Fremtidens forsvar. Hovedbind

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens forsvar. Hovedbind"

Transkript

1 Fremtidens forsvar Hovedbind Beretning fra Forsvarskommissionen af 1997

2

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Resumé De sikkerhedspolitiske præmisser, del De sikkerhedspolitiske præmisser, del Forsvarets formål og opgaver Forsvarets udvikling Hæren Søværnet Flyvevåbnet Værnsfælles område Hjemmeværnet Kapitel 1 - De sikkerhedspolitiske præmisser Indledning Den sikkerhedspolitiske udvikling Forsvarets rolle og den udvidede sikkerhedsdagsorden Kapitel 2 - Forsvarets formål og opgaver Indledning Det nuværende lovgrundlag Opgaver for forsvaret primært forbundet med direkte sikkerhed Opgaver for forsvaret primært forbundet med indirekte sikkerhed Andre opgaver, herunder myndighedsudøvelse mv Dansk forsvars fremtidige opgaver Forsvaret af nærområdet og den internationale indsats Anbefaling Kapitel 3 - Forsvarets udvikling Indledning Grundlaget for forsvarets aktuelle situation Forhold af generel betydning Materiel Sammenfatning Overordnet udvikling af forsvaret Forsvarets fremtidige kapacitetsbehov og udviklingsmuligheder Kapitel 4 - Hæren Indledning Status for hæren Hærens udvikling Anbefaling Kapitel 5 - Søværnet Indledning Status for søværnet

4 Indholdsfortegnelse Søværnets udvikling Anbefaling Kapitel 6 - Flyvevåbnet Indledning Status for flyvevåbnet Flyvevåbnets udvikling Anbefaling Kapitel 7 - Værnsfælles område Indledning Status for det værnsfælles område Udvikling af det værnsfælles område Anbefaling Kapitel 8 - Hjemmeværnet Indledning Hjemmeværnets situation Behovet for hjemmeværnet Udvikling af hjemmeværnet Anbefaling Tillæg til Forsvarskommissionens beretning Særudtalelse af fhv. minister Hans Engell, MF, Det Konservative Folkeparti Særudtalelse af folketingsmedlem Tom Behnke, Fremskridtspartiet Særudtalelse af folketingsmedlem Jørgen Estrup, Det Radikale Venstre Særudtalelse af folketingsmedlem Søren Søndergaard, Enhedslisten Særudtalelse af folketingsmedlem Villy Søvndal, Socialistisk Folkeparti Særudtalelse af overarkivar Hans Christian Bjerg Ordliste Stikordsregister

5 Indledning Indledning 5

6 Indledning Forsvarskommissionens nedsættelse og kommissorium Som led i aftalen af 8. december 1995 om forsvarets ordning besluttedes det at nedsætte Forsvarskommissionen af Kommissionen blev nedsat med følgende kommissorium:»kommissionen skal med udgangspunkt i Lov af 8. december 1993 om forsvarets formål, opgaver og organisation mv. overveje, hvilke ændringer heraf der måtte være nødvendige i lyset af den sikkerhedspolitiske udvikling. Der udarbejdes en trusselsvurdering. Overvejelserne skal baseres på forudsætningen om et fortsat aktivt dansk medlemskab af FN, OSCE og NATO som grundlag for dansk forsvars- og sikkerhedspolitik. Kommissionen skal bl.a. foretage en afvejning af forsvaret af nærområdet i forhold til den internationale indsats. Kommissionen skal endvidere vurdere indstillingen fra Udvalget vedrørende forsvarets materiel. På baggrund heraf og i fortsættelse af kommissionens eventuelle forslag til ændring af forsvarets formål, opgaver og struktur fremsættes forslag til større materielanskaffelser i de kommende år. Kommissionen kan tilkalde sagkyndige og afgive delindstillinger, i det omfang det findes hensigtsmæssigt. Kommissionen forudsættes at give de faglige organisationer mulighed for at fremsætte synspunkter, der kan indgå i udvalgets overvejelser. Kommissionens redegørelse skal kunne danne grundlag for forhandlinger mellem forligspartierne om indgåelse af et forsvarsforlig for en periode efter Kommissionen påbegynder sit arbejde primo 1997 og forudsættes at afslutte arbejdet inden udgangen af 1998.«Et kommende forsvarsforlig, herunder forsvarets fremtidige økonomiske rammer, skal forhandles mellem partierne, og Forsvarskommissionen har ikke anset det for sin opgave. Som led i aftalen om forsvarets ordning blev det endvidere besluttet at nedsætte et udvalg vedrørende forsvarets materiel, hvis forslag til større anskaffelser af materielsystemer og hovedmaterielgenstande skulle kunne indgå i arbejdet i Forsvarskommissionen. Udvalget afsluttede sit arbejde i august 1997, og dets»rapport fra Udvalget vedrørende forsvarets materiel«har dannet udgangspunkt for Forsvarskommissionens overvejelser om større materielanskaffelser. Forsvarskommissionens sammensætning Kommissionen blev sammensat af politikere, repræsentanter for forsvaret og særligt sagkyndige. Som formand for kommissionen blev udpeget fhv. minister Knud Heinesen. Politikerne blev udpeget af respektive folketingsgrupper med en repræsentant og en stedfortræder for hvert parti, begge medlemmer af folketinget. Folketingsvalget den 11. marts 1998 medførte en række ændringer i den politiske del af kommissionen. Kommissionen har haft følgende sammensætning (navnene ud for de enkelte pinde angiver kommissionens sammensætning ved arbejdets afslutning): 6

7 Indledning Formand: Fhv. minister Knud Heinesen Politikere: Forsvarsminister Hans Hækkerup, MF Fhv. minister Hans Engell, MF, Det Konservative Folkeparti (fra marts 1998) Folketingsmedlem Jens Jørgensen, Det Konservative Folkeparti (til marts 1998) Folketingsmedlem Niels Ahlmann-Ohlsen, Det Konservative Folkeparti (til april 1997) Fhv. minister Arne Melchior, MF, Centrum-Demokraterne Fhv. minister Jann Sjursen, MF, Kristeligt Folkeparti (fra marts 1998) Folketingsmedlem Tom Behnke, Fremskridtspartiet (fra marts 1998) Folketingsmedlem Annette Just, Fremskridtspartiet (til marts 1998) Folketingsmedlem Jørgen Estrup, Det Radikale Venstre Folketingsmedlem Svend Aage Jensby, Venstre (fra marts 1998) Fhv. minister Knud Enggaard, MF, Venstre (til marts 1998) Folketingsmedlem Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti Folketingsmedlem Ingrid Rasmussen, Socialdemokratiet Folketingsmedlem Søren Søndergaard, Enhedslisten Folketingsmedlem Villy Søvndal, Socialistisk Folkeparti Repræsentanter for forsvaret: Departementschefen i Forsvarsministeriet, Anders Troldborg Forsvarschefen, general Christian Hvidt Chefen for Forsvarsstaben, generalløjtnant Ove H.-G. Hoff Chefen for Forsvarsstabens Planlægningsstab, generalmajor Jan Scharling Chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Ulf Scheibye (fra marts 1998) Chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Jørgen Sverker Nilsson (til marts 1998) Chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, generalmajor Jørgen O. Hjorth Særligt sagkyndige: Overarkivar Hans Christian Bjerg Departementsråd i Statsministeriet, ambassadør Niels Egelund Lektor Birthe Hansen Forskningschef, professor Bertel Heurlin Konsulent Hans Møller Kristensen Generalmajor Karsten J. Møller Professor Nikolaj Petersen Politisk direktør i Udenrigsministeriet, ambassadør Per Poulsen-Hansen Lektor Mette Skak Seniorforsker Ole Wæver Stedfortrædere: Fhv. minister Anders Fogh Rasmussen, MF, Venstre (fra marts 1998) Folketingsmedlem Svend Aage Jensby, Venstre (til marts 1998) Folketingsmedlem Keld Albrechtsen, Enhedslisten Folketingsmedlem Poul Andersen, Socialdemokratiet (fra marts 1998) Folketingsmedlem Poul Qvist Jørgensen, Socialdemokratiet (til marts 1998) Folketingsmedlem Peter Duetoft, Centrum-Demokraterne Folketingsmedlem Pernille Frahm, Socialistisk Folkeparti (fra marts 1998) Folketingsmedlem Gert Petersen, Socialistisk Folkeparti (til marts 1998) 7

8 Indledning Folketingsmedlem Thorkild B. Fransgaard, Fremskridtspartiet (fra marts 1998) Folketingsmedlem Niels Højland, Fremskridtspartiet (til marts 1998) Folketingsmedlem Helge Adam Møller, Det Konservative Folkeparti (fra marts 1998) Fhv. minister Hans Engell, MF, Det Konservative Folkeparti (til marts 1998) Folketingsmedlem Ole M. Nielsen, Kristeligt Folkeparti (fra marts 1998) Folketingsmedlem Anders Samuelsen, Det Radikale Venstre (fra marts 1998) Folketingsmedlem Bjørn Elmquist, Det Radikale Venstre (til marts 1998) Folketingsmedlem Peter Skaarup, Dansk Folkeparti (fra marts 1998) Folketingsmedlem Poul Nødgaard, Dansk Folkeparti (til marts 1998) Ved arbejdets påbegyndelse blev det besluttet at tilforordne formanden for Udvalget vedrørende forsvarets materiel til kommissionen. Ligeledes blev det besluttet at give Grønlands Hjemmestyre og Færøernes Landsstyre samt Finansministeriet mulighed for at deltage i kommissionens møder. Kredsen blev hermed udvidet med 5 tilforordnede/tilknyttede som følger: Tilforordnede/tilknyttede: Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt, Grønlands Hjemmestyre (fra september 1997) Landsstyreformand Lars Emil Johansen (til september 1997) Chefen for Forsvarsstabens Materielstab, kontreadmiral Paul B. Sørensen Direktør Kuupik Kleist, Grønlands Hjemmestyre Afdelingschef Herluf Sigvaldsson, Færøernes Landsstyre Kontorchef i Finansministeriet, Henrik Hjortdal (fra august 1997) Kontorchef i Finansministeriet, Mogens Raun Andersen (til august 1997) Kommissionens sekretariat har været placeret i Forsvarsministeriet. Ledelsen af sekretariatet har været forestået af Chefen for 1. afdeling, Chefen for 3. afdeling og Chefen for 1. kontor. Sidstnævnte har forestået den daglige ledelse. I sekretariatet har indgået tre sekretærer. Sekretariatet: Afdelingschef Jørn Olesen Afdelingschef Mette Kjuel Nielsen (fra januar 1998) Afdelingschef Susanne Rumohr Christiansen (fra juli 1997) Afdelingschef Per Carlsen (til juli 1997) Kontorchef Per Ludvigsen Orlogskaptajn Niels Anders Kjær Olsen Fuldmægtig Lise Rasmussen (fra august 1997) Fuldmægtig Susanne Rumohr Christiansen (til juli 1997) Major Flemming Lentfer (fra februar 1998) Major Agner Rokos (til februar 1998) Endvidere blev seniorforsker Ole Wæver tillige tilknyttet sekretariatet. Kommissionens arbejde Kommissionen holdt sit første møde den 15. januar 1997, og den har i alt holdt 20 møder. Kommissionsarbejdet har overordnet været opdelt i en udrednings-/præmisfase og en overvejelses-/ konklusionsfase. 8

9 Indledning I udrednings-/præmisfasen er der gennemført et sikkerhedspolitisk udredningsarbejde som afsæt for kommissionens overvejelser om forsvarets formål, opgaver og struktur. Til brug for det sikkerhedspolitiske udredningsarbejde og for kommissionens overvejelser blev der udarbejdet en risikovurdering af Forsvarets Efterretningstjeneste, som i august 1998 blev opdateret. Der blev endvidere nedsat et antal udredningsgrupper. Udredningsgrupperne har været sammensat af civile og militære sagkyndige, herunder også af sagkyndige uden for kommissionens kreds. De sagkyndige uden for kommissionens kreds har alene deltaget i udarbejdelsen af de respektive rapporter om sikkerheds- og forsvarspolitik, og har ikke deltaget i udfærdigelsen af selve beretningen. Udredningsgrupperne har, som det også fremgår af rapporterne i bilagsbind 1, haft følgende sammensætning: Underarbejdsgruppe 1 vedrørende»europæisk sikkerhedspolitik, herunder NATO, WEU, OSCE og EU«: Fra kommissionen: Overarkivar Hans Christian Bjerg Forskningschef, professor Bertel Heurlin Seniorforsker Ole Wæver Uden for kommissionen: Kontorchef Carsten Søndergaard, formand Specialkonsulent Ib Faurby Lektor Morten Kelstrup Oberst Leif Simonsen Kontorchef Kristian Fischer Konsulent Michael Borg-Hansen Fuldmægtig Tina Fogh Aagaard Underarbejdsgruppe 2 vedrørende»samarbejdet med Central- og Østeuropa på det forsvarsmæssige område med særlig vægt på landene i Østersøområdet, herunder Rusland«: Fra kommissionen: Afdelingschef Susanne Rumohr Christiansen, formand (fra juli 1997) Afdelingschef Per Carlsen, formand (til juli 1997) Lektor Birthe Hansen Lektor Mette Skak Uden for kommissionen: Professor Ole Nørgaard Oberst Michael Clemmesen Kommandør Niels Chr. Borck Kontorchef Kirsten Biering Kontorchef Peter Michael Nielsen Konsulent Michael Borg-Hansen Oberstløjtnant Flemming Carlsson 9

10 Indledning Fuldmægtig Tina Fogh Aagaard Underarbejdsgruppe 3 vedrørende»konfliktforebyggelse, krisestyring, fredsbevarelse og fredsskabelse, herunder erfaringer på området og mulig udvikling«: Fra kommissionen: Brigadegeneral Karsten J. Møller Professor Nikolaj Petersen Seniorforsker Ole Wæver Uden for kommissionen: Kontorchef Carsten Søndergaard, formand Oberst Niels Fredenslund Kommandør Niels Chr. Borck Kommandørkaptajn Uffe H. Olsen Konsulent Michael Borg-Hansen Oberstløjtnant Niels Moesgaard (fra maj 1997) Konsulent Anne Dorthe Lillelund (til maj 1997) Fuldmægtig Tina Fogh Aagaard Underarbejdsgrupperne afgav deres rapporter ved udgangen af september 1997, og udrednings- /præmisfasen blev afsluttet i november Den efterfølgende overvejelses-/konklusionsfase har omfattet kommissionens egentlige overvejelser om forsvarets formål og opgaver samt sidenhen om forsvarets strukturer og om større materielanskaffelser i de kommende år. Rapporten fra Udvalget vedrørende forsvarets materiel og en række baggrundsnotater har indgået i kommissionens overvejelser. I kommissionens kommissorium anføres bl.a., at»kommissionen forudsættes at give de faglige organisationer mulighed for at fremsætte synspunkter, der kan indgå i udvalgets overvejelser«. Der har derfor været nedsat en kontaktgruppe, hvor der løbende har været afholdt møder mellem formanden for kommissionen og repræsentanter fra organisationerne. Centralorganisationer og karteller har været repræsenteret ved (respektive centralorganisationer og karteller anført i parentes): Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (Akademikernes Centralorganisation) Forsvarets Civil-Etat (Statstjenestemændenes Centralorganisation II) Hærens Konstabel- og Korporalforening (Statsansattes Kartel, militært ansatte) Centralforeningen for Stampersonel (Tjenestemænds og Overenskomstansattes Kartel) Forsvarsarbejdernes Landsorganisation (Statsansattes Kartel, civilt ansatte) De værnepligtiges forretningsudvalg har været inddraget i kontaktgruppens arbejde i spørgsmål vedrørende værnepligtsforhold. Kommissionen har besøgt en række lande og organisationer af særlig betydning for Danmark på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område. Kommissionen har endvidere besøgt forsvarets myndigheder og enheder i Danmark, i Grønland, på Færøerne og i Bosnien-Hercegovina for at få et førstehåndsindtryk af forsvarets forhold og vilkår. Rejsen til Rusland den februar 1997 omfattede møder med Sikkerhedsrådet, Forsvarsrådet, Føderationsrådet, Dumaen s udenrigspolitiske udvalg samt Dumaen s forsvarspolitiske udvalg, 10

11 Indledning udenrigsministeriet, forsvarsministeriet samt en række tænketanke. Endelig omfattede rejsen besøg i Kaliningrad Oblast og møder med guvernøren samt med Chefen for Østersøflåden. Rejsen til Estland, Letland, Litauen og Polen den april 1997 omfattede i de baltiske lande møder med præsidenterne, parlamentsformændene, parlamenternes udenrigs- samt forsvarsudvalg, udenrigsministrene og forsvarsministrene mfl. Desuden blev der gennemført besøg ved den baltiske bataljons stab mv. I Polen blev der afholdt møder med parlamentets forsvarsudvalg, premierministeren, udenrigsministeriet og forsvarsministeren. Endelig omfattede rejsen besøg ved 12 Division i Szczecin og møder med Pommerske Militærdistrikt, den polske flåde og det polske flyvevåben. Rejsen til USA den juni 1997 omfattede møder i FN med FN Generalsekretær Kofi Annan samt med undergeneralsekretærerne mfl. fra Department of Peace Keeping Operations, Department of Political Affairs og Department of Humanitarian Affairs. Desuden blev der gennemført møder i Kongressen, i National Security Council, i State Department, i Pentagon, herunder med bl.a. forsvarsminister William Cohen, samt med en række tænketanke, bl.a. RAND. Endvidere blev der gennemført besøg ved Air Combat Command i Virginia og ved SACLANT. Rejserne til en række Vesteuropæiske lande i løbet af september og oktober 1997 omfattede møder i London med repræsentanter fra parlamentet, udenrigsministeriet og forsvarsministeriet mfl., møder i Paris med præsidentens kabinet, nationalforsamlingens forsvarsudvalg og forsvarsministeren mfl., møder i Bruxelles med NATO s Generalsekretær Javier Solana, Formanden for Militærkomitéen og Director International Military Staff i NATO s Hovedkvarter, med WEU s Generalsekretær mfl. og EU kommissær Hans van den Broek mfl., besøg ved SHAPE, møder i Bonn med Forbundsdagens forsvarudvalg, forsvarsministeren og med forsvarsministeriet samt møder i Wien med Generalsekretæren for OSCE og en række delegationschefer. Rejsen til Bosnien-Hercegovina den oktober 1997 omfattede møder i Sarajevo med Den Høje Repræsentant, SFOR s chef, OSCE-missionens operationschef, lederen af FN s internationale politistyrke samt med Bosnien-Hercegovina s udenrigsminister mfl. Desuden blev der aflagt besøg ved Den Nordisk-Polske Brigade i Doboj samt ved Den Danske Bataljon i Camp Dannevirke og Camp Valhalla. Rejsen til de nordiske lande den maj 1998 omfattede møder i Norge med Stortingets udenrigskomité og Stortingets forsvarskomité, udenrigsministeren og forsvarsministeren mfl., møder i Sverige med Riksdagens forsvarsudvalg, den svenske forsvarskommission, forsvarsministeren og med den svenske forsvarschef samt møder i Finland med Riksdagens forsvarsudvalg, forsvarsministeriet og den finske forsvarschef. Rejsen til Grønland den september 1998 omfattede møder med Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt, Rigsombudsmanden og Chefen for Grønlands Kommando, besøg på inspektionsskib, ved Luftgruppe Vest samt besøg på Thule Air Base. Rejsen til Færøerne den september 1998 omfattede møder med Lagmand Anfinn Kallsberg mfl., Rigsombudsmanden og Chefen for Færøernes Kommando, besøg på inspektionsskib samt besøg ved Færøernes Kommando og Flyvestation Torshavn. Herudover har kommissionen den februar 1998 og den august 1998 gennemført en række besøg ved forsvarets myndigheder og enheder i Danmark. Dette har omfattet besøg ved Forsvarskommandoen, Hjemmeværnskommandoen og Den Danske Internationale Brigade, oriente- 11

12 Indledning ringer ved COMBALTAP, Chefen for Hærens Operative Kommando, Chefen for Hærens Materielkommando, Chefen for Søværnets Operative Kommando, Chefen for Søværnets Materielkommando, Chefen for Flyvertaktisk Kommando og Chefen for Flyvematerielkommandoen mfl. samt demonstrationer af værnenes enheder og materiel i forbindelse med besøg på Vordingborg og Haderslev kaserner, ved Flådestation Korsør og ved Flyvestation Skrydstrup. Der har desuden været aflagt besøg ved SHIRBRIG (UN Stand-by High Readiness Brigade). Forsvarskommissionens redegørelse fremgår af beretningens hovedbind. Beretningens to bilagsbind indeholder det bilagsmateriale, som kommissionen har fundet det hensigtsmæssigt at lade komme til kendskab for en bredere kreds. Udover det i bilagsbindene indeholdte materiale har kommissionen også støttet sig til materiale udarbejdet af kommissionens medlemmer, forsvarets myndigheder, personelorganisationer samt til andet relevant materiale om forsvaret. 12

13 Indledning København, den 18. november Knud Heinesen Hans Hækkerup Hans Engell Arne Melchior Jann Sjursen Tom Behnke Jørgen Estrup Svend Aage Jensby Pia Kjærsgaard Ingrid Rasmussen Søren Søndergaard Villy Søvndal Anders Troldborg Christian Hvidt Ove H.-G. Hoff Jan Scharling Ulf Scheibye Jørgen O. Hjorth Hans Christian Bjerg Niels Egelund Birthe Hansen Bertel Heurlin Hans Møller Kristensen Karsten J. Møller Nikolaj Petersen Per Poulsen-Hansen Mette Skak Ole Wæver Jørn Olesen Mette Kjuel Nielsen Per Ludvigsen Niels A.K. Olsen Lise Rasmussen Flemming Lentfer Følgende medlemmer har afgivet en særudtalelse: Hans Engell Tom Behnke Jørgen Estrup Søren Søndergaard Villy Søvndal Hans Christian Bjerg 13

14

15 Resumé Resumé 15

16

17 Resumé De sikkerhedspolitiske præmisser del 1 De sikkerhedspolitiske præmisser, del 1 Kapitel 1 omhandler de sikkerhedspolitiske præmisser, som ligger til grund for kommissionens overvejelser og anbefalinger. Den udvidede sikkerhedsdagsorden og globale udviklingstendenser Det nævnes indledningsvis, at siden Forsvarskommissionen af 1988 fremlagde sin beretning i 1990 har Europa gennemgået en række store ændringer. Således er den potentielle trussel om et massivt og omfattende angreb østfra ændret i retning af mindre klart definerede risici. En række lokale konflikter er trådt ud af skyggen fra de sidste fem årtiers altdominerende modsætningsforhold mellem Øst og Vest. Forsvarets opgave har i konsekvens heraf skiftet karakter fra at have været et element i en reaktiv og afskrækkende sikkerhedsgaranti til også at være et aktivt og tillidsskabende instrument i sikkerhedspolitikken. I konsekvens heraf er sikkerhedsdagsordenen i dag bredere og mere varieret end under den kolde krig. For det første er der blevet plads til og behov for at se militære spørgsmål i en større sammenhæng, herunder i relation til politiske, økonomiske og kulturelle aspekter. For det andet er det en stadig mere udbredt opfattelse, at nye emner som miljøødelæggelse, flygtningestrømme og organiseret, grænseoverskridende kriminalitet kan blive sikkerhedsproblemer på linie med de traditionelle militære udfordringer. Begge udviklinger har konsekvenser for forsvarsplanlægningen. Det fremhæves videre, at et særligt aspekt af den udvidede sikkerhedsdagsorden er skellet mellem»direkte«og»indirekte«sikkerhed. Indirekte sikkerhed er i sit aktuelle omfang af kvalitativt ny betydning for Danmark. Danmark har engageret sig i en række militære opgaver - mest tydeligt i det tidligere Jugoslavien - der på ingen måde synes at vedrøre en direkte trussel for Danmark. Det skyldes primært, at Danmark har en helt fundamental interesse i stabiliteten af den orden, der er opstået efter den kolde krigs afslutning, i og med den giver en - historisk set - usædvanlig høj grad af sikkerhed. Dernæst gennemgår kapitlet de globale udviklingstendenser, som har stor betydning for dansk forsvar. Underudvikling, overbefolkning, forurening og grænseoverskridende kriminalitet er sammen med to tidsmæssigt sammenfaldende og modsatrettede tendenser - transnationalisering og nationalisme - de vigtigste tendenser i udviklingen. Udnyttelse af teknologien spiller ligeledes en betydelig og stigende rolle for de militære midlers funktion. Den våbenteknologiske udvikling er en vigtig udviklingsfaktor, herunder udviklingen på det informations-teknologiske område. Der peges videre på, at udviklingen i antallet af globale magter (poler) har stor betydning for dansk forsvar. USA er i dag den mest magtfulde stat i det globale system og opfylder som den eneste af de i rapporten beskrevne magter dvs. USA, Japan, Kina, Rusland og EU samtlige kriterier for at være en supermagt. Meget tyder på, at USA vil bevare sin position i den for beretningen relevante tidsperiode på år. Gennemgangen af de enkelte magtcentre peger således på, at de mest sandsynlige globale udviklinger er unipolaritet og multipolaritet. Bipolaritet er langt mindre sandsynlig. I kapitlet opstilles herefter tre mulige scenarier for den globale udvikling: 1) Global, samarbejdende orden (scenarie 1): Den globale magtstruktur vil være præget af vidtgående stormagtssamarbejde og prioritering af økonomiske målsætninger. Samarbejdet vil 17

18 Resumé De sikkerhedspolitiske præmisser del 1 handle om sikkerheden i udvidet forstand. De egentlige militære sikkerhedsproblemer udgår fra trusler om»statsterrorisme«og de stater, som kan karakteriseres som»rogue states«, dvs. problematiske stater. Der vil fortsat være lokale konflikter, der dog som udgangspunkt ikke vil være en trussel mod den globale orden. En modkoalition med Kina som leder er en mulighed, men sammenfattende er det vurderingen, at det i den betragtede periode på år ikke er sandsynligt, at Kina udvikler sig til en magt i USA s målestok og i den sammenhæng fremkalder bipolaritet. Den militærteknologiske udvikling vil medføre stadig større fordele for USA-ledede koalitioner. Fredsbevarelse forbliver et centralt emne på den sikkerhedspolitiske dagsorden og vil ikke kun foregå regionalt. I kraft af de øgede muligheder for at foretage relativt håndfast fredsbevarende operationer i fællesskabets navn og med de samtidige forandringer i NATO, sker der en fortsat multilateralisering og internationalisering af de militære styrker, særligt i Europa. NATO bevarer pladsen som den centrale forsvarsorganisation. Eftersom EU s samarbejde med USA stort set fungerer acceptabelt, og da der ikke i øvrigt er væsentlige sikkerhedsproblemer i Europa, er der ikke grundlag for en væsentlig opgradering af selvstændigt europæisk forsvar, hverken i WEU eller andre sammenhænge. 2) EU som pol i en global multipolaritet (scenarie 2): I dette scenarie vil der opstå en polarisering mellem regionale magtcentre. En af dens poler er EU. Vidtgående stormagtssamarbejde er muligt, men vil ikke finde alt for faste institutionelle udtryk. En af drivkræfterne bag europæisk integration er via interessevaretagelse at hævde sig i den globale konkurrence med USA og Japan. Det tilspidsede forhold udtrykkes primært i hård teknologisk-økonomisk konkurrence. Medens Kina i scenarie 1 er den væsentligste udfordrer for USA, er den væsentligste form for magt i scenarie 2 den økonomisk-teknologiske. Det mest sandsynlige er derfor, at USA, Japan og EU vil blive de strukturerende poler, men muligvis vil Kina og eventuelt Rusland også kunne gøre sig gældende. I dette scenarie er der for Europas vedkommende et spektrum bestemt af Ruslands udvikling. Mest sandsynligt vil Rusland operere som et eget magtcenter og konsolidere indflydelsen i det»nære udland«, men undgå et fuldstændigt brud med USA og EU. Den overvejende type af sikkerhedsproblemer er de klassiske, blot løftet fra nationalt til europæisk plan: Unionens forsvar af sine grænser og sin interessesfære. Fredsbevarelse foregår stort set kun regionalt. FN (OSCE) fungerer som den overordnede ramme, der sikrer en vis regulering af de regionale stormagters aktiviteter i hver deres interessesfære. Ofte mislykkes forsøg på at skabe enighed i FN. Organisationer som NATO må forventes svækket som konsekvens af, at det transatlantiske forhold i dette scenarie bliver en af konkurrenceakserne i den globale magtrivalisering. Tilbøjeligheden til at gøre brug af NATO i forbindelse med f.eks. fredsbevarende operationer vil være mindre end i scenarie 1, men muligheden vil dog - afhængigt af temperaturen i det transatlantiske forhold i en given situation - kunne forekomme. Forsvarsdimensionen i EU må derfor forventes gradvist opgraderet. Tempoet afhænger dels af udviklingen i det transatlantiske forhold, dels af hvor kraftige sikkerhedsproblemer vesteuropæerne udsættes for. WEU vokser stadigt tættere sammen med EU og bliver hovedaktøren i Europa med opgaver inden for fredsbevarelse og som, sandsynligvis uudtalt, forsvarsalliance mod Rusland. 3) Multipolaritet (renationalisering) i Europa (scenarie 3): I dette scenarie vender Europa tilbage til normalbilledet fra før den kolde krig. Udviklingen i Europa præges af forholdet mellem de 18

19 Resumé De sikkerhedspolitiske præmisser del 1 europæiske stormagter - herunder de konflikter og alliancer de danner - og småstaterne manøvrerer mellem disse centre i Europa. Et dominerende sikkerhedsproblem vil være subregionale konflikter. Der opstår næppe krige mellem vesteuropæiske magter, men der er klart tale om en national forsvarsplanlægning og om indblanding i konflikter i Sydøsteuropa og Nordafrika ud fra nationale motiver. Fredsbevarelse er præget af stormagterne, der herigennem konkurrerer regionalt. Småstaterne må prioritere nationalt selvforsvar. EU er i dette scenarie per definition en svækket organisation, sandsynligvis reduceret til et rent økonomisk samarbejde. NATO, OSCE og FN benyttes til tider i forsøg på at dæmpe eller afværge kriser, men national logik er styrende. Det bør indgå i den samlede vurdering af scenarierne, at svigtende sammenhængskraft i EU-samarbejdet kan føre til regional multipolaritet. Væsentligt er endvidere, om Rusland kommer til at udgøre et selvstændigt betydende magtcenter, samt - afledt af den globale udvikling - hvilken rolle USA får i Europa. Det er sammenfattende vurderingen, at scenarie 1 (global, samarbejdende orden) er det mest sandsynlige scenarie, at scenarie 2 (EU som pol i global multipolaritet) er en reel mulighed, og at scenarie 3 (renationalisering) ikke på forhånd kan udelukkes. Det indebærer, at planlægningsovervejelserne må tage udgangspunkt i scenarie 1 og samtidig tage højde for scenarie 2. Scenarie 3 vil grundet dette scenaries ringe sandsynlighed ikke være dimensionerende for forsvaret. Den potentielle mulighed for en scenarie 3 udvikling nødvendiggør imidlertid, at den generelle sikkerhedspolitiske udvikling fortsat følges nøje med henblik på at sikre mulighederne for så tidligt som muligt at kunne reagere på en scenarie 3 udvikling, skulle dette scenarie mod forventning opstå. Disse sandsynlighedsbetragtninger er en vurdering foretaget i dag med hensyn til situationen om år. Tids- og hastighedsfaktorerne er ganske afgørende ved anvendelsen af sådanne forudsigelser. Det er konkret vurderingen, at der inden for den kommende ti-års periode ikke er eller vil opstå en konventionel, militær trussel mod Danmark. Denne konkrete vurdering er imidlertid ikke ensbetydende med, at det på forhånd kan udelukkes, at et scenarieskift vil kunne ske i løbet af en periode på mindre end 10 år. Forestiller man sig en situation, hvor Danmark har satset éntydigt på internationale opgaver som fredsbevarelse og østsamarbejde, vil den nævnte periode skulle holdes op imod den tid, det tager at genopbygge et nationalt territorialforsvar fra bunden. Den tid, som medgår hertil, afhænger af en række faktorer. Afhængigt af udgangspunktet vil det imidlertid ikke kunne udelukkes, at den for genopbygning nødvendige periode vil kunne tage længere end 10 år. For Danmark betyder det, at der under scenarie 1 (global, samarbejdende orden) vil være en meget høj grad af direkte sikkerhed. Scenarie 1 flytter mest entydigt sikkerhedspolitikken over i indirekte form. Fredsbevarelse samt andet internationalt engagement, så som PfP-samarbejdsaktiviteter, kommer dermed til at optage en større del af den danske forsvarsindsats. I scenarie 2 (EU som pol i global multipolaritet) vil Danmark ligeledes have en høj grad af direkte sikkerhed. Rent sikkerhedspolitisk kan dette scenarie være mindre ønskeligt end scenarie 1. Scenarie 2, der er baseret på et mere entydigt vesteuropæisk forsvarssamarbejde grundet et forringet transatlantisk forhold, vil således på nogle punkter have vanskeligere ved at håndtere regionale konflikter i Europas udkant og nærområder. Omend der således i scenarie 2 stadig er en vestlig kerne, der forsøger at håndtere sikkerhedsproblemer i Europa og trække flest mulige nye lande ind i en samarbejdende struktur, vil denne kernes evner være mindre uden USA. Dette kan øge risi- 19

20 Resumé De sikkerhedspolitiske præmisser del 1 koen for rivalisering mellem de vesteuropæiske magter, og dermed øge risikoen for scenarie 3 (renationalisering). Under scenarie 3 (renationalisering) vil Danmark fokusere på det umiddelbare nærområde og truende ensidig afhængighed af specifikke naboer. Fredsbevarelse vil stadig kunne have relevans, men primært for at opnå international synlighed. Danmarks vilkår bevæger sig tilbage til det klassiske magtpolitiske, og de sikkerhedsstrategiske spørgsmål formuleres igen inden for de klassiske småstatsstrategier. Anbefaling På baggrund af ovenstående konkluderer kommissionen følgende:»det er på baggrund af ovenstående Kommissionens vurdering, at både scenarie 1 (global, samarbejdende orden) og 2 (EU som pol i global multipolaritet) indebærer væsentlige fordele for Danmarks direkte sikkerhed. Konsekvensen af scenarie 3 (renationalisering) vil være en mindre reguleret og dermed mindre forudsigelig global orden, som formentlig i højere grad vil kunne indvirke negativt i vurderingen af den direkte sikkerhed. Ydermere må scenarierne 1 og 2 i højere grad end scenarie 3 forventes at resultere i, at små lande som Danmark ikke længere er så bundet til at tilpasse sig de udefra givne vilkår. Det vil give Danmark større mulighed for selv at vælge sin placering i forhold til internationalt samarbejde og for indflydelse heri. I konsekvens heraf vil Danmark i scenarierne 1 og 2 have større international manøvrefrihed til at vælge om, og i givet fald hvorledes, Danmark skal bidrage til indirekte sikkerhed. Omend der i scenarie 2 stadig er en vestlig kerne, der forsøger at håndtere sikkerhedsproblemer i Europa og trække flest mulige nye lande ind i en samarbejdende struktur, vil denne kernes evner være mindre uden USA. Dette kan øge risikoen for rivalisering mellem de vesteuropæiske magter, og dermed øge risikoen for scenarie 3. Sikkerhedspolitisk er scenarie 2 markant bedre for Danmark end scenarie 3, idet der som i scenarie 1 er fælles internationale organisationer til at håndtere konflikterne. Muligvis vil der i scenarie 2 være flere konflikter at håndtere end i scenarie 1. Sammenfattende er det således Kommissionens vurdering, at udviklingen i scenarie 1 (global, samarbejdende orden) - og på de væsentligste punkter også udviklingen i scenarie 2 (EU som pol i global multipolaritet) - vil resultere i det mest gunstige resultat for Danmark. Det må i den sammenhæng indgå, at bidrag til indirekte sikkerhed i sig selv medvirker til at skabe forudsætningerne for scenarierne 1 og 2. Det er endvidere Kommissionens vurdering, at planlægningsovervejelserne må tage udgangspunkt i scenarie 1 (global, samarbejdende orden) og samtidig tage højde for scenarie 2 (EU som pol i global multipolaritet). Uanset scenarie 3 (renationalisering) efter Kommissionens vurdering ikke bør være dimensionerende for forsvaret, er det imidlertid fortsat nødvendigt, at den sikkerhedspolitiske vurdering følges nøje med henblik på at sikre mulighederne for så tidligt som muligt at kunne reagere på en scenarie 3 udvikling, skulle sådan en udvikling mod forventning aftegne sig.«europæisk sikkerhedspolitik og Danmarks position Herefter har kapitlet en gennemgang af europæisk sikkerhedspolitik, herunder nationalstaternes betydning som drivkraft i udviklingen. Det konkluderes blandt andet, at for USA vil Europa fortsat have en unik og vital position som strategisk platform også på længere sigt, uanset en eventuel justering af rollefordelingen i NATO i retning af øget europæisk vægt. Det fremhæves ligeledes, at Rusland umiddelbart synes at have lagt sig fast på en samarbejdsvillig udenrigspolitisk kurs, men 20

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER.

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER. Redegørelse for overvejelser og forslag vedr. udlevering og opbevaring af våben og ammunition til hjemmeværnsmedlemmer. HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN 4. februar 2002 REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017

Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017 10. april 2014 Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017 En ændret organisering af den øverste ledelse skal bidrage til den yderligere effektivisering af

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 19.9.2012 2012/2223(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Udenrigsudvalget om EU's bestemmelser

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

KOMMISSORIUM 4. december 2013

KOMMISSORIUM 4. december 2013 KOMMISSORIUM 4. december 2013 Bilag: 1 STYRKELSE AF FORSVARSMINISTERIETS OPGAVELØSNING I ARKTIS Indledning Der sker i disse år store og gennemgribende forandringer i Arktis. Klimaforandringerne i Arktis

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) [af justitsministeren (Lene Espersen)]

Betænkning. Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) [af justitsministeren (Lene Espersen)] Retsudvalget L 165 - Bilag 8 Offentligt Til lovforslag nr. L 165 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 3. maj 2007 Betænkning over Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven)

Læs mere

Dansk forsvar Globalt engagement Beretning fra Forsvarskommissionen af 2008

Dansk forsvar Globalt engagement Beretning fra Forsvarskommissionen af 2008 Hovedbind Dansk forsvar Globalt engagement Beretning fra Forsvarskommissionen af 2008 Hovedbind Beretning fra Forsvarskommissionen af 2008 Dansk forsvar Globalt engagement Forsvarskommissionens beretning,

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

FORSVARSFORTÆLLINGER. kapitel 1

FORSVARSFORTÆLLINGER. kapitel 1 kapitel 1 FORSVARSFORTÆLLINGER Inden for mindre end 10 år har to forsvarskommissioner barslet med tykke, tunge, omfattende beretninger om forsvarets tilstand. De blev begge to afsluttet inden for en toårig

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier

Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier Lovafdelingen Dato: 11. marts 2014 Kontor: Lovkvalitetskontoret Sagsbeh: Katrine Busch Sagsnr.: 2011-750-0013 Dok.: 1109053 Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

2. udkast. Betænkning

2. udkast. Betænkning Skatteudvalget 2010-11 B 144 Bilag 7 Offentligt Til beslutningsforslag nr. B forslagsnummer Folketinget -NaN (x. samling) Betænkning afgivet af Skatteudvalget den . juni 2011 2. udkast (Opdatering af

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 16/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 13, 21, 22 BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUR FRA KAPITEL - 1305 Instrument

Læs mere

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget)

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Oluf Engell Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Partner Tlf 33 34 50 00 oe@bruunhjejle.dk

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 TNS Gallup A/S

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 27. juni 2011. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 27. juni 2011. Betænkning. over Til beslutningsforslag nr. B 144 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 27. juni 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke 128 af

Læs mere

Historie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005

Historie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005 Historie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005 1. Indledning Denne eksamensopgave vil diskutere og vurdere Danmarks udenrigspolitik i perioden fra 1949 til ca. 2004. Dette vil især ske på baggrund af Carsten

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

En debat om dansk udenrigspolitik. 1. april 2011

En debat om dansk udenrigspolitik. 1. april 2011 1. april 2011 Danmark har en lang tradition for at bruge design til at skabe nye innovative muligheder og løsninger. Det er samtidig et af nøgleområderne for fremtidens vækst i Danmark. Derfor har Radikale

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Dagsorden. Torsdag: 5. juni Sted: Hotel Føroyar, Oyggjarvegur 45

Dagsorden. Torsdag: 5. juni Sted: Hotel Føroyar, Oyggjarvegur 45 Vestnordisk Råds Temakonference 5.-8. juni 2008 i Tórshavn på Færøerne ÆNDRET SITUATION REDNINGSSAMARBEJDE I NORDATLANTEN Hvilke samarbejdsaftaler om redning har de vestnordiske lande, ved hvem og hvilke

Læs mere

Forsvarsministeriets vurdering af eget beredskab

Forsvarsministeriets vurdering af eget beredskab Forsvarsministeriet og dets myndigheders evaluering af indsatsen i forbindelse med tsunamikatastrofen i Sydøstasien i perioden fra den 26. december 2004 til den 10. januar 2005. Forsvarsministeriets første

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til

Læs mere

Jeg vil gerne på vegne af DMI s cykeludvalg informere om det nye militære cykelmotionshold.

Jeg vil gerne på vegne af DMI s cykeludvalg informere om det nye militære cykelmotionshold. Kære Formand for garnisonens Idrætsforening. Jeg vil gerne på vegne af DMI s cykeludvalg informere om det nye militære cykelmotionshold. Navn: Danish Military Sports Federation Bike Team (DMSF Bike Team)

Læs mere

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE 30. juni 2015 Hermed fremsender jeg min redegørelse til

Læs mere

Forsvarschefen har ansvar for opstillingen af de militærfaglige krav til nyt materiel og dermed indflydelse på beslutninger om materielanskaffelser.

Forsvarschefen har ansvar for opstillingen af de militærfaglige krav til nyt materiel og dermed indflydelse på beslutninger om materielanskaffelser. Bilag 1 Forsvarschefens rolle og ansvar i forhold til materielplanlægning Forsvarschefen er ansvarlig for og godkender det såkaldte prioriteringsdirektiv på materielområdet, som prioriterer erstatningsanskaffelser

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion. Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab

Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion. Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab Det lovmæssige grundlag Beredskabsloven 3 Forsvarsministeren kan bestemme, at redningsberedskabet

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget.

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget. Finansudvalget 2008-09 Aktstk. 121 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt FORSVARSMINISTERENS TALESEDDEL TIL SAMRÅD I FINANSUDVALGET DEN 22. APRIL OM AKTSTYKKE 121. Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne

Læs mere

Tillægsbetænkning. Forslag til finanslov for finansåret 2009

Tillægsbetænkning. Forslag til finanslov for finansåret 2009 Finansudvalget L 2-7 Bilag 12 Offentligt Til lovforslag nr. L 2 Folketinget 2008-09 Tillægsbetænkning afgivet af Finansudvalget den 4. december 2008 Tillægsbetænkning over Forslag til finanslov for finansåret

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

oktober 2002 Det Udenrigspolitiske Nævn, Folketinget

oktober 2002 Det Udenrigspolitiske Nævn, Folketinget oktober 2002 Det Udenrigspolitiske Nævn, Folketinget Det Udenrigspolitiske Nævns nedsættelse og sammensætning Det Udenrigspolitiske Nævn nedsættes i henhold til 19, stk. 3, i Danmarks Riges Grundlov. Nævnets

Læs mere

Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden

Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden 15. May, 2012 Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden Der er ét altafgørende spørgsmål, NATO ikke tør stille sig selv: Har verden stadig brug for os? Hvis alliancen skal

Læs mere

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark.

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark. IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Att: Thomas Woldiderich digitalt-tv@itst.dk København, d. 23. oktober 2006 J.nr. cc/nkp/672 Høring over analyse af alternative anvendelser af det

Læs mere

Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention

Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention KAPITEL 10 Svage stater fejlslagne stater Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention Udenrigsminister Niels Helveg Petersen fremlagde i folketinget den 14. marts 2000 en redegørelse

Læs mere

En analyse af vilkår for dansk forsvarspolitik strategiske valg 2012

En analyse af vilkår for dansk forsvarspolitik strategiske valg 2012 En analyse af vilkår for dansk forsvarspolitik strategiske valg 2012 Denne analyse er en del af Center for Militære Studiers forskningsbaserede myndighedsbetjening af forsvarsforligskredsen. Formålet med

Læs mere

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009. Betænkning. over Til lovforslag nr. L 34 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse og regionsloven (Kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Opdateret venteliste Seniorklubben pr. 15.05.14 NB! Giv venligst besked til Seniorklubben såfremt der sker ændring af telefonnummer og emailadresse

Opdateret venteliste Seniorklubben pr. 15.05.14 NB! Giv venligst besked til Seniorklubben såfremt der sker ændring af telefonnummer og emailadresse Opdateret venteliste Seniorklubben pr. 15.05.14 NB! Giv venligst besked til Seniorklubben såfremt der sker ændring af telefonnummer og emailadresse Nr. i rækkenmedl.nr. Navn Tlf. Mobiltlf. E-mail Føds.dato

Læs mere

Forsvarskommandoens. stabe. Forsvarskommandoen

Forsvarskommandoens. stabe. Forsvarskommandoen Forsvarskommandoens stabe Forsvarskommandoen Indhold Historien bag Forsvarskommandoen Planlægningsstaben Personelstaben Operations- og Driftsstaben Forsvarsstabens organisation Materielstaben Informatikstaben

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Dansk udenrigspolitik i en verden i stadig forandring

Dansk udenrigspolitik i en verden i stadig forandring Dansk udenrigspolitik i en verden i stadig forandring Kursus arrangeret af Foreningen Af Lærere i Samfundsfag & Historielærerforeningen, Nordjylland i samarbejde med RÆSON Onsdag d. 16. december 2015 Hasseris

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. december 2010 af ministeren for ligestilling (Hans Christian Schmidt, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Ophævelse

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Foreløbigt program for Danske Medlemmer af NATO Parlamentariske Forsamlings besøg i Baltikum

Foreløbigt program for Danske Medlemmer af NATO Parlamentariske Forsamlings besøg i Baltikum Forsvarsudvalget 2014-15 FOU Alm.del Bilag 29 Offentligt 14. oktober 2014 Foreløbigt program for Danske Medlemmer af NATO Parlamentariske Forsamlings besøg i Baltikum Mandag, 2. marts 2015 12:08 Ankomst

Læs mere

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE Den frivillige verden dækker både frivillige, foreninger og organisationer. Det frivillige Danmark er stort og mangfoldigt. Næsten hver

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsforbehold Dato: 8. oktober 2015 Kontor: Retsforbehold

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

- Forslag til praksis

- Forslag til praksis Sikkerhedsuddannelse for vikarer - Forslag til praksis Psykiatri & Social Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Baggrund og formål...3 1.2 Arbejdsgruppens opgave...3 1.2.1 Afgrænsning...3

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven Til lovforslag nr. L 212 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 27. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven 1. Ændringsforslag Socialistisk Folkepartis

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0010):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0010): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0010): Malerforbundet i Danmark (advokat Nicolai Westergaard) mod Danske Malermestre for E. Pihl & Søn A/S (advokat Tine B. Skyum) Voldgiftsretten Voldgiftsretten

Læs mere

FKO PSF2 UM 0206262-029 2005-01-11 FORSVARSKOMMANDOEN

FKO PSF2 UM 0206262-029 2005-01-11 FORSVARSKOMMANDOEN FORSVARSKOMMANDOEN FKO PSF2 UM 323.11 0206262-029 2005-01-11 (Bedes anført ved henvendelser) Til Forsvarsministeriet Hærens Operative Kommando Søværnets Operative Kommando Flyvertaktisk Kommando Centralforeningen

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 15. maj 2009. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 15. maj 2009. Betænkning. over Til lovforslag nr. L 180 Folketinget 2008-09 Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 15. maj 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om en rejsegarantifond og lov om finansiel virksomhed

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning MLC seminar 20. juni 2013 Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning Hvordan bliver MLC gennemført i EUretten? Hvor langt er arbejdet? Hvilke betydninger får EU-reglerne?

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 0. maj 2008. 1. udkast. Betænkning.

Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 0. maj 2008. 1. udkast. Betænkning. Til lovforslag nr. L 132 Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 0. maj 2008 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

Læs mere

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. november 2008. 2. udkast (Ændringsforslag fra skatteministeren) Betænkning. over

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. november 2008. 2. udkast (Ændringsforslag fra skatteministeren) Betænkning. over Til lovforslag nr. L 41 Folketinget 2008-09 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. november 2008 2. udkast (Ændringsforslag fra skatteministeren) Betænkning over Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

Det talte ord gælder. Udenrigsministerens tale i Dansk Udenrigspolitisk Selskab den 10. april 2014: Verden set fra Danmark

Det talte ord gælder. Udenrigsministerens tale i Dansk Udenrigspolitisk Selskab den 10. april 2014: Verden set fra Danmark Det talte ord gælder Udenrigsministerens tale i Dansk Udenrigspolitisk Selskab den 10. april 2014: Verden set fra Danmark Kære Michael, kære Udenrigspolitisk Selskab, kære tilhørere. Tak for invitationen.

Læs mere

Kilder. Danske arkiver

Kilder. Danske arkiver Kilder Danske arkiver Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv Arbejderbevægelsens Informations Central (AIC) arkiv - Pakke 24: Sager - Pakke 30: Sager (Beretninger og udsendelser) 1949-1971. - Pakke 41:

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Generalforsamling for foreningen Midtjyllands EU-kontor Central Denmark EU Office

Generalforsamling for foreningen Midtjyllands EU-kontor Central Denmark EU Office Generalforsamling 2007 Den 9. september 2007 Generalforsamling for foreningen Midtjyllands EU-kontor Central Denmark EU Office Bestyrelsen har i enighed besluttet, at generalformsaling for foreningen Midtjyllands

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012

Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012 UDENRIGSMINISTERIET FORSVARSMINISTERIET Pressemeddelelse Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012 Regeringen har sammen med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre

Læs mere

ÅRSRAPPORT NETVÆRKSGRUPPE VOKSENHANDICAP

ÅRSRAPPORT NETVÆRKSGRUPPE VOKSENHANDICAP ÅRSRAPPORT NETVÆRKSGRUPPE VOKSENHANDICAP Januar 2014 Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Kommissorium... 3 Vidensdeling... 3 Faglig udvikling... 3 Netværksgruppens medlemmer... 4 Netværksgruppens arbejde i

Læs mere

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 24. maj 2011. Betænkning. over. [af Bjarne Laustsen (S) m.fl.]

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 24. maj 2011. Betænkning. over. [af Bjarne Laustsen (S) m.fl.] Til beslutningsforslag nr. B 120 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 24. maj 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af yderligere studiepladser på

Læs mere