Udfordringer for Professionshøjskolerne. Viden og virksomhed - oplæg til Arbejdskonference 2. maj v/professor Hans Siggaard Jensen

Transkript

1 Udfordringer for Professionshøjskolerne Viden og virksomhed - oplæg til Arbejdskonference 2. maj 2012 v/professor Hans Siggaard Jensen I løbet af de sidste ca. 10 år er omkring 200 uddannelsesinstitutioner indenfor de mellemlange videregående uddannelser blevet til 7 professionshøjskoler. De uddanner indenfor velfærdsområdet bredt og de tre største professioner der er tale om er læreruddannelse, pædagoguddannelse og sygeplejerskeuddannelse. Der er således tale om en meget væsentlig udvikling indenfor uddannelsessektoren, der berører væsentlige funktioner i samfundet og omfatter et meget stort antal studerende. Det har betydet en lang række fusioner og en stort anlagt organisations- og ledelsesudvikling. Fra at være videns-betjent af en lang række små biblioteker skal der nu ske en samling af disse således at de fungerer som bibliotek for de store nye institutioner, samtidig med at de selvfølgelig støtter og servicerer de uddannelser som de tidligere var knyttede til. Professionshøjskolerne består af et stort antal mellemlange videregående uddannelser samt et stort antal videns-centre. I modsætning til hvad der er tilfældet i en lang række andre europæiske lande er professionshøjskolerne ikke del af det formelle forskningssystem, men driver forskellige former for forskning og udvikling uden at have forskningsmidler som en del af deres faste bevilling. De arbejder med viden- og praksis-udvikling, og de indgår i forskellige typer sammenhænge med universiteterne typisk i form af at ansatte får en forskeruddannelse som phd-studerende på et universitet. Universiteternes biblioteker har en lang tradition for at dække alle fagområder, idet de opfattede sig selv som universelle videnscentre. Deres hovedfunktion har også været at fungere som research libraries i tilknytning til udviklingsarbejde. Bibliotekerne på professionshøjskolerne har først og fremmest skullet støtte uddannelsesaktiviteter og kan måske sammenlignes med hvad der på mange amerikanske universiteter betegnes undergraduate library her i modsætning til deres research library. Der bliver således udviklet og realiseret en ny identitet for professionshøjskole biblioteket, der indebærer at man som ét bibliotek kan understøtte professionshøjskolen som en samlet flerfaglig og tværfaglig institution der a. Leverer professionsuddannelse med tæt kontakt til praksis b. Arbejder med vidensudvikling i et spændingsfelt mellem de seneste forskningsresultater og problemstillinger fra praksisfeltet c. Er i stand til at videreudvikle og innovere indenfor det felt af velfærdsområder og de dele af den offentlige sektor som der uddannes til I andre lande er der sket en tilsvarende udvikling. Som led i denne er der dannet nye institutioner der ofte er samlede på nye campusser, med nye bygninger og nye former for

2 infrastruktur og services. Et eksempel kunne være Høgskolen i Vestfold i Norge, der gradvist har samlet sig omkring en ny stor campus med en avanceret bygning hvor biblioteket er den centrale del der skaber sammenhæng (se f.eks. Udfordringen er at udvikle modeller for vidensbetjening i form af infrastruktur og services der imødekommer de behov som store flerfaglige udviklingsorienterede uddannelsesinstitutioner giver anledning til. Det vedrører dannelse af ny identitet, arbejde med ny kultur og udvikling af nye organisationsstrukturer. Specielt i relation til det for professionshøjskolerne helt centrale arbejde med at udvikle uddannelserne så de i stigende grad bliver forskningsbaserede er behovet for forståelse af nye behov og brugsformer helt afgørende. Det er disse udfordringer med nye typer brugere, nye uddannelsesformer og nye teknologiske muligheder som er det nye der skal indgå i overvejelser over fremtidige strategier og udviklingsplaner, herunder især personalets kompetenceudvikling. Der er processer som nødvendigvis vil være knyttet til den enkelte professionshøjskoles organisationsudvikling som en ny og stor organisation. Men der er mange forhold der er fælles og der er fælles behov i relation til den danske videns-infrastruktur. Professionshøjskolerne skal finde en plads i forhold til det samlede videns- og forskningssystem. Det er åbenlyst at der er meget store udfordringer til kompetence både i professionerne og hos de lærere som er de centrale i professionsuddannelserne og for personalet i professionshøjskolernes biblioteker De væsentligste udfordringer for professionshøjskolernes biblioteker vedrører Nye brugere, bruger-vaner og bruger-krav Nye organisatoriske forhold for bibliotek og højskole Nye teknologiske muligheder og udviklinger For hvert af disse områder kan man opstille nogle fremtidige udviklingsmuligheder, der hver især udgør en udfordring for biblioteket og dets personale. På baggrund af de forskellige muligheder kan man danne scenarier som altså er mulige fremtider for bibliotekerne. I det følgende vil der blive tegnet tre typer svar på hver af de tre udfordringer. Endelig vil der på baggrund heraf blive skitseret to scenarier til inspiration og refleksion. Perspektiv: Brugerne Centrale uddannelsespolitiske målsætninger er nu at 60% af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse, og af disse 60% skal 35% uddannes udenfor universitetssektoren. Samtidig skal mere end de nuværende ca. 80% af en årgang have en afsluttet kompetencegivende ungdomsuddannelse. Sammen med de øvrige demografiske forhold i Danmark danner dette rammebetingelser for professionshøjskolernes situation og de fremtidige brugere. De unge der i

3 fremtiden bliver studerende på professionshøjskolerne har helt andre erfaringer med viden og information end tidligere generationer. De er vokset op med web, facebook, twitter, smartphones, apps, søgeerfaringer og mange digitale kompetencer erhvervet uformelt og måske også i formel uddannelse. De har tusinde timers oplevelser med computer spil, med itunes og ipods, og for dem er viden og information noget der er umiddelbart forhåndenværende. Meget af hvad de har lært er lært indenfor uformelle læringsrum så at sige 40 år efter at Charlie Brown in Radiserne sagde de bevingede ord Alt hvad jeg har lært har jeg lært i fjernsynet. Her er fjernsynet bare erstattet af en hoben elektroniske medier. Disse brugere med deres nye krav og identiter er en udfordring. Den kan mødes på flere måder. 1) Man kan udvikle sig ud fra et ideal om det Klassiske Bibliotek Vægten ligger på at stille materialer og ressourcer kvalificeret til rådighed. Der er hovedvægten på digitale ressourcer, men også stadig vægt på trykt materiale, Vægten ligger på informationskompetencer, som leveres af biblioteket, men trods også så vidt muligt og så langt som muligt integreret i uddannelserne, Mobile platforme spiller en stor rolle, Standard løsninger vinder frem, og face-to-face kontakt med brugere bliver mindre pga. sammenlægninger og ressourcebesparelser. Biblioteket spiller stadig mindre rolle, da studerende og undervisere bruger andre kanaler, Der er måske kun ét bibliotek pr. professionshøjskole, Der satses på høj biblioteksfaglighed i den klassiske forstand, Det er et ideal der primært understøtter den akademiske tilgang. 2) Man kan udvikle sig ud fra en forestilling om en ideel Support funktion Der bliver her lagt hovedvægt på at så meget som muligt foregår digitalt, uafhængigt af tid og sted, og ofte upersonligt men med mulighed for personlig rådgivning og vejledning, Det vigtigste er at stille vidensresourcer til rådighed og informere om disse, Det er væsentligt at udvikle og forfine informationskompetencer og arbejde med at strukturere viden og læremidler og stille disse former for meta-viden til rådighed for lærere og evt. studerende, o Organiseringen kan være knyttet til den enkelte institution, men kan også i stigende omfang blive knyttet til den enkelte sektor eller det enkelte fagområde og dermed blive mere national. 3) Man kan udvikle et ideal om en Samarbejdsmodel Her stiles der imod en så fuldstændig integration med undervisningmiljøet som muligt, Det betyder at biblioteket og dets medarbejdere opretholder de klassiske dyder og udvikler informationskompetencer både hos sig selv og hos de studerende At man indgår som konsulent i forbindelse med opgaveskrivning og gruppearbejde

4 At man er næsten organisk integreret i uddannelsernes og de studerendes informationsforsyning At man arbejder lige så meget udenfor det fysiske bibliotek som indenfor, og at de to områder så at sige smelter sammen At man både som bibliotekar og som lærer tager udgangspunkt i de sociale og digitale kompetencer de studerende har Perspektiv: Organisation Uddannelsessystemerne er under pres og ændring stort set over alt. Der er som følge af statens forvandling til en konkurrencestat stort pres på at sikre at uddannelse fungerer. Der er derfor en konstant mulighed for radikale forandringer. Danmark har et ekstremt dyrt uddannelsessystem der ikke nødvendigvis er blandt de bedste. Der er sket og vil sikkert ske store organisatoriske forandringer. Der er usikkerhed omkring identiteten af mange uddannelser, og tendens til stor ungdomsarbejdsløshed (i nogle europæiske lande op til 40%) og til at kompetence-kravene i mange professioner stiger og også ændrer sig. Som anført ovenfor er professionshøjskolerne et resultat af store ændringer i organisationen af den videregående uddannelse i Danmark. For blot få år siden havde næsten enhver større by sit seminarium og hvert større hospital sin egen sygeplejerske-uddannelse. Det har ændret sig og vil muligvis ændre sig mere. Der er internationalt i denne sektor også sket rigtig mange ændringer i mange lande, og Danmark har en organisation der er helt anderledes end i de fleste af de lande vi normalt sammenligner os med. Hvordan vil situationen i fremtiden se ud? 1) En mulig fremtidig udfordring organisatorisk er en stigende grad af fusion med universiteterne (som det allerede ses i ingeniørhøjskole-sektoren) Dette vil betyde ændrede opgaver: o Forenkling af administration, mange flere services/ressourcer, o Professionshøjskolerne tilbyder tættere tilknytning til praksis og medvirker i stigende grad ved undervisning på bachelor-niveau o De nuværende professionsbachelor uddannelser ændres i akademisk retning Organisatoriske konsekvenser i biblioteket: o Biblioteket får længere vej til den besluttende ledelse, o Der bliver nye relationer til universitetsbibliotekerne, man kan få status som fakultetsbiblioteker dog med lokale filialer, o Færre ansatte. o Der skal ske et kraftigt kompetenceløft hos stort set alle Professionshøjskolernes ansatte

5 2) En anden organisatorisk fremtid bevarer professionshøjskolerne men de udvikler sig i retning af en situation hvor kantine, bibliotek, administration er samlet i en Center model Vi har derfor store campusser og dermed færre af dem måske kun én, Biblioteket er centrum i campus både fysisk, mentalt og organisatorisk, Vi opfylder disse vigtige funktioner: o studieunderstøttende læringsmiljø, o samarbejdsmiljø, o informationsforsyning o biblioteket udvikler sig til det centrale fysiske læringsrum, hvor der arbejdes og studeres og der er faciliteter til at understøtte digital læring og kvalificere denne, Bibliotekspersonalet indgår i andet arbejde og udførere således ikke kun traditionelt biblioteksarbejde, Biblioteket som scene for læring er afgørende for professionshøjskolens identitet som én institution. 3) Der er også en mulighed for bibliotekerne i at satse på det lokale og regionale og indgå i partnerskaber med andre videns-institutioner som f.eks. de lokale folke-biblioteker og andre kulturinstitutioner. Vi kunne kalde dette for en mulig fremtid der baserer sig på Partnerskaber Her er forudsætningen at brugerne ikke tænker i relation til institution men til funktion Der er mulighed for at man dels om fysiske rum Der foregår en lokal deling af digitale ressourcer Og en deling af personaleressourcer Det kan medføre et muligt tab af egen identitet Men give bedre mulighed for specialisering Det kræver sikring af nærhed i det lokale miljø på trods af en tendens formodentligt til centralisering Det er organisatorisk svært og kræver meget med hensyn til formulering af retning og prioritering Det kunne muligvis give bedre økonomisk styrke på nogle kerneområder fordi man har flere sponsorer, rekvirenter og interessenter, Men det forudsætter at man i et sådant partnerskab er ligeværdige partnere. Perspektiv: IT udfordringer Bøger, undervisning og forskning er blevet radikalt forandrede af den teknologiske udvikling. Der sælges nu næsten lige så mange elektroniske bøger som bøger trykt på papir. Amazon, Samsung, Apple tilbyder bog-læsere. Undervisning kan i dag ikke foregå uden enten via eller med en tilknyttet platform, der muliggør former for e-læring. Forskning baserer sig på digitale tidsskrifter, på intens udveksling af nye data og teorier via nettet. Bibliotekerne har været enormt påvirkede af denne udvikling. Flere og flere bøger sættes i magasin, og flere og flere ressourcer for

6 undervisning og forskning stilles digitalt til rådighed. Hvor undervisere og forskere tidligere måske dagligt kom på biblioteket kan man i dag fra sin pc hente bøger og tidsskriftsartikler og skabe og rundsende/uploade sit undervisningsmateriale. De studerende får det i mailen, finder det på nettet, og gruppen samarbejder på Facebook. Hvordan skal bibliotekerne håndtere alle disse udfordringer og forandringer? Der kan i hvert fald opstilles følgende mulige fremtider: 1) Her er der en mulig fremtidig udfordring i at bibliotekerne går foran, og bliver First movers Det betyder at man indgår i udvikling af værktøjer i partnerskab med andre - internt/eksternt Sikrer at bibliotekerne får indflydelse på situationen i forhold til levering af digitale ressourcer omkring læremidler, omkring udviklingsprojekter, omkring forskning At man stiller relevante værktøjer til rådighed indenfor: o e-learning o søgning (som søgning x 10), o emne guides (på trods af ressourcer) o projektskrivning Det betyder nye samarbejdsrelationer og at man skal komme ud af boksen for at blive en del af de faglige miljøer, Modellen kræver nationalt samarbejde på tværs af biblioteker og dermed nye relationer og krav til f.eks. DEFF, Det giver mulighed for fælles service-organer for alle Professionshøjskoler. 2) De digitale aspekter af forskning og udvikling i relation til projekter betyder en helt ny mulighed for bibliotekaren: Projektbibliotekar Man indgår i institutionsprojekter i samarbejde med øvrige ansatte og sikrer at udviklingsprojekter hvad enten de er eksterne eller angår intern uddannelsesudvikling har optimal støtte i henseende til viden og information, Bibliotekaren fungerer i relation til projektfacilitering lige fra idégenerering til afrapportering og formidling, det involver arbejde med o litteratursøgning og behandling, o copyright o publiceringsstrategi Bibliotekaren funger som studiecoach og bliver opfattet som en ligeså vigtig person som underviseren Man bidrager med følgende opgaver: o litteratursøgning, o som proceskonsulent mht. opgaveskrivning, o skaber digital synlighed i relevante miljøer.

7 3) Der er også den mulighed at miljøerne selv gør en voldsom digital og informations-indsats. Derfor bliver der kun et residual tilbage, hvor man snarere end at medvirke skal skabe rammer og sikre aftaler; man bliver central i relation til den digitale infrastruktur. Vi kunne kalde det en model knyttet til Infrastruktur De opgaver der her er centrale er: o Indkøb af relevante digitale ressourcer o Afdækning af behov o Kvalificering omkring valg af platforme o Sikring af opdatering og af rettigheder Samspillet med de øvrige dele af højskolen er vigtig og man fungerer primært som et videnscenter, Det er vigtigt som videnscenter at stille infrastruktur til rådighed for formidling, både internt og eksternt, Organisatorisk betyder det at man hele tiden skal overveje hvad der skal gøres på den enkelte institution, i den enkelte sektor, eller nationalt, for ikke at sige internationalt. Disse ni del-fremtider er brikker så at sige i et spil. Hvordan kan de kombineres til mulige fremtider? Det kan ske på mange måder. I sig selv stiller de tre sæt af udfordringer nye krav til bibliotekerne og deres ansatte. Og de peger på nye opgaver og nye kompetencekrav.