Danmark som attraktivt luftfartsland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmark som attraktivt luftfartsland"

Transkript

1 Erhvervs-, Vækst- g Eksprtudvalget ERU Alm.del Bilag 237 Offentligt Danmark sm attraktivt Branchefreningen Dansk Luftfart 4. maj 2015 Dansk Luftfart

2 Danmark sm attraktivt Udgivet af Branchefreningen Dansk Luftfart Udarbejdet af Cpenhagen Ecnmics i samarbejde med Dansk Luftfart Tryk: Kailw Graphic ISBN

3 Danmark sm attraktivt Frrd Denne rapprt er udarbejdet af Cpenhagen Ecnmics fr Branchefreningen Dansk Luftfart (BDL). BDL er det erhvervsplitiske samlingspunkt fr virksmheder, der er aktive i dansk luftfart. Branchefreningens medlemmer mfatter luftfartsselskaber, lufthavne, helikpter- g air taxiselskaber, luftfartsskler g andre luftfartsrelaterede virksmheder. BDL ønsker at udarbejde et luftfartsplitisk udspil g har derfr bedt Cpenhagen Ecnmics m at udarbejde en baggrundsrapprt, der kan danne grundlag fr freningens plitiske udspil. Rapprtens resultater er undervejs blevet drøftet med en styregruppe nedsat af BDL. Analysens knklusiner er dg alene Cpenhagen Ecnmics ansvar.

4 Danmark sm attraktivt

5 Indhld 1. Sammenfatning 2. Dansk luftfart skaber værdi fr samfundsøknmien 3. Påvirkningen af luftfartens øknmiske bidrag i fremtiden 4. Det fremtidige øknmiske bidrag fra luftfarten 5. Landetjek hvad har andre lande gjrt? 6. Hvad bør gøres i Danmark?

6 Danmark sm attraktivt Sammenfatning Denne rapprt analyserer luftfartens nuværende bidrag til øknmisk vækst g jbskabelse i Danmark. Rapprten ser gså på fremtidsudsigterne g ikke mindst, hvilke plitiske valg der skal træffes fr, at luftfarten kan bidrage mest muligt til øknmisk vækst g beskæftigelse i Danmark. Rapprten viser, at: Luftfarten bidrager med p til 100 mia. krner til dansk BNP via sektrens direkte, indirekte, inducerede g katalytiske bidrag. Dette bidrag svarer til 5,4% af BNP Omkring danske arbejdspladser understøttes af luftfarten g sektrens bidrag til Danmarks internatinale tilgængelighed. Langt størstedelen af flyvningerne til g fra Danmark sker fra de tre største lufthavne København, Billund g Aalbrg. Danske arbejdspladser indenfr luftfartens værdikæde presses af utidssvarende rammevilkår g øget knkurrence. Analysen advarer m, at mange danske luftfartsjbs er på spil, g at der er risik fr at miste en str del af samfundsbidraget i Danmark, hvis der ikke træffes de nødvendige valg mkring sektrens rammevilkår i Danmark. Vres vurdering er, at 12 mia. kr. g danske arbejdspladser er på spil. Samtidig peger rapprten gså på vækstmuligheder fr luftfarten i Danmark. I et vækstscenarie vurderer vi, at luftfartens bidrag til samfundsøknmien kan øges med 8 mia. krner inden 2020, men det kræver gde rammerne fr sektrens vækst. Endelig identificerer rapprten en række frbedringsmuligheder g ser et behv fr et landetjek af rammebetingelserne i frhld til andre lande. På den baggrund anbefaler vi at gennemføre en række initiativer, sm tilsammen vil frbedre luftfartens vækstmuligheder markant. 6

7 Danmark sm attraktivt Sammenfatning Det øknmiske bidrag i dag Rapprten pgør luftfartens samfundsbidrag i Danmark i Analysen viser, at: Luftfarten bidrager med 43 mia. krner til dansk BNP via sektrens direkte, indirekte g inducerede bidrag. Hertil kmmer et betydeligt bidrag sm følge af den høje internatinale tilgængelighed (såkaldt katalytisk effekt). Bidraget kan, inklusiv disse effekter, være helt p til 100 mia. krner til dansk BNP m året, i følge ny rapprt fra den eurpæiske lufthavnsrganisatin, ACI. Sektren beskæftiger knapt persner i Danmark g understøtter arbejdspladser fr yderligere persner, når de indirekte arbejdspladser medregnes. Medregner man desuden den beskæftigelse, der understøttes af en høj tilgængelighed g de arbejdspladser, sm understøttes af sektrens inducerede frbrug, kan det siges, at sektren samlet set bidrager til at understøtte ptil arbejdspladser. Sammenlignet med landene mkring s, så er bidraget fra luftfarten højt i Danmark set i frhld til størrelsen på vres øknmi. Luftfarten udgør p til 5 prcent af BNP i Danmark, hvilket er højere end i Nrge, Sverige, Finland, Tyskland, Hlland, Strbritannien g Irland. Sektren beskæftiger en bred vifte af persner lige fra højtuddannede pilter g flymekanikere til bagageflk g rengøringspersnale. Hele sektrens værdikæde bidrager til at skabe vækst g arbejdspladser i hele Danmark g luftfarten understøtter erhvervslivets behv fr internatinal tilgængelighed i både Øst- g Vestdanmark. 7

8 Danmark sm attraktivt Sammenfatning Luftfartens værdikæde Prducenter/ leverandører Flyprducenter Kmpnenter g reservedele Frskning g udvikling Flyselskaber Passagerfly Cargfly Anden erhvervsflyvining Uddannelse Pilter, kabine, mekanikere, flyveledere, plannere m.fl. Lufthavnsservice Grund handling Service g reparatin Catering Brændstfleverandører Flyvask g rengøring Passagerer Relaterede services Leasingselskaber Advkater Banker g finansiel service Frsikring Lufthavnsselskaber Administratin Security g beredskab Landsarealer Shpping Htel g restauratin Parkering g transprt (bus) Carg 8 Flyvekntrltjeneste

9 Danmark sm attraktivt Sammenfatning Luftfarten er et erhverv i hastig udvikling Luftfarten i Danmark har sm i resten af Eurpa undergået en betydelig udvikling sm følge af åbningen af EU s indre marked fr flyrejser, sm betyder, at et hvilket sm helst EU flyselskab i dag kan flyve fra en hvilken sm helst EU lufthavn til en anden. Samtidig er luftfarten mellem EU g en række ikke-eu lande blevet liberaliseret - blandt andet med USA. Fr Danmark har udviklingen betydet en str vækst i antallet af passagerer, ruter, frekvenser g destinatiner, sm samlet set har øget tilgængeligheden g skabt arbejdspladser g vækst i Danmark. Skiftet fra et marked med natinale dupler til et åbent marked har medført, at en række nye flyselskaber er kmmet på vingerne. Frbrugerne har i dag adgang til langt billigere rejser, langt bedre ruteudbud g mange flere valgmuligheder imellem frskellige selskaber, der passer bedre til den enkeltes behv. Markedsåbningen har naturligvis gså betydet, at de prindelige selskaber har tabt markedsandele til de nye aktører. Sådan virker knkurrencen, g det er hverken i frbrugernes eller Danmarks samlede interesse at sætte en bremse fr det. Samtidig kræver den nye knkurrencesituatin, at både selskaber, medarbejdere g myndigheder i luftfarten tilpasser sig til de nye vilkår. Når vi analyserer det samlede bidrag fra luftfarten i Danmark, skal vi således både se på vækst g beskæftigelse i luftfartserhvervet gennem hele værdikæden, men gså på den vækst g beskæftigelse sm luftfarten via den internatinale tilgængelighed, understøtter i Danmark. 9

10 Danmark sm attraktivt Sammenfatning Høj internatinal tilgængelighed skaber vækst Danmarks psitin sm luftfartsknudepunkt medfører en højere internatinal tilgængelighed, end landets størrelse ellers tilsiger. Københavns Lufthavns mange internatinale ruter g afgange betyder, at langt størstedelen af Danmarks internatinale tilgængelighed leveres via København. Men en vksende andel af den internatinale tilgængelighed leveres via Billund g ruterne til knudepunkterne i Frankfurt, Amsterdam g Lndn. Den høje tilgængelighed skaber værdi fr Danmark i frm af højere prduktivitetsvækst i andre erhverv (især de eksprt-rienterede) g understøtter dermed en gunstig beskæftigelsesudvikling i øknmien generelt. 10

11 Danmark sm attraktivt Sammenfatning Luftfarten er selv et højprduktivt erhverv Luftfarten beskæftiger sm nævnt knapt persner i Danmark, g disse arbejdspladser mfatter en lang række frskellige jbfunktiner. Det er gavnligt fr Danmark at sikre gde vækstvilkår fr luftfarten, frdi sektren har et betydeligt jbskabelsesptentiale fr både krt, mellem g langt uddannede. Sektren har desuden en høj gennemsnitlig prduktivitet sammenlignet med andre danske sektrer. Sektren har gså plevet en gunstig prduktivitetsudvikling sammenlignet med luftfarten i lande mkring s. Desuden understøtter en høj internatinal tilgængelighed prduktivitetsudviklingen g jbskabelsen i andre erhverv primært de eksprtrienterede erhverv. Samlet set betyder dette, at sektren har et gunstigt beskæftigelsesptentiale, sm bør understøttes af en vækststrategi fr luftfarten. 11

12 Danmark sm attraktivt Sammenfatning Stærk knkurrence, men gså stærkt knyttet til Danmark 12 Alle beskæftigede i luftfarten er enten direkte eller indirekte påvirket af den nye knkurrencesituatin. Den direkte knkurrence sker, frdi ansatte mbrd på dansk-baserede fly (fly fra Danmark) er i direkte knkurrence med flyselskaber med base g etablering udenfr Danmark (fly til Danmark). Knkurrencen sker dels vinge-md-vinge g dels frdi indirekte frbindelser via et hub kan være attraktivt. Der er gså et knkurrencepres, frdi en knkurrent med relativ krt varsel kan træde ind på en given rute (ptentiel knkurrence). Desuden er der kraftig knkurrence m transferpassagererne. Hertil kmmer, at reparatin g vedligehld af fly i et vist mfang er flytbart, eftersm visse eftersyn g mbygninger ikke behøver at udføres i Danmark. Endelig er piltuddannelserne gså knkurrenceudsatte eftersm piltaspiranter kan vælge at tage deres uddannelse i udlandet. De direkte knkurrenceudsatte arbejdspladser udgør en mindre, men stadig væsentlig del af beskæftigelsen i luftfarten (ca. 1/3-del). Nedgangen i denne del af luftfarten har været kraftigere i Danmark end i landene mkring s. Størstedelen af beskæftigelsen i luftfarten (ca. 2/3-del) er funktiner, sm varetages på landjrden, g beskæftigelsen i disse funktiner er gså påvirket af knkurrencen, men dette sker indirekte. Disse funktiner kan ikke udflyttes, men er indirekte påvirket af knkurrencen, frdi dansk luftfart knkurrerer m at tiltrække transferpassagerer fra andre knudepunkter, g frdi Danmark knkurrerer m at tiltrække indgående flyruter fra lande, sm kan ventes at bringe mange turister, g/eller hvr vi har vigtige samhandelsrelatiner.

13 Danmark sm attraktivt Sammenfatning Hvrdan skaber luftfarten vækst g flere arbejdspladser? Bedre tilgængelighed Når tilgængeligheden øges, skaber det ngle bedre langsigtede vilkår fr erhvervslivet i Danmark g gør Danmark mere attraktivt sm investeringsland, handelsland g turistland. Det skaber på sigt arbejdspladser g vækst. Flere passagerer Når der kmmer flere flypassagerer i Danmark (uanset prindelse), så vil det medføre mere beskæftigelse i g mkring lufthavnene (uanset med hvilket flyselskab passagererne flyver). Det vil alt andet lige - kræve flere ansatte til: Bagagehåndtering g in-checkning (grund handling) Flere ansatte til at tjekke sikkerhed i lufthavne Servicepersnale i lufthavnene Myndighedspersner i frbindelse med tld, immigratin g anden ffentlig myndighed. Denne frøgede aktivitet øger indkmsterne fr disse persner g vil i str udstrækning frbruges i Danmark g dermed skabe induceret beskæftigelse i øknmien generelt gennem øget frbrug. Flere dansk-baserede fly g vækst fr dansk-etablerede selskaber Når flyene er baseret i Danmark (uanset hvilket flyselskab) eller endnu bedre fra et dansk-etableret selskab, så vil der skabes flere arbejdspladser i Danmark, end hvis det samme fly var baseret uden fr Danmark, men stadig fløj samme rute til g fra Danmark. Der vil være flere: Pilter, Kabinepersnale Mekanikere, Serviceleverancer til flyene (mad g drikke g andre leverancer) Fr dansk-etablerede flyselskaber vil der desuden være en række støttefunktiner i Danmark. De samlede jbeffekter er størst, når der er tale m dansk-etablerede flyselskaber. Dansk-baserede fly medfører mere beskæftigelse i Danmark end udenlandsk baserede fly. Indkmsterne fr disse persner vil ligeledes i større udstrækning frbruges i Danmark g dermed skabe induceret beskæftigelse i øknmien generelt gennem øget frbrug i Danmark. En samlet natinal strategi fr Luftfarts- Danmark skal sikre, at dette bidrag til vækst g beskæftigelse maksimeres på en mkstningseffektiv måde 13

14 Danmark sm attraktivt Sammenfatning Rammevilkår betyder meget fr luftfarten Luftfarten skaber vækst g arbejdspladser i hele Danmark g hele værdikæden bidrager. Luftfarten har ptentialet til at bidrage mere til vækst g beskæftigelse. Men luftfarten er et internatinalt erhverv med stærk knkurrence g megen regulering. Derfr må vi se på, hvrdan vi ptimerer effektiviteten i hele erhvervets værdikæde, således at samfundsbidraget bliver størst muligt. Derfr skal vi se på erhvervets rammevilkår. Hvis Danmark skal knkurrere g prethlde højere lønninger end andre steder i Eurpa, så skal den høje prduktivitet frtsætte g udvikles. Det betyder, at alle øvrige mkstningsparametre end løn gså skal være høj-effektive g løbende tilpasses. Reguleringen skal give mest mulig fleksibilitet g effektivitet fr erhvervet, uden at krav m sikkerhed mv. sænkes. 14 Uanset hvilken strategi der vælges fr luftfart, så skal basispakken være i rden: Gde vilkår fr luftfartens uddannelser Knkurrencedygtige vilkår fr dansk-etablerede flyselskaber Knkurrencedygtige vilkår fr ansatte mbrd på dansk-baserede fly Gde rammer fr lufthavnene til at understøtte vækstmulighederne Gde rammer fr luftrumskntrllen En effektiv g erhvervsvenlig myndighedsfrvaltning Og ikke mindst - en stærk plitisk frpligtigelse g vedhldende indsats i frhld til væksten i dansk luftfart.

15 Danmark sm attraktivt Sammenfatning Mulighed fr frbedringer af de danske rammer Cpenhagen Ecnmics har set på, hvrdan de nuværende rammebetingelser indvirker på dansk luftfart igennem hele dens værdikæde. Vi har identificeret en række uhensigtsmæssigheder i rammebetingelserne, sm har betydning fr aktørernes mkstninger. Det gælder både flyselskaber, uddannelser, lufthavne g andre aktører i værdikæden. Vi anbefaler at en luftfartsstrategi må indledes med et landetjek, hvr myndigheder/ministerier nøje gennemgår rammebetingelserne sammen med erhvervet g finder løsninger, der på den ene side varetager sikkerhed, miljø mv., men sm gså sikrer, at det ikke er unødigt g ufrhldsmæssigt dyrt at perere dansk-baseret g dansk-etableret luftfart. Landetjek: Ingen skatter, afgifter, gebyrer g regler mv bør indføres i Danmark, uden at det har været udsat fr et landetjek med Nrge, Sverige, Tyskland, Hlland g Strbritannien. Lykkes man med en effektiv løsning, der frbedrer disse rammebetingelser, vil det understøtte det ambitiøse vækstmål sm rapprten udstikker. 15

16 Danmark sm attraktivt Sammenfatning Tre scenarier fr det fremtidige bidrag Bidraget til samfundsøknmien er flygtigt Luftfarten er knkurrenceudsat. LuftfartsDanmark er under pres fra luftfarten i lande, der pererer under andre rammevilkår Der er risik fr betydeligt fald i passagermængden g tilgængelighed på grund af udsat hub-psitin g det påvirker samfundsbidraget negativt. Samlet set betyder dette pres på luftfarten, at det fremtidige samfundsbidrag kan falde drastisk Når vi ser på den nuværende udvikling, kan vi ikke tage fr givet, at luftfarten fremadrettet kan frtsætte i samme vækstspr sm hidtil. Vi regner på tre scenarier 1. Et basis-scenarie, hvr den histriske vækst frtsætter, g hvr det lykkes at fasthlde danske arbejdspladser i luftfarten 2. Et accelereret vækst-scenarie, hvr der udver den histriske vækst skabes yderligere vækst ved at tiltrække flere passagerer g mere aktivitet til dansk luftfart 3. Et risik-scenarie, hvr Danmark mister sit knudepunkt g derved taber passagerer g tilgængelighed. Desuden vil igangværende nedgang i luftfartens arbejdspladser accelerere, hvilket gså medvirker til at mindske luftfartens samfundsbidrag. 16

17 Danmark sm attraktivt Sammenfatning Basis-scenariet g risik-scenariet I basis-scenariet med frtsættelse af den histriske vækst kan antallet af arbejdspladser vkse med Heraf er arbejdspladser direkte, mens er indirekte. De resterende arbejdspladser understøttes af væksten i tilgængeligheden samt de inducerede effekter. I risik-scenariet vil antallet af arbejdspladser derimd falde med Heraf er af de mistede arbejdspladser direkte, mens arbejdspladser skabes indirekte. De resterende arbejdspladser mistes på grund af den betydelige frringelse i tilgængeligheden samt mindskede inducerede effekter. Faldet i arbejdspladser handler m mere end passagertallet. Det afspejler gså et relativt større tab af arbejdspladser, da en str del af transfertrafikken fretages af selskaber, der er dansketablerede. Mistes denne trafik, vil beskæftigelsen falde kraftigere end faldet i passagerer, frdi dansk-etablerede flyselskaber samtidig pererer en række støttefunktiner i Danmark. Udviklingen i de t fremtidsscenarier Passagerer (1.000) Årlig vækst 2,6% Basis-scenarie 2020 Passagerer: +14% Arbejdspladser: Risikscenarie 2020 Passagerer: -18% Arbejdspladser: Kilde: Cpenhagen Ecnmics pba. Danmarks Statistik, Redndi et al. (2012), InterVISTAS, ACI g SEO (2014) Airprt Industry Cnnectivity Reprt +14% -18% 17

18 Danmark sm attraktivt Sammenfatning Vækstscenariet Vi har set på tre del-elementer, der kan bidrage til en accelereret fremtidig vækst: 1. Et knudepunkt i vækst Der er i dag et strt antal transferpassagerer i de stre lufthavne i vres nablande: Især i Amsterdam, men gså i Stckhlm g Osl g i stigende grad i Helsinki. Hvis Københavns Lufthavn kunne tiltrække 5-10% af disse transferpassagerer til København i fremtiden, ville dette føre til accelereret vækst g understøtte flere ruter g/eller øgede frekvenser på vigtige destinatiner. Samtidig kan plandet øges via bedre landinfrastruktur til lufthavnen. 2. Større rækkevidde i Jylland Et antal danskere i Jylland rejser i dag via Hambrg Lufthavn. I scenariet frudsættes Billund Lufthavn at kunne udvikle sit ruteprgram yderligere g tiltrække en del af disse passagerer. Ligeledes er det muligt at initiativer i Aalbrg lufthavn kan tiltrække flere passagerer fra det sydlige Nrge, der i dag rejser fra Osl, men sm kan bruge Aalbrg Lufthavn sm alternativ. Udviklingen i vækst-scenariet Passagerer (1.000) Årlig vækst 2,6% Accelereret vækst 2020 Passagerer: +22% Arbejdspladser: % Histrisk vækst -18% 2020 Passagerer: +14% Arbejdspladser: Inbund passagerer fra emerging ecnmies Ifølge Airbus trafikprgnser vil væksten i rejser fra de nye vækstøknmier være højere end mellem de udviklede lande. Oprettelse af flere direkte ruter til de nye vækstøknmier vil kunne tiltrække flere indadgående passagerer herfra g bidrage til accelereret vækst. Del-element 1 udgør ca. 80% af vækstbidraget. Det skal understreges, at initiativerne der kan understøtte denne vækst ikke er gratis g derfr bør de underkastes en cst-benefit analyse på linje med andre initiativer, hvr gså de bredere øknmiske effekter inddrages i vurderingen Kilde: Cpenhagen Ecnmics pba. Danmarks Statistik, InterVISTAS, ACI g SEO (2014) Airprt Industry Cnnectivity Reprt

19 Danmark sm attraktivt Sammenfatning Øknmisk bidrag i vækst-scenariet I en fremtid med accelereret vækst kan luftfartens øknmiske bidrag vkse med ca. 8 mia. kr. Et højere passagertal i lufthavnene skaber direkte værdi g flere ruter. Nye ruter til nye vækstøknmier skaber (via de katalytiske effekter) yderligere værdi. Væksten kmmer ikke af sig selv, g det er vigtigt, at der handles, hvis der skal pnås øget vækst i fremtiden. Det videre arbejde med strategien fr LuftfartsDanmark skal afgøre, hvilke præcise initiativer der skal tages fr at understøtte muligheden fr en fremtid med accelereret vækst, g indsatsen skal målrettes der hvr der pnås størst samfundsbidrag ift indsatsen. Fremtidens øknmiske bidrag Mia. kr. +8 Accelereret vækst Basis scenarie Risikscenarie I dag 2020 Nte: Det øknmiske bidrag i dag er summen af den direkte, indirekte, inducerede g katalytiske værdi estimeret af InterVISTAS Kilde: Cpenhagen Ecnmics pba. Danmarks Statistik, Redndi et al. (2012), InterVISTAS, ACI g SEO (2014) Airprt Industry Cnnectivity Reprt 19

20 Danmark sm attraktivt Sammenfatning Mulighed fr frbedringer af de danske rammer Når vi ser på de lande mkring s, der har plevet en stærk udvikling indenfr luftfarten, er der særligt én ting, der går igen: En vedvarende plitisk indsats ver en lang årrække. I disse lande har luftfartens stærke udvikling været understøttet af en fælles strategi med regeringen i spidsen fr en målrettet vækstambitin. Dette ser vi bl.a. i Hlland g Dubai I 1980 erne var passagertallet i København g Amsterdam Schiphl strt set ens. I dag er der ver dbbelt så mange passagerer i Schiphl. I december 2014 verhalede Dubai Lndn Heathrw sm verdens travleste lufthavn fr internatinale passagerer. Regeringen i de Frenede Arabiske Emirater har spillet en afgørende rlle i Dubai s øknmiske udvikling. Relatinen mellem regeringen g luftfarten er meget stærk g baseret på knsensus, hvilket muliggør, at beslutninger kan træffes hurtigt g føres effektivt ud i livet. Hlland g Dubai er t meget frskellige lande, g fr Danmark vil det være mest nærværende at søge inspiratin fra Hlland. Her har man siden 1990 erne arbejdet strategisk sammen m et fælles mål at gøre Amsterdam til et førende knudepunkt i Eurpa. En høj internatinal tilgængelighed anses sm essentiel fr at pnå målene m en innvativ, knkurrencedygtig g iværksætterrienteret øknmisk udvikling i landet. Regeringen i Hlland har derfr set det sm sit primære bidrag at udarbejde en luftfartsstrategi mkring målet m et ptimalt rutenetværk g gde knkurrencevilkår samt at understøtte luftfarten gennem gd regulering, gd frvaltning af myndighedsrllen g gennem investeringer i infrastruktur på landjrden. 20

21 Anbefalinger

22 Danmark sm attraktivt Hvedanbefaling Der er behv fr en luftfartsplitisk strategi Med frtsat vækst kan bidraget vkse med 3 mia. kr. i 2020, g der kan skabes nye arbejdspladser Med den rette indsats er der mulighed fr en accelereret vækst, sm kan øge bidraget med 8 mia. kr. i 2020 g skabe nye arbejdspladser Men bidraget kan mvendt risikere at falde med 12 mia. krner, hvis vi ikke handler Dette kan betyde et fald i antallet af arbejdspladser på , hvraf er direkte arbejdspladser i luftfarten Derfr må aktører g plitikere finde sammen m en dansk luftfartsstrategi frem md Der bør udarbejdes en luftfartsplitisk strategi sm mdrejningspunkt fr en vækstplan fr dansk luftfart

23 Danmark sm attraktivt Hvedanbefaling Pejlemærker i en luftfartsplitisk strategi En hjørnesten i den luftfartsplitisk strategi handler m plitisk fkus g vilje til at arbejde md et strategisk mål m luftfarten sm vækstmtr fr dansk øknmi. Der skal en være en vedhldende plitisk frpligtigelse til at sikre gde rammebetingelser fr at pnå disse mål. Aktører g plitikere skal finde sammen m en dansk luftfartsstrategi fr En luftfartsplitisk strategi skal øge BNP, bidrage til højere prduktivitet g skabe arbejdspladser i hele Danmark. En luftfartsplitisk strategi skal have et indbygget landetjek. Ingen skatter, afgifter g regler bør indføres i Danmark, uden det har været udsat fr et landetjek med Nrge, Sverige, Hlland, UK g Tyskland. 23

24 Danmark sm attraktivt Tre knkrete indsatsmråder til en luftfartsplitisk strategi 1. Målret indsatser til at skabe vækst via luftfart Luftfarten har i en årrække været præget af et perspektiv m at bringe passagerer fra A til B. De lande, hvr luftfarten klarer sig bedst, har ændret det perspektiv til et målrettet fkus på at bruge luftfarten til at skabe vækst g bedre internatinal tilgængelighed. Særligt Hlland har frmået at målrette en række indsatser, så luftfarten realiserer sit vækstptentiale. Vi anbefaler, at alle relevante mråder i den ffentlige sektr bør se vækstrienteret på luftfarten. Luftfarten kan eksempelvis styrkes med et målrettet fkus på at nedbringe rejsetiden til lufthavne g en vækstrienteret myndighedsindsats på luftfartsaftaler. 2. Skab rdentlige rammer fr luftfarten En gennemgang af luftfartens rammevilkår viser, at luftfarten i Danmark svækkes af utidssvarende rammevilkår. Da luftfart er et internatinalt g grænseverskridende erhverv, er det helt afgørende, at luftfarten har de rigtige rammer. Ellers taber den dansk-baserede luftfart terræn g Danmark taber terræn i kampen m vækst g arbejdspladser. Rapprten peger på tre væsentlige frbedringer af rammerne: Et værn md regelshpping, et mkstningslft g et uddannelsesløft. Rapprten peger gså på, at der kan være et ptentiale i at indføre sektr-rdning fr luftfarten. 3. Styrk innvatin g entreprenørskabet i luftfarten Danmark besidder en række teknlgiske styrker, sm kan lede til øget vækst, g sm derfr bør udfrskes mere systematisk. 24

25 Danmark sm attraktivt Indsatsmråder g initiativer i en luftfartsplitisk strategi Indsatsmråde 1: Målret indsatser til at skabe vækst via luftfart Luftfartsaftaler g ruteudvikling, der styrker vækstmuligheder fr dansk erhvervsliv g dansk øknmi Effektiv infrastruktur g effektiv adgang til lufthavne Effektive lufthavne g bedre adgang til de danske lufthavne via både bane g vej fr såvel passagerer sm fragt Indsatsmråde 2: Skab rdentlige rammer fr luftfarten Værn md regelshpping Rammer fr luftfartens ansatte gennem en fælles indsats g ensartede regler i EU Omkstningslft fr erhvervets samlede udgifter til security, safety, tilsyn, gdkendelser, licenser, transprtøransvar mv. Uddannelsesløft Bedre rammer fr luftfartens uddannelser Sektr-rdning fr luftfarten Muligheder, frdele g ulemper ved at indføre sektr-rdning fr luftfarten undersøges Indsatsmråde 3: Styrk innvatin g entreprenørskab i luftfarten Innvatin, entreprenørskab g digitalisering Udviklingen indehlder flere ptentielle teknlgiske vækstmråder fr Danmark. Disse bør udfrskes mere systematisk Fælles nrdeurpæisk luftrumsblk Effektivisering af lufttrafikstyringen i Nrdeurpa 25 25

26 Danmark sm attraktivt Indhldet i rapprtens kapitler Kapitel 2 Kapitel 3 Beskriver udviklingen i dansk luftfart g pgør den øknmiske værdi sm luftfarten skaber fr det danske samfund samt de arbejdspladser luftfarten skaber g faciliterer. De direkte, indirekte, inducerede g katalytiske effekter beskrives, g det øknmiske bidrag pgøres. Beskriver de faktrer der påvirker luftfartens samfundsbidrag fremver, herunder passagerudviklingen, luftfartsbeskæftigelse, rammebetingelser, g betydningen af det internatinale knudepunkt i Københavns lufthavn. Kapitel 4 Kapitel 5 Beskriver udviklingen i dansk luftfart g pgør den øknmiske værdi sm luftfarten skaber fr det danske samfund samt de arbejdspladser luftfarten skaber g faciliterer. De direkte, indirekte, inducerede g katalytiske effekter beskrives, g det øknmiske bidrag pgøres. Beskriver hvad en række udvalgte lande har gjrt fr at understøtte væksten i deres luftfartserhverv. Hvedfkus er på udviklingen i Hlland, men gså initiativer i andre lande beskrives i kapitlet. Kapitel 6 Præsenterer BDL s anbefalinger til en luftfartsplitisk strategi fr Danmark på baggrund af analysen. Der anbefales tre verrdnede indsatsmråder, sm hver indehlder en række initiativer.

27 Kapitel 2. Dansk luftfart skaber værdi fr samfundsøknmien Dette kapitel beskriver udviklingen i dansk luftfart g pgør den øknmiske værdi sm luftfarten skaber fr det danske samfund samt de arbejdspladser luftfarten skaber g faciliterer. De direkte, indirekte, inducerede g katalytiske effekter intrduceres g det øknmiske bidrag pgøres.

28 Danmark sm attraktivt Luftfarten i Danmark Der er 10 større ffentligt tilgængelige lufthavne i Danmark med ver passagerer årligt: Aalbrg Lufthavn Aarhus Lufthavn Billund Lufthavn Brnhlms Lufthavn Esbjerg Lufthavn Karup Lufthavn Københavns Lufthavn, Rskilde Københavns Lufthavn, Kastrup Odense Lufthavn Sønderbrg Lufthavn Antal passagerer passagerer Københavns Lufthavn er med 25,6 milliner passagerer landets største, mens Billund er den største lufthavn udenfr København med 2,9 milliner passagerer. Langt størstedelen af flyvningerne til g fra Danmark sker fra Københavns Lufthavn g Billund Lufthavn. De danske lufthavne knkurrerer indbyrdes m passagerer, men er gså i knkurrence med lufthavnene i Danmarks nablande. Luftrummet styres hvedsageligt af Naviair, sm er udpeget til denne pgave af den danske stat Købehavn Billund Aalbrg Aarhus Andre Ttal Nte: Fr andre lufthavne er tallet fra 2013 Kilde: Cpenhagen Ecnmics pba. lufthavnene g Danmarks Statistik 28

29 Danmark sm attraktivt Der er frskellige ejerskabsfrmer i de danske lufthavne Københavns Lufthavne blev i 1990 mdannet til et aktieselskab. Staten ejer mkring 40% af aktierne, mens aktiemajriteten ejes af den australske kapitalfnd Macquarie g den canadiske pensinskasse Ontari Teacher s Pensin Plan. De øvrige lufthavne er kmmunalt ejede med undtagelse af Brnhlms Lufthavn, sm er ejet af staten. Der er frskel på måden, hvrpå kmmunerne har indrettet ejerskabet, men ejerskabskredsen er bredere i de større lufthavne. I Aarhus Lufthavn udgøres ejerkredsen af fem kmmuner, Aalbrg Lufthavn ejes af seks kmmuner, mens Billund Lufthavn ejes af hele tte kmmuner. Københavns Lufthavn g Billund Lufthavn har verskud. Aalbrg Lufthavn er fr nyligt begyndt at ffentliggøre øknmiske resultater g viser gså et (mindre) verskud.* Disse ejerskabsmdeller er frskellige fra f.eks. Finland, Sverige g Nrge Her er langt de fleste lufthavne ejet af staten, g verskud fra de større lufthavne bruges til at finansiere underskud i de mindre lufthavne. *Kilde: Check-in.dk Aalbrg Lufthavn løfter sløret fr øknmien, 22. april

30 Danmark sm attraktivt Lvgivningsmæssige rammer Reguleringen af luftfarten er internatinal. Den internatinale luftfartsrganisatin ICAOs bestemmelser er implementeret i natinal regulering både i luftfartslven, i Bestemmelser fr Civil Luftfart samt i EU regi. EU-regulering spiller en stadig større rlle g har frrang fr natinal luftfartslvgivning. Efter ngle år med gradvis liberalisering etablerede EU i 1993 et indre marked fr luftfart. Dette har betydet ensartede kriterier fr udstedelse af licens til EU-ejede luftfartsselskaber, fri markedsadgang inden fr EU til disse selskaber g fri billetprisfastsættelse. Der findes endvidere en række EU-regler, herunder m det fælles eurpæiske luftrum, regler fr passagerrettigheder, en samarbejdsaftale med den eurpæiske rganisatin fr lufttrafikkntrl, Eurcntrl g grundlæggende regler m civil luftfart g Det Eurpæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA). Endvidere blev luftfarten i 2012 mfattet af EU s CO2-kvterdning (EU ETS) på lige fd med andre øknmiske sektrer, men sm den eneste transprtfrm. *Kilde: Redegørelse fra udvalget m dansk luftfart, Marts

31 Danmark sm attraktivt Luftfarten i Danmark Der findes i Danmark 23 luftfartsselskaber med dansk-eu licens til at udføre trafikflyvning.* Selskaber med dansk EU-licens kan frit udføre flyvninger med transprt af passagerer, fragt g pst mv. indenfr EU. Langt det største selskab med dansk EU-licens er SAS. Dertil kmmer bl.a. Thmas Ck Airlines Scandinavia, Star Air, Sun-Air, Danish Air Transprt g Jet Time. De danske flyselskaber knkurrerer med udenlandske netværksselskaber sm KLM/Air France, Lufthansa g Finnair såvel sm lw cst carriers sm Nrwegian, Easyjet g Ryanair *Kilde: Redegørelse fra udvalget m dansk luftfart, Marts Mest ppulære destinatiner fra CPH 2014 Passagerer (1.000) Nte: Kilde: Data viser årligt antal passagerer i 2014 på ruten fra Københavns Lufthavn Cpenhagen Ecnmics pba. Københavns Lufthavn

32 Danmark sm attraktivt Luftfarten giver mulighed fr natinale g internatinale rejser 87% af de afrejsende passagerer i 2014 rejste udenrigs. Selvm størstedelen af trafikken er udenrigs, spiller indenrigstrafikken gså en vigtig rlle i dansk luftfart. Der var knap 4 milliner indenrigspassagerer i En str andel af trafikken er såkaldte transferpassagerer. Dette er passagerer, der mellemlander i den givne lufthavn fr så at flyve videre med et nyt fly md den endelig destinatin. Transferpassagerer udgjrde i 2014 gdt 20% af de samlede afrejsende passagerer. 32 Transfertrafikken fregår i vervejende grad ud af Københavns Lufthavn. Antal passagerer i persner Nte: Kilde: Internatinal Natinal Transfer I alt Data fr København, Billund g Aalbrg er fra Fr øvrige lufthavne (3% af samlet passagertal) er tal fra Transferpassagerer pgøres traditinelt sm antallet af afrejsende passagerer. Da figuren viser både ankmmende g afrejsende passagerer er transfertallet ganget med 2. Cpenhagen Ecnmics pba. Danmarks Statistik, Københavns Lufthavn, Billund Lufthavn g Aalbrg Lufthavn

33 Danmark sm attraktivt Luftfarten er vigtig fr hele Danmark Luftfarten skaber beskæftigelse i alle landets reginer. Indenrigsluftfart binder Danmark sammen g er med til at sikre gd reginal tilgængelighed. Passagerer i de danske lufthavne 2014* Aalbrg Brnhlm Udenrigsruter skaber internatinal tilgængelighed fr hele Danmark. Karup Aarhus Samlet set skaber luftfarten vækst fr virksmheder i hele landet. Esbjerg Billund Rskilde København Og gavner brgere i alle egne af landet. Kilde: Cpenhagen Ecnmics pba. Lufthavnene g Danmarks Statistik. * Tal fr Esbjerg, Sønderbrg, Karup, Aarhus g Brnhlm er fra 2013 Sønderbrg

34 Danmark sm attraktivt Væksten i de større lufthavne ver de sidste 10 år Mi. passagerer I alt: Gns. årlig vækst ,6% CPH: Gns. årlig vækst ,1% 82% CPH Billund Charter 6% Indenrigs 8% Udenrigs 86% København: Årlig vækst på 3,1% Indenrigs g charter udgør kun en mindre del af passagererne 90% af alle udenrigsrejser med fly i Danmark sker fra Københavns lufthavn Men stigende andel af udenrigsrejser sker fra andre lufthavne end CPH Billund: Årlig vækst på 6% 15 10% Charter 34% Udenrigs 60% Charter g udenrigs fylder langt størstedelen af passagerernes rejser, betydelig del carg 10 5 Billund: Gns. årlig vækst ,0% Aalbrg: Gns. årlig vækst ,9% Øvrige: Gns. årlig vækst ,1% 5% Aalbrg Indenrigs 6% CharterUdenrigs 14% 21% Inde nrigs 66% 1984: Første internatinale rute uden fr CPH (Mærsk Air til Lndn) Aalbrg: Årlig vækst på 7,9% Betydelig andel indenrigspassagerer Strt set ingen carg Nte r Aalbrg Lufthavn findes ikke data fr 2003 Kilde: Cpenhagen Ecnmics pba. Lufthavnene g Danmarks Statistik. 3% Øvrige Charter 18% Ind e Udenrigs 21% Øvrige: Årlig vækst på -2,1% Større andel af indenrigs- g charterrejer

35 Danmark sm attraktivt Antallet af passagerer er vkset betydeligt gennem de seneste år Antallet af passagerer i de danske lufthavne er næsten frdblet siden Passagertallet er steget med 2,6% m året i gennemsnit fr periden Væksten tg fr alvr fart mkring 2003 Markant stigning i antallet af passagerer persner : 2,3% årlig vækst : 2,6% årlig vækst : 3,2% årlig vækst Nte: Kilde: Ttal antal passagerer beregnet sm 2 x afrejsende passagerer Cpenhagen Ecnmics pba. Danmarks Statistik 35

36 Danmark sm attraktivt Prisudviklingen har understøttet væksten i passagertallet Prisen på flytransprt er faldet Flybilletter er faldet 30% i pris fra * Prisudviklingen fr flytransprt adskiller sig markant fra andre transprtfrmer Denne prisudvikling afspejler bl.a. øget knkurrence, nye frretningsmdeller g en betydelig prduktivitetsøgning Det stre prisfald er en væsentlig frklaring på væksten i flyrejser de sidste t årtier. Danskerne flyver meget i dag I 2013 brugte den gennemsnitlige dansker 401 USD på flytransprt. Dette er tre gange højere end det glbale gennemsnit.* *Kilde: I reale priser (set ift frbrugerpriserne generelt) jf. IATA Ecnmic benefits f air transprt in Denmark. Flyrejser er blevet relativt billigere Nte: Kilde: Vej Færge Jernbane Frbrugerpriser ttal Udviklingen i frbrugerprisindekset frdelt på varegrupper. 2000=100 Cpenhagen Ecnmics pba. Danmarks Statistik Fly 36

37 Danmark sm attraktivt Dansk luftfart beskæftiger mange frskellige faggrupper Flyselskaber Pilter, kabinepersnale g andet flypersnale frbundet med flyvninger af passagerer g fragt Ngle flyselskaber står endvidere gså selv fr handling, se nedenfr Luftrum Lufttrafikkntrl Service i lufthavnen Ansatte i detailhandlen, biludlejning g andre terminalservices Ansatte inden fr mad g drikke, såsm restauranter, kisker g fast fd-kæder Grund handling Check-in-persnale, escrtservice, catering, supervisrs mv. Rampepersnale, bagagerum, brændstfpåfyldning, frberedelse Inkluderer gså fragtperatører g lgistik Security Screening af passagerer g baggage g andre sikkerhedsrelaterede services Tld g immigratin Tld- g grænseansatte samt kntrl, pliti g brandvæsen Lufthavn Ansatte i lufthavnsvirksmheder samt andre lufthavnsaktiviteter inden fr luftservicering Reparatin g service Flymekanikere, ingeniører g relaterede stillinger i reparatin g vedligehld Landtransprt Ansatte inden fr landtransprtservices, såsm busser, tg, taxi g limusinekørsel Uddannelse Andet Myndigheder Pilter, kabine, mekanikere, flyveledere, plannere mfl. Ingeniører, IT-specialister, prjektledere, pedeller, skraldemænd, parkering samt andre aktiviteter Trafikstyrelsen, Transprtministeriet, Energistyrelsen mfl

38 Danmark sm attraktivt Frdeling af ansatte i luftfarten på arbejdsmråder Antal ansatte i luftfarten frdelt på mråder Tld, immigratin g andet ff. Landtransprt Security Luftrum Flyselskaber Reparatin g service Andet Nte: Kilde: Lufthavne [ekskl. security] Service i lufthavnen Tallene repræsenterer den direkte beskæftigelse indenfr luftfart. Antagelser mkring frdeling af faggrupper er dels baseret på virksmhedernes årsrapprter g dels baseret på frdelingen af arbejdspladser sm helhed i Eurpa. Cpenhagen Ecnmics pba. InterVISTAS (2014), Københavns Lufthavn g årsrapprter Grund handling

39 Danmark sm attraktivt Lavprisselskaber sm Ryanair g Easyjet er i dag blandt de største selskaber på eurpæisk plan 90 Antal passagerer per år (mi.) ,6 25,0 26,4 28,0 28,9 20, , ,8 13,0 13,0 Kilde: Cpenhagen Ecnmics pba. anna.aer g SAS 0 Pax 2009 Pax 2010 Pax 2011 Pax 2012 Pax

40 Danmark sm attraktivt De danske selskaber har nedbragt deres mkstninger De danske luftfartsselskaber har haft fkus på at nedbringe deres enhedsmkstninger fr at sikre deres plads i et marked med øget knkurrence. De danske flyselskabers enhedsmkstninger er nedbragt 1,20 1,00 Sm resultat heraf er man lykkedes med en betydelig reduktin i flyselskabernes enhedsmkstninger ver de seneste år 0,80 0,60 0,40-21% 0,20 - Nte: Kilde: Omkstninger per sædekilmeter. Beregningerne er baseret på tilgængelige data fr dansk-etablerede selskaber med rutefly. Cpenhagen Ecnmics pba. årsrapprter g OAG data. 40

41 Danmark sm attraktivt Luftfarten handler ikke kun m passagerer Luftfarten understøtter Danmarks internatinale handel En betydelig mængde fragt transprteres hvert år til g fra Danmark med fly. Flyfragt er vkset med ver 60% siden Dette svarer til en gennemsnitlig årlig vækstrate på 2,1%. Udviklingen i lufttransprt af fragt 100 tn Luftfragt har str glbal rækkevidde g frbedrer muligheden fr handel ver større distancer f.eks. kmmer 41% af fragtmængden til g fra Danmark fra Asien Gennemsnitlig årlig vækst på 2,1% Reginal frdeling af fragt med fly Kilde: Cpenhagen Ecnmics pba. Danmarks Statistik Nte: Kilde: Handel målt i tns Cpenhagen Ecnmics pba. IATA g Oxfrd Ecnmics 41

42 Danmark sm attraktivt En betydelig del af Danmarks eksprt transprteres med fly Luftfragten spiller en vigtig rlle fr Danmarks samhandel med udlandet. Mens luftfragten står fr 1% af Danmarks eksprt med udlandet målt i tns, transprteres 32% af samhandelen målt i værdi med fly. Fragt med fly er hurtigt g pålideligt ver længere distancer. Luftfarten bruges hvedsageligt til at transprtere frhldsvis lette varer af høj værdi 10% samt varer, der er afhængig af at kunne nå hurtigt frem til destinatinen med høj 5% punktlighed. 1% Andel af Danmarks eksprt med fly 35% 30% 25% 20% 15% 0% Mængde Nte: Data fra 2013 Kilde: Cpenhagen Ecnmics pba. Eurstat 32% Værdi 42

43 Danmark sm attraktivt Luftfragtens betydning fr samhandelen er vksende Andelen af vres handel med udlandet sm transprteres med fly har været stigende. Verdens øknmiske centrum er i højere grad rykket md Øst. Dette har betydet en vksende handel med Asien, sm er sværere at nå via søvejen. Ligeledes handles der flere høj-værdi varer, sm i højere grad transprteres med fly. De seneste års markante vækst i e-handel - sm typisk er relativt lette høj-værdi frsendelser - har endvidere øget efterspørgslen efter luftfragt. I 1999 fragtedes under en femtedel af eksprten med fly. I dag står luftfragten fr næsten en tredjedel af den samlede eksprt målt i værdi. Lufttransprt er afgørende fr Danmarks internatinale handel. Det er derfr vigtigt at sikre gde frhld fr carg såvel sm fr passagertransprt. Danmarks eksprt frdelt på transprtmiddel 120% 100% 80% 60% 40% 20% Nte: 0% Kilde: Bane 2% Vej 25% Luft 18% Hav 52% Andet 3% Bane 0% Vej 21% Luft 32% Hav 45% Andet 1% Kategrien andet mfatter bl.a. rødledninger g pst. Eksprten er målt i værdi. Cpenhagen Ecnmics pba. Eurstat? Sm resultat af øget e-handel, mere værdifulde varer, glbalisering mv. frventes andelen frtsat at vkse? 43

44 Danmark sm attraktivt De største lufthavne i vres nablande Årligt antal passagerer i CPH g lufthavnene mkring s Milliner passagerer København Osl Stckhlm Arlanda Berlin Tegel Helsinki Hambrg Kilde: Cpenhagen Ecnmics 44

45 Danmark sm attraktivt Danmark har en høj internatinal tilgængelighed Danmarks psitin sm luftfarts-knudepunkt medfører en højere internatinal tilgængelighed, end landets størrelse ellers tilsiger. Tilgængelighed er et udtryk fr, hvr gdt et land er frbundet til mverdenen. Et lands tilgængelighed måles via et indeks baseret på de faktiske fartplaner fr flyselskaberne. Opgørelsen mfatter både direkte g indirekte frbindelser der kan benyttes i landets lufthavne, g der tages hensyn til flyvetid, skiftetid g antallet af ugentlige afgange. Københavns Lufthavns ruter udgør langt størstedelen af Danmarks internatinale tilgængelighed. Men en vksende andel af Danmarks internatinale tilgængelighed kmmer fra ruterne i Billund Lufthavn, sm har haft høj vækst i antallet af udbudte sæder på internatinale ruter, herunder til knudepunkterne i Frankfurt, Amsterdam g Lndn samt til Turkish Airlines hub i Ataturk lufthavnen i Istanbul. Den største vækst i internatinale passagerer ses dg i Aalbrg, hvr antallet af internatinal passagerer er vkset med ver 400% siden Antal mi. passagerer (2014) Antal internatinale ruter (2014) CPH OSL ARN 25,6 24,0 22, Interkntinental Eurpa Skandinavien Indenrigs Ttal antal ruter (2014) Transfer andel (2013) Kilde: CPH, CAPA, ACI ,2% 20,8% 8,4% Sm vi viser i det følgende skaber den høje tilgængelighed værdi fr Danmark. 45

46 Danmark sm attraktivt Danmark har et internatinalt knudepunkt Årsagen til at Danmark har en høj samlet tilgængelighed i frhld til landets størrelse er, at Københavns Lufthavn fungerer sm internatinalt knudepunkt (hub) med SAS sm netværksselskab. Knudepunktsselskaber sm SAS flyver mange krtere ruter til deres knudepunkt, hvrfra passagererne så frtsætter videre ud i verden på længere ruter. Eksempelvis kan man flyve fra Osl til København, g derfra videre til San Francisc. Ruten fra Osl til København kan tilpasses ruten ud af København til San Francisc. På den måde kan et knudepunktsflyselskab samle passagerer i København g derfra flyve dem videre ud i verden. Danmark har sm resultat af sit knudepunkt mange transferpassagerer, der mellemlander i København g rejser derfra videre ud til deres endelige destinatin. Funktinen sm knudepunkt er med til at øge aktiviteten i dansk luftfart. Alle lufthavne g flyselskaber bidrager til Danmarks samlede tilgængelighed. Men antallet af passagerer er betydeligt højere, end det ville være uden knudepunktet, g Danmarks samlede tilgængelighed er bedre end uden knudepunktet. 46

47 Danmark sm attraktivt Luftfarten skaber værdi Luftfarten bidrager til samfundsøknmien via 4 typer af effekter Direkte effekter Direkte værdiskabelse i luftfarten Beskæftigelse g indkmst genereret af aktiviteter i flyselskaber, lufthavne g andre luftfarts- eller luftfartsrelaterede virksmheder. Indirekte effekter Industrier sm leverer til g handler med luftfartens virksmheder Beskæftigelse g indkmst genereret af industrier, der leverer til eller støtter aktiviteterne i g mkring lufthavnene. Inducerede effekter Frbrug fra ansatte i luftfarten Den øknmiske aktivitet, der genereres af de ansatte i de virksmheder, der er direkte eller indirekte tilknyttet lufthavnen via deres frbrug i den natinale øknmi. Katalytiske effekter Luftfarten skaber makreffekter påvirker flere øvrige industrier Øget internatinal handel Udenlandske virksmheder Øget turisme Flere internatinale events i Danmark Medfører: Flere arbejdspladser Ny arbejdskraft fra udlandet Flere idéer fra udlandet Prduktivitetsfrøgelser Omfatter både passagertransprt g luftfragt 47

48 Danmark sm attraktivt Dansk luftfart skaber værdi fr det danske samfund Direkte 19 mia. kr arbejdspladser Indirekte 11 mia. kr arbejdspladser Ttal 31 mia. kr arbejdspladser DIREKTE EFFEKTER Den aktivitet, der skabes ved at passagerer g fragtfly lander g letter i lufthavnene: Værditilvækst, skat g beskæftigelse skabt af Flyselskaber Lufttrafikkntrl Lufthavne Yderligere lufthavnsaktivitet i lufthavnen, såsm handling, fragtperatører, restauranter etc. INDIREKTE EFFEKTER Den aktivitet der fregår i luftfartens værdikæde: Værditilvækst, skat g beskæftigelse skabt af Flyselskabernes køb af brændstf, catering, handling, reparatiner mv. Lufttrafikkntrllørens køb fra fremstillingsvirksmheder, finansierings- g frretningsservice, IT mv. Lufthavnes g yderligere infrastrukturs køb af varer g services, vand, elektricitet mv. Nte: Kilde: Tal summer ikke pga. afrunding Cpenhagen Ecnmics pba. InterVISTAS

49 Danmark sm attraktivt Der fremkmmer et yderligere øknmisk bidrag via de inducerede effekter Direkte 19 mia. kr arbejdspladser Indirekte 11 mia. kr arbejdspladser Inducerede 13 mia. kr arbejdspladser INDUCEREDE EFFEKTER Den aktivitet der pstår ved, at de ansatte i luftfarten g luftfartens værdikæde bruger deres indkmst på natinalt prducerede varer g tjenester: Værditilvækst ved frbrug Beskæftigelse g skat genereret ved dette frbrug Kilde: Cpenhagen Ecnmics pba. InterVISTAS 49

50 Danmark sm attraktivt Slutteligt understøtter den tilgængelighed sm luftfarten leverer yderligere værdiskabelse Værdiskabelsen fregår via de såkaldte katalytiske effekter. Katalytiske effekter beskriver de unikke aktiviteter, sm luftfart faciliterer. Det øknmiske bidrag fra disse aktiviteter skal lægges til det direkte, indirekte g inducerede bidrag. Tilgængelighed spiller en afgørende rlle fr, at en velfungerende g åben øknmi kan nå sit fulde ptentiale. Eksempelvis har t danske øknmer (Dalgaard & Andersen, 2011) vist, at rejseintensitet påvirker den samfundsøknmiske prduktivitet. Øget tilgængelighed Krtere rejsetider g lavere rejsemkstninger Flere frretningsrejsende. Mere carg Flere turister Øget sandsynlighed fr succesfulde arbejdsrelatiner. Øget reginal knkurrenceevne Efterspørgsel efter hteller, restauranter g aktiviteter Internatinal handel, udenlandske investeringer, prduktivitet, arbejdspladser Arbejdspladser, BNP 50

51 Danmark sm attraktivt De bredere øknmiske effekter af luftfart er betydelige KATALYTISKE EFFEKTER Når man skal beregne det øknmiske bidrag fra de katalytiske effekter er det afgørende, hvilket udgangspunkt man sammenligner med. Øget rejseintensitet frstået sm internatinal interaktin mellem mennesker øger et prduktiviteten (Dalgaard & Andersen (2011)). Direkte 19 mia. kr. Inducerede Indirekte mia. kr. 11 mia. kr. arbejdspladser arbejdspladser arbejdspladser Kilde: Cpenhagen Ecnmics pba. InterVISTAS Katalytiske Op til 57 mia. kr. Op til arbejdspladser Danmarks tilgængelighed kan måles via et såkaldt tilgængelighedsindeks. Beregninger viser, at en stigning i tilgængeligheden på 10% medfører en vækst i BNP på 0,07%. Fr at kunne beregne det øknmiske bidrag, skal tilgængeligheden i dag altså sammenhldes med tilgængeligheden i et andet scenarie. Sm et ekstremt scenarie kunne man regne på værdien af tilgængeligheden i dag i frhld til en verden helt uden luftfart. Dette vil føre til en urealistisk høj katalytisk værdi. InterVISTAS (2014) beregner i en rapprt til ACI Eurpe det øknmiske bidrag sm den katalytiske værdi, der er skabt siden InterVISTAS estimerer dette til at være 57 mia. kr. Det er dg vigtigt at bemærke, at med en krtere tidshrisnt, f.eks. værdien siden 2003, havde man fået et betydeligt lavere tal. Oxfrd Ecnmics (2011) beregner i en rapprt fr IATA det katalytiske bidrag udelukkende sm værdien skabt via turisme g når derfr frem til et langt lavere tal, nemlig til 2,1 mia. kr. i

52 Danmark sm attraktivt Samlet set skaber g faciliterer luftfarten et strt øknmisk bidrag Katalytiske Op til 57 mia. kr. Ttal Op til 100 mia. kr. Direkte 19 mia. kr. Indirekte Inducerede Op til arbejdspladser Op til arbejdspladser arbejdspladser 11 mia. kr arbejdspladser 13 mia. kr arbejdspladser Kilde: Cpenhagen Ecnmics pba. InterVISTAS

53 Danmark sm attraktivt Det øknmiske bidrag er højt set i internatinalt perspektiv Direkte, indirekte g induceret øknmisk bidrag sm andel af BNP Andel af samlet BNP 3,5% 3,0% 2,5% 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% 2,9% 2,4% 2,2% 2,0% 1,9% Gennemsnit: 1,9% 1,8% 1,8% 1,4% Ttalt øknmisk bidrag inklusiv katalytiske effekter sm andel af BNP Andel af samlet BNP 6,0% 5,4% 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 5,1% 5,0% 4,5% Gennemsnit: 4,5% 4,4% 4,2% 4,0% 3,6% 0,0% Nrge DanmarkHlland Irland Sverige Finland Strbritannien Tyskland 0,0% Danmark Nrge Irland Hlland Sverige Finland Strbritannien Tyskland Kilde: Cpenhagen Ecnmics pba. InterVISTAS Kilde: Cpenhagen Ecnmics pba. InterVISTAS Det høje øknmiske bidrag i Danmarks skyldes hvedsageligt Danmarks funktin sm Skandinaviens knudepunkt, hvilket tiltrækker en større passageraktivitet, end landets størrelse ellers ville tilsige. I Nrge, hvr det øknmiske bidrag gså er meget højt, ses et andet billede. Det høje bidrag her skyldes i høj grad den særlige infrastruktur med en meget høj aktivitet på indenrigsflyvninger grundet landets størrelse g gegrafi.

54 Danmark sm attraktivt

55 Kapitel 3. Påvirkninger af luftfartens bidrag i fremtiden Dette kapitel diskuterer de frskellige faktrer, der frventes at påvirke luftfartens øknmiske bidrag i fremtiden. Afsnit 3.1 fkuserer på passagerudviklingens betydning. Afsnit 3.2 ser på betydningen af luftfartens beskæftigelse i dag g i fremtiden. Afsnit 3.3 diskuterer luftfartens rammebetingelser, mens afsnit 3.4 analyserer betydningen af Danmarks funktin sm internatinalt knudepunkt. Slutteligt diskuterer afsnit 3.5, hvrdan ydre markedsfaktrer gså påvirker luftfartens samfundsbidrag.

56 Danmark sm attraktivt Fremtidsudsigter Mange faktrer påvirker det fremtidig øknmiske bidrag 3 Rammebetingelser Prisudvikling på flybilletter Ruteudbud, kvalitet af ruter g frekvens Rejsetilbøjelighed i Danmark Rejsetilbøjelighed i mverdenen 1 2 Antallet af passagerer i lufthavnene Beskæftigelse i Danmark Pr. passager Øknmisk bidrag Flyselskabernes beslutninger, herunder hub aktivitet 4 Hub aktivitet Effekter via tilgængelighed 5 Markedsfaktrer

57 Danmark sm attraktivt 3.1 Passagerer Hvrdan vil passagertallet udvikle sig i fremtiden? Udviklingen i antallet af passagerer er påvirket af flere faktrer. 1. Prisudviklingen på flyrejser både abslut g relativt til andre transprtfrmer. 2. Ruteudbuddet samt kvaliteten g frekvensen på ruterne. 3. Danskernes rejsetilbøjelighed (utbund passagerer). 4. Andres rejsetilbøjelighed (inbund passagerer). 5. Antallet af transferpassagerer. 57

58 Danmark sm attraktivt 3.1 Passagerer Danskerne rejser meget men væksten i antal rejser bliver mindre markant, j rigere vi bliver Der er en dkumenteret psitiv sammenhæng mellem indkmst g rejsetilbøjelighed med fly. I takt med at danskernes indkmster er steget, er antallet af årlige flyture pr. dansker gså steget. Dette har medført et øget øknmisk bidrag fra luftfarten g den højere rejsetilbøjelighed medfører i sidste ende en højere prduktivitet (Dalgaard & Andersen (2011)). Rejsetilbøjelighed vkser med indkmst Flyrejser pr indbygger (2013 lg skala) Men når indkmsten har nået et vist niveau, vil væksten i rejsetilbøjeligheden med fly aftage Danmark ligger i dag på denne flade del af kurven, Fremtidig vækst i danskernes indkmst kan ikke frventes at generere betydelig ekstra trafik. Der vil frtsat være vækst i antallet af danske rejsende, men denne vækst vil være begrænset. Det er dg stadig muligt fr den enkelte lufthavn at øge antallet af danske afrejsende passagerer mere markant ved at udvide deres catchment area. Eksempelvis hvis de danskere, der i dag benytter Hambrg lufthavn, begynder at rejse fra Billund i stedet. Dette repræsenterer ikke en vækst i antallet af rejser fr danskerne, men en passagervækst i de danske lufthavne g dermed et øget øknmisk bidrag. Kilde: IATA Benefits f Air Transprt in Denmark BNP per indbygger (2013, USD) 58

59 Danmark sm attraktivt 3.1 Passagerer Der frventes frtsat vækst i inbund trafik På trds af, at danskerne ikke frventes at øge deres rejseaktivitet i markant mfang, frventes den glbale passagermængde stadig at vkse. Airbus* frventer en gennemsnitlig årlig vækst på 3,7% frem md 2029 i såkaldte mature regins. Denne vækst er i høj grad drevet af trafikken fra nye vækstøknmier ( emerging ecnmies ). I takt med at disse øknmier bliver rigere, vkser deres rejsetilbøjelighed kraftigt. Væksten i rejseaktivitet sker i emerging ecnmies Revenue passenger kilmetres Advanced-advanced Emerging-advanced FNs Wrld Turism Organisatin (UNWTO) regner med en vækst i turisme i Eurpa på 3,1 prcent årligt Emerging-emerging 2033 I et psitivt fremtidigt vækstscenarie er en antagelse m en frtsat årlig vækst på 2,6% dermed frhldsvist knservativt. Kilde: Airbus Glbal Market Frecast 2014 *Airbus Glbal Market Frecast

60 Danmark sm attraktivt 3.2 Beskæftigelse i Danmark Luftfartens arbejdspladser er højprduktive Luftfarten beskæftiger sm nævnt knapt persner i Danmark, g disse arbejdspladser mfatter mange frskellige jbfunktiner. Det er gavnligt fr Danmark at sikre gde vækstvilkår fr luftfarten, frdi sektren har et betydeligt jbskabelsesptentiale fr både krt, mellem g langt uddannede. Sektren har en høj gennemsnitlig prduktivitet sammenlignet med andre danske sektrer. Sektren har gså plevet en gunstig prduktivitetsudvikling sammenlignet med luftfarten i lande mkring s. Desuden understøtter en høj tilgængelighed prduktivitetsudviklingen g jbskabelsen i andre erhverv primært de eksprtrienterede erhverv. Samlet set må sektren anses fr at have et gunstigt beskæftigelsesptentiale, sm en vækststrategi fr luftfarten skal understøtte. 60

61 Danmark sm attraktivt 3.2 Beskæftigelse i Danmark Luftfarten er kendetegnet ved en høj prduktivitet Luftfarten er i dag kendetegnet ved en høj prduktivitet. Værditilvæksten pr. ansat i luftfarten er ver 45% højere end værditilvæksten fr den gennemsnitlige ansatte i Danmark. Luftfarten har gså gennemgået en betydelig teknlgisk udvikling. Bl.a. er en str del af pgaverne mkring check-in af passagerer i dag autmatiseret. Den høje prduktivitet kmbineret med den teknlgiske udvikling har betydet, at antallet af ansatte pr. passager har været faldende. Dette ses eksempelvis i Københavns lufthavn: 2003: ca ansatte g 18 mi. passagerer =>1.100 ansatte pr. 1 mi. passagerer 2013: ca ansatte g 24 mi. passagerer => 950 ansatte pr. 1 mi. passagerer Værditilvæksten i luftfarten er høj Luftfarten Danmark, gennemsnit Kilde: Cpenhagen Ecnmics pba. Oxfrd Ecnmics (2011) Ecnmic benefits frm air transprt in Denmark 61

62 Danmark sm attraktivt 3.2 Beskæftigelse i Danmark En str del af beskæftigelsen er knyttet til Danmark Alle beskæftigede i luftfarten er enten direkte eller indirekte påvirket af den nye knkurrencesituatin. Den direkte knkurrence sker eksempelvis, frdi ansatte mbrd på dansk-baserede fly (fly fra Danmark) er i direkte knkurrence med flyselskaber med base udenfr Danmark (fly til Danmark). Enten frdi et knkurrerende selskab flyver samme rute fra en base udenfr Danmark (vinge-md-vinge) eller frdi, en knkurrent med relativ krt varsel kan træde ind på ruten (ptentiel knkurrence). Desuden er den del af flyselskabernes beskæftigelse, der kan tilskrives hubfunktinen, nødvendigvis knyttet til Danmark, men gså denne del er udsat fr knkurrence, frdi der er kraftig knkurrence m at tiltrække transferpassagerer. Hertil kmmer, at visse dele af reparatin g vedligehld af fly gså er flytbart, eftersm visse stre eftersyn eller mbygninger ikke nødvendigvis behøver at udføres i Danmark. Endelig er piltuddannelserne gså knkurrenceudsatte, eftersm piltaspiranter kan vælge at tage deres uddannelse i udlandet. De direkte knkurrenceudsatte arbejdspladser udgør en mindre, men stadig væsentlig del (ca. 1/3-del) af beskæftigelsen i luftfarten. Størstedelen af beskæftigelsen i luftfarten (ca. 2/3-del) er funktiner sm varetages på landjrden, g beskæftigelsen i disse funktiner er gså påvirket af knkurrencen, men dette sker indirekte. Disse arbejdspladser vkser i stre træk sm funktin af antallet af passagerer, men reduceres med den løbende effektivisering i sektren, således at beskæftigelsen ikke vkser helt så kraftigt sm passagertallet. Disse arbejdspladser er samtidig indirekte påvirket af knkurrencen i luftfarten, frdi dansk luftfart knkurrerer m at tiltrække transferpassagerer fra andre knudepunkter g frdi Danmark knkurrerer m at tiltrække flyruter fra lande sm kan ventes at bringe mange turister g/eller, hvr vi har vigtige samhandelsrelatiner. 62

63 Danmark sm attraktivt 3.2 Beskæftigelse i Danmark Danmark har plevet en gunstig udvikling i prduktivitet Prduktiviteten indenfr luftfart er højere end fr andre sektrer i Danmark. Prduktiviteten er gså høj sammenlignet med vres naber Desuden har luftfarten demnstreret en gunstig prduktivitetsudvikling, jf. Prduktivitetskmmissinens analyse, når der sammenlignes med gennemsnittet i Sverige, Hlland g Tyskland samt med USA. Nte: Kilde: Figuren viser relativ dansk prduktivitetsvækst Timeprduktivitet i faste priser. Vækstfrskellen til Sverige, Hlland g Tyskland er baseret på et simpelt gennemsnit af de tre landes vækstrater. USA s vækstrater er Prduktivitetskmmissinen pba. OECD g Bureau f Ecnmic Analysis ( EA)

64 Danmark sm attraktivt 3.2 Beskæftigelse i Danmark Dele af værdikæden der er direkte påvirket af knkurrence Størstedelen af de danske jbs (ca. 2/3-del) i luftfartens værdikæde er ikke direkte flytbare til udlandet, men er alligevel indirekte påvirket af knkurrencen. Disse funktiner kan ikke umiddelbart flyttes til udlandet, men er afhængige af, at Danmark frmår at fasthlde g tiltrække flere ruter g flere passagerer. En del af flyselskabernes arbejdspladser er udsat fr knkurrence fra luftfartsselskaber med base udenfr Danmark. Når disse selskaber rykker ind har de ikke i samme grad beskæftigede i Danmark. På den tekniske side, er en andel af arbejdspladserne relateret til reparatin g servicering af fly i frbindelse med driftsafviklingen. Sm udgangspunkt er det derfr arbejdspladser, der er bundet til den pågældende base. Derimd er planlagt større vedligehld, service g mbygninger relativt uafhængige af gegrafien. Tendensen er da gså, at luftfartsselskaber i stigende mfang utsurcer disse aktiviteter til specialiserede virksmheder, der fte vil være placeret i andre lufthavne. Visse ydelser til flyselskaberne kan i ngen grad indkøbes i andre lande hvis ikke Danmark er attraktivt (f.eks. brændstf, løbende vedligehld g visse typer rengøring). Hvis rammebetingelserne ikke frbedres, vil denne udvikling risikere at frtsætte. Når dele af luftfartens værdikæde mindskes vil det øknmiske bidrag fra luftfarten gså mindskes. Dele af arbejdspladser hvr knkurrencen er direkte Nte: Kilde: Tld, immigratin & andet ff Reparatin g service Andet Luftrum Security Grund transprt Lufthavn Service i lufthavn Flyselskaber Grund handling Uddannelse Den turkise farve markerer de dele af værdikæden, hvr arbejdspladser er direkte udsat fr knkurrence fra udlandet. Cpenhagen Ecnmics

65 Danmark sm attraktivt 3.2 Beskæftigelse i Danmark Udvikling i den flytbare del af luftfarten: Danmark har plevet større ændring i antal arbejdspladser end landene mkring s Ser man på den ca. 1/3-del af værdikæden, der er flytbar, har nedgangen i antal ansatte været højere i Danmark g Sverige, mens udviklingen i Tyskland er gået den anden vej. Både Hlland g Finland har plevet et mindre fald i antallet af beskæftigede end Danmark/Sverige. En analyse af beskæftigelsen i eurpæisk luftfart viser en markant nedgang fr pilter, kabinepersnale samt fr flymekanikere g ingeniører i Danmark. Ifølge en EU-undersøgelse af luftfartsbeskæftigelsen er der nu betydeligt færre ansatte i flyselskaberne i Danmark siden En del af nedgangen i Danmark kan tilskrives, at SAS udskilte dele af sine aktiviteter i andre selskaber mkring 2003/04. Samtidig har tabet af markedsandele til udenlandske selskaber spillet en rlle fr flyselskaberne. Fr grund handling har der været en markant teknlgisk udvikling, sm f.eks. nline check-in g check-in autmater i lufthavnene, sm har mindsket jb behvet g øget prduktiviteten. Der findes ikke sammenlignelige tal fr lufthavnenes ansatte g luftfartens uddannelser. Udvikling i beskæftigelse 400 Index 1998=100 Index 2002= DK S FI NL TY DK S FI NL TY DK S FI NL TY DK S FI NL TY DK S na NL na DK S FI NL TY Flyselskaber Flyvebesætning Pilter Kabinepersnale Flymekanikere g - Grund handling Flyvetrafiktjeneste ingeniører Danmark Sverige Finland Hlland Tyskland Nte: Udviklingen til g med Ingen pålidelige data fr grund handling i Finland g Tyskland. *)Tal fr flyvetrafiktjeneste er ift index 2002 = 100. Kilde: Cpenhagen Ecnmics pba. Rapprt fr EU Kmmissinen udarbejdet af SDG (2013) * 65

66 Danmark sm attraktivt 3.2 Beskæftigelse i Danmark Hvad påvirker flyselskabernes beskæftigelse? Flyselskabernes flyvende persnale (pilter g kabinepersnale) er blandt de mest påvirkede af knkurrencen. Flyselskaber, der pererer ud fra baser i Danmark, er naturligvis påvirket, sm alle andre brancher af det generelt høje løn- g mkstningsniveau i Danmark. Derfr søger dansk-etablerede flyselskaber hele tiden at være på frkant med udviklingen i prduktivitet g teknlgisk udvikling. Dette er en helt naturlig udvikling, hvr selskaberne søger at pnå størst mulig fleksibilitet g effektivitet i driften. Med liberaliseringen følger gså nye frretningsmdeller, hvr særligt lavprisselskaberne med deres punkt-til-punkt tilgang har langt større fleksibilitet til flytte rundt på deres fly, så de kan ptimere udnyttelsen af flyflåden præcis der, hvr de frventer størst efterspørgsel. Knkret betyder det, lavprisselskaberne benytter baser uden fr deres hjemland i langt større udstrækning end netværksselskaberne. Sm en respns på denne knkurrence har flere af de stre knudepunktselskaber tilpasset frretningsmdeller, g pererer bl.a. dele af deres trafik i separate datterselskaber. 66

67 Danmark sm attraktivt 3.2 Beskæftigelse i Danmark Lavprisselskaber bruger fte udenlandske baser I EU er det især lavprisselskaberne, der har adpteret knceptet med baser uden fr hjemlandet dels fr at kunne perere ruter mellem t andre EU lande g dermed drage nytte af EU s indre marked fr luftfart g dels fr at få adgang til billigere arbejdskraft. Placeringen af baser, hvr dette er øknmisk frdelagtigt i stedet fr i selskabernes hjemland, har givet lavprisselskaberne mkstningsfrdele sammenlignet med de traditinelle netværksselskaber. Det er til dat strt set kun lavprisselskaberne der udnytter denne frdel. Netværksselskaberne har fkuseret på deres knudepunkt i stedet. Brug af udenlandske baser Andel af ansatte i hjemland versus udland, % 90% 80% 70% 60% Hjemland* 50% Internatinalt 40% 30% 20% 10% 0% easyjet Air France-KLM Nte: * Hjemland fr easyjet er UK g fr Air France-KLM er det Hlland g Frankrig Kilde: CAPA Centre fr Aviatin 67

68 Danmark sm attraktivt 3.2 Beskæftigelse i Danmark Knudepunktselskaberne udskiller dele af trafikken Knudepunktselskaber, sm British Airways-Iberia g Air France-KLM, har hubs i t lande g dermed visse muligheder fr at placere knkrete ruter i et andet land, hvis dette skulle være frdelagtigt. SAS har på samme måde (men i mindre grad) interkntinentale afgange fra flere lufthavne, selvm hvedparten er i København. SAS kan f.eks. flytte trafik til Stckhlm Arlanda eller prette nye ruter fra Stckhlm Arlanda (f.eks. Hng Kng). Visse stre netværksselskaber har gså udskilt deres intra-eurpæiske eller indenrigstrafik til datterselskaber sm Hp! g Transavia (AF-KLM) g Vueling (Iberia). SAS har senest flyttet en del af deres trafik ver på en særlig prduktinsplatfrm med en bestemt flytype. 68

69 Danmark sm attraktivt 3.2 Beskæftigelse i Danmark Vurdering af mulighederne fr luftfartsjbs i Danmark Sm beskrevet på de fregående sider må der anlægges en helhedsbetragtning på luftfartens bidrag til jbskabelsen i Danmark, hvr der tages hensyn til: At strt set alle arbejdspladser i luftfarten er udsat fr knkurrence enten direkte eller indirekte At gde vilkår fr en frtsat gunstig prduktivitetsudvikling er grundlaget fr jbskabelsen At høj tilgængelighed på lang sigt er vigtig fr prduktiviteten g dermed fr jbskabelsen i Danmark fr erhverv udenfr luftfartserhvervet At dansk-etablerede flyselskaber har rustet sig til den stærke knkurrence At selskaber med base i Danmark gså skaber arbejdspladser i Danmark (uanset prindelsesland) At visse dele af luftfartsbeskæftigelsen (flybesætning) er i direkte knkurrence med selskaber med base uden fr Danmark At hvedparten af luftfartsbeskæftigelsen er knyttet til Danmark g ikke kan udflyttes. Et fly kan ikke lette g lande fra en dansk lufthavn, uden at der er persnale til stede i lufthavnen. Ligeledes må f.eks. bagagehåndtering g en række støttefunktiner ske i den pågældende lufthavn. 69

70 Danmark sm attraktivt 3.2 Beskæftigelse i Danmark Hvrdan skaber luftfarten vækst g flere arbejdspladser? Bedre tilgængelighed Katalytisk effekt: Når tilgængeligheden øges, skabes der bedre vilkår fr erhvervslivet i Danmark g Danmark gøres mere attraktivt sm turistland. Det skaber på sigt arbejdspladser g vækst. Flere passagerer Når der kmmer flere flypassagerer i Danmark (uanset prindelse), så vil det medføre mere beskæftigelse i g mkring lufthavnene (uanset flyselskab). Det vil alt andet lige - kræve flere ansatte til: Bagagehåndtering g check-in (grund handling) Flere ansatte til at tjekke sikkerhed i lufthavne Servicepersnale i lufthavnene Myndighedspersner i frbindelse med tld, immigratin g anden ffentlig myndighed. Indirekte g inducerede effekter: Denne frøgede aktivitet øger indkmsterne fr disse persner g vil i str udstrækning frbruges i Danmark g dermed skabe induceret beskæftigelse i øknmien generelt gennem det øgede frbrug. Flere dansk-etablerede fly g vækst fr dansk-etablerede selskaber Når flyselskaberne er etableret i Danmark (uanset hvilket flyselskab), så vil der prettes flere arbejdspladser i Danmark end hvis det same fly var etableret uden fr Danmark, men stadig fløj samme rute til g fra Danmark. Der vil være flere: Pilter Kabinepersnale Mekanikere Serviceleverancer til flyene (mad & drikke g andre leverancer) Indirekte g inducerede effekter: Indkmsterne fr disse persner vil ligeledes i større udstrækning frbruges i Danmark g dermed skabe induceret beskæftigelse i øknmien generelt gennem øget frbrug i Danmark En samlet natinal strategi fr LuftfartsDanmark skal sikre, at dette bidrag til vækst g beskæftigelse maksimeres på en mkstningseffektiv måde.

71 Danmark sm attraktivt 3.3 Rammebetingelser Det indre marked fr luftfart i EU EU s indre marked har siden midten af 1990 erne givet luftfarten g passagererne nye muligheder. Liberaliseringen blev løbende indført p i gennem 1990 erne, men udviklingen i markedet tg fr alvr fart mkring 2003/2004. Flyselskaberne kan i dag flyve fra en hvilken sm helst EU-lufthavn til en hvilken sm helst anden EU-lufthavn eksempelvis flyver British Airways t gange dagligt mellem Billund g Bruxelles i øvrigt pereret af det danske selskab SUN-AIR. Liberaliseringen af luftfarten har givet stre prisfald på flybilletter, g det har givet frbrugerne mange flere destinatiner, ruter g selskaber at vælge imellem. Fri markedsadgang g fri bevægelighed mellem medlemslandene fr arbejdstagere har skabt nye muligheder fr flyselskaberne med hensyn til frretningsmdeller g ændringer i beskæftigelsesvilkår. Luftfartsselskaberne har med det indre marked fået mulighed fr at etablere datterselskaber, hjemmebaser g anvende rekrutteringsbureauer samt værkstedfaciliteter mv. i frskellige lande. Det har givet luftfartsselskaberne mulighed fr at høste mkstningsfrdele, indenfr lvgivningens rammer g alt i alt indrette deres frretning sådan, sm det er mest frdelagtigt fr dem. Både de eurpæiske lavprisselskaber g selskaber fra lande uden fr EU har investeret kraftigt i nye fly, g disse selskaber må frventes at spille en større rlle fremver. 71

72 Danmark sm attraktivt 3.3 Rammebetingelser Liberalisering af luftfarten med 3. lande Udver markedsåbningen internt i Eurpa er luftfarten med visse lande uden fr EU gså blevet liberaliseret. Der er tre søjler blandt de vigtigste elementer i EU s eksterne luftfartsplitik: Søjle 1: Opnå glbal accept af EU designatin i eksisterende aftaler EU landene har histrisk haft hver deres luftfartsaftale med lande uden fr EU. Fr eksempel har både Tyskland g Østrig en luftfartsaftale med Rusland. I den tyske aftale fremgår det, under hvilke betingelser tyske luftfarttøjer kan beflyve Rusland. Tilsvarende stipulerer den østrigske aftale med Rusland vilkår gældende fr østrigske luftfarttøjers beflyvning af Rusland. Det gav anledning til visse udfrdringer, da Austrian Airlines blev vertaget af Lufthansa. Rusland argumenterede fr, at Austrians flyvninger til Rusland ikke længere ville være dækket af aftalen, eftersm selskabet ikke længere var ejet af østrigske interesser. Fr at imødegå situatiner sm denne har EU Kmmissinen frhandlet såkaldte EU designatin betingelser i et strt antal aftaler (ca. 1,000 aftaler med ver 100 lande), således at ethvert EU-ejet flyselskab kan flyve under disse aftaler med tredjelande. Søjle 2: Luftfartsaftaler med nablande En samlet multilateral aftale sm skabte Eurpean Cmmn Aviatin Area (ECAA) i 2006 bestående af EU-landene samt Nrge g Island såvel sm de vestlige Balkan-lande. En aftale med Schweiz blev allerede indgået i Bilaterale med nablande sm: Markk (2006); Jrdan (2010); Gergien (2010); Mldva (2012) g Israel (2013). Desuden er der frhandlinger eller vervejelser m frhandlinger med EU s andre nablande (f.eks. Tunesien, Tyrkiet g Ukraine). Kilde: Cpen hagen Ecnmics pba EU Kmmissinen, DG Transprt and Mbility se Søjle 3: Omfattende luftfartsaftaler med væsentlige glbale partnere EU har indgået en række fælles liberaliseringsaftaler med stre lande uden fr EU. De vigtigste er: EU-USA. Første fase indgået i Anden fase i Aftalen betyder. at EU-flyselskaber kan flyve fra enhver EUlufthavn til enhver USA-lufthavn. Og tilsvarende fr amerikanske selskaber. EU-Canada. Aftalen blev indgået i december 2009 g er en mfattende liberalisering af luftfarten med Canada i stil med USA-aftalen. EU-Frenede Arabiske Emirater. Der blev indgået en hrisntal EU-aftale i 2007 sm muliggør at ethvert EUselskab kan flyve til Emiraterne fra enhver lufthavn i EU EU-Brasilien. Frhandlinger blev indledt i 2011 g genåbnet i 2014 g er stadig i gang.

73 Danmark sm attraktivt 3.3 Rammebetingelser Rammevilkår betyder meget fr luftfarten Luftfarten skaber vækst g arbejdspladser i hele Danmark, g hele værdikæden bidrager. Passagerer i de danske lufthavne Luftfarten har ptentialet til at bidrage mere til vækst g beskæftigelse. Men luftfarten er et internatinalt erhverv med stærk knkurrence g megen regulering ??? Plitiske beslutninger har derfr str betydning fr erhvervet. Eksempelvis når: Der gives ffentlig støtte til andre transprtfrmer. Nye sikkerhedskrav skaber frsinkelser, gener g mkstninger. Miljøkrav g skatter ændres. Offentlige gebyrer på erhvervet ifm gdkendelser, tilsyn mv øger mkstningerne. Uprprtinale frbrugerbeskyttelseskrav giver anledning til yderligere mkstninger fr erhvervet. Derfr må vi se på, hvrdan vi ptimerer effektiviteten i hele erhvervets værdikæde, således at samfundsbidraget bliver størst muligt. Derfr skal vi se på erhvervets rammevilkår Nte: Kilde: Købehavn Billund Aarhus Aalbrg Andre Ttal Andre lufthavne mfatter Karup, Esbjerg, Brnhlm, Sønderbrg, Rskilde, Thisted g Odense. Antal passagerer er beregnet sm 2 x antallet af afrejsende passagerer Cpenhagen Ecnmics pba. Danmarks Statistik 73

74 Danmark sm attraktivt 3.3 Rammebetingelser Gde rammebetingelser er nødvendige fr vækst Luftfarten er ekstremt knkurrenceudsat, g derfr skal mkstningsparametrene løbende tilpasses. Uanset hvilken strategi der vælges fr dansk luftfart, skal basispakken være i rden: 74 Gde vilkår fr luftfartens uddannelser. Knkurrencedygtige vilkår fr flyselskaber der pererer dansk-baserede fly. Knkurrencedygtige vilkår fr ansatte mbrd på danskbaserede fly. Gde rammer fr lufthavnene til at understøtte vækstmulighederne. Gde rammer fr luftrumskntrllen En effektiv, udviklingsrienteret g erhvervsvenlig myndighedsfrvaltning. En stærk plitisk frpligtigelse til at skabe vækst i dansk luftfart.

75 Danmark sm attraktivt 3.3 Rammebetingelser Gde rammebetingelser er essentielle Hvis dansk luftfart skal kunne knkurrere på lige vilkår med vres naber, er det er afgørende med tidssvarende g knkurrencedygtige rammebetingelser. Utidssvarende rammebetingelser kan føre til høje mkstninger g stå i vejen fr et fremtidigt vækstscenarie. Det er her afgørende med et fkus på hele værdikæden: Fr at sikre et slidt fundament, skal f.eks. gså rammevilkårene fr luftfartens uddannelser frbedres, så der frtsat kan findes uddannet persnale i Danmark. På uddannelsesmrådet har væksten i luftfartsbranchen ført til en stigende efterspørgsel efter både pilter, flyveledere g flymekanikere. Det er dg ikke alle nyuddannede, der autmatisk søger arbejde i Danmark. Ligeledes er der betydelige udfrdringer fr de studerende i frbindelse med at pnå den nødvendige finansiering af uddannelserne, hvilket mindsker ptaget på uddannelserne. 75

76 Danmark sm attraktivt 3.3 Rammebetingelser Dårlige rammebetingelser fr luftfartens uddannelser Luftfartens uddannelser er i dag plaget af dårlige rammebetingelser. Høje mkstninger g egenbetaling fr elever på piltuddannelserne mindsker ptaget af elever g øger kravene til løn hs de danskbaserede flyselskaber. Frskel mellem luftfartens uddannelser g andre uddannelser. Ønsker man at læse til læge, kan dette gøres gratis g med mulighed fr SU g SU-lån. Ønsker man i stedet at læse til pilt, kan man stadig mdtage SU g SU-lån, men samtidig er der en meget høj egenbetaling sm medfører str gæld fr de nyuddannede pilter. Dette resulterer i en mangel på pilter g et højt mkstningsniveau fr de danskbaserede flyselskaber. Traditinelt pbyggede flymekanikeruddannelser gør det dyrt fr især små flyværksteder rundt m i landet at have elever. Knsekvensen er høje mkstninger g en frværret knkurrenceevne. Der er en fare fr, at der ikke vil være nk pilter g flymekanikere i den nære fremtid. Hvis man ønsker mere danskbaseret luftfart med danske arbejdspladser i fremtiden, er det essentielt at frbedre rammevilkårene fr luftfartens uddannelser. 76 Der eksisterer i dag ikke en frmel ffentlig uddannelse fr kabinepersnale. I stedet har en række flyselskaber skabt deres egen uddannelse. I Danmark er det Trafikstyrelsen, der gdkender de uddannelsesfrløb, sm flyselskaberne sammensætter i henhld til natinale g internatinale krav. Der stilles en række natinale g internatinale krav til kabinepersnalets kmpetencer. Hertil kmmer de kmpetencekrav, sm de enkelte flyselskaber stiller. Det vervejes i øjeblikket at udvikle et mere frmelt ffentligt uddannelsesfrløb i frm af en erhvervsuddannelse.

77 Danmark sm attraktivt 3.3 Rammebetingelser Luftfartens regulering Luftfartens regulering er essentiel fr blandt andet sikkerhed g arbejdsmiljø. Måden hvrpå den høje sikkerhed g gde arbejdsmiljø pnås altså hvrdan reguleringen indrettes g frvaltes kan have str betydning fr, hvrdan erhvervet udvikler sig i det pågældende land. Her er ngle af de vigtige elementer i reguleringen g eksempler på hvrdan det påvirker erhvervet g i sidste ende luftfartens samfundsbidrag: Flyselskaberne: AOC - Air Operatr's Certificate - Licens fr flyselskaberne Persnerne i luftfarten: Uddannelse - Alle persner, der arbejder indenfr luftfarten i arbejdspladser, der har betydning fr sikkerheden, skal være certificerede Flyene: Alle luftfartøjer skal registreres - Natinale nummerplader fr hvert fly Hver kmpnent i flyene: Gdkendelse af kmpnenter: Hver kmpnent i et fly - fra betrækket på sæderne til de elektrniske kmpnenter i cckpittet skal gdkendes af myndighederne Lufthavnene: Der stilles stadig stigende krav til sikkerhed (hvilket øger mkstningerne), g samtidig er stre lufthavne (i Danmark kun Københavns Lufthavne) pålagt en øknmisk regulering, frdi myndighederne ønsker at sikre, at takster, kvalitet g kapacitet er i rden. Luftrum: Kntrllen med luftrummet (g mkstningerne herved) har betydning fr flyselskaber g lufthavne g dermed indirekte fr hele luftfartens værdikæde. Der er naturligvis langt flere reguleringer. Her præsenteres blt ngle af de mråder, sm har betydning fr luftfartens udvikling i Danmark. Det skal understreges, at ingen ønsker at sænke sikkerhedsniveauet eller frværre arbejdsmiljøet, men sm i alle andre erhverv med regulering er det nyttigt med jævne mellemrum at lave et nabtjek på, m reguleringens frmål kan pnås på en bedre g mere effektiv måde til gavn fr både frbrugere, erhvervet g myndighederne. Ingen har interesse i at gøre det mere besværligt eller mkstningsfyldt end nødvendigt. 77

78 Danmark sm attraktivt 3.3 Rammebetingelser Licens g AOC - Air Operatr's Certificate Et luftfartsselskab tildeles en licens i sit hjemland ( principal place f business ) på baggrund af vurderinger m bl.a. øknmisk frmåen. Selskaber med licens til erhvervsmæssig luftfart skal hvert år have frnyet deres licens i Danmark hs Trafikstyrelsen. Det sker på baggrund af en analyse af, m selskabet drives efter øknmisk sunde principper. Hvis der er tydelige tegn på, at et luftfartsselskab har finansielle prblemer, kan licensen suspenderes eller tilbagekaldes, eller der kan udstedes en midlertidig licens, indtil en finansiel reknstruktin af luftfartsselskabet har fundet sted, frudsat at det ikke indebærer ngen sikkerhedsrisik. Derudver skal alle luftfartsselskaber have en AOC, sm er en driftstilladelse, der udstedes af luftfartsmyndighederne i det land, hvr et luftfartsselskab har hjemme. AOC et er selskabets tilladelse til at drive luftfart. Frmålet med AOC er at tilgdese en pålidelig g tilstrækkelig service g sikre, at et luftfartsselskab til enhver tid drives efter sunde øknmiske principper med en høj sikkerhedsmæssig standard, jf. EU's frrdning nr. 1008/2008 af 24. september

79 Danmark sm attraktivt 3.3 Rammebetingelser AOC har betydning fr selskaberne Selskaber med dansk AOC Air Operatr Certificates (EU 965/2012) SAS er et fællesskandinavisk selskab g har et fællesskandinavisk AOC, der dækker Danmark, Nrge g Sverige på én gang. Det gør det muligt fr selskabet at flytte fly g besætninger rundt mellem sine baser i de tre skandinaviske lande. Indtil december 2010 blev tilsynet med SAS på tværs af de tre skandinaviske lande varetaget af Skandinavisk Tilsynskntr, sm var en fælles verbygning med repræsentanter fr luftfartsmyndighederne i alle tre lande. Tilsynskntret er nu nedlagt, g tilsynet med SAS er spredt ud på de tre natinale myndigheder. Air Operatr Certificates (EU 859/2008) Eksempler på et selskab der pererer i Danmark, men sm ikke har dansk AOC: Nrwegian er et nrsk selskab g har et nrsk AOC. Nrwegian skal således søge tilladelser hs de natinale luftfartsmyndigheder, når de fr eksempel indlejer danske fly fra et selskab med dansk AOC. En prces, sm tager tid g kster penge. Kilde: Trafikstyrelsen Hertil et større antal selskaber med Aerial Wrk Certificates 79

80 Danmark sm attraktivt 3.3 Rammebetingelser Registrering af luftfartøjer Alle fly (luftfartøj) skal registreres i et natinalt register. Et dansk registreret luftfartøj bærer kendingsbgstaverne OY. Reglerne, fr hvem der må arbejde mbrd på et fly, varierer fra land til land. I Danmark gælder følgende fr kabinepersnale: Fr dansk-registrerede fly, der flyver til/fra Danmark Fr tredjelandsbrgere kræves en arbejdstilladelse fr beskæftigelse på et dansk luftfartøj, der sm led i rutefart eller regelmæssigt ankmmer til dansk lufthavn. Alle EU brgere kan arbejde på dansk-registrerede fly Fr flyvninger ver 5 timer er der dg visse undtagelser fr beskæftigelse af tredjelandsbrgere, idet p til 20% af kabinebesætningen på den enkelte flyvning kan være tredjelandsbrger I Nrge må der ikke anvendes tredjelandsbrgere mbrd på flyene. Omvendt har f.eks. Sverige g Irland ingen begrænsninger fr tredjelandsbrgere. Fr udenlandsk-registrerede fly, der flyver til/fra Danmark Der kræves ikke dansk arbejdstilladelse fr tredjelandbrgere på et udenlandsk indregistreret fly (uanset m flyet er indregistreret i et EU-land eller i et tredjeland), selvm flyet er i rutefart til Danmark eller i øvrigt regelmæssigt ankmmer til Danmark. Hvis det udenlandske fly primært eller udelukkende skal flyve i Danmark (indenrigsflyvning), skal persnale fra tredjelande have dansk arbejdstilladelse. Kilde: Trafikstyrelsen (2014), Redegørelse fra arbejdsgruppen m Scial dumping indenfr luftfart. 80 De danske regler gør det fte dyrere at flyve med et dansk-registreret fly til Danmark end med et udenlandsk-registreret fly frdi de danske ansatte typisk er dyrere end tilsvarende udenlandske ansatte.

81 Danmark sm attraktivt 3.3 Rammebetingelser Registrering af luftfartøjer har betydning Flyselskaber har mulighed fr at benytte fly der er registreret i et andet land fra en base i eksempelvis Danmark. Eksempelvis må SAS gerne benytte et fly, der er registreret i det nrske register til flyvninger mellem København g en udenlandsk (ikke-nrsk) destinatin. Sm nævnt har flyets registreringsland (g ikke base) betydning fr, hvilke ansættelsesregler der er gældende mbrd når der flyves i dette lands territrium. SAS benytter dg danske regler mbrd på alle fly, der afgår fra Danmark, uanset m flyet er registreret i Danmark eller ej. Flyets registreringsland har gså betydning fr en række andre frhld. Fr eksempel kan mkstningerne ved at registrere variere fra land til land. Flyselskaberne må frmdes at registrere deres fly i det land, hvr dette er mest hensigtsmæssigt. Ser man eksempelvis på SAS langdistancefly (Airbus A330/A340) så er 7 af disse registreret i Nrge g 5 i Danmark g ingen i Sverige. Mdsat har selskabet blt t langdistanceruter fra Nrge (Newark g Hustn) g t fra Sverige (Newark g Chicag), mens resten er fra København. Dette er bl.a. et resultat af, at det er dyrest at registrere i Sverige. SAS flyflåde pdelt på flytype g registreringsland (antal fly) Flytype Danmark OY Nrge LN Sverige SE Airbus A330/ Airbus A319/A320/A Being Øvrige I alt I alt Kilde: CE analyse pba 81

82 Danmark sm attraktivt 3.3 Rammebetingelser Ønsker: Høj sikkerhed (ikke høje sikkerhedsmkstninger) Myndighederne i Danmark har sm i resten af verden reageret på den stigende terrrtrussel ved at indføre nye sikkerhedsfranstaltninger. Terrrtruslen er ikke alene md luftfarten sm sådan, men md det danske samfund sm helhed. Alligevel betaler luftfarten selv de fulde mkstninger ved de øgede sikkerhedsfranstaltninger, hvrimd dette ikke er tilfældet i andre dele af samfundet. I flere af vres nablande, eksempelvis Tyskland g Frankrig, finansieres luftfartens security ver skatten. De årlige mkstninger til sikkerhed i Københavns Lufthavn er øget fra 175 mi. krner i 2002 til 463 mi. krner i Tages der hensyn til passagerudviklingen, så knækker kurven mkring Knækket skyldes hvedsageligt et effektiviseringsprjekt i CPH ikke færre regler. Branchen vurderer, at hvis man fik lv at re-designe sikkerhedsfranstaltningerne, så kunne man pnå et lige højt sikkerhedsniveau fr færre penge. Det ville imidlertid kræve, at nye innvative løsninger baseret på digitale teknlgier får mulighed fr at finde anvendelse. Eksempelvis blev en innvativ, mkstningseffektiv løsning på bagage-tags i Billund frhindret af stive tldregler, selvm sikkerheden ikke blev svækket. Security's mandskabsudvikling (gennemsnit i løbet af året) Security's mandskab pr. 1 mi. afgående pax Kilde: Københavns Lufthavne. 2008: Regler m pdeling af ankmster g afrejser fr pax udenfr EU. 2006: Stramninger ang- væske, aersl g gele (100 ml. behlder). 2004: Betydelige stramninger af regler fr kørsel mkring standpladser. Disse regler er siden strammet flere gange. 2003: Regler m security-tjek af samtlige indenrigspassagerer. 75

83 Danmark sm attraktivt 3.3 Rammebetingelser Yderligere krav g gdkendelser Uddannelse Alle persner, der arbejder indenfr luftfarten i arbejdspladser, der har betydning fr sikkerheden, skal være certificerede. Det betyder, at de natinale luftfartsmyndigheder - i Danmark Trafikstyrelsen - udsteder et certifikat til vedkmmende sm bevis på, at man har gennemført g bestået en gdkendt uddannelse til at udføre de sikkerhedsmæssige pgaver. Alle pilter er certificerede, g det samme gælder flymekanikere, flyveledere g kabinepersnale. Gdkendelse af kmpnenter Det er ikke kun persner, der er certificerede. Også kmpnenter, der indgår i luftfarten skal være gdkendt før de tages i brug. Det drejer sig f.eks. m alle dele i fly - fra betrækket på sæderne til de elektrniske kmpnenter i cckpittet samt de avancerede cmputersystemer, der anvendes til navigatin g til flyveledelse. 83

84 Danmark sm attraktivt 3.3 Rammebetingelser Øknmisk regulering af lufthavne I Danmark er kun Københavns Lufthavne A/S underlagt en øknmisk regulering. Det sker i frm af en takstregulering, g takstfastsættelsen er baseret på en frhandlingsmdel. Takstreguleringen af Københavns Lufthavne A/S skaber incitamentsstrukturer til sikring af (jf. BL 9-15 A): a. Investeringer i lufthavnens infrastruktur, således at kapaciteten i lufthavnen til enhver tid pfylder Danmarks behv fr natinale g internatinale, herunder interkntinentale trafikfrbindelser. b. At lufthavnen kan pfylde samfundets herunder erhvervssektrens behv g frtsat vil være en betydelig hub i Nrdeurpa g dermed tilbyde et strt udbud af pint-t-pint frbindelser i Eurpa g væsentlige interkntinentale frbindelser. c. At lufthavnen har et højt serviceniveau. d. Et takstniveau, der er knkurrencedygtigt. e. At lufthavnens afkast på luftfartsmæssige anlæg g ydelser ikke verstiger et rimeligt afkast. f. At takstfastsættelsen i videst muligt mfang sker i samarbejde mellem lufthavnen g lufthavnsbrugerne (luftfartsselskaber mv.). Frhandlingsmdellen tilstræber, at partnerne pnår enighed m taksterne fr den kmmende reguleringsperide. Hvis dette ikke er muligt, fastsætter Trafikstyrelsen årlige indtægtsrammer, sm udgør det maksimale samlede beløb, sm lufthavnen fr hvert af årene i reguleringsperiden kan anvende sm grundlag fr fastsættelsen af takster fr benyttelse af de luftfartsmæssige anlæg g ydelser. Reglerne (BL 9-15) freskriver, at Trafikstyrelsen evaluerer mdellen ved afslutningen af hver reguleringsperide. CE anbefaler, at dette gennemføres, frdi industriens vilkår g knkurrencepresset på lufthavnen er under knstant frandring. 84

85 Danmark sm attraktivt 3.3 Rammebetingelser Luftrum g flyveledelse Naviair udfører en række frskellige typer flyveledelse afhængigt af, hvilken type luftrum et fly befinder sig i. ACC - Områdekntrl (Area Cntrl Centre). APP - Ind- g Udflyvningskntrl (Apprach). TWR - Tårnkntrl (Twer/Aprn Twer). Twer- g apprach-ydelser købes på kntrakt af lufthavnene fra det statslige selskab Naviair. Betales i København g Billund af luftfartsselskaberne. Enrute/ACC Siden 2012 har Naviair fulgt de nye eurpæiske præstatinsrdninger, sm en del af Single Eurpean Sky (SES). Det medfører blandt andet mål fr udviklingen i mkstningerne til både APP/TWR g ACC, g at Naviair ikke sm tidligere er garanteret fuld dækning fr deres mkstninger. I visse lande, eksempelvis Sverige, har man indført knkurrence på APP g TWR. ACC mrådekntrllen sker i dag i en fælles luftrumsblk fr Danmark g Sverige. Der er muligheder fr yderligere effektivisering ved at samle ACC mrådekntrllen i større blkke. Der arbejdes på at få Nrge, Finland g evt. Island g UK med i en fælles nrdeurpæisk luftrumsblk. Dette frventes at kunne øge effektiviteten g sænke mkstningerne g vil ikke kun gavne dansk luftfart. Hvrvidt sådanne initiativer bør gennemføres, vil afhænge af en nærmere vurdering af gevinsterne, g m de står mål med mkstningerne (cst-benefit analyse). APP Evt fælles APP TWR TWR TWR

86 Danmark sm attraktivt 3.3 Rammebetingelser Vres analyse Cpenhagen Ecnmics har set på, hvrdan de nuværende rammebetingelser indvirker på danske-etablerede selskaber med dansk-baserede fly g fr selskaber med fly baseret udenfr Danmark, der ønsker at betjene Danmark med internatinale flyruter. Vi har identificeret en række uhensigtsmæssigheder i rammebetingelserne, sm har betydning fr aktørernes mkstninger. Det gælder både flyselskaber, uddannelser, lufthavne g andre aktører i værdikæden. En luftfartsstrategi må derfr snarest muligt indledes med et arbejde, hvr myndigheder/ministerier nøje gennemgår rammebetingelserne sammen med erhvervet g sammen finder løsninger, der på den ene side varetager sikkerhed, miljø mv., men sm gså sikrer, at det ikke er unødigt dyrt at perere dansk-baseret luftfart. Lykkes man med en hurtig g effektiv løsning, der frbedrer disse rammebetingelser, vil det understøtte det ambitiøse vækstmål sm rapprten udstikker. 86

87 Danmark sm attraktivt 3.4 Hub-aktivitet Shrt-haul netværksselskaber er i krydspres Super Hubs Fra mkring 2003 sætter liberaliseringerne ind => hub-and-spke system kmmer i knkurrence med punkt-til-punkt system Hub bypassing Knslidering af interkntinentale flyvninger i Lndn, Paris, Frankfurt, Amsterdam g Glfstaterne Gd indtjening på disse ruter g stigende efterspørgsel Pres fra lnghaulselskaber i både EU g Glfstaterne Sværere at tjene penge på shrthaul netværk med få lnghaul ruter Shrt haul netværksselskaber Sværere at tjene penge på shrt-haul netværk der lever af feeder trafik Direkte ruter fra Osl, Helsinki g Baltikum stiger fra hhv 80, 60 g 50 til mkring 105 fra hver SAS mister trafik på traditinelle feeder marked Pint-t-pint Pint-t-pint selskaber vinder markedsandele på shrt-haul trafikken Styrkelse af alliancer Fremvækst af lavprisselskaber Liberalisering af EU s indre luftfartsmarked + liberalisering af luftfartsaftaler med 3. lande 87

88 Danmark sm attraktivt 3.4 Hub-aktivitet Risik hvis knudepunktsfunktinen mistes Tab af knudepunktet ( de-hubbing ) vil medføre et markant fald i antallet af passagerer g i tilgængeligheden. Dette vil påvirke både det direkte g indirekte øknmiske bidrag, men gså føre til et yderligere fald i BNP pga. de katalytiske effekter. Knudepunkt-status kan ikke tages fr gives Der er flere eksempler på lufthavne, sm har plevet dehubbing f.eks. Milan Malpensa g Bruxelles. Redndi (2012) har analyseret effekten af de-hubbing på passagertallet ver en femårig peride. De 37 analyserede lufthavne havde gennemsnitligt mistet gdt 18% af passagertallet fem år efter dehubbing sammenlignet med de-hubbing året. Fr alliance-dminerede lufthavne, sm Københavns Lufthavn, var det gennemsnitlige fald i passagerer på 19%. Der er få undtagelser: Enkelte lufthavne plevede at genvinde hubstatus ver periden. Dette var dg kun 3 ud af de i alt 37 lufthavne, g blt én af de tre er karakteriseret sm alliance-dmineret ligesm Københavns Lufthavn. Disse lufthavne havde plevede et passagerfald på 3,9% ver periden g lå altså stadig under ptentialet, havde de ikke plevet de-hubbing. De-hubbing har histrisk medført et betydeligt fald i antallet af passagerer Passenger Index Years frm/t de-hubbing Cmparable airprts (±20% in pax) (=100 de-hubbing year) Airprt de-hubbed (=100 de-hubbing year) -18% Nte: Figuren viser faktiske knsekvenser på passagertallet fr lufthavne, der har mistet hubstatus i frhld til sammenlignelige lufthavne, der ikke har plevet de-hubbing. Analysen er fretaget på baggrund af en række lufthavne, der plevede de-hubbing i periden Kilde: Cpenhagen Ecnmics pba Redndi (2009) 88

89 Danmark sm attraktivt 3.4 Hub-aktivitet Hvad betyder det fr Danmarks tilgængelighed? Hub lufthavne er kendetegnet ved en str mængde transfertrafik kmbineret med højt antal ruter g frekvenser g typisk et større udbud af interkntinentale ruter sammenlignet med lufthavne uden hub-funktin. De mange ruter betyder, at hub lufthavnene har en relativt høj tilgængelighed sammenlignet med andre lufthavne med samme beflkningspland. Denne frskel i tilgængelighed kaldes hub premium. Hub premium kan estimeres sm frskellen i antallet af interkntinentale ruter mellem t sammenlignelige lufthavne hvraf den ene har hubstatus. Eksempelvis har Amsterdam g Paris Orly strt set samme størrelse beflkning indenfr 100 km, men i kraft af Amsterdams funktin sm hub har denne lufthavn langt flere interkntinentale ruter. Hvis en lufthavn mister sin hub-funktin vil dette betyde et fald i antallet af interkntinentale ruter g antallet af transferpassagerer. Derudver vil der gså være en effekt på shrthaul ruter, da efterspørgslen her vil være lavere, når antallet af interkntinentale ruter mindskes: Shrthaul g lnghaul hænger sammen. Fr Danmark peger data på, at de-hubbing vil medføre et tab af ca. 50% af de interkntinentale ruter. Dvs. at halvdelen af de eksisterende interkntinentale ruter kan tilskrives Danmarks funktin sm hub. Et så betydeligt fald i antallet af ruter vil betyde et markant fald i tilgængeligheden. Men sammenhængen er ikke nødvendigvis 1:1. Hub lufthavne har langt flere ruter Antal interkntinentale ruter Kilde: Hub lufthavn Origin-destinatin lufthavn Reginal lufthavn Metrplregin SEO Ecnmic Research Frdel i frm af tilgængelighed Beflkning inden fr 100 km (1.000 persner) 89

90 Danmark sm attraktivt 3.4 Hub-aktivitet Transferandelen stiger igen efter at have været faldende i et årti Transfermarkedet er i høj grad knkurrenceudsat, g der er en risik fr at miste funktinen sm knudepunkt. Knkurrencepresset kmmerr både fra vres nablande g fra den bredere mverden. Nye hubs i bl.a. Mellemøsten knkurrerer med hub i København. Den øgede hub-aktivitet i f.eks. Helsinki sætter ligeledes pres på Københavns psitin sm hub. Udviklingen i transferandelen i Københavns Lufthavn Transferandel 50% 45% 41% 40% Transferandelen har været faldende siden Årsagen er blandt andet, at lw-cst carriers flyver direkte fra eksempelvis Osl g Stckhlm g dermed udenm København. København mister trafik fra traditinelle feeder lufthavne. 35% 30% 25% 33% 27% 25% 22% 25% Frhld der presser knudepunktet: 20% Shrt-haul trafikken er presset af pint-t-pint carriers, sm tager markedsandele fra lkale netværksselskaber. 15% Hub-bypassing hvrved pint-t-pint selskaber flyver direkte fra plandet til slutdestinatin. 10% Andre hubs: Internatinal knslidering i bl.a. Amsterdam g Frankfurt medfører pres fra andre EU lng-haul selskaber såsm KLM, sm fisker passagerer i Skandinavien til deres knudepunkt i Amsterdam. Nye hubs i Mellemøsten (ex. Dubai) g niche-hubs (ex. Helsinki). 5% 0% Frhld der hjælper knudepunktet: Frbedret lønsmhed fr knudepunktselskabet. Øget samarbejde mellem flyselskab g lufthavn m at ptimere driften gennem fælles investeringer g initiativer (cllabrative decisin making). Nte: Kilde: Andel af afrejsende passagerer. Cpenhagen Ecnmics pba Danmarks Statistik (data fr ) g Københavns Lufthavn (data fr 2014) 90

91 Danmark sm attraktivt 3.4 Hub-aktivitet Hvad betyder det fr beskæftigelsen i luftfarten? De-hubbing medfører, at feederruter nedlægges. Og at interkntinentale ruter nedlægges. Det svækker sm nævnt tilgængeligheden. En yderligere knsekvens af at miste hub-funktinen vil være, at udenlandske flyselskaber, med hubs udenfr Danmark, kmmer til at få relativt større betydning. Dette kan føre til: 1. En lavere beskæftigelse i Danmark, idet udenlandske selskaber i højere grad benytter sig af persnale udenfr Danmark. 2. En anden passagersammensætning. Udenlandske selskaber kan have en anden kmbinatin af inbund vs utbund på deres fly end danske selskaber. Dermed vil der udver den umiddelbare effekt af de-hubbing kunne være yderligere effekter på det øknmiske bidrag på grund af ændringen i passagersammensætning g beskæftigelse i tilfælde af de-hubbing. 91

92 Danmark sm attraktivt 3.5 Markedsfaktrer Markedsfaktrer påvirker luftfartens fremtidige øknmiske bidrag Ydre markedsfaktrer spiller en vigtig rlle fr den fremtidige udvikling i luftfarten. Markedsfaktrer, såsm vækst g øknmisk velstand, påvirker efterspørgslen efter flytrafik. Markedsfaktrer, såsm liepris g valutakurser påvirker flyselskabernes mkstninger. Flytrafikken følger udviklingen i BNP Den fremtidige glbale øknmiske vækst har afgørende betydning fr efterspørgslen efter flytransprt. Dette ses tydeligt i frbindelse med den finansielle krise. Den ttale eurpæiske passagerflytrafik faldt med 5% i 2009, sm følge af den øknmiske krise.* Udsigterne til en kraftigt vksende middelklasse i bl.a. Asien skaber psitive frventninger til øget passagertrafik fremver.** Kilde: Airbus Glbal Market Frecast *Kilde: ACI Eurpe, Ecnmics reprt **Kilde: Airbus Glbal Market Frecast

93 Danmark sm attraktivt 3.5 Markedsfaktrer Olieprisen har str indflydelse på flyselskabernes mkstninger Verdens flyselskaber brugte til sammen mere end 200 mia. dllar på brændstf i Brændstf udgør i dag ca. en tredjedel af flyselskabernes mkstninger. I 2000 var brændstffets andel under halvdelen af dette, nemlig 14 % på glbalt plan. Sm resultat af de stigende liepriser g CO 2 -kvter har flyselskaberne investeret markant i mere energieffektive fly, g luftfarten har gennem bedre trafikregulering søgt at reducere energifrbruget. I begyndelsen af dette århundrede var lieprisen ca. 25 $ per tønde. I 2013 var prisen i en relativt krt peride helt ppe på 110 $ per tønde, en stigning i prisen på 340%.* Siden da er prisen faldet betydeligt. I april 2015 var prisen per tønde på gdt 50 $** På trds af denne dramatiske vækst steg flytrafikken af passagerer med 70% mellem 2000 g Dette illustrerer stre prduktivitetsfrbedringer såvel sm en bedre udnyttelse af brændstf siden årtusindeskiftet. Brændstf udgør en betydelig del af flyselskabernes mkstninger Flyselskabernes brændstfudgifter (mia. $) Kilde: ICAO g Airbus Glbal Market Frecast Andel af ttale mkstninger *Kilde: Airbus Glbal Market Frecast ** Kilde: Nasdaq 93

94 Danmark sm attraktivt

95 Kapitel 4. Det fremtidige bidrag fra luftfarten Med udgangspunkt i diskussinerne i Kapitel 3 præsenterer dette kapitel beregninger g resultater fr luftfartens fremtidige bidrag til samfundsøknmien. Der regnes på tre scenarier: Et basis-scenarie med frtsat vækst, et risikscenarie, hvr bl.a. knudepunktsfunktinen mistes, hvilket fører til et strt fald i antallet af passagerer, g et scenarie med accelereret vækst, hvr det sm resultat af en række freslåede initiativer lykkes at pnå en højere vækst end den histriske.

96 Danmark sm attraktivt Fremtidsudsigter Hvrdan bidrager dansk luftfart til øknmien i 2020? Bidraget til samfundsøknmien er flygtigt Risik fr betydeligt fald i passagermængden g tilgængelighed pga. udsat hub-psitin. Udviklingen i antal arbejdspladser betyder færre arbejdspladser i Danmark pr. passager. Luftfarten er knkurrenceudsat. Danske virksmheder er under pres fra selskaber, der pererer under andre rammevilkår. Samlet set betyder dette pres på dansk luftfart, at det fremtidige bidrag kan risikere at falde drastisk Når vi ser på den nuværende udvikling, kan vi ikke tage fr givet, at dansk luftfart fremadrettet kan frtsætte i samme skala sm hidtil. Vi regner på tre scenarier 1. Et basis-scenarie, hvr den histriske vækst i antallet af passagerer frtsætter, g hvr det lykkes at fasthlde danske arbejdspladser i luftfarten. 2. Et accelereret vækst-scenarie, hvr der udver den histriske vækst skabes yderligere vækst ved at tiltrække flere passagerer g mere aktivitet til dansk luftfart. 3. Et risik-scenarie, hvr Danmark mister sit knudepunkt g derved taber passagerer g tilgængelighed. Desuden vil den igangværende nedgang i luftfartens arbejdspladser frtsætte, hvilket endvidere medvirker til at mindske luftfartens bidrag. 96

97 Danmark sm attraktivt Udgangspunktet fr beregningerne Udgangspunktet fr vres beregninger er det aktuelle øknmiske bidrag. På baggrund heraf udregner vi, hvrdan det fremtidige direkte, indirekte g inducerede bidrag ser ud i henhldsvis vækst- g risikscenariet. Dertil lægger vi effekten på det katalytiske bidrag sm en ændring i tilgængeligheden i hhv. et vækst- g et risikscenarie vil have. I basis-scenariet antager vi, at den histriske årlige vækst i antallet af passagerer på 2,6% kan fasthldes. Over den femårige peride giver dette en samlet vækst i passagertallet på 14%. I risikscenariet derimd falder passagertallet sm følge af de-hubbing. Vi regner med et fald i Københavns Lufthavn på 18% ver den femårige peride baseret på analysen i Redndi et al. (2012)., g nulvækst i de andre danske lufthavne. Vi antager, at faldet i passagerer i København udmønter sig i passagerer, der skifter til udenlandske hubs g dermed frsvinder ud af Danmark. Faldet i antallet af passagerer fører til et fald i antallet af arbejdspladser. Dette fald frstærkes af en frtsat udflytning af arbejdspladser bl.a. i takt med, at luftfartsselskaber etableret g baseret uden fr Danmark får større betydning. Disse selskaber skaber færre arbejdspladser i Danmark end de dansk-etablerede g baserede. Frskellen i antallet af passagerer i de t scenarier i år 2020 er dermed betydelig g giver anledning til stre frskelle i det øknmiske bidrag g antallet af arbejdspladser. Udviklingen i passagertallet Passagerer (1.000) Nte: Kilde: Årlig vækst 2,6% Basis-scenarie med histrisk vækst Udviklingen i antallet af passagerer i risik-scenariet er baseret på resultater fra Redndi et al. (2012), der analyserer udviklingen i passagertallet i 37 lufthavne, der plevede de-hubbing i periden Cpenhagen Ecnmics pba. Danmarks Statistik g Redndi et al. (2012) +14% -18% Risik-scenarie 97

98 Danmark sm attraktivt Resultat af beregninger Der er mulighed fr vækst men gså risik fr stre tab I basis-scenariet med frtsat vækst vil det øknmiske bidrag øges med ca. 3 mia. kr. Fremtidens øknmiske bidrag Mia. kr. I risik-scenariet vil bidraget derimd mindskes med ca. 12 mia. kr. En mistet knudepunktsfunktin vil medføre et betydeligt fald i antallet af passagerer. Det får direkte betydning i frm af lavere aktivitet hs de virksmheder, sm beskæftiger sig med luftfart g fører til et lavere bidrag til dansk øknmi. Færre passagerer fører endvidere til lavere efterspørgsel fra luftfarten hs de virksmheder, sm leverer varer g tjenester til sektren g mindsker dermed gså det indirekte bidrag. Tilgængeligheden vil gså falde drastisk. Dette har en negativ effekt på øknmien både i kraft af virksmhedsetableringer, faldende prduktivitet g turismeindtægter. Slutteligt vil en frtsat udflytning af arbejdspladser gså påvirke det direkte g det indirekte bidrag. 98 Nte: Kilde: Risikscenarie Basisscenarie I dag 2020 Det øknmiske bidrag i dag er summen af den direkte, indirekte, inducerede g katalytiske værdi estimeret af InterVISTAS. Cpenhagen Ecnmics pba. Danmarks Statistik, Redndi et al. (2012), InterVISTAS, ACI g SEO (2014) Airprt Industry Cnnectivity Reprt.

99 Danmark sm attraktivt Fremtidsudsigter g en risik fr at miste høj-prduktive arbejdspladser Et fald i aktiviteten i dansk luftfart vil betyde færre arbejdspladser i luftfarten. Prduktiviteten er gså høj sammenlignet med vres naber De ansatte, der mister deres arbejde, vil finde beskæftigelse i andre sektrer men prduktiviteten indenfr luftfart er højere end fr andre sektrer i Danmark. Værditilvæksten pr. ansat i luftfarten estimeres til kr., hvilket er betydeligt højere end gennemsnittet fr hele øknmien på kr.* * Kilde: Oxfrd Ecnmics (2011) Ecnmic Benefits frm Air Transprt in Denmark Nte: Kilde: Figuren viser relativ dansk prduktivitetsvækst Timeprduktivitet i faste priser. Vækstfrskellen til Sverige, Hlland g Tyskland er baseret på et simpelt gennemsnit af de tre landes vækstrater. USA s vækstrater er Prduktivitetskmmissinen pba. OECD g Bureau f Ecnmic Analyses (BEA)

100 Danmark sm attraktivt Fremtidsudsigter Der er øknmiske knsekvenser af mistede arbejdspladser Den relativt høje værditilvækst indenfr luftfart betyder, at et skift i beskæftigelsen fra luftfart til andre industrier må frventes at føre til et fald i BNP. Dertil kmmer, at luftfarten via de katalytiske effekter bidrager til at gøre resten af øknmien mere prduktiv*, g at øknmien generelt vkser** Der er stærk indikatin på at rejseintensitet internatinal interaktin mellem mennesker påvirker den samfundsøknmiske prduktivitet*** Et fald i tilgængeligheden vil altså gså bidrage til lavere prduktivitet g ultimativt lavere BNP. * Kilde: * InterVISTAS (2010), ** InterVISTAS (2014) samt *** Dalgaard & Andersen (2011). 100

101 Danmark sm attraktivt Handling i dag kan skabe arbejdspladser i fremtiden I basis-scenariet med frtsættelse af den histriske vækst kan antallet af arbejdspladser vkse med Heraf er arbejdspladser direkte, mens er indirekte. De resterende arbejdspladser understøttes af væksten i tilgængeligheden samt de inducerede effekter. I risikscenariet vil antallet af arbejdspladser derimd falde med Heraf er af de mistede arbejdspladser direkte, mens arbejdspladser skyldes indirekte tab. De resterende arbejdspladser mistes pga. den betydelige frringelse i tilgængeligheden samt mindskede inducerede effekter. Faldet i arbejdspladser handler m mere end passagertallet. Det afspejler gså en frtsat udflytning af arbejdspladser, da bl.a. en større del af trafikken fretages af selskaber, der ikke er danske-etablerede g baserede i Danmark. Dette har i sig selv en negativ effekt på arbejdspladserne. Udviklingen i passagertallet i de t fremtidsscenarier Passagerer (1.000) Årlig vækst 2,6% Risik-scenarie 2020 Passagerer: -18% Arbejdspladser: Kilde: Cpenhagen Ecnmics pba. Danmarks Statistik, Redndi et al. (2012), InterVISTAS, ACI g SEO (2014) Airprt Industry Cnnectivity Reprt Basis-scenarie 2020 Passagerer: +14% Arbejdspladser: % -18% 101

102 Danmark sm attraktivt Der kan skabes nye direkte arbejdsplader Hvis der tages initiativer til at sikre frtsat histrisk vækst fr dansk luftfart, vil en vækst i passagergrundlaget føre til en vækst i arbejdspladser. Frdelingen af de arbejdspladser Tld, immigratin & andet ff. Landtransprt 200 Security Luftrum Flyselskaber Vi vurderer, at der er tale m gdt direkte arbejdspladser frem md Reparatin g service Andet Disse arbejdspladser vil frdele sig ver mange frskellige faggrupper 250 Lufthavn [ekskl. security] 700 Service i lufthavnen 550 Grund handling 102 Nte: Kilde: Den inderste cirkel repræsenterer arbejdspladser i dag. Den yderste del af cirklen repræsenterer antallet af nye arbejdspladser i et vækstscenarie. Cpenhagen Ecnmics pba. InterVISTAS, Danmarks Statistik g Københavns Lufthavn.

103 Danmark sm attraktivt En strategi fr hele Danmark Passagertal i et vækstscenarie Der er luftfart i alle reginer af landet. Brnhlm En strategi fr luftfarten skal skabe vækst i hele Danmark g udnytte vres styrker. Aalbrg Bedre rammer fr dansk luftfart øger BNP, bidrager til højere prduktivitet g skaber arbejdspladser, sm kmmer hele landet til gde. Esbjerg Karup Billund Aarhus Rskilde København Sønderbrg Nte: Kilde: Det er antaget, at væksten frdeler sig ligeligt ver alle landets lufthavne. Cpenhagen Ecnmics pba. Danmarks Statistik. 103

104 Danmark sm attraktivt Scenarier fr LuftfartsDanmark Accelereret vækst I basis-scenariet har vi lagt til grund, at den histriske årlige vækstrate på 2,6% kan fasthldes. En frtsat vækst i passagertallet g en samtidig vækst i antallet af arbejdspladser vil kræve gde vilkår fr de dansk-etablerede luftfartsselskaber. Det er disse selskaber, der i vervejende grad skaber arbejdspladser i Danmark samtidig med, at de understøtter en høj tilgængelighed til gavn fr dansk erhvervsliv. Hvis luftfarten i højere grad vertages af luftfartsselskaber etableret g baseret udenfr Danmark, vil antallet af arbejdspladser ikke kunne vkse til det niveau vi har beregnet i basis-scenariet. I det accelererede vækst-scenarie ser vi på muligheder fr højere vækst end den histriske. En fremtid med accelereret vækst. Det er svært at spå m præcis, hvad den årlige vækstrate kan være i en fremtid med accelereret vækst, men baseret på tre frhld finder vi en mulig fremtidig årlig vækstrate på 4% i et scenarie med accelereret vækst. 104 Vi har set på tre mulige faktrer, der kan bidrage til en accelereret fremtidig vækst: 1. Et knudepunkt i vækst. Der er i dag et højt antal transferpassagerer i de stre lufthavne i vres nablande: Amsterdam, Stckhlm, Osl g Helsinki. Hvis Københavns Lufthavn kunne tiltrække 5-10% af disse transferpassagerer til København i fremtiden, ville dette føre til accelereret vækst g understøtte flere ruter g/eller frekvenser på vigtige destinatiner. 2. Større rækkevidde i Jylland Et antal danskere i Jylland rejser i dag via Hambrg Lufthavn. I scenariet frudsættes Billund Lufthavn at kunne udvikle sit ruteprgram yderligere g tiltrække en del af disse passagerer. 3. Inbund passagerer fra emerging ecnmies Ifølge Airbus trafikprgnser vil væksten i rejser fra emerging ecnmies til advanced ecnmies være højere end fra advanced til advanced. Oprettelse af flere direkte ruter til emerging ecnmies vil kunne tiltrække flere inbund passagerer herfra g dermed bidrage til accelereret vækst.

105 Danmark sm attraktivt Vækstmulighed 1: Et knudepunkt i vækst København er pga. sin placering g sit beflkningspland i Sydskandinavien den eneste reelle kandidat til et luftfartsknudepunkt i Nrden. Hverken Stckhlm, Helsinki eller Osl har passagergrundlaget til at fasthlde et knkurrencedygtigt knudepunkt. København ligger luftfartsmæssigt gdt placeret sm en naturlig prt til både Nrdøstasien g Nrdamerika, g har en gegrafisk knkurrencefrdel frem fr eksempelvis Frankfurt, München eller Zürich, når det handler m krtest mulige flyafstande til de vigtigste øknmiske centre på den nrdlige halvkugle. Den krtere afstand giver stre besparelse i flyvetid g i brændstffrbrug. 105

106 Danmark sm attraktivt Københavns gegrafiske frdel Flyveafstand CPH vs ZHR København San Francisc: Zürich San Francisc: København Chicag: Zürich Chicag: København Narita: Zürich Narita: København Ichen: Zürich Ichen: København Beijing: Zürich Beijing: København Hng Kng: Zürich Hng Kng: 8,830 km 9,399 km 6,873 km 7,150 km 8,734 km 9,618 km 7,945 km 8,765 km 7,214 km 7,992 km 8,665 km 9,296 km Kilde: Københavns Lufthavne g 106

107 Danmark sm attraktivt Vækstambitin 1: Et knudepunkt i vækst Det vil kræve: En vækstambitin m at vinde 5-10% af det internatinale transfermarked fra mkringliggende lufthavne. Et knkurrencedygtigt netværksselskab, der understøtter knudepunktsfunktinen. En højeffektiv g knkurrencedygtig lufthavn, der understøtter knudepunktsfunktinen g er åben fr andre flyselskaber. Strategisk priritering af væksten i andre danske lufthavne, så den samlede kvalitet af rutenetværket ptimeres. En fælles frpligtigelse fra lufthavn, netværksselskab g regering til at arbejde fr det samme strategiske mål, centreret mkring at udvikle et netværk af høj kvalitet med frbindelser til øknmiske centre der understøtter den erhvervsmæssige udvikling. 107

108 Danmark sm attraktivt Vækstambitin 1: Et knudepunkt i vækst Investeringer i infrastrukturen kan understøtte vækstambitinen: Ved at nedbringe rejsetiden til Københavns Lufthavn øges lufthavnens catchment area. Det skaber mulighed fr vækst i passagertallet. Jylland: Timemdellen i sin nuværende frm vil give ca. 1 mi. flere mennesker en rejsetid på under t timer til Københavns Lufthavn. En justering af timemdellen med direkte tg til Københavns Lufthavn er beregnet til at kunne give yderligere en rejsetid på under t timer til Københavns Lufthavn. Dette vil øge trekantsmrådets internatinale tilgængelighed. Femernreginen Femern Bælt-frbindelsen gør det muligt at halvere rejsetiden fra København til Tyskland. Hvis køreplanen ptimeres, vil frbindelsen kunne give 1,3 mi. flere mennesker adgang til Københavns Lufthavn på under 2½ time. Sydsverige I Sverige er Københavns Lufthavn den anden mest benyttede lufthavn. initiativer til at sikre de bedst mulige banefrbindelser ver Øresund kan øge passagertallet fra Sydsverige yderligere. Kilde: Transprt Data Lab (2014) Internatinal tilgængelighed på skinner Investeringer i timemdellen udvider Københavns Lufthavns catchment area Nte: Kilde: Den blå streg angiver rejsetiden i dag på 2 timer til/fra København H. I fremtiden på 2 henhldsvis 2½ time. Transprt Data Lab (2014) Internatinal tilgængelighed på skinner

109 Danmark sm attraktivt Vækstmulighed 2: Større rækkevidde i Jylland Billund Et antal danskere i Jylland rejser i dag via Hambrg Lufthavn. Disse passagerer repræsenterer et ptentiale fr Billund Lufthavn. Et scenarie med accelereret vækst vil kræve en vækstambitin fr Billund Lufthavn m at vinde 5-10% af de danske passagerer, der i dag rejser via Hambrg. Dette kræver en frtsat udvidelse af ruteprgrammet i Billund Lufthavn. Endvidere står den nuværende infrastruktur sm barriere fr et udvidet catchment mråde fr Billund Lufthavn. Der er behv fr investeringer i bedre infrastruktur i frm af vej g bane, så Billund Lufthavn kan tiltrække passagerer inden fr et større mråde. Desuden kan initiativer i de øvrige lufthavne i Jylland bidrage til en fremtid med vækstmuligheder Aalbrg Lufthavn har plevet høj vækst de seneste par år. En frtsat høj vækst her vil understøtte vækst fr dansk luftfart. Et antal nrdmænd fra den sydlige del af Nrge rejser i dag fra Aalbrg Lufthavn sm alternativ til Osl. En frtsat udvidelse af udenrigsruterne fra Aalbrg vil kunne tiltrække et stadigt stigende antal nrdmænd. Udbygning af infrastrukturen til Aalbrg Lufthavn (direkte tgfrbindelse til København, 3. limfjrdsfrbindelse) vil kunne styrke lufthavnens vækst videre. I Sønderbrg Lufthavn har man igangsat en strategi m at tiltrække tyske rejsende fra Flensbrg g megn. Slutteligt kan det vervejes, m det nuværende antal lufthavne i Jylland er ptimalt. Frbedrede veje til Billund Lufthavn kan øge passagertallet Nte: Kilde: Figuren viser køretiden i et muligt fremtidigt scenarie med frbedrede veje. Billund Lufthavn g Rambøll 109

110 Danmark sm attraktivt Vækstmulighed 3: Flere passagerer fra emerging markets Den tredje vækstmulighed handler m inbund passagerer fra nye vækstmarkeder (emerging markets). Der er gså udfrdringer i frhld til vækst i dette marked. Dette skyldes blandt andet, at en del vækstlande frtsat har en restriktiv luftfartsplitik med begrænset adgang, hvilket hæmmer vækstmulighederne. Eksempelvis BRIK-landene dg minus Indien, der er frhldsvis liberal. Kraftig vækst i sædekapacitet til interkntinentale destinatiner Drevet både af SAS g andre Sæder pr. uge (sept.) SAS Andre I alt til både advanced g emerging markets Sæder pr. uge (sept.) Advanced Emerging I alt væksten kan være begrænset af restriktive luftfartsaftaler Åbenhed af luftfartsaftaler (1 = mest lukket, 50 = mest åbne) Mexic Rusland Vietnam Canada Argentina Kenya Brasilien Kina Filipinerne Pakistan Sri Lanka Irak Singapre Tyrkiet Jrdan Serbien Schweiz Egypten Hng Kng Thailand Lebann Malaysia Syrien Indnesien Japan Sydafrika Chile Indien Australien USA Kilde: CE analyse pba data fra SRS Analyser Kilde: CE analyse pba data fra SRS Analyser Kilde: CE analyse pba data fra WTO (ALI standard index)

111 Danmark sm attraktivt Accelereret vækst, hvis de tre vækstmuligheder udnyttes Udgangspunktet fr vres beregninger er en mulig fremtidig årlig vækst i passagertallet på 4% På baggrund heraf udregner vi, hvrdan det fremtidige direkte, indirekte g inducerede bidrag ser ud i et vækstg risikscenarie. Dertil lægger vi effekten på det katalytiske bidrag, sm en ændring i tilgængeligheden i et sådan vækstscenarie vil have. Den årlige vækst på 4% ver den femårige peride giver anledning til en samlet vækst i passagertallet på 22%. Væksten i antallet af passagerer skaber flere direkte g indirekte arbejdspladser, g via de katalytiske effekter kan yderligere vækst understøttes. Der kan således i fremtidsscenariet med accelereret vækst være tale m ca nye arbejdspladser. Udviklingen i antal passagerer under accelereret vækst Passagerer (1.000) Årlig vækst 2,6% Accelereret vækst 2020 Passagerer: +22% Arbejdspladser: Histrisk vækst -18% 2020 Passagerer: +14% Arbejdspladser: Kilde: Cpenhagen Ecnmics pba. Danmarks Statistik, Redndi et al. (2012), InterVISTAS, ACI g SEO (2014) Airprt Industry Cnnectivity Reprt +22% 111

112 Danmark sm attraktivt g det øknmiske bidrag fra luftfarten I en fremtid med accelereret vækst kan luftfartens øknmiske bidrag vkse med ca. 8 mia. kr., frdi Et højere passagertal i lufthavnene skaber direkte værdi g flere ruter. Nye ruter til emerging ecnmies skaber via de katalytiske effekter yderligere værdi. Men væksten kmmer ikke af sig selv, g det er vigtigt, at der handles, hvis man ønsker øget vækst i fremtiden. Det videre arbejde med strategien fr LuftfartsDanmark skal afgøre, hvilke præcise initiativer, der skal tages fr at understøtte muligheden fr en fremtid med accelereret vækst. Fremtidens øknmiske bidrag Mia. kr. +8 Accelereret vækst Basis scenarie Risikscenarie I dag 2020 Nte: Det øknmiske bidrag i dag er summen af den direkte, indirekte, inducerede g katalytiske værdi estimeret af InterVISTAS Kilde: Cpenhagen Ecnmics pba. Danmarks Statistik, Redndi et al. (2012), InterVISTAS, ACI g SEO (2014) Airprt Industry Cnnectivity Reprt 112

113 Danmark sm attraktivt Størst vækstptentiale i knudepunktet De tre initiativer i scenariet med accelereret vækst kan tilsammen øge det øknmiske bidrag med 5 mia. kr. relativt til basisscenariet. Der er dg str frskel på de tre initiativers bidrag til denne vækst. Langt det største bidrag til væksten i passagergrundlaget kmmer fra initiativ 1: Et knudepunkt i vækst. Initiativ 1 udgør 80% af passagervæksten i scenariet med accelereret vækst 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% Tiltag 2: Større rækkevidde i Vestdanmark 8% Tiltag 1: Et knudepunkt i vækst 80% 12% 8% 80% Tiltag 3: Inbund fra emerging ecnmies 12% Initiativernes ptentiale i frm af psitiv vækst vil ultimativt skulle sammenhldes med udgifterne frbundet ved at realisere initiativet. Kilde: 10% 0% Andel af passagervækst i scenariet med accelereret vækst Cpenhagen Ecnmics 113

114 Danmark sm attraktivt

115 Kapitel 5. Landetjek - hvad har andre lande gjrt? Dette kapitel indehlder en analyse af de tiltag man har set fr luftfarten i landene mkring Danmark. Først g fremmest gennemgås en række initiativer i Hlland, sm er et land Danmark kan sammenligne sig med, men hvr passagerudviklingen relativt til Danmark har været langt mere psitiv. Udviklingen i Dubai er endvidere gennemgået sm en case, der er interessant fr Danmark på trds af, at der ikke er samme grad af sammenlignelighed sm fr Hlland.

116 Danmark sm attraktivt Landetjek hvad har andre gjrt? Når vi ser på landende mkring s, er der særligt en ting, der går igen I eksempelvis Hlland g Dubai understøttes luftfartens stærke udvikling af en fælles strategi med regeringen i spidsen fr en målrettet vækstambitin. En gylden trekant Regering En stærk luftfartsnatin Flyselskab Lufthavn 116 Desuden er der initiativer i mange andre lande, eksempelvis i Sverige, Finland g Irland g der er en ny strategi på vej i Strbritannien.

117 Danmark sm attraktivt Hlland Mainprt Schiphl er kerne i øknmisk vækstplan I Hlland har man i mange år arbejdet strategisk sammen m et fælles mål at gøre Amsterdam til et førende knudepunkt i Eurpa I Mainprt Schiphl strategidkumentet fra 2005 bekræftes g pdateres strategien med fkus på et stærkt netværksselskab, en knkurrencedygtig lufthavn g en knkurrencedygtig regin. Den hllandske regering bekræftede pbakningen til strategien i White Paper n Dutch Aviatin fra Strategien Mainprt Schiphl er en vigtig del af regeringens samlede udviklingsplan Randstad 2040 Strategic Agenda. En høj internatinal tilgængelighed anses sm essentiel fr at pnå målene m en innvativ, knkurrencedygtig g iværksætterrienteret øknmisk udvikling i landet. Regeringen i Hlland har derfr set det sm sit primære bidrag at udarbejde en luftfartsstrategi mkring målet m et ptimalt rutenetværk g gde rammer fr at knkurrere samt at understøtte luftfarten gennem gd regulering, gd frvaltning af myndighedsrllen g gennem investeringer i infrastruktur på landjrden. Kilder: Stategidkumentet Main elements f the Mainprt, februar 2013 g regeringens White Paper n Dutch Aviatin,

118 Danmark sm attraktivt Mainprt Schiphl Selektiv vækst med sigte på at øge samfundsbidrag I et vksende luftfartsmarked er det ambitinen, at Mainprt Schiphl skal kunne udvikle sin knkurrencemæssige psitin i frhld til andre hubs i EU, i Tyrkiet g i Mellemøsten. Strategien i Hlland sigter ikke blt md vlume g ubegrænset vækst. Det er en selektiv vækst, g dette er nedfældet i en aftale med Regeringen. Aftalen pererer med følgende selektering fr Mainprt: Hub peratiner (passagerer g fragt): Destinatiner betjent af SkyTeam g KLM s cde-share partnere. Nn-hub flytrafik til interkntinentale destinatiner med mere end udgående frretningsrejser pr. år. Nn-hub flytrafik til eurpæiske destinatiner med mere end udgående frretningsrejser pr. år. Nn-hub carg-nly flyvninger. Nn-hub flytrafik til eurpæiske g interkntinentale destinatiner med mindre end udgående frretningsrejser pr. år. Selekteringen betyder gså, at ruter der ikke følger strategien, henvises til de reginale lufthavne i f.eks. Eindhven. 118

119 Danmark sm attraktivt Indhldet i Mainprt strategien Et tæt g frpligtende samarbejde Strategien pstiller fælles frventninger til hver af nøgleaktørerne Schiphl frventes at Arbejde henimd den aftalte selektive udvikling af Mainprt Frpligte sig til at styrke KLMs netværk, dets alliancepartnere g andre partnere i tråd med Mainprt strategien g inden fr rammer af knkurrencelven Understøtte andre flyselskaber så vidt muligt, g så længe det understøtter Mainprt sigtet g er i hllandske passagerers interesse Sikre at nye flyselskaber, destinatiner g frekvenser faktisk giver værdi fr Mainprt g kun har begrænset indvirkning, hvis ngen på det eksisterende hub netværk Sikre tilstrækkelig kapacitet, høj kvalitet g ptimale prcesser i frhld til hub g Mainprt trafik til knkurrencedygtige priser KLM frventes at... Oprethlde g videreudvikle et højkvalitets g knkurrencedygtigt hub-andspke netværk med gde frbindelser til vigtige øknmiske, plitiske g kulturelle centre i Eurpa g resten af verden Tage delt ansvar (med Schiphl) fr investeringsbeslutninger, så der sikres lavest mulige mkstning g at vurdere g inddrage de samlede frdele fr hele sektren i business cases Anerkende, at andre flyselskaber gså bidrager til Mainprt strategien g netværket i Schiphl Advisere Schiphl m strategiske ændringer af betydning fr Mainprt strategien g dele infrmatin m udvikling af rutenetværket, så infrastrukturen kan tilpasses Regeringen frventes at Inddrage den internatinale knkurrence i natinale beslutninger, så hllandsk luftfart kan perere på knkurrencedygtige vilkår g arbejde fr sund knkurrence på eurpæisk plan Sikre transparens g enkelthed i regler g regulering af sektren i frhld til Mainprt, inkl. øknmisk regulering Evaluere luftfartslven fr at tilsikre, at den understøtter Mainprt strategien Vedstå aftalen m selektiv vækst i Schiphl ved at sørge fr kapacitet i de reginale lufthavne g tilvejebringe frudsætninger g prcesser fr at Schiphl kan lykkes med Mainprt strategien Vurdere, m nye flyselskaber, der intrduceres i frbindelse med bilaterale luftfartsaftaler, giver værdi i frhld til Mainprt Strategien Kilde: Stategidkumentet Main elements f the Mainprt fra februar 2013, se 119

120 Danmark sm attraktivt Histrien bag Mainprt Schiphl Milepæle i udviklingen af det hllandske lufteventyr UK-NL pen skies aftale (1984) Spillede en væsentlig rlle eftersm den gav KLM uhindret adgang til det engelske feeder marked Dutch Mainprt strategy (ca. 1990) AMS blev sammen med havnen i Rtterdam udpeget sm en af t mainprts i den hllandske landsplan. Disse mainprts blev anset sm hvedsøjler i landets øknmiske udvikling Gyldne trekant (midt 1990 erne) En fælles visin frmuleret af KLM, AMS g den hllandske regering m at udvikle AMS g KLM til en nøgle hub i Eurpa. Anses sm afgørende fr den udvikling vi har set. US-NL pen skies (slut 199 erne) Gav KLM frspring i frhld til adgangen til det amerikanske marked frud fr de efterfølgende EU-US aftaler. AMS Masterplan (2003) Schiphl implementerede med pbakning fra regeringen en masterplan fra 2003, hvri man imødekm den kapacitet, der skulle til at frtsætte sm hub i Eurpa. Omfattede blandt andet 5. landingsbane, stre udvidelser af terminaler g frbedring af landside adgangen 120 Kilder: Interviews, årsrapprter samt M. Dierikx & B. Buwens (1997) Building Castles f the Air. Schiphl Amsterdam and the develpment f airprt infrastructure in Eurpe, The Hague: Sdu Publishers

121 Danmark sm attraktivt Resultatet af Mainprt Schiphl Histrien m t lufthavne: København g Amsterdam Udvikling i antallet af passagerer i CPH g AMS Passagerer (mi.) : +115% 50 Amsterdam 2014: 55 mi. pass : AMS +77% 30 Ca København 45% flere passagerer end Amsterdam 1979 København 2014: 26 mi. pass Kilde: M. Dierikx & B. Buwens (1997) Building Castles f the Air. Schiphl Amsterdam and the develpment f airprt infrastructure in Eurpe, , 2014 tal er taget fra lufthavnenes hjemmesider. 121

122 Danmark sm attraktivt Histrien m t lufthavne: Kastrup g Schiphl Situatinen i dag København g Amsterdam 2013 Flypassagerer pr. år (mi.) (ift. beflkning) CPH 24,1 (4,3) AMS 52,5 (3,1) Beskæftigede direkte Beskæftigede indirekte Antal direkte ruter Tilgængelighed (airprt index) (cuntry index) (9.379) (14.867) Øknmisk bidrag (andel af BNP) 2,4 pct. 2,2 pct. Nter: Øknmisk bidrag g beskæftigelse er pgjrt i 2009 fr hele luftfartsindustrien i hhv. DK g NL, eksklusiv katalytiske effekter. Passagerer g ruter er pgjrt i 2013 fr hhv. Københavns Lufthavne g Schiphl Grup. Kilder: Københavns Lufthavne, Årsrapprt 2013 Schiphl Grup, Annual Reprt 2013 IATA (2011) Ecnmic Benefits Frm Air Transprt in Denmark, by Oxfrd Ecnmics ACI (2014) Airprt Cnnectivity Reprt , by SEO Ecnmic Research InterVISTAS (2014) Ecnmic Impact f Eurpean Airprts 122

123 Danmark sm attraktivt Andre lande har gså taget initiativer til at skabe vækst fr luftfarten Finland Finnavia har siden 2012 arbejdet med en vækststrategi baseret på Cllabrative Decisin Making: Flyselskaber g lufthavn går sammen m driftsptimering g investeringer i lufthavnen. Ved bl.a. at reducere transittider, renvere g effektivisere lufthavn, baggagehåndtering g grænsekntrl plevede Helsinki en vækst på 8,3% i transferpassagerer på ruter til Asien i 2012 alene. Den finske stat besluttede i efteråret 2013 at tilføre det statsejede lufthavnsselskab Finavia 200 milliner eur. Kapitalen er med til at finansiere det 900 milliner eur dyre udviklingsprgram af Helsinki Lufthavn frem md Fr eksempel skal mfattende investeringer øge den nuværende kapacitet (2014) på 16 milliner årlige passagerer til 23 milliner årlige passagerer i I luftfartsstrategien fra 2015 anbefales det blandt andet, at der prettes fem reginale arbejdsgrupper, der har ansvar fr implementering samt udvikling af innvative frmer fr samarbejde, der skal styrke de reginale lufthavne. Natinal krdinering af arbejdsgrupperne sker i Transprtministeriet. Strbritannien Strbritannien har i mange år arbejdet aktivt med strategier på luftfartsmrådet g i 2013 ffentligjrde regeringen sin hvidbg mkring luftfart. Regeringen nedsatte i 2012 en uafhængig kmmissin til at belyse, hvrdan Strbritannien kan bevare sin status sm internatinal hub g hvrdan eksisterende landingsbaner kan udnyttes mere effektivt Kmmissinen frventer at aflevere sin endelig rapprt g anbefalinger i smmeren Regeringen vil derefter på baggrund af Kmmissinens rapprt g høringssvar vedtage en endelig strategi fr britisk luftfart. Kilder, Finland: g Ministry f Transprt and Cmmunicatins (2015) Finland s Air Transprt Strategy Kilder, Strbritannien: Department fr Transprt (2013): Aviatin Plicy Framewrk, Airprts Cmmissin (2013): Press release: Airprts Cmmissin publishes interim reprt g Department fr Transprt (2003): The Future f Air Transprt. 123

124 Danmark sm attraktivt Andre lande har gså taget initiativer til at skabe vækst fr luftfarten Irland I dag ligger 9 ud af 10 af verdens største flyleasingsselskaber i Irland. Dette er dels histrisk betinget, men skyldes gså, at man plitisk har vedtaget en række frdelagtige regelsæt, der støtter p m industrien. Frdelagtigt skattesystem: Lav selskabsskat g en række skattefritagelser fr udbytteg verskudsbeskatning, afskrivningsregler, dbbeltbeskatningsaftaler med en lang række lande, Sectin 110 i skattereguleringen giver vide muligheder fr at pnå skattefrihed fr leasingselskaber, mmsfritaget internatinal leasing etc. Frdelagtigt juridisk regime: Irsk ret er anerkendt g fte anvendt i luftfartindustrien. Irland er tiltrådt Cape Twn knventinen, sm sikrer rettigheder til udlånt materiel i tilfælde af f.eks. lejers knkurs. Der er ingen stempelafgift på ejer- g gældsdkumenter. Irske virksmheder, der ejer eller leaser fly eller flymtrer vil typisk ikke skulle have licens fr at kunne drive frretning. Dette har givet grbund fr en hel industri mkring luftfarten: Lavprisselskabet Ryanair Service, reparatin g eftersyn Frskning g udvikling Uddannelse etc. Kilder: Flynn O Driscll Business Lawyers: Ireland A lcatin fr aircraft leasing: Enterprise Ireland: htttp://www.enterprise-ireland.cm/en/surce-a-prduct-r-service-frm-ireland/sectr-and-cmpany-directries/aerspace-ireland-directry.pdf g Dilln Eustace (2013) Aviatin Finance. Ireland and the Cayman Islands as key lcatins

125 Danmark sm attraktivt Dubai Aggressiv Strategic Plan 2020 I Dubai har flyselskabet Emirates pbygget et slidt knudepunkt, sm ligger gdt placeret mellem Eurpa g Asien. Væksten ventes at være markant frem md Dubai er den centrale handelsby i de Frenede Arabiske Emirater g centrum fr handel i Mellemøsten. Landet består af syv emirater; Abu Dhabi, Dubai, Sharjah, Fujairah, Ajman, Ras-al-Khaimah g Umm al-quwain. Dubai er gegrafisk gdt placeret, g inden fr 2 timers flyvning er der adgang til 2 milliarder mennesker. I december 2014 verhalede Dubai Lndn Heathrw sm verdens travleste lufthavn fr internatinale passagerer med 68,9 mi. passagerer md Lndn s 67,8 mi. passagerer. Atlanta s Hartsfield-Jacksn Airprt (ATL) er stadig verdens største med 95 mi. passagerer, men 90% af disse er indenrigsrejser. Dubai s vækstplan (Strategic Plan 2020) sigter md at nå 98,5 mi. passagerer i Samtidig pføres en ny lufthavn, Al Maktum Internatinal, g på sigt er det ambitinen, at Dubai har kapacitet til 160 mi. passagerer. Kilder: Dubai Airprts Cnnecting the wrld tday & tmrrw, samt lufthavnes g flyselskabers hjemmesider.

126 Danmark sm attraktivt Strategien bag Dubai s vldsmme vækst Regeringen i de Frenede Arabiske Emirater har spillet en afgørende rlle i Dubai s øknmiske udvikling. Relatinen mellem regeringen g luftfarten er meget stærk g baseret på knsensus, hvilket muliggør, at beslutninger kan træffes hurtigt g føres effektivt ud i livet. Både lufthavn g flyselskab er statsejet. Succesen fr Dubai lufthavn g flyselskabet Emirates bygger på regeringens bevidsthed m sektrens betydning fr landet, g luftfarten anses sm en vigtig del af den samlede øknmiske plan fr landet. Der har været en str knsensus mellem flyselskab g lufthavn mkring investeringsbeslutninger g en tæt krdinering af implementeringen heraf. Emirates har målrettet deres vækst på ubetjente ruter g især øget markederne i Afrika g Asien. Ved at stimulere efterspørgslen har flyselskabet øget passagertallet seks gange det sidste årti g firdblet deres flyflåde i samme peride. Emirates har desuden investeret kraftigt i nye g effektive flytyper g har en str behldning af de mest mderne fly, inkl. Airbus A Kilde: Oxfrd Ecnmics (2011), Explaining Dubai s aviatin mdel

127 Danmark sm attraktivt US cents per ASK Emirates knkurrencefrdel Flyselskabet Emirates har lave enhedsmkstninger sammenlignet med mange af dets knkurrenter. I frhld til 4 direkte knkurrenter er Emirates ca. 2 US cents billigere pr. sædekilmeter, hvilket primært tilskrives lavere mkstninger til fly, dernæst lavere brændstfsfrbrug g endelig lidt lavere arbejdsmkstninger. Lufthavnsafgifter g brændstfpriser er på niveau med mange andre lufthavne, jf. Oxfrd Ecnmics (2011). Gunstige indkmst- g virksmhedsskattefrhld medfører knkurrencefrdele fr Emirates, jf. de Wit (2014). Den gde gegrafiske placering er en vigtig faktr i selskabets knkurrencedygtighed. US cents per ASK Nte: Der sammenlignes med Singapre Airlines, Cathay Pacific, Thai Airways g Malaysia Airlines Kilde: Oxfrd Ecnmics (2011), Explaining Dubai s aviatin mdel, Jaap G. de With (2014) Unlevel playing field? Ah yes, yu mean prtectinism 127

128 Danmark sm attraktivt Str vækst i ruter fra Glfen til Eurpa De tre selskaber i Glfen (Emirates, Qatar g Etihad) har frdblet antallet af destinatiner i Eurpa på et årti. Målt på destinatiner er Emirates lidt større end Qatar. Målt på antallet af sædekilmeter er Emirates klart størst af de tre (glbalt 57% større end Qatar g Etihad tilsammen). De mange nye ruter betyder øget knkurrence, men gså frbedret tilgængelighed. Emirates (fra Dubai) flyver i dag til blandt andet København, Stckhlm, Osl, Hamburg g Amsterdam. Qatar Airways (fra Dha) flyver i dag blandt andet til København, Stckhlm, Osl g Amsterdam. Etihad Airwais (fra Abu Dhabi) flyver i dag ikke direkte til Danmark eller øvrige Skandinavien, men direkte fra bla. Amsterdam g Düsseldrf. 128 Antal destinatiner i Eurpa Emirates Qatar Airways Etihad Airways Nte: Data fr juli hvert år. Kilde: Cpenhagen Ecnmics pba data fra Anna.aer g Innvata

129 Danmark sm attraktivt

130 Danmark sm attraktivt

131 Kapitel 6. Hvad bør gøres i Danmark? - Anbefalinger g indsatsmråder Dette kapitel gennemgår anbefalingerne til en luftfartsplitisk strategi. Der gives tre knkrete anbefalinger til indsatsmråder, sm hver indehlder en række initiativer.

132 Danmark sm attraktivt Anbefalinger g indsatsmråder På de næste sider følger rapprtens anbefalinger. Først hvedanbefalingen, der freslår et frstærket plitisk fkus på at flytte luftfarten fra lgistik til en vækstmtr fr hele Danmark. Dernæst 3 anbefalinger til knkrete indsatsmråder med underliggende initiativer, sm vil styrke LuftfartsDanmark. Og endelig en liste på knkrete frslag, der kan frbedre rammebetingelserne fr dansk luftfart. 132

133 Danmark sm attraktivt Hvedanbefaling Der er behv fr en luftfartsplitisk strategi Med frtsat vækst kan bidraget vkse med 3 mia. kr. i 2020, g der kan skabes nye arbejdspladser. Med den rette indsats er der mulighed fr en accelereret vækst, sm kan øge bidraget med 8 mia. kr. i 2020 g skabe nye arbejdspladser. Men bidraget kan risikere at falde med 12 mia. krner, hvis vi ikke handler Dette fald i aktivitet kan betyde et fald i antallet af arbejdspladser på Heraf direkte arbejdspladser i luftfarten. Derfr må aktører g plitikere finde sammen m en dansk luftfartsstrategi frem md Der bør udarbejdes en luftfartsplitisk strategi sm mdrejningspunkt fr en vækstplan fr dansk luftfart. 133

134 Danmark sm attraktivt Hvedanbefaling Pejlemærker i en luftfartsplitisk strategi En hjørnesten i den luftfartsplitisk strategi handler m plitisk fkus g vilje til at arbejde md et strategisk mål m luftfarten sm vækstmtr fr dansk øknmi. Der skal en være en vedhldende plitisk frpligtigelse til at sikre gde rammebetingelser fr at pnå disse mål. I Hlland, Finland g Dubai understøttes luftfartens stærke udvikling af en fælles strategi med regeringerne. Aktører g plitikere skal finde sammen m en dansk luftfartsstrategi fr En luftfartsplitisk strategi skal øge BNP, bidrage til højere prduktivitet g skabe arbejdspladser i hele Danmark. En luftfartsplitisk strategi skal have et indbygget landetjek. Ingen skatter, afgifter g regler bør indføres i Danmark, uden det har været udsat fr et landetjek med Nrge, Sverige, Hlland, UK g Tyskland. 134

135 Danmark sm attraktivt Tre knkrete anbefalinger til indsatsmråder 1. Målret indsatser til at skabe vækst via luftfart Luftfarten har i en årrække været præget af et perspektiv m at bringe passagerer fra A til B. De lande, hvr luftfarten klarer sig bedst, har ændret det perspektiv til et målrettet fkus på at bruge luftfarten til at skabe vækst g bedre internatinal tilgængelighed. Særligt Hlland har frmået at målrette en række indsatser, så luftfarten realiserer sit vækstptentiale. Rapprten anbefaler, at alle relevante mråder i den ffentlige sektr bør se vækstrienteret på luftfarten. Luftfarten kan eksempelvis styrkes med et målrettet fkus på at nedbringe rejsetiden til lufthavne g en vækstrienteret myndighedsindsats på luftfartsaftaler. 2. Skab rdentlige rammer fr luftfarten En gennemgang af luftfartens rammevilkår viser, at luftfarten i Danmark svækkes af utidssvarende rammevilkår. Da luftfart er et internatinalt g grænseverskridende erhverv, er det helt afgørende, at luftfarten har de rigtige rammer. Ellers taber den dansk-baserede luftfart terræn g Danmark taber terræn i kampen m vækst g arbejdspladser. Rapprten peger på tre væsentlige frbedringer af rammerne: Et værn md regelshpping, et mkstningslft g et uddannelsesløft. Rapprten peger gså på, at der kan være et ptentiale i indføre en sektr-rdning fr luftfarten. 3. Styrk innvatin g entreprenørskabet i luftfarten Danmark besidder en række teknlgiske styrker, sm kan lede til øget vækst, g sm derfr bør udfrskes mere systematisk. 135

136 Danmark sm attraktivt Tre knkrete anbefalinger til en luftfartsplitisk strategi Indsatsmråde 1: Målret indsatser til at skabe vækst via luftfart Luftfartsaftaler g ruteudvikling, der styrker vækstmuligheder fr dansk erhvervsliv g dansk øknmi Effektiv infrastruktur g effektiv adgang til lufthavne Effektive lufthavne g bedre adgang til de danske lufthavne via både bane g vej fr såvel passagerer sm fragt Indsatsmråde 2: Skab rdentlige rammer fr luftfarten Værn md regelshpping Rammer fr luftfartens ansatte gennem en fælles indsats g ensartede regler i EU Omkstningslft fr erhvervets samlede udgifter til security, safety, tilsyn, gdkendelser, licenser, transprtøransvar mv Uddannelsesløft Bedre rammer fr luftfartens uddannelser Indsatsmråde 3: Styrk innvatin g entreprenørskab i luftfarten Innvatin, entreprenørskab g digitalisering Udviklingen indehlder flere ptentielle teknlgiske vækstmråder fr Danmark. Disse bør udfrskes mere systematisk Sektr-rdning fr luftfarten Muligheder, frdele g ulemper ved at indføre sektr-rdning fr luftfarten undersøges 136 Fælles nrdeurpæisk luftrumsblk Effektivisering af lufttrafikstyringen i Nrdeurpa

137 Danmark sm attraktivt Indsatsmråde 1:Målret indsatser til at skabe vækst via luftfart Effektiv infrastruktur g effektiv adgang til de danske lufthavne via både bane g vej Effektiv infrastruktur g effektive adgangsfrbindelser er afgørende fr at tiltrække luftfartsselskaber g passagerer til de centrale danske lufthavne. Derfr bør luftfartens rammebetingelser frbedres ved blandt andet at: 1. Sikre bedst mulige rammer fr knkurrencedygtige g effektive lufthavne 2. Sikre bedst mulige rammer fr fasthldelse g videreudvikling af Københavns Lufthavns netværksfunktin 3. Priritere effektive vej- g banefrbindelser til de centrale danske lufthavne 4. Priritere effektive vej- g banefrbindelser ver Øresund 5. Priritere pkbling på det eurpæiske højhastighedsnet. Samlet skal disse initiativer medvirke til at sikre de bedst mulige rammer fr at tiltrække luftfartsselskaber g passagerer til de centrale lufthavne. 137

138 Danmark sm attraktivt Indsatsmråde 1: Målret indsatser til at skabe vækst via luftfart Luftfartsaftaler g ruteudvikling, der styrker vækstmuligheder fr dansk erhvervsliv g dansk øknmi Målrettede luftfartsaftaler skal støtte en velbalanceret ruteudvikling til gavn fr samfundsøknmien g erhvervslivets vækstvilkår Derfr bør luftfartens rammebetingelser frbedres ved blandt andet at: 1. Priritere de bilaterale aftaler hvr det samfundsøknmiske afkast g de erhvervsmæssige vækstvilkår er størst 2. Priritere aftaler, der gavner udviklingen af knudepunktsfunktinen 3. Fjerne unødige barrierer fr indrejse til Danmark (visumregler mv.) 4. Styrke luftfartens knkurrencevilkår i frhld til tredjelande. Samlet skal disse initiativer medvirke til at styrke det danske vækstgrundlag. 138

139 Danmark sm attraktivt Indsatsmråde 2: Skab rdentlige rammer fr luftfarten Værn md regelshpping Rammer fr luftfartens ansatte gennem en fælles indsats g mere ensartede regler i EU Dansk luftfart er presset af høje persnalemkstninger Rammerne fr persnale mbrd på dansk-baserede, danskregistrerede fly g dansk-etablerede flyselskaber presses af anderledes vilkår g implementering af EU-regler i andre EU-lande. Udfrdringen kmpliceres yderligere af frskellige regelsæt inden fr de Nrdiske g Skandinaviske lande, sm øger selskabernes kmpleksitet unødvendigt. Derfr bør luftfartens rammebetingelser frbedres ved blandt andet at: 1. Arbejde tæt sammen med ligesidede lande fr at få skabt et ensartet regelsæt i EU 2. Harmnisering af regler m tredjelandsbesætninger i EU. Disse initiativer skal dels nedbringe selskabernes mkstninger g dels sikre mere ensartede vilkår i EU. 139

140 Danmark sm attraktivt Omkstningslft fr erhvervets samlede finansiering af security, safety, tilsyn, gdkendelser, licenser, transprtøransvar mv. Dansk luftfart finansierer selv erhvervets stigende udgifter til samfundspgaver. Trafikstyrelsens tilsyn med den civile luftfart er finansieret via gebyrer, afgifter g bidrag. Erhvervet betaler selv fr gdkendelser g licenser mm.* Udgifter til security (natinal sikkerhed i frhld til f.eks. terrr) betales gså af erhvervet selv (i mdsætning til andre steder i samfundet). Ligeledes kan flyselskaberne sm følge af transprtøransvaret få bøder g skal afhlde mkstninger fr hjemtransprt, når myndighedstjek af indrejsepapirer svigter. Samlet giver erhvervets egenfinansiering af samfundspgaver plitikerne et falskt indtryk af, at det er gratis at indføre nye initiativer eller skærpede krav. *) Fra 1. juli 2013 er indført en ændring af Luftfartslven. Denne lvændring (jf. lv nr. 655 af 12. juni 2013) mhandler særligt Safetybidraget sm luftfartselskaberne betaler på 6,00 kr. fr hver passager, sm selskabet befrdrer. 140 Derfr bør luftfartens rammebetingelser frbedres ved blandt andet at: 1. Indføre et samlet mkstningslft fr erhvervets finansiering af samfundspgaver svarende til det nuværende niveau. Ønsker plitikerne herefter at erhvervet skal finansiere nye initiativer eller skærpede krav på ét mråde, så skal dette mdsvares af reducerede mkstninger på et andet mråde, således at erhvervets samlede finansiering i frm af gebyrer, afgifter g bidrag mv. ikke øges. Samlet skal dette initiativ fastfryse selskabernes mkstninger til samfundspgaver, så de frtsat kan tilbyde høj sikkerhed både i luften g på landjrden. Samtidig synliggøres de reelle udgifter til samfundspgaver fr plitikerne.

141 Danmark sm attraktivt Uddannelsesløft Bedre rammer fr luftfartens uddannelser Bedre rammevilkår fr uddannelse skal støtte en fremtidig vækst i luftfarten. Hvis man frtsat ønsker dansk luftfart, er det en nødvendighed at sikre gde rammevilkår fr luftfartens uddannelser. Dette kan skabe et slidt fundament fr frtsat vækst i dansk luftfart. Derfr bør luftfartens rammebetingelser frbedres ved blandt andet at: 1. Fjerne mms på piltuddannelser, herunder efteruddannelse 2. Give samme muligheder fr finansiering af piltuddannelsen, sm fr andre tilsvarende uddannelser 3. Se på muligheder fr uddannelse af kabinepersnale, herunder etablering af erhvervsuddannelse. Samlet skal disse initiativer gøre luftfartens uddannelser mere knkurrencedygtige, således at flere tiltrækkes til uddannelsen. Initiativet vil desuden sænke lønkravet fr nyuddannede (sm ellers skal tilbagebetale dyrt lånte penge fr at finansiere dyre uddannelser). 141

142 Danmark sm attraktivt Sektr-rdning fr luftfarten Muligheder, frdele g ulemper ved at indføre sektr-rdning fr luftfarten undersøges En sektr-rdning fr luftfarten med inspiratin fra den maritime sektr vedrørende bestemte frmer fr skattemæssige g sciale instrumenter vil øge luftfartens knkurrenceevne. Dansk-baseret luftfart er udfrdret i den internatinale knkurrence sm følge af frskelle i skattemæssige g sciale mkstninger. Skibsfarten var i en lignende situatin fr ngle år siden, hvilket førte til etableringen af det såkaldte Dansk Internatinalt Skibsregister, der markant har øget Danmarks attraktivitet sm etableringsland. På baggrund af erfaringerne fra det maritime mråde, bør muligheder, frdele g ulemper ved at indføre en tilsvarende sektr-rdning fr luftfarten undersøges. 142

143 Danmark sm attraktivt Fælles nrdeurpæisk luftrumsblk Effektivisering af lufttrafikstyringen i Nrdeurpa Større nrdeurpæisk luftrumsblk. EU's medlemslande har sammen med andre eurpæiske lande frpligtet sig til at harmnisere g samle lufttrafikstyringen i Eurpa i et fælles luftrum (Single Eurpean Sky). Det skal skabe større effektivitet, billigere services g mere miljøvenlig trafikafvikling. Danmark er frntløber gennem etablering af den dansk-svenske blk gennem NUAC. Udviklingen bør frtsættes gennem etablering af en større nrdeurpæisk blk Derfr bør luftfartens rammebetingelser frbedres ved blandt andet at: 1. Øge presset i EU fr implementeringen af SES 2. Analysere mulighederne fr samarbejde med Nrge, Finland, Island g Strbritannien m etableringen af den større nrdeurpæiske FAB 3. Frtsætte prcessen med ambitiøse danske mål i frhld til den eurpæiske præstatinsrdning (sikkerhed, kapacitet, miljø g mkstningseffektivitet) 4. Sikre gde rammer fr Naviairs virke. Samlet skal disse initiativer sikre en effektiv g fremtidssikret lufttrafikstyring i Nrdeurpa 143

144 Danmark sm attraktivt Indsatsmråde 3: Styrk innvatin g entreprenørskabet i luftfarten Innvatin, entreprenørskab g digitalisering Udviklingen indehlder en række ptentielle teknlgiske vækstmråder fr Danmark. Disse bør udfrskes mere systematisk Innvatin g udnyttelse af vækstptentialer. Danmark besidder en række teknlgiske styrker, der kan gå hånd i hånd med ptentielle vækstmråder. Derfr bør luftfartens rammebetingelser frbedres ved blandt andet at: 1. Iværksætte dansk sats på udvikling, prduktin g anvendelse af bæredygtige bibrændstffer 2. Initiere test g anvendelse af nye, effektive security-prcesser 3. Styrke etableringen af dansk test-center fr drner 4. Analysere behv g mulighed fr øget dansk frskningsindsats på luftfartsmrådet, herunder f.eks. prettelse af et center fr luftfart ved CBS eller DTU. Samlet skal disse initiativer medvirke til at sikre bedre udnyttelse af de teknlgiske muligheder, sm udviklingen byder på. 144

145 Danmark sm attraktivt Knkrete frslag til frbedrede rammevilkår På de følgende sider listes en række frslag til mråder, hvr rammevilkårene fr dansk luftfart kan frbedres 145

146 Danmark sm attraktivt Rammevilkår En række frhld gør det mere besværligt g dyrere i DK Rammevilkår i Danmark Skatter g afgifter Prmilleafgift fr registrering i natinalitetsregistret Hvrdan har man gjrt i andre lande? Denne afgift findes ikke i f.eks. Sverige g Nrge Sådanne gebyrer g afgifter findes gså i vre nablande, men kriterier, beløb g frmat er Gebyr + afgift fr rettighedsregistrering frskellige (uden væsentlig grund) i f.eks. Nrge, Danmark g Sverige Andre transprtfrmer til indenrigs transprt (bus, tg, færge) er mmsfritaget, ligesm Mms på reparatiner, brændstf g service fr mindre fly* indenrigsflyvninger hs selskaber, der primært tilbyder udenrigsflyvning. I Sverige, Finland g UK behandler man alle indenlandske transprtfrmer ens Ansættelsesvilkår Natinale udlændingelve i EU medfører stre frskelle indenfr EU. Fr dansk registrerede fly medfører dansk lvgivning begrænset mulighed fr brug af (billigere) udenlandsk kabinepersnale. Administrative byrder Flyselskaber sm indregistrerer fly i eksempelvis Irland er ikke underlagt hverken irsk eller dansk lv på afgange fra Danmark g kan dermed spare på persnalemkstningen. Der er et behv fr mere ensartede regler Brugerbetaling fr Trafikstyrelsens kntrl (Safetybidrag + udstedelsesgebyr) Brugerbetaling fr Naviairs luftrumskntrl Øvrige Rejsebureaurdning i visumregler begrænser privat- g erhvervsturisme fra særlige lande Security: Omkstningen fr et højt sikkerhedsniveau påhviler luftfarten Dyre piltuddannelser sm følge af mms på uddannelse mv. Begrænset adgang til finansiering fr piltuddannelser Høje afgifter g gebyrer fr prøver g certificeringer fr General Aviatin Transprtøransvar på kr. per udlænding plus ansvar fr g mkstninger til returtransprt Ikke unikt fr Danmark i medfør af frrdning (EU) Nr. 319/2014 m Det Eurpæiske Luftfartssikkerhedsagenturs gebyrer g afgifter (gså gældende fr EØS) Ikke unikt fr Danmark g Danmark ser ud til at ligge i midterfeltet (71,41.) - dvs. dyrere end Irland, Nrge g Hlland, men billigere end Strbritannien, Tyskland g Sverige. Fælles luftrumsblk i Nrdeurpa kan sænke udgifterne Tværministeriel rapprt fra 2013 fremhæver, at DK er på linje med andre lande g Red Carpet rdning fra 2013 letter erhvervsvisa. I Tyskland g Frankrig finansieres security ver skatten I Sverige g Nrge er der statsligt finansierede uddannelser, studiestøtte g/eller adgang til studielån Mulighed fr studiestøtte g adgang til studielån i Sverige g Nrge Fremhævet i Christffersen-rapprten Transprtøransvaret er udlagt i udlændingelvens (LBK 1021) 59a Nte: Kilde: *) mindre fly: privatflyvning g flyselskaber, der primært flyver indenrigstrafik Cpenhagen Ecnmics

147 Danmark sm attraktivt Rammevilkår der svækker luftfartens udvikling Skatter g afgifter Flyselskaber betaler en afgift på 1 af værdien eller ejerskiftesummen fr registrering i natinalitetsregistret (Prmilleafgift). Denne regel findes ikke i f.eks. Sverige g Nrge. Dette bidrager til højere mkstninger fr flyselskaberne. Derudver betales et fast gebyr samt en afgift fr rettighedsregistrering på 1 (1,5 fr små fly) af det pantsikrede beløb i fartøjet. Dette bidrager ligeledes til højere mkstninger fr flyselskaberne. Gebyrer fr registrering er dg endnu højere i Sverige. Mms på reparatiner, brændstf g service fr privatflyvning g flyselskaber, der primært flyver indenrigstrafik, reducerer de mindre selskabers knkurrenceevne. Sverige, Finland g Strbritannien behandler alle (indenlandske) transprtfrmer ens. Kilder: Transprtministeriet (2012) Redegørelse fra udvalget m dansk luftfart, Transprtministeriet (2006) Bedre samspil mellem transprtfrmerne. 147

148 Danmark sm attraktivt Rammevilkår der svækker luftfartens udvikling Ansættelsesvilkår Dansk-registrerede flyselskaber knkurrerer md flyselskaber, der pererer fra lande med anden natinal udlændingelvgivning. Dansk-registrerede flyselskaber er på ruter til Danmark underlagt krav m, at besætninger fra tredjeland skal have arbejds- g phldstilladelse i Danmark (dg kan 20% af kabinepersnalet på internatinale flyvninger undtages efter udlændingelven). Selskaber, sm indregistrerer fly, i Irland er hverken underlagt irsk eller dansk lvgivning, når der flyves i afgange fra Danmark. Dansk-registrerede flyselskaber knkurrerer md flyselskaber, der i vid udstrækning benytter sig af vikarbureauer fr at pnå lavere mkstninger til besætning. Lavere mkstninger pnås bl.a. ved at tage vikarer ind fra EU-lande med lavere scial sikring g løn samt ringere bestemmelser fr arbejdstid, pauser, hvileperider, verarbejde, natarbejde g endelig ferie- g helligdage end i Danmark. Dermed knkurrerer dansk-registrerede fly med selskaber, der har lavere mkstninger til løn, pensin g scialsikring. Kilder: Transprtministeriet (2012) Redegørelse fra udvalget m dansk luftfart, Trafikstyrelsen (2014) Redegørelse fra arbejdsgruppen m Scial dumping indenfr luftfart, DR (6. August 2013) Nrwegians nye drømmefly flyver på irske plader, Berlingske Business (5. maj 2014) SAS: Dansk luftfart er en døende branche.

149 Danmark sm attraktivt Rammevilkår der svækker luftfartens udvikling Administrative byrder g mkstninger Brugerbetaling fr Trafikstyrelsens kntrl: Består af 1) Safety bidrag, dvs. en afgift på alle afrejsende passagerer på 6. kr. pr. passager (kan viderefaktureres direkte til kunderne) g 2) brugerbetalte gebyrer, herunder udstedelsesgebyr fr at få piltcertifikater. Brugerbetaling fr Naviairs luftrumskntrl: Aerdrme Apprach Cntrl Charge (AACC) betales af flyselskaberne i frbindelse med benyttelse af Københavns Lufthavn, Kastrup (inkl. Rskilde) g Billund Lufthavn. Kilder: Transprtministeriet (2012) Redegørelse fra udvalget m dansk luftfart. Lv m ændring af lv m luftfart g lv m registrering af rettigheder ver luftfartøjer, 148, BL 9-10 Bestemmelser m Trafikstyrelsens gebyrer g afgifter på luftfartsmrådet (Udgave 14, 16. december 2014). Trafikstyrelsen (2013) Safety-bidrag implementeres pr. 1. juli 2013, Lv m Naviair, bemærkninger kap. 4., Eurpa Kmmissinen: 149

150 Danmark sm attraktivt Rammevilkår der svækker luftfartens udvikling Øvrige rammevilkår Visumregler Rejsebureaurdningerne i de danske visumregler er ikke fleksible nk til at imødekmme privat- g erhvervsturismen fra udlandet med en hurtig g effektiv visumbehandling. Dette reducerer i sidste ende trafikken til g fra danske lufthavne. Andre rammevilkår Security: Bør sikkerhed, sm er til gavn fr alle landets brgere ikke kun de rejsende, finansieres ver skattebilletten? Det gør man i ngle lande sm f.eks. Tyskland g Frankrig. Kilder: Transprtministeriet (2012) Redegørelse fra udvalget m dansk luftfart, Eurpa Kmmissin (2004) Civil Aviatin Security Financing Study, s Check-in (30. December 2013) Cimber Sterling-strid i Landsretten, AIN (24. Januar 2014) Danish Curt Decisin Culd Undermine Engine Leasing.

151 Danmark sm attraktivt Rammevilkår der svækker luftfartens udvikling Uddannelse Mms gør uddannelser dyre Mms på piltuddannelser svækker piltuddannelserne relativt til andre uddannelser i Danmark g piltuddannelser i andre lande. Den skjulte mms på uddannelsen løber p i ver kr. Der er ikke mms på erhvervsuddannelser, herunder Trafikflyveruddannelsen. Men Flyvesklen har ikke fradrag fr sine mkstninger til mms (bl.a. anskaffelse af fly, brændstf, vedligehldelse mv. En flyveskle ATO er dermed nødsaget til at indregne den mms, de ikke kan få fradrag, fr i uddannelsesprisen. Begrænsede finansieringsmuligheder Piltaspiranter har ringe adgang til finansiering af deres uddannelse, da der ikke findes rdninger med f.eks. statsgaranterede lån. Dette betyder, at det er mkstningsfyldt at uddanne sig til pilt i Danmark. Sm knsekvens tiltrækker uddannelsen ikke nk aspiranter til at skabe en fremtidsskikring af bemandingen i dansk luftfart. Høje afgifter g gebyrer Gebyrer fr prøver g certificeringer af GA (general aviatin) pilter er de dyreste i Verden 10 gange dyrere end i Tyskland g 50% dyrere end i Sverige. Ufleksibel flymekanikeruddannelse Flymekanikeruddannelse i Danmark er en meget lang uddannelse sammenlignet med andre eurpæiske lande. Dette skyldes bl.a., at Danmark ikke udnytter de muligheder, sm EU-reglerne tillader. I EASA er uddannelse pdelt i flere mduler, sm kan tages efter behv. I Danmark kræver man, at alle mduler er afsluttet, før man kan blive flymekaniker. Dette øger markant mkstningerne fr de mindre flyværksteder, da deres elever er på teknisk skle halvdelen af tiden. Arbejdsmarkedets parter spiller en str rlle i reglernes smidiggørelse. Der eksisterer i dag ikke en frmel ffentlig uddannelse fr kabinepersnale I stedet har en række flyselskaber skabt deres egen uddannelse. I Danmark er det Trafikstyrelsen, der gdkender de uddannelsesfrløb, sm flyselskaberne sammensætter i henhld til natinale g internatinale krav. Der stilles en række natinale g internatinale krav til kabinepersnalets kmpetencer. Hertil kmmer de kmpetencekrav, sm de enkelte flyselskaber stiller. Det vervejes i øjeblikket at udvikle et mere frmelt ffentligt uddannelsesfrløb i frm af en erhvervsuddannelse. Kilder: Transprtministeriet (2012) Redegørelse fra udvalget m dansk luftfart, Berlingske Tidende (29. Maj 2012) Nye mmsregler gør piltuddannelsen dyrere. Mærsk Nielsen HR (2014) Kmptencekrav til kabinepersnale 151

152 Branchefreningen Dansk Luftfart Branchefreningen Dansk Luftfart (BDL) er det erhvervsplitiske samlingspunkt fr virksmheder, der er aktive i dansk luftfart. H. C. Andersens Bulevard 18, 1787 København V Freningen arbejder fr at sikre det danske luftfartserhverv en central rlle i den vækst g udvikling, sm den glbale udvikling fører med sig. Her spiller gde g internatinale knkurrencedygtige rammebetingelser fr det danske luftfartserhverv en central rlle. Freningens medlemskreds tegnes af luftfartsselskaber, lufthavne, helikpter- g air taxiselskaber, luftfartsskler g andre luftfartsrelaterede virksmheder.

Aftale om ny struktur for statsforvaltningerne

Aftale om ny struktur for statsforvaltningerne 9. nvember 2012 Aftale m ny struktur fr statsfrvaltningerne Regeringen (Scialdemkraterne, Radikale Venstre g Scialistisk Flkeparti) g Enhedslisten g Liberal Alliance er enige m en ny struktur fr udførelsen

Læs mere

Fakta om den nye danske satsning

Fakta om den nye danske satsning Fakta m den nye danske satsning Status fr Nrwegian i Danmark efter ét år: Over 1 mi. danske passagerer 29 ruter, heraf én indenrigsrute Belægningspct. (lad factr): 82 pct. Lavere mkstninger end knkurrenterne

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR Viborg KOMMUNE

TRAFIKPLAN FOR Viborg KOMMUNE TRAFIKPLAN FOR Vibrg KOMMUNE Vibrg Kmmune Visiner g servicemål fr Vibrg Kmmune Målet på langt sigt må være gøre den kllektive trafik bedre, så det lette valg fr brgerne bliver bussen g tget frem fr privbilen.

Læs mere

Til: Transportministeriet, Frederiksberg kommune, Københavns kommune, Trafikstyrelsen, DSB, Metro

Til: Transportministeriet, Frederiksberg kommune, Københavns kommune, Trafikstyrelsen, DSB, Metro Ntat Til: Transprtministeriet, Frederiksberg kmmune, Københavns kmmune, Trafikstyrelsen, DSB, Metr Kpi til: sag 1. juli 2009 Sagsnummer Sagsbehandler KV Direkte 36 13 16 67 Fax KV@mviatrafik.dk CVR nr:

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Knjunktur g Arbejdsmarked Uge 22 Indhld: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal m knjunktur g arbejdsmarked Ugens tema: Plitisk aftale m dagpenge Uddannelsesrdning frlænges Ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Læs mere

At der kan være mulige økonomiske besparelser. Større åbenhed i udviklingen af IT systemer. Mere konkurrence og mindre leverandørafhængighed.

At der kan være mulige økonomiske besparelser. Større åbenhed i udviklingen af IT systemer. Mere konkurrence og mindre leverandørafhængighed. BILAG : ORDFORKLARINGSREGISTER NemLgin Fællesffentlig funktinalitet sm gør det muligt, at brgeren kan nøjes med at lgge ind én gang, når han benytter de tilknyttede ffentlige servicetilbud på nettet. Dette

Læs mere

Model for forstærket samarbejde om de mest specialiserede sociale tilbud i Nordjylland

Model for forstærket samarbejde om de mest specialiserede sociale tilbud i Nordjylland 27. februar 2014 Mdel fr frstærket samarbejde m de mest specialiserede sciale tilbud i Nrdjylland Indhld 1. Baggrund... 2 2. Frmål... 2 3. Kriterier fr udvælgelse af de mest specialiserede tilbud... 3

Læs mere

EU-kapital til vækst Business Horsens og Hedensted Erhverv, den 17. marts 2015. Rikke Edsjö, EU-konsulent

EU-kapital til vækst Business Horsens og Hedensted Erhverv, den 17. marts 2015. Rikke Edsjö, EU-konsulent EU-kapital til vækst Business Hrsens g Hedensted Erhverv, den 17. marts 2015 Rikke Edsjö, EU-knsulent Indhld Hvem er Central Denmark EU Office? Hvrfr søge EU-tilskud? Hvad er der tilskud til? Hvrdan får

Læs mere

Organisering af bygningsdriften på 8000C

Organisering af bygningsdriften på 8000C Når Viden skaber resultater--- Aarhus Universitet Organisering af bygningsdriften på 8000C Delrapprt Delrapprt Aarhus Universitet Organisering af bygningsdriften på 8000C Delrapprt Rambøll Management AS

Læs mere

Digitalisering til grøn velfærd 2013-2015

Digitalisering til grøn velfærd 2013-2015 Digitalisering til grøn velfærd 2013-2015 Rebild Kmmunes digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indhld Indledning... 3 Digitalisering sætter rammer g retning... 4 Indsatsmråder... 6 Den fælleskmmunale digitaliseringsstrategi...

Læs mere

Opfølgning og fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi for voksenområdet på Handicap og Psykiatri, 2013-2016

Opfølgning og fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi for voksenområdet på Handicap og Psykiatri, 2013-2016 Opfølgning g fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi fr vksenmrådet på Handicap g Psykiatri, 2013-2016 den indledende tekst under hvert punkt er fra den tidligere besluttede strategi, pfølgning

Læs mere

Tillæg om administrative samarbejder

Tillæg om administrative samarbejder Tillæg m administrative samarbejder Tillæg til aftale m reginalt vækstpartnerskab 2014 mellem regeringen g Vækstfrum fr Regin Midtjylland Øget fkus på effekt g læring Evalueringen af kmmunalrefrmen i 2012

Læs mere

UDKAST - RAMMEAFTALE (version af 24. april 2014, RegH)

UDKAST - RAMMEAFTALE (version af 24. april 2014, RegH) Center fr Reginal Udvikling Kngens Vænge 2 3400 Hillerød Telefn 3866 5000 Direkte 3866 5531 UDKAST - RAMMEAFTALE (versin af 24. april 2014, RegH) mellem undertegnede, medundertegnede I det følgende benævnt

Læs mere

Inspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere

Inspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere Inspiratin til etablering af læringsmiljøer fr medarbejdere Varde Kmmune 2013 Dk. nr. 181170-13 Dette dkument har til frmål at give inspiratin g sætte pejlemærker fr det lkale arbejde i Varde Kmmunes skler,

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN 94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed

Læs mere

Hillerød Kommune. It-sikkerhedspolitik Overordnet politik

Hillerød Kommune. It-sikkerhedspolitik Overordnet politik Hillerød Kmmune It-sikkerhedsplitik Overrdnet plitik 23-02-2011 Plitik Frrd Dette er Hillerød Kmmunes it-sikkerhedsplitik, sm er udarbejdet af Administratinen, med udgangspunkt i DS484-2005 g ISO27001.

Læs mere

PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG

PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG Februar 2014 1 HVORDAN ARBEJDER PR UDVALGET OG HVAD ER DERES ROLLE Indledning PR udfrdringer i Danmark PR er en prces der

Læs mere

Vedligeholdelsesarbejde påvirker indtjeningsevnen

Vedligeholdelsesarbejde påvirker indtjeningsevnen TOTAL SA - KØB Vedligehldelsesarbejde påvirker indtjeningsevnen Dette selskab er valgt på baggrund af Jyske Quant. Jyske Quant er en mdel, sm giver selskaber karakter på baggrund en en lang række faktrer.

Læs mere

ko p/ Samarbejdsaftale 2014-2015 mellem Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande Herning Kommune Ikast-Brande Kommune

ko p/ Samarbejdsaftale 2014-2015 mellem Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande Herning Kommune Ikast-Brande Kommune - k p/ Samarbejdsaftale 2014-2015 mellem Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande Herning Kmmune g Ikast-Brande Kmmune 1 Aftalens parter Aftalens parter er Herning Kmmune & Ikast-Brande Kmmune på den ene side

Læs mere

MBBL's totaløkonomiværktøj i praksis

MBBL's totaløkonomiværktøj i praksis Oktber 2014 Udgivelsesdat : 10. Oktber 2014 Vres reference : 18.1953.27 Udarbejdet : Pia Rasmussen Kntrlleret : Jacb Ilsøe Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 2 2 BOLIGKONTORET 2 3 BOLIGKONTORETS

Læs mere

Udbuds- og udliciteringspolitik 2012 for EUC Nordvest

Udbuds- og udliciteringspolitik 2012 for EUC Nordvest Udbuds- g udliciteringsplitik 2012 fr EUC Nrdvest EUC Nrdvest ønsker gennem udbuds- g udliciteringsplitikken fr 2012 at afspejle, hvilke plitikker g beslutninger der ligger til grund fr sklens udbud af

Læs mere

Særlige danske konkurrenceparametre Bæredygtig ressourceudnyttelse

Særlige danske konkurrenceparametre Bæredygtig ressourceudnyttelse Særlige danske knkurrenceparametre Bæredygtig ressurceudnyttelse Bidrag til ny GUDP strategi - wrkshps afhldt 12. september 2014 GUDP afhldt t wrkshps fr virksmheder, rganisatiner g andre interessenter

Læs mere

Varetagelse af kørselsadministrationen for specialundervisningen og brugere i de tidligere Frederiksborg og Københavns amter

Varetagelse af kørselsadministrationen for specialundervisningen og brugere i de tidligere Frederiksborg og Københavns amter MOVIA Den Krdinerende Funktin fr Specialundervisning (kørselsadministratinen) Aftaleparadigme Varetagelse af kørselsadministratinen fr specialundervisningen g brugere i de tidligere Frederiksbrg g Københavns

Læs mere

I det følgende overbliksskema er de væsentligste ændringer i Komitéens reviderede anbefalinger beskrevet.

I det følgende overbliksskema er de væsentligste ændringer i Komitéens reviderede anbefalinger beskrevet. 3. juni 2013 Nyhedsbrev Capital Markets Anbefalinger fr gd selskabsledelse Kmitéen fr gd Selskabsledelse (herefter Kmitéen ) har i maj 2013 ffentliggjrt reviderede anbefalinger fr gd selskabsledelse. NASDAQ

Læs mere

1. Indledning. 2. Visionen

1. Indledning. 2. Visionen 1 1. Indledning Københavns Kmmune g staten har samlet beskæftigelsesindsatsen i ét jbcenter fr brgere g virksmheder. Jbcenter København fungerer dermed sm én indgang fr alle. I frbindelse med, at Københavns

Læs mere

Bestyrelsesmøde for SOSU Nykøbing Falster Referat 26. maj 2011 kl. 15-17

Bestyrelsesmøde for SOSU Nykøbing Falster Referat 26. maj 2011 kl. 15-17 Bestyrelsesmøde fr SOSU Nykøbing Falster Referat 26. maj 2011 kl. 15-17 Afbud fra: Skjld de la Mtte, Grete Breinhild, Pia Stryger, Berit Henriksen g Martin (elev) 1. Gdkendelse af dagsrden g evt. tilføjelser

Læs mere

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse Opsamling, Wrkshp, Bedst Praksis Ledelse I frbindelse med prjektet Bedst Praksis Ledelse blev der d. 24. ktber afhldt en wrkshp, hvr de 1. linieledere g øvrige ledere i AaK, sm er blevet interviewet i

Læs mere

Kvinderne haler ind på mændene gennem pensionen

Kvinderne haler ind på mændene gennem pensionen Frca, Aktuariat 05. juli 2013 A N A L Y S E A F L I V S L Ø N : Kvinderne haler ind på mændene gennem pensinen Kvinder får gennemsnitlig mindre løn end mænd. Men udlignes det gennem pensinstiden? Er der

Læs mere

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spirer og grønsmutter. Varighed: 3 trin + et engagement

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spirer og grønsmutter. Varighed: 3 trin + et engagement Verdensbrger Hjem Målgruppe: Spirer g grønsmutter Årstid: Hele året. Evt. i frbindelse med Spejderhjælpsugen Varighed: 3 trin + et engagement Hjem - niveau 1 g 2 - trin fr trin Danske pigespejdere skal

Læs mere

Tjekliste Hæmofili hos ældre blødere - arbejdsliv

Tjekliste Hæmofili hos ældre blødere - arbejdsliv Tjekliste Hæmfili hs ældre blødere - arbejdsliv Frværring af symptmer med alderen behv fr mere støtte Der kan knytte sig ngle særlige prblemstillinger til det at have blødersygdmme g at blive ældre. På

Læs mere

AutoPilot kurser og servicebesøg

AutoPilot kurser og servicebesøg AutPilt - Kursusbeskrivelse AutPilt kurser g servicebesøg KORSGAARD EDB tilbyder følgende kurser, sm giver et gdt indblik i g en slid viden m AutPilt. Basiskurser: Administratin, Fakturering g Sagsplanlægning.

Læs mere

Kortlægning af Svendborg Kommunes nuværende borger- og patientrettede indsatser indenfor diabetes samt oplæg til en opkvalificeret indsats.

Kortlægning af Svendborg Kommunes nuværende borger- og patientrettede indsatser indenfor diabetes samt oplæg til en opkvalificeret indsats. Ntat Diabetes sm indsatsmråde Krtlægning af Svendbrg Kmmunes nuværende brger- g patientrettede indsatser indenfr diabetes samt plæg til en pkvalificeret indsats. Indledning I 2015 er der i øknmiaftalen

Læs mere

Appendiksoversigt. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Undersøgelsesbeskrivelse. Spørgeguide til kvalitative interviews. Interviewoversigt

Appendiksoversigt. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Undersøgelsesbeskrivelse. Spørgeguide til kvalitative interviews. Interviewoversigt Appendiksversigt Bilag 1 Undersøgelsesbeskrivelse Bilag 2 Spørgeguide til kvalitative interviews Bilag 3 Interviewversigt Bilag 1 Undersøgelsesbeskrivelse NCK 2.5, undersøgelse 3 - fase 2 Titel Barrierer

Læs mere

N O T AT 10. september 2013 J.nr. 3401/1001-6346 Ref. mcr

N O T AT 10. september 2013 J.nr. 3401/1001-6346 Ref. mcr Klima-, Energi- g Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 334 Offentligt N O T AT 10. september 2013 J.nr. 3401/1001-6346 Ref. mcr Effektvurdering af ecdesign- g energimærkningskrav fr prdukter Energistyrelsen

Læs mere

Praktisk anvendelse af big data i detailhandlen

Praktisk anvendelse af big data i detailhandlen OPSUMMERING Praktisk anvendelse af big data i detailhandlen INDLÆG: Baggrund g frmål v/ Jan Overgaard, centerleder, IBIZ-Center Aktuelle udfrdringer i detailhandlen v/ Janus Sandsgaard & Luise Riisgaard,

Læs mere

Kompetenceklynger - Opbygning og værditilførsel

Kompetenceklynger - Opbygning og værditilførsel Kmpetenceklynger - Opbygning g værditilførsel Martin Stenfeldt, 40 år Cand.merc (B2B-marketing) 15 års kmmerciel medtech erfaring Int. Prduktmarketing (Radimeter Medical A/S) Prjektsalg i USA (Radimeter

Læs mere

Handlingsplan for frivilligt socialt arbejde og aktivt medborgerskab

Handlingsplan for frivilligt socialt arbejde og aktivt medborgerskab Staben Middelfart Kmmune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefn +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5010 Fax +45 8888 5501 Dat: 20. februar 2013 Sagsnr.: 2012-010287-12 Sabine.Christensen@middelfart.dk

Læs mere

Socialøkonomiske Virksomheder i Danmark Når udsatte bliver ansatte

Socialøkonomiske Virksomheder i Danmark Når udsatte bliver ansatte Scialøknmiske Virksmheder i Danmark Når udsatte bliver ansatte Henning Bach, Senirfrsker, Ph.D. Afdeling fr Beskæftigelse g Integratin SFI Det Natinale Frskningscenter fr Velfærd Frmålet med SFI s undersøgelse

Læs mere

Handlingsprogram 2014-17. Boligkontoret Danmark

Handlingsprogram 2014-17. Boligkontoret Danmark Handlingsprgram 2014-17 Lej dig til muligheder - vejen til det gde bligliv 2020 Bligkntret Danmark I frbindelse med Bligkntrets strategi Lej dig til muligheder vejen til det gde bligliv 2020, er der udarbejdet

Læs mere

H1 regnskab uden de store overraskelser

H1 regnskab uden de store overraskelser 11-212 12-212 1-213 2-213 3-213 4-213 5-213 6-213 7-213 8-213 9-213 1-213 5.11.213 Marks and Spencer PLC - Køb H1 regnskab uden de stre verraskelser Marks and Spencer PLC km med regnskab fr første halvår

Læs mere

En seniorpolitik skal anskues som en del af en helhed (livet, personalepolitikken):

En seniorpolitik skal anskues som en del af en helhed (livet, personalepolitikken): Senirplitik Indledning I Helsingør Kmmune har vi fkus på medarbejdernes frskellige behv i frskellige livsfaser g livssituatiner. Ifølge Kmmunens verrdnede persnaleplitik g lvgivningen er det legitimt fr

Læs mere

Teknisk gennemgang i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 21. oktober 2014

Teknisk gennemgang i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 21. oktober 2014 Sundheds- g Frebyggelsesudvalget 2014-15 L 35 Bilag 3 Offentligt Teknisk gennemgang i Sundheds- g Frebyggelsesudvalget den 21. ktber 2014 Frslag til lv m ændring af aptekerlven (Friere adgang til prettelse

Læs mere

Sundhedshus Svendborg - Økonomi og finansieringsmuligheder

Sundhedshus Svendborg - Økonomi og finansieringsmuligheder Sundhedshus Svendbrg - Øknmi g finansieringsmuligheder Udarbejdet af Øknmi g Udbud, Sundhed g CETS Indledning Følgende ntat er udarbejdet af Øknmi g Udbud i samarbejde med Scial g Sundhed g indehlder plæg

Læs mere

Flere registreres i RKI

Flere registreres i RKI 20. ktber 2009 Antallet af dårlige betalere stiger: Flere registreres i RKI Det højeste antal danskere i tre år er registreret i Experians RKI register, g mere end 202.000 står nu pført sm dårlig betalere.

Læs mere

FÅ FAT I DE NØDVENDIGE SERVICEYDELSER UANSET HVOR DU BEFINDER DIG

FÅ FAT I DE NØDVENDIGE SERVICEYDELSER UANSET HVOR DU BEFINDER DIG FÅ FAT I DE NØDVENDIGE SERVICEYDELSER UANSET HVOR DU BEFINDER DIG Servicedirektivet giver frbrugerne større valgmuligheder, mere valuta fr pengene g lettere adgang til serviceydelser i hele EU HVORFOR

Læs mere

Ego. Mikkel Fledelius Jensen. Erhvervsakademi Dania. Specialkonsulent, Dania Games, Grenaa. Projektleder og initiativtager til SGD

Ego. Mikkel Fledelius Jensen. Erhvervsakademi Dania. Specialkonsulent, Dania Games, Grenaa. Projektleder og initiativtager til SGD Eg Mikkel Fledelius Jensen Erhvervsakademi Dania Specialknsulent, Dania Games, Grenaa Prjektleder g initiativtager til SGD Daglig leder af iværksættermiljø fr spiludviklere Scandinavian Game Develpers

Læs mere

Ledetråd til kommunikationsplan INTERREG-projekt

Ledetråd til kommunikationsplan INTERREG-projekt Ledetråd til kmmunikatinsplan INTERREG-prjekt I den fra EU finansierede prjektperide er hvert INTERREG-prjekt frpligtet til at gennemføre kmmunikatins- g ffentlighedsarbejde. INTERREG-prgrammet finansieres

Læs mere

2012 Klimaregnskab Bilag III til DMI s årsrapport 2012

2012 Klimaregnskab Bilag III til DMI s årsrapport 2012 2012 Klimaregnskab Bilag III til DMI s årsrapprt 2012 Indhldsfrtegnelse 1. Beretning 1.1 Året der gik 3 1.2 DMI s klimastrategi 4 1.3 Fremtidens fkusmråder 5 2. Analyser g rapprtering 2.1 Klimapåvirkning

Læs mere

MEDIEINFORMATION 2015

MEDIEINFORMATION 2015 MEDIEINFORMATION 2015 BRANCHENS MØDESTED www.wd-supply.dk BRANCHENS daglige NYHEDSBREV Industry Supply Danmark A/S Industry Supply Danmark A/S er en ung virksmhed, der driver kmmercielle branchenetværk

Læs mere

Brugermanual til Folkeskoledatabasen

Brugermanual til Folkeskoledatabasen Brugermanual til Flkeskledatabasen SKRIV CLIENT NAME INDHOLD. 1. FOLKESKOLEDATABASEN 2 2. HJEM 2 3. RAPPORTER 3 3.1 EKSEMPEL - SÅDAN FINDER DU EN RAPPORT 3 4. BYG EGEN TABEL 5 4.1 Eksempel sådan laver

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Stevns Kommune og Værestedet Café Stevnen, KFUM`s Sociale Arbejde i Danmark. Præambel

Samarbejdsaftale mellem Stevns Kommune og Værestedet Café Stevnen, KFUM`s Sociale Arbejde i Danmark. Præambel Samarbejdsaftale mellem Stevns Kmmune g Værestedet Café Stevnen, KFUM`s Sciale Arbejde i Danmark Præambel Samarbejdsaftale mellem Stevns Kmmune g Værestedet Café Stevnen, KFUM's Sciale Arbejde i Danmark

Læs mere

Dagsorden. DDS bestyrelsesmøde den 27. november 2010

Dagsorden. DDS bestyrelsesmøde den 27. november 2010 Dagsrden A. Valg af rdstyrer B. Valg af referent C. Gdkendelse af dagsrdenspunkterne D. Gdkendelse af sidste mødereferat E. Regnskab (OJ) E1 Status DDS øknmi (OJ) E2 Budget 2011 gdkendelse (OJ/TB) F. Opfølgning

Læs mere

Ofte stillede spørgsmål Opdateres løbende Teknik og Miljø Team Natur Dahlsvej 3 4220

Ofte stillede spørgsmål Opdateres løbende Teknik og Miljø Team Natur Dahlsvej 3 4220 Ofte stillede spørgsmål Opdateres løbende Teknik g Miljø Team Natur Dahlsvej 3 4220 Tlf. 58 57 36 00 www.slagelse.dk Ofte stillede spørgsmål Her vil Slagelse Kmmuneløbende svare på de spørgsmål der kmmer

Læs mere

Dette notat omhandler således alene ansøgning om afhændelse af almene boliger, i henhold til almenboliglovens 27 (salg) og 28 stk. 2-5 (nedrivning).

Dette notat omhandler således alene ansøgning om afhændelse af almene boliger, i henhold til almenboliglovens 27 (salg) og 28 stk. 2-5 (nedrivning). 27. januar 2015 Afhændelse/nedrivning af almene bliger Lv m almene bliger mv. (almenbliglven) mfatter flere frmer fr afhændelse af almene bliger. Blandt andet 75 a-m, der mhandler salg af almene bliger

Læs mere

DATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim

DATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim DATS g Sklerefrmen Ved børne- g unge teaterknsulent Gitte Gry Bech Ballesheim Samarbejdsprjekt mellem fem skler g Dansekapellet i København NV 2013. Kulturminister Marianne Jelved afsætter 40 mi. krner

Læs mere

NORDISK SAMARBEJDE OM HØJT SPECIALISERET BEHANDLING. Konferencerapport

NORDISK SAMARBEJDE OM HØJT SPECIALISERET BEHANDLING. Konferencerapport NORDISK SAMARBEJDE OM HØJT SPECIALISERET BEHANDLING Knferencerapprt 2012 Nrdisk samarbejde m højt specialiseret behandling. Knferencerapprt Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikatinen kan frit refereres med

Læs mere

Effektivisering af vandforsyningsanlæg kræver mere nuanceret benchmarking

Effektivisering af vandforsyningsanlæg kræver mere nuanceret benchmarking Ingeniør, MSc Jørgen G. Øllgaard, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Civilingeniør Anders Christiansen, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Ingeniør Mads Nørgaard, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Fkus:

Læs mere

Inklusion af børn og unge med autisme En opgave der kræver viden og indsigt

Inklusion af børn og unge med autisme En opgave der kræver viden og indsigt Inklusin af børn g unge med autisme En pgave der kræver viden g indsigt I denne artikel vil jeg diskutere g perspektivere de erfaringer jeg har med inklusin. Mit ønske er, at du sm læser vil få nuanceret

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation 4.1.2010 Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde Fælles reginale retningslinjer fr: Standard 1.1 Kmmunikatin Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde er igangsat af reginerne g Danske Reginer i fællesskab.

Læs mere

Silkeborg Kommune på Facebook

Silkeborg Kommune på Facebook Silkebrg Kmmune på Facebk 06. december 2012 Julie Wraa Stine Hmann Hans Mgensen 1. Baggrund De sciale medier har ver en længere årrække vundet str udbredelse til private frmål, g gennem de senere år gså

Læs mere

Tema og udviklingsudvalget

Tema og udviklingsudvalget Referat Tema g udviklingsudvalget kl. 08:30 Jammerbugt Kmmune Tema g udviklingsudvalget Punkter på åbent møde: 81. Ekskursin - genptaget august 1 82. Kndemnering - 3-6 ejendmme i kmmunen - genptaget august

Læs mere

Regionalt vækstpartnerskab for 2015 mellem regeringen og Syddansk Vækstforum

Regionalt vækstpartnerskab for 2015 mellem regeringen og Syddansk Vækstforum Reginalt vækstpartnerskab fr 2015 mellem regeringen g Syddansk Vækstfrum 19. december 2014 Regeringen g Syddansk Vækstfrum er enige m at styrke samarbejdet m indsatsen fr vækst g erhvervsudvikling, blandt

Læs mere

Oplæg Forstanderkredsens efterårsmøde 2012 i Aalborg. Mulige strategier for produktionsskoler i ny virkelighed

Oplæg Forstanderkredsens efterårsmøde 2012 i Aalborg. Mulige strategier for produktionsskoler i ny virkelighed Oplæg Frstanderkredsens efterårsmøde 2012 i Aalbrg Pædaggisk i ledelse fremtidens uddannelsesmarked Mulige strategier fr prduktinsskler i ny virkelighed Målrettet i første mgang til bestyrelser g ledelser

Læs mere

Kikhøj. Rapport over uanmeldt tilsyn 2011. Socialcentret

Kikhøj. Rapport over uanmeldt tilsyn 2011. Socialcentret Kikhøj Rapprt ver uanmeldt tilsyn 2011 Scialcentret 1 Indhld Beskrivelse af enheden: Lvgrundlag, rammer g vurdering... 2 Navn g Adresse...2 Ledelse...3 Målgruppe...3 Dat fr tilsynet...3 Anvendte tilsynsmetder...3

Læs mere

Modul 8 Få det ekstra forspring. Modul 8. Få det ekstra forspring. Side 1. Lederkursus Modul 8 2008 Menu of Life

Modul 8 Få det ekstra forspring. Modul 8. Få det ekstra forspring. Side 1. Lederkursus Modul 8 2008 Menu of Life Mdul 8 Få det ekstra frspring Mdul 8 Få det ekstra frspring Side 1 Lederkursus Mdul 8 2008 Menu f Life Mdul 8 Få det ekstra frspring Mdul 8: Få det ekstra frspring I de tidligere mduler har du lært det

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem

Samarbejdsaftale mellem LOGO1TH_LS_POSrød Samarbejdsaftale mellem Klding Kmmune, IBC, Hansenberg, Business Klding g LO Indledning Denne samarbejdsaftale er blevet til i et knstruktivt samspil mellem Business Klding, LO, Internatinal

Læs mere

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud.

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud. Udkast til CenterMED 24. marts 2011 Mppeplitik Mppefri-kultur ja-tak! En mbbefri kultur giver mulighed fr, at den enkelte medarbejder/leder tør flde sine ideer g ressurcer ud. En mbbefri kultur fremmer

Læs mere

Referat af møde i budgetsamrådet. Dagsorden. Budgetsamråd for fællesfonden. Møde d. 18. marts 2014, kl. 10-14 i København

Referat af møde i budgetsamrådet. Dagsorden. Budgetsamråd for fællesfonden. Møde d. 18. marts 2014, kl. 10-14 i København Referat af møde i budgetsamrådet Deltagere: Kjeld Hlm, Paw King Andersen, Helle Samsn, Klaus Kerrn-Jespersen, Inge Lise Pedersen, Verner Hylby, Knud-Erik Rasmussen, Jens Andersen, Karsten Knradsen, Erling

Læs mere

INDLEDNING. Den overordnede vision er: Taekwondo den værdiudviklende sport fælles mål, fælles ansvar

INDLEDNING. Den overordnede vision er: Taekwondo den værdiudviklende sport fælles mål, fælles ansvar INDLEDNING I efteråret 2011 gik hvedbestyrelsen i gang med at arbejde på en visins- g missinsplan, der skulle udstikke retningen fr frbundet ver den kmmende årrække. Frmålet med visinsplanen er, at sørge

Læs mere

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune Til alle lærere i Frederiksberg Kmmune Frederiksberg, den 16. december 2013 Kære alle, Dette brev udsendes til alle lærere ansat i Frederiksberg Kmmune. Brevet beskriver de rammer, sm vil være udgangspunktet

Læs mere

NY ROSKILDE KOMMUNE. Gundsø Ramsø Roskilde. Godkendt i byrådet den 28. februar 2007, pkt. 56. Ny Roskilde Kommunes internationale strategi

NY ROSKILDE KOMMUNE. Gundsø Ramsø Roskilde. Godkendt i byrådet den 28. februar 2007, pkt. 56. Ny Roskilde Kommunes internationale strategi NY ROSKILDE KOMMUNE Gundsø Ramsø Rskilde Gdkendt i byrådet den 28. februar 2007, pkt. 56 Dat: 6. december 2006 Brevid: 1633215 Ny Rskilde Kmmunes internatinale strategi 1. Indledning Ny Rskilde Kmmune

Læs mere

udvikling og vækst Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg

udvikling og vækst Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg De Nrdjyske Byggesten fr udvikling g vækst Oktber 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalbrg Frmålet med denne rapprt De Nrdjyske Byggesten fr udvikling g vækst er at give et knsensusbillede af

Læs mere

Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse November 2014. Afsluttende evaluering af samordningskonsulenter i Region Hovedstadens Psykiatri

Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse November 2014. Afsluttende evaluering af samordningskonsulenter i Region Hovedstadens Psykiatri Enhed fr Evaluering g Brugerinddragelse Nvember 2014 Afsluttende evaluering af samrdningsknsulenter i Regin Hvedstadens Psykiatri Afsluttende evaluering af samrdningsknsulenter i Regin Hvedstadens Psykiatri

Læs mere

Projektbeskrivelse. Skive Kommune

Projektbeskrivelse. Skive Kommune Prjektbeskrivelse My New Hme - Party Skive Kmmune My New Hme - Party Krt beskrivelse Inspireret af Tupperwares markedsføringsmetde vil vi iværksætte hme parties med fkus på energirenvering af enfamiliehuse.

Læs mere

Viden om ruter Værdien af en rute Case om ruten Cph-Dubai med Emirates

Viden om ruter Værdien af en rute Case om ruten Cph-Dubai med Emirates Viden om ruter Værdien af en rute Case om ruten Cph-Dubai med Emirates SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 2333 1810 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM Ny Emirates rute til Dubai

Læs mere

REFERAT AF KORPSRÅDSMØDE 1. FEBRUAR 2014 PÅ HOLMEN, KØBENHAVN

REFERAT AF KORPSRÅDSMØDE 1. FEBRUAR 2014 PÅ HOLMEN, KØBENHAVN HUSK AT SE REFERAT AF KORPSRÅDSMØDE 1. FEBRUAR 2014 PÅ HOLMEN, KØBENHAVN Til stede: Stine Algt Nielsen (SA), Signe Lund Christensen (SLC), Niels Dam (ND), Sarah Basnv (SB) km kl. 17, Kathrine Færløv Christensen

Læs mere

Danske Bank. Ansvarlig lånekapital

Danske Bank. Ansvarlig lånekapital https://markets. Ansvarlig lånekapital Anbefaling: DANBNK Var 12-09 Ansvarlig lånekapital med udløb i 2012 g call-mulighed d. 12-11 2009 FK: 0295675 ISIN: XS0157629691 Min. Piece: 1.000 EUR DANBNK Var

Læs mere

Har du psyken til at være leder?

Har du psyken til at være leder? Har du psyken til at være leder? Du ønsker at finde ud af, m du har den frnødne persnlige styrke g psykiske rbusthed til (frtsat) karriereudvikling med yderligere kmpleksitet, ansvar g udfrdringer TalentfuldeKvinder.dk

Læs mere

Vedtægt for Dansk Magisterforening (DM)

Vedtægt for Dansk Magisterforening (DM) Vedtægt fr Dansk Magisterfrening (DM) Indhldsfrtegnelse: 1. Navn 2. Hjemsted 3. Frmål 4. Medlemskab 5. Medlemmernes rettigheder g pligter 6. Indmeldelse g udmeldelse 7. Arbejdspladsklubber 8. Landsklubber,

Læs mere

Vækstforum for Region Midtjylland

Vækstforum for Region Midtjylland Vækstfrum fr Regin Midtjylland Ansøgningsskema til: Kapitalfrmidling 1. Oplysninger m ansøger Navn, Adresse, Kntaktpersn Væksthus Midtjylland Direktør Erik Krarup Åbgade 15 8200 Århus N Tlf. 7022 0076

Læs mere

Servicekvalitetsrapport for Stog 2011

Servicekvalitetsrapport for Stog 2011 1 Servicekvalitetsrapprt fr Stg 2011 Jf. Eurpaparlamentets g Rådets frrdning (EF) nr. 1371/2007 af 23. ktber 2007 m jernbanepassagerers rettigheder g pligter (passagerrettighedsfrrdningen) artikel 28 skal

Læs mere

Vejledning om betalingsfrister og opkrævning af gebyrer og renter ved forsinket betaling

Vejledning om betalingsfrister og opkrævning af gebyrer og renter ved forsinket betaling Vejledning m betalingsfrister g pkrævning af gebyrer g renter ved frsinket betaling Februar 2014 Indhld 1. Indledning 3 2. Regler fr betalingsfrister 5 2.1 Betalingsfrister i aftaler mellem virksmheder

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7 Indhldsfrtegnelse Beretning fra censrfrmandskaberne fr Ingeniøruddannelserne g Diplmuddannelserne fr IT g Teknik fr periden september 2013 til september 2014... 2 Resume... 2 Uddannelsernes niveau... 2

Læs mere

Portalprojekt Arbejdsgruppe Fredericia d. 13-08-2014. Portalprojekt

Portalprojekt Arbejdsgruppe Fredericia d. 13-08-2014. Portalprojekt Prtalprjekt 1 Indhld 1. Indledning... 3 2. Status qu beskrivelse - psummering... 5 Indhld... 5 Kendte udfrdringer... 5 3. Behvsafdækning - psummering... 7 4. Erfaringsindsamling... 8 5. Indhldsmæssigt

Læs mere

Kvalitet i dagtilbud i Middelfart Kommune

Kvalitet i dagtilbud i Middelfart Kommune Kvalitet i dagtilbud i Middelfart Kmmune Arbejdsgrundlag fr dagtilbuddene 0-6 år 2014-2017 Indledning Med henblik på at styrke kvaliteten i dagtilbuddene har Middelfart kmmune arbejdet med strdriftsmdellen

Læs mere

Vejledning om ansøgning til PUF 2014 puljen til frivilligt socialt arbejde til fordel for socialt truede mennesker 15.13.15.10 11.

Vejledning om ansøgning til PUF 2014 puljen til frivilligt socialt arbejde til fordel for socialt truede mennesker 15.13.15.10 11. Scial-, Børne- g Integratinsministeriet Vejledning m ansøgning til PUF 2014 puljen til frivilligt scialt arbejde til frdel fr scialt truede mennesker 15.13.15.10 11. nvember 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1

Læs mere

Rengøringsassistent til Gistrup skole.

Rengøringsassistent til Gistrup skole. Rtatins jb Rengøringsassistent til Gistrup skle. Aalbrg Kmmune Gistrup skle Hadsundvej 406 9260 Gistrup Gistrup skle søger pr. 21. januar 2013 til den 20. september 2013 en tidsbegrænset rengøringsassistent

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2015-2016

VIRKSOMHEDSPLAN 2015-2016 VIRKSOMHEDSPLAN 2015-2016 Krt Præsentatin g rganisering: Denne virksmhedsplan er udarbejdet sm et arbejdsredskab i Viften med baggrund i Skive Kmmunes Scialplan 2015-2018. Skive Kmmunes verrdnede værdigrundlag,

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Ansøgningsskema til små projekter

Ansøgningsskema til små projekter Ansøgningsskema til små prjekter Dette ansøgningsskema bruges til ansøgning m støtte til prjekter med et budget på højest 500.000 kr. men på mindst 100.000 kr. (Bagatelgrænse). Der kan søges støtte til:

Læs mere

Psykologhjælp betaler sig for den enkelte og for samfundet

Psykologhjælp betaler sig for den enkelte og for samfundet Psyklghjælp betaler sig fr den enkelte g fr samfundet Af Danske Patienter g Danske Handicaprganisatiner Alle kan i dag få gratis hjælp til fysiske sygdmme sm en brækket arm g galdesten. Men ikke til psykiske

Læs mere

SKIVEKOMMUNE Budget 2014. 13 Økonomiudvalget

SKIVEKOMMUNE Budget 2014. 13 Økonomiudvalget 13 Øknmiudvalget 149 150 13. Øknmiudvalget Budget 2014 på plitikmråder: Plitikmråder U/I Budget 2014 13.1 Plitisk rganisatin U 13.561.800 I - 12.700 13.2 Administrativ rganisatin U 236.819.500 I - 9.562.000

Læs mere

Notat. Udvikling af ny Folkeregisteradministration BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE

Notat. Udvikling af ny Folkeregisteradministration BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Til: Kpi til: BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dat: 1. maj 2014 Tlf. dir.: E-mail: Ntat Udvikling af ny Flkeregisteradministratin Indledning Flkeregisteret er indgangen ved tilflytning til kmmunen, g efterfølgende

Læs mere

Tæt på læringseffekten

Tæt på læringseffekten Tæt på læringseffekten Læringsmålstyret undervisning Aktinslæring Elevcenteret ledelse Vallensbæk Kmmune, Brøndby Kmmune g Glstrup Kmmune 2015 2018 Med støtte fra A.P. Møller Fnden 1 Indhld Bilag... 2

Læs mere

Frederikshavn Kommune 31-03-2014. 1.Resumé

Frederikshavn Kommune 31-03-2014. 1.Resumé Evaluering Prjekt Futura Netværk g vejen til jb til ægtefællefrsørgede Frederikshavn Kmmune 31-03-2014 1.Resumé Om Futura - netværk g jbs til ægtefællefrsørgede 1. Frrd g resumé Futura er et samarbejde

Læs mere

Referat af REG LAB bestyrelsesmøde den 14. maj 2008 hos KL

Referat af REG LAB bestyrelsesmøde den 14. maj 2008 hos KL Referat af REG LAB bestyrelsesmøde den 14. maj 2008 hs KL Deltagere: Hans Henrik Fischer, Marlene Haugaard, Hanne Schu, Trben Kjærsgaard, Niels Jhannesen, Finn Lauritzen, Gitte Bengtssn, Henrik Tft Jensen

Læs mere

Annoncering omfattende rådgiverressourcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Forsyning Ballerup. Beskrivelse af opgaven

Annoncering omfattende rådgiverressourcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Forsyning Ballerup. Beskrivelse af opgaven Annncering mfattende rådgiverressurcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Frsyning Ballerup Frsyning Ballerup d. 9. juni 2015 Frsyning Ballerup ønsker på vegne af Afløb Ballerup A/S tilbud på rådgiverressurcer

Læs mere

Fredrag på Testrup Højskle, 17. august 2009 Matias Møl Dalsgaard Sm født på ny Kierkegaard g kreativitet BEMÆRK: Det følgende er det manuskript jeg talte ver i fredraget. Det er ikke skrevet mhp. selvstændig

Læs mere

K O N T R A K T. mellem. Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K. (i det følgende kaldet Kunden )

K O N T R A K T. mellem. Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K. (i det følgende kaldet Kunden ) J.nr.: 7509602 PIN K O N T R A K T mellem Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K (i det følgende kaldet Kunden ) g CVR-nr.... (i det følgende kaldet Leverandøren ) m Kapacitetspligt til destruktin

Læs mere