Mere balance end vækst i finanslovsforslag

Transkript

1 LIBA Kontakt: Lisbeth Baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: Mere balance end vækst i finanslovsforslag Regeringen kalder sit finanslovsforslag for 2014 for Vækst og balance. Balance fordi det skal holde sig indenfor rammerne af EU s finanspagt. Vækst fordi der forventes, at det samlede forslag vil øge beskæftigelsen især i den private sektor. Men forslaget adressere ikke underforbruget i den kommunale sektor, der trækker i modsat retning og har koster jobs alene i kommunerne siden _ Regeringen har fremlagt sit forslag til finanslov for 2014, FFL14. Finanslovsforslaget betyder overordnet et underskud på den offentlige saldo på 38,5 mia. kr., hvilket svarer til 2,0 pct. af BNP. Det såkaldte strukturelle underskud vil være på 0,4 pct. af BNP. Dermed holder finansloven sig inden for de rammer for den offentlige sektors økonomi, som EU s finanspagt foreskriver. Underskuddene på den faktiske og den strukturelle saldo er imidlertid noget større end regeringen skønnede i maj, hvilket skal ses i sammenhæng med, at der endnu er svag udvikling i den økonomiske vækst. Realvæksten i det offentlige forbrug skønnes i 2014 at blive på 0,5 pct. I Vækstplan DK var der afsat en ramme for vækst i det offentlige forbrug på 0,4 pct. i Det skyldes ikke flere midler, men at udgangspunktet er forbruget i 2013, der nu forventes lidt lavere. Med finanslovsudspillet regner regeringen med en gennemsnitlig vækst i det offentlige forbrug frem til 2020 på 0,6 pct. Regeringen ønsker med finanslovsforslaget at sætte gang i væksten indenfor de muligheder overholdelsen af EU s finanspagt og en stabil økonomisk politik giver. De afsætter derfor knap 3 mia. kr. mere til offentlige anlægsudgifter i 2014 end i Heraf er ca. 1 mia. kr. en anlægsreserve til senere udmøntning. De samlede anlægsudgifter i finanslovsforslaget bliver herefter på 44 mia. kr., som regeringen peger på, er et historisk højt niveau. I 2013 forventes et niveau for anlægsudgifter på 41¼ mia. kr., og i 2012 var det på 46 mia. kr. Finanseffekt er et mål for, hvordan finanspolitikken påvirker væksten i BNP. Med finanslovsforslaget er der lagt op til en finanseffekt på 0,1, hvilket vil sige at forslagets effekt er, at BNP øges 0,1 pct. Til sammenligning skønnes finanseffekten for 2013 at være -0,4, hvilket altså betyder at finansloven for 2013 dæmpede væksten. Notat Side 1

2 Regeringen regner med, at beskæftigelsen øges som følge af finansloven, der jo indeholder de samlede økonomiske rammer for de reformer, der er indgået aftale om i løbet af året, herunder Vækstplan DK. Regeringen regner med, at den private beskæftigelse øges med ca personer, og at realvæksten i det offentlige forbrug på 0,5 pct. vil give plads til ca flere offentlige ansatte. FTF havde håbet på, at regeringen havde benyttet finanslovsforslaget for 2014 til aktivt at bidrage til en tiltrængt vending i dansk økonomi. Efter en lang periode, hvor de økonomiske prognoser har været kendetegnet ved nedjusteringen af forventningerne til vækst, er det langtfra sikkert, at det stemningsskifte regeringen taler om, for alvor vil bringe os ud af krisen. Regeringen burde, som også de økonomiske vismænd har forslået, have benyttet det om end begrænsede råderum der er i de offentlige finanser til at få sat gang i vækst og beskæftigelse. Det er selvfølgelig positivt, at der med finansloven lægges op til, at den samlet kan skabe ca jobs i den private sektor, som resultat af blandt andet Vækstplan DK. Og derudover lægger regeringen op til en vækst i det offentlige forbrug, der skal give plads til ca flere ansatte i den offentlige sektor. Men når erfaringerne fra de seneste år med sanktionerne overfor kommuner og nu også regioner, i forhold til budgetter og regnskaber viser, at styringssystemerne skaber underforbrug i kommunerne, kan det vise sig at være en endog meget optimistisk antagelse. I både 2011 og 2012 brugte kommunerne ca. 5 mia. kr. mindre end budgetteret, og forventningerne til 2013 afviger ikke meget. FTF har beregnet, jf. tabellen, at der i fra 2010 til 2013, er blevet godt færre ansatte i kommunerne. Antal fuldtidsbeskæftigede i kommunerne Februar måned hvert år år antal fuldtids- Ændring ift. året før Ændring ift. året før beskæftigede antal pct ,6% ,3% ,0% Kilde: SIRKA, Statistisk Information om det Regionale og Kommunale Arbejdsmarked, (Kommunerne og Regionernes løndatakontor) Der er således behov for, at regeringen tager initiativer til at ændre i sanktionsbestemmelserne, så kommunerne rent faktisk bruger de midler, der er afsat så denne udvikling med bespa- Notat Side 2

3 relser og fyringer i den offentlige sektor ikke fortsætte og reelt risikere at bremse et spirende opsving. Dertil kommer, at alene den demografiske udvikling kræver en vækst i forbruget på 0,9 pct., og derudover skal der være plads til, at den offentlige sektor ikke sakker bagud på teknologi og kvalitet. FTF kan acceptere et mindre forbrug i den offentlige sektor i en periode, hvis det skaber vækst i den private sektor, men som et absolut minimum må de afsatte midler bruges, og væksten i det offentlige forbrug hæves igen, når der kommer mere gang i økonomien. FTF er positiv overfor, at der afsættes flere midler til anlæg i den offentlige sektor. Det kan der være god grund til. Både for at understøtte beskæftigelsen og væksten, men også for at den offentlige sektor løbende kan fornyes og forbedres. Men det er ikke heldigt for den samlede effekt på den offentlige sektor, at 2 mia. kr. af den angivelige forøgelse af rammen reelt er taget fra kommunernes serviceudgifter, som det skete med den såkaldte Fælles forståelse fra februar, hvor kommunerne fik adgang til at overføre 2 mia. kr. fra drift til anlæg, og som efterfølgende også blev niveauet for aftalen om kommunernes økonomi for Uddannelse Erhvervsakademier og professionshøjskoler Det rekord store optag på de videregående uddannelser finansieres gennem et samlet bevillingsløft fra 2013 til 2014 på taxametrene og SU. Udgifterne til SU øges fra 2013 til 2014 med ca. 1.7 mia. kr. og udgiften til taxametertilskud løftes med ca. 1. mia. Erhvervsakademierne og professionshøjskolernes andel af meroptaget finansieres med henholdsvis 119 mio. kr. og 83 mio. kr. på taxametrene. Bevillingen til udviklings- og evidensbasering på erhvervsakademier og professionshøjskoler videreføres i 2016 med 323 mio. kr. Den selvstændige finansiering af udviklings- og forskningsaktiviteten blev påbegyndt med finanslov 2013 og fastlagt for en 3 årig periode frem til Ordningen er altså forlænget med et år, men der er fortsat ikke tale om en permanent bevilling i lighed med universiteternes basis forskningsmidler. Ph.d.-programmet målrettet uddannelsesforskning udvides til 2016, hvor der afsættes ca. 30 mio. i lighed med de øvrige finansår. Omstillingsreserven, der var planlagt til at indebære en pct.-besparelse på taxametrene i hvert af årene 2014, 2015 og 2016 udmøntes ikke i 2014 på Uddannelsesministeriets område. Men fastholdes i årene 2015, 2016 og udvides til Besparelsen akkumuleres fortsat fra 2015 og frem og vil i 2017 udgøre ca. 338 mio. kr. Notat Side 3

4 Effektiviseringskravet, der bl.a. følger af statens indkøbsprogram, betyder for erhvervsakademier- og professionshøjskoler en besparelse på fællesudgiftstaksterne. Som følge af programmet om Mere ambitiøs anvendelse af it (AIT) er der endvidere foretaget en besparelse i 2014 på ca. 42 mio. kr. Særligt for professionshøjskolerne foretages en besparelse på institutionstilskuddet på ca. 25 mio. kr. Det er positivt, at meroptaget på de videregående uddannelser finansieres krone for krone. Det er også meget positivt, at 2 pct. besparelsen til omstillingsreserven ikke udmøntes i 2014 på Uddannelsesministeriets område. Der er imidlertid fortsat budgetteret med en 2 pct. besparelse de følgende år frem til Hvis besparelsen udmøntes i 2015 er det fortsat et krav fra FTF, at midlerne som minimum føres tilbage til uddannelserne for at styrke kvaliteten, og ikke anvendes til at finansiere den øgede aktivitet. Det er godt, at finanslovsforslaget sikrer en fortsættelse af bevillingen til udviklings- og evidensbasering til erhvervsakademier og professionshøjskoler helt frem til og med 2016, men der er fortsat behov for bedre muligheder for at planlægge langsigtet, når det drejer sig om forskning og udvikling. Det er ligeledes positivt, at Ph.d.-programmet målrettet uddannelsesområdet videreføres i 2016, men der er fortsat et stort behov for at øge forskningsindsatsen på alle de relevante områder for professionerne. Det er meget tvivlsomt, om de fortsatte effektiviseringskrav kan gennemføres uden kvalitetsforringelser til følge. Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) Statens voksenuddannelsesstøtte til videregående uddannelse ændres således, at SVU kun kan ydes til personer uden en videregående uddannelse, samt personer med en kort videregående uddannelse (KVU) og personer med en forældet uddannelse. Besparelsen udgør 120 mio. kr. FTF tager kraftigt afstand fra dette forslag. Ændringen vil betyde, at rammebetingelserne for efter- og videreuddannelse af bl.a. pædagoger, sygeplejersker og it-folk forringes kraftigt. Det samtidig med, at både offentlige og private arbejdsgivere har meget stramme budgetter, som ikke levner mulighed for den nødvendige kompetenceudvikling. Det er helt uacceptabelt i en situation, hvor opkvalificering af arbejdsstyrken må betragtes som afgørende for øget effektivitet og udvikling af kvaliteten i både den offentlige og den private sektor. Notat Side 4

5 Forskning og innovation Niveauet for basisforskningsmidler på universiteterne videreføres i 2014 med 8.4 mia. årligt frem til og med Det samlede offentlige forskningsbudget udgør i 2014 i alt 20,8 mia. svarende til 1,09 af BNP. I forlængelse af regeringens innovationsstrategi og udspillet til en reform af forsknings- og innovationssystemet, afsættes der i perioden øgede midler i hovedsagen til at understøtte GTS institutter og innovationsmiljøer. Der indgår også bevilling til Center for offentlig innovation på 4 mio. kr. årligt. Der afsættes en særlig bevilling til at styrke forskningen indenfor energiteknologi. I 2014 afsættes i alt 859 mio. som reserve til strategiske initiativer indenfor forskning og innovation. Der lægges op til, at midlerne skal målrettes den erhvervsrettede forsknings- og innovationsindsats for at understøtte vækst og beskæftigelse. Ca. 40 pct. af midlerne skal anvendes indenfor områder som fødevare, sundhed, miljø og vækstteknologier. Det er positivt, at der afsættes ressourcer til fastholdelse af det offentlige forsknings- og innovationsbudget, men FTF mener, at der er en uhensigtsmæssig skævdeling mellem den offentlige investering i videnudvikling på universiteter og erhvervsakademier og professionshøjskoler. Dermed udnytter man slet ikke det potentiale, der er i de vidensmiljøer som findes på de erhvervsrettede videregående uddannelsesinstitutioner. Folkeskolen Regeringens folkeskolereform er prioriteret på finanslovsforlaget med 4,5 mia. kr. til og med Folkeskolereformen træder i kræft i skoleåret 2014/15. Ud af bevillingen anvendes i alt 870 mio. kr. i 2014 til: Efteruddannelse af lærere, pædagoger og ledere. (97 mio.kr.). Digitale læringsformer og it i undervisningen. (Har også optrådt på tidligere finanslove) (130 mio. kr). Undervisningsmiljø, læringskonsulenter etc. (139 mio. kr.) Løft af det kommunale serviceniveau (204 mio. kr.) og ekstraordinært bloktilskud til kommunerne med 300 mio. kr. En del af midlerne finansieres blandt andet af en reserve til folkeskolereformen samt omprioriteringer i Undervisningsministeriet. Det er positivt, er der i alt prioriteres 4,5 mia. kr. frem til Det er tvivlsomt om de samlede midler til efteruddannelse af lærere, pædagoger og ledere frem til 2017 på i alt 579 mio. kr. er tilstrækkeligt til at matche den meget omfangsrige folkeskolereform, navnlig med de forringede SVU-regler i udsigt. Notat Side 5

6 Ungdomsuddannelserne Optaget på ungdomsuddannelserne fra elever i 9. og 10. klasse er i 2013 gået en smule ned i forhold til 2012, men ligger stadigvæk på et højt niveau. Dette betyder, at udgiften til taxametertilskud til ungdomsuddannelserne i 2014 er på 19,5 mia. kr. et reduktion på 0,1 mia. kr. i forhold til Der er i 2013 tale om et fald i tilgangen til erhvervsuddannelserne og en stigning i tilgangen til de gymnasiale uddannelser. Erhvervsuddannelserne Regeringen vil i midten af september fremlægge et forslag til en ambitiøs reform af erhvervsuddannelserne. Der er på finanslovsforslaget for 2014 afsat en reserve på i alt en lille mia. kr. i 2014 til 2017 med henblik på at skabe bedre kvalitet i erhvervsuddannelserne. I 2014 er der afsat i alt 715 mio. kr. til reformen, heraf 422 mio. kr. fra reserven og 293 mio. kr. til en videreførelse af midlertidige taksforhøjelser. I forbindelse med OK-13-lovindgrebet blev der i alt afsat 64 mio. kr. årligt i 2014 og 15 til partssamarbejde om kompetenceudvikling på en række uddannelsesområder. For de erhvervsrettede ungdomsuddannelser medfører det en tilførsel af midler til undervisningstaxametrene på godt 23 mio. kr. årligt i 2014 og 15. Disse midler skal især styrke kompetenceudviklingen af ikke-akademiske lærere på uddannelserne. Der optræder et nyt effektiviseringstiltag på finanslovsforslaget kaldet AIT (administrativt IT). Denne effektivisering medfører en reduktion af fællesudgiftstaxametrene på 26,0 mio. kr. årligt i 2014 og frem. Der er etableret en omstillingsreserve på yderligere 2pct. gældende for 2017 til omprioriteringer og nye initiativer. I forbindelse med forhandlingerne om finansloven i efteråret 2013 vil der blive taget stilling til, hvordan omstillingsreserven for 2014 skal udmøntes. Tidligere effektiviseringsinitiativer så som indkøb etc. fortsætter nu med fase 6, 7 og 8. Endelig er der med Aftale om bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti afsat midler til øget kvalitet i erhvervsuddannelserne i 2013 til Disse fortsætter ikke i 2017 hvilket betyder, en nedgang i undervisningstaxameteret til grundforløb på 9,1 pct. og på hovedforløbet på 2,6 pct. i Notat Side 6

7 Det er positivt, at der er afsat en reserve på 1 mia. kr. frem til Når regeringens udspil til erhvervsuddannelsesreformen kommer medio september, vil FTF kommentere de initiativer, der indgår i reformen, og de udgifter der er forbundet med disse. FTF efterspørger en bevilling til finansiering af den fleksuddannelse, som længe har været ventet, og som må forventes igangsat sammen med en reform af erhvervsuddannelserne. De gymnasiale uddannelser På det almene gymnasium er, der som led i finansloven for 2012, er der indført et fleksibelt klasseloft på 28 elever i de gymnasiale uddannelser. Tiltaget blev udmøntet som takstforhøjelser på undervisningstaxameteret, og dette forhøjet derfor med 25,8 mio. kr. i 2014 til stx. (en takstforhøjelse på 0,5 pct. i 2014). Der er på FFL14 udmøntet en effektivisering på AIT, hvilket betyder et fald i fællesudgiftstaxameteret på 1,2 pct. årligt i 2014 og frem. Omstillingsreserven på 2 pct. i 2014 fortsætter frem til 2017 med yderligere 2 pct. I forbindelsen med finanslovsforhandlingerne for 2014, vil der blive taget stilling til, hvordan de midler der er kommet ind fra omstillingsreserven for 2014, skal udmøntes. Ud over det, er der initiativer fra tidligere finanslove med konsekvenser for takstudviklingen på FFL14. Det drejer sig bl.a. om effektiviseringer af indkøb. Man er nu nået frem til Indkøb fase 7 og 8. (printere, telefoni etc.). Det samme mønster gør sig gældende for de erhvervsgymnasiale uddannelser. De erhvervsgymnasiale uddannelser får kun ekstra 1,0 mio. kr. i forbindelse med det fleksible klasseloft. Også disse uddannelser skal effektiviseres i forbindelse med AIT (7,0 mio. kr. i 2014 og frem, svarende til en reduktion årligt på 2,5 pct. af fællesudgiftstaxameteret). Omstillingsreserven fortsætter også her og det fremgår, at der i forbindelse med Finanslov 2014 i efteråret 2013, vil blive taget stilling til hvordan omstillingsreserven for 2014 skal udmøntes. Der er ikke mange og store ændringer på det gymnasiale område. Det kan undre, hvor meget og hvor længe man kan blive ved med at effektivisere på offentlig indkøb, IT forbrug etc. Voksen- og efteruddannelse (AMU og VUC) Med aftalen om vækstplan DK har regeringen afsat i alt 1 mia. kr. i 2014 til 2017 til en styrket voksen- og efteruddannelsesindsats. Med disse vil regeringen sikre en markant kompetenceløft af arbejdsstyrken. Notat Side 7

8 Det fremgår af aftalen, at regeringen vil sammen med arbejdsmarkedets parter igangsætte et fælles arbejde, der i foråret 2014 skal munde ud i anbefalinger til et uddannelsesløft, der skal forbedre produktiviteten og vækst i Danmark. Både på AMU og VUC området optræder der nye initiativer. I forbindelse med OK-13 lovindgrebet blev der afsat i alt 64 mio. kr. årligt i 2014 og 2015 til partssamarbejde om kompetenceudvikling på de frie skoler, ungdoms- og voksenuddannelserne og produktionsskolerne. Af disse er der i 2014 afsat 3,5 mio. kr. årligt til undervisere inden for avu, fvu og ordblindeundervisning (VUC) og 1,7 mio. kr. til AMU. Begge områder skal bidrage til den nye effektivisering (AIT) på 4,8 mio. kr. i 2014 (AMU) og 5,3 mio. kr. (VUC). I relation til omstillingsreserven fremgår det for begge områder, at der i forbindelse med Finanslov 14, vil der blive taget stilling til, hvordan omstillingsreserven for 2014 skal udmøntes. Begge områder er også omfattet af effektiviseringen i forbindelse med indkøb etc. Det fremgår ikke af finanslovsforslaget, om der er taget stilling til hvordan den ekstra mia. skal udmøntes, hvilket også skal drøftes med arbejdsmarkedets parter, men det vurderes, at størsteparten af midlerne vil gå til kompetenceudvikling for kortuddannede og faglærte, og dermed at de fleste af pengene vil gå til aktiviteter i relation til AMU, VUC m.m. Sammenholdt med, at SVU som støttemulighed for (professions)bachelorer m.fl. bortfalder, er det en klar forventning, at den afsatte bevilling kommer hele arbejdsstyrken til gode. Vækstinitiativer Der indgår ikke egentlige nye vækstinitiativer på FFL14. Derimod opremses de initiativer, der blev aftalt med Vækstplan DK fra foråret. Det drejer sig bl.a. om energiafgiftslempelser, lavere selskabsskat, BoligJobordningen og bedre adgang til finansiering for virksomhederne. Det indgik også i aftalen om Vækstplan DK, at kommunernes anlægsinvesteringer øges med 2 mia. kr. mod tilsvarende lavere driftsudgifter. Det nævnes endvidere, at der er afsat i alt 150 mio. kr. i til opfølgningen på de 8 vækstteams, som er nedsat inden for brancher, hvor Danmark har særlige styrker. Endelig nævnes Produktivitetskommissionens arbejde uden, at der dog lægges op til konkret opfølgning fra regeringens side. FTF har tidligere kritiseret Vækstplan DK for at indeholde alt for få nye jobs. Da vækstudsigterne stadig er meget beskedne, er der stadig behov for nye vækstinitiativer, der kan øge Notat Side 8

9 beskæftigelsen bl.a. i lyset af Produktivitetskommissionens anbefalinger. Vækstplan DK er trods mange dyre initiativer (i alt ca. 90 mia. kr.) for ufokuseret, og der burde fx prioriteres et større beløb til opfølgning på de otte vækstteams. Grundtanken med at fokusere på danske styrkepositioner er fornuftigt, og de vækstteams, der har afsluttet arbejdet, har fremsat mange forskellige og udmærkede anbefalinger. Det er derfor uambitiøst kun at afsætte 150 mio. kr. hertil ud af en vækstplan på 90 mia. kr. Innovationsområdet Regeringen har afsat yderligere bevillinger på innovationsområdet, bl.a. som opfølgning på innovationsstrategien fra Det gælder bl.a. oprettelse af danske innovationscentre i udlandet, så der nu er i alt seks centre, der får i alt 25 mio. kr. årligt. På FFL14 afsættes også 4 mio. kr. årligt i til et nyt Center for offentlig innovation, der var en del af kommuneaftalen i juni måned. Centret vil få i alt ca. 10 mio. kr. årligt, da kommunerne og regionerne også medfinansierer, og det skal desuden ses i sammenhæng med de 7 principper for samarbejde i den offentlige sektor, som regeringen i juni aftalte med parterne på det offentlige arbejdsmarked. Styrket innovation i både den private og offentlige sektor er en forudsætning for vækst, fremgang og fornyelse i Danmark. Derfor er det godt, at der nu endelig også oprettes et center dedikeret til offentlig innovation, da innovationspolitikken hidtil næsten udelukkende har været målrettet private virksomheder. Der er hårdt brug for et center, der kan samle og sprede viden om offentlig innovation. FTF ser frem til at blive inddraget i det nye center, som bl.a. bør fokusere på hvordan dialog og samarbejde skaber innovation og nytænkning på de offentlige institutioner, jf. også de 7 samarbejdsprincipper. De i alt ca. 30 mio. kr., som centret vil modtage, er en god start. FTF havde dog gerne set, at man havde prioriteret centret yderligere. Innovationscentrene i udlandet alene modtager 75 mio. kr. i samme periode, mens de samlede bevillinger i innovationssystemet løber op i næsten 1 mia. kr. årligt. I den sammenhæng er centret en relativ beskeden økonomisk satsning. Grøn omstilling Med FFL14 afsættes 800 mio. kr. i til initiativer, der skal styrke dem grønne omstilling. Det konkretiseres ikke, hvad regeringen ønsker at sætte i søen, men der refereres til tidligere initiativer om bl.a. grøn erhvervsudvikling og genanvendelse af affald. De grønne investeringer har haft trange kår pga. den økonomiske krise og manglende internationale vilje til at gøre noget effektivt ved klima- og miljøudfordringerne. Det er som udgangspunkt positivt med nye initiativer rettet mod en grøn omstilling, især hvis det også kan samtænkes med vækst og jobskabelse. Det kunne fx være med flere energirenoveringer i offentli- Notat Side 9

10 ge og private bygninger. Det er dog vanskeligt at vurdere, hvad regeringen vil med den afsatte pulje, udover at bruge den som lokkemad i de kommende forhandlinger om Finansloven. Det er fx også uklart, om puljen har sammenhæng med den store klimaplan, som regeringen fremlagde for nylig. Beskæftigelsespolitik Regeringen lægger ikke nye forslag frem i finanslovsforslaget, men henviser til at den har nedsat et ekspertudvalg, der skal udrede den aktive beskæftigelsesindsats og give anbefalinger til en mere effektiv indsats. FFL14 indeholder finansiering af allerede indgåede aftaler om en midlertidig arbejdsmarkedsydelse der skulle sikre en bedre indfasning af dagpengereformen med to års dagpengeperiode og et års genoptjeningskrav. Aftalen betyder at den særlige uddannelsesydelse til ledige, der har mistet dagpengeretten tidligst fra 1. januar 2013 kan fortsætte året ud, og at der etableres en arbejdsmarkedsydelse fra 1. januar 2014 frem mod 1. halvår af Ingen ledige kan opnå længere ydelsesforløb end 4 år med dagpenge, uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelse. Aftalen finansieres med bl.a. begrænsning af adgangen til selvvalgt uddannelse, justering af danskundervisning for voksne udlændige og ikke-hævet feriegodtgørelse. FFL14 indeholder desuden henvisning til aftale om kontanthjælpsreformen, der styrker de offentlige finanser med 1,2 mia. kr. i Det er hensigtsmæssigt, at Regeringen afventer udredningen fra ekspertudvalget om den aktive beskæftigelsesindsats og herefter fremlægger forslag til samlet reform af beskæftigelsesindsatsen. Fortsat skærpet indsats mod social dumping Regeringen lægger op til at videreføre den i forvejen styrkede indsats mod social dumping og afsætter på finanslovsforslaget 75 mio. kr. årligt frem til 2017 til en fortsat styrkelse af indsatsen mod social dumping. Det skal blandt andet ske gennem den styrkede myndighedsindsats, bekæmpelse af illegal arbejdskraft, kontrol med virksomheder, som omgår registrering i RUT samt styrket brug af arbejdsklausuler. I både 2012 og 2013 blev der ligeledes afsat midler på finansloven med det formål at iværksætte flere indsatser mod social dumping, for at sikre ordentlige arbejdsforhold for de ansatte og fair konkurrence for virksomhederne. Disse konkrete tiltag imødekom en række af FTF s anbefalinger på området, og FTF har med tilfredshed tilsluttet sig initiativerne. Notat Side 10

11 Det er meget glædeligt, at regeringen fastholder den styrkede og flerstrengede indsats mod social dumping, og i den forbindelse afsætter flere midler for at sikre løn- og ansættelsesvilkår på overenskomstmæssige vilkår. Blandt de iværksatte styrkede indsatser er brug af arbejdsklausuler, som statslige myndigheder allerede er forpligtet til at anvende ved alle offentlige udbud af bygge- og anlægsprojekter. Regionerne anvender ligeledes arbejdsklausuler i deres kontrakter, hvorimod landets kommuner fægter spredt. Det er FTF s opfattelse, at arbejdsklausuler er et særdeles effektivt redskab i forbindelse med bekæmpelsen af social dumping, og FTF opfordrer derfor til, at arbejdsklausuler søges udbredt til alle kommunale udbudskontrakter inden for bygge- og anlægsarbejde samt øvrige udbudskontrakter, hvor det er hensigtsmæssigt. Omsorg for de mest udsatte, bekæmpelse af bandekriminalitet og forslag til udmøntning af satspuljen for 2014 Regeringen præsenterer i efteråret en række mål for den sociale indsats frem mod 2020, der skal sætte retning for og understøtte en effektiv social indsats. Der afsættes 70 mio. kr. årligt i til konkrete initiativer målrettet socialt udsatte børn og unge, herunder en forebyggende indsats mod fattigdom. Indsatsen skal hjælpe børn i fattige familier her og nu, samt bidrage til at færre børn havner i fattigdom fremover. Regeringen afsætter i alt 36 mio. kr. til en ny tværministeriel handlingsplan for bekæmpelse af vold i familien og i nære relationer og som et øvrigt initiativ afsættes 50 mio. kr. årligt i til en særlig indsats vedrørende bekæmpelse og forebyggelse af bandekriminalitet. Regeringens forslag til udmøntning af satspuljen for 2014, der udgør 344 mio. kr. i 2014, omfatter en målrettet indsats mod ungdomskriminalitet, drøfte finansiering af indsatser fra en psykiatriudvalgsrapport der forventes offentliggjort i 2013, udmøntning af handlingsplan for handicapområdet og en målrettet indsats for unge hjemløse. Regeringen har i foråret vedtaget en fattigdomsgrænse, der skal anvendes til at opspore de mest økonomisk og socialt udsatte borgere, herunder børn der vokser op i fattigdom. FTF mener, det er rigtigt at sættes fokus på børn og unge i fattige familier med henblik på at sikre deres videre opvækst- og uddannelsesvilkår her og nu. Den forebyggende indsats mod fattigdom hos børn og unge er ligeledes et meget vigtigt indsatsområde. Regeringens forslag til udmøntning af satspuljen har ligeledes fokus rettet mod forebyggelse og hjælp til unge, der havner i kriminalitet eller hjemløshed, hvilket FTF også mener, er en fornuftig anvendelse af midler. Notat Side 11

12 Arbejdsmiljø Der er ingen nye initiativer på arbejdsmiljøområdet i året finanslovsforslag. Bevillingerne flugter dem fra Dog er Arbejdstilsynets bevilling reduceret med 37,5 mio. kr. sammenlignet med sidste år. Det skyldes dels, at midlerne til indsatsen mod social dumping som planlagt halveres i 2014, dels de grønthøsterbesparelser som de statslige institutioner generelt er underlagt. Som et led i satspuljeaftalen fra 2011 blev det afsat 4 mio. kr. i 2011, 2 mio. kr. i 2012, og 4 mio. kr. i 2013 til at gennemføre aktiviteter, der skal forebygge vold og voldens skadevirkninger på kommunale og regionale arbejdspladser. Aktiviteterne gennemføres i regi af Socialt Udviklingscenter. Denne bevilling er ikke forlænget i forslaget. Som et led i den politiske aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse reduceres Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse med 51. mio. kr. i Heraf er 43 mio. kr. omprioritering af midler fra seniorpakker og 8 mio. kr. af udisponerede midler. Bevillingen forhøjes tilsvarende i 2015 og På arbejdsmiljøområdet er finanslovsforslaget som forventet. Arbejdstilsynets indsats vil blive ramt af de generelle besparelser. For FTF er det vigtigt med et stærkt Arbejdstilsyn, fordi kontrol med arbejdsmiljøet medvirker til at øge arbejdspladsernes fokus på et sikkert og sundt arbejdsmiljø for de ansatte. For FTF er det vigtigt fortsat at have fokus på forebyggelse af vold og trusler om vold i arbejdet. Alene på FTF-området bliver 9 pct. af medarbejderne udsat for vold i forbindelse med deres arbejde indenfor et år. Det koster samlet set samfundet en milliard kr. årligt i ekstra sygedage. Problemstillingen er altså langt fra løst. Der er fortsat et stort behov for at gennemføre aktiviteter, der kan forebygge vold i arbejdet. Derfor bør bevillingen til Socialt udviklingscenter fortsætte. Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse har i juni 2013 for første gang lanceret de nye seniorpakker over for arbejdspladserne. Det er ærgerligt, at der nu ikke er midler til pakkerne i 2014, da det vanskeliggør markedsføringen overfor arbejdspladserne. Notat Side 12