Tillid samfundets fundament

Transkript

1 Tillid samfundets fundament

2

3 Paul Hegedahl og Gunnar L.H. Svendsen Tillid samfundets fundament Teorier, tolkninger og cases Syddansk Universitetsforlag 2011

4

5 Indhold Forord 9 Paul Hegedahl og Gunnar Lind Haase Svendsen Kapitel 1 Indledning: Tillid anskuet som en kapital 13 Gunnar Lind Haase Svendsen I. Teorier Kapitel 2 Fra tro til respekt. Tillid i et idéhistorisk perspektiv 35 Dominique Bouchet Kapitel 3 Tillid, socialitet og moral 53 Esther Oluffa Pedersen Kapitel 4 Tillid på mikroplanet: Interaktion og sociale grupper 67 Søren Kristiansen Kapitel 5 Tillid og magt 83 Niels Thygesen, Steen Vallentin og Sverre Raffnsøe Kapitel 6 Tillid og Økonomisk Vækst 99 Christian Bjørnskov Kapitel 7 Typer af velfærdssamfund, social kapital og tillid 111 Christian Albrekt Larsen II. Historien Kapitel 8 På sporet af den skandinaviske tillid 127 Christian Bjørnskov, Gert Tinggaard Svendsen og Gunnar Lind Haase Svendsen

6 Kapitel 9 Tillid i Danmark under besættelsen rationering og kriselov 141 Claus Bundgaard Christensen Kapitel 10 Tillid en by i Rusland 151 Erik Kulavig Jørgensen Kapitel 11 Tillid i boligområder i Danmark 163 Sara Lea Rosenmeier og Marianne Vittrup Kapitel 12 Tillid og ghettoisering. En undersøgelse af ideel og reel nabosammensætning i Danmark 177 Kristian Dambo Knudsen og Gunnar Lind Haase Svendsen Kapitel 14 Tillid i virksomheder samarbejde, kerneopgaver og social kapital 195 Kristian Gylling Olesen og Peter Hasle Kapitel 15 Tilliden og ledelse i systemfunktionalistisk perspektiv om hvorfor vi ikke kan slippe for at vise tillid i ledelse 213 No Emil Pagh Kampmann Kapitel 16 Kan tillid helbrede? Sundhed og sygdom set fra et tillidsperspektiv 229 Eva Ladekjær Larsen og Pernille Tanggaard Andersen Kapitel 17 Tillid og kommunale konstitueringer 245 Sune Welling Hansen og Robert Klemmensen Kapitel 18 Tillid i international politik 259 Jørgen Ørstrøm Møller Kapitel 19 (Mis)tillidens sociale differentiering 273 Lars Skov Henriksen og Jakob Skjøtt-Larsen Kapitel 20 Tillid og overvågning 291 Anders Albrechtslund Kapitel 21 Sort arbejde og tillid 307 Camilla Hvidtfeldt

7 Kapitel 22 Frygtkulturen om frygt, ondskab, mistillid og asocialitet i den flydende modernitet 321 Michael Hviid Jacobsen Kapitel 23 Pas på sproget: Tillid og tale i nye offentlige rum 341 Elisabeth Hoff-Clausen Kapitel 24 Wikinomics: En helt ny tillidsdimension 355 Karsten Bengtsson Epilog: Tillid til tillid 375 Paul Hegedahl

8

9 Forord Tillid samfundets fundament GILLES Det er naturstridigt at elske altid, at elske længe. LISA Nej. GILLES For at det skal vare, må man acceptere usikkerheden, navigere i farlige farvande, dér hvor man kun kommer frem med tillid, holde sig flydende på genstridige bølger, af og til uvished, af og til udmattelse, af og til tryghed, men man må holde kursen, hele tiden. LISA Mister du aldrig modet? GILLES Jo. LISA Hvad så? GILLES Så ser jeg på dig og tænker: har jeg, trods mine anfald af tvivl, af mistro, af ængstelse, af udmattelse, har jeg så lyst til at miste hende? Og så kommer svaret til mig. Altid det samme. Og modet følger med. Kærligheden er irrationel, den er en fantasi der ikke passer til vores tid, den kan ikke begrundes, den er ikke praktisk, den er sin egen eneste begrundelse. LISA Hvis jeg nogensinde skulle have tillid til dig, så ville jeg ikke længere have tillid til mig selv. Jeg er ikke god til at have tillid til andre. GILLES At have tillid. Tillid er aldrig noget man har. Tillid ejer man ikke. Den giver man. Man viser tillid. LISA Jeg siger jo jeg ikke er god til det. GILLES Fordi du indtager tilskuerens rolle, dommerens. Du forventer noget af kærligheden. LISA Ja. GILLES Men det er den, der forventer noget af dig. Du vil have at kærligheden skal bevise at den findes. Du går den gale vej. Det er dig der skal bevise at den findes. LISA Hvordan? GILLES Ved at vise tillid. 1 forord 9

10 I 2007 udkom antologien Paul Hegedahl og Sara Lea Rosenmeier (red.): Social kapital som teori og praksis, Forlaget Samfundslitteratur, København I denne bog skrev Gunnar Lind Haase Svendsen et af kapitlerne. Kontakten medførte flere samtaler om udviklingen i det danske samfund mellem undertegnede både historisk, her og nu og den fremtidige udvikling. Vore samtaler kom hurtigt til at handle om tillid, som er et af de vigtige elementer i social kapital. Og vi begyndte at drøfte muligheden for at udgive en antologi om dette samfundsrelevante og ikke mindst set i den globale finanskrises lys yderst aktuelle emne. Et vigtigt udgangspunkt var også, at internationale undersøgelser gang på gang har vist, at danskerne er et af de mest tillidsfulde folk i verden ikke alene i form af tillid til andre mennesker generelt (også kaldt social tillid) men også med hensyn til tilliden til vigtige, offentlige institutioner som retssystem, politi, regering og administration (institutionel tillid). Hvor kommer denne tillid egentlig fra? Hvad betyder den for vort samfund? Og har tilliden også bagsider? En motivation var desuden at gøre opmærksom på, at danskernes store sociale kapital og enestående tillid aldrig kan tages for givet. I de senere år er der især fra politisk/lovgivningsmæssig side i stigende grad blevet indført kontrol, bl.a. af offentlige ansatte og ofte efter dramatiske enkeltsager og avisoverskrifter. Der er i det hele taget blevet et øget fokus på evaluering og kontrol af en lang række aktiviteter og processer i vort samfund. Spørgsmålet er dog, om omkostningsfuld detailkontrol i alle tilfælde kan betale sig i et af de lande i verden, hvor folk stoler mest på hinanden og på samfundsinstitutionerne hvilket alt andet lige må afspejle, at det rent faktisk er muligt at stole på andre her i landet, borgere såvel som offentligt ansatte. En beklagelig, utilsigtet effekt kunne være, at jo mere man fra politiker-side agerer efter devisen tillid er godt, men kontrol er bedre, jo oftere bliver den bekræftet. Pygmalion-effekten virker. Og tilliden risikerer at forsvinde. Et tredje vigtigt aspekt med hensyn til tillid er, at IT-teknologien bliver stadig mere udviklet og udbredt til alle aktiviteter i samfundet, uafhængigt af grænser og afstande. Der handles og kommunikeres globalt. Nye former for samhandel og kommunikation udvikles hele tiden. De unge generationer bruger særdeles meget tid på denne form for kontakt. For at dette skal kunne fungere, er det nødvendigt, at der eksisterer tillid også selvom der ikke på noget tidspunkt er, eller bliver, personlig kontakt. Som mange af denne bogs kapitler peger på, er tillid er en vigtig forudsætning for, at Danmark kan vedblive at være et rigt og velfungerende samfund. Det er vigtigt at bevare denne tillid og udvikle den, så den også passer til de ændrede samfundsforhold. Man kan sige, at tillid er forbindelseslinjen mellem fortid, nu et og fremtiden. Menneskets bevidsthed har tre bestanddele: erindringen om tidligere erfaringer (perfektum); information om nu-situationer (præsens) og forventninger om fremtiden (futurum). Det er de tidligere erfaringer, der sammen med billedet af fremtiden er afgørende for adfærden her 10 tillid samfundets fundament

11 og nu. Det gælder for det enkelte menneske og for hele samfunds trivsel og kultur. Fra tidlige tider har danskerne udvist stor gensidig tillid. Hvis der f.eks. gennem store kontrolforanstaltninger her og nu og øgede opdelinger i dem og os eller opportunisters misbrug af den moderne teknologi bliver skabt et billede af en fremtid, hvor vi har mindre tillid til hinanden, vil det have en selvforstærkende effekt på adfærden her og nu og vanskeliggøre sameksistensen og samfundsfunktionerne og forringe vores sociale kapital. Og når vi ikke længere går fremtiden tillidsfuldt i møde, vil frygten og mismodet snige sig ind på os. Af ovennævnte grunde fik vi lyst til at dykke nærmere ned i begrebet tillid, til at undersøge det ud fra en lang række forskellige perspektiver fra vikingetiden til den virtuelle verden, fra filosofi til økonomi. Vi skitserede vore tanker og fik tilsagn fra det daværende Velfærdsministerium om tilskud fra PUF-puljen til udgivelse af en antologi, der behandler tillid historisk, teoretisk og med nutidige eksempler fra flere samfundsområder samt med et blik ind i den nye, virtuelle verden. Vi henvendte os til en række mennesker med stor indsigt i en række forskellige fagområder og bad dem om deres syn på begrebet tillid med tanke på, hvordan vi i det danske samfund kan bevare og udvikle tilliden til hinanden og til samfundets institutioner. Vi blev mødt med stor velvilje og er stolte af her at kunne fremlægge disse værdifulde tanker, udarbejdet af mennesker, der tog sig tid i deres travle hverdag til at bidrage til denne antologi. Tak til dem og tak til ministeriet for støtten. Det har været en særdeles spændende proces, og vores håb er, at bogen kan blive en øjenåbner for folk, der endnu ikke har hørt om dette forskningsområde, samt et nyttigt bidrag til den hjemlige forskning og debat om det, der på mange måder kan ses som samfundets fundament. Paul Hegedahl og Gunnar Lind Haase Svendsen Februar 2011 Noter 1 Fra Petits crimes conjugaux Små ægteskabelige forbrydelser af Eric-Emmanuel Schmitt Antigone (Bruxelles) Forlag: Nordiska ApS, København og med tilladelse også fra oversætteren Jesper Kjær. Opført på Odense Teater forord 11

12

13 Indledning Tillid anskuet som kapital Af professor mso Gunnar Lind Haase Svendsen, Center for Landdistriktsforskning, Syddansk Universitet, Esbjerg Hvis du vil hjælpe en tyv, så stol på ham (spansk ordsprog) Det er dem, du stoler mest på, der kan stjæle mest fra dig (anonym) Det tager år at opbygge tillid men kun sekunder at ødelægge den (anonym) Hvorfor en bog om tillid? Hvad er tillid? Hvilke former for tillid findes der? Hvad betyder tillid for det enkelte menneskes liv? Hvilken social og økonomisk betydning har tilstedeværelse eller fravær af tillid for hele grupper af mennesker, ja, for hele samfund? 1 Sådanne spørgsmål er særdeles aktuelle i den nutidige forskning - og i det daglige liv. I forskningen ikke mindst i social kapital litteraturen (se fx Svendsen & Svendsen 2009). Det er samfundsvidenskaberne, som har ført an inden for dette forskningsområde. Tillidslitteraturen er ikke mindst blomstret op inden for økonomi siden midten af 1990 erne, hvor tillid i stigende grad er blevet fremdraget som en vigtig forklaringsfaktor for nationale forskelle i økonomisk vækst (se også Bjørnskovs artikel heri). Som denne bog vil vise, er tillidstemaet tillige blevet diskuteret inden for humaniora, fx finder vi en lang tradition inden for filosofi tænk blot på Kierkegaard og Løgstrup. Formålet med denne antologi bliver derfor at vise den store bredde i udforskningen af et begreb, der både rent intuitivt og ved nærmere eftertanke vedkommer de fleste mennesker. Ja, som måske i en vis forstand kan betragtes som samfundets fundament, som vi dristigt postulerer i bogens titel. De 25 efterfølgende kapitler behandler således tillid ud fra mange vidt forskellige fags perspektiv, rækkende fra filosofi, sprogvidenskab, sociologi, historie, virksomhedsledelse, statskundskab til økonomi. indledning tillid anskuet som fundament 13

14 3 definitioner af tillid Men hvad er egentlig tillid? I den samfundsvidenskabelige litteratur finder vi tre grunddefinitioner af tillid en sociologisk, en mikroøkonomisk samt en samfundsøkonomisk. De fleste sociologer har defineret tillid som et redskab for det enkelte menneske til at reducere verdens kompleksitet. Et eksempel er at have tillid til sine medtrafikanter i modsat fald ville man have svært ved at turde bevæge sig udenfor en dør, fordi moderne trafik er livstruende hvert eneste sekund. Økonomer har på individniveau typisk defineret tillid som en forventning om, at du ikke vil snyde mig, selvom du opnår en gevinst på kort sigt. Et eksempel kunne være en producent, der stoler på, at den indkøber, han leverer til, ikke snyder ham (selvom indkøberen rent faktisk er i stand dertil). Endelig forstår samfundsøkonomer tillid som et redskab til generelt at reducere transaktionsomkostningerne i et samfund. Når der er tillid, sparer et samfund nemlig masser af penge, fordi fx økonomiske transaktioner foretages uden kontrakter. I Danmark behøver vi (stadigvæk) ikke en hær af advokater, som fx i USA, hvor man åbenbart har noget mere vanskeligt ved at stole på hinanden. Tænk fx også på de investeringer i overvågnings- og kontroludstyr, et land som Danmark sparer, fordi vi generelt kan stole på hinanden i supermarkeder, byggemarkeder, byggepladser eller i kirkerne. Hvis en dansker i løbet af en ganske almindelig hverdag noterede alle de gange, mellemmenneskelig tillid sparede hende for en masse tidsspilde og bøvl, ville listen sikkert blive lang: Aftaler, der overholdes uden diverse kontrakter; offentligt ansatte der ikke forsøger at snyde eller kræve bestikkelse; private og offentlige virksomheder, der rent faktisk udbetaler løn til de ansatte; håndværkere, man trygt kan overlade ens hoveddørsnøgle, fordi de ikke stjæler; pædagoger, der ikke mishandler ens børn; husejere, der ikke vælter gift ud over deres grunde (eller andre steder); folk, der ikke prompte slår en ned, så snart man tager sin tegnebog frem; eller voldtager vore teenagedøtre, når de er i byen en lørdag aften, osv. De fleste af os tager disse bagateller for givet ja, er helt ubevidst om dem. Sådan er det bare i Danmark. Men hvis man rejser til mange andre lande, går det meget hurtigt op for en, at sådan er det ikke alle steder. Den socioøkonomiske betydning af tillid Det er den socioøkonomiske betydning af tillid i et samfund, vi er interesserede i. Udbredt tillid i en befolkning regnes nemlig i dag som en lige så vigtig indikator for et lands velstand som det, man siden 1950 erne har regnet for den vigtigste produktionsfaktor, human kapital, forstået som uddannelsesniveauet i en befolkning. Tillid er derfor noget, der angår os alle. Den høje tillid i Danmark kan som sådan ses som et fundament for vores rigdom, fravær af korruption, velfungerende statslige institutioner, relativt lav kriminalitet og 14 tillid samfundets fundament

15 i det hele taget vore gunstige levevilkår sammenlignet med så mange andre af verdens befolkninger. Det er mærkværdigt, at økonomer og andre samfundsvidenskabelige forskere ikke har interesseret sig mere for udbredt tillid i en befolkning også kaldet social tillid som en faktor, der indvirker på samfundsøkonomier. Selvom økonomiens grundlægger, Adam Smith, allerede i midten af 1700-tallet pegede på denne sammenhæng, er det som nævnt først i løbet af de sidste 15 års tid, man for alvor er begyndt at undersøge forholdet mellem social tillid og økonomisk vækst. Resultatet er kontant sagt: Ingen tillid ingen vækst. Med andre ord synes tillid at være et smøremiddel, der letter transaktioner, kommunikation og læring og dermed fx øget viden. Derfor indvirker tilstedeværelse eller fravær af tillid i sidste instans på økonomien. Det kan nok heller ikke komme helt bag på os. Ud fra vores dagligdags erfaring ved vi jo, at fravær af tillid let kan udvikle sig til stridigheder mellem fx naboer eller to politiske eller religiøse grupper, hvilket sjældent er gavnligt for nogen af parterne. Jo, der kan komme noget positivt ud af at debattere og argumentere, men ikke ved decideret at modarbejde hinanden. Og da slet ikke hvis det sker med brug af trusler og vold. Tillid knytter sig som sådan tæt til borgerfrihedsrettigheder. Den enkelte borger må have begrundet tillid til, at en gruppe, en statsmagt eller en nabo ikke slår ham ihjel eller, alternativt, terroriserer ham og hans familie, hvis han fx offentliggør en kontroversiel artikel eller tegning. Men tillid knytter sig også til kontrol. Ikke til en dulgt sikkerhedspolitikontrol udenfor retssystemets rækkevidde, præget af vilkårlighed og korrupt adfærd, en slags stat i staten som vi kender fra totalitære regimer som fx det nazistiske. 2 Men derimod til en velfungerende retsstat med fair og transparente spilleregler, hvor langt de fleste lovovertrædelser rent faktisk opdages og straffes, så snydere aldrig kan føle sig sikre på at gå fri til skræk og advarsel for potentielle snydere. Den pågående debat om snyderi i Danmark (sommeren 2010), bl.a. udløst af nogle hjemmeplejeres arbejdsforsømmelse i Haandværkerforeningens Plejehjem i København, skattesnyd samt flere eksempler på systematisk socialt bedrageri, viser, at vi ikke kan tage tilliden til medborgere for givet. Et minimum af statslig kontrol er nødvendigt, selv i et højtillidsland som Danmark. På virksomhedsniveau bør kontrol ej heller ses som, eller gøres til, en antitese til tillid. Kontrol medvirker til at skabe forudsigelig adfærd, hvilket dog ikke reducerer betydningen af, at der er tillid mellem ledere og ansatte samt blandt de ansatte indbyrdes (se også kapitlerne af Vallentin m.fl., Gylling Olesen & Hasle samt Albrechtslund). Det kan kun fair regler, der i praksis sanktioneres, sikre. Samtidigt kan ingen være interesserede i (dyr) overkontrol fra statens eller arbejdsgiverens side, da det kan gå ud over frihed, frivillighed og engagement. Med andre ord er balancen mellem kontrol og tillid hårfin. I det følgende vil jeg komme ind på betydningen af tillid som en vigtig, ja måske den vigtigste samfundsressource i en skandinavisk velfærdsstat som indledning tillid anskuet som fundament 15

16 den danske, til tider ligefrem benævnt en social kapital. Efter at have argumenteret for, at det danske guld består i en samarbejdskultur baseret på udbredt tillid, gennemgår jeg kort begrebet social kapital. Dernæst forklarer jeg, hvorfor en god indikator for social kapital er udbredt tillid i et samfund, også benævnt social tillid. Derpå giver jeg et par eksempler på de rædselsfulde konsekvenser af gennemgribende mistillid i et samfund. Til sidst kommer jeg tilbage til nutidens Danmark og spørgsmålet om, hvordan den omkostningstunge danske velfærdsstat overhovedet kan køre rundt. Det danske guld Mange forskere fra mange lande og kulturer har undret sig over de nordiske velfærdssamfunds økonomiske succes. Danmark, Sverige, Norge og Finland har således længe befundet sig blandt de rigeste lande i verden, målt i BNP pr. indbygger. Det kan overraske, for disse humlebier i økonomisk forstand er særdeles dyre i drift, med enorme, offentlige budgetter og tilsvarende høje skatteprocenter. Ligesom det er tilfældet med den såkaldte bi-gåde indenfor entomologien, kan det være svært at finde en forklaring på gåden om den skandinaviske humlebi. For hvordan flyver den egentlig? Hvori består dens brændstof? I hvert fald hvad angår Danmark, kan vi ikke forklare fænomenet med en stor forekomst af naturlige rigdomme olie, diamanter, frugtbar jord, guld og deslige. Ej heller med en stor gruppe højtuddannede, det har man fx også i Indien endog meget højt uddannede og mange andre steder. Derimod peger det historiske kildemateriale i retning af, at forklaringen på den forbløffende stærke opdrift på bittesmå vinger består i en beholdning af social kapital oparbejdet gennem historien. Dette indbefatter en kulturel norm om, at folk frivilligt og tillidsfuldt vil arbejde og bidrage til den fælles forsikringspulje så vidt, det overhovedet er muligt, snarere end køre frihjul og lade sig forsørge af det offentlige. Sagt på en anden måde: Det danske guld består i en unik, i tillid funderet, samarbejdskultur, der gør, at man arbejder hårdt for det fælles bedste, udnytter alle menneskelige ressourcer optimalt og ikke snyder hinanden ved fx ikke at søge arbejde, ikke oplyse om indtægter ud over overførselsindkomster, snyde i skat, arbejde sort, køre gratis i offentlig transport eller begå socialt bedrageri. 3 (Se endvidere Hvidtfeldts kapitel om sort arbejde). Det også selvom gavmilde velfærdsydelser, relativt milde straffe og en høj sandsynlighed for ikke at blive opdaget kan friste nok så meget hertil her da ikke mindst de yngre generationer, der som oftest tager det velfærds- og overflodssamfund, de lever i, for givet og nærmest selvreproducerende. 4 Også de ovennævnte eksempler på snyd herunder visse politikeres snyd vidner imidlertid om, at vi langt fra kan tage den danske tillids-/samarbejdskultur for givet. Som allerede nævnt skal et minimum af kontrol anvendes for at forhindre borgere, 16 tillid samfundets fundament

17 medarbejdere og virksomheder i at misbruge den store tillid, velfærdsstaten per automatik skænker dem. Hvis ikke bliver vores tillid til hinanden til den berømte skandinaviske blåøjede tillid. Hvis vi mister det danske guld, eller tilliden bliver virkelighedsfjern og lutter blåøjet (hvilket vel er ligeså slemt), er der en reel risiko for, at vi begynder at opdrage nye generationer til at have en flosset samfundsmoral, hvor det bedre kan betale sig at arbejde til eget snarere end til det fælles bedste. Vi risikerer hermed at nedbryde velfærdsstaten og i sidste instans glide nedad på listen over de rigeste lande i verden. Det er rent faktisk og beklageligvis tilfældet inden for de sidste par år. 5 Som det også er blevet fremført flere gange i de seneste års værdipolitiske debat, kan fundamentet for vort velfærdssamfund på den måde siges at være gjort af et usynligt, kulturelt stof, der imidlertid har synlige effekter på samfundsøkonomien og danskernes generelle velfærd (Svendsen & Svendsen 2006; Støvring 2010). Vi kan kalde dette stof for en høj samfundsmoral, baseret på at vi rent faktisk kan stole på medborgere, embedsfolk og politikere, herunder føler os rimeligt sikre på, at den høje skat, vi betaler, ikke bliver misbrugt. Eller vi kan simpelthen tale om en kapital en social kapital. Social kapital I de seneste år har man i forskningsverdenen talt meget om begrebet social kapital, hvormed der i bred forstand forstås de ressourcer, der knytter sig til et netværk. 6 Social kapital opstår gennem et samarbejde mellem en gruppe af mennesker baseret på regelmæssig, personlig kontakt og tillid. Økonomer er i stigende grad begyndt at betragte social kapital på linje med de traditionelle kapitaler (fysisk, økonomisk, human). Som nævnt måles denne kapitalform som regel som tillid ud fra det tidligere nævnte ræsonnement: Ingen tillid intet samarbejde. Der er naturligvis ikke tale om en ny kapital, den har været til stede hele tiden men har været overset og undervurderet. Siden 1990 erne har social kapital imidlertid påkaldt sig stor opmærksomhed blandt forskere, embedsfolk, græsrødder og politikere verden over selv Verdensbanken har taget begrebet til sig og der er i de sidste par årtier blevet produceret et hav af artikler, rapporter og bøger, hvori man har defineret og anskuet social kapital ud fra alle mulige vinkler. Eftersom menneskelige relationer er usynlige, er der her tale om svært målelige ressourcer. Hermed adskiller social kapital sig væsentligt fra fysisk kapital i form af materielle produktionsfaktorer som maskiner, bygninger og jord og human kapital i form af uddannelse og erhvervstræning. Alligevel forsøger forskerne i dag at finde frem til indirekte eller tilnærmede mål (proxi er) for tilstedeværelsen af social kapital i en befolkning. Indtil videre har man især forsøgt at måle social kapital som antallet af frivillige foreninger, civilt engagement, reciprocitet, samarbejdsnormer og altså social tillid. indledning tillid anskuet som fundament 17

18 Måling af tillid I det hele taget finder vi det samfundsøkonomiske smøremiddel social tillid til overmål i de nordiske lande, der i internationale undersøgelser tillige fremtræder som nogle af de mest velhavende lande i verden; de lande hvor man omfordeler flest penge fra rig til fattig; hvor der er mange frivillige foreninger; mindst korruption; mest tillid til samfundsinstitutionerne; samt hvor borgerne i det hele taget fremstår som de mest lykkelige, trygge og tillidsfulde i verden. Hermed ikke sagt, at lykken er gjort i disse lande. Der er naturligvis skyggesider, paradoksalt nok visse former for udbredt snyd. Mange danskere har fx så megen tillid til deres medborgere, at de ikke vil tøve med at få renoveret deres hus med sort arbejde uden den mindste frygt for, at nogen sladrer. Som jeg selv har oplevet det, kan man til en sammenkomst trygt råbe hen over bordet Er der nogen, der kender en sort murer?, også selvom der er fremmede til stede. (Se også Camilla Hvidtfeldts kapitel om sort arbejde). Tabel 1: Svar på spørgsmålet Mener De, at man kan stole på andre mennesker, eller mener De, at man ikke kan være for forsigtig?. Procentdel, som har svaret, at man kan stole på andre mennesker. 18 udvalgte lande ud af 86. (Baseret på Svendsen og Svendsen 2006: 88-91). Tidlige Tidlige Midt SoCap 80 ere 90 ere 90 ere Gns. 1. Danmark 56,0 57,7 66,5 77,6 64,5 2. Norge 61,2 65,1 65,3 63,9 3. Sverige 57,1 66,1 59,7 66,3 62,3 4. Finland 57,2 62,8 47,6 58,0 56,4 5. Holland 46,2 55,8 59,8 53,9 6. New Zealand 49,1 56,1 52,6 10. Island 39,8 41,6 43,6 41,1 60,6 45,3 13. USA 46,8 50,0 35,6 35,8 42,1 14. Japan 40,8 41,7 46,0 43,1 38,3 42,0 21. UK 44,4 43,6 29,7 29,7 36,9 22. Tyskland 29,8 37,9 41,8 34,8 36,1 23. Spanien 34,5 33,8 29,8 36,2 33,6 27. Italien 26,3 35,3 32,6 31,4 29. Rusland 35,2 37,5 23,9 23,7 35,5 31,2 50. Frankrig 24,8 22,8 22,2 23,3 51. Polen 34,4 17,9 18,9 20,1 22,8 69. Portugal 21,4 10,0 15,7 86. Brasilien 6,7 2,8 4,8 I modsætning hertil finder vi det, jeg vil tillade mig at kalde mistillidslande som Irak og Brasilien. Her er der tradition for, at forskellige befolkningsgrupper direkte modarbejder hinanden, og her florerer korruption og kriminalitet, alt sammen til økonomisk skade for alle. I tabel 1, der viser tillidsniveauet 18 tillid samfundets fundament

19 i 18 udvalgte lande, ser vi, at de nordiske velfærdsstater ligger helt i top, hvad angår social tillid. (Se også Christian Albrecht Larsens kapitel heri). Som nævnt kan udbredt tillid i et samfundsøkonomisk perspektiv ses som et økonomisk smøremiddel. Hvor vigtig den samfundsøkonomiske betydning af tillid egentlig er, viser sig i, at social tillid dvs. det at man har tillid til folk udover familie, venner og bekendtskabskreds, dvs. til folk man ikke kender blandt økonomer i dag regnes for en vigtigere produktionsfaktor end selv human kapital, dvs. en befolknings uddannelsesniveau (Bjørnskov 2007). Med tillid menes i denne forbindelse ikke blot tillid til folk, vi kender men dels det, der ovenfor blev benævnt social tillid, dvs. en umiddelbar tillid til medborgere, vi ikke kender eller ikke kender særlig godt; samt institutionel tillid forstået som tillid til vigtige samfundsinstitutioner som politi, retsvæsen, domstole, administration og regering (se tabel 2). Tabel 2: Svar på spørgsmålene Mener De, at man kan stole på andre mennesker, eller mener De, at man ikke kan være for forsigtig? (mål for social tillid) og Hvor meget tillid har De til følgende institutioner: Domstole, Politiet, Embedsmænd, Regeringen? (gennemsnittet af de fire delmål benyttet som samlet mål for institutionel tillid). 18 udvalgte lande. Kilde: Svendsen og Svendsen 2006: 93. GNS. GNS. RANGERING RANGERING Social tillid Institutionel tillid Social tillid Institutionel tillid Danmark 77,6 84,0 1 1 Island 60,6 77,9 2 4 New Zealand 56,1 56,6 3 8 Australien 53,0 58,3 4 7 Indonesien 41,7 61,4 5 6 Thailand 38,9 72,1 6 5 Japan 38,3 53,5 7 9 Rusland 35,5 27, Singapore 28,0 78,7 9 3 Hong Kong 26,8 50, Estland 26,2 44, Lithauen 23,3 22, Polen 20,1 49, Uruguay 18,7 24, Letland 15,8 27, Chile 14,8 30, Malaysia 10,3 79, Ecuador 9,5 10, Costa Rica 7,4 19, Filippinerne 5,8 48, Note: Bemærk, at Danmark er det eneste skandinaviske land i denne SoCap database (21 lande). Danmark kan dog betragtes som repræsentativ for de tre andre, skandinaviske lande (Sverige, Norge, Finland). indledning tillid anskuet som fundament 19

20 En høj grad af tillid til andre medborgere på tværs af gruppeskel 7 samt til samfundsinstitutionerne er uhyre vigtigt i et velfærdssamfund som det danske, hvor hver borger forærer næsten halvdelen af sin indkomst til fremmede. Det forudsætter høj tillid til: 1. at der findes velfungerende (ikke-korrupte) samfundsinstitutioner, der foretager en retfærdig omfordeling 2. at uheldige medborgere på overførselsindkomster, som giverne må have tillid til, vil bidrage til velfærdssamfundets fælles forsikringskasse, så snart de får muligheden for det. Tabel 3 viser, at vi (endnu) ikke behøver at sove uroligt om natten. Faktisk har der i Danmark til forskel fra de fleste andre lande været en markant stigning i både social og institutionel tillid. Hvad angår den sidste type, kan man fx bemærke sig den kraftige stigning i tillid til Folketinget, forsvaret og det offentlige system, mens vitale institutioner som retsvæsen og politi gennem hele perioden har haft næsten 9 ud af 10 danskeres tillid. Bemærk også, at skolevæsenet som eneste institution er faldet i danskernes tillid (med 4 procentpoints), omend der immervæk er 3 ud af 4 danskere, som har enten meget stor tillid eller ret stor tillid til denne samfundsinstitution. De eneste, der ikke kommer over de 50 procentpoint er dagspressen, EU, de politiske partier og Nordisk Råd, hvor de to sidstnævnte dog kun optræder i et enkelt undersøgelsesår. 20 tillid samfundets fundament

21 Tabel 3: Tillid i Danmark 1990, 1999 og Kilde: De danske værdiundersøgelser Ændringer (n=1030) (n=1023) (n=1507) Generel tillid Institutionel tillid Tillid til: det offentlige Folketinget de politiske partier 44 regeringen 55 retsvæsenet Politiet Forsvaret det sociale sikringssystem sundhedssystemet skolevæsenet dagspressen den danske folekirke fagforeningerne store virksomheder miljøorganisationer 66 EU NATO FN Nordisk Råd 47 Noter: Generel tillid. Spørgsmålet lyder: Alt i alt - mener De, at folk er til at stole på eller mener De, at man ikke kan være for forsigtig, når man har med mennesker at gøre?. Antal respondenter, der har sat kryds ved svarmuligheden De fleste er til at stole på, beregnet som procentdel af alle svar, fraregnet kategorierne Ved ikke og Uoplyst. Institutionel tillid. Standardspørgsmålet i de 19 spørgsmål lyder: Se venligst på dette kort og fortæl mig, hvor stor tillid De har til hver af disse institutioner. Svarkategorierne er: Meget stor tillid, Ret stor tillid, Ikke særlig stor tillid, Slet ingen tillid, Ved ikke. Tabellen viser antallet af respondenter, der har sat kryds ved svarmulighederne Meget stor tillid og Ret stor tillid, beregnet som procentdel af alle svar, fraregnet kategorierne Ved ikke og Uoplyst. Jeg vil i det følgende kort gennemgå et par eksempler på betydningen af tilstedeværelse eller fravær af tillid i et samfund, primært i Østeuropa blot for at give læseren et lille indtryk af, hvordan udbredt mistillid virker som ødelæggende grus i maskineriet. indledning tillid anskuet som fundament 21