DKTE opgave : Tandpleje for socialt udsatte borgere:

Transkript

1 DKTE opgave : Tandpleje for socialt udsatte borgere: - Projektprotokol for projekt om opsøgende tandpleje for en gruppe særlig socialt udsatte borgere i Helsingør kommune. - Litteraturgennemgang i forbindelse med projekt om tandpleje til socialt udsatte. Skrevet af Stine Tick 2013 Vejleder : Lisa Bøge Christensen 1

2 Indhold : 1. Projektprotokol for projekt om opsøgende tandpleje for en gruppe særlig socialt udsatte borgere i Helsingør kommune; side Litteraturgennemgang i forbindelse med projekt om tandpleje til socialt udsatte ; side Referenceliste ; side Bilag til protokol ; side

3 Projekt-protokol for projekt om opsøgende tandpleje for en gruppe særlig socialt udsatte borgere i Helsingør kommune. Idé og baggrund for projektet : Helsingør kommune har gennemført et projekt til fremme af generel sundhed fra Sundhed styrker selvfølelsen blandt en gruppe af socialt udsatte borgere. Projektet er blevet udført via et værested i kommunen Klubben, hvor de borgere der har deltaget, har fået udarbejdet en sundhedsplan. Selve sundhedsplanen er udarbejdet sammen med en kontaktperson på værestedet. Den tager udgangspunkt i borgerens problemer og søger at øge sundheden og forbedre trivslen med fx at få gang i motion, spise mere ernæringsmæssigt rigtigt mm. Disse mål søges hovedsagligt opnået gennem aktiviteter i Klubbens regi. Efter forsøgsperioden er dette blevet indført som en permanent ordning og varetages stadig af kontaktpersonerne på Klubben. Via dette projekt har det vist sig, at der hos denne gruppe af borgere er en dårlig tandsundhed, - og at der ofte er et stort behandlingsbehov. Derudover har det vist sig at vejen gennem systemet for at søge tilskud til tandbehandlingen kan være svært for den enkelte borger. Selve projektet med at få ordnet tænderne bliver derfor uoverskueligt og svært at gennemføre. De socialt udsatte er selv meget bevidste om deres dårlige tandstatus og skammer sig ofte over den. Tandsættet er ofte reduceret og resttænderne destrueret som følge af stor cariesaktivitet. De ubehandlede tandproblemer medfører hyppige tandpiner, nedsat tyggefunktion, dårlig fonetik og ringe æstetik. Der er derudover fremlagt et ønske fra lokale politikere om at få kortlagt forekomsten af tandsygdomme og behandlingsbehov hos gruppen af særligt socialt udsatte borgere. Dette ønske er fremsat i erkendelse af, at der mangler konkret viden om omfanget af problemet. 3

4 Nærværende projekt skal indgå som en del af den ordning Helsingør kommune tilbyder, og som skal forsøge at øge sundheden blandt denne gruppe borgere. Dette forsøges vha. løbende aktiviteter som omfatter fysisk, mental og social sundhed med særligt fokus på motion, kost, socialt samvær og behandling/sygepleje Projektets overordnede formål og delmål : Vores målgruppe i projektet er den særligt socialt udsatte gruppe af borgere i Helsingør kommune. Målgruppen opsøges via tre væresteder /bosteder i kommunen. Det er værestedet Klubben og bostederne Valhalla og Pensionatet. Ud fra disse tre steder er der kendskab til omkring mennesker, der kan betegnes som socialt udsatte. En mindre gruppe ca. 30 er allerede i gang med tilbuddet sundhed styrker selvfølelsen og har her fået udarbejdet en sundhedsplan. Projektet kan deles op i to dele. Den første del består af en klinisk undersøgelse samt spørgeskema til alle i målgruppen. Den anden del af projektet er et behandlingsforløb, i de tre år projektet skal køre, i vores regi. De personer, der tilbydes egentlig tandbehandling, er de borgere, der allerede har en sundhedsplan. Årsagen til denne udvælgelse er, at denne gruppe ( på ca. 30 ) allerede er i tæt kontakt med værestedet og kontaktpersonen der. Dette vil forhåbentlig kunne sikre et nogenlunde regelmæssigt fremmøde, og derved at ressourcerne i projektet udnyttes bedst muligt. Den del af målgruppen, der ikke har en sundhedsplan, vil efter undersøgelsen blive tilbudt en ny tid til tandrensning og samtale. Samtalen med borgeren skal bruges til at finde en gangbar vej for evt. nødvendig behandling. Det er tanken at vores undersøgelse vil kunne skabe grundlag for et mini-overslag for den nødvendige behandling, og at vi kan være behjælpelige med at skabe kontakt til kommune samt privat tandlæge. Herved vil det blive borgerens behov for behandling der er i fokus. Vi vil tage kontakt til private tandlæger i kommunen og forhøre os om muligheden for et sådant samarbejde. Indtil videre er der kendskab til et par tandlæger, der er med på idéen. Det understreges at 4

5 behandlingsniveauet vil blive lagt på et realistisk niveau og i overensstemmelse med patienternes ønsker. Med dette forstås at behandlingerne i første omgang ofte vil være smertelindring og et forsøg på at få forbedret den orale sundhed. Senere i forløbet kan der tages stilling til, om det vil være fordelagtigt med fx protetik (ofte aftagelig) for at forbedre tyggefunktionen og æstetikken. Projektets overordnede formål er at etablere et grundlag for, og dernæst at gennemføre en sundhedsfremmende, forebyggende og behandlende indsats overfor tandproblemer hos målgruppen af udsatte borgere i Helsingør kommune. Dette grundlag skabes ved : 1. Tilbyde undersøgelse til målgruppen samt behandle de aktuelle tandproblemer på et rimeligt og realistisk niveau hos en udvalgt gruppe af målgruppen. 2. Søge at identificere og analysere årsagerne til forekomsten af de ubehandlede tilstande i tænder og mundhule ved hjælp af interviews og spørgeskemaer. Følgende delmål ønskes opnået : De første seks delmål er rette mod projektets målgruppe, mens det syvende delmål er rettet mod kommunens personale på bo-og værestederne. 1. Vi vil i samarbejde med kontaktpersoner på tre bosteder/væresteder i kommunen opsøge gruppen af socialt udsatte i deres eget nærmiljø mhp. at opnå kontakt og skabe interesse for deltagelse i projektet. 2. At gennemføre klinisk undersøgelse på alle de socialt udsatte der ønsker at deltage i projektet. 3. At gennemføre en spørgeskemaundersøgelse, der belyser årsagerne til de ubehandlede tandproblemer og deres tandplejevaner i målgruppen. 5

6 4. At gennemføre realistisk klinisk sanering/behandling på basis af den kliniske undersøgelse samt deltagernes egne ønsker om behandling på den del af målgruppen med en sundhedsplan. 5. At etablere en vedligeholdelsesfase i muligt omfang hos målgruppen med en sundhedsplan 6. At benytte allerede eksisterende strukturer i kommunen blandt de udsatte borgere til at etablere et tværfagligt netværk, der kan rådgive dem om forebyggelse og håndtering af symptomer i forbindelse med tandsygdomme ( herunder diabetes, hepatitis og andre generelle sygdomme) 7. At gennemføre aktiviteter ( gruppebaseret ) af medarbejdere ved kommunens væresteder og bosteder i håndtering og vejledning af klienter med tandproblemer. Hensigten er at give medarbejderne en basis for at forstå mulighederne for behandling akut såvel som almindelig regelmæssig tandpleje i tandplejesystemet. Desuden er det hensigten at øge medarbejdernes viden om mulighederne for at forebygge sygdomme i tænder og mundhule. Vores hypotese er, at projektet vil kunne mindske forekomsten af akut tandsygdom blandt projektets deltagere. Vi håber at fokus på tandpleje i denne gruppe vil have en afsmittende effekt på udsatte borgere i Helsingør kommune, således at flere vil føle sig klar til et tandlægebesøg. Vi forventer, at der vil ske en forbedring i viden om tandsundhed generelt og at holdningen til tandpleje og forhåbentlig at også de enkeltes tandplejevaner, vil ændres i positiv retning. Dette er både gældende for den gruppe af borgere projektet er rettet imod og den gruppe af kommunens medarbejdere der er i kontakt med borgerne på væresteder/bosteder. Derudover forventes det, at projektet kan give et overblik over tandsygdomssituationen i den udsatte befolkningsgruppe samt de udgifter der er forbundet hermed. 6

7 Materiale og metode : I projektet er der bevilliget penge til tre tandlæge timer, to tandplejer timer og seks klinikassistent timer ugentligt. Selve de indledende undersøgelser vil foregå på vores tandklinik afd. Smakkevej hvor der er mulighed for ortopantomografi (OP). Behandlingsseancerne vil derefter foregå på vores tandklinik afd. Rønnebær Allé om fredagen. Til projektet er tilknyttet en fast tandlæge Stine Tick og en fast Tandplejer Heidi Otega. Selve projektet igangsættes med opsøgende besøg på de tre være/ bosteder : Klubben, Pensionatet og Valhalla. Tandlæge og Tandplejer tager ud og holder orienteringsmøder. Her vil blive oplyst om mulighederne både for gruppen med en sundhedsplan og gruppen uden en sundhedsplan. Der vil også blive sat fokus på hvorfor tandsundhed er vigtig og borgerne vil forsøges inddraget vha. spørgsmål og til sidst en forslag til forbedring runde. Efter mødet vil der blive indsamlet spørgeskemaer både fra borgerene og personalet. (bilag ) Efter orienterings-møderne vil personalet på stederne følge op og sørge for tilmelding til os. Personalet/kontaktpersonerne vil stå for transport af borgerne til og fra vores undersøgelser/behandlinger. Ved behov kan nye møder afholdes hvis interessen er dertil. 7

8 Undersøgelses og behandlingsforløbet : 1. Kvantitative objektive data : Den kliniske undersøgelse foretages af den faste tandlæge og tandplejer. Den indledende undersøgelse (Baseline) udføres efter et standardiseret registreringsskema (se bilag 3). Der registreres følgende : (side 1 i bilag 3) Tandstatus Cariesforekomst og carieserfaring Parodontale lidelser (løsning af tænder) Protesestatus Herudover vil der blive ført almindelig journal i vores elektroniske journalsystem, hvor alle relevante fund vil blive beskrevet. 2. Registrering af årsagerne til behandling : Efter hver seance vil der også blive taget stilling til årsagen til behandlingen (side 2 i bilag 3). Behandlingerne vil blive indskrevet i registreringsskemaet (side 3 i bilag 3) og efter hver behandling vil der af behandleren registreres en status på forløbet (side 4 i bilag 3) 3. Kvantitative subjektive data : Under baseline undersøgelsen vil der indgå et interview der vil omfatte spørgsmål om social og demografisk baggrund, sundhedsadfærd tidligere og nuværende, alment helbred og sygelighed herunder evt. type og omfang af misbrug, sygdomsadfærd og sygdomskonsekvenser. Herudover vil interviewet indeholde en række odontologiske spørgsmål i form af et valideret spørgeskema Oral health impact profile (OHIP se bilag 4) Egen vurdering af tandstatus Besøgsvaner hos tandlæge gennem de seneste fem år 8

9 Forbrug af tandlægeydelser Viden og holdning i relation til tænder, tandsygdomme og tandpleje Egen omsorg/tandplejevaner samt kostvaner i relation til orale sygdomme Tandsundhedsrelateret livskvalitet Hvert behandlingsforløb vil blive afsluttet med et det samme spørgeskema (OHIP. Bilag 4 ). Herved vil der kunne registreres en evt. subjektiv udvikling i tandsundhed og trivsel for den socialt udsatte borger. Undervejs i behandlingsforløbene tilstræbes det at få lavet kvalitative interviews med den gruppe borgere, der er i vores tilbud om behandling, samt den gruppe medarbejdere der er tilknyttet borgerne. Hensigten er at få vores mål om bedre tandsundhed og tandplejevaner vurderet af deltagerne, herunder smertefrihed, tyggefunktion, forbedret udseende, regelmæssige tandplejevaner og tandlægeskræk. Herudover vil der blive spurgt ind til det generelle helbred, herunder bedre/sundere spisevaner, bedre generelt helbred, forebyggelse af diabetes, hepatitis mm. De kvalitative interviews vil blive udført af de faste behandlere, når der er opnået en vis tillid mellem borgeren som patient og os som behandlere. Selve interviewet tænkes gennemført umiddelbart inden eller efter en behandlings seance, hvor det på forhånd er aftalt med borgeren. De kvalitative interviews vil blive skrevet sammen, så det bliver til en kvalitativ rapport, der kan supplere de kvantitative data. Dette vil blive gjort af det faste behandler team tilknyttet projektet. Sideløbende vil der sættes fokus på de medarbejdere der er på væresteder/bosteder. Disse personer kan ofte have en rådgivende/støttende rolle i forhold til vores gruppe af borgere. Der vil derfor blive undersøgt behovet for information, og hvordan man bedst håndterer og vejleder borgere med tandproblemer. Hensigten er at give de medarbejdere der færdes på værestederne en basisviden i hvordan deres brugere bedst muligt får brugt mulighederne i vores tandplejesystem. 9

10 Projektets design : Selve projektet forløber over tre år. En del af projektet har et tværsnitsdesign, hvor der foretages en klinisk undersøgelse + interview undersøgelse på hele målgruppen. Den anden del af projektet er et kohortestudium, hvor den gruppe, der har en sundhedsplan tilbydes behandling hos os under projektets forløb ( tre år). De projektansvarlige for denne anden del af projektet er overtandlægen samt den behandlende tandlæge i kommunen (Steen Overgaard Larsen og Stine Tick). Hensigten er at vurdere værdien af et specifikt forebyggende og behandlende sundhedsprogram, der indeholder tilbud om tandbehandling. Det er hensigten at demonstrere en effekt af den forebyggelses -og behandlingsindsats som kommunen via dette projekt kan tilbyde. Evaluering og databearbejdelse vil blive foretaget af evaluator på Københavns tandlægeskole. Ved projektets afslutning vil der blive foretaget en klinisk undersøgelse af kohorten, som er fulgt i projektperioden, tilsvarende den ved baseline. Herved vil resultaterne for projektet kunne aflæses og man vil kunne opnå et mål for forbedringer i fx antal ubehandlede sygdomstilstande samt et mål for behandlingsindsatsen. Forsøgsdeltagernes subjektive oplevelse fx øget viden, bedre livskvalitet, bedre tandplejevaner mm. vil kunne måles ud fra de standardiserede spørgeskemaer de skal besvare ved baseline, efter hver behandlingsforløb og ved afslutning. Tidsplan : 1. Opstart : September 2012 Januar 2013 : Projektplanlægning, kontakt til involverede parter i projektet, udarbejdelse af spørgeskema, registreringsskema mm. Februar 2013 : Opsøgende arbejde og registrering af deltagere til projektet 2. Kliniske undersøgelser (base-line) : April 2013 : Baseline klinisk undersøgelse samt interview. 10

11 3. Maj 2013 Januar 2015 : Behandling af gruppen med sundhedsplan. 4. Information og Undervisning : September 2013 : Fokus på medarbejderne på værestederne (evt. behov for undervisning/information om mulighederne for hjælp til tandbehandling) 5. Kvalitative interviews : August 2014 : Kvalitative interviews med de gruppe af socialt udsatte der går til behandling hos os. 6. Afslutning og udslusning : Februar 2015 December 2015 : Afsluttende undersøgelse samt interview. Dataanalyse samt rapportering. Vurdering af mulighed for at deltagerne kan hjælpes til fremadrettet at kunne integreres i den almindelige voksentandpleje. Økonomi/budget : Personaleforbrug tandplejen (beregnet ud fra erfaringer fra socialmedicinsk tandklinik i Århus kommune): Tandplejer 2 timer ugentligt Tandlæge 3 timer ugentligt Klinikassistent 6 timer ugentligt Materialeforbrug Materialeforbrug samt udgift til tandteknik Årlig udgift i 2013,2014,2015 Udgift opstart 2012 Evaluering Årlig udgift = kr. Årlig udgift = kr. Årlig udgift = kr. Årlig udgift = kr. Årlig udgift = kr kr kr kr. 11

12 Etik : Deltagelse i projektet er frivilligt og forsøgsdeltagerne kan til enhver tid vælge at afbryde forløbet hos os. Projektet er godkendt af Datatilsynet. Der har ikke været behov for godkendelse hos Videnskabs etisk komite, da Komiteen har vurderet, at der ikke er tale om et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt som dette er defineret i komitélovens 2,1, men at der er tale om indførsel af nyt behandlingstilbud til socialt udsatte borgere samt en efterfølgende kvalitetsopfølgning. Projektet er derfor ikke anmeldelsespligtigt, jf. komitélovens 1, stk. 4 og kan iværksættes uden tilladelse fra De Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden. (Brev fra datatilsyn vedlagt som bilag 5 ) Publikationer : Formålet med dette projekt er lokal rapportering. Denne protokol udgør derudover en del af en afslutningsopgave i forbindelse med Stine Ticks DKTE forløb. 12

13 Litteraturgennemgang i forbindelse med projekt om tandpleje for socialt udsatte : Indledning: Vi kender nok alle sammen den gruppe af borgere der betegnes som socialt udsatte og vi har nok også alle sammen en mening om dem. Der skal dertil siges, at langt de fleste af os, ingen idé har om hvad det vil sige at være socialt udsat eller hvordan det føles. Denne litteraturgennemgang omhandler i korte træk nogle af de problemstillinger gruppen af socialt udsatte står overfor i forbindelse med vores sundhedssystemer. Et af disse systemer er vores tandplejesystem. Mange steder er man begyndt at tilpasse tandplejetilbuddet til gruppen af socialt udsatte, men det er dog langt fra alle udsatte der har mulighed for at drage nytte af disse tilbud. Hvem er socialt udsatte? Definitioner: Begrebet socialt udsatte er ikke klart defineret. Gruppens omfang varierer lidt efter hvilken rapport eller undersøgelse man læser. Den er også lidt forskellig fra enhed til enhed, men i alle tilfælde beskriver den en gruppe af mennesker, der har dybdegående og komplekse problemstillinger i deres hverdag. Socialministeriet definerer socialt udsatte bredt som personer, der lever i samfundets yderkanter, dvs. personer, der har et dårligt helbred, der sjældent har en tilknytning til arbejdsmarkedet, og som ikke drager nytte af samfundets almindelige tilbud til borgerne (1). Rådet for socialt udsatte beskriver det som personer med komplekse sociale problemer, der ofte ikke kan profitere tilstrækkeligt af de almindelige tilbud uden en særlig støtte (2). 13

14 Servicestyrelsens Udsatte enhed definerer socialt udsatte som mennesker, der har et eller flere tunge sociale problemer (3): Sindslidelse Alkoholmisbrug Stofmisbrug Hjemløshed Prostitution Vold i nære relationer Senfølger af seksuelle overgreb De sociale problemer kan stamme helt fra barndommen eller opstå senere i livet. Det er dog ikke en regel, at tilhører man en af de nævnte grupper, er man socialt udsat. Mange mennesker, der har en sindslidelse, et problematisk forbrug af alkohol- og stoffer, eller som er hjemløse, er ikke nødvendigvis socialt udsatte. Fx. viser tal fra Psykiatrifonden, at mere end mennesker lider af en psykisk lidelse (4). Socialministeriet vurderer, at omkring mennesker med psykisk lidelse kan betegnes som socialt udsatte (1). Tilsvarende med alkoholmisbrugere. Ca danskere er afhængige af alkohol (5). Socialministeriet skønner at alkoholmisbrugere er socialt udsatte (1). Altså er der mange mennesker, der har de nævnte problemstillinger, men som på trods af dette lever et almindeligt liv. Om man er, eller bliver socialt udsat, afhænger derfor af mange forskellige forhold, herunder personlighed, adfærd, livsform, misbrugets art, karakteren af den psykiske lidelse, adgang til relevant støtte og behandling, socialt netværk, økonomi, tilknytning til arbejdsmarkedet, omverdenens rummelighed mv. 14

15 Det kendetegner dog gruppen, der faktisk er socialt udsatte, at de ofte kan gå ind under flere af de ovenstående grupper. Det er gennem flere undersøgelser set, at mennesker med psykiske lidelser ofte har et misbrug. Dette misbrug kan på sigt føre ud i hjemløshed og på den måde sker der en ophobning af sociale problemer (6,7). Det vurderes af socialministeriet at ca mennesker på landsplan kan betegnes som socialt udsatte (1). Hvordan er sundhedstilstanden blandt de socialt udsatte: Ud fra Sundhed og sygelighedsundersøgelsen i den generelle danske befolkning gennemført af Statens Institut for Folkesundhed i 2010 (SUSY 2010) og en tilsvarende undersøgelse fra samme institut blandt socialt udsatte i 2012 (SUSY UDSAT 2012) kan sundhed, sygelighed og trivsel blandt socialt udsatte sammenlignes med den generelle befolknings (8). Konklusionen i rapporten er meget klar. Gruppen af socialt udsatte er på alle sammenlignelige mål for sundhed, sygelighed og trivsel dårligere stillet sammenlignet med den generelle danske befolkning. Dette gælder i forhold til målene for sundhed og helbredsrelateret livskvalitet, generel trivsel, sygelighed, brug af medicin, sociale relationer samt daglig rygning og brug af hash (8). Kvinderne er generelt dårligere sundhedsmæssigt stillet end mændene og de yngre svarpersoner (18-44 år) har en overordnet dårligere sundhed end de ældre svarpersoner (45-80 år) (8). Ifølge Rådet for socialt udsatte har socialt udsatte borgere en lavere gennemsnitslevealder end resten af befolkningen i Danmark. Socialt udsatte lever i gennemsnit 22 år kortere end en gennemsnitsdansker. Overdødeligheden skyldes hovedsageligt stofmisbrug og alkoholrelaterede årsager samt infektionssygdomme (9). 15

16 For næsten alle de indikatorer, der bruges i SUSY-undersøgelserne for at måle sundhed og helbredsrelateret livskvalitet, generel trivsel, sundhedsadfærd, brug af sygehusvæsenet og medicin samt sociale relationer, gælder det, at sundhedstilstanden forværres trinvist, når antallet af belastende livsomstændigheder stiger (8). Hvordan ser tandstatus ud blandt socialt udsatte: Studiet SUSY UDSAT viste at socialt udsatte generelt har en dårlig tandsundhed. Ca. 43 % af de socialt udsatte har mindre end 20 tænder tilbage, hvilket er den normale grænse for et funktionelt naturligt tandsæt. I den generelle befolkning er dette tal på ca. 13 % (8). Ud fra undersøgelser på hjemløse er det et meget tydeligt billede, der tegner sig. Tandstatus er meget ringere end hos den generelle befolkning (7,10,11). De hjemløses eget syn på problemerne er derimod væsentligt mindre end de problemer, der kan konstateres ved objektive kliniske undersøgelser; fx vurderede kun 3,1 % at de havde behov for akut behandling i forhold til 40 % fundet ved klinisk undersøgelse i en undersøgelse blandt hjemløse i Toronto (12). Problemerne er subjektivt set typisk tandpiner, problemer med at tygge mad og kosmetiske problemer (13). Ødelagte tænder virker stigmatiserende og signalerer misbrug og fattigdom (6). I interviews med hjemløse anses tænder som vigtige både for at forbedre udtale, udseende og mulighed for at spise ordentligt (7, 13). På trods af et udbredt behov er det stadig de færreste der går til regelmæssig tandlæge(13, 14). Den største forhindring er uden tvivl den økonomiske del af det. En stor del af socialt udsatte giver derudover også tandlægeskræk som en del af forklaringen på hvorfor de ikke er opsøgende (6,7,11,13). Når tandlægen alligevel opsøges, er det stort set altid i forbindelse med tandpine (15). Årsagen til den ringe tandstatus kan varierer indenfor gruppen. Typisk er der dog tale om massiv cariesaktivitet med stor tanddestruktion og endeligt tandtab til følge. En anden hyppig 16

17 årsag til tanddestruktion hos gruppen er traumatisk betinget, enten i forbindelse med ulykker som følge af misbrug eller som følge af voldsepisoder (10,13). Blandt gruppen af socialt udsatte er der flere prædisponerende faktorer der gør sig gældende i forbindelse med caries og parodontal sygdom. Den ofte ustrukturerede hverdag og for de hjemløses vedkomne, deres udeliv, gør det vanskelig at opretholde en god hygiejne. Denne bliver derfor ofte meget sporadisk, hvilket medfører at tænderne og parodontiet lider skade. En anden alvorlig faktor er mundtørhed. Ca. 30 % af misbrugere i en norsk undersøgelse viste sig at have hyposalivation, og hele 62 % følte selv mundtørhed (16). Den forøgede mundtørhed hos gruppen kan hænge sammen med, at meget at det medicin der gives mod psykiske lidelser kan give bivirkninger som mundtørhed. Et andet problem i forbindelse med cariesaktiviteten og det generelle helbred i sin helhed er, at den kost der indtages ofte er meget kulhydratrig og ikke ret nærende. Hos de mest udsatte hjemløse kan denne kombination af underernæring, dårligt immunforsvar og dårlig mundhygiejne bevirke at der opstår akut nekrotiserende gingivitis (7,10,16,17). Problematikken mellem tandplejesystemet og gruppen af socialt udsatte: Gruppen af socialt udsatte er af flere årsager svær, at få til at passe ind i nogle af vores almindelig sundhedstilbud. Dette gør sig gældende både i forbindelse med det generelle helbred, og i særdelshed i det system vi har for voksentandpleje specielt pga. det økonomiske aspekt, men også selve det, at skulle overholde faste aftaler (fx at møde til tiden) i et behandlingsforløb, er en udfordring. Samlet gør dette, at der efterlyses et behandlingstilbud, der tager højde for de livsvilkår socialt udsatte har fx psykiske lidelser og misbrug, så der kan komme behandling ud til en gruppe borgere, der på alle måder har behovet (2,18). Derudover har det danske tandplejesystem muligheder som omsorgstandpleje og specialtandpleje (19). Omsorgstandplejen er tilsigtet borgere, der har kronisk nedsat førlighed eller vidtgående fysiske eller psykiske handicap, der gør det vanskeligt at benytte det alm. 17

18 tandplejesystem. Specialtandplejen er tilsigtet borgere med udviklingshæmning, autisme eller kroniske psykiatriske lidelser der gør det vanskeligt at benytte alm. tandpleje. Det er dog kun en lille del af de udsatte, der har mulighed for at komme ind under disse tilbud. Langt størstedelen af gruppen er på overførselsindkomster. I rapporten SUSY UDSAT 2012 var 38 % førtidspensionister og 44 % på kontanthjælp (8). Gennem flere undersøgelsesinterviews er det altoverskyggende problem mellem gruppen af udsatte borgere og det alm. tandplejetilbud økonomien. Mange opsøger kun læger, sygehuse og tandlæger når der virkelig er problemer, og dette til trods for at socialt udsatte generelt er mere i kontakt med sundhedsvæsenet end den generelle befolkning (14). I modsætning til læge og sygehus skal der hos tandlægen betales efter behandling. Dette gør at en stor del ikke kan overskue at komme af sted, da der simpelthen ikke er penge til det. Dette medfører ofte, at når der så endelig skabes kontakt til tandlægen, vil tandsættet være så medtaget, at prisen for behandling bliver voldsom høj. Der er her mulighed for at søge om tilskud til behandling hos kommunen, men denne proces er pga. de mange vanskeligheder i hverdagen ofte meget uoverskuelig for borgeren fx at samle kvitteringer, så rådighedsbeløb kan vurderes mm. Dertil kommer, at gruppen af socialt udsatte ofte besidder en stor mistillid til alt hvad der har med kommune og stat at gøre. De mange regler og procedurer fremstår for dem oftest som en mulighed for kommunen til at give afslag og ikke som det er tiltænkt, at vurdere borgerens egentlige behov (13). Undersøgelser og projekter der har tilbudt hjælp til tandpleje til socialt udsatte viser, at gruppen meget gerne tager imod hjælp til tandbehandling (15,16). Der opleves dog større fremmøde og engagement når det gælder selve behandlingen fx lindring af symptomer og forbedring af tyggefunktionen end når det gælder det profylaktiske arbejde (16). 18

19 Eksisterende tandplejetilbud for socialt udsatte: Der er flere steder i Danmark lavet forsøgsordninger med opsøgende tandpleje til socialt udsatte. Der er forskel på projekternes udformning og deres løbetid. Nogle er baseret på frivillig arbejdskraft fx Bisserne i København, en klinik i Herning, Holstebro, Silkeborg og mobile klinikker i Ålborg, Viborg, Randers og Odense. Enkelte steder er det baseret på lønnet arbejdskraft fx Århus og Frederiksberg. Alle projekterne modtager penge til drift fra forskellige ministerier, fonde og en del har modtaget satspuljemidler (15). Hvert enkelt projekt er bygget forskelligt op i form af procedurer, opsøgende aktiviteter og tilbud, men formålet er det samme: at få bedre overblik over tandproblemerne hos gruppen af socialt udsatte, samt at få afhjulpet deres gener. I Helsingør kommune kører på nuværende tidspunkt et projekt, der også har til formål at belyse problemet samt at få bedret muligheden for tandlægehjælp inden for projektets løbetid. (projektprotokollen er første del af denne opgave). Vi forsøger at nå vores målgruppe gennem kontakter og besøg på bo -og væresteder i kommunen og har taget udgangspunkt i en sundhedsordning kommunen allerede har sat i værk for gruppen. Den modtagelse vi har oplevet i forbindelse med præsentationen og opstarten af projektet har været virkelig imødekommende og positiv. Alle, både brugerne og de ansatte på de bo og væresteder vi har besøgt, oplever, at der er et stort behov for hjælp til området. Vi forsøger i vores arbejde, at møde borgeren der hvor de er, altså med udgangspunkt i de problemer de har oplevet, og at planlægge et behandlingsforløb som passer dem. Ud fra de relativt få personer, som vi indtil videre har mødt, tegner der sig dog et meget tydeligt billede af en gruppe af mennesker, for hvem, alt der har med stat, kommune og andre offentlige instanser, er meget anstrengt og forbundet med en masse besvær og i sidste ende afvisninger. Til gengæld viser det også en gruppe der, dog med en vis skepsis i starten, meget gerne vil tage imod den hjælp vi har at tilbyde. 19

20 Konklusion: Der findes rigtig meget litteratur om socialt udsatte borgere og en masse undersøgelser og analyser af deres liv og færden. Helt grundlæggende beskriver de alle sammen en gruppe af borgere, der har et hårdt liv, der ofte inkluderer misbrug, og på mange måder er ustruktureret. Som generel befolkning har vi stor mulighed for at udnytte de forskellige tilbud kommunen byder på, men det kræver oftest at vi selv er den opsøgende part. Socialt udsatte har typisk ikke det overskud og får derfor ikke udnyttet mulighederne for hjælp. Det kan umiddelbart virke håbløst, at forsøge at skabe tilbud for en så ustabil gruppe, men successen vil være, hvis der kan skabes nogle opsøgende tilbud, der for de socialt udsatte, virker tilgængelige og giver mening at benytte. Et håb kan være, at sådanne tilbud vil kunne motivere og skabe engagement hos de socialt udsatte, for selv at arbejde mod en forøget trivsel og bedre livskvalitet. 20

21 Referenceliste : 1. Statens Institut for Folkesundhed. Hvad ved vi om socialt udsattes sundhed? København : Rådet for socialt udsatte,2007;11, Rådet for Socialt Udsatte. Årsrapport København: Rådet for Socialt Udsatte,2012; Socialstyrelsen. Viden til gavn. (Set 2013 april). Tilgængelig fra: URL: 4. Psykiatrifonden. Et godt liv til flere. (Set 2013 april). Tilgængelig fra: URL: 5. Statens Institut for Folkesundhed. Alkoholforbrug i Danmark. Kvantificering og karakteristik af storforbrugere og afhængige. København : Statens institut for Folkesundhed,2008;3. 6. De Palma P. Tänder som klassmärke. Socialmedicinsk tidsskrift 2008;85: De Palma P. Oral hälsa bland hemlösa. Autoreferat. Tandläkartidningen 2007;99: Statens Institut for Folkesundhed. SUSY UDSAT. Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark 2012 og udviklingen siden København : Rådet for Socialt Udsatte,2012;7,11, Statens Institut for Folkesundhed. Dødelighed blandt socialt udsatte i Danmark København : Rådet for Socialt Udsatte,2013; Østergaard P, Frandsen LM. Hjemløse : livsforhold og orale forhold. Tandlægebladet 2006;110: Parker EJ, Jamieson LM, Steffens MA et al. Self-reported oral health of a metropolitan homeless population in Australia; comparison with population-level data. Australian Dental Journal 2011;56: Figueiredo RL, Hwang SW, Quinonez C. Dental health among homeless adults in Toronto, Canada. Journal of Public Health Dentistry 2012;72:

22 13. Statens Institut for Folkesundhed. Dårligt liv dårligt helbred. Socialt udsattes oplevelse af eget liv og sundhed. København : Rådet for Socialt Udsatte,2009;14, Statens Institut for Folkesundhed. Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet. København : Rådet for Socialt Udsatte,2010;7-9, Nielsen GA. Afhængig af narko og filantropiske tandlæger. Tandlægebladet 2013;117: Haugbo HO, Storhaug K, Willumsen T. Rusavhengighet, psykiatri og oral helse. Rapport fra et sykehusprojekt i Oslo. Den norske tannlegeforenings tidende 2010;120: D amore MM, Cheng DM, Kressin NR et al. Oral health of substance-dependent individuals : Impact of specific substances. Journal of Substance Abuse Treatment 2011;41: Collins J, Freeman R. Homeless in North and West Belfast : an oral health needs assessment. British Dental Journal 2007;202:E Bekendtgørelse om tandpleje, BEK nr. 179 af 28/2/

23 23

24 24

25 25

26 26

27 27

28 28

29 29

30 30

31 31

32 32

33 33

34 34

35 35

36 36