Forekomst af fri fase og kvantificering af forureningsflux for chlorerede opløsningsmidler

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forekomst af fri fase og kvantificering af forureningsflux for chlorerede opløsningsmidler"

Transkript

1 Forekomst af fri fase og kvantificering af forureningsflux for chlorerede opløsningsmidler Poul L. Bjerg, Mette M. Broholm, Ida V. Lange, Mads Troldborg, Gry S. Janniche, Gitte Lemming, Marta Santos & Philip J. Binning

2

3 Forekomst af fri fase og kvantificering af forureningsflux for chlorerede opløsningsmidler Poul L. Bjerg, Mette M. Broholm, Ida V. Lange, Mads Troldborg, Gry S. Janniche, Gitte Lemming, Marta Santos & Philip J. Binning

4 Titel: ISBN.nr.: Forfattere: Poul L. Bjerg, Mette M. Broholm, Ida V. Lange, Mads Troldborg, Gry S. Janniche, Gitte Lemming, Marta Santos og Philip J. Binning, Udgivelsesår: 2011 Tryk: one2one Font: NeoSans og Minion Grafik: Forfatterne, Torben Dolin og Lisbet Brusendorff Omslag: Lisbet Brusendorff Publikationen kan downloades på

5 Forord Resultaterne, som er beskrevet i denne publikation, udspringer af et samarbejdsprojekt mellem Region ovedstaden og DTU Miljø, Danmarks Tekniske Universitet i perioden Der er arbejdet med udvikling af metoder til forureningsundersøgelser af chlorerede opløsningsmidler i jord og grundvand. Projekterne har omhandlet karakterisering af residual og mobil fri fase for chlorerede opløsningsmidler og kvantificering af forureningsflux. Det overordnede mål har været at udvikle metoder af generel værdi for fremtidige forureningsundersøgelser. Vi har ønsket at relatere undersøgelserne til konkrete feltlokaliteter i Region ovedstaden for at sikre relevans af resultaterne. En arbejdsgruppe fra Region ovedstaden, har i samarbejde med os planlagt projektet: enriette Kerrn-Jespersen Mads Terkelsen arsten Bagge Jensen anne Kristensen Arne Rokkjær Anna Toft Der har i projektet været et tæt samarbejde med en række rådgivende ingeniørfirmaer. I den forbindelse har harlotte Riis og Maria eisterberg ansen fra NIRAS været behjælpelige ved aktiviteterne på Skuldelev lokaliteten. Nina Tuxen og Lars Larsen, Orbicon har bidraget ved aktiviteterne på Rundforbivej. Alle samarbejdspartnere takkes for de konstruktive bidrag til projektets forløb. Vil du vide mere Detaljerede resultater fra samarbejdsprojektet er publiceret i form af en række rapporter, som er tilgængelige på sara.env.dtu.dk Der findes en oversigt over alle rapporter bagerst i denne publikation. Indholdet i denne publikation kan med fordel bruges til at identificere de rapporter, som måtte have interesse for læseren. Deltagere fra DTU Miljø Mette M. Broholm Ida V. Lange Mads Troldborg Gry S. Janniche Marta Santos Gitte Lemming Philip J. Binning Poul L. Bjerg Målgruppe og indhold Målgruppen for publikationen er Regionernes afdelinger for jordforurening, samt medarbejdere i rådgivende ingeniørfirmaer, der arbejder med undersøgelser af forurening og afværgeløsninger. Indholdet i denne publikation er struktureret omkring en række hovedtemaer. De enkelte temaer kan læses separat, hvis læseren er interesseret i særlige emner. Der er fokuseret på at give overblik og fremdrage væsentlige konklusioner. Der ligger en række noter, rapporter og artikler som grundlag for beskrivelsen af de enkelte temaer. Disse publikationer er anført bagerst i notatet. Det skal understreges, at de fremsatte synspunkter og konklusioner er forfatternes ansvar. God læselyst! Poul L. Bjerg Lyngby, juni

6 amar sultaterne, som er bes on, udspringer af et samar egion ovedstaden og DT Tekniske Universitet i peri Der er arbejdet med udvi forureningsundersøgelse i jord og gru PE Indhold Forord 5 Baggrund 7 hlorerede opløsningsmidler 8 vad er NAPL? 9 Nedbrydningsveje for chlorerede ethener og 1,1,1-TA 10 Konceptuel model for DNAPL i sand 12 Konceptuel model for DNAPL i moræneler 14 Metoder til karakterisering af DNAPL 16 Kvantificering af forureningsflux i grundvand 18 Forureningsflux ved Skuldelev 20 Forureningsflux ved Rundforbivej µg/l µg/l µg/l 1-25 µg/l Risikovurderings modeller 24 PE-forurenet grund i Reerslev 26 a b Fastsættelse af oprensnings kriterier 28 Vil du vide mere? 30 6

7 Baggrund Veldokumenterede forureningsundersøgelser er en forudsætning for at kunne foretage risikovurderinger af forurenede grunde. Samtidig er de også en forudsætning for valg af indgreb over for jord- og grundvandsforurening. hlorerede opløsningsmidler er i deres rene form tungere end vand og kun i begrænset grad opløselige (Dense Non-Aqueous Phase Liquids). Betydningen af dette er blevet mere og mere tydelig i forhold til vurderinger af forureningsmængder og spredningsveje. Der er i løbet af de sidste 25 år udviklet en god forståelse for spredningen og forekomsten af chlorerede opløsningsmidler som en separat væskefase. Vi har derfor ment, at der var et grundlag for at sammenstille en oversigt over transport og spredning, samt undersøgelsesmetoder for forekomst af fri fase af chlorerede opløsningsmidler. For helhedens skyld er der også inkluderet en opdatering af den tidligere publicerede oversigt over nedbrydning af chlorerede ethener og ethaner. Forureningsflux har som mål for forureningspåvirkningen af et grundvandsmagasin vundet indpas som et supplement til de traditionelle kvalitetskriterier. Der er stadig diskussion omkring metodevalg, så der er et stort behov for at evaluere og videreudvikle de anvendte metoder til fluxbestemmelse. Projektemner Projektet Karakterisering af mobil og residual fri fase har bl.a. haft til formål at opsætte state-of-the-art konceptuelle modeller for transport, fordeling og opløsning af DNAPL at få overblik over tilgængelig viden vedrørende metoder til identificering og kildekarakterisering af DNAPL. Projektet Kvantificering af forureningsflux har haft til formål at skabe et sammenhængende datasæt af høj kvalitet for forureningskoncentrationer ved en forurenet lokalitet ved Skuldelev at gennemføre en systematisk vurdering af forskellige beregningsmetoders betydning for forureningsfluxen. at afprøve nye metoder til kvantificering af usikkerheden på forureningsfluxen Projekterne bidrager overordnet set til at forbedre metoder til risikovurdering af forurenede grunde. Det er risikovurderingen, som danner basis for valg af eventuelle indgreb, så det er væsentligt, at dette foregår på bedst mulig måde og på et gennemskueligt datagrundlag. Alle aktiviteter er knyttet til forurenede lokaliteter i Region ovedstaden Målet har været at etablere resultater af generel værdi og forbedre metoder til forureningsundersøgelser for chlorerede opløsningsmidler Formålet med denne publikation er at forbedre kendskabet til undersøgelsesmetoder for chlorerede opløsningsmidler. Vi har ønsket at se de opnåede resul tater i et større perspektiv, så konklusioner og anbefalinger kan være inspiration for alle interessenter indenfor området. Indholdet af samarbejdsprojektet er fokuseret omkring forureningsundersøgelser og oprensning af chlorerede opløsningsmidler. Der er arbejdet med en række problemstillinger, som beskrevet ovenover. Aktiviteterne vedrørende forekomst af fri fase har været baseret på et litteraturstudium og en systematisk sammenstilling af en række tidligere resultater. Udviklingen af metoder til kvantificering af forureningsflux har været centreret omkring to konkrete lokaliteter. Vi har sidst i denne publikation medtaget resultater fra parallelle projekter vedr. risikovurdering og oprensningskriterier, som er tæt relateret til det overordnede emne. 7

8 hlorerede opløsningsmidler PE TE 1,1,1-TA hlorerede opløsningsmidler hlorerede ethener (fx PE og TE) og 1,1,1-trichlorethan (1,1,1-TA) er afledt af henholdsvis ethen (2=2) og ethan (3-3) ved substitution af hydrogen med chlor. hlorerede opløsningsmidler anvendes til affedtning af metalemner og rensning af tøj. Desuden har 1,1,1-TA været benyttet i bekæmpelsesmidler på marker, i træimprægneringsmidler samt i isoleringsskum i fjernvarmerør. Fysisk kemiske egenskaber Generelt er de chlorerede ethener og ethaner flygtige (høj enrys konstant) og har relativ høj opløselighed i vand. På grund af den høje flygtighed vil stofferne let afdampe og derved spredes i den umættede zone. De chlorerede ethener og ethaner har desuden relativt lave Kow-værdier, hvilket betyder, at stofferne kun i mindre grad tilbageholdes ved sorp tion til jorden. I grundvandsmagasiner med lavt organisk indhold vil stofferne på grund af deres høje opløselighed og mobilitet spredes med grundvandet, hvorved der kan dannes en forureningsfane. hlorerede ethener og ethaner er ikke vandblandbare væsker, som er tungere end vand, såkaldte DNAPL. Ved spild som DNAPL kan de spredes som en separat væskefase. Nedbrydning hlorerede ethener er generelt ikke nedbrydelige under aerobe forhold. Under anaerobe forhold kan de mikrobielt omdannes til forskellige nedbrydningsprodukter bl.a. vinylchlorid. Nedbrydningen af chlorerede ethaner er mere kompliceret, og er også påvirket af abiotiske processer. Afværgeteknologier hlorerede opløsningsmidler er vanskelige at rense op, da stoffernes egenskaber ofte giver anledning til spredning i både poreluft, porevand og grundvand. Afværgeteknologier omfatter metoder, der overfører de chlorerede opløsningsmidler til luftfasen eller vandfasen, som så pumpes op og behandles ved jordoverfladen. Faseoverførslen kan stimuleres vha. termiske teknikker, fx dampoprensning. Andre metoder bygger på nedbrydning af forureningskomponenterne, eksempelvis ved kemisk oxidation eller vha. reduktiv dechlorering, hvor opløsningsmidlerne nedbrydes mikrobielt under anaerobe forhold. Når DNAPL forekommer, vil det ofte være afgørende for tidshorisonten og omkostningerne forbundet med afværgetiltag. Stoffer For- Densitet Mol- Koge- Vandop- Damp- enrys logk ow K oc kortelse vægt punkt løselighed tryk konstant g/cm 3 g/mol mg/l atm atm m 3 /mol L/kg hlorerede opløsningsmidler Tetrachlorethen (Perchlorethen) PE 1,63 165,8 121, ,025 0, , Trichlorethen TE 1,46 131,5 86, ,099 0, , ,1,1-Trichlorethan 1,1,1-TA 1,35 133, ,164 0, , Nedbrydningsprodukter cis-1,2-dichlorethen 1,2-cis-DE 1,28 97,0 60, ,270 0, ,86 86 trans-1,2-dichlorethen 1,2-trans-DE 1,26 97,0 48, ,414 0, , ,1-Dichlorethen 1,1-DE 1,22 97,0 31, ,793 0, , ,1-Dichlorethan 1,1-DA 1,17 99,0 57, ,291 0, ,

9 vad er NAPL? Definitioner og forklaringer NAPL (Non-Aqueous Phase Liquids) er ikke vandblandbare væsker. Ved spild spredes NAPL som en separat væskefase i jordens porer. Residual DNAPL Under transport ned gennem et porøst medie som sand afsnøres dråber og ganglia (korte strenge i sammenhængende porer) af immobil DNAPL i porerne mellem sandkornene. Dråber og ganglia af residual DNAPL i sand har typisk en størrelse af 1 10 korndiametre. LNAPL (Light NAPL) er lettere end vand. Ved møde med grundvandsspejlet vil NAPL flyde ovenpå og ophobes på vandspejlet. Eksempler på LNAPL er olie og benzin. Mobil DNAPL Ved møde med mindre permeable lag spredes DNAPL langs overfladen af disse, og der kan ske en ophobning af DNAPL, kaldet mobil DNAPL eller DNAPLpool. Dvs. længere sammenhængende strenge eller egentlige søer/ophobninger af DNAPL, som er mobile eller kan mobiliseres ved fx gennemboring af underliggende lag eller pumpning. DNAPL-pool-højde er typisk fra mindre end en centimeter til omkring en halv meter. DNAPL (Dense NAPL) er tungere end vand. DNAPL kan fortrænge vand i jordens porer og dermed trænge langt ned i den mættede zone under grundvandsspejlet. Eksempler på DNAPL er chlorerede opløsningsmidler. Fordelingen af DNAPL i undergrunden efter et spild er svær at forudsige, og karakterisering af DNAPL-kildeområder er vanskelig. For at kunne karakterisere DNAPL er det essentielt at have en god konceptuel forståelse af forureningens opførsel i jorden. DNAPL-mætning DNAPL-mætning er den andel af det totale porevolumen som indeholder DNAPL. Kort efter spild, er den gennemsnitlige residual DNAPL-mætning typisk 1 18 % i umættet sand, mens den i mættet sand er 1 15 %, og op til % ved pool. Stoftyper som er DNAPL: hlorerede alifatiske kulbrinter (chlorerede opløsningsmidler) Andre halogenerede alifatiske kulbrinter alogenerede aromatiske kulbrinter Nogle freon er Tjære og creosot PB-holdige olier Konceptuel model for LNAPL og DNAPL spild LNAPL DNAPL Fordeling af LNAPL og DNAPL kort efter spild i en sandformation med indlejrede lerlag underlejret af et lavpermeabelt ikke opsprækket lag. Sand Ler Lavpermeabelt, ikke opsprækket lag Mobil NAPL Residual NAPL Opløst stof Strømningsretning Vandspejl 9

10 Nedbrydningsveje for chlorerede ethener og 1,1,1-TA Mikrobiel nedbrydning De fleste chlorerede stoffer kan nedbrydes mikrobielt under både aerobe og anaerobe forhold. De mulige nedbrydningsveje for chlorerede stoffer er: Anaerob reduktiv dechlorering Direkte oxidation ometabolsk nedbrydning Anaerob reduktiv dechlorering Ved anaerob reduktiv dechlorering fraspaltes et chloratom og erstattes med hydrogen. Ved en fuldstændig nedbrydning gentages denne proces sekventielt, indtil alle chloratomer er fraspaltet og et ikke-chloreret stof er dannet. Processen foregår kun under anaerobe forhold. Den anaerobe reduktive dechlorering kan udføres af halorespirerende bakterier, der udnytter chlorerede stoffer som elektronacceptorer og brint som elektrondonor. Direkte oxidation Ved nedbrydning via direkte oxidation optræder det chlorerede stof som elektrondonor, mens oxiderede forbindelser som ilt, nitrat, mangan(iv), jern(iii) og sulfat optræder som elektronacceptorer. Direkte oxidation kan foregå under både aerobe og anaerobe forhold. Der er dog stillet spørgsmålstegn ved, hvor væsentlig den anaerobe oxidation er for de chlorerede opløsningsmidler. ometabolisme foregår ved, at det chlorerede stof nedbrydes sideløbende med et primærsubstrat. Bakterierne får udelukkende energi og kulstof fra nedbrydningen af primærsubstratet. Abiotisk nedbrydning Ved abiotisk nedbrydning er hverken mikroorganismer eller enzymer involveret. Generelt er abiotisk nedbrydning af chlorerede stoffer af mindre betydning pga. en relativt langsommere nedbrydning i forhold til mikrobiologiske processer. Abiotisk nedbrydning i form af hydrolyse eller dehalogenering af 1,1,1-TA har dog en vis betydning og kan foregå under både aerobe og anaerobe forhold. Ved abiotisk nedbrydning af 1,1,1-TA kan både 1,1-DE og acetat dannes. Dannelsen af 1,1-DE er observeret på både danske og udenlandske lokaliteter forurenet med 1,1,1-TA. Redoxforhold Reduktiv dechlorering foregår kun under anaerobe forhold. Da forurening med chlorerede stoffer ikke i sig selv fører til anaerobe forhold er forudsætningerne for nedbrydning via reduktiv dechlorering ikke altid til stede på forurenede lokaliteter. Når reduktiv dechlorering alligevel observeres på nogle lokaliteter, skyldes det naturligt forekommende anaerobe forhold eller tilstedeværelsen af andre forureningskomponenter som fx oliestoffer, der har drevet redoxforholdene mod mere reducerede forhold. I aerobe akviferer, der er forurenet med chlorerede stoffer, er direkte aerob oxidation en mulig nedbrydningsvej for de lavere chlorerede stoffer som cis-de, V og 1,1-DA. PE, TE og 1,1,1-TA kan ikke undergå denne type nedbrydning. Derimod er aerob cometabolisme en trans-1,2-de Ved dechlorering af TE dannes primært cis-de. PE ² TE ² cis-1,2-de ² V ² Ethen 1,1-DE Dechlorering af clorethan (A) til ethan er teoretisk mulig men er ikke sandsynlig. 1,1,1-TA ² 1,1-DA ² A ²? Biotisk Biotisk Biotisk Ethan 10

11 Mikrobiologisk nedbrydning Aerob Anaerob Kemisk forbindelse Forkortelse Direkte Aerob Reduktiv Direkte Anaerob aerob cometabolisme dechlorering anaerob cometabolisme oxidation v. halorespiration oxidation Perchlorethen PE X X Trichlorethen TE X X X cis-1,2-dichlorethen cis-de X X X (X) 1,1-dichloethen 1,1-DE X X trans-1,2-chlorethen trans-de? X X? Vinylchlorid V X X X (X) X Trichlorethan 1,1,1-TA X X X 1,1-dichlorethan 1,1-DA X X X? hlorethan A X X?? mulig nedbrydningsvej for de fleste chlorerede stoffer. Forudsætningen er dog tilstedeværelse af andre forureningsstoffer, der kan fungere som primærsubstrat. Da disse skal forekomme i koncentrationer, der er relativt høje i forhold til koncentrationen af chlorerede stoffer, vil tilstedeværelsen af primærsubstrater ofte have skabt anaerobe forhold. Aerob cometabolisme regnes derfor ikke som betydende i forurenede akviferer. Dechlorering af PE/TE Fuldstændig anaerob dechlorering af PE til ethen sker via TE, DE og V. Ved anaerob dechlorering af TE til DE dannes primært cis- DE (99%). 1,1-DE og trans-de findes ofte i ubetydelige koncentrationer. På lokaliteter forurenet med chlorerede ethener kan ses en ophobning af cis-de eller vinylchlorid, hvilket kan skyldes, at der blandt de halorespirerende bakterier ikke er Dehalococcoides til stede, som kan udføre de sidste trin i den fuldstændige dechloreringsproces til ethen. Dechlorering af 1,1,1-TA Ved reduktiv dechlorering af 1,1,1-TA, dannes 1,1-DA, som kan dechloreres videre til chlorethan (A). Dechlorering af A til ethan er en teoretisk biologisk nedbrydningsvej, mens abiotisk hydrolyse af chlorethan til acetat eller ethanol er mere sandsynlig. Ophobning af A er yderst problematisk, da A er kræftfremkaldende. På anaerobe lokaliteter forurenet med 1,1,1-TA ses ofte, at en naturlig dechlorering til 1,1-DA er foregået. 1,1-DA kan derfor findes i højere koncentrationer end 1,1,1-TA. Acetate ydrolyse Fermentering Oxidation Aerobic Oxidation Dehydrohalogenering 1,1,1-TA R.D. 1,1-DA 1,1-DE R.D. R.D. A V ydrolyse Ethanol Oxidation O ² R.D. R.D. Ethen Ethan Aerob Oxidation Ved fuldstændig reduktiv dechlorering af PE/TE dannes ethen Ved abiotisk nedbrydning af 1,1,1-TA kan dannes 1,1-DE Ved reduktiv dechlorering risikeres ophobning af mellemprodukter som cis-de, V og A 11

12 Konceptuel model for DNAPL i sand luften og her spredes via diffusion. De flygtige stoffer kan også diffundere over i luftbobler fanget i eller under den kapillære stighøjde i DNAPLkildeområder. DNAPL i sandformationer Kort efter spild opnås stabil fordeling i to del-zoner: orisontale lag af residual og/eller tynde pools af mobil DNAPL indeholdende hoved parten af massen Vertikale residual DNAPL-transportveje mellem de horisontale zoner Zonerne dannes typisk på laggrænser mellem mindre sedimentologiske enheder med forskellig tekstur. Den betydeligste del af de horisontale DNAPL-zoner og de tynde pools optråder i de groveste/højpermeable geologiske lag. Meget detaljeret prøvetagning og visuel inspektion af kerneprøver er nødvendigt for at lokalisere DNAPL-lagene. Forureningskilde i umættet zone I den umættede zone vil flygtige DNAPL s som chlorerede opløsningsmidler fordampe til pore- Fire typeeksempler på DNAPL i sandmagasiner Tab til atomsfæren via poreluften medfører, at DNAPL i umættet zone sjældent træffes et stykke tid efter spild. Forureningskilde i mættet zone Over tid kan opløsning og massetransport af chlorerede opløsningsmidler fra DNAPL-kildeområder lede til en betydelig ændring i fordelingen af DNAPL. Residualmætningen i mættet zone vil typisk være højere end i umættet zone, da vand er sværere at fortrænge end luft. Fjernelsen af DNAPL via opløsning afhænger af grund vandets strømningshastighed og kontakten mellem DNAPL og vandfase. Længere tid efter udslip af DNAPL til sandmaga siner træffes DNAPL overvejende i tynde lag af residual eller mobil DNAPL typisk i moderat permeable lag. De er ofte klemt inde mellem mindre permeable lag i overgangszoner eller ved overfladen af underliggende lavpermeabelt lag. a) b) c) d) Konceptuelle modeller for DNAPL-fordeling i fire forskellige typer sandmagasiner umiddelbart efter spild: Sand a) En homogen sandformation med op hobning af mobil DNAPL på den under liggende lavpermeable aflejring. b) En homogen sandformation med op hobninger af mobil DNAPL på indlejrede lavpermeable linser i en overgangszone i bunden af sandformationen. c) En lagdelt sandformation med op hobninger af mobil og residual DNAPL på laggrænser, resulterende i at DNAPL tilbageholdes og ikke når bunden af sandformationen. d) En stærkt lagdelt sandformation med ophobninger af mobil og residual DNAPL på laggrænser samt ophobning af DNAPL på den underliggende lavpermeable af lejring. 12 Sand

13 Ved undersøgelser på grundvand fra transekter placeret umiddelbart nedstrøms DNAPL-kildeområder i sandmagasiner kom 60% af forureningsmassen fra mindre end 5% af det moniterede tværsnitsareal. Der blev observeret 2 4 størrelsesordener forskel i koncentrationer over vertikale afstande på cm. Diskretisering med delprøvetagning på cm-skala i minimum 3 4 punkter i et kildeområde er nødvendig for at opnå en god konceptuel model for DNAPL-fordelingen Fanen Forureningsfanen vil afspejle bredde og dybde af DNAPL-kilden i den mættede zone, da en del af vandet strømmer udenom zonen med DNAPL. Ved horisontal spredning i tynde DNAPL-zoner (residual eller mobil) kan der optræde vertikalt tynde faner. Over tid, når residual DNAPL er opløst, og residual eller mobil DNAPL er blevet mindre, vil fanen potentielt splittes op i mindre vertikalt og horisontalt adskilte smalle og tynde faner. At basere masseestimater på DNAPL-pooltykkelse i filtersatte boringer kan give anledning til grov overestimering. øj diskretiseringsgrad i udførte undersøgelser kan føre til ned justering af DNAPL-masseestimater med en faktor Der kan i en grundvandsfane være ekstrem rum lig variation i koncentrationsfordelingen med flere distinkte lokale maksima. Variationer i strømningsretning kan også føre til dramatisk variation i koncentrationerne i moniteringsboringer, hvorfor monitering kan kræve en meget fin dis kretisering. Konceptuel model for for delingen af DNAPL i sandmagasin over tid DNAPL i den mættede zone kan udgøre en meget langvarig kilde til påvirkning af grundvandet. Det kan med rimelighed forventes, at residual DNAPL i vertikale spor mellem DNAPL-lag vil være opløst Det er endvidere sandsynligt, at horisontale DNAPL- helt efter en tidsperiode på år i sandakviferer lag vil være reduceret i tykkelse og DNAPL-mætning, med typiske grundvandshastigheder ( m/år). og at nogle DNAPL-lag vil være helt opløst. Sand Ler Kort tid efter udslip Mobil DNAPL Senere Residual DNAPL Opløst stof Lang tid efter udslip Strømningsretning Vandspejl 13

14 Konceptuel model for DNAPL i moræneler sand) i en tyk opsprækket leraflejring kan resultere i forsinkelse af gennembrud til en underliggende akvifer fra dage til år. Sprækketransport I opsprækkede lavpermeable aflejringer som moræneler, spredes DNAPL via makroporer og sprækker, mens der ikke sker indtrængen i den lavpermeable matrix. I makroporer og sprækker kan der desuden afsnøres residual DNAPL. Aperturen (tykkelsen) af de største sprækker og højden af mobil DNAPL er afgørende for, om DNAPL trænger ned i sprækkerne. Derefter følger DNAPL de bredeste dele af sprækkerne, men kan med dybden trænge ind i progressivt finere sprækker. hlorerede opløsningsmidler kan som DNAPL trænge ind i meget fine sprækker (1 10 µm). På grund af sprækkernes meget lille volumen, kan selv små mængder spildt DNAPL transporteres til stor dybde via sprækker. Manglende viden om forløbet af sprækker i lerlag gør det praktisk umuligt at forudsige, hvor DNAPL vil trænge ned i den underliggende akvifer. Selv tynde (mm cm) horisontale sandslirer i opsprækkede leraflejringer vil være styrende for DNAPL-fordelingen og nedtrængningshastighed og -dybde. Få cm tykke sandlinser (specielt fint Selv ved undersøgelser med høj diskretisering er det vanskeligt at lokalisere resterende DNAPL i områder, hvor der initielt var DNAPL i sprækkerne. Det er næppe muligt på basis af koncentrationer målt i grundvand at vurdere, om der optræder isolerede ganglia af DNAPL i sprækker, eller alene optræder sorberede og opløste stoffer i sprække og matrix. Detaljeret beskrivelse og prøvetagning af matrix kan give indikationer på, om der er DNAPL tilstede eller ej. Tidslig udvikling DNAPL i sprækker vil være udsat for opløsning i porevand og diffusion ind i matrix. Som følge af det yderst begrænsede volumen i sprækker sammenholdt med voluminet af vandfyldt porøsitet i matrix kan matrixdiffusion resultere i komplet opløsning af DNAPL bestående af chlorerede opløsningsmidler indenfor få år. Tilbagediffusion fra matrix For DNAPL-forurenede lokaliteter betragtes residual og mobil DNAPL ofte som den primære kilde, mens lerlag mv. med sorberet og opløst stof, som giver anledning til påvirkning af grundvan- Konceptuel model for fordeling af DNAPL i opsprækket moræneler over tid DNAPL transporteres via makroporer til zone med Over tid fjernes DNAPL fuldstændigt fra umættet mange horisontale sprækker forbundet af vertikale zone ved fordampning og diffusion. I mættet zone sprækker, hvor der sker en betydelig horisontal spred- fjernes DNAPL først fra mindre og mere spredte ning af DNAPL. Derunder sker transport overvejende sprækker ved opløsning og matrixdiffusion og siden i subvertikale sprækker. fra større og tættere beliggende sprækker, hvor mætning af matrix sinker opløsningen af DNAPL. Fyld Ler Redoxlinie Ler Sand Kort tid efter udslip 14 Senere Lang tid efter udslip

15 DNAPL i en subvertikal glacial tektonisk sprække i moræneler. Foto stillet til rådighed af K. E. Klint, GEUS. Matrix diffusion kan i moræneler resultere i komplet opløsning af DNAPL bestående af chlorerede opløsnings midler indenfor få år Der kan være betydelig forurenings masse i ler under DNAPL-kildeområder forårsaget af diffusion Tilbagediffusion fra lerlag det ved tilbagediffusion, ofte omtales som sekundære kilder. Men de sekundære kilder kan være af lige så stor eller større betydning for varighed og oprensning af DNAPL-kildeområder. Modellering har indikeret tidshorisonter på flere hundrede år for påvirkning fra tilbagediffusion fra matrix. i kilde områder kan medfører fortsat forurening af grundvand længe efter residual og mobil DNAPL er fjernet Konceptuel model for fordelingen af DNAPL i sandakvifer med opsprækket lerlag DNAPL fra en pool på leroverfladen trænger ned i og transporteres via sprækkerne i lerlaget til den underliggende akvifer, hvor DNAPL trænger ud i akviferen fra de gennemgående sprækker og transporteres ned gennem akviferen efterladende vertikale spor af residual DNAPL i ¹ o ¹ ¹ ² ¹ den nedre akvifer. 1 < 0 => Diffusion ind i ler Mobil DNAPL Sand Ler Residual DNAPL Opløst stof 1 > 2 => Diffusion ud af ler Tilbagediffusion Forurening udbredes ved transport ned igennem leren via sprækker samt ind i leren via diffusion. Den indledende forurening er væk fra sprækker grundet nedadrettet transport eller oprensning, Strømningsretning Sand Vandspejl derfor begynder den del af forureningen, som tidligere diffunderede ind i leren, nu at diffundere ud igen = tilbagediffusion. Ved tilbagediffusion fra en kraftigt påvirket lermatrix til grundvand er det vanskeligt ud fra Ler vandprøver at vurdere, om der er resterende residual eller mobil DNAPL, eller det blot tidligere har været tilstede. 15

16 Metoder til karakterisering af DNAPL Sudan IV test kit (OilScreenSoil): før brug, ved positivt, og negativt resultat for fri fase påvisning. Foto stillet til rådighed af Niras. NAPL FLUTe med tydelig mærkning stammende fra NAPLfase. Foto stillet til rådighed af Niras. Diskretisering Metoder med høj vertikal diskretisering: MIP ydrofobe fleksible membraner Videometoder Laser Induced Fluorescence Metoder hvor høj diskretisering er muligt: Observation af DNAPL ydrofob farvetest Naturligt forekommende radon Ligevægtsbetragtninger PITT er en lidt anden type måling, som ikke umiddelbart giver en så høj diskretisering, men et mere integreret resultat over et større område. For de geofysiske metoder er diskretiseringen forskellig fra metode til metode. Karakterisering af DNAPL Der er ikke nogen standardmetode til karakterisering af DNAPL-kilder, men forskellige metoder kan benyttes og evt. i kombination. Metoderne kan opdeles i direkte og indirekte metoder, hvor direkte metoder kan måle på selve NAPL-fasen. Ved nogle direkte metoder kan afklaring af om der er DNAPL være nødvendig. For de indirekte metoder kræves generelt sammenligning/bekræftelse på DNAPL ved brug af andre metoder. En afgørende faktor for metodernes potentiale er diskretiseringen af prøvetagningen. De overordnede principper for de mest relevante metoder er gengivet her: Direkte metoder Observation af DNAPL i filtersatte boringer, og i vand- og jordprøver er direkte bevis på tilstedeværelsen af DNAPL. Det kan dog være svært at se, hvis DNAPL en er jordfarvet eller klar, hvilket ofte er tilfældet for chlorerede opløsningsmidler i lav mætning. ydrofob farvetest fungerer ved at jordprøver omrystes med vand og et hydrofobt farvestof, ofte Sudan IV. Ved tilstedeværelse af fri fase sker der en farvereaktion, eksempelvis går sudan IV fra grøn til rød ved tilstedeværelse af fri fase. Der findes forskellige kommercielle test-kits. ydrofobe fleksible membraner er eksempelvis NAPL FLUTe ; en membran der er imprægneret med hydrofobt farvestof. Ved kontakt med NAPL fremkommer der en markering på indersiden af membranen. Det kan benyttes både i umættet og mættet zone enten direkte i et åbent borehul, eller ved at installere den via en hul borestang med fx Geoprobe. En tilsvarende metode er Ribbon NAPL sampler (RNS) core strip, som i stedet benyttes på intakte jordkerner. Partitioning tracer tests benytter at nogle stoffer opløses i NAPL, og bruges til at kvantificere mængde og mætning af (residual) NAPL i højpermeable aflejringer. Ved Partitioning Interwell Tracer Test (PITT) injiceres sporstoffer, heriblandt mindst et konservativt sporstof, i en opstrøms boring, og oppumpes nedstrøms kilden. Ud fra gennembrudskurver beregnes DNAPLmætning. En forholdsvis ny metode er måling af naturligt forekommende radon (Rn-222). Radon har en kraftig affinitet for NAPL, og ved en lavere koncentration af radon i et kildeområde, kan det derfor antages, at der er NAPL-fase. 16

17 Vurdering af metoder i forhold til om metoden kan anvendes i sand og moræneler, samt hvorvidt metoden er brugt i Danmark, og dokumentations niveau for påvisning/indikation af DNAPL. Metode Sand Moræneler Niveau 1 /DK 2 Oppumpet DNAPL Foto stillet til rådighed af Niras Observation af DNAPL: vand fra filtersatte boringer mv. J J i jord-/kerneprøver J J ydrofob farvetest (primært Sudan IV) J J ydrofobe fleksible membraner J J Videokamerametoder: Optisk televiewer L L In situ kamera J J Laser Induced Fluorescence J J Raman spectroscopy J J Partitioning tracers: J J Partitioning Interwell Tracer Test J L Naturligt forekommende radon J K Ligevægtsbetragtninger: Jord J J Vand J J Poreluft J K MIP J J Geofysiske metoder K K Smiley angiver metodens egnethed i den pågældende geologi: J: kan benyttes, K: kan måske benyttes, L: kan ikke umiddelbart benyttes. 1 : Niveau for dokumentation for påvisning/indikation af DNAPL: øj Mellem Lav 2 : Metode brugt i Danmark: Indirekte metoder Ligevægtsbetragtninger baseret på koncentrationer målt i jord, vand eller poreluft bruges til at vurdere mulig forekomst af DNAPL. Som tommelfingerregel for vandprøver indikerer koncentrationer større end 1% af stoffets vandopløselighed mulighed for DNAPL, mens koncentrationer over 10% indikerer stor sandsynlighed for DNAPL. For jord indikerer koncentrationer over 10 g/kg (=1% af jordvægten) DNAPL. Poreluftskoncentrationer på mere end 0,1 1 mg/m3 indikerer også DNAPL. MIP (Membrane Interface Probe) giver in-situ påvisning af flygtige organiske stoffer (VO) over dybden, og kan bruges til indirekte indikation af tilstedeværelse af NAPL. Metoden er baseret på direct push teknologi med en sonde, der opvarmes ( ) og fordamper VO. VO føres op til overfladen til en eller flere detektorer. Geofysiske metoder har størst potentiale til at vurdere geologisk lagfølge, hvilket kan bidrage til at identificere leroverflader, hvor NAPL kan akkumuleres, samt evt. foretrukne transportveje for DNAPL s. Påvisning af DNAPL kræver for mange metoder, at der er DNAPL til stede nøjagtigt, hvor der undersøges Problematisk for metoder med punktprøvetagning er, at de har større risiko for at ramme forbi steder med DNAPL end de mere kontinuerte metoder Den bedste karakterisering af DNAPLkildeområder opnås ved at kombinere metoder med prøveudtagning, med kontinuerte metoder med høj diskretisering 17

18 Kvantificering af forureningsflux i grundvand J tot = n i= 1 i A K i i dh dl = n i= 1 A F i i Kilde Kontrolplan A Umættet zone A J tot : Total flux (g/år) A i : Areal af i'te celle (m2) i : Koncentration (g/m3) K i : ydralisk ledningsevne (m/år) dh/dl: ydralisk gradient F i : Målt flux (g/m2/år) n: Total antal celler Forureningsflux Forureningsfluxbestemmelser benyttes i stigende grad ved håndtering og risikovurdering af punktkilder. Forureningsfluxen angiver, hvor meget forureningsmasse, der udledes fra en punktkilde pr. tid (fx kg/år) og kan derfor ses som et direkte mål for den totale forureningsbelastning. En stor fordel ved at benytte forureningsfluxe i risikovurderinger er, at de giver mulighed for at sammenligne belastningen fra forskellige forureningskilder, hvilket har vist sig værdifuldt i forbindelse med prioritering af punktkilder i et grundvandsopland eller for påvirkning af overfladevandsrecipienter. Fluxen kan endvidere kobles til estimater af forureningsmassen i kilden, hvilket fx er nyttigt ved estimering af en punktkildes levetid og langsigtede belastning samt ved evaluering af et afværgetiltag. Metoder til fluxbestemmelse Der eksisterer to metoder til fluxbestemmelse i felten: niveauspecifik prøvetagning og integreret volumenpumpning. Fælles for disse to metoder er, at fluxen estimeres gennem et kontrolplan etableret vinkelret på forureningsfanen. Det er her vigtigt, at placere boringerne i kontrolplanet således, at hele fanen dækkes både horisontalt og vertikalt. Der findes derudover flere modelværktøjer til fluxbestemmelse. Med disse værktøjer beregnes fluxen ud fra oplysninger om punktkilden med hensyn til forureningsudbredelse, kildestyrke og hydrogeologi. Grundvand A J tot A Niveauspecifik prøvetagning Ved den niveauspecifikke prøvetagning måles koncentration og hydraulisk ledningsevne i alle kontrolplanets filtre. Disse punktmålinger interpoleres, så hele kontrolplanets areal dækkes, hvilket typisk gøres ved at lægge et cellenet henover kontrolplanet og tildele hver celle en koncentration, en hydraulisk ledningsevne og en gradient. Forureningsfluxen gennem de enkelte celler kan nu estimeres, og den totale flux fra punktkilden bestemmes herefter ved summation. Principskitse for beregning af forureningsflux i grundvand for både niveauspecifik og passiv prøvetagning. Ved niveauspecifik prøvetagning måles koncentration, hydraulisk ledningsevne og hydraulisk gradient i en række filtre langs et kontrolplan etableret vinkelret på forureningsfanen, mens fluxen gennem hvert filter måles direkte ved passiv prøvetagning. Volumenpumpning Princippet i volumenpumpningen er, at der pumpes fra én eller flere boringer i kontrolplanet. Boringernes placering, pumperater og -tider vælges således, at hele forureningsfanen dækkes af influenszonerne. Under en konstant pumpning måles forureningskoncentrationen i det oppumpede vand løbende som funktion af tiden. Koncentration-tids-serierne kan enten analytisk eller ved brug af en numerisk grundvandsmodel oversættes til en koncentrationsfordeling i fanen omkring pumpeboringerne. erudfra kan fluxen gennem kontrolplanet bestemmes. 18

19 Sammenligning af metoder Metoderne er blevet sammenlignet i flere studier i litteraturen, hvor de generelt har givet sammenlignelige resultater. Metoderne har forskellige fordele og ulemper. vilken metode der er bedst vil typisk afhænge af de specifikke lokalitetsforhold, projektets formål samt budgetmæssige begrænsninger. Afstanden mellem kontrolplan og forureningskilde kan have betydning for valg af metode. Placeres kontrolplanet fx tæt på forureningskilden, kan der være betydelige lokale koncentrationsgradienter. er vil fluxen bestemt med den niveauspecifikke prøvetagning eller ved passiv sampling være meget afhængig af boringernes faktiske placering i kontrolplanet. Grundlæggende kræver alle metoder en bestemmelse af den hydrauliske ledningsevne enten som et gennemsnit for tværsnittet eller for det areal som et filter repræsenterer. Store lokale variationer i magasinets hydrauliske ledningsevne er problematiske for alle metoder, men især for volumenpumpningen, da der ved den analytiske tolkning af koncentration-tids-serierne antages homogene forhold omkring pumpeboringen. Volumenpumpning vil være at foretrække i situationer, hvor det er dyrt at udføre boringer fx som følge af en dybtbeliggende forurening. Til gengæld vil en forurening i meget tykke magasiner besværliggøre tolkningen af volumenpumpningsdata. Endelig er den praktiske udførsel og datatolkning relativ simpel for niveauspecifik prøvetagning og i forhold til volumenpumpning. Volumenpumpning kræver færre boringer, men til gengæld skal der bruges mere udstyr, og det oppumpede vand skal afledes og evt. renses. Passiv prøvetagning Niveauspecifik prøvetagning og volumenpumpning giver kun et øjebliksbillede af fluxen. Der er udviklet metoder til passiv prøvetagning, hvor der udtages en prøve over en længere periode uden aktiv pumpning. Der eksisterer flere typer af passive samplere, men til fluxbestemmelser anvendes typisk en permeabel enhed indeholdende et sorberende materiale og en tracer. Denne type sampler måler indenfor et givent tidsrum både mængden af sorberet forurening samt den gennemsnitlige grundvandsflux gennem sampleren. Den totale forureningsflux gennem sampleren for den givne tidsperiode kan heraf estimeres. Metoden kræver i princippet ligeså mange filtre/boringer som den niveauspecifikke prøvetagning, da det enkelte filter ikke dækker et større areal. Fordelen er, at der tages højde for tidsmæssige fluktuationer for det enkelte filter. Forureningsflux giver at godt mål for den samlede belastning af et grundvandsmagasin eller et vandløb En god kortlægning af strømningsforhold og forureningsudbredelse på den forurenede grund er bestemmende for kvaliteten af flux beregningen ved alle metoder Niveauspecifik prøvetagning er den mest almindelige metode til at bestemme forureningsflux Metode Fordele Ulemper/begrænsninger Niveauspecifik prøvetagning Volumenpumpning Simpel datatolkning Metoden er veldokumenteret Muligt at tage højde for heterogent flowfelt Kræver få boringer Metoden er veldokumenteret Benytter værdier for grundvandsstrømning og koncentration, der repræsenterer større volumener Kræver mange boringer Bestemmer kun et øjebliksbillede af fluxen Kræver godt kendskab til forureningskilden og strømningsbilledet ved lokaliteten Bestemmer kun et øjebliksbillede af fluxen Svær datatolkning Behov for mange installationer samt afledning og evt. rensning af store mængder vand Svært at afgøre hvor vandet trækkes ind fra ved pumpningen. Forstyrrer grundvandsstrømningen på lokaliteten 19

20 Forureningsflux ved Skuldelev Kote (m) Ved en tidligere metalvirksomhed ved Vestergade 5 i Skuldelev er der påvist kraftig forurening af jord og grundvand med chlorerede ethener, især PE og TE. For at bestemme forureningsfluxen er et transekt bestående af 14 boringer (med 2 filtre hver) samt 5 multilevel samplere etableret ca. 80 meter nedstrøms kildeområdet. Ud fra 6 målerunder udført i perioden fra juli 2008 til november 2009 er der fundet relativt begrænsede tidslige variationer i koncentrations-fordelingen langs transektet. Geologien og hydrogeologien er langs transektet blevet kortlagt via boreprofiler samt analyser af Transektet ved Skuldelev. Øverst ses den geologiske tolkning. Geologien er opdelt i zoner af moræneler og sand, der hver er tildelt en homogen hydraulisk lednings evne. Nederst ses koncentrationsfordelingen af summen af chlorerede ethener fra marts Kote (m) m Fyld Sand MLS-I MLS-II MLS-III MLS-IV MLS-V Moræneler m MLS-I MLS-II MLS-III MLS-IV MLS-V µg/l µg/l µg/l >1000 µg/l kornstørrelsesfordelingen for ialt 38 sedimentprøver. Geologien er kompleks og domineres af moræneler og et lag af smeltevandssand. Via kornstørrelsesfordelingerne er den hydrauliske ledningsevne for sand og ler estimeret til hhv. 2, m/s og 3, m/s. Den hydrauliske gradient er bestemt til ca. 2 på baggrund af pejlinger i området, og er antaget konstant i alle efterfølgende beregninger. Usikkerheder ved flux Forureningsfluxbestemmelser vil altid være forbundet med en vis grad af usikkerhed. Disse usikkerheder forårsages af flere faktorer, hvor de væsentligste er: eterogen forureningsfordeling og grundvandsstrømning henover transektet Tidslige variationer i koncentration og grundvandsstrømning Afgrænsning af fane (placering og antal boringer/filtre) Måleusikkerheder I forhold til risikovurdering og afværge af punktkilder er en estimering af usikkerhederne afgørende. Dette vil kunne forbedre beslutningsgrundlaget og sikre, at der ikke ofres ressourcer på de "forkerte" forureningskilder samt afklare, hvorvidt der er behov for flere data eller ej. idtil har usikkerheder på fluxbestemmelser dog ikke været undersøgt i særlig høj grad. Fluxberegninger Det er systematisk undersøgt, hvordan antal og placering af målepunkter samt tolkning af geologien influerer på fluxbestemmelsen. Der er foretaget en række forskellige fluxberegninger ved at inddele transektet i celler, som tildeles en koncentration og en hydraulisk ledningsevne. Resultaterne viser, at tidslige variationer i forureningskoncentration ved Skuldelev ikke er afgørende for den estimerede forureningsflux. Desuden er fluxene beregnet med forskellige udsnit af koncentrationsdata generelt meget ens og afviger kun med op til 30% fra scenariet, hvor alle data er inkluderet. Dette vurderes at skyldes, at alle de valgte delmængder giver en fornuftig repræsentation af forureningen og viser, at der samlet set er tale om et robust datasæt. En fluxberegning baseret på et gennemsnit af de tilgængelige koncentrationsdata giver kun mening, hvis målepunkterne er ligeligt fordelt henover transektet. vis målepunkterne er koncentreret omkring de mest forurenede områder, vil en gennemsnitsberegning føre til en overestimering af fluxen. 20

21 Opdelingen af geologien i zoner af sand og moræneler med hver sin konduktivitetsværdi reducerer den estimerede forureningsflux med knap 30%, hvilket ikke er særlig markant og skyldes, at den kraftigste forurening generelt er fundet i de højpermeable dele af transektet. Geostatistisk metode En geostatistisk metode til beregning af usikkerhederne ved fluxbestemmelser er udviklet og afprøvet på Skuldelev. Metoden interpolerer og bestemmer usikkerheden på den rumlige fordeling af hhv. koncentrationen og de hydrauliske ledningsevner langs transektet. Metoden er afprøvet på marts 2009 data fra Skuldelev. Den gennemsnitlige forureningsflux er herved bestemt til knap 3 kg/år med en standardafvigelse på 1,5 kg/år. Størstedelen af denne usikkerhed kan tilskrives den heterogene fordeling af den hydrauliske ledningsevne over transektet, mens usikkerheden relateret til koncentrationerne er væsentlig mindre. Bestemmelse af realistiske værdier for den hydrauliske ledningsevne er derfor af afgørende betydning for den estimerede forureningsflux, og vil formodentlig have langt større betydning for den estimerede forureningsflux end små variationer i koncentrationen. Dette skal især ses i lyset af, at den hydrauliske ledningsevne i naturen let kan variere flere størrelsesordener. vis der med relativt få boringer kan opnås en fornuftig repræsentation af forureningen, vil det derfor formodentlig være bedre at fokusere på en god estimering af den hydrauliske ledningsevne. Overordnet set er de opnåede resultater med den geostatistiske metode meget sammenlignelige med resultaterne fra de almindelige fluxberegninger ved opdeling i celler. Metoden kan videreudvikles, så der kan gennemføres en egentlig analyse af, hvordan antallet af boringer influerer på forureningsfluxen. En geostatistisk metode er udviklet til bestemmelse af usikkerheder på forureningsflux Usikkerheden på forureningsfluxen ved Skuldelev skyldes primært usikkerheden relateret til den heterogene fordeling af den hydraliske ledningsevne, mens koncentrations - data vurderes robuste Ved fluxberegninger kan en opdeling af transektet efter geologi være hensigts mæssig, da fluxen gennem om - råder med lav hydraulisk ledningsevne ellers overestimeres Forureningsfluxe for marts og juli 2009 beregnet ud fra forskellige kombina tioner af følgende scenarier for geologi og koncentration: Geologiske scenarier: A) homogen hydraulisk ledningsevne på 2, m/s over hele transektet. B) opdeling af transekt i sand og lerzoner, der hver er tildelt en homogen hydraulisk ledningsevne (hhv. 2, m/s og 3, m/s). Koncentrationsscenarier: 1) alle data 2) data fra F-boringer 3) data fra F10 er-boringer 4) data fra F5 er-boringer 5) gennemsnit af data fra F-boringer 6) gennemsnit af alle koncentrationsdata Forureningsflux (kg/år) Marts 2009 Juli 2009 Scenarium A1 Scenarium A2 Scenarium A3 Scenarium A4 Scenarium A5 Scenarium A6 Scenarium B1 Scenarium B2 21

22 Forureningsflux ved Rundforbivej 176 Metode Ved Nærum på Rundforbivej har et utæt kar resulteret i en TE forurening af den umættede zone og sekundært grundvand. Det er vurderet, at TE er udledt som fri fase og trængt direkte ned i den umættede zone i perioden Forureningen anses som en af hovedårsagerne til en observeret forurening ved Nærum Vandværk. Som led i en række undersøgelser, udført på lokaliteten fra , blev et transekt bestående af 13 boringer med ialt 28 filtre etableret ca. 160 meter nedstrøms kildeområdet. Ud fra målinger af den hydraulisk ledningsevne, gradienten og TE koncentrationen langs transektet, blev den totale forureningsflux bestemt til ca. 1 kg/år. Dette fluxestimat er usikkert grundet bl.a. måleusikkerheder, usikkerhed ved interpoleringen af De fire konceptuelle modeller specificeres i metoden ved forskellige randbetingelser. For hver konceptuel model genereres nu et såkaldt prior ensemble via Monte arlo simuleringer. Først genereres et heterogent felt af hydrauliske ledningsevnesværdier med en geostatistisk model. Dette felt benyttes som input i en stationær flow- og transportmodelkørsel, hvorved både fordelingen af det hydrauliske potentiale og koncentration bestemmes. Forureningsfluxen, der passerer transektet, kan bestemmes direkte fra flowog transportsimuleringen. Denne proces gentages et stort antal gange, og der opnås derved et ensemble af hydraulisk ledningsevnefelter med tilhørende modelkørsler og fluxestimater. Da prior simuleringer udelukkende er baseret på vores initiale antagelser, matchede de ikke data. I det næste trin opdateres de prior ensembles med alle de tilgængelige data fra lokaliteten ved brug af en metode kaldet Kalman Ensemble Generator. Alle typer data, der kan relateres til den hydrauliske ledningsevne, såsom pejledata, koncentrationsdata og direkte målinger af den hydrauliske ledningsevne fra fx slug test, kan benyttes til opdateringen. Med Kalman Ensemble Generator justeres hver af de prior hydrauliske ledningsevnerne på en sådan måde, at når de efterfølgende benyttes i en flow- og transport-simulering, stemmer samtlige de simulerede måledata overens med de observerede. For hver konceptuel model opnås således et posterior ensemble af hydraulisk ledningsevnefelter med tilhørende model kørsler, der alle matcher samtlige de tilgængelige data indenfor måleusikkerheden. Et ensemble af opdaterede fluxestimater kan herfra beregnes, hvoraf en sandsynlighedsfordeling for forureningsfluxen kan estimeres. punktmålingerne samt den heterogene fordeling af både forureningsfanen og grundvandsstrømningen ved transektet. For at kvantificere denne fluxusikkerhed er en omfattende metode blevet opstillet og afprøvet på Rundforbivej. Et vigtigt formål med metoden var at kunne kvantificere, hvordan forskellige konceptuelle modeller for lokaliteten ville påvirke fluxusikkerheden. Konceptuelle modeller Fire konceptuelle modeller sammensat af to geologiske modeller (A og B) og to kildezone modeller (I og II) er opstillet for Rundforbivej. I geologi A er det sekundære og primære magasin adskilt af et morænelerslag, mens der i geologi B findes et geologisk vindue lige nedstrøms for kildeområdet resulterende i hydraulisk kontakt mellem akvifererne. Kilde I repræsenterer en kilde placeret i umættet zone, hvorfra TE ved gasdiffusion spredes til grundvandet resulterende i en bred, men tynd forureningsfane. Kilde II er den samme som kilde I, men her tages desuden højde for, at TE DNAPL har trængt dybt ned i det sekundære magasin. Resultater For hver konceptuel model er der med den opstillede metode kørt 500 simuleringer, som efterfølgende er opdateret med et datasæt bestående af 42 hydraulisk ledningsevne målinger, 36 potentialemålinger og 24 koncentrationsmålinger. eraf er en sandsynlighedsfordeling for forureningsfluxen estimeret for hver model. For alle de konceptuelle modeller undtagen model IA kunne de prior ensembles beskrive de tilgængelige data. Model IA (ingen fri fase og intet Transektet ved Rundforbivej. De manuelt interpolerede målinger af TE koncentrationen i transektet er vist sammen med det cellenet, der er benyttet ved den klassiske bestemmelse af forureningsfluxen Kote (m) RAP10 F1 F2 F2A F3 F4A F4 F5 RAP9 F6 >100 µg/l µg/l µg/l 1-25 µg/l 22

23 geologisk vindue) kunne derimod ikke simulere de høje koncentrationer observeret dybt nede i transektet. Det anses derfor for usandsynligt, at model IA reflekterer de faktiske lokalitetsforhold. Model IIB (fri fase spild og geologisk vindue) havde lettest ved at reproducere alle de målte data på én gang. Denne model anses derfor som den mest sandsynlige. Som forventet reduceres fluxusikkerheden for hver af de konceptuelle modeller efter konditioneringen. Den gennemsnitlige flux for de fire modeller er estimeret til ca. 1,2 kg TE/år med en relativ usikkerhed på ca. 60%. Den konceptuelle usikkerhed er estimeret til at udgøre op til 33% af den totale fluxusikkerhed. Forureningsfluxen simuleret med den opstillede metode stemmer fint overens med de 1 kg/år, der blev estimeret på baggrund af den almindelige beregningsmetode. Dette vurderes at skyldes det stærke tilgængelige datasæt, men også at transektet er placeret relativt langt fra kildeområdet, og at variationen i koncentrationerne derfor kan forventes mindre. Selvom den almindelige beregningsmetode altså umiddelbart giver et godt estimat af forureningsfluxen, muliggør denne metode imidlertid ikke bestemmelse af usikkerheder. Fire konceptuelle modeller for Rundforbivej 176. De konceptuelle modeller er sammensat af to geologiske modeller (A og B) og to kildezone modeller (I og II). angiver det geologiske vindue. Usikkerhed på forureningsflux Beregnede kumulative sandsynligheds for delinger for forureningsfluxen for de 4 konceptuelle modeller vist før (prior) og efter (posterior) konditionering. Konditioneringen reducerer fluxusikkerheden, hvilket ses ved, at kurverne bliver mere stejle. Den sorte pil angiver forureningsfluxen estimeret med den klassiske beregningsmetode med opdeling i celler. En omfattende metode baseret på Bayesiansk statistik og flere forskellige konceptuelle modeller er opstillet til bestemmelse af fluxusikkerheder Ved Rundforbivej 176 er den relative usikkerhed på forureningsfluxen bestemt til ca. 60%, hvoraf den konceptuelle modelusikkerhed udgør op til 33% Konceptuel model IIB, der beskriver et dybt forureningsspild og tilstedeværelse af et geologisk vindue, repræsenterer lokalitetsforholdene ved Rundforbivej bedst 23

24 Risikovurderings modeller Modelværktøjer Modeller Risikovurderingsmodeller er analytiske eller numeriske modeller, der beskriver udviklingen af forureningsmasse, koncentration eller flux over tid. De simpleste modeller antager, at vi har at gøre med et homogent porøst medium, dvs. et medium med ensartet porøsitet og hydraulisk ledningsevne. Mere avancerede modeller arbejder med en opdeling i matrixtransport og sprækketransport og er velegnede til at beskrive forureningstransport i opsprækket moræneler. I det følgende præsenteres 3 typer af analytiske risikovurderingsmodeller: Stempelstrømningsmodel Sprækkemodel Eksponentiel model Stempelstrømningsmodel I stempelstrømningsmodellen bevæger den opløste forurening sig som et stempel ned gennem jorden styret af advektion og dispersion. Som nævnt antager modellen, at der er tale om et homogent porøst medium. vis modellen anvendes til at beskrive et opsprækket system, kan der anvendes en forhøjet effektiv hydraulisk ledningsevne, som afspejler tilstedeværelsen af sprækker. Sprækkemodel I sprækkemodellen modelleres både transport i sprækker og i matrix. Dette gør det muligt at simulere både diffusiv forureningstransport i matricen og nedadrettet forureningstransport i vertikale sprækker under hensyntagen til både advektion og dispersion. Sprækkemodellen giver en initiel hurtig forureningsudvaskning via de vertikale sprækker, som De beskrevne modeller er indarbejdet i et modelværktøj, som er programmeret i et Excel regneark, så der let kan gennemføres sammenligninger mellem modellerne. Modelværktøjet kan downloades på sara.env.dtu.dk. Simple risikovurderingsmodeller kan typisk ikke anvendes ved forureningssager, hvor der er udført videregående undersøgelser. Der er simpelthen for mange data, som ikke kan honoreres i de simple modelværktøjer. Der er udviklet en række andre modelsystemer, som er bedre egnede i dette tilfælde. Ved valg af modelværktøjer skal målet holdes for øje, da anvendelse af komplicerede modeller uden hold i virkeligheden ikke er bedre end simple modeller.. derefter aftager i hastighed og bliver diffusionsstyret. Sammenlignet med de øvrige modeller bliver udvaskningen fra sprækkemodellen væsentligt langsommere, netop fordi den er begrænset af forureningens diffusionshastighed i lermatricen. Eksponentiel model I den eksponentielle model opfattes det forurenede volumen som en ideelt opblandet reaktor, hvor koncentrationen er den samme over hele volumenet. Massen i det forurenede volumen reduceres over tid grundet udvaskning med infiltrerende regnvand. Dette giver en eksponentielt aftagende koncentration over tid: Eksponentiel model θw: θ a : ρ b : Kh: K d : (t)=₀exp ( kt) vor k er en konstant, der afhænger af infiltrationsraten, I, og dybden til grundvandet, d, samt parametre med indvirkning på forureningens fordeling mellem luft, vand og sorberet fase. Endelig kan der inddrages 1. ordens nedbrydning med raten λ: k= θ w I + λ (θw+k d ρ b +θ a Kh)( θwd ) vandfyldt porøsitet luftfyldt porøsitet jordens bulkdensitet dimensionsløs enry s lov konstant fordelingskonstant mellem jord og vand A risk assessment tool for contaminated sites in fractured media Julie. hambon a,, Philip J. Binning a, Peter R. Jørgensen a Department of Environmental Engineering, Technical University of Denmark, Miljoevej, Building b GEO Maglebjervej 1, 2800 Kgs. Lyngby, Denmark article info abstract Article history: Received 2 August 2010 Received in revised form 22 February 2011 Accepted 2 March 2011 Available online 10 March 2011 Journal of ontaminan journal homepage: A risk assessment tool for cont based on simple transient an which explicitly accounts fo and history (including seco The tool successfully sim experiments. The use for studies, involving pestic with field data and with (EPM). Risk assessmen early breakthrough, lo d media. Wh to 24

25 Sammenligning af risikovurderingsmodeller Startsituation i modelberegninger Initiel forureningssituation Figuren viser et eksempel på en beregning af forureningskoncentrationens udvikling i 6 meters dybde over tid ved anvendelse af de tre modeller. Startkoncentrationen er 2 mg/l i alle beregninger, og der er set bort fra nedbrydning og sorption. Sprækkemodel Stempelstrømningsog eksponentiel model Det ses, at stempelstrømningsmodellen giver høje initielle koncentrationer og en hurtig udvaskning af forureningen. Sprækkemodellen giver en væsentlig langsommere forurenings- Konceptuel skitse af den initielle forureningssituation kort efter udslip samt situationen efter ca. 30 år, som repræsenterer startsituationerne i de udførte modelberegninger. udvaskning, da denne er diffusionsstyret. Den eksponentielle model ligger imellem de to andre modeller. Konceptuel model vad er en konceptuel model? En konceptuel model er en hypotese for, hvordan et system eller en proces virker Fejl og usikkerheder kan tilskrives fejl i den konceptuelle model, utilstrækkelige data og usikkerheder i kemiske analyser eller numeriske beregninger. Konceptuelle fejl og utilstrækkelige data kan give anledning til de største fejl og bør derfor have høj prioritet i en beslutningsproces. 2,0 Koncentration (mg/l) Ved anvendelse af risikovurderingsværktøjer er første skridt at opstille en konceptuel model for lokaliteten. Ofte må der gennemføres forenklinger, som kan få afgørende betydning for beregningsresultatet. Opstilling af en forenklet konceptuel model er ofte den vanskeligste og mest afgørende del af processen. I forbindelse hermed skal forudsætningerne fastlægges, herunder kildeplacering, styrke, udbredelse, samt fastlæggelse af om strømning gennem moræneler bedst beskrives ved en sprække- eller stempelstrømningsmodel. erefter besluttes hvilke(t) beregningsværktøj(er) der er bedst egnet, samt beregningsforudsætninger og nøgleparametre såsom hydraulisk ledningsevne, dispersivitet og nedbrydningsrate. Stempelstrømningsmodel Sprækkemodel Eksponentiel model 1,6 1,2 0,8 0,4 0, Tid (år) Der er udviklet et beregningsværktøj, som kan beregne udvaskningen fra en forureningskilde med 3 forskellige risikovurderingsmodeller Stempelstrømnings- og sprække modeller giver vidt forskellige risiko vurderingsresultater i forhold til tidsramme og koncentrationer Valget af risikovurderingsmodeller afhænger af den konceptuelle model for lokaliteten 25

26 PE-forurenet grund i Reerslev Den eksponentielle udvaskningsmodel er anvendt til at estimere kildekoncentrationen og derudfra forureningsfluxen J (kg/år) til det primære grundvand over tid på en PE-forurenet grund i Reerslev: J(t) = I A (t) vor I angiver infiltrationsraten (m/år) og A angiver det forurenede areal (m 2 ) Den forurenede grund ligger i oplandet til en kildeplads, der årligt indvinder 6 millioner m3 drikkevand. Forureningskoncentrationen i det indvundne drikkevand er estimeret ved at fortynde forureningsfluxen i det årlige udvundne grundvandsvolumen Q under antagelse af, at der ikke sker nogen naturlig nedbrydning af forureningen: (t) = J(t) Q Moræneler Sand Moræneler J(t) (t) Kalk Q Konceptuel skitse af den forurenede grund Der regnes på de resulterede forureningskoncentrationer i den nedstrøms drikke vandsboring. Vandværk Oversigt over variable samt tilhørende sandsynlighedsfordelinger og -parametre. Middelværdi og standardafvigelse for log-normal-fordelinger er givet i kantede paranteser [µ;σ]. For betafordelinger er de to formparametre samt den nedre og øvre grænse for fordelingen angivet i parentes (r;s;a;b). Middelværdi og standardafvigelse for betafordelingerne er angivet i firkantede paranteser [µ;σ] Variabel [enhed] Fordeling Parametre Infiltration [m/år] Log-normal [0,15; 0,4] Forurenet areal [m2] Log-normal [1150; 150] Residual fase (17,2; 40.1;0; 1) (fraktion af areal) [-] Beta [0,3; 0,06] Forurenet dybde [m] Beta (3; 2; 5; 7.5) [6,5; 0,5] Startkoncentration [mg/l] Beta (0,24; 1,4; 0;227) [33; 49] Porøsitet [-] Beta (5,1;5,1;0,2; 0,5) [0,4; 0,08] Vandmætning [-] Beta (55,5;18.5; 0; 1) [0.75; 0,05] Bulkdensitet [kg/l] Log-normal [1,6; 0,1] Fraktion af Log-normal [0.0053; ] organisk carbon [g/kg] Eksponentiel model Kildeområdet på 1150 m 2 er opdelt i et hotspotområde med formodet residual fase forurening og et mindre forurenet område heromkring. Den totale masseflux til grundvandet er beregnet som summen af fluxen fra de to delområder. Alle variable i beregningen er defineret som en sandsynlighedsfordeling for at tage højde for usikkerheden i fastsættelse af deres værdier. Fordelingerne er enten bestemt ved at tilpasse feltdata til en sandsynlighedsfordeling (log-normaleller betafordeling), eller de er fremkommet ved en vurdering af den sandsynlige middelværdi og standardafvigelse for variablen. 26

27 Usikkerhedsanalyse First and second order reliability methods (FORM/SORM) er benyttet til at foretage en analytisk beregning af sandsynlighedsfordelingen for den resulterende PE koncentration i drikkevandet indvundet på kildepladsen. Som et biprodukt af FORM/SORM beregningen fås de såkaldte betydende faktorer, der angiver i hvor høj grad, de enkelte variable bidrager til usikkerheden på det endelige resultat. Betydende faktorer for risikovurderingen Som det ses af nedenstående figur er det især usikkerheden på startkoncentrationen, infiltrationen, udbredelsen af residual fase samt det forurenede areal, der bidrager til usikkerheden på det beregnede 30-års gennemsnit af PE-koncentrationen i det indvundne grundvand på kildepladsen. Betydende faktorer beregnet med FORM/SORM Figuren viser den beregnede kumulative sandsynlighedsfordeling for drikkevandskoncentrationen (sort kurve) som følge af usikkerheden på de ind gående variable. Vha. FORM/SORM er der beregnet betydende faktorer, der angiver hvor meget usikkerheden på de enkelte variable bidrager til usikkerheden på den beregnede drikkevandskoncetration. Det ses, at infiltrationen samt variable, der karakteriserer kildeområdet (startkoncentration, residual fase udbredelse og areal), bliver de vigtigste usikkerheder der influerer på risikovurderingsresultatet. Oprensningsgrad Metoden til usikkerhedsvurdering er også anvendt for at sammenligne forskellige oprensningsmetoder. er bliver den såkaldte oprensningsgrad den mest betydende faktor for den resulterende koncentration i vandforsyningsboringen. Oprensningsgrad = (1-start/slut) 100% hvor start udtrykker en jord eller vand koncentration ved oprensningens start, og slut er den tilsvarende koncentration ved oprensningens afslutning Oprensningsgrader for de mest almindelige afværge teknologier er typisk 95 99%. Oprensningsgrader for de forskellige afværgeteknologier er behæftet med betydelige usikkerheder, og vil afhænge stærkt af de lokale forhold. Typisk vil der være et eksponentielt forløb, så fjernelsen af den sidste del af forureningen tager meget længere tid og bliver forholdsmæssigt dyrere. Termiske afværgeteknologier og afgravning vil have de højeste oprensningsgrader. Biologiske afværgeteknologier vil typisk have meget længere tidsforløb for at opnå tilsvarende oprensningsgrader. Oprensningsgraden kan knyttes til oprensningskriterierne ved en tilbageberegning. I forhold til opretholdelse af grundvandskvalitetskriterier i fx 100 m nedstrøms forureningskilden viser beregninger, at der kræves meget høje oprensningskriterier. Det gør sig især gældende for chlorerede opløsningsmidler, hvor den naturlige nedbrydning ofte er begrænset og måske heller ikke forløber hele vejen til ethen. Betydende faktor 1 0,8 0,6 0,4 0, ,001 0,002 0,003 0,004 0,005 Drikkevandskoncentration, (mg/l) Startkoncentration Residual fase (fraktion) Forurenet dybde Porøsitet Organisk kulstof (fraktion) Kumulativ densitet af Infiltration Areal Vandmætning Bulk densitet Middelværdi af En usikkerhedsanalyse kan foretages vha. FORM/SORM ved at definere en sandsynlighedsfordeling for de indgående variable til risikovurderingen Usikkerhedsanalysen er foretaget for en konkret case, hvor det er undersøgt hvilke variable, der bidrager mest til usikkerheden på risikovurderings resultatet Usikkerhedsanalysen viste, at de mest betydende parametre (for den konkrete case) er infiltrationsraten, startkoncentrationen i kilden og udbredelsen af residual fase 27

28 Fastsættelse af oprensnings kriterier Formål Oprensningskriterier definerer målene med en igangsat afværge og er nødvendige i forhold til at vurdere, hvornår en afværge kan afsluttes. Derudover er det en forudsætning at kende målet med en oprensning for at kunne udføre modelberegninger til vurdering af tidshorisonter til en ønsket oprensningsgrad. For funktionelle oprensningskriterier er det vigtigt, at de er målbare og at tilknyttede målepunkter specificeres. I forbindelse med forureningskilder i moræneler vil effekten af et afværgeindgreb i kildeområdet være forsinket i det underliggende magasin. Derfor kan det anbefales, at der fastsættes dels et langsigtet oprensningskriterium for grundvandet og dels et mere kortsigtet oprensningskriterium for kildeområdet. Oprensningskriterium, langt sigt Oprensningskriteriet for grundvand vil på langt sigt ofte være at overholde kvalitetskriterierne for grundvand i et nedstrøms kontrolpunkt. Afhængig af den givne situation, kan forskellige beliggenheder af kontrolpunkter vælges, eksempelvis: Kontrolpunkt, langt sigt a, b og c illustrerer mulige placeringer af kontrolpunkt for det langsigtede oprensningskriterium a) I sekundært grundvand fx lige ned strøms forureningskilden eller i en defineret afstand Mens a) og b) er baseret på overholdelse af bestemte koncentrationer i grundvandet, så kan det, såfremt c) vælges som kontrolpunkt, være fordelagtigt at definere oprensningskriteriet som en forureningsflux, der skal overholdes. Oprensningskriterium, kort sigt Oprensningskriteriet for kildeområdet beskriver hvilke kildekoncentrationer, der skal opnås for at sikre, at det langsigtede oprensningskriterium er opfyldt. Med udgangspunkt i det langsigtede oprensningskriterium kan der foretages en tilbageregning fra en nedstrøms grundvandskoncentration i kontrolpunktet til gennemsnitlige koncentrationer i kildeområdet. For at gøre dette, er det nødvendigt at specificere, hvilken magasindybde det langsigtede kriterium henviser til. Oprensningskriteriet for kildeområder i moræneler kan med fordel angives som de gennemsnitlige totale jordkoncentrationer, der skal overholdes, da porevandskoncentrationer er vanskelige at monitere i praksis. For chlorerede opløsningsmidler, der oprenses med stimuleret reduktiv dechlorering bør kriteriet kombineres med en ønsket dechloreringsgrad i kildeområdet for at hindre tilbageslag når den stimulerede oprensning stoppes. Teknologivalg og oprensningskriterier Valg af afværgeløsning for en forurenet grund er en afvejning af tidshorisonten for oprensningen, den forventede oprensningsgrad og de samlede omkostninger, samt en række praktiske aspekter (fx dybde til forurening, adgang, lodsejere). b) I primært grundvand fx lige nedstrøms kilde eller i en defineret afstand c) I det indvundne drikkevand på et nedstrøms vandværk Moræneler a b Sekundær magasin c Moræneler Primært magasin Vandværk 28

29 Oprensningskriterium Målbar størrelse [typisk enhed] Øvrige specifikationer/kommentarer Langsigtet oprensningskriterium (Grundvand) Grundvandskoncentration i kontrolboring [mg/l] Placering af kontrolboring/-er Fastsættekse af magasindybden, over hvilken kriteriet skal være opfyldt Forureningsflux gennem kontrolplan i grundvandet [g/år] Placering og dybde af kontrolplan specificeres En metode til bestemmelse af flux på lokaliteten skal forefindes Kortsigtet oprensningskriterium (Kildeområde ) Totale jordkoncentrationer i kildeområde [mg/kg TS] Placering og antal af jordprøver Knytter kriteriet sig til gennemsnits- eller maxkoncentrationer? Oprensning med stimuleret reduktiv dechlorering: Specifikation af dechloreringsgrad for at undgå tilbageslag Porevandskoncentrationer i kildeområde [mg/l] Ikke velegenet for kildeområder i moræneler, da filtersatte boringer her typisk afspejler koncentrationsudviklingen i højpermeable zoner og ikke i lermatricen Livscyklusvurdering og oprensningskriterier Der er i stigende omfang fokus på at inddrage sekundære effekter på mennesker og miljø som følge af et afværgetiltag, herunder bidrag til global opvarmning og andre miljøeffekter. Livscyklusvurdering (LA) er en metode til at kvan tificere miljøbelastninger relateret til en bestemt funktion eksempelvis oprensning af en forurenet grund. Ved livscyklusvurderingen foretages en opgørelse af anvendte ressourcer og materialer samt producerede emissioner gennem hele livscyklus af det betragtede system. Den kvantitative opgørelse af forbrug og emissioner omsættes til et antal miljøpåvirkninger (effektkategorier). Eksempler på effektkategorier er: bidrag til drivhuseffekt (O2-ækvivalenter), forsuring (SO2-ækvivalenter), forbrug af ikke-fornyelige ressourcer osv. Disse effekter kan normaliseres til personækvivalenter og evt. vægtes i forhold til politiske reduktionsmål, således at alvorsgraden kan sammenlignes på tværs af effekttyper. Udover at kvantificere de potentielle sekundære effekter som et afværgeprojekt kan give anledning til, er det også interessant at inddrage de primære effekter fra forureningen i livscyklusvurderingen. De primære effekter kan defineres som de lokale miljøeffekter som forureningen giver anledning til, eksempelvis grundvandsforurening. En forudsætning for at lave en livscyklusvurdering er et kendskab til oprensningens tidshorisont, der er tæt knyttet til de definerede oprensningskriterier og oprensningseffekter for de forskellige afværgemetoder som sammenlignes. Anlæg til In Situ Thermal Desorption (ISTD). Jorden varmes op og forureningen suges op, hvorefter den fjernes fra gas og grundvand i aktivt kulfiltre. Ved afværge af forureningskilder i moræneler anbefales det, at der fastsættes både et langsigtet og et kortsigtet oprensningskriterium Det langsigtede oprensningskriterium fastsætter et koncentrationsniveau [µg/l], der skal overholdes i et specificeret målepunkt i grundvandet. Det kortsigtede oprensningskriterium, definerer et stopkriterium for afværgen i kildeområdet og angives gerne som totale jordkoncentrationer [mg/kg TS]. 29

Konceptuel forståelse. af fordeling. Mette M. Broholm, Ida V. Jørgensen og Poul L. Bjerg

Konceptuel forståelse. af fordeling. Mette M. Broholm, Ida V. Jørgensen og Poul L. Bjerg Konceptuel forståelse af fordeling af residual og mobil DNAPL Mette M. Broholm, Ida V. Jørgensen og Poul L. Bjerg Udviklingsprojekt DTU og Region ovedstaden Mobil og residual (fri fases) DNAPLs betydning

Læs mere

FORURENINGSFLUX FRA EN TCE-FORURENET LOKALITET: SAMMENLIGNING AF METODER

FORURENINGSFLUX FRA EN TCE-FORURENET LOKALITET: SAMMENLIGNING AF METODER FORURENINGSFLUX FRA EN TCE-FORURENET LOKALITET: SAMMENLIGNING AF METODER Civilingeniør, ph.d. Nina Tuxen 1 Ph.d.studerende Mads Troldborg Forskningsassistent Julie L.L. Kofoed Forskningsassistent Kristian

Læs mere

Udvikling af konceptuel forståelse af DNAPL udbredelse i ML og kalk

Udvikling af konceptuel forståelse af DNAPL udbredelse i ML og kalk Udvikling af konceptuel forståelse af DNAPL udbredelse i ML og kalk Integreret anvendelse af direkte og indirekte karakteriseringsmetoder Mette M. Broholm 1, Gry S. Janniche 1, Annika S. Fjordbøge 1, Torben

Læs mere

Karakterisering og masseestimering i DNAPL kildeområder. der. Ida V. Jørgensen, Mette M. Broholm og Poul L. Bjerg

Karakterisering og masseestimering i DNAPL kildeområder. der. Ida V. Jørgensen, Mette M. Broholm og Poul L. Bjerg Karakterisering og masseestimering i DNAPL kildeområder der Ida V. Jørgensen, Mette M. Broholm og Poul L. Bjerg Oversigt for præsentation Metoder til karakterisering af DNAPL kildeområder Oversigt over

Læs mere

Konceptuelle modeller

Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller fra indledende undersøgelser til videregående undersøgelser, inddragelse af geologi, hydrogeologi, transportprocesser, forureningsspredning og indeklima. ATV-Vest

Læs mere

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Udført for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Udført af: Poul Larsen, Per Loll Claus Larsen og Maria Grøn fra

Læs mere

Ventilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner

Ventilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner Ventilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner Vintermøde 7.-8. marts 2017 Thomas Hauerberg Larsen, Kresten Andersen, Anna Toft, Flemming Vormbak, Ida Damgaard, Mariam Wahid, Kim Sørensen,

Læs mere

Undersøgelser af fri fase praktiske erfaringer

Undersøgelser af fri fase praktiske erfaringer Undersøgelser af fri fase praktiske erfaringer Charlotte Riis, NIRAS 26. november 2009 ATV Øst gå-hjem møde, DTU Tak til: Maria Heisterberg Hansen, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS Inger Asp Fuglsang,

Læs mere

Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning

Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning Vintermøde 2017, civilingeniør, ph.d. Katerina Tsitonaki kats@orbicon.dk Og mange andre fra

Læs mere

på 3 danske lokaliteter

på 3 danske lokaliteter Stimuleret nedbrydning af 1,1,1-TCA i moræneler på 3 danske lokaliteter Mette M. Broholm 1, Charlotte Scheutz 1, Poul L. Bjerg 1, Henriette Kerrn-Jespersen 2 og Carsten Bagge Jensen 2 1 DTU Miljø, 2 Region

Læs mere

Innovative undersøgelser i kalk ved brug af FACT-FLUTe

Innovative undersøgelser i kalk ved brug af FACT-FLUTe Innovative undersøgelser i kalk ved brug af FACT-FLUTe Post Doc. Klaus Mosthaf DTU Miljø Lektor Mette Broholm DTU Miljø MSc Mie B. Sørensen DTU Miljø Civilingenør Henriette Kerrn-Jespersen Region H Professor

Læs mere

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Per Loll, udviklings- og projektleder DMR Claus Larsen, kvalitetschef DMR Laila Bruun, hydrogeolog DMR (nu Rambøll) Anders Riiber Høj, projektchef OM (nu Metroselskabet)

Læs mere

VENTILERING I UMÆTTET ZONE

VENTILERING I UMÆTTET ZONE VENTILERING I UMÆTTET ZONE Fagchef, civilingeniør Anders G. Christensen Civilingeniør Nanna Muchitsch Divisionsdirektør, hydrogeolog Tom Heron NIRAS A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of

Læs mere

Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger?

Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger? Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger? Nanna Isbak Thomsen, Philip J. Binning, Poul L. Bjerg DTU Miljø Hans Skou Region Syddanmark Jens Aabling Miljøstyrelsen Niels

Læs mere

Nationalt netværk af testgrunde

Nationalt netværk af testgrunde Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Nationalt netværk af testgrunde Danish Soil Partnership INTRO Én indgang Nationalt netværk af testgrunde

Læs mere

Indledning og formål

Indledning og formål Anvendelse af isotopfraktionering til vurdering af nedbrydning af chlorerede opløsningsmidler og andre organiske stoffer Mette M. Broholm og Poul L. Bjerg 1 Indledning og formål Isotopfraktionering er

Læs mere

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Udarbejdet for : Thomas D. Krom Jacob Skødt Jensen Outline Problemstilling Metode Modelopstilling Risikovurdering

Læs mere

Formål. Risikovurdering i moræneler er kompleks

Formål. Risikovurdering i moræneler er kompleks Risikovurdering af forurening i moræneler Processer, modellering og værktv rktøj Julie hambon, Poul L. Bjerg og Philip J. Binning DTU Miljø Formål Risikovurdering i moræneler er kompleks vordan udfører

Læs mere

Julie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø. Mette Christophersen Region Syddanmark

Julie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø. Mette Christophersen Region Syddanmark Julie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø Mette Christophersen Region Syddanmark 2 In-Situ Chemical Oxidation (ISCO) Stærk oxidant (e.g.

Læs mere

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger DEL 2: RESULTATER AF SCREENING Gitte L. Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Jens Aabling, Poul L. Bjerg ATV

Læs mere

DNAPL i kildeområder. konceptuelle modeller, karakterisering og estimering af forureningsmasse

DNAPL i kildeområder. konceptuelle modeller, karakterisering og estimering af forureningsmasse DNAPL i kildeområder konceptuelle modeller, karakterisering og estimering af forureningsmasse nd Ida V. Jørgensen, Mette M. Broholm og Poul L. Bjerg DTU Miljø, maj 2010 DNAPL i kildeområder Konceptuelle

Læs mere

Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S. McKnight 1, Philip J. Binning 1 og Poul L. Bjerg 1

Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S. McKnight 1, Philip J. Binning 1 og Poul L. Bjerg 1 Metode til kvantificering af konceptuel og parameterusikkerhed ved beregning af forureningsflux og koncentrationer fra forurenede lokaliteter (V2 niveau) Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S.

Læs mere

Risikovurdering af punktkilder. Nina Tuxen, Mads Troldborg, Philip J. Binning, Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg

Risikovurdering af punktkilder. Nina Tuxen, Mads Troldborg, Philip J. Binning, Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg Risikovurdering af punktkilder Nina Tuxen, Mads Troldborg, Philip J. Binning, Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg Titel: Risikovurdering af punktkilder Forfattere: Nina Tuxen, Mads Troldborg, Philip J. Binning,

Læs mere

UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT

UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT - udfordringer ved Platanvej, Nykøbing Falster Ekspertisechef Charlotte Riis, NIRAS Gro Lilbæk, Anders G Christensen, Peter Tyge, Mikael Jørgensen, NIRAS Martin

Læs mere

VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S

VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S JAGG 2 - Vertikal Transport og Olie JAGG 2.0 MST s risikovurderingsværktøj

Læs mere

HYDROGEOLOGISK KARAKTERISERING OG MODELLERING AF KALKMAGASIN VED HELLESTED

HYDROGEOLOGISK KARAKTERISERING OG MODELLERING AF KALKMAGASIN VED HELLESTED HYDROGEOLOGISK KARAKTERISERING OG MODELLERING AF KALKMAGASIN VED HELLESTED Civilingeniør, ph.d. Annette Pia Mortensen Civilingeniør Charlotte Riis Civilingeniør Anders G. Christensen NIRAS Rådgivende ingeniører

Læs mere

Regionernes hovedpine - undersøgelse og afværge i moræneler. Henriette Kerrn-Jespersen

Regionernes hovedpine - undersøgelse og afværge i moræneler. Henriette Kerrn-Jespersen Regionernes hovedpine - undersøgelse og afværge i moræneler Henriette Kerrn-Jespersen Disposition 1. Hvorfor beskæftiger vi os med moræneler? 2. Udfordringer for ca. 5 år siden! - ift undersøgelser og

Læs mere

ELEKTROKINETISK STIMULERET BIOLOGISK NEDBRYDNING AF FRI FASE PCE

ELEKTROKINETISK STIMULERET BIOLOGISK NEDBRYDNING AF FRI FASE PCE PILOTFORSØG MED ELEKTROKINETISK STIMULERET BIOLOGISK NEDBRYDNING AF FRI FASE PCE 2012 Charlotte Riis, NIRAS ATV møde, 28. november TEAM EK BIO NIRAS A/S Charlotte Riis Martin Bymose Geosyntec Consultants,

Læs mere

ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING ERFARINGER MED ETABLERING OG DRIFT AF FULD SKALA AFVÆRGE VED STIMULERET REDUKTIV DEKLORERING I MORÆNELER. DIRECT PUSH INJEKTION AF DONOR OG BIOMASSE PÅ VESTERBROGADE OG GL. KONGEVEJ, KØBENHAVN Civilingeniør

Læs mere

Notat UDKAST. 2. august 2005. Ringkjøbing Amt HØFDE 42. Estimering af udsivning til Vesterhavet. 2. august 2005. Indholdsfortegnelse:

Notat UDKAST. 2. august 2005. Ringkjøbing Amt HØFDE 42. Estimering af udsivning til Vesterhavet. 2. august 2005. Indholdsfortegnelse: Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Ringkjøbing Amt HØFDE 42 UDKAST 2. august 2005 NIRAS Banegårdspladsen 6 B DK-7400 Herning Telefon 9626 6226 Fax 9626 6225 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728

Læs mere

Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og mange flere. Sandra Roost (Orbicon) Sanne Nielsen (tidl. Orbicon, nu Region Syd)

Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og mange flere. Sandra Roost (Orbicon) Sanne Nielsen (tidl. Orbicon, nu Region Syd) Kan en model for fortynding i vandløb bidrage til bestemmelse af forureningsflux, kildeopsporing og konceptuel forståelse ved forureningsundersøgelser? Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og

Læs mere

KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER

KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER PhD studerende Nanna Isbak Thomsen PhD studerende Nemanja Milosevic Civilingeniør Monika Balicki Civilingeniør

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført

Læs mere

AFPRØVNING AF LASER INDUCED FLUORESCENS (LIF) TIL KARAKTERISERING AF OLIEFORURENING I HØJ OPLØSELIGHED

AFPRØVNING AF LASER INDUCED FLUORESCENS (LIF) TIL KARAKTERISERING AF OLIEFORURENING I HØJ OPLØSELIGHED AFPRØVNING AF LASER INDUCED FLUORESCENS (LIF) TIL KARAKTERISERING AF OLIEFORURENING I HØJ OPLØSELIGHED Civilingeniør, Søren Rygaard Lenschow, NIRAS A/S ATV Temadag 10. Marts 2014, Vingsted. Klient FBE

Læs mere

Metode til måling af flux i grundvand: Sorbisense Fluxsampler

Metode til måling af flux i grundvand: Sorbisense Fluxsampler Metode til måling af flux i grundvand: Sorbisense Fluxsampler PhD. Hubert de Jonge, Sorbisense A/S, Denmark hubert@sorbisense.com Indhold Introduktion Baggrund for Fluxmålinger ved forureningsundersøgelser

Læs mere

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2

Læs mere

HVORDAN VÆLGES DEN OPTIMALE METODE TIL KILDEFJERNELSE?

HVORDAN VÆLGES DEN OPTIMALE METODE TIL KILDEFJERNELSE? HVORDAN VÆLGES DEN OPTIMALE METODE TIL KILDEFJERNELSE? Fagleder, civilingeniør Torben Højbjerg Jørgensen COWI A/S ATV MØDE VALG AF AFVÆRGEMETODER HVORDAN FINDES DEN TEKNISK, ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIGT MEST

Læs mere

Vadsbyvej 16A Historisk perspektiv og feltmetoder. Thomas Hauerberg Larsen

Vadsbyvej 16A Historisk perspektiv og feltmetoder. Thomas Hauerberg Larsen Vadsbyvej 16A Historisk perspektiv og feltmetoder Thomas Hauerberg Larsen Forskellige andre overskrifter jeg kunne have valgt Historien om en succesoprensning hvordan vi fjernede 400 kg klorerede opløsningsmidler

Læs mere

Nedbrydning af 1,1,1-TCA ved stimuleret reduktiv dechlorering

Nedbrydning af 1,1,1-TCA ved stimuleret reduktiv dechlorering Nedbrydning af 1,1,1-TCA ved stimuleret reduktiv dechlorering Treatability-forsøg for lokaliteterne: Baldersbækvej, Høje Taastrup Vej og Vasbyvej Mette M. Broholm, Charlotte Scheutz og Poul L. Bjerg DTU

Læs mere

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand Helle Overgaard, Region Hovedstaden ATV Vintermøde, 10.-11. marts 2015 Deltagere i følgegruppe Miljøstyrelsen

Læs mere

Titel: Anaerob deklorering og oprensning af lavpermeable aflejringer Forfattere: Poul L. Bjerg, Maria H. Hansen, Camilla Christiansen, Charlotte

Titel: Anaerob deklorering og oprensning af lavpermeable aflejringer Forfattere: Poul L. Bjerg, Maria H. Hansen, Camilla Christiansen, Charlotte Titel: Anaerob deklorering og oprensning af lavpermeable aflejringer Forfattere: Poul L. Bjerg, Maria. ansen, amilla hristiansen, harlotte Scheutz og Mette M. Broholm Udgivelsesår: 2006 Tryk: Vester Kopi,

Læs mere

Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser. Forbedringsprocesser

Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser. Forbedringsprocesser Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser Forbedringsprocesser Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Oplæg til ATV-MØDE 20. MAJ 2009 Disposition Omfanget

Læs mere

Primære re aktiviteter i REMTEC

Primære re aktiviteter i REMTEC Primære re aktiviteter i REMTEC Valg af lokalitet Forureningskarakterinsering Injektion af elektrondonor og bakterier Effekt af oprensning i gundvand and matrix Forureningskarakterisering Formål: Detaljeret

Læs mere

Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering. Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier. Professor Philip J.

Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering. Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier. Professor Philip J. Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier Professor Philip J. Binning Postdoc Luca Locatelli Videnskabelig assistent Louise Rosenberg

Læs mere

Oprensningskriterier behov og udfordringer. Oprensningskriterier. Succeskriterier. Oprensningsmål. Stopkriterium. flux masse koncentration

Oprensningskriterier behov og udfordringer. Oprensningskriterier. Succeskriterier. Oprensningsmål. Stopkriterium. flux masse koncentration Oprensningskriterier behov og udfordringer ATV Vintermøde 2010 Workshop Gitte Lemming flux masse koncentration Oprensningsmål Oprensningskriterier? Startkriterier Succeskriterier Stop Absolutte kriterier

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder

Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder 14. september 2011 Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder Ida Holm Olesen, Region Syddanmark Nina Tuxen, Orbicon Jacqueline Falkenberg,

Læs mere

Strømningsfordeling i mættet zone

Strømningsfordeling i mættet zone Strømningsfordeling i mættet zone Definition af strømningsfordeling i mættet zone På grund af variationer i jordlagenes hydrauliske ledningsvene kan der være store forskelle i grundvandets vertikale strømningsfordeling

Læs mere

RISIKOVURDERING AF EN PESTICIDFORURENING VED EN GAMMEL FRUGTPLANTAGE

RISIKOVURDERING AF EN PESTICIDFORURENING VED EN GAMMEL FRUGTPLANTAGE RISIKOVURDERING AF EN PESTICIDFORURENING VED EN GAMMEL FRUGTPLANTAGE Hydrogeolog, ph.d. Peter R. Jørgensen, PJ-Bluetech ApS Seniorforsker Niels Henrik Spliid, Aarhus Universitet, Inst. for Agroøkologi

Læs mere

GrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016

GrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016 GrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016 Baggrund I får en lynudgave af baggrunden til Temadagen, så spring endelig over til spørgsmålene på side 4! På Rugårdsvej 234-238 i

Læs mere

Hvis du vil teste en idé

Hvis du vil teste en idé KONTAKT Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Hvis du vil teste en idé - så hjælper Danish Soil Partnership dig videre i processen... Nationalt

Læs mere

Handlingsplaner ved større jordvarmeanlæg

Handlingsplaner ved større jordvarmeanlæg Handlingsplaner ved større jordvarmeanlæg Stine Juel Rosendal, COWI A/S 1 Handlingsplan ved etablering af jordvarmeanlæg Formål med at lave handlingsplan Indhold af handlingsplan Vanskeligheder bagatelgrænse

Læs mere

Reduktiv dechlorering som afværgemetode

Reduktiv dechlorering som afværgemetode Reduktiv dechlorering som afværgemetode Kirsten Rügge, COWI 1 Reduktiv dechlorering Biologisk: Naturlig nedbrydning (MNA) Stimuleret reduktiv dechlorering (ERD) EK-BIO 2 Stimuleret Reduktiv dechlorering,

Læs mere

Low Level MIP/MiHPT. Et nyt dynamisk værktøj til kortlægning af forureningsfaner

Low Level MIP/MiHPT. Et nyt dynamisk værktøj til kortlægning af forureningsfaner Low Level MIP/MiHPT Et nyt dynamisk værktøj til kortlægning af forureningsfaner Malene Tørnqvist Front, NIRAS ATV Vintermøde Workshop om dynamiske undersøgelser 10. marts 2015 KORTLÆGNING AF FORURENINGSFANER

Læs mere

Støjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg

Støjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg NOTAT Projekt Risikovurdering af lettere forurenet jord - støjvold III i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Notat nr. Miljø-01 Dato 2014-11-25 Til Henrik Linder, Ballerup Kommune Fra Lisbeth Hanefeld

Læs mere

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1

Læs mere

SPRÆKKER I KALK - LILLE ÅRSAG, STOR VIRKNING

SPRÆKKER I KALK - LILLE ÅRSAG, STOR VIRKNING SPRÆKKER I KALK - LILLE ÅRSAG, STOR VIRKNING Hydrogeolog, ph..d. Peter R. Jørgensen Hydrogeolog, cand.scient. Mads R. Mølgaard GEO ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 2006 RESUME Strømning

Læs mere

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

NOTAT. 1. Indledning. Jorden stammer fra diverse kommunale vejprojekter udført i Svendborg Kommune.

NOTAT. 1. Indledning. Jorden stammer fra diverse kommunale vejprojekter udført i Svendborg Kommune. NOTAT Projekt Risikovurdering, jorddepot ved motorvejsafkørsel Svendborg Nord Kunde Svendborg Kommune, Anlæg og ejendomme Til Fra Kim Jensen, Svendborg Kommune Søren Nielsen, Rambøll 1. Indledning Svendborg

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

THW / OKJ gravsdepotet

THW / OKJ gravsdepotet Notat Sag Grindsted forureningsundersøgelser Projektnr.. 105643 Projekt Grindsted modelberegninger Dato 2015-11-04 Emne Supplerende modelberegninger ved bane- Initialer THW / OKJ gravsdepotet Baggrund

Læs mere

Nedbrydningsrate, umættet zone

Nedbrydningsrate, umættet zone Nedbrydningsrate, umættet zone Definition af nedbrydningsrate, umættet zone Nedbrydningsraten i den umættede zone er i denne beskrivelse defineret som: Massen af stof der nedbrydes pr. dag pr. kg jord

Læs mere

Kommunen har PLIGT til at meddele påbud til forurener

Kommunen har PLIGT til at meddele påbud til forurener Indledende teknisk vurdering af en jord-forureningssag. skal vi afslutte sagen eller forsætte med påbud? Jævnfør jordforureningsloven: Kommunen har PLIGT til at meddele påbud til forurener 21/05/2013 PRESENTATION

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE

UNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE UNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE Civilingeniør Anders G. Christensen NIRAS A/S Lektor, civilingeniør, ph.d. Peter Kjeldsen Institut for Miljø & Ressourcer, DTU

Læs mere

INTRODUKTION TIL GEOPROBE SYSTEMET. Ekspertisechef, Anders G. Christensen, NIRAS A/S ATV Temadag 10. Marts 2014, Vingsted.

INTRODUKTION TIL GEOPROBE SYSTEMET. Ekspertisechef, Anders G. Christensen, NIRAS A/S ATV Temadag 10. Marts 2014, Vingsted. INTRODUKTION TIL GEOPROBE SYSTEMET Ekspertisechef, Anders G. Christensen, NIRAS A/S ATV Temadag 10. Marts 2014, Vingsted. INDHOLD Kort introduktion til metoden bag GeoProbe Behovet for indsamling af data

Læs mere

Brug af 3D geologiske modeller i urbane forureningssager

Brug af 3D geologiske modeller i urbane forureningssager Gør tanke til handling VIA University College Brug af 3D geologiske modeller i urbane forureningssager Af Theis R. Andersen*og Søren Erbs Poulsen* * VIA University College konceptuelle modeller til 3D

Læs mere

Er der behov for et paradigmeskift i risikovurdering over for grundvand? Niels Døssing Overheu, Orbicon A/S på skuldrene af mange andre

Er der behov for et paradigmeskift i risikovurdering over for grundvand? Niels Døssing Overheu, Orbicon A/S på skuldrene af mange andre Er der behov for et paradigmeskift i risikovurdering over for grundvand? Niels Døssing Overheu, Orbicon A/S på skuldrene af mange andre Overblik 1. Det nuværende paradigme 2. En vision 3. Byggesten og

Læs mere

ATV Vintermøde Undersøgelse af banegravsdepotet og afløbsgrøften. Ole P. Stubdrup

ATV Vintermøde Undersøgelse af banegravsdepotet og afløbsgrøften. Ole P. Stubdrup ATV Vintermøde 2011 Undersøgelse af banegravsdepotet og afløbsgrøften Ole P. Stubdrup Banegravsdepotet beliggenhed / udvikling Deponering fra 1934 (49) - 1962 2 Formål med undersøgelsen Sundhedsmæssig

Læs mere

Dynamiske undersøgelser

Dynamiske undersøgelser Dynamiske undersøgelser Erfaringer og udfordringer ved dynamiske undersøgelser med udgangspunkt i undersøgelserne i Holstebro, herunder kort gennemgang af principperne ved metoden og hvor den er mest anvendelig

Læs mere

UDFORDRINGER I BNBO AFGRÆNSNINGEN. Af Flemming Damgaard Christensen,

UDFORDRINGER I BNBO AFGRÆNSNINGEN. Af Flemming Damgaard Christensen, UDFORDRINGER I BNBO AFGRÆNSNINGEN Af Flemming Damgaard Christensen, fldc@hofor.dk AGENDA Baggrund for BNBO istorie for BNBO Fremtiden for BNBO Konceptuelt model for BNBO Forudsætninger & matematik Betydningen

Læs mere

Optimering af FACT FLUTe metoden til undersøgelse af forurening i kalk

Optimering af FACT FLUTe metoden til undersøgelse af forurening i kalk Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 13, 217 Optimering af FACT FLUTe metoden til undersøgelse af forurening i kalk Broholm, Mette Martina; Mosthaf, Klaus; Sørensen, Mie; Janniche, Gry Sander; Keller,

Læs mere

Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads. Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg

Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads. Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg Baggrund Mange forureningskilder i Grindsted by der potentielt kan true drikkevandskvaliteten og Grindsted Å

Læs mere

Udvikling af styrede underboringer til udtagning af poreluft og jordprøver under bygninger og anlæg

Udvikling af styrede underboringer til udtagning af poreluft og jordprøver under bygninger og anlæg ATV Vintermøde 2014 Temadag 1, Ny undersøgelsesmetoder i teori og praksis Udvikling af styrede underboringer til udtagning af poreluft og jordprøver under bygninger og anlæg Christian Buck, Projektleder,

Læs mere

Statusnotat April 2010

Statusnotat April 2010 Nedbrydning af,,-t ved stimuleret reduktiv dechlorering Treatability-forsøg for lokaliteterne Baldersbækvej, Høje Taastrup Vej og Vasbyvej. Statusnotat April Mette M. Broholm og Charlotte Scheutz DTU Miljø

Læs mere

SÅRBARHED HVAD ER DET?

SÅRBARHED HVAD ER DET? SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag?

Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Kirsten Rügge, COWI 1 VJ s digitale screeningsværktøj Umættet zone Fysiske forhold for forureningen Afværge overfor: Grundvand Geologi: Ler/silt Mættet/Umættet:

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder

Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder ATV vintermøde 2015 Vi må da kunne bruge vores samlede erfaringer til noget fremadrettet. Nina Tuxen Sandra Roost Trine Skov Jepsen Katarina Tsitonaki

Læs mere

15 års udvikling af grundvandsforurening med ukrudtsmidler i moræneler

15 års udvikling af grundvandsforurening med ukrudtsmidler i moræneler 15 års udvikling af grundvandsforurening med ukrudtsmidler i moræneler Ved sammenligning med målinger foretaget for 15 år siden viser den nye undersøgelse, at ukrudtsmidlet MCPA optræder med uændret høj

Læs mere

Klorerte løsemidler i inneklimaet. Henrik Engdal Steffensen 25. & 26. Maj 2016

Klorerte løsemidler i inneklimaet. Henrik Engdal Steffensen 25. & 26. Maj 2016 Klorerte løsemidler i inneklimaet Henrik Engdal Steffensen 25. & 26. Maj 2016 PROBLEMSTILLINGEN Transportveje, Konseptuelle modeller, Undersøkelsesmetoder Risikovurdering BYGNINGERS TRANSPORTVEJE 3 KAPILLARBRYDENDE

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi

Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi Teknik og Miljø Miljø Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi Sagsnr. 46477 Brevid. Ref. LESH / 8LD 16.december 2013 Forureningsundersøgelser og

Læs mere

AFVÆRGEPUMPNING - STATUS, OPTIMERINGS- OG KOMBINATIONSMULIGHEDER

AFVÆRGEPUMPNING - STATUS, OPTIMERINGS- OG KOMBINATIONSMULIGHEDER AFVÆRGEPUMPNING - STATUS, OPTIMERINGS- OG KOMBINATIONSMULIGHEDER Projektleder Niels Ploug Krüger A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of the Art Schæffergården, Gentofte 22. oktober 2008

Læs mere

DNAPL-udviklingsprojekt på Naverland 26. Henriette Kerrn-Jespersen

DNAPL-udviklingsprojekt på Naverland 26. Henriette Kerrn-Jespersen DNAPL-udviklingsprojekt på Naverland 26 Henriette Kerrn-Jespersen Baggrund for et DNAPL projekt Regionerne identificerer og prioriterer forurenede grunde til yderligere offentlig indsats ift sundhed og

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET

VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Notat NIRAS A/S Birkemoseallé 27-29, 1. sal DK-6000 Kolding DONG Energy A/S VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Telefon 7660 2600 Telefax 7630 0130 E-mail

Læs mere

Retardation i mættet zone

Retardation i mættet zone Retardation i mættet zone Definition af retardation Når opløste forureningskomponenter transporteres igennem en jordmatrice vil der ske en sorption til jordens partikler. Resultatet bliver, at stoffronten

Læs mere

Monitering, modellering og miljøvurdering af fuldskala afværge af TCE fourening ved stimuleret reduktiv deklorering

Monitering, modellering og miljøvurdering af fuldskala afværge af TCE fourening ved stimuleret reduktiv deklorering Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 17, 2015 Monitering, modellering og miljøvurdering af fuldskala afværge af TCE fourening ved stimuleret reduktiv deklorering Westergaard, Claus; Søndergaard, Gitte

Læs mere

Miljøstyrelsens vejledning 2/2009 - administrative og tekniske aspekter

Miljøstyrelsens vejledning 2/2009 - administrative og tekniske aspekter Miljøstyrelsens vejledning 2/2009 - administrative og tekniske aspekter Lene Juul Nielsen og Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen ATV VINTERMØDE Fagsession om villaolietanke Vingstedcentret 10. marts 2010 Baggrund

Læs mere

Poul L. Bjerg Julie Chambon, Gitte Lemming, Mads Troldborg, Mette Broholm, Ida Vedel Lange og Philip Binning

Poul L. Bjerg Julie Chambon, Gitte Lemming, Mads Troldborg, Mette Broholm, Ida Vedel Lange og Philip Binning Har vi værktøjerne til at definere oprensningskriterierne bedre? Poul L. Bjerg Julie Chambon, Gitte Lemming, Mads Troldborg, Mette Broholm, Ida Vedel Lange og Philip Binning Pi Principper i for oprensningskriterier

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder

Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder Risikovurdering af overfladevand, som er påvirket af punktkildeforurenet grundvand Teknologiudviklingsprojekt for Region Syddanmark og

Læs mere

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET Johanne Urup, jnu@ramboll.dk PROBLEMSTILLINGER Nedsivning af regnvand kan skabe problemer med for højt grundvandsspejl Grundvandsressourcen kan blive påvirket

Læs mere

Oprensning af olie- og benzinforurening: Naturlig nedbrydning og biologisk afværge

Oprensning af olie- og benzinforurening: Naturlig nedbrydning og biologisk afværge Oprensning af olie- og benzinforurening: Naturlig nedbrydning og biologisk afværge Per Loll - DMR A/S ATV, Afværgeteknologier - State of the Art, 22. oktober 2008 Dias nr. 1 Indledning Oplægget lød på,

Læs mere

RISIKO FOR GRUNDVAND OG EFFEKT AF AFVÆRGE VED PCE FORURENING AF OPSPRÆKKET MORÆNEDÆKLAG VURDERET VED HJÆLP AF FRAC3Dvs

RISIKO FOR GRUNDVAND OG EFFEKT AF AFVÆRGE VED PCE FORURENING AF OPSPRÆKKET MORÆNEDÆKLAG VURDERET VED HJÆLP AF FRAC3Dvs RISIKO FOR GRUNDVAND OG EFFEKT AF AFVÆRGE VED PCE FORURENING AF OPSPRÆKKET MORÆNEDÆKLAG VURDERET VED HJÆLP AF FRAC3Dvs Geolog, cand.scient. Lars Chr. Larsen Geolog, cand.scient. Martin Hoffmann Hedeselskabet

Læs mere

Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.

Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Nitrat reduktion i undergruden Nitrat kan fjernes naturlig ved reduktion

Læs mere

ATV-MØDE NR. 66 FOREKOMST AF CHLORIDAZON OG NEDBRYDNINGSPRODUKTER VED PESTICIDPUNKTKILDER NYE UDFORDRINGER I DET ÅBNE LAND

ATV-MØDE NR. 66 FOREKOMST AF CHLORIDAZON OG NEDBRYDNINGSPRODUKTER VED PESTICIDPUNKTKILDER NYE UDFORDRINGER I DET ÅBNE LAND ATV-MØDE NR. 66 FOREKOMST AF CHLORIDAZON OG NEDBRYDNINGSPRODUKTER VED PESTICIDPUNKTKILDER NYE UDFORDRINGER I DET ÅBNE LAND Odense 31. maj 2016 Søren Rygaard Lenschow NIRAS A/S AGENDA Hvad er en pesticid

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Formål Formålet med modellering af stoftransport i GMS MT3DMS er, at undersøge modellens evne til at beskrive den målte stoftransport gennem sandkassen ved anvendelse

Læs mere