samtænkning.dk Maskine eller økosystem? HVILKE KRISE- BRILLER HAR DU PÅ? Læringsspil kan forberede os på krisesituationer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "samtænkning.dk Maskine eller økosystem? HVILKE KRISE- BRILLER HAR DU PÅ? Læringsspil kan forberede os på krisesituationer"

Transkript

1 [ samtænkningssektionen i hjemmeværnskommandoen ] samtænkning.dk SIKKERHED OG BEREDSKAB I DANMARK Maskine eller økosystem? HVILKE KRISE- BRILLER HAR DU PÅ? Læs side Dagen derpå Business Continuity Management Ledelse under pres Få følgeskab på en ny måde Læringsspil kan forberede os på krisesituationer

2 forord Samtænkning.dk udgives til medlemmer og virksomheder, som har eller kunne få interesse for de mange områder Samtænkningssek tionen i Hjemmeværnskommandoen berører. FOTO: Claus Bjørnelund ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Claus Bjørnelund Foto: REDAKTION Claus Bjørnelund Søren Greve Mette Møller Pedersen Steen Nørgaard Gøtsche Susse Winther SKRIBENTER Susse Winther Morten Kruckow Velling Jeppe S. Christensen Thomas Breck Pablo V. Holm-Nielsen Kim Leck Fischer Claus Bjørnelund FORSIDEFOTO Claus Bjørn Larsen ILLUSTRATIONER Mark Airs DESIGN OG TRYK Rosendahls a/s OPLAG stk. ADRESSE Samtænkningssektionen Hjemmeværnskommandoen Overgaden Oven Vandet 62B 1415 København K På nær de redaktionelle artikler afspejler den enkelte forfatters syn på sit emne ikke nødvendigvis Hjemmeværnets opfattelse Ny mand på posten Den 15. marts 2013 overtog jeg stillingen som chef for Hjemmeværnskommandoens Planlægningsdivision og derved også for Samtænkningssektionen. Samtænkningssektionen er et tiltag, der har ført Hjemmeværnets samarbejde med de samfundsvigtige virksomheder ind i en ny tidsalder, hvor kompetenceudvikling og kompetenceudveksling med fokus på forebyggelse og uddannelse på sikkerheds- og beredskabsområdet er lige så vigtigt som den fysiske sikkerhed i krig og krisesituationer. Siden Samtænkningssektionens opstart har efterhånden mange samfundsvigtige virksomheder indgået en aftale med Hjemmeværnet, og flere er på vej. Det er en meget positiv udvikling, som jeg finder, der er et godt grundlag for at fortsætte og udvide. Et af de områder, der fremdadrettet kan rettes fokus mod, er cybersikkerhedsområdet. Efterhånden som teknologien har udviklet sig, er samfundet blevet mere og mere afhængigt af IT-teknologien og som følge heraf også mere sårbart over for angreb af forskellig karakter. Det vil være helt naturligt, at Hjemmeværnet påtager sig en relevant rolle i forhold til at være en del af beskyttelsen af det danske samfunds vitale IT-infrastruktur. Vi vil derfor i den kommende tid bl.a. kigge på, om det allerede etablerede samtænkningsnetværk eventuelt kan virke som grundlag for vidensdeling og kompetenceudvikling på cybersikkerhedsområdet, således at de allerede etablerede netværk udvides til også at omfatte samfundsvigtige virksomheder, der har specifikke interesser inden for disse områder. God læselyst. Oberst Gunner Nielsen 2 SAMTÆNKNING

3 Indhold 18 Artikler 6 NATIONALT RISIKOBILLEDE (NRB) rapport fra Beredskabsstyrelsen fokuserer på 10 alvorlige naturskabte og menneskeskabte risici, bl.a. cyber angreb. 18 læringsspil KAN FORBEREDE OS PÅ KRISESITUATIONER Spil er ikke kun til underholdning. Det er også et pædagogisk redskab, der kan træne vores kompetencer og samarbejde. 22 KOMPETENCEUDVIKLINGSDAGE To gange om året inviterer Samtænkningssektionen til Kompetenceudviklingsdage med det formål at belyse sikkerhed og beredskab fra mange forskellige vinkler BORGEREN SOM RESSOURCE ELLER PROBLEM? Hvad forventer myndighederne sig af borgerne i en krisesituation? Og hvordan ser virkeligheden egentlig ud? 46 DAGEN DERPÅ BUSINESS CONTINUITY MANAGEMENT Mange har en sikkerheds- og beredskabsplan, men hvordan sikrer man sig, at forretningen kan køre videre bedst og hurtigst muligt dagen derpå? 58 HVAD HVIS KRISE I LEDELSESTÆNKNINGEN ER GODT FOR LEDELSE AF KRISER? Hvad vil det betyde for vores opfattelse af kriseledelse, hvis det, vi har betragtet som ind lysende, er helt forkert? Portrætter PORTRÆT AF ET B-MEDLEM: I HÆLENE PÅ HARDY Vi er taget med DSB s beredskabschef Hardy Olsen på arbejde. 24 EN PASSIONERET SYSTEMATIKER Mød major Steen Nørgaard Gøtsche, som er militærfaglig koordinator i Samtænkningssektionen. 38 BEREDSKABSOFFICER VED ET TILFÆLDE Mød beredskabsofficer Mette Møller Pedersen, som er beredskabsfaglig koordinator i Samtænknings sektionen. Interviews NUDGING KAN ÆNDRE VORES ADFÆRD Nudging er en metode til at påvirke menneskers adfærd uden løftede pegefingre, regelsæt og forbud. 34 HVILKE KRISEBRILLER HAR DU PÅ? Samarbejdet mellem aktører i komplekse højrisikosituationer handler i høj grad om, hvilke briller man tager på, mener lektor Johan Bergström. 52 LEDELSE UNDER PRES Moderne virksomhedsledere og organisationer kan lære en hel del af ledelse i højrisiko miljøer. SAMTÆNKNING

4 Samtænkning.dk AF CLAUS BJØRNELUND Samtænkning.dk Vidensdeling og kompetenceløft Det er en stor fornøjelse at byde velkommen til tredje nummer af Samtænkning.dk, der primært henvender sig til samfundsvigtige virksomheder, som har ind gået en samarbejdsaftale med Hjemmeværnet. Formålet med fagmagasinet er at bidrage med konkrete og praksisnære nye indsigter, men også at klæde læseren på til bedre at kunne forstå og forholde sig til igangværende dialoger i virksom heden og samfundsdebatten inden for sikkerheds- og beredskabs området. Fakta Magasinet udkommer cirka en gang om året Hjemmeværnet er ophavskilde og udgiver af magasinet Målgruppen er samfundsvigtige virksomheder Den typiske læser er sikkerhedschef, sikkerheds- og beredskabskoordinator, projektleder eller lignende. Indholdet er til inspiration og er IKKE nødvendigvis standard indenfor fagområdet Beredskabsstyrelsen er sektoransvarlig myndighed indenfor beredskabsområdet Det er vores faglige ambition at være i front med de nyeste emner og indfaldsvinkler. Vi tilstræber også, at magasinet har lidt faglig kant, forstået således, at vi efter bedste evne forsøger at koble de mere traditionelle og kontroversielle tilgange altid med behørig respekt for allerede etablerede standarder, terminologier og nationale såvel som internationale regler inden for området. Konkrete metodikker og retningslinjer Vi betragter kriser som komplekse systemer. I operative sammenhænge giver det mening at reducere denne kompleksitet igennem eksempelvis konkrete metodikker og retningslinjer. Flere af artiklerne i magasinet er derfor overvejende handlingsanvisende, hvor læseren efter endt læsning forhåbentligt vil have etableret konkret viden, som mere eller mindre direkte kan anvendes i dagligdagen. I dette nummer kan eksempelvis nævnes artiklerne Nationalt Risikobillede, Spil kan forberede os på krisesituationer, Nudging kan ændre vores adfærd, Borgeren som ressource eller problem samt Dagen derpå Business Continuity Management. At kunne rumme kompleksitet I andre mere overordnede sammenhænge handler det i højere grad om kognitivt at have evnen til at kunne forholde sig til og rumme kompleksitet. Her er det modsat kompleksitetsreducering nemlig dialogen om forskelle, der er spændende og nødvendige, hvis nye vinkler på eksempelvis ledelse inden for sikkerheds- og beredskabsområdet skal opstå. Derfor indeholder magasinet også artikler, der er mere abstrakte, filosofiske og teoretisk tunge, og samtidigt måske også modsatrettede. Her efterlades læseren forhåbentligt med en passende forstyrrelse, der appellerer til eftertænksomhed og måske endda nye indsigter. Måske inspireres endda til egne opfølgende litte- 4 SAMTÆNKNING

5 raturstudier. Af sådanne artikler kan nævnes Ledelse under pres, Hvilke krisebriller har du på? samt artiklen Hvad hvis krise i ledelsestænkningen er godt for ledelse af kriser. Portrætter Udover de mere faglige artikler indeholder magasinet også portrætter af et af vores B-medlemmer, af vores beredskabsog militærfaglige koordinatorer samt en beskrivelse af vores Kompe tenceudviklingsdage. Tværfaglighed og samtænkning Magasinet kan dermed ses som et bidrag til de stadig øgede krav om, at aktørerne inden for sikkerheds- og beredskabsområdet tænker og handler relationelt (samtænkning). Det handler om at nyttiggøre samfundets sparsomme ressourcer på en begavet måde og lære af hinandens erfaringer og fagligheder. Nøgleordene er tværfaglighed, helhedstænkning og samarbejde på tværs af organisationer, virksomheder og myndigheder. For det ligger i sagens natur, at der er meget vi kan lære af og give hinanden, når det gælder samfundets robusthed i kriselignende situationer. Et magasin med gemmeværdi På baggrund af tilbagemeldingerne fra vores læsere har vi erfaret, at magasinet bliver flittigt læst og anvendt i dagligdagen blandt vores medlemmer i de samfundsvigtige virksomheder, men også på uddannelsesinstitutioner og blandt vores samarbejdspartnere. Vi har også erfaret, at vores ambition om et tidløst magasin har båret frugt, da flere af vores medlemmer bruger magasinet aktivt som bibliotek eller som inspiration til konkrete præsentationer og beredskabsplanlægning. Derved får magasinet en længere levetid end de måneder som oprindeligt var tiltænkt, hvilket glæder os meget. Velkommen til dette nummer! Kommentarer eller forslag til fremtidige artikler eller tema er i magasinet modtages meget gerne på SAMTÆNKNING

6 Nationalt Risikobillede Nationalt Risikobillede (NRB) et nyt bidrag til planlægningsgrundlaget i samfundets beredskab Beredskabsstyrelsen udgav den 9. april 2013 den første udgave af Nationalt Risikobillede (NRB). Rapporten, som fokuserer på 10 alvorlige naturskabte og menneske skabte risici, er blevet godt modtaget blandt beredskabets aktører og har fået betydelig medieomtale. Samtænkningssektionen har bedt Beredskabsstyrelsens Center for Beredskabsplanlægning og Krisestyring om at fortælle om baggrunden for og ambitionerne med rapporten. Foto: Privat Af Morten Kruckow Velling Risikoerkendelse i højsædet I Beredskabsstyrelsen ønsker vi løbende at fremme beredskabskulturen i både den offentlige og private sektor. Vi forsøger bl.a. at gøre dette ved at bidrage til en bedre erkendelse og forståelse af risici, som det kan kræve ekstraordinært omfattende og tværgående indsatser at håndtere. Nationalt Risikobillede (NRB) er et resultat af dette arbejde, og skal ses som et supplement til andre aktiviteter og produkter fra Bered skabsstyrelsen, f.eks. vores vejledning om helhedsorienteret beredskabsplanlægning (HOB). Ud over at synliggøre og udbrede kendskabet til risici, håber vi, at NRB også vil have praktiske anvendelsesmuligheder i beredskabet, f.eks. som bagtæppe i forbindelse med risiko- og sårbarhedsanalyser, kapacitetsanalyser og kapacitetsplanlægning, udarbejdelse eller revision af beredskabsplaner samt ved beredskabsfaglige uddannelser og øvelser. En overbliksgivende og let tilgængelig rapport Vi havde fra starten lagt os fast på, at den første udgave af NRB skulle være relativ kort. Ambitionen var ikke at præsentere det samlede spektrum af risici, som det danske samfund står overfor, men at stille skarpt på de risici, som Beredskabsstyrelsen vurderer, at der i øjeblikket bør rettes størst opmærksomhed mod. Det krævede en grundig og i flere Udgangspunktet for et robust beredskab er, at vi erkender og forstår de risici, der omgiver os. Henning Thiesen Direktør i Beredskabsstyrelsen tilfælde vanskelig udvælgelsesproces, hvor vi lagde vægt på, at hændelsestypernes mulige konsekvenser skal være meget betydelige i omfang, geografisk udbredelse og varighed, gøre sig gældende inden for landets grænser og ikke kunne håndteres alene på lokalt niveau. Først opstillede vi en bruttoliste med 30 hændelsestyper, og fra denne valgte vi så 10 typer ud til mere indgående beskrivelser i rapporten. Vi tilstræbte samtidig, at NRB skulle henvende sig til en bred målgruppe, der i princippet inkluderer alle, der arbejder med eller blot interesserer sig for samfundssikkerhed og beredskab. Vi undgik derfor metodetunge afsnit samt tekniske og analytiske mellemregninger. Vi valgte endvidere en enkel struktur, hvor hvert kapitel gennemgår henholdsvis karakteristika, mulige konsekvenser, tidligere hændelser og mulige tenden- 6 SAMTÆNKNING

7 De 10 hændelsestyper i NRB Orkaner, stærke storme og stormfloder Kraftig regn og skybrud Pandemisk influenza Husdyrsygdomme og zoonoser Transportulykker Ulykker med farlige stoffer på land Forureningsulykker til søs Nukleare ulykker Terrorhandlinger Cyberangreb Naturskabte hændelser Ekstreme vejrhændelser Kraftig regn og skybrud Orkaner, storme og stormfloder Hudsygdomme og zoonoser Pandemisk influenza Naturskabte hændelser Alvorlige smitsomme sygdomme ser for hver af de 10 udvalgte hændelsestyper. Rapporten afsluttes med en sammenstilling af de 10 hændelsestyper i fem figurer ud fra deres mulige konsekvenser for værdierne liv, helbred, velfærd, ejendom, økonomi, miljø samt opretholdelsen af kritiske Nukleare ulykker Ulykker med farlige stoffer på land Menneskeskabte hændelser Ulykker Transportulykker Forureningsulykker til søs samfundsfunktioner. Også her lagde vi vægt på enkelthed ved at bruge skydeskive-modellen frem for en matrice. Jo nærmere centrum en hændelsestype er placeret i skydeskiven, desto mere alvorlige vurderer vi, at de mulige konsekvenser kan være. Terrrorhandlinger Cyberangreb Ingen scenarier i denne omgang I NRB giver vi alene nogle bud på, hvad der kan ske, og disse bud må ikke tolkes som forsøg på at spå om hændelsernes sandsynlighed. Ekstraordinære hændelser er pr. definition vanskelige at forudse, og de konkrete hændelsesforløb vil næsten altid overraske. Af samme grund valgte vi i modsætning til lignende rapporter i flere andre lande ikke at opstille detaljerede scenarier med fiktive hændelsesforløb. Beredskabsstyrelsen bruger selv og opfordrer andre til at bruge scenarieskrivning til planlægning af øvelser og til konkrete risiko- og sårbarheds analyser. I NRB foretrak vi imidlertid en mere beskrivende tilgang for at udvide og styrke læsernes risikoforståelse. Vi vægtede derfor historisk dokumentation af hændelser, der tidligere har påvirket Danmark, frem for en scenariebaseret tilgang. Erfaringerne fra tidligere hændelser kan ofte give god indsigt og vigtige læringspunkter vedrørende de mulige konsekvenser af fremtidige hændelser. Menneskeskabte hændelser Sikkerhedsmæssige trusler Særlig fokus på cyberangreb Risikoen forbundet med cyberangreb var et emne, som vi tillagde særlig vægt i arbejdet med NRB-rapporten. Cyberangreb er ikke noget nyt fænomen, men cyberangreb kan i dag få langt større konsekvenser end tidligere, fordi det moderne samfund bliver stadig mere afhængigt af informations- og kommunikationsteknologi (IKT), og de kritiske funktioner er koblet sammen i store og komplekse netværk. Det er bl.a. også derfor, SAMTÆNKNING Nr

8 Nationalt Risikobillede NRB vil i kombination med andre rapporter som f.eks. de åbne trusselsvurderinger fra PET, FE og det nye Center for Cyber sikkerhed kunne anvendes som inspirations kilde i planlægningen hos myndigheder og samfundsvigtige virksom heder. NRB adres serer i øvrigt flere af de hændelsestyper, som nævnes i den politiske aftale om det stats lige rednings beredskab for , der bl.a. skal styrke rednings beredskabets robusthed og omkostningseffektivitet, krisestyrings kapacitet og forebyggelses indsats. Vi tilstræber derfor, at NRB vil blive anvendt aktivt både i Beredskabsstyrelsens egen risikobaserede planlægning og i styrelsens rådgivnings- og uddannelsestilbud til andre inden for områderne beredskabs planlægning og krisestyring. Mads Ecklon, kontorchef i Center for Beredskabsplanlægning og Krisestyring (CBK) 8 SAMTÆNKNING

9 at regeringen har oprettet det nye Center for Cybersikkerhed, som skal bidrage til bedre beskyttelse af Danmarks kritiske digitale infrastruktur. Meget tyder imidlertid på, at man mange steder kan forberede sig bedre på at håndtere cyberangreb både inden for og på tværs af sektorer og i den nationale krisestyringsorganisation. Et omfattende cyberangreb mod Danmark er derfor udvalgt som omdrejningspunktet for den nationale krisestyringsøvelse KRISØV 2013 til november, som Beredskabsstyrelsen, Rigspolitiet og andre deltagere i øvelsesledelsen er i fuld gang med at planlægge. Stor interesse for udgivelsen I dagene omkring udgivelsen den 9. april 2013 blev vi meget glade for at se, hvordan NRB blev modtaget blandt vores samarbejdspartnere i beredskabet og for den betydelige opmærksomhed fra mediernes side. Udgivelsen blev således fulgt op af en lang række indslag i tv, radio, aviser og dagblade, på internetportaler som f.eks. klimatilpasning.dk og i så forskellige fagblade som Computerworld, Dansk Transporttidende og CS Bladet fra Forsvarets Centralforeningen for Stampersonel. Med hensyn til den betydelige medieomtale var vi måske også lidt heldige med at udgivelsen kom på et tidspunkt, hvor der var særlig stor medieinteresse for temaet cyberangreb bl.a. på grund af et alvorligt angreb mod NemID i samme uge. Omtalen i de forskellige medier bidrog generelt til at skabe den debat om beredskabskultur, som vi var ude efter, men i enkelte tilfælde opstod der dog en misforståelse om, at NRB skulle udgøre en top-10 liste. Et sted kunne man f.eks. læse, at cyberangreb stod nederst på listen og naturfænomener som orkaner og kraftig regn og skybrud stod øverst. Det vil vi gerne dementere her. Kapitlerne i NRB er inddelt efter naturskabte og menneskeskabte risikokategorier, og rækkefølgen må ikke tolkes som en rangliste. Mange farer lurer i Danmark Beredskabsstyrelsen har udpeget de værste katastrofer, der kan ramme Danmark Pest Kolera Flere ulve Flere dræbersnegle Flere tv-programmer med Thomas Gakman Vi glemte lige et par katastrofer Midt i al medieopmærksomheden blev vi særligt stolte over at være blevet udsat for satire i Politikens At-Tænke-Sig. Vi vil gerne love redaktionen på ATS at overveje de fem katastrofer på deres liste, men der vil nok være andre og bedre kandidater at forholde sig til, når det engang bliver tid til at opdatere NRB rapporten. Vi har endnu ikke lagt os fast på, hvor hyppigt eller hvordan opdatering af NRB vil ske, men vi er overbevist om, at der er godt potentiale for at videreudvikle konceptet, tilføje nye hændelsestyper og revidere beskrivelserne af de eksisterende 10 stk. I mellemtiden planlægger vi bl.a. at udnytte læringen fra arbejdet med NRB i vores rådgivningstilbud til myndigheder og virksomheder med kritiske samfundsfunk tioner. Beredskabsstyrelsen vil også gøre brug af NRB i egen planlægning og i dimensioneringen af vores operative kapaciteter som del af Danmarks katastrofeberedskab. Endelig følger vi naturligvis også grundigt med i, hvordan der arbejdes med sammenlignelige rapporter i andre europæiske lande. Den juni 2013 fik vi f.eks. stort udbytte af at drøfte de forskellige tilgange til nationale risikovurderinger med kolleger fra Storbritannien, Norge, Sverige, Finland, Tyskland, Holland og Belgien under et seminar arrangeret af det britiske Cabinet Office i London. Beredskabsstyrelsen var initiativtager til opstarten af dette nordeuropæiske forum for risikoanalyse tilbage i 2005 og skal være vært for det næste møde i Vi håber og forventer, at dette vil give os yderligere inspiration til det videre arbejde med NRB. SAMTÆNKNING

10 portræt af et b-medlem Scenarie 1 Korsør lørdag den 28. oktober 2012 kl. 02:00 Danmark forbereder sig på at overgå til vintertid, og meget passende er det en kold og frostklar nat med udsigt til høj stjernehimmel. Jernbanesporene, der fører ind i Storebæltstunnelen fra Korsørsiden ligger mørke og ubenyttede hen. Der er noget i luften og det er ikke sne. Efter hvad der virker som lang tids venten, brydes stilheden af en sirene i det fjerne. Minutter senere følges lyden trop af det blå blink fra en politibil, som nærmer sig ad den afsides beliggende smalle grusvej. Det tager sin tid at komme helt herud til tunnelen, og der er nok nogen, som glæder sig over, at sneen endnu ikke har lagt sig over det ganske land. Bildøren smækker, og den kvindelige politibetjent, der er først på stedet, krydser sporene, mens hun ser sig undersøgende omkring. Hvis hun bemærker de omkring 15 mennesker, der iagttager hende fra vores position over tunnelindgangen, lader hun sig ikke mærke med det. Hvorfor går hun ikke bare ind i tunnelrøret?, hvisker jeg til Hardy Olsen, beredskabschef i DSB, og min vært ved nattens tunneløvelse. Det må hun ikke alene, lyder svaret. Man ved ikke endnu, hvad der venter i tunnelen, så hun afventer yderligere information og ordrer. Denne betjents opgave vil højst sandsynligt bestå i at blive ved tunnelens indgang og forhindre nysgerrige i at komme ind og derudover tage fat i eventuelle tilskadekomne, som ved egen hjælp kommer ud af tunnelrøret. Næste aktør i mørket er det tunge bane-vejkøretøj (BKV), som netop nu nærmer sig. Et slags hybridkøretøj, som kan køre på både vej og spor. Køretøjet med redningsmandskab og udstyr skal sporsættes og derefter ind i tunnelrøret for at rekognoscere situationen sammen med politiets indsatsleder, som altid har den overordnede kommando, og redningsberedskabets indsatsleder. To timer tidligere er jeg ankommet som gæst til Storebælts Administrationsbygning i Korsør, hvor jeg er blevet mødt af DSB s veloplagte beredskabschef og en jordemoderstærk kop kaffe, der nok skal holde trætheden væk i al fald i et par timer, så håber jeg, at kulden klarer resten. Langsomt fyldes lokalet med den store gruppe, stykker vil jeg skyde på, af repræsentanter fra de myndigheder og virksomheder, som har været med i planlægningen og skal deltage som blandt andet øvelsesdommere og observatører. Over en solid gang natmad briefer Erik Johansen, politiinspektør fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi og formand for Kontaktgruppen, på nattens øvelse, dens formål og mange delmål, og det går langsomt op for mig, præcis hvor stort et maskineri, der bliver rullet ud i forbindelse med disse vigtige øvelser. Tunneløvelsens eksterne deltagere og aktører ved kun, at nattens hændelser er en øvelse. Hvilket scenarie, der møder dem i tunnelen, er dem ubekendt. 10 SAMTÆNKNING

11 Med beredskabschefen på arbejde I hælene på Hardy» Af Susse Winther Foto: polfoto, Susse winther og Claus Bjørn Larsen SAMTÆNKNING

12 PORTRÆT AF ET B-MEDLEM Deltagere i tunneløvelsen 2012 Politiet (Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi samt Fyns Politi) Redningsberedskabet Præhospital Indsats (Region Sjælland og Region Syddanmark) Banedanmark DSB Storebælt Formål Formålet med tunneløvelsen 2012 er at afprøve og vurdere beredskabskomponenternes samlede indsats i relation til de udarbejdede planer og procedurer herunder alarmering, kommunikationssystemer, disponering, togkørsel, indsats og ledelse samt at afdække eventuelle uhensigtsmæssigheder med henblik på tilpasning og forbedringer. Fra tunneløvelsen Jeg planlægger aldrig øvelser med henblik på at udstille fejl eller få folk til at falde i fælder. Fejl tages ad notam, og så ser vi på det fremadrettet. Hardy forklarer, at det her regnes for at være en mindre øvelse. Ud over alarmering og underretning bidrager DSB denne gang kun i mindre grad, blandt andet med at organisere bustransport over broen til de togpassagerer på hver side, hvis rejse bliver berørt af øvelsesforløbet. Cirka hvert 4. år afholdes en omfattende tunneløvelse med passagertog, senest i 2010, hvor det samlede deltagerantal var helt oppe på omkring 900 personer, og scenariet var en ulykke i Storebæltstunnelen med et propfyldt intercitytog. Nattens øvelse har omkring 180 deltagere. De, der er tilstede i administrationsbygningen, kender drejebogen og ved, hvad der skal ske, når alarmen går til 112 klokken 02:00. Men for at øvelsen bliver så realistisk og dermed så konstruktiv som muligt, ved de eksterne deltagere og aktører kun, at nattens hændelser er en øvelse. Hvilket scenarie, der møder dem i tunnelen er dem ubekendt præcis som var det et alarmopkald til en skarp hændelse. Storebæltstunnelen kl. 03:00 Der bliver givet grønt lys for at vores lille gruppe på 3 personer kan begive sig ind i det raske tunnelrør, så med Hardy i spidsen bevæger vi os ind i det overraskende store og lyse rør. Men det varer ikke længe, før vi hører en klagende kvindestemme, der skærer igennem stilheden. Vi går efter lyden og cirka en kilometer fremme møder vi de første arbejdskøretøjer, som er kommet med udstyr og redningsmandskab. Via en sidetunnel får vi adgang til det syge tunnelrør. Vi nærmer os skadesstedet. Kvindens klagen bliver højere. Og vi møder stadig flere, som vi gør vores bedste ikke at gå i vejen for. Politi, brandfolk, øvelsesdommere, røgdykkere eller måske er de fra kemikalieberedskabet? Øvelsesscenariet består af et simuleret uheld mellem et godstog og en arbejdstrolje. Der er flere tilskadekomne og fastklemte, og længere fremme er der brand og røgudvikling samt kemikalieudslip fra godstogets last. Hardy beroliger med, at alt er markeret med uskadelige væsker, teaterrøg og grønt/rødt lys, men imponerende ser det ud. Suppleret med lydeffekter og den dramatiske sminkning af de tilskadekomne, er det næsten som at være på 12 SAMTÆNKNING

13 Fra tunneløvelsen 2012 Vi er bevidste om vores samfundsansvar og vil drage omsorg for vores kunder, medarbejdere, værdier og samfund bedst muligt i krisesituationer. Uddrag af DSB s Beredskabspolitik Fra tunneløvelsen et filmset. Statisterne eller figuranterne som jeg får at vide er den korrekte øvelsesterm, bliver i den grad i rollerne. Der er ikke noget med, at de begynder at gå selv, så snart de er blevet befriet fra deres fastklemte roller. Og det er der selvfølgelig god grund til, finder jeg ud af senere på natten, for uden for tunnelen folder øvelsen sig endnu mere ud. Under Korsør Station kl. 03:45 Mens redningsmandskabet arbejder videre med at få de tilskadekomne ud og få ryddet tunnelen, så trafikken kan genoptages, hopper vi i Hardys bil til næste stop i natten: Korsør station, hvor et kontrolcenter er sat op. Seks mænd med koncentrerede blikke rettet mod et hav af computerskærme med tunnelbilleder og ivrigt kommunikerende via radio og mobil ænser nærmest ikke, at vi lister ind. Også lokalet ved siden af summer af aktivitet. Lokalet er base for politiet, som har den overordnede ledelse og ansvaret for øvelsen. Behandlingspladsen kl. 04:15 Uden for i den kolde luft ligger der nu et tykt lag rim på bilruderne. Området ved siden af stationen er omdannet til behandlingsplads, og her holder præhospitals-indsatsen til. Flere telte og skurvogne er opstillet. Tilskadekomne kun iført bukser og T-shirt med et folietæppe over skuldrene guides venligt videre af sygeplejersker og læger. Da der har været kemikalieudslip, er kemikalieberedskabet selvfølgelig på plads, og bruserne kører på fuld tryk i et af teltene. Jeg skutter mig i min tykke frakke og sender en varm tanke til alle de frivillige, som bruger deres lørdag nat på at få en øvelse som denne til at fungere så realistisk som muligt. Blandt andet en høj ranglet ung fyr med drivende vådt hår, direkte fra bruseren ud i natten iført intet andet end T-shirt og bukser. Vores lille gruppe slutter natten af i proviantteltet, hvor endnu et hold af frivillige står klar med varm kaffe, morgenmad og velgørende varmeblæsere til øvelsens deltagere, efterhånden som de bliver færdige. Inden turen går til bopælen i Odense, slutter DSB s beredskabschef øvelsen af, hvor den begyndte i Storebælts Administrationsbygning til de-briefing med resten af kontaktgruppen mens jeg hopper på toget mod København efter en begivenhedsrig nat. På vejen hjem tænker jeg på den alvorligt tilskadekomne kvinde i arbejdstroljen i tunnelrøret. Jeg så hende ikke blandt de tilskadekomne på pladsen, og lyden af hendes klagen er stadig i mine ører. Og så er det, jeg glæder mig over, at det kun var en øvelse. SAMTÆNKNING

14 PORTRÆT AF ET B-MEDLEM Fra tunneløvelsen Scenarie 2 Etablering af ledelsens krisestab DSB s beredskabschef Hardy Olsen har i dag inviteret mig til at overvære en anden type øvelse. Denne gang ikke så stort anlagt, men ikke desto mindre yderst vigtig. For i dag er det DSB s øverste ledelse, som skal arbejde med en fiktiv ulykkessituation fra domicilet i Sølvgade. Som det var tilfældet med tunneløvelsen, ved ledelsen intet om, hvilket scenarie de kastes ud i, blot at de skal holde sig klar ved telefonerne fra kl. 10:55 og tre timer frem. Målet er at forbedre procedurer og undervisning. DSB Beredskab og Sikring torsdag den 8. november kl. 10:00 Inden øvelsesstart samler Hardy indspillere og observatører til en briefing og gennemgang af rollefordeling og den 10 sider lange drejebog, der er udviklet og beskrevet fra minut til minut af beredskabschefen og DSB s presseafdeling. Selvom øvelsen primært er, hvad man kalder en udvidet papirøvelse, er der flere eksterne repræsentanter blandt andet fra politi, brand og redning samt fra Hjemmeværnet. Også presserepræsentanter og fotografer vil være med til at levendegøre scenariet, lave nyhedsoptagelser og stresse deltagerne. Kl. 10:54 Alarmen lyder Scenariet er som følger: Lyn 41 med afgang fra Københavns Hovedbanegård kl. 10:50 afgår rettidigt mod Frederikshavn. Kort efter afgang kl. 10:53 rammer lyntoget S-toget linje C fra Ballerup mod Holte med det resultat, at der sker en kollision. En sidelæns kollision, hvor lyntoget nærmest pløjer hele siden op på S-toget. Der indgår meldinger om kollisionen til fælles driftscenter, som straks alarmerer beredskaberne via 112. Driftsledelsen underretter ledelsen og pressevagt i DSB. Spillet er i gang Igennem de næste par timer er der hektisk aktivitet både i øvelsens planlægningslokale og ikke mindst i det store mødelokale, hvor krisestaben har samlet sig. Mobiltelefonerne kimer. Rygter, formodninger og bekræftede oplysninger flyver gennem luften. Hardy & co. har ikke sparet på virkemidlerne: Kl. 11:06 gives besked om, at de første billeder fra kollisionen er på YouTube. Kl. 11:08 ringer TV2 direkte til kommunikationsdirektøren og vil have et interview OB-vognen kan være fremme på 10 minutter. Kl. 11:15: S-tog melder om voldsomme trafikale problemer grundet kollisionen. Transportministeren vil have et statusnotat. Snart er Hovedbanegårdens medarbejdere på vej hjem, fordi der går 14 SAMTÆNKNING

15 3 hurtige til Hardy Beredskabschef Hardy Olsen fra DSB har været en fast støtte og medlem af Hjemmeværnskommandoens Samtænkningssektion siden starten i Og han er ikke i tvivl om, at det er en god idé. 1. Hvorfor har I valgt at være en del af Samtænknings sektionen? Samtænkningssektionen er bygget op omkring samfundsvigtige virksomheder, og DSB er en vital virksomhed inden for området. 2. Hvad får I ud af medlem skabet? Et interessant indblik i totalforsvarsområdet og måden hvorpå virksomheden Danmark arbejder, når ting går galt. Det indblik er utroligt væsentligt. 3. Hvad får I ud af de halvårlige Kompetenceudviklingsdage? Ny spændende viden og en mulighed for at netværke inden for sikkerhed og beredskab på tværs af brancher. Fra tunneløvelsen SAMTÆNKNING

16 PORTRÆT AF ET B-MEDLEM Alle deltagere og aktører i tunneløvelsen 2012 bidrog til, at nattens hændelser virkede så realistiske som muligt. rygter om terror, og i forvejen er der tumult i hallen, fordi de mange rejsende ikke kan komme af sted med togene. I Fredericia har lokopersonalet nedlagt arbejdet og holder fagligt møde, fordi et rygte siger, at lyntogets lokofører var blevet tvunget til at køre, selvom han havde været tydeligt utilpas. Så nu står togene også stille dér. Formiddagsbladene ringer med kritiske spørgsmål, bekymrede pårørende som har fundet ledel sens numre ringer direkte, tv bringer interviews med politi, brandvæsen og Hjemmeværn og sådan bliver det ved. Selv med drejebogen i hånden og en form for overblik, bliver jeg helt svedt på ledelsens vegne. Der er virkelig meget at tage stilling til, parere, vurdere, organisere eller uddelegere. Som tilskuer er det tankevækkende at se, hvor mange og store ringe i vandet en krisesituation afføder. Og vigtigheden af at gennemføre øvelser og krisestyringsscenarier bliver endnu mere tydelig. Pressemøde kl. 13:30 Øvelsen afsluttes med et pressemøde med deltagelse af DSB s direktør for Fjern & Regionaltog, politi og brandvæsen. Illusionen er komplet, idet pressemødet filmes og presserepræsentanter stiller de kritiske spørgsmål. Endelig evalueres øvelsen, og Hardy Olsen samler senere input og observationer i en rapport, der danner grundlag for udviklingen af det videre krisestyrings- og beredskabsarbejde. Scenarie 3 Hardy Olsens kontor onsdag den 14. november 2012 kl. 11 Næste møde med beredskabschefen foregår under mere afslappede former over en kop kaffe og en fantastisk brunsviger, som Hardy har medbragt fra det hjemlige Fyn til dagens møde. Man fristes næsten til at sige, at det er meget muligt, at DSB har sagt farvel til Harry, men de har da heldigvis stadig Hardy. Min fornemmelse efter den tid jeg har tilbragt med ham er, at Hardy Olsen er lige så kendt inden for DSB og interessenter, som vores alle sammens lilla ven er kendt i det ganske land. Alle kender Hardy. Men når man hører hans karriereforløb er det måske ikke så mærkeligt. Han startede i DSB som lokomotivfører i Fredericia i 1979, i 1985 blev han kørelærer på lokoføreruddannelsen som den yngste nogen- 16 SAMTÆNKNING

17 sinde. I 1988 søgte og fik han en stilling som kvalitetskonsulent, hvilket førte til flere forskellige uddannelser inden for området og et omfattende arbejde med kvalitetsstyring og -sikring, ISO-certificeringer og arbejdsmiljø i DSB. Et arbejde, der selvfølgelig har bragt ham land og rige rundt. I 2007 blev han spurgt, om han havde lyst til at overtage beredskabsarbejdet i DSB. Det krævede en hel del overvejelser, da Hardy netop var startet som undersøgelsesleder i et forsøg på at trappe lidt ned fra rejseriet og være tættere på hjemmet i Odense. Men Hardy er ikke manden, der siger nej til en udfordring, så han sprang ud i at få beredskabsarbejdet på skinner og i system, hvis han kunne blive boende i Odense. Min baggrund og erfaring med kvalitetsstyring var en stor hjælp i arbejdet med at opbygge en tidssvarende beredskabsstruktur og beredskabshåndbog, fortæller Hardy. Så i 2008, da lovgivningen Bekendtgørelse 1312 om jernbanevirksomheders og jernbaneinfrastrukturforvalteres beredskabsarbejde kom, var vi på forkant. Bekendtgørelsen siger, at man skal øve relevante scenarier hvert fjerde år. Og der bliver øvet meget i DSB, som selv planlægger og gennemfører tre større øvelser om året. Derudover hjælper myndighederne hinanden på tværs eller deltager i hinandens øvelser. DSB støtter ofte politi og Hjemmeværnet med lån af materiel, mandskab og tog til øvelser. Det handler selvfølgelig om at være klar til den værst tænkelige situation, men man kan ikke opretholde systemer til at være klar til det værst tænkelige, understreger Hardy. Jeg kan ikke give garantier for medarbejdere og kunders sikkerhed, men vi kan drage omsorg for sikkerheden, og det gør vi blandt anden gennem øvelser for at undersøge om planværk og plansæt virker i en given situation. Kan procedurer og undervisning forbedres og gøres smartere? Hvad er årsagen til fejl, og hvordan fjerner vi årsagen? Jeg planlægger aldrig øvelser med henblik på at udstille fejl eller få folk til at falde i fælder. Fejl tages ad notam, og så ser vi på det fremadrettet. Netværk er en vigtig del af øvelses- og beredskabsarbejdet. Og Hardy virker som om han er født med netværk og nysgerrighed i blodet. Det handler om at udveksle erfaringer og vidensdele, at bruge mennesker som værktøj på den positive måde. Jeg har opbygget et stort netværk gennem årene, som jeg trækker på, når vi skal lave øvelser. Og de trækker på min hjælp i andre sammenhænge. Tilknytningen til Samtænkningssektionen og Hjemmeværnet er også en del af netværket. Hardy Olsen er selv medlem af Hjemmeværnskommandoens Samtænkningssektion sammen med foreløbig otte kolleger med flere er på vej. Samtidig har DSB en formaliseret samarbejdsaftale med JernbaneHjemmeværnet, som kan yde støtte til DSB i forbindelse med større driftsforstyrrelser og uheld. For eksempel i form af overvågning af materiel og kunders værdier, som er efterladt i et nødstedt tog. Vi låner også ofte tog ud til Hjemmeværnets øvelser, slutter DSB s beredskabschef. Hardy Olsen er beredskabschef i DSB og B-medlem i Hjemmeværns kommandoens Samtænkningssektion. SAMTÆNKNING

18 LÆRINGSSPIL Af Jeppe S. Christensen, projektleder og Gamedesigner, MOCH A/S foto: Claus Bjørn larsen Læringsspil kan forberede os på krisesituationer I dag spiller vi spil på pc en, mobilen og ved stuebordet. Men spil er ikke blot underholdning, det er også et pædagogisk redskab, der kan træne vores kompetencer og samarbejde. Det prøver de bl.a. hos DSB og Wattenfall, hvor medarbejderne spiller sig gennem kritiske situationer uden virkelighedens ubehagelige konsekvenser. Det sker heldigvis sjældent, at vi står i en kritisk alvorlig situation, hvor vi skal handle hurtigt og korrekt for at undgå, at situationen udvikler sig med fatale konsekvenser. Det er ikke tit, at vi oplever en pludselig oversvømmelse eller et terrorforsøg, men når det sker, er det vigtigt at være beredt, både i forhold til hvordan vi selv skal reagere, og hvordan vi arbejder sammen. Vi kan læse os til nyttig viden, men spørgsmålet er, om vi formår at omsætte denne viden til den rette adfærd, når det gælder? Og om vi er enige om, hvad vi skal gøre? I et spil kan vi afprøve vores viden, holdning og adfærd i et simuleret miljø. Det betyder, at vi kan have en aktiv læringssituation, der er tættere på den virkelighed, hvor vores viden skal omsættes til handlinger. Øget interesse for alvorlige spil Spil hører stadig traditionelt til underholdning og fritid, men samtidig ser vi en stigende interesse for at udnytte spillets egenskaber til mere end fælles grin. Herhjemme er vi faktisk 18 SAMTÆNKNING

19 Om Jeppe S. Christensen Projektleder og Game Designer hos MOCH A/S, der har leveret læringsløsninger siden 1999 og i dag både udvikler digitale og analoge læringsspil. Tidligere ekstern lektor i Læring og spil på Roskilde Universitetscenter. Har udviklet læringsspil til bl.a. BUPL, Amagerforbrændingen og Statens Museum for Kunst samt underholdningsspil som Match! hvordan ser du din verden? og Roskilde Experience. SAMTÆNKNING

20 LÆRINGSSPIL godt med fremme inden for læringsspil, både inden for forskning og praktisk anvendelse. Der forskes blandt andet i læringsspil på Aalborg Universitet, mens både virksomheder, organisationer og kommune er begyndt at anvende spil til så forskellige emner som innovation, stress og værdiafklaring. Samtænkning udvikler netop nu brætspillet ROBUST, der skal hjælpe til at forberede samfundsvigtige virksomheder til kritiske situationer. I det følgende vil jeg bruge det som anledning til at beskrive, hvilke egenskaber spilmediet tilbyder i en læringssammenhæng. Der findes en række undersøgelser af potentialet i læringsspil, der dog fokuserer på læring som faktuel viden. Her klarer læringsspillene sig generelt godt, men det interessante er i højere grad, hvad det er for en læring, spilmediet er særlig anvendelig til. Det ser vi nærmere på her. ansvarstunge liv, mens legen hører til børnenes verden. Men det betyder ikke, at legen er uproduktiv. Gennem legen lærer vi nemlig at forstå verden omkring os; vi afprøver roller, relationer og ser reaktionerne hos hinanden. Som menneskebørn leger vi far, mor og børn, mens tigerunger leger slåskampe med hinanden, inden den rigtige jagt går ind og det bliver alvor. Legen har egenskab af på engang at være virkelig og ikkevirkelig. Vi lader som om, selvom vi godt ved, at det ikke er virkeligheden det er bare noget vi leger. Den hollandske kultursociolog Johann Huizinga kaldte det tilbage i 1938 at træde ind i den magiske cirkel. Når du træder ind i legens verden, bliver du en del af en anden virkelighed, hvor vi kan forestille os hvad som helst. Det er rigtig nok bare noget, vi leger, men hvis du vil være en del af legen, må du også acceptere legens (egen) virkelighed. Træd ind i legens magiske cirkel Spillet er leg med struktur og et mål Vi starter i legens verden, fordi spil er en særlig art leg. Fra vi er små børn, så leger vi. Det ligger helt grundlæggende i os mennesker. Som voksne bliver vi gradvist mere alvorlige, og ofte nøjes vi kun med f.eks. at lege med ordene i en konfirmationssang eller at spille Matador med vores børn i sommerhuset. Til voksenlivet hører traditionelt set det alvorlige, Både legen og spillet har sin egen virkelighed, og Huizingas magiske cirkel gælder for begge. Leg og spil er så tæt forbundet, at på nogle sprog er ordet ens. På engelsk hedder det f.eks. to play og to play a game. Men der er også forskel på spil og leg, og det giver især mening, når vi bruger mediet i en læringssammenhæng. Hvor legen ofte er mere fri og 20 SAMTÆNKNING

Direktør Henning Thiesens tale Øvelsesseminaret den 26. maj 2016

Direktør Henning Thiesens tale Øvelsesseminaret den 26. maj 2016 TALE ØVELSESSEMINAR 2016 Direktør Henning Thiesens tale Øvelsesseminaret den 26. maj 2016 20160526 Velkommen til øvelsesseminar 2016. Det glæder mig, at så mange er mødt frem til dagens arrangement. Vi

Læs mere

LÆRINGSSPILLET R BUST

LÆRINGSSPILLET R BUST LÆRINGSSPILLET R BUST For at træde ind i spillets magiske cirkel må vi leve os ind i de scenarier, der optræder i spillet, vi må acceptere spillets regler, og vi må deltage aktivt. Det betyder, at vi kan

Læs mere

Ingeniørforeningen 20. maj 2014

Ingeniørforeningen 20. maj 2014 Ingeniørforeningen 20. maj 2014 Statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer Oplæg ved Gitte Korff, sekretariatschef for statsrevisorerne Lene Schmidt, kontorchef

Læs mere

Beredskabspolitik for Viborg Kommune

Beredskabspolitik for Viborg Kommune Beredskabspolitik for Viborg Kommune Sidst opdateret [21.5.2014] Version 2 Beredskabspolitik Indledning Viborg Kommune ønsker, at sikre borgernes og virksomhedernes tryghed i såvel hverdagen som i krisesituationer.

Læs mere

Beredskabspolitik Kommunerne Hovedstadens Beredskab

Beredskabspolitik Kommunerne Hovedstadens Beredskab Godkendt af Hovedstadens Beredskabs Bestyrelse 13. januar 2016 Bilag 1 Beredskabspolitik Kommunerne i Hovedstadens Beredskab 1 Indhold Indledning... 2 Beredskabspolitikken... 3 Ledelse... 3 Planlægningsgrundlag...

Læs mere

Samarbejde mellem beredskab og kommune, forsyning og borgere, herunder sparring til, hvordan beredskabs- og indsatsplaner opdateres

Samarbejde mellem beredskab og kommune, forsyning og borgere, herunder sparring til, hvordan beredskabs- og indsatsplaner opdateres Samarbejde mellem beredskab og kommune, forsyning og borgere, herunder sparring til, hvordan beredskabs- og indsatsplaner opdateres Lars Høg Schou Kolonnechef Souschef Nationalt Beredskab Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Udviklingen i risikobilledet - hvordan ser fremtidens trusler ud? Ulrik Keller Beredskabsstyrelsen Center for Beredskabsplanlægning og krisestyring

Udviklingen i risikobilledet - hvordan ser fremtidens trusler ud? Ulrik Keller Beredskabsstyrelsen Center for Beredskabsplanlægning og krisestyring Udviklingen i risikobilledet - hvordan ser fremtidens trusler ud? Ulrik Keller Beredskabsstyrelsen Center for Beredskabsplanlægning og krisestyring Agenda Nationalt risikobillede Uforudsigelighed Håndtering

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

NOTAT. Beredskabspolitik for Køge Kommune. Indledning:

NOTAT. Beredskabspolitik for Køge Kommune. Indledning: NOTAT Dato Teknik- og Miljøforvaltningen TMF-Sekretariat og byggesager Beredskabspolitik for Køge Kommune Indledning: Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge www.koege.dk Tlf. 56 67 67 67 Køge Kommune har en ambition

Læs mere

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 2. september 2014 MINISTERREDEGØRELSE TIL STATSREVISORERNES BERETNING NR. 16/2013 OM STATENS PLANLÆGNING OG

Læs mere

Beredskabspolitik. for Ballerup Kommune. Beredskabspolitik for Ballerup Kommune

Beredskabspolitik. for Ballerup Kommune. Beredskabspolitik for Ballerup Kommune Beredskabspolitik for Ballerup Kommune. Beredskabspolitikkens formål er at beskrive kommunens overordnede retningslinjer for, hvordan beredskabsopgaver skal løses. Derudover skal beredskabspolitikken bidrage

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

NOTAT. Notat vedrørende kriseledelsesorganisation

NOTAT. Notat vedrørende kriseledelsesorganisation Godkendt af Hovedstadens Beredskabs Bestyrelse 13. januar 2016 Bilag 3 NOTAT Notat vedrørende kriseledelsesorganisation Det er en ambition at sikre befolkningen og virksomhederne tryghed i såvel hverdagen

Læs mere

Center for Sundhed og Omsorg. www.plejehjemmetfalkenberg.dk. Værd at vide i tilfælde af BRAND. på Plejehjemmet Falkenberg. Om medarbejdernes ansvar

Center for Sundhed og Omsorg. www.plejehjemmetfalkenberg.dk. Værd at vide i tilfælde af BRAND. på Plejehjemmet Falkenberg. Om medarbejdernes ansvar Center for Sundhed og Omsorg www.plejehjemmetfalkenberg.dk Værd at vide i tilfælde af BRAND på Plejehjemmet Falkenberg Om medarbejdernes ansvar Revideret maj 2015 Indhold Dit ansvar som medarbejder - HVER

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Det nationale krisestyringssystem

Det nationale krisestyringssystem Hvad er KRISØV? KRISØV er den nationale krisestyringsøvelse KRISØV afholdes hvert andet år, serien er startet i 2003 Det overordnede formål er at øve og afprøve den strategiske del af krisestyringssystemet

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Beredskabstesten Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009

Beredskabstesten Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009 Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009 Introduktion Introduktion Hvad er Beredskabstesten Beredskabstesten er en metode til at få et indtryk af organisationens

Læs mere

Fra Nationalt Risikobillede til nukleare øvelser. Mads Ecklon, kontorchef Ulrik Keller, souschef Center for Beredskabsplanlægning og Krisestyring

Fra Nationalt Risikobillede til nukleare øvelser. Mads Ecklon, kontorchef Ulrik Keller, souschef Center for Beredskabsplanlægning og Krisestyring Fra Nationalt Risikobillede til nukleare øvelser Mads Ecklon, kontorchef Ulrik Keller, souschef Center for Beredskabsplanlægning og Krisestyring Agenda Udvikling af KRISØV 2015 Nuklear dilemmaøvelse klar

Læs mere

Bårehold i felten. Uddrag af noter fra observationer

Bårehold i felten. Uddrag af noter fra observationer Bårehold i felten Uddrag af noter fra observationer 1: Vi får et kald til Holst Camping-området, og springer i bilen. Det er en ung pige, de har svært ved at komme i kontakt med. Vi får et fix-punkt at

Læs mere

URBAN SHIELD En beretning af Ambulancebehandler Lasse Gustafson og Ambulancebehandler Søren Knudsen. Projektet er støttet af

URBAN SHIELD En beretning af Ambulancebehandler Lasse Gustafson og Ambulancebehandler Søren Knudsen. Projektet er støttet af URBAN SHIELD 2015 En beretning af Ambulancebehandler Lasse Gustafson og Ambulancebehandler Søren Knudsen Projektet er støttet af Indledning I året 2014 søgte Lasse Gustafson og Søren Knudsen Falcks kompetencefond

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg

Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg Forsvarsministeriet Finansministeriet Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg 11. oktober 2013 Baggrund Det fremgår af Aftale om redningsberedskabet i 2013 og 2014 mellem regeringen, Venstre,

Læs mere

NÆSTVED KOMMUNE GENERELLE BEREDSKABSPLAN. Senest ajourført: Senest afprøvet:

NÆSTVED KOMMUNE GENERELLE BEREDSKABSPLAN. Senest ajourført: Senest afprøvet: Sagsnr.: 2009-3912 Dato: 07-10-2009 Dokumentnr.: 2009-244589 Sagsbehandler: Flemming Nygaard- Jørgensen NÆSTVED KOMMUNE GENERELLE BEREDSKABSPLAN Senest ajourført: Senest afprøvet: Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger

Læs mere

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen 1 Disposition Historisk overflyvning Aftale om redningsberedskabet 2012 Udvalget for budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 Aftale om redningsberedskabet

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

UDKAST til Beredskabspolitik for Frederiksberg Kommune

UDKAST til Beredskabspolitik for Frederiksberg Kommune Indledning Frederiksberg Kommune har ansvaret for at planlægge og drive en række samfundsvigtige opgaver både i hverdagen, og når uforudsete, større hændelser truer den fortsatte drift. Beredskabspolitikken

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Har I styr på sikkerheden? Hans Bruhn Spontesua (den der hjælper)

Har I styr på sikkerheden? Hans Bruhn Spontesua (den der hjælper) Har I styr på sikkerheden? Hans Bruhn Spontesua (den der hjælper) HVORFOR SKAL VI ARBEJDE MED SIKKERHED? Diskuter med sidemanden Diskuter kort med din sidemand, hvorfor sikkerhed er vigtig for DIT arrangement

Læs mere

Nyhedsbrev Oktober 2013. Til Kalenderen ;-) Offentligt foredrag og debatmøde om voksenmobning Arrangeret af Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak!

Nyhedsbrev Oktober 2013. Til Kalenderen ;-) Offentligt foredrag og debatmøde om voksenmobning Arrangeret af Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! Nyhedsbrev Oktober 2013 Kære medlemmer og læsere af Landsforeningens nyhedsbrev Heri kan du læse seneste nyt fra satspuljeprojektet, og hvad der ellers rører sig. Til Kalenderen ;-) Offentligt foredrag

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer. April 2014

Beretning til Statsrevisorerne om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer. April 2014 Beretning til Statsrevisorerne om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer April 2014 BERETNING OM STATENS PLANLÆGNING OG KOORDINERING AF BEREDSKABET FOR STØRRE

Læs mere

Uddannelse af Eventsikkerheds-personale

Uddannelse af Eventsikkerheds-personale 2013 Uddannelse af Eventsikkerheds-personale Her er Eventskolens kursuskatalog Yderligere information: info@eventskolen.dk www. eventskolen.dk Velkommen til Eventskolen Her kan du se de kurser som vi i

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Oplæg til indstillinger i kommunalbestyrelsen/borgerrepræsentationen. Fastlæggelse af serviceniveauet for redningsberedskabet. BM03 pkt.

Oplæg til indstillinger i kommunalbestyrelsen/borgerrepræsentationen. Fastlæggelse af serviceniveauet for redningsberedskabet. BM03 pkt. BM03 pkt. 2 bilag 6 Oplæg til indstillinger i kommunalbestyrelsen/borgerrepræsentationen i ejerkommunerne. Fastlæggelse af serviceniveauet for redningsberedskabet Hovedstadens Beredskab Vedtagelse af den

Læs mere

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Vejledning Forord Frivillige har i flere år været en del af Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune er glade for samarbejdet med de frivillige og oplever,

Læs mere

VELKOMMEN DECEMBER NYHEDSBREV FRA CONNECTSPORT

VELKOMMEN DECEMBER NYHEDSBREV FRA CONNECTSPORT DECEMBER 2014 VELKOMMEN DECEMBER NYHEDSBREV FRA CONNECTSPORT Velkommen til det inspirerende ConnectSport Netværk. Opgaven for mange ledere i dag er at være inspirerende. Men hvor skal man lade sig inspirere

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer. Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer November 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Beredskab i en uforudsigelig verden

Beredskab i en uforudsigelig verden Beredskab i en uforudsigelig verden Fg. kontorchef Mads Ecklon Center for Samfundssikkerhed og Beredskab Helhedsorienteret beredskabsplanlægning Beredskabsplaner Evalueringer Planlægningsgrundlag Ledelse

Læs mere

MEDLEMSKAB VIDEN TIL VÆKST RETAIL VIDEN RETAIL UPDATES RETAIL SPARRING

MEDLEMSKAB VIDEN TIL VÆKST RETAIL VIDEN RETAIL UPDATES RETAIL SPARRING MEDLEMSKAB VIDEN TIL VÆKST RETAIL VIDEN RETAIL UPDATES RETAIL SPARRING Om medlemskabet EBELTOFT GROUP Retail Institute Scandinavia er en del af det globale netværk af videns- og konsulenthuse med speciale

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Guide til dilemmaøvelse

Guide til dilemmaøvelse Nuklear ulykke Guide til dilemmaøvelse 1 Guide til dilemmaøvelse Indledning En dilemmaøvelse har til formål at undersøge opgaver, roller og ansvar i forbindelse med håndteringen af ekstraordinære hændelser.

Læs mere

POLITIK FOR FORTSAT DRIFT

POLITIK FOR FORTSAT DRIFT Version 11.01.2017 POLITIK FOR FORTSAT DRIFT for Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs Kommuner Baggrund for politikken Når alvorlige hændelser som hackerangreb, større forsyningssvigt, forulykket skolebus,

Læs mere

Formål med en Beredskabsplan for Børnehusene i Assens by

Formål med en Beredskabsplan for Børnehusene i Assens by Beredskabsplan/psykisk førstehjælp i forbindelse med traumatiske hændelser i arbejdet ved Børnehusene i Assens by. Indledning: Beredskabsplanen beskriver, hvordan man skal forholde sig på arbejdspladsen,

Læs mere

Strategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling

Strategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling Guide til strategisk kompetenceudvikling Som myndighedschef er det dit ansvar at sørge for, at din myndighed har en kompetenceudviklingsstrategi. Vi har udarbejdet en guide, hvor du kan få inspiration

Læs mere

Beredskabsplan Revideret

Beredskabsplan <Svømmeklub> Revideret <dato> Beredskabsplan Revideret Beredskabsplan Side 2 af 13 Revideret: 2015-03-01 Personskade Hvis en person kommer til skade, skal følgende iværksættes: Træners rolle: Hvis det er en mindre

Læs mere

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Læringsspillet. R bust. gamemasteruddannelsen

Læringsspillet. R bust. gamemasteruddannelsen Læringsspillet R bust gamemasteruddannelsen Indledning På Gamemasteruddannelsen introduceres læringsspillets grundlæggende ele menter samt hvordan Gamemasteren faciliterer processen omkring læringsspillet

Læs mere

Vejledning til statslige myndigheder om beredskabsplanlægning

Vejledning til statslige myndigheder om beredskabsplanlægning Beredskabsstyrelsen Vejledning til statslige myndigheder om beredskabsplanlægning 1 Vejledning til statslige myndigheder om beredskabsplanlægning Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød

Læs mere

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer.

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer. Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Odense, 23.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL TRIVSEL Unges onlineliv og redskaber

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER DET TALTE ORD GÆLDER 1. Indledning Kristeligt Dagblad bragte d. 26. januar 2009 en artikel, hvor i der blev efterspurgt en national indsats mod skoleskyderier. Uddannelsesudvalget har i den forbindelse

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Beredskabsstyrelsen Konsekvensanalyse. Konsekvensanalyse

Beredskabsstyrelsen Konsekvensanalyse. Konsekvensanalyse Konsekvensanalyse Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail. cbk@brs.dk www.brs.dk 2 Indledning Formålet med Konsekvensanalyse er at give organisationer

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015 Indsats Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne

Læs mere

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Regler og status Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Kommunale erfaringer Lars Rosenwanger, Dansk CTIF 1 Baggrund for og formål med Den politiske aftale

Læs mere

Beretning. udvalgets virksomhed

Beretning. udvalgets virksomhed Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne Alm.del UET - Beretning 1 Offentligt Beretning nr. 7 Folketinget 2005-06 Beretning afgivet af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne den 13. september

Læs mere

Casefortællinger fra SkanKomp

Casefortællinger fra SkanKomp Casefortællinger fra SkanKomp Case: Skanderborg Kommune - Hverdagsrehabilitering: Hjælp er godt - at kunne selv er bedre. SAMARBEJDET KORT FORTALT Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg og Skanderborg Kommune

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

Dialog og konflikt i borgerkontakten

Dialog og konflikt i borgerkontakten Personalepolitisk retningslinje Dialog og konflikt i borgerkontakten Vold, trusler og chikane Vedtaget af Hoved MED udvalget 4. marts 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Definition... 3 Mål... 3 Forebyggelse

Læs mere

Uddannelse af forebyggelsespiloter Uddannelsesplan

Uddannelse af forebyggelsespiloter Uddannelsesplan Forside Formål Mål Indhold Tid Særlige bestemmelser Uddanne frivillige piloter til at varetage den gratis befolkningsuddannelse i forebyggelse. Sætter den frivillige i stand til at virke som pilot på de

Læs mere

Beredskabsplan. - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne

Beredskabsplan. - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne Beredskabsplan - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne Forebyggelse Forberedelse Alarmering Krisehåndtering Værktøjer Overblik Kommunikation Evaluering Kontakt

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

En introduktion til risiko- og sårbarhedsanalyse på 60 minutter. Vejledning

En introduktion til risiko- og sårbarhedsanalyse på 60 minutter. Vejledning En introduktion til risiko- og sårbarhedsanalyse på 60 minutter Vejledning Revideret 2008 Formål og udbytte af ROS60 ROS 60 er en gruppeøvelse, som enkelt og hurtigt introducerer de centrale begreber i

Læs mere

VIL DU HAVE EKSKLUSIV INDSIGT I HR-branchen?

VIL DU HAVE EKSKLUSIV INDSIGT I HR-branchen? VIL DU HAVE EKSKLUSIV INDSIGT I HR-branchen? Så er et DANSK HR Partnerskab noget for dig Eksklusiv viden om HR-branchen Nyeste HR-trends Fagligt sparringsrum Kommuniker med DANSK HR-medlemmer Stærk markedsføring

Læs mere

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Artiklen tager afsæt i et forskningsprojekt, der har til formål at undersøge, hvordan børn og de fagprofessionelle omkring dem oplever mulighed

Læs mere

Konference om Inspire den 20. marts 2007

Konference om Inspire den 20. marts 2007 Konference om Inspire den 20. marts 2007 Digital forvaltning når det skal gå stærkt Beredskabsområdet belyst med eksempler Kontorchef Henrik G. Petersen, Beredskabsstyrelsen When Technology is Master we

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

En kur mod sygefravær

En kur mod sygefravær En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek

Læs mere

Akutt- og katastrofemedisinsk beredskap etter hendelsene 22.07.11

Akutt- og katastrofemedisinsk beredskap etter hendelsene 22.07.11 Akutt- og katastrofemedisinsk beredskap etter hendelsene 22.07.11 Freddy Lippert Direktør, Den Præhospitale Virksomhed Akutberedskabet, København Region Hovedstaden lippert @ regionh.dk Overskrifterne

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Det skal kilde i maven

Det skal kilde i maven TEMA farlig leg Tekst: Persille Schwartz / Foto: Nils Lund Pedersen Det skal kilde i maven Børn elsker leg der indebærer en risiko for at noget går galt, viser Ellen Beate Sandseters forskning. Bakspejlet

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Strategiplan

Strategiplan Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.

Læs mere

Tillid, åbenhed og nysgerrighed

Tillid, åbenhed og nysgerrighed Tillid, åbenhed og nysgerrighed Af kommunikationsrådgiver John Hird på vegne af kloakpartnerskabet i Aarhus Da de syv virksomheder bag kloakpartnerskabet i Aarhus indledte deres samarbejde i 2010, satte

Læs mere

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter

Læs mere

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald.

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. FØVLING SKOLE SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. Denne handleplan er tænkt som en vejledning for Føvling Skoles personale, hvis en

Læs mere

STYR TIDSRØVERNE. 1 Styr tidsrøverne

STYR TIDSRØVERNE. 1 Styr tidsrøverne 1 Styr tidsrøverne 9 1 Styr tidsrøverne Hverdag i kontormiljøet Fred og ro! Det er nu du tager en større sag frem som vil kræve et par timers koncentreret arbejdsindsats. Måske en sag hvor du skal sætte

Læs mere

MODUL H: MEDIEKONTAKT

MODUL H: MEDIEKONTAKT MODUL H: MEDIEKONTAKT HVAD KAN VI ANVENDE MEDIER TIL? Få opmærksomhed Skabe fokus på problemer Få omtale Få budskaber ud/starte eller præge debat Præge omtale i ønsket retning Gratis markedsføring Påvirke

Læs mere

Skab forretning med CSR

Skab forretning med CSR VELKOMMEN I DANMARKS CSR HUS Skab forretning med CSR Opbyg de rette CSR kompetencer og løsninger i samarbejde med Green Network GREEN NETWORK MAKE CSR YOUR BUSINESS NÅ I MÅL MED CSR Få styr på kvaliteten

Læs mere

METODER. til intern videndeling. - dokument til download

METODER. til intern videndeling. - dokument til download METODER til intern videndeling - dokument til download VIDENDELING HVORFOR NU DET? Om forskellen på information og viden kan der siges meget. Ganske kort er én definition at viden er information som fører

Læs mere

Nyt om brugen af SINE i dansk beredskab

Nyt om brugen af SINE i dansk beredskab Nyt om brugen af SINE i dansk beredskab Carsten Mau, sektionsleder i CFB 28. januar 2015 Dagsorden Fakta om SINE Regionale koordinationsgruppemøder, ny form Superbrugere og vidensdelere Automatisk tildeling

Læs mere

1 of :09

1 of :09 Ifølge forskere er der ikke grund til at frygte en generation af ipad-børn, der kun sidder passivt og lader sig underholde. Både i daginstitutioner og i fritiden bruger børn i høj grad ipad'en som et lærerigt

Læs mere

Kvalitet på arbejdspladsen

Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Indhold Hvad er kvalitet? At bygge fundamentet en spændende proces Slut med snakken i krogene Kvalitet tager tid men hvilken tid? Gryden skal holdes

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Frivillig støtte til småbørnsfamilier

Frivillig støtte til småbørnsfamilier Home-Start Familiekontakt Frivillig støtte til småbørnsfamilier Resumé af Epinions evaluering af Home-Start 2013 Home-Start Familiekontakt Danmark Home-Start Familiekontakt Danmark Landssekretariatet Vestergade

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA KONFERENCEN FOR LEDERE OG MELLEMLEDERE PÅ KOLDKÆRGÅRD TORSDAG DEN 15. MARTS 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 300

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere