national strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "national strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer"

Transkript

1 national strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer regeringen Juni 2010

2

3 national strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer regeringen Juni 2010

4 National strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer Udgivelsesdato: 23. juni 2010 Udgave, oplag: 1. udgave, 500 stk. Design: Designgrafik A/S Fotos: Scanpix Tryk: Nofoprint as Trykt udgave ISBN: udgave ISBN: Elektronisk udgave ISBN: Ligestillingsafdelingen kan kontaktes for rekvirering af National strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer Ligestillingsafdelingens kontaktoplysninger findes på Her er det også muligt at downloade National strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer Tryksagen er klimakompenseret.

5 Indhold 1.0 Forord 5 > Holdning og handling Jo tidligere, jo bedre Støtte både her og nu og på lang sigt Mere viden og samarbejde på tværs af faggrupper 19 Bilag 1 Fakta om vold i nære relationer

6 4 <

7 National strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer Forord Ingen kvinder, mænd eller børn skal leve med vold i hverdagen. Vold i nære relationer, også kaldet partnervold, kan aldrig høre hjemme i et samfund, der bygger på ligeværd og personlig frihed. > 5 Det er magtpåliggende for regeringen at bekæmpe vold i nære relationer. Vold er et udtryk for manglende respekt for det menneske, der udsættes for volden. Og det er et udtryk for manglende ligestilling. At leve med vold er helt og aldeles uværdigt. Regeringen ønsker en holdningsændring, der omfatter kvinder, mænd, kolleger, venner og naboer. Vold i familien er ikke et privat problem, og alle skal være med til at stille op, sige fra og sige nej til partnervold. Men det er ikke nok at have holdninger der skal også handles. Siden 2002 har regeringen med to handlingsplaner gjort en stor indsats for at bekæmpe partnervold. Og heldigvis kan vi se, at indsatsen har virket: Der er blevet langt færre voldsramte, og de voldsramte er blevet mere bevidste om mulighederne for at få støtte og konkret hjælp til at stå frem og stå imod. Men vi er ikke i mål, og det gode arbejde skal fortsætte. Omkring kvinder og mænd rammes stadig hvert år af partnervold. Omkring børn lever i familier med vold, og af unge piger i parforhold har hver tiende været udsat for kærestevold. Det er stadig alt for mange. Derfor skal den nationale strategi sætte ind dér, hvor skoen stadig trykker. Forebyggelse skal have topprioritet i indsatsen. Det er ikke nok at tilbyde støtte, når volden først har vist sit grimme ansigt. Vi skal fokusere på at forhindre, at volden overhovedet opstår. Samtidig skal en stærk forankring af indsatsen sikre, at alle aktører spiller med. Og endeligt skal vi bruge de kommende år til at vurdere indsatsen på området. Vi skal blandt andet finde og udbrede de mest effektive metoder til at forebygge partnervold og til at støtte de voldsramte, både på kort og lang sigt. Med denne nationale strategi har regeringen og satspuljepartierne sat rammerne for det fremtidige arbejde. Sammen med de mange erfarne og engagerede aktører på området vil der blive arbejdet hårdt for at nå strategiens mål: Færre voldsramte, bedre forebyggelse og mere solid viden som grundlag for en målrettet indsats. Lykke Friis Minister for ligestilling Birthe Rønn Hornbech Integrationsminister Lars Barfoed Justitsminister Benedikte Kiær Socialminister Bertel Haarder Indenrigs- og sundhedsminister Tina Nedergaard Undervisningsminister

8 6 <

9 National strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer Holdning og handling > 7 Hvad er problemet? Den gode nyhed er, at antallet af voldsramte kvinder bliver stadig færre. Den dårlige: At der skønsmæssigt fortsat årligt er omkring kvinder, der rammes af partnervold. Og det er for mange. Også alt for mange børn skønsmæssigt vokser op i et utrygt hjem præget af partnervold. Ca mænd udsættes også for partnervold hvert år, oftest er volden udøvet af en mandlig partner. Desværre kan man ikke fra den ene dag til anden eller rettere: fra det ene år til det andet fjerne vold i familien og ophæve den ydmygende og nedværdigende situation, det er at være voldsramt. Men vi skal sætte os det klare mål, at antallet af voldsofre og børn, der vokser op i en familie med partnervold, år for år skal gøres mindre og mindre. For helst helt at forsvinde. Indtil det mål er nået, skal det sikres, at kvinder og mænd, der udsættes for vold, får den rette hjælp og støtte. Og at den hjælp, der gives, er kvalificeret og effektiv. Derfor har regeringen i samarbejde med de øvrige satspuljepartier afsat 35 millioner kr. over de næste år ( ) til at bekæmpe det, der i fagsproget kaldes vold i nære relationer. De 35 millioner kroner skal bruges til at sætte nye og fremadrettede aktiviteter i værk. Men også til at sikre, at der arbejdes videre med de mange gode aktiviteter på området, der allerede er i gang. Overskriften for indsatsen er bekæmpelse af vold i nære relationer, dvs. at indsatsen retter sig mod alle former for partnervold samt mod partnervoldens følger for børnene. Hvad er der allerede gjort? Siden 2002 har regeringen i samarbejde med partierne bag satspuljeforligene udarbejdet to handlingsplaner. Det har haft stor betydning og medført en lang række konkrete initiativer på området. Forbedret støtte til ofre for partnervolden blandt andet med flere pladser på kvindekrisecentrene Juridisk rådgivning til voldsramte kvinder fortrinsvis på krisecentre Handicapadgang på udvalgte krisecentre Øget viden om voldsramte etniske minori- tetskvinders og -børns behov for støtte 24-timers hotline for voldsramte kvinder Informationsfoldere på dansk og ni fremmedsprog Særlige familierådgivere i kommunerne Psykologhjælp til børn på krisecentrene og akut psykologbistand til kvinder på krisecentrene med omfattende information om støtte og hjælp Aktiviteter rettet mod fagrupper Aktiviteter Oplysningskampagner rettet mod voldsramte Mere uddannelse, information og viden til mange faggrupper til at håndtere sager om vold i familien

10 8 < Udvikling af faglige håndbøger Juridisk rådgivning til fagfolk Opkvalificering af krisecentrenes viden om etniske minoritetskvinder og børn Efteruddannelse af personale i kommunerne Aktiviteter rettet mod voldsudøveren Behandlingstilbud til voldsudøvende mænd Støtte til andre initiativer til at få stoppet voldsudøveren Bortvisningslov, der betyder, at man kan fjerne voldsudøveren fra hjemmet i stedet for at lade den voldsramte flytte Oplysningskampagner En række oplysningskampagner, som blandt andet har haft det formål at ændre holdningen til vold i hjemmet. For eksempel var der i 2008 en oplysningskampagne til bekæmpelse af kærestevold og i foråret 2009 en kampagne vedr. underretninger om børn og unge under sloganet: Tag signalerne alvorligt Hvad skal der ske? En stor del af de nuværende aktiviteter skal fortsætte. Den nye indsats i årene retter især fokus på 3 områder: Forebyggende og tidlig indsats Støtte på kort og lang sigt til ofre for vold i nære relationer Viden, forankring og tværfagligt samarbejde Hvad det mere konkret betyder, fremgår af de 30 punkter, som er beskrevet lidt længere fremme.

11 Hvem kan gøre hvad? Der er allerede en række muligheder i det danske system for at støtte voldsramte kvinder og mænd. Både offentlige myndigheder og frivillige organisationer er involveret i at hjælpe og støtte, og en lang række faggrupper arbejder direkte og indirekte med voldsofre: Familierådgivere og sociale myndigheder i kommunerne, sundhedspersonale på eksempelvis skadestuer, praktiserende læger samt politiet, der ofte tidligt kommer i kontakt med voldssager i hjemmet. > 9 Alle disse faggrupper har brug for viden. Og en række af denne plans 30 punkter drejer sig netop om at forbedre disse faggruppers muligheder for at kunne gribe ind tidligere og give voldsofre den bedst mulige støtte og vejledning. Fagfolkene skal også styrkes i at kunne støtte de voldsramte i forbindelse med udslusning fra krisecentrene til et liv uden vold. Hvem vil vi gerne nå? Med den nationale strategi vil regeringen skærpe den brede indsats for de mænd og kvinder, der udsættes for vold fra en nuværende eller tidligere partner. Men også børn, der overværer volden i hjemmet, er en vigtig målgruppe. Det er ganske enkelt ikke acceptabelt, at omkring børn skal vokse op i familier med partnervold og dermed en hverdag præget af vold og utryghed. Ikke alene får børnene store problemer under opvæksten: Børn, der selv har været udsat for eller overværet vold i hjemmet, bliver oftere selv enten voldsofre eller voldsudøvere som voksne. Denne negative sociale arv skal brydes så tidligt som muligt. De fleste initiativer retter sig bredt mod de nævnte grupper. Men der er også særlige initiativer rettet mod danskere med indvandrerbaggrund, da denne gruppe kan have behov for en særlig indsats. Det samme gælder kvinder og mænd med handicap. På det private område har kvindekrisecentre i 30 år spillet en central rolle i at støtte voldsofre, i nogle tilfælde også i forbindelse med udslusning efter opholdet på krisecenter. En række frivillige organisationer, for eksempel Mødrehjælpen og Børns Vilkår støtter og rådgiver ligeledes. Politikerne kan på deres side tage initiativer, der skabe rammer og økonomi til at gennemføre indsatsen. Det er netop denne nationale strategi udtryk for. I de følgende punkter beskrives de konkrete problemer så kortfattet som muligt. Hvad er allerede blevet gjort, og hvad findes der af muligheder? Desuden beskrives de fremtidige initiativer og tilbud, der er samlet i 30 punkter. Den nationale strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer er således præget af både holdning og handling.

12 10 <

13 National strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer Jo tidligere, jo bedre Også når det gælder vold i familien, er det afgørende med en tidlig indsats. Al erfaring viser, at jo tidligere der forebygges og sættes ind mod vold, jo bedre. Vold i hjemmet skaber ikke alene angste og utrygge børn. Der er også en stor risiko for at nissen flytter med : Børn, der vokser op i hjem præget af vold bliver nemlig alt for ofte selv voldsofre eller voldsudøvere som voksne. Derfor vil regeringen prioritere en forebyggende og tidlig indsats. > 11 De kommende års arbejde med en forebyggende og tidlig indsats skal sikre, at færre børn og unge vokser op i hjem præget af vold eller hvis volden er opstået at den bliver standset hurtigst muligt. 1. Oplysning til børn og unge. Nye undersøgelser viser, at også helt unge oplever partnervold, eller kærestevold som det også hedder. Rapporten Unge og kærestevold i Danmark fra 2008 viser, at unge kvinder og unge mænd årligt udsættes for fysisk vold fra en kæreste. Børn og unge skal derfor gennem kampagneaktiviteter oplyses om rettigheder og muligheder for at få hjælp og støtte, hvis de oplever vold i nære relationer. Samtidig skal de lære at sætte grænser og sige fra over for partnervold. Næsten alle udøvere af partnervold er mænd og drenge, mens ofrene er af begge køn. Derfor skal informationerne til børn og unge også handle om kønsroller og relationer mellem drenge og piger (ansvarlig: Minister for ligestilling). 2. Initiativer målrettet børn og unge Undervisning i Folkeskolen om kærestevold og vold i nære relationer. Et alt for stort antal unge udsættes for forskellige former for vold i blandt andet deres kæresteforhold. Således oplyser 10 procent af unge kvinder og 4 procent af unge mænd, at de inden for det seneste år har været udsat for seksuel eller fysisk vold fra en kæreste ( Unge og kærestevold i Danmark, 2008). Allerede i Folkeskolen skal der sættes fokus 3. på bekæmpelsen af forskellige former for partnervold og partnervoldens følger for børn. Det afdækkes, hvilke relevante undervisningsmaterialer, der findes, og adgangen hertil. Hvor det måtte være relevant, udvikles nyt undervisningsmateriale, der kan give information og inspiration til lærere og elever. Herudover understøttes skolers viden om materialer, der kan understøtte emnet i folkeskolen (ansvarlig: Undervisningsministeriet). Rådgivning til unge i voldelige kæreste- forhold. Når unge udsættes for vold i deres kæresteforhold, vil de ofte tøve med at henvende sig til officielle myndigheder. Derfor skal de have direkte adgang til telefonisk og web-baseret støtte og rådgivning, der kan foregå anonymt (ansvarlig: Minister for ligestilling). 4. Betoning af underretningspligten. Har man mistanke om, at et barn lever i en voldsramt familie, har man pligt til at underrette kommunen. Fremover skal det gøres mere klart, at ansvaret for at underrette kommunen går forud for tavshedspligten. Derfor skal der sættes yderligere fokus på både professionelles og almindelige borgeres underretningspligt, når der er mistanke om omsorgssvigt på grund af partnervold i familien (ansvarlig: Socialministeriet).

14 12 < Behandlingstilbud Mange voldsudøvere ønsker selv at stoppe volden, men magter det ikke ved egen hjælp. Nogle af disse mænd kan slippe af med den voldelige adfærd ved hjælp af behandlingstilbud. Der findes i dag forskellige tilbud om behandling. Det er tidligere blevet besluttet, at de hidtidige aktiviteter på området skal kortlægges og vurderes. Denne opgave afslutter Servicestyrelsen i løbet af Og med udgangspunkt i undersøgelsen skal det vurderes, hvordan man i de kommende år bedst kan tilbyde behandling til voldsudøvere. Indtil da er der mulighed for at støtte forskellige behandlingstilbud. 5. Behandlingstilbud til voldsudøveren så tidligt som muligt. Behandlingen skal være med til at standse voldsspiralen og mindske risikoen for yderligere vold mod en partner (ansvarlig: Socialministeriet). 6. Udbredelse af viden om behandlingstilbud. Voldsudøvere skal være klar over, hvor og hvordan de kan komme i behandling. Der skal desuden sættes særlige aktiviteter i gang henvendt til voldsudøvere med indvandrerbaggrund (ansvarlig: Minister for ligestilling og Integrationsministeriet). 7. Behandlingstilbud under afsoning. For at støtte voldudøvende mænd herunder dømte for partnervold i at bryde voldscirklen og forebygge nye overgreb er det vigtigt, at denne målgruppe under afsoning tilbydes hjælp til at stoppe den voldelige adfærd. Der findes allerede i dag en række forskellige behandlingstilbud til voldsdømte personer. Kriminalforsorgen har blandt andet iværksat en forsøgsordning, som indebærer, at der tilbydes behandling til personer, der er dømt for at have begået vold i nære relationer. Behandlingen er et supplement til de eksisterende behandlingsformer enten under afsoning eller som vilkår i forbindelse med prøveløsladelse. Forsøgsordningen vil blive evalueret i 2011 (ansvarlig: Justitsministeriet).

15 Også i de kommende år skal der arbejdes med holdningsbearbejdelse og oplysning om, hvordan man kan hjælpe en voldsramt. Samtidig skal det sikres, at voldsramte kvinder og mænd kender deres rettigheder og de nuværende muligheder for støtte. > Oplysning og holdningsbearbejdning. Tabu, tavshed og tøven omkring familievold er heldigvis på retur. For stadig at fremme denne holdningsbearbejdelse skal der fortsat sættes fokus på et bredt oplysningsarbejde herunder initiativer henvendt til danskere med indvandrerbaggrund (ansvarlig: Minister for ligestilling og Integrationsministeriet). Oplysning og holdninger 9. Udbredelse af viden om støttemuligheder. I dag findes en række offentlige og frivillige tilbud om støtte og rådgivning til voldsofre. Fra krisecentre til frivillige organisationer og offentlige myndigheder. Men både voldsofre og befolkningen skal have kendskab til disse muligheder. Derfor vil der blive iværksat initiativer, der bredt kan informere om disse tilbud, så både ofre og personer tæt på voldsofre er klar over, hvilke muligheder der findes for at handle, når volden opstår (ansvarlig: Minister for ligestilling). Vold i familien er ikke et privat problem. Vi bør ikke ignorere, hvis en veninde, nabo eller kollega viser tydelige tegn på at være udsat for vold derhjemme. I de senere år er der heldigvis sket en holdningsændring omkring vold i parforhold. Tidligere blev det alt for ofte opfattet som et privat anliggende eller mødt med tavshed. Måske fordi mange var usikre på, hvad de kunne gøre. I dag har vi brudt en del af tavsheden omkring vold i familien. Holdningen er i stigende grad, at vold i parforhold ganske enkelt er uacceptabelt. Men det er ikke nok at have en holdning. Vi har alle et ansvar og en mulighed for at hjælpe den voldsramte uanset om vi er fagfolk, familie, kolleger, naboer eller politikere.

16 14 <

17 National strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer Støtte både her og nu og på lang sigt En hel central del af indsatsen mod vold i familien handler om at støtte de voldsramte tidligt og effektivt. Det er ofte svært for den voldsramte kvinde eller mand selv at opsøge hjælp. Derfor er det afgørende, at man som voldsramt bliver mødt med både forståelse og professionel støtte. > 15 Støtten til ofrene handler om at afbøde voldens konsekvenser på både kort og lang sigt. Den nationale strategi har derfor fokus på, hvordan vi kan støtte her og nu, og hvordan vi kan støtte på længere sigt. På begge områder sættes nye initiativer i værk. Umiddelbart efter det voldelige overgreb skal der være hurtig og effektiv hjælp. Men ofrene skal også støttes mere langsigtet, så de voldsramte kan leve et liv med så få mén som muligt og uden frygt for yderligere vold. Der er især en stor udfordring i forhold til at støtte de ofre, som tilsyneladende ikke selv opsøger de nuværende tilbud om hjælp og støtte. Støtte her og nu 10. Åben, anonym og direkte rådgivning. Det skønnes, at omkring kvinder hvert år rammes af vold. Kun en lille del nemlig ca tager ophold på et krisecenter. Det kan skyldes, at de ikke har kendskab til for eksempel krisecentre eller andre af de eksisterende støttemuligheder. Men årsagen kan også være, at de ikke umiddelbart opfatter sig selv som målgruppe for disse ordninger. Derfor skal der sættes gang i et projekt, der kan udvikle en model for en ny, åben og anonym rådgivning (ansvarlig: Minister for ligestilling og Socialministeriet). 11. Undersøgelse om børn i familier med partnervold. Børn, der enten selv udsættes for vold eller overværer vold i familien, får ofte langvarige skader. Fagfolk typisk ansatte i kommunerne har en forpligtigelse til både at undersøge barnets forhold og yde tidlig støtte, hvis der er tale om, at et barn lever i en familie med partnervold. For at målrette og kvalificere denne indsats yderligere skal der gennemføres en undersøgelse. Den skal afdække, hvor mange børn der lever i familier med partnervold, hvilke konsekvenser det har for barnet samt hvilken hjælp, disse børn tilbydes. (ansvarlig: Socialministeriet). 12. Praktiserende lægers rådgivning af ofre for partnervold. De praktiserende læger møder ofte ofrene for partnervold i deres konsultation. Lægerne skal ikke alene opfordres til at spørge ind til partnervold, hvis de får mistanke om vold, de skal også kunne anvise handlemuligheder. Derfor skal de praktiserende læger have mere information og viden om de eksisterende støttemuligheder, så de kan vejlede og henvise voldsofrene til den bedst mulige hjælp (ansvarlig: Indenrigs- og Sundhedsministeriet). 13. Henvisninger fra det sundhedsfaglige personale til rådgivning og hjælp. Også personalet på for eksempel landets skadestuer møder ofre for partnervold. For at forstærke den indsats, som sundhedspersonalet allerede i dag udfører med at henvise voldsofre til relevant hjælp, skal personalet selv løbende have viden om de nuværende og kommende støttemuligheder (ansvarlig: Indenrigs- og Sundhedsministeriet). 14. Voldsramte med handicap. Også handicappede kvinder og mænd kan leve i forhold, hvor de er udsat for vold. Men de får ikke altid hjælp, fordi for få kender til problemet, og fordi fagfolk for eksempel hjemmehjælpere mangler kendskab til de eksisterende støttemuligheder, blandt andet krisecentre med handicapadgang. Derfor skal de faggrup-

18 16 < per, der arbejder med handicappede, informeres, så de kan tilbyde støtte til voldsramte kvinder og mænd med handicap (ansvarlig: Socialministeriet). 15. Bortvisning og tilhold. Reglerne om bortvisning og tilhold er vigtige. For det første er de med til at forebygge yderligere vold. For det andet sender de et klart signal til voldsudøveren om, at partnervold er helt uacceptabelt. Reglerne gør det muligt at gribe tidligt ind over for volden, uden at ofret skal fraflytte det fælles hjem. Et tilhold eller en bortvisning kan desuden fremme de sociale myndigheders muligheder for at løse de sociale problemer i hjemmet. Politiet spiller en afgørende rolle i det praktiske arbejde med at bruge reglerne om bortvisning og tilhold. Politiets kendskab til og erfaring med at anvende reglerne er derfor vigtig. Justitsministeriet har anmodet Strafferetsplejeudvalget om at gennemgå reglerne om bortvisning og tilhold og overveje, om der er behov for ændringer for at sikre en bedre beskyttelse af og en øget tryghed for ofrene. Udvalget skal samtidig overveje, om der bør indføres en ordning med GPS-overvågning af voldelige eller truende mænd (ansvarlig: Justitsministeriet). 16. Støtte på arbejdspladsen. Arbejdsgivere og kollegaer har også mulighed for at gribe ind, hvis en medarbejder viser tegn på at være udsat for partnervold. En helhedsorienteret indsats betyder, at den voldsramte kan få hjælp så mange steder fra som muligt. At få volden stoppet er samtidig til arbejdspladsens fordel, da vold ofte fører til, at den voldsramte har vanskeligt ved at fastholde et arbejde. Hvis arbejdsgivere og kollegaer skal være i stand til at opdage tegn på vold og gribe ind, må de have mere viden. Arbejdspladser skal derfor tilbydes viden om vold, og om hvordan de kan støtte den voldsramte i at søge hjælp. Der tages kontakt til arbejdsmarkedets parter i forhold til at udbrede og forankre initiativet (ansvarlig: Minister for ligestilling). Støtte på længere sigt 17. Efterværn til ofre for vold. Når kvinder bryder ud af et langvarigt voldeligt forhold, har det ofte store psykiske og fysiske konsekvenser også efter, at volden er hørt op. Derfor vil minister for ligestilling og integrationsministeren iværksætte en kortlægning af de nuværende erfaringer med efterværn, udslusning og mægling. Kortlægningen vil omfatte både kvinder med dansk baggrund og nydanske kvinder, ligesom kortlægningen vil omfatte både partnervold og æresrelaterede konflikter. For så vidt angår æresrelaterede konflikter, vil også mandlige ofre være omfattet af kortlægningen. De nuværende erfaringer skal også vurderes i et internationalt perspektiv, så en fremtidig indsats bliver så effektiv som mulig. Formålet er at vurdere, hvordan og hvorvidt et effektivt efterværn og udslusning kan være med til at sikre, at den voldsramte kvinde ikke vender tilbage til et liv med vold. (ansvarlig: Minister for ligestilling og Integrationsministeriet). 18. Undervisning og lektiehjælp til børn på krisecentre. Børn på krisecentre udgør en særlig sårbar gruppe. Ud over de problemer, der er i familien, må de i en periode ofte forlade den skole eller institution, de gik på. Undervisning af disse børn er vigtig. Dels er det med til at opretholde en form for hverdagstilværelse for børnene, dels kan det være med til at sikre, at de ikke også skal slås med et fagligt efterslæb, når de vender tilbage til almindelig skolegang. Derfor skal der laves en kortlægning af, hvor mange børn det drejer sig om, og hvordan disse børn modtager undervisning, herunder eventuelle problemfelter og eksempler på gode løsninger til at fastholde disse børn i undervisning. Kortlægningen kan eventuelt føre frem til udarbejdelse af nogle anbefalinger til god praksis (ansvarlig: Undervisningsministeriet og Socialministeriet).

19 19. Særlig støtte til indvandrerkvinder, der har været på krisecenter. Indvandrerkvinder har tilsyneladende sværere ved at komme ud af det voldelige forhold end kvinder med dansk baggrund. De flytter oftere tilbage til voldsudøveren og sjældnere i egen bolig, når opholdet på krisecentret er slut. Kommunernes familierådgivere, der typisk er i kontakt med voldsramte indvandrerkvinder, skal derfor have større viden om de særlige problemstillinger for denne gruppe, så de kan gøre opmærksom på de muligheder, der findes efter opholdet på krisecentret (ansvarlig: Integrationsministeriet). 20. Alkohol og vold i nære relationer. Vold og alkoholproblemer i en familie hænger ofte sammen. Børn, hvis far eller mor drikker, har meget større risiko end andre børn for at opleve vold i hjemmet. Derfor skal der udvikles en efteruddannelse af alkoholbehandlere i at opspore vold, og en efteruddannelse af personale på kvindekrisecentre i at opspore alkoholproblematikker. Personalet i begge institutionstyper skal opkvalificeres til opsporingen og til at sikre, at de relevante problematikker i familien bliver adresseret (ansvarlig: Indenrigs- og Sundhedsministeriet). 21. Indsatsen over for ofre. Regeringen lægger vægt på, at det løbende vurderes, om indsatsen over for ofre for forbrydelser kan styrkes. Derfor har Justitsministeriet nedsat en arbejdsgruppe, der i lyset af erfaringer fra de andre nordiske lande skal overveje behov og muligheder for yderligere at styrke indsatsen i forhold til ofre (ansvarlig: Justitsministeriet). > 17

20 18 <

21 National strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer Mere viden og samarbejde på tværs af faggrupper Vi skal sikre, at fagfolk, der skal støtte og rådgive voldsramte familier, har de rette kompetencer og den nødvendige viden. Som voldsramt skal man kunne møde fagpersoner, der er i stand til at håndtere de særlige problemstillinger, der er forbundet med at være voldsramt. > 19 Mange af de fagfolk, der kommer i kontakt med voldsramte familier, efterlyser mere viden, så de er i stand til at yde en endnu bedre professionel støtte. Derfor skal der hele tiden være fokus på indsamling og udveksling af viden. Og at denne viden er lettilgængelig for de fagfolk, der skal håndtere sager om partner. hvor i landet man bor. Derfor skal der gennemføres en indsamling af viden om, hvordan man gør dér, hvor det fungerer bedst. Denne viden skal udbredes og give inspiration til andre kommuner i forhold til håndtering af sager om partnervold (ansvarlig: Socialministeriet). Samtidig er det vigtigt, at der er godt og tillidsfuldt samarbejde mellem de involverede parter. Denne nationale strategi vil derfor fortsætte flere af de nuværende initiativer for at fremme et samarbejde på tværs af faggrupper. Og for at ny viden bliver udviklet og tilgængelig for faggrupperne. Der vil også blive iværksat en række nye initiativer: Forankring og tværfagligt samarbejde 22. Yderligere styrkelse af det tværfaglige samarbejde imellem de forskellige myndigheder. Der skal gennemføres en undersøgelse samt udbredes viden om best practice. Det vil sige: Hvordan man gør dér, hvor samarbejdet på tværs og mellem forskellige myndigheder fungerer bedst. Det kan bruges til inspiration og forbedringer andre steder (ansvarlig: Minister for ligestilling). 23. Udbredelse af gode erfaringer med håndtering af partnervold i kommunerne. Mange kommuner har ikke et særligt beredskab til at tage håndtere sager om familievold. Mens andre er vældig gode både når det drejer sig om partnervold og sager om børn, der vokser op med denne vold. Inspiration fra de kommuner, der har gode erfaringer, kan være med til at sikre en bedre kvalitet i den rådgivning og de tilbud, der gives i sager om vold. Uanset Forbedring af kompetencer blandt kommunale fagfolk og centrale rådgivningsfunktioner. Fagfolk, der kommer i kontakt med ofre for vold, skal have viden og kompetencer til at kunne give den rette hjælp og støtte. Den centrale rådgivningsfunktion VISO tilbyder gratis og landsdækkende specialrådgivning til borgere, kommuner og institutioner, hvis den rette ekspertise ikke findes i kommunen. VISO skal fastholdes som en vigtig aktør og støtte i sager om partnervold for især de kommunale myndigheder (ansvarlig: Minister for ligestilling). Forbedring af kompetencer blandt polititjenestemænd, anklagere og dommere. I sager om partnervold vil der ikke nødvendigvis være samme vilje til at anmelde volden eller til at vidne om den, som i andre sager om vold. Derfor er det vigtigt, at de polititjenestemænd, anklagere og dommere, der kommer i kontakt med ofre for vold i nære relationer, forstår de særlige psykologiske mekanismer, som typisk gør sig gældende i sådanne sager. En bedre forståelse af disse mekanismer medvirker også til, at ofret ikke oplever myndighedernes håndtering af sagen som nye overgreb. Undervisningen af kommende politifolk på Politiskolen skal derfor fortsat have stor fokus på de problemstillinger, der knytter sig til samlivsrelateret vold. Herudover skal der sættes et yderligere fokus på problemet i

22 20 < de enkelte politikredse. Dette kan for eksempel ske ved afholdelse af temadage med deltagelse af aktører fra andre myndigheder, organisationer mv. Anklageres kendskab til de særlige problemstillinger, som sager om vold i nære relationer rejser, skal øges. Rigsadvokaten vil derfor tage skridt til, at der tilbydes særlig efteruddannelse i behandlingen af sager om vold i nære relationer. Tilsvarende vil Domstolsstyrelsen for at øge dommernes kendskab til de særlige problemer, der er knyttet til vold i nære relationer, tilbyde særlig efteruddannelse i behandlingen af sådanne sager (ansvarlig: Justitsministeriet). 26. Samarbejdet mellem frivillige organisationer og myndigheder. Der sættes et nyt projekt i gang, der skal indsamle viden om samarbejdet mellem de frivillige organisationer (NGO er) og myndighederne. På den baggrund skal der udvikles en model til inspiration for det fremtidige samarbejde landet over (ansvarlig: Minister for ligestilling). Viden, statistik og information 28. Kvalificeret og relevant statistik, viden og information. De nationale databaser om vold mod kvinder og mænd samt årsstatistikkerne fra kvindekrisecentrene skal også fremover medvirke til, at der centralt sker en opsamling af viden på området. Indsats og resultater skal fortsat dokumenteres. Det kan også være med til at skabe debat om problemet. Ny viden kan være med til at gøre indsatsen mod partnervold endnu bedre (ansvarlig: Minister for ligestilling og Socialministeriet). 29. Øget viden om mænd, der udsættes for vold fra en mandlig eller kvindelig partner. Der er behov for mere viden for at nå gruppen af voldsramte mænd. Derfor skal en undersøgelse afdække, hvilke problemer de voldsramte mænd oplever, når de har behov for hjælp og støtte. Endvidere skal de eksisterende tilbud til voldsramte mænd kortlægges (ansvarlig: Minister for ligestilling og Socialministeriet). 27. Lettilgængelig rådgivning og handlingsanvisninger til fagfolk. Fagfolk, der arbejder med voldsramte familier, bør ikke være mere end et klik væk fra at få vejledning og viden om for eksempel den relevante lovgivning. Det skal også være nemt at finde gode råd om, hvem og hvordan man kan samarbejde med andre myndigheder og organisationer. Derfor skal der udvikles en såkaldt E-guide, dvs. en web-baseret guide med information, handlingsanvisninger og gode råd til fagfolk, der håndterer sager om partnervold (ansvarlig: Minister for ligestilling). 30. Undersøgelse blandt kvinder på og udenfor krisecentre. Oplever de voldsramte selv, at de har fået den nødvendige og rigtige hjælp? Og hvorfor opsøger nogen voldsramte kvinder slet ikke de nuværende muligheder for støtte og hjælp? Det har vi brug for at vide mere om, netop for at kunne målrette det fremtidige arbejde. Derfor skal voldsramte kvinder på og udenfor krisecentre interviewes, blandt andet for eventuelt at afdække andre og nye former for støttemuligheder (ansvarlig: Minister for ligestilling).

23 BILAG 1 Fakta om vold i nære relationer Voldsramte kvinder og mænd Skønsmæssigt udsættes kvinder årligt for partnervold. 1 Skønsmæssigt udsættes mænd årligt for partnervold. 2 Kvinder på krisecentre 3 På de 36 kvindekrisecentre, som medvirker i årsstatistikkerne under Landsorganisationen af kvindekrisecentre (LOKK), blev der i 2009 registreret henvendelser. Krisecentrene angiver, at i alt kvinder har haft ophold på et krisecenter i procent af de kvinder, der ifølge LOKKs statistikker havde opholdt sig på et krisecenter i 2009, havde ikke dansk statsborgerskab. Kvinderne opholder sig i gennemsnit 43 døgn på krisecenteret. Hver femte kvinde flytter tilbage til voldsudøveren efter krisecenteropholdet. Det er især kvinder, som ikke har dansk statsborgerskab, og kvinder, som er gift/samlevende, som flytter tilbage til voldsudøveren. For knap halvdelen af kvinderne, er der indgået aftale om støtte og hjælp fra socialforvaltningen, når kvinderne flytter fra krisecentret. Det er en større andel end i 2008, hvor dette gjaldt for hver tredje kvinde. Børn på krisecentre børn har opholdt sig på et krisecenter i Næsten alle børnene på krisecenter har overværet vold mod moren, og 3 ud af 4 af børnene har levet med vold i familien i et år eller mere. En tredjedel af børnene på krisecenter har tidligere boet på krisecenter. Den gennemsnitlige opholdstid for børnene er 50 dage. Knap en tredjedel af børnene, der har oplevet vold i familien, har fortalt om volden til andre. Børnene vælger oftest at fortælle om volden til lærere og pædagoger efterfulgt af andre familiemedlemmer og kammerater. I 72 procent af tilfældene bliver der fulgt op på barnets fortælling om vold. Voldsudøveren 5 Vold mod kvinder udøves hovedsageligt af mænd. Omtrent alle politianmeldte sager om partnervold er udøvet af mænd. 20 procent af de mandlige voldsudøvere er indvandrere. Unge og kærestevold 6 Undersøgelsen Unge og kærestevold i Danmark dokumenterer, at 10 procent af alle unge kvinder og knap 4 procent af unge mænd i kæresteforhold i alderen år har været udsat for vold fra en nuværende eller tidligere kæreste. 7 I undersøgelsen giver de unge selv udtryk for, at der er et behov for mere og bedre oplysning om problemet. Det er oftest unge kvinder under 20 år, der udsættes for kærestevold. Kvinder har flere symptomer og flere trivselsproblemer end mænd som følge af kærestevold, såsom daglig tristhed, svimmelhed, ondt i maven, underlivssmerter og nedsat selvfølelse. Det er især mænd, der rapporterer, at de ikke søger hjælp, når de udsættes for vold fra en kæreste (16,7 procent mænd og 24,2 procent kvinder søger hjælp). Børn i voldsramte familier Ud fra antallet af kvinder, der årligt udsættes for partnervold, 8 skønnes det, at børn vokser op i en familie med partnervold. Børn, hvis mor eller far har en alkoholrelateret diagnose, har otte gange større risiko end andre børn for at opleve vold i hjemmet. 9 Kommunernes håndtering af partnervold Servicestyrelsens kommuneundersøgelse og brugerundersøgelse om kommunernes beredskab i forhold til partnervold fra viste at: Mellem en femtedel og en fjerdedel af landets kommuner har et særligt beredskab i forhold til partnervold. Næsten ingen kommuner har udarbejdet en skriftlig politik for arbejdet på området. 1) Statens Institut for Folkesundhed (2007): Mænds vold mod kvinder Omfang, karakter og indsats mod vold ) Statens Institut for Folkesundhed (2008): Vold mod mænd, omfang og karakter. 3) Servicestyrelsen (2010): LOKK årsstatistik 2009 Kvinder og børn på krisecenter. 4) Servicestyrelsen (2010): LOKK årsstatistik 2009 Kvinder og børn på krisecenter. 5) Statens Institut for Folkesundhed (2007): Mænds vold mod kvinder Omfang, karakter og indsats mod vold ) Statens Institut for Folkesundhed (2008): Unge og kærestevold i Danmark. 7) Vold omfatter i denne undersøgelse alle former for psykisk, seksuel eller fysisk vold. Definitionen dækker således et bredt spektrum af overgreb, så som mobning, chikane, trusler, frihedsindskrænkning og voldtægt samt forskellige former for fysisk vold. 8) Statens Institut for Folkesundhed (2007): Mænds vold mod kvinder Omfang, karakter og indsats mod vold ) Ugeskrift for Læger (2004): Langtidseffekter af forældres alkoholmisbrug: et kohortestudie af børn født i Danmark i ) Servicestyrelsen (2009): Kommunernes beredskab i forhold til vold. En spørgeskemaundersøgelse om kommunernes beredskab i forhold til henholdsvis partnervold og æresrelateret vold.

24

`Sf[a`S^ efdsfwy[ f[^ TW] _bw^ew SX ha^v [ ` dw dw^sf[a`wd

`Sf[a`S^ efdsfwy[ f[^ TW] _bw^ew SX ha^v [ ` dw dw^sf[a`wd `Sf[a`S^ efdsfwy[ f[^ TW] _bw^ew SX ha^v [ ` dw dw^sf[a`wd H;=;H?D=;D @kd_ (&'& National strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer Udgivelsesdato: 23. jni 2010 Udgave, oplag: 1. dgave, 500 stk.

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt. Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther

Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt. Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt 1 Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther Anledning: Samråd i Folketingets Retsudvalg J.nr. 2007-4736

Læs mere

Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold. Departementet for Familie og Justitsvæsen

Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold. Departementet for Familie og Justitsvæsen Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold Departementet for Familie og Justitsvæsen Strategi og handlingsplan mod vold 2014-2017 Mål: Voldsproblematikken skal tænkes ind i alle indsatser, der er rettet

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Ligestillingsudvalget, Socialudvalget 2012-13 LIU alm. del Bilag 25, SOU alm. del Bilag 94 Offentligt Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Omfanget, karakteren og udviklingen samt

Læs mere

STATUS FOR GENNEMFORELSEN AF REGERINGENS HANDLINGSPLAN TIL BEKÆMPELSE AF VOLD MOD KVINDER

STATUS FOR GENNEMFORELSEN AF REGERINGENS HANDLINGSPLAN TIL BEKÆMPELSE AF VOLD MOD KVINDER STATUS FOR GENNEMFORELSEN AF REGERINGENS HANDLINGSPLAN TIL BEKÆMPELSE AF VOLD MOD KVINDER NOVEMBER 2003 FORORD Med denne status har den tværministerielle arbejdsgruppe om vold mod kvinder og menneskehandel

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

Stop stalking. En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane

Stop stalking. En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane Stop stalking En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane KOLOFON Stop stalking En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane 1. udgave, marts 2016 ISBN nr. tryk: 978-87-603-3073-5

Læs mere

Evaluering af Handlingsplan til bekæmpelse af mænds vold mod kvinder og børn i familien 2005-2008

Evaluering af Handlingsplan til bekæmpelse af mænds vold mod kvinder og børn i familien 2005-2008 Ligestillingsafdelingen Evaluering af Handlingsplan til bekæmpelse af mænds vold mod kvinder og børn i familien 2005-2008 Rapport August 2008 Ligestillingsafdelingen Evaluering af Handlingsplan til bekæmpelse

Læs mere

Handlingsplan til bekæmpelse af mænds vold mod kvinder og børn i familien 2005 2008

Handlingsplan til bekæmpelse af mænds vold mod kvinder og børn i familien 2005 2008 Handlingsplan til bekæmpelse af mænds vold mod kvinder og børn i familien 2005 2008 April 2005 Handlingsplan til bekæmpelse af mænds vold mod kvinder og børn i familien 2005 2008 Indhold Forord... 5

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 634 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 30. april 2012 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Stephan Andreas

Læs mere

Faktaark om National strategi mod æresrelaterede konflikter.

Faktaark om National strategi mod æresrelaterede konflikter. Faktaark om National strategi mod æresrelaterede konflikter. Dette faktaark giver et overblik over strategiens fokusområder og en række af de centrale initiativer. Myndighedsarbejde Strategien skal sikre,

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende 20. maj 2014 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Med henblik på at sikre kvinder og mænd har en ligelig adgang til krisecentre foreslås det, at pålægge Naalakkersuisut at gennemføre

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Børn- og Familieafdelingen Assens Kommune. Børn- og Familiechef Morten Madsen Leder af Børn og Unge, familieplejeafsnittet Lene Stokholm

Børn- og Familieafdelingen Assens Kommune. Børn- og Familiechef Morten Madsen Leder af Børn og Unge, familieplejeafsnittet Lene Stokholm Børn- og Familieafdelingen Assens Kommune Til: Fra: Børn- og Familiechef Morten Madsen Leder af Børn og Unge, familieplejeafsnittet Lene Stokholm Dato: 12. oktober 2012 Overgrebspakken Socialministeriet

Læs mere

Regeringens handlingsplan til bekæmpelse af vold mod kvinder. 8. marts 2002

Regeringens handlingsplan til bekæmpelse af vold mod kvinder. 8. marts 2002 Regeringens handlingsplan til bekæmpelse af vold mod kvinder 8. marts 2002 1 REGERINGENS HANDLINGSPLAN TIL BEKÆMPELSE AF VOLD MOD KVINDER Indholdsfortegnelse 1. Forord... 5 2. Indledning... 7 Indsatsen

Læs mere

Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed. Mænds Vold mod Kvinder Omfang - karakter og indsats mod vold - 2007

Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed. Mænds Vold mod Kvinder Omfang - karakter og indsats mod vold - 2007 Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed Mænds Vold mod Kvinder Omfang - karakter og indsats mod vold - 2007 Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed Mænds vold mod

Læs mere

ØGET HJÆLP TIL VOLDSRAMTE KVINDER OG DERES BØRN

ØGET HJÆLP TIL VOLDSRAMTE KVINDER OG DERES BØRN Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 37 Offentligt Foto: Peter Sørensen. Modelfoto ØGET HJÆLP TIL VOLDSRAMTE KVINDER OG DERES BØRN Vold er uacceptabelt også inden for hjemmets fire vægge. mener, at

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane 1 Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse eller chikane. Det kan f.eks. bestå i, at

Læs mere

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN

Læs mere

Forslag. til. lov om ændring af lov om social service. Lovudkast 1. juli 2013. Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup)

Forslag. til. lov om ændring af lov om social service. Lovudkast 1. juli 2013. Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Lovudkast 1. juli 2013 Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Forslag til lov om ændring af lov om social service (Handleplaner for voksne udsat for alvorlige æresrelaterede

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

Vold mod børn. Typer, grader og distinktioner af vold mod børn. Skadevirkninger ved vold mod børn

Vold mod børn. Typer, grader og distinktioner af vold mod børn. Skadevirkninger ved vold mod børn Vold mod børn PROGRAM Typer, grader og distinktioner af vold mod børn Omfang af vold mod børn Skadevirkninger ved vold mod børn Hvem udøver vold? Anbefalinger fra handlingsplaner m.v. - kan de omsættes

Læs mere

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 122 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Anledning LIU samråd V-X om psykologhjælp til voldsramte kvinder

Læs mere

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Når mine forældre taler om ære, er det altid i forhold til, hvad andre tænker om os som familie. Hvis vi piger i familien gør noget forkert, siger de, at hele familien kan miste æren. (Pige Vi vil også

Læs mere

DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER

DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Socialudvalget SOU alm. del - Svar på Spørgsmål 173 Offentligt DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Socialministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg torsdag den 6. april 2006 kl. 15.30 (SOU alm.

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre?

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? PROGRAM Unge og kærestevold Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne Grader, typer og distinktioner Kønsforskelle Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? (Ungdoms)arbejdspladsen

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

Tal og fakta om social kontrol i Danmark. Ved Ditte Wenzel Sekretariatschef Landsorganisation af Kvindekrisecentre

Tal og fakta om social kontrol i Danmark. Ved Ditte Wenzel Sekretariatschef Landsorganisation af Kvindekrisecentre Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 57 Offentligt Tal og fakta om social kontrol i Danmark Ved Ditte Wenzel Sekretariatschef Landsorganisation af Kvindekrisecentre Kort om LOKK LOKKs formål:

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Kærestevold. Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt

Kærestevold. Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt Kærestevold Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt Bliver tæsket af min kæreste hver gang han syntes jeg siger noget forkert eller gør noget, men vil ik melde det fordi jeg elsker ham.

Læs mere

Departementet for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender. Afdelingen for Strategi og Udvikling [FREMDRIFTSRAPPORT] 0/11

Departementet for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender. Afdelingen for Strategi og Udvikling [FREMDRIFTSRAPPORT] 0/11 2016 Departementet for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender Afdelingen for Strategi og Udvikling [FREMDRIFTSRAPPORT] Status på Naalakkersuisut s strategi og handlingsplan mod vold 2014-2017 0/11

Læs mere

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Torstedskolen Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Politik Juni 2007 SIDE 2 Politik for forebyggelse af vold og trusler om vold. Samarbejdet på Torstedskolen er præget af en række fælles

Læs mere

Voldspolitik. Kobberbakkeskolen

Voldspolitik. Kobberbakkeskolen Kobberbakkeskolen Telefon 5588 8200 kobberbakkeskolen@naestved.dk www.kobberbakkeskolen.dk Voldspolitik Kobberbakkeskolen Kobberbakkeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen

Mobning på arbejdspladsen Kort og godt om Mobning på arbejdspladsen Få viden om mobning og inspiration til en handlingsplan www.arbejdsmiljoviden.dk/mobning Hvad er mobning på arbejdspladsen? Det er mobning, når en eller flere

Læs mere

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov Bond & Salskov En tabubelagt udfordring Dagens program Kort præsentation Partnervold Min historie Dialog i grupper Tak for i dag v. Mariann Salskov v. Marianne Baagø v. Mette Bond v. Mariann Salskov Hvem

Læs mere

Indsats mod vold i familien og i nære relationer. National handlingsplan

Indsats mod vold i familien og i nære relationer. National handlingsplan Indsats mod vold i familien og i nære relationer National handlingsplan Juni 2014 3 INDSATS MOD VOLD I FAMILIEN OG I NÆRE RELATIONER National handlingsplan INDSATS MOD VOLD I FAMILIEN OG I NÆRE RELATIONER

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold på kvindekrisecenter

Kvalitetsstandard for ophold på kvindekrisecenter Social- og Sundhedscenteret Godkendt i Byrådet den 20. juni 2017 Kvalitetsstandard for ophold på kvindekrisecenter 2 Kvalitetsstandard for ophold på kvindekrisecenter Formålet med ophold på kvindekrisecenter

Læs mere

Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst. Bilag 1

Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst. Bilag 1 Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst Bilag 1 Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst Bilag 3 Bilag3 Grundpakke for Kvindekrisecentre

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

Beredskabet i Bornholms Regionskommune. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge

Beredskabet i Bornholms Regionskommune. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge Beredskabet i Bornholms Regionskommune Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge 8.30-8.45 Kaffe/ brød og velkomst og præsentation af formålet med dagen V/Vibeke Juel Blem 8.45-9.15 Hvad er

Læs mere

Årsstatistik Kvinder og børn på krisecenter. Nøgletal og temaanalyser

Årsstatistik Kvinder og børn på krisecenter. Nøgletal og temaanalyser Årsstatistik 216 Kvinder og børn på krisecenter Nøgletal og temaanalyser Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5 Odense C Tlf: 72 42 37 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

UD AF FAMILIENS VOLD - Debat om indsatsen mod vold i nære relationer

UD AF FAMILIENS VOLD - Debat om indsatsen mod vold i nære relationer UD AF FAMILIENS VOLD - Debat om indsatsen mod vold i nære relationer Disposition Baggrunden for undersøgelsen Indsatsens sejre Voldindsatsens syv udfordringer Og 7 løsningsforslag Hvorfor fokus på vold

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social service 2013/1 LSF 14 (Gældende) Udskriftsdato: 15. marts 2017 Ministerium: Social-, Børne- og Integrationsministeriet Journalnummer: Social-, Børne- og Integrationsmin., j.nr. 2012-5048 Fremsat den 2. oktober

Læs mere

Tillæg til regeringens handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel. September 2005

Tillæg til regeringens handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel. September 2005 Tillæg til regeringens handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel September 2005 Forord Handel med børn har på det seneste været genstand for øget international fokus. Udnyttelse af og handel med børn

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

VOLDSPOLITIK RISSKOV SKOLE

VOLDSPOLITIK RISSKOV SKOLE VOLDSPOLITIK Formål: - At give redskaber til at håndtere situationer, hvori vold indgår - At give optimal støtte i en akut situation - At bakke op efterfølgende, hvis en medarbejder har været udsat for

Læs mere

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 FORORD 3 Beredskabsteamets medlemmer 3 FOREBYGGELSE 4 Hvad siger loven? 4 BEKYMRING - MISTANKE - KONKRET VIDEN 5 En bekymring 5 En mistanke 5 En konkret

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap KORT & KLART Omfang og risikofaktorer Et styrket vidensgrundlag 2 Hvor mange børn og unge med handicap udsættes for vold og seksuelle overgreb?

Læs mere

Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik Korskildeskolen Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi

Læs mere

Kommissorium. Arbejdsgruppen om en styrket indsats over for ofre for forbrydelser

Kommissorium. Arbejdsgruppen om en styrket indsats over for ofre for forbrydelser Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Svar på Spørgsmål 53 Offentligt Lovafdelingen Dato: 5. november 2009 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2009-730-0908 Dok.: FRM40874 Kommissorium Arbejdsgruppen om en

Læs mere

FIU-Ligestilling - Tema om Vold Voldsudøveren - din Kollega

FIU-Ligestilling - Tema om Vold Voldsudøveren - din Kollega PROGRAM: FIU-Ligestilling - Tema om Vold Voldsudøveren - din Kollega Partnervold omfang Kort om forskellige former for partnervold Voldsudøverens profil Oplæg Velkommen til Flemming Froider DISKUSSION

Læs mere

DIT LIV. DINE MULIGHEDER OM KAMPAGNEN

DIT LIV. DINE MULIGHEDER OM KAMPAGNEN DIT LIV. DINE MULIGHEDER OM KAMPAGNEN DIT LIV. DINE MULIGHEDER Informations- og holdningskampagnen Dit Liv. Dine Muligheder, gennemføres af Als Research for Integrationsministeriet. Kampagnens overordnede

Læs mere

Politik for håndtering af mobning og chikane. Politik for håndtering af mobning og chikane frederikshavn kommune

Politik for håndtering af mobning og chikane. Politik for håndtering af mobning og chikane frederikshavn kommune Politik for håndtering af mobning og chikane Politik for håndtering af mobning og chikane frederikshavn kommune Forord I Frederikshavn Kommune vil vi have sunde og attraktive arbejdspladser, hvor psykisk

Læs mere

LOKK årsstatistik 2009

LOKK årsstatistik 2009 LOKK årsstatistik 2009 Kvinder og børn på krisecenter Lise Barlach og Kirstina Stenager Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Bryd tavsheden. Sådan tager du en samtale med en voldsudsat

Bryd tavsheden. Sådan tager du en samtale med en voldsudsat Bryd tavsheden Sådan tager du en samtale med en voldsudsat Vold i familien foregår i det skjulte. Det er ikke noget, vi taler om, og det kan være meget svært for både børn og forældre i en voldsudsat familie

Læs mere

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Forebyggelse og tidlig opsporing af overgreb i dagtilbud, på skoler og

Forebyggelse og tidlig opsporing af overgreb i dagtilbud, på skoler og Forebyggelse og tidlig opsporing af overgreb i dagtilbud, på skoler og anbringelsessteder Forskningsnetværket 7. konference om overgreb mod børn. Hindsgavl Slot d. 21. 22. september 2015 Malene Lund, konsulent

Læs mere

Den professionelle underretning som løftestang for et bedre børneliv. V/Usma Qureshi og Christina Avnsted

Den professionelle underretning som løftestang for et bedre børneliv. V/Usma Qureshi og Christina Avnsted Den professionelle underretning som løftestang for et bedre børneliv V/Usma Qureshi og Christina Avnsted Ankestyrelsens vigtigste arbejdsopgaver på børneområdet: Vi træffer afgørelse i klagesager fra landets

Læs mere

En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps

En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps Trygge rammer for børn og unge En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps Introduktion Tryghed er en forudsætning for den udvikling, der er formålet med spejder. Denne vejledning er derfor

Læs mere

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 73 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Anledning Dato / tid Talens varighed SUU samråd spm. AC, AD

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 14 Bilag 1 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 14 Bilag 1 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 L 14 Bilag 1 Offentligt Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kontoret for Integrationspolitik J.nr. 2012-5048 dwp 23. august 2013 Notat de

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Dialog og konflikt i borgerkontakten

Dialog og konflikt i borgerkontakten Personalepolitisk retningslinje Dialog og konflikt i borgerkontakten Vold, trusler og chikane Vedtaget af Hoved MED udvalget 4. marts 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Definition... 3 Mål... 3 Forebyggelse

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap Kort & klart Omfang og risikofaktorer Et styrket vidensgrundlag 2 Hvor mange børn og unge med handicap udsættes for vold og seksuelle overgreb?

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

LOKK voksenstatistik 2007. Kvinder på krisecenter

LOKK voksenstatistik 2007. Kvinder på krisecenter LOKK voksenstatistik 2007 Kvinder på krisecenter LOKK voksenstatistik 2007 Kvinder på krisecenter Lise Barlach 1 Servicestyrelsen og LOKK, 2008 Teksten kan frit citeres med tydelig kildeangivelse Lise

Læs mere

RAPPORT EVALUERING AF NATIONAL STRATEGI TIL BEKÆMPELSE AF VOLD I NÆRE RELATIONER, 2010-2012

RAPPORT EVALUERING AF NATIONAL STRATEGI TIL BEKÆMPELSE AF VOLD I NÆRE RELATIONER, 2010-2012 Til Ministeriet for Ligestilling og Kirke Dokumenttype Rapport Dato Juni 2013 RAPPORT EVALUERING AF NATIONAL STRATEGI TIL BEKÆMPELSE AF VOLD I NÆRE RELATIONER, 2010-2012 RAPPORT EVALUERING AF NATIONAL

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse [VOLDSPOLITIK] Xclass værdier i forhold til vold, definition af vold, målsætning, handleplaner og psykisk førstehjælp samt liste over kontaktpersoner i tilfælde af

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

høringsmuligheden, men har valgt ikke at prioritere høringssvaret.

høringsmuligheden, men har valgt ikke at prioritere høringssvaret. KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Oversigtsskema over høringssvar 04-09-2013 Sagsnr. 2013-0182606 Dokumentnr. 2013-0182606-4 Høringspart Børnerådet

Læs mere

Kvantitativ status på milierådgivningerne

Kvantitativ status på milierådgivningerne Københavns kommunes Socialforvaltning Kvantitativ status på milierådgivningerne Børnefamiliecenter København 2012 Indhold Børnefamiliecenter Københavns Familierådgivninger... 2 Kendetegn ved Familierådgivningernes

Læs mere

Forord. Vidners bidrag i retssager er en af grundstenene i vores retssystem. Derfor skal det være trygt for borgerne at vidne.

Forord. Vidners bidrag i retssager er en af grundstenene i vores retssystem. Derfor skal det være trygt for borgerne at vidne. Forord Vidners bidrag i retssager er en af grundstenene i vores retssystem. Derfor skal det være trygt for borgerne at vidne. Særligt når det vedrører sager af grovere karakter bandekriminalitet og drab

Læs mere

Departementet for Familie og Justitsvæsen. Pressemøde IIAN tirsdag d. 11 juni

Departementet for Familie og Justitsvæsen. Pressemøde IIAN tirsdag d. 11 juni Pressemøde IIAN tirsdag d. 11 juni Den sociale indsats er afgørende i det videre arbejde Den sociale indsats i Grønland bygger på 2 grundlæggende indsatser: En social indsats, der sikrer rimelige grundvilkår

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre. Marts 2016

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre. Marts 2016 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre Marts 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om kvindekrisecentre (beretning nr. 8/2013) 4. marts 2016 RN 304/16 1. Rigsrevisionen

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en bedre og mere effektiv indsats over for stalkingofre

Forslag til folketingsbeslutning om en bedre og mere effektiv indsats over for stalkingofre 2015/1 BSF 4 (Gældende) Udskriftsdato: 13. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 7. oktober 2015 af Lisbeth Bech Poulsen (SF), Jonas Dahl (SF) og Trine Torp (SF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold

Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold På Vipperød Skole betragtes og behandles et overgreb mod en enkelt medarbejder som et overgreb på skolen som helhed. Ansvaret for medarbejderens sikkerhed

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

Radiografen & Underretningspligten

Radiografen & Underretningspligten Radiografen & Underretningspligten Indsæt forside billede Gorm Hansen Underretningspligt - Hvad er underretningspligt? - Præsentation af resultater fra bacheloropgave - Barrierer - Den gode underretning

Læs mere

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet på 114. Politiet vil tilkalde

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Ligestillingsudvalget 2016-17 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Justitsministeren og ministeren for børn, undervisning

Læs mere

Status på implementering af aktiviteter under Handlingsplan til bekæmpelse af mænds vold mod kvinder og børn i familien 2005-2008. pr.

Status på implementering af aktiviteter under Handlingsplan til bekæmpelse af mænds vold mod kvinder og børn i familien 2005-2008. pr. Ligestillingsafdelingen tlp / B.2.5.24 Status på implementering af aktiviteter under Handlingsplan til bekæmpelse af mænds vold mod kvinder og børn i familien 2005-2008. pr. maj 2006 Vold mod kvinder er,

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt [Det talte ord gælder] Der er stillet 2 spørgsmål til mig på baggrund af Godhavnsrapporten. Jeg besvarer spørgsmålene samlet.

Læs mere

TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD

TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD STOP VOLD I FAMILIER Vold i nære relationer har store konsekvenser for de udsatte og for samfundet som helhed. Dialog mod Vold er et landsdækkende

Læs mere

LOKK årsstatistik 2006 Kvinder på krisecenter. Vibeke Lybecker Jensen

LOKK årsstatistik 2006 Kvinder på krisecenter. Vibeke Lybecker Jensen LOKK årsstatistik 2006 Kvinder på krisecenter LOKK årsstatistik 2006 Kvinder på krisecenter Vibeke Lybecker Jensen Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service og LOKK, 2007 Teksten kan frit citeres

Læs mere

Indhold. Naalakkersuisut s handlingsplan mod vold 2014-2017

Indhold. Naalakkersuisut s handlingsplan mod vold 2014-2017 NAALAKKERSUISUT S STRATEGI OG HANDLINGSPLAN MOD VOLD 2014-2017 Indhold Forord...3 Baggrund...4 Strategi, indsatser og målsætninger...5 Sammenhæng mellem indsatser og målsætninger...6 Fra holdning til handling...8

Læs mere

#stopvoldmodbørn 11/2/2017

#stopvoldmodbørn 11/2/2017 Links til materiale fra Red Barnet Fakta og film om skærpet underretningspligt: redbarnet.dk/stopvold Fire film, bl.a. Den perfekte middag om vold i familien: redbarnet.dk/sigdet Kvinders vold og seksuelle

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik

Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik INDHOLD FORORD 2 VISION 3 ALLERØD KOMMUNES VÆRDIGRUNDLAG 4 ALLERØD KOMMUNES MED-AFTALE 5 FORMÅL 5 HVAD KAN MED-UDVALGET TAGE STILLING TIL? 5 INFORMATION

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK SOCIALPOLITIK NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK I Norddjurs Kommune er der en gruppe borgere med svære sammensatte problemstillinger i forhold til helbred, økonomi, bolig, beskæftigelse, familie og netværk

Læs mere

Vold påp. arbejdspladsen

Vold påp. arbejdspladsen Vold påp arbejdspladsen PROGRAM Omfang af vold på arbejdspladsen Hvad falder under paraplyen vold på arbejdspladsen? Hvilke forklaringer kan der gives på vold? Konsekvenser af vold på arbejdspladserne

Læs mere

Årsstatistik Kvinder og børn på krisecenter. Nøgletal og temaanalyser

Årsstatistik Kvinder og børn på krisecenter. Nøgletal og temaanalyser Årsstatistik 2015 Kvinder og børn på krisecenter Nøgletal og temaanalyser Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere