Bilfærgernes Rederiforening

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilfærgernes Rederiforening"

Transkript

1 Bilfærgernes Rederiforening Årsberetning

2

3 Bestyrelse og sekretariat Forord Bilfærgernes Rederiforening Færgefarten i Danmark Beskæftigelse på danske færger Sikkerhed og miljø om bord på færger. 22 Færgefartens rammebetingelser Færgernes konkurrenter Medlemsprofiler I n d h o l d Ruter Flåden

4 Bestyrelse og sekretariat Bestyrelse Formand: Driftsdirektør (COO) John Steen-Mikkelsen, Scandlines Danmark A/S Næstformand: Adm. direktør Preben Wolff, Mols-Linien A/S Direktør Keld Markmann Møller, Ærøfærgerne A/S Adm. direktør Mads Kofod, Bornholmstrafikken A/S (indtil 25. marts 2010) Mads Kofod fratrådte den 25. marts 2010 sin stilling som administrerende direktør i Bornholmstrafikken og udtrådte samtidig af bestyrelsen i Bilfærgernes Rederiforening. Bestyrelsen har siden bestået af de øvrige tre medlemmer. Sekretariat Bilfærgernes Rederiforening Amaliegade København K Tlf.: Fax: Sekretariatsleder: Michael Wengel-Nielsen 4

5 2010 5

6 Forord Danske færgerederier har det seneste år også oplevet virkningerne af finanskrisen med deraf følgende færre biler og lastbiler at transportere. Den manglende trafikindtjening har tæret på rederiernes cash flow og muligheder for investeringer, når der samtidig skal leveres en fastlagt service på de ruter, som er omfattet af udbud, og som rederierne derved ikke kan ændre på, uanset markedssituationen. Det er derfor vigtigt for færgerederierne, at rammebetingelserne for drift af færgeruterne i Danmark bevares i en sådan form, at konkurrencen i forhold til udenlandske rederier bevares. Dette er vigtigt, hvad angår selve reglerne for udbud og licitationer af færgeruter, ligesom det er vigtigt, hvad angår omkostningsniveauer, herunder omkostningerne til besætningerne. Det er beklageligt, at der ikke politisk kan etableres ro omkring færgefartens rammebetingelser på samme måde som gælder for den øvrige skibsfart. Der er konstant nålestik f.eks. forslag om moms på passagertransport, ændring af de regler for salg om bord som afløste det afgiftsfrie salg, indførelse af dansk flaskepant over grænserne osv. Det lyder som mindre sager, men samlet set har det betydning for dansk færgefart, og usikker heden påvirker interessen til at fortsætte driften under dansk flag. Passagerernes sikkerhed på færgerne er og skal altid være i fokus og må aldrig blive et konkurrenceelement. Færgerederiernes kunder må kunne gå ud fra, at man trygt kan sejle med færgerne i Danmark. Overenskomstfornyelserne i starten af 2010 er også med til at afgøre dansk færgefarts konkurrenceevne, ikke mindst på de internationale ruter, hvor det er afgørende for den danske beskæftigelse, at omkostningsniveauet holdes i ro. Færgerederierne i Danmark vil gerne være med til at tage deres del af arbejdet med at forbedre klimaet. Der pågår rigtig mange tiltag med henblik på at nedbringe olieforbrug og dermed energiforbrug og udslip, dels på kort sigt og dels på lidt længere sigt med hensyn til at kunne bruge gas som fremdrivningsmiddel. Et par sorte skyer toner dog frem i horisonten. Dels har IMO vedtaget, at der i vandene omkring Danmark fra år 2015 kun må anvendes 0,1 pct. svovl i bunkerolie, en beslutning som blev taget, uden at man var helt klar over konsekvenserne af denne beslutning. En effektivisering af denne beslutning vil kunne betyde, at en stor del af den godsmængde, der i dag sejles til og fra Danmark, vil komme til at foregå på landevejen i stedet for, og desuden at en stor del af godsmængderne mellem Europa og Skandinavien, som i dag sejles uden om Danmark, fremover vil blive transporteret på lastbil gennem Danmark. Helt enkelt fordi olieprisen fra år 2015 stiger så voldsomt, at den samlede pris for transporten tvinger godset fra søen over til landevejen. Der arbejdes desuden på internationalt plan med regler for CO 2 -udslip. At mindske CO 2 -udslip kan færgerederierne kun bakke op om, men i forbindelse med regler for nybygninger og et såkaldt EEDI (Design Index), er det vigtigt at forstå forskellen mellem en stor tanker eller bulk carrier og en færge. En færge med forholdsvis kort afstand mellem sine havne i forhold til international trafik fra Asien/Amerika til Europa er nødt til at have den nødvendige maskinkraft for at kunne opretholde en færgeservice, et privat rederi eller et rederi med kontrakt med stat eller kommune om drift af en rute, uanset om man sejler på lavt eller dybt vand. Derfor er det vigtigt for de med- 6

7 2010 lemmer af Bilfærgernes Rederiforening, myndigheder og andre interessenter, at man fastlægger et EEDI i forbindelse med nybyggeri af skibe, som tilgodeser de krav, som vi har i dansk færgefart for at kunne opretholde en service med den rigtige tonnage. Vi må alle sørge for at bidrage til at fastholde strategien og EU s transportpolitik from Road to Sea, som i den sidste ende er med til at forbedre miljøet. John Steen-Mikkelsen Formand 7

8 Beretning Bilfærgernes Rederiforening Bilfærgernes Rederiforening har til formål at samle danske bilfærgerederier og varetage disse rederiers interesser over for offentligheden samt i forhold til danske og internationale myndigheder, herunder repræsentere færgefarten i råd, nævn, udvalg mv. Foreningen blev stiftet den 16. februar 1968 som en arbejdsgiverforening, og i 1975 blev foreningen udvidet til også at være en brancheforening. Foreningen optager virksomheder, der opererer bilfærger dvs. skibe i fast rutefart, der er indrettet til at medtage køretøjer og befordre mere end 12 passagerer. Bilfærger er en videreudvikling af jernbanefærger, som i bilismens barndom overførte biler sammen med togvogne, i det omfang der var plads. Den første danske egentlige bilfærge Heimdal blev på initiativ af Forende Danske Motorejere bygget i 1929 til Storebælts-overfarten. I løbet af 1930 erne byggedes flere færger, der var skræddersyet til bilisternes behov og nutidens konventionelle bilfærger er en videreudvikling af dette koncept. De rederier, som i dag optages som medlemmer, opererer skibe, der er konstrueret således, at passagerernes køretøjer kører om bord via ramper eller lignende infrastruktur i havnene. De anvendte skibstyper er Roll on Roll off passagerskibe (Ro-Pax) samt hurtigfærger med plads til både passagerer og biler. En hurtigfærge er defineret som et passagerskib, der sejler mere end 25 knob (46 km/t). Foreningen kan også optage selvstændige cateringvirksomheder, der udfører deres virksomhed om bord på færger. Foreningen optager ikke offentlige virksomheder som medlem af foreningens arbejdsgiverdel. Offentlige virksomheder kan optages som associerede medlemmer i foreningens branchedel, hvor de modtager rådgivning og information om erhvervs-, miljø- og nautisk tekniske forhold på lige fod med foreningens ordinære medlemmer. Bilfærgernes Rederiforening er repræsenteret i følgende nævn og udvalg: Ankenævnet for Søfartsforhold, Dansk Arbejdsgiverforening, European Community Shipowners Associations (ECSA) - High Level Ferry Group, ECSA - Shipping Policy Committee - Ports Working Group, ECSA - Shipping Policy Committee - Short sea Trade Working Group, Handels og Søfartsmuseet, Kronborg (Repræsentantskab og Bestyrelse), Isbrydningsrådet, Skibstilsynsrådet, Skibstilsynsrådets Udvalg for konstruktion, indretning og udstyr for last- og passagerskibe, Skibstilsynsrådets Udvalg for sikker og sund drift af last- og passagerskibe, Søfartens Arbejdsmiljøråd, Søfartsstyrelsens Byrdekomite, Sølovsudvalget, Uddannelsesrådet for De Maritime Uddannelser, Udligningskontoret for dansk Søfart (Bestyrelse og Tilsynsrådet), Ulykkesforsikringsforbundet for dansk Søfart (delegeretforsamlingen). Endvidere varetager foreningen færgerederiernes interesser over for de søfarende og deres organisationer, herunder overenskomster og fagretlige spørgsmål. Foreningen og dens ordinære medlemmer har indgået 14 organisationsaftaler og 62 overenskomster og aftaler på virksomhedsniveau med 10 forskellige fagforbund. Hertil kommer yderligere en lang række aftaler, indgået lokalt på de forskellige virksomheder. Foreningen er medlem af Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og omfattet af dennes Hovedaftale med Landsorganisationen i Danmark (LO) for så 8

9 2010 Bilfærgernes Rederiforenings medlemmer: vidt angår de ordinære medlemmers ansatte i land samt på skibe registreret i Dansk Skibsregister. Medlemskabet af Dansk Arbejdsgiverforening er organiseret gennem rederiforeningernes medlemskab. Rederiforeningerne dækker i den henseende Danmarks Rederiforening og Bilfærgernes Rederiforening. Bilfærgernes Rederiforenings medlemmer repræsenterer 81 pct. af DA-medlemskabets bidragspligtige lønsum. Foreningens bestyrelse har den overordnede ledelse af foreningens anliggender og repræsenterer foreningen udadtil. Ifølge vedtægterne kan bestyrelsen antage medhjælp. I den forbindelse har Bilfærgernes Rederiforening siden 1996 haft en samarbejdsaftale med Danmarks Rederiforening om sekretariatsmæssig betjening. Samarbejdsaftalen sikrer Bilfærgernes Rederiforenings autonomi herunder fremme af sager med særlig betydning for færgeområdet, uanset at der ikke er ansat medarbejdere i Bilfærgernes Rederiforening. Danmarks Rederiforening stiller en medarbejder til rådighed for koordinering af foreningens politik i forhold til sekretariatsbetjeningen. De konkrete opgaver løses af medarbejdere i Rederiforeningens relevante afdelinger. Medlemmerne af Bilfærgernes Rederiforening yder et stort bidrag til forsyningssikkerheden i Dan mark. De udfører 77 pct. af de i alt 19,5 mio. passagertransporter mellem dansk og udenlandsk havn, og stort set samtlige af de i 2009 registrerede 10 mio. passagertransporter i indenrigsfarten. Samlet udførte medlemmernes bilfærger i 2009 ca. 82 pct. af de maritime transporter af passagerer til/fra eller mellem danske havne, 85,8 pct. af den maritime transport af køretøjer og 77,6 pct. af det gods, der transporteres af passagerskibe og færger. Scandlines Danmark A/S Hamlet Management A/S Nordic Ferry Services A/S Bornholmstrafikken A/S Sydfynske A/S Mols-Linien A/S HH-Ferries A/S Ærøfærgerne A/S Ø-Færgen A/S Associerede medlemmer: Færgeselskabet Læsø I/S Småøernes Færgeselskaber: (via samarbejdsaftale) A/S Strynø-Rudkøbing Færgefart Anholt Færgefart Assens-Baagø Færgen ApS Barsø Færgen Bjørnøfærge A.m.b.a. Christiansøfarten ApS Endelave Færgefart Fursund Færgeri Hals-Egense Færgefart Hardeshøj-Ballebro Færgefart Hjarnø Færgefart Hjejlen ApS Holbæk Kommune (Orø-Holbæk) Hundested-Rørvig Færgefart A/S Hvalpsund-Sundsøre Færgefart I/S I/S Miniline I/S Thy-Mors Færgefart Kalundborg Kommune (Sejerø og Nekselø) Lolland Færgefart Odder Kommune (Tunøfærgen) Randers Fjord Færgefart I/S Slagelse Kommune (Agersø og Omø) Struer Kommune (Venø Færgefart) Svendborg Kommune Thyborøn-Agger Færgefart Aalborg Kommune (Egholm) Aarø Færgefart 9

10 Beretning Færgefarten i Danmark Færgefartens samfundsmæssige betydning Færger (73 % transporteres af danske færger) Færgernes andel af godstrafikken mellem Danmark og udlandet 23 % 77 % Godstransport med færge mellem danske og udenlandske havne Øvrige 46 % 11 % 43 % Fragtskibe (8 % transporteres af danske fragtskibe) Den økonomiske krise, der siden 2. halvår 2008 har overgået alt, hvad der er set i mange år, hvad angår nedturens størrelse og hurtighed, ramte også færgefarten i Danmark. Krisen betyder, at befolkningen køber færre varer og de offentlige besparelser bidrager også til et lavere behov for transport af varer. De danske havne fik færre anløb af skibe for ud- eller indskibning af gods eller passagerer end året før. Godstransporten over de danske havne faldt i 2009 til 79 mio. ton, 14 pct. (12,5 mio. tons) mindre end året før og det laveste niveau, der er opgjort i de seneste 25 år. I færgetrafikken er godsmængden faldet med 18 pct. (4 mio. tons) siden krisens start. I færgernes udenrigstrafik er godsvægten faldet 18,6 pct. siden krisens start, hvilket understreges af, at overførslen af lastbiler er faldet med 17 pct. Passagertransporten i udenrigstrafikken er tilsvarende kun faldet 3,5 pct. siden krisens start. Der kan endda spores en svag optimisme i udenrigsfarten, idet passagertallet er steget en smule i 2009 i forhold til sidste år. Tyskland Tyskland Fordeling af passagertrafik med færge mellem danske og udenlandske havne Norge 14 % 34 % Andre 1 % 51 % Sverige Sverige I indenrigsfarten er den transporterede godsvægt faldet med 15,8 pct. siden krisens start. Overførslen af lastbiler er faldet med 17 pct. I indenrigstrafikken er det især Øst-vest ruterne, som konkurrerer med Storebæltsforbindelsen, der har mærket krisen. Godsmængden på disse ruter er faldet 22,8 pct. Godsmængden til øerne er stort set uændret. Passagertransporten indenrigs er tilsvarende faldet knap 3,5 pct. siden krisens start. Uanset krisen er der fortsat behov for, at færgetrafikken binder vort land sammen såvel i forhold til vore europæiske naboer som inden for landets grænser. Danmark består geografisk af halvøen Jylland, der i syd er forbundet med det europæiske fastland, og 443 navngivne øer, småøer og holme, hvoraf 76 øer er beboede. Skibsfarten og særligt 10

11 2010 færgefarten har altid været en betydningsfuld del af transportnettet i Danmark, både når det drejer sig om persontransport og godstransport. Selvom landsdelene og større øer er blevet forbundet med ca. 30 større broer eller tunneler, og der er etableret broforbindelse til udenrigsfærgernes største marked Sverige løser færgefarten fortsat vigtige transportopgaver for samfundet. Færgerederiernes samfundsmæssige betydning afspejles bl.a. i denne transportforms brug af danske havne. Gennem flere år har antallet af færgeanløb udgjort 95 pct. af de mere end ½ mio. skibsanløb, som årligt finder sted i Danmark. Det gør færgefarten til danske havnes største brugere. I 2009 havde danske havne anløb af skibe for ud- eller indskibning af gods eller passagerer. Der anløb færre passagerskibe og færger, navnlig som følge af færre overfarter på ruterne Helsingør - Helsingborg og Mors - Thy. Der var færre anløb af fragtskibe. Hovedparten af skibsanløbene er fortsat færger og passagerskibe, der i 2009 udgjorde 96 pct. af samtlige skibsanløb. for 72,8 pct. af færgegodset mellem dansk og udenlandsk havn og er dermed de største danske transportører af maritimt gods til eller fra Danmark. Færgerne transporterer mere end dobbelt så meget gods mellem dansk og udenlandsk havn end danske fragtskibe. Færgerne i indenrigsfart transporterede i 2009 godt 4 mio. tons gods, svarende til 27,3 pct. af godstransporten mellem danske havne. Der er sket store forandringer for færgefarten i Danmark, dels som følge af etablering af faste forbindelser mellem landsdelene, dels som følge af ændringer i færgefartens rammebetingelser. Alligevel er dansk færgefart stadig en vigtig transportør i samarbejde næsten udelukkende med vejtransport og i langt mindre grad med jernbanerne. I 2009 overførtes 99,8 pct. af færgegodset med lastbil og 0,005 pct. med jernbane. Den resterende godsmængde overførtes uden anden lastbærer. Færgerne i udenrigsfart transporterede i ,5 mio. tons gods, svarende til 23 pct. af den transporterede godsmængde mellem danske havne og havne i udlandet. Danske færgerederier står 11

12 Beretning Ø-trafik Indenrigstrafik med færger, fordeling af passagerer 70 % 30 % Øst-vest Sverigesruterne Der er i alt fem ruter mellem Danmark og Sverige, som transporterede 12,8 mio. passagerer i Det er et fald i antallet af passagerer på godt 1,6 mio. passagerer (11,9 pct.) i forhold til Samlet udgør skibspassagertrafikken til Sverige 35,8 pct. af den samlede passagertransport med skib til/fra eller mellem danske havne. Mere end 88 pct. af passagertransporterne til Sverige udføres af danske rederier. Passagertrafikken til udlandet domineres af trafikken til Sverige via ruterne over Øresund, som transporterede 9,4 mio. passagerer i 2009, svarende til 39 pct. af samtlige passagerer på udlandsruterne eller 77,4 pct. af passagertrafikken til Sverige. Antallet af passagerer på Øresundsruterne er faldet med knap 1,5 mio. (13,7 pct.) i forhold til Passagertrafikken på de to ruter til Bornholm er samlet set uændret. Der blev overført 2,9 mio. køretøjer mellem Sverige og Danmark et fald på 6,5 pct. i forhold til foregående år. Trafikken mellem Danmark og Udvikling for udlandsruterne i antal kilometer, der transporteres passagerer Sverige udgør 31 pct. af de køretøjer, der overføres med færger via dansk havn, og er dermed færgernes største marked for kørende trafik i 2,5 Mia. personkilometer udenrigstrafikken. I farten på Sverige overføres 75 pct. af køretøjerne via Helsingør - Helsingborg overfarterne. 2,0 Lastbiler m.v. udgør 18,3 pct. ( ) af køre- 1,5 tøjerne. Transporten af lastvogne er faldet med 14 pct. i forhold til sidste år. Lastbilerne har transpor- 1,0 2,1 mia personkm. 2,3 mia personkm. 1,87 mia personkm. 1,81 mia personkm. 1,81 mia personkm. 1,87 mia personkm. 1,86 mia personkm. 1,66 mia personkm. 1,53 mia personkm. teret 6,3 mio. tons gods via Sverigesruterne, svarende til stort set alt færgegods mellem Sverige og Danmark. 34 pct. af al færgegods via dansk havn blev transporteret mellem Danmark og Sverige, 0,5 heraf 59 pct. via Helsingør - Helsingborg. 0, Tysklandsruterne Der er fire ruter mellem Danmark og Tyskland. Ruterne mellem Danmark og Tyskland er det tredjestørste marked med 8,2 mio. passagerer i 2009, svarende til 24 pct. af de samlede passager- 12

13 2010 transporter med skib. Der er transporteret 6,6 pct. færre passagerer end året før. Der var navnlig færre passagerer over Rødby - Puttgarden. Østersøruterne til Tyskland udgør 96 pct. af passagermarkedet til Tyskland Køretøjer til/fra Norge, Sverige og Tyskland Tusind Der blev i alt overført 2,5 mio. køretøjer mellem Danmark og Tyskland. 81 pct. af køretøjerne er Norge overført på ruten mellem Rødby - Puttgarden Sverige Danske interessers andel af markedet for maritim transport af køretøjer til/fra Tyskland udgør 98 pct Tyskland Der er overført 8,2 pct. færre køretøjer i forhold til sidste år. Faldet har navnlig ramt overførslen af lastbiler, som specifikt er faldet med 17 pct. Lastbiler udgør 16 pct. ( ) af køretøjerne Færgegods til/fra Norge, Sverige og Tyskland Tusind tons Lastbilerne har transporteret alt færgegods (6,6 mio. tons), som er sejlet via Tysklandsruterne Det tyske godsmarked, der udgør 36 pct. af det samlede danske marked for færgegods, er færger nes største marked for transport af gods, selvom godsmængden er faldet 17,3 pct. i forhold til sidste år. Ruterne på Østersøen transporterer 99 pct. af færgegodset til/fra Tyskland. 79 pct. af godset går Norge Sverige Tyskland via Rødby - Puttgarden Norgesruterne Ruterne til Norge er reduceret fra otte ruter til syv Disse ruter havde 3,3 mio. passagerer i Det er 5,5 pct. mindre end i Passagertrafikken til Norge er nu som følge af krisen faldet med 18, Passagerer til/fra Norge, Sverige og Tyskland Tusind pct. Norgesruterne omfatter 9,8 pct. af passagererne, der transporteres via danske havne. Ruterne fra Hirtshals gik frem som følge af tilflytning af ruterne fra Hanstholm. Der er tre ruter ud af Hirtshals, som står for 79 pct. af trafikken til Norge Norge. Ruterne Hirtshals - Kristianssand står for 36 pct. af passagertransporterne. Der blev i alt overført køretøjer mellem Sverige Tyskland Danmark og Norge, svarende til 7,9 pct. af færgemarkedets overførsel af køretøjer. Overførslen af

14 Beretning Antal passagerer i indenrigs færgetrafik køretøjer er steget med 2,5 pct. i forhold til Overførslen af lastbiler er faldet yderligere med 2 pct., således at krisen nu har betydet et fald på 12,3 pct. i vejgodstransporten til/fra Norge. Lastbiler udgør 18,6 pct. ( ) af køretøjerne. Lastbilerne har transporteret stort set alt færgegods (1,4 mio. tons) som er sejlet via Norgesruterne. Godsvægten faldt sidste år med 5 pct. i forhold til året før. Krisen har betydet et fald i godsvægten på 18,7 pct. 12 Mio. passagerer Andre udenlandsruter 10 Passagerruten til Storbritannien er i stærk konkurrence med lavprisflyselskaber, hvorfor passager- 8 tallet generelt har været faldende. Ruten Esbjerg - Harwich transporterede passagerer i 2009, 6 svarende til 0,3 pct. af det samlede antal maritime passagerer via dansk havn. I forhold til året før har der været en stigning i passagertallet på 6,7 pct. 4 10,4 mio. 10,3 mio. 10,3 mio. 10,6 mio. 10,3 mio. 9,9 mio. 9,5 mio. Ruten besejles alene af et dansk rederi, som transporterede køretøjer, hvilket er en stigning 2 på 2,6 pct. i forhold til året før. 0 Der er tre ruter til Polen. Der er ingen danske rederier i markedet, der i 2009 havde passagerer, svarende til 0,4 pct. af det samlede marked for passagerer via danske havne. Antallet af passagerer er faldet med 20 pct. i forhold til sidste år. Den kørende trafik til Polen udgør 0,2 pct. (20.000) af markedet for søtransport af køretøjer via danske havne. Lastbiler udgør 16 pct. af køretøjerne. De transporterer tons gods, svarende til 0,1 pct. af færgegodsmarkedet i Danmark. Endelig eksisterer der to ruter til Færøerne. Ruterne transporterede passagerer i 2009, hvilket er en stigning på 19 pct. i forhold til året før. Markedet udgør 0,2 pct. af det samlede antal passagerer, transporteret via danske havne. Ruten medtog køretøjer, hvoraf 30 pct. var lastbiler, der transporterede tons gods, svarende til 0,5 pct. af færgegodsmarkedet. Der er 14

15 2010 en stigning i godsvægten til Færøerne på 46 pct. i forhold til sidste år. Persontransportarbejdet på udlandsruterne, der i mange år har ligget stabilt på 1,8 mia. person km, er i 2009 faldet til 1,5 mia. person km. Det er et fald på 7,5 pct. i forhold til sidste år og 17,8 pct. i forhold til tiden før finanskrisen. opad- og nedadgående retning. Samlet set har ø-trafikken ikke tabt meget, som følge af finanskrisen. Færgetrafikken er i mange tilfælde den eneste kilde til øernes forsyningssikkerhed. Der blev i 2009 transporteret 1,5 mio. tons gods i ø-trafikken på lastbiler. Færgerne til øerne transporterede samlet 2,2 mio. køretøjer i Danske indenrigsruter I 2009 blev der overført knap 10 mio. passagerer på de indenlandske færgeruter, som Danmarks Statistik indsamler oplysninger om. I forhold til sidste år er der sket en svag stigning i antallet af transporterede passagerer i indenrigsfarten. Øst-vest ruterne havde 2,8 mio. passagerer. Det er knap 7,4 pct. mindre end året før. Trafiktabet kan udelukkende relateres til ruterne mellem Sjælland og Jylland, idet de øvrige ruter havde en svag fremgang. Øst-vest trafikken udgør 30 pct. og ø-trafikken 70 pct. af passagertransporterne i indenrigsfarten. Det bemærkes, at 1,3 mio. passagerer rejser via Sverige til Bornholm. Det betyder at 93 pct. af passagertrafikken til Bornholm indregnes i trafikken på Sverige. I indenrigstrafikken til Bornholm transporteredes passagerer i I 2009 blev der fragtet 4 mio. tons gods via indenlandske færgeruter mod 4,5 mio. tons i I indenrigsfarten har danske fragtskibe en lidt større markedsandel end færgerne. I forbindelse med finanskrisen er det især ruterne mellem Sjælland og Jylland, der har mærket et fald i godsmængderne. Betjeningen af de mindre danske øer varetages af 37 færgeruter, som udgør Småøernes Færgeselskaber. Hertil kommer en række færgeselskaber, som betjener de større øer Ærø, Samsø, Læsø og Fanø. Disse rederier transporterede knap 6,6 mio. passagerer i Finanskrisen har kun i ringe grad påvirket ø- trafikken, hvor der er mindre forskydninger i både 15

16 Beretning Beskæftigelse på danske færger Der er registreret 179 passagerskibe, som udgør knap 13 pct. af det samlede antal handelsskibe registreret i Dansk Skibsregister og Dansk Internationalt Skibsregister. Tonnagemæssigt udgør passagerskibene knap 5 pct. ( BT) af handelsflådens samlede bruttotonnage. Imidlertid beskæftiger passagerskibene ca. 20 pct. af samtlige søfarende, der er beskæftiget på skibe i den danske handelsflåde. Herudover er der yderligere et mindre antal ikke tjenestegørende søfarende beskæftiget, og et antal arbejdspladser i færgerederiernes landorganisationer. Hovedsagelig danske beskæftigede Handelsflådens passagerskibe beskæftiger i vidt omfang danske søfarende. Næsten samtlige navigatører, maskinmestre og andet ledende personale er danske. Hos skibsassistenter, skibsmekanikere samt hos personalet, der betjener passagererne i restauranter, køkkener, butikker eller i hotelfunktioner, er to ud af tre søfarende danske. I udenrigsruterne har der traditionelt været ansat personale om bord fra den udenlandske destination, som skibet besejler. Dette forhold eksisterer fortsat, idet en stor del af de udenlandske søfarende i færgerne er nordiske eller EU-borgere. Endvidere skal beskæftigelsen af borgere fra vore nabolande ses i sammenhæng med de samarbejder, som rederierne har på tværs af landegrænserne. Danske passagerskibe, der hovedsagligt besejler danske havne, er i højere grad end andre danske skibe underlagt regler, der i praksis begrænser brug af udenlandske søfarende. F.eks. stilles der i indenrigsfærgerne krav om brug af dansk i kommunikationen til passagererne. I udenrigsfarten stilles krav om et skandinavisk sprog, hvis færgen sejler mellem havne i Skandinavien. Det er opfattelsen, at brug af engelsk skaber mindst lige så god kommunikation og dermed sikkerhed for passagererne som et skandinavisk sprog. Det er ønskeligt, at dette forhold undersøges nærmere med henblik på at undgå at sprogkrav bliver til en teknisk handelshindring. Endvidere bestemmer udlændingeloven, at søfarende, der ikke er borgere i EU eller fra de nordiske lande, skal have arbejdstilladelse, hvis de skal gøre tjeneste i skibe, der anløber dansk havn mere end 25 gange årligt. EU-borgere fra de nye EUlande i Østeuropa er dog ikke længere omfattet af denne regel. Yderligere kan passagerskibe, der sejler i fast rutefart med passagerer mellem dansk og en udenlandsk havn, ikke anvende bestemmelsen i lov om Dansk Internationalt Skibsregister om indgåelse af kollektive overenskomster med udenlandske fagforeninger, hvorfor der ikke er en økonomisk fordel ved at beskæftige udlændinge i færgefarten. Danske skibe, der transporterer passagerer mellem danske havne, kan alene registreres i Dansk Skibsregister, hvorfor de søfarendes lønninger er fuldt skattepligtige. Disse begrænsninger har foreløbig ikke ført til, at udenlandsk tonnage har overtaget markedet, således som det er tilfældet for fragtskibene, hvor kun 8 pct. af det transporterede gods på dansk havn er sejlet med et dansk skib. Imidlertid har der været interesse fra udenlandske rederier i forbindelse med udbud af større danske indenrigsruter, hvorfor disse forhold kan ændres, såfremt rammebetingelserne for indenrigsfærgerne ikke ændres i en retning, så dette segment kan matche den internationale konkurrence. 16

17 2010 Passagerskibenes relativt store besætninger i forhold til andre handelsskibe skyldes ekstra personale til betjening af passagererne. De traditionelle søfarende, der primært beskæftiger sig med skibets sikre sejlads officererne (navigatører, maskinmestre) og de menige skibsassistenterne udgør ca. halvdelen af de søfarende, medens catering- og servicepersonale udgør den anden halvdel af de påmønstrede søfarende om bord i passagerskibe. Ansættelsesforhold Søfarende på danske skibe er grundlæggende omfattet af Sømandsloven, som fastlægger minimumsregler for ansættelse, opsigelse, afsked, løn under sygdom og lignende sociale beskyttelsesregler. Lønninger og supplerende ansættelsesbetingelser fastlægges for den altovervejende hovedpart af rederiernes og de ansattes organisationer via kollektiv overenskomst. 17

18 Beretning Bilfærgernes Rederiforening har på organisationsniveau indgået overenskomster med de organisationer, der traditionelt varetager de søfarendes interesser: Søfartens Ledere, Maskinmestrenes Forening, Metal Søfart (CO-Søfart) og Faglig Fælles Forbund (3F-Sømændene). På service- og cateringområdet har medlemmerne indgået aftaler med Dansk Sø-Restaurations Forening (CO-Søfart), Faglig Fælles Forbund (3F- Den Private Servicegruppe) samt HK (Privat). For personalet på rederiernes kontorer og terminaler er der indgået aftaler med HK (Privat) og Faglig Fælles Forbund (3F-Transport) på organisationsniveau. DIS-skibe har fået 15,2 pct. mere i løn over de seneste 10 år end en skibsassistent, der gør tjeneste på en indenrigsfærge. Det er uholdbart i det lange løb og kan få konsekvenser for beskæftigelsen og fortsat registrering af færger i udenrigsfart under dansk flag. Kompetenceudviklingsfond Som resultat af overenskomstforhandlingerne i 2007 blev der etableret to kompetence udviklingsfonde i rederiforeningernes regi. Dels er der etableret en fond i samarbejde med CO-Søfart og dels med 3F. HK har for sine medlemmer besluttet at indgå under kompetenceudviklingsfonden med CO-Søfart. Overenskomsterne blev fornyet i 2010 f.s.v. angår overenskomster for de menige søfarende, herunder cateringbesætningen. Omkostningerne er stort set de samme til landpersonalet og de søfarende i indenrigsfærgerne, som generelt er givet på det private arbejdsmarked under forårets overenskomstforhandlinger. En fornyelse af overens komsterne med Søfartens Ledere og Maskinmestrenes Forening er fortsat udestående. De danske søfarendes løn- og omkostningsniveau overgår nu langt de udenlandske konkurrenters tilsvarende omkostninger. Hertil kommer, at disse udenlandske rederiers søfarende har højere arbejdstid og mere fleksibilitet i planlægningen og anvendelsen af arbejdstiden. På DIS-området betyder den hidtidige praksis for nettolønsberegningen, at forårets skattepakke umiddelbart skulle medføre yderligere lønomkostninger. Imidlertid har finanskrisen gjort rederiernes indtjening signifikant mindre, og krisen fortsætter. Derfor er rederierne nødt til at bremse omkostningerne, også på lønområdet. Hvis rederierne med skibe i DIS skal betale de skattelettelser, som regeringen har givet, ville lønstigningerne blive mange gange højere end de lønstigninger, som er givet på arbejdsmarkedet i øvrigt. Det betyder, at f.eks. en skibsassistent i Formålet med fondene er at sikre udviklingen af medarbejdernes kompetencer med henblik på dels at bevare og styrke medarbejdernes beskæftigelsesmuligheder, dels at bevare og styrke virksomhedernes konkurrenceevne. Fondens midler kan tildeles som tilskud til kursusgebyrer og -materialer, transport m.m. samt til dækning af løntab op til 85 pct. inkl. offentlig godtgørelse. Administrationen af kompetenceudviklingsfondene sker via Danmarks Rederiforenings administrationsafdeling, og ordningen er sat i værk pr. 1. juli I forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2010 blev det aftalt med CO-Søfart og Dansk Sø- Restaurations Forening, at sætte fonden i bero med virkning fra 31. marts I stedet for bidraget til fonden udbetaler rederierne dette som løn til den enkelte søfarende. Arbejdets tilrettelæggelse De passagerskibe, hvor passagerne ikke overnatter, er traditionelt blevet opereret i holddrift. Det betyder, at besætningen bor hjemme og kun er om bord i skibet i arbejdstiden. Når den månedlige arbejdstid er 155 timer pr. ansat, indebærer det for 18

19

20 Beretning skibe, som opereres i 24-timers drift, at der til hver stilling i skibet skal ansættes 5-6 personer, når der skal dækkes for ferie, kurser, sygdom m.v. Derfor er det naturligt, at operere færger på samme måde som det sker i langt den overvejende del af skibene i den danske handelsflåde. Her er besætningen om bord også uden for arbejdstiden. Besætningen er mønstret om bord i en periode, hvor de både har deres arbejde og fritid om bord (mønstret besætning). Det betyder, at besætningen kan tilkaldes til at varetage sikkerhedsmæssige opgaver, såfremt en unormal situation opstår. Det har betydning for besætningsstørrelsen, idet besætningen på passagerskibe fastsættes, så det sikres, at sikkerhedsmæssige opgaver kan varetages i den værst tænkelige situation, hvor der opstår brand eller passagererne skal evakueres. Når færgen opereres i holddrift, hvor den del af besætningen, som holder fri ikke er om bord, skal der af hensyn til sikkerheden være en større besætning, end der er behov for til skibets normale drift med mønstret besætning. Med besætningen boende om bord vil der altid være tilstrækkeligt med personer om bord til at varetage de sikkerhedsmæssige opgaver, fordi de søfarende, der ikke er på vagt, også indgår i beredskabet. I mange af handelsflådens skibe og i passagerskibe med overnattende passagerer deler to personer en stilling om bord, hvor den ene er hjemme, mens den anden gør tjeneste om bord. I passagerskibe, der er overgået fra holddrift til mønstret besætning, er tjenesten tilrettelagt i 15 dages perioder, hvor den søfarende er 3 dage om bord, har fri 3 dage hjemme, er 3 dage om bord efterfulgt af 6 dages frihed hjemme. Under tjenesten om bord arbejder den søfarende 12 timer dagligt. Når der tages højde for ferie, kurser, sygdom m.v. indebærer denne tilrettelæggelse, at der medgår 2½-3 personer til dækning af én stilling om bord, idet den enkelte søfarende fortsat ikke arbejder mere end gennemsnitlig 155 timer om måneden. Dette koncept har gennem de senere år vundet stadig større udbredelse med henblik på at imødegå den stigende konkurrence fra udenlandske rederier. Ved at ændre driftsformen til mønstret besætning kan problemer i forbindelse med tilpasninger til det aktuelle trafikbehov løses. Samtidig frigøres nyttig arbejdskraft i en tid, hvor arbejdsmarkedet har behov for flere hænder til at sikre samfundets velfærd. Kort arbejdstid, flere fridage og god løn Færgefarten har attraktive arbejdspladser, hvor de søfarende arbejder 155 timer om måneden. De søfarende har ferie og feriefridage som det øvrige arbejdsmarked. De er herudover garanteret 10 månedlige fridage, som udgør mere frihed end andre arbejdstagere har på lør-, søn- og søgnehelligdage. Det betyder, at de søfarende både har kortere arbejdstid og flere fridage på årsbasis, end arbejdstagere generelt har i Danmark. Bruttolønnen inkl. tillæg, rederiets pensionsbidrag, bidrag til uddannelse og feriepenge er ligeledes attraktiv. I 2009 aflønnedes en ufaglært skibsassistent månedligt med kr i skibe med holddrift og kr i skibe med mønstret besætning. En officer, f.eks. en overstyrmand, aflønnes tilsvarende med kr i skibe med holddrift og kr i skibe med mønstret besætning. Officerernes lønninger varierer efter skibenes størrelse og deres stilling om bord. Dermed afspejler lønnen både kvalifikationskrav og ansvar. Rekruttering og uddannelse Foreningen finder principielt ikke, at der bør etableres næringsbeviser udelukkende til brug i færger. Det vil binde den søfarende til sejlads i færger. Færgerederierne værdsætter de driftserfaringer, som de ansatte har fået på langfart under forhold, hvor skibet ikke umiddelbart kunne hente bistand udefra. 20

Bilfærgernes Rederiforening

Bilfærgernes Rederiforening Bilfærgernes Rederiforening Årsberetning 2010-2011 Bestyrelse og sekretariat............ 4 Forord........................ 6 Bilfærgernes Rederiforening......... 8 Færgefarten i Danmark............ 10

Læs mere

Bilfærgernes Rederiforening

Bilfærgernes Rederiforening Bilfærgernes Rederiforening Årsberetning 2011-2012 Bestyrelse og sekretariat............ 4 Forord........................ 6 Bilfærgernes Rederiforening......... 8 Færgefarten i Danmark............ 10

Læs mere

Orientering om Dansk Internationalt Skibsregister (DIS)

Orientering om Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 79 Offentligt NOTAT 11. december 2014 Orientering om Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) Nedenfor følger en orientering om udviklingen

Læs mere

Præsentation og Emne

Præsentation og Emne Præsentation og Emne Jeg er: Michael Wengel-Nielsen (Sekretariatschef) (færger) og (fragtskibe) Jeg skal tale om : Konkurrence på fremtidens godstransport Afgrænsning og konkurrence Ser alene på markedet

Læs mere

Orientering om Dansk Internationalt Skibsregister, DIS, 2013

Orientering om Dansk Internationalt Skibsregister, DIS, 2013 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 117 Offentligt NOTAT December 2013 Orientering om Dansk Internationalt Skibsregister, DIS, 2013 Nedenfor følger en orientering om udviklingen

Læs mere

Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000

Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000 Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000 Maskinmester Tom Wismann dk-teknik ENERGI & MILJØ 1. INDLEDNING Baggrunden for indlægget er 2 projekter udført

Læs mere

Færgesejladsens rolle i fremtidens infrastruktur v/ Mikkel Sune Smith. Transportministeriet

Færgesejladsens rolle i fremtidens infrastruktur v/ Mikkel Sune Smith. Transportministeriet Færgesejladsens rolle i fremtidens infrastruktur v/ Mikkel Sune Smith Samfundsbegrundede ruter Staten () er ansvarlig for de samfundsbegrundede færgeruter: Rønne-Ystad og Rønne-Køge Samsø-Kalundborg Bøjden-Fynshav

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Disposition: Havnenes rolle i transportsystemet Havnenes udvikling siden år 2000 Havneloven i dag

Læs mere

Internationale regler for emissioner og energiforbrug! Hvad vil det betyde for skibstrafikken i Norsøregionen?!

Internationale regler for emissioner og energiforbrug! Hvad vil det betyde for skibstrafikken i Norsøregionen?! ! Internationale regler for emissioner og energiforbrug! Hvad vil det betyde for skibstrafikken i Norsøregionen?! Lars Dagnæs! Indhold! udviklingen i emissioner fra skibstrafikken! miljø-forhold! internationalt

Læs mere

Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed

Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed Jacob Kronbak

Læs mere

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet NOTAT DEPARTEMENTET Dato Dok.id J. nr. - 3373 Center for Erhverv og Analyse Britt Filtenborg Hansen og Mads Prisum BFH@TRM.dk MPR@TRM.dk Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus

Læs mere

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet NOTAT DEPARTEMENTET Dato Dok.id J. nr. - 3373 Center for Erhverv og Analyse Britt Filtenborg Hansen og Mads Prisum BFH@TRM.dk MPR@TRM.dk Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt NOTAT Den 7. juni 2013 GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljøudvalg Kommissionens forslag til rådsbeslutning om

Læs mere

Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011

Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011 Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011 Indholdsfortegnelse Partnerskab for Renere Skibsfart Indledning Miljøstyrelsen og Danmarks Rederiforening Baggrund for partnerskabet Nye IMO regler

Læs mere

Den fremtidige færgebetjening af Bornholm (23. oktober 2002)

Den fremtidige færgebetjening af Bornholm (23. oktober 2002) Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti om: Den fremtidige færgebetjening

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0593 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0593 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0593 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 27. februar 2006 /DAL Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om rederes erstatningsansvar

Læs mere

2. Danmark udvikler bedre muligheder for danske skibsofficerer og øvrige søfarende udenfor DIS og i udlandet.

2. Danmark udvikler bedre muligheder for danske skibsofficerer og øvrige søfarende udenfor DIS og i udlandet. Politisk oplæg fra Søfartens Ledere, Maskinmestrenes Forening og CO-Søfart om bedre jobmuligheder for danske skibsofficerer, søfarende, DIS og det Blå Danmark November 2009 Foreningerne har siden 1990

Læs mere

Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v.

Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v. Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v. Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 I medfør af 11, stk. 2, 12, stk. 2, og 28 i lov nr. 98 af 12. marts 1980

Læs mere

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere

3.5 Havne og søtransport

3.5 Havne og søtransport 19-12-2005 18:16 Side 2 Odense Havn Foto: Fyns Amt 3.5 Havne og søtransport 3.5 Havne.qxd Amtsrådets mål Det er amtsrådets overordnede målsætninger på området, at: 104 at fastholde og fremme Odense Havn

Læs mere

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,. 5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.,QGOHGQLQJ dk-teknik har for Miljøstyrelsen udført et projekt vedrørende Reduktion af miljøbelastning ved flytning

Læs mere

Færgefart i danmark 2013

Færgefart i danmark 2013 Færgefart i danmark 2013 2 Årsberetning 2013 Foreningen Bilfærgernes Rederiforening er branche- og arbejdsgiverforening for danske rederier, der driver færgedrift med bilfærger, dvs. skibe i fast rutefart,

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør Railion Scandinavia A/S 1 Status og perspektiv Finanskrise godsmængderne under pres Krisen er også mulighedernes vindue Ledig kapacitet Projekter der ikke tidligere

Læs mere

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder Danske Havne Fremtidige konkurrencemuligheder Den Danske Banekonference 2015 5. maj 2015 Danske Havne Brancheorganisation, etableret i 1917 Organiserer de danske erhvervshavne og har 68 medlemmer Foreningen

Læs mere

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.

Læs mere

Bekendtgørelse om nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra visse øer

Bekendtgørelse om nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra visse øer BEK nr xxx 2016 (Udkast) Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2016-5754 Bekendtgørelse om nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra

Læs mere

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1654 Offentligt Det talte ord gælder Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet Samrådsspørgsmål AO Ministeren bedes redegøre

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sømandsloven (Afskaffelse af tilskud til lægeundersøgelse)

Forslag. Lov om ændring af sømandsloven (Afskaffelse af tilskud til lægeundersøgelse) Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 62 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag til Lov om ændring af sømandsloven (Afskaffelse af tilskud

Læs mere

Kommunikationsplan for Færgesekretariatet

Kommunikationsplan for Færgesekretariatet Uddrag af Kommunikationsplan for Færgesekretariatet Færgesekretariatet er et nyt samarbejde, der startede med etablering af sekretariatet pr. 1. marts 2015. Sekretariatet er etableret af landets 18 ø-kommuner.

Læs mere

Sikkerhedsarbejde om bord i skibe

Sikkerhedsarbejde om bord i skibe Sikkerhedsarbejde om bord i skibe I denne pjece kan du læse om sikkerhedsarbejde i skibe. Pjecen fortæller om bestemmelserne i kapitel XIA i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A om sikkerhedsarbejde i handelsskibe,

Læs mere

Lovgivning om emissioner fra skibe

Lovgivning om emissioner fra skibe Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner

Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner Enhed Admpol Høringsudkast Sagsbehandler MB Koordineret med Sagsnr. 2014-20733 Doknr. 180907 Dato 19-01-2015 Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (Nedsættelse

Læs mere

ROYAL ARCTIC LINE A/S

ROYAL ARCTIC LINE A/S DIS-SÆROVERENSKOMST MELLEM ROYAL ARCTIC LINE A/S OG DANSK METALS MARITIME AFDELING Skibsassistenter Gældende fra 1. marts 2012 DIS-SÆROVERENSKOMST MELLEM ROYAL ARCTIC LINE A/S OG DANSK METALS MARITIME

Læs mere

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2009 1 Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2019 2 Så drastisk bliver det nok ikke Men

Læs mere

OVERENSKOMST AF. 2. juni 2008. mellem DANMARKS REDERIFORENING. SØFARTENS LEDERE hhv. MASKINMESTRENES FORENING (OFFICERSSTUDERENDE)

OVERENSKOMST AF. 2. juni 2008. mellem DANMARKS REDERIFORENING. SØFARTENS LEDERE hhv. MASKINMESTRENES FORENING (OFFICERSSTUDERENDE) DANSK INTERNATIONALT SKIBREGISTER OVERENSKOMST AF 2. juni 2008 mellem DANMARKS REDERIFORENING og SØFARTENS LEDERE hhv. MASKINMESTRENES FORENING (OFFICERSSTUDERENDE) Gældende fra 1. juli 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Hele denne rokade af færger kræver en række godkendelser fra TRM. DFAS skal således anmode TRM om at godkende følgende forhold:

Hele denne rokade af færger kræver en række godkendelser fra TRM. DFAS skal således anmode TRM om at godkende følgende forhold: Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27F DK-1220 København K Att.: Kontorchef David Klæsøe-Lund 14. januar 2014 Pr. e-mail Vedr. Forespørgsel om indsættelse af på færgeruten Bøjden- Fynshav Kære David,

Læs mere

NOTAT UDBUDSBESKRIVELSE. Nabotjek af overimplementering og nationale særregler for danskflagede

NOTAT UDBUDSBESKRIVELSE. Nabotjek af overimplementering og nationale særregler for danskflagede NOTAT UDBUDSBESKRIVELSE Nabotjek af overimplementering og nationale særregler for danskflagede skibe Regeringens implementeringsudvalg har besluttet, at der skal udføres et nabotjek af, hvorvidt dansk

Læs mere

(2. samling) S 2609, S 2609 Offentligt

(2. samling) S 2609, S 2609 Offentligt 2004-05 (2. samling) S 2609, S 2609 Offentligt Folketingets Lovsekretariat Christiansborg 1240 København K Dato J.nr. : : 4. august 2005 003-000239 Folketingsmedlem Morten Homann (SF) har den 18. juli

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia

DB Schenker Rail Scandinavia DB Schenker Rail Scandinavia Miljørigtig godstransport og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green

Læs mere

OVERENSKOMST AF 1. april 2014 MELLEM DANMARKS REDERIFORENING DANSK METALS MARITIME AFDELING (SKIBSMASKINISTER)

OVERENSKOMST AF 1. april 2014 MELLEM DANMARKS REDERIFORENING DANSK METALS MARITIME AFDELING (SKIBSMASKINISTER) DANSK INTERNATIONALT SKIBSREGISTER OVERENSKOMST AF 1. april 2014 MELLEM DANMARKS REDERIFORENING OG DANSK METALS MARITIME AFDELING (SKIBSMASKINISTER) (Gældende fra 1. april 2014 31. marts 2017) INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

DIS-SÆROVERENSKOMST. Royal Arctic Line A/S. Metal Søfart

DIS-SÆROVERENSKOMST. Royal Arctic Line A/S. Metal Søfart DIS-SÆROVERENSKOMST Mellem Royal Arctic Line A/S Og Metal Søfart 2007 Skibsassistenter DIS-SÆROVERENSKOMST mellem Royal Arctic Line A/S og Metal Søfart Denne overenskomst er gældende for tjeneste som befaren

Læs mere

DIS-OVERENSKOMST (BUGSERBÅDE) 2014-2017. mellem REDERIFORENINGEN AF 2010. DANSK METALS MARITIME AFDELING (Skibsassistenter/skibsmekanikere)

DIS-OVERENSKOMST (BUGSERBÅDE) 2014-2017. mellem REDERIFORENINGEN AF 2010. DANSK METALS MARITIME AFDELING (Skibsassistenter/skibsmekanikere) DIS-OVERENSKOMST (BUGSERBÅDE) 2014-2017 mellem REDERIFORENINGEN AF 2010 og DANSK METALS MARITIME AFDELING (Skibsassistenter/skibsmekanikere) For skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister 2.

Læs mere

Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden

Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden Mandag d. 9. marts 2015 Katrine Lee Jørgensen, Skibsteknisk konsulent, Søfartsstyrelsen Oversigt Introduktion Lovgivning for offshore service

Læs mere

Dette notat oversendes også til Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg.

Dette notat oversendes også til Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 234 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 23. april 2012 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

Læs mere

Færgefart i danmark 2014

Færgefart i danmark 2014 Færgefart i danmark 2014 2 Årsberetning 2014 Foreningen Bilfærgernes Rederiforening er en branche- og arbejdsgiverforening for danske rederier, der driver færgedrift med bilfærger, dvs. skibe i fast rutefart,

Læs mere

Delårsrapport for 1. januar - 30. september 2007

Delårsrapport for 1. januar - 30. september 2007 Delårsrapport for 1. januar - 30. september 2007 Bestyrelsen for Mols-Linien A/S har på sit møde d.d. behandlet og godkendt selskabets delårsrapport for perioden 01.01.2007-30.09.2007. Bedre resultat end

Læs mere

Særoverenskomst D.F.D.S. Dansk Metals Maritime Afdeling (Menigt driftspersonale)

Særoverenskomst D.F.D.S. Dansk Metals Maritime Afdeling (Menigt driftspersonale) Særoverenskomst mellem D.F.D.S. og Dansk Metals Maritime Afdeling (Menigt driftspersonale) Gældende fra 1. marts 2016. SÆRAFALE GÆLDENDE FOR FORHYREDE I DFDS A/S skibe I OSLO/NORDSØFAR Denne ordning er

Læs mere

Registrering af overenskomstmæssige aftaler om fravigelse af de generelle hviletidsregler for søfarende

Registrering af overenskomstmæssige aftaler om fravigelse af de generelle hviletidsregler for søfarende Registrering af overenskomstmæssige aftaler om fravigelse af de generelle hviletidsregler for søfarende Søfartsstyrelsen har registreret følgende aftaler i hovedoverenskomster, særoverenskomster og i lokale

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Sikkerhedsarbejde. Afsnit A Sikkerhedsarbejde i handelsskibe og større fiskeskibe. Regel 1 Anvendelse og definitioner. Regel 2 Passagerskibe

Sikkerhedsarbejde. Afsnit A Sikkerhedsarbejde i handelsskibe og større fiskeskibe. Regel 1 Anvendelse og definitioner. Regel 2 Passagerskibe GÆLDENDE Sikkerhedsarbejde Kapitel XI af 1. september 2013 Afsnit A Sikkerhedsarbejde i handelsskibe og større fiskeskibe Regel 1 Anvendelse og definitioner 1 I handelsskibe, hvor den fastsatte besætning,

Læs mere

HR og CREW MANAGEMENT KONFERENCE. 7. februar 2012. Fm. Jørgen Løje. Skibsregistrering og Jura. Søfartsstyrelsen

HR og CREW MANAGEMENT KONFERENCE. 7. februar 2012. Fm. Jørgen Løje. Skibsregistrering og Jura. Søfartsstyrelsen HR og CREW MANAGEMENT KONFERENCE 7. februar 2012 Fm. Jørgen Løje Skibsregistrering og Jura Søfartsstyrelsen Disposition MLC og dens forhistorie EU-reglerne Handlingsplanen og de danske lovændringer De

Læs mere

Selskabsmeddelelse - Offentliggørelse af Årsrapport 2011 (vedlagt)

Selskabsmeddelelse - Offentliggørelse af Årsrapport 2011 (vedlagt) Selskabsmeddelelse - Offentliggørelse af Årsrapport 2011 (vedlagt) Resumé 2011: Svært år for branchen med nødvendige omstruktureringer hos Mols-Linien 2011 var et udfordrende år for den maritime branche,

Læs mere

Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe

Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe En effektiv og ensartet håndhævelse af internationale miljøregler for skibe er en forudsætning for, at reglerne får den ønskede effekt

Læs mere

Afgrænsning af yderområder

Afgrænsning af yderområder 11. oktober 2011 Afgrænsning af yderområder Kampagnens afgrænsning af yderområder Kampagnen tager udgangspunkt i en afgrænsning, der sammenfatter yderområderne ifølge tre officielt anvendte definitioner:

Læs mere

Fællesmøde om liquefied natural gas i danske havne

Fællesmøde om liquefied natural gas i danske havne Fællesmøde om liquefied natural gas i danske havne Status på arbejdet i IMO og ESSF Samarbejde mellem danske myndigheder Kosan Crisplant den 27. november 2014 Palle Kristensen Søfartsstyrelsen Indhold

Læs mere

Socialudvalg. Grundnotatet sendes endvidere til Folketingets Erhvervsudvalg og Folketingets

Socialudvalg. Grundnotatet sendes endvidere til Folketingets Erhvervsudvalg og Folketingets Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 168 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 9. januar 2009 Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om passagerers rettigheder

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Horsens Kommune! Endelave Overfarten! Tonnage optimering! 02 maj 2014!

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Horsens Kommune! Endelave Overfarten! Tonnage optimering! 02 maj 2014! Horsens Kommune Endelave Overfarten Tonnage optimering 02 maj 2014 A/S JØRGEN PETERSEN - RÅDGIVENDE SKIBSINGENIØRER - 8700 HORSENS INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund... 1 Konklusion... 2 Beskrivelse af metode...

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

Trafikministeriet. Notat : 119-1. : 14. november 2002. : 2. Kontor

Trafikministeriet. Notat : 119-1. : 14. november 2002. : 2. Kontor Trafikministeriet Notat Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 14. november 2002 : 119-1 : JLo : 2. Kontor Foreløbig orientering om kommende internationale regler om forebyggelse af terrorhandlinger m.v. mod

Læs mere

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Hvor ligger de danske havne (121 havne og de 25 største) Side 2 Fakta

Læs mere

Aftale mellem Danmarks Rederiforening, Miljø- og Fødevareministeriet og Erhvervsministeriet om: Partnerskab for Grøn Skibsfart

Aftale mellem Danmarks Rederiforening, Miljø- og Fødevareministeriet og Erhvervsministeriet om: Partnerskab for Grøn Skibsfart Aftale mellem Danmarks Rederiforening, Miljø- og Fødevareministeriet og Erhvervsministeriet om: Partnerskab for Grøn Skibsfart Dato: 14. december 2016 Danmarks Rederiforening Miljø- og Fødevareministeriet

Læs mere

Vil I arbejde med transport og infrastruktur i Skandinavien?

Vil I arbejde med transport og infrastruktur i Skandinavien? Vil I arbejde med transport og infrastruktur i Skandinavien? Om at søge støtte til projekter på transportområdet fra EU-programmet Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak INDHOLDSFORTEGNELSE Arbejde med bæredygtig

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Trafikudvikling over Øresund

Trafikudvikling over Øresund Trafikudvikling over Øresund Hvad vi har set i de sidste ti år handler ikke kun om trafik over Øresund. Vi er gået fra to lande uden sammenhæng til én region, hvor udveksling af arbejdskraft, erhverv,

Læs mere

Bekendtgørelse om nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra øer

Bekendtgørelse om nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra øer BEK nr 639 af 11/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. maj 2015 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 2015-2167 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Nye færger til nye tider

Nye færger til nye tider Nye færger til nye tider Bedre miljø, høj stabilitet og god komfort Rederiet Færgen sætter i 20 to nye færger i drift på ruten Spodsbjerg Tårs. Skibene er bygget i Tyskland, og den nyeste teknologi er

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

31. august 2012. Fm. Jørgen Løje. Søfartspolitik og Jura. Søfartsstyrelsen

31. august 2012. Fm. Jørgen Løje. Søfartspolitik og Jura. Søfartsstyrelsen 31. august 2012 Fm. Jørgen Løje Søfartspolitik og Jura Søfartsstyrelsen Danmark ratificerer MLC - 23. juni 2011 Disposition MLC, og dens forhistorie samt EU-reglerne De danske lovændringer og de administrative

Læs mere

1. Formål Industriens Kompetenceudviklingsfond har til formål at sikre udvikling af medarbejdernes kompetencer

1. Formål Industriens Kompetenceudviklingsfond har til formål at sikre udvikling af medarbejdernes kompetencer Indhold Error! Style not defined. Fællesbestemmelser Organisationsaftale om Industriens Kompetenceudviklingsfond Industriens Organisationsaftaler tilføjes denne aftale: 1. Formål Industriens Kompetenceudviklingsfond

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen Fremtidsmulighederne for containertransport i dansk og nordeuropæisk perspektiv 1. marts 2012 Om DB Schenker Rail Scandinavia

Læs mere

DIS-OVERENSKOMST (BUGSERBÅDE) 2014-2017. mellem REDERIFORENINGEN AF 2010. DANSK METALS MARITIME AFDELING (Dæk og Maskine) (maskinofficerer)

DIS-OVERENSKOMST (BUGSERBÅDE) 2014-2017. mellem REDERIFORENINGEN AF 2010. DANSK METALS MARITIME AFDELING (Dæk og Maskine) (maskinofficerer) DIS-OVERENSKOMST (BUGSERBÅDE) 2014-2017 mellem REDERIFORENINGEN AF 2010 og DANSK METALS MARITIME AFDELING (Dæk og Maskine) (maskinofficerer) For skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

NOTAT. Indsatsen sker under overskriften Green Ship of the Future.

NOTAT. Indsatsen sker under overskriften Green Ship of the Future. NOTAT 7. april 2008 Vores reference: Sag 200802581 Arkivkode Green Ship of the Future Skibsfart er en klimavenlig transportform, som løbende forbedres gennem udvikling af skibstyper, motorer og driftsformer.

Læs mere

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således

Læs mere

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 306 Offentligt Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 For Hansestadt Rostock Regionaler Planungsverband Mittleres Mecklenburg Stadt

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0592 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0592 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0592 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2. maj 2006 Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om transportørers erstatningsansvar

Læs mere

Vil du være skibsreder? v/afdelingschef Jacob K. Clasen, Danmarks Rederiforening

Vil du være skibsreder? v/afdelingschef Jacob K. Clasen, Danmarks Rederiforening Vil du være skibsreder? v/afdelingschef Jacob K. Clasen, Danmarks Rederiforening Danmarks Rederiforening Etableret 1884 Branche- og arbejdsgiverorganisation Sekretariat for Bilfærgernes Rederiforening

Læs mere

Godkendelse af LNG-bunkring

Godkendelse af LNG-bunkring Udkast (16/12-2013) Godkendelse af LNG-bunkring 1 Dette notat er en oversigt over de forhold, der skal overvejes i forbindelse med en ansøgning om bunkring af LNG i Danmark. Forholdene vedrører: Sikkerhed,

Læs mere

Dansk skibsfart 23. SEPTEMBER 2013 AFDELINGSCHEF JACOB K. CLASEN, DANMARKS REDERIFORENING

Dansk skibsfart 23. SEPTEMBER 2013 AFDELINGSCHEF JACOB K. CLASEN, DANMARKS REDERIFORENING Dansk skibsfart 23. SEPTEMBER 2013 AFDELINGSCHEF JACOB K. CLASEN, Danmarks R ederiforening Etableret 1884 100 rederier Branche- og arbejdsgiverorganisation I Bruxelles siden 1989 Maritimt hus Organisationsdiagram

Læs mere

Delårsrapport for 1. januar september 2008

Delårsrapport for 1. januar september 2008 Delårsrapport for 1. januar - 30. september 2008 Bestyrelsen for Mols-Linien A/S har på sit møde d.d. behandlet og godkendt selskabets delårsrapport for perioden 1. januar 2008 til 30. september 2008.

Læs mere

DIS- Hovedaftale mellem Søfartens Ledere/Dansk Navigatørforening, Maskinmestrenes Forening, Dansk Sø-Restaurations Forening og Metal Søfart

DIS- Hovedaftale mellem Søfartens Ledere/Dansk Navigatørforening, Maskinmestrenes Forening, Dansk Sø-Restaurations Forening og Metal Søfart 26.10.2005 DIS- Hovedaftale mellem Søfartens Ledere/Dansk Navigatørforening, Maskinmestrenes Forening, Dansk Sø-Restaurations Forening og Metal Søfart og Danmarks Rederiforening, Rederiforeningen af 1895

Læs mere

Der er ikke på noget møde truffet endelig beslutning om at iværksætte den påtænkte tre-kantsejlads.

Der er ikke på noget møde truffet endelig beslutning om at iværksætte den påtænkte tre-kantsejlads. Vedr. evt. færgesejlads Rudkøbing - Strynø - Marstal Udvalget for Trafik, Teknik og Miljø behandlede på sit møde den 20. april 2015 første gang et forslag om at undersøge muligheden for etablering af sejlads

Læs mere

Elteknik og montage i dansk kvalitet til polske priser

Elteknik og montage i dansk kvalitet til polske priser Elteknik og montage i dansk kvalitet til polske priser 2 historier fra det virkelige liv: Dansk virksomhed med produktion i Polen Polsk virksomhed med salg i Danmark og Skandinavien Jens-Chr. Møller BIC

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

afs i rapporten: Kommunal udligning og generelle tilskud 2014, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Juni 2013

afs i rapporten: Kommunal udligning og generelle tilskud 2014, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Juni 2013 Dokumentation Avisartikler De avisartikler, der er refereret i brevet finder du i Bilag 7 nedenfor. Driftstilskud og investeringsstøtte for 2014 fremgår af: Bilag 1: Sammensætning af Ø-tilskuddet i 2014

Læs mere

Emissioner fra skibstrafik i Danmark

Emissioner fra skibstrafik i Danmark Emissioner fra skibstrafik i Danmark Røggasemissioner fra skibsfart, før, nu og i fremtiden Skibsteknisk Selskab København, 15. november 2006 Morten Winther National Environmental Research Institute Department

Læs mere

Perspektiv nr. 14, 2008. AIS i Farvandsvæsenet en hjælp til den maritime trafik. Jakob Bang og Charlotte Bjerregaard

Perspektiv nr. 14, 2008. AIS i Farvandsvæsenet en hjælp til den maritime trafik. Jakob Bang og Charlotte Bjerregaard AIS i Farvandsvæsenet en hjælp til den maritime trafik Jakob Bang og Charlotte Bjerregaard AIS (Automatic Identification System) benyttes dagligt af Farvandsvæsenet til at forbedre sejladssikkerheden.

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Ændring Personbiler ) ) ,7% Passagerer ,3% Lastbiler

Ændring Personbiler ) ) ,7% Passagerer ,3% Lastbiler Selskabsmeddelelse Offentliggørelse af Årsrapport 2010 (vedlagt) Hovedpunkter for 2010: Selskabets omsætning er i 2010 opgjort til 653,0 MDKK mod en omsætning i 2009 på 673,9 MDKK. Det svarer til en tilbagegang

Læs mere

Statistikdokumentation for Passager- og færgefart i danske havne 2014 3. kvartal

Statistikdokumentation for Passager- og færgefart i danske havne 2014 3. kvartal Statistikdokumentation for Passager- og færgefart i danske havne 2014 3. kvartal 1 / 11 1 Indledning Formålet med statistikken over passager- og færgefart er at belyse transport af personer og gods med

Læs mere

Sikkerhed, sundhed og miljø i fremtidens kvalitetsskibsfart

Sikkerhed, sundhed og miljø i fremtidens kvalitetsskibsfart Sikkerhed, sundhed og miljø i fremtidens kvalitetsskibsfart Søfartsstyrelsen 2010 Indledning Dansk fiskeri og søfart skal være kendetegnet ved kvalitetsskibsfart. Sikkerhed, sundhed og miljø skal være

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Miljøstyrelsen 1. marts 2007 Industri og Transport MST/DK; MIM/VIBEJ Miljøministeriet Miljøpolitisk område, EU-Koordinationen DEP-251-00008 GRUNDNOTAT

Læs mere

Særoverenskomst D.F.D.S. Metal Søfart

Særoverenskomst D.F.D.S. Metal Søfart Særoverenskomst mellem D.F.D.S. og Metal Søfart Gældende fra 1. marts 2007. SÆRAFTALE GÆLDENDE FOR FORHYREDE I DFDS A/S skibe I OSLO/NORDSØFART Denne ordning er gældende for tjeneste i skibe registeret

Læs mere