Vold i nære relationer

Transkript

1 råd og handlemuligheder for dig der arbejder i kommunen Vold i nære relationer IIAN

2 Vold er det mit problem?... 6 MØDET MED DEN KOMMUNALE FORVALTNING... 7 BØRNEPERSPEKTIVET... 7 Vold i hjemmet KVINDENS STRATEGIER FOR AT OVERLEVE KVINDENS TØVEN DEN SVÆRE SAMTALE SIKKERHED KRISECENTRE BISIDDER BEVISMATERIALE FORHOLDET FORTSÆTTER FORHOLDET OPHØRER FREMTIDEN Børn UNDERRETNINGSPLIGT SAMTALEN MED FORÆLDRENE KVINDEN SOM MOR VIDEN OG BEKYMRING HÅNDTERING AF EN UNDERRETNING Samarbejde INTERNT SAMARBEJDE SAMARBEJDSFREMMENDE FAKTORER BARRIERER FOR SAMARBEJDE Handicappede Voldsudøveren Hvad siger konventionerne? Krisecentre

3 Målgruppe og sammenhæng Vold i familien er et alvorligt samfundsproblem. Naalakkersuisut har derfor besluttet at igangsætte en indsats mod volden, der bl.a. omfatter kampagner og information til borgere og fagpersoner. Denne håndbog er henvendt til fagpersoner, som arbejder i det kommunale system. Det kan være lederen, socialrådgiveren, ansatte i familiecentre, miljømedarbejdere m.fl. Håndbogen er tænkt som en inspiration til at styrke det tværfaglige samarbejde omkring kvinder og børn i voldsramte familier. Den indeholder nyttig information og lægger op til refleksion og dialog om, hvordan I bedst tackler indsatsen omkring voldsramte familier i jeres lokale fagmiljø. Det er oftest kvinder, der bliver udsat for vold i familien. Derfor sætter håndbogen primært fokus på vold mod kvinder. Imidlertid bliver mænd og børn også ramt af volden. På en ny vidensportal for fagpersoner kan du finde information om alle former for vold i familien, og hvordan du som fagperson i samarbejde med dine kollegaer og andre faggrupper spiller en central rolle i indsatsen for at stoppe volden. I samme serie er der ligeledes udarbejdet håndbøger til faggrupperne: Læger og sundhedspersonale, fagpersoner omkring småbørn og fagpersoner i skoler og fritidstilbud. Stop volden Bryd tavsheden er en kampagne iværksat af Naalakkersuisut i Kampagnen er rettet mod fagpersoner og har fokus på at styrke fagpersoners viden om vold og fremme det tværfaglige samarbejde. Ved siden af håndbøgerne er der oprettet en vidensportal på internettet, som bl.a. omfatter råd og vejledning, lovgivning, statistik, dilemmaspil m.m. Der er desuden igangsat informations- og kampagneaktiviteter målrettet unge i alderen ca år, som bl.a. omfatter hjemmesiden Tak til Ligestillingsministeriet for lån af materiale

4 - 4 -

5 - 5 -

6 Vold er det mit problem? Et privat anliggende bliver vold i familien ofte kaldt. Utilstrækkelige muligheder for at beskytte ofrene og et mangelfuldt tværfagligt samarbejde har medvirket til at fastholde vold i familien som det tabu, det hele tiden har været. Men efterhånden, som vi lærer mere om omfanget af overgrebene, begynder vi at indse, at volden i familien er et samfundsmæssigt problem, vi må stå sammen om at forebygge og bremse

7 Den enkelte kvinde oplever altid volden som et privat problem, indtil hun får fortalt andre om det og oplever at blive lyttet til og taget alvorligt. At håndtere vold i familien stiller store krav til den enkelte fagperson og til samarbejdet mellem de faggrupper, der møder problemet fra hver deres faglige vinkel. Du kan læse mere på: MØDET MED DEN KOMMUNALE FORVALTNING Kvinden møder ofte en lidt upersonlig forvaltning og kan opleve at have flere forskellige sagsbehandlere. Som regel skal hun bestille tid for at komme til samtale. Tiden vil ofte være knap. De fysiske rammer lægger ikke op til at være betroelsesmiljøer. I mindre byer og bygder kan voldsramte kvinder desuden risikere, at der ikke er nogen neutral instans at henvende sig til på grund af beboernes tætte bånd. Her kan det kræve stor overvindelse at fortælle åbent om så intime forhold som vold i familien. BØRNEPERSPEKTIVET Vold i hjemmet er et tabu, og af angst for, at børnene bliver fjernet fortæller kvinden oftest ikke om volden af egen drift. Men det, at kvinden har børn, gør det muligt at hjælpe. Det er samfundets ansvar for barnets tarv, der berettiger, at socialforvaltningen blander sig uopfordret. Uden børn; ingen ret til at gribe ind. Først når børnene bliver anbragt, kommer de rigtigt i fokus og bliver selvstændigt set og hørt af myndighederne med de oplevelser, de har haft. OMFANGET AF VOLD? 60 % af befolkningen over 17 år har oplevet vold eller alvorlige trusler. Mænd udsættes mest for vold fra fremmede, mens kvinder mest bliver udsat for partnervold. (Befolkningsundersøgelsen ) 16 % af mødre til børn i alderen 0-14 år har været udsat for fysisk partnervold. I Østgrønland er det næsten hver fjerde mor, som bliver udsat for vold i hjemmet. (Børn i Grønland 2009) I undersøgelsen Unges Trivsel 2011 fortæller 38 %, i alt 100 unge i alderen år, at de på et tidspunkt i deres liv har været vidner til vold mod deres mor. Af de 100 unge har 18 % inden for det seneste år oplevet deres mor få bank én gang og 20 % har oplevet deres mor få bank mange gange. 7 % af de unge har været vidner til vold mod deres far, mens 10 % har oplevet vold mod deres søskende

8 HVAD ER VOLD? Fysisk vold f.eks. at slå, skubbe, sparke, bide, true med våben, kvæle, brændemærke, forhindre i søvn, låse inde eller forsøge at myrde kvinden Psykisk vold f.eks. at kritisere konstant, sige hun er grim eller ubrugelig, nægte at tale til hende, være jaloux og kontrollerende, forhindre hende i at arbejde, studere, se familie og venner, ydmyge hende foran børnene eller andre eller forfølge hende Seksuel vold f.eks. at tvinge kvinden til sex, sadomasochisme eller urinere på hende for at nedværdige hende Økonomisk vold f.eks. at nægte hende adgang til en fælles bankkonto, lade hende tigge om hver krone eller true hende til at underskrive et lån Materiel vold f.eks. at ødelægge hendes ejendele med vilje eller for at skræmme hende - 8 -

9 - 9 -

10 Vold i hjemmet Erfaringer viser, at voldsramte kvinders overvejelser om, hvad de sætter på spil ved at bryde tavsheden, længe kan fastholde dem i det voldelige forhold, eller få dem til at vende tilbage til det. Der sker en psykisk nedbrydning af kvinden, en såkaldt normaliseringsproces, hvor volden bliver en del af tilværelsen. Der kan endda være en slags tryghed i mønstret, fordi hun lærer at afkode mandens adfærd og kan forberede sig

11 KVINDENS STRATEGIER FOR AT OVERLEVE Fortrængning. De første gange bortforklarer kvinden ofte volden som en fejl, et ulykkestilfælde. Senere kan hun føle skyld over ikke at have reageret i tide. Tilpasning. Efterhånden kan hun miste evnen til at skelne en almindelig manderolle fra en voldelig manderolle. Hun mister sin dømmekraft. Isolation. Uden sociale kontakter kan manden komme til at dominere hende følelsesmæssigt. Hun bliver afhængig af ham. Tab af selvtillid. Den bliver undermineret af mandens vekslende vold og varme. Tabet af selvværd tapper hende for styrke, så hun ikke har overskud til at forandre sin situation. Derfor må hun have støtte til at åbne op og indse, hvad der sker med hende, så hun kan finde styrke til at forandre sin livssituation. KVINDENS TØVEN En anledning til at fortælle om volden kan være mere eller mindre oplagt. Selvom det er synligt, at kvinden bliver udsat for vold, magter hun ikke nødvendigvis at fortælle om det. Sagsbehandleren må derfor være opmærksom på at gribe muligheden for at spørge ind til kvindens problemer. Eller forsøge at skabe en tryg atmosfære og vise interesse, så hun selv kan finde anledning til at sætte ord på, hvad der foregår. Processen påvirker gradvist kvindens personlighed og fremmer et negativt selvbillede. Du kan læse mere om vold i hjemmet på: SKAB ANLEDNING Sagsbehandlerens muligheder for at afdække volden kan f.eks. afhænge af: Rammen for mødet med kvinden og kvaliteten af kontakten. Kvindens åbenhed, mod og parathed til at fortælle om volden. Underretninger kollegaer eller fra andre instanser, der er i kontakt med familien. Sagsbehandleren kan desuden være opmærksom på: Hyppigt sygefravær eller vanskeligheder ved at fastholde et arbejde. Psykosomatiske klager. Aflysninger og glemsomhed overfor aftaler

12 DEN SVÆRE SAMTALE Hvis du har mistanke om, at en kvinde lever i et voldeligt parforhold, må du finde mod til at spørge ind til din bekymring for kvinden. Når du taler med hende, skal der være ro og god tid. I må ikke have travlt. Din adfærd Når du fortæller kvinden om din bekymring, skal du fremstå tillidsvækkende og rummelig. Du skal kunne bevare overblikket, så kvinden ikke oplever, at de ting hun fortæller, er for voldsomme at høre om. Hidtil har hun bagatelliseret volden og påtaget sig skylden. Nu har hun brug for at kunne reagere på en anden måde. Undgå at kritisere manden. Glem ikke, at det bliver sværere for hende at at finde sit gamle jeg frem. Det kan være en lang proces, hvor du må være opsøgende i forhold til kvinden. Hvis du venter på, at hun tager initiativet, vil der som regel ikke ske noget. Som fagperson må du balancere mellem nænsomhed og autoritet i din kontakt med kvinden; også selvom hun vælger at blive hos manden. Åbenhed er bedre end medlidenhed. Sig f.eks.: Da jeg så dig med solbriller, fik jeg den tanke, at din mand har slået dig. Er det en rigtig tanke? eller: Når jeg hører dig fortælle, at din mand ikke vil have, bliver jeg bekymret for dig, og får den tanke, at han handler imod dit ønske. Er det noget, du oplever tit? Hvis du udtrykker din bekymring som en Det må være din holdning, at vold i familien altid er uacceptabel ud over at være strafbar. opsøge din hjælp senere, hvis du taler nedsættende om en mand, hun måske vælger at blive sammen med. En usynlig gæst Når du taler med en voldsramt kvinde, skal du vide, at hun i starten kan tale med mandens mund. Hendes væsen har måske længe været domineret af hans, og måske fortæller hun dig hans version af en hændelse frem for sin egen. Her må du hjælpe hende med mellemregning en tanke du har haft er du på den ene side tydelig i din kommunikation, og på den anden side har du signaleret en forsigtighed og en berettiget ydmyghed over at bringe et så alvorligt problem på banen. Samtidig ved du, som sagsbehandler, at mønstret hos mange voldsramte kvinder netop er at benægte volden. Dilemmaet kan du håndtere fagligt ved at invitere kvinden

13 HVAD SIGER LOVEN? Vold, mishandling og voldtægt er kriminelle handlinger, som hører under Kriminalloven for Grønland. 88 For vold dømmes den, som forsætligt beskadiger eller krænker en andens legeme. Det samme gælder den, som uagtsomt tilføjer en anden betydelig skade på legeme eller helbred. 77 For voldtægt dømmes den, som 1) ved vold eller trussel om vold tiltvinger sig samleje eller anden kønslig omgang eller 2) uden for ægteskab skaffer sig samleje eller anden kønslig omgang med en person, der befinder sig i en tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen. Stk. 2. Det samme gælder den, der, uden at forholdet falder ind under stk. 1, skaffer sig samleje eller anden kønslig omgang ved ulovlig tvang, jf. 91. Psykisk vold i form af alvorlige trusler kan straffes efter Kriminalloven for Grønland. 98 For fremsættelse af trusler dømmes den, som på en måde, der er egnet til hos nogen at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd, truer med at foretage en forbrydelse. til at komme tilbage. Sig f.eks.: Jeg kan høre dig sige, at min bekymring er ubegrundet, men jeg vil alligevel fortælle, hvor du kan henvende dig, hvis du skulle få brug for det. Der opstår ofte dilemmaer i forbindelse med sager om vold i familien. På kan du finde et dilemmaspil, som fagpersoner kan bruge som afsæt til at igangsætte en dialog og reflektere alene eller sammen over spørgsmål om samarbejde, faglige dilemmaer osv. i sager om vold i familien. Modstand over for hjælp Vejen ud af volden er kvindens proces; ikke sagsbehandlerens. Du må respektere, at hun bedst ved, hvornår det er sikrest og rigtigst for hende at handle. Men hun skal vide, at vold mod et andet menneske er strafbar. At loven forbyder at slå, true og frihedsberøve, og at volden ikke er hendes egen skyld. Det må være din holdning, at vold i familien altid er uacceptabel ud over at være strafbar. Selvom det ikke lykkes for kvinden at bryde ud af forholdet de første gange, hun prøver, har hun brug for, at de sociale myndigheder til stadighed bakker hende op

14 - 14 -

15 Du er nødt til at vise dig fra din tålmodige og forstående side. I sager om vold i familien vil du sjældent opleve hurtige resultater. Bekymring for børn Hvis der er børn i en familie, hvor moderen benægter vold, men hvor du fortsat er bekymret, skal du følge op på sagen. Her skal du flytte perspektivet i indsatsen til at have fokus på børnenes situation. SIKKERHED I en akut situation er det første prioritet, at volden hører op. Først og fremmest må du sammen med kvinden vurdere risikoen for personfarlig vold. Hvis hun har besluttet at forlade manden, er det vigtigt at respektere den fare, hun oplever. Stil f.eks. disse spørgsmål for at afklare, hvordan du kan hjælpe hende: Hvordan kan jeg hjælpe dig? Kender du et sted, hvor du og børnene kan tage hen og føle jer sikre? Hvad har du tidligere gjort for at beskytte dig selv og dine børn. Hvad virkede, og hvad virkede ikke? Hvad skal der til for, at du føler dig mere sikker end sidste gang? Er der andre, der kender eller skal kende til din situation. Nogen som kan støtte jer? FAKTA I Hjemmestyrets bekendtgørelse om krisecentre fra 2004 er et krisecenter defineret som et midlertidigt bosted for kvinder eller mænd, der har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Qimarnguiit Peqatigiiffiisa Kattuffiat er krisecentrenes sammenslutning (QPK) - en interesseorganisation, hvis formål er at styrke og synliggøre krisecentrene samt forebygge og bekæmpe fysisk vold mod kvinder og deres børn. QPK tilbyder rådgivning og samarbejder med fagpersoner i Grønlands Selvstyre, kommuner, politi, sundhedsvæsen, præstegæld og andre relevante parter. QPK holder desuden kurser for medarbejdere på krisecentre og understøtter den daglige udvikling. På nuværende tidspunkt er der syv krisecentre på landsplan. Du kan finde kontaktoplysninger på krisecentrene og QPK bagerst i denne håndbog. Du kan også læse mere om krisecentrene på:

16 En anden mulighed er at henvise kvinden til et krisecenter, hvis der er et krisecenter i din by. Sørg også for at lave aftaler omkring børnene, f.eks. i forhold til skole, daginstitution og kvindens familie. KRISECENTRE Tanken om at tage kontakt til et krisecenter kan for mange kvinder være fjern og forbundet med usikkerhed og modstand. Nogle har tænkt mange tanker om, hvordan det er at være der: De andre kvinder, personalet, de ikke alle krisecentre kan tilbyde kvinden den nødvendige støtte. BISIDDER Det kan hjælpe kvinden at have en anden person med til mødet med de sociale myndigheder en der kan støtte og hjælpe hende under samtalen og hjælpe hende med at bearbejde, hvad der er sket på mødet. Muligheden fremgår af Sagsbehandlingslovens 8, der giver kvinden ret til at lade sig repræsentere og bistå af andre. Ved siden af den konkrete hjælp til f.eks. at finde en bolig vil mange kvinder i lang tid have behov for moralsk opbakning til at fastholde beslutningen om at forlade manden. fysiske rammer osv. Andre kvinder har aldrig forestillet sig, at de skulle få behov for at tage på et krisecenter, og har slet ingen tanker gjort sig om det. Det bedste, du kan gøre, er at afmystificere forestillingerne ved at besøge krisecenteret sammen med kvinden. Så kan hun bruge tilbuddet eller lade være. Det kan mindske følelsen af, at det er ukendt land. Og det kan lette beslutningen om at forlade den voldelige mand, at hun konkret ved, hvor hun kan tage hen. Vær imidlertid opmærksom på, at Det er en god ide at gøre kvinden opmærksom på denne mulighed. BEVISMATERIALE Det er vigtigt at rådgive en voldsramt kvinde til hurtigst muligt at blive undersøgt af en læge eller af andet sundhedspersonale, så de fysiske skader efter volden bliver registreret i en lægeattest. En lægeattest er tilstrækkeligt grundlag for retslig bevisførelse, det er påtegnelser i en journal ikke

17 En lægeattest styrker kvindens egen troværdighed og vigtig dokumentation ved en eventuel retssag, f.eks. om fortrinsret til en lejebolig, spørgsmål om forældremyndighed o.l. FORHOLDET FORTSÆTTER Hvis kvinden vælger at blive sammen med manden, skal du overveje, hvordan du bedst kan fastholde kontakten. Aftal f.eks. at du ringer til hende eller sender en ny mødeindkaldelse. Kvinden kan bedst afgøre, hvordan hun kan være i kontakt med dig uden at risikere mere vold. Hun skal vide, at en beslutning om at blive hos manden ikke afskærer hende fra at henvende sig igen senere. Samtidig skal hun kende til sine muligheder for at få hjælp, hvis hun vælger at forlade manden. FORHOLDET OPHØRER Hvis kvinden forlader manden, vil du få forskellige opgaver, der afhænger af hendes overskud til at handle på egen hånd. Hvis hun tager på krisecenter, bør du fortsat spille en aktiv rolle. Det sikrer sammenhæng og perspektiv i indsatsen. Lav evt. særlige aftaler med kvindens arbejdsplads, mens hun bor på centret eller aftaler om børnene. Et ophold på et krisecentret bryder i den daglige rytme for kvinden og børnene, og da centret er et midlertidigt tilbud, må hun ret hurtigt forholde sig til, hvad der skal ske bagefter. vide, at der er andre muligheder end at flytte hjem igen. For at støtte hende i at genvinde kontrollen over sit eget liv, kan du aftale et møde mellem kvinden, forvaltningen og krisecentret, hvor I udarbejder en fælles handleplan. FREMTIDEN Ved siden af den konkrete hjælp til f.eks. at finde en bolig vil mange kvinder i lang tid have behov for moralsk opbakning til at fastholde beslutningen om at forlade manden. Selvom hun måske er lettet over at være flyttet, kan hendes situation stadig se kaotisk ud. Efter flytningen kan kvindens handlemåde fortsat være domineret af trusler fra voldsudøveren. Hendes angst bliver forstærket af, at hun ikke længere kan følge hans voldsmønster. Der kan være konflikter om børnene. Hvis der er fælles forældremyndighed, og kvinden er utryg ved manden, skal hun rådgives om at involvere Kredsretten om en samværsafgørelse. Ved fælles forældremyndighed har begge forældre som udgangspunkt samme ret til at have barnet boende. Det kan kun ændres ved en domstolsafgørelse. I denne fase kæmper kvinden med at fastholde sin beslutning. Hun har brug for at

18 - 18 -

19 - 19 -

20 Børn Børn i voldsramte familier ved, hvad der foregår mellem de voksne. Det belaster børnene at være vidner til volden, hvad enten de hører eller ser den. Og det belaster dem, at de ikke kan komme til at tale om deres oplevelser. En del af voldens mønster er, at børnene lærer sig at tie om familiens hemmelighed, og at de føler skam og angst

21 I et kortere perspektiv kan de voldsomme oplevelser medføre, at barnet lever i konstant angst for, hvornår der igen vil opstå vold. Utrygheden vil tappe barnet for kræfter og energi. I et længere perspektiv vil oplevelserne med vold, mangel på forældreomsorg og i en del tilfælde kaotiske livsvilkår, medføre en risiko for, at børnene som voksne vil opleve psykosociale vanskeligheder og problemer i samværet med andre. Og de er afhængige af, at myndighederne reagerer og ikke venter med at handle, til barnet i heldigste fald selv fortæller om volden. Det er imidlertid velkendt, at det for nogle fagpersoner kræver stor overvindelse at formulere og fremsende en underretning til de sociale myndigheder. Du kan læse mere om underretningspligten på: Når drenge er vidner til fysiske overgreb i hjemmet, er der forhøjet risiko for, at de som voksne udsætter deres kvindelige partnere for vold. Du kan læse mere om børn i voldsramte familier på: UNDERRETNINGSPLIGT Alle offentligt ansatte har underretningspligt, hvis de får kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn har behov for særlig støtte (Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge). F.eks. kan en socialrådgiver blive opmærksom på et barn, der lever i en voldsramt familie. Kan han eller hun ikke nå til enighed med familien om f.eks. familierådgivningen, kan vedkommende lave en underretning. Det kan også være politiet, der sender en underretning til de sociale myndigheder efter at være kaldt ud til husspektakler, hvor der er børn. Børn i voldsramte familier er afhængige af, at omgivelserne ser deres signaler. SAMTALEN MED FORÆLDRENE Hvis kvinden og manden i enighed beslutter at blive sammen og forsøge at bryde voldscirklen, har de ofte brug for støtte til det. Du kan henvise dem til familiecenteret eller andre lokale tilbud. Hvis ikke du hjælper dem med at løse problemet, vil der være høj risiko for, at parret falder tilbage i voldsmønsteret, hvilket igen går ud over børnene. Fra at være rådgiver, må du fortælle forældrene, at du også besidder en kontrollerende og myndighedsudøvende funktion, når det gælder børnenes tarv. KVINDEN SOM MOR Det er væsentligt, at du er opmærksom på at anerkende kvinden som kompetent til at forandre forholdene for sine børn. Hvis hun ikke er det, kan hun blive det. Du kan hjælpe hende med at skille tingene ad ved at anerkende, at hendes situation som voldsramt er vanskelig. Sig f.eks.: Hvad har gjort dig i stand til at tackle den vanskelige situation i et helt år? eller Jeg anerkender dit ønske om og vilje til at gøre noget ved din situation!

22 Hvis kvinden oplever sig selv som en del af problemet, vil hun have svært ved at handle målrettet for at forbedre situationen. Prøv at give hende et helikopterperspektiv på børnenes behov og livsforhold. Gør hende bevidst om sin situation. Hvis hun bliver i stand til at se sine børns behov, kan hun bedre handle. Hun vil måske føle skyld over, hvad hun har udsat sine børn for. Du må din viden om, hvilke konsekvenser det har for børn at leve i voldsramte familier. Vis hvad børnene bliver udsat for, og hvilken belastende oplevelse det er at overvære, at ens mor bliver udsat for vold og ydmygelser. Undersøgelser viser, at børn, som er vidner til vold, ofte viser tegn på psykiske problemer i form af utryghed, angst, lav selvfølelse, depression, Når drenge er vidner til fysiske overgreb i hjemmet, er der forhøjet risiko for, at de som voksne udsætter deres kvindelige partnere for vold. hjælpe hende med at flytte fokus fra fortiden mod fremtiden og mulighederne for at rette op på tingene. Sig f.eks.: Hvordan vil du tilgodese dit barns behov fra nu af? eller Hvad skal der til for at? Hvad og Hvordan er langt mere konstruktive end Hvorfor? uro, aggression eller generel frygt. Nogle børn har somatiske symptomer i form af hovedpine, mavepine, søvnløshed eller sengevædning. Det er ikke isolerede konsekvenser af at have overværet vold. Symptomerne skal også ses, som resultat af den samlede livssituation barnet lever i. Ved at appellere til kvindens ansvar for børnenes trivsel kan du hjælpe hende til at erkende, hvordan hendes måde at tænke på er med til at fremme eller hæmme de forandringer, der kan hjælpe børnene. VIDEN OG BEKYMRING Når du skal tale med autoritet overfor kvinden (eller manden), kan du f.eks. videregive HÅNDTERING AF EN UNDERRETNING Det påhviler kommunen at undersøge børnenes forhold, når der indkommer en underretning. Hvis underretningen for eksempel kommer fra en daginstitution, kan du bede om uddybende beskrivelser baseret på nogle spørgsmål, du stiller. Underretning eller ej; hvis du bliver opmærksom på et barn, der lever i en voldsramt familie, skal du kontakte

23 forældrene. Når du forbereder dig, skal du være opmærksom på, at volden kan eskalere, og du må vurdere, om du skal indkalde begge forældre på samme tid. Du indkalder en eller begge forældre til en samtale, hvor de får mulighed for at kommentere på indholdet af underretningen eller din bekymring. Og du gør dem opmærksomme på myndighedernes rolle i forhold til at undersøge barnets forhold

24 - 24 -

25 - 25 -

26 Samarbejde For at skabe gode resultater må fagpersoner omkring voldsramte familier have et tæt, tværfagligt, koordineret samarbejde med gensidig opmærksomhed på behovet for information. Det betyder, at den ønskede viden bliver formidlet videre til rette vedkommende, når reglerne giver mulighed for det. Du kan læse mere om regler vedrørende deling af oplysninger på:

27 INTERNT SAMARBEJDE Uanset om der er en eller flere sagsbehandlere i en sag om vold i familien, har den sagsbehandler, der først møder problemet, brug for et fagligt bagland, der kan yde sparring i forhold til de dilemmaer, der kendetegner sådanne sager. Dette bør være en integreret del af det lokale samarbejde. Som fagperson skal du kunne bede en kollega om at overtage en sag, når du af personlige årsager ikke kan rumme en bestemt families problemer, og derfor ikke kan hjælpe dem. Faglig refleksion, supervision samt koordinering og udveksling af viden skal sikre et helhedssyn på sagen. I nogle forvaltninger er der måske en faglig ekspert, du kan drøfte komplekse familiesager med. Andre steder vil det være en ledelsesopgave. SAMARBEJDSFREMMENDE FAKTORER Både det interne og det eksterne samarbejde bliver fremmet af: starten. Herefter kan man opnå personlige bekendtskaber og afklare, hvem der gør hvad. Ofte fører det formelle samarbejde til en uformel samarbejdsånd, der kan lette samarbejdet i hverdagen. Du kan læse mere om tværfagligt samarbejde i sager om vold i familien på: BARRIERER FOR SAMARBEJDE Alle instanser oplever ressourceknaphed, hvilket skaber en tilbøjelighed til at tænke i fagligt isolerede baner fremfor at udnytte andre fagpersoners og instansers viden og muligheder. Konsekvensen er, at de tværgående tiltag, der skal skabe helhed og sammenhæng for borgeren, ikke bliver prioriteret højt nok til at samarbejdet fungerer. Samtidig går den enkelte fagperson glip af de muligheder, der ligger i at få konkret faglig rådgivning fra andre områder. Personligt kendskab og kontakt mellem samarbejdsparterne. Viden om hinandens muligheder og begrænsninger. Tydelighed på roller og kompetencer. Erfaringen viser, at de respektive fagpersoner oplever samarbejdet mere positivt, jo mere der bliver samarbejdet. I en tid med stor travlhed i alle organisationer er det nødvendigt at formalisere samarbejdet fra

28 Handicappede Vær opmærksom på, at en kvindes pludselige handicap kan udløse vold. Manden kan have svært ved at håndtere den nye situation, og det er derfor vigtigt også at være opmærksom på ham og de ændringer i hans tilværelse, som følger af et handicap i familien. Læs mere om, hvordan du forholder dig voldsramte handicappede på: Voldsudøveren Du kan finde information om, hvordan du forholder dig til voldsudøveren på: Her kan du også læse mere om særlige tilbud til voldsudøvere

29 - 29 -

30 Hvad siger konventionerne? 1993: WIEN DEKLARATIONEN På FN s Verdenskonference om Menneskerettigheder blev det slået fast, at vold mod kvinder er et brud på menneskerettighederne. Det blev konkluderet at det var meget vigtigt at arbejde hen imod afskaffelse af vold mod kvinder, offentligt såvel som i familien. 1995: BEIJING-ERKLÆRINGEN Udtrykket Vold mod kvinder betyder enhver kønsbaseret voldshandling der påfører, eller sandsynligvis vil påføre, kvinder fysisk, seksuel eller psykisk skade eller lidelser, herunder trusler om sådanne handlinger, tvang eller vilkårlig frihedsberøvelse der finder sted i det offentlige liv eller private liv. Denne definition stammer fra FN s verdenskonference for kvinder, Beijing Her blev skabt en international platform, hvor emnet kunne behandles og diskuteres og hvor man kunne arbejde på at finde forskellige metoder til at bekæmpe volden. Konferencen anbefalede medlemslandene at iværksætte nationale handlingsplaner for at afskaffe vold mod kvinder. 1989: BØRNEKONVENTIONEN Artikel 19 i konventionen fastsætter, at deltagerlandene skal beskytte barnet mod mishandling: 1. Deltagerstaterne skal træffe alle passende lovgivningsmæssige, administrative, sociale og uddannelsesmæssige forholdsregler til beskyttelse af barnet mod alle former for fysisk eller psykisk vold, skade eller misbrug, vanrøgt eller forsømmelig behandling, mishandling eller udnyttelse, herunder seksuelt misbrug, medens barnet er i forældrenes, værgens eller andre personers varetægt. 2. Sådanne beskyttende foranstaltninger bør i passende omfang omfatte virkningsfulde retningslinjer, såvel for udformning af sociale programmer, der kan yde den nødvendige støtte til barnet og til dem, der har barnet i deres varetægt, som til andre former for forebyggelse og identifikation, rapportering, henvisning, undersøgelse, behandling og opfølgning af tilfælde af børnemishandling som beskrevet ovenfor og om nødvendigt retsforfølgelse

31 Krisecentre QIMARNGUIIT PEQATIGIIFFIISA KATTUFFIAT/ KRISECENTERSAMMENSLUTNINGEN Mannarsip Aqqutaa 7 Postboks Sisimiut Telefon: Direkte: Mail: s.q.k@greennet.gl KRISECENTER NUUK Sipisaq kujalleq Nuuk Telefon: / KRISECENTER PAAMIUT Blok X, 105 Telefon: Mail: krda@greennet.gl SAAFFIGINNITTARFIK SIKKERSOQ Blok I, 304 Postboks 297 Telefon: Mail: sikkersoq@greennet.gl SAAFFIGINNITTARFIK ORNITAQ Blok D Narssaq Telefon: / SAAFFIGINNITTARFIK/KRISECENTER NANERUAQ E. Kristiansen Aqq. 9A/ Ilulissat Telefon: / Mail: naneruaq@greennet.gl SAAFFIGINNITTARFIK/KRISECENTER QARAJAQ Killerpaat Aasiaat Telefon: / Mail: saaffi.qarajaq@greennet.gl SAAFFIGINNITTARFIK OQQIFFIK/ KALAALLIT NUNAANNI QIMARNGUIIT SAAFFIGINNITTARFIILLU KATTUFFIAT Mannarsip Aqq. 7 Postboks Sisimiut Telefon: Mail: s.q.k@greennet.gl