NOTAT. Århus Brandvæsen

Transkript

1 NOTAT Risikobaseret beredskabsdimensionering efter Dette notat indeholder svar på spørgsmål stillet dels mundtligt på Beredskabskommissionens møde den 27. april 2004 og dels efterfølgende skriftligt - til brug for kommissionens møde den 3. maj Svar på mundtlige spørgsmål fra mødet den 27. april 2004 : Er der talmateriale fra 2003, som kan belyse evt. ændringer i forhold til analyserapporten? Der burde ske en forbedring af eksempelvis brandalarmeringsanlæg, og en bekæmpelse af brandårsager. Udrykningsrapporter og brandsynsrapporter for 2003 har dannet grundlag for den årlige indberetning til Beredskabsstyrelsen. Herfra kan oplyses, at - antallet af udrykninger er svagt stigende i forhold til tidligere år, - antallet af brande slukket med 1 eller flere HT-rør er 10% større end i 2002, - antallet af blinde alarmer er faldet ca. 7% i forhold til Egentlige statistikrapporter er p.t. ikke udarbejdet. Antallet af virksomheder i Århus Kommune med brandalarmeringsanlæg er p.t. ca Den årlige tilvækst er på brandalarmeringsanlæg. Et enkelt års ændringer på området har kun marginal effekt på risikoniveau og beredskabsdimensionering. Med hensyn til det gennemførte brandmæssigt forebyggende arbejde i 2003 foreligger der ikke p.t. effektmålinger. Det forebyggende arbejde bør generelt vurderes i et længere tidsperspektiv end et enkelt år. Samlet vurderet er der intet, der indikerer væsentlige ændrede forhold i 2003 i forhold til perioden , der har dannet grundlag til analyserapporten. Hvad omfatter det i analyseapporten nævnte midtbyberedskab? Midtbyberedskabet består af beredskabet på såvel Ny Munkegade Brandstation som på Falck-

2 Gården. Under evakueringstunge institutioner nævnes i rapporten Hospitaler og lægehuse? Kan de sammenlignes? Tilgængelige statistiske data anvender kategorien Hospitaler og lægehuse. Hvis det havde været muligt, ville vi heller ikke have medtaget lægehusene under evakueringstunge objekter. Lægehusenes etageareal er imidlertid så begrænsede i forhold til hospitalernes etageareal, at det samlet set er uden væsentlig betydning, at lægehusene er medtaget. Beredskabet i Sydkommunen (Odder Brandvæen). Har Odder Kommune evt. besluttet at ændre førsteudrykningen fra 1+7 til 1+5? Vil det da - risikomæssigt - være nødvendigt med supplement fra midtbyberedskabet i Sydkommunen? Den nuværende kontrakt med Odder Brandvæsen forudsætter anvendelse af 1+7-udrykning til bygningsbrande m.m. Odder Kommune har p.t. ikke truffet endelig beslutning om den fremtidige dimensionering af det akutte brand- og redningsberedskab. Hvis Odder Brandvæsen fremover ikke kan afsende et normalslukningstog bemandet med 1+7 til bygningsbrande m.m., vil det være nødvendigt at supplere med mandskab fra midtbyberedskabet - specielt ved alarmering til de evakueringstunge objekter i Sydkommunen. Det bemærkes, at det årlige antal udrykninger til Sydkommunen er relativt lavt - af størrelsesordenen pr. år i alt. I forbindelse med vedtagelsen af den nye beredskabslovgivning blev der lagt vægt på størst mulig inddragelse af frivilligt mandskab. Der er ikke i indstillingen/analyserapporten nævnt noget herom? Ved Århus Brandvæsen er der p.t. ca. 65 uddannede frivillige på kontrakt. De frivillige indgår ikke direkte i kommunens akutte brand- og redningsberedskab, men har

3 tilknytning til beredskabet med diverse støttefunktioner. De frivillige anvendes bl.a. på skadesteder som supplement til og/eller som afløsning for indsatte heltids- og deltidsbrandfolk. 27 af de frivillige indgår i en vagtordning ved det regionale støttepunktberedskab ved Århus Brandvæsen, og kan tilkaldes via radio. Støttepunktberedskabet, der er stationeret på Beredskabscentret i Skejby, er dimensioneret til at kunne rykke ud inden minutter efter alarmering. I analyserapporten betegnes 1+7-udrykningen som en normaludrykning. Med den nye lovgivning burde man måske betegne 1+5-udrykningen som normaludrykning og 1+7-udrykningen som udvidet udrykning? Den anvendte brandmæssige terminologi er i nogen grad historisk betinget, idet 1+7-udrykningen traditionelt i brandskolernes lærebøger og på landets brandstationer har været betegnet som normaludrykningen. Idet vi fortsat rykker ud med 1+7 ved melding om bygningsbrand m.m., jf. indsatstaktikken, har vi valgt at fastholde terminologien for normaludrykningen. 2. Svar på skriftlige spørgsmål, modtaget pr. den 30. april 2004 fra kommissionsmedlem Jørgen Leth: Jørgen Leth s indledning: Jeg beklager selvfølgelig, at jeg åbenbart som den eneste fremfører bemærkninger, stiller spørgsmål og anmoder om bearbejdning af ændringsforslag, Indtil nærmere er belyst ang. hvilke opgave, ansvar og kompetence Byrådet tillægger kommissionen, er det min opfattelse, at når man er betroet en post i en bestyrelse et udvalg/kommission, skal den varetages ud fra ens overbevisning. Vedr. beredskabskommissionen er det min umiddelbare opfattelse, at kommissionens opgave er, at sætte sig mere detaljeret ind i materialet end politikkerne kan, og ansvarlig for at politikkerne får en rådgivning baseret på dybere gående vurderinger. Der er ikke nogen tvivl om, at Århus Kommunes borgere som hidtil - skal have et velfungerende beredskab/brandvæsen, men efter min opfattelse er man også nødsaget til at være opmærksom på,

4 at der på grund af ændring i det statslige tilskud sker en ændring i den kommunale omkostning. Og dermed vurdere indgående på om den meromkostning helt eller delvist er nødvendigt, eller om der kan findes kompensation på andre områder inden for i dette tilfælde beredskabet. Dermed bør der vurderes på hele beredskabsområdets struktur og den samlede omkostning, eller om der i forbindelse med behandlingen kan ændres på strukturen i positiv retning. Vedr. den fremlagte rapport vil jeg gerne gentage, at rapporten er et stort og meget flot stykke arbejde, men når der samtidig med fremlæggelsen og inden bearbejdning i kommissionen, også fremlægges en indstilling til byrådet, der har økonomiske konsekvenser for kommunens økonomi, kan jeg ikke uden videre nikke med. Når en sådan rapport og indstilling skal vurderes, er det selvfølgelig overordnet, men efter min vurdering, er det også nødvendigt at gå lidt ned i detaljerne. Overordnet er det min hel klare holdning, at den hidtil anvendte og foreslåede fremtidige indsatstaktik skal bibeholdes på højrisiko områderne. Men hvis dette kan opnås med reducerede omkostninger, må det grundig vurderes. Ligeledes hvis en strukturændring, til den forhøjede Kommunal omkostning, kan give Kommunens borgere primært i yderområderne en bedre dækning, må dette også vurderes. Hvis høj beredskabsdækning kan opretholdes eventuelt ved en form samkøring fra forskellige udrykningspositioner må dette også grundigt analyseres. Dette er bevæggrunden for følgende spørgsmål, bemærkninger og forslag: Bemærkninger og spørgsmål til indstilling og rapport: Med henvisning til afsnittene om alarmeringsprocedurer og visitation på Politiets alarmcentral hvor der fremhæves, at der p.t. er manglende I T understøtning for bedre visitationsmulighed, og der henvises til andre forhold i København. Hvilket arbejde er der igangsat, og hvilken tidshorisont er der på at få en bedre I T understøtning, der kan forbedre mulighederne for veksling mellem forskellige udryknigssammensætninger til forskellige områder og indsats typer.? Hvad skal der til for få ændrede forhold, eventuelt i retning af de Københavnske? Udbygning af meldingens ordlyd fra politiets alarmcentral vil kræve en landsdækkende ændring

5 af alarmcentralernes disponering. Vedr. af Brandvæsenets disponering kan oplyses, at der arbejdes på udbygning af beredskabets IT-strategi, herunder informationsunderstøtning til brug for indsatslederen. Det er vigtigt, at der i forbindelse med omlægning af disponeringen laves en samlet løsning, hvor informationer fra myndighedsarbejdet sammenknyttes til det operative arbejde. En tidshorisont vil være på 1-2 år fra der tages en beslutning omkring beredskabets IT-strategi - under forudsætning af, at finanseringen hertil kan findes. Vi forstiller os, at løsningen i Århus vil være en kombination af Brandvæsenet og kommunens databaser via GIS. I indstillingens afsnit 3. under pkt. 3.1 Forhold vedr. bemanding og indsatstaktik anføres bl.a.: i forbindelse med normaludrykning bestående af en indsatsleder, en holdleder og 7 menige brandmænd, er der typisk tale om en automobilsprøjte med 1 holdleder og 5 brandmænd samt en drejestige med 2 mand i alt 8 mand. Og videre angives indsatstaktikken for de det pågældende personale. Jeg mener, at indsatslederen har en chauffør/ordonnans, hvilket er helt nødvendigt. Er der en 9. mand, og i givet fald hvilken funktion har vedkommende på indsatstedet? Der er ikke tale om en 9. mand. Ordningen fungerer således, at det er brandmand nr. 3 på slukningstoget, der fungerer som chauffør for indsatslederen og varetager sædvanlig funktionen som 3 er på brandstedet. I situationer, hvor indsatslederen rykker ud sammen med Falck, Lystrup og Odder Brandvæsen, tilkaldes en vikar for 3 eren, så 1+7-slukningstoget er fuldtalligt senest 5 minutter senere. I modelbeskrivelserne primært under model 1 med henholdsvis uændret og forøget responstid anføres, konsekvenserne ved henholdsvis som nu aktivering/alarmering af deltidsgruppe straks første udrykning er rykket ud, og alternativt aktivering/alarmering når en yderlig alarm indløber. Er det når 1. udrykning på N.M. er rykket ud, eller er det når 1. på både N.M. og Falck-Gården er aktiveret, det er formodentlig det sidst nævnte, men det er ikke helt klart angivet?, I model 1 vil en 1+7-udrykning skulle formeres ved samkøring af vagtholdene på Ny Munkegade Brandstation og Falck- Gården. Tilkald af deltidsbrandfolk sker efterfølgende.

6 Det må indebære en ikke ubetydelig omkostning med disse aktiveringer/indringninger og i de fleste situationer alene til beredskab. per? Hvad er den samlede årlige omkostning til aktivering/indringninger af deltidsgrup Hvor stor en andel af de samlede aktiveringsomkostninger af deltidsgrupper er alene til ubenyttet beredskab? Kan der ikke være en mellemløsning, nemlig at en supplerende deltidsgruppe alene til beredskab aktiveres/indringes når indsatslederen har en situations oversigt på indsatsstedet. Vil det ikke reducere antallet af indringninger og dermed omkostningerne? Er det en mulighed, og hvilke beredskabsmæssig og økonomiske konsekvenser har det? Den samlede årlige omkostning til indringning af deltidsgrupper fremgår af materialet. Mellemløsningen vil umiddelbart have beredskabsmæssige ulemper med forrøget responstid. Statistikken viser, at i ca. 60% af tilfældene skal brandvæsenet i gang med en decideret indsats = indkald af deltidsberedskabet, mens der ved blinde alarmer (ca. 30%) kan gå en rum tid med gennemgang af bygning m.m., inden det kan konstateres, at der er tale om en blind alarm. Her vil det ligeledes være nødvendigt at indkalde deltidsberedskabet, med mindre man vil acceptere en forøget responstid. Der skal en nærmere analyse til mere detaljeret at fastslå fordele og ulemper. I afsnittet om økonomi anføres, at afskaffelse at en slangetænder kan medføre en omkostningsreduktion på Det er økonomisk set en ubetydelig faktor, men når den nu er medtaget, følgende spørgsmål: Det er formodentlig en årlig reduktion? Hvor mange slangetændere er der i det samlede beredskab? Kan de nye materielle dimensioneringsregler ikke opfyldes med èn slangetænder? Er der aftale om slangetændersamarbejde med nabokommuner, som der også er åbnet mulighed for? Der er tale om en årlig reduktion. Der er p.t. 3 slangetendere i det nuværende beredskab. Det er vores vurdering, at der fremover kun er behov for én slangetender. Samarbejde med nabokommuner herom er ikke hensigtsmæssigt. Som det er beskrevet i den indledende analyse, så er afstanden til vores nabokommuner forholdsvis stor. Responstiden fra vores nabokommuner er 4 minutter (indkald) + køretid.

7 Hvis der som indstillet vedtages, at man fortsætter med uændret indsatsstruktur i Århus Kom mune, og Odder Kommune reducerer til fremtidig normal bemanding 1+5. Er det så planlagt, at der rykkes ud med supplering på 2 mand til det sydlige område? Der skal, såfremt der foretages en reduktion af førsteudrykningen ved Odder Brandvæsen, suppleres med 2 mand til evakueringstunge objekter etc., jf. indsatstaktikken. Vedr. opstillingen af de tre udrykningsmodeller er det lidt uforståeligt, at model 1 med uændret responstid er medtaget, den vil for det første medføre øget omkostning, og med den nuværende struktur hvor det kun er på en udrykningsposition, der arbejdes med deltidsgrupper, vil det som anført være meget vanskeligt at skaffe yderlig mandskab inden for et realistisk geografisk område. Ville det ikke være mere hensigtsmæssigt, hvis deltidsstyrken var delt på de 2 udryknings positioner/stationer? Der har tidligere været deltidsberedskab i midtkommunen delt på 2 positioner uden succes. Grunden til at det er muligt at opretholde en deltidsstyrke i midtkommunen er at området omkring Ny Munkegade Brandstation er beboet med mange studerende. Det er vanskeligere og vanskeligere at finde deltidsbrandmænd, der kan dække vagt hele døgnet, da arbejdsplads og bopæl oftest ligger væk fra hinanden. Hvis der er politisk opbakning til uændret omkostning, kunne der så ikke opnås en bedre, mere professionel og mere fleksibel dækning, også af yderområderne, med følgende model 4, den er dog baseret på samkøring, men det må kunne fungere i moderne tider. Model beskrivelse: Der ændres til ny normal udrykning 1 + 5, men der øges til tre 1 minuts udrykningsenheder fordelt på tre udrykningspositioner: 1 placeret i midt, 1 i nord (Skejby/Vejlby), 1 i Syd (Viby syd/holme/højbjerg), deltidsberedskabet i Lystrup nedlægges, aftalen med Odder annulleres, hver station udstyres med minimum 1 automobilsprøjte og 1 tankvogn, på stationerne midt og

8 nord placeres redningsstiger, på syd en reserve drejestige, på midt en slangetænder og på midt og nord en hurtigudrykningsenhed til fremføring af to mand/røgdykkere således, at der til højrisikoområder og virksomheder samt evakueringstunge institutioner altid rykkes ud med 1+7. Øvrigt nødvendigt materiel, special og reserve materiel, placeres mest hensigtsmæssigt. Som supplement deltidsmandskab til èn 1+5 gruppe på midt eller nord, som alarmeres når alle 3. 1 minuts slukningstog er aktiveret og ifølge indsatleder vurdering vil være det i en periode. Er en sådan alternativ model muligt? Hvilke henholdsvis kvalitets og økonomisk ulemper/fordele vil det have? Hvis modellen i sin helhed er for omkostnings tung, kunne alternativet være at indsætte en hurtig udrykningsenhed bemandet med 2 mand/røgdykkere på en af de nuværende midtby udrykningsstationer til supplering af de to 1 minutudrykninger og 5 minutters udrykningen i Lystrup samt i en 1+5 bemanding i højrisiko områderne samt eventuelt Odder området være en mulighed? Materielbegrebet hurtigudrykningsenhed (HR enhed) kendes i andre kommuner. Det har tidsmæssigt ikke været muligt at forholde sig detaljeret til forslaget. Umiddelbart vurderet er det tvivlsomt, om omkostningerne kan rummes inden for det nuværende budget. Beredskabsmæssigt ses der ikke at opnås fordele ved at sprede 1-minuts beredskaberne og samtidig nedlægge deltidberedskaberne i nord og syd - nærmere tværtimod: Midtbyen (indenfor ringgaden) vil opnå en dårligere dækning - og det er her at de fleste af hændelserne sker. Responstiden for den samlede udrykning vil blive forøget, hvilket vil betyde, at en personredning/slukningsindsats kan risikere at må afvente. Endvidere vil det samlede akutte beredskabs størrelse bliver reduceret i så væsentlig grad, at en eventuel nødvendig større kraftig indsats vil blive vanskeliggjort og mærkbart forsinket - med deraf følgende konsekvenser. Der opnås ikke nogen fordel med en hurtig responsenhed (HRE). En hurtig responsenhed har sin berettigelse i kommuner med deltidsberedskab. Her vil man typisk afsende HRE med de to første mand, der møder på stationen - herved afgår HRE typisk efter 3-4 minutter, hvor slukningstoget først afgår efter 5 minutter. Der er intet at hente i Århus med fuldtidsberedskab på denne konto. At sende to mand fra midtbyen til sydkommunen, henholdsvis nordkommunen, vil svække midtbyen unødigt. I indstilling og rapport omtales kun den akutte redningsdel af beredskabet, og som nævnt bør

9 den ikke forringes. Men da det jo vil være en ikke uvæsentlig meromkostning for kommunen efter reducering af tilskud, bør der vurderes på andre områder i beredskabet. Der bør vurderes på, om der er aktivitetsområder i eget regi, der med fordel kan nedlægges, hvorledes er økonomien i eksempelvis brandskolen på Kirstinesminde? Størsteparten af Brandvæsenets budget vedrører det akutte brand- og redningsberedskab. I Forebyggende Afdeling varetages myndighedsopgaver og andre lovpligtige opgaver. Brandskolen, der er en "hvile i sig selv" - virksomhed, er planlagt at overgå til kontraktstyring pr. 1. januar Brandvæsenet kan p.t. ikke pege på mulige besparelser. Jørgen Leth s afsluttende bemærkninger i forbindelse med forespørgslen: Der kan formodentlig ikke gives svar på disse spørgsmål inden eller på mandag, men så forslås de fremlagt, og kommissionen må tage stilling til, om de skal belyses inden en kommissions udtalelse, eller der er et flertal for indstillingen uanset. 30. April 2004 Knud Aage Eriksen/Jakob Andersen