ÅRSRAPPORT Center for Voldtægtsofre. Aarhus Universitetshospital. Center for Voldtægtsofre. Skadestuen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ÅRSRAPPORT 2010. Center for Voldtægtsofre. Aarhus Universitetshospital. Center for Voldtægtsofre. Skadestuen"

Transkript

1 ÅRSRAPPORT 2010 Center for Voldtægtsofre Aarhus Universitetshospital Center for Voldtægtsofre Skadestuen

2

3 CENTER FOR VOLDTÆGTSOFRE ÅRSRAPPORT 2010

4 Årsrapport 2010 Redigeret af: Sara Parding, Informationsmedarbejder, Center for Voldtægtsofre Bidragsydere til rapporten: Anja Hareskov Jensen, ledende psykolog, Center for Voldtægtsofre Henriette Søe Jaffner, stud. psyk., Aarhus Universitet Rikke Holm Bramsen, Postdoc, Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Rikke Bak, psykolog, Center for Voldtægtsofre Stine Schou Kvistgaard, sekretær og fundraiser, Center for Voldtægtsofre Sara Parding, informationsmedarbejder, Center for Voldtægtsofre Center for Voldtægtsofre, Skadestuen Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade Aarhus C Tryk: Lasertryk.dk A/S ISBN (paperback): ISBN (PDF): Den aktuelle årsrapport er tilgængelig på centrets hjemmeside Den kan også bestilles hos: Center for Voldtægtsofre, Skadestuen, Nørrebrogade 44, Aarhus Universitetshospital

5 Indholdsfortegnelse FORORD...4 CENTRETS ARBEJDE...6 Beskrivelse af centrets tilbud...6 STATISTISKE OPLYSNINGER...7 Henvendelser i centret...7 Samlet antal af henvendelser... 7 Mere om de akutte henvendelser... 8 Antal henvendelser fordelt på året... 9 Tid efter overgrebet...10 Henviser...10 Politianmeldte Politianmeldelse...11 Grunde til ikke at melde overgrebet...11 Tilbud ved centret...12 De voldtægtsramte Aldersfordeling...13 Boform og beskæftigelse...14 Den ramte påvirket af alkohol eller stoffer...14 Tidligere krænkelser og kontakt til psykolog/psykiatrien...15 Om overgrebet Voldtægtens karakter...16 Antal gerningsmænd...16 Tvang og modstand...17 Den ramtes relation til gerningsmanden...18 Gerningssted...18 Henvendelsernes geografiske spredning Fordelt på Regioner...19 FORSKNINGSPROJEKTER Stadig ramt Risikofaktorer og forebyggelse FORSKNING OG FORMIDLING Publikationer Forskningsprojekter Konferencer, høringer etc Formidlings- og kommunikationsaktiviteter CENTRETS STYREGRUPPE CENTRETS ARBEJDSGRUPPE

6 FORORD Det år, der gik, var fuldt af udvikling og udvidelsesmuligheder: Den anden internationale konference om voldtægt blev afholdt. Hvor den første udsprang herfra Centret i Aarhus, blev den anden afholdt af kollegaer i Utrecht, Holland. Centret i Aarhus var repræsenteret ved mange forskellige oplæg og posters, og konferencen bragte tillige et endnu tættere samarbejde og megen udveksling med forskellige andre center i verden. Dette førte blandt andet til ansøgninger om midler til at opstarte et gruppebehandlingsprojekt for unge teenager og medfølgende rådgivningsforløb for deres forældre ud fra et hollandsk velafprøvet og succesfuld koncept. Med den ene million kroner fra Edith Godtfred Kirk Christiansens fond og to millioner fra Trygfonden er det blevet muligt i efteråret 2011 at opstarte dette projekt til gavn for unge ramte. Projektet er tillige støttet af Dr. Margrethe og Prins Henriks fond, Aase og Ejnar Danielsens fond og Antikvar Carl Julius Petersens hjælpefond. Herudover bragte år 2010 endnu en ph.d. studerende, som baserede sin afhandling på data indsamlet via centret. Psykolog Rikke Holm Bramsen forsvarede i november sin ph.d. med meget spændende resultater vedrørende risikofaktorer for seksuelle overgreb og forebyggelse af seksuelle overgreb (læs mere om projektet på side 23). Arbejdet omkring forebyggelse prioriteres højt ved centret og dette arbejde pågår fortsat i en tværfaglig arbejdsgruppe med deltagelse af mange forskellige aktører, bl.a. voldtægtscentre, universiteter, Servicestyrelsen, Det Kriminalpræventive Råd (DKR) og Rigspolitiet. At finde veje til at mindske risikoen for, at seksuelle overgreb finder sted, er afgørende, og arbejdsgruppen udarbejder aktuelt en faglig rapport, finansieret af DKR, der har til hensigt at skitsere den danske forebyggelsesindsats og placere denne i en større konktekst både hvad angår nationale og internationale erfaringer, politiker og strategier. Centret prøvede også i 2010 nye måder at formidle vores viden. I samarbejde med Kvindemuseet, Reden, Joan Søstrene, KRIS, KvindePolitisk Forum og kunstnerne Grete Aagaard, Tanja Nellemann Poulsen og Lise Skou arrangeredes udstillingen Det er ikke din skyld om voldtægt, fortielse og fortvivlelse, og om at føle sig skyldig i noget, man ikke er skyld i. Udstillingen Det er ikke din skyld. Foto: Kvindemuseet Der er sket meget i år 2010, men der er så meget mere vi gerne vil, og som på afgørende måder ville kunne forbedre den behandling, som voldtægtsramte tilbydes i dag. Det er især tidsgrænsen på 1 uge som kunne være gavnlig at afskaffe. Hvert år henvender mange kvinder Side 4

7 og mænd sig i centret forgæves, fordi det har taget tid for dem helt at forstå, hvad der er sket for dem, og hvordan det influerer på deres liv. De fleste mennesker vil gerne kunne klare deres vanskeligheder selv. Nogle gange går der måneder eller endda år inden en voldtægtsramt må smide håndklædet i ringen og erkende, at overgrebet har haft afgørende betydning for hendes liv og for hendes relationer, og at hun ikke er i stand til at overkomme disse vanskeligheder selv. Det kræver ofte megen tilløb og mod at henvende sig, hvis man aldrig tidligere har fortalt om det overgreb, man har været udsat for. Grundet den nuværende tidsgrænse bliver dette mod ofte ikke imødekommet på den måde, man kunne synes var rimelig, idet tidsgrænsen betyder, at de må afvises med henvisning til, at de kommer for sent. Tidsgrænsen er sat ud fra sporsikringsmæssige hensyn og har en rimelighed på dette område, men i forhold til den psykologiske behandling er grænsen meningsløs og uhensigtsmæssig. Vores ønske for det kommende år er at grænsen for den psykologiske behandling ophæves eller i det mindste udvides. Andre ønsker står også højt på vores ønskeseddel såsom mulighed for at tilbyde gruppebehandling til de ramte. Vi ved fra en påløbende undersøgelse på centret, at voldtægtsramte oplever det som kvalitativt anderledes og bedre at være i behandling i en gruppe frem for individuelt. Oplevelsen af isolation og fremmedgjorthed kan brydes, når de ramte møder andre, der også har befundet sig i en situation, hvor deres grænser i alvorlig grad er blevet krænket, og hvor mange har følt sig hjælpeløse og meget alene. Gruppebehandling kan dermed hjælpe de voldtægtsramte til igen at engagere sig i livet. Vi kunne også tænke os at tilbyde dem, der ud over at have været udsat for et seksuelt overgreb også er ramt socialt, at få bistand fra en socialrådgiver, som kan hjælpe dem i de systemer, som ofte forekommer uoverkommelige. Visse steder i landet findes den slags tilbud allerede, og en ensartethed i tilbuddet til ramte er påkrævet. Endnu et ønske er at give pårørende til ramte tilbud om vejledning og bistand. Undersøgelser peger på, at denne gruppe ofte er meget svært påvirket igennem længere tid. Samtidig er der dokumentation for, at netop den sociale støtte er afgørende for, hvor hurtigt og godt man kommer sig, når man har været udsat for et traume. Med støtte til de pårørende gives således også en uvurderlig hjælp til den ramte. Vi håber, at disse ønsker snart vil blive opfyldt. Til hjælp til vores forskningsprojekter har centret søgt økonomisk støtte ved flere fonde. Følgende fonde har ydet økonomisk tilskud til nogle af vores forskningsprojekter i 2010: Jyllandspostens fond, Aase og Ejnar Danielsens fond, H.C. Bechgaards fond, FLS Industries A/S gavefond og Kulturarvstyrelsen Centret ønsker hermed at udtrykke vores store taknemmelighed for denne støtte, uden hvis hjælp, projekterne ikke ville kunne gennemføres. Anja Hareskov Jensen Ledende psykolog Center for Voldtægtsofre Aarhus Universitetshospital Side 5

8 Beskrivelse af centrets tilbud Sara Parding, Informationsmedarbejder Center for Voldtægtsofre CENTRETS ARBEJDE Center for Voldtægtsofre (CfV) er en akut, døgnåben modtagelse ved Skadestuen på Aarhus Universitetshospital. Centret henvender sig til kvinder, mænd og børn fra 12 år i Region Midtjylland, der har været udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg. CfV s normale tilbud dækker henvendelser op til en uge efter et overgreb. Centret kører dog jævnligt behandlingsprojekter, hvor tidsgrænsen er udvidet. Det er gratis at henvende sig, og tilbuddet er det samme, uanset om overgrebet er meldt til politiet eller ej. Man kan henvende sig direkte i centret, og man behøver ikke nogen henvisning. På centret bliver man mødt af en specialuddannet sygeplejerske, der giver støtte og omsorg. Hvis overgrebet ikke er meldt til politiet, kan sygeplejersken hjælpe den voldtægtsramte med at afklare om hun/han ønsker at anmelde det. Hvis den voldtægtsramte ønsker at anmelde overgrebet, kontakter sygeplejersken politiet, som kommer til centret for den første afhøring. Sygeplejersken kan også være behjælpelig med at kontakte den voldtægtsramtes pårørende, som kan komme til centret. Der er knyttet læger fra Retsmedicinsk Institut, Aarhus Universitet, til centret. Disse udfører en retslægelig undersøgelse med henblik på dokumentation af læsioner. De sikrer også biologiske spor (f.eks. sædprøver) med henblik på DNA-analyse. Hvis overgrebet ikke er meldt til politiet, bliver prøver og dokumentation fra den retsmedicinske undersøgelse gemt i tre måneder. Dette giver den voldtægtsramte tid til at overveje en eventuel anmeldelse. Alle voldtægtsramte bliver også tilbudt at blive testet for Klamydia, Gonoré, HIV og Hepatitis. Piger og kvinder bliver tillige tilbudt graviditetstest og fortrydelsespiller, hvis det er relevant. Opfølgning på prøverne sker ved centret, gynækologisk afdeling eller egen læge. Der er mulighed for at få et bad efter undersøgelsen. Voldtægtsramte kan også overnatte i centret, hvis de har brug for det. Center for Voldtægtsofre tilbyder efterfølgende samtaler med en psykolog. Psykologen kontakter den ramte næstkommende hverdag, og tilbyder som regel en første samtale inden for et par dage. Antallet af psykologsamtaler vil afhænge af, hvad den voldtægtsramte har brug for. Hele tilbuddet er gratis. Undersøgelse og behandling er frivillig, og det hele foregår under diskretion. Center for Voldtægtsofre i Aarhus er også, sammen med Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet, et nationalt videncenter om voldtægt. Vi gennemfører forskningsprojekter og arbejder for at øge den kundskab og viden, der findes om seksuelle overgreb. Læs mere om centrets forskningsprojekter på side 20 og frem. Side 6

9 STATISTISKE OPLYSNINGER Henvendelser i centret Samlet antal af henvendelser I 2010 behandlede centret i alt 154 kvinder og 4 mænd 1. De allerfleste (120) sager drejede sig om overgreb, der var sket inden for en uge. At tage sig af akutte henvendelser er centrets kerneydelse, og statistikken i nærværende årsrapport er baseret på disse. Udover de 120 nye henvendelser blev CfV kontaktet af 14 personer, der var blevet voldtaget og havde fået behandling i centret tidligere år. Det drejer sig om personer, der måneder eller år efter at psykologforløbet er afsluttet, igen oplever psykiske problemer, der er relateret til overgrebet. Ofte sker dette i forbindelse med retssagen, der kan opleves som meget belastende. Tillige fortsatte 12 psykologforløb med personer, der var blevet voldtaget og havde henvendt sig i centret i Den første halvdel af 2010 havde centret også mulighed for at tilbyde psykologsamtaler til kvinder, der var blevet voldtaget for mere end 6 måneder siden. Tilbuddet var del af et projekt, som du kan læse mere om på side 20. Tabel 1: samlet antal henvendelser 2010 Type henvendelse Antal Kvinder Mænd Akutte henvendelser (< 1 uge) Genhenvendelser fra tidligere år Projektforløb (>6 måneder) Psykologforløb forts. fra I alt På trods af at 97% af dem, der henvendte sig i 2010, var piger eller kvinder, bliver de voldtægtsramte i nærværende årsrapport beskrevet i kønsneutrale termer. Et kønsneutralt sprog er valgt for at understrege, at CfV henvender sig til både kvinder og mænd. Side 7

10 Mere om de akutte henvendelser I 2010 henvendte sig 120 personer akut i Center for Voldtægtsofre. Heraf var 3 drenge/mænd. Som man kan se i tabel 2, er antallet af henvendelser lidt lavere end de sidste par år. Også på landsplan var antallet af anmeldelser til politiet lavere i 2010 end det har været de seneste mange år 2. Centret ved ikke, om faldet i antallet af henvendelser/anmeldelser afspejler et reelt fald i antallet af overgreb, eller om det bare er færre, der henvender sig i centret/til politiet. I tabellen ses også et stort fald i antallet af henvendelser fra 2007 til Grunden til dette fald er, at centrets tilbud i 2007 blev begrænset fra henvendelser inden for 6 måneder efter et overgreb til henvendelser inden for få døgn efter et overgreb. Begrænsningen blev gennemført i efteråret 2007 grundet ressourcemangel. På grund af de skiftende tidsgrænser er det svært at sammenligne tallene i tabel 2. Tabel 2: Akutte henvendelser År Antal henvendelser Kvinder Mænd * ** I alt 1342* * I år 2005 blev et 8-årigt barn henvist til og undersøgt ved centret. Børn henvises sædvanligvis ikke til centret, men til børneafdelingen på Skejby Sygehus. ** Centret åbnede 1. november Danmarks statistik, tabel STRAF11 Side 8

11 Antal henvendelser fordelt på året Antallet af nye henvendelser i de forskellige måneder svinger meget fra år til år. I år 2010 var der flest henvendelser i september og november. (Se diagram 1) Diagram 1: Antal henvendelser fordelt på året, 2010 (n=120) jan feb marts april maj juni juli aug sep okt nov dec 2010 (n=120) Gennemsnit Side 9

12 Tid efter overgrebet I diagram 2 kan man se, at langt de fleste (69% i 2010) henvender sig i centret inden for 3 døgn efter overgrebet. Hver 4. henvender sig dog senere end 3 døgn efter overgrebet. Normalt vil der ikke blive tilbudt sporsikring i disse sager, da de fleste spor efter gerningsmanden vil være forsvundet fra den ramtes krop og tøj. I stedet bliver den ramte tilbudt psykologbehandling. Diagram 2: Tid efter overgrebet 2010 (n=120) Inden for 1 døgn 27% 2 døgn 34% 3 døgn 8% > 3 døgn 25% Uoplyst 6% 0% 10% 20% 30% 40% Henviser Godt halvdelen af dem, der henvendte sig i centret i 2010, blev henvist til centret af politiet. En fjerdedel fandt selv frem til centret, og ca. lige så mange blev henvist hertil af læger/hospitaler eller andre instanser (se diagram 3). Læge/hospital 14% Andet 7% Diagram 3: Henviser 2010 (n=120) Politi 52% Selvhenvendelse 27% Side 10

13 Politianmeldte Politianmeldelse En majoritet (64%) af dem, der henvender sig i Center for Voldtægtsofre, vælger også at melde overgrebet til politiet (se diagram 4). På centret kan sygeplejersken være behjælpelig med at kontakte politiet, og der er også nogle, der vælger at anmelde uger eller måneder efter overgrebet. De fleste (60%) har dog kontaktet politiet allerede før, de kommer til CfV, og, som man også kan se i diagram 3 ovenfor, er det ikke sjældent politiet, der henviser den ramte til centret. Én af dem, der henvendte sig i CfV i 2010, fortalte, at hun havde prøvet at anmelde overgrebet, men at politiet ikke ville tage imod hendes anmeldelse. I diagram 5 til højre, bliver antallet af politianmeldte de seneste år sammenlignet. Forsøgt anmelde, men afvist 1% Ikke anmeldt 34% Diagram 4: politianmeldte 2010 (n=120) Ja 64% Diagram 5: politianmeldte Anmeldt før henvendelse i centret 60% Anmelt på centret 2% Efteranmeldt 3% Ja Nej (n=177) 2008 (n=136) 2009 (n=132) 2010 (n=120) Grunde til ikke at melde overgrebet Der var mange forskellige grunde til, at 42 af dem, der henvendte sig i CfV sidste år, valgte ikke at melde overgrebet til politiet. De mest almindelige grunde var: - Oplevelse af egen skyld (19%) - Frygt for repressalier fra gerningsmanden (12%) - Frygt for sociale konsekvenser (7%) Side 11

14 Tilbud ved centret Godt 40% af dem, der henvendte sig i centret i 2010, modtog det fulde tilbud med sygeplejelig omsorg, retslægelig undersøgelse og efterfølgende samtaler med en psykolog (se side 6 for en udførligere beskrivelse af centrets tilbud). Omkring en tredjedel blev kun behandlet af sygeplejerske og/eller læge. De fleste af disse havde dog telefonisk kontakt til centrets psykologer. Den telefoniske kontakt har ofte karakter af akut krisehjælp. Psykologen vurderer tillige, om den ramte kan have gavn af psykologisk intervention ved centret og i givet fald skal tilbydes et samtaleforløb. For andre vil konsultationen munde ud i vejledning om at modtage behandling andetsteds eksempelvis psykiatrisk behandling eller kontakt til de sociale myndigheder. Der er godt 10 % der slet ikke har kontakt til centrets psykologer. Nogen gange er det tale om ramte, der har bopæl uden for centrets optageområde, og som derfor bliver henvist til et andet center for voldtægtsofre for psykologisk opfølgning. Andre gange er de ramte allerede i et psykologforløb ved en anden psykolog og har derfor ikke brug for den del af centrets tilbud. Der er også omkring 15 %, der udelukkende er i psykologbehandling i centret. Typisk drejer det sig om sager, hvor den voldtægtsramte henvender sig i centret et stykke tid efter overgrebet. Man udfører i disse sager ikke sporsikring, da de fleste fysiske spor efter gerningsmanden og overgrebet forsvinder i løbet af få dage. Diagram 6: Tilbud ved centret 2010 (n=120) Sygepl. og tlf kontakt til psyk. 4% Sygepl., læge og tlf. kontakt til psyk. Psykolog Sygepl. og psykolog 9% 18% 16% Sygepl., læge og psykolog 41% Sygeplejerske og læge 13% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Side 12

15 De voldtægtsramte Aldersfordeling De allerfleste, der henvender sig i Center for Voldtægtsofre er unge. I diagram 7 nedenfor, der viser antallet af henvendelser fordelt på de forskellige aldersgrupper, kan man se, at kun 20 af de 120 der henvendte sig i 2010 var ældre end 30 år. Den yngste, der henvendte sig i centeret var 12 år. Yngre børn bliver henvist til Center for Børn udsat for Overgreb. Halvdelen (59 personer, 49%) af dem, der henvendte sig i centret i 2010 var mellem 15 og 20 år. Denne aldersgruppe er dermed klart overrepræsenteret i statistikken. Centret påbegynder derfor efteråret 2011 et psykologisk behandlingsprogram særligt udviklet til unge voldtægtsramte. Behandlingen henvender sig til voldtægtsramte i alderen år og udmærker sig ved også at tilbyde hjælp og støtte til projektdeltagernes forældre. Specielt for projektet er også, at der ikke er nogen øvre tidsgrænse for, hvor lang tid der er gået siden overgrebet. Deltagerne er velkomne, selv om der er gået mange år siden overgrebet. Diagram 7: Alder 2010 (n=120) år; år; år; ; år; 1 13 år; 4 14 år; 4 15 år; 8 16 år; 9 17 år; 9 18 år; år; år; år; 9 Side 13

16 Boform og beskæftigelse Også i forhold til de ramtes boform og beskæftigelse kan vi se, at der er mange unge, der søger centret. 25% af dem, der henvendte sig i 2010 boede sammen med deres forældre, mens kun 11 % boede sammen med en kæreste/ægtefælle. Der er også 42%, der var i gang med en uddannelse. Se henholdsvis diagram 8 og 9. Uoplyst 22% Diagram 8: Boform 2010 (n=120) Forældre 25% Uoplyst 25% Diagram 9: Beskæftigelse 2010 (n=120) Arbejde 18% Andet** 8% Med andre* 8% Institution 9% Gift/ kæreste 11% Alene m børn 3% Alene 14% Uddannelse 42% Arbejdsløs 6% Førtidspensionist/ Langtidssygemeldt 9% * Sammen med andre er f.eks. delelejlighed ** Andet er f.eks. højskole eller efterskole. Den ramte påvirket af alkohol eller stoffer Det er de ramtes eget udsagn og ikke prøver, der ligger til grund for nedenstående. Alkohol; 48% Diagram 10: Den ramte påvirket 2010 (n=120) Alkohol + stoffer; 2% Stoffer; 2% Ikke oplyst; 18% Ikke påvirket; 32% Godt halvdelen (52%) af de personer som henvendte sig i centret i 2010, var påvirket af enten alkohol eller stoffer. Taget i betragtning at en stor del af de voldtægtsramte møder gerningsmanden til en fest eller på en bar (se side 18), er denne tendens ikke overraskende. Centrets statistik skelner ikke mellem, om det er den voldtægtsramte, der selv har valgt at indtage stofferne, eller om det er gerningsmanden, der har bedøvet den ramte. (Se diagram 10) Side 14

17 Tidligere krænkelser og kontakt til psykolog/psykiatrien Mere end hver tredje af dem, der henvendte sig i Center for Voldtægtsofre i 2010 rapporterede at have været udsat for seksuelle krænkelser eller andre overgreb også før det aktuelle overgreb. Der synes at være et mønster, som peger i retning af, at de piger eller kvinder, der flere gange har været udsat for forskellige former for seksuelle overgreb, ofte kan fortælle om skadelige relationer tidligere i deres liv, hvor deres grænser er blevet overtrådt. Ikke nødvendigvis seksuelt, men som følge af forskellige andre former for psykisk eller fysisk grænseoverskridende adfærd. Hele 43% har dog ikke besvaret spørgsmålet. Se diagram 11. Voldtægt/forsøg Incest Incest+voldtægt Vold Anden krænkelse Nej Ikke oplyst Diagram 11: Tidligere krænkelser 2010 (n=120) 3% 3% 3% 7% 20% 22% 43% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Da mange af dem, der henvender sig, har tidligere erfaringer med overgreb, er det ikke overraskende, at der også er mange (i alt 38%), der har haft kontakt med psykolog eller psykiater allerede før henvendelsen i centret. Se diagram 12. Også her er der mange, der ikke har besvaret spørgsmålet. Psykolog Psykiater/psykiatrisk hospital Anden Flere af ovenstående Nej Ikke oplyst Diagram 12: Tidligere kontakt til psykolog/psykiater 2010 (n=120) 1% 2% 12% 18% 25% 43% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Side 15

18 Om overgrebet Voldtægtens karakter Centret henvender sig til kvinder og mænd, der er blevet udsat for voldtægt, forsøg på voldtægt eller andre typer af seksuelle overgreb. Næsten 70 % af henvendelserne i 2010 skete på baggrund af voldtægt 3. I 14 % af sagerne husker den ramte intet fra overgrebet, f.eks. på grund af bevidstløshed eller på grund af alkohol- eller medicinindtag. Fordelingen mellem forskellige typer af overgreb er vist i tabel 3. Tabel 3: Overgrebets karakter Overgreb Procent Voldtægt* 69% Voldtægtsforsøg 4% Berøring/anden chikane Anden kønslig omgang 8% 1% Husker intet 14% Ikke oplyst 3% Antal gerningsmænd Lidt under hver 10. voldtægtsramt (9% i 2010) rapporterede, at der havde været flere end én gerningsmand. Dette er ca. samme andel som de seneste mange år. (Se diagram 13) Diagram 13: Antal gerningsmænd % 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% >1 Uoplyst 2005 (n=118) 2006 (n=136) 2007 (n=177) 2008 (n=136) 2009 (n=132) 2010 (n=120) 3 Voldtægt er her defineret som indtrængning i skede, endetarm og/eller mund. Side 16

19 Tvang og modstand For første gang viser årets årsrapport også information om de tvangsmidler, gerningsmændene har brugt ved overgrebene samt om den modstand, de ramte har ydet. Som man kan se i diagram 14, bruger mange gerningsmænd lidt eller ingen vold (fastholdelse, trusler eller hensættelse i en tilstand, hvor modstand ikke er mulig). Diagram 15 nedenfor, viser samtidigt, at de allerfleste voldtægtsramte tydeligt markerer overfor gerningsmanden verbalt, med gråd eller ved at slå/prøve at flygte, at der er tale om et overgreb. Verbale trusler Truende adfærd Fastholdelse slag/spark etc Trussel med genstand Hensat i tilstand, hvor modstand ikke er muligt Flere af ovenstående Diagram 14: Type af tvang 2010 (n=120) 3% 3% 2% 11% 12% 17% 33% Der kan altså godt være tale om voldtægt, selv om der ikke er nogle blåmærker eller andre fysiske skader. Ikke oplyst 21% 0% 10% 20% 30% 40% 3 % af de voldtægtsramte fortæller, at de har været lammet i løbet af overgrebet (se tabel 15). At blive lammet er en fysisk reaktion som kan udløses, når man føler intens frygt og samtidigt bliver holdt fast eller ikke kan flygte. Man bliver helt passiv, fordi musklerne lammes. Man kan ikke bevæge sig eller skrige - stemmebåndet lammes nemlig også. Kropstemperaturen falder, og hos nogle begynder kroppen at ryste ukontrollabelt. Man føler intet - mærker ingen smerte, men er i øvrigt fuldstændig vågen og kan som regel huske alt bagefter. Denne reaktion er helt uden for den ramtes kontrol derfor er det mange, der efterfølgende har svært ved at forklare, hvorfor de på et tidspunkt stoppede med at gøre modstand eller ikke kunne skrige. Diagram 15: Type af modstand 2010 (n=120) Verbal Gråd Prøver at komme væk Slag/spark etc. Flere af ovenstående Bevidstløs Lammet* Ingen modstand pga påvirkningsgraden Ingen modstand pga andre grunde Husker ikke Ikke oplyst 4% 7% 8% 3% 3% 4% 4% 4% 17% 18% 29% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Side 17

20 Den ramtes relation til gerningsmanden Voldtægt kan generelt deles ind i tre typer - overfalds-, kontakt- og parvoldtægt - alt efter hvilken relation gerningsmanden og den voldtægtsramte havde før overgrebet. Når man hører om voldtægter i medierne, er der ofte tale om en såkaldt overfaldsvoldtægt. En overfaldsvoldtægt er en voldtægt, hvor den voldtægtsramte og gerningsmanden slet ikke kender hinanden. Trods at denne type af voldtægt får mest opmærksomhed, er det ikke den mest almindelige. Kun 17 (14%) af de 120, der henvendte sig i Center for Voldtægtsofre i 2010 angav, at de slet ikke kendte voldtægtsmanden. Dette er lavere end de seneste år, hvor antallet har ligget mellem 30 og 34 (år ). Det er meget mere almindeligt, at gerningsmanden og den voldtægtsramte kender hinanden på forhånd. Hvis gerningsmanden og den voldtægtsramte har mødt hinanden før overgrebet, kalder man det en kontaktvoldtægt. Nogen gange er voldtægtsmanden en ven eller bekendt (29% i 2010), nogen gange en kortere kontakt - f.eks. én man møder til en fest eller i byen (23% i 2010). Hvis gerningsmanden voldtager sin nuværende eller tidligere kæreste eller ægtefælle, bliver overgrebet benævnt parvoldtægt. 19% af dem, der henvendte sig i centret i 2010 fortalte, at de var blevet voldtaget af en partner eller ekspartner. Kæreste/ægtefælle Ekskæreste/- ægtefælle Familiemedlem Ven/bekendt Kort kontakt Ukendt (overfaldsvoldtægt) Netkontakt Andet Ikke oplyst/husker intet Diagram 16: Relation til gerningsmanden 2010 (n=120) 3% 3% 3% 7% 7% 12% 14% 23% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 29% Tabel 4: Gerningssted Gerningssted Procent Ramtes arbejdsplads 1% Ramtes bopæl 15% Gerningsmandens bopæl 22% Ramtes + gerningsmandens bopæl 3% Anden privat bolig 16% Gerningssted Som det fremgår af tabel 4, er over halvdelen af overgrebene (55%) blev begået i privat bolig, enten den ramtes og/eller gerningsmandes bopæl (39%) eller anden privat bolig (16%). Godt hver fjerde overgreb blev begået udendørs. Offentligt sted 7% Udendørs 26% Andet 3% Ikke oplyst 9% Side 18

21 Henvendelsernes geografiske spredning Fordelt på Regioner Center for Voldtægtsofre dækker sammen med Center for Voldtægtsofre i Herning hele Region Midtjylland. Centret yder akut hjælp og støtte til voldtægtsramte med bopæl i regionen, eller hvis overgrebet er sket i Region Midtjylland. I forhold til den akutte omsorg og retslægelige undersøgelse afviser centret dog aldrig voldtægtsramte, der henvender sig. CfV, Aarhus, yder psykologisk støtte til personer med bopæl i den østlige del af region Midtjylland 4. Retsmedicinsk institut, der foretager sporsikring og undersøgelser i de politianmeldte sager, dækker et større område end Region Midtjylland. Derfor tilbyder centret i politianmeldte sager også sporsikring og medicinsk omsorg, hvis overgrebet er sket i dele af region Syddanmark og dele af region Nordjylland. Hvis sager fra region Syddanmark eller region Nordjylland ikke er politianmeldte, foregår undersøgelserne i stedet på Center for Voldtægtsofre i henholdsvis Kolding og Aalborg. Tabel 5 viser fordelingen efter region. En stor majoritet (107 personer, 89%) af de 120 voldtægtsramte, der søgte centret i 2010, var bosat i Region Midtjylland. Tabel 5: Bopælsregion 2010 (n=120) Region: Midtjylland Nordjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Antal: Fordelt på kommuner fik centret flest henvendelser fra Aarhus kommune (42%). Horsens (9%) er den næststørste kommune, fulgt af Syddjurs (6%), Norddjurs (5%) og Viborg (5%). 4 Kommunerne: Aarhus, Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs, Side 19

22 FORSKNINGSPROJEKTER Center for Voldtægtsofre ved Aarhus Universitetshospital er, sammen med Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet, et nationalt videncenter om voldtægt. Centret bedriver forskning både med fokus på den akutte behandling af voldtægtsramte og på andre voldtægtsrelaterede områder. I 2010 afsluttede centret et behandlingsprojekt, hvor man tilbød psykologforløb til kvinder, der var blevet voldtaget for mere end 6 måneder siden. Tillige afsluttede Rikke Holm Bramsen sin ph.d. Adolescent Sexual Assault: Informing Prevention. Begge projekter er beskrevet på de følgende sider. På side 25 er der en fortegnelse over alle centrets projekter. Stadig ramt Rikke Sophie Bak, Stine Schou Kvistgaard og Sara Parding En ny undersøgelse viser, at hele 72 % af de kvinder, der henvendte sig til Center for Voldtægtsofre i Aarhus mere end et ½ år efter de var blevet udsat for voldtægt, lider af Posttraumatisk Stressforstyrrelse (PTSD). Efter endt psykologbehandling har kvinderne betydeligt færre traumereaktioner. Behandlingens positive resultater er tydelige både på kort og på lang sigt. Undersøgelsen udfordrer derfor de eksisterende tidsgrænser på få dage, som de fleste centre for voldtægtsofre opererer med. Voldtægtsramtes muligheder i dag Der er i dag 8 Centre for Voldtægtsofre rundt omkring i landet. Centrene har døgnåbent og fungerer som et akut beredskab og har primært til formål at give den voldtægtsramte et samlet (rets-) lægeligt og psykosocialt tilbud umiddelbart efter, overgrebet har fundet sted. De fleste af centrene har på grund af begrænsede ressourcer skarpe tidsgrænser på omkring 3-7 døgn efter overgrebet. En stor del af de voldtægtsramte 5 henvender sig imidlertid ikke umiddelbart efter, at overgrebet har fundet sted, men går rundt med den smertefulde oplevelse helt alene. En stor del af de ramte udvikler svære efterreaktioner i form af psykiske, somatiske og sociale problemer og oplever således, at overgrebet har haft enorme negative konsekvenser for deres liv. Når denne erkendelse kommer, er centrenes tidsgrænser ofte overskredet. Den voldtægtsramte står da tilbage med store problemer uden at være berettiget til at modtage den nødvendige kvalificerede og professionelle hjælp. 5 Termen voldtægtsramt omfatter i artiklen både de personer, der har været udsat for fuldbyrdet voldtægt samt voldtægtsforsøg. I den danske lovgivning defineres voldtægt meget snævert som et vaginalt samleje tiltvunget ved brug af vold eller trusler om vold ( 216). Et oralt eller analt overgreb bliver betegnet som anden kønslig omgang ( 224). I nærværende artikel bruges en mere bred definition på voldtægt, der omfatter enhver form for penetration oralt, vaginalt eller analt opnået ved vold eller trusler om vold. Side 20

23 Behandlingsprojektet For at sætte fokus på problemet indledte Center for Voldtægtsofre i Aarhus (CfV) i slutningen af 2007 et projekt, der overordnet har haft til formål at undersøge forekomsten af traume-symptomer hos kvinder udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg for mere end ½ år siden, tilbyde rehabiliterende behandling samt måle effekten af behandlingen hos denne gruppe af voldtægtsramte. 59 kvinder i alderen år (M=26, SD=12) deltog i projektet. Et spørgeskema blev udviklet til formålet, som deltagerne besvarede ved den indledende visitationssamtale, umiddelbart efter behandlingsforløbet og ved en followupundersøgelse ½ år efter afsluttet behandling. Spørgeskemaet omhandlede bl.a. demografiske forhold, sociale forhold, tidligere traumer, kvalitative spørgsmål vedrørende de ramtes reaktioner samt en række standardiserede spørgeskemaer6. Behandlingsdelen i projektet bestod af enten et individuelt samtaleforløb (n=22) eller et gruppeforløb (n=25). Forløbene varede 10 gange og var baseret på et kognitivt behandlingsprogram med fokus på følgende områder: Den enkeltes historie Almindelige traume-reaktioner som genoplevelser, undgåelse, angst, søvnproblemer Selvbebrejdelser Støtte fra familie og venner Seksualitet og kropsopfattelse 6 Til at undersøge deltagernes traume-symptomer blev anvendt Harvard Trauma Questionnaire (Mollica, Caspi-Yavin, Bollini, Truong, Tor & Lavelle, 1992) og Trauma Symptom Checklis t (Briere & Runtz, 1989; Elklit, 1990). Psykoedukation og hjemmeopgaver var gennemgående for både individuel- og gruppebehandling. Svært traumatiserede Til trods for, at det i gennemsnit var 7-8 år siden kvinderne havde været udsat for det seksuelle overgreb, havde hele 72% af dem Posttraumatisk Stressforstyrrelse (PTSD) og 16 % subklinisk PTSD (hvilket vil sige, at de kun manglede ét symptom for at opfylde diagnosen). Der var således tale om en omfattende traumatisering hos de voldtægtsramte deltagere, og resultaterne bekræftede formodningen om et betydeligt behov for hjælp til denne gruppe. Behandlingseffekt: grund til optimisme Effekten af den kognitive behandling, de voldtægtsramte modtog i projektet, giver anledning til optimisme. Den samlede gruppe af ramte havde signifikant færre traumesymptomer efter behandlingen, hvilket ligeledes gjorde sig gældende ved en followup-undersøgelse ½ år senere. Det tyder således på, at de ramtes smertefulde traumereaktioner kan afhjælpes ved psykologisk behandling, og at der formentlig er tale om en varig positiv effekt. Resultaterne peger imod, at de deltagere, der fik gruppebehandling, oplevede et større fald i deres traume-symptomer end de, der fik individuel behandling. Gruppebehandlingen vurderes at være en effektiv behandling af voldtægtsramte, fordi den tilbyder et rum, hvori de ramte kan modtage omsorg, emotionel støtte og få valideret deres oplevelse af overgrebet. 7 7 Bruun & Flachs (2006); Herman (1995); Knudsen (2002); Koss & Harvey (1991) Side 21

24 Flere af deltagerne i projektet havde levet med den traumatiske oplevelse og de svære følgevirkninger i mange år uden at få hjælp og for manges vedkommende uden at dele oplevelsen med nære venner eller familie. Gruppebehandlingen gav dem mulighed for at bryde den lange isolation. Undersøgelsens konklusioner skal betragtes med en vis forsigtighed, bl.a. idet projektet har haft et begrænset deltagerantal, og der af etiske årsager ikke har været en kontrolgruppe. Men meget tyder på, at psykologisk behandling selv længere tid efter overgrebet kan reducere flere af de voldtægtsramtes traumereaktioner. Tidsgrænserne bør afskaffes En stor del af de voldtægtsramte er traumatiserede og betydeligt belastede af hændelsen på mange områder i deres liv i flere år efter overgrebet. Overgrebet er fortid, men alligevel har det indtaget en altoverskyggende rolle i den ramtes liv og præger dem og deres liv på smertefuld vis. Sammenholdt med forskningen på området, der viser, at en betydelig del af de voldtægtsramte udvikler kronisk PTSD, virker tidsgrænserne ved de eksisterende Centre for Voldtægtsofre på 3-7 dage ganske uforståelige. endelig tager det svære skridt og erkender, at han eller hun stadig har svære reaktioner efter overgrebet og har behov for hjælp til at komme videre, er det svært at forsvare, at det er en lukket dør, man møder. Forhåbentlig kan undersøgelsen medvirke til at starte en debat om de gældende retningslinjer, og hvordan ændringer kan skabe vilkår, der passer til de ramtes behov. En lidt længere version af artiklen er tidligere trykt i PsykologNyt nr Artiklen bygger på rapporten Stadig ramt en undersøgelse af kvinder udsat for voldtægt for mere end et ½ år siden (Bak, 2011). Rapporten kan rekvireres hos Center for Voldtægtsofre i Aarhus, Projektet er gennemført i tæt samarbejde med Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet, der bl.a. har vejledt og foretaget dataanalyse, og der skal lyde en stor tak til Signe Sofie Nielsen, Mathias Lasgaard, Rikke Holm Bramsen og Ask Elklit. Projektet er finansieret via satspuljemidler og økonomisk støtte fra følgende fonde: Det kan have utrolig stor betydning for de voldtægtsramte, at muligheden for hjælp eksisterer, uanset hvornår overgrebet har fundet sted. Når den voldtægtsramte Jyllandsposten Aase og Ejnar Danielsens fond H. C. Bechgaards fond FLS Industries A/S Gavefond Side 22

25 Risikofaktorer og forebyggelse Rikke Holm Bramsen, Sara Parding I november 2010 fik Rikke Holm Bramsen sin ph.d. grad i psykologi på baggrund af afhandlingen Adolescent sexual assault: Informing prevention, hvor hun undersøger, hvilke faktorer der øger risikoen for seksuelle overgreb blandt unge. Formålet er i sidste ende at kunne forebygge denne type af overgreb. For år tilbage bemærkede man en intensivering af seksuelle overgreb blandt unge i Danmark, og på denne baggrund blev der nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe ved Center for Voldtægtsofre i Aarhus, for at styrke indsatsen omkring primære forebyggende tiltag. Rikkes afhandling udspringer af erfaringerne fra denne arbejdsgruppe, og har haft som formål at opnå bedre indsigt i de faktorer, som går forud for et seksuelt overgreb blandt jævnaldrende. Identificeringen af sådanne faktorer kan potentielt informere fremtidige forebyggende indsatser til reducering af forekomst. Afhandlingen består af fem videnskabelige artikler; én baggrundsartikel og fire empiriske artikler. Baggrundsartiklen beskriver Center for Voldtægtsofres opbygning, struktur og erfaringer siden centret blev etableret i Siden har man i Holland forsøgt at opbygge voldtægtscentre over samme model. De fire empiriske artikler beskriver henholdsvis udviklingen og valideringen af et spørgeskema til måling af grænsesætning og seksuel risikoadfærd blandt unge piger, risikofaktorer for udsættelse af første seksuelle overgreb, samt afdækker psykologiske sammenhænge imellem overgreb i barndommen og seksuel vold i ungdomsårene. Overgreb i barndommen øger risikoen for voldtægt Resultaterne fra afhandlingen påviser en markant forekomst af seksuelle overgreb blandt danske unge i 9. klasse, og understreger samtidig at overgreb i barndommen er en central risikofaktor for gentagende episoder af seksuel vold. I forebyggelsesøjemed er det imidlertid interessant at undersøge, hvorfor tidligere overgreb øger risikoen for at blive udsat for, samt forøve seksuel vold imod en jævnaldrende. For pigernes vedkommende er det særligt seksuel risikoadfærd der forklarer sammenhængen imellem overgreb i barndommen og det at blive udsat for seksuel vold i ungdomsårene. Rikke Holm Bramsen udtaler: - Hvis man som barn har været udsat for seksuelle overgreb fra én man stoler på, har man lært at forbinde sex med tryghed og nærhed. Når man bliver ældre, er det nærliggende at bruge sex til at få intimitet. Det betyder, at pigerne har flere seksuelle partnere, og således større risiko for at møde en fyr, der begår et overgreb. For drengenes vedkommende forklares sammenhængen med drengenes kvindefjendtlige holdninger og kammeraternes indflydelse. - Det giver også god mening, forklarer Rikke Holm Bramsen. Hvis man kommer fra et hjem med vold, er man nok mere tilbøjelig til at være i en venskabsgruppe, der har nogle normer om at det er ok at slå og overskride andres grænser. Det øger Side 23

26 risikoen for at udsætte en pige for overgreb. Fokus på forebyggelse I forbindelse med ph.d. projektet er der endvidere nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe, der aktuelt udarbejder en faglig rapport. Rapporten har til hensigt at skitsere den danske forebyggelsesindsats på ungeområdet, og placere denne i en større kontekst - både hvad angår internationale erfaringer og retningslinjer, samt eksisterende danske politiske strategier og praksis. Rapporten vil forhåbentligt være medvirkende til et øget fokus på den danske forebyggelsesindsats, og herunder give forskningen og praksisfeltet et tiltrængt kvalitetsløft. Side 24

27 FORSKNING OG FORMIDLING Publikationer Bramsen, R. H. Adolescent Sexual Assault: Informing Prevention. (2010). Aarhus: Aarhus University, Department of Psychology. Bramsen, R. H., Lasgaard, M., Koss, M. P., & Elklit, S. (2010). The development and psychometric assessment of the adolescent sexual coercion risk scale i: Journal of Interpersonal Violence (DOI: / ). Christiansen, D.M., Bak, R.S, Elklit, A. (2010). Secondary victims of rape i: Violence and Victims (in press). Elklit, A. & Christiansen, D.M. (2010). ASD and PTSD in Rape Victims i: Journal of Interpersonal Violence, Vol. 25 (8), 2010, s Elklit, A. & Christiansen, D.M. (2010). Risk factors for PTSD in female help-seeking victims of sexual assault i: Violence and Victims (in press). Elklit, A. & Shevlin, M. (2010). General practice utilization after sexual victimization: A case control study i: Violence Against Women, 16 (3), Elklit, A. & Shevlin, M.: Female Sexual Victimization Predicts Psychosis: A Case-Control Study Based on the Danish Registry System. Schizophrenia Bulletin. Doi: /schbul/sbq048. Elklit, A. & Shevlin, M.: Family structure as a risk factor for sexual victimization. Archives of Sexual Behavior, 39, , Skibdal Jensen M. (2010) Akutte voldtægtsofre: En forsømt traumepopulation? Aarhus: Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Forskningsprojekter Forskningsprojekter afsluttet i 2010 Ph.d. projekt: Adolescent Sexual Assault: Informing Prevention Bramsen, R.H. Risk factors for PTSD in female help-seeking victims of sexual assault. Elklit, A. & Christiansen, D. ASD and PTSD in rape victims. Elklit A. & Christiansen D Female Sexual Victimization Predicts Subsequent Psychosis: A Case-Control Study Based on the Danish Registry System. (Submitted Schizophrenia Bulletin). Elklit A. & Shevlin M. Side 25

28 Family structure as a risk factor for sexual victimization. Elklit A. & Shevlin M. Akutte voldtægtsofre: En forsømt traumepopulation? Skibdal Jensen M. & Elklit A. Forskningsprojekter i gang i 2010 Alkohol, medicin og narkotika i ofre for og gerningsmænd til voldtægt og voldtægtsforsøg: Nye metoder til påvisning af drugrape Birkler R.D. & Ingemann-Hansen O. Er traumeforskning skadelig for voldtægtsofre? Bonde, B. & Elklit, A. Fortsættelse af dataanalyse og publicering på baggrund af data fra Ph.d. projekt:adolescent Sexual Assault: Informing Prevention Bramsen, R.H. Fortsættelse af samarbejde med Regents Professor Mary P. Koss, University of Arizona i forbindelse med opstart af longitudinelt studie blandt unge. Bramsen, R.H. Tilfredshedsundersøgelse: en løbende undersøgelse bland de personer, der henvender sig i Center for Voldtægtsofre Bramsen, R.H. Posttraumatisk vækst hos voldtægtsofre. Elklit, A. Betydningen af baggrunds- og situationsfaktorer for udviklingen af traumereaktioner (registerundersøgelsens anden del). Elklit, A. Forekomsten af voldtægt og følger af voldtægt et interviewstudie Elklit, A. Udvikling af tegneserietest til seksuelt krænkede børn Elklit A. sammen med CBO, Skejby. Traumatic Stress and Psychological Adjustment among Women Sexually Abused in Childhood. (Submitted) Elklit A. Kan sms-påmindelser mindske risikoen for udeblivelser? Hareskov J., Madsen E. & Nim A.M. Læsionspatologi på voldtægtsofre: Læsionernes fordeling og særlige type på voldtægtsofre og relationen til overgrebets karakter Ingemann-Hansen O. Side 26

29 Does In-Home Sampling for test of Chlamydia trachomatis Improve the Post-Rape Follow-Up? Ingemann-Hansen O. Falske anmeldelser Ingemann-Hansen O. Jeg kan ikke kende mig selv igen: En undersøgelse af ofre for voldtægt, hvor overgrebet er sket for > ½ år siden med opfølgende tilbud om gruppebehandling Knudsen L., Bak R. & Madsen E. Udvikling af psykologbehandlingen ved Center for Voldtægtsofre. Jensen, A.H. Konferencer, høringer etc. Fælles fødselsdag 8. marts fejrede CfV, Aarhus 10-årsjubilæum sammen med Center for Seksuelle Overgreb, Rigshospitalet. Programmet bød på en gæsteforelæsning ved Nicola Gavey, PhD og Associate Professor på Auckland University, New Zealand samt præsentationer af de to centres arbejde gennem 10 år. Kongres- og konferencedeltagelse med præsentation Armour, C., Shevlin, M., Elklit, A., Mroczek, D. (2010) PTSD symptom trajetories in Rape victims. Mental Wellbeing Conference, Sydney, september, (Poster) Armour, C., Shevlin, M., Elklit, A., Mroczek, D. (2010) A latent growth mixture modelling approach to PTSD symptoms in rape victims. The 2 nd International Conference on Survivors of Rape A Multidisciplinary Approach. Utrecht, Holland, 30. september 2. oktober, (Poster) Armour, C., Shevlin, M., Elklit, A., & Mroczek, D. (2010). A latent growth mixture modelling approach to PTSD symptoms in rape victims. The 26th ISTSS conference in Montreal, Canada, 3-6 november, (Poster) Bramsen, R. H.: A Danish model for treating victims of rape and sexual assault: A multidisciplinary public approach. The 2 nd International Conference on the Survivors of Rape A Multidisciplinary Approach. Utrecht, Holland. (Invited talk) Christensen G. & Ingemann-Hansen O.: Forensic examination and police questioning of survivors of rape. The 2 nd International Conference on Survivors of Rape A Multidisciplinary Approach. 30. September 2010, Utrecht, Holland. (Workshop) Christiansen, D.M., & Elklit, A. Risk Factors for PTSD in Rape Victims. The 2 nd International Conference on Survivors of Rape A Multidisciplinary Approach. Utrecht, Holland. (Poster) Side 27

30 Christiansen, D.M., & Elklit, A. Secondary victims of rape. The 2 nd International Conference on Survivors of Rape A Multidisciplinary Approach. Utrecht, Holland. (Poster) Elklit, A., Jensen, M.S., Parding, S. & Jensen, A.H. Acute rape victims: A neglected trauma population? The 2 nd International Conference on Survivors of Rape A Multidisciplinary Approach. Utrecht, Holland. (Oral presentation) Elklit, A. & Shevlin, M.: Do rape predicts psychosis? A case-control study. (2010)The 2 nd International Conference on the Survivors of Rape, University Medical Center Utrecht, Holland, 30. september 2. oktober, (Poster) Ingemann-Hansen O.: Impact of sperm and alcohol evidence on the legal outcome in sexual assault cases. The 10 th World Conference on Injury Prevention & Safety Promotion (SAFETY), 24. September 2010, London, England. (Poster) Parding S., Bak R.S. & Jensen A.H.: Characteristics of a population of consecutive survivors of rape or attempted rape. The 2 nd International Conference on Survivors of Rape A Multidisciplinary Approach. Utrecht, Holland. (Poster) Øvrig deltagelse i konferencer, høringer, temadage etc. Deltagelse ved 2 nd International Conference on Survivors of Rape, 30. september 2. oktober 2010, Utrecht, Holland (Albertsen, E., Orloff, H. & Christensen, P.E.) Internationalt seminar med Leslie Greenberg, Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer (Bak, R. & Jensen, A.H.) Temadag i København arrangeret af Center Mod Menneskehandel (servicestyrelsen) om prostitution og trafficking. (Christensen, P.E., Kjeldsen, F., Leth, J. & Bach, N.O.) Temadag arrangeret af Nationalt Efterforskning Center Kbh. omkring gerningsmandsprofilering i drabs- og sædelighedssager. (Christensen, P.E.) Formidlings- og kommunikationsaktiviteter Hjemmesider - Centrets hjemmeside - Centrets sider på - Undervisningsmaterialet - Patientnetværket lanceredes i december Siden er et samarbejde mellem CfV, Aarhus, Center for seksuelle overgreb på Rigshospitalet, Sundhed.dk og Danske Regioner. Side 28

31 Brevkasse og kontakt til studerende Center for Voldtægtsofre har en brevkasse på hjemmesiden hvortil voldtægtsramte, pårørende, skoleelever og andre interesserede kan sende spørgsmål. Centret får årligt mere end hundrede breve. Mailene bliver som regel besvaret af en af centrets psykologer eller af informationsmedarbejderen. I enkelte tilfælde var det dog ikke muligt at besvare brevene, da der manglede en svaradresse. Centret samarbejder også med cyberhus.dk og besvarer de spørgsmål om seksuelle overgreb, som Cyberhus brugere stiller. Center for Voldtægtsofre bliver jævnligt kontaktet af studerende, der har spørgsmål om voldtægt og voldtægtsramte, eller som vil lave et interview med en af centrets ansatte. Da én af centrets opgaver er at formidle viden, svarer vi på de allerfleste spørgsmål. Nogen gange har vi dog været nødt til at sige nej af hensyn til det akutte arbejde. Centret har også i flere tilfælde haft besøg af studerende, og centrets personale er blevet interviewet af såvel folkeskole- og gymnasieelever som studerende ved Danmarks journalisthøjskole og Arkitekthøjskolen. Intern kommunikation Center for Voldtægtsofre afholder jævnligt tværfaglige konferencer, hvor alle faggrupper (sygeplejersker, retsmedicinere, politi og psykologer) deltager. På de tværfaglige konferencer bliver en sag gennemgået, og hver faggruppe fortæller om arbejdet med den konkrete sag. I løbet af konferencen diskuteres også relevante problemstillinger. Center for Voldtægtsofre har i 2010 publiceret 2 nyhedsbreve henvendt til centrets personale og nære samarbejdspartnere. (Parding S.) Nyt fra Nøglesygeplejersken: nyhedsbrev til centrets sygeplejersker. (Helle H.) Information rettet til centrets personale på Aarhus Universitetshospital publiceres jævnligt på sygehusets intranet. (Parding S.) Eksterne kommunikationsaktiviteter, formidlingsprojekter og undervisning Det er ikke din skyld: Udstilling om voldtægt på Kvindemuseet i Danmark. Fernisering d. 15. oktober (Parding S.) Undervisning på Folkeuniversitetet Aarhus i 2010 (Banner, J.) Oplæg ved temadag om psykotraumatologi, arrangeret af Videnscenter for Psykotraumatologi ved Syddansk Universitet. [ ] (Bramsen, R.H.) Oplæg i forbindelse med foredragsrække ved Kvindemuseet i Aarhus [ ] (Bramsen, R.H.) Side 29

32 Oplæg ved forskningsseminar om vold i nære relationer, arrangeret af Danner m.fl. [ ] (Bramsen, R.H.) Oplæg ved Center for Voldtægtsofres 10 års jubilæum [ ] (Bramsen, R.H.) Oplæg på Gallo, Aarhus. (Jensen, A.H.) Præsentation af årsrapport 2009, (dansk skadeforebyggelsesselskab?) [ ] (Parding, S.) Synlighedsdag. Temadag om seksuelle overgreb: Hvad gør jeg som fagperson? Arrangeret af Center for Voldtægtsofre, Christine Centret, Joan-søstrene og Kris. [ ] (Parding, S., Madsen, E.R.) Møder og samarbejde Arbejdsgruppe omkring forebyggelse af seksuelle overgreb i Danmark Bramsen R.H (koordinator), Christensen G., Elklit A., Jensen A.H., Banner J, Ingemann-Hansen O., Helle H.A. og Parding S. Temaeftermiddag: Lars Bjerregård, Retspsykiatrisk afdeling, Aarhus Universitetshospital, Risskov. [ ] (Jensen A.H., Madsen, E.R., Bak, R.S. & Parding S.) Forskerophold hos Regents Professor Mary P. Koss ved University of Arizona, USA (april/maj 2010) (Bramsen R. H.) Arbejdsgruppe med formål at harmonisere tilbuddene til voldtægtsramte i Region Midtjylland. 4 møder. (Jensen, A.H.) Side 30

33 Pressekontakt og medieomtale Dato: Type: Citeres: Overskrift: Medie: Interview Anja Hareskov Jensen Station 2 på TV Artikel Anja Hareskov Jensen Krisehjælp afhænger af dit postnummer Artikel Anja Hareskov Jensen Krisehjælp efter postnummer Ritzaus Bureau, Randers Amtsavis, Stiften.dk, Dagbladet-Holstebro- Struer.dk, Dagbladet RingSkjern.dk, Lemvig- Folkeblad.dk, Amtsavisen.dk, Viborg Folkeblad, Århus Stiftstidende, TV2OJ.DK, Lemvig Folkeblad Dagbladet Køge/Ringsted/Roskilde Note Anja Hareskov Jensen Ofre har krav på at få hjælp www. DanskFolkeparti.dk Artikel Anja Hareskov Jensen Det holder simpelthen ikke Århus Stiftstidende, Lemvig Folkeblad Note Anja Hareskov Jensen Århus Stiftstidende Artikel Anja Hareskov Jensen Brevet der forsvandt Århus Stiftstidende, Lemvig Folkeblad Note Anja Hareskov Jensen Lemvig Folkeblad Artikel Anja Hareskov Jensen Voldtægtsofre skal have bedre hjælp Artikel Anja Hareskov Jensen De slibrige detaljer Artikel Anja Hareskov Jensen Sexovergreb sker hver tredje time Ask Elklit TV2 Fyn Kristeligt Dagblad, KristeligtDagblad.dk Fyens Stiftstidende, Nordjyske Stiftstidende, Herning Folkeblad Berlingske.dk, Amtsavisen.dk, Stiften.dk, Dagbladet-Holstebro- Struer.dk, Lemvig- Folkeblad.dk, Berlingske Tidende Artikel Anja Hareskov Jensen Sexforbrydere skal screenes Berlingske Tidende Artikel Artikel Artikel Anja Hareskov Jensen Sådan slipper du for at blive voldtaget Anja Hareskov Jensen Sådan undgår du voldtægt Anja Hareskov Jensen Antallet af voldtægtssager rasler ned Århus Stiftstidende, Lemvig Folkeblad Amtsavisen.dk, Viborg Folkeblad, Dagbladet Ringkøbing-Skjern Århus Stiftstidende, Stiften.dk, Lemvig Folkeblad Artikel Anja Hareskov Jensen Børn skal lære om voldtægt i skolen Metro Express Artikel Anja Hareskov Jensen Voldtægt på skoleskemaet Anja Hareskov Jensen Elever skal lære at undgå sexovergreb DR.dk Anja Hareskov Jensen Overgreb på skoleskemaet Jp.dk Ritzaus Bureau, DR.dk, TV2Oj.dk, Stiften.dk, SN.dk Anja Hareskov Jensen Katolske overgreb skete også mod kvinder Berlingske.dk Side 31

34 Artikel Ville samle brænde til bål: 15-årig voldtaget i skovbryn Artikel Stor fangeflugt fra psykiatrisk hospital Jp.dk Ekstrabladet Artikel Fangerne flygter videre ingen gør noget Ekstra bladet Artikel Anja Hareskov Jensen God støtte til voldtægtsramte Region Midtjylland, presswire.dk Notits Ros til Center for Voldtægtsofre Newspaq Artikel Anja Hareskov Jensen Kvinder anmelder ikke voldtægt Urban, BT.dk Artikel Anja Hareskov Jensen Artikel Anja Hareskov Jensen Voldtægtsofre lader gerningsmanden slippe Hver tredje anmelder ikke voldtægtsmanden Berlingske.dk Avisen.dk, Newspak Artikel Anja Hareskov Jensen Kvinder anmelder ikke voldtægt Stiften.dk Interview Anja Hareskov Jensen newspak Interview Anja Hareskov Jensen jyske vestkysten radio Interview Anja Hareskov Jensen P Artikel Anja Hareskov Jensen Hjælp efter voldtægt uanset anmeldelse Dr.dk Artikel Anja Hareskov Jensen Artikel Anja Hareskov Jensen Artikel Nu skal der være slut med forskelsbehandling Hjælp til voldtægtsofre skal nu ikke længere afhænge af postnummer Midtjyske voldtægtsofre skal behandles ens Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis, Viborg Stifts folkeblad, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Dagbladet Holstebro- Struer, Lemvig Folkeblad Dagbladetringsjkern.dk, Dagladet-holstebrostruer.dk, Lemvigfolkeblad.dk, Amtsavisen.dk, viborgfolkeblad.dk, stiften.dk Mja.dk Artikel Anja Hareskov Jensen Flere kvinder finder sig i krænkelser DR.dk Artikel Anja Hareskov Jensen Forskere: Flere kvinder finder sig i blufærdighedskrænkelser Kristeligt dagblad, Artikel Anja Hareskov Jensen Når unge farer vild i det seksuelle grænseland Artikel Anja Hareskov Jensen Unge bange for at virke snerpede Dr.dk Kristeligt dagblad, Artikel Anja Hareskov Jensen Unge anmelder ikke overgreb Artikel Anja Hareskov Jensen Flere kvinder finder sig i krænkelser Berlingske Tidende Artikel Anja Hareskov Jensen Mere tid til voldtægtsofre JP Århus, jp.dk Notits Psykologhjælp til voldtægtsofre Skive folkeblad Artikel Anja Hareskov Jensen Voldtægtssagen kort Randers Amtsavis, Viborg stifts folkeblad, Lemvig folkeblad, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Dagbladet Holstebro Struer Side 32

35 Artikel Anja Hareskov Jensen Artikel Anja Hareskov Jensen Artikel Anja Hareskov Jensen Politikere: Ofre for voldtægt får ikke en krone mere Jeg er usikker på om vi kan behandle flere Se dokumentationen: Derfor vælger politikerne den dårligste løsning Randers Amtsavis, Viborg stifts folkeblad, Lemvig folkeblad, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Dagbladet Holstebro Struer Randers Amtsavis, Viborg stifts folkeblad, Lemvig folkeblad, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Dagbladet Holstebro Struer lemvigfolkeblad.dk, dagbladetringskjern.dk, dagbladet-holstebrostruer.dk, viborgfolkeblad.dk Artikel Voldtægt og kunsten at græde i kor JP Århus Notits Debat om voldtægt i Gallohuset Århus Stiftstidende Artikel Anja Hareskov Jensen S: Derfor skal voldtægtsofre ikke have mere Randers amtsavis, Dagbladet Ringkøbing Skjern Artikel Det er stadig et tabu Stiften.dk, dagbladetholstebro-struer.dk, Dagbladet ringskjern.dk, lemvig-folkeblad.dk, dinby.dk, viborgfolkeblad.dk, amtsavisen.dk, Århus Stiftstidende Artikel Kvindemuseet sætter fokus på voldtægt Lokalavisen, Aarhus.lokalavisen.dk Artikel Tungt og hjertegribende Dinby.dk, Århus Onsdag Artikel Anja Hareskov Jensen Voldtægtsofre frygter ofte hævn Dr.dk, DR-tekst-TV, ligetil.nu Interview Anja Hareskov Jensen Overfaldsmand på fri fod Orientering (p1) Interview Anja Hareskov Jensen Aftenshowet (dr1) Artikel Anja Hareskov Jensen 101 mænd skal måske dna-testes Dr.dk Artikel Marianne Lyngby Mange skjuler voldtægt B.T Artikel Derfor skjuler kvinder voldtægt B.T., RUC.dk Artikel Voldtægt på Kvindemuseet JP Århus Artikel Den skjulte virkelighed JP Århus Interview Anja Hareskov Jensen God aften Danmark Artikel Sara Parding Overraskende fald i anmeldelser af voldtægt Krim8000.dk Interview Anja Hareskov Jensen P Artikel Anja Hareskov Jensen Dårlige signalementer fra voldtægtsofre Dr.dk Side 33

36 Interview Anja Hareskov Jensen Kun få voldtægter bliver anmeldt Artikel Anja Hareskov Jensen Få dømmes for voldtægt Dr.dk Lille artikel Artikel Anja Hareskov Jensen Voldtægter ender sjældent med dom Anja Hareskov Jensen 29 af 30 voldtægter ender uden dom Artikel Anja Hareskov Jensen Voldtægt fører sjældent til dom Artikel Anja Hareskov Jensen Voldtægt: Mange skyder skylden på sig selv Artikel Anja Hareskov Jensen De fleste ofre kender gerningsmanden Artikel Anja Hareskov Jensen Voldtægtsofre bliver afvist Radioavisen, P1 kl 12.00, P4 kl Tv2/nyhederne.dk MetroXpress.dk, jp.dk, bt.dk, dk.msn.com MetroXpress, Metroxpress.dk MetroXpress, Metroxpress.dk MetroXpress, Metroxpress.dk MetroXpress, Ritzaus Bureau, Dagbladet Køge/Ringsted/Roskilde, dr.dk, dr Tekst-tv, Tv2jo.dk Citeres Anja Hareskov Jensen Voldtægtsofre bliver afvist Radioavisen P4, kl Artikel Voldtægtscentre: Oppositionen vil komme til undsætning Artikel Anja Hareskov Jensen Vi kan desværre ikke hjælpe dig Artikel Artikel Artikel Anja Hareskov Jensen, Rikke Holm Bramsen Anja Hareskov Jensen, Rikke Holm Bramsen Anja Hareskov Jensen, Rikke Holm Bramsen Mange unge bliver voldtaget Teenagere oftest udsat for voldtægt MetroXpress JP.dk, tv2oj.dk, Mange teenagere bliver udsat for voldtægt Stiften.dk DagbladetRingSkjern.dk, dinby.dk, levigfolkeblad.dk, viborgfolkeblad.dk, amtsavisen.dk, dagbladetholsetbro-struer.dk Læserbrev SF vil sikre voldtægtsofre Viborg stifts folkeblad Artikel Anja Hareskov Jensen, Rikke Holm Bramsen Artikel Anja Hareskov Jensen Artikel Anja Hareskov Jensen, Rikke Holm Bramsen Leder Unge i farezonen Debatartikel 132: Flest voldtægtsofre under 25 år. JP Århus Kender gerningsmanden: Unge tør ikke anmelde voldtægt Teenagere oftest udsat for voldtægt Voldtægtsofre skal sikres Ekstra Bladet Århus Stiftstidende Århus Stiftstidende, Lemvig-folkeblad.dk, dagbladetringskjern.dk, dagbladet-holsebrostruer.dk, stiften.dk, viborg-folkeblad.dk Vejle amts folkeblad, Fredericia folkeblad Side 34

37 CENTRETS STYREGRUPPE 2010 Anja Hareskov Jensen Ledende psykolog, cand. psych. Center for Voldtægtsofre Skadestuen Aarhus Universitetshospital Ask Elklit Professor, cand. psych. Videnscenter for Psykotraumatologi Syddansk Universitet Birgit Eg Andersen Oversygeplejerske, cand.cur. Ortopædkirurgisk afd. E Aarhus Universitetshospital Bodil Clemensen Afdelingssygeplejerske Skadestuen Aarhus Universitetshospital Jytte Banner Professor Vicestatsobducent Retsmedicinsk Institut Aarhus Universitet Frits Kjeldsen Vicepolitiinspektør, fg. Efterforskning Personfarlig- og IT Kriminalitet Til 31. august 2010 Merete Hein Lægefaglig leder, Familieambulatoriet/ Team for sårbare gravide Gyn Obst Afd Y Aarhus Universitetshospital, Skejby Mikael Weiss Vicepolitiinspektør Efterforskning Personfarlig Kriminalitet Østjyllands politi Fra 1. september 2010 Styregruppens referent: Sara Parding Informationsmedarbejder Center for Voldtægtsofre Skadestuen Aarhus Universitetshospital Side 35

38 CENTRETS ARBEJDSGRUPPE 2010 Poul Erik Christensen Vicepolitikommissær Østjyllands Politi Efterforskning Personfarlig Kriminalitet Hanne Ager Helle Sygeplejerske Center for Voldtægtsofre Skadestuen Aarhus Universitetshospital Anja Hareskov Jensen Ledende psykolog Center for Voldtægtsofre Skadestuen Aarhus Universitetshospital Ole Ingemann-Hansen Læge, ph.d. Retsmedicinsk Institut Aarhus Universitet Erik Jensen Kriminalassistent Kriminalteknisk Center Region Nord Rigspolitichefen Sara Parding Informationsmedarbejder Center for Voldtægtsofre Skadestuen Aarhus Universitetshospital Side 36

39

40 ISBN (paperback): ISBN (pdf): Aarhus Universitetshospital Center for Voldtægtsofre, Skadestuen Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C Tlf ,

ÅRSRAPPORT 2011. Center for Voldtægtsofre. Aarhus Universitetshospital. Center for Voldtægtsofre. Skadestuen

ÅRSRAPPORT 2011. Center for Voldtægtsofre. Aarhus Universitetshospital. Center for Voldtægtsofre. Skadestuen ÅRSRAPPORT 2011 Center for Voldtægtsofre Aarhus Universitetshospital Center for Voldtægtsofre Skadestuen CENTER FOR VOLDTÆGTSOFRE ÅRSRAPPORT 2011 Årsrapport 2011 Redigeret af: Sara Parding, Informationsmedarbejder,

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2013 CENTER FOR VOLDTÆGTSOFRE

ÅRSRAPPORT 2013 CENTER FOR VOLDTÆGTSOFRE ÅRSRAPPORT 2013 CENTER FOR VOLDTÆGTSOFRE ÅRSRAPPORT 2013 CENTER FOR VOLDTÆGTSOFRE WWW.VOLDTAEGT.DK Nogle ting er svære at sige......sig det til os. Årsrapport 2013 Redigeret af: Sara Parding, kommunikationsmedarbejder,

Læs mere

Forebyggelse af seksuelle overgreb blandt unge

Forebyggelse af seksuelle overgreb blandt unge Forebyggelse af seksuelle overgreb blandt unge 5. september, 2011 Hindsgavl Rikke Holm Bramsen Videnscenter for Psykotraumatologi Syddansk Universitet Rikke Holm Bramsen, Post. doc. rhbramsen@health.sdu.dk

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2014 CENTER FOR VOLDTÆGTSOFRE

ÅRSRAPPORT 2014 CENTER FOR VOLDTÆGTSOFRE ÅRSRAPPORT 2014 CENTER FOR VOLDTÆGTSOFRE ÅRSRAPPORT 2014 CENTER FOR VOLDTÆGTSOFRE WWW.VOLDTAEGT.DK Nogle ting er svære at sige......sig det til os. Årsrapport 2014 Redigeret af: Sara Parding, kommunikationsmedarbejder,

Læs mere

ARBEJDSGRUPPEN OMKRING FOREBYGGELSE AF SEKSUELLE OVERGREB

ARBEJDSGRUPPEN OMKRING FOREBYGGELSE AF SEKSUELLE OVERGREB 1 ARBEJDSGRUPPEN OMKRING FOREBYGGELSE AF SEKSUELLE OVERGREB Rikke Holm Bramsen, Institut for Psykologi, SDU. Introduktion 2 Rikke Holm Bramsen, Cand. Psych. Post doc. ved Institut for Psykologi, SDU i

Læs mere

Publikationer fra Videnscenter for Psykotraumatologi, SDU, om volds- og trafikofre og behandling (februar, 2013)

Publikationer fra Videnscenter for Psykotraumatologi, SDU, om volds- og trafikofre og behandling (februar, 2013) Retsudvalget 2012-13 L 165 Bilag 3 Offentligt Publikationer fra Videnscenter for Psykotraumatologi, SDU, om volds- og trafikofre og behandling (februar, 2013) Danske publikationer Monografier, bøger, rapporter,

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2012 CENTER FOR VOLDTÆGTSOFRE VOLDTAEGT.DK

ÅRSRAPPORT 2012 CENTER FOR VOLDTÆGTSOFRE VOLDTAEGT.DK ÅRSRAPPORT 2012 CENTER FOR VOLDTÆGTSOFRE VOLDTAEGT.DK Årsrapport 2012 Redigeret af: Lise Lotte Schmidt, sekretær, Center for Voldtægtsofre Sara Parding, kommunikationsmedarbejder, Center for Voldtægtsofre

Læs mere

Sociale konsekvenser ved seksuelle overgreb begået i ungegrupper

Sociale konsekvenser ved seksuelle overgreb begået i ungegrupper ved seksuelle overgreb begået i ungegrupper Ved psykolog og Videnscenterkoordinator Børne- og Ungeteamets Temadag 7. September 2015 1 Indhold Baggrund og tidligere forskning Design Kvantitative og kvalitative

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Efter overgreb. Aarhus Universitetshospital Center for Voldtægtsofre Skadestuen

Efter overgreb. Aarhus Universitetshospital Center for Voldtægtsofre Skadestuen Efter overgreb Aarhus Universitetshospital Center for Voldtægtsofre Skadestuen Efter overgreb Tekst og grafisk tilrettelæggelse: Kommunikationsmedarbejder Sara Parding Copyright Center for Voldtægtsofre,

Læs mere

Når ofre ikke søger hjælp

Når ofre ikke søger hjælp Når ofre ikke søger hjælp Man forsøger at imødekomme de voldtægtsramte bedst muligt på landets centre for voldtægtsofre. Alligevel søger relativt mange voldtægtsramte ikke hjælp efter overgrebet. Hvorfor?

Læs mere

Information til ofre for seksuelt overgreb

Information til ofre for seksuelt overgreb Denne pjece er skrevet til kvinder og mænd, der har været udsat for et seksuelt overgreb. Det kan være voldtægt, forsøg på voldtægt eller anden form for seksuelt overgreb. Formålet med pjecen er at informere

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Årsstatistik Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

Årsstatistik Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Årsstatistik 2015 Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). I forbindelse med fejringen af NKVTS 10-års jubilæum, har de valgt

Læs mere

Evaluering af Center for Voldtægtsofre i Aarhus

Evaluering af Center for Voldtægtsofre i Aarhus Evaluering af Center for Voldtægtsofre i Aarhus Ved Louise Hjort Nielsen Seksuelle overgreb forebyggelse og behandling Videnscenter for Psykotraumatologi 11. januar, 2013 Disposition Hvad ved vi? Voldtægt:

Læs mere

Kvinder. efter voldtægt

Kvinder. efter voldtægt Kvinder efter voldtægt når en kvinde har været udsat for voldtægt, risikerer hun stadig at blive ramt. for eksempel af mistro, af tvivl på hendes fortælling og af skyld og selvbebrejdelser. Overgreb Af

Læs mere

Hillerød Hospital. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling. Årsberetning 2006/2007

Hillerød Hospital. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling. Årsberetning 2006/2007 Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Årsberetning 2006/2007 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning...2 Mål...2 Formål...2 Målgruppe...2 Organisatorisk...3 Funktioner i klinikken...3 Henvendelser

Læs mere

DOKUMENTATION AF RIKKE SOPHIEBAK OG SARA PARDING VOLDTÆGTENS SKJULTE

DOKUMENTATION AF RIKKE SOPHIEBAK OG SARA PARDING VOLDTÆGTENS SKJULTE DOKUMENTATION AF RIKKE SOPHIEBAK OG SARA PARDING VOLDTÆGTENS SKJULTE 12 PSYKOLOG NYT Nr. 10. 2007 OFRE Voldtægtsofrets pårørende og venner er ofte yderst belastede af overgrebet og kan have et stort behov

Læs mere

BILAG 2: TRANSSKRIBERING SARA PARDING

BILAG 2: TRANSSKRIBERING SARA PARDING BILAG 2: TRANSSKRIBERING SARA PARDING Transskribering af interviewet med Sara Parding, kommunikationsansvarlig for Center for Voldtægtsofre Aarhus. Interviewet er foretaget den 27. november 2015 kl. 11.

Læs mere

Høring om voldtægt hvorfor så få voldtægter anmeldes og potentielle løsninger på problemet

Høring om voldtægt hvorfor så få voldtægter anmeldes og potentielle løsninger på problemet Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del Bilag 89 Offentligt Høring om voldtægt hvorfor så få voldtægter anmeldes og potentielle løsninger på problemet Anja Hareskov Jensen Ledende psykolog Center for Voldtægtsofre,

Læs mere

Protection Training Academy. Kvinder, hverken spørger efter, inviterer til eller fortjener, at blive overfaldet og voldtaget.

Protection Training Academy. Kvinder, hverken spørger efter, inviterer til eller fortjener, at blive overfaldet og voldtaget. Protection Training Academy SAFE INSTINCT Selvforsvar for Kvinder Kvinder, hverken spørger efter, inviterer til eller fortjener, at blive overfaldet og voldtaget. Langt de fleste kvinder er sjældent bevidste

Læs mere

Kapitel 27. Børnehuse

Kapitel 27. Børnehuse Kapitel 27 Børnehuse Der skal i hver region etableres et børnehus til undersøgelse af et barns eller en ungs forhold, når barnet eller den unge har været udsat for overgreb eller ved mistanke herom, jf.

Læs mere

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft Nina Beck Hansen Ph.d. studerende, Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi E-mail: nbeck@health.sdu.dk Telefon: 65502766 Akademiske kvalifikationer/uddannelse 2013: Ph.d.

Læs mere

Børn og unge Voksne udsat for overgreb i barndommen Særligt til mænd Fagfolk Pårørende... 7

Børn og unge Voksne udsat for overgreb i barndommen Særligt til mænd Fagfolk Pårørende... 7 Oplysninger om steder, hvor du kan få yderligere hjælp og rådgivning Indhold Børn og unge... 1 Voksne udsat for overgreb i barndommen... 2 Særligt til mænd... 4 Fagfolk... 4 Pårørende... 7 Rådgivning ved

Læs mere

Center for Voldtægtsofre Årsrapport 2010. Center for Voldtægtsofre Odense

Center for Voldtægtsofre Årsrapport 2010. Center for Voldtægtsofre Odense Center for Voldtægtsofre Odense Årsrapport 2010 Forord Årsrapporten 2010 for Center for voldtægtsofre på Odense Universitetshospital giver et billede af omfanget og karakteren af de henvendelser der har

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at forbedre tilbuddene på landets voldtægtscentre

Forslag til folketingsbeslutning om at forbedre tilbuddene på landets voldtægtscentre Beslutningsforslag nr. B 117 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. april 2011 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Meta Fuglsang (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til folketingsbeslutning om at forbedre tilbuddene

Læs mere

Beredskabsplan. i sager vedrørende seksuelle overgreb. Børne- Ungeforvaltningen. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund

Beredskabsplan. i sager vedrørende seksuelle overgreb. Børne- Ungeforvaltningen. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Børne- Ungeforvaltningen og Beredskabsplan i sager vedrørende seksuelle overgreb Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del Svar på Spørgsmål 1081 Offentligt. Bilag II Oversigt over relevante myndigheder

Retsudvalget REU alm. del Svar på Spørgsmål 1081 Offentligt. Bilag II Oversigt over relevante myndigheder Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Svar på Spørgsmål 1081 Offentligt Bilag II Oversigt over relevante myndigheder Hvis man har været udsat for et seksuelt overgreb, er der flere myndigheder, man kan henvende

Læs mere

Voldtægtsofre og sårbarhed

Voldtægtsofre og sårbarhed Voldtægtsofre og sårbarhed ved Ask Elklit Seksuelle overgreb forebyggelse og behandling Videnscenter for Psykotraumatologi 11. Januar 2013 Historisk baggrund Burgess & Holmstrom satte i 1974 gang i forskningen

Læs mere

Samtale om seksualitet

Samtale om seksualitet Samtale om seksualitet - Samtaler med 14 kvinder i alderen 15-30 år set akut i Center for Seksuelle Overgreb, Rigshospitalet, København Af sygeplejerske Charlotte Ejsing Sex?? Prævention? Forældre?? Kæreste???????????????

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Vurdering, formulering og planlægning af behandling af psykologisk traumatiserede personer Læringsmål At beskrive

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2015 CENTER FOR VOLDTÆGTSOFRE

ÅRSRAPPORT 2015 CENTER FOR VOLDTÆGTSOFRE ÅRSRAPPORT 2015 CENTER FOR VOLDTÆGTSOFRE ÅRSRAPPORT 2015 CENTER FOR VOLDTÆGTSOFRE WWW.VOLDTAEGT.DK Nogle ting er svære at sige......sig det til os. Årsrapport 2015 Redigeret af: Sara Parding, kommunikationsmedarbejder,

Læs mere

Pæne piger bliver da ikke voldtaget

Pæne piger bliver da ikke voldtaget Pæne piger bliver da ikke voldtaget Jeg talte ikke om det i halvandet år. Jeg har aldrig set på den hændelse som en voldtægt. En stærk pige som mig kunne ikke blive udsat for sådanne ydmygelser. Jeg er

Læs mere

Introduktion. Konklusion & diskussion

Introduktion. Konklusion & diskussion Indhold Introduktion... 3 Konklusion & diskussion... 3 Antal og type underretninger... 4 Hvem underretter?... 6 Årsag til underretning... 8 Respons... 9 Responstid... 1 2 Introduktion Hvis en borger eller

Læs mere

Information til pårørende

Information til pårørende Information til pårørende Aarhus Universitetshospital Center for Voldtægtsofre Skadestuen Information til pårørende Tekst og grafisk tilrettelæggelse: Psykologerne Louise Due og Maria Houe samt kommunikationsmedarbejderne

Læs mere

Senfølger hos og behandling af incestofre. v/ Karen-Inge Karstoft Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi

Senfølger hos og behandling af incestofre. v/ Karen-Inge Karstoft Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Senfølger hos og behandling af incestofre v/ Karen-Inge Karstoft Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Disposition Hvad ved vi? Om senfølger Om behandling Hvordan ved vi det? Litteratur Undersøgelse

Læs mere

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Rikke Holm Bramsen & Mathias Lasgaard Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Marts, 2012 1 BAGGRUND

Læs mere

Efter en VOLDTÆGT. Overgreb Af Ask Elklit, Magret Magnúsdóttir og Maiken Knudsen. For knap

Efter en VOLDTÆGT. Overgreb Af Ask Elklit, Magret Magnúsdóttir og Maiken Knudsen. For knap Overgreb Af Ask Elklit, Magret Magnúsdóttir og Maiken Knudsen Efter en VOLDTÆGT ALLE FOTOS TIL DENNE ARTIKEL ER MODELFOTOS For knap fire år siden åbnede Center for Voldtægtsofre (CfV) på Aarhus Amtssygehus

Læs mere

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Formiddagens program > Eksilstress

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) -

- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) - Når PTSD rammer hele familien - Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) - 1 ved Dorte Uhd, fysioterapeut og Knud Eschen, socialrådgiver og familieterapeut Om ATT Psykiatrien,

Læs mere

Børneperspektiv. på en katastrofe

Børneperspektiv. på en katastrofe Børneperspektiv på en katastrofe Børn reagerer ganske stærkt og længe på en katastrofe, og især pigerne og de mindste børn er udsatte. Det bekræftes i en ny undersøgelse omfattende de børn, som oplevede

Læs mere

Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning

Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning Beredskabsplan for Ballerup Kommune når der er mistanke om vold eller seksuelt overgreb på børn eller unge. Udarbejdet 1.11.2013 Redigeret ultimo 2015

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Kender du et barn, som nogen har gjort fortræd?

Kender du et barn, som nogen har gjort fortræd? Kender du et barn, som nogen har gjort fortræd? Nogle gange er man nødt til at snakke om ting, der gør ondt Debatten om seksuelle overgreb mod børn er svær. Dels er det et følsomt emne, og dels er det

Læs mere

Kompleks PTSD efter seksuelt misbrug

Kompleks PTSD efter seksuelt misbrug Kompleks PTSD efter seksuelt misbrug Ved Sabina Palic Seksuelle overgreb forebyggelse og behandling Videnscenter for Psykotraumatologi 11. januar, 2013 BAGGRUND 2 Oktober 2009 Hvad er kompleks PTSD? Judith

Læs mere

Stop stalking. En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane

Stop stalking. En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane Stop stalking En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane KOLOFON Stop stalking En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane 1. udgave, marts 2016 ISBN nr. tryk: 978-87-603-3073-5

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv HIV, liv & behandling Hiv-testen er positiv Denne folder er beregnet til personer, som lige har fået at vide, at de er smittet med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling, hvor hver folder

Læs mere

råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet

råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for personfarlig

Læs mere

Flygtninge, familier og traumer

Flygtninge, familier og traumer Trine Brinkmann, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge, familier og traumer Traumatiserede flygtningefamilier hvordan møder lærere, pædagoger og vejledere disse familier? - Fyraftensmøde,

Læs mere

Vold og trusler om vold. Hjælp til medarbejdere. Halsnæs Kommune HJEMMEPLEJEN. Hjemmeplejen Arbejdsmiljøudvalget Godkendt i MED 2012

Vold og trusler om vold. Hjælp til medarbejdere. Halsnæs Kommune HJEMMEPLEJEN. Hjemmeplejen Arbejdsmiljøudvalget Godkendt i MED 2012 Vold og trusler om vold Hjælp til medarbejdere Halsnæs Kommune HJEMMEPLEJEN Hjemmeplejen Arbejdsmiljøudvalget Godkendt i MED 2012 12 VIGTIGE TELEFONNUMRE. Leder af hjemmeplejen Charlotte Grønning Jørgensen

Læs mere

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET ET UDVIKLINGS- OG FORSKNINGSSPROJEKT UNDER TVÆRFAGLIGT VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTE 2014-2017 BAGGRUND OG FORMÅL Dette projekt er et forsknings-

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for personfarlig

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive i nattelivet er der foretaget et særudtræk blandt de knivsager, der indgik i DKR-rapporten Knivsager i Danmark: Bag

Læs mere

CENTER FOR VOLDTÆGTSOFRE SKADESTUEN TAGE HANSENSGADE ÅRHUS SYGEHUS

CENTER FOR VOLDTÆGTSOFRE SKADESTUEN TAGE HANSENSGADE ÅRHUS SYGEHUS CENTER FOR VOLDTÆGTSOFRE SKADESTUEN TAGE HANSENSGADE ÅRHUS SYGEHUS ÅRSRAPPORT Årsrapport 2 Indholdsfortegnelse Indledning... Side 4 Antal henvendelser i centret... Side 6...side 6 2002...side 6 2001...side

Læs mere

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 FORORD 3 Beredskabsteamets medlemmer 3 FOREBYGGELSE 4 Hvad siger loven? 4 BEKYMRING - MISTANKE - KONKRET VIDEN 5 En bekymring 5 En mistanke 5 En konkret

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid for at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer oktober 2013

Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid for at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer oktober 2013 Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer oktober 2013 1 Ventetidsundersøgelse I oktober 2013 sendte Dansk Psykolog Foreningen en undersøgelse

Læs mere

Vold påp. arbejdspladsen

Vold påp. arbejdspladsen Vold påp arbejdspladsen PROGRAM Omfang af vold på arbejdspladsen Hvad falder under paraplyen vold på arbejdspladsen? Hvilke forklaringer kan der gives på vold? Konsekvenser af vold på arbejdspladserne

Læs mere

Korskildeskolens voldspolitik

Korskildeskolens voldspolitik Korskildeskolens voldspolitik 1 Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi ikke under nogen omstændigheder accepterer vold, trusler om vold, chikane eller krænkelser overfor

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

PSYKIATRISK BEHANDLING

PSYKIATRISK BEHANDLING Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård PSYKIATRISK BEHANDLING S E N F Ø L G E R A F S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N VEJE TIL HJÆLP FOR SENFØLGER VISITATION

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om vold på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om vold på arbejdspladsen FOA Fag og Arbejde Sektion for Analyse og Kommunaløkonomi 24. april 2008 Det siger FOAs medlemmer om vold på arbejdspladsen Dette papir indeholder resultater af en spørgeskemaundersøgelse blandt FOAs medlemmer

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Voldsforbrydelser og andre krænkelser, belyst ved erfaringer med krænkelser overfor mindreårige, d. v.s. personer under 15 år

Voldsforbrydelser og andre krænkelser, belyst ved erfaringer med krænkelser overfor mindreårige, d. v.s. personer under 15 år Voldsforbrydelser og andre krænkelser, belyst ved erfaringer med krænkelser overfor mindreårige, d. v.s. personer under 15 år Lis Sørensen psykolog, psykiatrisk afdeling, Dr. Ingrids Hospital, Nuuk Jeg

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Center for Voldtægtsofre

Center for Voldtægtsofre Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Center for Voldtægtsofre www.koldingsygehus.dk Center for Voldtægtsofre Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Kolding Sygehus en del af Sygehus Lillebælt Skovvangen 2-8 6000

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilisager

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilisager 2011/1 BSF 4 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. oktober 2011 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

Overlevelseschancerne er angiveligt højere, hvis disse kerneydelser gives hurtigt.

Overlevelseschancerne er angiveligt højere, hvis disse kerneydelser gives hurtigt. Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød POLITIKERSPØRGSMÅL Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666080 Mail csu@regionh.dk Journal nr.: 17018021 Sagsbeh..: CLUN Spørgsmål

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

HØRINGSSVAR fra Psykotraumatologisk Fagnævn og Styrelsen for Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab:

HØRINGSSVAR fra Psykotraumatologisk Fagnævn og Styrelsen for Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab: HØRINGSSVAR fra Psykotraumatologisk Fagnævn og Styrelsen for Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab: Esbjerg den 26. oktober 2013 Til: Dansk Psykologforenings Bestyrelse Stockholmsgade 2100 København

Læs mere

SAGER I BØRNEHUSENE. I perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Et tværfagligt samarbejde med barnet i centrum

SAGER I BØRNEHUSENE. I perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Et tværfagligt samarbejde med barnet i centrum SAGER I BØRNEHUSENE I perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2014 Et tværfagligt samarbejde med barnet i centrum SAGER I BØRNEHUSENE I PERIODEN 1. OKTOBER 2013 TIL 30. SEPTEMBER 2014 2 DATA Statusopgørelsens

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Seksualpolitik 2014-2018. På det specialiserede voksenområde. i Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Seksualpolitik 2014-2018. På det specialiserede voksenområde. i Ishøj og Vallensbæk Kommuner Seksualpolitik På det specialiserede voksenområde i Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014-2018 1 På baggrund af Socialstyrelsens anbefalinger har Ishøj Kommune valgt at udarbejde en seksualpolitik. Seksualpolitikken

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Nærværende notat skal forud for DKR s knivkampagne 2012-13 præsentere den foreliggende viden om knive i nattelivet. For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive

Læs mere

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre?

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? PROGRAM Unge og kærestevold Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne Grader, typer og distinktioner Kønsforskelle Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? (Ungdoms)arbejdspladsen

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at forbedre tilbuddene på landets voldtægtscentre

Forslag til folketingsbeslutning om at forbedre tilbuddene på landets voldtægtscentre 2010/1 BSF 117 (Gældende) Udskriftsdato: 28. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2011 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Meta Fuglsang (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag

Læs mere

Firkløverskolens seksualpolitik fra skoleåret 2013-14

Firkløverskolens seksualpolitik fra skoleåret 2013-14 Firkløverskolens seksualpolitik fra skoleåret 2013-14 1. Sammenhæng Firkløverskolens seksualpolitik er en del af Randers Kommunes Vejledning til håndtering af mistanke om seksuelle overgreb på børn og

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 Socialministeriet Tilskudsadministrationen Holmens Kanal 22 1060 København K Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 1. Projektets

Læs mere