Bæredygtige landsbyer med fællesløsninger pa energiomra det. Course: Develop and Market (SPRO3IB) Anette Vagner Bernbom, student no.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bæredygtige landsbyer med fællesløsninger pa energiomra det. Course: Develop and Market (SPRO3IB) Anette Vagner Bernbom, student no."

Transkript

1 Bæredygtige landsbyer med fællesløsninger pa energiomra det Course: Develop and Market (SPRO3IB) Udarbejdet af : Vejleder: Anette Vagner Bernbom, student no Marianne Stenger

2 Indholdsfortegnelse FORORD SAMMENFATNING PROBLEM FORMULERING BAGGRUND PROJEKT FORMULERING: AFGRÆNSNING: METODER IDEFASEN Informationssøgning om biogas Møde med LandboSyd, kommunens projektgruppe og Landsbylauget INFORMATIONSSØGNING OM NUVÆRENDE ENERGIFORSYNING ØKONOMISKE BEREGNINGER POTENTIALE FOR GASPRODUKTIONEN MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER ANALYSE OG RESULTATER NUVÆRENDE VARMEPRODUKTIONSFORM OG VARMEFORBRUG Varmeforbrug i Avnbøl-Ullerup Energikilder Elforbrug BORGERNES ØNSKER OG KRAV LØSNINGSMODELLER Lokalt kraftvarmeværk drevet af biogas og halm-/træfyr Teknisk model Biogasanlæg Halm-/træfyr Fjernvarmenet Økonomi Biogas og naturgas i lokalt netværk Lokal biogasproduktion afsat til DONG Teknisk model Økonomi EJENDOMSFORHOLD Biogasanlægget Fjernvarmenet BORGERNES REAKTIONER LOVGIVNINGSMÆSSIGE FORHINDRINGER

3 4.7. MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER KONKLUSION YDERLIGERE ASPEKTER AT UNDERSØGE FOR AT KOMME VIDERE I PROCESSEN REFERENCELISTE BILAGSLISTE... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. BILAG 2 REFERAT FRA MØDE 29/ FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. BILAG 4 DEN BIOKEMISKE PROCES... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. BILAG 11 KORT OVER OMRÅDET... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. BILAG 13 KILDER TIL ENERGIBEREGNING... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. BILAG 14 BEREGNING AF STIKPRØVEKVALITET... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. BILAG 17 MAIL FRA LARS BAADSTORP, PLANACTION.... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. 2

4 Forord Denne rapport dokumenterer mit semesterprojekt på 3. semester af ingeniørstudiet i Innovation and Business ved Syddansk Universitet. Opgaven har været at afdække muligheder for fællesløsninger på energiområdet i landdistrikter. På baggrund af et sammenfald mellem min interesse for biogas og et ønske fra landsbylauget i Avnbøl-Ullerup, om at få belyst muligheder med biogas, blev området valgt til undersøgelsesområde. Jeg skylder stor tak til Anders Brandt og Henrik Clausen, som har inspireret mig i min informationssøgning om biogas, til Helge Lorenzen og Lars Baadstorp, som har hjulpet mig med de økonomiske beregninger og til Asmus Madsen for sit store engagement og praktiske hjælp i forbindelse med min spørgeskemaundersøgelse og møderne. Desuden tak til Sille Marcussen Dall og Connie Skovbjerg for godt samarbejde. Tal i parenteser angiver kilderne, som er oplistet i referencelisten side Af bilagslisten side 31 fremgår om et bilag findes bagerst i rapporten eller på medfølgende CD. 5. januar 2012 Anette Bernbom 3

5 1. Sammenfatning Rapporten er et konkretiseret svar på, hvordan Sønderborg Kommunes målsætninger om et CO 2 -neutralt Sønderborg i 2029 kan implementeres i lokalområdet Avnbøl-Ullerup i form af fælles CO 2 -neutral varmeforsyning. Undersøgelsen viser at den tilstedeværende produktion af svinegylle, med tilsætning af lokalt produceret hønsemøg giver mulighed for etablering af et økonomisk bæredygtigt lokalt kraftvarmeværk under visse forudsætninger. De vigtigste resultater er: Biogasproduktion alene på grundlag af svinegylle og hønsemøg er ikke rentabelt, men med tilsætning af 30 % majsensilage balancerer økonomien. Biogas og halmfyr kan i kombination forsyne området med CO 2 -neutral varme, der passer til forbruget. Der er behov for positiv særbehandling i forhold til anlægstilskud til fjernvarmeløsninger i landdistrikter. Decentralt produceret biogas afsat til DONG via et fælleskommunalt gasnet er et reelt alternativ til at bruge biogassen i et lokalt kraftvarmeværk, men kræver ny kommunal varmeplan og afgiftsændringer. Opfylder dog ikke landsbylaugets ønske om en fælles varmeløsning. Et borgermøde i området viste lokal opbakning til den skitserede løsning med fjernvarme fra biogas og halmfyr. En ide om at bruge områdets køkkenaffald som biomasse ønskes inddraget i det fremtidige afklaringsarbejde. 4

6 2. Problem formulering 2.1. Baggrund Kommuneplanen for Sønderborg Kommune sigter mod at skabe attraktive miljømæssigt og økonomisk bæredygtige fællesløsninger i landdistrikterne. Nærværende projektopgave er en del af afklaringen af mulige løsningsmodeller i fire testlandsbyer i kommunen. Projektet vedrører landsbyerne Avnbøl-Ullerup beliggende tæt på Slagteriet i Blans, hvor der i kommuneplanen er udpeget et område til etablering af det ene af 2 store biogasanlæg. LandboSyds rapport (1) Etablering af biogasanlæg i Sønderborg Kommune, giver en vurdering af gyllemængde, optimal anlægsstørrelse, økonomi og afsætning, samt beskriver en plan for hvordan etableringen af disse anlæg kan finde sted. På nuværende tidspunkt er der ikke konkrete planer for at sætte projektet i værk. Denne projektopgave beskæftiger sig med alternativer til det store anlæg som er beskrevet af LandboSyd basseret på områdets svinegylle og evt. andre CO 2 -neutrale energikilder. Afklaringen i de øvrige testlandsbyer varetages af andre grupper af studerende på 3. semester 2011 af ingeniørstudiet Innovation and Business Projekt formulering: Projektet har til hensigt, at skabe et overblik over, hvorledes lokalområdet i dag forsynes med energi til el og opvarmning, og hvordan disse kan udskiftes med Co 2 -neutrale kilder. Forbrugstal fra området vil blive analyseret og vurderet i forhold til tilgængeligt talmateriale fra andre områder eller landsgennemsnitstal. På baggrund af borgernes ønsker og krav i forhold til at blive CO 2 -neutral søges en model, der indeholder et lokalt fjernvarmenet, som forsynes med bl.a. overskudsvarme fra elproduktion basseret på biogas fra svinegylle Rapporten beskæftiger sig med såvel tekniske løsningsbeskrivelser som ejerforhold, økonomiske investeringsberegninger og potentialet for CO 2 -reduktion. Projektet vil desuden pege på hvilke punkter i afgiftssystemet og lovgivningen, der skaber barrierer for en succesfuld overgang til økonomisk bæredygtig Co 2 -neutral energiforsyning i landsbysamfundet Afgrænsning: Projektet søger ikke at give en fuldstændig fortegnelse over mulige løsningsmodeller, men vil alene beskæftige sig med afklaring af potentialet i biogas fra gylle og pege på anden CO 2 - neutrale kilde som biogassen kan kombineres med. Løsninger uden biogas vil ikke blive behandlet. Desuden vil der blive peget på alternative modeller for udnyttelsen af biogassen. 5

7 3. Metoder 3.1. Idefasen Informationssøgning om biogas Metoden til informationssøgning om emnet har været desk-research og samtaler med henholdsvis Anders Brandt, selvlært ekspert i biogas og folkeskolelærer i naturfag, Hundslev og Henrik Clausen, landmand med lille gård-biogas-anlæg. Anders Brandt har skrevet undervisningsmateriale om primitive biogasanlæg, som har hjulpet mig til at forstå den biokemiske proces. Henrik har en fortid som formand for en gruppe landmænd på Nordals, som for ca. 10 år siden arbejde på at etablere et fællesanlæg. Arbejdet strandede på at man ikke kunne finde en egnet placering. Projektet gled langsomt ud i sandet og Henrik endte med at etablere et gårdanlæg i fællesskab med sin bror i landsbyen Pøl ved Nordborg. Henriks anlæg leverer el til nettet, og overskudsvarmen bruges dels til opvarmning af gyllen, dels til opvarmning i gårdenes stalde og stuehuse. Gasproduktionen fra gylle med tilskud af det industriaffald han kan købe (i øjeblikket fiskeriaffald fra Nordjylland), bliver suppleret med varme fra et oliefyr i vinterhalvåret. Gyllen føres til gasanlægget via en stikledning, som er nedgravet sammen med varmerørene til staldene og stuehusene Møde med LandboSyd, kommunens projektgruppe og Landsbylauget. Som opstart på dette projekt deltog jeg i et møde arrangeret af Connie Skovbjerg og Sille Marcussen Dall fra kommunens projektgruppe med deltagelse af: Asmus Madsen, formand for Avnbøl-Ullerup landsbylaug og medlem af Landdistriktsudvalget i Sønderborg Helge Lorenzen, Konsulent i LandboSyd, landsdækkende konsulent for biogas, sekretariatsleder Biosyd Henrik Endelein, formand for Landboforeningen og landmand Martin Lambert Pedersen, formand for BioSyd og landmand Connie Skovbjerg, projektkoordinator Sille Marcussen Dall, landdistriktskoordinator Formålet med mødet var at afklare hvilke emneområder, det ville være relevant at arbejde med, med henblik på at inddrage biogas fra svinegylle i en fællesløsning i Avnbøl-Ullerup. Desuden at få et overblik over, hvad status var i forhold til LandboSyds rapport fra 2009 (1) Etablering af biogasanlæg i Sønderborg Kommune. (Rapporten kan ses som bilag 1 på vedlagte CD). Mødereferatet i form af opsamling fra mødet udsendt af Connie Skovbjerg med tilføjelser fra Henrik Endelein fremgår af bilag (2). Min konklusion på mødeforløbet blev, at der ikke på nuværende tidspunkt med de eksisterende afgiftsregler er økonomisk grundlag for at etablere 2 store biogasanlæg til behandling af gyllen, som transporteres til anlæggene i tankvogne. 6

8 På mødet blev det aftalt at indkalde Lorenz Peter Lorenzen, en landmand fra området Avnbøløsten tæt på Avnbøl som har vist interesse for biogas, til møde. Sille Marcussen Dall, Asmus Madsen og jeg deltog også i mødet. Formålet var at få en snak om mulighederne for at etablere et gårdanlæg på Lorenz Peter Lorenzens gård, høre om hans ønsker og tanker og skitsere rammerne for denne semesteropgave. Konklusionen på dette 2. møde blev, at det er mere relevant at undersøge mulighederne for en større fællesløsning for hele området omkring Avnbøl-Ullerup, der inkluderer biogas, idet en undersøgelse af mulighederne for et gårdanlæg for kun en landmand ikke kan siges at have særlig meget at gøre med en fællesløsning. Desuden er den slags anlæg og deres økonomi allerede belyst i bl.a. rapporten Økonomi i fire biogasgårdanlæg (2) (Rapporten kan ses som bilag 3 på vedlagte CD). Co 2 -reduktionsmulighederne pr. ton gylle afhænger ikke af anlæggets størrelse, men af hvor stor tørstofindholdet er i gyllen, hvor meget ekstra biomateriale i form af fedtstoffer den tilsættes og ved hvilken temperatur processen forløber, eller sagt på en anden måde, hvor meget energi der produceres. Processen er beskrevet i bilag Informationssøgning om nuværende energiforsyning Undersøgelsen af de anvendte energikilderne i Avnbøl-Ullerup er søgt gennemført ved hjælp af et spørgeskema, som jeg udarbejde i Google Form. Skemaet kan besvares elektronisk, idet der er tilgængeligt via internettet. (Link til spørgeskemaet findes som bilag 5 på vedlagte CD) Imidlertid kræver det kendskab til folks adresser for at kunne sende et link til skemaet. Da der, mig bekendt, ikke eksisterer offentligt tilgængelige databaser som kobler E- mail adresser med fysiske adresser, har jeg været henvist til at bruge trykte spørgeskemaer. Formanden for Landsbylauget, Asmus Madsen, oplyste at lauget udgiver en avis som dækker de ca. 500 husstande og at denne avis skulle udkomme i starten af november. Jeg skrev en artikel i bladet (bilag 6) om baggrunden for min undersøgelse og lokkede med en lodtrækning blandt de indsendte besvarelser. I artiklen henviser jeg til Landsbylaugets hjemmeside, hvor jeg fik lagt et link til den elektroniske udgave af spørgeskemaet. (Link til resultatet af undersøgelsen findes som bilag 10 på vedlagte CD) Begrundelsen for at gå direkte til borgerne for at få oplysninger er, at selv om BBR registret indeholder oplysninger om opvarmningsformen, så har det vist sig at oplysningerne langt fra er opdaterede. Følgende citat stammer fra side 4 i en rapport udarbejdet af Epinion A/S for Erhvervs og selskabsstyrelsen: Størsteparten af brugerne har oplevet at trække fejlagtige og ukorrekte oplysninger ud af BBR. Flere af brugerne nævner, at der er forholdsvis mange fejl i registeret, og mange vurderer, at % af alle bygninger og ejendomme er registreret fejlagtigt i BBR. (3). Tilbagemeldingskvotienten er desværre, men ikke overraskende, ikke særlig høj, og resultatet er for løst til at bruge som grundlag for en sikker beregning af energiforbruget og arten af energikilder i området. Jeg har derfor anvendt gennemsnitstal for energiforbruget i 7

9 beregningerne af rentabiliteten af en investering i et biogasanlæg og vurderingen af anlæggets grundlast i forhold til forbruget. For at komme frem til et gennemsnitstal for varmeforbruget i Avnbøl-Ullerup har jeg benyttet mig af data fra rapporten Husholdningers energi- og vandforbrug - Afhængighed af socio-økonomiske baggrundsvariable fra Statens Byggeforskningsinstitut (4). (Rapporten er tilgængelig som bilag 7 på vedlagte CD). Rapporten er udarbejdet på baggrund af data fra husstande i Århus, og belyser sammenhænge mellem forskellige socioøkonomiske parametre så som alder af boligen, bolig type, borgerens sociale forhold, antal personer i husstanden, alder på ældste beboer o.s.v. Rapporten fremsætter en tommelfingerregel til beregning af det gennemsnitlige varmeforbrug, som jeg har anvendt til beregning af energibehovet til opvarmning i Avnbøl-Ullerup. Ud over at spørge ind til det nuværende energiforbrug har jeg spurgt til hvilken restlevetid den enkelte borgers varmeanlæg har, hvilke planer man har til energiforbedringer og hvilken besparelse man forventer i den forbindelse. Baggrunden for disse spørgsmål var at svarene kunne give et fingerpeg om, hvordan fremtidens energibehov til opvarmning ville udvikle sig. Desuden formodede jeg, at jeg ud fra forventet restlevetid på anlæggene, ville kunne pege på, hvornår det ville være hensigtsmæssigt at introducere en fællesløsning. Den ringe responsfrekvens gør, at jeg ikke kan anvende resultaterne. Jeg vælger dog at opsummere resultaterne alligevel Økonomiske beregninger Helge Lorenzen, konsulent ved LandboSyd og landsdækkende konsulent inden for biogas, har udarbejdet et regnearksprogram, som ud fra produktionstekniske variabler som gyllemængde, tørstofindhold, biobrændselstilskud, priser på el og gas og mulighed for afsætning af gas, el og varme giver et overslag over den økonomiske rentabilitet af et anlæg. Den økonomiske beregning er baseret på Helge Lorenzens erfaringer i forhold til disse variabler og tallene for produktionen af gylle og hønsemøg i området Potentiale for gasproduktionen Til afklaring af nuværende og fremtidig potentiale for gasproduktionen har jeg udarbejdet et spørgeskema til egnens landbrugere. Skemaet er igen udarbejdet i Google form, og i denne omgang gjorde jeg brug af Sille Marcussen Dalls lokalkendskab. Ved hjælp af hendes liste over egnens landbruger og en søgning på Kraks fandt jeg frem til deres telefonnumre og foretog en opringning til hver enkelt landmand. Jeg bad om deres deltagelse i projektet og fik deres adresse, hvorefter jeg sendte et link til spørgeskemaet. Link til spørgeskemaet findes på vedlagte CD som bilag 8 og resultaterne fremgår af bilag 9. Jeg fik svar fra 6 ud af 8 landmænd, og Helge Lorenzen supplerede med de sidste tal fra indberetninger af gylletal fra landmændene. 8

10 3.5. Miljømæssige konsekvenser De miljømæssige konsekvenser beregnes som maksimal CO 2 -besparelse ved overgang til 100 % CO 2- neutrale energikilder. Andre miljømæssige konsekvenser kvantificeres ikke. 9

11 4. Analyse og resultater 4.1. Nuværende varmeproduktionsform og varmeforbrug Mit spørgeskema til borgerne fremgår af bilag 6. Jeg har fået 35 spørgeskemaer retur, svarende til 7,5 % af de udleverede 500. I mine beregninger har jeg begrænset antallet af husstande til 467, som er antallet af boliger, der ligger indenfor en afstand af ca. 1,5 km fra en lokalitet imellem de to landsbyer Avnbøl og Ullerup. Der er i lokalplanen for Sønderborg Kommune afsat et område i nærheden af slagteriet i Blans til et stort biogasanlæg, men jeg har ikke valgt denne placering. I stedet har jeg taget hensyn til optimal afstand i forhold til såvel gylleproducenter som aftagere af varmen. Placeringen fremgår af bilag 11. Under forudsætning af at de 35 besvarelser repræsenterer en tilfældigt udtrukken stikprøve i en normalfordelt population, ville disse 7,5 % give et fingerpeg i retning af, hvordan hele populationen ser ud. F.eks. kan jeg med 95 % s sikkerhed sige at når 41% af husstandene i stikprøven bruger fossilt brændstof til opvarmning, så bruger 41% +/- 15,7% af borgerne i Avnbøl-Ullerup fossilt brændstof. (5) (Se beregningen i bilag 14) Denne usikkerhedsmargin er for stor at drage konklusioner på, og der er ikke tale om en tilfældigt udtrukken stikprøve, da respondenterne selv har valgt om de ville svare. Jeg vil alligevel i det følgende tegne et billede af energiforbruget i Avnbøl-Ullerup baseret på min undersøgelse, velvidende at der er stor risiko for at billedet ikke er retvisende Varmeforbrug i Avnbøl-Ullerup Gennemsnitligt energiforbrug til opvarmning note Bruger kun naturgas Bruger mere end 1 varmekilde Alle forbruger Landsgennemsnit Pr. år kwh kwh kwh kwh note Borgere som bruger elvarme, jordvarme eller solvarme er ikke medregnet Kilde: Figur 2, (4) og resultater fra spørgeskemaundersøgelse Figur 1: Gennemsnitligt energiforbrug til opvarmning af spørgeskemaet. Det gennemsnitlige energiforbrug til opvarmning blandt husstande i Avnbøl-Ullerup, som udelukkende bruger naturgas til opvarmning, ligger på 1.638m 3 naturgas, hvilket, ved brug af nøgletal for energiindhold fra figur 2 giver kwh eller ca. 5 % under landsgennemsnittet. Hustande som bruger mere end 1 energikilde (kan også være naturgas som den ene kilde) har et gennemsnitligt forbrug, der er 115,6 % højere end landsgennemsnittet. Det fremgår af tabel 9 i rapporten fra Statens Byggeforskningsinstitut (4) at landsgennemsnittet for boligareal i parcelhuse er 138 m 2 10

12 Jeg har valgt at se på parcelhuse, fordi Avnbøl-Ullerup primært har parcelhuse, selv om der også er rækkehuse og tvillinghuse og anvender landsgennemsnittet for boligareal. Jeg har ikke foretaget en søgning i BBR efter boligarealer i området, dels fordi projektperiodens længde ikke giver mig tid til at søge på hver enkelt adresse, dels at det koster mere at få foretaget en samlet søgning, end der er afsat til studieprojekter, og endelig fordi BBR, som tidligere nævnt, er behæftet med fejl. Jeg har dog søgt arealstørrelser på de boliger som indgår i figur 5 for at kunne vurdere varmeforbruget i forhold til arealstørrelsen. kwh-pr kg/m3/l Kg CO2 pr kg/m3/l Kg CO2 udledning pr kwh Olie 10,00 2,65 0,27 Naturgas 11,09 2,28 0,20 Koks 8,15 El 0,54 El fra kul 6,95 2,37 0,34 Fjernvarme 0,12 Biogas (Nm3) 6,39 Brænde, løvtræ 2265,70 Brænde, nåletræ 1812,56 Træ, gns 2039,13 Halm 4,03 Træpiller 4,87 Kilde: Bilag 13 A: Folkecenter D: Key2Green B: Lokalenergi C: DongEnergy Figur 2: Nøgletal for energiindhold og CO 2 -udledning for forskellige brændselstyper. På side 6 i rapporten fra Statens Byggeforskningsinstitut (4) opsummeres resultaterne i en tommelfingerregel for varmeforbruget i parcelhuse: Varmeforbrug = 4816kWh + 104kWh pr. m 2 Et parcelhuse på 138m 2 giver et samlet årlig forbrug på: (104*138) = kwh 458 * kwh = MWh til opvarmning i Avnbøl-Ullerup baseret på landsgennemsnittets forbrugstal. Desuden findes en række virksomheder, f.eks. svineslagteriet i Blans, som også kunne være aftager af varme fra et fællesanlæg. Deres forbrug er dog ikke inddraget i dette projekt. 11

13 Alle forbrugere i undersøgelsen, som ikke har elvarme, jordvarme eller solvarme (forbrug som ikke kan kvantificeres til opvarmning) har et gennemsnitlig forbrug på kwh pr. år, eller 74,7 % over landsgennemsnittet. Der kan være flere forklaringer på disse forskelle: Parcelhusene i hele Danmark adskiller sig dem i Avnbøl-Ullerup i alder, størrelse og vedligeholdelsesstandard Den landsgennemsnitlige familie er mindre end familier i Avnbøl-Ullerup Varmeanlæggene i landet er gennemsnitligt mere effektive end dem i Avnbøl-Ullerup Man kan have en højere rumtemperatur i Avnbøl-Ullerup (fordi man har adgang til billigt brændsel?) Boliger i Avnbøl-Ullerup er væsentlig større end landsgennemsnittets 138 m 2 Forbrugerne har ikke givet retvisende oplysninger % Hele landet Sønderborg Avnbøl-Ullerup Figur 3: Byggeår på privatejede parcelhuse i hele landet, Sønderborg og Avnbøl-Ullerup Kilde: Danmarks Statistik og spørgeskemaundersøgelse. Figur 3 viser at boligerne i Avnbøl-Ullerup fordeler sig aldersmæssigt anderledes end i både landet som helhed og i Sønderborg. Gennemsnitsalderen på parcelhuse i undersøgelsen er 84 år, hvilket er noget højere end parcelhuse i Sønderborg som i gennemsnit er 65 år (6). En forespørgsel til Jørgen Steckhahn, Teknologisk Institut, gav ikke en gennemsnitsalder på 12

14 boliger i Danmark, men han henviste til Gyldendals Store åbne Encyklopædi, hvorfra følgende citat stammer: Det har vist sig, at så godt som alle boliger overlever "40-årsalderen", at over 90 % får lov til at stå mindst 80 år, samt at boligerne efter 80 år nedlægges med omkring 2 % pr. år. Et stort nybyggeri i et område vil reducere gennemsnitsalderen. Som det ses af aldersfordelingen på boliger i Avnbøl-Ullerup tyder det på at der har fundet begrænset nybyggeri sted siden 1980 (Figur 3). Figur 4: Landsgennemsnitligt varmeforbrug afhængig af boligens byggeår. Kilde (4)side 66 Figur 4 stammer fra rapporten fra Statens Byggeforskningsinstitut (4) og viser, hvordan boligens alder har betydning for varmeforbruget. Jeg har hentet arealtal fra BBR på de 20 boliger, hvor jeg har nøjagtige oplysninger om forbrug og adresse. Af figur 5 ses, at det tilsvarende forbrug i en bolig i Avnbøl-Ullerup, når der omregnes til en bolig på 150 m 2 ikke adskiller sig væsentlig fra tallene fra Århus, bortset fra de ældste boliger. Jeg vil derfor konkludere at de ældste boliger muligvis ikke er energirenoveret i samme omfang i Avnbøl-Ullerup som i Århus, eller at gruppen af boliger fra før 1920 er yngre i Århus end i Avnbøl-Ullerup. 13

15 Figur 5: Gennemsnitligt varmeforbrug i Avnbøl-Ullerup afhængig af boligens byggeår omregnet for en bolig på 150 m 2. Kilde: Spørgeskema. Et gasvarmeanlæg bliver mindre effektiv med alderen (kilde: min servicetekniker fra Naturgas Syd) som følge af slid, og reparationsudgifter gør det på et tidspunkt rentabelt at udskifte anlægget. Jeg har ikke grund til at tro det forholder sig anderledes med andre varmeanlæg. Investering i nyt anlæg er en bekostelig affære, og incitamentet til at overgå til fjernvarme vil både være en overvejelse om pris på investeringen, pris pr. kwh, timing i forhold til eget varmeanlægs restlevetid og ønsket om CO 2 -besparelse Gennemsnitlig 10,4 år ? Figur 6: Alder på varmeanlæg. Figur7: Forventet restlevetid på varmeanlæg. Kilde : Spørgeskemaundersøgelse 14

16 Varmeanlæggene i Avnbøl-Ullerup vurderes, for 51 % s vedkommende, at have en restlevetid på over 10 år. Det virker rimeligt i betragtning af at gennemsnitsalderen, som det fremgår af figur 6, er 10,4 år. Etablering af et fjernvarmenet om ca. 10 år giver mest mening, hvorimod etablering inden 10 år vil få svære betingelser, da overgangen til fjernvarme ikke vil være attraktiv, så længe man har et velfungerende varmeanlæg Energikilder CO 2 -neutrale energikilder udleder ved afbrænding, i lighed med fossile brændstoffer, CO 2 til atmosfæren, men træ og halm er neutrale i forhold til det nuværende CO 2 -niveau, fordi disse energikilder har optaget CO 2 under væksten, og derfor blot tilbageleverer den optagede mængde. Besparelsen i forhold til CO 2 -udledning opstår, når fossilt brændsel erstattes af CO 2 -neutralt brændsel. Det er derfor nødvendigt, at få kendskab til hvilke energikilder der anvendes i dag, for at kunne vurdere potentialet for CO 2 - besparelse. Figur 8 og 9 viser energikilderne til opvarmning i Avnbøl-Ullerup. Som det fremgår af noten, har jeg ikke fået værdier for energiproduktionen fra solvarme, jordvarme og varmepumper. Det samlede forbrug er derfor en ukendt størrelse større og andelen af CO 2 neutral energiproduktion er derfor større end figur 9 viser. Jeg har en formodning om, at det er en større andel af de borger, som i forvejen tænker CO 2 neutralitet, der har svaret på spørgeskemaet, end der er i Avnbøl-Ullerup generelt, hvilket trækker i den modsatte retning. Antal varmekilder Fordeling mellem fossilt og co2- neutralt brændsel note 3 6% 4 6% 41% 2 40% 1 48% 59% Figur 8 Figur 9 Fossilt CO2-neutralt Figur 8 og 9: Antal varmekilder og typefordeling. note Det samlede forbrug indeholder ikke energi fra sol-, jord- og varmepumper, da disse ikke kan kvantificeres. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse. Størstedelen af borgere som opvarmer med fossilt brændstof bruger naturgas, som er det mindst CO 2 -udledende fossile brændsel pr KWh. 15

17 Antallet af husstande, som har mere end én energikilde (Figur 8) tyder på, at borgerne på grund af det høje energiforbrug har søgt muligheder for at tilpasse sig svingende priser på energikilder. Med mere end én mulighed kan man opvarme sit hus med det billigste brændsel på markedet. Incitamentet til at deltage i et fjernvarmeprojekt på dette grundlag vurderer jeg til at være mindre end, hvis man kun har én energikilde. Prisen på fjernvarme kontra energi fra eget varmeanlæg, med de nuværende energipriser, kan sagtens være til fordel for de individuelle varmeanlæg, men der er ikke garanti for, at det også er tilfældet i fremtiden. En anden årsag til det store energiforbrug kan være en lav effektivitet på de private varmeanlæg, og at et veltrimmet og professionelt drevet fællesanlæg kan levere flere KWh pr. kg/ton træ, træpiller eller halm og dermed billigere varme. Endeligt bør man, ud over at se på CO 2 -reduktionsmulighederne og priser også inddrager partikelforureningen fra privatejede fyr som fyrer med træ/træpiller/ halm i debatten Elforbrug Elforbruget i Avnbøl-Ullerup, når jeg ser bort fra de forbrugere der bruger el i forbindelse med opvarmning (både direkte til el-varme og indirekte til drift af varmepumper), ligger på gennemsnitlig kwh. Landsgennemsnittet ligger på kwh [kilde: (4) tabel 10 side 10]. Mere end halvdelen af besvarelserne angiver et forbrug på hele eller halve tusinder så jeg har en begrundet mistanke om, at der har fundet en afrunding eller et overslag sted. Afvigelsen i forhold til landsgennemsnittet ligger på 11,5 %. Der er ikke i projektperioden tid til at grave yderligere ned i årsagerne til afvigelserne, og da jeg ikke har tilstrækkeligt med besvarelser i min undersøgelse, vælger jeg at bruge landsgennemsnittets forbrugstal i beregningerne for biogasanlægget Borgernes ønsker og krav Lokalsamfundet i Avnbøl-Ullerup har ikke forud for opstarten på dette projekt haft fremtidens energiløsninger på dagsordnen. Borgernes interesse har i dette efterår rettet sig mod at Sønderborg kommune har planer om at lukke den lokale skole. Som følge heraf har undersøgelsen af nuværende forbrug og ønsker for fremtiden ikke haft den store interesse, og responsfrekvensen på mit spørgeskema afspejler denne manglende fokus på energiløsninger. Et planlagt møde til afklaring af borgernes ønsker og krav i starten af projektperioden som grundlag for problemformuleringen har ikke været afholdt. Jeg har derfor været henvist til at bygge min problemformulering på de problemstillinger, som er fremkommet under de to beskrevne møder. Primært har ønsket været at finde en løsning, som inkluderer biogas fra landbruget, eftersom den allerede skitserede løsningsmodel med 2 store biogasanlæg i kommunen foreløbig holder hvilepause, og de involverede mødedeltager (landmænd) ser en interesse i at inddrage biogassen i en løsningsmodel på energiområdet. Desuden har man 16

18 udvist interesse i at supplere biogassen med halmfyr. I forvejen har man erfaring med halmfyring i området, og to landmænd har talt om at lave en mindre fællesløsning, baseret på et halmfyr, for deres bedrifter og evt. koble deres nærmeste naboer på anlægget. Små lokale fjernvarmenet er ikke en løsning, som ses mange steder i landet, men kan måske være fremtiden i små lokalsamfund med en genoplivning af andelstanken. Dette er grundtanken i mit primære løsningsforslag og alternativerne Løsningsmodeller Lokalt kraftvarmeværk drevet af biogas og halm-/træfyr Etablering af et fjernvarmenet i Gråsten til ca husstande er planlagt til at tage 3 år (7). Etablering af fjernvarmenet i Avnbøl-Ullerup kan derfor muligvis etableres i løbet af et år, men forud herfor skal ideen om en fællesløsning accepteres af borgerne, og et meget stort antal husstande skal tilsluttes fra start. Et fjernvarmenet baseret på traditionel fjernvarmedrift har ikke den ønskede CO 2 -reducerende effekt, eftersom CO 2 -udledningen fra traditionelle fjernvarmeværker, som det fremgår af tabel 1, også udleder CO 2 fra fossile brændstoffer, primært fordi der bruges naturgas. At udvide fjernvarmenettet i Sønderborg eller Gråsten til også at omfatte Avnbøl-Ullerup er i øvrigt ikke en del af kommunens varmeplan og jeg har ikke kunnet finde planer fra fjernvarmeværkerne der går i den retning. Anlægget er placeret mellem Avnbøl og Ullerup for at opnå kortest mulig afstand til såvel gylleproducenterne som fjernvarmemodtagere samt mulighed for transport af halm/træ. Placeringen fremgår af bilag 11 grøn markering. Jeg har opmålt behovet for fjernvarmerør og gyllerør til henholdsvis 15 km og 5,3 km. (8) Rørledningernes placering fremgår ligeledes af bilag 11 (gyllerør = sorte linjer, fjernvarmerør = røde markeringer.) Teknisk model Biogasanlæg Der findes i princippet to typer biogasanlæg: mesofile og termofile anlæg. De mesofile processer forløber ved o C mens de termofile processer finder sted ved o C. I praksis drives biogasanlæg enten ved ca. 37 C (mesofilt), og her tåles udsving på ± ca. 2 C, eller ved ca. 52 C (termofilt), hvor man skal forsøge at holde sig inden for en variation på ca. ± ½ C (Kilde: (9) side 11). Der er fordele og ulemper ved begge typer anlæg. Den mesofile proces forløber langsommere end den termofile, og kræver derfor større tank til den samme mængde gylle. Til gængæld er den termofile proces mere følsom overfor temperaturudsving og koncentrationen af fri ammoniak. Svinegylle, der har en høj koncentration af fri ammoniak, og egner sig derfor bedst til mesofil forgasning (10). Da anlægget skal køre næsten udelukkende med svinegylle vælges den mesofile proces. Anlægget er estimeret til at aftage ton gylle, den mængde gylle som produceres på gårdene, der er markeret på kortet bilag 11. Her ud over forudsættes tilsat ton hønsemøg, som også produceres i området. Helge Lorenzen har beregnet at denne mængde 17

19 MW [Bæredygtige landsbyer med fællesløsninger på gylle og hønsemøg kan levere m 3 biogas pr. år uden tilsætning af biomasse i form af slagteriaffald, energimajs eller lignende. For at opnå så stor CO 2 -reduktion og så lave driftsomkostninger som muligt er tanken at i stedet for at indsamle gyllen i tankbiler, så udnyttes de korte afstande ved at nedgrave stikledninger fra gårdene til biogasanlægget. Herved spares nemlig også CO 2 -udledning fra transporten. Gassen udnyttes til produktion af el og overskudsvarmen fordeles i et lokalt fjernvarmenet. Biogasanlæg har den ulempe i forhold til forbrug af energi, at biogassen produceres kontinuerligt, mens forbruget svinger i løbet af dagen og året. Desuden kræver det store investeringer at lagre gassen, da den er trykløs, og dette gøres kun, så vidt jeg har kunnet finde ud af i begrænset omfang og da kun trykløst. Evt. overproduktion brændes af i fri luft. I stedet for at dække hele varmebehovet, når det er størst bør kraftvarmeværker med biogas projekteres til at svare til laveste belastning, og så suppleres med andre energikilder. På baggrund af det, ud fra landsgennemsnitstallene for forbrug i parcelhuse, beregnede årlige forbrug i Avnbøl-Ullerup har Helge Lorenzen konstrueret en varighedskurve for varmebehovet. Figur 10 viser de akkumulerede timer på x-aksen og forbruget i MW på y- aksen. Varighedskurve for varmebehov i Avnbøl-Ullerup 2000,0 1800,0 1600,0 1400,0 1200,0 1000,0 800,0 600,0 400,0 200,0 0, Akkumulerede timer Varmebehov Varmeproduktion uden majs Varmeproduktion inkl 30% majs Figur 10: Principskitse udarbejdet af Helge Lorenzen, LandboSyd, konsulent i biogas. Arealet under den grønne kurve viser forbruget. Laveste forbrug svarer til 367 MW/h. Ved at produceret gas alene ved brug af gylle og hønsemøg, som er til rådighed i området, produceres m 3 biogas pr. år, som ved el-produktion leverer overskudsvarme svarende til MWh pr. år. Den grå kurve viser denne produktion. 18

20 Hvis gyllen og hønsemøget tilsættes 30 % majsensilage kan anlægget producere m 3 pr. år, hvilket giver MWh overskudsvarme. Den røde kurve viser denne produktion. Ved at variere tilsætningen af majsensilage kan gasproduktionen boostes til at forsyne området med varmeenergi i ca timer om året. Resten af tiden skal der suppleres med anden kilde Halm-/træfyr Et halmfyr kan dække den manglende kapacitet. Der findes kedler fra firmaet LIN-KA som kan dække forbrug på op til kw/h. Priserne har jeg ikke været i stand til at få oplyst, da der er tale om anlæg som specialdesignes, men man bygger i øjeblikket et halmfyret varmeværk i Rødding, som skal stå klar i februar Anlægsprisen på dette anlæg, som skal forsyne husstande med varme, er 52 mio. kr. (11). Jeg har søgt efter priser pr. KWh varme produceret på halm og på træpiller/træ, som alternativ til varme fra biogas, men ikke fundet noget brugbart. Imidlertid bruges både halm og træ/træpiller i fjernvarmeværker over hele landet som alternativ til olie/gas. At undlade at udnytte biogassen fra gylle og etablere et halm-/træfyret fjernvarmeværk er ikke behandlet i denne rapport, men er et alternativ, som også bør undersøges Fjernvarmenet I asfalt I grus mv. Kr pr m kr pr m Stikledninger Kr pr m Figur 11: Overslag over omkostninger til anlæg af fjernvarmenet inkl. rør og rørsmedie. Kilde: Jan Due Kristensen, DONG Investering i fjernvarmenet er en omkostningstung sag. Jeg har opmålt og beregnet, at der skal bruges 15 km rør i asfalt og 2,3 km stikledning, som med priserne i figur 11 koster i alt ca.33,3 mio. kr. Til sammenligning budgetterer Gråsten Fjernvarme med at det koster 45,6 mio. kr. at etablere fjernvarmenet i Ulsnæs, Alnor og Egernsund, som skal forsyne husstande i et område på lidt mindre end dobbelt størrelse (7). Den forholdsvise høje pris, som jeg har beregnet, skyldes, at der er færre huse pr. km 2. En sådan udgift kræver anlægstilskud af væsentlig større størrelse end, hvad der er gældende i byområder. Jeg taler altså her om et behov for en positiv særbehandling af landsbysamfund, hvis man vil fremme bæredygtige fælles energiløsninger Økonomi I de økonomiske beregninger for biogasanlægget er der forudsat et anlægstilskud på 30 % af anlægsomkostningerne. Det gældende tilskud i henhold til Grøn Vækst, udgør 20 % af anlægsudgifterne dog max 30 mio. kr. (12) Tilskuddet er sat til 30 %, fordi regeringen har signaleret større ambitioner for miljøet og især, fordi ønskerne om et CO 2 -neutralt Danmark 19

21 i 2050 giver håb om større indsats på området. Tilskuddet til trods er der, som det fremgår af figur 12, ikke økonomisk dækning baseret alene på svinegylle og hønsemøg fra området. Ved tilsætning af 30 % majsensilage kan anlægget under de givne forudsætninger balancere økonomisk, men Grøn Vækst tilskuddet forudsætter at husdyrgødning udgør mindst 75 % målt i m 3. (13) Afregningsprisen på el er sat til 0,772 kr./kwh og varme afregnes til 0,35 kr./kwh. Det forudsættes, at 80 % af overskudsvarmen afsættes til denne pris, idet der vil være et varmetab i fjernvarmenettet. Størrelsen af dette tab kendes ikke, men ligger ifølge Helge Lorenzen erfaringsmæssigt i denne størrelsesorden. Uden tilsætning af majsensilage Med tilsætning af 30 % majsensilage Gasanlæg 21,9 mio kr 36,7 mio kr Driftresultat efter skat kr Fjernvarmerør 33,3 mio kr 33,3 mio kr Halmfyr mio kr mio kr 2 x 5,4 km gyllerør?? Figur 12: Nøgletal for økonomi i et anlæg der producerer el og afsætter 80 % af overskudsvarmen i et lokalt fjernvarmenet. Kilde: Helge Lorenzen, LandboSyd. (Bilag 15 og 16) og egne beregninger. Investeringen er i beregningerne forudsat optaget som 20 årige lån til en rente på 5 %. Hvis der etableres et andelsselskab reduceres de årlige omkostninger altså med 5 % i forrentningen af den indskudte andelskapital. Investeringen i fjernvarmerør og halmfyr er holdt uden for beregningerne og prisen på gyllerør figurerer som en ukendt størrelse. Helge Lorenzen skriver følgende i en mail til mig: Hvis en rørledning f.eks. koster kr. pr. km, hvis den er 5 km, og den skal afskrives over 10 år er det kr. pr. år + f.eks kr. pr. år i renter og måske 2 kr. pr. ton til pumper, el mm. så vil det med tons gylle pr. år svare til ca. 14,50 kr. pr. ton. Jeg har fundet priser på rør og øvrige fittings fra firmaet Agrometer, men et mere præcis estimat forudsætter et mere gennemarbejdet projekt. Jeg har efterlyst en overslagspris hos Agrometer baseret på 1,7 km fra den landmand der ligger længst borte fra anlægget, m 3 årlig produktion og 4 pumpninger i døgnet. Forudsætningerne er desuden, at kun en landmand pumper ad gangen og højest 4 gårde er tilsluttet hver stikledning. Jeg har ikke fået noget svar tilbage. Desuden har jeg sendt en 20

22 forespørgsel til Brdr. Kærulff, Nordborg, entreprenør i kloakarbejde, hvor jeg efterlyser en overslagspris på gravearbejde i markjord og underføring under vej, men heller ikke fået respons. Den samme forespørgsel har jeg sende til Martin Bred A/S, Gråsten også uden resultat. Udgiften til gyllerør forbliver derfor uafklaret Biogas og naturgas i lokalt netværk Et alternativ til varmeproduktion til fjernvarme består i at forsyne de lokale naturgaskunder med biogas eller en blanding af naturgas og biogas. Dette kræver, at det er muligt at købe naturgasnettet fra DONG og at gasinstallationerne kan drives med en natur-/biogas blanding. Dansk Gasteknisk Center a/s har undersøgt om eksisterende gasinstallationer kan drives af biogas og de konkluderer at biogas kan nedgraderes til et wobbeindex (brændværdi pr. m 3 ) der svarer til bygas, som den man har i København. Imidlertid gør CO 2 indholdet i biogas at flammestabiliteten i bygasinstallationer ikke er tilfredsstillende. Installationsproducenter er ikke interesseret i at udvikle installationer til gas med biogasegenskaber. (14) Københavns Energi beskriver i deres plan fra december 2009 for et CO 2 -neutralt København, at man kan tilsætte bygassen op til 15 % biogas, men at større koncentrationer er et problem for brænderne. (15) Det forekommer mig at være et umuligt projekt at gennemføre, og jeg vælger ikke at forfølge ideen yderligere Lokal biogasproduktion afsat til DONG I rapporten for de to store centralt beliggende biogasanlæg forudsættes af biogassen opgraderes til naturgas-kvalitet. DONG s pris afhænger af den producerede mængde gas og er afgivet under forudsætning af at.. DONG Energy modtager en direkte eller indirekte støtte af samme størrelse, som den samlede støtte, der gives ved afsætning af biogas direkte til decentral kraftvarmeproduktion i form af afgiftsfritagelse og elprodukktionstilskud. ( (1) side 29.) Teknisk model Dette alternativ skiller gasproduktionen fra den fælles energiløsning for landsbyerne. I modsætning til LandboSyd s projekt med to centrale biogasanlæg forudsætter jeg, at der etableres et biogasnet i hele Sønderborg kommune, og at gasproduktionen foregår decentralt ude i landdistrikterne tæt på producenterne af gyllen, hvor gyllen transporteres i rør til et mindre fællesanlæg. De variable omkostninger vil reduceres med udgifterne til indsamling af gyllen og CO 2 -regnskabet belastes ikke af CO 2 -udledning i forbindelse med transporten i tankvogne. Der er selvfølge udgifter i form af gasrør, gyllerør og pumper, som også udleder CO 2 - i fremstillingsprocessen, men CO 2 -regnskabsmæssigt er der sandsynligvis en gevinst. Investeringerne i rør kan jeg ikke afdække, da det kræver at gasledningens placering optimeres i forhold til landbrugenes placering og jeg har kun arbejdet med Avnbøl- Ullerup. 21

23 Forudsætningerne for denne model er at der tages politisk beslutning om at det er den vej man vil gå i Sønderborg. I Ringkøbing-Skjern kommune støtter Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram, EUDP, første 1 etape med 35 km gastransmissionsledning der forbinder 5 store gårdanlæg med et fjernvarmeværk med 16 mio. kr. (16) At bruge gassen til fjernvarme er kun en af mulighederne. En anden løsning er at distribuere gassen via det allerede etablerede nationale naturgasnet til en gradvis afløsning af naturgassen. Umiddelbart virker det formålsløst at bruge energi til opgradering, men samtidig ligger der et meget stort tab ude i fremtiden i form af en ubrugelig naturgasledning, dersom planerne om at udfase naturgassen i 2050 føres ud i livet. Der er efter min mening behov for en national afklaring og national plan, der tager stilling til, hvad der skal ske med naturgasnettet Økonomi Min økonomiske beregning af dette alternativ er mangelfuld, idet rørudgifterne ikke er beregnet, men driftsresultatet for biogasanlægget (figur 13) viser, at der også er plads til afskrivninger af rør. Prisen på gas er 4 kr./m 3, som er den pris DONG har estimeret inkl. opgradering til naturgasniveau fra rapporten fra LandboSyd. Uden tilsætning af majsensilage Med tilsætning af 30 % majsensilage Gasanlæg 17,9 mio kr 29,3 mio kr Driftresultat efter skat kr x 5,4 km gyllerør??? km gasrør?? Figur 13: Nøgletal for økonomi i et anlæg der producerer gas til afsætning til det nationale naturgasnet via DONG. Kilde: Helge Lorenzen, LandboSyd. (Bilag 15 og 16) Fra Lars Baadstorp, konsulent fra firmaet PlanAktion og projektleder på pilotprojektet i Ringkøbing-Skjern, har ligeledes lavet beregninger på økonomien i et anlæg med og uden tilsætning af ekstra biomasse. Hans mail til mig findes i bilag 16. Der er små afvigelser i forudsætningerne omkring ekstra biomasse og han forudsætter i investeringsberegningen at gassen afsættes til et lokalt kraftvarmeværk til en pris på 4,25 kr./m 3, altså uden opgradering. Lars konkluderer at der er balance i projektet under forudsætning af regeringens plan om ligestilling af biogas til el-produktion og varmeproduktion og en forøgelse af anlægstilskud hæves til 30 % ophæves til lov, og at der etableres et 22

24 andelsselskab med en andelskapital på 2-3 mio. kr. Han konkluderer desuden, at økonomien bedres med brug af slagteriaffald, dog uden at specificere nærmere Ejendomsforhold Biogasanlægget Fælles for mine modeller er, at det forudsættes, at landmændene låner gyllen til biogasanlægget uden økonomisk afregning. Jeg spurgte landmændene, som det fremgår af mit spørgeskema bilag 9, om deres holdning til dette spørgsmål. Halvdelen af respondenterne er indstillet på at låne gylle ud og få en beriget og mere håndterbar gylle tilbage efter afgasningen. Den anden halvdel ønsker en økonomisk gevinst. Den ene af de resterende to landmænd på egnen har givet udtryk for at han er interesseret i projektet, men jeg kender ikke hans holdning til økonomien. Den sidste landmand har jeg kun talt med i forbindelse med at jeg ville sende ham spørgeskemaet og jeg kender intet til hans holdninger. Jeg kan altså konstatere, at der er stort flertal for at deltage i et fælles projekt, men der er delte meninger om økonomien. Hvis biogasanlægget ejes i fællesskab af landmændene vil en evt. økonomisk gevinst tilfalde ejerne, men samtidig vil et evt. tab belaste et i forvejen betrængt erhverv. Det er svært at få øje på muligheden for at skabe overskud for projektet med det budgetterede priser på varme, el og gas, hvorimod der er klare fordele for landmændene ved den afgassede gylle. Jeg er tilbøjelig til at tro at ønsket om afregning for gyllen udspringer af ønsket om at holde muligheden for en ekstra indtægtskilde åben. Som forholdene er i øjeblikket, har landmændene ikke mere gylle end de selv kan bruge på deres marker. Imidlertid er der ingen tvivl om, at ubehandlet gylle er en belastning for naboer i form af lugtgener og for miljøet i form af nitratudledning til vandmiljøet og lattergas og ammoniakudledning til atmosfæren. Et forbedret image og aktiv deltagelse i CO 2 -reduktion, samt økonomisk gevinst i form af reducerede udgifter til kunstgødning er væsentlige argumenter, som jeg forventer, vil overbevise landmændene om det rigtige i at deltage uden afregning. Der er imidlertid ikke noget til hinder for at anlæggets økonomi med tiden, når energipriserne, der ser ud til kun at gå opad, er steget, vil kunne give et overskud, som kan tilfalde landmændene i form af afregning for gyllen Fjernvarmenet Som tidligere nævnt er der ikke planer om at udvide fjernvarmenettet i Sønderborg eller Gråsten til også at omfatte Avnbøl-Ullerup. Dette udelukker dog ikke at selskaberne vil være interesseret i et ejerskab til et fjernvarmenet i Avnbøl-Ullerup. Mere oplagt er det dog at etablere et andelsselskab, der står for driften af et kraftvarmeværk med brugerne som andelshavere. At bruge biogassen som energikilde er oplagt, når den produceres i området og kapaciteten passer til grundlasten i området. Som supplement til biogassen eller som helt eller delvis alternativ kan bruges halmfyr, solvarme, og/eller jordvarme. 23

25 4.5. Borgernes reaktioner Den 12. december 2011 var borgerne i Avnbøl-Ullerup inviteret til borgermøde med emnet Landbruget som energikilde. Invitationen fremgår af bilag 12. På mødet, var der indlæg fra: Christian Eriksen, ProjektZERO, der talte om projektets udfordringer, planer og mål, Helge Lorenzen, LandboSyd, der talte om de to store centrale anlæg, og oplistede problemstillinger for biogasanlæg generelt, Lars Baadstorp, PlanAction, der talte om Ringkøbing-Skjern modellen og erfaringer fra lokale fjernvarmeløsninger. Som den sidste fremlagde jeg resultaterne af min spørgeskemaundersøgelse og præsenterede min løsningsmodel og alternativerne. Efterfølgende diskuterede borgerne, hvilke resurser området har, og hvilke muligheder de så for energiløsninger i området. Konklusionen på mødet blev, at man ønsker: en løsning med fjernvarme i området at inddrage husholdningsaffald i biogasproduktion, eller alternativt sælge affaldet i stedet for at betale for at få det brændt af i Sønderborg som et billigt brændsel til fordel for Sønderborg Fjernvarmes kunder, at blive selvforsynende med energi Lovgivningsmæssige forhindringer Der er ikke, som det er forudsat i mine beregninger, økonomisk ligestilling mellem biogas til el- og varmeproduktion og biogas, der opgraderes til distribution i naturgasnettet. Der er derfor ikke på nuværende tidspunkt økonomisk bæredygtighed i at anvende biogassen til distribution i naturgasnettet. Set på nationalt plan vil det være en fordel for en stigende udnyttelse af energipotentialet i biogasproduktion at give økonomisk bæredygtige alternativer til kraftvarmeproduktion, fordi det ikke altid er muligt at afsætte overskudsvarmen lokalt. Det vil desuden på sigt være formålstjeneligt at finde en alternativ gasform, der kan distribueres i det veludbyggede naturgasnet. Der er derfor behov for en plan for hvad der skal ske med naturgasnettet efter Min primære model såvel som alternativet forudsætter 30 % anlægstilskud og 30 % tilsætning af majsensilage. Begge dele ligger over det gældende niveau, så hvis budgetterne skal holde skal disse forudsætninger opfyldes. Der skal søges miljøgodkendelse til at opføre et biogasanlæg. Landmændene blev i min undersøgelse spurgt til forventninger til fremtidig gylleproduktion og flere nævnte stigende produktion af gylle, men bemærkede samtidig at det afhænger af 24

26 lovgivningsmæssig mulighed for at udvide produktionen. Når afgasset gylle ikke i samme grad er en miljøbelastning som ubehandlet gylle, er der grundlag for at differentiere i kravet til miljøgodkendelse. I Husdyrsreguleringsudvalget under miljøministeriet har man udarbejdet en rapport fra juni 2011, hvori følgende kan læses: I en ny regulering af anlæg anbefales det, at rammen for produktionen primært skal være en grænse for, hvor meget ammoniak der må udledes. (17) Der er således allerede fokus på dette problem. En anden begrænsende faktor er nye regler omkring dyrevelfærd, som bl.a. stiller krav om ombygning af stalde til løsdrift af søer. Disse krav gør det nødvendig at investere og yderligere krav af denne slags kan besværliggøre udvidelser af produktionen i en situation som den nuværende med finanskrise. Slutteligt er der behov for en lovgivning, der giver positiv særbehandling til fjernvarmeløsninger i landområder i form af anlægstilskud. De individuelle løsninger til opvarmning giver manglende kontrol med udledning af miljøgifte og partikler til atmosfæren, og bør, efter min mening begrænses mest muligt. Bortset fra den store ekstraudgift til etablering af fjernvarmenettet på grund af mindre hustæthed er der intet til hindring for, at fjernvarme kan distribueres i landdistrikter Miljømæssige konsekvenser Det er enkelt at beregne besparelsen i CO 2 -udledning, idet hver kwh, som konverteres fra CO 2 -belastende produktion til CO 2 -neutral produktionsmetode, er en besparelse. I figur 14 vises dels hvor stor besparelsen vil kunne blive hvis man konvertere 100 % til CO 2 -neutrale energikilder baseret på mit undersøgelsesresultat dels baseret på landsgennemsnitstal. Herudover er der yderligere en besparelse i form af reduceret udledning af lattergas, som udledes fra ubehandlet gylle, når den spredes på markerne, og som belaster drivhusgasregnskabet 5 gange så meget som CO 2. CO 2 -besparelse fra sparet kørsel med gylle, i forbindelse med mit koncept med nedgravede gyllerør er en forskel i forhold til de to store anlæg og CO 2 -udledning i forbindelse med produktion og nedgravning af gyllerørene er ikke beregnet, men bør indgå i en vurdering af disse to alternativer sat over for hinanden. Kørsel af majs til ensilage medfører også en forøgelse af CO 2 -udledning, og bør rettelig indregnes i det samlede CO 2 -regnskab. Desuden er der en besparelse i form af reduceret gødskning med kunstgødning og deraf følgende reduceret påvirkning af vandmiljøet og grundvandet og reduceret CO 2 -udledning i forbindelse med kunstgødningproduktionen. 25

27 varme el Undersøgelse Århusgennemsnit Figur 14: Besparelse i ton udledt CO 2 hvis al fossilt brændsel i Avnbøl-Ullerup konverteres til CO 2 -neutrale kilder beregnet i forhold til spørgeskemaets gennemsnitsforbrug og gennemsnitsforbruget i Århus. Kilde: Spørgeskema og (4) side

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

Landbruget som energileverandør. Landsbyenergi i Avnbøl-Ullerup. 12. december 2011

Landbruget som energileverandør. Landsbyenergi i Avnbøl-Ullerup. 12. december 2011 Landbruget som energileverandør Landsbyenergi i Avnbøl-Ullerup 12. december 2011 Landsbyenergi i Avnbøl-Ullerup 1. Præsentation 2. Anvendelse af biogas lokalt 3. Erfaringer fra lignende projekter 4. Kan

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening Sønderjysk Biogas I/S 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening Gode forudsætninger for biogas i Danmark Bred politisk vilje Produktion af vedvarende energi baseret på troværdige,

Læs mere

Energi i Hjarbæk. Rapport

Energi i Hjarbæk. Rapport Energi i Hjarbæk Rapport NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 Den 1. maj 2015 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel. +45 9682 0400 Fax +45

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd 1 Dagsorden Bestyrelsesformand Thorkild Løkke for Hadsund By's Fjernvarmeværk byder velkommen Præsentation af Hadsund

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Anholt Nærvarme. Projekt: Anholt Nærvarme 26. januar 2015

Anholt Nærvarme. Projekt: Anholt Nærvarme 26. januar 2015 Anholt Nærvarme Resume I forlængelse af projekt: Naturpleje på Anholt, opstår der en mulighed for, at udnytte den uønskede bevoksning til biomasse, som ressource til vedvarende energi og et alternativ

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Plantekongres Herning, 12-14 januar 2010 Søren Tafdrup Biogasspecialist, st@ens.dk Grøn Vækst aftalen om landbruget som leverandør af grøn

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Vejledning til den kommunale energiplanlægger. Energistyrelsen

Vejledning til den kommunale energiplanlægger. Energistyrelsen Vejledning til den kommunale energiplanlægger Energistyrelsen November 2015 PROJEKT NIRAS A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet FRI T: +45 4810 4200 F: +45 4810 4300 E: niras@niras.dk

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S GRØN GAS Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008 Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center Kan Biogassen gøre naturgassen grønnere? Giver blandinger af biogas og naturgas lavere CO 2 emission?

Læs mere

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S Rundt om biogas Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC Agenda Hvad er biogas? Miljømæssige fordele ved biogas Anvendelse af biogas Biogas og naturgas Biogasanlæg Gårdbiogasanlæg, ca

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Energiforsyning i landdistrikter

Energiforsyning i landdistrikter Energiforsyning i landdistrikter Per Alex Sørensen 1 Hvorfor vedvarende energi i landdistrikter? Billigere energi Nye arbejdspladserunder etableringog vedligeholdelse Teknologiskudviklingog salgafknow

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Baggrund Projektets baggrund er et lokalt ønske i Haastrup om at etablere en miljøvenlig og CO2-neutral varmeforsyning i Haastrup. Projektet

Læs mere

Projektforslag Metso m.fl.

Projektforslag Metso m.fl. Horsens Varmeværk a.m.b.a. Februar 2014 Indholdsfortegnelse Side 2 af 29 Indholdsfortegnelse Resumé og indstilling... 3 Konklusion... 3 Indledning... 4 Ansvarlig... 4 Formål... 4 Myndighedsbehandling...

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler.

Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler. Att: Niels Peter Lauridsen 14. juli 2010 Herning Kommune Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler. Fordele og ulemper ved følgende forskellige

Læs mere

Bornholms Forsyning. Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet.

Bornholms Forsyning. Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet. Bornholms Forsyning Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet. Februar 2011 2 af 7 0 Indledning Nærværende projektforslag omhandler ophævelse af tilslutnings-

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Giv din mening til kende på Tønder Fjernvarmes generalforsamling den 7. september

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Omlægning af støtten til biogas

Omlægning af støtten til biogas N O T AT 11.april 2011 J.nr. 3401/1001-2919 Ref. Omlægning af støtten til biogas Med Energistrategi 2050 er der for at fremme udnyttelsen af biogas foreslået, dels at støtten omlægges, og dels at den forøges.

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Madsen Bioenergi I/S. Madsen Bioenergi I/S ved Balling

Madsen Bioenergi I/S. Madsen Bioenergi I/S ved Balling Madsen Bioenergi I/S I efteråret 2014 idriftsatte Lundsby Bioenergi A/S det hidtil største biogasanlæg hos Madsen Bioenergi I/S. Madsen Bioenergi I/S er opført ved Balling lidt nordvest for Skive. Madsen

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Case.Dok.5.30 Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Biogasanlæg ved Østervrå

Biogasanlæg ved Østervrå Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå Offentlig debat - 11. juni til 9. juli 2014 Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå LandboNord har den 23. april 2014 fremsendt en VVM-anmeldelse for etablering af et biogasanlæg

Læs mere

Program for ny varmekilde

Program for ny varmekilde Program for ny varmekilde Hvilke muligheder er der for at udskifte olie- og naturgasfyr Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen Uvildigt

Læs mere

Foreløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune.

Foreløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune. Bilag 3 Foreløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune. Det bliver Svendborg Kommunens opgave at udpege områder, hvor der kan etableres større

Læs mere

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a.

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. Punkt 11. Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. 2015-060394 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender projekt for etablering af

Læs mere

NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 2 OPDATEREDE SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER

NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 2 OPDATEREDE SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER Notat NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 14. januar 2015 Projekt nr. 215245 Dokument nr. 1214522924 Version 1 Udarbejdet af ACS Kontrolleret af NBA

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning UDGIVET april 2011 - REVIDERET JULI 2013 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger. Det er især

Læs mere

ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012

ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012 ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012 Dato: 13. augustl 2012 Indholdsfortegnelse 0. Projektforslag og sammenfatning... 3 1. Projektansvarlig:... 5 2. Forholdet

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 23

Kommuneplantillæg nr. 23 Kommuneplantillæg nr. 23 Biogasanlæg på Skivevej ved Balling Teknisk Forvaltning - Vedtaget 9. okt 2012 Indledning Skive Kommune har i mange år sat fokus på energisparende foranstaltninger og brugen af

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Statusnotat: Biogasanlæg

Statusnotat: Biogasanlæg 8. juni 2012 Jette Sonny Nielsen Statusnotat: Biogasanlæg Energiforliget gør det interessant at fokusere på biogasanlæg Energiforliget 2012 har biogas som et indsatsområde, fordi det er en vigtig kilde

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

Varmepumper i Lejre Kommune

Varmepumper i Lejre Kommune Varmepumper i Lejre Kommune version 0.2 Flemming Bjerke i samarbejde med Niels Hansen, NH-Soft Dette notat behandler brugen af varmepumper i Lejre Kommune som supplement til Klimaplanen 2011-2020 for Lejre

Læs mere

04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug

04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug 04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug 2. Projektperiode Projektstart: 01/2010 Projektafslutning: 12/2011 (ifølge ansøgning om genbevilling) 3. Sammendrag af formål, indhold og

Læs mere

RKSK-Modellen for biogas

RKSK-Modellen for biogas RKSK-Modellen for biogas Energinet.dk 18.8 2009 Lars Byberg, Bioenergikoordinator Ringkøbing-Skjern Kommune Selvforsynende med Vedvarende Energi i 2020 Bioenergi Vind Bioenergi Transport 100 % VE Byggeri

Læs mere

Kortlægning af energiforsyningen Jyllinge Roskilde Kommune Varmedata

Kortlægning af energiforsyningen Jyllinge Roskilde Kommune Varmedata Kortlægning af energiforsyningen Jyllinge Roskilde Kommune Varmedata Frederik Nørgaard Hansen, Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 4. august 2014 1. Introduktion

Læs mere

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Status på biogasanlæg i Danmark Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Biogasrejseholdet Biogasrejseholdet Hovedopgaven er, at hjælpe kommuner med at planlægge for biogas. Etableret som følge

Læs mere

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye røggasvekslere for motorer type Danstoker Indkøb af ny Elkedel

Læs mere

Muligheder i et nyt varmeanlæg

Muligheder i et nyt varmeanlæg Program Hvilke muligheder er der for et nyt varmeanlæg? Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg? Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen? Muligheder i et nyt varmeanlæg Fjernvarme

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

VE til proces tilskudsordningen

VE til proces tilskudsordningen VE til proces tilskudsordningen DGF Gastekniske Dage 2016 Billund 3. maj 2016 Nikolaj Ladegaard 2. maj 2016 Side 1 VE til Proces teamet Carl-Christian Munk-Nielsen (chef) Ásbjørg Abrahamsen Astrid Kuijers

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Innovative Løsninger til Landsbyer

Innovative Løsninger til Landsbyer Innovative Løsninger til Landsbyer Martin Vesterbæk Projektleder/Maskinmester Mail: mave@trefor.dk 28-11-2014 Tlf:28357339 Hvem er TREFOR 627 engagerede medarbejdere pr. 1. nov 2014 Multiforsyningsselskab

Læs mere

Notat 16. oktober 2006. Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 2006

Notat 16. oktober 2006. Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 2006 Notat 16. oktober 26 Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 26 Indledning Dansk Fjernvarmes undersøgelse af fjernvarmepriserne i Danmark viser, at priserne generelt er steget i

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7

Læs mere

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Juli 2014 Egedal Fjernvarme Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Notat 2 - Kommentarer til høringsskrivelse fra HMN dateret 29. maj

Læs mere

Vurdering af Virkningerne på Miljøet (VVM) for biogasprojekter - drivhusgasser. 16. december 2014

Vurdering af Virkningerne på Miljøet (VVM) for biogasprojekter - drivhusgasser. 16. december 2014 Vurdering af Virkningerne på Miljøet (VVM) for biogasprojekter - drivhusgasser 16. december 2014 Indledning En VVM-redegørelse skal påvise, beskrive og vurdere anlægsprojektets direkte, indirekte sekundære,

Læs mere

Lovforslag: Kraftvarmeværker har flere støttemuligheder hvis de omstiller til biomasse VE TIL PROCES FÅR NYT ANSØGNINGSSKEMA OG REVIDERET VEJLEDNING

Lovforslag: Kraftvarmeværker har flere støttemuligheder hvis de omstiller til biomasse VE TIL PROCES FÅR NYT ANSØGNINGSSKEMA OG REVIDERET VEJLEDNING Kære Læser Det er blevet tid til nyt fra VE til proces-ordningen. Siden ordningens start har VE til proces modtaget knap 450 ansøgninger for mere end 900 mio. kr. I 2015 har VE til proces-ordningen 340

Læs mere

Det er på mødet i Teknik og miljøudvalget d. 25. juni 2009 besluttet, at se nærmere på følgende muligheder:

Det er på mødet i Teknik og miljøudvalget d. 25. juni 2009 besluttet, at se nærmere på følgende muligheder: SAG: Faxe Kommune SAG NR.: 08350 Vej og park, Haslev VEDR.: Alternativ energi DATO: 2009.06.28 INIT.: CHL Indledning Nærværende notat er udarbejdet i forlængelse af tidligere notater samt drøftelser i

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014.

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. - 1 - Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. Bestyrelsens beretning Indledning 2013 har været stille år for Hadsten Varmeværk uden de store udfordringer, dog med en meget

Læs mere

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Vil betyde Mindre varmeregning til kunderne Mindre varmetab i rørene Øget effektivitet i produktionen En lav returtemperatur giver en mindre varmeregning Billig fjernvarme

Læs mere