Region Midtjylland Sundhed. Referat

Transkript

1 Region Midtjylland Sundhed 29. november 2016 /SUSSOR Refer til møde i Sundhedsstyregruppen 3. november 2016 kl. 14:00 i Mødet holdes i DOKK1, VIP-lokale, Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus C.

2 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Besøg - aarhus klyngen 1 2 Samspil mellem arbejdsmarked og sundhed 2 3 Samarbejdsaftale på respirionsområdet 5 4 Intravenøs behandling i kommunen - antibiotika og isotone væsker 7 5 Indledende drøftelse vedrørende udmøntning af nional handlingsplan for den ældre medicinske pient, herunder udgående funktioner 9 6 Drøftelse af de nionale mål og sundhedsaftalens mål 11 7 Monitorering af indsser til overvægtige børn og unge 13 8 Organisering af samarbejdet om DÆMP-sspuljeprojektet "Det rette tilbud til borgerne fra første kontakt" 15 9 Skriftlig orientering om evaluering af ledsageraftalen Eventuelt Mødedeltagere 19

3 Besøg - aarhus klyngen Sagsfremstilling Det er tidligere aftalt på Sundhedsstyregruppen, møderne i 2016 indledes med et besøg i en klynge. Klyngen vil med et stregisk afsæt præsentere de hovedudfordringer og muligheder, som klyngen står overfor. Sundhedsstyregruppens møde indledes denne gang med et besøg i Aarhus - klyngen. Program: 1. Organisering i Aarhus-klyngen v/hosea Dutschke og Claus Thomsen (15 min.) Kort præsention af: Organiseringen i Aarhus-klyngen Det tværsektorielle ledelsesudviklingsforløb Ledelse på tværs Borgerdesign Aarhus 2. Hvordan kommer vi fra de gode intentioner til virkelighed? v/formandskabet for styregruppen for børn, unge og familien og formandskabet for styregruppen for den voksen borger (15 min.) Konkrete, vellykkede tværsektorielle samarbejder Stus på arbejdet med fælles mål på de respektive ressortområder Herefter gensidig dialog og drøftelse. Oplæg fra Aarhus-klyngen er vedlagt referet. Bilag Oplæg Aarhus-klyngen, CT og HD Oplæg Aarhus-klyngen, AZB og ASK Oplæg Aarhus-klyngen, LK

4 Samspil mellem arbejdsmarked og sundhed Administrionen indstiller, Sundhedsstyregruppen drøfter Sundhedsstyregruppen godkender forslag til det videre arbejde udfordringer, barrierer og muligheder i et styrket samspil mellem arbejdsmarked og sundhed hvorvidt der skal ske en prioritering af fokusområder inden klyngerne får et 'opdrag' og i så fald, hvilke fokusområder, som skal prioriteres i det videre arbejde Sagsfremstilling På møde i Sundhedskoordinionsudvalget 13. juni 2016 blev det besluttet, indsser i forhold til arbejdsmarked og sundhed skal prioriteres i 2016 og En af de faktorer, som har betydning, for om man får fodfæste i forhold til uddannelse og arbejde er sundhed psykisk såvel som fysisk. Omvendt har tilknytning til uddannelse og beskæftigelse betydning for den enkeltes sundhed og trivsel. Med sundhedsaftalen er det derfor et fælles mål, borgere får og fastholder tilknytning til arbejdsmarkedet på trods af sygdom. Et særligt fokus i sundhedsaftalen er i denne forbindelse borgere med psykisk sygdom og borgere med kroniske sygdomme. Det skal ses i forhold til, blandt borgere i alderen år med en psykisk lidelse har 48% arbejde (mod 82% i resten af befolkningen). Blandt borgere i samme aldersgruppe med mindst en kronisk sygdom har 49% blandt de kortuddannede arbejde (mod 74% for mellemlang uddannelse og 80% for højtuddannede). Det rejser spørgsmålet: Hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til flere fastholdes/får tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked? Og herunder, hvad er det for et samspil mellem arbejdsmarked og sundhed, som kan bidrage til, målet realiseres? Fællessekretariet for sundhedsaftalen har udarbejdet et oversigtsnot, der beskriver forskellige indgange til samspillet mellem arbejdsmarked og sundhed samt spørgsmål til videre drøftelse og deb på området. Centrale fokusområder er: Et fælles fokus på beskæftigelse Udvikling af grænselandet mellem social støtte og specialiseret behandling Samarbejde mellem læger og jobcentre Ventetider i forhold til udredning, behandling, genoptræning Implementering af forløbsprogrammer Integrerede og tværfaglige indsser

5 3 I henhold til den nye organisering af det tværsektorielle sundhedssamarbejde får klyngerne til opgave igangsætte konkrete initiiver i forhold til arbejdsmarked og sundhed. Vedlagte oversigtsnot kan anvendes som fælles ramme og inspirion til det videre arbejde i klyngerne. Med henblik på sætte en fælles ramme for det videre arbejde i klyngerne, er der behov for, Sundhedsstyregruppen drøfter: udfordringer, barrierer og muligheder i et styrket samspil mellem arbejdsmarked og sundhed hvorvidt der skal ske en prioritering af fokusområder og i så fald, hvilke fokusområder, som skal prioriteres i det videre arbejde Med afsæt i Sundhedsstyregruppens konklusioner vil Fællessekretariet udarbejde et endeligt forslag til et opdragspapir til klyngerne. Klyngerne kan vælge igangsætte nye initiiver eller fokusere på samspillet mellem arbejdsmarked og sundhed i forhold til allerede igangværende initiiver. Klyngerne bedes opstille mål for indsserne med baggrund i Triple Aim. I de tilfælde, hvor der igangsættes nye initiiver skal disse beskrives i henhold til spredningsnotet, således sundhedsstyregruppen efterfølgende har et kvalificeret beslutningsgrundlag i forhold til vurdere indssens spredningspotentiale. Klyngerne giver tilbagemelding til Sundhedsstyregruppe og Sundhedskoordinionsudvalget om, hvilken indss der arbejdes med i klyngeregi i 2. kvartal Tilbagemelding om resulter til Sundhedsstyregruppen og Sundhedskoordinionsudvalget 2. kvartal Punktet indledes med to korte oplæg fra Vibeke Jensen, beskæftigelseschef, Aarhus Kommune samt lægefaglig direktør Claus Thomsen, Aarhus Universitetshospital. Sundhedskoordinionsudvalget skal behandle et forslag til en ramme / opdrag til klyngerne på et kommende møde. Vibeke Jensens oplæg er vedlagt. Claus Thomsens oplæg var mundtligt og omhandlede et projekt med fokus på, hvordan hospitalerne bidrager til hurtigst muligt hjælpe en borger tilbage til arbejde efter sygdom. Der var enighed om, der er behov for et højere vidensniveau i Sundhedsstyregruppen, inden der formuleres en ramme for det videre arbejde i klyngerne omkring samspil mellem arbejdsmarked og sundhed. Med inspirion fra dagens oplæg og andre projekter samt gruppearbejde på mødet skal der ske en yderligere drøftelse af emnet i regi af Sundhedsstyreruppen. Fællessekretariet udarbejder forslag til videre proces.

6 4 Bilag Arbejdsmarked og sundhed

7 Samarbejdsaftale på respirionsområdet Administrionen indstiller, Sundhedsstyregruppen godkender forslaget til samarbejdsaftale med henblik på behandling i Sundhedskoordinionsudvalget d. 28 november Sagsfremstilling Baggrund Region Midtjylland og de midtjyske kommuner har siden april 2016 arbejdet på en samarbejdsaftale vedrørende fælles hjælperordninger for borgere med kronisk respirionsinsufficiens, der har hjælpere til respirionsbehandling i hjemmet (herunder også plejeboliger) efter sundhedsloven og hjælp til personlige og praktiske gøremål efter servicelovens 83, 85, 96 eller 96. Ved en fælles hjælperordning varetager det samme hold af medarbejdere begge typer af opgaver. Baggrunden er ændret lovgivning og retningslinjer på området, der trådte i kraft den 31. august 2015, og som forpligter regionen og kommunerne indgå aftale om den samlede tilrettelæggelse af fælles hjælperordninger. Reglerne skal bl.a. sikre, borgeren får størst mulig indflydelse på eget liv og samtidig får behandling af høj kvalitet. Endvidere skal de understøtte, regioner og kommuner tilrettelægger de fælles hjælperordninger på en hensigtsmæssig måde, herunder regionen og kommunernes administrion af fælles hjælperordninger forenkles og samlet set reduceres. Det indgår endvidere som en del af sundhedsaftalen , der skal indgås en samarbejdsaftale mellem region og kommuner på respirionsområdet. Der har været neds en arbejdsgruppe med kommunale og regionale repræsentanter til udarbejde et forslag til aftalen. Målgruppen Opgjort pr. 18. april 2016 er der 161 borgere (både børn og voksne) i regionen, der er visiteret til hjælperordning i eget hjem pga. respirionsinsufficiens. Et hjælperhold i 24 timer (bestående af både faglært og ufaglærte hjælpere) koster ca. 2 mio. pr. borger pr. år, som deles mellem region og kommune. I dag forhandles der i hvert enkelt forløb om den konkrete fordeling. I nogle forløb har der ikke kunnet opnås enighed om en fordeling. Pr. 18. april 2016 var der indgået aftale om fælles hjælperordning for 136 borgere, hvoraf regionen betaler 164 mio. kr. (62%) om året, mens kommunerne betaler 100 mio. kr. (38%). Det estimeres, hvis man ser på fordelingen af udgifterne til alle 161 forløb, regionens andel er ca. 66 %, mens kommunerne bidrager med ca. 34 %.

8 6 Samarbejdsaftalen I vejledningen fra Sundheds- og ældreministeriet fremgår det, aftalen skal omhandle den samlede tilrettelæggelse af fælles hjælperordninger herunder særligt de emner, der erfaringsmæssigt kan opstå tvivl og uenighed om. Dette indebærer, der skal indgås en generel aftale for fordelingen af udgifterne til de fælles hjælperordninger, samt eventuelle særlige principper for fordeling af udgifter i følgende tilfælde: 1. opstart af fælles hjælperordning 2. den periode det tager oplære et hjælperhold 3. hvis borgeren bliver indlagt på hospital 4. hvis kravene til hjælpernes kompetencer for varetaget respirionsbehandling og hjælp efter serviceloven er forskellige Sundheds- og ældreministeriet har efter bl.a. forhandling med KL og Danske Regioner fasts en central fordelingsnøgle for fordelingen af udgifterne til de fælles hjælperordninger. Den centrale fordelingsnøgle er fasts således, regionen afholder 67 pct. af udgifterne, og kommunerne afholder 33 pct. I forslaget til en aftalemodel anvendes den generelle fordelingsnøgle (67/33) for det samlede forløb. Det betyder, fordelingsnøglen også gælder i forbindelse med opstart af fælles hjælperordning, når borgeren er indlagt på et hospital, eller hvis den ene part betinger sig en højere faglighed blandt hjælperne. Denne model er valgt for imødekomme formålet om, de fælles hjælperordninger skal tilrettelægges, så regionens og kommunernes administrion forenkles og samlet set reduceres. Det skal bemærkes, det, kommunen finansierer en del af udgifterne under indlæggelse, kun gælder for aftalens afgrænsede målgruppe, og "aftale om personlig hjælp, hjælp til kommunikion samt ledsagelse i forbindelse med hospitalsbehandling" forts er gældende for andre pientgrupper. De konkrete økonomiske implikioner ved aftaleforslaget er beskrevet i det vedlagte not. Den nye bekendtgørelse på området trådte i kraft 31. august Det betyder, fordelingen af udgifterne til hjælperordningerne skal ændres med tilbagevirkende kraft gældende fra denne do. Dette gør sig gældende for igangværende ordninger, der er etableret inden bekendtgørelsens ikrafttræden og for ordninger, der er indgået efter bekendtgørelsens ikrafttræden. I forhold til tilbagekontering vil der blive skrevet ud til alle kommuner med henblik på udpegning af kontaktperson på ledelsesniveau. Det forventes, samarbejdsaftalen træder i kraft pr. 1. februar efter godkendelse i Sundhedskoordinionsudvalget, kommunerne og Regionsrådet. Et udkast til samarbejdsaftalen har været til administriv kommentering i alle kommuner i regionen. Indstilling godkendt.

9 Intravenøs behandling i kommunen - antibiotika og isotone væsker Administrionen indstiller, Sundhedsstyregruppen drøfter muligheder i forhold til en tilpasning af iv-aftalen Sagsfremstilling En mindre faglig tværsektoriel arbejdsgruppe har på opdrag fra Sundhedsstyregruppen udarbejdet udkast til en faglig IV-aftale, der skal dække hele Region Midtjylland. Sideløbende har en anden arbejdsgruppe søgt belyse de økonomiske aspekter ved en ny fælles aftale. Aftalekomplekset har af flere omgange været drøftet i både KOSU, DKS og Sundhedsstyregruppen. Fra både regional og kommunal side er der fokus på, hvorvidt det er muligt mere eksplicit i regi af aftalen styrke de faglige udviklingsområder, der kan gøre IV behandling i kommunerne billigere end tilfældet er i dag. F.eks. kan det undersøges nærmere, om flere af de pienter, der i dag udskrives til IV behandling i eget hjem, i stedet kan overgå til tabletbehandling eller tidligere i forløbet overgå til tabletbehandling. Endvidere kan der også ses på mulighederne vedr. selvadministrion. Stus er, der fra kommunal side er enighed om det hensigtsmæssige i en fælles faglig iv-aftale for isotone væsker og antibiotika, men der på nuværende tidspunkt ikke er fuld kommunal opbakning til indgå i aftalen på grund af uafklarede udfordringer med økonomien på området. Der er tale om en generel opmærksomhed på et stigende pres fra det sekundære sundhedsvæsen i retning af, flere opgaver skal løses i det nære sundhedsvæsen herunder IV behandling uden, økonomien til løse opgaverne følger med. Foreløbige arbejdsudkast til aftale er vedlagt som bilag. Lasse Jacobsen redegjorde for de kommunale overvejelser. Der laves en afdækning af, om der er situioner, hvor der er alterniv til iv-behandling (fx tidligere overgang til tabletbehandling). Derudover kigges der igen på beregninger af de økonomiske konsekvenser af aftalen.

10 8 Bilag Retningslinje for IV i kommunen udkast Samarbejdsaftale for IV i kommunen - udkast

11 Indledende drøftelse vedrørende udmøntning af nional handlingsplan for den ældre medicinske pient, herunder udgående funktioner Administrionen indstiller, Sundhedsstyregruppen tager en indledende drøftelse af det videre fælles arbejde med udmøntning af handlingsplan for den ældre medicinske pient herunder udgående funktioner fra hospitalet Sagsfremstilling Den nionale handlingsplan Styrket indss for den ældre medicinske pient indeholder både kommunale og regionale initiiver til skabe bedre forhold og sammenhæng for den ældre medicinske pient. Der er afs midler til kommunerne til blandt andet styrkede kommunale akutfunktioner og kompetenceløft i den kommunale hjemmesygepleje. Der er afs midler til regionerne til blandt andet flere udgående hospitalsfunktioner og øget rådgivning til kommuner og almen praksis. Der foreligger endnu ikke en endelig udmøntningsaftale, men med afsæt i udkast hertil er det forventeligt, regionen skal indsende en plan for videreudvikling af udgående hospitalsfunktioner, herunder udbredelse af relevante udgående funktioner, til Sundheds- og Ældreministeriet primo Da der er snitflader mellem hospitalernes udgående funktioner, rådgivning fra hospitaler til kommuner og almen praksis, kommunale akutfunktioner og den kommunale hjemmesygepleje ønskes en indledende tværsektoriel drøftelse. Udgående funktioner fra hospitalerne indgår - udover i ovennævnte handlingsplan - i den milepæl på akutområdet, som er godkendt af Sundhedskoordinionsudvalget. Der forelægger en opgave i med afsæt i eksisterende erfaringer, ønsker og behov udforme en milepæl vedrørende udgående funktioner. Udgående funktioner indgår endvidere som et væsentligt element i regionens arbejde med udarbejdelse af en Stregi for Region Midtjyllands indss i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. I forbindelse med klyngernes drøftelse af Stregi for Region Midtjyllands indss i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen i juni 2016 er der udtrykt et kommunalt ønske om større ensartethed i mellem hospitalernes udgående funktioner og fra flere sider også givet udtryk for, hospitalerne ikke skal løse opgaver, der kan løses af kommuner og almen praksis. I forlængelse heraf pågår der internt i regionen drøftelse af udgående funktioner. Temaet har endvidere været drøftet i det kommunale forum DKS. På mødet ønskes en indledende drøftelse af det videre fælles arbejde. Punktet vil blive indledt med en kort præsention af henholdsvis de kommunale og regionale overvejelser. I forhold til de regionale overvejelser henvises til vedhæftede bilag.

12 10 Region og kommuner fremlagde mundtligt resultet af sektorernes indledende drøftelser af udgående funktioner. Der afholdes et tværsektorielt møde inden jul med henblik på fælles faglig drøftelse af flere af indssområderne i handlingsplan for den ældre medicinske pient (udgående funktioner og rådgivning fra hospitaler, styrkede kommunale akutfunktioner og kompetenceløft i den kommunale hjemmesygepleje). Herefter forelægges sagen igen i Sundhedsstyregruppen. Bilag Regionale overvejelser udgående funktioner SSG bilag pkt 5

13 Drøftelse af de nionale mål og sundhedsaftalens mål Administrionen indstiller, sundhedsstyregruppen tager orienteringen til efterretning Sagsfremstilling På baggrund af Sundhedsstyregruppens møde 1. september arbejder Fællessekretariet for sundhedsaftalen på et forslag til et revideret målblad i sundhedsaftalen ift. hvordan sundhedsaftalens politiske mål og indikorer kan samstemmes med de nionale mål. Arbejdet tager udgangspunkt i ønsket om mest mulig forenkling i forhold til de nionale mål. Samtidig er der en række hensyn ift. den politiske prioritering foretaget i Sundhedskoordinionsudvalget ift. social ulighed i sundhed, samspil ml. arbejdsmarked og sundhed og skal-opgaver. Sammenhænge mellem målene Sundhedsaftalen tager afsæt i syv sundhedspolitiske mål, mens der er udarbejdet otte nionale mål. Til alle målene knytter der sig en række indikorer, der konkretiserer målene. En stor del af sundhedsaftalen relerer sig til den del af de nionale mål, der handler om flere sunde leveår. Sundhedsaftalen er samtidig udtryk for en fokusering på udvalgte målgrupper og sundhedsudfordringer, mens de nionale mål er mere generelle. Fx er en indikor for flere sunde leveår i de nionale mål, antallet af daglig rygere reduceres. Mens der i sundhedsaftalen er en ambition om reducere antallet af daglig rygere specifikt blandt unge, borgere med psykisk sygdom og borgere, som har en korterevarende uddannelse. Der er også et temisk sammenfald mellem sundhedsaftalen og de nionale mål i forhold til sikre trygge overgange/bedre sammenhængende pientforløb. De indikorer, der knytter sig til disse mål, er dog forskellige. I de nionale mål om sammenhængende pientforløb er fokus således på ventetid til genoptræning, somisk færdigbehandlingsdage på sygehuse og ajourførte medicinoplysninger, som ikke er en del af den nuværende opfølgning på sundhedsaftalen. Herudover er akutte indlæggelser et tema i både sundhedsaftalen og de nionale mål. Endelig er der en række nionale mål, som primært retter sig mod det regionale sundhedsvæsen, og som således er mindre relevante i samarbejdet om sundhedsaftalen. Den videre proces Forslaget sendes til skriftlig godkendelse i Sundhedsstyregruppen med henblik på beslutningsindstilling til mødet i Sundhedskoordinionsudvalget den 28. november 2016.

14 12 De regionale og kommunale overvejelser blev præsenteret. Der er fælles fokus på, vi på den ene side ønsker forenkling og undgå for mange mål, og på den anden side ønskes det, sundhedsaftalens mål og prioriterede områder er synlige i det samlede målbillede. Der arbejdes på nå en beslutningsindstilling til Sundhedskoordinionsudvalgets møde den 28. november 2016.

15 Monitorering af indsser til overvægtige børn og unge Administrionen indstiller, KORA's rapport om indsser til børn og unge med overvægt tages til orientering de fire opstillede mål for monitorering anvendes ved igangsætning af nye indsser til overvægtige børn og unge samt så vidt muligt anvendes i allerede eksisterende indsser fællessekretariet indsamler monitoreringsda fra projekterne primo 2019 Sagsfremstilling I henhold til sundhedsaftalen skal der i aftaleperioden arbejdes med opbygge en ensartet og systemisk monitorering af indsser rettet mod behandling af overvægt blandt børn og unge. Som et led i dette arbejde har Temagruppen for Børn og Unge, Somik bedt KORA om udarbejde rapporten 'Indsser til børn og unge med overvægt En afdækning af effektmål, erfaringer med tværsektoriel samarbejde samt beskrivelse af lovende indsser.' (Vedlagt som bilag). Rapporten har tre hovedspørgsmål: 1. Hvilke effektmål kan hensigtsmæssigt anvendes til vurdering af effekten af indsser over for børn og unge med overvægt? 2. Hvilke erfaringer er der i Region Midtjylland med tværsektorielt samarbejde i indsser over for børn og unge med overvægt 3. Hvilke gode erfaringer og strømninger er der på landsplan i forholdt il effektive indsser over for børn og unge med overvægt? KORA konkluderer, der generelt er begrænset viden om effekten af indsser over for overvægtige børn og unge, hvilket umiddelbart sætter større krav til, de indsser, der igangsættes på området effektevalueres. Det vurderes, effektevalueringen som minimum skal indeholde opgørelse af vægtstus før og efter indssen, samt opfølgende målinger, gerne længere end et år. Effektmålingen bør suppleres med psykiske effektmål. Rapportens anbefalinger til konkrete effektmål i forhold til indsser til overvægtige børn og unge: BMI SDS (også betegnet BMI Z-score) Bio-impedance måling (måler fedtmasse) Taljemål PedsQL (psykisk effektmål) Erfaringer med tværsektorielt samarbejde

16 14 Ud over anbefalinger til effektmål indeholder rapporten en deskriptiv analyse af de tværsektorielle indsser, der er til børn og unge i regionen. Dette perspektiv er ikke anlagt ud fra et normivt perspektiv om, alle tilbuddene skal være tværsektorielle, det har blot været temagruppens hensigt opsamle, hvilke erfaringer, der er med tværsektorielle indsser i regionen på dette område. I rapporten fremkommer en række fordele og udfordringer ved det tværsektorielle samarbejde, samt en række perspektiver på, hvor samarbejdsrelionerne med fordel kan styrkes og fremtidige organiseringsmodeller. Lovende indsser I rapporten fremhæves Holbæk-metoden som lovende både i regionalt og kommunalt regi. Men det pointeres, det ikke nødvendigvis er udtryk for, det er den eneste model, der har effekt, men mere et udtryk for, det er den eneste model, der er en del af et stort forsknings set up og dermed den eneste model, der er evidens for i klassisk forstand. På denne baggrund opfordres der til lave mere systemisk monitorering og effektevaluering på de indsser, der sættes i gang. På baggrund af rapporten anbefaler Temagruppen for Børn og Unge Somik, de fire nævnte effektmål anvendes som del af monitoreringen ved alle fremtidige indsser til overvægtige børn og unge. Samtidig anbefales det, allerede igangværende indsser anvender effektmålene. Ud over effektmålene vil det være hensigtsmæssigt lave opgørelse af omkostningerne ved de enkelte indsser. Indstilling godkendt. Bilag 11067_indsser-til-boern-og-unge-med-overvaegt.pdf

17 Organisering af samarbejdet om DÆMP-sspuljeprojektet "Det rette tilbud til borgerne fra første kontakt" Administrionen indstiller, Sundhedsstyregruppen godkender projektorganiseringen, som den er beskrevet i nedenstående. Sundhedsstyregruppen udpeger det formandsskab, der skal fungere som styregruppe for projektet. Sagsfremstilling Administrionerne i Region Midtjylland og regionens kommuner søgte den 15. juni 2016 i fællesskab og via klyngesamarbejderne om få del i de ca. 78,5 mio. kr. der i sspuljeaftalen for er blevet afs til initiiver vedr. svage ældre medicinske pienter. Ansøgningen var på kr. Sundheds- og Ældreministeriet har den 7. september 2016 oplyst, der af sspuljen er bevilget tilsagn om 11,3 mio. kr. til projektet. Under forudsætning af bevillingsoptagelse på finansloven vil der blive ydet yderligere tilskud i 2018 og 2019, således der samlet kan anvendes kr. i projektperioden. Projektet tager udgangspunkt i erfaringerne fra handleplanen for den ældre medicinske pient og i anbefalingerne i den nye handleplan for den ældre medicinske pient samt i Region Midtjyllands sundhedsaftale. Der foreslås følgende projektorganision: Tværgående projektledelse: adm. medarbejder, Sundhed & Omsorg, Aarhus Kommune (Jacob Møller Jørgensen) og adm. medarbejder, Sundhedsplanlægning i Region Midtjylland (Mette Byrgiel Bach) Projektgruppe: Kommune- og hospitalsrepræsentanter (sagsbehandlerniveau) fra klyngerne. Formandsskab udpeget af Sundhedsstyregruppen. Sundhedsstyregruppen er styregruppe Sundhedsstyregruppen er formelt styregruppe for projektet. Det foreslås samtidigt videreføre en model med et formandsskab, som også blev anvendt i DÆMPforløbskoordinionsprojektet. Den tværgående projektledelse vil referere til formandsskabet. Afgørende ændringer i projektet forelægges Sundhedsstyregruppen. Projektet "Det rette tilbud til borgerne fra første kontakt" De fem klynger undersøger og tester, hvordan man på tværs af sektorerne kan organisere en fælles opgaveløsning så det er mest optimalt i forhold til borgerens behov og de

18 16 givne forhold, herunder bedst mulig udnyttelse af de sundhedsfaglige kompetencer. Projektet bygger på det eksisterende samarbejde mellem kommune og hospital og med praktiserende læger, herunder den almindelige afregning. I de enkelte kommuner inddrages praksiskoordinoren / praksiskonsulenten. Målet er, sammen med den enkelte borger/pient og pårørende, identificere, hvilken indss/hvilket tilbud, der er det bedste for borgeren. På den måde skal indssen sikre det rette tilbud til de svageste ældre medicinske pienter ved den første kontakt, hvad enten det er indlæggelse på hospitalet, på en kommunal akutplads eller om det er behandling i eget hjem. For skabe det bedst mulige grundlag for skalering og udbredelse af de indsser, som har størst effekt samt deling af den læring og viden, som løbende samles op, har det været vigtigt udvikle ét fælles projekt på tværs af klyngerne, som favner bredt med fokus på forløbet både forud for og efter indlæggelse. Det samlede projekt følger to spor: 1) Forebyggelse af indlæggelser (herunder visitionsdelen) med henblik på undgå indlæggelse (klyngerne Midt og Randers). 2) Tidlig opfølgning (24-48 timer) med test af lokale / geografiske varianter og anvendelsen af geririske kompetencer med henblik på undgå genindlæggelser (klyngerne Vest, Aarhus, Horsens) Spor 1 tegner sig for de 4,5 mio. kr. og spor 2 tegner sig for de 11,2 mio. kr. Fordelingen tager udgangspunkt i de indledende budgetovervejelser fra klyngerne og en vurdering af tyngde og fokus i delprojekterne. Det drejede sig blandt andet om, hvorvidt der var tale om organisorisk omlægning, bedre / udvidet anvendelse af (eksisterende) redskaber og udstyr eller mere udgiftstunge indsser som fx udgående funktioner og kompetenceudvikling. Projektbeskrivelsen (ansøgningsskemaet til Sundhedsstyrelsen) er vedlagt. Desuden vedlægges budgettet efter det er tilrettet i forhold til det faktiske tilsagn fra Sundhedsstyrelsen. Budgetter for de enkelte klynger og fordelingen mellem hospital og kommuner er under konkretisering. Indstilling godkendt. Fællessekretariet har opgaven med udpege formandskab. Bilag Det rette tilbud til borgeren fra første kontakt - Ansøgningsskema RegionMidtjylland_TILRETTET budget

19 Skriftlig orientering om evaluering af ledsageraftalen Administrionen indstiller, orienteringen tages til efterretning Sagsfremstilling Sundhedskoordinionsudvalget godkendte den 27. marts 2015 aftalen om personlig hjælp, hjælp til kommunikion samt ledsagelse i forbindelse med hospitalsbehandling. I den forbindelse blev det besluttet, samarbejdsaftalen skal evalueres et år efter ikrafttræden. Ledsageraftalen har til formål sikre, borgere med betydelig neds fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer får den nødvendige personlige hjælp, hjælp til kommunikion og ledsagelse i forbindelse med behandling på hospitalet. Aftalen indebærer blandt andet, hospitalerne skal finansiere udgifterne til det kommunale personale, som ledsager en pient. Ledsageraftalen vil blive evalueret i første halvår af Til varetage evalueringen nedsættes en midlertidig arbejdsgruppe med repræsentanter fra region og kommuner. Arbejdsgruppen refererer til DASSOS, og Sundhedsstyregruppen. Kommissorium for arbejdsgruppen vil fremgå på sundhedsaftalens hjemmeside Indstilling godkendt.

20 Eventuelt Sundhedsstyregruppens formandskab igangsætter prøvehandling med holde møder med de enkelte klyngestyregruppers formandskab. Første møde bliver med formandskabet i Horsens-klyngen.

21 Mødedeltagere Sagsfremstilling Anders Kjærulff, Direktør for Kultur og Sundhed, Holstebro Kommune Annie Noes, Konstitueret direktør, Skanderborg Kommune Jette Dam-Hansen, PLO-M Christian Boel, Koncerndirektør, Region Midtjylland Claus Thomsen, Lægefaglig direktør, AUH Dorthe Klith, Sekretær for Sundhedsstyregruppen, Region Midtjylland Gert Pilgaard Christensen, Direktør for Psykiri og Social, Region Midtjylland Eva Sejersdal Knudsen, Centerchef, AUH Helene Bech Rosenbrandt, Sekretær for Sundhedsstyregruppen, Region Midtjylland Hosea Dutschke, Direktør for Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune Inge Pia Christensen, Sygeplejefaglig direktør, HE-Horsens Jann Hansen, Direktør, Silkeborg Kommune Jens Bejer Damgaard, Kontorchef, Region Midtjylland Jonna Holm Pedersen, KKR-konsulent Karsten Svendsen, Formand for PLO-M Ke Bøgh, Direktør for Social og Sundhed, Favrskov Kommune Kjeld Bertelsen, Direktør, Struer Kommune Lasse Jacobsen, Kommunaldirektør, Viborg Kommune Mads Jessen, KOSU sekretari, Aarhus Marianne Jensen, Sygeplejefaglig direktør, Randers Mette Kjølby, Vicedirektør, Region Midtjylland Poul Michaelsen, Hospitalsdirektør, HE-Vest Rene G. Nielsen, Chef for Seniorservice, Hedensted Kommune Sine Møller Sørensen, KOSU sekretari, Aarhus Søren Liner Christensen, Direktør Social,Sundhed og Beskæft, Herning Kommune Tove Birgit Kristensen, Sygeplejefaglig direktør, HE-Midt Afbud: Annie Noes Dorthe Klith Inge Pia Christensen Jens Bejer Damgaard Karsten Svendsen Mette Kjølby Poul Michaelsen Søren Liner Christensen