Effektiv beskatning af opsparingsafkast

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Effektiv beskatning af opsparingsafkast"

Transkript

1 Nationaløkonomisk Tidsskrift 151 (2013): 1-20 Effektiv beskatning af opsparingsafkast i Danmark Jesper Gregers Linaa De Økonomiske Råds Sekretariat, mail: Lars Haagen Pedersen Finansministeriet, mail: Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet, mail: SUMMARY: A measure of the expected marginal effective tax rate (EMETR) on returns to savings is defined and estimates of EMETRs for Danish pension schemes are presented. Effective tax rates include explicit taxation of capital income and implicit taxation through changes in means-tested public transfers. Some key results are: (1) EMETRs on returns to pension savings tend to be regressive: Individuals who pay the top marginal income tax rate during their working lives face a lower EMETR on the returns to savings than do individuals with a working life income below this level. (2) Tenants receiving rent subsidies tend to face a higher EMETR on savings than individuals who do not receive the subsidy (including homeowners). (3) EMETRs in - crease with age for most income levels. In general, EMETRs vary greatly across dif - ferent types of saving, different income brackets and different age groups. The outcome is a system of capital income taxation with highly intransparent distribution effects and potentially highly distortionary allocation effects. 1. Problemstilling og hovedresultater Indførelsen af arbejdsmarkedspensioner på det private arbejdsmarked i starten af 1990erne betød en udbredelse af opsparingsbaserede pensionsordninger til langt størstedelen af de beskæftigede. En meget stor del af befolkningen foretager derfor systematisk opsparing i finansielle fordringer. For hovedparten af de fremtidige pensio- Denne artikel er udarbejdet mens alle forfattere var tilknyttet De Økonomiske Råd. Artiklen er baseret på begrebsapparat og beregningsmodeller udviklet til analysen i Kapitel II om»opsparing«i De Økonomiske Råd (2008). Vi takker Michael Andersen og Sune Sabiers, fra DREAM hhv. AE Rådet, for hjælp og kommentarer i forbindelse med dette arbejde. Claus Thustrup Kreiner samt to anonyme referees takkes for konstruktive kommentarer. Synspunkter i dette papir er forfatternes og ikke nødvendigvis sammenfaldende med vurderinger fra Finansministeriet og Det Økonomiske Råds formandskab.

2 2 NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT NR. 1 nister betyder det, at en væsentlig del af deres pensionsindkomst vil være baseret på finansiel pensionsopsparing. Den stigende pensionsopsparing vurderes at føre til, at den opsparingsbaserede del af de samlede pensionsudbetalinger vil stige fra godt en tredjedel til omtrent halvdelen frem mod 2040, jf. Velfærdskommissionen (2006). Det er bemærkelsesværdigt, at denne væsentlige strukturelle ændring i pensionssystemet er blevet gennemført, uden at beskatningsregler eller regler for sociale pensioner er ændret i et betydende omfang. 1 Indførelsen af et opsparingsbaseret pensionssystem, hvor de udbetalte pensioner alene er baseret på den forrentede opsparing, indebærer en aflastning af forventede fremtidige offentlige forpligtelser i det omfang, at de enten direkte reducerer de frem - tidige offentlige pensioner eller reducerer forventningen til fremtidige stigninger i pensionerne som følge af den generelle velstandsudvikling. I det omfang pensionsopsparingen afkaster en positiv vækstkorrigeret realrente efter skat, vil opsparingsbaserede pensionsordninger tillige kunne give større pensionsudbetalinger end offentligt finansierede pay-as-go-pensioner. Af disse årsager anbefaler f.eks. OECD, at vel - færds staterne udbygger de opsparingsbaserede pensionsordninger. Imidlertid er der en indbygget konflikt mellem ønsket om et offentligt pay-as-yougo-pensionssystem, der via indkomstafhængighed er målrettet de svageste grupper, og ønsket om at skabe incitamenter til at opbygge opsparingsbaserede pensioner for brede grupper i befolkningen, når disse pensioner fører til reduktion i de målrettede sociale pensioner. Derfor er der behov for at afveje pay-as-you-go-pensionssystemets målrettethed overfor sikringen af et vist opsparingsincitament. 2 For at kunne foretage denne afvejning er det nødvendigt at vurdere omfanget af det incitamentsproblem for opsparingen, som følger af samspillet mellem skattesystemet og aftrapningen af de offent - lige ydelser. Formålet med dette papir er at estimere den effektive beskatning af afkast af forskellige former for opsparing givet de danske regler for beskatning og indkomst - afhængighed af offentlige ydelser. Til det formål udvikles et mål for den effektive beskatning, der vurderer den forventede tilbagediskonterede værdi af skattebetalingerne relativt til den forventede tilbagediskonterede værdi af det samlede afkast før skat. Skattemålet bliver dermed sammenligneligt med en kapitalindkomstskattesats, som f.eks. pensionsafkastskatten på 15 pct. af afkastet. 1. Det står i kontrast til forventningen i LO forud for indførelsen af arbejdsmarkedspensionerne, jf. betænkningen fra LO s Pensionsreformudvalg, LO (1985 s. 86): (Det er udvalgets vurdering),»at der er behov for en omlægning og forenkling af det nuværende pensionssystem, og at dette på visse områder vil blive yderst påtrængende i forbindelse med gennemførelse af en arbejdsmarkedspension. Det gælder især visse indkomstafhængige ydelser boligydelsen og den varige hjemmehjælp «2. Velfærdskommissionen (2006) og De Økonomiske Råd (2008) foreslår at mindske dilemmaet ved at indføre tvungne offentligt finansierede pensionsindbetalinger på vegne af personer, som pga. ledighed, handi - kap eller lignende ikke kan forventes at få en tilstrækkelig stor opsparingsbaseret pension. Disse indbetalinger erstatter den indkomstafhængige del af den fremtidige offentlige pension.

3 EFFEKTIV BESKATNING AF OPSPARINGSAFKAST I DANMARK 3 Husholdningernes opsparing i finansielle aktiver kan ske i form af såkaldt»fri«kapitalindkomstskattepligtig opsparing eller i form af bunden pensionsopsparing. Ved bunden pensionsopsparing afviger reglerne for beskatning og modregning i offentlige ydelser fra reglerne for fri opsparing. På grund af samspillet mellem skatte- og overførselssystemet vil den forventede marginale effektive skattesats (EMETR) på pen - sionsopsparing typisk variere med både indkomsten på indbetalingstidspunktet, varigheden af perioden frem til udbetaling af pensionen samt adgangen til offentlige overførsler som f.eks. boligsikring og -ydelse på henholdsvis ind- og udbetalingstidspunktet. Herudover vil EMETR afhænge af niveauet for den indkomst i pensionsalderen, der følger af den samlede pensionsformue, og endelig vil den afhænge af typen af pensionsopsparing. Ved anvendelse af det opstillede mål for den forventede effektive beskatning beregnes beskatningen af afkastet af en forøgelse af opsparingen på forskellige tidspunkter i livet under forskellige antagelser om indkomstudvikling over arbejdslivet, boligforhold og den resulterende størrelse af pensionsopsparing. EMETR i livrente- og kapitalpension sammenlignes med EMETR af fri kapitalindkomstskattepligtig opsparing for hver af de udvalgte kombinationer af forudsætninger. 3 Med de skatteregler, der følger af den fuldt indfasede Forårspakke 2.0, 4 er analysens resultat, at for langt størstedelen af befolkningen i den erhvervsaktive alder er EMETR lavest for kapitalpension uanset personens alder på indbetalingstidspunktet. Forskellen til livrente er dog begrænset, hvis personen ikke modtager boligstøtte. Dette resultat gælder for personer, der ikke betaler topskat, ikke har negativ kapitalindkomst på mere end kr. årligt, samtidig med at personens pensionsopsparing indebærer, at pensionstillægget ikke er fuldt aftrappet. Personer, der ikke betaler topskat som erhvervsaktive, vil typisk ikke have pensionsindkomst af en sådan størrelse, at pensionstillægget for en enlig er fuldt aftrappet. 3. For at holde antallet af dimensioner nede i dette papir bortses fra ratepension. En ratepension med en lang udbetalingsperiode på f.eks. 20 år vil indebære resultater, der er tæt på de resultater, som opnås for en livrente. I Linaa, Pedersen og Sørensen (2010), som udgør arbejdspapiret for denne artikel, rapporteres der resultater baseret på opsparing i en ratepension med en 10-årig udbetalingsperiode. 4. Inden offentliggørelsen af denne artikel er der i efteråret 2012 vedtaget en ny skattereform, der på en række punkter påvirker resultaterne i artiklen. For det første ændres skattereglerne for kapitalpension (og betegnelsen ændres til»alderspension«). Der betales i en gennemsnitskommune 37,3 pct. i skat af indbetalinger, mens udbetalingen er skattefri. Det indebærer en reduktion af skatten, idet der tidligere betaltes 40 pct. på udbetalingstidspunktet. Indbetalinger reducerer ikke længere indkomstgrundlaget for f.eks. boligsikring. For de fleste vil ændringen betyde, at EMETR af alderspension reduceres i forhold til de her præsenterede beregninger af de hidtidige kapitalpensionsregler og mest for indbetalinger foretaget relativt tæt på pen - sionstidspunktet. For det andet forøges grænsen for topskat som led i 2012 reformen, hvilket reducerer den gruppe af personer, som betaler topskat. Endelig forøges den indkomstafhængige del af folkepensionen, hvormed det indkomstniveau, hvor pensionstillægget er fuldt aftrappet, kommer tættere på at svare til det indkomstniveau, hvor der betales topskat.

4 4 NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT NR. 1 Hvis personen betaler topskat på indbetalingstidspunktet, er EMETR lavest ved opsparing på livrente. Resultatet gælder uanset størrelsen af personens opsparingsbaserede pension og er således uafhængigt af, om personen modtager pensionstillæg eller betaler topskat som pensionist. Også i dette tilfælde gælder resultatet for indbetalinger på alle tidspunkter i arbejdslivet, og uanset om personen modtager boligstøtte eller ej. Såvel Forårspakke 2.0 som Skattereform 2012 indebærer, at indtægtsgrænsen for topskat hæves. Det øger størrelsen af den befolkningsgruppe, der har et vist skattemæssigt incitament til opsparing på kapitalpension. Under en fuldt indfaset Forårspakke 2.0 vil en person med en indkomst svarende til medianindkomsten for langvarigt videregående uddannede kun i begrænset omgang betale topskat i de år af livet, hvor indkomsten er højest. Skattereform 2012 reducerer antallet af topskatteydere yderligere. Særlig for personer, som modtager boligstøtte, peger analysen på, at der er en skattemæssig fordel ved at spare op i kapitalpension frem for i pensionsordninger med livsvarige ydelser. Denne skattemæssige favorisering af kapitalpension forekommer ikke velafstemt med indretningen af arbejdsmarkedspensionerne, der typisk er udformet som livrenter. Analysen viser også, at EMETR er højere, jo senere i livet opsparingen foretages, hvis indkomsten som erhvervsaktiv ikke beskattes med topskat. Effekten er særligt markant for pensionsopsparing, idet ikke kun det løbende afkast, men også nedbringelsen af den akkumulerede formue bidrager til aftrapning af offentlige ydelser i dette tilfælde. Dermed vil personer, som ikke betaler topskat, typisk stå overfor en højere EMETR af pensionsopsparing i livrente end af fri kapitalindkomstskattepligtig opsparing i de sidste år inden pensionsalderen. Endvidere viser analysen, at EMETR af den skattemæssigt mest fordelagtige opsparingsform er lavere for personer, der betaler topskat på indbetalingstidspunktet end for personer, som ikke betaler topskat af den marginale indkomst. Endelig er det et hovedresultat af analysen, at der er betydelige forskelle i den marginale effektive afkastbeskatning. Den resterende del af artiklen er organiseret på følgende måde: I afsnit 2 opstilles det anvendte mål for den forventede effektive beskatning af opsparingsafkast. Afsnit 3 beskriver de generelle antagelser, der ligger bag beregningerne for fire typepersoners indkomstprofil over livet, herunder også udbetalingerne fra deres arbejdsmarkedspensioner. Resultaterne vedrørende den effektive afkastbeskatning for typepersonerne præsenteres i afsnit 4, mens der konkluderes i afsnit Opgørelse af den forventede effektive beskatning af opsparingsafkast Den samlede beskatning af opsparingsafkastet opgøres som summen af fire elementer: (1) Direkte beskatning af afkastet, (2) Tab/gevinst som følge af, at indbetalin-

5 EFFEKTIV BESKATNING AF OPSPARINGSAFKAST I DANMARK 5 ger til pensionsopsparing er fradragsberettigede, mens udbetalinger er skattepligtige, og der potentielt er forskel i de marginale skattesatser på de to tidspunkter, (3) Modregning i indkomstafhængige ydelser som følge af opsparingsafkast og nedbringelse af den akkumulerede pensionsformue og (4) Beskatning af en eventuel efterladt arv. Den marginale direkte beskatning af afkastet af pensionsopsparing er lig pensionsafkastskattesatsen, pal, der udgør 15 pct. af markedsafkastet før 2012 og 15,3 pct. derefter. Når opsparingen foretages som fri opsparing i f.eks. et pengeinstitut, afhænger den marginale kapitalindkomstskattesats, A, derimod af personens samlede indkomst og evt. nettorenteudgifter. Nogle pensionsformer (livrente, rate- og den hidtidige kapitalpension) indkomstbeskattes ikke på indbetalingstidspunktet, mens udbetalinger omvendt er indkomstskattepligtige. Hvis de marginale skattesatser på ind- og udbetalingstidspunktet er iden - tiske, vil den tidsmæssige placering af beskatningen ikke påvirke størrelsen af udbetalingerne efter skat. Imidlertid svarer skattereduktionen ved indskud på en pensionsordning ikke nødvendigvis til beskatningen ved opsparingens udbetaling. Dermed kan kombinationen af fradragsret ved indbetaling og beskatning ved udbetaling påvirke nutidsværdien af den samlede skattebetaling. I det følgende angiver Q t den ændring i en skatteyders skattebetaling i et givet leveår t, der fremkommer som følge af en ekstra indbetaling til eller udbetaling fra en pensionsordning. Ved indbetalinger gælder i kraft af fradragsretten, at Q t < 0, mens beskatningen ved udbetaling indebærer Q t > 0. Herudover kan opsparingens formue- og afkastforhold give anledning til modregning af udbetalinger fra opsparingsordningen i diverse indkomstafhængige sociale ydelser, såsom folkepensionstillæg og boligydelse. Ændringen i ydelserne benævnes T t. For T t > 0 er der tale om reduktioner i de samlede ydelser. Da pensionsindbetalinger reducerer den personlige indkomst, kan de give anledning til tildeling af f.eks. øget boligsikring, således at T t < 0 svarende til, at de indkomstafhængige overførsler stiger ved indbetalingen. Endelig er det muligt, at personen efterlader en arv, der beskattes hos arvingerne. Dette er relevant, hvis opsparingen har fundet sted som fri opsparing eller som en kapitalpension. Størrelsen af arven skrives i det følgende B, og B er skattesatsen herpå. Da livrenten er en forsikringsordning, efterlades der ikke nogen arv ved opsparerens død, selvom de samlede udbetalinger herfra måtte være mindre end de samlede indbetalinger. Ved opsparing i livrente gælder det således altid, at B = I den konkrete analyse er det antaget, at efterladt arv i kapitalpension beskattes med 40 pct., mens efterladt formue i et pengeinstitut ikke beskattes, svarende til en antagelse om, at arven er mindre end den skattefri bundgrænse for arveafgift.

6 6 NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT NR. 1 Antag nu, at en person med alderen a øger sin opsparing det pågældende år. Den effektive skattesats på det resulterende ekstra opsparingsafkast kan da opgøres som den tilbagediskonterede værdi af de forventede ekstra fremtidige skattebetalinger sat i forhold til den tilbagediskonterede værdi af det forventede ekstra fremtidige afkast før skat. Den forventede effektive beskatningsprocent for en a år gammel person kan skrives som T { a,t ( i t [1 a ] A t + T t + Q t ) + a,t B B t} t=a E a { a } = (1) T (1 a ) a,t A t t=a hvor A t er afkastet før skat i det fremtidige leveår t a, i t { A t, t pal } afhængigt af opsparingstype, og a,t og a,t er diskonteringsfaktorer. Der opereres af tekniske årsager med en øvre levealder på T år, hvor T er sat lig 120 år. 6, 7 Afkastet skaleres endvidere med faktoren 1 a. Denne skalering er relevant ved opsparing i kapitalpension og livrente, hvor afkastet delvist er opsparerens eget og delvist tilhører staten i kraft af den udskudte skat af opsparingsbeløbet. Uden skaleringen ville skattemålet blive skævt, idet den implicitte beskatning (opfanget af leddene T t og Q t ) så ville blive opgjort i forhold til et for stort afkast og dermed påvirke beskatningen for lidt. For kapitalpension er a = 0,4, hvilket afspejler, at 40 pct. af opsparingen skal betales i skat ved udbetaling. Derfor er 40 pct. af afkastet statens, mens de resterende 60 pct. er opsparerens eget afkast. Ligeledes er det den gennemsnitlige direkte skattesats på den marginale udbetaling, der er relevant for livrentens vedkommende. Denne kan imidlertid ikke identificeres på indbetalingstidspunktet, så her sættes a lig den marginale skattesats på arbejdsindkomst på indbetalingstidspunktet, dvs. når personen er a år gammel. Ved fri opsparing sættes a = 0, idet hele afkastet tilhører opspareren. I det tilfælde, hvor der kun er direkte (explicit) afkastbeskatning, og denne er konstant over tid, ses af (1), at den effektive marginalskattesats bliver E a { i a } = i. Man kan således direkte sammenligne de beregnede effektive skattesatser med den almindelige afkastbeskatning, hvilket er rationalet for definitionen af skattemålet i (1). 6. Den samlede beskatning er ikke uafhængig af valget af rente. Det skyldes, at jo lavere afkastet (og beskatningen heraf) er, desto større vægt vil fradragsmuligheder ved indbetaling og beskatning ved udbetaling antage i den samlede beskatning. 7. For en praktisk anvendelse og dekomponering af dette mål ud på de respektive bidrag, der indgår i (1), henvises til tabel IV.6 i De Økonomiske Råd (2008b).

7 EFFEKTIV BESKATNING AF OPSPARINGSAFKAST I DANMARK 7 Diskonteringen af den forventede værdi af skatter og ydelser, a,t, er givet ved t a,t = ( 1 j ) / (1 + r(1 pal )) t-a, j=a hvor j er den aldersbetingede dødssandsynlighed for en person med alder j, således at t j=a (1 j ) er sandsynligheden for, at en a år gammel person bliver mindst t år gammel. Den samlede diskontering a,t benytter således renten efter pensionsafkastskat ved tilbagediskonteringen og vægter tillige med sandsynligheden for at være i live på det pågældende tidspunkt. 8 Diskonteringen af skat på den forventede værdi af efterladt arv, a,t, er givet ved a,t = t / (1 + r(1 pal )) t-a, som benytter renten efter pensionsafkastskat vægtet med sandsynligheden for at dø i leveåret t a. For fri opsparing i f.eks. et pengeinstitut og for kapitalpensioner beregnes afkastet som forrige periodes indestående, W t-1, multipliceret med før-skat renten, r t. Afkastet kan således skrives A t = r t W t-1 (2) Livrenten er speciel i denne sammenhæng, fordi udbetalinger fra ordningen er betinget af, at den forsikrede er i live. Det skattepligtige afkast er også for denne ordning givet ved (2). Der er imidlertid som nævnt tale om en forsikringsordning, hvor det enkelte medlem, som ikke dør, opnår et ekstra afkast. Det ekstra afkast modsvares af, at formuen tilfalder selskabet i tilfælde af den forsikredes død. Det kaldes i det følgende for overlevelsesforrentningen, og denne del af afkastet er skattefrit. Det forventede afkast af en livrente for en a-1 år gammel person, der er i live året efter, er således forrige periodes formue multipliceret med renten og divideret med sandsynligheden for at være i live ét år senere, dvs. r t W t-1 /(1- a ), hvor a er sandsynligheden for, at en a-1 år gammel person dør, inden vedkommende bliver a år gammel. Da (1- a ) < 1, gælder det dermed, at afkastet på livrenten er større end ved opsparing i pengeinstitut, rate- og kapitalpension. 8. Der anvendes samme diskonteringsfaktor for alle opsparingsformer, således at det ikke er forskellig diskontering, der giver anledning til forskelle i den forventede beskatningsprocent.

8 8 NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT NR Beregningsforudsætninger og indkomstprofiler Vi bruger nu det ovenfor opstillede skattemål til at beregne den effektive beskatning af opsparingsafkast under en række stiliserede antagelser. Først konstrueres stiliserede lønudviklinger over livet ved at tage udgangspunkt i aldersbetingede lønprofiler svarende til medianlønnen for fire uddannelsesniveauer: Ufaglærte, faglærte, personer med kort eller mellemlang videregående uddannelse og personer med lang videregående uddannelse. Herudover ses på typepersoner, som har henholdsvis 20 pct. og 100 pct. højere årsindkomst end medianindkomsten for den typiske person med lang videregående uddannelse. Endelig betragtes den effektive beskatning for en person, som betaler topskat gennem hele livet. Det antages, at den aktuelle aldersbetingede lønprofil i tværsnitsdata er udtryk for den forventede stigning i den vækstkorrigerede løn over livet for en person med den givne uddannelse. Dernæst defineres for hver lønprofil en pensionsindbetalingsprofil, som fastlægger det forventede pensionsniveau, der danner udgangspunktet for beregning af den effektive marginale afkastbeskatning ved ekstra opsparing på forskellige tidspunkter i livet. Pensionsindbetalingsprofilerne baseres på de nuværende overenskomstaftalte indbetalingsprocenter, jf. De Økonomiske Råd (2008a). Der ses bort fra frivillige indbetalinger på privattegnede pensionsordninger, mens det antages, at der udbetales kr. pr. person i livsvarig pension fra ATP. 9 Fraværet af frivillige pensionsindbetalinger tenderer mod systematisk at undervurdere indkomsten som pensionist, jf. opgørelserne af indbetalingsniveauerne i De Økonomiske Råd (2008a). Det antages, at ufaglærte og faglærte starter indbetalingen som 22-årige, mens personer med kort og mellemlang videregående uddannelse indbetaler fra de er 25 år og personer med lang videregående uddannelse fra de er 28 år. Alle typer personer antages at gå på pension som 65-årige. Generelt vil der således være en tendens til, at de præsenterede eksempler vil undervurdere pensionsdækningen for yngre personer pga. den forventede senere tilbagetrækning for disse grupper (som følge af Velfærdsforliget af 2006 og tilbagetrækningsreformen af 2011), mens visse typeeksempler for personer tæt på pensionsalderen vil have en tendens til at overvurdere pensionsdækningen, fordi arbejdsmarkedspensionerne for ufaglærte og faglærte først indførtes i 1991, og indbetalingsprocenten gradvis er forøget i perioden herefter, jf. De Økonomiske Råd (2008a). Beregningerne forudsætter, at alle typer af opsparing forrentes med samme sats efter eventuelle administrationsomkostninger. Konkret anvendes en årlig nominel forrentning på 4,75 pct. Antagelsen om ens afkast er ikke nødvendigvis udtryk for en rea- 9. ATP er ikke formelt modelleret i beregningerne. De kr. svarer omtrent til udbetalingerne for en person, som har været fuldtidsbeskæftiget på arbejdsmarkedet gennem hele arbejdslivet. Beløbet hæver niveauet for de opsparingsbaserede pensioner som pensionist, men påvirker herudover ikke resultaterne vedrørende de effektive marginalskatter.

9 EFFEKTIV BESKATNING AF OPSPARINGSAFKAST I DANMARK 9 listisk vurdering, men foretages for at sikre, at de forskelle, som afdækkes, alene skyldes skatte- og overførselssystemet og ikke forskelle i de underliggende forrentninger. Det antages, at inflationen er på 1,75 pct., og at reallønnen vokser med 2 pct. Dette giver en vækstkorrigeret realrente efter pensionsafkastskat på 0,24 pct. Den tekniske modellering af livrenteordninger følger modelleringen i DREAM, jf. Pedersen m.fl. (1999), idet det dog af sammenlignelighedsgrunde er antaget, at der ikke er ægtefællepensionsforsikring og invalidepensionsforsikring i den pågældende ordning, som derved alene bliver en alderspensionsforsikringsordning. De anvendte overlevelsessandsynligheder er beregnet som det uvægtede gennemsnit for kvinder og mænd, jf. Hansen og Barington (2009). Den tekniske grundlagsrente i livrenteordningen antages at være lig den vækstkorrigerede realrente, hvilket sikrer, at annuiteter udbetales med en vækstrate svarende til lønudviklingen. 10 De anvendte forudsætninger betyder, at hverken personer med indkomster svarende til medianindkomsterne for ufaglærte, faglærte eller personer med kort eller mellem - lang videregående uddannelse kommer til at betale topskat som erhvervsaktive. Dette gælder såvel med skattereglerne for 2009 som med skattereglerne for 2019, hvor skattereformen i Forårspakke 2.0 er fuldt indfaset. For personer med lang videregående uddannelse indebærer skattereglerne fra 2009, at de betaler topskat fra de er 36 år, mens stigningen i topskattegrænsen som følge af Forårspakke 2.0 betyder, at de fra 2019 først vil komme til at betale topskat fra det 44. år. Ingen af personerne med indkomst svarende til medianindkomst til en uddannelsesgruppe opnår med de anvendte forudsætninger en pensionsindkomst fra opsparingsbaserede ordninger, som er tilstrækkeligt høj til, at pensionstillægget bliver fuldt aftrappet. Det betyder også, at ingen af disse typepersoner betaler topskat som pensionist. For personer i lejebolig fokuseres alene på typepersoner svarende til medianindkomsten for de fire uddannelsesgrupper. Alle disse typepersoner er berettigede til boligydelse som pensionister, og pensionsindkomsten er for alle typer tilstrækkelig høj til, at boligydelsen er indkomstafhængig på marginalen. 4. Resultater For hver af de stiliserede forløb af indkomst over livet beregnes den forventede marginale effektive afkastbeskatning af en indbetaling til pensionsopsparing eller fri opsparing på kr. (før skat), når der tages udgangspunkt i den pensionsopsparing, der følger af vedkommendes arbejdsmarkedspensionsindbetalinger. I marginalanaly- 10. Ved beregning af de forventede pensionsudbetalinger anvender pensionsselskaber en såkaldt teknisk beregningsrente, der er lavere end markedsrenten. For pensioner under udbetaling betyder dette princip, at vækstraten i den årlige pensionsudbetaling svarer til forskellen mellem den tilskrevne rente og den anvendte beregningsrente, jf. Pedersen m.fl. (1999).

10 10 NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT NR. 1 sen antages, at indbetalingen foretages én gang i løbet af den erhvervsaktive alder. Beregningen gennemføres for forskellige tidspunkter i livet for at vurdere udviklingen i den marginale afkastbeskatning over livsforløbet. 4.1 Opsparing i et kapitalindkomstskattepligtigt aktiv Først betragtes en fri kapitalindkomstskattepligtig opsparing. Det antages til at begynde med, at personen gennem hele livet har positiv kapitalindkomst. For persontyperne, der ikke betaler topskat (ufaglærte, faglærte og personer med en kort eller mellemlang videregående uddannelse), vil den direkte marginalskat på kapitalindkomst efter gennemførelsen af Forårspakke 2.0 være på godt 37 pct., svarende til summen af kommuneskatten og statsskatten på det nederste trin af skatteskalaen. Ved udmåling af pensionstillægget modregnes knap 31 pct. af kapitalindkomsten fra den højere frie opsparing for en enlig pensionist. Det fører til, at den forventede beskatning stiger, jo senere i livet opsparingen foretages. 11 Hvis opsparingen havde fundet sted, mens personen var pensionist, ville effekten på den effektive afkastbeskatning have været de fulde 31 pct. af afkastet. Da indbetalingen imidlertid finder sted, mens personen er erhvervsaktiv, vil den del af afkastet, som falder i perioden før vedkommende bliver pensionist, ikke give anledning til modregning. Derfor vil modregningens andel af det tilbagediskonterede samlede afkast generelt være lavere end 31 pct. Jo tidligere indbetalingen foretages, jo lavere bliver effekten af modregningen på den effektive afkastskatteprocent. For personer med en indkomst svarende til medianindkomsten for de tre nævnte uddannelsesgrupper vokser den effektive beskatning derfor gradvist, jo senere i den erhvervsaktive del af livet indbetalingen foretages. For en 30-årig bliver den effektive marginale sats med de fremtidige skatteregler 41 pct., hvoraf de 34 pct.point hidrører fra den direkte beskatning, og de 7 pct.point hidrører fra modregning af pensionstillægget. For en 60-årig er den effektive marginale sats 51 pct., hvilket er sammensat af et bidrag på 28 pct.point fra den direkte beskatning og et bidrag på 23 pct.point fra af - trapningen af pensionstillægget, jf. tabel Også personer med en indkomst svarende til medianindkomsten for langvarigt videregående uddannede vil i regneeksemplet have en effektiv marginalbeskatning af kapitalindkomst på samme niveau som de øvrige tre typeeksempler efter de nye skatteregler. Dette gælder, selvom disse personer betaler topskat af deres arbejdsindkomst. 11. Forårspakke 2.0 forøger pensionstillægget med kr. i Da grænsen for fuld aftrapning af tillægget fastholdes, betyder det, at aftrapningsprocenten forøges fra 30 pct. til 30,9 pct. 12. Da de forøgede afkast fører til aftrapning af pensionstillægget, stiger den skattepligtige indkomst ikke fuldt ud med stigningen i afkastet. Derfor stiger den direkte skattebetaling mindre end svarende til marginalskatteprocenten. Jo senere i arbejdslivet indbetalingen foretages, jo større er denne effekt på den forventede beskatning over livsforløbet.

11 EFFEKTIV BESKATNING AF OPSPARINGSAFKAST I DANMARK 11 Tabel 1. Forventet effektiv marginal afkastbeskatning i pct. ved kapitalindkomstskattepligtig opsparing. Ufaglært Alder Faglært LVU LVU + 20 pct. LVU pct. LVU pct. KMVU Anmærkning: Vurderet ved skattesatser for fuldt indfaset Forårspakke 2.0. Det antages at personen har positiv kapitalindkomst under kr., ingen boligstøtte. Årsagen er, at Forårspakke 2.0 introducerer et fradrag i topskattegrundlaget for kapitalindkomst på kr. for enlige. Med antagelserne i eksemplet kommer kapitalindkomsten ikke over de kr., og der skal derfor ikke betales topskat af opsparingsafkastet. For personer, som ikke modtager det indkomstafhængige pensionstillæg, er den effektive marginale beskatning af øget kapitalindkomstskattepligtig opsparing lig med den direkte beskatning af opsparingen. Personer med så høj en pensionsindkomst vil derfor have en effektiv beskatning på ca. 37 pct., hvis deres samlede kapitalindkomst ikke overstiger kr. For personer med negativ kapitalindkomst hvilket er den typiske situation for mange (i hvert fald yngre) boligejere er den marginale direkte afkastbeskatning på 33½ pct., hvis de årlige nettorenteudgifter er mellem 0 og kr. Det betyder, at den direkte afkastbeskatning er ca. 4 pct.point lavere end i regneeksemplerne ovenfor. Hvis rentebetalingerne overstiger kr., er den marginale direkte afkastbeskatning 25½ pct. eller ca. 12 pct.point lavere end for personer med positiv kapitalindkomst. Den effektive marginale beskatning af afkast for en person med stor negativ kapitalindkomst er derfor umiddelbart mellem 30 og 40 pct. afhængigt af vedkommendes alder på indbetalingstidspunktet. Imidlertid kan man forestille sig endnu lavere effektiv afkastbeskatning, fordi de betydelige renteudgifter kan bringe indkomsten i pensionsalderen under grænsen for aftrapning af pensionstillægget. Hvis det er tilfældet, reduceres den effektive afkastbeskatning til i grænsen at nå 25½ pct., hvis indkomsten som pensionist på intet tidspunkt er tilstrækkelig til, at pensionstillægget af - trappes. Hermed skaber skatte- og overførelsessystemet et vist incitament imod nedbringelse af relativt store gældsposter.

12 12 NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT NR Opsparing i livrente for ejere Hvis opsparingen tager form af indbetalinger på en livrente, er indbetalingen fradragsberettiget i den personlige indkomst, afkastet af opsparingen beskattes med 15 pct. uafhængigt af indkomst mv., og udbetalinger fra ordningen beskattes som personlig indkomst. Indbetalinger reducerer indkomstgrundlaget for beregning af indkomst - afhængige sociale ydelser som f.eks. boligsikring og vil derfor potentielt kunne for øge boligsikringen, mens man er erhvervsaktiv. Modsat forøger udbetalinger fra pensionsordningen indkomstgrundlaget for udmåling af sociale ydelser. I modsætning til fri kapitalindkomstskattepligtig opsparing, hvor det løbende afkast som pensionist giver anledning til modregning, er det den samlede årlige udbetaling fra livrenten, som modregnes i de sociale ydelser. Den årlige udbetaling inkluderer nedbringelsen af hovedstolen og det akkumulerede afkast frem til pensionering, foruden det løbende afkast som pensionist. Det betyder, at gevinsten i form af den lavere direkte afkastbeskatning på pensionsopsparingen skal holdes op mod det potentielle ekstra tab, som følger af den forøgede modregning af de sociale ydelser. Modregningen i pensionstillægget fører på sin side til, at den skattepligtige indkomst bliver mindre end uden modregning. Dermed finansieres en del af modregningen i tillægget af reducerede skattebetalinger. Personer med indkomst svarende til ufaglærte, faglærte, KMVU og LVU, der ikke er berettiget til boligstøtte, står over for den samme effektive marginale afkastbeskatning på 29 pct.point ved indbetaling til en livrente som 30-årige, idet ingen af de nævnte grupper betaler topskat. Den effektive afkastbeskatning er sammensat af den direkte afkastbeskatning på 15 pct.point plus en effekt fra aftrapningen af pensionstillægget på 22 pct.point fratrukket den skattemæssige besparelse på 8 pct.point, der opnås via reduktionen af pensionstillægget. 13 Betydningen af modregningen i pen - sionstillægget er betydeligt større i dette tilfælde end ved den tilsvarende indbetaling på en kapitalindkomstskattepligtig ordning. Det skyldes, at nedbringelse af hovedstolen og afkast frem til pensionering bidrager til modregningen. Typepersonerne med en indkomst svarende til medianindkomsten for en ufaglært, en faglært eller en person med kort eller mellemlang videregående uddannelse betaler ikke topskat på noget tidspunkt i den erhvervsaktive del af livet. Alligevel stiger den marginale effektive afkastbeskatning med alderen. Det skyldes ligesom i tilfældet med kapitalindkomstskattepligtig opsparing at nettoeffekten af modregningen af de sociale ydelser stiger relativt til afkastet, jo ældre man er på indbetalingstidspunktet. Da modregningen også inkluderer hovedstol og afkast frem til pensionering, bliver aldersafhængigheden mere udtalt end i tilfældet med kapitalindkomstskattepligtig op- 13. De 8 pct. fremkommer som skattesatsen for personer, der ikke betaler topskat, multipliceret med for - øgelse af den effektive afkastbeskatning som følge af modregningen af pensionstillægget.

13 EFFEKTIV BESKATNING AF OPSPARINGSAFKAST I DANMARK 13 Tabel 2. Forventet effektiv marginal afkastbeskatning i pct. ved opsparing på livrente. Ufaglært Alder Faglært LVU LVU + 20 pct. LVU pct. LVU pct. KMVU Anmærkning: Vurderet ved skattesatser for fuldt indfaset Forårspakke 2.0. Den antages, at personen ikke modtager boligstøtte. sparing. Ved en indbetaling til en livrente som 60-årig bliver den effektive marginale afkastbeskatning 53 pct., hvilket er sammensat af en direkte pensionsafkastbeskatning på 15 pct. plus bidrag på 60 pct. fra reduktionen i pensionstillægget og fratrukket en skattebesparelse på 22 pct. som følge af modregningen, jf. tabel 2. Selvom typepersoner med en indkomst svarende til medianindkomsten for en person med LVU betaler topskat i perioden fra de er 44 til 60 år, er indkomsten ikke så høj, at hele den ekstra indbetaling på pensionsordningen bliver fradragsberettiget i topskatten. Derfor er den effektive beskatning for denne gruppe kun en smule lavere end for de øvrige tre typepersoner. Hvis indkomsten er 20 pct. højere end medianindkomsten for personer med LVU, vil den marginale indbetaling fuldt ud blive modregnet i topskatten fra det 35. år. Dermed falder den effektive beskatning af afkastet til omkring 19 pct. i 35-års alderen og til 24 pct. i 60-års alderen (heraf 60 pct. point fra modregning i pensionstillægget, 15 pct. point fra pensionsafkastbeskatning og -51 pct. point fra indkomstskat). En person, som betaler topskat på indbetalingstidspunktet og har høje pensionsudbetalinger, således at folkepensionstillægget er fuldt aftrappet, kan efter reglerne i For - årspakke 2.0 komme i den situation, at vedkommende ikke betaler topskat på udbetalingstidspunktet samtidig med, at der ikke er modregning i sociale ydelser, fordi pen - sionstillægget er fuldt aftrappet. Denne situation opstår i typeberegningerne for en person med en indkomst, der hvert år er dobbelt så høj som medianindkomsten for langvarigt videregående uddannede, illustreret ved søjlerne med»lvu pct.«i tabel 3. For denne person er den effektive marginale afkastbeskatning på 1 pct. ved indbetalinger som 40-årig og på -14 pct. ved indbetalinger som 60-årig. For den 40- årige er den effektive afkastbeskatning sammensat af pensionsafkastbeskatning på 15

14 14 NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT NR. 1 Tabel 3. Reduktion i forventet effektiv marginal afkastbeskatning ved placering i livrente frem for kapitalindkomstskattepligtig opsparing (pct. point). Ufaglært Alder Faglært LVU LVU + 20 pct. LVU pct. LVU pct. KMVU Anmærkning: Vurderet ved skattesatser for fuldt indfaset Forårspakke 2.0. Den antages at personen har positiv kapital - indkomst under kr., ingen boligstøtte. pct.point og et bidrag fra indkomstskatten på -14 pct.point. Ved indbetaling som 60- årig er det negative bidrag fra indkomstskatten vokset til -29 pct.point, fordi skattebesparelsen ved, at indbetalingerne trækkes fra til topskat, mens udbetalinger beskattes med bundskat, måles i forhold til et lavere akkumuleret afkast. Med skattereformen fra 2012 er pensionstillægget forøget, således at der i højere grad er sammenfald mellem den indkomst, der fører til fuld aftrapning af pensionstillægget og den indkomst, som giver anledning til topskat. De meget lave EMETR-niveauer for LVU pct. er således kun gældende i et begrænset indkomstinterval efter Skattereform Endelig kan en persons indkomst og pensionsudbetaling være så høj, at vedkommende betaler topskat på såvel indbetalings- som udbetalingstidspunktet, så vedkommende dermed ikke er berettiget til pensionstillæg. I dette tilfælde er den marginale effektive afkastbeskatning på 15 pct. uafhængig af alder, da beskatningen alene består af pensionsafkastskatten. Dette er tilfældet for eksemplet med en indkomst svarende til medianindkomsten for»lvu pct.«, jf. tabel 2. Med skattereglerne efter Forårspakke 2.0 har personer med positiv nettokapitalindkomst, som ikke modtager boligstøtte, som hovedregel et skattemæssigt incitament til at spare op i form af livrenter frem for kapitalindkomstskattepligtig opsparing. Dette gælder også, selvom de ikke betaler topskat på indbetalingstidspunktet. I dette tilfælde gælder resultatet dog ikke for indbetalinger, som foretages sent i arbejdslivet. Ved 60- års alderen er der en merbeskatning ved opsparing i livrenter frem for kapitalindkomstskattepligtig opsparing, hvis der ikke betales topskat på indbetalingstidspunktet, jf. tabel 3. Denne merbeskatning vokser frem til pensionsalderen.

15 EFFEKTIV BESKATNING AF OPSPARINGSAFKAST I DANMARK Sammenligning med opsparing på kapitalpension I dette afsnit sammenlignes den effektive afkastbeskatning ved livrenter og kapital - indkomstskattepligtig opsparing med afkastbeskatningen af kapitalpension. Kapitalpensioner er karakteriseret ved, at hele det indestående beløb udbetales på samme tid. Indbetalinger til en kapitalpension er ikke fradragsberettigede i topskatten. Med gennemførelse af Forårspakke 2.0 er kapitalpensionsindskud derfor alene fradragsberettigede i bundskattegrundlaget, som udgør godt 37 pct. i en typisk kommune. Afkast af indestående på kapitalpensioner beskattes som pensionsafkast med 15 pct. Ved udbetaling beskattes kapitalpensioner med 40 pct. Udbetalinger modregnes ikke i sociale ydelser, men indbetalinger reducerer indkomstgrundlaget for beregning af sociale ydelser og kan derfor udløse øget tildeling af f.eks. boligsikring. Det antages, at kapitalpensionen udbetales på pensionstidspunktet, og at det udbetalte provenu indsættes på en kapitalindkomstskattepligtig ordning, som gradvis nedbringes frem mod det forventede dødstidspunkt. Afkastet af opsparingen i pensionsperioden er underlagt reglerne for kapitalindkomstpligtig opsparing, dvs. afkastet beskattes med indkomstskattesatsen og modregnes i indkomstafhængige sociale ydelser. 14 Det antages, at kapitalpensionen udbetales ved overgang til pension ved alderen 65 år. Regneeksemplet er ikke udtryk for minimering af de effektive skattebetalinger, fordi det efter reglerne i Forårspakke 2.0 er muligt at bevare kapitalpensionsordningen til det fyldte 75. år. Det er skattemæssigt fordelagtigt at lade indeståendet på kapitalpensionen blive stående længst muligt, idet pensionsafkastskatten er lavere end afkast - skatten efter reglerne i kapitalindkomstbeskatningen. Hertil kommer, at afkastet i kapitalpensionsordningen ikke giver anledning til modregning i indkomstafhængige ydelser som f.eks. pensionstillægget. Endelig gælder, at indbetalinger i pensionistpe - rioden efter reglerne i Forårspakke 2.0 reducerer indkomstgrundlaget for beregning af sociale ydelser og derfor forøger f.eks. pensionstillægget mens der ikke er modregning i ydelserne ved udbetaling. For personer med pensionsindkomster i intervallet, hvor pensionstillægget aftrappet, er der således en betydelig mulighed for»skattetænkning«ved at indbetale på kapitalpensionsordninger i perioden fra personen er 65 år, til ordningen skal udbetales ved det fyldte 75. år. 15 Samlet gælder således, at de præ senterede effektive skattesatser markant overvurderer de nødvendige skattebetalinger ved opsparing på kapitalpensionsordninger. Eksemplet er valgt for at sikre størst mulig sammenlignelighed mellem opsparingsformerne. 14. Som beskrevet i fodnote 4 er reglerne for denne type opsparing ændret med Skattereform Der gives ikke fradrag på indbetalingstidspunktet, mens udbetalinger er skattefrie. Derved spares den merbeskatning som hidtil har været mellem beskatning af udbetalinger og fradrag for indbetalinger. På den anden side giver indbetalinger ikke længere anledning til reduktion i den indkomst som leder til sociale ydelser som f.eks. boligsikring. 15. Muligheden for sidstnævnte skattetænkning er fjernet med Skattereform 2012.

16 16 NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT NR. 1 Tabel 4. Reduktion i forventet effektiv marginal afkastbeskatning ved placering i livrente frem for kapitalpensionsopsparing (pct. point). Ufaglært Alder Faglært LVU LVU + 20 pct. LVU pct. LVU pct. KMVU Anmærkning: Vurderet ved skattesatser for fuldt indfaset Forårspakke 2.0. Den antages at personen har positiv kapital - indkomst under kr., ingen boligstøtte. Der er som nævnt med reglerne i Forårspakke 2.0 en begrænset merbeskatning af udbetalingen af kapitalpensionen, idet skatten på udbetalingstidspunktet er godt 3 pct.point højere end på indbetalingstidspunktet. I forhold til kapitalindkomstskattepligtig opsparing skal dette tillæg vejes op mod den reduktion i den direkte afkastbeskatning, som følger af, at afkastet i kapitalpensioner beskattes med den lavere pen - sionsafkastskat. Samlet gælder, at for indbetalinger, der foretages meget tæt på pen - sionsalderen, vil der i eksemplet være en gevinst i form af lavere effektiv afkastbeskatning ved at foretage fri kapitalindkomstskattepligtig opsparing. Helt frem til 60- års alderen gælder dog, at der er en lavere effektiv afkastbeskatning ved kapitalpen - sion end ved kapitalindkomstskattepligtig opsparing. Hvis personen udnytter muligheden for at lade kapitalpensionen blive stående efter pensioneringen, vil der selv i det sidste år som erhvervsaktiv være en skattemæssig gevinst ved opsparing i kapitalpension frem for kapitalindkomstskattepligtig opsparing. Opsparing på kapitalpension er derfor den finansielle opsparingsform, som har den laveste effektive marginale afkastbeskatning for alle tidspunkter i livet, hvis personen ikke betaler topskat på indbetalingstidspunktet, og hvis personens øvrige pensionsopsparing vil give anledning til modregning i pensionstillægget. 16 Tabel 4 viser reduktionen i den effektive marginale afkastbeskatning ved opsparing i livrente frem for kapitalpension, hvis personen bor i ejerbolig og har positiv kapital - indkomst under kr. Opsparing i kapitalpension reducerer den effektive afkastbeskatning med 3 pct. point i forhold til livrente for personer, der ikke betaler topskat. 16. I det omfang, det er muligt at fortage den marginale opsparing i form af opsparing i bolig, er den effektive marginale beskatning endnu lavere, jf. De Økonomiske Råd (2008a).

17 EFFEKTIV BESKATNING AF OPSPARINGSAFKAST I DANMARK 17 Det skal erindres, at såfremt kapitalpensionen ikke hæves ved pensionering, kan gevinsten forøges betragteligt, især ved indbetalinger sent i livet. Mens den mildere modregning af de sociale ydelser er tilstrækkelig til at sikre, at kapitalpension er den skattemæssigt mest attraktive opsparingsform for personer, som ikke betaler topskat, er dette ikke tilfældet for personer, som betaler topskat på indbetalingstidspunktet. Den højere fradragsret på livrenter betyder, at livrenter giver en markant lavere marginal effektiv beskatning end kapitalpension for disse indkomstgrupper. Resultatet gælder uafhængigt af, om pensionsindkomsten giver anledning til topskat eller ej. Imidlertid er det næppe det typiske billede, at personer med ejerbolig har positiv kapitalindkomst gennem hele livet. Hvis der i stedet betragtes personer med samme indkomstprofil som ovenfor, men med en negativ kapitalindkomst på over kr., er der en forøget skattemæssig tilskyndelse til at spare op i kapitalindkomstskattepligtige fordringer pga. den lavere rentefradragsret. Dette giver i regneeksemplerne også en indirekte forøgelse af den skattemæssige tilskyndelse til at anvende kapitalpension frem for livrente, fordi kapitalpensionen efter udbetaling konverteres til en skattepligtig opsparing. Jo senere i livet indbetalingen foretages, jo større reduktion i den effektive afkastbeskatning af kapitalpension opnås. For gruppen af personer, der på den ene side har høj gæld og på den anden side ikke betaler topskat, undervurderer eksemplerne den skattemæssige gevinst ved både kapitalindkomstskattepligtig opsparing og kapitalpension relativt til livrente. 4.4 Samspil mellem opsparing og boligstøtte Samspillet mellem reglerne for pensionsopsparing og boligstøttereglerne giver anledning til betydelige forskelle i den marginale effektive afkastbeskatning. Ved pen - sionsudbetalingen af livrenter modregnes boligydelsen som nævnt ikke blot som følge af afkastet, men også som følge af den del af udbetalingen, der fører til reduktion af formuen. Dermed kan bidraget til den marginale afkastbeskatning blive væsentligt højere end modregningsprocenten på de 22½ pct. Det gælder særligt for indbetalinger sent i arbejdslivet. På den anden side udløser indbetalinger til livrente potentielt for - øget boligsikring på det tidspunkt, hvor indbetalingen foretages, men dette er ikke tilfældet i de her bragte beregninger. Afslutningsvist betragtes derfor forskelle i den marginale effektive afkastbeskatning mellem forskellige opsparingsformer for personer, der har mulighed for at modtage boligstøtte. Der tages udgangspunkt i personer med en indkomst svarende til henholdsvis ufaglærte, faglærte, personer med kort og mellemlang videregående uddannede og personer med langvarig videregående uddannelse.

18 18 NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT NR. 1 For personer med en indkomst svarende til medianindkomsten for ufaglærte er bidraget fra boligstøttereglerne til den effektive afkastbeskatning af opsparing i livrente på omkring 10 pct.point både ved indbetaling som 30-årig og som 60-årig. Ved indbetalinger foretaget mellem 40- og 50-års alderen er der kun en begrænset effekt fra boligstøtten på den effektive beskatning, fordi der i disse år opnås mest ekstra boligsikring som følge af indbetalingen. For alle aldersgrupper af ufaglærte lejere med positiv kapitalindkomst betyder denne mulighed for at opnå ekstra boligsikring på indbetalingstidspunktet, at bidraget til den effektive afkastbeskatning fra reduceret boligstøtte i pensionsalderen er mindre ved opsparing i en livrente end ved kapitalindkomstskattepligtig opsparing. Med skattereglerne i Forårspakke 2.0 er der en 40 pct. s effektiv afkastbeskatning ved indbetalinger til livrente foretaget af en 30-årig ufaglært lejer. Denne effektive skattesats er sammensat af bidrag fra pensionsafkastskatten på 15 pct.point, 22 pct.point fra aftrapning af pensionstillæg, 11 pct.point fra aftrapning af boligstøtten og en skattebesparelse på 8 pct.point som følge af det lavere pensionstillæg. Til sammenligning er den effektive afkastbeskatning ved kapitalindkomstskattepligtig opsparing på 58 pct. Som 60-årig er den effektive marginale afkastbeskatning af livrenter steget til 61 pct. sammensat af 15 pct.point fra pensionsafkastbeskatning, 60 pct.point fra modregning af pensionstillæg, 8 pct.point fra modregning af boligstøtte og en skattebesparelse på 22 pct.point fra nedtrapningen af pensionstillægget. Også dette er lavere end den tilsvarende beskatning af kapitalindkomstskattepligtig opsparing, som ifølge vore beregninger er på 67 pct. 17 For personer med en indkomst svarende til medianindkomsten for faglærte gælder ligeledes, at gevinsten ved den ekstra boligsikring på indbetalingstidspunkt dominerer tabet ved den ekstra modregning af boligydelsen på udbetalingstidspunktet, således at bidraget fra boligstøtten til den effektive marginale afkastskat er lavere ved en opsparing på livrente end ved en tilsvarende kapitalindkomstskattepligtig opsparing. Også for personer med dette indkomstniveau er effekten tilstrækkelig til at sikre, at der er et skattemæssigt incitament til at spare op i livrenter frem for i kapitalindkomstskattepligtig indkomst gennem hele livet. 18 Derimod betyder reglerne for boligstøtten, at den forøgede modregning i boligydelsen dominerer gevinsten ved forøget boligsikring for typepersonerne med korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. Det skyldes, at disse gruppers indkomst som erhvervsaktive er for høj til, at der i tilstrækkeligt omfang kan opnås boligsikring 17. Hvis rentebetalingerne overstiger kr., er rentefradraget lavere. Den marginale direkte afkastbeskatning er i dette tilfælde 25½ pct. eller ca. 12 pct.point lavere end for personer med positiv kapitalindkomst. Fordi skatteværdien af rentefradraget er lav, giver skatteskattesystemet en tilskyndelse til at nedbringe den kapitalindkomstskattepligtige gæld frem for at spare op på pensionsordning, så længe renteudgifterne overstiger de kr.

19 EFFEKTIV BESKATNING AF OPSPARINGSAFKAST I DANMARK 19 Tabel 5. Reduktion i forventet effektiv afkastbeskatning ved kapitalpension frem for andre opsparingsformer, inklusiv boligstøtte (pct.point). Livrente Kapitalindkomstskattepligtig Alder Ufaglært Faglært KMVU LVU Ufaglært Faglært KMVU LVU ved indbetaling til en livrente. Boligstøttereglerne indebærer dermed, at den effektive afkastbeskatning efter Forårspakke 2.0 bliver højere ved indbetaling på en livrente end ved kapitalindkomstskattepligtig opsparing fra omkring 45 års alderen. 19 For begge grupper når EMETR ved en indbetaling til livrente som 60-årig op på 83 pct. ved reglerne efter Forårspakke 2.0. Den effektive skattesats er sammensat af følgende bidrag: modregning i boligstøtte 30 pct.point, modregning i pensionstillæg 60 pct.point, pensionsafkastbeskatning 15 pct.point og en skattebesparelse på 22 pct.point som følge af modregning i pensionstillæg. De særlige regler for kapitalpension indebærer, at indbetalinger kan give anledning til forøget boligsikring, mens udbetaling af kapitalpensionen ikke i sig selv påvirker boligydelsen. Det betyder, at kapitalpension bliver endnu mere fordelagtig for lejere, der ikke betaler topskat, end for ejere. I forhold til livrente er den effektive afkastbeskatning ved indbetalinger til kapitalpension mellem 10 og 30 pct. lavere for lejere, jf. tabel Konklusioner Den effektive afkastbeskatning af den skattemæssigt optimale pensionsopsparingsform er lavere for personer, som betaler topskat i den erhvervsaktive alder, end for personer med en indkomst under topskattegrænsen. Da indkomstgrænsen for topskattebetaling hæves efter Forårspakke 2.0 og skattereformen fra 2012, er beskatningens regressive element dog forskudt til et højere indkomstniveau og berører dermed en mindre del af befolkningen. For personer, der modtager boligstøtte, er der meget høje niveauer for den forventede effektive marginale beskatning af afkastet. Herudover er der for denne gruppe en 19. Hvis lejeren har høj gæld i hele restlevetiden, således at kapitalindkomstskattesatsen er 25½ pct., er der for disse typepersoner et skattemæssigt incitament til kapitalindkomstskattepligtig opsparing helt fra 30 års alderen.

20 20 NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT NR. 1 væsentligt lavere afkastbeskatning ved opsparing i kapitalpension end i andre former for finansiel opsparing. Beregningerne i denne artikel illustrerer kompleksiteten i samspillet mellem aftrapningen af de sociale ydelser og skattesystemet. Indkomstafhængighed i de sociale ydelser forøger den effektive beskatning af afkastet af opsparing for personer, der ikke betaler topskat, mens fraværet af aftrapning i sociale ydelser for personer med høje indkomster i pensionsalderen trækker den marginale afkastbeskatning ned. Analysen afdækker en stor variation i den effektive afkastbeskatning på tværs af opsparingsformer, aldersgrupper og indtægtsintervaller. For personer med fuldt overblik over de gældende regler medfører skatte- og overførselssystemet således potentielt en tilsvarende forvridning af opsparingsvalget. For personer, der ikke fuldt ud kan overskue det komplekse samspil mellem skatter og overførsler, kan der samtidig opstå en uforudset merbeskatning, hvis de som følge af manglende overblik træffer et uhensigtsmæssigt opsparingsvalg. I begge situationer må der antages at opstå et velfærdstab. Det forekommer tvivlsomt, at de store forskelle i den effektive beskatning af forskellige opsparingsformer er fuldt tilsigtede af de politiske beslutningstagere. Analysen i denne artikel peger derfor på, at der kan være behov for et udredningsarbejde, som kan danne grundlag for et mere enkelt og overskueligt system for beskatning af opsparingsafkast i Danmark. I en situation, hvor der er et samfundsmæssigt ønske om, at en del af den finansieringsmæssige risiko ved forøget levetid bæres af private pen - sionsordninger, forekommer det hensigtsmæssigt i øget omfang at samtænke reglerne for aftrapning af de sociale ydelser med skattereglerne for de forskellige typer opsparing. Litteratur De Økonomiske Råd. 2008a. Dansk Økonomi, forår 2008, København. De Økonomiske Råd. 2008b. Dansk Økonomi, efterår 2008, København. Hansen, M. F. og M. L. Barington Danmarks fremtidige befolkning, Befolkningsfremskrivning Rapport, august DREAM, København Linaa, J. G., L. H. Pedersen og P. B. Sørensen (2010. Den effektive beskatning af opsparingsafkast i Danmark, Working Paper 2010:5, De Økonomiske Råd. LO LO s Pensionsreformudvalg: Forslag til en samlet pensionsreform, København. Pedersen, L. H., P. Stephensen and P. Trier A CGE Analysis of the Danish Ageing Problem, DREAM, København Velfærdskommissionen Fremtidens velfærd vores valg, bind I, København.

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Beskatning af pensionsopsparing

Beskatning af pensionsopsparing Beskatning af pensionsopsparing Beskrivelse af sammensat beskatning af pensionsopsparing 19. juni 2008 Sune Enevoldsen Sabiers sep@dreammodel.dk Det Økonomiske Råds forårsrapport 2008 indeholder en analyse

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Skatteministeriet 20. juli 2012 Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Med forslaget sker der en fremrykning af skattebetalingen

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN Resumé // 17/10/05 Danmark har i dag en meget kompliceret beskatning af aktie- og kapitalindkomst med en lang række forskellige skattesatser. Endvidere

Læs mere

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Seniorrådgiverne ApS, Kignæsbakken 26, 3630 Jægerspris telefon 20 49 10 49 / senioranalyse@seniorraadgiverne.dk Indhold Formål med

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger 23. maj 2011 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 1 Indledning Efterlønsordningen som den ser ud i dag påvirkes af modtagernes

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

Hul i statskassen Arbejdsmarkedspension, efterløn og anden pensionsopsparing principper og et par eksempler. 1

Hul i statskassen Arbejdsmarkedspension, efterløn og anden pensionsopsparing principper og et par eksempler. 1 Jesper Jespersen Roskilde Universitet e-mail: jesperj@ruc.dk 11. april 2011 Hul i statskassen Arbejdsmarkedspension, efterløn og anden pensionsopsparing principper og et par eksempler. 1 Sammenfatning

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

TILBAGETRÆKNING. III.1 Indledning

TILBAGETRÆKNING. III.1 Indledning KAPITEL III TILBAGETRÆKNING III.1 Indledning Senere tilbagetrækning betyder mere holdbar finanspolitik Betydning af pensionsformue og offentlige pensioner for tilbagetrækning Afgrænsning: Analyse af beslutning

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013.

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013. Nr. 10 / Juli 2013 Alderspensionen fra PensionDanmark udgør for hver ny årgang af pensionister et stadigt større beløb og dermed også en voksende andel af den samlede pensionsindkomst. Fra 2012 til 2020

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Efterlønssatser med Reformpakken 2020

Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Analyse for AK-samvirke Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 25. august 2011 I denne analyse beregnes de forventede efterlønssatser, hvis regeringens Reformpakken 2020 gennemføres.

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Januar 2014 Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Af chefkonsulent Kathrine Lange, kala@di.dk Mindre og mellemstore virksomheder (MMV er) er i høj grad afhængige af, at danskere

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Læseguide til Pensionsoversigt 2013

Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Pensionsoversigt 2013 indeholder: En konto- og indbetalingsoversigt, der viser udviklingen i din opsparing i 2013. En dækningsoversigt pr. 1. januar 2014, der viser

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST 4. april 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST Kapitalafkast beskattes meget forskelligt afhængigt af, om opsparing foretages i form af en pensionsopsparing

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Guide. pension. MEST ud af din. sider. Sådan scorer du 100.000 kr. mere i pension. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. pension. MEST ud af din. sider. Sådan scorer du 100.000 kr. mere i pension. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få MEST ud af din pension 12 sider Sådan scorer du 100.000 kr. mere i pension Penge og pension INDHOLD I DETTE HÆFTE: Scor

Læs mere

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4 NÅR PENSIONSALDEREN NÆRMER SIG Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Find svarene her. 13/02 01.01.2015 Inden du vælger at

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Har du styr på pensionen?

Har du styr på pensionen? SÆRNUMMER, NOVEMBER 2014 VÆRDIFULD VIDEN OM ØKONOMI tema PENSION Har du styr på pensionen? statsautoriseret revisionsinteressentskab Telefon: + 45 57614540 E-mail: dan www.ecovis.dk Udskyd din pension

Læs mere

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1 Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner side 1 Hvorfor er pensionsplanlægning vigtig? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til

Læs mere

KAPITEL IV BESKATNING AF KAPITALINDKOMST

KAPITEL IV BESKATNING AF KAPITALINDKOMST KAPITEL IV BESKATNING AF KAPITALINDKOMST IV.1 Indledning Kapitalindkomst udgør en væsentlig andel af indkomstskattebasen og består af vidt forskellige indtægter Ved siden af arbejdsindkomst, som blev behandlet

Læs mere

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1 Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner side 1 Hvorfor er pensionsplanlægning vigtig? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Personligt regi ctr. Selskabskonstruktion herunder mulige virksomhedsformer fordele/ulemper Virksomhedsstrukturens betydning for pensionsopsparing

Læs mere

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen Agenda Skattereform 2012 Opsparingsmuligheder Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen SKATTEREFORM 2012 - - med fokus på pensionsområdet SKATTEREFORM 2012 Fokuspunkter : Skattelettelser via ændringer i

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

P E N S I O N S O R D N I N G E R

P E N S I O N S O R D N I N G E R PENSIONSORDNINGER FORORD Pensionering handler i høj grad om opsparing altså at udskyde forbrug til senere. Politisk set har man i mange år ønsket at fremme privat pensionsopsparing ved at give fradrag

Læs mere

Aldersforsikring. Spørgsmål og svar

Aldersforsikring. Spørgsmål og svar Aldersforsikring Spørgsmål og svar Hvad er en aldersforsikring? Aldersforsikring blev indført ved lov den 18. september 2012 med virkning fra den 1. januar 2013. Samtidig blev det ikke længere muligt at

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

ET KIG UD I FREMTIDEN - HVAD ER JERES DRØMME? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner

ET KIG UD I FREMTIDEN - HVAD ER JERES DRØMME? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner ET KIG UD I FREMTIDEN - HVAD ER JERES DRØMME? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner HVORFOR ER PENSIONSPLANLÆGNING VIGTIG? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til din

Læs mere

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Hvad er formuerådgivning i Nordea Hvilke

Læs mere

Nye regler kræver eftersyn af din pension

Nye regler kræver eftersyn af din pension Nye regler kræver eftersyn af din pension Lige nu sker der sker der store ændringer i pensionernes vilkår, og det gør det til en særlig god idé at sende pensionen til eftersyn. Fra 1. januar træder ydermere

Læs mere

KAPITEL II OPSPARING

KAPITEL II OPSPARING Dansk Økonomi forår 2008 KAPITEL II OPSPARING II.1 Indledning Opsparing kan forøge velfærden Fokus på husholdningernes opsparing I sidste ende er formålet med al økonomisk aktivitet at kunne forbruge.

Læs mere

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser 1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser Skattereformen skal skabe ny vækst og flere job, og samtidig sikre, at almindelige lønmodtagere får mere ud af at arbejde. Reformen bidrager

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Sådan får du mest i pension Få styr på din pension INDHOLD: Undgå en fattig alderdom...4 Kapitalpensionen og dens

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvem indbetaler til pensionen? 3 Privat indbetaling (selvbetaler) 3 Arbejdsmarkedsbidrag 4 Fradrag som selvbetaler 4 Fradragsregler

Læs mere

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006 RevisorInformerer Temanummer 2006 Optimer din pension Efterløn og pension Hvilken type pension du vælger, kommer an på, hvilke ønsker og forventninger du har til din tilværelse som pensionist, hvor gammel

Læs mere

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1 DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION Dansk Aktionærforening V/ Carsten Holdum Maj 2012 side 1 AGENDA Finanskrise Nye vilkår for din pension Opsparing i et lavrentesamfund At få drømme og

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 224 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-321-0013 Udkast 20. marts 2009 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (Loft for indbetalinger til rateordninger

Læs mere

i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc

i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc Af Martin Hornstrup 2. februar 2001 RESUMÉ SKATTEREFORMERNE SIDEN 1986 Hovedformålene med skattereformerne siden 1986 har været at sænke skatterne på indkomst ved at udvide

Læs mere

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv.

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv. Hvornår ophører forsikringen: Forsikringen ophører med udgangen af den præmietermin, hvor præmiebetalingen ophører du fylder 60 år kundeforholdet i Salling Bank bortfalder aftalen opsiges af en af aftaleparterne

Læs mere

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012

Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012 Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012 Program 1. Pensionssystemet og opsparingsformer 2. Hvordan kommer du videre? 3. Hvor stor bør pensionen være? 4. Resume

Læs mere

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Fonden Kraka www.kraka.org Vester Farimagsgade 1 1606 København V 1. juni 2012 NOTAT Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Tabel: Overordnet vurdering af reformelementer (givet reformens

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Demografiske udfordringer for pensionssystemet

Demografiske udfordringer for pensionssystemet Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78

Læs mere

TILVALG & MULIGHEDER MERE SOM PENSIONIST? 2 MERE HVIS DU BLIVER INVALID? 2 MERE HVIS DU DØR? 3 MULIGHEDERNE I DIN PENSIONSORDNING 3

TILVALG & MULIGHEDER MERE SOM PENSIONIST? 2 MERE HVIS DU BLIVER INVALID? 2 MERE HVIS DU DØR? 3 MULIGHEDERNE I DIN PENSIONSORDNING 3 TILVALG & MULIGHEDER Er der stor forskel mellem din indtægt nu, og når du går på pension, skal du overveje at spare mere op. Det gælder også, hvis du vil have udbetalt mere, hvis du bliver invalid eller

Læs mere

Få råd til at holde weekend, når du ikke længere skal arbejde

Få råd til at holde weekend, når du ikke længere skal arbejde Få råd til at holde weekend, når du ikke længere skal arbejde Weekendpension for dig der vil spare mere op Fugt kanten og fold kortet Aftale om Weekendpension Navn CPR-nr. Adresse Postnr. og by E-mail

Læs mere

Forslag om 100.000 kr. loft over fradrag for pensionsindbetalinger et fejlskud

Forslag om 100.000 kr. loft over fradrag for pensionsindbetalinger et fejlskud MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Analyserapport 2008:2 Forslag om 100.000 kr. loft over fradrag for pensionsindbetalinger et fejlskud Jannik Andersen Jan

Læs mere

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden

Læs mere

Simuleringsmodel for livsforløb

Simuleringsmodel for livsforløb Simuleringsmodel for livsforløb Implementering af indkomststokastik i modellen 9. november 2009 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk Indledning I forbindelse med EPRN projektet Livsforløbsanalyse for karakteristiske

Læs mere

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Hvem kan købe Velfærdspakkerne?... det kan alle virksomhedsejere og deres ægtefælle eller samlever samt alle ledende medarbejdere i virksomheden. Du skal oprette

Læs mere

Danske Invest og skatten. Juni 2010

Danske Invest og skatten. Juni 2010 10 Danske Invest og skatten Juni 2010 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Danske Invest og skatten. Forår 2009

Danske Invest og skatten. Forår 2009 09 Danske Invest og skatten Forår 2009 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Danske Invest og skatten

Danske Invest og skatten Danske Invest og skatten Januar 2010 OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! Teksten på side 12 er ikke korrekt, da der forventes nye regler for beskatning af såkaldt blåstemplede obligationer. De nye regler forventes

Læs mere

Guide. pensionsfinten. Sådan laver du. sider. Få flere penge til din alderdom. Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. pensionsfinten. Sådan laver du. sider. Få flere penge til din alderdom. Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix/Iris Guide Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Sådan laver du pensionsfinten Få flere penge til din alderdom Få flere penge til din alderdom INDHOLD: Guldregn

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

Udbetalingerne ved pensionering kan ske fra tidligste pensionsalder*.

Udbetalingerne ved pensionering kan ske fra tidligste pensionsalder*. Pensionsordning med løbende er, bortset fra ophørende livrenter Beskrivelse En pensionsordning med løbende er omfatter bl.a.: Livsvarige livrenter Evt. tilknyttede garantidækninger Overlevelsesrenter Dækning

Læs mere

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Garantiobligationer og skat GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Indhold Beskatning 4 Frie midler 4 Børneopsparing 6 Pensionsmidler 6 Virksomhedsskatteordning 7 Selskabsbeskatning 8 Sådan beregnes skattegrundlaget

Læs mere

Incitamentet til pensionsopsparing set i lyset af de nye regler for beskatning af pensionsafkast

Incitamentet til pensionsopsparing set i lyset af de nye regler for beskatning af pensionsafkast Incitamentet til pensionsopsparing set i lyset af de nye regler for beskatning af pensionsafkast Peter Guldager Handelshøjskolen i Århus Nationaløkonomisk Institut Fuglesangs Allé 20 8210 Århus V tlf.

Læs mere

8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag

8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag 11-1109 - Mela 29.05.2012 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag Regeringen har fremlagt sit forslag til en skattereform,

Læs mere

Pensionsmarkedsrådets rapport. pensionsopsparing, dækningsgrader og levetid. Juni 2005

Pensionsmarkedsrådets rapport. pensionsopsparing, dækningsgrader og levetid. Juni 2005 Pensionsmarkedsrådets rapport om pensionsopsparing, dækningsgrader og levetid Juni 2005 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Indledning og sammenfatning... 3 Kapitel 2. Pensionsopsparing og dækningsgrader...

Læs mere

i forhold til pensionsopsparing

i forhold til pensionsopsparing Fakta om skattereformen i forhold til pensionsopsparing WWW.ALM BRAND.DK ALM. SUND FORNUFT Ny skatteaftale Regeringen har vedtaget den såkaldte Forårspakke 2.0. med nye regler på skatteområdet. Forårspakken

Læs mere

N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M

N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation 2012 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk E-mail: postmester@udligningskontoret.dk

Læs mere

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg Pensionsmøde ved Annelise Rosenberg Program Det danske pensionssystem Hvor længe skal du arbejde? Pension og efterløn Hvad kan du få? Sparer du nok op? Skal du samle dine pensioner? Hvad hvis du bliver

Læs mere

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet I februar 2009 kom den af regeringen nedsatte Skattekommission med sit forslag til en skattereform med overskriften Lavere skat på arbejde. På baggrund

Læs mere

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu Pensionsguide - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu En pensions-opsparing med forsikring er et gode, som du giver dig selv og din familie Formålet er at sikre,

Læs mere

Status på kapitalpension/aldersforsikring. Hvad gør dit pensionsselskab?

Status på kapitalpension/aldersforsikring. Hvad gør dit pensionsselskab? Status på kapitalpension/aldersforsikring Hvad gør dit pensionsselskab? Nordea Liv & Pension Spørgsmål Kan jeg betale skatten i 2014 på min kapitalpension på 37,3 procent? Kan jeg fortsat indbetale på

Læs mere

FLSmidth temamøde 14. maj 2013

FLSmidth temamøde 14. maj 2013 FLSmidth temamøde 14. maj 2013 Finanshuset i Fredensborg A/S Aftale med FLS Erfaring med FLS-ansatte fra hjælp af afskedigede/andet Uvildig økonomisk og finansiel rådgivning Prisreduktion på første faktura

Læs mere

Indkomstskattens beregning:

Indkomstskattens beregning: Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -

Læs mere