Tillid samfundets fundament

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tillid samfundets fundament"

Transkript

1 Tillid samfundets fundament

2

3 Paul Hegedahl og Gunnar L.H. Svendsen Tillid samfundets fundament Teorier, tolkninger og cases Syddansk Universitetsforlag 2011

4

5 Indhold Forord 9 Paul Hegedahl og Gunnar Lind Haase Svendsen Kapitel 1 Indledning: Tillid anskuet som en kapital 13 Gunnar Lind Haase Svendsen I. Teorier Kapitel 2 Fra tro til respekt. Tillid i et idéhistorisk perspektiv 35 Dominique Bouchet Kapitel 3 Tillid, socialitet og moral 53 Esther Oluffa Pedersen Kapitel 4 Tillid på mikroplanet: Interaktion og sociale grupper 67 Søren Kristiansen Kapitel 5 Tillid og magt 83 Niels Thygesen, Steen Vallentin og Sverre Raffnsøe Kapitel 6 Tillid og Økonomisk Vækst 99 Christian Bjørnskov Kapitel 7 Typer af velfærdssamfund, social kapital og tillid 111 Christian Albrekt Larsen II. Historien Kapitel 8 På sporet af den skandinaviske tillid 127 Christian Bjørnskov, Gert Tinggaard Svendsen og Gunnar Lind Haase Svendsen

6 Kapitel 9 Tillid i Danmark under besættelsen rationering og kriselov 141 Claus Bundgaard Christensen Kapitel 10 Tillid en by i Rusland 151 Erik Kulavig Jørgensen Kapitel 11 Tillid i boligområder i Danmark 163 Sara Lea Rosenmeier og Marianne Vittrup Kapitel 12 Tillid og ghettoisering. En undersøgelse af ideel og reel nabosammensætning i Danmark 177 Kristian Dambo Knudsen og Gunnar Lind Haase Svendsen Kapitel 14 Tillid i virksomheder samarbejde, kerneopgaver og social kapital 195 Kristian Gylling Olesen og Peter Hasle Kapitel 15 Tilliden og ledelse i systemfunktionalistisk perspektiv om hvorfor vi ikke kan slippe for at vise tillid i ledelse 213 No Emil Pagh Kampmann Kapitel 16 Kan tillid helbrede? Sundhed og sygdom set fra et tillidsperspektiv 229 Eva Ladekjær Larsen og Pernille Tanggaard Andersen Kapitel 17 Tillid og kommunale konstitueringer 245 Sune Welling Hansen og Robert Klemmensen Kapitel 18 Tillid i international politik 259 Jørgen Ørstrøm Møller Kapitel 19 (Mis)tillidens sociale differentiering 273 Lars Skov Henriksen og Jakob Skjøtt-Larsen Kapitel 20 Tillid og overvågning 291 Anders Albrechtslund Kapitel 21 Sort arbejde og tillid 307 Camilla Hvidtfeldt

7 Kapitel 22 Frygtkulturen om frygt, ondskab, mistillid og asocialitet i den flydende modernitet 321 Michael Hviid Jacobsen Kapitel 23 Pas på sproget: Tillid og tale i nye offentlige rum 341 Elisabeth Hoff-Clausen Kapitel 24 Wikinomics: En helt ny tillidsdimension 355 Karsten Bengtsson Epilog: Tillid til tillid 375 Paul Hegedahl

8

9 Forord Tillid samfundets fundament GILLES Det er naturstridigt at elske altid, at elske længe. LISA Nej. GILLES For at det skal vare, må man acceptere usikkerheden, navigere i farlige farvande, dér hvor man kun kommer frem med tillid, holde sig flydende på genstridige bølger, af og til uvished, af og til udmattelse, af og til tryghed, men man må holde kursen, hele tiden. LISA Mister du aldrig modet? GILLES Jo. LISA Hvad så? GILLES Så ser jeg på dig og tænker: har jeg, trods mine anfald af tvivl, af mistro, af ængstelse, af udmattelse, har jeg så lyst til at miste hende? Og så kommer svaret til mig. Altid det samme. Og modet følger med. Kærligheden er irrationel, den er en fantasi der ikke passer til vores tid, den kan ikke begrundes, den er ikke praktisk, den er sin egen eneste begrundelse. LISA Hvis jeg nogensinde skulle have tillid til dig, så ville jeg ikke længere have tillid til mig selv. Jeg er ikke god til at have tillid til andre. GILLES At have tillid. Tillid er aldrig noget man har. Tillid ejer man ikke. Den giver man. Man viser tillid. LISA Jeg siger jo jeg ikke er god til det. GILLES Fordi du indtager tilskuerens rolle, dommerens. Du forventer noget af kærligheden. LISA Ja. GILLES Men det er den, der forventer noget af dig. Du vil have at kærligheden skal bevise at den findes. Du går den gale vej. Det er dig der skal bevise at den findes. LISA Hvordan? GILLES Ved at vise tillid. 1 forord 9

10 I 2007 udkom antologien Paul Hegedahl og Sara Lea Rosenmeier (red.): Social kapital som teori og praksis, Forlaget Samfundslitteratur, København I denne bog skrev Gunnar Lind Haase Svendsen et af kapitlerne. Kontakten medførte flere samtaler om udviklingen i det danske samfund mellem undertegnede både historisk, her og nu og den fremtidige udvikling. Vore samtaler kom hurtigt til at handle om tillid, som er et af de vigtige elementer i social kapital. Og vi begyndte at drøfte muligheden for at udgive en antologi om dette samfundsrelevante og ikke mindst set i den globale finanskrises lys yderst aktuelle emne. Et vigtigt udgangspunkt var også, at internationale undersøgelser gang på gang har vist, at danskerne er et af de mest tillidsfulde folk i verden ikke alene i form af tillid til andre mennesker generelt (også kaldt social tillid) men også med hensyn til tilliden til vigtige, offentlige institutioner som retssystem, politi, regering og administration (institutionel tillid). Hvor kommer denne tillid egentlig fra? Hvad betyder den for vort samfund? Og har tilliden også bagsider? En motivation var desuden at gøre opmærksom på, at danskernes store sociale kapital og enestående tillid aldrig kan tages for givet. I de senere år er der især fra politisk/lovgivningsmæssig side i stigende grad blevet indført kontrol, bl.a. af offentlige ansatte og ofte efter dramatiske enkeltsager og avisoverskrifter. Der er i det hele taget blevet et øget fokus på evaluering og kontrol af en lang række aktiviteter og processer i vort samfund. Spørgsmålet er dog, om omkostningsfuld detailkontrol i alle tilfælde kan betale sig i et af de lande i verden, hvor folk stoler mest på hinanden og på samfundsinstitutionerne hvilket alt andet lige må afspejle, at det rent faktisk er muligt at stole på andre her i landet, borgere såvel som offentligt ansatte. En beklagelig, utilsigtet effekt kunne være, at jo mere man fra politiker-side agerer efter devisen tillid er godt, men kontrol er bedre, jo oftere bliver den bekræftet. Pygmalion-effekten virker. Og tilliden risikerer at forsvinde. Et tredje vigtigt aspekt med hensyn til tillid er, at IT-teknologien bliver stadig mere udviklet og udbredt til alle aktiviteter i samfundet, uafhængigt af grænser og afstande. Der handles og kommunikeres globalt. Nye former for samhandel og kommunikation udvikles hele tiden. De unge generationer bruger særdeles meget tid på denne form for kontakt. For at dette skal kunne fungere, er det nødvendigt, at der eksisterer tillid også selvom der ikke på noget tidspunkt er, eller bliver, personlig kontakt. Som mange af denne bogs kapitler peger på, er tillid er en vigtig forudsætning for, at Danmark kan vedblive at være et rigt og velfungerende samfund. Det er vigtigt at bevare denne tillid og udvikle den, så den også passer til de ændrede samfundsforhold. Man kan sige, at tillid er forbindelseslinjen mellem fortid, nu et og fremtiden. Menneskets bevidsthed har tre bestanddele: erindringen om tidligere erfaringer (perfektum); information om nu-situationer (præsens) og forventninger om fremtiden (futurum). Det er de tidligere erfaringer, der sammen med billedet af fremtiden er afgørende for adfærden her 10 tillid samfundets fundament

11 og nu. Det gælder for det enkelte menneske og for hele samfunds trivsel og kultur. Fra tidlige tider har danskerne udvist stor gensidig tillid. Hvis der f.eks. gennem store kontrolforanstaltninger her og nu og øgede opdelinger i dem og os eller opportunisters misbrug af den moderne teknologi bliver skabt et billede af en fremtid, hvor vi har mindre tillid til hinanden, vil det have en selvforstærkende effekt på adfærden her og nu og vanskeliggøre sameksistensen og samfundsfunktionerne og forringe vores sociale kapital. Og når vi ikke længere går fremtiden tillidsfuldt i møde, vil frygten og mismodet snige sig ind på os. Af ovennævnte grunde fik vi lyst til at dykke nærmere ned i begrebet tillid, til at undersøge det ud fra en lang række forskellige perspektiver fra vikingetiden til den virtuelle verden, fra filosofi til økonomi. Vi skitserede vore tanker og fik tilsagn fra det daværende Velfærdsministerium om tilskud fra PUF-puljen til udgivelse af en antologi, der behandler tillid historisk, teoretisk og med nutidige eksempler fra flere samfundsområder samt med et blik ind i den nye, virtuelle verden. Vi henvendte os til en række mennesker med stor indsigt i en række forskellige fagområder og bad dem om deres syn på begrebet tillid med tanke på, hvordan vi i det danske samfund kan bevare og udvikle tilliden til hinanden og til samfundets institutioner. Vi blev mødt med stor velvilje og er stolte af her at kunne fremlægge disse værdifulde tanker, udarbejdet af mennesker, der tog sig tid i deres travle hverdag til at bidrage til denne antologi. Tak til dem og tak til ministeriet for støtten. Det har været en særdeles spændende proces, og vores håb er, at bogen kan blive en øjenåbner for folk, der endnu ikke har hørt om dette forskningsområde, samt et nyttigt bidrag til den hjemlige forskning og debat om det, der på mange måder kan ses som samfundets fundament. Paul Hegedahl og Gunnar Lind Haase Svendsen Februar 2011 Noter 1 Fra Petits crimes conjugaux Små ægteskabelige forbrydelser af Eric-Emmanuel Schmitt Antigone (Bruxelles) Forlag: Nordiska ApS, København og med tilladelse også fra oversætteren Jesper Kjær. Opført på Odense Teater forord 11

12

13 Indledning Tillid anskuet som kapital Af professor mso Gunnar Lind Haase Svendsen, Center for Landdistriktsforskning, Syddansk Universitet, Esbjerg Hvis du vil hjælpe en tyv, så stol på ham (spansk ordsprog) Det er dem, du stoler mest på, der kan stjæle mest fra dig (anonym) Det tager år at opbygge tillid men kun sekunder at ødelægge den (anonym) Hvorfor en bog om tillid? Hvad er tillid? Hvilke former for tillid findes der? Hvad betyder tillid for det enkelte menneskes liv? Hvilken social og økonomisk betydning har tilstedeværelse eller fravær af tillid for hele grupper af mennesker, ja, for hele samfund? 1 Sådanne spørgsmål er særdeles aktuelle i den nutidige forskning - og i det daglige liv. I forskningen ikke mindst i social kapital litteraturen (se fx Svendsen & Svendsen 2009). Det er samfundsvidenskaberne, som har ført an inden for dette forskningsområde. Tillidslitteraturen er ikke mindst blomstret op inden for økonomi siden midten af 1990 erne, hvor tillid i stigende grad er blevet fremdraget som en vigtig forklaringsfaktor for nationale forskelle i økonomisk vækst (se også Bjørnskovs artikel heri). Som denne bog vil vise, er tillidstemaet tillige blevet diskuteret inden for humaniora, fx finder vi en lang tradition inden for filosofi tænk blot på Kierkegaard og Løgstrup. Formålet med denne antologi bliver derfor at vise den store bredde i udforskningen af et begreb, der både rent intuitivt og ved nærmere eftertanke vedkommer de fleste mennesker. Ja, som måske i en vis forstand kan betragtes som samfundets fundament, som vi dristigt postulerer i bogens titel. De 25 efterfølgende kapitler behandler således tillid ud fra mange vidt forskellige fags perspektiv, rækkende fra filosofi, sprogvidenskab, sociologi, historie, virksomhedsledelse, statskundskab til økonomi. indledning tillid anskuet som fundament 13

14 3 definitioner af tillid Men hvad er egentlig tillid? I den samfundsvidenskabelige litteratur finder vi tre grunddefinitioner af tillid en sociologisk, en mikroøkonomisk samt en samfundsøkonomisk. De fleste sociologer har defineret tillid som et redskab for det enkelte menneske til at reducere verdens kompleksitet. Et eksempel er at have tillid til sine medtrafikanter i modsat fald ville man have svært ved at turde bevæge sig udenfor en dør, fordi moderne trafik er livstruende hvert eneste sekund. Økonomer har på individniveau typisk defineret tillid som en forventning om, at du ikke vil snyde mig, selvom du opnår en gevinst på kort sigt. Et eksempel kunne være en producent, der stoler på, at den indkøber, han leverer til, ikke snyder ham (selvom indkøberen rent faktisk er i stand dertil). Endelig forstår samfundsøkonomer tillid som et redskab til generelt at reducere transaktionsomkostningerne i et samfund. Når der er tillid, sparer et samfund nemlig masser af penge, fordi fx økonomiske transaktioner foretages uden kontrakter. I Danmark behøver vi (stadigvæk) ikke en hær af advokater, som fx i USA, hvor man åbenbart har noget mere vanskeligt ved at stole på hinanden. Tænk fx også på de investeringer i overvågnings- og kontroludstyr, et land som Danmark sparer, fordi vi generelt kan stole på hinanden i supermarkeder, byggemarkeder, byggepladser eller i kirkerne. Hvis en dansker i løbet af en ganske almindelig hverdag noterede alle de gange, mellemmenneskelig tillid sparede hende for en masse tidsspilde og bøvl, ville listen sikkert blive lang: Aftaler, der overholdes uden diverse kontrakter; offentligt ansatte der ikke forsøger at snyde eller kræve bestikkelse; private og offentlige virksomheder, der rent faktisk udbetaler løn til de ansatte; håndværkere, man trygt kan overlade ens hoveddørsnøgle, fordi de ikke stjæler; pædagoger, der ikke mishandler ens børn; husejere, der ikke vælter gift ud over deres grunde (eller andre steder); folk, der ikke prompte slår en ned, så snart man tager sin tegnebog frem; eller voldtager vore teenagedøtre, når de er i byen en lørdag aften, osv. De fleste af os tager disse bagateller for givet ja, er helt ubevidst om dem. Sådan er det bare i Danmark. Men hvis man rejser til mange andre lande, går det meget hurtigt op for en, at sådan er det ikke alle steder. Den socioøkonomiske betydning af tillid Det er den socioøkonomiske betydning af tillid i et samfund, vi er interesserede i. Udbredt tillid i en befolkning regnes nemlig i dag som en lige så vigtig indikator for et lands velstand som det, man siden 1950 erne har regnet for den vigtigste produktionsfaktor, human kapital, forstået som uddannelsesniveauet i en befolkning. Tillid er derfor noget, der angår os alle. Den høje tillid i Danmark kan som sådan ses som et fundament for vores rigdom, fravær af korruption, velfungerende statslige institutioner, relativt lav kriminalitet og 14 tillid samfundets fundament

15 i det hele taget vore gunstige levevilkår sammenlignet med så mange andre af verdens befolkninger. Det er mærkværdigt, at økonomer og andre samfundsvidenskabelige forskere ikke har interesseret sig mere for udbredt tillid i en befolkning også kaldet social tillid som en faktor, der indvirker på samfundsøkonomier. Selvom økonomiens grundlægger, Adam Smith, allerede i midten af 1700-tallet pegede på denne sammenhæng, er det som nævnt først i løbet af de sidste 15 års tid, man for alvor er begyndt at undersøge forholdet mellem social tillid og økonomisk vækst. Resultatet er kontant sagt: Ingen tillid ingen vækst. Med andre ord synes tillid at være et smøremiddel, der letter transaktioner, kommunikation og læring og dermed fx øget viden. Derfor indvirker tilstedeværelse eller fravær af tillid i sidste instans på økonomien. Det kan nok heller ikke komme helt bag på os. Ud fra vores dagligdags erfaring ved vi jo, at fravær af tillid let kan udvikle sig til stridigheder mellem fx naboer eller to politiske eller religiøse grupper, hvilket sjældent er gavnligt for nogen af parterne. Jo, der kan komme noget positivt ud af at debattere og argumentere, men ikke ved decideret at modarbejde hinanden. Og da slet ikke hvis det sker med brug af trusler og vold. Tillid knytter sig som sådan tæt til borgerfrihedsrettigheder. Den enkelte borger må have begrundet tillid til, at en gruppe, en statsmagt eller en nabo ikke slår ham ihjel eller, alternativt, terroriserer ham og hans familie, hvis han fx offentliggør en kontroversiel artikel eller tegning. Men tillid knytter sig også til kontrol. Ikke til en dulgt sikkerhedspolitikontrol udenfor retssystemets rækkevidde, præget af vilkårlighed og korrupt adfærd, en slags stat i staten som vi kender fra totalitære regimer som fx det nazistiske. 2 Men derimod til en velfungerende retsstat med fair og transparente spilleregler, hvor langt de fleste lovovertrædelser rent faktisk opdages og straffes, så snydere aldrig kan føle sig sikre på at gå fri til skræk og advarsel for potentielle snydere. Den pågående debat om snyderi i Danmark (sommeren 2010), bl.a. udløst af nogle hjemmeplejeres arbejdsforsømmelse i Haandværkerforeningens Plejehjem i København, skattesnyd samt flere eksempler på systematisk socialt bedrageri, viser, at vi ikke kan tage tilliden til medborgere for givet. Et minimum af statslig kontrol er nødvendigt, selv i et højtillidsland som Danmark. På virksomhedsniveau bør kontrol ej heller ses som, eller gøres til, en antitese til tillid. Kontrol medvirker til at skabe forudsigelig adfærd, hvilket dog ikke reducerer betydningen af, at der er tillid mellem ledere og ansatte samt blandt de ansatte indbyrdes (se også kapitlerne af Vallentin m.fl., Gylling Olesen & Hasle samt Albrechtslund). Det kan kun fair regler, der i praksis sanktioneres, sikre. Samtidigt kan ingen være interesserede i (dyr) overkontrol fra statens eller arbejdsgiverens side, da det kan gå ud over frihed, frivillighed og engagement. Med andre ord er balancen mellem kontrol og tillid hårfin. I det følgende vil jeg komme ind på betydningen af tillid som en vigtig, ja måske den vigtigste samfundsressource i en skandinavisk velfærdsstat som indledning tillid anskuet som fundament 15

16 den danske, til tider ligefrem benævnt en social kapital. Efter at have argumenteret for, at det danske guld består i en samarbejdskultur baseret på udbredt tillid, gennemgår jeg kort begrebet social kapital. Dernæst forklarer jeg, hvorfor en god indikator for social kapital er udbredt tillid i et samfund, også benævnt social tillid. Derpå giver jeg et par eksempler på de rædselsfulde konsekvenser af gennemgribende mistillid i et samfund. Til sidst kommer jeg tilbage til nutidens Danmark og spørgsmålet om, hvordan den omkostningstunge danske velfærdsstat overhovedet kan køre rundt. Det danske guld Mange forskere fra mange lande og kulturer har undret sig over de nordiske velfærdssamfunds økonomiske succes. Danmark, Sverige, Norge og Finland har således længe befundet sig blandt de rigeste lande i verden, målt i BNP pr. indbygger. Det kan overraske, for disse humlebier i økonomisk forstand er særdeles dyre i drift, med enorme, offentlige budgetter og tilsvarende høje skatteprocenter. Ligesom det er tilfældet med den såkaldte bi-gåde indenfor entomologien, kan det være svært at finde en forklaring på gåden om den skandinaviske humlebi. For hvordan flyver den egentlig? Hvori består dens brændstof? I hvert fald hvad angår Danmark, kan vi ikke forklare fænomenet med en stor forekomst af naturlige rigdomme olie, diamanter, frugtbar jord, guld og deslige. Ej heller med en stor gruppe højtuddannede, det har man fx også i Indien endog meget højt uddannede og mange andre steder. Derimod peger det historiske kildemateriale i retning af, at forklaringen på den forbløffende stærke opdrift på bittesmå vinger består i en beholdning af social kapital oparbejdet gennem historien. Dette indbefatter en kulturel norm om, at folk frivilligt og tillidsfuldt vil arbejde og bidrage til den fælles forsikringspulje så vidt, det overhovedet er muligt, snarere end køre frihjul og lade sig forsørge af det offentlige. Sagt på en anden måde: Det danske guld består i en unik, i tillid funderet, samarbejdskultur, der gør, at man arbejder hårdt for det fælles bedste, udnytter alle menneskelige ressourcer optimalt og ikke snyder hinanden ved fx ikke at søge arbejde, ikke oplyse om indtægter ud over overførselsindkomster, snyde i skat, arbejde sort, køre gratis i offentlig transport eller begå socialt bedrageri. 3 (Se endvidere Hvidtfeldts kapitel om sort arbejde). Det også selvom gavmilde velfærdsydelser, relativt milde straffe og en høj sandsynlighed for ikke at blive opdaget kan friste nok så meget hertil her da ikke mindst de yngre generationer, der som oftest tager det velfærds- og overflodssamfund, de lever i, for givet og nærmest selvreproducerende. 4 Også de ovennævnte eksempler på snyd herunder visse politikeres snyd vidner imidlertid om, at vi langt fra kan tage den danske tillids-/samarbejdskultur for givet. Som allerede nævnt skal et minimum af kontrol anvendes for at forhindre borgere, 16 tillid samfundets fundament

17 medarbejdere og virksomheder i at misbruge den store tillid, velfærdsstaten per automatik skænker dem. Hvis ikke bliver vores tillid til hinanden til den berømte skandinaviske blåøjede tillid. Hvis vi mister det danske guld, eller tilliden bliver virkelighedsfjern og lutter blåøjet (hvilket vel er ligeså slemt), er der en reel risiko for, at vi begynder at opdrage nye generationer til at have en flosset samfundsmoral, hvor det bedre kan betale sig at arbejde til eget snarere end til det fælles bedste. Vi risikerer hermed at nedbryde velfærdsstaten og i sidste instans glide nedad på listen over de rigeste lande i verden. Det er rent faktisk og beklageligvis tilfældet inden for de sidste par år. 5 Som det også er blevet fremført flere gange i de seneste års værdipolitiske debat, kan fundamentet for vort velfærdssamfund på den måde siges at være gjort af et usynligt, kulturelt stof, der imidlertid har synlige effekter på samfundsøkonomien og danskernes generelle velfærd (Svendsen & Svendsen 2006; Støvring 2010). Vi kan kalde dette stof for en høj samfundsmoral, baseret på at vi rent faktisk kan stole på medborgere, embedsfolk og politikere, herunder føler os rimeligt sikre på, at den høje skat, vi betaler, ikke bliver misbrugt. Eller vi kan simpelthen tale om en kapital en social kapital. Social kapital I de seneste år har man i forskningsverdenen talt meget om begrebet social kapital, hvormed der i bred forstand forstås de ressourcer, der knytter sig til et netværk. 6 Social kapital opstår gennem et samarbejde mellem en gruppe af mennesker baseret på regelmæssig, personlig kontakt og tillid. Økonomer er i stigende grad begyndt at betragte social kapital på linje med de traditionelle kapitaler (fysisk, økonomisk, human). Som nævnt måles denne kapitalform som regel som tillid ud fra det tidligere nævnte ræsonnement: Ingen tillid intet samarbejde. Der er naturligvis ikke tale om en ny kapital, den har været til stede hele tiden men har været overset og undervurderet. Siden 1990 erne har social kapital imidlertid påkaldt sig stor opmærksomhed blandt forskere, embedsfolk, græsrødder og politikere verden over selv Verdensbanken har taget begrebet til sig og der er i de sidste par årtier blevet produceret et hav af artikler, rapporter og bøger, hvori man har defineret og anskuet social kapital ud fra alle mulige vinkler. Eftersom menneskelige relationer er usynlige, er der her tale om svært målelige ressourcer. Hermed adskiller social kapital sig væsentligt fra fysisk kapital i form af materielle produktionsfaktorer som maskiner, bygninger og jord og human kapital i form af uddannelse og erhvervstræning. Alligevel forsøger forskerne i dag at finde frem til indirekte eller tilnærmede mål (proxi er) for tilstedeværelsen af social kapital i en befolkning. Indtil videre har man især forsøgt at måle social kapital som antallet af frivillige foreninger, civilt engagement, reciprocitet, samarbejdsnormer og altså social tillid. indledning tillid anskuet som fundament 17

18 Måling af tillid I det hele taget finder vi det samfundsøkonomiske smøremiddel social tillid til overmål i de nordiske lande, der i internationale undersøgelser tillige fremtræder som nogle af de mest velhavende lande i verden; de lande hvor man omfordeler flest penge fra rig til fattig; hvor der er mange frivillige foreninger; mindst korruption; mest tillid til samfundsinstitutionerne; samt hvor borgerne i det hele taget fremstår som de mest lykkelige, trygge og tillidsfulde i verden. Hermed ikke sagt, at lykken er gjort i disse lande. Der er naturligvis skyggesider, paradoksalt nok visse former for udbredt snyd. Mange danskere har fx så megen tillid til deres medborgere, at de ikke vil tøve med at få renoveret deres hus med sort arbejde uden den mindste frygt for, at nogen sladrer. Som jeg selv har oplevet det, kan man til en sammenkomst trygt råbe hen over bordet Er der nogen, der kender en sort murer?, også selvom der er fremmede til stede. (Se også Camilla Hvidtfeldts kapitel om sort arbejde). Tabel 1: Svar på spørgsmålet Mener De, at man kan stole på andre mennesker, eller mener De, at man ikke kan være for forsigtig?. Procentdel, som har svaret, at man kan stole på andre mennesker. 18 udvalgte lande ud af 86. (Baseret på Svendsen og Svendsen 2006: 88-91). Tidlige Tidlige Midt SoCap 80 ere 90 ere 90 ere Gns. 1. Danmark 56,0 57,7 66,5 77,6 64,5 2. Norge 61,2 65,1 65,3 63,9 3. Sverige 57,1 66,1 59,7 66,3 62,3 4. Finland 57,2 62,8 47,6 58,0 56,4 5. Holland 46,2 55,8 59,8 53,9 6. New Zealand 49,1 56,1 52,6 10. Island 39,8 41,6 43,6 41,1 60,6 45,3 13. USA 46,8 50,0 35,6 35,8 42,1 14. Japan 40,8 41,7 46,0 43,1 38,3 42,0 21. UK 44,4 43,6 29,7 29,7 36,9 22. Tyskland 29,8 37,9 41,8 34,8 36,1 23. Spanien 34,5 33,8 29,8 36,2 33,6 27. Italien 26,3 35,3 32,6 31,4 29. Rusland 35,2 37,5 23,9 23,7 35,5 31,2 50. Frankrig 24,8 22,8 22,2 23,3 51. Polen 34,4 17,9 18,9 20,1 22,8 69. Portugal 21,4 10,0 15,7 86. Brasilien 6,7 2,8 4,8 I modsætning hertil finder vi det, jeg vil tillade mig at kalde mistillidslande som Irak og Brasilien. Her er der tradition for, at forskellige befolkningsgrupper direkte modarbejder hinanden, og her florerer korruption og kriminalitet, alt sammen til økonomisk skade for alle. I tabel 1, der viser tillidsniveauet 18 tillid samfundets fundament

19 i 18 udvalgte lande, ser vi, at de nordiske velfærdsstater ligger helt i top, hvad angår social tillid. (Se også Christian Albrecht Larsens kapitel heri). Som nævnt kan udbredt tillid i et samfundsøkonomisk perspektiv ses som et økonomisk smøremiddel. Hvor vigtig den samfundsøkonomiske betydning af tillid egentlig er, viser sig i, at social tillid dvs. det at man har tillid til folk udover familie, venner og bekendtskabskreds, dvs. til folk man ikke kender blandt økonomer i dag regnes for en vigtigere produktionsfaktor end selv human kapital, dvs. en befolknings uddannelsesniveau (Bjørnskov 2007). Med tillid menes i denne forbindelse ikke blot tillid til folk, vi kender men dels det, der ovenfor blev benævnt social tillid, dvs. en umiddelbar tillid til medborgere, vi ikke kender eller ikke kender særlig godt; samt institutionel tillid forstået som tillid til vigtige samfundsinstitutioner som politi, retsvæsen, domstole, administration og regering (se tabel 2). Tabel 2: Svar på spørgsmålene Mener De, at man kan stole på andre mennesker, eller mener De, at man ikke kan være for forsigtig? (mål for social tillid) og Hvor meget tillid har De til følgende institutioner: Domstole, Politiet, Embedsmænd, Regeringen? (gennemsnittet af de fire delmål benyttet som samlet mål for institutionel tillid). 18 udvalgte lande. Kilde: Svendsen og Svendsen 2006: 93. GNS. GNS. RANGERING RANGERING Social tillid Institutionel tillid Social tillid Institutionel tillid Danmark 77,6 84,0 1 1 Island 60,6 77,9 2 4 New Zealand 56,1 56,6 3 8 Australien 53,0 58,3 4 7 Indonesien 41,7 61,4 5 6 Thailand 38,9 72,1 6 5 Japan 38,3 53,5 7 9 Rusland 35,5 27, Singapore 28,0 78,7 9 3 Hong Kong 26,8 50, Estland 26,2 44, Lithauen 23,3 22, Polen 20,1 49, Uruguay 18,7 24, Letland 15,8 27, Chile 14,8 30, Malaysia 10,3 79, Ecuador 9,5 10, Costa Rica 7,4 19, Filippinerne 5,8 48, Note: Bemærk, at Danmark er det eneste skandinaviske land i denne SoCap database (21 lande). Danmark kan dog betragtes som repræsentativ for de tre andre, skandinaviske lande (Sverige, Norge, Finland). indledning tillid anskuet som fundament 19

20 En høj grad af tillid til andre medborgere på tværs af gruppeskel 7 samt til samfundsinstitutionerne er uhyre vigtigt i et velfærdssamfund som det danske, hvor hver borger forærer næsten halvdelen af sin indkomst til fremmede. Det forudsætter høj tillid til: 1. at der findes velfungerende (ikke-korrupte) samfundsinstitutioner, der foretager en retfærdig omfordeling 2. at uheldige medborgere på overførselsindkomster, som giverne må have tillid til, vil bidrage til velfærdssamfundets fælles forsikringskasse, så snart de får muligheden for det. Tabel 3 viser, at vi (endnu) ikke behøver at sove uroligt om natten. Faktisk har der i Danmark til forskel fra de fleste andre lande været en markant stigning i både social og institutionel tillid. Hvad angår den sidste type, kan man fx bemærke sig den kraftige stigning i tillid til Folketinget, forsvaret og det offentlige system, mens vitale institutioner som retsvæsen og politi gennem hele perioden har haft næsten 9 ud af 10 danskeres tillid. Bemærk også, at skolevæsenet som eneste institution er faldet i danskernes tillid (med 4 procentpoints), omend der immervæk er 3 ud af 4 danskere, som har enten meget stor tillid eller ret stor tillid til denne samfundsinstitution. De eneste, der ikke kommer over de 50 procentpoint er dagspressen, EU, de politiske partier og Nordisk Råd, hvor de to sidstnævnte dog kun optræder i et enkelt undersøgelsesår. 20 tillid samfundets fundament

21 Tabel 3: Tillid i Danmark 1990, 1999 og Kilde: De danske værdiundersøgelser Ændringer (n=1030) (n=1023) (n=1507) Generel tillid Institutionel tillid Tillid til: det offentlige Folketinget de politiske partier 44 regeringen 55 retsvæsenet Politiet Forsvaret det sociale sikringssystem sundhedssystemet skolevæsenet dagspressen den danske folekirke fagforeningerne store virksomheder miljøorganisationer 66 EU NATO FN Nordisk Råd 47 Noter: Generel tillid. Spørgsmålet lyder: Alt i alt - mener De, at folk er til at stole på eller mener De, at man ikke kan være for forsigtig, når man har med mennesker at gøre?. Antal respondenter, der har sat kryds ved svarmuligheden De fleste er til at stole på, beregnet som procentdel af alle svar, fraregnet kategorierne Ved ikke og Uoplyst. Institutionel tillid. Standardspørgsmålet i de 19 spørgsmål lyder: Se venligst på dette kort og fortæl mig, hvor stor tillid De har til hver af disse institutioner. Svarkategorierne er: Meget stor tillid, Ret stor tillid, Ikke særlig stor tillid, Slet ingen tillid, Ved ikke. Tabellen viser antallet af respondenter, der har sat kryds ved svarmulighederne Meget stor tillid og Ret stor tillid, beregnet som procentdel af alle svar, fraregnet kategorierne Ved ikke og Uoplyst. Jeg vil i det følgende kort gennemgå et par eksempler på betydningen af tilstedeværelse eller fravær af tillid i et samfund, primært i Østeuropa blot for at give læseren et lille indtryk af, hvordan udbredt mistillid virker som ødelæggende grus i maskineriet. indledning tillid anskuet som fundament 21

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger Den samarbejdende virksomhed - De danske forudsætninger LO s arbejdsmiljøpolitiske udvalg d. 6. december 2006 Peter Hasle, Niels Møller & Vibeke Andersen Arbejdsmiljøinstituttet Økonomi i EU Hvem lider

Læs mere

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden.

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Studentertale 2014. Kære studenter Vores tidligere statsminister Poul Nyrup har engang sagt at Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Det

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn Identitet, overvågning og tillid i kontrolsamfundet Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn I gave her my heart, but she wanted my soul, sang Bob Dylan i nummeret Don t Think

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

De 3 fluer og de tre diamanter

De 3 fluer og de tre diamanter Oplæg og drøftelse for DSR Silkeborg 24. januar 2013 v. Michael Munch-Hansen Århus 29.januar 2013 v. Michael Martini Jørgensen Herning 5. februar 2013 v. Michael Munch-Hansen De 3 fluer og de tre diamanter

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Fokus på psykisk arbejdsmiljø Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Udgangspunktet Vi går alle på arbejde for at bidrage med noget værdifuldt, noget vi kan være tilfredse med

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Lovovertrædere og retfærdighed:

Lovovertrædere og retfærdighed: Sekretariatet krim@krim.dk og www.krim.dk Fiskergade 33-37, 8000 Århus C. Tlf.: 70 22 22 42, f ax.: 87 32 12 99 Landsforeningen Krim Retfærdig straf Indlæg af advokat Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM,

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Flemming Balvig DET VOLDSOMME SAMFUND. Om vold som problem og fængsel som løsning. Fortid og nutid. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Flemming Balvig DET VOLDSOMME SAMFUND. Om vold som problem og fængsel som løsning. Fortid og nutid. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Flemming Balvig Fortid og nutid BIND I DET VOLDSOMME SAMFUND Om vold som problem og fængsel som løsning Jurist- og Økonomforbundets Forlag ISBN 87-574-9085-6 Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2000 Det

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

KLAR TALE OM AFSKEDIGELSER!

KLAR TALE OM AFSKEDIGELSER! TekSam Årsdag, Odense Congress Center KLAR TALE OM AFSKEDIGELSER! i forhold til tilbageværende medarbejdere Helle Kryger Aggerholm Center for Virksomhedskommunikation Dias 2 Agenda Baggrund og fokus Hvad

Læs mere

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Kim Frederichsen Cand.mag., Ph.d. stipendiat, ToRS, Københavns Universitet Christiansborg 15. november 2013 Opbygning Et kort tilbageblik

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Vær med Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Integration Det handler om at være med. Alle skal have lejlighed til at deltage i arbejdslivet og samfundslivet og gøre sig gældende - uanset ens sociale og etniske

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Supplerende arbejdsmiljøuddannelse 2014 1 Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Mia Tjerrild Jakobsen Partner, Udviklings og Konsulentchef AM-Gruppen Kontaktoplysninger: Tlf.: 70 107 701 AM-GRUPPEN Supplerende

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække.

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. juli 2013 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. Salmer. DDS 749 I østen stiger solen op DDS 448 Fyldt af

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Fra privilegeret til pligtskyldig

Fra privilegeret til pligtskyldig Fra privilegeret til pligtskyldig Afslutningstale juni 2014 Kære elever! Tænk engang! Kan I forestille jer SKALs uden jer? Kan I overhovedet forestille jer andre end jer selv på etagerne og i spisesalen?

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012

Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012 Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012 Kære medlem Hvem er vi egentlig? Er det kun det grå guld, der tror på en nordisk identitet? Ser ungdommen et fællesskab? Hvad med vores nye

Læs mere

Privat Konsum Norge (Gennemsnitlig stigning 3,15% p.a.) 2,6 % i DK. Erhvervsskoler frem mod 2020" De usikre! Demographic development

Privat Konsum Norge (Gennemsnitlig stigning 3,15% p.a.) 2,6 % i DK. Erhvervsskoler frem mod 2020 De usikre! Demographic development De usikre! Verden, Give me virksomheder, direction! kompetencer og Erhvervsskoler frem mod 2020" Unge, som har tøj, penge, mobil og I- pod Unge, som har ondt i selvværdet Unge, som ikke kan hente støtte

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

GIV EN TIME TIL AT NEDBRINGE FRAVÆRET

GIV EN TIME TIL AT NEDBRINGE FRAVÆRET GIV EN TIME TIL AT NEDBRINGE FRAVÆRET Vi har samlet en række cases, artikler og indslag, som kan benyttes samlet og enkeltvis. Materialet kan både bruges forebyggende ift. at skabe en god dialog med de

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Innovation og mennesker

Innovation og mennesker 1 Innovation og mennesker Det kan Cremans rådgivning gøre for innovation I en innovationsproces er der som regel masser af idéer og penge til at begynde med. Hos Creman er det vores erfaring, at det er

Læs mere