Danidas årsberetnin g

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danidas årsberetnin g"

Transkript

1 04 Danidas årsberetnin g

2 Produktion 2005 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 DK 1448 København K Danmark Telefon: Fax: Internet:www.um.dk Design og tryk: Schultz Grafisk Forsidefoto: Forside: Vandprojekt i Benin Foto: Jørgen Schytte Fotos: Jørgen Schytte Thomas Marott Heine Pedersen Nana Reimers Charlotte Henriksen Scanpix Polfoto Yderligere eksemplarer kan rekvireres hos: Danmark.dk s netboghandel wwww.danida-publikationer.dk eller på telefon Hvis der ringes fra udlandet er telefonnummeret ISBN: Trykt version: Elektronisk version:

3 Anvendelsen af bistandskronen 2004* FN-systemet 1.991,6 mio. kr. Verdensbankgruppen 596,8 mio. kr. Afrika 3.319,4 mio. kr. Regionale udviklingsbanker 300,3 mio. kr. EU 379,2 mio. kr. Asien 1.802,2 mio. kr. Andet 1.026,7 mio. kr. Latinamerika 524,7 mio. kr. Balkan 1,8 mio. kr. Andet 507,3 mio. kr. 58,9% 41,1% Bilateral bistand 6.155,4 mio. kr. Multilateral bistand 4.294,5 mio. kr. Bistand i alt ,9 mio. kr. *) Bistandskronen er opgjort på grundlag af udbetalinger under finanslovens Ud over denne ramme ligger bl.a. en væsentlig del af den bistand, som Danmark finansierer gennem EU (690,1 mio. kr.). Denne bistand blev tidligere medregnet som multilateral bistand under Med Finanslov 2004 er fællesudgifter i form af administration m.v. af udviklingsbistanden på 595,1 mio. kr. flyttet fra finanslovens 6.3 (bistand til udviklingslandene) til udenrigstjenestens driftsbevilling. Samlet statslig bistand i henhold til OECD s DAC-regler udgør ,6 mio. kr. i 2004.

4 INDHOLD Udviklingsministerens forord... 5 Dansk bistand i en større sammenhæng...6 Det internationale udviklingssamarbejde 2015 Målene: Dansk bistands internationale ramme...8 Mål 1-7: Vi har noget at tilbyde Mål 8: Danmarks bidrag til et globalt partnerskab...13 Stabilitet og sikkerhed afgørende for 2015 Målene Målene: Zambia er op ad bakke Målene: Uganda er godt på vej Danmark er stadig i top...17 Det danske udviklingssamarbejde En verden til forskel Sikkerhed, vækst udvikling Menneskerettigheder, demokratisering og god regeringsførelse Demokratiet fremmes i afrikanske lande God regeringsførelse på dagsordenen Danidas kodeks mod korruption Kvinders rettigheder skal med overalt Kvinder, fred og sikkerhed en anderledes vinkel i Det Arabiske Initiativ Stabilitet, sikkerhed og kampen mod terrorisme Hjælp til selvhjælp til fred i Afrika...28 Evaluering: Humanitær indsats erstatter stadig ikke politisk handling...28 Konfliktløsning kræver samarbejde Irak bliver genopbygget Fundamentalisme bekæmpes nedefra Indsats mod terrorisme i Indonesien Flygtning, nødhjælp og nærområder Dansk hjælp til flodbølge-ofre Alvorlig situation i Darfur Humanitær bistand til ofre for væbnede konflikter i Afrika Humanitær bistand fordelt på organisationer, Sammenhæng i dansk politik over for de fattige lande Evaluering: Effektiv, men kortsigtet hjælp til Kosovo Miljøet Ny miljøstrategi tænker miljø på tværs Øget fokus på miljø også i den multilaterale bistand Støtte til miljøudvikling...40 Danmarks udbetalinger til særlig miljøbistand Miljøindsats og fattigdomsbekæmpelse smelter sammen mio. kr. til fjernelse af giftigt affald Klimaet påvirker landes udvikling Social og økonomisk udvikling Landestrategier med fokus på samarbejdslandenes egne prioriteter Effektiv bistand for at nå 2015 Målene

5 INDHOLD Dansk støtte går til lande med små økonomier Fokuseret indsats giver bedre kvalitet...48 Danmarks officielle bistand til udviklingslandene fordelt på hovedkategorier, Danmarks bilaterale bistand, Danmarks bilaterale bistand til Afrika, Danmarks bilaterale bistand til Asien, Danmarks bilaterale bistand til Latinamerika, Danmarks bilaterale bistand til Balkan-området, Sektorfordeling af bilateral bistand, 2003 og Bilateralt udviklingssamarbejde Bangladesh Benin Bhutan Bolivia Burkina Faso...60 Egypten Ghana Kenya Mozambique Nepal Nicaragua...66 Tanzania Uganda...68 Vietnam...69 Zambia Overgangsbistand og regionalbistand, Evaluering Evaluering gør bistanden mere effektiv Evaluering: Lokale projekter sikrede bistanden til Kenya Evaluering: Uddannelse i landbrug til indiske kvinder Evaluering: Flere børn på skolebænken i Nepal Mål- og resultatstyring Et velfungerende system for mål- og resultatstyring Mange mål opfyldt i Multilaterale organisationer under lup Vigtigt skridt for den multilaterale bistand Multilateralt udviklingssamarbejde Fokus på den multilaterale bistand...82 Fremskridt på det internationale samarbejde på sundhedsområdet U-landes gæld nedbringes...86 Handelsvejen ud af fattigdom...86 Fokus på det globale miljø Stærk partner for FN s miljøprogram Samarbejde afløser sololøb blandt multilaterale organisationer UNDP overvåger gennemførelse af 2015 Målene...88 Verdensbanken vurderer bidrag til opnåelse af 2015 Målene...89 Regionale banker bekæmper fattigdom

6 INDHOLD EU s udviklingssamarbejde...90 Danmarks bidrag til internationale organisationer, Danskere i internationale organisationer Danske leverancer til multilaterale organisationer, 2003 og FN-institutioner i Danmark giver synlighed og kendskab til FN...94 Erhvervslivets deltagelse Erhvervslivet er grundlaget for økonomisk vækst Evaluering: Danida er frontløber i erhvervsudvikling Fra Haute Couture til Kathmandu...96 Nye veje til samarbejde Blandede Kreditter giver energi og nye veje i Afrika...98 Evaluering: Ris og ros til dansk industristøtte...99 Top-10 liste for leverandører af bygge- og anlægsopgaver, Top-20 liste for leverandører af konsulentopgaver, Forskning Forskningen bliver målt og vejet NGO er NGO er er vigtige for bekæmpelse af fattigdom Udbetalinger til danske NGO ers udviklingsprojekter, Oplysning Bubber i verden i TV blev nummer ét blandt danske hjemmesider U-landskalender bog overøst med anmelderstjerner Fra glittet firmablad til selvkritisk avis Oplysning om udviklingslandene, Lovgrundlag og administration Lov om internationalt udviklingsarbejde Folketingets udenrigsudvalgs kriterier for landevalg Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde Rådet for Internationalt Udviklingssamarbejde Medlemmer af Forskningsrådet for Udviklingsforskning Oplysningsudvalget Udvalget for Blandede Kreditter, ultimo Tiltrådte konventioner i programsamarbejdslande Indgåede regeringsaftaler Administration af udviklingsbistanden Former for bistand Forkortelser Program- og projektorientering 2004 Oversigt over programmer og projekter Læsevejledning

7 Udviklingsministerens forord Udvikling handler om forandring. Om aktive mennesker, der kæmper for et bedre liv. Om økonomier, der skal vokse ved at lade nogle erhverv blomstre og andre dø. Om magtstrukturer der skal rives ned, hvis de står i vejen for ligestilling og menneskerettigheder. Den gode vilje er altså ikke nok. Der skal handling bag ordene. Vi skal støtte den proces. Derfor har regeringen besluttet, at dansk bistand fortsat skal ligge i det internationale førerfelt med mindst 0,8% af BNI. Det er mange penge. Danmarks samlede udviklingsbistand udgjorde i 2004 ca. 10,5 mia. kr. Det er grunden til, at regeringen siden 2001 konsekvent har arbejdet for at gøre det lettere at se, hvad bistandspengene bruges til, og hvilke resultater der kommer ud af indsatsen. Denne årsberetning tager endnu et skridt i den retning. Også internationalt er der fokus på udviklingssamarbejdet i disse år. Og der er meget at glæde sig over. Efter mange år med faldende global bistand, stiger den samlede udviklingsbistand kraftigt. EU har netop besluttet, at EU skal op på 0,56 pct af BNI i 2010 og 0,7 pct af BNI i Det betyder ca. 20 mia. euro mere til de fattige lande i Samtidig har de fattige lande fået langt større indflydelse på, hvordan pengene bruges. Og donorerne har fået et bedre og tættere samarbejde, der markant øger bistandens effektivitet. Men trods alle fremskridt er der ingen mangel på udfordringer for de, der arbejder med at bekæmpe verdens fattigdom. At der stadig er store problemer bliver tydeligt, når den globale udviklingsbistand skal til eksamen i september For fem år siden lovede de fattige og de rige lande hinanden at halvere antallet fattige inden år Og det vil lykkes. Alligevel står vi alle til dumpekarakter. For det afrikanske kontinent halter langt efter. Årsberetningen viser, at Afrika allerede prioriteres meget højt i dansk udviklingsbistand. Men den understreger også, at det er i Afrika, at udfordringerne er størst. I lyset heraf formulerede regeringen i 2004 den første danske Afrika-strategi. Den er nu ved at blive gennemført. Selv om denne årsberetning handler om den statslige udviklingsbistand, er der grund til at fremhæve danskernes store vilje til at hjælpe ofrene for tsunami-katastrofen den 26. december Hundreder meldte sig til at tage ud i katastrofeområdet. Tusinder deltog i organiseringen af nødhjælp og støtteindsamlinger. Og millioner af kroner blev indsamlet og sendt videre til fordel for ofrene for naturkatastrofen. Det er netop dette store folkelige engagement, der er hele grundlaget for det danske udviklingssamarbejde. For mens udvikling handler om forandring, handler forandring først og fremmest om mennesker. 5

8 Dansk bistand i en større sammenhæng Sådan læses Danidas årsberetning 2004 Formålet med Danidas årsberetning er at orientere om resultaterne i forhold til de fastsatte mål for den danske udviklings- og miljøbistand til udviklingslandene i Årsberetningen er inddelt i tre dele: Første del Det internationale udviklingssamarbejde (markeret med grønt) beskriver FN s 2015 Mål, som medlemslandene har vedtaget, og som skal udgøre den overordnede ramme om fattigdomsbekæmpelsen frem mod Danmark var med til at vedtage disse mål og bidrager nu aktivt til at nå målene gennem det danske udviklingssamarbejde. Anden del Det danske udviklingssamarbejde (markeret med blåt) fokuserer på prioriteter, mål og resultater i det danske udviklingssamarbejde både den multilaterale og bilaterale bistand, og der redegøres for de opnåede resultater.* Tredje del Program- og projektorientering (markeret med violet) præsenterer resultaterne i 2004 af hvert enkelt bilateralt og multilateralt program og projekt over 40 mio. kr. Beskrivelser af samtlige bilaterale og multilaterale aktiviteter over 5 mio. kr. findes på den medfølgende cd-rom, som også giver mulighed for at søge tværgående på alle bistandsaktiviteterne. Årsberetningen kan ligeledes læses på og Udviklingsprocesser har komplicerede årsagssammenhænge Det er vigtigt at være opmærksom på, at det i udviklingssamarbejdet ofte er vanskeligt at vurdere den direkte sammenhæng mellem indsats og resultat. Dansk bistand gennemføres under meget forskelligartede politiske og sociale vilkår og bistanden står aldrig alene. Den vigtigste drivkraft i udviklingen er modtagerlandets egen indsats, og Danmark deltager typisk som én blandt flere donorer. Der er mange komplicerede årsagssammenhænge bag udviklingsprocesserne og fattigdommen i de danske samarbejdslande. Det gør det også vanskeligt at påvise en direkte sammenhæng mellem dansk bistand og opfyldelsen af FN s 2015 Mål. Som det ses i denne årsberetning, kan udviklingssamarbejdet dokumentere en række positive resultater, hvor de opstillede mål er nået, eller hvor der er en positiv proces i gang på vej mod målopfyldelse. Det er gode indikatorer for, at den danske udviklingsbistand er med til at reducere fattigdommen. Men selv hvis udviklingen i indikatorerne er gået i den forkerte retning, vil det ikke nødvendigvis betyde, at bistandsindsatserne ikke virker. Tværtimod kan udviklingsbistand være med til at forhindre, at problemer løber løbsk. * I 2004 blev budgettet for udviklingsbistand på finansloven ændret. I denne årsberetning er alle specifikationer af den bilaterale bistand under 06.3 baseret på udbetalinger i overensstemmelse med OECD s principper for opgørelse af udviklingsbistand. For bedre at kunne sammenligne med finanslovstallene er udviklingsbistanden dog på side 40 (Fordeling af tilsagn på lande og indsatsområder) og på side 50 (Danmarks officielle bistand til udviklingslande fordelt på hovedkategorier) opgjort som på finansloven. 6

9 Det internationale udviklingssamarbejde 7

10 DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMARBEJDE 2015 Målene: Dansk bistands internationale ramme Siden 2000 har FN s medlemslande arbejdet frem mod fælles mål på udviklingsområdet kaldet 2015 Målene. Den danske bistand er tilpasset den internationale strategi, der står som den internationale ramme for den globale fattigdomsbekæmpelse og udvikling. I september 2000 vedtog FN s stats- og regeringschefer en omfattende Årtusindeerklæring, der indeholdt et løfte om at samarbejde for at garantere fred og sikkerhed og for at bekæmpe fattigdom. Det ottende 2015 Mål forpligter derimod først og fremmest de industrialiserede lande til at etablere et globalt partnerskab for udvikling, herunder gennem bistand, handel og gældslettelse. På udviklingsområdet har FN s generalsekretær siden uddraget de otte såkaldte 2015 Mål af erklæringen. Med 2015 Målene er der i FN-regi skabt en fælles politisk forpligtelse for alle verdens lande til at sikre, at målene nås i Målene: 1. Halvere fattigdommen 2. Sikre skolegang for alle børn 3. Sikre kvinder ligestilling 4. Nedbringe børnedødeligheden med to tredjedele 5. Nedbringe dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder med tre fjerdedele 6. Stoppe spredningen af hiv/aids og andre smitsomme sygdomme 7. Sikre et bæredygtigt miljø 8. Skabe et globalt partnerskab for udvikling. Forpligter både rig og fattig Hovedansvaret for opfyldelsen af de syv første af de otte 2015 Mål ligger hos udviklingslandenes regeringer. De har med økonomisk og faglig bistand fra den rige del af verden forpligtet sig til at lade opfyldelsen af 2015 Målene indgå som styrende element i deres egne fattigdomsstrategier og finanslove. I 2004 fremlagde Danmark igen en rapport om Mål 8; nu følger andre lande følger efter. I spidsen for at gøre status på mål På globalt niveau rapporterer FN s generalsekretær årligt til FN s Generalforsamling om fremskridt i gennemførelsen af Årtusindeerklæringen og 2015 Målene. På landeniveau hjælper statusrapporter til at engagere politiske ledere, vigtige beslutningstagere og mobilisere civilsamfund, lokalsamfund, offentlighed og medier. Donorlandenes rapporter bruges som grundlag for at sammenligne den bistand, som donorlandene yder for at nå 2015 Målene. I september 2003 udgav den danske regering som den første donor en 2015-statusrapport. Det skabte stor opmærksomhed, ikke mindst i FN. I september 2004 udgav Danmark sin anden rapport, som mere systematisk opgør bistanden i henhold til FN s indikatorer. I 2004 gik Danmark også i spidsen i OECD-kredsen for at udvikle en fælles standard for rapporteringen, og de nye EU-lande har i Danmark fået teknisk bistand til deres fremtidige rapportering. Den danske rapport 2015 Målene. Statusrapport for Danmark 2004 kan læses på 8

11 DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMARBEJDE Mål 1-7: Vi har noget at tilbyde 2015 Mål 1: Den primære udfordring er fattigdommen Antallet af mennesker, der har en indkomst på under 1 US $ om dagen, skal halveres. Status: I Syd- og Østasien er antallet af mennesker, der lever for under 1 US $ om dagen, blevet halveret gennem de sidste ti år på grund af den stærke økonomiske vækst. Anderledes ser det ud i Afrika her er antallet af mennesker, der lever for mindre end 1 US $ om dagen, steget i samme periode. Omkring halvdelen af befolkningen i Afrika syd for Sahara lever for mindre end 1 US $ om dagen. Det svarer til mere end 300 mio. mennesker. På verdensplan skønnes det, at mere end 1 mia. mennesker lever under ekstrem fattigdom. FN skønner, at der dør et menneske hvert fjerde sekund på grund af sult; heraf udgør børn under fem år langt størstedelen. Hvad gør Danmark: Mere end 30 pct. af den totale danske bistand gives til de mindst udviklede lande. Det er en større andel end for langt de fleste andre donorer. Med fattigdomsorienteringen er det naturligt at koncentrere den bilaterale støtte om Afrika syd for Sahara det fattigste kontinent og det, der står over for de største udviklingsproblemer de kommende år. I 2004 gik 58,8 pct. af den danske bilaterale bistand til Afrika. Dansk bilateral bistand er primært koncentreret omkring 15 programsamarbejdslande, udvalgt på basis af deres behov og udviklingsmuligheder. Danmark lægger stor vægt på, at udviklingslandet selv forfølger en effektiv, fattigdomsorienteret politik med respekt for god regeringsførelse, demokrati og menneskerettigheder og med en fordelingspolitik, der sikrer, at de fattigste befolkningsgrupper også får del i udviklingsprocessen Mål 2: Uddannelse er nøglen til udvikling Børn i hele verden skal have adgang til at gennemføre et grundlæggende skoleforløb. Status: På verdensplan er der mere end 113 mio. børn, som ikke går i skole. I gennemsnit begynder dog otte ud af 10 børn i udviklingslandene i grundskolen, men i de fattigste udviklingslande er det under halvdelen, som fuldfører grundskoleforløbet. I Afrika syd for Sahara er andelen af børn, der går i skole, noget lavere. Her er det kun seks ud 10 børn, der begynder i grundskolen, og i flere afrikanske lande er det kun 30 pct. af pigerne, der kommer i skole. Hvad gør Danmark: Uddannelse har stor betydning for et lands udviklingsproces. Derfor har Danmark de seneste år udvidet støtten til uddannelsessektoren betydeligt. Der er uddannelsesprogrammer i programsamarbejdslandene Mozambique, Nepal og Zambia. Herudover forberedes fem nye bilaterale uddannelsessektorprogrammer I Benin, Burkina Faso, Bolivia, Nicaragua og Bhutan. Endelig er der uddannelsesprogrammer i Afghanistan og Sydafrika. Omkring 15 pct. af dansk bilateral bistand vil gå til uddannelse i Fra 2007 vil uddannelsessektoren være den største enkeltsektor i dansk bilateral bistand. Danmark bestræber sig på at sikre den nødvendige balance mellem kvalitative og kvantitative elementer i udviklingen. Det indebærer bedre adgang til uddannelse gennem etablering af skolefaciliteter og forbedring af uddannelserne. Konkret kan det være bedre læseplaner og kompetenceudvikling af lærere. Multilateralt fortsætter Danmark med at støtte uddannelsesbistand gennem blandt andre UNICEF, Verdensbanken og UNE- SCO. 9

12 DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMARBEJDE 2015 Mål 3: Ligestilling er et tværgående mål Kønsforskelle i grundskoler inden 2005 og på højere uddannelsesinstitutioner skal udryddes. Status: Kvinders adgang til at deltage i samfundet er afgørende i udviklingsarbejde. Ud fra en ligestillingsbetragtning skal kvinder have samme rettigheder som mænd til at være borgere i samfundet, til at deltage som erhvervsaktive og til at få tilgodeset deres behov. Men kvinder er også en stærk ressource, som skal aktiveres for at skabe nødvendig økonomisk vækst. Forbedring af kvinders status og fremme af ligestilling er et vigtigt middel til fattigdomsreduktion og et menneskerettighedsbaseret mål i sig selv. Uddannelse bidrager til bedre sundhed, reducerer befolkningstilvæksten og skaber økonomisk vækst gennem øget produktivitet. Mindre end 80 piger pr. 100 drenge er indskrevet til et sekundært skoleforløb i Afrika syd for Sahara, Syd- og Vestasien. Undersøgelser har vist, at hiv/aids spredes dobbelt så hurtigt blandt kvinder uden uddannelse som blandt kvinder med blot få års skolegang. I Afrika udgør kvinderne 80 pct. af arbejderne i landbrugssektoren det betyder, at kvinder udgør den fattigste befolkningsgruppe. Hvad gør Danmark: Regeringen fremlagde i 2004 en ny strategi for ligestilling i bistandssamarbejdet. Særlige indsatser for ligestilling kombineres med indtænkning af ligestilling i alle dele af bistanden. Det betyder, at en vurdering af kønsaspektet indgår i enhver beslutning om dansk støtte. I enhver beslutning om sektorstøtte indgår en vurdering af kønsaspektet. Det gælder f.eks. anlægsarbejder og vejprogrammer, som trækker kvinderne ud af subsistensøkonomien og bringer dem ind i en pengeøkonomi med indtægter og nye økonomiske muligheder. Det samme gælder programmer med mikrolån, som er en central del af de danske landbrugssektorprogrammer. Ved at låne penge til kvinder, som ønsker at starte en lille produktion f.eks. en lokal sæbeproduktion eller en beskeden landbrugsproduktion skabes en økonomisk platform for, at de kan blive en del af pengeøkonomien. 10

13 DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMARBEJDE Mål 4-6: Mødres og børns sundhed og bekæmpelsen af hiv/aids Dødeligheden skal nedbringes og spredningen af smitsomme sygdomme stoppes. Status: I 2002 døde der 4,6 mio. børn i Afrika syd for Sahara det svarer til 42 pct. af den globale børnedødelighed. 17 pct. af børnene i Afrika syd for Sahara når ikke at fejre deres fem års fødselsdag. Hvert minut dør en kvinde på grund af graviditet eller under fødslen. På verdensplan er det over årlige dødsfald; heraf sker i Afrika syd for Sahara og Syd- og Centralasien. I 2003 døde mere end 3 mio. mennesker af aids, og omkring 5 mio. mennesker blev smittet med hiv-virus. På verdensplan udgør kvinder næsten halvdelen af de hiv/aids-smittede i alderen år. Hvad gør Danmark: Tre ud af de otte 2015 Mål 4, 5 og 6 handler om sundhed. Om at nedbringe dødeligheden blandt børn, gravide og fødende og om at bekæmpe hiv/aids og andre smitsomme sygdomme. Forbedring af sundhedsforhold, herunder kampen mod hiv/aids og befolkningsspørgsmål, udgør hovedprioriteter i regeringens vision for nye prioriteter i den danske udviklingsbistand , Sikkerhed, vækst udvikling, der blev fremlagt i august Den danske bistand på sundhedsområdet fokuserer på at opbygge stærke nationale systemer, som kan stille basale sundhedsydelser til rådighed for befolkningen. Det er en forudsætning for både sundhedspleje og for mere sygdomsspecifikke programmer. Sundhedssektoren støttes i syv af de 15 danske programsamarbejdslande. Støtten kanaliseres gennem nationale sektorprogrammer og tager fat på emner som sundhedssektorreform og regional sundhedspleje. I 2003 gik 11 pct. af den danske bilaterale støtte til sundhed; et tal, der forventes at stige til 12 pct. i Hiv/aids-epidemien udgør, særligt i de hårdt ramte lande i det sydlige Afrika, en voldsom trussel mod samfundsudviklingen. Uden at få styr på hiv/aids-epidemien nytter alle andre udviklingstiltag intet. Mål 6 bliver dermed ud over at være et specifikt mål også en forudsætning for hele udviklingsprocessen. Udgangspunktet for den danske støtte til bekæmpelse af hiv/aids i udviklingslandene er en bred indsats, der omfatter både sundhedssektoren, men også bl.a. uddannelses-, landbrugs- og infrastrukturområdet. I løbet af 2004 er der foretaget en gennemgang af den danske støtte til bekæmpelse af hiv/aids, der bl.a. viste, at den danske indsats er koncentreret om at indarbejde hiv/aids i sektorprogramstøtten. Gennemgangen viste også, at udvikllingslandene har problemer med at sikre en effektiv koordination af indsatsen. Som et led i regeringens opprioritering af hiv/aids-bekæmpelsen blev der i 2004 afsat yderligere 25 mio. kr. årligt i perioden til særlige NGO-indsatser. 11

14 DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMARBEJDE 2015 Mål 7: Miljømæssig bæredygtighed er også et tværgående mål Andelen af mennesker uden adgang til rent drikkevand og basal sanitet skal halveres, og levevilkårene for mindst 100 mio. mennesker, der lever i slumområder, skal forbedres. Status: Adgang til rent drikkevand og basal sanitet er en forudsætning for succes i kampen mod fattigdom, sult, børnedødelighed og uligheden mellem kønnene. Globalt har 2,6 mia. mennesker ikke adgang til ordentlige sanitære forhold. Hvert år dør 5 mio. mennesker, hovedsageligt børn, af vandbårne sygdomme. Den hurtige urbanisering i udviklingslandene gør det vanskeligt at sikre rent drikkevand, gode sanitære forhold og adgang til rimelige boligforhold. I de sidste ti år er antallet af mennesker, der bor i slumkvarterer, steget med 28 pct. denne forøgelse svarer til 200 mio. mennesker. Hvad gør Danmark: Udviklingen på miljøområdet er i mange udviklingslande gået i den forkerte retning i det seneste årti. Naturressourcegrundlaget er under pres fra forurening og befolkningstilvækst, og situationen kan forværres af klimaændringerne. 1,1 mia. mennesker har ikke adgang til rent drikkevand; 2,6 mia. har ikke adgang til basal sanitet. Slum er også et voksende problem i udviklingslandene og udtryk for fattigdom og nedslidning af miljøet. At vende det negative billede på miljøområdet er et mål i sig selv, men det vil også bidrage til at opfylde andre mål, da sundhed, indkomst, fødevareproduktion, vandforsyning og de fattiges muligheder generelt er påvirket af nedslidningen af miljøet. Fra dansk side anser man de mål, der blev vedtaget på Johannesburg-topmødet om bl.a. sanitet, vandressourceforvaltning, kemikalier og biodiversitet, for at supplere og uddybe Mål 7. For eksempel tegner det til, at målene for både sanitet og vandressourceforvaltning er blevet en internationalt accepteret del af 2015 Målene. Den nye danske miljøstrategi og Johannesburg-handlingsplanen lægger stor vægt på, at miljøhensyn indtænkes i alle programmer i partnerlandene. En voksende del af den danske bistand går til miljø- og miljørelaterede områder, herunder til at afhjælpe globale miljøproblemer. Udover den bilaterale indsats arbejder Danmark også sammen med en række internationale organisationer, herunder Verdensbanken, Den globale miljøfacilitet, FN s miljøprogram og EU. I den særlige danske miljøbistand vægtes indsatser, som forbedrer bymiljøet, naturressourceforvaltning og bæredygtig energi. Indsatserne i forhold til bymiljøet omfatter forbedring af slumbeboernes levevilkår, støtte til planlægning for at undgå kaotiske slumområder, renere teknologi i industri og transport samt en sikker håndtering af kemikalier. For at bevare verdens rigdom af plante- og dyrearter støttes bl.a. en bedre forvaltning af naturområder med mange truede arter i Thailand, kystzoner i Mozambique og skov- og vådområder i Tanzania. Støtten til bæredygtig energi spænder fra planlægning af energiforsyning til fattige befolkningsgruppers energi til madlavning. Også rent drikkevand, sanitet og vandressourceforvaltning forblev i 2004 en høj prioritet, hvor det blev støttet i 11 af de 15 danske partnerlande. Endelig lægges der stor vægt på at opbygge og styrke udviklingslandenes evner og kapacitet til selv at tage vare på miljøet. Kapacitetsopbygning indgår som en væsentlig del af de danske miljøprogrammer. 12

15 DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMARBEJDE 2015 Mål 8: Danmarks bidrag til et globalt partnerskab Et globalt partnerskab: En forøgelse af den statslige udviklingsbistand En forbedring af bistandens kvalitet En yderligere liberalisering af verdenshandlen Gældslettelse Adgang for udviklingslandene til teknologi og livsvigtig medicin Respekt for demokrati og god regeringsførelse. Danmark presser på for øget bistand Det er regeringens politik, at Danmark skal være blandt de førende donorlande. Udviklingsbistanden lå i 2004 på 0,84 pct. af BNI, og Danmark ligger således et pænt stykke over FN s bistandsmål på 0,7 pct. Dermed ligger Danmark også i det lille felt af donorlande, der opfylder 0,7 pct.-målet: Norge, Danmark, Holland, Luxembourg og Sverige. EU og EU s medlemslande yder over halvdelen af verdens samlede udviklingsbistand. På Det Europæiske Råds møde i Barcelona i 2002 besluttede EU s medlemslande, at de medlemmer, som endnu ikke opfylder 0,7 pct.-målet, senest i 2006 skal øge deres bistand til mindst 0,33 pct. Alt tyder på, at målet vil blive nået allerede i Det indebærer en markant stigning i EU s samlede udviklingsbistand fra 0,33 pct. i 2001 til 0,39 pct. i Bistand skal harmoniseres At sikre kvalitet og effektivitet i udviklingsbistanden betyder bl.a., at den danske bistand skal hænge sammen med modtagerlandets prioriteringer og andre donorers indsatser. Danmark har sammen med Finland, Irland, Holland, Norge, Sverige og Storbritannien udarbejdet en fælles handlingsplan om harmonisering af bistanden, dvs. brug af samme regler og procedurer på bistandsområdet. Bestræbelserne skal lette modtagerlandets administration og sikre en højere effektivitet i indsatsen. Handlingsplanen består af strategiske og konkrete initiativer, som på landeniveau skal fremskynde og lette harmoniserings- og tilpasningsprocessen. Helt konkret findes der nu f.eks. fælles retningslinjer for, hvordan man etablerer fælles donorstøtte til programmerne. Donorers betingelser om indkøb af varer og tjenester i donorlandene giver ikke altid den bedste og billigste vare for udviklingslandene. Danske indkøb af varer og tjenesteydelser i bistandssammenhæng skal fra 2004 leve op til EU s tjenesteydelsesdirektiv. Dermed er den danske bistand nu blevet afbundet i forhold til andre EU-lande, og Danmark arbejder for en øget afbinding i OECD- og i EU-regi. Fra råvarer til færdige produkter EU har med få undtagelser givet fri adgang for eksportprodukter fra verdens allerfattigste lande til EU s markeder. Men det er ikke tilstrækkeligt at have fri markedsadgang og slet ikke, hvis udviklingslandene kun eksporterer råvarer. Derfor støtter Danmark, at udviklingslandene flytter sig fra at være producenter af råvarer til at være producenter af halvfabrikata, færdigvarer eller serviceydelser. Danmark er derfor gået ind i egentlige erhvervssektorprogrammer i Tanzania, Ghana og Vietnam for at skabe de rette rammebetingelser for erhvervslivet. Danmark hjælper også en række afrikanske lande med at forberede deres forhandlinger med Verdenshandelsorganisationen, WTO. Problemer kan løses med mindre gæld Gældsinitiativet for de stærkt forgældede fattige lande (HIPC) har fået dansk støtte helt fra begyndelsen i Allerede på det Sociale Topmøde i København i 1995 eftergav man fra dansk side samtlige statslån til de mindst udviklede lande. Landbrugsstøtte hjælper ikke udviklingslande Det er et stort problem, at de rige landes landbrugsstøtte er med til at fastholde en produktion, som er uhensigtsmæssig ud fra principper om en effektiv global arbejdsdeling. Danmark arbejder for at få afviklet eksportsubsidier og andre eksportstøtte ordninger på landbrugsområdet for at reducere negative indvirkninger over for udviklingslandenes produkter. Status: Målet om det globale partnerskab forpligter de industrielle lande til bl.a. at forøge den statslige bistand. Bl.a. hjulpet af den lave dollarkurs ser det ud til, at de målsætninger, som blev udstukket på FN-konferencen om udviklingsfinansiering i Monterrey i 2002 om, at industrilandene skulle øge deres udviklingsbistand med 16 mia. US$ inden 2006, vil blive indfriet. Globalt er den officielle udviklingsbistand (ODA) således steget med 11,4 pct. fra lavpunktet i 2001 frem til For EU s vedkommende indebærer Monterrey-løfterne, at EU s samlede bistand i 2006 skal være steget til 0,39 af BNI. Det mål nås allerede i Mål 8 forpligter også verdenssamfundet til afgørende skridt mod liberalisering af verdenshandlen. Det er imidlertid fortsat ikke lykkedes at nå til enighed inden for rammerne af Doha-runden. 13

16 DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMARBEJDE 2015 Målene nås kun ved øget bistand Mark Malloch Brown (UNDP s chef) For at nå målet om at halvere verdens fattigdom og de andre syv 2015 Mål er det afgørende at øge den nuværende udviklingshjælp drastisk. Lige nu er det kun Danmark og fire andre OECD-lande, der opfylder FN-målsætningen om at give mindst 0,7 pct. af deres bruttonationalindkomst (BNI) i udviklingshjælp. Danmark er også i front, når det handler om at rapportere, hvordan donorlandene lever op til deres forpligtelser. Den første danske statusrapport for 2015 Målene blev offentliggjort i 2003 og var den første af sin slags fra et OECD-land. Ydermere var Danmark et af de lande, som tog initiativ til at koordinere den internationale donorrapportering om 2015 Målene. Det er selvfølgelig vigtigt, at udviklingslandene åbent rapporterer, hvad de har gjort for at nå 2015 Målene. Men lige så vigtigt er det, at OECD-landene offentliggør resultaterne af deres nationale indsats og bidrag. I september 2005 vil FN s Generalforsamling gøre status over verdens indsats for at nå 2015 Målene. Tiden frem til september giver os en unik mulighed for at samles om en handlingsplan, der klart fortæller, hvordan vi skal opfylde løfterne om at udrydde absolut fattigdom og sult. At vi når til enighed om en sådan handlingsplan, er særligt vigtigt for den region, som står over for de største vanskeligheder nemlig Afrika syd for Sahara. Jeg håber, at Danmark sammen med de andre nordiske lande fortsat vil gå forrest, når det handler om at sætte standarderne for donorlandene i denne vores tids største udfordring. 14

17 DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMARBEJDE Stabilitet og sikkerhed afgørende for 2015 Målene Den september 2005 skal stats- og regeringschefer fra hele verden mødes i New York for at gøre status for gennemførelsen af Årtusindeerklæringen. Dagsordenen er ambitiøs, for erklæringen omhandler FN s værdier og principper og forpligter medlemslandene til et styrket samarbejde om emner så forskellige som fred og sikkerhed, fattigdom, miljøbeskyttelse, menneskerettigheder, demokrati, Afrikas særlige behov og FN-reform. FN s Generalsekretærs Højniveaupanel om Fred og Sikkerhed afleverede i december 2004 en rapport om det globale trusselsbillede. Den er et input til Generalsekretærens rapport, der skal danne grundlag for 2005-topmødet. Højniveaupanelrapporten gennemgår det moderne, bredspektrede trusselsbillede, der omfatter borgerkrige, terrorisme og masseødelæggelsesvåben såvel som sociale og økonomiske trusler som fattigdom, smitsomme sygdomme og organiseret kriminalitet. Rapporten skitserer desuden de begrænsede fremskridt i bekæmpelsen af fattigdom, der skaber ideelle vækstbetingelser for trusler mod fred og sikkerhed. Som et tredje element giver rapporten 101 konkrete anbefalinger til at styrke FN s effektivitet og legitimitet, herunder udvidelse af FN s Sikkerhedsråd som en helt central anbefaling. Rapporten er blevet vel modtaget i Danmark, måske fordi den bekræfter den nære sammenhæng mellem udvikling og sikkerhed, der har været et væsentligt element i regeringens prioriteter for dansk udviklingsbistand siden Der er altså opbakning til den danske linje med at bekæmpe fattigdom og terrorisme for at skabe en mere sikker verden. På stats- og regeringschefstopmødet i september 2005 vil Danmark gøre en indsats for at nå til enighed om rapportens centrale anbefalinger. Som medlem af FN s Sikkerhedsråd fra den 1. januar 2005 og to år frem er Danmark i en god position til at søge at sikre en opfølgning på panelets anbefalinger. 15

18 DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMARBEJDE 2015 Målene: Zambia er op ad bakke Trods bestræbelser har Zambia svært ved at nå 2015 Målene. Det skyldes primært manglende ressourcer til at forfølge målene, bl.a. som følge af en stor gæld. Værst ser det ud med målene om at halvere den ekstreme fattigdom og sult samt barselsdødeligheden. 73 pct. af befolkningen havde i 2002 en indtægt under den officielle fattigdomsgrænse, og den ekstreme fattigdom er forblevet uændret høj på cirka 58 pct. Andelen af børn, der er kronisk hæmmet i udviklingen, dvs. får vedvarende for lidt at spise, er steget fra 40 til 47 pct. fra 1990 til For at nedbringe andelen af ekstremt fattige mennesker til 29 pct. er det nødvendigt for Zambia at prioritere statens udgifter bedre samt leve op til kravene for gældseftergivelse. Reduktion af barselsdødeligheden med tre fjerdedele vil også kræve en kolossal indsats. Fra steg barselsdødeligheden, bl.a. på grund af sundhedsydelser af for dårlig kvalitet, høj forekomst af hiv/aids, for få mænd, der bruger kondom, og begrænset seksualundervisning. Målet om at reducere børnedødeligheden skal nås via flere børnevaccinationer og tilskud af vitaminer. Et af de mål, som Zambia har bedst mulighed for at opfylde i 2015, er skolegang til alle børn. Andelen af børn, der gennemfører et grundskoleforløb, er steget fra 64 pct. i 1990 til 73 pct. i Stabilisering og muligvis reduktion af hiv/aids-infektionsraten ligner også et opnåeligt mål. Udfordringen er bl.a. at fjerne stigmatisering af de aidsramte, forbedre forebyggelsen og sænke prisen på behandlingsmedicin. Det vurderes også som realistisk at halvere antallet af mennesker, der ikke har adgang til rent drikkevand. Målet er 26 pct., hvilket primært er en lovgivningsmæssig og organisatorisk udfordring. Uganda er godt på vej Økonomisk vækst er en forudsætning for at reducere fattigdom. Selvom Ugandas vækstrate er faldet til under fattigdomsstrategiens mål om 5 pct., står landet alligevel godt rustet til at nå flere, om ikke alle, 2015 Målene. Ét mål er allerede nået: At standse og nedbringe andelen af hiv/aids-smittede. Fra 1991 til 2001 blev andelen af smittede helt enestående nedbragt fra 20 pct. til 6,5 pct., hvilket skyldes, at regeringen allerede midt i 1980 erne blev opmærksom på sygdommen og dens skadelige virkninger på samfundets udvikling. Andre mål vil efter al sandsynlighed blive nået, hvis regeringens stærke fokusering fastholdes. Det drejer sig om at halvere antallet af ekstremt fattige, at sørge for, at alle børn kommer i skole samt at halvere antallet af mennesker, der ikke har adgang til rent drikkevand. Hvad angår målet om at nedbringe andelen af ekstremt fattige, har regeringen selv strammet målet, så man nu vil ned under 10 pct. i Antallet af skolesøgende børn er steget markant, og regeringens eget mål var at få 98 pct. af børnene i skole allerede i Tallet blev dog kun 79 pct., hvilket bl.a. skyldes problemer med at få tilstrækkeligt med uddannede lærere, klasselokaler og skoler. 62 pct. af Ugandas befolkning skal have adgang til rent drikkevand i Regeringen har selv tilføjet et måske urealistisk mål om, at hele befolkningen i byerne skal have rent drikkevand i 2010 og på landet i At nedbringe børne- og barselsdødeligheden med henholdsvis to tredjedele og tre fjerdedele vil til gengæld kræve en ekstraordinær indsats. Begge dele er steget fra 1995 til 2001, så det bliver svært at nå de fastsatte mål og delmål. 16

19 DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMARBEJDE Danmark er stadig i top Danmark ligger i førerfeltet sammen med nogle få andre europæiske lande, når det gælder bistandsniveauet. FN har for mere end to årtier siden fastlagt, at de rige lande skal bruge minimum 0,7 pct. af BNI til udviklingsbistand. Det lever kun få lande herunder Danmark op til, og regeringen har besluttet, at bistanden fremover skal fastholdes på 0,8 pct. af BNI. Udviklingen i udviklingsbistanden; udvalgte OECD-lande Udbetalinger (netto) mio. US $ 1) Andel af BNI i % Norge ,92 0,87 Luxembourg ,81 0,85 Danmark ,84 0,84 Sverige ,79 0,77 Holland ,80 0,74 Portugal ,22 0,63 Frankrig ,41 0,42 Belgien ,60 0,41 Irland ,39 0,39 Schweiz ,39 0,37 Storbritannien ,34 0,36 Finland ,35 0,35 Tyskland ,28 0,28 Spanien ,23 0,26 Canada ,24 0,26 Australien ,25 0,25 Østrig ,20 0,24 New Zealand ,23 0,23 Grækenland ,21 0,23 Japan ,20 0,19 USA ,15 0,16 Italien ,17 0,15 DAC-landene i alt ,25 0,25 - heraf EU-landene ,35 0,36 1) Beløb er angivet i løbende priser 17

20 MENNESKERETTIGHEDER, DEMOKRATISERING OG GOD REGERINGSFØRELSE Det danske udviklingssamarbejde 18

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Udviklingsbistanden skal reformeres 4 En mere fokuseret udviklingsbistand

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

1Danmark skal markere sig stærkere

1Danmark skal markere sig stærkere FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS BUD PÅ FREMTIDENS DANSKE udviklingspolitik 1Danmark skal markere sig stærkere Mere støtte fra Danmark: hjælpen må atter op på 1% af BNI Mere fattigdomsbistand fra DK: tre fjerdedele

Læs mere

Ulla Tørnæs, Udviklingsminister

Ulla Tørnæs, Udviklingsminister Fra MÅL til resultater i dansk udviklingsbistand Regeringen har gjort det til sin mærkesag at opnå bedre resultater for hver bistandskrone. Det handler i høj grad om at effektivisere og fokusere bistanden.

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

DANIDAS ÅRSBERETNING 2005 Maj 2006. Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K

DANIDAS ÅRSBERETNING 2005 Maj 2006. Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K DANIDAS ÅRSBERETNING 2005 DANIDAS ÅRSBERETNING 2005 Maj 2006 Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Internet: www.um.dk Design

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti KORRUPTIONS POLITIK bedst som bestikkelse, bedrageri, Målgruppen for denne anti-korruptionspolitik er alle Folkekirkens Nødhjælps underslæb og afpresning. medarbejdere.

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde

Danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde Danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde DANIDAS ÅRSBERETNING 2006 maj 2007 Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 E-mail:

Læs mere

Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ

Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ Debatoplæg om regeringens prioriteter for samarbejdet med Afrika i perioden 2007 til 2011 1. Nye udfordringer, nye svar Mange afrikanske

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012 Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2012 1 De fire segmenter Vundne Alle dem, der allerede er medlem af en ulandsorganisation 2 60% 50% 49% 45% Motiverede Mulige

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

Udenrigsministeriets bidrag til ligestillingsministerens redegørelse om ligestillingsarbejdet

Udenrigsministeriets bidrag til ligestillingsministerens redegørelse om ligestillingsarbejdet Udenrigsministeriets bidrag til ligestillingsministerens redegørelse om ligestillingsarbejdet 1. Udenrigsministeriets interne ligestillingsarbejde Ministeriets handlingsplaner på området Ministeriet har

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund

Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund 1. Introduktion Antikorruptionspolitikken gælder for frivillige, medarbejdere, ledelse og bestyrelse i Sex & Samfund og hos vores samarbejdspartnere. Alle ovennævnte

Læs mere

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde MENNESKERETTIGHEDER OG DEMOKRATI VÆKST BESKYTTELSE BEKÆMPE FATTIGDOM OG SIKRE MENNESKE- RETTIGHEDER GRØN STABILITET SOCIALE FREMSKRIDT

Læs mere

Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden

Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden Beretning til statsrevisorerne om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden Marts 2007 RB A502/07 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse I. Undersøgelsens resultater...5 II. III. IV. Indledning...9

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Det er på høje tid Danmark udarbejder en strategi for, hvad vi vil med EU på udviklingsområdet. Danmark har en stærk strategisk interesse i, at EU

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

bistandskronen 2009, mio. kr. *

bistandskronen 2009, mio. kr. * Danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde 2009 bistandskronen 2009, mio. kr. * BISTAND I ALT: 15.022 MIO. KR. BILATERAL BISTAND 68 % 10.188 MIO. KR. MULTILATERAL BISTAND 32 % 4.834

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

fsa SAMFUNDSFAG 1 Fedme og overvægt et politisk 2 Ekstrem fattigdom hvad gør vi? 3 Sort arbejde problem? SAMFUNDSFAG

fsa SAMFUNDSFAG 1 Fedme og overvægt et politisk 2 Ekstrem fattigdom hvad gør vi? 3 Sort arbejde problem? SAMFUNDSFAG SAMFUNDSFAG fsa Eksempel på prøveopgaver SAMFUNDSFAG januar 2007 Du skal vælge et af de tre prøveoplæg: 1 Fedme og overvægt et politisk problem? 2 Ekstrem fattigdom hvad gør vi? 3 Sort arbejde 1 Fedme

Læs mere

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Det er vigtigt for os i Lemminkäinen at opbygge og udvikle selskabets forretningsmæssige bæredygtighed på lang sigt. Dette arbejder vi ansvarsbevidst med under hensyntagen

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 11.4.2001 KOM(2001) 210 endelig Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af Fællesskabets holdning i AVS-EF-Ministerrådet vedrørende afvikling

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 18.2.2005 UDKAST TIL BETÆNKNING om udviklingen i forbindelse med folkeskoleundervisning for alle og ligestilling

Læs mere

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 I det følgende præsenteres Folkekirkens Nødhjælps Globale Strategi for perioden 2015-22. Strategien indeholder mål for det internationale arbejde, mål for

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012

Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012 UDENRIGSMINISTERIET FORSVARSMINISTERIET Pressemeddelelse Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012 Regeringen har sammen med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

DIIS REPORT DIIS REPORT. DANSK BISTAND SOM SIKKERHEDSPOLITISK INSTRUMENT, 1992-2009 Finn Stepputat, Lars Engberg-Pedersen og Adam Moe Fejerskov

DIIS REPORT DIIS REPORT. DANSK BISTAND SOM SIKKERHEDSPOLITISK INSTRUMENT, 1992-2009 Finn Stepputat, Lars Engberg-Pedersen og Adam Moe Fejerskov DIIS 2012:01 DIIS REPORT DIIS REPORT DANSK BISTAND SOM SIKKERHEDSPOLITISK INSTRUMENT, 1992-2009 Finn Stepputat, Lars Engberg-Pedersen og Adam Moe Fejerskov DIIS REPORT 2012:01 DIIS. DANISH INSTITUTE FOR

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet

DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet 1 Poul Engberg-Pedersen Pengene eller livet Verdensbanken og 2015 Målene FN s Millenniumprojekt har offentliggjort en rapport om 2015 Målene og behovet for

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh. Januar 2008

Beretning til Statsrevisorerne om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh. Januar 2008 Beretning til Statsrevisorerne om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh Januar 2008 UDVIKLINGSBISTANDEN TIL BHUTAN OG BANGLADESH i Indholdsfortegnelse I. Undersøgelsens resultater...1 II. Indledning...4

Læs mere

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER tøt CARE Bæredygtig Spare og låne grupper Skov 1 KRONE INVESTERET I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER ER 7 KRONER SPARET I NØDHJÆLP Foto: Mozambique / CARE - Faith Amon CARE OG KLIMAET Tørkerne bliver længere,

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

DEN NY VERDEN 2007:3 We ll always have Paris

DEN NY VERDEN 2007:3 We ll always have Paris DEN NY VERDEN 2007:3 We ll always have Paris 1 Lars Engberg-Pedersen Dansk indenrigspolitik, Paris-erklæringen og udvikling en harmonisk relation? Solen var ved at gå ned over Nigerflodens vestlige bred.

Læs mere

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01 104.N.250.b.8. Aktion for social forandring i Sydsudan (PASC), brobevilling ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 Kontorchefbevilling 25.8.2011 (4.962.000 kr.) Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde:

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

bistandskronen 2010, mio. kr. *

bistandskronen 2010, mio. kr. * danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde 2010 bistandskronen 2010, mio. kr. * BISTAND I ALT: 16.124 MIO. KR. BILATERAL BISTAND 71 % 11.413 MIO. KR. MULTILATERAL BISTAND 29 % 4.711

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 23. februar 2015.

PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 23. februar 2015. Afghanistan 3,95 11,45 11,45 14,00 10,14 10,00 2,50 100,00 Albanien 3,95 7,95 7,95 14,00 3,88 6,00 2,50 60,00 Algeriet 3,95 11,45 11,45 14,00 10,14 10,00 2,50 100,00 Andorra 3,95 7,95 7,95 14,00 3,88 6,00

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Communication On Progress

Communication On Progress GLOBAL COMPACT Communication On Progress Juli 2014 - juli 2015 Udarbejdet: 19. maj 2015 Udarbejdet af: Knud Magnussen Godkendet af: Mads Søndergaard Forord I 2000 blev verdens ledere på et FN-topmøde i

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2015 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2015 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2015 for tjenesterejser 2014 Cirkulære af 18. december 2014 Modst. nr. 067-14 J.nr. 2014-1753-0003 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære... 5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Udgivet på Ræson ( http://raeson.dk/ ) Hjem > Flyt fokus: Demokratiske valg løser ikke Afrikas problemer FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Der er for meget fokus på kritisable

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Udpluk af hovedbudskaber

Udpluk af hovedbudskaber Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014

Læs mere

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre format [du vælger blandt de fremsendte, Søren, hvis der er plads]

der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre format [du vælger blandt de fremsendte, Søren, hvis der er plads] GLOBAL HVERDAG Form og tekst forside: multilateral Der genbruges elementer fra åbningssiden fra bistand www.globalhverdag.dk, så der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12.

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets

Læs mere

August 2008. Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K. Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Internet: www.um.

August 2008. Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K. Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Internet: www.um. Danmarks multilaterale udviklingssamarbejde frem mod 2015 August 2008 Danmarks multilaterale udviklingssamarbejde frem mod 2015 August 2008 Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2014 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2014 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2014 for tjenesterejser 2013 Cirkulære af 20. december 2013 Modst.nr. 055-13 J.nr. 2013-1753-001 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære... 5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere