Fremtidens forsvar. Hovedbind

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens forsvar. Hovedbind"

Transkript

1 Fremtidens forsvar Hovedbind Beretning fra Forsvarskommissionen af 1997

2

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Resumé De sikkerhedspolitiske præmisser, del De sikkerhedspolitiske præmisser, del Forsvarets formål og opgaver Forsvarets udvikling Hæren Søværnet Flyvevåbnet Værnsfælles område Hjemmeværnet Kapitel 1 - De sikkerhedspolitiske præmisser Indledning Den sikkerhedspolitiske udvikling Forsvarets rolle og den udvidede sikkerhedsdagsorden Kapitel 2 - Forsvarets formål og opgaver Indledning Det nuværende lovgrundlag Opgaver for forsvaret primært forbundet med direkte sikkerhed Opgaver for forsvaret primært forbundet med indirekte sikkerhed Andre opgaver, herunder myndighedsudøvelse mv Dansk forsvars fremtidige opgaver Forsvaret af nærområdet og den internationale indsats Anbefaling Kapitel 3 - Forsvarets udvikling Indledning Grundlaget for forsvarets aktuelle situation Forhold af generel betydning Materiel Sammenfatning Overordnet udvikling af forsvaret Forsvarets fremtidige kapacitetsbehov og udviklingsmuligheder Kapitel 4 - Hæren Indledning Status for hæren Hærens udvikling Anbefaling Kapitel 5 - Søværnet Indledning Status for søværnet

4 Indholdsfortegnelse Søværnets udvikling Anbefaling Kapitel 6 - Flyvevåbnet Indledning Status for flyvevåbnet Flyvevåbnets udvikling Anbefaling Kapitel 7 - Værnsfælles område Indledning Status for det værnsfælles område Udvikling af det værnsfælles område Anbefaling Kapitel 8 - Hjemmeværnet Indledning Hjemmeværnets situation Behovet for hjemmeværnet Udvikling af hjemmeværnet Anbefaling Tillæg til Forsvarskommissionens beretning Særudtalelse af fhv. minister Hans Engell, MF, Det Konservative Folkeparti Særudtalelse af folketingsmedlem Tom Behnke, Fremskridtspartiet Særudtalelse af folketingsmedlem Jørgen Estrup, Det Radikale Venstre Særudtalelse af folketingsmedlem Søren Søndergaard, Enhedslisten Særudtalelse af folketingsmedlem Villy Søvndal, Socialistisk Folkeparti Særudtalelse af overarkivar Hans Christian Bjerg Ordliste Stikordsregister

5 Indledning Indledning 5

6 Indledning Forsvarskommissionens nedsættelse og kommissorium Som led i aftalen af 8. december 1995 om forsvarets ordning besluttedes det at nedsætte Forsvarskommissionen af Kommissionen blev nedsat med følgende kommissorium:»kommissionen skal med udgangspunkt i Lov af 8. december 1993 om forsvarets formål, opgaver og organisation mv. overveje, hvilke ændringer heraf der måtte være nødvendige i lyset af den sikkerhedspolitiske udvikling. Der udarbejdes en trusselsvurdering. Overvejelserne skal baseres på forudsætningen om et fortsat aktivt dansk medlemskab af FN, OSCE og NATO som grundlag for dansk forsvars- og sikkerhedspolitik. Kommissionen skal bl.a. foretage en afvejning af forsvaret af nærområdet i forhold til den internationale indsats. Kommissionen skal endvidere vurdere indstillingen fra Udvalget vedrørende forsvarets materiel. På baggrund heraf og i fortsættelse af kommissionens eventuelle forslag til ændring af forsvarets formål, opgaver og struktur fremsættes forslag til større materielanskaffelser i de kommende år. Kommissionen kan tilkalde sagkyndige og afgive delindstillinger, i det omfang det findes hensigtsmæssigt. Kommissionen forudsættes at give de faglige organisationer mulighed for at fremsætte synspunkter, der kan indgå i udvalgets overvejelser. Kommissionens redegørelse skal kunne danne grundlag for forhandlinger mellem forligspartierne om indgåelse af et forsvarsforlig for en periode efter Kommissionen påbegynder sit arbejde primo 1997 og forudsættes at afslutte arbejdet inden udgangen af 1998.«Et kommende forsvarsforlig, herunder forsvarets fremtidige økonomiske rammer, skal forhandles mellem partierne, og Forsvarskommissionen har ikke anset det for sin opgave. Som led i aftalen om forsvarets ordning blev det endvidere besluttet at nedsætte et udvalg vedrørende forsvarets materiel, hvis forslag til større anskaffelser af materielsystemer og hovedmaterielgenstande skulle kunne indgå i arbejdet i Forsvarskommissionen. Udvalget afsluttede sit arbejde i august 1997, og dets»rapport fra Udvalget vedrørende forsvarets materiel«har dannet udgangspunkt for Forsvarskommissionens overvejelser om større materielanskaffelser. Forsvarskommissionens sammensætning Kommissionen blev sammensat af politikere, repræsentanter for forsvaret og særligt sagkyndige. Som formand for kommissionen blev udpeget fhv. minister Knud Heinesen. Politikerne blev udpeget af respektive folketingsgrupper med en repræsentant og en stedfortræder for hvert parti, begge medlemmer af folketinget. Folketingsvalget den 11. marts 1998 medførte en række ændringer i den politiske del af kommissionen. Kommissionen har haft følgende sammensætning (navnene ud for de enkelte pinde angiver kommissionens sammensætning ved arbejdets afslutning): 6

7 Indledning Formand: Fhv. minister Knud Heinesen Politikere: Forsvarsminister Hans Hækkerup, MF Fhv. minister Hans Engell, MF, Det Konservative Folkeparti (fra marts 1998) Folketingsmedlem Jens Jørgensen, Det Konservative Folkeparti (til marts 1998) Folketingsmedlem Niels Ahlmann-Ohlsen, Det Konservative Folkeparti (til april 1997) Fhv. minister Arne Melchior, MF, Centrum-Demokraterne Fhv. minister Jann Sjursen, MF, Kristeligt Folkeparti (fra marts 1998) Folketingsmedlem Tom Behnke, Fremskridtspartiet (fra marts 1998) Folketingsmedlem Annette Just, Fremskridtspartiet (til marts 1998) Folketingsmedlem Jørgen Estrup, Det Radikale Venstre Folketingsmedlem Svend Aage Jensby, Venstre (fra marts 1998) Fhv. minister Knud Enggaard, MF, Venstre (til marts 1998) Folketingsmedlem Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti Folketingsmedlem Ingrid Rasmussen, Socialdemokratiet Folketingsmedlem Søren Søndergaard, Enhedslisten Folketingsmedlem Villy Søvndal, Socialistisk Folkeparti Repræsentanter for forsvaret: Departementschefen i Forsvarsministeriet, Anders Troldborg Forsvarschefen, general Christian Hvidt Chefen for Forsvarsstaben, generalløjtnant Ove H.-G. Hoff Chefen for Forsvarsstabens Planlægningsstab, generalmajor Jan Scharling Chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Ulf Scheibye (fra marts 1998) Chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Jørgen Sverker Nilsson (til marts 1998) Chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, generalmajor Jørgen O. Hjorth Særligt sagkyndige: Overarkivar Hans Christian Bjerg Departementsråd i Statsministeriet, ambassadør Niels Egelund Lektor Birthe Hansen Forskningschef, professor Bertel Heurlin Konsulent Hans Møller Kristensen Generalmajor Karsten J. Møller Professor Nikolaj Petersen Politisk direktør i Udenrigsministeriet, ambassadør Per Poulsen-Hansen Lektor Mette Skak Seniorforsker Ole Wæver Stedfortrædere: Fhv. minister Anders Fogh Rasmussen, MF, Venstre (fra marts 1998) Folketingsmedlem Svend Aage Jensby, Venstre (til marts 1998) Folketingsmedlem Keld Albrechtsen, Enhedslisten Folketingsmedlem Poul Andersen, Socialdemokratiet (fra marts 1998) Folketingsmedlem Poul Qvist Jørgensen, Socialdemokratiet (til marts 1998) Folketingsmedlem Peter Duetoft, Centrum-Demokraterne Folketingsmedlem Pernille Frahm, Socialistisk Folkeparti (fra marts 1998) Folketingsmedlem Gert Petersen, Socialistisk Folkeparti (til marts 1998) 7

8 Indledning Folketingsmedlem Thorkild B. Fransgaard, Fremskridtspartiet (fra marts 1998) Folketingsmedlem Niels Højland, Fremskridtspartiet (til marts 1998) Folketingsmedlem Helge Adam Møller, Det Konservative Folkeparti (fra marts 1998) Fhv. minister Hans Engell, MF, Det Konservative Folkeparti (til marts 1998) Folketingsmedlem Ole M. Nielsen, Kristeligt Folkeparti (fra marts 1998) Folketingsmedlem Anders Samuelsen, Det Radikale Venstre (fra marts 1998) Folketingsmedlem Bjørn Elmquist, Det Radikale Venstre (til marts 1998) Folketingsmedlem Peter Skaarup, Dansk Folkeparti (fra marts 1998) Folketingsmedlem Poul Nødgaard, Dansk Folkeparti (til marts 1998) Ved arbejdets påbegyndelse blev det besluttet at tilforordne formanden for Udvalget vedrørende forsvarets materiel til kommissionen. Ligeledes blev det besluttet at give Grønlands Hjemmestyre og Færøernes Landsstyre samt Finansministeriet mulighed for at deltage i kommissionens møder. Kredsen blev hermed udvidet med 5 tilforordnede/tilknyttede som følger: Tilforordnede/tilknyttede: Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt, Grønlands Hjemmestyre (fra september 1997) Landsstyreformand Lars Emil Johansen (til september 1997) Chefen for Forsvarsstabens Materielstab, kontreadmiral Paul B. Sørensen Direktør Kuupik Kleist, Grønlands Hjemmestyre Afdelingschef Herluf Sigvaldsson, Færøernes Landsstyre Kontorchef i Finansministeriet, Henrik Hjortdal (fra august 1997) Kontorchef i Finansministeriet, Mogens Raun Andersen (til august 1997) Kommissionens sekretariat har været placeret i Forsvarsministeriet. Ledelsen af sekretariatet har været forestået af Chefen for 1. afdeling, Chefen for 3. afdeling og Chefen for 1. kontor. Sidstnævnte har forestået den daglige ledelse. I sekretariatet har indgået tre sekretærer. Sekretariatet: Afdelingschef Jørn Olesen Afdelingschef Mette Kjuel Nielsen (fra januar 1998) Afdelingschef Susanne Rumohr Christiansen (fra juli 1997) Afdelingschef Per Carlsen (til juli 1997) Kontorchef Per Ludvigsen Orlogskaptajn Niels Anders Kjær Olsen Fuldmægtig Lise Rasmussen (fra august 1997) Fuldmægtig Susanne Rumohr Christiansen (til juli 1997) Major Flemming Lentfer (fra februar 1998) Major Agner Rokos (til februar 1998) Endvidere blev seniorforsker Ole Wæver tillige tilknyttet sekretariatet. Kommissionens arbejde Kommissionen holdt sit første møde den 15. januar 1997, og den har i alt holdt 20 møder. Kommissionsarbejdet har overordnet været opdelt i en udrednings-/præmisfase og en overvejelses-/ konklusionsfase. 8

9 Indledning I udrednings-/præmisfasen er der gennemført et sikkerhedspolitisk udredningsarbejde som afsæt for kommissionens overvejelser om forsvarets formål, opgaver og struktur. Til brug for det sikkerhedspolitiske udredningsarbejde og for kommissionens overvejelser blev der udarbejdet en risikovurdering af Forsvarets Efterretningstjeneste, som i august 1998 blev opdateret. Der blev endvidere nedsat et antal udredningsgrupper. Udredningsgrupperne har været sammensat af civile og militære sagkyndige, herunder også af sagkyndige uden for kommissionens kreds. De sagkyndige uden for kommissionens kreds har alene deltaget i udarbejdelsen af de respektive rapporter om sikkerheds- og forsvarspolitik, og har ikke deltaget i udfærdigelsen af selve beretningen. Udredningsgrupperne har, som det også fremgår af rapporterne i bilagsbind 1, haft følgende sammensætning: Underarbejdsgruppe 1 vedrørende»europæisk sikkerhedspolitik, herunder NATO, WEU, OSCE og EU«: Fra kommissionen: Overarkivar Hans Christian Bjerg Forskningschef, professor Bertel Heurlin Seniorforsker Ole Wæver Uden for kommissionen: Kontorchef Carsten Søndergaard, formand Specialkonsulent Ib Faurby Lektor Morten Kelstrup Oberst Leif Simonsen Kontorchef Kristian Fischer Konsulent Michael Borg-Hansen Fuldmægtig Tina Fogh Aagaard Underarbejdsgruppe 2 vedrørende»samarbejdet med Central- og Østeuropa på det forsvarsmæssige område med særlig vægt på landene i Østersøområdet, herunder Rusland«: Fra kommissionen: Afdelingschef Susanne Rumohr Christiansen, formand (fra juli 1997) Afdelingschef Per Carlsen, formand (til juli 1997) Lektor Birthe Hansen Lektor Mette Skak Uden for kommissionen: Professor Ole Nørgaard Oberst Michael Clemmesen Kommandør Niels Chr. Borck Kontorchef Kirsten Biering Kontorchef Peter Michael Nielsen Konsulent Michael Borg-Hansen Oberstløjtnant Flemming Carlsson 9

10 Indledning Fuldmægtig Tina Fogh Aagaard Underarbejdsgruppe 3 vedrørende»konfliktforebyggelse, krisestyring, fredsbevarelse og fredsskabelse, herunder erfaringer på området og mulig udvikling«: Fra kommissionen: Brigadegeneral Karsten J. Møller Professor Nikolaj Petersen Seniorforsker Ole Wæver Uden for kommissionen: Kontorchef Carsten Søndergaard, formand Oberst Niels Fredenslund Kommandør Niels Chr. Borck Kommandørkaptajn Uffe H. Olsen Konsulent Michael Borg-Hansen Oberstløjtnant Niels Moesgaard (fra maj 1997) Konsulent Anne Dorthe Lillelund (til maj 1997) Fuldmægtig Tina Fogh Aagaard Underarbejdsgrupperne afgav deres rapporter ved udgangen af september 1997, og udrednings- /præmisfasen blev afsluttet i november Den efterfølgende overvejelses-/konklusionsfase har omfattet kommissionens egentlige overvejelser om forsvarets formål og opgaver samt sidenhen om forsvarets strukturer og om større materielanskaffelser i de kommende år. Rapporten fra Udvalget vedrørende forsvarets materiel og en række baggrundsnotater har indgået i kommissionens overvejelser. I kommissionens kommissorium anføres bl.a., at»kommissionen forudsættes at give de faglige organisationer mulighed for at fremsætte synspunkter, der kan indgå i udvalgets overvejelser«. Der har derfor været nedsat en kontaktgruppe, hvor der løbende har været afholdt møder mellem formanden for kommissionen og repræsentanter fra organisationerne. Centralorganisationer og karteller har været repræsenteret ved (respektive centralorganisationer og karteller anført i parentes): Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (Akademikernes Centralorganisation) Forsvarets Civil-Etat (Statstjenestemændenes Centralorganisation II) Hærens Konstabel- og Korporalforening (Statsansattes Kartel, militært ansatte) Centralforeningen for Stampersonel (Tjenestemænds og Overenskomstansattes Kartel) Forsvarsarbejdernes Landsorganisation (Statsansattes Kartel, civilt ansatte) De værnepligtiges forretningsudvalg har været inddraget i kontaktgruppens arbejde i spørgsmål vedrørende værnepligtsforhold. Kommissionen har besøgt en række lande og organisationer af særlig betydning for Danmark på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område. Kommissionen har endvidere besøgt forsvarets myndigheder og enheder i Danmark, i Grønland, på Færøerne og i Bosnien-Hercegovina for at få et førstehåndsindtryk af forsvarets forhold og vilkår. Rejsen til Rusland den februar 1997 omfattede møder med Sikkerhedsrådet, Forsvarsrådet, Føderationsrådet, Dumaen s udenrigspolitiske udvalg samt Dumaen s forsvarspolitiske udvalg, 10

11 Indledning udenrigsministeriet, forsvarsministeriet samt en række tænketanke. Endelig omfattede rejsen besøg i Kaliningrad Oblast og møder med guvernøren samt med Chefen for Østersøflåden. Rejsen til Estland, Letland, Litauen og Polen den april 1997 omfattede i de baltiske lande møder med præsidenterne, parlamentsformændene, parlamenternes udenrigs- samt forsvarsudvalg, udenrigsministrene og forsvarsministrene mfl. Desuden blev der gennemført besøg ved den baltiske bataljons stab mv. I Polen blev der afholdt møder med parlamentets forsvarsudvalg, premierministeren, udenrigsministeriet og forsvarsministeren. Endelig omfattede rejsen besøg ved 12 Division i Szczecin og møder med Pommerske Militærdistrikt, den polske flåde og det polske flyvevåben. Rejsen til USA den juni 1997 omfattede møder i FN med FN Generalsekretær Kofi Annan samt med undergeneralsekretærerne mfl. fra Department of Peace Keeping Operations, Department of Political Affairs og Department of Humanitarian Affairs. Desuden blev der gennemført møder i Kongressen, i National Security Council, i State Department, i Pentagon, herunder med bl.a. forsvarsminister William Cohen, samt med en række tænketanke, bl.a. RAND. Endvidere blev der gennemført besøg ved Air Combat Command i Virginia og ved SACLANT. Rejserne til en række Vesteuropæiske lande i løbet af september og oktober 1997 omfattede møder i London med repræsentanter fra parlamentet, udenrigsministeriet og forsvarsministeriet mfl., møder i Paris med præsidentens kabinet, nationalforsamlingens forsvarsudvalg og forsvarsministeren mfl., møder i Bruxelles med NATO s Generalsekretær Javier Solana, Formanden for Militærkomitéen og Director International Military Staff i NATO s Hovedkvarter, med WEU s Generalsekretær mfl. og EU kommissær Hans van den Broek mfl., besøg ved SHAPE, møder i Bonn med Forbundsdagens forsvarudvalg, forsvarsministeren og med forsvarsministeriet samt møder i Wien med Generalsekretæren for OSCE og en række delegationschefer. Rejsen til Bosnien-Hercegovina den oktober 1997 omfattede møder i Sarajevo med Den Høje Repræsentant, SFOR s chef, OSCE-missionens operationschef, lederen af FN s internationale politistyrke samt med Bosnien-Hercegovina s udenrigsminister mfl. Desuden blev der aflagt besøg ved Den Nordisk-Polske Brigade i Doboj samt ved Den Danske Bataljon i Camp Dannevirke og Camp Valhalla. Rejsen til de nordiske lande den maj 1998 omfattede møder i Norge med Stortingets udenrigskomité og Stortingets forsvarskomité, udenrigsministeren og forsvarsministeren mfl., møder i Sverige med Riksdagens forsvarsudvalg, den svenske forsvarskommission, forsvarsministeren og med den svenske forsvarschef samt møder i Finland med Riksdagens forsvarsudvalg, forsvarsministeriet og den finske forsvarschef. Rejsen til Grønland den september 1998 omfattede møder med Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt, Rigsombudsmanden og Chefen for Grønlands Kommando, besøg på inspektionsskib, ved Luftgruppe Vest samt besøg på Thule Air Base. Rejsen til Færøerne den september 1998 omfattede møder med Lagmand Anfinn Kallsberg mfl., Rigsombudsmanden og Chefen for Færøernes Kommando, besøg på inspektionsskib samt besøg ved Færøernes Kommando og Flyvestation Torshavn. Herudover har kommissionen den februar 1998 og den august 1998 gennemført en række besøg ved forsvarets myndigheder og enheder i Danmark. Dette har omfattet besøg ved Forsvarskommandoen, Hjemmeværnskommandoen og Den Danske Internationale Brigade, oriente- 11

12 Indledning ringer ved COMBALTAP, Chefen for Hærens Operative Kommando, Chefen for Hærens Materielkommando, Chefen for Søværnets Operative Kommando, Chefen for Søværnets Materielkommando, Chefen for Flyvertaktisk Kommando og Chefen for Flyvematerielkommandoen mfl. samt demonstrationer af værnenes enheder og materiel i forbindelse med besøg på Vordingborg og Haderslev kaserner, ved Flådestation Korsør og ved Flyvestation Skrydstrup. Der har desuden været aflagt besøg ved SHIRBRIG (UN Stand-by High Readiness Brigade). Forsvarskommissionens redegørelse fremgår af beretningens hovedbind. Beretningens to bilagsbind indeholder det bilagsmateriale, som kommissionen har fundet det hensigtsmæssigt at lade komme til kendskab for en bredere kreds. Udover det i bilagsbindene indeholdte materiale har kommissionen også støttet sig til materiale udarbejdet af kommissionens medlemmer, forsvarets myndigheder, personelorganisationer samt til andet relevant materiale om forsvaret. 12

13 Indledning København, den 18. november Knud Heinesen Hans Hækkerup Hans Engell Arne Melchior Jann Sjursen Tom Behnke Jørgen Estrup Svend Aage Jensby Pia Kjærsgaard Ingrid Rasmussen Søren Søndergaard Villy Søvndal Anders Troldborg Christian Hvidt Ove H.-G. Hoff Jan Scharling Ulf Scheibye Jørgen O. Hjorth Hans Christian Bjerg Niels Egelund Birthe Hansen Bertel Heurlin Hans Møller Kristensen Karsten J. Møller Nikolaj Petersen Per Poulsen-Hansen Mette Skak Ole Wæver Jørn Olesen Mette Kjuel Nielsen Per Ludvigsen Niels A.K. Olsen Lise Rasmussen Flemming Lentfer Følgende medlemmer har afgivet en særudtalelse: Hans Engell Tom Behnke Jørgen Estrup Søren Søndergaard Villy Søvndal Hans Christian Bjerg 13

14

15 Resumé Resumé 15

16

17 Resumé De sikkerhedspolitiske præmisser del 1 De sikkerhedspolitiske præmisser, del 1 Kapitel 1 omhandler de sikkerhedspolitiske præmisser, som ligger til grund for kommissionens overvejelser og anbefalinger. Den udvidede sikkerhedsdagsorden og globale udviklingstendenser Det nævnes indledningsvis, at siden Forsvarskommissionen af 1988 fremlagde sin beretning i 1990 har Europa gennemgået en række store ændringer. Således er den potentielle trussel om et massivt og omfattende angreb østfra ændret i retning af mindre klart definerede risici. En række lokale konflikter er trådt ud af skyggen fra de sidste fem årtiers altdominerende modsætningsforhold mellem Øst og Vest. Forsvarets opgave har i konsekvens heraf skiftet karakter fra at have været et element i en reaktiv og afskrækkende sikkerhedsgaranti til også at være et aktivt og tillidsskabende instrument i sikkerhedspolitikken. I konsekvens heraf er sikkerhedsdagsordenen i dag bredere og mere varieret end under den kolde krig. For det første er der blevet plads til og behov for at se militære spørgsmål i en større sammenhæng, herunder i relation til politiske, økonomiske og kulturelle aspekter. For det andet er det en stadig mere udbredt opfattelse, at nye emner som miljøødelæggelse, flygtningestrømme og organiseret, grænseoverskridende kriminalitet kan blive sikkerhedsproblemer på linie med de traditionelle militære udfordringer. Begge udviklinger har konsekvenser for forsvarsplanlægningen. Det fremhæves videre, at et særligt aspekt af den udvidede sikkerhedsdagsorden er skellet mellem»direkte«og»indirekte«sikkerhed. Indirekte sikkerhed er i sit aktuelle omfang af kvalitativt ny betydning for Danmark. Danmark har engageret sig i en række militære opgaver - mest tydeligt i det tidligere Jugoslavien - der på ingen måde synes at vedrøre en direkte trussel for Danmark. Det skyldes primært, at Danmark har en helt fundamental interesse i stabiliteten af den orden, der er opstået efter den kolde krigs afslutning, i og med den giver en - historisk set - usædvanlig høj grad af sikkerhed. Dernæst gennemgår kapitlet de globale udviklingstendenser, som har stor betydning for dansk forsvar. Underudvikling, overbefolkning, forurening og grænseoverskridende kriminalitet er sammen med to tidsmæssigt sammenfaldende og modsatrettede tendenser - transnationalisering og nationalisme - de vigtigste tendenser i udviklingen. Udnyttelse af teknologien spiller ligeledes en betydelig og stigende rolle for de militære midlers funktion. Den våbenteknologiske udvikling er en vigtig udviklingsfaktor, herunder udviklingen på det informations-teknologiske område. Der peges videre på, at udviklingen i antallet af globale magter (poler) har stor betydning for dansk forsvar. USA er i dag den mest magtfulde stat i det globale system og opfylder som den eneste af de i rapporten beskrevne magter dvs. USA, Japan, Kina, Rusland og EU samtlige kriterier for at være en supermagt. Meget tyder på, at USA vil bevare sin position i den for beretningen relevante tidsperiode på år. Gennemgangen af de enkelte magtcentre peger således på, at de mest sandsynlige globale udviklinger er unipolaritet og multipolaritet. Bipolaritet er langt mindre sandsynlig. I kapitlet opstilles herefter tre mulige scenarier for den globale udvikling: 1) Global, samarbejdende orden (scenarie 1): Den globale magtstruktur vil være præget af vidtgående stormagtssamarbejde og prioritering af økonomiske målsætninger. Samarbejdet vil 17

18 Resumé De sikkerhedspolitiske præmisser del 1 handle om sikkerheden i udvidet forstand. De egentlige militære sikkerhedsproblemer udgår fra trusler om»statsterrorisme«og de stater, som kan karakteriseres som»rogue states«, dvs. problematiske stater. Der vil fortsat være lokale konflikter, der dog som udgangspunkt ikke vil være en trussel mod den globale orden. En modkoalition med Kina som leder er en mulighed, men sammenfattende er det vurderingen, at det i den betragtede periode på år ikke er sandsynligt, at Kina udvikler sig til en magt i USA s målestok og i den sammenhæng fremkalder bipolaritet. Den militærteknologiske udvikling vil medføre stadig større fordele for USA-ledede koalitioner. Fredsbevarelse forbliver et centralt emne på den sikkerhedspolitiske dagsorden og vil ikke kun foregå regionalt. I kraft af de øgede muligheder for at foretage relativt håndfast fredsbevarende operationer i fællesskabets navn og med de samtidige forandringer i NATO, sker der en fortsat multilateralisering og internationalisering af de militære styrker, særligt i Europa. NATO bevarer pladsen som den centrale forsvarsorganisation. Eftersom EU s samarbejde med USA stort set fungerer acceptabelt, og da der ikke i øvrigt er væsentlige sikkerhedsproblemer i Europa, er der ikke grundlag for en væsentlig opgradering af selvstændigt europæisk forsvar, hverken i WEU eller andre sammenhænge. 2) EU som pol i en global multipolaritet (scenarie 2): I dette scenarie vil der opstå en polarisering mellem regionale magtcentre. En af dens poler er EU. Vidtgående stormagtssamarbejde er muligt, men vil ikke finde alt for faste institutionelle udtryk. En af drivkræfterne bag europæisk integration er via interessevaretagelse at hævde sig i den globale konkurrence med USA og Japan. Det tilspidsede forhold udtrykkes primært i hård teknologisk-økonomisk konkurrence. Medens Kina i scenarie 1 er den væsentligste udfordrer for USA, er den væsentligste form for magt i scenarie 2 den økonomisk-teknologiske. Det mest sandsynlige er derfor, at USA, Japan og EU vil blive de strukturerende poler, men muligvis vil Kina og eventuelt Rusland også kunne gøre sig gældende. I dette scenarie er der for Europas vedkommende et spektrum bestemt af Ruslands udvikling. Mest sandsynligt vil Rusland operere som et eget magtcenter og konsolidere indflydelsen i det»nære udland«, men undgå et fuldstændigt brud med USA og EU. Den overvejende type af sikkerhedsproblemer er de klassiske, blot løftet fra nationalt til europæisk plan: Unionens forsvar af sine grænser og sin interessesfære. Fredsbevarelse foregår stort set kun regionalt. FN (OSCE) fungerer som den overordnede ramme, der sikrer en vis regulering af de regionale stormagters aktiviteter i hver deres interessesfære. Ofte mislykkes forsøg på at skabe enighed i FN. Organisationer som NATO må forventes svækket som konsekvens af, at det transatlantiske forhold i dette scenarie bliver en af konkurrenceakserne i den globale magtrivalisering. Tilbøjeligheden til at gøre brug af NATO i forbindelse med f.eks. fredsbevarende operationer vil være mindre end i scenarie 1, men muligheden vil dog - afhængigt af temperaturen i det transatlantiske forhold i en given situation - kunne forekomme. Forsvarsdimensionen i EU må derfor forventes gradvist opgraderet. Tempoet afhænger dels af udviklingen i det transatlantiske forhold, dels af hvor kraftige sikkerhedsproblemer vesteuropæerne udsættes for. WEU vokser stadigt tættere sammen med EU og bliver hovedaktøren i Europa med opgaver inden for fredsbevarelse og som, sandsynligvis uudtalt, forsvarsalliance mod Rusland. 3) Multipolaritet (renationalisering) i Europa (scenarie 3): I dette scenarie vender Europa tilbage til normalbilledet fra før den kolde krig. Udviklingen i Europa præges af forholdet mellem de 18

19 Resumé De sikkerhedspolitiske præmisser del 1 europæiske stormagter - herunder de konflikter og alliancer de danner - og småstaterne manøvrerer mellem disse centre i Europa. Et dominerende sikkerhedsproblem vil være subregionale konflikter. Der opstår næppe krige mellem vesteuropæiske magter, men der er klart tale om en national forsvarsplanlægning og om indblanding i konflikter i Sydøsteuropa og Nordafrika ud fra nationale motiver. Fredsbevarelse er præget af stormagterne, der herigennem konkurrerer regionalt. Småstaterne må prioritere nationalt selvforsvar. EU er i dette scenarie per definition en svækket organisation, sandsynligvis reduceret til et rent økonomisk samarbejde. NATO, OSCE og FN benyttes til tider i forsøg på at dæmpe eller afværge kriser, men national logik er styrende. Det bør indgå i den samlede vurdering af scenarierne, at svigtende sammenhængskraft i EU-samarbejdet kan føre til regional multipolaritet. Væsentligt er endvidere, om Rusland kommer til at udgøre et selvstændigt betydende magtcenter, samt - afledt af den globale udvikling - hvilken rolle USA får i Europa. Det er sammenfattende vurderingen, at scenarie 1 (global, samarbejdende orden) er det mest sandsynlige scenarie, at scenarie 2 (EU som pol i global multipolaritet) er en reel mulighed, og at scenarie 3 (renationalisering) ikke på forhånd kan udelukkes. Det indebærer, at planlægningsovervejelserne må tage udgangspunkt i scenarie 1 og samtidig tage højde for scenarie 2. Scenarie 3 vil grundet dette scenaries ringe sandsynlighed ikke være dimensionerende for forsvaret. Den potentielle mulighed for en scenarie 3 udvikling nødvendiggør imidlertid, at den generelle sikkerhedspolitiske udvikling fortsat følges nøje med henblik på at sikre mulighederne for så tidligt som muligt at kunne reagere på en scenarie 3 udvikling, skulle dette scenarie mod forventning opstå. Disse sandsynlighedsbetragtninger er en vurdering foretaget i dag med hensyn til situationen om år. Tids- og hastighedsfaktorerne er ganske afgørende ved anvendelsen af sådanne forudsigelser. Det er konkret vurderingen, at der inden for den kommende ti-års periode ikke er eller vil opstå en konventionel, militær trussel mod Danmark. Denne konkrete vurdering er imidlertid ikke ensbetydende med, at det på forhånd kan udelukkes, at et scenarieskift vil kunne ske i løbet af en periode på mindre end 10 år. Forestiller man sig en situation, hvor Danmark har satset éntydigt på internationale opgaver som fredsbevarelse og østsamarbejde, vil den nævnte periode skulle holdes op imod den tid, det tager at genopbygge et nationalt territorialforsvar fra bunden. Den tid, som medgår hertil, afhænger af en række faktorer. Afhængigt af udgangspunktet vil det imidlertid ikke kunne udelukkes, at den for genopbygning nødvendige periode vil kunne tage længere end 10 år. For Danmark betyder det, at der under scenarie 1 (global, samarbejdende orden) vil være en meget høj grad af direkte sikkerhed. Scenarie 1 flytter mest entydigt sikkerhedspolitikken over i indirekte form. Fredsbevarelse samt andet internationalt engagement, så som PfP-samarbejdsaktiviteter, kommer dermed til at optage en større del af den danske forsvarsindsats. I scenarie 2 (EU som pol i global multipolaritet) vil Danmark ligeledes have en høj grad af direkte sikkerhed. Rent sikkerhedspolitisk kan dette scenarie være mindre ønskeligt end scenarie 1. Scenarie 2, der er baseret på et mere entydigt vesteuropæisk forsvarssamarbejde grundet et forringet transatlantisk forhold, vil således på nogle punkter have vanskeligere ved at håndtere regionale konflikter i Europas udkant og nærområder. Omend der således i scenarie 2 stadig er en vestlig kerne, der forsøger at håndtere sikkerhedsproblemer i Europa og trække flest mulige nye lande ind i en samarbejdende struktur, vil denne kernes evner være mindre uden USA. Dette kan øge risi- 19

20 Resumé De sikkerhedspolitiske præmisser del 1 koen for rivalisering mellem de vesteuropæiske magter, og dermed øge risikoen for scenarie 3 (renationalisering). Under scenarie 3 (renationalisering) vil Danmark fokusere på det umiddelbare nærområde og truende ensidig afhængighed af specifikke naboer. Fredsbevarelse vil stadig kunne have relevans, men primært for at opnå international synlighed. Danmarks vilkår bevæger sig tilbage til det klassiske magtpolitiske, og de sikkerhedsstrategiske spørgsmål formuleres igen inden for de klassiske småstatsstrategier. Anbefaling På baggrund af ovenstående konkluderer kommissionen følgende:»det er på baggrund af ovenstående Kommissionens vurdering, at både scenarie 1 (global, samarbejdende orden) og 2 (EU som pol i global multipolaritet) indebærer væsentlige fordele for Danmarks direkte sikkerhed. Konsekvensen af scenarie 3 (renationalisering) vil være en mindre reguleret og dermed mindre forudsigelig global orden, som formentlig i højere grad vil kunne indvirke negativt i vurderingen af den direkte sikkerhed. Ydermere må scenarierne 1 og 2 i højere grad end scenarie 3 forventes at resultere i, at små lande som Danmark ikke længere er så bundet til at tilpasse sig de udefra givne vilkår. Det vil give Danmark større mulighed for selv at vælge sin placering i forhold til internationalt samarbejde og for indflydelse heri. I konsekvens heraf vil Danmark i scenarierne 1 og 2 have større international manøvrefrihed til at vælge om, og i givet fald hvorledes, Danmark skal bidrage til indirekte sikkerhed. Omend der i scenarie 2 stadig er en vestlig kerne, der forsøger at håndtere sikkerhedsproblemer i Europa og trække flest mulige nye lande ind i en samarbejdende struktur, vil denne kernes evner være mindre uden USA. Dette kan øge risikoen for rivalisering mellem de vesteuropæiske magter, og dermed øge risikoen for scenarie 3. Sikkerhedspolitisk er scenarie 2 markant bedre for Danmark end scenarie 3, idet der som i scenarie 1 er fælles internationale organisationer til at håndtere konflikterne. Muligvis vil der i scenarie 2 være flere konflikter at håndtere end i scenarie 1. Sammenfattende er det således Kommissionens vurdering, at udviklingen i scenarie 1 (global, samarbejdende orden) - og på de væsentligste punkter også udviklingen i scenarie 2 (EU som pol i global multipolaritet) - vil resultere i det mest gunstige resultat for Danmark. Det må i den sammenhæng indgå, at bidrag til indirekte sikkerhed i sig selv medvirker til at skabe forudsætningerne for scenarierne 1 og 2. Det er endvidere Kommissionens vurdering, at planlægningsovervejelserne må tage udgangspunkt i scenarie 1 (global, samarbejdende orden) og samtidig tage højde for scenarie 2 (EU som pol i global multipolaritet). Uanset scenarie 3 (renationalisering) efter Kommissionens vurdering ikke bør være dimensionerende for forsvaret, er det imidlertid fortsat nødvendigt, at den sikkerhedspolitiske vurdering følges nøje med henblik på at sikre mulighederne for så tidligt som muligt at kunne reagere på en scenarie 3 udvikling, skulle sådan en udvikling mod forventning aftegne sig.«europæisk sikkerhedspolitik og Danmarks position Herefter har kapitlet en gennemgang af europæisk sikkerhedspolitik, herunder nationalstaternes betydning som drivkraft i udviklingen. Det konkluderes blandt andet, at for USA vil Europa fortsat have en unik og vital position som strategisk platform også på længere sigt, uanset en eventuel justering af rollefordelingen i NATO i retning af øget europæisk vægt. Det fremhæves ligeledes, at Rusland umiddelbart synes at have lagt sig fast på en samarbejdsvillig udenrigspolitisk kurs, men 20

Beretning fra Forsvarskommissionen af 1997 (KORREKTURVERSION)

Beretning fra Forsvarskommissionen af 1997 (KORREKTURVERSION) Beretning fra Forsvarskommissionen af 1997 (KORREKTURVERSION) Udgivet af Forsvarsministeriet december 1998 Udsendt af "Fred på nettet" i HTML-format. Hentet på "Fred på Nettet"s OnLine Bibliotek - www.fred.dk/biblion.

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter. Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Hvem er Hvem. i Forsvaret. Forsvarskommandoen September 2006 Postboks 2153 1016 København K Forsvaret.dk

Hvem er Hvem. i Forsvaret. Forsvarskommandoen September 2006 Postboks 2153 1016 København K Forsvaret.dk Hvem er Hvem i Forsvaret Forsvarskommandoen September 2006 Postboks 2153 1016 København K Forsvaret.dk FORSVARSKOMMANDOEN M.FL. Forsvarschefen Forsvarsstaben Forsvarschef General Hans Jesper Helsø Chef

Læs mere

Vilkår for militære chefer og chefer i det statslige redningsberedskab

Vilkår for militære chefer og chefer i det statslige redningsberedskab Cirkulære om aftale om Vilkår for militære chefer og chefer i det statslige redningsberedskab 2014 Cirkulære af 19. maj 2014 Modst.nr. 026-14 PKAT nr. 644 J.nr. 2014-1514-0073 Dataark PKAT med specifikation

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

DELTAGERE I EKSPERTPANELER ANVENDT AF NYT KAMPFLY PROGRAM

DELTAGERE I EKSPERTPANELER ANVENDT AF NYT KAMPFLY PROGRAM 17. august 2015 DELTAGERE I EKSPERTPANELER ANVENDT AF NYT KAMPFLY PROGRAM A) STRATEGISK EVALUERING I forbindelse med den strategiske evaluering er der anvendt tre ekspertpaneler. I de følgende oversigter

Læs mere

Danmark og NATO. Kontorchef Joachim Finkielman Forsvarspolitisk Kontor

Danmark og NATO. Kontorchef Joachim Finkielman Forsvarspolitisk Kontor Danmark og NATO Kontorchef Joachim Finkielman Forsvarspolitisk Kontor Danmark og NATO NATO's ønsker til medlemslandenes. men er der reelt styrkemål det modsætningsforhold, og kapaciteter. som spørgsmålet

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om Dansk Institut for Internationale Studier

Betænkning. Forslag til lov om Dansk Institut for Internationale Studier 2011/1 BTL 155 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Udenrigsudvalget den 16. maj 2012 Betænkning over Forslag til lov om Dansk Institut

Læs mere

Radikale principper for forsvarspolitikken

Radikale principper for forsvarspolitikken Radikale principper for forsvarspolitikken Tag ansvar Radikale principper for forsvarspolitikken 1.0. Radikale principper for forsvarspolitikken - Forsvaret er blot et af mange instrumenter i Danmarks

Læs mere

Operative overvejelser i relation til forsvarets materielanskaffelser

Operative overvejelser i relation til forsvarets materielanskaffelser Operative overvejelser i relation til forsvarets materielanskaffelser KONTREADMIRAL FINN HANSEN CHEF FOR UDVIKLINGS- OG KOORDINATIONSSTABEN VÆRNSFÆLLES FORSVARSKOMMANDO IDA SYMPOSIUM 8-11-2016 PRÆSENTATION

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian

Læs mere

BESLUTNINGSPROCESSEN OMKRING EVENTUEL ANSKAFFELSE AF NYE KAMPFLY

BESLUTNINGSPROCESSEN OMKRING EVENTUEL ANSKAFFELSE AF NYE KAMPFLY NOTAT BESLUTNINGSPROCESSEN OMKRING EVENTUEL ANSKAFFELSE AF NYE KAMPFLY Indledning De danske F-16 fly planlægges pt. anvendt indtil ca. 2020, hvorefter de knap 40 år gamle fly vil være nedslidte og teknologisk

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Til: Se fordelingsliste. Emne: Kommissorium for Veteranforum.

Til: Se fordelingsliste. Emne: Kommissorium for Veteranforum. Til: Se fordelingsliste Emne: Kommissorium for Veteranforum. 1. BAGGRUND Som følge af ny organisation indenfor koncernen ændres Veteranforum. Samarbejdet med de frivillige og faglige organisationer videreføres

Læs mere

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER.

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER. Redegørelse for overvejelser og forslag vedr. udlevering og opbevaring af våben og ammunition til hjemmeværnsmedlemmer. HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN 4. februar 2002 REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE

Læs mere

Nyhedsbrev marts 2013

Nyhedsbrev marts 2013 Nyhedsbrev marts 2013 med forsvars- beredskabs- og sikkerhedspolitisk fokus Tema: Forslag til lov om ændring af Forsvarsloven Forsvarsministeren fremsatte kort efter nytår forslag til lov om ændring af

Læs mere

Den nationale forsvarsindustrielle strategi

Den nationale forsvarsindustrielle strategi 27. juni 2013 Arbejdsgruppen om en forsvarsindustriel strategi Den nationale forsvarsindustrielle strategi Indledning Truslerne mod Danmark kan opstå overalt i verden og er uforudsigelige og komplekse.

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg

Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg Forsvarsministeriet Finansministeriet Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg 11. oktober 2013 Baggrund Det fremgår af Aftale om redningsberedskabet i 2013 og 2014 mellem regeringen, Venstre,

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017

Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017 10. april 2014 Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017 En ændret organisering af den øverste ledelse skal bidrage til den yderligere effektivisering af

Læs mere

Forsvaret. i 90' erne

Forsvaret. i 90' erne Forsvaret i 90' erne Beretning fra Forsvarskommissionen af 1988 Betænkning nr. 1188 ISBN 87-503-8209-8 (Kpl.) ISBN 87-503-8210-1 Fo 00-4-bet. Schultz Grafisk A/S, København Indholdsfortegnelse Bind 1 Side

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2017

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2017 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2017 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Mikkel

Læs mere

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014 - Regeringen har sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vedtaget en toårig plan for den danske indsats i Afghanistan 2013-2014. Planen afløser både Helmand-planen

Læs mere

Indhold. Forord 11 DEL I 13

Indhold. Forord 11 DEL I 13 Indhold Forord 11 DEL I 13 Kapitel 1. FN - en introduktion 15 FN's formål og grundlæggelse 15 Grundlæggende principper 17 FN's struktur 20 Generalforsamlingen 20 Sikkerhedsrådet 23 Sekretariatet 24 Det

Læs mere

Forsvarets. mission og vision

Forsvarets. mission og vision Forsvarets mission og vision Forsvarets mission Ved at kunne kæmpe og vinde fremmer Forsvarets soldater en fredelig og demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark Forsvaret Forsvarskommandoen

Læs mere

Beretning. udvalgets virksomhed

Beretning. udvalgets virksomhed Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne Alm.del UET - Beretning 1 Offentligt Beretning nr. 7 Folketinget 2005-06 Beretning afgivet af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne den 13. september

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

REGERINGEN 25. august 2005

REGERINGEN 25. august 2005 REGERINGEN 25. august 2005 Kommissorium for en samlet gennemgang og vurdering af det danske samfunds beredskab mod terrorisme 1. Terrorhandlingerne i Madrid i marts 2004 og senest i London i juli 2005

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016. Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011. Betænkning. over

2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016. Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011. Betænkning. over 2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om

Læs mere

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet Email: brun@ps.au.dk Udenrigspolitisk

Læs mere

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001:

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: KAPITEL 7 De internationale konflikter Folketingsbeslutning 2001: Danske soldater til Afghanistan Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske

Læs mere

Folkehøring. Folketinget samler mini-danmark til Folkehøring om EU på Christiansborg. Christiansborg februar 2017

Folkehøring. Folketinget samler mini-danmark til Folkehøring om EU på Christiansborg. Christiansborg februar 2017 Folkehøring Christiansborg 25.-26. februar 2017 Folketinget samler mini-danmark til Folkehøring om EU på Christiansborg Derfor holder Folketinget Folkehøringen Hvad er en folkehøring? Hvordan er deltagerne

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, sagsnr: 2015-214 FORSVARSMINISTERET Den 4. maj 2015 Rådsmøde (udenrigsanliggender, inkl. forsvar) den

Læs mere

Internationale organisationer Ind i samfundsfaget, grundbog A

Internationale organisationer Ind i samfundsfaget, grundbog A De forenede nationer en kamp for freden Aldrig mere krig FN s historie Internationale organisationer FN blev dannet den 24. oktober 1945 (FN-dagen) som følge af Anden Verdenskrig. FN-pagten blev godkendt

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3298 - RIA Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3298 - RIA Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3298 - RIA Bilag 2 Offentligt Dato: Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret Sagsbeh: Sanne Renée Stengaard Jensen Sagsnr.: 2014-3051/01-0020 Dok.: 1080691 Supplerende samlenotat

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 19.9.2012 2012/2223(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Udenrigsudvalget om EU's bestemmelser

Læs mere

Computer Network Operationer (CNO) -

Computer Network Operationer (CNO) - Computer Network Operationer (CNO) - en ny dimension i moderne krigsførelse? John M. Foley, direktør og stifter af Center for Offentlig-Privat It- og Cybersikkerhed (COPITS). Offensiv Computer Network

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forretningsordenen for Folketinget

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forretningsordenen for Folketinget Beslutningsforslag nr. B 20 Folketinget 2014-15 Fremsat den 7. november 2014 af Mogens Lykketoft (S), Bertel Haarder (V), Pia Kjærsgaard (DF), Lone Loklindt (RV), Per Clausen (EL), Kristian Jensen (V),

Læs mere

Mangel på penge er roden til alt ondt, sagde George Bernhard Shaw, mens den amerikanske rigmand Paul Getty nøjedes med at konstatere, at Penge

Mangel på penge er roden til alt ondt, sagde George Bernhard Shaw, mens den amerikanske rigmand Paul Getty nøjedes med at konstatere, at Penge Som bekendt skiftede regeringsmagten hænder ved seneste folketingsvalg, hvilket betød overdragelse af landets ministerier til den nye regering. Især tre ministerier har Folk & Sikkerheds interesse, nemlig

Læs mere

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 2. september 2014 MINISTERREDEGØRELSE TIL STATSREVISORERNES BERETNING NR. 16/2013 OM STATENS PLANLÆGNING OG

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2016 (OR. en) 10400/16 COEST 166 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 20. juni 2016 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) [af justitsministeren (Lene Espersen)]

Betænkning. Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) [af justitsministeren (Lene Espersen)] Retsudvalget L 165 - Bilag 8 Offentligt Til lovforslag nr. L 165 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 3. maj 2007 Betænkning over Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven)

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om hjemmeværnet (Ændring af reglerne om uddannelse, udpegelse til distriktsudvalg m.v.)

Forslag. Lov om ændring af lov om hjemmeværnet (Ændring af reglerne om uddannelse, udpegelse til distriktsudvalg m.v.) UDKAST 8. november 2005 Forslag til Lov om ændring af lov om hjemmeværnet (Ændring af reglerne om uddannelse, udpegelse til distriktsudvalg m.v.) 1 I lov om hjemmeværnet, jf. lovbekendtgørelse nr. 80 af

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

*** UDKAST TIL HENSTILLING

*** UDKAST TIL HENSTILLING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udenrigsudvalget 2016/0217(NLE) 22.6.2017 *** UDKAST TIL HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen om oprettelse af

Læs mere

Vedtægter for Atlantsammenslutningen i Danmark. Forum for sikkerhedspolitik

Vedtægter for Atlantsammenslutningen i Danmark. Forum for sikkerhedspolitik Vedtægter for Atlantsammenslutningen i Danmark Forum for sikkerhedspolitik I NAVN 1 Sammenslutningens navn er: Atlantsammenslutningen i Danmark -forum for sikkerhedspolitik 2 Sammenslutningens hjemsted

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov nr. 122 af 27. februar 2001 om forsvarets formål, opgaver og organisation

Forslag til Lov om ændring af lov nr. 122 af 27. februar 2001 om forsvarets formål, opgaver og organisation Forslag til Lov om ændring af lov nr. 122 af 27. februar 2001 om forsvarets formål, opgaver og organisation 1 I lov om forsvarets formål, opgaver og organisation mv. foretages følgende ændring: 1. 5 affattes

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om Post Danmark A/S

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om Post Danmark A/S Trafikudvalget 2007-08 (2. samling) L 183 Bilag 10 Offentligt Til lovforslag nr. L 183 Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Trafikudvalget den 3. juni 2008 Betænkning over Forslag til

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling mellem alle dele af rigsfællesskabet med hensyn til aftjening af værnepligt

Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling mellem alle dele af rigsfællesskabet med hensyn til aftjening af værnepligt Beslutningsforslag nr. B 61 Folketinget 2016-17 Fremsat den 1. februar 2017 af Marie Krarup (DF), Søren Espersen (DF) og Martin Henriksen (DF) Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling mellem alle

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

2011/1 BTL 154 (Gældende) Udskriftsdato: 17. februar Betænkning afgivet af Udenrigsudvalget den 16. maj Betænkning.

2011/1 BTL 154 (Gældende) Udskriftsdato: 17. februar Betænkning afgivet af Udenrigsudvalget den 16. maj Betænkning. 2011/1 BTL 154 (Gældende) Udskriftsdato: 17. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Udenrigsudvalget den 16. maj 2012 Betænkning over Forslag til lov om Institut for

Læs mere

Visuel profil Forsvaret 2002

Visuel profil Forsvaret 2002 Visuel profil Forsvaret 2002 En samlet forsvarsprofil Forsvaret gennemgår i disse år en rivende udvikling, der stiller store krav til os på flere områder. Kursen for fremtiden er sat i Vision 2010, og

Læs mere

EU's militære historie: Militær hammer med vokseværk

EU's militære historie: Militær hammer med vokseværk EU's militære historie: Militær hammer med vokseværk Analyse, kritik og alternativer Af Rune Lund Januar 2010 1 EU's militære historie: Militær hammer med vokseværk Formålet med dette historiske rids af

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Danske medlemmer af Europa-Parlamentet

Danske medlemmer af Europa-Parlamentet Danske medlemmer af Europa-Parlamentet 1.1.1973-1.12.2008 UDGIVET AF EUROPA-PARLAMENTET Informationskontoret i Danmark EUROPA-HUSET - GOTHERSGADE 115-1123 KØBENHAVN K. - TLF. +45 33 14 33 77 - www.europarl.dk

Læs mere

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003.

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Udenrigsministeriet om det juridiske grundlag Udgangspunktet for vurderingen af det folkeretlige grundlag er

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

IDA Symposium Arktiske udfordringer. Chef for Arktisk Projektorganisation Forsvarsministeriet. Kim Jesper Jørgensen

IDA Symposium Arktiske udfordringer. Chef for Arktisk Projektorganisation Forsvarsministeriet. Kim Jesper Jørgensen IDA Symposium Arktiske udfordringer Chef for Arktisk Projektorganisation Forsvarsministeriet Kim Jesper Jørgensen Agenda Arktis set fra Rigsfællesskabet Muligheder og udfordringer Regeringens politik Forsvarsministeriets

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning 2016/1 BTL 68 (Gældende) Udskriftsdato: 21. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget den 8. december 2016 Betænkning over Forslag

Læs mere

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 NOTAT Udenrigsministeriet Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 CC: Bilag: Fra: Folkeretskontoret Dato: 17. marts 2003 Emne: Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod

Læs mere

OVERSIGT OVER DMI BESTYRELSE M. FL.

OVERSIGT OVER DMI BESTYRELSE M. FL. BESTYRELSE: Valgt Mail adresse år til år Generallæge Erik Darre, hæren. 2010 2012 FSU-CH Major Peter Farver, flyvevåbnet, næstformand 2009 2011 farver@sport.dk Orlogskaptajn Søren M. Madsen, søværnet,

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER DET TALTE ORD GÆLDER 1/8. Forsvarsudvalget FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt

DET TALTE ORD GÆLDER DET TALTE ORD GÆLDER 1/8. Forsvarsudvalget FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt Forsvarsudvalget 2009-10 FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt TALEPUNKTER SAMRÅD VEDR. LÆKAGE I 2007 Spørgsmål H Har ministeren eller Forsvarsministeriet iværksat en intern undersøgelse af den

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Fremsat den af ministeren for ligestilling (Eva Kjer Hansen) Udkast af 2. februar 2006 Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Kommunale og regionale udvalg m.v. og ændring

Læs mere

2012/1 BTB 49 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016. Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 15. januar 2013. Betænkning.

2012/1 BTB 49 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016. Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 15. januar 2013. Betænkning. 2012/1 BTB 49 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 15. januar 2013 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Beredskabskommissionen Protokol for Møde tirsdag den 3. juni 2014 kl. 10:00 på borgmesterens kontor Medlemmerne var til stede: Fra Nordsjællands Politi, politidirektøren, deltog:

Læs mere

FORSVARSMINISTEREN. 15. marts 2012

FORSVARSMINISTEREN. 15. marts 2012 Folketingsmedlem Troels Lund Poulsen Folketingsmedlem Bjarne Laustsen Folketingsmedlem Marie Krarup Folketingsmedlem Zenia Stampe Folketingsmedlem Holger K. Nielsen Folketingsmedlem Villum Christensen

Læs mere

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att. Christian Fuglsang, og

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att. Christian Fuglsang, og Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark Att. Christian Fuglsang, cfu@jm.dk og jm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T

Læs mere

Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier

Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier Lovafdelingen Dato: 11. marts 2014 Kontor: Lovkvalitetskontoret Sagsbeh: Katrine Busch Sagsnr.: 2011-750-0013 Dok.: 1109053 Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier

Læs mere

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak university of copenhagen University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc Publication date: 2014 Citation for published version

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland Arbejdsmarkedsudvalget L 79 - Bilag 7 Offentlig Til lovforslag nr. L 79 Folketinget 2004-05 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 15. december 2004 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne takke for samrådsspørgsmål P, der jo i virkeligheden dækker over en hel række af delspørgsmål.

DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne takke for samrådsspørgsmål P, der jo i virkeligheden dækker over en hel række af delspørgsmål. Forsvarsudvalget 2015-16 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 269 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Samråd P i Forsvarsudvalget 23. juni 2016 Emne: Danske styrkers håndtering af fanger under Irak krigen

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

REFERAT. Rundbord d. 10. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder

REFERAT. Rundbord d. 10. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder REFERAT Rundbord d. 10. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder RUNDBORD D. 10. MAJ 2017 Fremme af ansvarlige globale værdikæder Sted: Rambøll, Hannemanns Allé 53, 2300 København S Tidspunkt:

Læs mere

Regeringens årskarakterer i frit fald Villy er Danmarks bedste partileder Lene værst

Regeringens årskarakterer i frit fald Villy er Danmarks bedste partileder Lene værst Regeringens årskarakterer i frit fald Villy er Danmarks bedste partileder Lene værst Løkke-regeringens ministre scorer i snit 3, på den nye syv-trinsskala. Lene Espersen (K) er på et år røget fra en femte

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. April 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. April 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel April 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 5/2013 om

Læs mere

EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik Indledning Du læser hermed Radikal Ungdoms bud på EU s fremtidige fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. EU skal være en civil supermagt. EU s udenrigs- og sikkerhedspolitik

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,3 millioner mennesker. Over en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

FORMANDENS FORORD. Som følge heraf har karakteren af den internationale indsats ændret sig fra Cypern over Bosnien og Kosovo til Irak og Afghanistan.

FORMANDENS FORORD. Som følge heraf har karakteren af den internationale indsats ændret sig fra Cypern over Bosnien og Kosovo til Irak og Afghanistan. FORMANDENS FORORD Dansk forsvar har gennemgået en dramatisk omstilling. Hvor næsten hele vægten tidligere lå på forsvaret af dansk territorium, er internationale opgaver nu dimensionerende for store dele

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

DANMARK I DEN KOLDE KRIG

DANMARK I DEN KOLDE KRIG INDLÆG i CEPOS 14 SEP 2005 OM DIIS-UDREDNINGENS TRUSSELSAFSNIT DANMARK I DEN KOLDE KRIG 1 Udredningens oprindelige forsideudkast rekonstrueret Den kolde krig i Europa fra 60ernes midte VEST 1) Samfund

Læs mere

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv.

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT 25-02-2016 Sagsnr. 2016-0049816 Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. Indledning Om Borgerrådgiverens Beretning er fastlagt følgende i vedtægt for Borgerrådgiveren

Læs mere

Fundraising strategi Fondsgruppen 2015

Fundraising strategi Fondsgruppen 2015 Hovedbestyrelsesmøde den 19. juni 2015 Bilag 8.1 Fundraising strategi Fondsgruppen 2015 Senest opdateret 04.06.2015 1 Introduktion Denne fundraising strategi er en forlængelse og fortsættelse af strategiarbejdet

Læs mere

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt.

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt. Version 1.1 April 2012 2 3 Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier Formålet med formuleringen af Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier er at skabe et fælles

Læs mere

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt

Læs mere