Tillid samfundets fundament

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tillid samfundets fundament"

Transkript

1 Tillid samfundets fundament

2

3 Paul Hegedahl og Gunnar L.H. Svendsen Tillid samfundets fundament Teorier, tolkninger og cases Syddansk Universitetsforlag 2011

4

5 Indhold Forord 9 Paul Hegedahl og Gunnar Lind Haase Svendsen Kapitel 1 Indledning: Tillid anskuet som en kapital 13 Gunnar Lind Haase Svendsen I. Teorier Kapitel 2 Fra tro til respekt. Tillid i et idéhistorisk perspektiv 35 Dominique Bouchet Kapitel 3 Tillid, socialitet og moral 53 Esther Oluffa Pedersen Kapitel 4 Tillid på mikroplanet: Interaktion og sociale grupper 67 Søren Kristiansen Kapitel 5 Tillid og magt 83 Niels Thygesen, Steen Vallentin og Sverre Raffnsøe Kapitel 6 Tillid og Økonomisk Vækst 99 Christian Bjørnskov Kapitel 7 Typer af velfærdssamfund, social kapital og tillid 111 Christian Albrekt Larsen II. Historien Kapitel 8 På sporet af den skandinaviske tillid 127 Christian Bjørnskov, Gert Tinggaard Svendsen og Gunnar Lind Haase Svendsen

6 Kapitel 9 Tillid i Danmark under besættelsen rationering og kriselov 141 Claus Bundgaard Christensen Kapitel 10 Tillid en by i Rusland 151 Erik Kulavig Jørgensen Kapitel 11 Tillid i boligområder i Danmark 163 Sara Lea Rosenmeier og Marianne Vittrup Kapitel 12 Tillid og ghettoisering. En undersøgelse af ideel og reel nabosammensætning i Danmark 177 Kristian Dambo Knudsen og Gunnar Lind Haase Svendsen Kapitel 14 Tillid i virksomheder samarbejde, kerneopgaver og social kapital 195 Kristian Gylling Olesen og Peter Hasle Kapitel 15 Tilliden og ledelse i systemfunktionalistisk perspektiv om hvorfor vi ikke kan slippe for at vise tillid i ledelse 213 No Emil Pagh Kampmann Kapitel 16 Kan tillid helbrede? Sundhed og sygdom set fra et tillidsperspektiv 229 Eva Ladekjær Larsen og Pernille Tanggaard Andersen Kapitel 17 Tillid og kommunale konstitueringer 245 Sune Welling Hansen og Robert Klemmensen Kapitel 18 Tillid i international politik 259 Jørgen Ørstrøm Møller Kapitel 19 (Mis)tillidens sociale differentiering 273 Lars Skov Henriksen og Jakob Skjøtt-Larsen Kapitel 20 Tillid og overvågning 291 Anders Albrechtslund Kapitel 21 Sort arbejde og tillid 307 Camilla Hvidtfeldt

7 Kapitel 22 Frygtkulturen om frygt, ondskab, mistillid og asocialitet i den flydende modernitet 321 Michael Hviid Jacobsen Kapitel 23 Pas på sproget: Tillid og tale i nye offentlige rum 341 Elisabeth Hoff-Clausen Kapitel 24 Wikinomics: En helt ny tillidsdimension 355 Karsten Bengtsson Epilog: Tillid til tillid 375 Paul Hegedahl

8

9 Forord Tillid samfundets fundament GILLES Det er naturstridigt at elske altid, at elske længe. LISA Nej. GILLES For at det skal vare, må man acceptere usikkerheden, navigere i farlige farvande, dér hvor man kun kommer frem med tillid, holde sig flydende på genstridige bølger, af og til uvished, af og til udmattelse, af og til tryghed, men man må holde kursen, hele tiden. LISA Mister du aldrig modet? GILLES Jo. LISA Hvad så? GILLES Så ser jeg på dig og tænker: har jeg, trods mine anfald af tvivl, af mistro, af ængstelse, af udmattelse, har jeg så lyst til at miste hende? Og så kommer svaret til mig. Altid det samme. Og modet følger med. Kærligheden er irrationel, den er en fantasi der ikke passer til vores tid, den kan ikke begrundes, den er ikke praktisk, den er sin egen eneste begrundelse. LISA Hvis jeg nogensinde skulle have tillid til dig, så ville jeg ikke længere have tillid til mig selv. Jeg er ikke god til at have tillid til andre. GILLES At have tillid. Tillid er aldrig noget man har. Tillid ejer man ikke. Den giver man. Man viser tillid. LISA Jeg siger jo jeg ikke er god til det. GILLES Fordi du indtager tilskuerens rolle, dommerens. Du forventer noget af kærligheden. LISA Ja. GILLES Men det er den, der forventer noget af dig. Du vil have at kærligheden skal bevise at den findes. Du går den gale vej. Det er dig der skal bevise at den findes. LISA Hvordan? GILLES Ved at vise tillid. 1 forord 9

10 I 2007 udkom antologien Paul Hegedahl og Sara Lea Rosenmeier (red.): Social kapital som teori og praksis, Forlaget Samfundslitteratur, København I denne bog skrev Gunnar Lind Haase Svendsen et af kapitlerne. Kontakten medførte flere samtaler om udviklingen i det danske samfund mellem undertegnede både historisk, her og nu og den fremtidige udvikling. Vore samtaler kom hurtigt til at handle om tillid, som er et af de vigtige elementer i social kapital. Og vi begyndte at drøfte muligheden for at udgive en antologi om dette samfundsrelevante og ikke mindst set i den globale finanskrises lys yderst aktuelle emne. Et vigtigt udgangspunkt var også, at internationale undersøgelser gang på gang har vist, at danskerne er et af de mest tillidsfulde folk i verden ikke alene i form af tillid til andre mennesker generelt (også kaldt social tillid) men også med hensyn til tilliden til vigtige, offentlige institutioner som retssystem, politi, regering og administration (institutionel tillid). Hvor kommer denne tillid egentlig fra? Hvad betyder den for vort samfund? Og har tilliden også bagsider? En motivation var desuden at gøre opmærksom på, at danskernes store sociale kapital og enestående tillid aldrig kan tages for givet. I de senere år er der især fra politisk/lovgivningsmæssig side i stigende grad blevet indført kontrol, bl.a. af offentlige ansatte og ofte efter dramatiske enkeltsager og avisoverskrifter. Der er i det hele taget blevet et øget fokus på evaluering og kontrol af en lang række aktiviteter og processer i vort samfund. Spørgsmålet er dog, om omkostningsfuld detailkontrol i alle tilfælde kan betale sig i et af de lande i verden, hvor folk stoler mest på hinanden og på samfundsinstitutionerne hvilket alt andet lige må afspejle, at det rent faktisk er muligt at stole på andre her i landet, borgere såvel som offentligt ansatte. En beklagelig, utilsigtet effekt kunne være, at jo mere man fra politiker-side agerer efter devisen tillid er godt, men kontrol er bedre, jo oftere bliver den bekræftet. Pygmalion-effekten virker. Og tilliden risikerer at forsvinde. Et tredje vigtigt aspekt med hensyn til tillid er, at IT-teknologien bliver stadig mere udviklet og udbredt til alle aktiviteter i samfundet, uafhængigt af grænser og afstande. Der handles og kommunikeres globalt. Nye former for samhandel og kommunikation udvikles hele tiden. De unge generationer bruger særdeles meget tid på denne form for kontakt. For at dette skal kunne fungere, er det nødvendigt, at der eksisterer tillid også selvom der ikke på noget tidspunkt er, eller bliver, personlig kontakt. Som mange af denne bogs kapitler peger på, er tillid er en vigtig forudsætning for, at Danmark kan vedblive at være et rigt og velfungerende samfund. Det er vigtigt at bevare denne tillid og udvikle den, så den også passer til de ændrede samfundsforhold. Man kan sige, at tillid er forbindelseslinjen mellem fortid, nu et og fremtiden. Menneskets bevidsthed har tre bestanddele: erindringen om tidligere erfaringer (perfektum); information om nu-situationer (præsens) og forventninger om fremtiden (futurum). Det er de tidligere erfaringer, der sammen med billedet af fremtiden er afgørende for adfærden her 10 tillid samfundets fundament

11 og nu. Det gælder for det enkelte menneske og for hele samfunds trivsel og kultur. Fra tidlige tider har danskerne udvist stor gensidig tillid. Hvis der f.eks. gennem store kontrolforanstaltninger her og nu og øgede opdelinger i dem og os eller opportunisters misbrug af den moderne teknologi bliver skabt et billede af en fremtid, hvor vi har mindre tillid til hinanden, vil det have en selvforstærkende effekt på adfærden her og nu og vanskeliggøre sameksistensen og samfundsfunktionerne og forringe vores sociale kapital. Og når vi ikke længere går fremtiden tillidsfuldt i møde, vil frygten og mismodet snige sig ind på os. Af ovennævnte grunde fik vi lyst til at dykke nærmere ned i begrebet tillid, til at undersøge det ud fra en lang række forskellige perspektiver fra vikingetiden til den virtuelle verden, fra filosofi til økonomi. Vi skitserede vore tanker og fik tilsagn fra det daværende Velfærdsministerium om tilskud fra PUF-puljen til udgivelse af en antologi, der behandler tillid historisk, teoretisk og med nutidige eksempler fra flere samfundsområder samt med et blik ind i den nye, virtuelle verden. Vi henvendte os til en række mennesker med stor indsigt i en række forskellige fagområder og bad dem om deres syn på begrebet tillid med tanke på, hvordan vi i det danske samfund kan bevare og udvikle tilliden til hinanden og til samfundets institutioner. Vi blev mødt med stor velvilje og er stolte af her at kunne fremlægge disse værdifulde tanker, udarbejdet af mennesker, der tog sig tid i deres travle hverdag til at bidrage til denne antologi. Tak til dem og tak til ministeriet for støtten. Det har været en særdeles spændende proces, og vores håb er, at bogen kan blive en øjenåbner for folk, der endnu ikke har hørt om dette forskningsområde, samt et nyttigt bidrag til den hjemlige forskning og debat om det, der på mange måder kan ses som samfundets fundament. Paul Hegedahl og Gunnar Lind Haase Svendsen Februar 2011 Noter 1 Fra Petits crimes conjugaux Små ægteskabelige forbrydelser af Eric-Emmanuel Schmitt Antigone (Bruxelles) Forlag: Nordiska ApS, København og med tilladelse også fra oversætteren Jesper Kjær. Opført på Odense Teater forord 11

12

13 Indledning Tillid anskuet som kapital Af professor mso Gunnar Lind Haase Svendsen, Center for Landdistriktsforskning, Syddansk Universitet, Esbjerg Hvis du vil hjælpe en tyv, så stol på ham (spansk ordsprog) Det er dem, du stoler mest på, der kan stjæle mest fra dig (anonym) Det tager år at opbygge tillid men kun sekunder at ødelægge den (anonym) Hvorfor en bog om tillid? Hvad er tillid? Hvilke former for tillid findes der? Hvad betyder tillid for det enkelte menneskes liv? Hvilken social og økonomisk betydning har tilstedeværelse eller fravær af tillid for hele grupper af mennesker, ja, for hele samfund? 1 Sådanne spørgsmål er særdeles aktuelle i den nutidige forskning - og i det daglige liv. I forskningen ikke mindst i social kapital litteraturen (se fx Svendsen & Svendsen 2009). Det er samfundsvidenskaberne, som har ført an inden for dette forskningsområde. Tillidslitteraturen er ikke mindst blomstret op inden for økonomi siden midten af 1990 erne, hvor tillid i stigende grad er blevet fremdraget som en vigtig forklaringsfaktor for nationale forskelle i økonomisk vækst (se også Bjørnskovs artikel heri). Som denne bog vil vise, er tillidstemaet tillige blevet diskuteret inden for humaniora, fx finder vi en lang tradition inden for filosofi tænk blot på Kierkegaard og Løgstrup. Formålet med denne antologi bliver derfor at vise den store bredde i udforskningen af et begreb, der både rent intuitivt og ved nærmere eftertanke vedkommer de fleste mennesker. Ja, som måske i en vis forstand kan betragtes som samfundets fundament, som vi dristigt postulerer i bogens titel. De 25 efterfølgende kapitler behandler således tillid ud fra mange vidt forskellige fags perspektiv, rækkende fra filosofi, sprogvidenskab, sociologi, historie, virksomhedsledelse, statskundskab til økonomi. indledning tillid anskuet som fundament 13

14 3 definitioner af tillid Men hvad er egentlig tillid? I den samfundsvidenskabelige litteratur finder vi tre grunddefinitioner af tillid en sociologisk, en mikroøkonomisk samt en samfundsøkonomisk. De fleste sociologer har defineret tillid som et redskab for det enkelte menneske til at reducere verdens kompleksitet. Et eksempel er at have tillid til sine medtrafikanter i modsat fald ville man have svært ved at turde bevæge sig udenfor en dør, fordi moderne trafik er livstruende hvert eneste sekund. Økonomer har på individniveau typisk defineret tillid som en forventning om, at du ikke vil snyde mig, selvom du opnår en gevinst på kort sigt. Et eksempel kunne være en producent, der stoler på, at den indkøber, han leverer til, ikke snyder ham (selvom indkøberen rent faktisk er i stand dertil). Endelig forstår samfundsøkonomer tillid som et redskab til generelt at reducere transaktionsomkostningerne i et samfund. Når der er tillid, sparer et samfund nemlig masser af penge, fordi fx økonomiske transaktioner foretages uden kontrakter. I Danmark behøver vi (stadigvæk) ikke en hær af advokater, som fx i USA, hvor man åbenbart har noget mere vanskeligt ved at stole på hinanden. Tænk fx også på de investeringer i overvågnings- og kontroludstyr, et land som Danmark sparer, fordi vi generelt kan stole på hinanden i supermarkeder, byggemarkeder, byggepladser eller i kirkerne. Hvis en dansker i løbet af en ganske almindelig hverdag noterede alle de gange, mellemmenneskelig tillid sparede hende for en masse tidsspilde og bøvl, ville listen sikkert blive lang: Aftaler, der overholdes uden diverse kontrakter; offentligt ansatte der ikke forsøger at snyde eller kræve bestikkelse; private og offentlige virksomheder, der rent faktisk udbetaler løn til de ansatte; håndværkere, man trygt kan overlade ens hoveddørsnøgle, fordi de ikke stjæler; pædagoger, der ikke mishandler ens børn; husejere, der ikke vælter gift ud over deres grunde (eller andre steder); folk, der ikke prompte slår en ned, så snart man tager sin tegnebog frem; eller voldtager vore teenagedøtre, når de er i byen en lørdag aften, osv. De fleste af os tager disse bagateller for givet ja, er helt ubevidst om dem. Sådan er det bare i Danmark. Men hvis man rejser til mange andre lande, går det meget hurtigt op for en, at sådan er det ikke alle steder. Den socioøkonomiske betydning af tillid Det er den socioøkonomiske betydning af tillid i et samfund, vi er interesserede i. Udbredt tillid i en befolkning regnes nemlig i dag som en lige så vigtig indikator for et lands velstand som det, man siden 1950 erne har regnet for den vigtigste produktionsfaktor, human kapital, forstået som uddannelsesniveauet i en befolkning. Tillid er derfor noget, der angår os alle. Den høje tillid i Danmark kan som sådan ses som et fundament for vores rigdom, fravær af korruption, velfungerende statslige institutioner, relativt lav kriminalitet og 14 tillid samfundets fundament

15 i det hele taget vore gunstige levevilkår sammenlignet med så mange andre af verdens befolkninger. Det er mærkværdigt, at økonomer og andre samfundsvidenskabelige forskere ikke har interesseret sig mere for udbredt tillid i en befolkning også kaldet social tillid som en faktor, der indvirker på samfundsøkonomier. Selvom økonomiens grundlægger, Adam Smith, allerede i midten af 1700-tallet pegede på denne sammenhæng, er det som nævnt først i løbet af de sidste 15 års tid, man for alvor er begyndt at undersøge forholdet mellem social tillid og økonomisk vækst. Resultatet er kontant sagt: Ingen tillid ingen vækst. Med andre ord synes tillid at være et smøremiddel, der letter transaktioner, kommunikation og læring og dermed fx øget viden. Derfor indvirker tilstedeværelse eller fravær af tillid i sidste instans på økonomien. Det kan nok heller ikke komme helt bag på os. Ud fra vores dagligdags erfaring ved vi jo, at fravær af tillid let kan udvikle sig til stridigheder mellem fx naboer eller to politiske eller religiøse grupper, hvilket sjældent er gavnligt for nogen af parterne. Jo, der kan komme noget positivt ud af at debattere og argumentere, men ikke ved decideret at modarbejde hinanden. Og da slet ikke hvis det sker med brug af trusler og vold. Tillid knytter sig som sådan tæt til borgerfrihedsrettigheder. Den enkelte borger må have begrundet tillid til, at en gruppe, en statsmagt eller en nabo ikke slår ham ihjel eller, alternativt, terroriserer ham og hans familie, hvis han fx offentliggør en kontroversiel artikel eller tegning. Men tillid knytter sig også til kontrol. Ikke til en dulgt sikkerhedspolitikontrol udenfor retssystemets rækkevidde, præget af vilkårlighed og korrupt adfærd, en slags stat i staten som vi kender fra totalitære regimer som fx det nazistiske. 2 Men derimod til en velfungerende retsstat med fair og transparente spilleregler, hvor langt de fleste lovovertrædelser rent faktisk opdages og straffes, så snydere aldrig kan føle sig sikre på at gå fri til skræk og advarsel for potentielle snydere. Den pågående debat om snyderi i Danmark (sommeren 2010), bl.a. udløst af nogle hjemmeplejeres arbejdsforsømmelse i Haandværkerforeningens Plejehjem i København, skattesnyd samt flere eksempler på systematisk socialt bedrageri, viser, at vi ikke kan tage tilliden til medborgere for givet. Et minimum af statslig kontrol er nødvendigt, selv i et højtillidsland som Danmark. På virksomhedsniveau bør kontrol ej heller ses som, eller gøres til, en antitese til tillid. Kontrol medvirker til at skabe forudsigelig adfærd, hvilket dog ikke reducerer betydningen af, at der er tillid mellem ledere og ansatte samt blandt de ansatte indbyrdes (se også kapitlerne af Vallentin m.fl., Gylling Olesen & Hasle samt Albrechtslund). Det kan kun fair regler, der i praksis sanktioneres, sikre. Samtidigt kan ingen være interesserede i (dyr) overkontrol fra statens eller arbejdsgiverens side, da det kan gå ud over frihed, frivillighed og engagement. Med andre ord er balancen mellem kontrol og tillid hårfin. I det følgende vil jeg komme ind på betydningen af tillid som en vigtig, ja måske den vigtigste samfundsressource i en skandinavisk velfærdsstat som indledning tillid anskuet som fundament 15

16 den danske, til tider ligefrem benævnt en social kapital. Efter at have argumenteret for, at det danske guld består i en samarbejdskultur baseret på udbredt tillid, gennemgår jeg kort begrebet social kapital. Dernæst forklarer jeg, hvorfor en god indikator for social kapital er udbredt tillid i et samfund, også benævnt social tillid. Derpå giver jeg et par eksempler på de rædselsfulde konsekvenser af gennemgribende mistillid i et samfund. Til sidst kommer jeg tilbage til nutidens Danmark og spørgsmålet om, hvordan den omkostningstunge danske velfærdsstat overhovedet kan køre rundt. Det danske guld Mange forskere fra mange lande og kulturer har undret sig over de nordiske velfærdssamfunds økonomiske succes. Danmark, Sverige, Norge og Finland har således længe befundet sig blandt de rigeste lande i verden, målt i BNP pr. indbygger. Det kan overraske, for disse humlebier i økonomisk forstand er særdeles dyre i drift, med enorme, offentlige budgetter og tilsvarende høje skatteprocenter. Ligesom det er tilfældet med den såkaldte bi-gåde indenfor entomologien, kan det være svært at finde en forklaring på gåden om den skandinaviske humlebi. For hvordan flyver den egentlig? Hvori består dens brændstof? I hvert fald hvad angår Danmark, kan vi ikke forklare fænomenet med en stor forekomst af naturlige rigdomme olie, diamanter, frugtbar jord, guld og deslige. Ej heller med en stor gruppe højtuddannede, det har man fx også i Indien endog meget højt uddannede og mange andre steder. Derimod peger det historiske kildemateriale i retning af, at forklaringen på den forbløffende stærke opdrift på bittesmå vinger består i en beholdning af social kapital oparbejdet gennem historien. Dette indbefatter en kulturel norm om, at folk frivilligt og tillidsfuldt vil arbejde og bidrage til den fælles forsikringspulje så vidt, det overhovedet er muligt, snarere end køre frihjul og lade sig forsørge af det offentlige. Sagt på en anden måde: Det danske guld består i en unik, i tillid funderet, samarbejdskultur, der gør, at man arbejder hårdt for det fælles bedste, udnytter alle menneskelige ressourcer optimalt og ikke snyder hinanden ved fx ikke at søge arbejde, ikke oplyse om indtægter ud over overførselsindkomster, snyde i skat, arbejde sort, køre gratis i offentlig transport eller begå socialt bedrageri. 3 (Se endvidere Hvidtfeldts kapitel om sort arbejde). Det også selvom gavmilde velfærdsydelser, relativt milde straffe og en høj sandsynlighed for ikke at blive opdaget kan friste nok så meget hertil her da ikke mindst de yngre generationer, der som oftest tager det velfærds- og overflodssamfund, de lever i, for givet og nærmest selvreproducerende. 4 Også de ovennævnte eksempler på snyd herunder visse politikeres snyd vidner imidlertid om, at vi langt fra kan tage den danske tillids-/samarbejdskultur for givet. Som allerede nævnt skal et minimum af kontrol anvendes for at forhindre borgere, 16 tillid samfundets fundament

17 medarbejdere og virksomheder i at misbruge den store tillid, velfærdsstaten per automatik skænker dem. Hvis ikke bliver vores tillid til hinanden til den berømte skandinaviske blåøjede tillid. Hvis vi mister det danske guld, eller tilliden bliver virkelighedsfjern og lutter blåøjet (hvilket vel er ligeså slemt), er der en reel risiko for, at vi begynder at opdrage nye generationer til at have en flosset samfundsmoral, hvor det bedre kan betale sig at arbejde til eget snarere end til det fælles bedste. Vi risikerer hermed at nedbryde velfærdsstaten og i sidste instans glide nedad på listen over de rigeste lande i verden. Det er rent faktisk og beklageligvis tilfældet inden for de sidste par år. 5 Som det også er blevet fremført flere gange i de seneste års værdipolitiske debat, kan fundamentet for vort velfærdssamfund på den måde siges at være gjort af et usynligt, kulturelt stof, der imidlertid har synlige effekter på samfundsøkonomien og danskernes generelle velfærd (Svendsen & Svendsen 2006; Støvring 2010). Vi kan kalde dette stof for en høj samfundsmoral, baseret på at vi rent faktisk kan stole på medborgere, embedsfolk og politikere, herunder føler os rimeligt sikre på, at den høje skat, vi betaler, ikke bliver misbrugt. Eller vi kan simpelthen tale om en kapital en social kapital. Social kapital I de seneste år har man i forskningsverdenen talt meget om begrebet social kapital, hvormed der i bred forstand forstås de ressourcer, der knytter sig til et netværk. 6 Social kapital opstår gennem et samarbejde mellem en gruppe af mennesker baseret på regelmæssig, personlig kontakt og tillid. Økonomer er i stigende grad begyndt at betragte social kapital på linje med de traditionelle kapitaler (fysisk, økonomisk, human). Som nævnt måles denne kapitalform som regel som tillid ud fra det tidligere nævnte ræsonnement: Ingen tillid intet samarbejde. Der er naturligvis ikke tale om en ny kapital, den har været til stede hele tiden men har været overset og undervurderet. Siden 1990 erne har social kapital imidlertid påkaldt sig stor opmærksomhed blandt forskere, embedsfolk, græsrødder og politikere verden over selv Verdensbanken har taget begrebet til sig og der er i de sidste par årtier blevet produceret et hav af artikler, rapporter og bøger, hvori man har defineret og anskuet social kapital ud fra alle mulige vinkler. Eftersom menneskelige relationer er usynlige, er der her tale om svært målelige ressourcer. Hermed adskiller social kapital sig væsentligt fra fysisk kapital i form af materielle produktionsfaktorer som maskiner, bygninger og jord og human kapital i form af uddannelse og erhvervstræning. Alligevel forsøger forskerne i dag at finde frem til indirekte eller tilnærmede mål (proxi er) for tilstedeværelsen af social kapital i en befolkning. Indtil videre har man især forsøgt at måle social kapital som antallet af frivillige foreninger, civilt engagement, reciprocitet, samarbejdsnormer og altså social tillid. indledning tillid anskuet som fundament 17

18 Måling af tillid I det hele taget finder vi det samfundsøkonomiske smøremiddel social tillid til overmål i de nordiske lande, der i internationale undersøgelser tillige fremtræder som nogle af de mest velhavende lande i verden; de lande hvor man omfordeler flest penge fra rig til fattig; hvor der er mange frivillige foreninger; mindst korruption; mest tillid til samfundsinstitutionerne; samt hvor borgerne i det hele taget fremstår som de mest lykkelige, trygge og tillidsfulde i verden. Hermed ikke sagt, at lykken er gjort i disse lande. Der er naturligvis skyggesider, paradoksalt nok visse former for udbredt snyd. Mange danskere har fx så megen tillid til deres medborgere, at de ikke vil tøve med at få renoveret deres hus med sort arbejde uden den mindste frygt for, at nogen sladrer. Som jeg selv har oplevet det, kan man til en sammenkomst trygt råbe hen over bordet Er der nogen, der kender en sort murer?, også selvom der er fremmede til stede. (Se også Camilla Hvidtfeldts kapitel om sort arbejde). Tabel 1: Svar på spørgsmålet Mener De, at man kan stole på andre mennesker, eller mener De, at man ikke kan være for forsigtig?. Procentdel, som har svaret, at man kan stole på andre mennesker. 18 udvalgte lande ud af 86. (Baseret på Svendsen og Svendsen 2006: 88-91). Tidlige Tidlige Midt SoCap 80 ere 90 ere 90 ere Gns. 1. Danmark 56,0 57,7 66,5 77,6 64,5 2. Norge 61,2 65,1 65,3 63,9 3. Sverige 57,1 66,1 59,7 66,3 62,3 4. Finland 57,2 62,8 47,6 58,0 56,4 5. Holland 46,2 55,8 59,8 53,9 6. New Zealand 49,1 56,1 52,6 10. Island 39,8 41,6 43,6 41,1 60,6 45,3 13. USA 46,8 50,0 35,6 35,8 42,1 14. Japan 40,8 41,7 46,0 43,1 38,3 42,0 21. UK 44,4 43,6 29,7 29,7 36,9 22. Tyskland 29,8 37,9 41,8 34,8 36,1 23. Spanien 34,5 33,8 29,8 36,2 33,6 27. Italien 26,3 35,3 32,6 31,4 29. Rusland 35,2 37,5 23,9 23,7 35,5 31,2 50. Frankrig 24,8 22,8 22,2 23,3 51. Polen 34,4 17,9 18,9 20,1 22,8 69. Portugal 21,4 10,0 15,7 86. Brasilien 6,7 2,8 4,8 I modsætning hertil finder vi det, jeg vil tillade mig at kalde mistillidslande som Irak og Brasilien. Her er der tradition for, at forskellige befolkningsgrupper direkte modarbejder hinanden, og her florerer korruption og kriminalitet, alt sammen til økonomisk skade for alle. I tabel 1, der viser tillidsniveauet 18 tillid samfundets fundament

19 i 18 udvalgte lande, ser vi, at de nordiske velfærdsstater ligger helt i top, hvad angår social tillid. (Se også Christian Albrecht Larsens kapitel heri). Som nævnt kan udbredt tillid i et samfundsøkonomisk perspektiv ses som et økonomisk smøremiddel. Hvor vigtig den samfundsøkonomiske betydning af tillid egentlig er, viser sig i, at social tillid dvs. det at man har tillid til folk udover familie, venner og bekendtskabskreds, dvs. til folk man ikke kender blandt økonomer i dag regnes for en vigtigere produktionsfaktor end selv human kapital, dvs. en befolknings uddannelsesniveau (Bjørnskov 2007). Med tillid menes i denne forbindelse ikke blot tillid til folk, vi kender men dels det, der ovenfor blev benævnt social tillid, dvs. en umiddelbar tillid til medborgere, vi ikke kender eller ikke kender særlig godt; samt institutionel tillid forstået som tillid til vigtige samfundsinstitutioner som politi, retsvæsen, domstole, administration og regering (se tabel 2). Tabel 2: Svar på spørgsmålene Mener De, at man kan stole på andre mennesker, eller mener De, at man ikke kan være for forsigtig? (mål for social tillid) og Hvor meget tillid har De til følgende institutioner: Domstole, Politiet, Embedsmænd, Regeringen? (gennemsnittet af de fire delmål benyttet som samlet mål for institutionel tillid). 18 udvalgte lande. Kilde: Svendsen og Svendsen 2006: 93. GNS. GNS. RANGERING RANGERING Social tillid Institutionel tillid Social tillid Institutionel tillid Danmark 77,6 84,0 1 1 Island 60,6 77,9 2 4 New Zealand 56,1 56,6 3 8 Australien 53,0 58,3 4 7 Indonesien 41,7 61,4 5 6 Thailand 38,9 72,1 6 5 Japan 38,3 53,5 7 9 Rusland 35,5 27, Singapore 28,0 78,7 9 3 Hong Kong 26,8 50, Estland 26,2 44, Lithauen 23,3 22, Polen 20,1 49, Uruguay 18,7 24, Letland 15,8 27, Chile 14,8 30, Malaysia 10,3 79, Ecuador 9,5 10, Costa Rica 7,4 19, Filippinerne 5,8 48, Note: Bemærk, at Danmark er det eneste skandinaviske land i denne SoCap database (21 lande). Danmark kan dog betragtes som repræsentativ for de tre andre, skandinaviske lande (Sverige, Norge, Finland). indledning tillid anskuet som fundament 19

20 En høj grad af tillid til andre medborgere på tværs af gruppeskel 7 samt til samfundsinstitutionerne er uhyre vigtigt i et velfærdssamfund som det danske, hvor hver borger forærer næsten halvdelen af sin indkomst til fremmede. Det forudsætter høj tillid til: 1. at der findes velfungerende (ikke-korrupte) samfundsinstitutioner, der foretager en retfærdig omfordeling 2. at uheldige medborgere på overførselsindkomster, som giverne må have tillid til, vil bidrage til velfærdssamfundets fælles forsikringskasse, så snart de får muligheden for det. Tabel 3 viser, at vi (endnu) ikke behøver at sove uroligt om natten. Faktisk har der i Danmark til forskel fra de fleste andre lande været en markant stigning i både social og institutionel tillid. Hvad angår den sidste type, kan man fx bemærke sig den kraftige stigning i tillid til Folketinget, forsvaret og det offentlige system, mens vitale institutioner som retsvæsen og politi gennem hele perioden har haft næsten 9 ud af 10 danskeres tillid. Bemærk også, at skolevæsenet som eneste institution er faldet i danskernes tillid (med 4 procentpoints), omend der immervæk er 3 ud af 4 danskere, som har enten meget stor tillid eller ret stor tillid til denne samfundsinstitution. De eneste, der ikke kommer over de 50 procentpoint er dagspressen, EU, de politiske partier og Nordisk Råd, hvor de to sidstnævnte dog kun optræder i et enkelt undersøgelsesår. 20 tillid samfundets fundament

21 Tabel 3: Tillid i Danmark 1990, 1999 og Kilde: De danske værdiundersøgelser Ændringer (n=1030) (n=1023) (n=1507) Generel tillid Institutionel tillid Tillid til: det offentlige Folketinget de politiske partier 44 regeringen 55 retsvæsenet Politiet Forsvaret det sociale sikringssystem sundhedssystemet skolevæsenet dagspressen den danske folekirke fagforeningerne store virksomheder miljøorganisationer 66 EU NATO FN Nordisk Råd 47 Noter: Generel tillid. Spørgsmålet lyder: Alt i alt - mener De, at folk er til at stole på eller mener De, at man ikke kan være for forsigtig, når man har med mennesker at gøre?. Antal respondenter, der har sat kryds ved svarmuligheden De fleste er til at stole på, beregnet som procentdel af alle svar, fraregnet kategorierne Ved ikke og Uoplyst. Institutionel tillid. Standardspørgsmålet i de 19 spørgsmål lyder: Se venligst på dette kort og fortæl mig, hvor stor tillid De har til hver af disse institutioner. Svarkategorierne er: Meget stor tillid, Ret stor tillid, Ikke særlig stor tillid, Slet ingen tillid, Ved ikke. Tabellen viser antallet af respondenter, der har sat kryds ved svarmulighederne Meget stor tillid og Ret stor tillid, beregnet som procentdel af alle svar, fraregnet kategorierne Ved ikke og Uoplyst. Jeg vil i det følgende kort gennemgå et par eksempler på betydningen af tilstedeværelse eller fravær af tillid i et samfund, primært i Østeuropa blot for at give læseren et lille indtryk af, hvordan udbredt mistillid virker som ødelæggende grus i maskineriet. indledning tillid anskuet som fundament 21

1 2 3 4 5 Social Kapital Bygger på kap 23 i International Økonomi A (Bind 2), Systime Social Kapital Det har undret mange - især udenlandske økonomer - at Danmark har så god en konkurrenceevne, når vi

Læs mere

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger Den samarbejdende virksomhed - De danske forudsætninger LO s arbejdsmiljøpolitiske udvalg d. 6. december 2006 Peter Hasle, Niels Møller & Vibeke Andersen Arbejdsmiljøinstituttet Økonomi i EU Hvem lider

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Virksomhedens sociale kapital - et nyt ledelsesfokus

Virksomhedens sociale kapital - et nyt ledelsesfokus Virksomhedens sociale kapital - et nyt ledelsesfokus Ledelsens dag 6. november 2007 Bella Centret Peter Hasle Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Social kapital et varmt emne i samfundsvidenskaben

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015 CASEEKSAMEN Samfundsfag NIVEAU: C 22. maj 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden.

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Studentertale 2014. Kære studenter Vores tidligere statsminister Poul Nyrup har engang sagt at Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Det

Læs mere

TAL NO.09 SYDDANMARK I. Tilliden trives BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.09 SYDDANMARK I. Tilliden trives BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK TAL SYDDANMARK I BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.09 Tilliden trives I Danmark er det helt naturligt at parkere barnevognen uden for en butik - vi har fuld tillid til, at der ikke sker noget.

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger 1 6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725 Borgerskab i to riger 1. Det er søndag. 6. søndag efter påske. Søndag er Herrens dag. Guds lovs dag. Det er menighedens dag. Det er også

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

4. søndag efter Trinitatis

4. søndag efter Trinitatis 4. søndag efter Trinitatis Salmevalg 747: Lysets engel går med glans 302: Gud Helligånd, o kom 276: Dommer over levende og døde 688: Skal kærlighed sin prøve stå 696: Kærlighed er lysets kilde Dette hellige

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Virksomhedens sociale kapital

Virksomhedens sociale kapital Virksomhedens sociale kapital Kristian Gylling Olesen, Eva Thoft & Peter Hasle Arbejdsmiljørådet 17. September 2008 Udgangspunkt i social kapital Putnam, 1995: Egenskaber ved en social organisation som

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Prædiken til 15.s.e.trin 2009

Prædiken til 15.s.e.trin 2009 Prædiken til 15.s.e.trin 2009 Om bekymringer sagde Mark Twain engang : det er bemærkelsesværdigt, så mange mennesker, der giver deres bekymringer svømmevinger på istedetfor at drukne dem! En anden vittig

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Mersalg til eksisterende kunder. Flemming Dufke Mercuri International

Mersalg til eksisterende kunder. Flemming Dufke Mercuri International 1 Mersalg til eksisterende kunder Flemming Dufke Mercuri International En kort introduktion Ansat i Mercuri International siden 1993 Administrerende Direktør/Partner Sælger, Konsulent, Træner, Salgsleder

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

TAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.13 Frivilligt arbejde 40 % af borgerne i Region Syddanmark arbejder i deres fritid uden at få en krone for det. Det viser noget om den tillid,

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Arbejdsvilkår i en krisetid. Arbejdslivskonferencen LO-skolen, 17-21 juni, 2013 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult

Arbejdsvilkår i en krisetid. Arbejdslivskonferencen LO-skolen, 17-21 juni, 2013 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult Arbejdsvilkår i en krisetid Arbejdslivskonferencen LO-skolen, 17-21 juni, 2013 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult Hvordan går det i Danmark? Har vi noget at have vores bekymringer i? Lykke og tilfredshed

Læs mere

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke OM KERNEOPGAVEN OG SOCIAL KAPITAL 26. marts. 2014 Hanne V. Moltke PROGRAM Om social kapital hvad er det? Ledelsesopgaven i relation til kerneopgaven og at sætte retning Social kapital 3 dimensioner: I

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med

Læs mere

De 3 fluer og de tre diamanter

De 3 fluer og de tre diamanter Oplæg og drøftelse for DSR Silkeborg 24. januar 2013 v. Michael Munch-Hansen Århus 29.januar 2013 v. Michael Martini Jørgensen Herning 5. februar 2013 v. Michael Munch-Hansen De 3 fluer og de tre diamanter

Læs mere

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Hvis man lever i et land med lav ulighed, har man generelt mere tillid til andre mennesker, end hvis man lever i et land med høj ulighed. Dette gælder,

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi

Læs mere

NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT

NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT HAPPINESS NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT Publiceret: 29. september 2014 Den 16. september afholdt tænketanken, Institut for, deres workshop om fællesskaber og sociale relationer. Her diskuterede deltagerne

Læs mere

Noter fra FORUM debatmødet 18/09/12

Noter fra FORUM debatmødet 18/09/12 Noter fra FORUM debatmødet 18/09/12 Ole Ingstrup (Slide kan downloades separat som pdf fil) Det er en umådelig vanskeligt at forbedre tilliden generelt det kan ikke være et projekt. Det er svært at forholde

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Sæt fokus på arbejdets kerne hvis du vil forbedre trivslen

Sæt fokus på arbejdets kerne hvis du vil forbedre trivslen Sæt fokus på arbejdets kerne hvis du vil forbedre trivslen Personalechefkonferencen, 4. november 2008 Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Dagens oplæg bygger på resultater fra VIPS Virksomhedernes

Læs mere

Tryghed og holdning til politi og retssystem

Tryghed og holdning til politi og retssystem JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 01 Tryghed og holdning til politi og retssystem En sammenligning mellem Danmark og andre europæiske lande 1. UNDERSØGELSENS MATERIALE I 001 etableredes European

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

6.s.e.trin.B Matt 19,16-26 Salmer: Det fylder meget på tv og i aviser, at der er EM I fodbold i Frankrig.

6.s.e.trin.B Matt 19,16-26 Salmer: Det fylder meget på tv og i aviser, at der er EM I fodbold i Frankrig. 6.s.e.trin.B. 2016 Matt 19,16-26 Salmer: 752-52-522 487-155-29 Det fylder meget på tv og i aviser, at der er EM I fodbold i Frankrig. Nogle elsker det. Andre synes, at der bare for meget. Og det er nok

Læs mere

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Fokus på psykisk arbejdsmiljø Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Udgangspunktet Vi går alle på arbejde for at bidrage med noget værdifuldt, noget vi kan være tilfredse med

Læs mere

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Lovovertrædere og retfærdighed:

Lovovertrædere og retfærdighed: Sekretariatet krim@krim.dk og www.krim.dk Fiskergade 33-37, 8000 Århus C. Tlf.: 70 22 22 42, f ax.: 87 32 12 99 Landsforeningen Krim Retfærdig straf Indlæg af advokat Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

KLAR TALE OM AFSKEDIGELSER!

KLAR TALE OM AFSKEDIGELSER! TekSam Årsdag, Odense Congress Center KLAR TALE OM AFSKEDIGELSER! i forhold til tilbageværende medarbejdere Helle Kryger Aggerholm Center for Virksomhedskommunikation Dias 2 Agenda Baggrund og fokus Hvad

Læs mere

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014.

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a38f7

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 28. juli 2013 kl. 10.00. Salmer: 745/15/631/714//692/439/667/683 Uddelingssalme: se ovenfor: 667

9. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 28. juli 2013 kl. 10.00. Salmer: 745/15/631/714//692/439/667/683 Uddelingssalme: se ovenfor: 667 1 9. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 28. juli 2013 kl. 10.00. Salmer: 745/15/631/714//692/439/667/683 Uddelingssalme: se ovenfor: 667 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn,

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig 730 Vi pløjed 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os 729 Nu falmer skoven 277 Som korn 728 Du gav mig Vi er taget i skoven for at holde takkegudstjeneste over den høst, der nu er i

Læs mere

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN 6. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Hvidbjerg v. Å Mattæus 19, 16-26 Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN De vidste det allerede i 1241, da jyske lov

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

Bilag. Interview. Interviewguide

Bilag. Interview. Interviewguide Bilag Interviewguide Introduktion: Interviewet vil blandt andet omhandle konsekvenser ved insourcing i forhold det danske marked, hvilke faktorer der ligger til grund for at virksomheders insourcing og

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Internationale studerende i Viborg Kommune 2014

Internationale studerende i Viborg Kommune 2014 Sagsnr. 14/142258 Sagsansvarlig: vpjacu Internationale studerende i Viborg Kommune 2014 Uddannelsesinstitutioner med internationale studerende Viborg Kommunes udviklingsstrategi beskriver indsatsområderne

Læs mere