Aftale mellem. Randers Byråd og Søndermarkskolen 2012 & 2014

Transkript

1 Aftale mellem Randers Byråd og Søndermarkskolen 2012 & 2014

2 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen er effektiv service og høj kvalitet til borgerne, mere udvikling, råderum til de kommunale ledere og medarbejdere og bedre mulighed for byrådet til at styre kommunen. Aftalen har desuden til formål at: o skabe sammenhæng mellem byrådets politik og de udførende enheders faktiske handlinger o koble den økonomiske styring sammen med diskussionen af politiske mål og dermed muligheden for strategisk planlægning, og o skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke mål de skal forfølge, og indenfor hvilken ramme dette skal foregå. Aftalerne indgås indenfor rammerne af lovgivningen, byrådets visioner og politikker samt aftaleenhedens budget. Denne aftale gælder i perioden 1. august juli 2014, og aftalen indgås mellem Søndermarkskolen og Randers Byråd. 2. Politiske visioner, mål og krav Lovgrundlag Folkeskolerne drives i henhold til folkeskolelovens 2. Politiske visioner Aftalerne og den enkelte skoles udviklingsmål er udarbejdet inden for rammerne og visionerne af: Vision 2017 Budget Overordnet børn og ungepolitik En god dag i skolen - sektorpolitikken for skoleområdet Mål og indholdsbeskrivelse for SFO I den overordnede børn og ungepolitik og sektorpolitikken optræder følgende temaer, der danner baggrund for arbejdet med børn og unge i Randers Kommune: Relationer Læring og uddannelse Sundhed, kost og motion Børn og unge med særlige behov 3. Hvem er vi? Præsentation af Søndermarkskolen Beliggenhed

3 Søndermarkskolen ligger midt i Vorup på Skanderborggade. Skoledistriketet består af området umiddelbart omkring skolen samt byerne Haslund, Tebbestrup og Værum samt det opland der hører til. Fysiske rammer Skolen er en et-plansskole med kælder under en del af bygningerne. Skolen råder over svømmehal, idrætshal og gymnastiksal. Skolen råder over en stribe grønnegårde, som anvendes i det daglige både som uderum for SFO en samt som frikvarters- og læringsrum. Skolens udearealer er både gode og store. Der rådes over 4 frikvartersområder, som fysisk adskiller indskolingen fra mellemtrin og udskoling, samt et boldbaneareal. I skrivende stund er skolen ved at få etableret landets største solcelleanlæg på skolens flade tage, som, når det står færdigt, vil dække op mod 70 pct. af skolen elforbrug. Elever Søndermarkskolen har pr 1. august elever og skolens fritidsordning benyttes af 180 Børn. Juniorklubben benyttes ca. af 85 børn.. Af skolens elever er ca. 3 % tosprogede. Generelt lykkes det skolen godt at fastholde elever fra skoledistriktet lige som en del elever fra andre distrikter kommer hertil. Organisering Skolen er to sporet med tre spor på 2 årgange. Skolen har 23 normalklasser, 3 klasser for børn med svære tale-/sprogvanskeligheder og 3 klasser for børn med specifikke indlæringsvanskeligheder. Børnehaveklasselederne, lærerne og det pædagogiske personale i SFO indgår i et fælles pædagogisk samarbejde. Afhængig af opgaverne planlægges der i klasse team, årgangsteam eller skolestartteam. I SFO er børnene fordelt på årgange efter deres tilhørsforhold til klasserne. 1 dag om ugen er der værksteder med aktiviteter på tværs af årgangene. Til hver klasse i indskolingen er tilknyttet en klassepædagogpædagog, som den Røde Tråd i samarbejdet. Pædagogtimerne i klassen er tildelt efter forvaltningens rammemodel. Klasseteamet fordeler selv klassepædagogens timer over skoleåret. Der er på skolen ansat: 44 lærere 3 børnehaveklasseledere, 12 pædagoger, 5 pædagogmedhjælpere, 2 sekretærer, 4½ andre personaler 1 SFO-leder 1 viceleder 1 leder Pædagogisk / faglig profil Skolen har delehold i sløjd og håndarbejde i 4. og 5. årgang for at tilgodese elevernes kreative kompetencer. P-fagsordning på 6. årgang i anden halvdel af skoleåret, hvor eleverne kan vælge mellem forskellige praktiske og musiske fag.

4 For at sikre at 7. klasserne har et fornuftigt tilbud om praktisk/kreative fag, deltager de i valgfagsordningen, som ifølge lovgivningen udelukkende er tiltænkt 8. og 9. klasserne. Vi har gennem de senere pr uddannet vores personale, indenfor de områder vi har udviklet på. Det betyder at vi har 1 uddannet AKT person, 1 læsekonsulent og 2 læsevejleder. Vi har 2 matematikvejledere samt 2 som er i gang med specialpædagogisk grunduddannelse. Skolens læsevejledere er i gang med et forløb om faglig læsning, hvor målet er at der generelt skal større fokus på området. Dette skabes ved at arrangere forløb om faglig læsning, som hele skolens personale på skift skal deltage i. Desuden har vi i foråret 2012 afholdt en pædagogisk weekend for hele skolens personale med klasseledelse som pædagogisk omdrejningspunkt. 4. Skolens udviklingsmål LP-modellen, klasseledelse og faglig læsning. Indførelse af LP-modellen inklusion I skoleåret påbegyndes indførelsen af LP-modellen på Søndermarkskolen. Indsatsområdet er valgt med tankerne på det stigende behov for inklusion af elever i forbindelse med udlægningen af specialundervisningen samt det politiske ønske om mindre visitation til specialskoletibud. Desuden ønskes det at der blandt skolens personale udvikles en stærk og konstruktiv kultur omkring elever med faglige og/eller sociale problemer. Desuden har bestyrelse, medarbejdere og ledelse i skoleåret 2010/11 arbejdet med og udviklet skolens værdigrundlag, der blandt andet vægter en anerkendende kultur, øje for potentialet hos den enkelte elev samt en høj grad af professionalisme hos medarbejderne. Vi mener, at arbejdet med LP-modellen ligger i naturlig forlængelse af skolens værdigrundlag Formålet med indførelsen af LP-modellen er at eleverne oplever, at flere elever trives både fagligt og socialt og at der i klasserne generelt oplever grundlag for et stigende fokus på faglige aktiviteter. Arbejdet med aftaleområdet følger implementeringsplanen fra Via UC Nordjylland. Planen omfatter et pædagogisk introduktionsmøde, 2 e-læringsforløb samt arbejde med lp-strukturen på teamniveau. Se bilag 1. Klasseledelse inklusion Grunden til valget af klasseledelse som aftaleområde skal ligesom årsagerne til lp-modellen findes i de stigende krav findes i pædagogen og lærerens evner i klasserummet til at lede klasser, der i stigende grad rummer elever, der tidligere i højere grad var visiteret til specialundervisning. Det overordnede mål med klasseledelse som indsatsområde er at klæde skolens personale på til at indgå med relationelle kompetencer og pædagogisk overblik som lederen af klasserummet samt at lærere og pædagoger klædes på til at møde og styre en forældreflok der ligesom skolens elever vil bestå af et bredere felt af familier med forskellige baggrunde.

5 Målet er at skolens elever oplever, at klassers sociale udfordringer fylder mindre og at de problemer, der naturlig opstår i mødet mellem mennesker, tackles med tæft og professionalisme. Ligeledes er det et mål at lærere og pædagoger føler sig rustede til at møde hverdagens udfordringer i mødet med elever og forældre. Der arbejdes med klasseledelse i samarbejde med Helle Bjerresgaard i forlængelse af hendes oplæg på skolens pædagogiske weekend i marts Faglig læsning læringsmiljøer Med afsæt i Undervisningsministeriets publikation om faglig læsning 1 arbejdes der målrettet med læsning på Søndermarkskolen som en del af skoleaftalen 2012/14. Grunden hertil findes i at læsning og udvikling af læsefærdigheder ikke kun er et anliggende for dansklæreren og faget dansk, men at læsning er en del af alle fag og at læsning skifter fra at være et mål til at være et middel til tilegnelse af viden. Formålet med faglig læsning som aftaleområe er at styrke skolens faglighed i læsning og skabe en bevidsthed i alle fag, særligt de matematisk-naturfaglige fag, omkring læsning. Denne opmærksomhed handler både om eleverne men også om lærerne. Eleverne skal opleve at der arbejdes med læsning og læsestrategier i andre fag end dansk og faglærerne skal arbejde bevidst med læsning. Succeskriterierne for området er: Alle lærere gennemfører læsevejledernes kursus om faglig læsning Alle lærere arbejder bevidst med læsestrategier Elever oplever opmærksomhed om læsning i matematisk og naturfag Arbejdet med faglig læsning er centreret omkring skolens læsevejledere, der planlægger, gennemfører og evaluerer forløbet i samarbejde med skolens ledelse. Succeskriterier De fælles succeskriterier for arbejdet med skolens valgte indsatsområder oplistes nedenfor: Tydelig klasseledelse hos skolens personale Fokus på læsning og læsestrategier i matematik og naturfaglige fag Professionelle og kompetente teams, der håndterer og inkluderer elever med faglige og sociale udfordringer Større trivsel hos eleverne og færre konflikter i frikvartererne og i skolefritidsordningen Arbejdsglæde hos skolens personale 5, Opfølgning på mål Evaluering af skolens udviklingsmål vil ske i forbindelse med udarbejdelsen af kvalitetsrapporten 1

6 for folkeskolerne i Randers Kommune, idet evalueringen af skolens udviklingsmål indgår som kvalitetsrapportens afsnit om de pædagogiske læreprocesser. Der vil derfor på skoleområdet ikke blive udarbejdet en selvstændig evaluering af den enkelte skoles udviklingsmål. Formålet med evalueringen er at opsamle, evaluere og formidle skolens processer, resultater og effekter af arbejdet med skolens udviklingsmål. Det er ligeledes hensigten at skabe grundlag for en vidensbaseret dialog internt på skolen og med forvaltningen om de opnåede resultater i forhold til skolens opstillede udviklingsmål. Beskrivelse af: 1) Hvordan følges der op på om målene nås? (Der kan følges op på mange forskellige måder f.eks. ved bruger- og personaletilfredshedsundersøgelser, klassetrivsel.dk, benchmarking, arbejdsmiljø sygefravær, fokuspunkter på møder, dialog mellem aftaleenheden og det politiske udvalg, kvalitetsmålinger og andre evalueringer mv.). 2) Hvor ofte følges der op? 3) Elevernes udbytte af arbejdet med udviklingsmålet? 6. Økonomi [Skal I ikke udfylde udfyldes af regnskabsafdelingen] Oversigtstabel over skolens budget Undervisningsdel Materiale- og aktivitetsudgifter Grunde og bygninger Indtægter SFO Materiale- og aktivitetsudgifter Grunde og bygninger Eventuel klub Materiale- og aktivitetsudgifter IT, inventar og materiel Total 2012-priser Budget 2012 I alt

7 Tabellen viser budgettet for 2012 opdelt på skole og SFO. Budgettet består af posterne:, materiale- og aktivitetsudgifter, grunde og bygninger samt eventuelle indtægter, som primært kommer fra skolens eventuelle kantinedrift. Desuden er den samlede budgetramme for skolen opgjort. Løn til skoleleder og viceskoleleder er ikke inkluderet i lønsummen, da det er nærmeste overordnede, der disponerer over lederlønnen - og ikke selve aftaleenheden. Ovenstående budget er overførelsesberettiget inklusiv udgifter el, vand og varme. 7. Gensidige aftaleforhold: Byrådet har fortsat det juridiske og bevillingsmæssige ansvar. Byrådet kan derfor til enhver tid tilbagekalde eller ændre i aftalen i kraft af det almindelige over/underordnelsesforhold.