Forord UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN 2012 1"

Transkript

1 Forord Denne rapport Ungeundersøgelsen - Københavns Vestegn 2012 har til formål at udforme en ungeprofil i Københavns Vestegn, hvor der fokuseres på de unges egne udsagn om generel livsstil, trivsel og risikoadfærd i og uden for skolen. Dette på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse med knap unge på klassetrin i Københavns Vestegns grundskoler. Undersøgelsen er tværkommunal og er en videreudvikling af unge- og livsstilsundersøgelser, som allerede laves i enkelte kommuner i Københavns Vestegns kriminalpræventive netværk.. Undersøgelsen er foretaget i perioden marts 2012 til maj 2013 og gennemført med økonomisk støtte fra TrygFonden i et samarbejde mellem 10 ud af 11 kommuner i Københavns Vestegns kriminalitetsforebyggende samarbejde. Med denne rapport gives dels mulighed for et overordnet billede af unges orienteringer i hverdagslivet, og inddrager flere faktorer såsom skole, fritid, familie, venner, mobning samt erfaringer med tobak, alkohol, rusmidler, vold, sex, kriminalitet mm. Ved at inddrage flere faktorer i undersøgelsen øges muligheden for at sammenholde resultater på kryds og tværs, hvormed et større samlet vidensoverblik på området følger. Undersøgelsesresultaterne kan blive en del af vidensgrundlaget i en videre diskussion om og evaluering af den fremtidige indsats såvel på SSP-området som det bredere kriminalitetsforebyggende samarbejde i Københavns Vestegn. Rapportens her og nu -billede af unges livsstil, trivsel og risikoadfærd skal desuden give alle, som arbejder med målgruppen, inspiration til specifikt at sætte ind, dér hvor undersøgelsen viser, at der er behov for det. På denne måde sikres det, at kriminalitetsforebyggelse koncentreres på netop de områder, hvor der foreligger evidensbaseret viden om faktisk risikoadfærd. Fokus i denne rapport er yderligere at sætte fokus på de områder, der til trods for politisk bevågenhed, viser sig ikke at være et problem blandt de unge i Københavns Vestegns kommuner. Projektidéen er udviklet i et samarbejde mellem kriminalpræventiv konsulent i Hvidovre Kommune Jesper Lauridsen, koordinator for det kriminalitetsforebyggende samarbejde i Albertslund Kommune Mikkel Nielsen og konsulent for proaktiv kriminalitetsforebyggelse i Ishøj Kommune Lea Fuglsang, som ligeledes har udformet spørgeskemaet og sikret gennemførelsen af spørgeskemaundersøgelsen. De deltagende kommuners konsulenter på det kriminalitetsforebyggende område har dog stået for den lokale motivation og koordinering med skolerne i egne kommuner. Afsluttende databearbejdning og udarbejdelse af rapporten er foretaget af konsulent Anne Metielda Gnanasegaram Lygh. UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN

2 Undersøgelsen kunne dog ikke være blevet til uden deltagelse fra de involverede skoler og deres elever, hvorfor der skal lyde en stor tak til alle jer, som velvilligt tog jer tid til at deltage i undersøgelsen. Tak til Jesper Lauridsen for altid at være min redning, når teknikken ikke ville som jeg. Tak til Lea Fuglsang og Mikkel Nielsen for kvalificeret faglig sparring samt konstruktiv gennemlæsning og kritik. Tak til TrygFonden for med økonomisk støtte at gøre projektet muligt. God læselyst! Hvidovre Kommune, maj 2013 Anne Metielda Gnanasegaram Lygh 2 UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN 2012

3 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Baggrund og formål Metodiske overvejelser... 6 Målgruppe... 6 Om spørgeskemaundersøgelsen Trivsel og social adfærd Generel trivsel Hvem taler de unge med om deres problemer? Nære venner Forældrenes involvering i de unges liv Mobning Oplevelse af egen hverdag Trivsel i skolen Tilfredshed vedrørende skolegang Forældrenes opbakning Lektiehjælp Skolefravær Tryghed Seksuelle erfaringer Sex nogensinde Seksuelle debutalder Presset til sex Sex mod betaling Nydelses- og rusmidler Rygning Rygevaner Købt cigaretter Rygedebut Alkohol og fuldskab Euforiserende stoffer Erfaringer med hash Erfaringer med andre euforiserende stoffer Vold og trusler Vold og trusler i et kønsperspektiv UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN

4 Vold og trusler fordelt på kommuner Lovovertrædelser Lovovertrædelser fordelt på køn Begået loveovertrædelser vs. ikke begået lovovertrædelser Generel trivsel, relation til forældre og social kontrol Skoletrivsel, lektiehjælp og mobning Risikoadfærd Oplevelse af politiet Litteraturliste Bilag Bilag 1: Spørgeskema til Ungeundersøgelsen Københavns Vestegn UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN 2012

5 1 Indledning Ungdommen er på én og samme tid den mest hyldede og udskældte generation i dagens Danmark. Ungdommen er på den ene side idealiseret og eftertragtet forstået på den måde at både den ældre generation og i højere grad også store børn melder sig ind i klub-ungdom. På den anden side fylder medierne og den politiske dagsorden os med historier om, at vores unge lever et risikofyldt liv på kanten med loven, er europamestre i druk, drenge kører for hurtigt og piger føler sig presset til sex. Unges helt almindelige tilværelse med skole, fritidsaktiviteter, venner og forældre i netop dette spændingsfelt danner fokus for denne undersøgelse. Baggrund og formål Ungeundersøgelsen - Københavns Vestegn 2012 præsenterer resultaterne af en stor spørgeskemaundersøgelse om unges livsstil, trivsel og risikoadfærd blandt unge på klassetrin på tværs af kommunerne. Undersøgelsen bygger på et kvantitativt vidnesbyrd bestående af cirka online-spørgeskemaer, som udgør et repræsentativt udsnit af Københavns Vestegns unge i denne aldersgruppe. Kommunerne Albertslund, Ballerup, Brøndby, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk udgør tilsammen de deltagende kommuner i Københavns Vestegns politikreds. Denne rapport bygger således på en spørgeskemaundersøgelse foretaget i 10 ud af 11 kommuner, som indgår i Københavns Vestegns politikreds. Der er i alt 10 medlemskommuner, hvoraf Gladsaxe Kommune har valgt ikke at deltage i undersøgelsen. Derimod har Glostrup, som ikke er en medlemskommune, deltaget i undersøgelsen. Med kriminalpræventive konsulenter Mikkel Nielsen og Lea Fuglsang som initiativtager er kommunerne gået sammen om ungeundersøgelsen med henblik på at tegne en ungeprofil af de unge i Københavns Vestegn og således skabe et fælles komparativt grundlag for målretning af kriminalitetsforebyggende indsatser på tværs af kommunerne. Det giver mening at se på det tværkommunale billede af unges livsstil, da det kriminalitetsforebyggende samarbejde strækker sig på tværs af politikredsen. Der kan derfor være ligheder og variationer herimellem hvad angår den aktuelle ungeprofil. Målet med undersøgelsen er således at indhente viden, som kan bruges som grundlag for at planlægge, målrette og forbedre eksisterende indsatser på de forebyggende områder inden for kriminalitet, misbrug og trivsel og tilrettelægge nye i overensstemmelse med, hvor der i undersøgelsen viser sig at være behov. UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN

6 2 Metodiske overvejelser Først og fremmest defineres undersøgelsen som en tema-fokuseret kortlægning på overordnet niveau. Med det menes, at der er gennemført en systematisk gennemgang og beskrivelse af unges livsstil på klassetrin i Københavns Vestegn på et overordnet plan. Dette primært med udgangspunkt i uafhængige variabler som køn, kommune, forældres fødested og klassetrin krydset med afhængige variabler indenfor temaerne risikoadfærd, misbrug og trivsel. Da målet med denne undersøgelse er en kortlægning af en ungeprofil, da kigges der primært på fordelingen af svarprocenterne inden for den pågældende kategori, som analyseres. Fremgangsmåde er således primært af beskrivende karakter på kreds-niveau, hvorefter der er foretaget analyser af forskelle og ligheder på tværs af de fornævnte variabler. Der er dog ikke gået yderligere i dybden med de enkelte kommuners specifikke udfordringer, da dette er udenfor rammerne for denne undersøgelse. Dernæst skal vægtningen af de forskellige temaer i undersøgelsen præciseres. Omdrejningspunktet for denne undersøgelse er som tidligere nævnt risikoadfærd; nærmere betegnet som kriminalitet, misbrug og trivsel. Variabler køn og kommune har langt større vægt end forældres fødested og klassetrin, hvorfor disse afdækkes i henhold til kortlægning af specifikke temaer. I mange af spørgsmålene i spørgeskemaet har det været muligt at svare andet som en lukket svarkategori. Det er i disse tilfælde vanskeligt at definere, hvad de unge har ment, da de har svaret andet, hvorfor der i udgangspunktet ikke vil blive analyseret på disse. Dette for at mindske bias og øge validiteten i undersøgelsesresultaterne. Slutteligt skal det bemærkes, at denne undersøgelse er baseret på populationsdata 1. Der må derfor tages generelle forbehold for eventuelle bias i datamaterialet samt visse forskelle i omfanget og repræsentation af data i de enkelte kommuner, som er en naturlig konsekvens af variation i deltagelse og svarprocenter i de enkelte kommuner. Dog bygger denne rapport som nævnt på en populationsundersøgelse med en svarprocent på 51%, hvorved resultaterne er repræsentative for målgruppen, og validitet og pålidelighed derfor ikke påvirkes. Respondenterne er anonyme i undersøgelsen, og det er derfor ikke muligt at sige noget om, hvilke grupper af eleverne, som ikke deltager i denne undersøgelse. Disse forbehold gælder særligt Herlev kommune grundet den lave svarprocent, hvorfor resultater på baggrund af få respondenter benyttes med forsigtighed i analysen. Målgruppe Målgruppen er afgrænset af kriminalpræventive konsulenter til at omfatte klasseselever i Københavns Vestegns skoler. Dette skyldes, at hensigten med denne un- 1 Samtlige potentielle elever på klassetrin udgør populationen og har alle fået muligheden for at deltage i denne undersøgelse. Målgruppen er således ikke en repræsentativ udvalgt respondentgruppe (stikprøve). 6 UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN 2012

7 dersøgelse er af kriminalitetsforebyggende karakter, og at det derfor giver mening at taget fat i de unge, som enten er udsat for øget risikoadfærd eller før de når hertil. Den nedre grænse er sat for at få 5. klasserne med, da alle vestegnskommuners 5. klasser indgår i forebyggelsesprojektet Jeg er sej, når jeg siger nej via Københavns vestegns Politi, som har til formål at modvirke flertalsmisforståelser og ruste de unge til at træffe fornuftige beslutninger. Graden af risikoadfærd før 5. klasse vurderedes at være så marginal, at det ikke gav mening at inkludere de yngre klasser, da det ligeledes ville stille udfordringer i forhold til, om de mindste ville være i stand til at forstå spørgsmålene og tilmed besvare et elektronisk spørgeskema på egen hånd. Dertil kommer en overbevisning om, at visse emner heller ikke skal præsenteres for tidligt for de små, da det kan øge deres fokus på bestemt risikoadfærd og dermed i værste fald blive en push-faktor. Øvre grænse er sat dels af ressourcemæssige årsager og dels fordi det ikke er alle kommuner i Københavns Vestegn, som har et formelt samarbejde med ungdomsuddannelserne. Man kunne af den grund dog godt have inkluderet ungdomsuddannelserne, men det vurderedes, at det ville kræve flere ressourcer end der var til rådighed. Denne undersøgelse bygger på en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til samtlige elever på klassetrin i Københavns Vestegns kommuners folke-, privat- og ungdomsskoler. Alle elever inden for denne gruppe har således fået muligheden for at deltage i undersøgelsen. I denne undersøgelse bliver betegnelsen unge brugt om målgruppen til trods for at denne favner børn- og unge i klasse. Tabel 1.1 Kønsfordeling blandt målgruppen Respondentantal Procent Pige % Dreng % I alt % Af tabel 1.1 fremgår det, at der er en nogenlunde ligelig fordeling af piger (49%) og drenge (51%) i denne undersøgelses respondentsammensætning. UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN

8 Tabel 1.2 Svarprocent fordelt på Københavns Vestegns kommuner Antal elever i alt Antal elever, som har deltaget Svarprocent Albertslund % Ballerup % Brøndby % Glostrup % Herlev % Hvidovre % Høje Taastrup % Ishøj % Rødovre % Vallensbæk % I alt % Som det fremgår af tabel 1.2 har sammenlagt elever deltaget i denne undersøgelse, hvilket skal ses i forhold til den samlede målgruppes størrelse på elever i Københavns Vestegns grundskoler. De højeste svarprocenter udgøres i Glostrup Kommune (79%), Ishøj Kommune (78%) og Vallensbæk Kommune (77%). Den absolutte laveste svarprocent udgøres i Herlev Kommune (14%). Dette skyldes, at den daværende SSP-konsulent fik nyt job midt i det forberedende arbejde, og at der internt i kommunen ikke forelå faste aftaler om, hvem der skulle overtage den koordinerende rolle på indsatsen. Det var således op til den nyansatte SSP-konsulent at følge op på opgaven, men da pågældende først startede sin ansættelse midt i gennemførselsfasen har det påvirket gennemførelsesprocenten blandt de unge i Herlev Kommune. Til trods for manglende deltagelse fra én kommune 2 i Københavns Vestegns kreds, manglende deltagelse fra hele skoler og lav deltagelse på nogle skoler må deltagelsesprocenten (51%) siges at give et tilstrækkeligt repræsentativt billede af de unges livsstil på tværs af kommunerne i Københavns Vestegn. 2 Gentofte Kommune har af forskellige årsager valgt ikke at deltag i denne tværkommunale undersøgelse. 8 UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN 2012

9 Tabel 1.3 Antal svar fordelt på skolekommune krydset med bostedskommune 3 Bor i Albertslund Bor i Ballerup Bor i Brøndby Bor i Glostrup Bor i Herlev størstedelen af de unge bor i den samme kommune, som de går i skole i, vil der i denne undersøgelse blive analyseret på variablen skolekommune medmindre andet er angivet. Dette grundet en formodning om, at de unge bruger størstedelen af deres fritid i den samme kommune, som de går i skole i. Tabel 1.4 Antal svar fordelt skolekommune krydset med klassetrin Bor i Hvidovre Bor i Høje Taastrup Bor i Ishøj Bor i Rødovre Bor i Vallensbæk Bor i anden kommune Skole i Albertslund Skole i Ballerup Skole i Brøndby Skole i Glostrup Skole i Herlev Skole i Hvidovre Skole i Høje Taastrup Skole i Ishøj Skole i Rødovre Skole i Vallensbæk I alt I alt Da 5.klasse 6.klasse 7.klasse 8.klasse 9.klasse 10.klasse I alt Albertslund Kommune Ballerup Kommune Brøndby Kommune Glostrup Kommune Herlev Kommune Hvidovre Kommune Høje Taastrup Kommune Ishøj Kommune Rødovre Kommune Vallensbæk Kommune I alt Som det det fremgår af tabellen foroven er svarprocenten højst blandt 6. og 7.klasse, mens den lavest i 10.klasse. 3 Skolekommune er den kommune, de unge går i skole i, hvor bostedskommune er den kommune de unge bor i UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN

10 Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelse er foretaget i perioden marts 2012 til maj 2013, hvor selve dataindsamlingen er foregået over to uger i november Spørgeskemaet er udarbejdet af konsulenterne Lea Fuglsang, Mikkel Nielsen og Jesper Lauridsen fra henholdsvis Ishøj, Albertslund og Hvidovre Kommune. Udformningen af spørgsmålene i undersøgelsen har taget udgangspunkt i de spørgsmål, som indgår i Albertslund kommunes livsstilsundersøgelse 4. Spørgsmålene i spørgeskemaet, som denne undersøgelse bygger på, er således i mange tilfælde identiske eller tæt på at være identiske med de spørgsmål, som indgår i ungeundersøgelsen Lovlydig Ungdom af Flemming Balvig. Spørgsmålene kan derfor siges at have en høj grad af validitet i forhold til omdrejningspunktet for denne undersøgelse. For at sikre høj grad af reliabilitet i undersøgelsesresultater har der inden udsending af det endelige spørgeskema været foretaget en pilottest blandt unge i 5.klasse på en skole i Ishøj. Selve dataindsamling er foregået således, at respondenterne har udfyldt et elektronisk spørgeskema i SurveyXact via internettet i undervisningstiden. Dette for at øge svarprocenten, og samtidig give eleverne mulighed for at stille eventuelle spørgsmål eller afklare misforståelse med den tilstedeværende lærer. På denne vis sikres ligeledes en øget reliabilitet i datamaterialet. Idet dataindsamlingen er foregået i skoletiden, er de klasseselever, som ikke deltager på klassetrinene i undersøgelsen, dem, der ikke har været i skole. Det giver en mulig skævhed i datamaterialet, idet unge, der ikke er i skole, kunne repræsentere en anden livsstil, end dem, som er i skole. Samtidig skal det siges, at det ikke er undersøgt, hvorvidt der er størst bortfald blandt piger eller hos drenge. 4 Livsstilsundersøgelsen 2011 af Mikkel Nielsen, Albertslund Kommune Februar UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN 2012

11 3 Trivsel og social adfærd Nærværende kapitel undersøger de nære relationer, som de unge interagerer med i deres hverdagsliv og som derfor må betragtes som de unges primære sociale fællesskaber. Dette kan være forældre, søskende, venner, lærere, voksne fra fritidsaktiviteter eller lignende. Trivsel handler i bund og grund om, hvordan de unge går rundt og har det i deres hverdag. Ungdomsforskning viser, at der er er sammenhæng mellem unges mistrivsel og risikoadfærd, hvorfor det forekommer relevant at kortlægge de unges trivsel på nogle afgrænsede områder i Københavns Vestegn. På den ene side kan en sådan trivsel ses i lyset af de unges subjektive oplevelser af deres livssituation og hvordan de selv synes, de har det. På den anden side kan det vurderes på baggrund af mere objektive faktorer, som de unges livsstilsmæssige orienteringer og konkrete handlinger eksempelvis i form af erfaringer med alkohol, lovovertrædelser og sex (Nielsen m.fl. 2010:11). Dette kapitel omhandler primært første del, mens anden del vil behandles separat senere i rapporten, hvor der med udgangspunkt i de unges egne angivelser i spørgeskemaundersøgelsen foretages en undersøgelse af de unges oplevelser af dem selv. Generel trivsel Nærværende afsnit vil indeholde en kortlægning af de unges svar omhandlende deres generelle trivsel i deres hverdagsliv, hvor spørgsmålene vedrører de unges vurderinger af deres eget hverdagsliv i form af sociale relationer og forholdet til disse, mobning samt forældrenes involvering i de unges liv. Figur 3.1 "Veloplagthed" fordelt på køn Pige Dreng I alt 44% 45% 44% 14% 21% 18% 23% 20% 22% 15% 10% 12% 4% 4% 4% Hele tiden Det meste af tiden En del af tiden Lidt af tiden På intet tidspunkt Af figur 3.1 fremgår svarfordelingen på køn i forhold til, hvor ofte de unge i Københavns Vestegn i løbet af de seneste 4 uger har følt sig veloplagte og fuld af liv. 18% har angivet, at de følte sig veloplagt hele tiden, 44% meste af tiden, 22% en del af tiden, 12% lidt af tiden og 4% på intet tidspunkt. Det kan således siges, at 62% føler sig veloplagt hele tiden eller det meste af tiden, mens 16% føler sig veloplagt enten lidt af tiden eller på intet tidspunkt. UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN

12 Andelen af de unge, som føler sig veloplagt hele tiden, er større blandt drenge (21%) end piger (14%). Forskellen på fordelingen af piger (44%) og drenge (445%), som føler sig veloplagte det meste af tiden, er marginal lille. 4% af både pigerne og drengene føler sig på intet tidspunkt veloplagt. Tabel 3.1 Veloplagthed fordelt på kommune Albertslund Ballerup Brøndby Glostrup Herlev Hvidovre Høje Taastrup Ishøj Rødovre Vallensbæk I alt Hele tiden 21% 15% 20% 15% 19% 17% 19% 23% 15% 17% 18% Det meste af tiden 44% 47% 39% 45% 40% 43% 42% 42% 46% 49% 44% En del af tiden 19% 21% 20% 23% 24% 23% 22% 20% 23% 22% 22% Lidt af tiden 11% 13% 14% 13% 12% 13% 12% 10% 13% 9% 12% På intet tidspunkt 4% 4% 7% 4% 5% 4% 5% 5% 3% 3% 4% I alt 7% 15% 9% 8% 4% 18% 10% 9% 12% 8% 100% I tabel 3.1 ses andelen, der har følt sig veloplagte de seneste 4 uger fordelt på de 10 kommuner. Størstedelen af de unge har angivet, at de føler sig veloplagte det meste af tiden (18%), hvor den største andel udgøres i Vallensbæk (49%) og den laveste i Brøndby (39%). Andelen af unge som er veloplagte hele tiden, er størst i Ishøj (23%), mens den er lavest i Ballerup og Glostrup (15%). Andelen som på intet tidspunkt er veloplagte er størst i Brøndby (7%) og lavest i Rødovre (2%) og Vallensbæk (3%). Af ovenstående tabel kan det udledes, at Vallensbæk Kommune (66%) har den højeste andel af de unge, som føler sig veloplagt hele tiden eller det meste af tiden, mens Brøndby Kommune (59%) har den laveste andel. Tabel 3.2 Veloplagthed fordelt på forældres fødested Begge forældre født i DK Ene forælder født i DK Begge forældre født uden for DK Andet Hele tiden 15% 20% 25% 28% Det meste af tiden 46% 42% 40% 20% En del af tiden 23% 21% 19% 18% Lidt af tiden 13% 12% 10% 8% På intet tidspunkt 3% 5% 6% 26% I alt 65% 12% 23% 1% Andelen som føler sig veloplagt hele tiden er størst blandt unge, som har angivet andet om deres forældres fødested. Andet kan i dette tilfælde dække over unge som ikke kender deres forældre, er adopteret, er i pleje, bor på institution eller lignende. Der ses i denne analyse bort fra kategorien andet. Derfor udgøres flertallet af dem som har angivet hele tiden blandt unge hvis forældre er født uden for Danmark (25%) og laveste andel blandt unge hvis forældre er født i Danmark (15%). Den største andel af dem som er vel- 12 UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN 2012

13 oplagt det meste af tiden, udgøres af unge hvis forældre er født i Danmark (46%), og den laveste andel blandt dem hvis forældre er født uden for Danmark (40%). Andelen som er veloplagt lidt af tiden er størst blandt unge hvis forældre er født i Danmark (13%), mens andelen som har angivet, at de på intet tidspunkt er veloplagt er størst blandt unge hvis forældre er født uden for Danmark (6%). Af ovenstående tabel kan det udledes, at unge hvis forældre er født i udlandet (65%) har den højeste andel af unge, som føler sig veloplagt hele tiden eller det meste af tiden, mens unge hvis forældre er født i Danmark (61%) har den laveste andel. Tabel 3.3 Veloplagthed fordelt på klassetrin 5.klasse 6.klasse 7.klasse 8.klasse 9.klasse 10.klasse Hele tiden 23% 19% 18% 13% 13% 18% Det meste af tiden 47% 48% 43% 40% 43% 39% En del af tiden 18% 20% 22% 26% 24% 22% Lidt af tiden 8% 9% 14% 16% 14% 16% På intet tidspunkt 4% 4% 3% 5% 6% 6% I alt 20% 21% 20% 17% 16% 6% Af ovenstående tabel fremgår det, at den største andel udgøres blandt 6.klasse hos dem, der er veloplagte det meste af tiden (48%). 23% på 5.klassetrin har angivet at være veloplagt hele tiden. Andelen af dem der er veloplagt lidt af tiden er størst i 8. og 10.klasse (16%), mens 6% i henholdsvis klasse har angivet at de på intet tidspunkt føler sig veloplagt. Det kan af tabellen foroven udledes, at 5.klasse (70%) har den højeste andel af unge, som føler sig veloplagt hele tiden eller det meste af tiden, mens 8.klasse (53%) har den laveste andel. Hvem taler de unge med om deres problemer? Det har stor betydning for de unges trivsel, at de har nogle at tale med om deres personlige problemer. Dette betyder ligeledes, at unge som ikke trives, har øget risiko for at være isolerede og ikke tale med nogen om deres problemer. Den fortrolighed, som er afgørende for, om unge taler med nogen om deres problemer, er således af afgørende betydning for disses velbefindende. UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN

14 Figur 3.2 Hvem taler du med om personlige problemer fordelt på køn I alt Dreng Pige En anden 5,2% 5,9% 4,5% Træner Pædagog/klubansat Lærer/studievejleder 0,6% 0,7% 0,4% 0,6% 0,6% 0,5% 0,8% 0,7% 1,0% Venner 31,1% 36,6% 42,3% Anden i familien 10,5% 10,5% 10,5% Forældre 45,7% 50,4% 40,7% Figur 3.2 viser, at størstedelen af alle unge taler med deres forældre (45,7%) om personlige problemer, hvoraf drenge udgør en andel på 50,4% mens piger udgør 40,7%. 36,6% har angivet, at de taler med deres venner, hvoraf piger (42,3%) udgør en større andel end drenge (31,1%). Andelen som taler med anden familie (søskende, tante, bedsteforældre eller lignende) udgør af 10,5% de unge. Under 1% af alle unge i Københavns Vestegn taler med træner, pædagog/klubansat eller lærer/studievejleder om personlige problemer. 5,2% har angivet at tale med en anden. Det kan være vanskeligt at vurdere, hvem en anden dækker over, men som eksempel kan nævnes en nabo, fremmede, anonym hotline eller lignende. Det skal dog bemærkes, at de unge i ovenstående spørgsmål ikke har haft mulighed for at sætte flere krydser, hvorfor svarfordelingen må ses i dette lys. 14 UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN 2012

15 Tabel 3.4: Hvem taler du med om personlige problemer fordelt på kommune Albertslund Ballerup Brøndby Glostrup Herlev Hvidovre Høje Taastrup Ishøj Rødovre Vallensbæk Forældre 44,8% 46,3% 44,5% 50,4% 50,3% 45,0% 44,0% 46,4% 44,8% 43,9% Anden i familien 10,7% 8,9% 12,1% 9,7% 9,6% 10,0% 10,5% 13,6% 10,7% 10,5% Venner 35,1% 38,0% 36,3% 33,1% 34,9% 37,8% 37,1% 32,0% 38,1% 39,6% Lærer/studievejleder 1,5% 0,8% 0,7% 0,1% 1,1% 1,1% 0,5% 0,4% 1,1% 0,9% Pædagog/klubansat 0,7% 0,5% 0,5% 1,2% 0,0% 0,4% 0,9% 0,3% 0,5% 0,5% Træner 0,8% 0,9% 0,4% 0,1% 0,8% 0,5% 0,5% 0,6% 0,5% 0,9% En anden 6,3% 4,6% 5,5% 5,3% 3,3% 5,3% 6,5% 6,7% 4,4% 3,8% I alt 7,1% 14,6% 8,6% 8,1% 3,6% 18,1% 10,4% 9,0% 12,3% 8,2% Andelen af de unge, som taler med deres forældre er størst i henholdsvis Glostrup og Herlev Kommune (50,3-50,4%), mens den er lavest i Vallensbæk Kommune (43,9%). Ligeledes fremgår det af tabellen, at andelen af dem der taler med venner er størst i Vallensbæk (39,6%), mens den er lavest i Ishøj (32%). Størstedelen som har angivet at tale med en anden er højst i Ishøj Kommune (6,7%) og lavest i Herlev (3,3%) Nære venner 3% 5% 5% Ingen nære venner Figur 3.3 "Antal nære venner" fordelt på køn Pige Dreng I alt 33% 30% 31% 42% 37% 39% 28% 22% 25% 1-2 nære venner 3-5 nære venner 6 eller flere nære venner Tabel 3.3 viser, at størstedelen af de unge har 3-5 venner (39%). Andelen som ingen nære venner har udgør 5%, mens 31% har angivet at have 1-2 nære venner og 25% har 6 eller flere nære venner. Forskellen på fordelingen af piger og drenge under hver af kategorierne er marginale. Forældrenes involvering i de unges liv Af figur 3.4 fremgår det, at over halvdelen (58%) af de unge altid/næsten altid skal sige derhjemme, hvornår de regner med at være hjemme. Andelen heraf er større blandt piger (65%) end drenge (52%). Over en tredjedel (35%) har angivet, at de nogle gange skal sige, hvornår de er hjemme, Figur 3.4 "Hvornår hjemme" fordelt på køn 65% 58% 52% Pige Dreng I alt 38% 31% 35% 4% 10% 7% Altid/næsten altid Nogle gange Aldrig/næsten aldrig UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN

16 hvor andelen af piger udgør 31% og andelen drenge udgør 38%. Adelen af piger (4%) som har angivet, at de enten aldrig eller næsten aldrig skal sige, hvornår de kommer hjem er lavere end drenge (10%). Tabellen viser således en tendens til, at piger oftere skal give besked om, hvornår de er hjemme end drenge. Figur 3.5 "Sammen med hvem" fordelt på køn 60% 54% 48% Altid/næsten altid Pige Dreng I alt 37% 32% 35% Nogle gange 15% 8% 11% Aldrig/næsten aldrig Figur 3.5 viser, at over halvdelen af de unge skal sige derhjemme, hvem de er sammen med, når de ikke er hjemme (54%). Heraf udgør piger (60%) en større andel end drenge (48%). 35% skal nogle gange sige, hvem de er sammen med, hvoraf drenge (37%) udgør en større andel end piger (32%). Andelen som aldrig eller næsten aldrig skal sige hvem de er sammen med er lavest (11%). Også her er andelen af drenge (15%) større end andelen af piger (8%). Mønstret fra de to ovenstående figurer gør sig ligeledes gældende i forhold til fordelingen af, hvorvidt de unge skal sige, hvor de er henne, når de ikke er hjemme. Størstedelen af de unge, skal give besked om, hvor de er henne (69%). Heraf udgør piger (76%) en større andel end drenge (62%). Andelen af drenge (31%), som nogle gange skal sige, hvor de er henne er Figur 3.6 "Hvorhenne" fordelt på køn 76% 69% 62% Pige Dreng I alt 31% 21% 26% større end andelen af piger (21%). Denne kategori udgør i alt en andel på 26%. Kun 5% skal aldrig eller næsten aldrig give besked om, hvor de unge er henne, når de ikke er hjemme, hvoraf drenge udgør 7% og piger udgør 3%. 3% 7% 5% Altid/næsten altid Nogle gange Aldrig/næsten aldrig Figur 3.7 "Forældre tager sig tid" fordelt på køn Pige Dreng I alt 59% 63% 61% 27% 26% 26% 10% 8% 9% 3% 2% 3% 1% 1% 1% Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig Af figur 3.7 fremgår det, at langt størstedelen oplever, at deres forældre altid tager sig tid til dem (61%). Heraf 16 UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN 2012

17 udgøres 63% af drenge og 59% af piger. 26% har angivet, at deres forældre ofte tager sig tid til dem. Kun 1% har angivet at forældrene aldrig og 3% sjældent tager sig tid til dem. Mobning Mobning er et begreb, som kan forstås og bruges på mange forskellige måder. Ofte forbindes mobning med drillerier, konflikter, chikane og lignende, men ifølge mobbeforskere forudsætter mobning dog, at en gruppe systematisk forfølger eller ekskluderer et individ fra en given kontekst, som pågældende egentlig ikke har mulighed for at undslippe at befinde sig i. Dette kan være på en skole eller i en klasse. Mobning foregår i et socialt rum og skal således ses som et socialt fænomen, hvortil der er knyttet nogle gruppedynamikker og muligheder for social positionering blandt gruppen, som kan påvirke de individer, som er tvunget til at befinde sig i det givne sociale rum (Nielsen m.fl. 2010:50). Det er dog vanskeligt at vurdere, hvorledes de unge selv opfatter mobning. I spørgeskemaet, som denne undersøgelse bygger på, er de unge gjort opmærksom på, at der med mobning menes en form for systematisk forfølgelse og social udelukkelse. Figur 3.8: "Mobbet seneste 30 dage" fordelt på køn Figur 3.8 viser, at 85% har angivet, 84% 85% 85% Pige Dreng I alt at de ikke er blevet mobbet i løbet af de seneste 30 dage, hvoraf andelen af drenge (85%) og piger (84%) af omtrent ligelig fordelt. Af de 15%, som er blevet Nej 8% 7% 7% En gang 6% 6% 6% Et par gange 2% 2% 2% Mange gange mobbet, har 7% oplevet at være blevet det én gang og 6% er blevet mobbet et par gange mens 2% er blevet mobbet mange gange. Kønnene fordeler sig også ligeligt herunder. 15% af det samlede antal respondenter i denne undersøgelse har således oplevet at blive mobbet i løbet af de seneste 30 dage. Figur 3.9: "Lokation for mobning" fordelt på køn Pige Dreng I alt 84% 82% 83% 100% 3% 7% 5% 9% 17% 13% 24% 25% 24% 52% 48% Af I skolen I SFO I Klub Andre steder I alt dem der oplever at blive mobbet, har en markant størstedel angivet at blive mobbet i skolen (83%), mens 24% har angivet at blive mobbet andre steder end skole, klub eller SFO. UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN

18 Tabel 3.5: Mobbet seneste 30 dage fordelt på kommune Albertslund Ballerup Brøndby Glostrup Herlev Hvidovre Høje Taastrup Ishøj Rødovre Vallensbæk I alt Nej 85% 83% 81% 87% 82% 85% 89% 79% 87% 85% 85% Én gang 6% 9% 8% 7% 10% 8% 5% 9% 6% 8% 7% Et par gange 6% 6% 8% 5% 6% 6% 4% 9% 5% 5% 6% Mange gange 3% 2% 3% 2% 2% 1% 2% 3% 1% 2% 2% I alt 7% 15% 9% 8% 4% 18% 10% 9% 12% 8% 100% Tabel 3.5 viser, at andelen af de 85% af de unge, som ikke er blevet mobbet er størst i Høje Taastrup (89%), Glostrup (87%) og Rødovre (87%%), mens andelen er lavest i Ishøj (79%), Brøndby (81%) og Herlev (82%%). Oplevelse af egen hverdag Figur 3.10: "Oplevelse af hverdag" fordelt på køn Pige Dreng I alt 74% 75% 74% 66% 61% 57% 9% 9% 4% 6% 5% 7% 7% 3% 5% 26% 22% 18% 14% 11% 13% Sjov Trist Ensom God Mange problemer Få problemer Andet Størstedelen af de unge har angivet at opleve deres hverdag som enten sjov eller god. Andelen af unge, som oplever deres hverdag som sjov (74%) og god (61%) er markant større end andelen, som oplever den som trist (6%), ensom (7%) og med mange problemer (5%). 22% oplever at have få problemer i hverdagen. En generel tendens er, at en større andel af pigerne oplever hverdagen som trist, ensom og med mange problemer er større end drengene. Dog er det værd at bemærke, at 66% af pigerne oplever hverdagen som god, mens andelen udgør 57% blandt drengene. Tabel 3.6: Oplevelse af hverdag fordelt på klassetrin 18 UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN 2012

19 5.klasse 6.klasse Sjov 78% 78% 75% 73% 68% 67% Trist 4% 5% 6% 7% 8% 12% Ensom 5% 6% 7% 9% 9% 11% God 56% 59% 63% 64% 67% 60% Mange problemer 2% 4% 5% 7% 7% 9% Få problemer 16% 18% 24% 26% 28% 22% Andet 9% 12% 15% 14% 14% 14% I alt 20% 21% 20% 17% 16% 6% 7.klasse 8.klasse 9.klasse 10.klasse Undersøges oplevelsen af de unges hverdag fordelt på klassetrin fremgår det, at de yngre elever oplever hverdagen sjovere end de ældre, men omvendt har flere ældre elever angivet at opleve hverdagen som god. Ligeledes oplever flere ældre elever at hverdagen er trist, ensom eller med få og mange problemer. Trivsel i skolen Nærværende afsnit indeholder en kortlægning af de unges besvarelser omhandlende spørgsmål om deres trivsel i skolen, hvor fokus lægges på tilfredshed med deres skolegang, forældrenes opbakning, lektiehjælp og de unges fravær fra skolen Tilfredshed vedrørende skolegang Figur 3.11 "Synes om at gå i skole" fordelt på køn 29% 26% 27% Pige Dreng I alt 54% 54% 54% 15% 12% 14% Vældig godt Temmelig godt Ligeglad Bryder jeg mig ikke om 5% Figur 3.11 viser, at 27% synes vældig godt om at gå i skole og 54% synes temmelig godt om det, hvoraf piger og drenge er ligelig (54%). Det kan således siges, at 81% synes godt om at gå i skole (vældig og temmelig godt). 14% er ligeglad, mens 5% ikke bryder sig om det. Andelen af drenge, som er ligeglade med skolen (15%) er marginal større end andelen af piger (12%). Lige mange piger og drenge bryder sig ikke om at gå i skole. 5% 5% UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN

20 Tabel 3.7: Synes om at gå i skole fordelt på forældres fødested Ses der på andelen fordelt på forældres fødested fremgår det, at en større andel af unge hvis forældre er født uden for DK (37%) synes vældig godt om at gå i skole, mens andelen som synes temmelig godt om skolen er større blandt unge hvis forældre er født i Danmark. 15% af unge hvis forældre er født i Danmark har angivet at være ligeglade med skolen, mens andelen udgøres af 10% blandt unge hvis forældre er føden uden for Danmark. Forældre født i DK Ene forælder født i DK Forældre født uden for DK Andet Vældig godt 24% 29% 37% 17% Temmelig godt 56% 53% 49% 42% Ligeglad 15% 13% 10% 13% Bryder mig ikke om 5% 5% 4% 28% I alt 65% 12% 22% 1% Det kan af ovenstående tabel udledes, at unge hvis forældre er født i udlandet (86%) har den største andel blandt unge der har svaret vældig godt eller temmelig godt, mens andelen er lavest blandt unge hvis forældre er født i Danmark (80%). Tabel 3.8: Synes om at gå i skole fordelt på kommune Albertslund Ballerup Brøndby Glostrup Herlev Hvidovre Høje Taastrup Ishøj Rødovre Vallensbæk Vældig godt 26% 26% 29% 23% 23% 28% 30% 33% 25% 28% Temmelig godt 55% 55% 50% 55% 58% 55% 52% 48% 55% 54% Ligeglad 13% 14% 14% 17% 15% 13% 13% 13% 15% 14% Bryder mig ikke om 6% 5% 7% 5% 4% 4% 5% 6% 5% 4% I alt 7% 15% 9% 8% 4% 18% 10% 9% 12% 8% Af ovenstående tabel fremgår det, at fordelingen blandt kommunerne er nogenlunde ligelig. Andelen af unge som vældig godt kan lide at gå i skole er størst i henholdsvis Høje Taastrup (30%) og Ishøj Kommune (33%), mens den er lavest i Glostrup og Herlev (23%). Ligeledes fremgår det, at andelen som har angivet temmelig godt er størst i Herlev (58%) og lavest i Ishøj (48%). Af dem der er ligeglade med skolen udgøres den største andel i Glostrup (17%) og den laveste andel i henholdsvis Albertslund, Hvidovre, Høje Taastrup og Ishøj (13%). Andelen af de 5% som ikke bryder sig om at gå i skole er størst i Brøndby (7%) og lavest i Herlev, Hvidovre og Vallensbæk (4%). Det kan af ovenstående tabel udledes, at Vallensbæk Kommune og Høje Taastrup Kommune (82%) har den største andel blandt unge, som har angivet vældig godt eller temmelig godt, mens andelen er lavest i Glostrup Kommune (78%). 20 UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN 2012

21 Figur 3.12 "Antal klassekammerater man kan lide at være sammen med" fordelt på køn Pige Dreng I alt 65% 64% 64% 30% 31% 31% 2% 2% 2% 3% 3% 3% Ingen 1 fra klassen 2-5 fra klassen 6 el. flere fra klassen 64% har angivet, at der er 6 eller flere fra klassen, som de kan lide at være sammen med. 31% af de unge har angivet at have 2-5 fra klassen, som de kan lide at være sammen med. Andelen som har én fra klassen, som de kan lide at være sammen med udgør 3%, mens 2% ikke har nogen i klassen, de kan lide at være sammen med. Der er ikke nogen forskel på den kønsmæssige fordeling. Figur 3.13 "Klassekammeraters evner til at hjælpe hinanden" fordelt på køn Pige Dreng I alt 54% 53% 54% 17% 19% 18% 24% 23% 23% Virkelig gode Gode Hverken gode el. dårlige Hal vdelen (54%) af de unge har angivet, at de synes klassens evner til at hjælpe andre i klassen er gode. 18% synes evnerne er virkelig gode, mens omtrent en fjerdel (23%) synes evnerne hverken er gode eller dårlige. 3% vurderer klassens evner til at hjælpe andre i klassen er dårlige og 2% har angivet at evnerne er virkelig dårlige. Forældrenes opbakning 3% 3% 3% 2% 2% 2% Dårlige Virkelig dårlige Figur 3.14 "Taler med forældre om skolen" fordelt på køn Pige Dreng I alt 35% 32% 29% 46% 48% 47% 7% 9% 8% 10% 11% 11% 2% 3% 2% Hver dag Et par gange om ugen Et par gange om måneden Sjældent Aldrig UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN

22 Omtrent halvdelen (47%) af de unge taler med deres forældre et par gange om ugen, mens en tredjedel (32%) taler med dem hver dag. 8% taler med deres forældre om skolen et par gange om måneden, 11% taler sjældent med dem om skolen og andelen som aldrig taler med forældre om skolen udgør 2%. Andelen af de unge, som taler med deres forældre om skolen hver dag, er større blandt piger (35%) end blandt drenge (29%). Tabel 3.9: Taler med forældre om skolen fordelt på klassetrin 5.klasse Hver dag 38% 35% 32% 28% 28% 26% Et par gange om ugen 45% 48% 47% 48% 48% 42% Et par gange om måneden 6% 6% 8% 9% 11% 12% Sjældent 9% 9% 11% 12% 10% 15% Aldrig 2% 2% 2% 3% 3% 5% % 2 % % % % % 6.klasse 7.klasse 8.klasse Andelen som taler med forældrene om skolen hver dag er størst blandt 5.-6.klasse (35-38%) og lavest i 10.klasse (26%). Fordelingen af de unge som taler med deres forældre et par gange om ugen er nogenlunde ligelig i klasse (47-48%), mens andelen er lavest i 10.klasse (42%). Omvendt er andelen, som har angivet at de taler et par gange om måneden, sjældent eller aldrig med deres forældre, størst blandt 10.klasse. De yngre elever taler altså oftere med deres forældre om skolen end de ældre elever gør. 9.klasse 10.klasse Tabel 3.10: Taler med forældre om skolen fordelt på forældres fødested Af tabel 3.10 fremgår det, at der ikke er nogen nævneværdig forskel på, hvor forældrene er født på andelen af de unge, som har Begge forældre født i DK Ene forælder født i DK Begge forældre født uden for DK Hver dag 32% 33% 31% 29% Et par gange om ugen 49% 43% 43% 33% Et par gange om måneden 7% 9% 10% 10% Sjældent 10% 11% 12% 8% Aldrig 2% 4% 3% 20% angivet, at de taler hver dag med deres forældre om skolen (31-33%). Andelen som taler med forældrene et par gange om ugen er størst blandt unge, hvis forældre er født i Danmark (49%) end blandt dem hvis forældre er født uden for Danmark eller den ene forældre er født i Danmark (43%). Andelen blandt dem, som har angivet andet om deres forældre fødested (33%) er dog lavest i denne kategori. Hvilket ligeledes kan forklare udsvinget på de 20% i andelen, som aldrig taler med deres forældre om skolen. Fordelingen af de unge som har angivet at tale sjældent eller aldrig med deres forældre om skolen er nogenlunde ligelig blandt unge hvis forældre er født i Danmark, uden for Danmark og hvor den ene er født i landet. Andet 22 UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN 2012

23 Lektiehjælp Figur 3.15 "Lektiehjælp hjemme" fordelt på køn Pige Dreng I alt 27% 23% 24% 23% 25% 26% 34% 32% 33% 12% 13% 13% 4% 6% 5% Altid Ofte Nogen gange Sjældent Aldrig Af figuren ovenfor fremgår det, at andelen af unge, som får lektiehjælp hjemme nogle gange (33%), ofte (26%) eller altid (23%) er større end andelen, som får hjælp sjældent (13%) eller aldrig (5%). Den kønsmæssige fordeling er mere eller mindre lige stor blandt piger og drenge. 49% får enten altid eller ofte lektiehjælp hjemme, mens 18% sjældent eller aldrig får det. Andelen som får lektiehjælp altid er størst blandt 5.-6.klasse (31-36%) og lavest i 9.klasse (11%). Den højeste andel udgøres af 9.klasse blandt dem som nogle gange får hjælp (40%). ligeledes er andelen i 6-7.klasse størst blandt dem, der får lektiehjælp derhjemme ofte (22%). 9.klasse udgør den største andel af dem, der aldrig (30%)og sjældent (23%) får lektiehjælp derhjemme. Tabel 3.11: Lektiehjælp hjemme fordelt på klassetrin 5.klasse 6.klasse Altid 36% 31% 25% 14% 11% 14% Ofte 27% 27% 28% 27% 21% 19% Nogle gange 27% 30% 33% 37% 40% 30% Sjældent 8% 10% 11% 17% 19% 19% Aldrig 2% 2% 3% 5% 9% 18% I alt 20% 21% 20% 17% 16% 6% 7.klasse 8.klasse 9.klasse 10.klasse Figur 3.16 "Lektiehjælp på lektiecafé" fordelt på køn Pige Dreng I alt 78% 80% 79% 14% 13% 14% 2% 2% 2% 3% 2% 2% 1% 1% 1% 2% 2% 2% På skolen Hvor jeg bor På Ungdomsskolen I klubben Andet sted Nej UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN

24 En markant størstedel af de unge går ikke i lektiecafe (79%). Af dem, som går i lektiecafe (21%), udgøres størstedelen blandt dem, der går i lektiecafé på skolen (14%). Den kønsmæssige fordeling er ligelig blandt piger og drenge. Tabel 3.12: Lektiehjælp på lektiecafe fordelt på kommune Albertslund Ballerup Brøndby Glostrup Herlev Hvidovre Høje Taastrup Ishøj Rødovre Vallensbæk På skolen 16% 7% 10% 6% 28% 19% 9% 11% 13% 26% Hvor jeg bor 5% 2% 1% 2% 3% 3% 2% 3% 2% 2% På Ungdomsskolen 5% 1% 1% 1% 1% 1% 1% 7% 1% 4% I klubben 1% 1% 1% 1% 1% 1% 2% 2% 1% 2% Andet sted 2% 2% 2% 1% 2% 2% 2% 2% 2% 1% Nej 71% 87% 86% 88% 66% 75% 84% 74% 81% 66% Størstedelen af dem, der ikke går i lektiecafé, udgøres af Glostrup (88%), hvor den laveste andel udgøres af eleverne i Herlev og Vallensbæk (66%). Den højeste andel blandt dem, der gå i lektiecafé på skolen, udgøres af Herlev (28%), mens den laveste andel udgøres af Glostrup (6%). Skolefravær Nedenstående vil indeholde en undersøgelse af respondenternes fravær fra skolen, og hyppigheden heraf. Yderligere undersøges det, hvilke årsager de unge har angivet for deres skolefravær. Figur 3.17 "Pjækket fra skolen" fordelt på køn 90% 89% 90% Aldrig/næsten aldrig Pige Dreng I alt 7% 8% 7% 1-3 gange om måneden 2% 2% 2% 1% 1% 1% 1 gang om ugen Flere gange om ugen Figur 3.20 viser, at 90% af de unge i Københavns Vestegn har angivet, at de aldrig eller næsten aldrig har haft fravær fra skolen. Af dem der har haft fravær udgøres størstedelen blandt de unge, som angivet 1-3 gange om måneden (7%), mens den laveste andel udgøres af unge, som har angivet flere gange om ugen (1%). 9 ud af 10 kan således siges ikke at have haft fravær fra skolen. 24 UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN 2012

25 Figur 3.18 "Årsag til pjækkeri" fordelt på køn Pige Dreng I alt 58% 45% 51% 22% 30% 26% 2% 8% 5% 11% 14% 12% 7% 3% 5% Andre lokkede mig til det Kunne ikke lide de timer jeg skulle have Kunne ikke lide den lærer jeg skulle have Havde det dårligt med mine klassekammerater Andet Af figur 3.18 fremgår det, at halvdelen (51%) af respondentantallet har angivet andet, som årsag til at de har haft fravær fra skole. Da dette spørgsmål blev stillet med en lukket svarkategori, er det vanskeligt at klarlægge, hvad andet dækker over. Som eksempel kan dog tænkes årsager som: kan ikke lide at gå i skole, blive mobbet, føler mig ensom, gider ikke lære noget eller lignende. En fjerdedel (26%) kunne ikke lide faget og hver ottende (13%) kunne ikke lide læreren. Den laveste andel er blandt dem, der har haft fravær grundet at andre lokkede dem (5%) eller at de havde det dårligt med klassekammerater (5%). Ses der bort fra kategorien andet, da udgøres den største andel blandt både piger (22%) og drenge (30%) af dem, som har haft fravær, fordi de ikke kunne lide timerne. Den laveste andel udgøres for pigernes vedkommende blandt dem, som har angivet andre lokkede mig til det (2%), mens andelen for drengenes vedkommende er lavest blandt dem, som har angivet at have haft fravær, fordi de havde det dårligt med mine klassekammerater. Tabel 3.13: Pjækket fra skole fordelt på forældres fødested Begge forældre født i DK Ene forælder født i DK Begge forældre født uden for DK Andet Aldrig/næsten aldrig 90% 89% 89% 64% 1-3 gange om måneden 7% 7% 7% 10% 1 gang om ugen 2% 2% 2% 2% Fl 1% 2% 2% 24% Af tabel 3.13 fremgår det, at der ikke er nogen nævneværdig forskel på fordelingen blandt unge, hvis forældre er født i Danmark, udenfor Danmark eller den ene forælder er født i Danmark, da 89-90% har angivet at de aldrig/næsten aldrig har haft fravær fra skolen. Af dem som har angivet andet fordelt på forældres fødested forholder det sig dog anderledes, hvor 64% aldrig/næsten aldrig har haft fravær fra skolen og 24% har haft fravær flere gange om ugen. Det kan være vanskeligt at vide, hvad andet dækker over i respondenternes svar, men som tidligere nævnt kan det eksempelvis være unge, som af forskellige årsager ikke bor med eller kender deres forældre. UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN

26 Tabel 3.14: Årsag til pjækkeri fordelt på forældres fødested Det fremgår af tabel 3.14, at ud af de 10%, som har haft fravær, udgøres 61% af unge, hvis forældre er født i Danmark, 13% af unge hvis ene forælder er født i Danmark og 24% af unge, hvis forældre er født uden for Danmark. 2% udgøres af dem, som har angivet andet. Undersøges årsagerne til de unges fravær fordelt på forældres fødested, er mønstret det samme som fordelingen på køn i figur Den højeste andel forekommer blandet dem, der har angivet andet om forældres fødested og ligeledes angivet andet som årsag til deres fravær fra skolen (72%). Da begge svarkategorier har været lukkede, er det ikke muligt at vide, hvad dette dækker over. En større andel af dem, som har angivet andet som årsag, udgøres af unge, hvis forældre (53%) eller den ene forælder er født i Danmark (54%), mens andelen er lavere blandt dem, hvis forældre er født uden for Danmark (43%). 27% af dem, hvis forældre er født i Danmark og 31% af dem, hvis forældre er født uden for Danmark har haft fravær, fordi de ikke kunne lide faget. Andelen udgør 18% blandt dem, som har én forælder, der er født i Danmark. Den laveste andel udgøres blandt dem, hvis forældre er født uden for Danmark og som har angivet, at have haft fravær fordi de havde det dårligt med klassekammerater (5%) Begge forældre født i DK Ene forælder født i DK Begge forældre født uden for DK Andre lokkede mig til det 4% 9% 7% 6% Kunne ikke lide faget 27% 18% 31% 0% Kunne ikke lide læreren 12% 12% 15% 11% Havde det dårligt med mine klassekammerater 4% 7% 5% 11% Andet 53% 54% 43% 72% I alt 61% 13% 24% 2% Andet Tabel 3.15: Pjækket fra skole fordelt på klassetrin Aldrig/næsten aldrig 1-3 gange om måneden 96% 95% 92% 88% 84% Tabellen viser, at andelen, som ikke har haft fravær, er størst blandt 5.-6.klasse (95-96%) og lavest i 10.klasse (66%). Af dem, der 66% har angivet at have haft fravær 3% 4% 6% 8% 11% 21% 1-3 gange om måneden, udgøres størstedelen blandt 10.klasse 1 gang om ugen 0% 1% 1% 2% 3% 7% Flere gange om ugen I alt 1% 20% 0% 21% 1% 20% 2% 17% 2% 16% 6% og den laveste andel blandt 5.- 6% 6.klasse (3-4%). Mønstret fortsætter i de andre kategorier, og det fremgår af tabellen, at de ældste elever har tendens til at have fravær oftere end de yngre elever. 9.klasse (5%) og 10.klasse (13%) har de største andele, der har haft fravær fra skolen én eller flere gange om ugen. 5.klasse 6.klasse 7.klasse 8.klasse 9.klasse 10.klasse Tabel 3.16: Årsag til pjækkeri fordelt på klassetrin 26 UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN 2012

27 Ser man på fordelingen af de 10%, som har angivet at have haft fravær, da udgøres 8% af elever i 5.klasse mens den samme andel udgør 24% i 9.klasse. Ses der på årsagerne fordelt på klassetrin, da forekommer den højeste andel blandt 6.klasse, som har angivet andet (60%), mens den laveste forekommer blandt 9.klasse, som har haft fravær, fordi andre lokkede og 8.klasse (3%), som har haft fravær, fordi de havde det dårligt med klassekammerater (3%). Ses der bort fra kategorien andet, da udgøres størstedelen blandt 8.klasse, som har haft fravær, fordi de ikke kunne lide faget (33%). 5.klasse Andre lokkede mig 8% 5% 6% 4% 3% 7% Kunne ikke lide faget 20% 18% 27% 33% 27% 25% Kunne ikke lide læreren 7% 12% 14% 13% 13% 13% Havde det dårligt med mine klassekammerater 8% 5% 8% 3% 5% 3% Andet 57% 60% 45% 47% 52% 52% Tabel 3.17: Pjækket fra skole fordelt på kommune Albertslund Ballerup 6.klasse 7.klasse 8.klasse 9.klasse 10.klasse Brøndby Glostrup Herlev Hvidovre Høje Taastrup Ishøj Rødovre Vallensbæk Aldrig/næsten aldrig 87% 91% 82% 92% 91% 90% 92% 89% 89% 92% 1-3 gange om måneden 8% 7% 12% 6% 5% 7% 5% 7% 8% 6% 1 gang om ugen 2% 1% 3% 1% 2% 2% 2% 2% 2% 1% Flere gange om ugen 3% 1% 3% 1% 2% 1% 1% 2% 1% 1% I alt 7% 15% 9% 8% 4% 18% 10% 9% 12% 8% Af tabellen fremgår det at af dem, som har angivet at de enten aldrig eller næsten aldrig har haft fravær fra skolen, er andelen størst i Glostrup, Høje Taastrup og Vallensbæk Kommune (92%), mens den er lavest i Brøndby Kommune (82%). Af dem som har angivet flere gange om ugen er forskellene marginale, men Albertslund (5%) og Brøndby (6%) har de største andele, der har angivet at have haft fravær én eller flere gange om ugen. Tabel 3.18: Årsag til pjækkeri fordelt på kommune Albertslund Ballerup Brøndby Glostrup Herlev Hvidovre Høje Taastrup Ishøj Rødovre Vallensbæk Andre lokkede mig 10% 8% 6% 0% 6% 4% 5% 5% 3% 3% Kunne ikke lide faget 22% 23% 28% 30% 26% 28% 24% 29% 30% 24% Kunne ikke lide læreren 8% 15% 19% 20% 10% 10% 10% 16% 6% 11% Havde det dårligt med mine klasse- Af de kammerater 7% 4% 5% 11% 3% 4% 4% 5% 2% 3% 10%, som Andet 53% 50% 42% 39% 55% 54% 57% 45% 59% 59% har UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN

Forord UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN 2012 1

Forord UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN 2012 1 Forord Denne rapport Ungeundersøgelsen - Københavns Vestegn 2012 har til formål at udforme en ungeprofil i Københavns Vestegn, hvor der fokuseres på de unges egne udsagn om generel livsstil, trivsel og

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT NOTAT Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse og Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi...

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Notat UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Dato: 18. februar 2016 Sags nr.: 15/8630 Sagsbehandler: mnn Nordmarks Allé 1 2620 Albertslund skoleroguddannelse@albertslund.dk Indhold A. Indledning...3 1. Antal svar

Læs mere

Livsstilsundersøgelsen 2011

Livsstilsundersøgelsen 2011 Livsstilsundersøgelsen 2011 Mikkel Nielsen Albertslund Februar 2012 Livsstilsundersøgelsen 2011 Side 1 Resume... 3 Indledning... 4 Antal svar og svarprocent... 5 Rygning... 6 Alkohol og fuldskab... 10

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013

Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013 Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013 Indledning Dette er en tillægsrapport til Ishøj Kommunes fælles mål og grundlæggende principper for den sammenhængende kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober 28 Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator I oktober måned blev der gennemført en undersøgelse af skoleeleverne i Albertslunds livsstil. Undersøgelsen

Læs mere

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. Gruppearbejde klassevis. Opsamling i plenum. SSP Furesø 5. kl. forældremøde. 2 Forebyggelsesprogrammet

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00-17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2010

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2010 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2010 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. 17.00 17.45 Gruppearbejde klassevis. 17.45 18.25 Opsamling i plenum. 18.25 19.00 5. kl. forældremøde.

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen 1 Indledning Baggrund for undersøgelsen KANTAR Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 19.00 19.45 Oplæg g ved Charlie Lywood. 19.45 20.25 Gruppearbejde klassevis. 20.25 21.00 Opsamling i plenum. ldremøde.

Læs mere

Hvad jeg tror om andre

Hvad jeg tror om andre Hvad jeg tror om andre Aftenens program - del 1 1. Hvad er SSP? 2. Hvordan ser virkeligheden ud? Medierne Din forestilling - Undersøgelserne 3. Ringstedsforsøget Skanderborg modellen 3. Sundhedsplejerskens

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood 19.00-19.45 Gruppearbejde klassevis 19.45 20.20 Opsamling i plenum. 20.20 21.00 SSP Furesø

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL

Læs mere

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. 19.00 19.40 Gruppearbejde klassevis. 19.40 20.25 Opsamling i plenum. 20.25 21.00 SSP Furesø

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2009

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2009 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2009 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,5%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,5% beelser: 785 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,5% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2013 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010

UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010 Forside UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010 TRIVSEL, SUNDHED, RUSMIDLER MV. Ungeprofilundersøgelse 2010 af Jesper Lilhauge Læborg Konsulentfirmaet Lilhauge Svarrer i samarbejde med 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

8. Kl. SSP ldremøde. de. SSP kontaktlærer,

8. Kl. SSP ldremøde. de. SSP kontaktlærer, 8. Kl. SSP forældrem ldremøde. de. SSP kontaktlærer, De fleste 14-15 15-årige: Er hjemme de fleste aftener om ugen (77 %) Spiser tit aftensmad sammen med forældrene (86 %) Skal altid sige derhjemme, hvor

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG

Læs mere

Forældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00 17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø

Læs mere

Ungeprofil. En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner.

Ungeprofil. En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner. Ungeprofil En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner Oktober 2010 SYDØSTJYLLANDS KREDS Undersøgelsen er gennemført i samarbejde

Læs mere

Skoleudvalget. Dansborgskolen, Sollentuna Allé 6, 2650 Hvidovre

Skoleudvalget. Dansborgskolen, Sollentuna Allé 6, 2650 Hvidovre Referat Dato: Torsdag den 07. november 2013 Mødetidspunkt: 17:00 Møde afsluttet: 19:30 Mødelokale: Medlemmer: Dansborgskolen, Sollentuna Allé 6, 2650 Hvidovre Niels Ulsing, Carsten Jelund, Benthe Viola

Læs mere

RAPPORT Undervisningsmiljøvurdering SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Mellemtrin. UNDERSØGELSE Mellemskolen

RAPPORT Undervisningsmiljøvurdering SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Mellemtrin. UNDERSØGELSE Mellemskolen RAPPORT Undervisningsmiljøvurdering SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Mellemtrin UNDERSØGELSE Mellemskolen GRUNDLAG Henriette Hørlucks Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL

Læs mere

Forældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole

Forældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole Forældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole Med Thomas Aistrup, SSP-kontaktlærer Du må meget gerne hente app en socrative student. Den kan hentes til Iphones og Android-telefoner. Programmet Oplæg ved

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Forebyggelsesarbejde i Furesø kommunes skoler kl. Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forebyggelsesarbejde i Furesø kommunes skoler kl. Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forebyggelsesarbejde i Furesø kommunes skoler 5. 8. kl. Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet. 14.30 15.15-Oplæg ved Charlie Lywood, SSP konsulent i Furesø Kommune, om tankerne bag

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2011

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2011 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2011 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Referat fra mødet i Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Frances Emily O Donovan-Sadat (V) Susanne Eilersen (O)

Referat fra mødet i Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Frances Emily O Donovan-Sadat (V) Susanne Eilersen (O) Sundhedsudvalget, 09-05-2016 Referat fra mødet i Sundhedsudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Mandag den 9. maj 2016 Mødested: Meldahls Rådhus Byens Tingstue Mødetidspunkt: Kl. 18:00-18:45

Læs mere

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT SEPTEMBER 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side

Læs mere

Læseplan for SSP Ung Sorø

Læseplan for SSP Ung Sorø Læseplan for SSP Ung Sorø 2017 2018 2 Det vil SSP Ung Sorø SSP Ung Sorø vil med den kriminalpræventive undervisningsguide gøre det nemt for skoler og undervisere at invitere den kriminalpræventive undervisning

Læs mere

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Resumé Dette notat viser resultater fra den nationale trivselsmåling fra foråret 2017 for eleverne i 4.-9. klasse i folkeskolen. Elevernes trivsel præsenteres i

Læs mere

2015 Resultater fra SSP s indledende analyse

2015 Resultater fra SSP s indledende analyse Skanderborg kommune 2015 Resultater fra SSP s indledende analyse Trivsel Udskoling: Unge i Skanderborg har det som landsgennemsnittet. 4% føler sig mobbet 2-3 gange om måneden eller oftere er som gennemsnittet

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØET PÅ REBILD EFTERSKOLE Februar 2016 SKOLERAPPORT. Rebild Efterskole, klassetrin Rebild Kommune

UNDERVISNINGSMILJØET PÅ REBILD EFTERSKOLE Februar 2016 SKOLERAPPORT. Rebild Efterskole, klassetrin Rebild Kommune UNDERVISNINGSMILJØET PÅ REBILD EFTERSKOLE Februar 2016 SKOLERAPPORT Rebild Efterskole, 9-10. klassetrin Rebild Kommune Indhold 1 Om rapporten... 2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Supplerende spørgsmål

Læs mere

Undervisningsmiljøundersøgelse årgang

Undervisningsmiljøundersøgelse årgang Side 1 af 7 Undervisningsmiljøundersøgelse 7. - 9. årgang Målgruppen for undersøgelsen var elever i 08A, 8B, 9A, 9A, 10A Undersøgelsesperiode: 16-01-2007 til 23-01-2007 Antal besvarelser ialt: Er du dreng

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

Ungeprofil. En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner.

Ungeprofil. En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner. Ungeprofil En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner Oktober 2010 SYDØSTJYLLANDS KREDS Indholdsfortegnelse Baggrundsoplysninger

Læs mere

Københavns Amt. Holdningsundersøgelse vedr. etablering af letbane

Københavns Amt. Holdningsundersøgelse vedr. etablering af letbane Københavns Amt Holdningsundersøgelse vedr. etablering af letbane December 2003 Tabelrapport Projektledere: Asger H. Nielsen Casper O. Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører. Materialet

Læs mere

Unge og mobning. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec

Unge og mobning. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 4 Unge og mobning Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 49 1. Indledning I dette kapitel fortsætter vi analysen af rapportens andet trivselsspor, hvor vi ser nærmere på de mange

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN. En pilotundersøgelse om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN. En pilotundersøgelse om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 En pilotundersøgelse om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd Ungeprofilundersøgelsen Hvordan har unge det i dagens samfund? Det er et vigtigt spørgsmål, både lokalt og nationalt.

Læs mere

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus KommuneBørn og Unge Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus KommuneBørn og Unge Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen Notat Side 1 af 7 Til Til Kopi til Børn og Unge-udvalget Drøftelse Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen 1. Indledning Der er udarbejdet et notat om trivsel og fravær i udskolingen med udgangspunkt

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 20. februar 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Ungeprofil 2014. Esbjerg Kommune

Ungeprofil 2014. Esbjerg Kommune Ungeprofil 2014 Kommune En ungdomsundersøgelse foretaget af kommunerne, Fanø, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Aabenraa og Syd- og Sønderjyllands politi. Cand.scient.soc. Julie Riishøj, Det

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 5. april 2011 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Jernbanegade 5-4900 Nakskov Postbox 35 kontor: 54 92 09 74 - lærerværelse: 54 92 89 74 Fax: 54 92 15 97

Jernbanegade 5-4900 Nakskov Postbox 35 kontor: 54 92 09 74 - lærerværelse: 54 92 89 74 Fax: 54 92 15 97 Konklusion på undersøgelsen: Undervisningsmiljøundersøgelse Stenoskolen 2014 Som loven tilskriver, skal der hver tredje år udarbejdes en undervisningsmiljøundersøgelse blandt skolens elever. På Stenoskolen

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Orientering om Rusmiddelundersøgelse 2015

Orientering om Rusmiddelundersøgelse 2015 Punkt 11. Orientering om Rusmiddelundersøgelse 2015 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Rusmiddelundersøgelsen 2015. Familie- og Socialudvalget orienteres ligeledes

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Østervang, klassetrin Glostrup Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Østervang, klassetrin Glostrup Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT Glostrup Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

Syddjurs Kommune SSP Læseplan

Syddjurs Kommune SSP Læseplan Bilag 4. Syddjurs Kommune SSP Læseplan Indhold: Indledning side 2 0. klasse / Børnehaveklassen side 3 1. klasse side 4 2. klasse side 5 3. klasse side 6 4. klasse side 7 5. klasse side 8 6. klasse side

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.

Læs mere

Trivselsundersøgelse for skolen på Skovgården 2017

Trivselsundersøgelse for skolen på Skovgården 2017 Trivselsundersøgelse for skolen på Skovgården 2017 Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i et spørgeskema af en medarbejder i skolen, og der er hentet inspiration fra andre trivselsundersøgelser

Læs mere

Rusmiddelundersøgelsen

Rusmiddelundersøgelsen Rusmiddelundersøgelsen Udviklingen i de unges holdninger til, brug af og viden om rusmidler, gennem de sidste 10 år samt deres erfaringer med kriminalitet og hvordan de trives Pixie-udgave Rusmiddelundersøgelsen

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/2017 KOMMUNERAPPORT. ABC Kommune, klassetrin

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/2017 KOMMUNERAPPORT. ABC Kommune, klassetrin DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/2017 KOMMUNERAPPORT Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 4 1.4 Vejledning og inspiration til det videre

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11

1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11 1 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11 2.1 BAGGRUND... 11 2.2 FORMÅL... 11 3. MÅLGRUPPE...13 4. TRIVSEL...16 4.1 GENEREL TRIVSEL... 16 4.1.1 Ensomhed... 16 4.1.2

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT. Mølleskolen, klassetrin Skanderborg Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT. Mølleskolen, klassetrin Skanderborg Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT Skanderborg Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd

Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd Målet er. At skabe gode vilkår i et godt netværk Med masser af Trivsel, tryghed, læring og socialt fællesskab Jeres børn mener: 1. ALLE synes det

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål.

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål. 1 Metodeappendiks Om undersøgelserne Der er foretaget to spørgeskemaundersøgelser blandt hhv. forældre til børn, som går i daginstitution og daginstitutionsledere. Danmarks Statistik har stået for udsendelse

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 12. marts 2010 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Køn. Hvilken klasse går du i? Hvor gammel er du? Hvad synes du om at gå i skole? Hvordan synes du, at du klarer dig i skolen? (1) Pige.

Køn. Hvilken klasse går du i? Hvor gammel er du? Hvad synes du om at gå i skole? Hvordan synes du, at du klarer dig i skolen? (1) Pige. Køn (1) Pige (2) Dreng Hvilken klasse går du i? (1) 8. klasse (2) 9. klasse Hvor gammel er du? (3) 13 år (4) 14 år (5) 15 år (6) 16 år Hvad synes du om at gå i skole? (1) Vældig godt (2) Temmelig godt

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Henriette Hørlucks Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER

Læs mere

Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser

Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser Informationsaftener Etableringsvejleder- møder Udarbejdet af LB Analyse for Ishøj Kommune Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Informationsaftener...

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

SURVEY OM INFRASTRUKTUR I REGION HOVEDSTADEN. Operate A/S Side 1

SURVEY OM INFRASTRUKTUR I REGION HOVEDSTADEN. Operate A/S Side 1 SURVEY OM INFRASTRUKTUR I REGION HOVEDSTADEN Operate A/S Side 1 METODE Stikprøve og dataindsamling Målgruppe: 18-74 årige mænd og kvinder i Region Hovedstaden (minus Bornholm Kommune). Metode: Web-survey.

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' sep 2008 Hold: 5. A, 5. B, 6. A, 6. B, 7. A, 7. B, 8. A, 8. B, 9. A, 9. B, 9. E Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side

Læs mere

BILAGSRAPPORT. 10 Salling Efterskole Skive Kommune. Termometeret

BILAGSRAPPORT. 10 Salling Efterskole Skive Kommune. Termometeret BILAGSRAPPORT 1 Salling Efterskole Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes gennemsnitlige

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

Evaluering af headspace - BILAG Slutevaluering udarbejdet for headspace Danmark August 2015

Evaluering af headspace - BILAG Slutevaluering udarbejdet for headspace Danmark August 2015 Evaluering af headspace - BILAG Slutevaluering udarbejdet for headspace Danmark August 2015 1/14 Bilag 1 Følgende bilag indeholder den kvantitative databehandling af hhv. registreringsdata, herunder kendskab

Læs mere