Indhold. Kommunikation, forfatterliste 11 Redaktører og forfattere 11 Forfattere 11. Kapitel 1 Indledning 13

Transkript

1 Indhold Kommunikation, forfatterliste 11 Redaktører og forfattere 11 Forfattere 11 Kapitel 1 Indledning 13 Kapitel 2 Generel kommunikation 15 Birgitte Dahl Pedersen Sygdom og indsigt 15 Patientcentreret kommunikation 15 Sprogets betydning 16 Kontekstens betydning for samtalen 17 Den professionelle samtale 18 Tre kerneområder i den professionelle samtale 19 Forskellige typer af professionelle samtaler 20 Kommunikative færdigheder 22 Etiske overvejelser 22 Resume 23 Litteratur 23 Kapitel 3 Kommunikationsteknikker 25 Tove Hansen og Michala Paulli Forudsætningen for den gode relation 25 Kommunikations processen 26 Værktøjskassen 27 Om samtalen 28 Transaktionsanalyse 29 Barne-jeg, voksen-jeg og forældre-jeg 29 Transaktioner 30 Verbale teknikker 32 Nonverbale teknikker 35 Cave! 37 Ledende spørgsmål 37 Dobbelte spørgsmål 37 Afbrydelser 37 Lyndiagnosen 37 Resume 37 Litteratur 38 Kapitel 4 Læge-patientrelationen 39 Sigrid Bjerge Gribsholt Lægen som person 39 Referencerammer 41 Sygdomsadfærd 42 PEARLS 43 Samtaler med flere parter 44 Børn 44 Voksne med pårørende 45 Placeboeffekt 45 Den diagnostiske proces 46 Patientklager 46 Resume 48 Litteratur 48 Indhold Medicinsk kommunikation.indd 5 31/01/

2 Kapitel 5 Når kommunikationen kikser 49 Kaj Sparle Christensen og Line Sloth Carlsen Indledning 49 Om relationer 49 Om kommunikationen 50 Konflikthåndtering 50 Vrede 52 Trusler 53 Vold og risiko for vold 54 Hvis skaden sker 55 At være sig selv som læge (autenticitet) 56 Når relationen slutter 57 Feedback kan man tillade sig at bede om det? 57 Resume 58 Litteratur 58 Kapitel 6 Den afklarende samtale 59 Merete Jørgensen og Klaus Witt Den patientcentrerede metode 59 Den afklarende samtale 59 Lægen 60 Symptomhåndtering 61 Konsultations processen 61 Konsultationsprocessens opbygning 62 Funktion i hverdagen 65 Forestillinger 65 Følelser 66 Forventninger 66 Lægens del 66 Fællesdelen 67 Om at nå til enighed 67 Sikkerhedsnettet 68 Betydningen af den objektive undersøgelse 68 Nonverbale signaler 68 Spørgsmål og gensvar 69 Lægens refleksion 69 Resume 70 Litteratur 70 Kapitel 7 Det medicinske interview journaloptagelsen 71 Søren Cold Formålet 72 Start af samtale 72 Indsamling af information ud fra journalens punkter 73 Aktuel sygdom 73 Struktur 74 Afslutning 74 Redskaber 75 Åbne og ærlige gensvar 75 Relation 75 Ledetråde 76 Småsnak 76 Udfordringen 76 Resume 77 Litteratur 77 Kapitel 8 Informationssamtalen 79 Kaj Sparle Christensen Det informerede samtykke 80 Mindreårige 80 Varigt inhabile patienter 80 Forberedelse til samtalen 81 Selve samtalen 81 Bekymringer 83 Lægens bekymring 83 Patientens bekymring 83 Resume 84 Litteratur 84 6 Indhold Medicinsk kommunikation.indd 6 31/01/

3 Kapitel 9 Den evidensbaserede motivationssamtale 85 Else-Marie Lønvig og Lene Sjöberg Baggrund 85 Udfordringer i forhold til adfærdsændringer 85 Motivationsarbejdet 86»At gå med modstanden«86 Ydre og indre motivation 87 Fokus på patienten 87 Præsentation af tre kommunikationsstile 87 Den følgende kommunikationsstil 88 Den styrende kommunikationsstil 88 Den vejledende kommunikationsstil 89 Et passende stilmix 90 Hvad er motivations samtalen? 90 Motivationssamtalens begrænsninger 91 Fundamentet i motivationssamtalen 91 Virkningsmekanismer 92 Færdighederne i motivationssamtalen 92 Åbne spørgsmål 92 Refleksioner 92 Anerkendelse 93 Opsummering 93 Selvmotiverende udsagn ved hjælp af skaleringer 93 En eksplosion af viden 94 Undervisning og træning 94 Resumé 94 Litteratur 95 Kapitel 10 Den eksistentielle samtale 97 Tove Hansen og Michala Paulli Krise og krisehjælp 97 Krisefaser 98 Krisehjælp 99 Samtale med patient i krise 101 Sorg og sorgbearbejdelse 102 Sorgarbejdet 102 Håndtering af sorgramte 103 Patologisk sorg 104 Tosporsmodellen 105 Formidling af»det triste budskab«107 Forberedelser til samtalen 108 Indledning af samtalen 109 Overbringelse af det triste budskab 110 Patientens reaktion 110 Opfølgning på samtalen 111 Resume 111 Litteratur 112 Kapitel 11 Feedback og supervision 113 Jan-Helge Larsen Om at lære sig den professionelle samtale 113 Konsultationen 114 Video 115 Gensvar og kvitteringer 116 Kvitteringer 118 Styring af samtalen ved hjælp af gensvar 118 Træning i at samtale 120 At supervisere sig selv 121 Supervision ved lejlighedsvis feedback 121 Supervision aftalt og systematiseret feedback 123 Hvorfor er supervision nødvendig og hvad kan den give? 124 Spilleregler for supervision 125 Rammer for supervision oversigt over supervisionsmodeller 126 Individuel supervision 126 Gruppesupervision 126 Vinduesmetoden supervision efter skema 127 Kontrakten 127 Følelser 129 Følelser som arbejdsredskab 130 Forsvar mod patientens følelser 130 Ressourcer 130 Indhold Medicinsk kommunikation.indd 7 31/01/

4 Refleksioner 131 Læring 132 Sikkerhedsnet og slutfølelser 132 Diskussion 132 Resume 133 Litteratur 133 Kapitel 12 Interkulturel kommunikation 135 Lise Dyhr Sprogbarrieren 136 Den sociokulturelle barriere 136 Læge-patient-kommunikationen 137 Gør det samme, som du vil gøre over for andre patienter! 137 Hvad skal man gøre, hvis de almindelige kommuni kationsregler ikke virker? 137 Resume 139 Litteratur 139 Nyttige links 140 Kapitel 13 At tale med børn når barnet er patient i almen praksis 141 Ruth Kirk Ertmann og Kirsten Lykke Lidt historie og aktuel forskning 141 Forudsætninger for den gode børnesamtale 142 Grundregler for børnesamtalen 143 Børn på forskellige alderstrin 144 Spædbarnet 144 Børn på 1 1 / 2-3 år 145 Børn på 3-5 år år år år 149 Den vanskelige børnesamtale 150 Forældre, som er bekymrede over barnets symptomer, eller at barnet ikke trives 150 Forældre, der mener, der er noget galt med barnet pga. barnets adfærd 151 Lægen, der tager initiativet til en fælles samtale med forældrene og barnet, for eksempel hvis en forælder rammes af svær sygdom 152 Etik 153 Resume 153 Litteratur 154 Kapitel 14 Kommunikation med læger og sygeplejersker 155 Torsten Risør Formål og struktur i kapitlet 155 At vænne sig til klinikken 156 Hvad kan du selv gøre? 157 Den daglige kliniske hverdag 158 Skadestuen 161 Ambulatoriet 163 Modtagelsen 164 Konsultationen 165 Konferencen 166 Kaffestuen 167 Vagtskifte 167 Læger 168 Sygeplejersker 170 Konklusion 172 Litteratur 172 Kapitel 15 Etik og professionalisme 175 Ole Johannes Hartling Begrebet etik 176 Medicinsk etik 177 Medicinsk etikette 177 Paternalisme 179 Autonomi 180 Tavshedspligten 182 At fortælle sandheden 184»Den nazistiske nyresten«186 8 Indhold Medicinsk kommunikation.indd 8 31/01/

5 Kritik af kollega 187 Argus eller kyklop 188 Litteratur 189 Kapitel 16 Patienters retsstilling 191 Karen Lisbeth Faarvang Autonomi 191 Sundhedsrettens kilder 191 Autorisationsloven Patientens ret til ydelser i det offentlige sundhedsvæsen 192 Personer med bopæls ret til ydelser i det offentlige sundhedsvæsen 192 Ydre rammer for sundhedsydelser 193 Almindeligt frit sygehusvalg og udvidet frit sygehusvalg 194 Valg af behandler 194 Det informerede samtykke 195 Information 195 Samtykke 197 Tavshedspligt 201 Hvem gælder tavshedspligten over for? 201 Elektroniske medier 203 Aktindsigt 207 Aktindsigt til tredjemand 210 Resume 210 Litteratur 210 Stikordsregister 213 Indhold Medicinsk kommunikation.indd 9 31/01/

6 24427-Medicinsk kommunikation.indd 10 31/01/

7 Kommunikation, forfatterliste Redaktører og forfattere Kaj Sparle Christensen Praktiserende læge, lektor, ph.d. Aarhus Universitet, Almen Praksis ved Universitetet Aarhus Søren Cold Speciallæge i onkologi, overlæge, ph.d. Onkologisk afd. R Odense Universitetshospital Odense Sigrid Bjerge Gribsholt Cand.med., reservelæge Klinisk farmakologisk afdeling, Aarhus Sygehus Aarhus Tove Hansen Praktiserende læge Lægehuset Ågade i Hadsten Lektor, Aarhus Universitet Aarhus Merete Jørgensen Speciallæge i almen medicin, studielektor s Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Institut for Folkesundhedsvidenskab Birgitte Dahl Pedersen Psykolog, kursusleder Center for Klinisk Uddannelse Rigshospitalet, Afsnit 5404 Forfattere Line Sloth Carlsen Cand.med., forskningsassistent Center for Medicinsk Uddannelse, Aarhus Universitet Aarhus Lise Dyhr Speciallæge i almen medicin, ph.d. Praktiserende læge, seniorforsker, kvalitetsog efteruddannelseskonsulent i Region Hovedstaden Det Almenmedicinske Hus Kommunikation, forfatterliste Medicinsk kommunikation.indd 11 31/01/

8 Ruth Kirk Ertmann Adjunkt s Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Institut for Folkesundhedsvidenskab Karen Lisbeth Faarvang Praktiserende speciallæge i reumatologi, lektor Center for Klinisk Uddannelse Rigshospitalet Ole Johannes Hartling Ledende overlæge, overlæge, dr.med. Nuklearmedicinsk Afdeling, Vejle Sygehus Sygehus Lillebælt Vejle Jan-Helge Larsen Praktiserende læge, fhv. lektor ved s Universitet Albertslund Kirsten Lykke Praktiserende læge, forskningsstipendiat, ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhedsvidenskab Else-Marie Lønvig Master of Public Health og MI-træner, direktør og indehaver af Sundhedsekspressen Sundhedsekspressen ApS, Forskerparken Odense Michala Paulli Journalist og kommunikationskonsulent Torsten Risør Ph.d., speciallæge i almen medicin, medicinsk antropolog, postdoc. Institutt for Samfunnsmedisin, Universitetet i Tromsø Tromsø, Norge Lene Sjöberg Sygeplejerske og MI-træner, direktør og indehaver af Sundhedsekspressen Sundhedsekspressen ApS, Forskerparken Odense Klaus Witt Lektor, ph.d., speciallæge i almen medicin s Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Institut for Folkesundhedsvidenskab 12 Kommunikation, forfatterliste Medicinsk kommunikation.indd 12 31/01/

9 Indledning 1 Vi kommunikerer konstant. Også når vi ikke laver noget. Du kommunikerer verbalt og nonverbalt, og du gør det hele tiden. Du reagerer på det budskab, du tror, du hører. Vi andre tolker dine signaler og reagerer på dem. At ligge på sofaen og stirre huller i luften er også et signal, som dine medmennesker vil tolke og reagere på. Medicinsk kommunikation handler om at skabe tillidsfulde relationer og tilegne sig specifikke professionelle kommunikationsfærdigheder. Målet er, at du som læge skal blive bedre til at diagnosticere, behandle, informere, vejlede og motivere dine patienter. Målet er også, at du skal blive bedre til at kommunikere med dine kolleger og samarbejdspartnere i sundhedsvæsenet. Og sidst, men ikke mindst, er målet, at du skal blive bedre til at passe på dig selv. En god forudsætning for at tilegne sig medicinsk kommunikation er at starte med at tillade sig selv de 3 A er at være Afventende, Adaptiv og Autentisk. Du hører bedst, når du ikke selv taler. Når der er noget, du ikke forstår, så spørg. Og prøv frem for alt ikke på at være en anden end den, du er. De følgende sætninger gælder som regel i al kommunikation: Tanker er påvirkelige (spørg, diskuter, korriger, accepter) Følelser er sande (angst, vrede, nedtrykthed, sorg og lignende kan ikke diskuteres) Symptomerne meddeler, at noget er galt (ligesom advarselslamper) Handlinger/adfærd tæller (andre mennesker vurderer dig på det, du gør) Når noget går galt, kan du vende tilbage til disse fire sætninger og finde løsningen. Og ja, ting går nogle gange galt. I sjældne tilfælde rigtig galt endda. Men forhåbentlig aldrig så galt, at du ikke er i stand til at lære af dine fejltagelser og forebygge en gentagelse. Forventningerne er store til de sundhedsprofessionelle, fordi der ofte er rigtig meget på spil for patienten og dennes pårørende. Derfor kan der være ganske kort fra tanke til vredesytringer og egentlige klager. Uhensigtsmæssige patientforløb, fejl og klager kan ofte forebygges gennem rettidig og velfungerende kommunikation. Inden du iværksætter omfattende undersøgelser og behandling, er det vigtigt at spørge patienten: Hvad forhindrer dine symptomer dig i at gøre? Hvad vil du gerne have min/vores hjælp til? Hvad ved du selv om behandlings- Kapitel 1 Indledning Medicinsk kommunikation.indd 13 31/01/

10 mulighederne? Netop funktionsindskrænkningen og mulighederne for at afhjælpe den, vil ofte være vejledende for, hvor intensiv en udredning og behandling du bliver enig med patienten om at iværksætte. Andre gange er du i den situation, at patienten har en risikoadfærd (fx rygning eller alkohol) eller har fået diagnosticeret en kronisk sygdom (fx forhøjet blodtryk eller diabetes), som først ad åre kan forventes at medføre funktions tab. I den situation har du brug for nogle samtalefærdigheder, der motiverer patienten for en stabil adfærdsændring (livsstil og medicin) i retning af at undgå eller begrænse en sygdomsudvikling. Tilsvarende er det vigtigt, at du lærer, hvordan du bedst muligt kan overbringe både mindre og mere alvorlige beskeder på en måde, så patienten føler sig mødt med empati og hjælpsomhed. Ingen situation er nogensinde helt håbløs du kan altid hjælpe patienten med at formulere og prioritere sine problemer. På arbejdspladsen har vi behov for en løbende forventningsafstemning. Hvem gør hvad og hvornår? Tydelig og klar kommunikation med kolleger og andet personale er mindst lige så vigtig for et velfungerende samarbejde omkring patienten og de pårørende. Medicinsk kommunikation skal læres, trænes og vedligeholdes. Derfor er det vigtigt, at du løbende får feedback på, hvordan du fungerer i rollen som kommunikator. Det har vist sig, at læger, som deltager i formaliseret supervision af deres samtaler med patienter, er mindre tilbøjelige til at udvikle stress og udbrændthed. Gennem supervisionstræning vil du med tiden udvikle din egen»indre supervisor«, en evne til løbende at reflektere over og tilpasse din egen kommunikation til den aktuelle situation på en hensigtsmæssig måde. Med lærebogen i medicinsk kommunikation foreligger for første gang en kommunikationsgrundbog, der kan benyttes ved de sundhedsvidenskabelige uddannelser i Danmark. Bogen henvender sig primært til den lægestuderende, som vil kunne bruge bogen på kurserne i kommunikation ved medicinstudiet i, Aarhus, Odense og Aalborg. Her er bogen pensumdækkende. Men bogen vil også med fordel kunne læses af andre sundhedspersoner, fx på hospitalerne og i almen praksis. Vi har lagt vægt på en let tilgængelig formidling af stoffet med mange praktiske eksempler på god og i nogle tilfælde mindre god kommunikation, frem for en meget teoretisk og koncentreret præsentationsform. Rigtig god fornøjelse! Redaktørerne, januar Kapitel 1 Indledning Medicinsk kommunikation.indd 14 31/01/