samtænkning.dk Maskine eller økosystem? HVILKE KRISE- BRILLER HAR DU PÅ? Læringsspil kan forberede os på krisesituationer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "samtænkning.dk Maskine eller økosystem? HVILKE KRISE- BRILLER HAR DU PÅ? Læringsspil kan forberede os på krisesituationer"

Transkript

1 [ samtænkningssektionen i hjemmeværnskommandoen ] samtænkning.dk SIKKERHED OG BEREDSKAB I DANMARK Maskine eller økosystem? HVILKE KRISE- BRILLER HAR DU PÅ? Læs side Dagen derpå Business Continuity Management Ledelse under pres Få følgeskab på en ny måde Læringsspil kan forberede os på krisesituationer

2 forord Samtænkning.dk udgives til medlemmer og virksomheder, som har eller kunne få interesse for de mange områder Samtænkningssek tionen i Hjemmeværnskommandoen berører. FOTO: Claus Bjørnelund ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Claus Bjørnelund Foto: REDAKTION Claus Bjørnelund Søren Greve Mette Møller Pedersen Steen Nørgaard Gøtsche Susse Winther SKRIBENTER Susse Winther Morten Kruckow Velling Jeppe S. Christensen Thomas Breck Pablo V. Holm-Nielsen Kim Leck Fischer Claus Bjørnelund FORSIDEFOTO Claus Bjørn Larsen ILLUSTRATIONER Mark Airs DESIGN OG TRYK Rosendahls a/s OPLAG stk. ADRESSE Samtænkningssektionen Hjemmeværnskommandoen Overgaden Oven Vandet 62B 1415 København K På nær de redaktionelle artikler afspejler den enkelte forfatters syn på sit emne ikke nødvendigvis Hjemmeværnets opfattelse Ny mand på posten Den 15. marts 2013 overtog jeg stillingen som chef for Hjemmeværnskommandoens Planlægningsdivision og derved også for Samtænkningssektionen. Samtænkningssektionen er et tiltag, der har ført Hjemmeværnets samarbejde med de samfundsvigtige virksomheder ind i en ny tidsalder, hvor kompetenceudvikling og kompetenceudveksling med fokus på forebyggelse og uddannelse på sikkerheds- og beredskabsområdet er lige så vigtigt som den fysiske sikkerhed i krig og krisesituationer. Siden Samtænkningssektionens opstart har efterhånden mange samfundsvigtige virksomheder indgået en aftale med Hjemmeværnet, og flere er på vej. Det er en meget positiv udvikling, som jeg finder, der er et godt grundlag for at fortsætte og udvide. Et af de områder, der fremdadrettet kan rettes fokus mod, er cybersikkerhedsområdet. Efterhånden som teknologien har udviklet sig, er samfundet blevet mere og mere afhængigt af IT-teknologien og som følge heraf også mere sårbart over for angreb af forskellig karakter. Det vil være helt naturligt, at Hjemmeværnet påtager sig en relevant rolle i forhold til at være en del af beskyttelsen af det danske samfunds vitale IT-infrastruktur. Vi vil derfor i den kommende tid bl.a. kigge på, om det allerede etablerede samtænkningsnetværk eventuelt kan virke som grundlag for vidensdeling og kompetenceudvikling på cybersikkerhedsområdet, således at de allerede etablerede netværk udvides til også at omfatte samfundsvigtige virksomheder, der har specifikke interesser inden for disse områder. God læselyst. Oberst Gunner Nielsen 2 SAMTÆNKNING

3 Indhold 18 Artikler 6 NATIONALT RISIKOBILLEDE (NRB) rapport fra Beredskabsstyrelsen fokuserer på 10 alvorlige naturskabte og menneskeskabte risici, bl.a. cyber angreb. 18 læringsspil KAN FORBEREDE OS PÅ KRISESITUATIONER Spil er ikke kun til underholdning. Det er også et pædagogisk redskab, der kan træne vores kompetencer og samarbejde. 22 KOMPETENCEUDVIKLINGSDAGE To gange om året inviterer Samtænkningssektionen til Kompetenceudviklingsdage med det formål at belyse sikkerhed og beredskab fra mange forskellige vinkler BORGEREN SOM RESSOURCE ELLER PROBLEM? Hvad forventer myndighederne sig af borgerne i en krisesituation? Og hvordan ser virkeligheden egentlig ud? 46 DAGEN DERPÅ BUSINESS CONTINUITY MANAGEMENT Mange har en sikkerheds- og beredskabsplan, men hvordan sikrer man sig, at forretningen kan køre videre bedst og hurtigst muligt dagen derpå? 58 HVAD HVIS KRISE I LEDELSESTÆNKNINGEN ER GODT FOR LEDELSE AF KRISER? Hvad vil det betyde for vores opfattelse af kriseledelse, hvis det, vi har betragtet som ind lysende, er helt forkert? Portrætter PORTRÆT AF ET B-MEDLEM: I HÆLENE PÅ HARDY Vi er taget med DSB s beredskabschef Hardy Olsen på arbejde. 24 EN PASSIONERET SYSTEMATIKER Mød major Steen Nørgaard Gøtsche, som er militærfaglig koordinator i Samtænkningssektionen. 38 BEREDSKABSOFFICER VED ET TILFÆLDE Mød beredskabsofficer Mette Møller Pedersen, som er beredskabsfaglig koordinator i Samtænknings sektionen. Interviews NUDGING KAN ÆNDRE VORES ADFÆRD Nudging er en metode til at påvirke menneskers adfærd uden løftede pegefingre, regelsæt og forbud. 34 HVILKE KRISEBRILLER HAR DU PÅ? Samarbejdet mellem aktører i komplekse højrisikosituationer handler i høj grad om, hvilke briller man tager på, mener lektor Johan Bergström. 52 LEDELSE UNDER PRES Moderne virksomhedsledere og organisationer kan lære en hel del af ledelse i højrisiko miljøer. SAMTÆNKNING

4 Samtænkning.dk AF CLAUS BJØRNELUND Samtænkning.dk Vidensdeling og kompetenceløft Det er en stor fornøjelse at byde velkommen til tredje nummer af Samtænkning.dk, der primært henvender sig til samfundsvigtige virksomheder, som har ind gået en samarbejdsaftale med Hjemmeværnet. Formålet med fagmagasinet er at bidrage med konkrete og praksisnære nye indsigter, men også at klæde læseren på til bedre at kunne forstå og forholde sig til igangværende dialoger i virksom heden og samfundsdebatten inden for sikkerheds- og beredskabs området. Fakta Magasinet udkommer cirka en gang om året Hjemmeværnet er ophavskilde og udgiver af magasinet Målgruppen er samfundsvigtige virksomheder Den typiske læser er sikkerhedschef, sikkerheds- og beredskabskoordinator, projektleder eller lignende. Indholdet er til inspiration og er IKKE nødvendigvis standard indenfor fagområdet Beredskabsstyrelsen er sektoransvarlig myndighed indenfor beredskabsområdet Det er vores faglige ambition at være i front med de nyeste emner og indfaldsvinkler. Vi tilstræber også, at magasinet har lidt faglig kant, forstået således, at vi efter bedste evne forsøger at koble de mere traditionelle og kontroversielle tilgange altid med behørig respekt for allerede etablerede standarder, terminologier og nationale såvel som internationale regler inden for området. Konkrete metodikker og retningslinjer Vi betragter kriser som komplekse systemer. I operative sammenhænge giver det mening at reducere denne kompleksitet igennem eksempelvis konkrete metodikker og retningslinjer. Flere af artiklerne i magasinet er derfor overvejende handlingsanvisende, hvor læseren efter endt læsning forhåbentligt vil have etableret konkret viden, som mere eller mindre direkte kan anvendes i dagligdagen. I dette nummer kan eksempelvis nævnes artiklerne Nationalt Risikobillede, Spil kan forberede os på krisesituationer, Nudging kan ændre vores adfærd, Borgeren som ressource eller problem samt Dagen derpå Business Continuity Management. At kunne rumme kompleksitet I andre mere overordnede sammenhænge handler det i højere grad om kognitivt at have evnen til at kunne forholde sig til og rumme kompleksitet. Her er det modsat kompleksitetsreducering nemlig dialogen om forskelle, der er spændende og nødvendige, hvis nye vinkler på eksempelvis ledelse inden for sikkerheds- og beredskabsområdet skal opstå. Derfor indeholder magasinet også artikler, der er mere abstrakte, filosofiske og teoretisk tunge, og samtidigt måske også modsatrettede. Her efterlades læseren forhåbentligt med en passende forstyrrelse, der appellerer til eftertænksomhed og måske endda nye indsigter. Måske inspireres endda til egne opfølgende litte- 4 SAMTÆNKNING

5 raturstudier. Af sådanne artikler kan nævnes Ledelse under pres, Hvilke krisebriller har du på? samt artiklen Hvad hvis krise i ledelsestænkningen er godt for ledelse af kriser. Portrætter Udover de mere faglige artikler indeholder magasinet også portrætter af et af vores B-medlemmer, af vores beredskabsog militærfaglige koordinatorer samt en beskrivelse af vores Kompe tenceudviklingsdage. Tværfaglighed og samtænkning Magasinet kan dermed ses som et bidrag til de stadig øgede krav om, at aktørerne inden for sikkerheds- og beredskabsområdet tænker og handler relationelt (samtænkning). Det handler om at nyttiggøre samfundets sparsomme ressourcer på en begavet måde og lære af hinandens erfaringer og fagligheder. Nøgleordene er tværfaglighed, helhedstænkning og samarbejde på tværs af organisationer, virksomheder og myndigheder. For det ligger i sagens natur, at der er meget vi kan lære af og give hinanden, når det gælder samfundets robusthed i kriselignende situationer. Et magasin med gemmeværdi På baggrund af tilbagemeldingerne fra vores læsere har vi erfaret, at magasinet bliver flittigt læst og anvendt i dagligdagen blandt vores medlemmer i de samfundsvigtige virksomheder, men også på uddannelsesinstitutioner og blandt vores samarbejdspartnere. Vi har også erfaret, at vores ambition om et tidløst magasin har båret frugt, da flere af vores medlemmer bruger magasinet aktivt som bibliotek eller som inspiration til konkrete præsentationer og beredskabsplanlægning. Derved får magasinet en længere levetid end de måneder som oprindeligt var tiltænkt, hvilket glæder os meget. Velkommen til dette nummer! Kommentarer eller forslag til fremtidige artikler eller tema er i magasinet modtages meget gerne på SAMTÆNKNING

6 Nationalt Risikobillede Nationalt Risikobillede (NRB) et nyt bidrag til planlægningsgrundlaget i samfundets beredskab Beredskabsstyrelsen udgav den 9. april 2013 den første udgave af Nationalt Risikobillede (NRB). Rapporten, som fokuserer på 10 alvorlige naturskabte og menneske skabte risici, er blevet godt modtaget blandt beredskabets aktører og har fået betydelig medieomtale. Samtænkningssektionen har bedt Beredskabsstyrelsens Center for Beredskabsplanlægning og Krisestyring om at fortælle om baggrunden for og ambitionerne med rapporten. Foto: Privat Af Morten Kruckow Velling Risikoerkendelse i højsædet I Beredskabsstyrelsen ønsker vi løbende at fremme beredskabskulturen i både den offentlige og private sektor. Vi forsøger bl.a. at gøre dette ved at bidrage til en bedre erkendelse og forståelse af risici, som det kan kræve ekstraordinært omfattende og tværgående indsatser at håndtere. Nationalt Risikobillede (NRB) er et resultat af dette arbejde, og skal ses som et supplement til andre aktiviteter og produkter fra Bered skabsstyrelsen, f.eks. vores vejledning om helhedsorienteret beredskabsplanlægning (HOB). Ud over at synliggøre og udbrede kendskabet til risici, håber vi, at NRB også vil have praktiske anvendelsesmuligheder i beredskabet, f.eks. som bagtæppe i forbindelse med risiko- og sårbarhedsanalyser, kapacitetsanalyser og kapacitetsplanlægning, udarbejdelse eller revision af beredskabsplaner samt ved beredskabsfaglige uddannelser og øvelser. En overbliksgivende og let tilgængelig rapport Vi havde fra starten lagt os fast på, at den første udgave af NRB skulle være relativ kort. Ambitionen var ikke at præsentere det samlede spektrum af risici, som det danske samfund står overfor, men at stille skarpt på de risici, som Beredskabsstyrelsen vurderer, at der i øjeblikket bør rettes størst opmærksomhed mod. Det krævede en grundig og i flere Udgangspunktet for et robust beredskab er, at vi erkender og forstår de risici, der omgiver os. Henning Thiesen Direktør i Beredskabsstyrelsen tilfælde vanskelig udvælgelsesproces, hvor vi lagde vægt på, at hændelsestypernes mulige konsekvenser skal være meget betydelige i omfang, geografisk udbredelse og varighed, gøre sig gældende inden for landets grænser og ikke kunne håndteres alene på lokalt niveau. Først opstillede vi en bruttoliste med 30 hændelsestyper, og fra denne valgte vi så 10 typer ud til mere indgående beskrivelser i rapporten. Vi tilstræbte samtidig, at NRB skulle henvende sig til en bred målgruppe, der i princippet inkluderer alle, der arbejder med eller blot interesserer sig for samfundssikkerhed og beredskab. Vi undgik derfor metodetunge afsnit samt tekniske og analytiske mellemregninger. Vi valgte endvidere en enkel struktur, hvor hvert kapitel gennemgår henholdsvis karakteristika, mulige konsekvenser, tidligere hændelser og mulige tenden- 6 SAMTÆNKNING

7 De 10 hændelsestyper i NRB Orkaner, stærke storme og stormfloder Kraftig regn og skybrud Pandemisk influenza Husdyrsygdomme og zoonoser Transportulykker Ulykker med farlige stoffer på land Forureningsulykker til søs Nukleare ulykker Terrorhandlinger Cyberangreb Naturskabte hændelser Ekstreme vejrhændelser Kraftig regn og skybrud Orkaner, storme og stormfloder Hudsygdomme og zoonoser Pandemisk influenza Naturskabte hændelser Alvorlige smitsomme sygdomme ser for hver af de 10 udvalgte hændelsestyper. Rapporten afsluttes med en sammenstilling af de 10 hændelsestyper i fem figurer ud fra deres mulige konsekvenser for værdierne liv, helbred, velfærd, ejendom, økonomi, miljø samt opretholdelsen af kritiske Nukleare ulykker Ulykker med farlige stoffer på land Menneskeskabte hændelser Ulykker Transportulykker Forureningsulykker til søs samfundsfunktioner. Også her lagde vi vægt på enkelthed ved at bruge skydeskive-modellen frem for en matrice. Jo nærmere centrum en hændelsestype er placeret i skydeskiven, desto mere alvorlige vurderer vi, at de mulige konsekvenser kan være. Terrrorhandlinger Cyberangreb Ingen scenarier i denne omgang I NRB giver vi alene nogle bud på, hvad der kan ske, og disse bud må ikke tolkes som forsøg på at spå om hændelsernes sandsynlighed. Ekstraordinære hændelser er pr. definition vanskelige at forudse, og de konkrete hændelsesforløb vil næsten altid overraske. Af samme grund valgte vi i modsætning til lignende rapporter i flere andre lande ikke at opstille detaljerede scenarier med fiktive hændelsesforløb. Beredskabsstyrelsen bruger selv og opfordrer andre til at bruge scenarieskrivning til planlægning af øvelser og til konkrete risiko- og sårbarheds analyser. I NRB foretrak vi imidlertid en mere beskrivende tilgang for at udvide og styrke læsernes risikoforståelse. Vi vægtede derfor historisk dokumentation af hændelser, der tidligere har påvirket Danmark, frem for en scenariebaseret tilgang. Erfaringerne fra tidligere hændelser kan ofte give god indsigt og vigtige læringspunkter vedrørende de mulige konsekvenser af fremtidige hændelser. Menneskeskabte hændelser Sikkerhedsmæssige trusler Særlig fokus på cyberangreb Risikoen forbundet med cyberangreb var et emne, som vi tillagde særlig vægt i arbejdet med NRB-rapporten. Cyberangreb er ikke noget nyt fænomen, men cyberangreb kan i dag få langt større konsekvenser end tidligere, fordi det moderne samfund bliver stadig mere afhængigt af informations- og kommunikationsteknologi (IKT), og de kritiske funktioner er koblet sammen i store og komplekse netværk. Det er bl.a. også derfor, SAMTÆNKNING Nr

8 Nationalt Risikobillede NRB vil i kombination med andre rapporter som f.eks. de åbne trusselsvurderinger fra PET, FE og det nye Center for Cyber sikkerhed kunne anvendes som inspirations kilde i planlægningen hos myndigheder og samfundsvigtige virksom heder. NRB adres serer i øvrigt flere af de hændelsestyper, som nævnes i den politiske aftale om det stats lige rednings beredskab for , der bl.a. skal styrke rednings beredskabets robusthed og omkostningseffektivitet, krisestyrings kapacitet og forebyggelses indsats. Vi tilstræber derfor, at NRB vil blive anvendt aktivt både i Beredskabsstyrelsens egen risikobaserede planlægning og i styrelsens rådgivnings- og uddannelsestilbud til andre inden for områderne beredskabs planlægning og krisestyring. Mads Ecklon, kontorchef i Center for Beredskabsplanlægning og Krisestyring (CBK) 8 SAMTÆNKNING

9 at regeringen har oprettet det nye Center for Cybersikkerhed, som skal bidrage til bedre beskyttelse af Danmarks kritiske digitale infrastruktur. Meget tyder imidlertid på, at man mange steder kan forberede sig bedre på at håndtere cyberangreb både inden for og på tværs af sektorer og i den nationale krisestyringsorganisation. Et omfattende cyberangreb mod Danmark er derfor udvalgt som omdrejningspunktet for den nationale krisestyringsøvelse KRISØV 2013 til november, som Beredskabsstyrelsen, Rigspolitiet og andre deltagere i øvelsesledelsen er i fuld gang med at planlægge. Stor interesse for udgivelsen I dagene omkring udgivelsen den 9. april 2013 blev vi meget glade for at se, hvordan NRB blev modtaget blandt vores samarbejdspartnere i beredskabet og for den betydelige opmærksomhed fra mediernes side. Udgivelsen blev således fulgt op af en lang række indslag i tv, radio, aviser og dagblade, på internetportaler som f.eks. klimatilpasning.dk og i så forskellige fagblade som Computerworld, Dansk Transporttidende og CS Bladet fra Forsvarets Centralforeningen for Stampersonel. Med hensyn til den betydelige medieomtale var vi måske også lidt heldige med at udgivelsen kom på et tidspunkt, hvor der var særlig stor medieinteresse for temaet cyberangreb bl.a. på grund af et alvorligt angreb mod NemID i samme uge. Omtalen i de forskellige medier bidrog generelt til at skabe den debat om beredskabskultur, som vi var ude efter, men i enkelte tilfælde opstod der dog en misforståelse om, at NRB skulle udgøre en top-10 liste. Et sted kunne man f.eks. læse, at cyberangreb stod nederst på listen og naturfænomener som orkaner og kraftig regn og skybrud stod øverst. Det vil vi gerne dementere her. Kapitlerne i NRB er inddelt efter naturskabte og menneskeskabte risikokategorier, og rækkefølgen må ikke tolkes som en rangliste. Mange farer lurer i Danmark Beredskabsstyrelsen har udpeget de værste katastrofer, der kan ramme Danmark Pest Kolera Flere ulve Flere dræbersnegle Flere tv-programmer med Thomas Gakman Vi glemte lige et par katastrofer Midt i al medieopmærksomheden blev vi særligt stolte over at være blevet udsat for satire i Politikens At-Tænke-Sig. Vi vil gerne love redaktionen på ATS at overveje de fem katastrofer på deres liste, men der vil nok være andre og bedre kandidater at forholde sig til, når det engang bliver tid til at opdatere NRB rapporten. Vi har endnu ikke lagt os fast på, hvor hyppigt eller hvordan opdatering af NRB vil ske, men vi er overbevist om, at der er godt potentiale for at videreudvikle konceptet, tilføje nye hændelsestyper og revidere beskrivelserne af de eksisterende 10 stk. I mellemtiden planlægger vi bl.a. at udnytte læringen fra arbejdet med NRB i vores rådgivningstilbud til myndigheder og virksomheder med kritiske samfundsfunk tioner. Beredskabsstyrelsen vil også gøre brug af NRB i egen planlægning og i dimensioneringen af vores operative kapaciteter som del af Danmarks katastrofeberedskab. Endelig følger vi naturligvis også grundigt med i, hvordan der arbejdes med sammenlignelige rapporter i andre europæiske lande. Den juni 2013 fik vi f.eks. stort udbytte af at drøfte de forskellige tilgange til nationale risikovurderinger med kolleger fra Storbritannien, Norge, Sverige, Finland, Tyskland, Holland og Belgien under et seminar arrangeret af det britiske Cabinet Office i London. Beredskabsstyrelsen var initiativtager til opstarten af dette nordeuropæiske forum for risikoanalyse tilbage i 2005 og skal være vært for det næste møde i Vi håber og forventer, at dette vil give os yderligere inspiration til det videre arbejde med NRB. SAMTÆNKNING

10 portræt af et b-medlem Scenarie 1 Korsør lørdag den 28. oktober 2012 kl. 02:00 Danmark forbereder sig på at overgå til vintertid, og meget passende er det en kold og frostklar nat med udsigt til høj stjernehimmel. Jernbanesporene, der fører ind i Storebæltstunnelen fra Korsørsiden ligger mørke og ubenyttede hen. Der er noget i luften og det er ikke sne. Efter hvad der virker som lang tids venten, brydes stilheden af en sirene i det fjerne. Minutter senere følges lyden trop af det blå blink fra en politibil, som nærmer sig ad den afsides beliggende smalle grusvej. Det tager sin tid at komme helt herud til tunnelen, og der er nok nogen, som glæder sig over, at sneen endnu ikke har lagt sig over det ganske land. Bildøren smækker, og den kvindelige politibetjent, der er først på stedet, krydser sporene, mens hun ser sig undersøgende omkring. Hvis hun bemærker de omkring 15 mennesker, der iagttager hende fra vores position over tunnelindgangen, lader hun sig ikke mærke med det. Hvorfor går hun ikke bare ind i tunnelrøret?, hvisker jeg til Hardy Olsen, beredskabschef i DSB, og min vært ved nattens tunneløvelse. Det må hun ikke alene, lyder svaret. Man ved ikke endnu, hvad der venter i tunnelen, så hun afventer yderligere information og ordrer. Denne betjents opgave vil højst sandsynligt bestå i at blive ved tunnelens indgang og forhindre nysgerrige i at komme ind og derudover tage fat i eventuelle tilskadekomne, som ved egen hjælp kommer ud af tunnelrøret. Næste aktør i mørket er det tunge bane-vejkøretøj (BKV), som netop nu nærmer sig. Et slags hybridkøretøj, som kan køre på både vej og spor. Køretøjet med redningsmandskab og udstyr skal sporsættes og derefter ind i tunnelrøret for at rekognoscere situationen sammen med politiets indsatsleder, som altid har den overordnede kommando, og redningsberedskabets indsatsleder. To timer tidligere er jeg ankommet som gæst til Storebælts Administrationsbygning i Korsør, hvor jeg er blevet mødt af DSB s veloplagte beredskabschef og en jordemoderstærk kop kaffe, der nok skal holde trætheden væk i al fald i et par timer, så håber jeg, at kulden klarer resten. Langsomt fyldes lokalet med den store gruppe, stykker vil jeg skyde på, af repræsentanter fra de myndigheder og virksomheder, som har været med i planlægningen og skal deltage som blandt andet øvelsesdommere og observatører. Over en solid gang natmad briefer Erik Johansen, politiinspektør fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi og formand for Kontaktgruppen, på nattens øvelse, dens formål og mange delmål, og det går langsomt op for mig, præcis hvor stort et maskineri, der bliver rullet ud i forbindelse med disse vigtige øvelser. Tunneløvelsens eksterne deltagere og aktører ved kun, at nattens hændelser er en øvelse. Hvilket scenarie, der møder dem i tunnelen, er dem ubekendt. 10 SAMTÆNKNING

11 Med beredskabschefen på arbejde I hælene på Hardy» Af Susse Winther Foto: polfoto, Susse winther og Claus Bjørn Larsen SAMTÆNKNING

12 PORTRÆT AF ET B-MEDLEM Deltagere i tunneløvelsen 2012 Politiet (Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi samt Fyns Politi) Redningsberedskabet Præhospital Indsats (Region Sjælland og Region Syddanmark) Banedanmark DSB Storebælt Formål Formålet med tunneløvelsen 2012 er at afprøve og vurdere beredskabskomponenternes samlede indsats i relation til de udarbejdede planer og procedurer herunder alarmering, kommunikationssystemer, disponering, togkørsel, indsats og ledelse samt at afdække eventuelle uhensigtsmæssigheder med henblik på tilpasning og forbedringer. Fra tunneløvelsen Jeg planlægger aldrig øvelser med henblik på at udstille fejl eller få folk til at falde i fælder. Fejl tages ad notam, og så ser vi på det fremadrettet. Hardy forklarer, at det her regnes for at være en mindre øvelse. Ud over alarmering og underretning bidrager DSB denne gang kun i mindre grad, blandt andet med at organisere bustransport over broen til de togpassagerer på hver side, hvis rejse bliver berørt af øvelsesforløbet. Cirka hvert 4. år afholdes en omfattende tunneløvelse med passagertog, senest i 2010, hvor det samlede deltagerantal var helt oppe på omkring 900 personer, og scenariet var en ulykke i Storebæltstunnelen med et propfyldt intercitytog. Nattens øvelse har omkring 180 deltagere. De, der er tilstede i administrationsbygningen, kender drejebogen og ved, hvad der skal ske, når alarmen går til 112 klokken 02:00. Men for at øvelsen bliver så realistisk og dermed så konstruktiv som muligt, ved de eksterne deltagere og aktører kun, at nattens hændelser er en øvelse. Hvilket scenarie, der møder dem i tunnelen er dem ubekendt præcis som var det et alarmopkald til en skarp hændelse. Storebæltstunnelen kl. 03:00 Der bliver givet grønt lys for at vores lille gruppe på 3 personer kan begive sig ind i det raske tunnelrør, så med Hardy i spidsen bevæger vi os ind i det overraskende store og lyse rør. Men det varer ikke længe, før vi hører en klagende kvindestemme, der skærer igennem stilheden. Vi går efter lyden og cirka en kilometer fremme møder vi de første arbejdskøretøjer, som er kommet med udstyr og redningsmandskab. Via en sidetunnel får vi adgang til det syge tunnelrør. Vi nærmer os skadesstedet. Kvindens klagen bliver højere. Og vi møder stadig flere, som vi gør vores bedste ikke at gå i vejen for. Politi, brandfolk, øvelsesdommere, røgdykkere eller måske er de fra kemikalieberedskabet? Øvelsesscenariet består af et simuleret uheld mellem et godstog og en arbejdstrolje. Der er flere tilskadekomne og fastklemte, og længere fremme er der brand og røgudvikling samt kemikalieudslip fra godstogets last. Hardy beroliger med, at alt er markeret med uskadelige væsker, teaterrøg og grønt/rødt lys, men imponerende ser det ud. Suppleret med lydeffekter og den dramatiske sminkning af de tilskadekomne, er det næsten som at være på 12 SAMTÆNKNING

13 Fra tunneløvelsen 2012 Vi er bevidste om vores samfundsansvar og vil drage omsorg for vores kunder, medarbejdere, værdier og samfund bedst muligt i krisesituationer. Uddrag af DSB s Beredskabspolitik Fra tunneløvelsen et filmset. Statisterne eller figuranterne som jeg får at vide er den korrekte øvelsesterm, bliver i den grad i rollerne. Der er ikke noget med, at de begynder at gå selv, så snart de er blevet befriet fra deres fastklemte roller. Og det er der selvfølgelig god grund til, finder jeg ud af senere på natten, for uden for tunnelen folder øvelsen sig endnu mere ud. Under Korsør Station kl. 03:45 Mens redningsmandskabet arbejder videre med at få de tilskadekomne ud og få ryddet tunnelen, så trafikken kan genoptages, hopper vi i Hardys bil til næste stop i natten: Korsør station, hvor et kontrolcenter er sat op. Seks mænd med koncentrerede blikke rettet mod et hav af computerskærme med tunnelbilleder og ivrigt kommunikerende via radio og mobil ænser nærmest ikke, at vi lister ind. Også lokalet ved siden af summer af aktivitet. Lokalet er base for politiet, som har den overordnede ledelse og ansvaret for øvelsen. Behandlingspladsen kl. 04:15 Uden for i den kolde luft ligger der nu et tykt lag rim på bilruderne. Området ved siden af stationen er omdannet til behandlingsplads, og her holder præhospitals-indsatsen til. Flere telte og skurvogne er opstillet. Tilskadekomne kun iført bukser og T-shirt med et folietæppe over skuldrene guides venligt videre af sygeplejersker og læger. Da der har været kemikalieudslip, er kemikalieberedskabet selvfølgelig på plads, og bruserne kører på fuld tryk i et af teltene. Jeg skutter mig i min tykke frakke og sender en varm tanke til alle de frivillige, som bruger deres lørdag nat på at få en øvelse som denne til at fungere så realistisk som muligt. Blandt andet en høj ranglet ung fyr med drivende vådt hår, direkte fra bruseren ud i natten iført intet andet end T-shirt og bukser. Vores lille gruppe slutter natten af i proviantteltet, hvor endnu et hold af frivillige står klar med varm kaffe, morgenmad og velgørende varmeblæsere til øvelsens deltagere, efterhånden som de bliver færdige. Inden turen går til bopælen i Odense, slutter DSB s beredskabschef øvelsen af, hvor den begyndte i Storebælts Administrationsbygning til de-briefing med resten af kontaktgruppen mens jeg hopper på toget mod København efter en begivenhedsrig nat. På vejen hjem tænker jeg på den alvorligt tilskadekomne kvinde i arbejdstroljen i tunnelrøret. Jeg så hende ikke blandt de tilskadekomne på pladsen, og lyden af hendes klagen er stadig i mine ører. Og så er det, jeg glæder mig over, at det kun var en øvelse. SAMTÆNKNING

14 PORTRÆT AF ET B-MEDLEM Fra tunneløvelsen Scenarie 2 Etablering af ledelsens krisestab DSB s beredskabschef Hardy Olsen har i dag inviteret mig til at overvære en anden type øvelse. Denne gang ikke så stort anlagt, men ikke desto mindre yderst vigtig. For i dag er det DSB s øverste ledelse, som skal arbejde med en fiktiv ulykkessituation fra domicilet i Sølvgade. Som det var tilfældet med tunneløvelsen, ved ledelsen intet om, hvilket scenarie de kastes ud i, blot at de skal holde sig klar ved telefonerne fra kl. 10:55 og tre timer frem. Målet er at forbedre procedurer og undervisning. DSB Beredskab og Sikring torsdag den 8. november kl. 10:00 Inden øvelsesstart samler Hardy indspillere og observatører til en briefing og gennemgang af rollefordeling og den 10 sider lange drejebog, der er udviklet og beskrevet fra minut til minut af beredskabschefen og DSB s presseafdeling. Selvom øvelsen primært er, hvad man kalder en udvidet papirøvelse, er der flere eksterne repræsentanter blandt andet fra politi, brand og redning samt fra Hjemmeværnet. Også presserepræsentanter og fotografer vil være med til at levendegøre scenariet, lave nyhedsoptagelser og stresse deltagerne. Kl. 10:54 Alarmen lyder Scenariet er som følger: Lyn 41 med afgang fra Københavns Hovedbanegård kl. 10:50 afgår rettidigt mod Frederikshavn. Kort efter afgang kl. 10:53 rammer lyntoget S-toget linje C fra Ballerup mod Holte med det resultat, at der sker en kollision. En sidelæns kollision, hvor lyntoget nærmest pløjer hele siden op på S-toget. Der indgår meldinger om kollisionen til fælles driftscenter, som straks alarmerer beredskaberne via 112. Driftsledelsen underretter ledelsen og pressevagt i DSB. Spillet er i gang Igennem de næste par timer er der hektisk aktivitet både i øvelsens planlægningslokale og ikke mindst i det store mødelokale, hvor krisestaben har samlet sig. Mobiltelefonerne kimer. Rygter, formodninger og bekræftede oplysninger flyver gennem luften. Hardy & co. har ikke sparet på virkemidlerne: Kl. 11:06 gives besked om, at de første billeder fra kollisionen er på YouTube. Kl. 11:08 ringer TV2 direkte til kommunikationsdirektøren og vil have et interview OB-vognen kan være fremme på 10 minutter. Kl. 11:15: S-tog melder om voldsomme trafikale problemer grundet kollisionen. Transportministeren vil have et statusnotat. Snart er Hovedbanegårdens medarbejdere på vej hjem, fordi der går 14 SAMTÆNKNING

15 3 hurtige til Hardy Beredskabschef Hardy Olsen fra DSB har været en fast støtte og medlem af Hjemmeværnskommandoens Samtænkningssektion siden starten i Og han er ikke i tvivl om, at det er en god idé. 1. Hvorfor har I valgt at være en del af Samtænknings sektionen? Samtænkningssektionen er bygget op omkring samfundsvigtige virksomheder, og DSB er en vital virksomhed inden for området. 2. Hvad får I ud af medlem skabet? Et interessant indblik i totalforsvarsområdet og måden hvorpå virksomheden Danmark arbejder, når ting går galt. Det indblik er utroligt væsentligt. 3. Hvad får I ud af de halvårlige Kompetenceudviklingsdage? Ny spændende viden og en mulighed for at netværke inden for sikkerhed og beredskab på tværs af brancher. Fra tunneløvelsen SAMTÆNKNING

16 PORTRÆT AF ET B-MEDLEM Alle deltagere og aktører i tunneløvelsen 2012 bidrog til, at nattens hændelser virkede så realistiske som muligt. rygter om terror, og i forvejen er der tumult i hallen, fordi de mange rejsende ikke kan komme af sted med togene. I Fredericia har lokopersonalet nedlagt arbejdet og holder fagligt møde, fordi et rygte siger, at lyntogets lokofører var blevet tvunget til at køre, selvom han havde været tydeligt utilpas. Så nu står togene også stille dér. Formiddagsbladene ringer med kritiske spørgsmål, bekymrede pårørende som har fundet ledel sens numre ringer direkte, tv bringer interviews med politi, brandvæsen og Hjemmeværn og sådan bliver det ved. Selv med drejebogen i hånden og en form for overblik, bliver jeg helt svedt på ledelsens vegne. Der er virkelig meget at tage stilling til, parere, vurdere, organisere eller uddelegere. Som tilskuer er det tankevækkende at se, hvor mange og store ringe i vandet en krisesituation afføder. Og vigtigheden af at gennemføre øvelser og krisestyringsscenarier bliver endnu mere tydelig. Pressemøde kl. 13:30 Øvelsen afsluttes med et pressemøde med deltagelse af DSB s direktør for Fjern & Regionaltog, politi og brandvæsen. Illusionen er komplet, idet pressemødet filmes og presserepræsentanter stiller de kritiske spørgsmål. Endelig evalueres øvelsen, og Hardy Olsen samler senere input og observationer i en rapport, der danner grundlag for udviklingen af det videre krisestyrings- og beredskabsarbejde. Scenarie 3 Hardy Olsens kontor onsdag den 14. november 2012 kl. 11 Næste møde med beredskabschefen foregår under mere afslappede former over en kop kaffe og en fantastisk brunsviger, som Hardy har medbragt fra det hjemlige Fyn til dagens møde. Man fristes næsten til at sige, at det er meget muligt, at DSB har sagt farvel til Harry, men de har da heldigvis stadig Hardy. Min fornemmelse efter den tid jeg har tilbragt med ham er, at Hardy Olsen er lige så kendt inden for DSB og interessenter, som vores alle sammens lilla ven er kendt i det ganske land. Alle kender Hardy. Men når man hører hans karriereforløb er det måske ikke så mærkeligt. Han startede i DSB som lokomotivfører i Fredericia i 1979, i 1985 blev han kørelærer på lokoføreruddannelsen som den yngste nogen- 16 SAMTÆNKNING

17 sinde. I 1988 søgte og fik han en stilling som kvalitetskonsulent, hvilket førte til flere forskellige uddannelser inden for området og et omfattende arbejde med kvalitetsstyring og -sikring, ISO-certificeringer og arbejdsmiljø i DSB. Et arbejde, der selvfølgelig har bragt ham land og rige rundt. I 2007 blev han spurgt, om han havde lyst til at overtage beredskabsarbejdet i DSB. Det krævede en hel del overvejelser, da Hardy netop var startet som undersøgelsesleder i et forsøg på at trappe lidt ned fra rejseriet og være tættere på hjemmet i Odense. Men Hardy er ikke manden, der siger nej til en udfordring, så han sprang ud i at få beredskabsarbejdet på skinner og i system, hvis han kunne blive boende i Odense. Min baggrund og erfaring med kvalitetsstyring var en stor hjælp i arbejdet med at opbygge en tidssvarende beredskabsstruktur og beredskabshåndbog, fortæller Hardy. Så i 2008, da lovgivningen Bekendtgørelse 1312 om jernbanevirksomheders og jernbaneinfrastrukturforvalteres beredskabsarbejde kom, var vi på forkant. Bekendtgørelsen siger, at man skal øve relevante scenarier hvert fjerde år. Og der bliver øvet meget i DSB, som selv planlægger og gennemfører tre større øvelser om året. Derudover hjælper myndighederne hinanden på tværs eller deltager i hinandens øvelser. DSB støtter ofte politi og Hjemmeværnet med lån af materiel, mandskab og tog til øvelser. Det handler selvfølgelig om at være klar til den værst tænkelige situation, men man kan ikke opretholde systemer til at være klar til det værst tænkelige, understreger Hardy. Jeg kan ikke give garantier for medarbejdere og kunders sikkerhed, men vi kan drage omsorg for sikkerheden, og det gør vi blandt anden gennem øvelser for at undersøge om planværk og plansæt virker i en given situation. Kan procedurer og undervisning forbedres og gøres smartere? Hvad er årsagen til fejl, og hvordan fjerner vi årsagen? Jeg planlægger aldrig øvelser med henblik på at udstille fejl eller få folk til at falde i fælder. Fejl tages ad notam, og så ser vi på det fremadrettet. Netværk er en vigtig del af øvelses- og beredskabsarbejdet. Og Hardy virker som om han er født med netværk og nysgerrighed i blodet. Det handler om at udveksle erfaringer og vidensdele, at bruge mennesker som værktøj på den positive måde. Jeg har opbygget et stort netværk gennem årene, som jeg trækker på, når vi skal lave øvelser. Og de trækker på min hjælp i andre sammenhænge. Tilknytningen til Samtænkningssektionen og Hjemmeværnet er også en del af netværket. Hardy Olsen er selv medlem af Hjemmeværnskommandoens Samtænkningssektion sammen med foreløbig otte kolleger med flere er på vej. Samtidig har DSB en formaliseret samarbejdsaftale med JernbaneHjemmeværnet, som kan yde støtte til DSB i forbindelse med større driftsforstyrrelser og uheld. For eksempel i form af overvågning af materiel og kunders værdier, som er efterladt i et nødstedt tog. Vi låner også ofte tog ud til Hjemmeværnets øvelser, slutter DSB s beredskabschef. Hardy Olsen er beredskabschef i DSB og B-medlem i Hjemmeværns kommandoens Samtænkningssektion. SAMTÆNKNING

18 LÆRINGSSPIL Af Jeppe S. Christensen, projektleder og Gamedesigner, MOCH A/S foto: Claus Bjørn larsen Læringsspil kan forberede os på krisesituationer I dag spiller vi spil på pc en, mobilen og ved stuebordet. Men spil er ikke blot underholdning, det er også et pædagogisk redskab, der kan træne vores kompetencer og samarbejde. Det prøver de bl.a. hos DSB og Wattenfall, hvor medarbejderne spiller sig gennem kritiske situationer uden virkelighedens ubehagelige konsekvenser. Det sker heldigvis sjældent, at vi står i en kritisk alvorlig situation, hvor vi skal handle hurtigt og korrekt for at undgå, at situationen udvikler sig med fatale konsekvenser. Det er ikke tit, at vi oplever en pludselig oversvømmelse eller et terrorforsøg, men når det sker, er det vigtigt at være beredt, både i forhold til hvordan vi selv skal reagere, og hvordan vi arbejder sammen. Vi kan læse os til nyttig viden, men spørgsmålet er, om vi formår at omsætte denne viden til den rette adfærd, når det gælder? Og om vi er enige om, hvad vi skal gøre? I et spil kan vi afprøve vores viden, holdning og adfærd i et simuleret miljø. Det betyder, at vi kan have en aktiv læringssituation, der er tættere på den virkelighed, hvor vores viden skal omsættes til handlinger. Øget interesse for alvorlige spil Spil hører stadig traditionelt til underholdning og fritid, men samtidig ser vi en stigende interesse for at udnytte spillets egenskaber til mere end fælles grin. Herhjemme er vi faktisk 18 SAMTÆNKNING

19 Om Jeppe S. Christensen Projektleder og Game Designer hos MOCH A/S, der har leveret læringsløsninger siden 1999 og i dag både udvikler digitale og analoge læringsspil. Tidligere ekstern lektor i Læring og spil på Roskilde Universitetscenter. Har udviklet læringsspil til bl.a. BUPL, Amagerforbrændingen og Statens Museum for Kunst samt underholdningsspil som Match! hvordan ser du din verden? og Roskilde Experience. SAMTÆNKNING

20 LÆRINGSSPIL godt med fremme inden for læringsspil, både inden for forskning og praktisk anvendelse. Der forskes blandt andet i læringsspil på Aalborg Universitet, mens både virksomheder, organisationer og kommune er begyndt at anvende spil til så forskellige emner som innovation, stress og værdiafklaring. Samtænkning udvikler netop nu brætspillet ROBUST, der skal hjælpe til at forberede samfundsvigtige virksomheder til kritiske situationer. I det følgende vil jeg bruge det som anledning til at beskrive, hvilke egenskaber spilmediet tilbyder i en læringssammenhæng. Der findes en række undersøgelser af potentialet i læringsspil, der dog fokuserer på læring som faktuel viden. Her klarer læringsspillene sig generelt godt, men det interessante er i højere grad, hvad det er for en læring, spilmediet er særlig anvendelig til. Det ser vi nærmere på her. ansvarstunge liv, mens legen hører til børnenes verden. Men det betyder ikke, at legen er uproduktiv. Gennem legen lærer vi nemlig at forstå verden omkring os; vi afprøver roller, relationer og ser reaktionerne hos hinanden. Som menneskebørn leger vi far, mor og børn, mens tigerunger leger slåskampe med hinanden, inden den rigtige jagt går ind og det bliver alvor. Legen har egenskab af på engang at være virkelig og ikkevirkelig. Vi lader som om, selvom vi godt ved, at det ikke er virkeligheden det er bare noget vi leger. Den hollandske kultursociolog Johann Huizinga kaldte det tilbage i 1938 at træde ind i den magiske cirkel. Når du træder ind i legens verden, bliver du en del af en anden virkelighed, hvor vi kan forestille os hvad som helst. Det er rigtig nok bare noget, vi leger, men hvis du vil være en del af legen, må du også acceptere legens (egen) virkelighed. Træd ind i legens magiske cirkel Spillet er leg med struktur og et mål Vi starter i legens verden, fordi spil er en særlig art leg. Fra vi er små børn, så leger vi. Det ligger helt grundlæggende i os mennesker. Som voksne bliver vi gradvist mere alvorlige, og ofte nøjes vi kun med f.eks. at lege med ordene i en konfirmationssang eller at spille Matador med vores børn i sommerhuset. Til voksenlivet hører traditionelt set det alvorlige, Både legen og spillet har sin egen virkelighed, og Huizingas magiske cirkel gælder for begge. Leg og spil er så tæt forbundet, at på nogle sprog er ordet ens. På engelsk hedder det f.eks. to play og to play a game. Men der er også forskel på spil og leg, og det giver især mening, når vi bruger mediet i en læringssammenhæng. Hvor legen ofte er mere fri og 20 SAMTÆNKNING

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

Læringsspillet. R bust. gamemasteruddannelsen

Læringsspillet. R bust. gamemasteruddannelsen Læringsspillet R bust gamemasteruddannelsen Indledning På Gamemasteruddannelsen introduceres læringsspillets grundlæggende ele menter samt hvordan Gamemasteren faciliterer processen omkring læringsspillet

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse

Læs mere

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen 1 Disposition Historisk overflyvning Aftale om redningsberedskabet 2012 Udvalget for budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 Aftale om redningsberedskabet

Læs mere

Center for Sundhed og Omsorg. www.plejehjemmetfalkenberg.dk. Værd at vide i tilfælde af BRAND. på Plejehjemmet Falkenberg. Om medarbejdernes ansvar

Center for Sundhed og Omsorg. www.plejehjemmetfalkenberg.dk. Værd at vide i tilfælde af BRAND. på Plejehjemmet Falkenberg. Om medarbejdernes ansvar Center for Sundhed og Omsorg www.plejehjemmetfalkenberg.dk Værd at vide i tilfælde af BRAND på Plejehjemmet Falkenberg Om medarbejdernes ansvar Revideret maj 2015 Indhold Dit ansvar som medarbejder - HVER

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Regler og status Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Kommunale erfaringer Lars Rosenwanger, Dansk CTIF 1 Baggrund for og formål med Den politiske aftale

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Kan du tage vare på dig selv og dine nærmeste?

Kan du tage vare på dig selv og dine nærmeste? Kan du tage vare på dig selv og dine nærmeste? - det kan du som Robust Borger www.robustborger.dk Som Robust Borger lærer du at håndtere forskellige kritiske situationer. Gennem uddannelsen får du viden

Læs mere

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne.

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne. Projektleder Niels Johan Juhl-Nielsen, PRIMO Danmark Den 23. december 2013 Status for netværkssamarbejdet Den robuste kommune PRIMO Danmark besluttede i 2012 - i samarbejde med Foreningen af Kommunale

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

BEMAFD Pixiebog til jobsøgende

BEMAFD Pixiebog til jobsøgende BEMAFD Pixiebog til jobsøgende Tips til jobsøgning Ikke klassificeret Bemandingsafdelingen 19-12-2014 Tips til jobsøgning Denne Pixiebog er inddelt i nedenstående afsnit som du kan springe direkte til.

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Beredskabsplan for Aalborg Svømmeklub

Beredskabsplan for Aalborg Svømmeklub Beredskabsplan for Aalborg Svømmeklub Beredskabsplan efteråret 2011. Side 1 December 2011 INDHOLD Alarmerings instruks ved drukneulykke 3 Alarmerings instruks ved personskade 4 Indledning definition og

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

Silkeborg Svømmeklub. Beredskabsplan

Silkeborg Svømmeklub. Beredskabsplan Silkeborg Svømmeklub Beredskabsplan Sidst revideret marts 2015 Personskade Hvis en person kommer til skade, skal følgende iværksættes: Træner/holdleders rolle Hvis det er en mindre hændelse Hvis det er

Læs mere

Krisestyring i Danmark. Krisestyring i. Danmark

Krisestyring i Danmark. Krisestyring i. Danmark Krisestyring i Danmark Krisestyring i Danmark 1 Udgivet af: Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk Forsidebillede: Satellitbillede nedtaget af DMI fra den amerikanske

Læs mere

Beredskabsplan for Påbegyndte Livsfarlige Og Voldelige handlinger PLOV

Beredskabsplan for Påbegyndte Livsfarlige Og Voldelige handlinger PLOV Beredskabsplan for Påbegyndte Livsfarlige Og Voldelige handlinger PLOV I henhold til Lov om elevers og studerendes Undervisningsmiljø er danske institutioner i dag bl.a. med baggrund i de tragiske skoleskyderier

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan FDO J-6 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

National øvelsesvejledning. Evaluering af øvelser

National øvelsesvejledning. Evaluering af øvelser National øvelsesvejledning Evaluering af øvelser Indholdsfortegnelse Hvorfor evaluerer vi øvelser?... 1 Hvad er evaluering af øvelser?... 1 Introduktion til arbejder med evaluering af øvelser... 2 Udvikling

Læs mere

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1 Indledning...3 2 Opgaver...3 3 Ledelse og organisation af Region Sjællands krisestab...3 4 Aktivering og drift af krisestaben...4

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Assertiv kommunikation hos os

Assertiv kommunikation hos os Assertiv kommunikation hos os Formål: Varighed: Deltagere: Formålet med øvelsen er at introducere en virksom tilgang til kommunikation, der kan styrke den enkeltes evne til og mod på at udtrykke følelser,

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne for indsatspersonalet

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

ENERGI TIL LÆRING. - energizers & icebreakers

ENERGI TIL LÆRING. - energizers & icebreakers ENERGI TIL LÆRING - energizers & icebreakers Trinity rum til mennesker i bevægelse På Trinity finder I et varieret udbud af møderum og gruppelokaler, som opfylder alle krav til, at moderne møder bevæger

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Ofte stillede spørgsmål om GovCERT s serviceydelser og sensornetværk

Ofte stillede spørgsmål om GovCERT s serviceydelser og sensornetværk 9. april 2013 Dokumentnr.: CKG Ofte stillede spørgsmål om GovCERT s serviceydelser og sensornetværk Indhold: 1. Organisation...2 2. Serviceydelser...3 3. Teknik...6 4. Gældende regler...9 1/9 1. Organisation

Læs mere

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer.

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer. Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Odense, 23.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL TRIVSEL Unges onlineliv og redskaber

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS >> Værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse

Læs mere

Kunsten at reflektere

Kunsten at reflektere INTRODUKTION Kunsten at reflektere I en travl hverdag gør og siger vi en masse uden at tænke videre over hvorfor. Refleksion handler om at se bag om det selvfølgelige. At betragte tingene fra andre vinkler,

Læs mere

arbejdsplads ligger på et befærdet sted. Med

arbejdsplads ligger på et befærdet sted. Med Tryghed mod terrortruslen. Danmark opleves generelt som et trygt samfund. Men når danskerne bevæger sig på steder med mange mennesker, falder følelsen af tryghed. Det viser en undersøgelse, som TrygFonden

Læs mere

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter

Læs mere

Respekt omkring den vanskelige samtale resultat af undersøgelse

Respekt omkring den vanskelige samtale resultat af undersøgelse Respekt omkring den vanskelige samtale resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af håndtering og erfaringer

Læs mere

Aarhus Kommune Plan for Beredskab og Fortsat Drift Opdateret 15. januar 2014. Aarhus Kommune Plan for Beredskab og Fortsat Drift

Aarhus Kommune Plan for Beredskab og Fortsat Drift Opdateret 15. januar 2014. Aarhus Kommune Plan for Beredskab og Fortsat Drift Aarhus Kommune Plan for Beredskab og Fortsat Drift 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 0 INDLEDNING... 3 0.1 FORORD AF BEREDSKABSCHEF I AARHUS KOMMUNE... 3 0.2 FORMÅL MED AARHUS KOMMUNES PLAN FOR BEREDSKAB OG FORTSAT

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby v/ Ryslinge Innovationshøjskole RUDME-MODELLEN - introduktion I den lille landsby Rudme har man

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Aftale om redningsberedskabet i 2013-2014

Aftale om redningsberedskabet i 2013-2014 Aftale om redningsberedskabet i 2013-2014 12. november 2012 Regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti vil sikre, at Danmark har et robust og omkostningseffektivt

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

SEMINAR FOR TILLIDSVALGTE 9. 11. SEPTEMBER 2014 VINGSTED CENTRET, VEJLE

SEMINAR FOR TILLIDSVALGTE 9. 11. SEPTEMBER 2014 VINGSTED CENTRET, VEJLE SEMINAR FOR TILLIDSVALGTE 9. 11. SEPTEMBER 2014 VINGSTED CENTRET, VEJLE Den bedste medarbejder er den, der tør åbne munden Anders Dam, seminar for tillidsvalgte 2013 Som tillidsmand har du selv bidraget

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Førstehjælps- og Omsorgsplan. Marts 2011 1

Førstehjælps- og Omsorgsplan. Marts 2011 1 Marts 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvem gælder planen for side 3 2. Førstehjælpskurser. side 4 3. Førstehjælpskasser. side 4 4. Handleplan ved ulykker side 4 5. Fysisk eller psykisk belastende hændelser

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald.

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. FØVLING SKOLE SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. Denne handleplan er tænkt som en vejledning for Føvling Skoles personale, hvis en

Læs mere

Læringsspillet. R bust. Ledelse af forandrings- og udviklings processer ved brug af Læringskonceptet robust

Læringsspillet. R bust. Ledelse af forandrings- og udviklings processer ved brug af Læringskonceptet robust Læringsspillet R bust Ledelse af forandrings- og udviklings processer ved brug af Læringskonceptet robust Sikkerheds- og beredskabskultur er ikke kun inde i vores hoveder. Den består og skabes hele tiden

Læs mere

SystemGruppen KOMPETENCE OG SERVICE

SystemGruppen KOMPETENCE OG SERVICE SystemGruppen KOMPETENCE OG SERVICE Velkommen til System Gruppen Hos SystemGruppen sætter vi meget stor pris på vores kunder. Vi vil gerne sørge for, at du føler dig kompetent serviceret og godt hjulpet.

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Galvano ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Galvano ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold: 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver... 3 5 Ansvarsfordeling

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Beredskabsplan. - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne

Beredskabsplan. - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne Beredskabsplan - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne Forebyggelse Forberedelse Alarmering Krisehåndtering Værktøjer Overblik Kommunikation Evaluering Kontakt

Læs mere

Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen

Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen : Tirsdag den 18. august 2015 Mødetidspunkt: Kl. 15:30 Sluttidspunkt: Kl. 16:30 Mødested: Nordsjællands Brandvæsen, Kokkedal Industripark 14. Bemærkninger: Medlemmer:

Læs mere

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling Vil du vide mere? Ring til Falck på telefon 7010 2031-2 Falck Erhverv, Trindsøvej 4-10, 8000 Århus C, E-mail: erhverv@falck.dk www.falck.dk/erhverv www.prinfodjurs.dk Tel. +45 86 48 36 33 Falck Kursus

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Projektledelse Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

Uddannelse i sundhedsberedskab

Uddannelse i sundhedsberedskab Beredskabsuddannelsesrådet Region Syddanmark 2012 Uddannelse i sundhedsberedskab regionsyddanmark.dk Forord Her er sundhedsberedskabskursuskataloget for sundhedsberedskabsuddannelse i Region Syddanmark.

Læs mere

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Baggrundsnotat Bibliotekernes rolle i lokalsamfundet Team Butik har samlet argumenter og holdninger til oplægget omkring opgavefordelingen

Læs mere

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress 1 Trivsel Pursuit - på jagt efter trivsel Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress Antal deltagere: 5-20 Tid: Ca. 80-110 minutter eks. forberedelse Målgruppe: MED-udvalg

Læs mere

6. Særlige forhold ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 6.1 Psykisk arbejdsmiljø 6.1.1 Gennemgang af hjemmeopgave

Læs mere

Referat fra uanmeldt tilsynsbesøg:

Referat fra uanmeldt tilsynsbesøg: RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE Tilsyn med private opholdssteder og botilbud Møde med: Ganerbo Klostervej 108 6900 Skjern Mødedato: Torsdag den 18. december 2014 Mødedeltagere: Fra Ganerbo: Pædagog Karen ansat

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

GØR JERES LEDELSE TIL ET

GØR JERES LEDELSE TIL ET GØR JERES LEDELSE TIL ET GØR JERES LEDELSE TIL ET HIGH PERFORMANE TEAM SIDE 1:6 Nye udfordringer i en globaliseret verden kræver nye, stærke former for ledelse, hvis din virksomhed skal gå fra gode til

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Indholdsfortegnelse Forord... Side 3 Hvilke opgaver kan der ligge i at være repræsentant?... Side 5 Hvad kan du gøre? Samarbejde... Side 6 Fastholde en tæt

Læs mere

Beredskabsplan (delplan) - Administrationen

Beredskabsplan (delplan) - Administrationen Beredskabsplan (delplan) - Administrationen Udarbejdet af: Morten Hedelund Hougaard Dato: 01-10-2009 Sagsid.: 00.08.00-P15-1-09 Version nr.: 1 Faaborg-Midtfyn Kommunes beredskabsplan for administrationen

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Duo-ledelse. Duo-ledelse er som tango Der skal to til og dansen er svær, men fascinerende, når det lykkes

Duo-ledelse. Duo-ledelse er som tango Der skal to til og dansen er svær, men fascinerende, når det lykkes Duo-ledelse Duo-ledelse er som tango Der skal to til og dansen er svær, men fascinerende, når det lykkes Duo-ledelse er som tango - rytme, bevægelse og udstråling skal være synkroniseret I mange organisationer

Læs mere

BYRÅDSSEKRETARIAT OG UDVIKLING

BYRÅDSSEKRETARIAT OG UDVIKLING BYRÅDSSEKRETARIAT OG UDVIKLING Helhedsorienteret erhvervsservice 1 Indhold Kære virksomhed 3 De fem servicemål: 1. Udvidet åbningstid og svar inden for 24 timer 4 2. Tovholder inden for fem hverdage 5

Læs mere

Undgå KIDNAPNING. Vejledning for danskere i udlandet

Undgå KIDNAPNING. Vejledning for danskere i udlandet Undgå KIDNAPNING Vejledning for danskere i udlandet 1 ! Virksomheder og privatpersoner kan finde råd og vejledning om sikkerhedsmæssige forhold under rejser og ophold i udlandet i Udenrigsministeriets

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Skab resultater med større power og personlig gennemslagskraft Personlig gennemslagskraft styrker dine forhandlinger

Læs mere

Delrapport 2 - Risikoanalyse

Delrapport 2 - Risikoanalyse Plan for risikobaseret redningsberedskab i Nordsjællands Brandvæsen Delrapport 2 - Risikoanalyse April 2015 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL MED RISIKOANALYN... 2 2. FORLØB FOR ARBEJDET MED RISIKOANALYN...

Læs mere

Pædagogisk SIKKERHED. For AKUT assistance Tlf. 7O6O 5949. hele døgnet, hele ugen

Pædagogisk SIKKERHED. For AKUT assistance Tlf. 7O6O 5949. hele døgnet, hele ugen Pædagogisk SIKKERHED For AKUT assistance Tlf. 7O6O 5949 hele døgnet, hele ugen Sikkerhed og tryghed på arbejdspladsen Medarbejdere der jævnligt udsættes for trusler: 46 % 33 % 48 % af alle socialpædagoger

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

National øvelsesvejledning

National øvelsesvejledning National øvelsesvejledning 1 National øvelsesvejledning Indholdsfortegnelse National øvelsesvejledning 1. Introduktion 3 1.1. Øvelsestyper 4 2. Øvelsens opdrag 9 3. Organisering af øvelsen 12 4. Planlægning

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

Åbent program Efteråret 2012 NEUROLEADERSHIP EN HJERNEBASERET UDVIKLING AF DET PERSONLIGE LEDERSKAB

Åbent program Efteråret 2012 NEUROLEADERSHIP EN HJERNEBASERET UDVIKLING AF DET PERSONLIGE LEDERSKAB Åbent program Efteråret 2012 NEUROLEADERSHIP EN HJERNEBASERET UDVIKLING AF DET PERSONLIGE LEDERSKAB NEUROLEADERSHIP NeuroLeadership er et nyt fagligt krydsfelt med fokus på at inddrage evidensbaseret viden

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 I SMN: 97 907 06801 95 7 Pr odukt : SPNA1 1 1 1 607 Indholdsfortegnelse Del 1 Introduktion til Spil Smart Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06 Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 Spil

Læs mere

ENGAGERET I FREMTIDEN

ENGAGERET I FREMTIDEN L A N D S MØ D E 1 3.-14. AP R I L 2015 - C O M WELL KO LDIN G ENGAGERET I FREMTIDEN LEDERSKAB OG UDFORDRINGER INFORMATION LOS Landsmøde 2015 afholdes på: Comwell Kolding Skovbrynet 1 6000 Kolding Tilmelding

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Retningsgivende dokument Retningslinje for individuelle planer: Overordnet Udarbejdelse af den individuelle plan skal som minimum omfatte: 1. Udredning

Læs mere