at den offentlige bruttogæld stabiliseres på 200 pct. af BNP). Kilde: IMF, World Economic Outlook, april På kort sigt udgør de offentlige finanser i Grækenland, Irland og Portugal den største trussel mod den økonomiske og finansielle stabilitet i Europa. De høje renter, jf. figur 11, og CDS-spænd på den offentlige gæld i disse lande viser, at markedet kalkulerer med en betydelig sandsynlighed for, at de bliver nødt til at restrukturere deres gæld inden for de næste fem år. Det gælder især for Grækenland. RENTESPÆND I EURO-LANDE MED HØJ GÆLD Figur 11 Procentpoint jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj Spanien Belgien Grækenland Irland Italien Portugal Anm.: Figuren angiver rentespændet i forhold til Tyskland på statsobligationer med 10 års løbetid. Kilde: Reuters EcoWin.

18 12 De tre lande har indgået aftaler med den Internationale Valutafond, IMF, og EU om hjælpeprogrammer, som skal give dem tid til at foretage økonomiske tilpasninger for at gøre gældssituationen holdbar. For Irlands og Grækenlands vedkommende foregår den finanspolitiske konsolidering inden for rammerne af hjælpeprogrammer fra 2010, mens Portugal 20. maj 2011 fik godkendelse fra IMF's bestyrelse til et fælles hjælpeprogram fra IMF og EU på i alt 78 mia. euro. De store økonomiske ubalancer betyder, at Grækenland, Irland og Portugal skal gennemføre meget omfattende økonomiske reformer for at få økonomien ind på et holdbart spor. Grækenland og Irland har indtil nu gennemført betydelige stramninger af finanspolitikken på 5-8 pct. af BNP, men de tre lande skal igennem en ny omfattende konsolidering på 6-9 pct. af BNP for at stabilisere gælden. De finanspolitiske udfordringer forstærkes af svage vækstudsigter og høje renteniveauer. Vækstskønnene for 2011 er løbende nedjusteret, jf. figur 12, og de nuværende markedsrenter i Grækenland, Irland og Portugal er væsentligt højere end forudsat i låne- og stabilitetsprogrammerne. Den store gæld, jf. figur 13, og de høje renter vil medføre stigende rentebetalinger de kommende år. Navnlig virker situationen i Grækenland overordentlig vanskelig, da landet på trods af store finanspolitiske tilpasninger ikke har opfyldt låneprogrammets hidtidige målsætninger for den offentlige saldo. Grækenland har endvidere haft svært ved at gennemføre de nødvendige strukturelle reformer, især med hensyn til at opkræve skatter og frasælge offentlige aktiver. Med det nuværende høje gælds- og renteniveau VÆKSTSKØN FOR 2010 OG 2011 OVER TID Figur 12 Procentpoint kvartal 2010 Sommer kvartal kvartal 2010 Sommer kvartal kvartal 2010 Sommer 2010 Grækenland Portugal Irland kvartal 2011 Kilde: IMF-landerapporter og nationale finansministerier.

19 13 OFFENTLIG GÆLD I PCT. AF BNP Figur 13 Pct. af BNP Grækenland Portugal Irland Spanien Anm.: Tallene for er IMF's skøn. Kilde: IMF, World Economic Outlook, april vil det næppe være muligt for landet at vende tilbage til markedet i begyndelsen af 2012, som ellers antaget i programmet. Rentespændene indikerer en betydelig frygt for, at Grækenland vil være tvunget til at omstrukturere sin gæld. En nedskrivning af den græske gæld rummer imidlertid alvorlige problemer for Grækenland selv og risiko for afsmitning til andre lande. Det ville påføre de græske banker store tab og problemer med at sikre både kapitalgrundlaget og likviditeten. Det ville også yderligere kunne øge risikopræmierne og udskyde tidspunktet for, hvornår den græske stat kan sikre finansiering af sin gæld på markedsvilkår. Ud over de svære konsekvenser for den græske økonomi ville en realisering af tab på græske statspapirer kunne smitte af på andre gældsplagede lande i form af endnu højere rentespænd. En gældsnedskrivning vil også indebære tab for investorer mere bredt i de europæiske lande med deraf følgende risiko for finansielle problemer. Endelig vil en nedskrivning ramme både de bilaterale lån til Grækenland fra andre europæiske lande og Den Europæiske Centralbanks, ECB's, eksponering mod græske statsobligationer. ECB har tilkendegivet, at en nedskrivning af græsk gæld vil medføre, at græske statsobligationer ikke længere vil være gyldige som sikkerhedsgrundlag for pengepolitiske lån fra ECB i henhold til ECB s regler for sikkerhedsstillelse. På baggrund af de akutte vanskeligheder for græsk økonomi har den græske regering og repræsentanter for IMF, Europa-Kommissionen og ECB ved den nylige gennemgang af det græske hjælpeprogram indgået en foreløbig aftale. Den indebærer nye finans- og strukturpolitiske tiltag

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 5

KonjunkturNYT - uge 5 KonjunkturNYT - uge. januar. januar Danmark Lille stigning i bruttoledigheden i december Lille stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i november Stigning i konjunkturbarometrene for industri og serviceerhvervene

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonjunkturNYT - uge 18 7. april 3. april 15 Danmark Fald i bruttoledigheden i marts Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i februar Stigning i konjunkturbarometret for detailhandlen, små udsving i øvrige

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 41

KonjunkturNYT - uge 41 KonjunkturNYT - uge 8. oktober. oktober Danmark Stigning i eksporten i august Overskud på betalingsbalancen i august IMF nedjusterer skøn for den globale vækst Stigning i både husholdningernes og erhvervenes

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 26

KonjunkturNYT - uge 26 KonjunkturNYT - uge 6 3. juni 7. juni 14 Danmark Lille underskud på de offentlige finanser i 1. kvartal 14 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i juni Stigende huspriser i 1. kvartal Ny prognose

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 19

KonjunkturNYT - uge 19 KonjunkturNYT - uge 19. maj 8. maj 1 Danmark Pæn stigning i industriproduktionen i marts Stigning i bilsalget i april Fortsat lav restanceprocent og uændret antal månedlige tvangsauktioner let af konkurser

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 36

KonjunkturNYT - uge 36 KonjunkturNYT - uge 36 1. september 5. september 214 Danmark Medicinalindustrien giver store udsving i industriproduktionen Omtrent uændret dankortomsætning i august Priserne på enfamiliehuse faldt i juni,

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 22

KonjunkturNYT - uge 22 KonjunkturNYT - uge. maj 8. maj 1 Danmark Fremgang i dansk økonomi i 1. kvartal 1 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i maj Penge- og realkreditinstitutternes udlån er omtrent uændret siden årsskiftet

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 30

KonjunkturNYT - uge 30 KonjunkturNYT - uge 3 3. juli 7. juli Danmark Stigning i forbrugertilliden i juli Stigning i husholdningernes bilkøb i Stigning i antal nyregistrerede erhvervskøretøjer i Pengeinstitutterne fortsat tilbageholdende

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 12

KonjunkturNYT - uge 12 KonjunkturNYT - uge 1 1. marts. marts 15 Danmark Firmaernes salg steg i januar efter fald i december Detailsalget faldt svagt i februar Producent- og importpriserne tiltog i februar Nationalbankens kvartalsoversigt

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 16-17

KonjunkturNYT - uge 16-17 KonjunkturNYT - uge -7. april. april Danmark Detailomsætningsindekset steg i første kvartal Uændret forbrugertillid i april Dansk inflation stadig lavere end euroområdets Producent- og importpriserne faldt

Læs mere

Hvordan virker pengepolitikken i Danmark?

Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? 49 Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? Af Peter Askjær Drejer, Statistisk Afdeling Marianne Clausager Koch, Økonomisk Afdeling Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling Morten Spange, Økonomisk

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 13

KonjunkturNYT - uge 13 KonjunkturNYT - uge. marts 7. marts Danmark Stigende forbrugertillid i marts Stigende huspriser i. kvartal Lave energipriser holder stadig forbrugerpriserne nede i både Danmark og euroområdet Stigning

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 11

KonjunkturNYT - uge 11 KonjunkturNYT - uge 11 9. marts 1. marts 1 Danmark Fremgang i den private beskæftigelse i. kvartal Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i. kvartal Fortsat fald i den offentlige beskæftigelse i. kvartal

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Kvartalsoversigt, 3. kvartal 2012, del 1. Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling

Kvartalsoversigt, 3. kvartal 2012, del 1. Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling 57 Negative renter Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbanken nedsatte i begyndelsen af juli 202 sine pengepolitiske renter til

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Renteprognose september 2015

Renteprognose september 2015 07.09.2015 Renteprognose september 2015 Konklusion: Vi ser pt. to store emner for de danske renter: For de korte renters vedkommende peger pilen opad, da Nationalbanken nu må være tæt på at begynde deres

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. marts 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden november Recessionen går på hæld holdbart opsving på vej Nøgletal har væeret blandet men nogle har overrasket positivt

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 28. november 2011 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Udsigter for den globale økonomi Der vil fortsat være fokus på det skrøbelige euroområde, der nu er i recession. Vi venter negativ

Læs mere

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Overordnet er der positive forventninger til den internationale økonomi. Mens væksten er tilbage i Europa og USA, er der dog begyndende svaghedstegn i nogle

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 7

KonjunkturNYT - uge 7 KonjunkturNYT - uge 7. februar. februar Danmark Firmaernes samlede salg omtrent uændret i Fremgang i eksporten af varer og tjenester i Stigning i overskuddet på betalingsbalancen i Rekord i bilsalget i

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 35

KonjunkturNYT - uge 35 KonjunkturNYT - uge. august 9. august Danmark BNP faldt i. kvartal, men beskæftigelsen steg Lille stigning i bruttoledigheden i juli, men arbejdsmarkedet generelt i bedring Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 39

KonjunkturNYT - uge 39 KonjunkturNYT - uge 39 23. september 27. september 213 Danmark Bruttoledigheden faldt i august Stigende erhvervstillid i industri og service Stigende huspriser i 2. kvartal Det samlede udlån steg svagt

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER 8. december 2006 af Anita Vium direkte tlf. 33557724 Resumé: DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER Historien viser, at renten fra ECB har ligget lavere, end man kunne forvente. Dog har renteniveauet

Læs mere

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. oktober 2015

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. oktober 2015 TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 1. oktober 2015 DET TALTE ORD GÆLDER Tak for indbydelsen til nu for tredje gang at tale på Realkreditrådets årsmøde.

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet DI Ultimo august MOGR Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet Rentemarginalen, der måler forskellen mellem udlåns- og indlånsrenten, er inden for det seneste år øget mere i Danmark end

Læs mere

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Global update Cheføkonom Ulrik Harald Bie ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Konklusioner Forhøjede gældsniveauer bremser væksten globalt Råvarepriser er fortsat under pres Kina har strukturelt lavere vækst,

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

ECB Månedsoversigt Juni 2014

ECB Månedsoversigt Juni 2014 LEDER For at opfylde sit mandat til at fastholde prisstabilitet besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. juni 2014 at indføre en kombination af foranstaltninger til at lempe pengepolitikken yderligere

Læs mere

kan fremgangen fortsætte?

kan fremgangen fortsætte? De globale økonomiske udsigter De globale økonomiske udsigter kan fremgangen fortsætte? Selve finanskrisen er overstået 6 % %-point Lånerente mellem banker 5 4 percent 3 2 1 0 jan "Sikker rente" maj sep

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt klarede

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 19

KonjunkturNYT - uge 19 KonjunkturNYT - uge 19 6. maj 8. maj 213 Danmark Industriproduktionen steg i 1. kvartal Udenrigshandlen viser stigning i både eksporten af varer og tjenester i 1. kvartal Underskud på betalingsbalancen

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Finansrådets årsmøde, mandag den 30. november 2009

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Finansrådets årsmøde, mandag den 30. november 2009 DANMARKS NATIONALBANK Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Finansrådets årsmøde, mandag den 30. november 2009 Det talte ord gælder Recessionen i verdensøkonomien ser nu ud til at være slut. Væksten

Læs mere

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 v/ Driftsøkonom Jørgen Thorø KHL Temaer: Er Europa på vej i Japans vækstfælde? Overlever euroen? Renteniveauer pt. Stigende marginer og bidragssatser

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

KRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015

KRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015 KRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbanken har siden 1982 ført fastkurspolitik over for først D-mark og siden 1999 over for euro. 1 Det sker inden for rammerne af

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2. halvår 2014

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2. halvår 2014 DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN Strategi 2. halvår 2014 Offentliggjort 24. juni 2014 HOVEDPUNKTER 2. HALVÅR 2014 Strategien for statsgældspolitikken i 2. halvår 2014 kan opsummeres i følgende

Læs mere

AKTUELLE ØKONOMISKE OG MONETÆRE TENDENSER

AKTUELLE ØKONOMISKE OG MONETÆRE TENDENSER AKTUELLE ØKONOMISKE OG MONETÆRE TENDENSER SAMMENFATNING Blandt de avancerede økonomier er væksten i euroområdet tiltaget, mens den er bremset lidt op i USA og Storbritannien, om end fra høje niveauer.

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 HP Hedge juli 2009 Juli måned var atter en rigtig god måned for HP Hedge, som endelig er tilbage i en kurs omkring 100. Den indre værdi er nu 100,64, og det betyder at afkastet i juli var 4,44%. Afkastet

Læs mere

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Svær balancegang forude USA klik her Euroland klik her Danmark klik her Grafer klik her Udarbejdet af: Cheføkonom Jan Størup Nielsen, tlf. 65 20 44 66, jsn@fioniabank.dk

Læs mere

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN www.exactinvest.dk EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN HANDS-ON IN LATIN AMERICA februar 015 BRASILIEN: OPDATERING OG ØKONOMISKE NØGLETAL Brasiliens BNP-vækst var beskedne 0,1% i 3. kvartal 014,

Læs mere

Restancer på realkreditlån

Restancer på realkreditlån 61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT 1. KVARTAL

DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT 1. KVARTAL DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT 1. KVARTAL 215 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT 1. KVARTAL 215 KVARTALSOVERSIGT 1. KVARTAL 215 Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks

Læs mere

Renteprognose august 2015

Renteprognose august 2015 .8.15 Renteprognose august 15 Konklusion: Vi forventer, at den danske og tyske 1-årige rente om et år ligger - bp højere end i dag. Dette er en investeringsanalyse Første rentestigning fra Nationalbanken

Læs mere

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005 ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 5 DA Hovedformålet med de statistikker, som Den Europæiske Centralbank (ECB) udarbejder, er at understøtte ECBs pengepolitik og andre opgaver, som udføres af Eurosystemet

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Kvar tal so ver sigt 2. kvartal D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 1 0

Danmarks Nationalbank. Kvar tal so ver sigt 2. kvartal D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 1 0 Danmarks Nationalbank Kvar tal so ver sigt 2. kvartal 2010 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 1 0 2 KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL 2010 Det lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens ur, "Banker's

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Danmarks Nationalbank

Danmarks Nationalbank Danmarks Nationalbank Kvar tal so ver sigt 3. kvartal Del 1 2011 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 1 1 3 KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL 2011 Det lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens ur,

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT 2. KVARTAL

DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT 2. KVARTAL DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT 2. KVARTAL 214 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT 2. KVARTAL 214 KVARTALSOVERSIGT 2. KVARTAL 214 Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. juni 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden marts Gældskrisen i eurozonen har udviklet sig fra slemt til meget værre, og enorme redningspakker har været nødvendig for

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december

Læs mere

AKTUELLE ØKONOMISKE OG MONETÆRE TENDENSER

AKTUELLE ØKONOMISKE OG MONETÆRE TENDENSER AKTUELLE ØKONOMISKE OG MONETÆRE TENDENSER SAMMENFATNING Aktiviteten i den internationale økonomi tager gradvist til, om end der er betydelige forskelle på tværs af lande. I euroområdet har væksten været

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

Renteprognose: Vi forventer at:

Renteprognose: Vi forventer at: Renteprognose: Vi forventer at: den danske og tyske 10-årige rente vil falde lidt tilbage ovenpå den seneste markante rentestigning, men at vi om et år fra nu har højere renter end i dag. første rentestigning

Læs mere