Læreplaner er et brugbart pædagogisk redskab til at arbejde bevidst og systematisk med den pædagogiske praksis i den enkelte afdeling.

Transkript

1 Mål for den pædagogiske læreplan J e l l e b a k k e n Juli, - dagtilbud 2014, i Vejlby-Risskov Forord Læreplaner er et brugbart pædagogisk redskab til at arbejde bevidst og systematisk med den pædagogiske praksis i den enkelte afdeling. Vi vil sætte yderligere fokus på dialogen med forældrene om, at afdelingerne ikke alene arbejder med trivsel og omsorg, men i høj grad også med udvikling og læring. Vi ved fra drøftelser i bestyrelse, forældreråd og fra en undersøgelse, som Gallup har foretaget for BUPL/FOA/KL (internetpanel på 1000 forældre til børn i et dagtilbud), at der hos forældre er et stort behov for at vide mere om pædagogiske læreplaner og især i relation til deres børns udvikling og læring. De pædagogiske medarbejdere har en stor pædagogisk viden, som danner grundlag for gode overvejelser, beslutninger og handlinger i det daglige pædagogiske arbejde. Vores udfordring står i at formidle det, vi også har i fokus og gør, nemlig barnets læring og udvikling. Vi har gennem de senere år indhøstet en stor viden omkring arbejdet med barnets sproglige udvikling, og vi har på nuværende tidspunkt sendt 20 medarbejdere afsted på inklusions læringsuger. Dagtilbuddet har tillige to inklusionsvejledere, der besøger alle afdelinger to gange om året. Målene i de enkelte temaer er inspireret af SUS materialet. Jellebakken, afledt navn efter Jelenge, som er marknavnet for et område i den nordvestlige del af Vejlby ned mod Egåen. Jelle er betegnelsen for en græsart, høj sødgræs, (Glyceria maxima). Kilde: AarhusWiki / Aarhus Stadsarkiv

2 Barnets læring, udvikling og trivsel Læring, udvikling og trivsel finder sted i barnets samspil med andre. Legen er derved en hel central del af barndommen. Det er i legen, børn afprøver sig selv og skaber nære relationer til andre børn. Derfor kan det være vanskeligt at blive en del af børnegruppen, hvis man ikke kan indgå i legen. Læring er en aktiv og dynamisk proces, hvor barnet lærer i samspil med den omverden og de mennesker, det er blandt. Læring sker gennem relationer, barnets spontane oplevelser, gennem leg samt ved at den voksne skaber eller understøtter situationer, der giver børnene mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og erfaring. Den nærværende og anerkendende relation mellem barn og voksen er grundlaget for, at læring kan finde sted børnene skal opleve, at de er i trygge rammer med varme, engagerede voksne og de skal opleve, at de bliver set og forstået. Pædagogen anvender forskellige muligheder og søger efter børnenes intentioner for at hjælpe børnene til at deltage aktivt i fællesskaberne. Dagtilbudsloven: 8, stk. 5. Det skal endvidere fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø, jf. 7, stk. 1, bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed. Barnets stemme Vi ønsker et tydeligere barneperspektiv ind i arbejdet med læreplanerne for at skabe en inkluderende hverdag. To af vores børnehaver er i samarbejde med Børn og Unge ved at undersøge forskellige tiltag for, hvordan barnets stemme kan være del af arbejdet med læreplanerne. Der er i første omgang fokus på evalueringen, hvor vores nysgerrighed kredser om barnets oplevelse, indtryk, læring og inklusion. Barnet får mulighed for at byde ind med sit syn på hverdagen og fællesskabet. Fælles læringsforståelse Børn lærer på forskellig vis. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger og behov. Dernæst tilrettelægger vi vores pædagogiske indsats. Pædagogen understøtter barnet ved at give det redskaberne til at nå ny læring og det er forskelligt fra situation til situation og fra relation til relation, hvordan det sker. Vi handler ind i en sammenhængende indsats for at styrke barnets læring og udvikling. Indsatsen vurderes og evalueres med udgangspunkt i fælles forventninger til, hvad et barn skal kunne på forskellige udviklings- og alderstrin. børn lærer på alle tidspunkter og i alle situationer børn har forskellige måder at lære på 2

3 Den legende læring Leg er en fundamental måde for barnet at lære på. Den gode læreproces er når alting går som en leg - for at lege er at lære. Derfor skal legen prioriteres i 0-6 års barnets hverdag. Legen rummer en mangfoldighed af sociale og kulturelle læreprocesser. I legen øver børnene sig på at forstå deres verden og få hold på virkeligheden ved at være nysgerrige, søgende, udforskende og skabende i forhold til deres omgivelser. Via legen indgår de i tætte relationer til hinanden, og venskaber opstår. I legen lærer det enkelte barn om normer og sociale spilleregler, som er nødvendige for at kunne indgå i et fællesskab med andre mennesker. Barnet lærer at organisere, strukturere og overskride egne grænser og herved gøres nye erfaringer, som har betydning for personlighedsudviklingen. Gennem forhandlinger og kommunikation, får børnene kendskab til og forståelse for hinanden. Legen giver dem mulighed for at afprøve grænser i forhold til andre børn, de lærer at styre efter egne mål, de lærer at forhandle, og de lærer at gå på kompromis. Det er i det sociale fællesskab, at børnene får prøvet sig selv af og derved øger de kendskabet sig selv. Hverdagslivets læring Vi lægger også vægt på den læring, der finder sted i hverdagens aktiviteter, og som vi kalder hverdagslivets læring. Hverdagslivets læring er al den læring, børnene tilegner sig i de aktiviteter, der er i dagligdagen. Det kan f.eks. være borddækning, måltiderne, af - og påklædning i garderoben eller på puslebordet. Børn profiterer, hvis de tidligt i livet oplever en udviklingsmæssig tilpasset pædagogik med lærende leg og moderat voksenstyring. Den voksne skal kommentere legen og fungere som guide eller vejleder. Professor i udviklingspsykologi ved Aarhus Universitet Dion Sommer Selvhjulpenhed er også en del af vores opmærksomhed på læring. Selvhjulpenhed rummer det, at børnene i al almindelighed tilegner sig færdigheder, som sætter dem i stand til selv at kunne. De lærer, at personligt initiativ fører til resultater, og det er en vigtig del af den personlige udvikling. Derudover er der også læring i at vente på tur og sproglig læring i f.eks. at benævne de tøjdele, barnet tager på. Der er selvfølgelig også meget motorisk læring i af - og påklædning, og vi er bevidste om ikke at fratage børnene muligheden for at øve sig i denne kompetence. Inklusionsforståelse Inklusion handler om, at alle børn, uanset alder baggrund og forudsætninger, har en oplevelse og følelse af, at de kan bidrage til og tilhører det sociale fællesskab i dagtilbuddet. I den enkelte afdeling eller i den enkelte venskabsgruppe. Social inklusion betyder, at barnet oplever sig som en værdifuld og naturlig del af det fællesskab, der er i børnegruppen og fællesskabet mellem børn og voksne. Faglig inklusion betyder, at barnet har glæde af og oplever sig som en værdifuld bidragyder til de aktiviteter og tilbud, pædagogen tilrettelægger for børnene. Inklusion er både et mål og en vej til, at dagtilbuddet øger kvaliteten i de mange børne- og voksenfællesskaber, vi alle sammen hører til. Samtidig er det en vej og et mål, der kun kan nås i et tæt samarbejde mellem børn, forældre og medarbejdere i dagtilbuddet. 3

4 Dagtilbudsloven: 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. 8, stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring ( ) Metode Dagtilbudsloven: 8, stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. SMTTE-modellen 1 benyttes som den beskrivende ramme omkring læreplanerne. I de enkelte afdelinger arbejdes der med læreplaner både som et arbejdsredskab, der er til stede i hele den pædagogiske hverdag, men også som ramme omkring et valgt fokus i en given periode. Denne model sikrer refleksion, strategi og handling bag de enkelte mål. Det valgte fokusområde sættes ind i en SMTTE som en beskrivende ramme omkring det valgte fokus inden for et givent læreplanstema. For at alle afdelinger sigter efter den samme skydeskive beskriver dagtilbuddet sammenhæng, de overordnede mål og tegnene for de seks temaer. I de enkelte afdelinger opstilles delmål og tiltag på udvalgte fokusområder inden for et givent læreplanstema. Der indsamles under forløbene dokumentation, og der evalueres efter hver afsluttet periode. Alle seks læreplanstemaer vil i løbet af en toårig periode komme i spil med udvalgte fokusområder i de enkelte afdelinger. De udarbejdede SMTTEèr lægges på BørneIntra. På Dagtilbudsniveau evalueres, hvordan hele processen omkring arbejdet med læreplaner forløber i dagtilbuddet. Dagtilbudsloven: 9 stk. 2: Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at den pædagogiske læreplan evalueres årligt. Lederen er i den forbindelse ansvarlig for at dokumentere, om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter opfylder de opstillede mål inden for temaerne i 8, stk. 2 og 3. Lederen skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne. Hen over tid har vi indarbejdet læreplanstemaerne sprog, barnets alsidige og personlige og barnets sociale kompetence ind i alle temaer. 1 SMTTE modellen er delt op i 5 dele, Sammenhæng, Mål, Tegn, Tiltag og Evaluering 4

5 Alsidig personlige udvikling Sammenhæng Børns personlige udvikling trives bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Voksne, der engagerer sig i og ser børn, er vigtige fødselshjælpere for de drømme og ønsker, børn har. Samtidig med at børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er beskyttet af et fællesskab, skal de også lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre både børn og voksne. De skal både kunne mærke deres egne grænser kunne sige til og fra og på samme tid indgå som en social del af det større fællesskab, der gør verden sjov og udfordrende at være i. Mål Barnet bliver selvhjulpet Barnet kan mærke egne grænser Barnet oplever sig selv som en vigtig del af en gruppe Barnet kan udtrykke egne behov og følelser Barnet kan handle selvstændigt Barnet bliver psykisk robust Tegn Børnene tager selv tøj af og på Børnene bruger trapperne op og ned af krybberne og kravler selv op på puslebordet Børnene kan mærke deres egne behov i eks. farvelsituationer Børnene kan sætte ord på følelser og sige stop overfor andre børn Børnene kan og vil gerne hjælpe hinanden i daglige gøremål Børnene kan vente på tur Nysgerrige børn der kommer rundt i huset Børnene tør sige fra og vente på tur Børnene leger i mindre grupper uden voksendeltagelse Børnene er modige og tør mere Børnene tager hinanden med i legen Børnene kan rumme andre Børnene viser forståelse for andres adfærd og meninger Børnene trøster hinanden Børnene tør være med i nye aktiviteter Børnene kan blive i aktiviteten og holde opmærksomheden Børnene har lyst til og interesse for at øge selvstændigheden Børnene tør indgå i nye venskaber Børnene beder om hjælp, når de har behov for det 5

6 Sociale kompetencer Sammenhæng Social kompetence udvikles i fællesskab med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer. De vigtige elementer i social kompetence er empati, evne til tilknytning og sociale færdigheder. Social kompetence er nøglen til fællesskabet, hvor børnene har mulighed for at udfolde sig i leg, i samarbejde med andre om at løse opgaver og realisere drømme. Det er vigtigt, at børn støttes i at danne venskaber og lærer, hvordan man kommer med i og er en del af en gruppe. Det er i fællesskabet med andre, børnene oplever styrke og betydning og det er her, der er adgang til at give og opnå anerkendelse. Det er som medskabere af fællesskabets historie, der fortælles hver dag, at børn bliver socialt kompetente. Mål Barnet oplever betydningen af at være en del af et socialt fællesskab Barnet indgår i fællesskaber Barnet udvikler social bevidsthed og fastholder venskaber Barnet indgår i forpligtende fællesskaber Barnet får indlevelse i andre Barnet kan forstå og omsætte sociale spilleregler Tegn Børnene hjælper hinanden eks. henter sut, når en er ked af det. Børnene trøster hinanden og giver uopfordret hinanden knus Børnene lytter til andre og søger hinanden Børnene lægger mærke til hinanden Børnene overholder kendte spilleregler i forskellige sammenhænge Børnene siger til og fra Børnene leger og forbliver i legen Børnene indgår i legeaftaler Børnene begynder at løse konflikter Børnene viser forståelse for hinanden Børnene kan udsætte egne behov for at være med i fællesskabet Børnene tør indgå i nye venskaber Børnene leger på kryds og tværs og opsøger hinanden Børnene hjælper hinanden og bruger hinanden og spørger efter hinanden Der er en god omgangstone Børnene er omsorgsfulde og kan vente på tur Børnene er opsøgende og vil gerne være en del af fællesskabet 6

7 Sproglig opmærksomhed Sammenhæng Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces, og som skal have opmærksomhed. Talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog er blot nogle af de kommunikationsformer, vi alle benytter os af. Børn skal støttes i at udvikle deres ordforråd og i at forstå de begreber og regler, der gælder for det talte sprog. Deres naturlige interesse for det skrevne sprog skal bakkes op. For at kommunikere er det vigtigt, at børn forstår sammenhænge mellem f.eks. kropssprog, mimik og tale. Et varieret og korrekt sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer, øger muligheden for at blive forstået. Mål Barnet opnår sprogforståelse og udvikler et større ordforråd. Barnet udvikler ordforrådet og forståelse for sprogets regler Barnet kan bruge sproget til at tage kontakt med 3-6-årige Barnet tager kontakt til hinanden ved hjælp af sproget Barnet kan føre en samtale og skal kunne genfortælle situationer Barnet udtrykker sine følelser verbalt Barnet forstår at bruge sproget situationsuafhængigt Tegn Børnene kommunikerer med voksne og børn Børnene synger og kan rim og remser Børnene kan gøre sig forståelige Børnene er glade for at bruge krop og sprog Børnene bruger fagter, sange m.m. i andre sammenhænge, hvor de leger selv Børnene er gode til at vise, hvad de vil Børnene får et større ordforråd og begynder at bruge sproget i legen Børnene kan genfortælle historier Børnene henvender sig med sproget, når de eks. vil have hjælp Børnene bliver mere verbale og mindre fysiske (bide, slå) Børnene deltager aktivt i samlinger, synger med og kender sangene Børnene sætter ord på hverdagens gøremål og aktiviteter Børnene tager selv bøger og kigger i dem Børnene tager selv sangbøger og synger Børnene leger med skriftsproget og læser historier for hinanden Børnene kan genfortælle oplevelser, og bøger de har læst Børnene leger selv med rim og remser og rimer selv Børnene kan nuancere deres sprogbrug Børnene viser interesse og glæde ved at bruge sproget Børnene tør stille sig frem ved samlinger og fortælle Børnene kan føre en dialog både med hinanden og de voksne Børnene er nysgerrige i forhold til sproget og udforsker selv sproget Børnene kan sætte ord på tingene og bruger sproget til konfliktløsning Børnene bruger ord i stedet for at udtrykke sig med kropssproget Børnene bruger sproget til at komme i kontakt med hinanden Børnene bruger sprog i deres lege 7

8 Krop og bevægelse Sammenhæng Krop og bevægelse er redskaber til at erobre verden. Ved at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, udholdenhed og bevægelighed, styrkes også deres forudsætninger for at udvikle sig. I dagtilbuddet er der mangfoldige rammer og muligheder for at udfordre børnene til at bevæge sig. Krop og bevægelse er ikke kun en fysiologisk, men også en sanselig, adgang til verden. Bevægelse baner veje for at udforske, afprøve, nyde og forstå det fysiske såvel som det kulturelle miljø og naturen. Ved at bruge forskellige redskaber og materialer får børnene anledning til både at bruge og stimulere denne sanseverden. Kropslighed er en del af det at være til stede i verden sammen med andre. Ved aktivt at udforske kroppens muligheder og begrænsninger udvikles børnenes færdigheder og vaner. De får erfaringer i, hvad det betyder at koble f.eks. det talte sprog og kropssproget, og de udvikler herigennem også respekt for, at andre kan have et andet udtryk, andre reaktioner og deres egen integritet. Mål Barnet opnår bevægelsesglæde og kropsbevidsthed Barnet bliver selvhjulpent Barnet opnår glæde ved fysisk aktivitet Barnet bliver rutineret i sine grundbevægelser og mestrer dem med alderen Tegn Børnene er mere sikre i deres motorik Børnene mestrer deres kroppe Børnene tør bruge kroppen i forskellige sammenhænge og er med i fællesskabet Børnene vil gerne bruge kroppen og bevæger sig og udfordrer sig selv Børnene kravler op på stole, i krybber og på skiftebordene Børnene er glade ved at bruge kroppen Børnene tager selv tøj af og på Glade børn der kan lave alt fra kolbøtter til perleplader Børnene viser interesse for at bruge kroppen Børnene har kendskab til deres krop og kan italesætte følelser i kroppen Børnene kender kroppens signaler Børnene vil gerne vise, hvad de kan og laver shows til samlingerne Børnene kan lide at udfordre sig selv og hinanden Børnene vil gerne være motorisk aktive Børnene er gode til at bruge deres finmotorik Børnene er vedholdende i at øve motoriske færdigheder Børnene kan selv tage tøj på Vi sikrer at leg og bevægelse indgår i vores dagligdag Fokus på finmotorik; klippe, klistre, tegne, lave perler 8

9 Natur og naturfænomener: Sammenhæng Udgangspunktet for at forstå verden er også forståelsen af den natur, mennesker lever i og har ansvar for. Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. En naturfaglig dannelse skabes af oplevelser med, interesse for og viden om naturen i et miljø, hvor der er plads til at undres, stille spørgsmål og finde svar. Når børn har mulighed for at være i, sanse og opleve naturen på alle årstider, i forskelligt vejr og landskaber, styrkes også deres sanseapparat og deres motoriske udfoldelse. Naturen er en enestående legeplads for både sind og krop. Når børn leger i naturen, får fantasien og samværet med andre spillerum, og børnene udfordres på mange planer, både kropsligt og mentalt. Mål Barnet oplever og gør sig erfaringer med naturen Barnet oplever forskellige naturfænomener Barnet skal have oplevelser i naturen Barnet eksperimenterer med naturens materialer Barnet har kendskab til dyr og planters livsbetingelser Barnet lærer at efterleve adfærdsreglerne i naturen Barnet har kendskab til dyr, planter og materialer i naturen Barnet er nysgerrig overfor naturen og dens fænomener Barnet har kendskab til tal Tegn Børnene fortæller om forskellige naturfænomener f.eks. ild, vand, luft, jord Børnene kan lide at læse om naturen, dyr m.m. Børnene er glade for at komme ud i al slags vejr Børnene bruger naturen til at lege med fantasilege Børnene viser respekt for naturen Børnene er i ro/harmoni, når de er/har været ude Børnene iagttager kryb og leger i vandpytter Børnene er bevidste om årstiderne Børnene viser interesse for naturen Børnene finder insekter på legepladsen Børnene snakker meget om årstiderne Børnene finder insekter på legepladsen Børnene passer på naturen og ved, hvad de ikke må smide i naturen Børnene er meget nysgerrige på naturen og undersøger naturen Børnene er ikke bange for at røre ved ting fra naturen Børnene oplever glæde ved at komme på ture og ud i naturen Børnene er nysgerrige på tal, taler om og leger med tal

10 Kultur og kulturelle udtryksformer: Sammenhæng Kultur er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det er gennem mødet med andre og det anderledes, vi definerer vores eget kulturelle ståsted og genkender vores egne kulturelle rødder. Børn har et klart blik for kulturelle udtryksformer. Jo mere varieret børn får lov at udfolde sig og jo flere kulturelle møder, de oplever, jo mere bredspektret bliver også deres opfattelse af såvel verden, andre mennesker, som deres egne muligheder og potentialer. Selvom børn opfattes som fantasifulde væsner, har de ganske som voksne brug for inspiration ud over, hvad deres egen fantasi kan skabe. Mødet med andre menneskers udtryk og ikke mindst med voksne, der kan formidle kunst og kultur, kan være med til at sætte gang i en udvikling af deres kulturelle udtryksformer. Gennem oplevelser af kunst og kultur får børn inspiration til selv at lege, omforme og eksperimentere med de udtryk, de møder. Kultur er tæt forbundet med traditioner. En tradition er en begivenhed, som gentager sig, noget vi er fælles om. Traditioner giver børnene en oplevelse af noget velkendt, hvilket føles trygt. Børnene har behov for genkendelighed og overskuelighed i hverdagen. Gentagelserne er derfor vigtige. Vi får gennem ritualer, sange, fortællinger og fejring af højtider kendskab til vores egen kultur og historie, hvilket udvikler vores bevidsthed om os selv, andre og verden omkring os. Traditioner og ritualer skaber grobund for overleveringer fra de ældste til de yngre børn. Mål Barnet opnår kendskab til forskellige materialer, redskaber og medier Barnet stifter bekendtskab med traditioner Barnet præsenteres for og have mulighed for at bevæge sig i kulturelle sammenhænge Barnet har kendskab til kreative udtryksformer Barnet har kendskab til traditioner Barnet deltager i kulturelle fællesskaber Barnet har kendskab til samfundets kultur og kulturelle værdier og kendskab til at der er en verden uden for. Tegn Børnene deltager i traditioner og efterspørger dem Børnene husker traditionerne Børnene husker sange og fagter 10 Børnene vil gerne tegne, male, lave modellervoks m.m. Børnene ved, at man ser forskellig ud som mennesker Børnene kan genkende traditioner og glæder sig til dem Børnene er nysgerrige på, hvorfor nogle ser anderledes ud end andre Børnene er bevidste om andre kulturer, hvad andre spiser, hvordan de snakker m.m. Børnene kan både lide at bruge Ipad og traditionelt brætspil Børnene er interesserede i kort, hvor de bor henne, hvor de har været på ferie henne m.m. Børnene er rummelige overfor andre kulturer Børnene er bevidste om, at Danmark er et land, og der er andre lande Børnene klæder sig ud og spiller roller Børnene synger og danser og vil gerne høre forskellig musik

11 Børn med særlige behov 8, stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Vi arbejder vedvarende med at udvikle en inkluderende praksis, og det forventes, at arbejdet med de pædagogiske læreplaner er med til at understøtte dette. Definition. Denne målgruppe omfatter bla. børn som ikke trives i dagtilbuddet, børn der har svært ved at udnytte sin tid hos os til konstruktive aktiviteter, børn med udadreagerende adfærd eller er passive eller indadvendte, børn med dysfunktioner, børn med fysisk handicap, børn med reaktioner på belastninger i familien og tidlig omsorgssvigt på grund af krigstraumer, vold, misbrug eller psykisk sygdom. Der er således tale om børn, som viser forskellige tegn på ikke at trives, og/eller som ikke udvikler egenskaber og færdigheder i trit med de jævnaldrende. Den inkluderende pædagogik skal sikre, at alle børn profiterer af de pædagogiske læreplaner. De strategiske mål er derfor gældende for hele børnegruppen. Den inkluderende praksis kendetegnes ved, at det pædagogiske personale sætter fokus på, hvilke metoder og aktiviteter, der kan inddrage alle børn i læreprocesser som aktører med reelt lige muligheder for læring, på trods af forskellige udgangspunkter. Alle afdelinger har udarbejdet individuelle handleplaner for børn med særlige behov, som har til formål at styrke børnene i at være del af fællesskabet. Hvert barn får tilknyttet en kontaktpædagog, når det starter i institutionen. Det er den pædagog, der er ansvarlig for, at den røde tråd bliver holdt gennem barnets ophold i institutionen. Vi vægter høj faglighed. Vi har fokus på at være de professionelle, som møder forældre / børn med viden og erfaring i det pædagogiske arbejde. Vi har stor opmærksomhed på samarbejdet med forældrene om indsatsen og det tværfaglige samarbejde med sundhedsplejen, PPR, skolen o.a. Når vi har udarbejdet handleplaner og sat handlinger i gang, har vi jævnlige opfølgninger med interessenter omkring barnet. Det sætter os i stand til at arbejde med en mere fokuseret indsats i forhold til det enkelte barn. Vi afholder netværksmøder og konsultative møder, som vi på det seneste har beskrevet mere indgående. De pædagogiske ledere har mulighed for sparring fra PPR psykolog og dagtilbudslederen. Dagtilbuddets inklusionsvejledere kommer på besøg i afdelingerne to gange årligt for bla. at fastholde fokus på, at barnet vil, hvis det kan". Dagtilbuddets mål er Vi arbejder for, at alle børn inkluderes i fællesskabet i børnegruppen. Vi skal i højere grad benytte BoardMaker og timetimere for at skabe større forudsigelighed, som har betydning for barnet og fællesskabet som helhed. Vi skal udvikle en synlig systematik for indsamling af dokumentation. Vi skal være skarpe og konkrete på det, vi gerne vil evaluere. Vi skal være skarpere på formålet og med et hvorfor, for at komme bagved det vi gør, og det vi siger.

12 Kilde: I gang med pædagogiske læreplaner, Familieministeriet, marts 2007 Vejledning til arbejdet i bestyrelse og forældreråd i dagtilbud i Aarhus kommune, Børn og Unge, november 2007 Virksomhedsplan og pædagogisk læreplan en vejledning, Børn og Unge, maj veje til bedre trivsel for børn i dagtilbud metoder for praksis, Dansk center for undervisningsmiljø, juni 2012 Handlingsplan for sprog og læsning, Børn og Unge, juni 2007 Børn og Unge politikken, Børn og Unge, december 2008 Udviklingspolitikken, Børn og Unge, februar 2010 Fremtidens dagtilbud, Ministeriet for Børn og Undervisning, maj 2012 Ved du hvorfor?, KL/FOA/BUPL, 2008 Læring, dannelse, udvikling kvalificering til fremtiden i daginstitution og skole, Dion Sommer, Jacob Klitmøller, Gyldendals Akademisk, Hans Reitzels forlag, Websider: Jellebakkens dagtilbuds hjemmeside: Tidsplan Det endelige materiale lægges på dagtilbuddets hjemmeside, Personale og FamilieIntra. Ultimo september planlægges en halv kursusdag om evaluering for at støtte de pædagogiske ledere i udfærdigelsen af en evalueringsplan. Ultimo oktober. Frem mod denne deadline, bliver materialet dagsordensat på personalemøder, forældrerådsmøder og fremlagt forældremøder. Afdelingerne drøfter og kvalificerer eget materiale. Forældrerådene inddrages i afdelingens behandling af opgaven. Ledelsen har løbende drøftelser om det samlede produkt og begynder at skrive udsagn og indtryk fra diverse fora. Primo november: Materialet er endeligt behandlet i bestyrelse og ledelse. Dette færdige materiale, er med til at danne grundlag for det pædagogiske arbejde i I februar måned planlægges en halv kursusdag for at understøtte ledelsens evaluering af dagtilbuddets samlede læreplan. April 2015: Midtvejs evaluering af barnets udbytte af læreplanerne. Dette resultat, kan ændre lidt på det fremadrettede fokus i temaerne ind i