Samvær med mennesker med demens INSPIRATION TIL KURSUSFORLØB TIL PÅRØRENDE

Transkript

1 Samvær med mennesker med demens INSPIRATION TIL KURSUSFORLØB TIL PÅRØRENDE 2017

2 Samvær med mennesker med demens INSPIRATION TIL KURSUSFORLØB TIL PÅRØRENDE Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sprog: Dansk Version: 1,0 Udgivet af Sundhedsstyrelsen, januar Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S Versionsdato: Format: pdf Elektronisk ISBN:

3 Indhold 1 Introduktion 4 2 Perspektiver og inspirationskilder 6 3 Modulopbygning og relevante temaer 10 4 Praktiske råd og tips til afvikling af kurser 22 5 Referencer 26 Bilag 1: Oversigt over udgivelser 28 Bilag 2: Litteratur til kursusforløb opdelt i temaer 29 3

4 INTRODUKTION 1 Introduktion Denne publikation har til formål at inspirere til en kursusindsats målrettet pårørende til mennesker med demens i landets kommuner. Omkring danskere har i dag fået stillet en demensdiagnose. Det skønnes at mellem er nære pårørende til en person med demens i Danmark. Mange pårørende yder en betydelig omsorgsindsats, og rollen som omsorgsgiver kan være både fysisk og psykisk belastende. Hensigten med at etablere kursusforløbet Samvær med mennesker med demens for de pårørende er at give de pårørende viden om demens og konkrete redskaber, der kan bidrage til at lette samværet og kommunikationen med en person med demens. Samtidig er hensigt at tilbyde de pårørende samvær og netværk med andre pårørende i en lignende livssituation. Kursusforløbet er blevet afprøvet på to målgrupper af pårørende: ægtefæller og voksne børn til mennesker med en demenssygdom i samarbejde med Aalborg, Nyborg, Odense og Roskilde kommuner på 104 pårørende. Evalueringen af kursusforløbet viser, at det har medvirket til signifikant øget trivsel hos de kvindelige pårørende og hos de pårørende, der var mest belastet ved kursusstart. Trivslen blev målt på en valideret skala. Evalueringen viste også, at omsorgsgiverbelastningen blev signifikant reduceret hos de voksne børn og hos gruppen af pårørende, der var mest belastet ved kursusforløbets begyndelse. Evalueringsrapporten og tilhørende omkostningsvurdering kan downloades fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Publikationen skal fungere som et inspirationshæfte og formidle viden og erfaringer fra projektet Samvær med mennesker med demens, som blev iværksat af Socialstyrelsensom led i opfølgningen på Demenshandlingsplanen fra Projektet blev overflyttet til Sundhedsstyrelsen i 2015 ved samlingen af ældreområdet i Sundheds- og Ældreministeriet. Der lægges i publikationen vægt på at beskrive de perspektiver og inspirationskilder, der har været grundlæggende for kursusforløbet, samt de temaer som forløbet har omfattet. Forslag til konkret kursusprogram og tilhørende undervisningsmateriale kan downloades fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Se bilag 1 for oversigt over tilgængeligt materiale. Publikationen er bygget op i kapitler, der følger de temaer, som kursusforløbet består af og indeholder desuden et kapitel om praktiske råd og tips til afvikling af kursusforløbet. At være pårørende til en person med demens Marte Meo Metoden Meningsfyldte aktiviteter Viden om demens Personcentreret omsorg 4

5 INTRODUKTION OM KURSUSFORLØBET - SAMVÆR MED MENNESKER MED DEMENS Anbefalet holdstørrelse: deltagere Varighed: 28 timers undervisning over 8 undervisningsgange 2 undervisere : 1 Marte Meo terapeut 1 demensfaglig underviser Temaer: 1. Viden om demens 2. Personcentreret omsorg 3. Meningsfyldte aktiviteter 4. Marte Meo Metoden 5. At være pårørende til en person med demens Jeg tager det ikke så tungt mere, måske fordi jeg ved noget mere. Jeg ser lidt mere 'med store briller' på de ting, han gør, i stedet for at være så kritisk. Ægtefælle 5

6 PERSPEKTIVER OG INSPIRATIONSKILDER 2 Perspektiver og inspirationskilder Inspirationsmaterialet baserer sig på det kursusforløb målrettet pårørende til mennesker med demens, som har været omdrejningspunkt for projektet Samvær med mennesker med demens. Udgangspunktet for kurset er, at kvaliteten af kommunikation og relationer mellem mennesker er afgørende for det enkelte menneskes trivsel og selvrealisering. Det gælder såvel relationen mellem den pårørende og mennesket med demens, som relationen mellem deltager og undervisere. Kurset bygger på psykoedukation og Marte Meo Metoden, og formålet er at give pårørende viden om demens og redskaber til at kommunikere med deres familiemedlem på en anerkendende måde - og samtidig tilbyde de pårørende samvær og netværksdannelse med andre i en lignende livssituation. Kursusforløbet er fordelt på 8 undervisningsgange og varer 28 timer. Det er blevet afprøvet på to forskellige målgrupper af pårørende: ægtefæller og voksne børn. Den personcentrede tilgang Fundamentet og den røde tråd i kursusforløbet er et værdimæssigt og teoretisk perspektiv, som er forankret i Tom Kitwoods personcentrerede tilgang som illustreres ved blomsten (Kitwood, 2003). Den personcentrerede tilgang indeholder et helhedsorienteret perspektiv på det at være et menneske med demens, hvor fokus er på at bevare identitet, selvbestemmelsesret, værdighed, selvværdsfølelse og inklusion. Det handler om at have opmærksomheden rettet mod hele mennesket og at sætte den enkelte i stand til at få størst muligt udbytte af sine ressourcer (Kitwood, 2003; Løgstrup, 1991). Ud over at være rettet mod måden at se og møde mennesket med demens på, er den personcentrerede tilgang også rettet mod den måde, som deltagerne ses og mødes på af underviserne - nemlig ud fra hver kursusdeltagers personlighed, aktuelle livssituation, oplevelser og livserfaringer (Falk, 2010; Miller & Scholdager, 2012; Sundhedsstyrelsen, 2016a, 2016b). Denne tilgang skaber fundamentet for et trygt og anerkendende læringsmiljø, som muliggør åbenhed omkring svære personlige problemstillinger, hvilket er en forudsætning for at kunne tale om ændrede livsbetingelser. Ligeledes understøtter denne tilgang de individuelle og gruppedynamiske læringsprocesser, som kurset er bygget op omkring og muliggør, at underviserne kan give eksempler på, hvordan kommunikation og samspil kan foregå, og hvordan deltagerne kan justere sig i deres samspil og kommunikation med deres familiemedlem med demens. Tilknytning Inklusion Kærlighed Trøst Identitet Underviserne skal være opmærksomme på, at underviseren og pårørende har forskellige forudsætninger for at kommunikere, og at der er følelser på spil for den pårørende. Beskæftigelse 6

7 PERSPEKTIVER OG INSPIRATIONSKILDER Demens forbindes næsten udelukkende med afvikling af praktiske, kognitive og følelsesmæssige funktioner og færdigheder, hvilket til dels også er fuldt berettiget. Ses denne afvikling derimod i et udviklingspsykologisk perspektiv, vil personen, der har demenssygdommen, fortsat være i et udviklingsforløb rent menneskeligt og eksistentielt. Her vil fokus være på den positive afviklingspsykologi ; det vil sige på personens ressourcer og potentialer samt kvaliteten af de relationer, som virker fremmende for personens trivsel (Nors et al., 2009; Sundhedsstyrelsen, 2016c). Den personcentrerede tilgang og Marte Meo Metoden har tilsammen denne værdimæssige og udviklingspsykologiske tilgang, hvor alle mennesker ses med et iboende udviklingspotentiale, og hvor menneskers følelser og adfærd altid tillægges mening, og hvor der ikke sker en vurdering ud fra, om følelser og handlinger er rigtige eller forkerte. Det at blive mødt og set ud fra sine initiativer gør, at man vokser ved sin egen kraft (Aarts, 2000; Kitwood, 2003; Kristensen, 2006; Sørensen, 2002). Marte Meo Metoden Marte Meo Metoden udspringer af relationsparadigmet, der rummer den tilgang, at vi mennesker eksisterer i en nær og gensidig sammenhæng med andre (Aarts, 2000; Roug, 2002; Sørensen, 2000; Sørensen, 2002). I kursusforløbet bruges Marte Meo Metoden som læringsmetode, der kan guide de pårørende til at finde nye veje i deres samvær og kommunikation med deres ægtefælle eller forælder med demens. Brugen af Marte Meo Metoden giver de pårørende en unik mulighed for at få indblik i udviklingspotentialer hos mennesket med demens, dets ressourcer og funktionsnedsættelse, samt behov for nye måder at blive set og mødt på. Samtidig medvirker metoden til at bevidstgøre deltagerne om egne kompetencer og udviklingspunkter, hvor der gives plads og rum til at udvikle selvværdsfølelsen og opleve selvværd, for derigennem at skabe et bedre samvær med deres nærtstående med demens. Med relationen som omdrejningspunkt flyttes fokus fra det enkelte menneske til de sociale processer, det er involveret i (Møller, 2008). Dermed bliver begreber som interaktion, kontakt og samspil centrale udviklingspsykologiske perspektiver. Udfordringer og vanskelige situationer i hverdagen anskues som relationsproblematikker, hvor fokus er at få vendt situationen hos deltagerne, ved at de selv ændrer adfærd og væremåde frem for, at det er personen med demens, der skal ændre sig (Kitwood, 2003). Marte Meo Metoden er en analysemetode der er karakteriset ved at man anvender video med henblik på at forbedre samspillet mellem mennesker. Dette sker dels gennem filmoptagelser af hverdagssituationer, der analyseres af Marte Meo terapeuter, dels gennem den feedback, der gives til de pårørende. I analysedelen ses på samspillet i forhold til de pårørendes kompetencer og ressourcer, og fokus er på de situationer, hvor samspillet med personen med demens lykkes. 7

8 Den ny viden har hjulpet mig meget. Hvordan det var at være dement og hvordan det kunne være. Det, jeg blev klar over, var, at det var han. Det var ligesom, at det gik op for mig ved at komme på kurset. Ægtefælle 8

9 PERSPEKTIVER OG INSPIRATIONSKILDER Den pædagogiske tilgang til pårørendegruppen Et centralt element i kursussammenhæng er at sikre at der sker transfer og implementering af den nye viden (Wahlgren, 2009). Transfer betyder overførsel af viden og færdigheder, lært i en sammenhæng til anvendelse i en anden sammenhæng. Med andre ord; at den nye viden overføres til og anvendes i praksis. Der er flere metoder, der understøtter transfer. I kursusforløbet er den superviserende, coachende og faciliterende tilgang, koblet med de fem Marte Meo principper, anvendt til at sikre, at refleksioner og handlinger anvendes af deltagerne i deres hverdag sammen med den personen med demens (Ottesen & Weberskov, 2007; Ottesen, 2009). GRUPPEDYNAMISKE LÆRINGSPROCESSER Den superviserende, coachende og faciliterende tilgang indebærer bl.a.: At underviserne stiller sig til rådighed og er nysgerrige over for det fremmede i den andens/den enkelte kursusdeltagers perspektiv At underviserne sætter processer i gang At underviserne har ansvar for processen og at de udfolder deres evner som mødeledere og spilfordeler i forhold til gruppen af deltagere At underviserne udviser en indbygget tro på, at vi mennesker har flere muligheder, end vi selv er bevidste om, at vores motivation er afgørende for, om vi når det, vi gerne vil, og endelig at vi selv er i stand til at finde de løsninger, der skaber de bedste resultater for os. At underviserne udfordrer og støtter den enkelte kursusdeltager, således at han/ hun motiveres til at se nye muligheder i den hverdag, der omgiver vedkommende og derigennem baner vejen for at formulere fremadrettede mål, løsninger og handlinger (Rosdahl, 2013; Schilling 2007; Svedberg 2008) Via brug af Marte Meo Metoden og forskellige individuelle og grupperefleksionsprocesser får den enkelte deltager mulighed for at sætte den nye viden i spil i forhold til egen situation, hvilket ligeledes kan bidrage til, at det, der arbejdes med på kurset, kan overføres til hverdagen med personen med demens. Transfer kan også understøttes, hvis underviserne starter de enkelte kursusdage med en opfølgning på den foregående kursusdag, som indeholder to punkter: 1) Siden sidst, hvor kursusdeltagerne udveksler, hvad der lige rører sig af betydningsfulde oplevelser i deres hverdag med familiemedlem med demens. 2) En udveksling om hvorvidt der er afklarende spørgsmål eller oplevelser i forhold til indholdet ved forrige kursusdag, der ønskes drøftet eller yderligere uddybet. Ligeledes kan det understøtte transfer, hvis hver kursusdag afrundes med, at kursusdeltagerne får mulighed for at udtrykke tanker og overvejelser affødt af dagens emner, og at deltagerne individuelt arbejder med, hvordan de hver især kan få udarbejdet en konkret og fremadrettet handleplan. Den kan f.eks. handle, om hvad de ønsker at sætte i værk, f.eks. i forhold til egen situation som pårørende. Udover den individuelle tilgang er det hensigten, at deltagerne får mulighed for at udveksle ideer om deres fremadrettede handleplaner. Kursets teoretiske fundament og læringssyn er indbygget i både kursets indhold, undervisningsform og metode, og er beskrevet i Notat om kursets teoretiske ståsted, læringssyn og gennemførelse af sygeplejerske, ph.d., post.doc. Aase Marie Ottesen og sygeplejerske og Marte Meo terapeut Bente Weberskov. Notatet kan hentes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside under emnet Ældre > Pårørende og civilsamfund: 9

10 MODULOPBYGNING OG RELEVANTE TEMAER 3 Modulopbygning og relevante temaer I det følgende beskrives de fem temaer, der tilsammen udgør kursusforløbet: Samvær med mennesker med demens. Forslag til konkret indhold af undervisningen, kursusprogrammer og øvrigt undervisningsmateriale kan hentes på hjemmesiden: At være pårørende til en person med demens Viden om demens Marte Meo Metoden Personcentreret omsorg Meningsfyldte aktiviteter 10

11 MODULOPBYGNING OG RELEVANTE TEMAER Tema 1: Viden om demens Læringsmål: At deltagerne oplever, at de får en større forståelse for og viden om demens og de funktionsevnetab, som sygdommen medfører. Og at de igennem dette føler sig bedre rustet til at være sammen med deres nærtstående med demens i hverdagen. Tema 2: Personcentreret omsorg Læringsmål: At deltagerne oplever, at de får øget deres kompetencer til at kommunikere og være sammen med deres nærtstående med demens på en positiv og anerkendende måde i dagligdagen. Tema 3: Meningsfyldte aktiviteter Læringsmål: At deltagerne oplever, at de får viden om og idéer til at indgå i nye og ændrede samværsformer og hverdagsaktiviteter med deres nærtstående med demens. Tema 4: Marte Meo Metoden Læringsmål: At deltagerne oplever, de får redskaber, der kan forbedre deres kommunikation samvær og samspil med deres nærtstående med demens. Og at deltagerne oplever de får øje på de små tings betydning i kommunikationen, samværet og samspillet med deres nærtstående med demens. At deltagerne oplever de får indsigt i deres nærtstående med demens ressourcer og begrænsninger i samvær, samspil og kommunikation. At deltagerne oplever, at de får indsigt i egen rolle i kommunikation, samspil og samvær med deres nærtstående med demens. Tema 5: At være pårørende til en person med demens Læringsmål: At deltagerne oplever, at de får ny viden og handlemuligheder, der kan hjælpe dem til bedre at kunne klare de ændrede livsbetingelser i hverdagen, sammen med deres nærstående med demens. At deltagerne oplever, at deres selvindsigt og forståelse for egen situation øges, så de fremadrettet bliver bedre i stand til at tage vare på dem selv. 11

12 Jeg er mindre belastet, fordi jeg har noget at gøre, viden at handle ud fra. Jeg har følelser og indlevelsesmuligheder. Det tager toppen af belastningen. Ægtefælle 12

13 MODULOPBYGNING OG RELEVANTE TEMAER Tema 1: Viden om demens Viden om demens Formålet med temaet er at give de pårørende en større forståelse for og viden om demens, bl.a. hvordan sygdommen demens viser sig og hvilken indvirkning, den har på samværet med en person med demens. de mest almindelige symptomer og funktionsevnetab ved demens. Samtidig lægges der vægt på at øge deltagernes forståelse af demenssygdommens forskellige udtryksformer gennem en beskrivelse af de fem A er: adfærdsforstyrrelser, apraksi, agnose, amnesi og afasi (Gulmann, 2004); Læringsmål: At deltagerne oplever, at de får en større forståelse for og viden om demens og de funktionsevnetab, som sygdommen medfører, og at de herigennem føler sig bedre rustet til at være sammen med deres nærtstående med demens i hverdagen. Adfærdsforstyrrelser Agnosi De 5 A'er Afasi Indhold I undervisningens generelle introduktion til kurset præsenteres sammenhænge og forskelle mellem den medicinske forståelse af demens og bl.a. Tom Kitwoods forståelse af demens, hvor mennesket frem for sygdommen er i fokus. Metoder Barry Reisbergs teori om retrogenese med de syv prototypiske demensstadier (Reisberg et al., 1999) anvendes til at forklare demens og Amnesi Apraksi Illustrationen er inspireret af Gulmann, De fem A'er og de syv demensstadier illustreres gennem visning af videoklip fra f.eks. Demens: Den anden frekvens. Inspiration til pårørende, hvilket også ofte får deltagerne til at komme med lignende eksempler fra deres egen hverdag. TEORI Tom Kitwoods Demensligning: Demensligningen illustrerer Kitwoods forståelse af en demenssygdom som et komplekst samspil mellem fem faktorer: D=P+B+H+N+S D=demenssygdommen/demensbilledet; P = Personligheden; B = Biografi; dvs. personens livshistorie, livserfaringer og konsekvenserne af ændrede livsbetingelser; H = Helbred; dvs. hvordan er personens helbredsmæssige situation; N = Neuropatologi; dvs. de ændringer, der er sket i personens hjerneceller samt S = Socialpsykologi; dvs. betingelser i personens omgivelser, de sociale og interpersonelle faktorer; f.eks. samspil med familien og fagpersoner. (Kitwood, 2003) 13

14 Jeg er blevet mere rolig og forstående. Jeg har lært, at min kone ikke kan gøre for, at hun er syg, og jeg skal jo ikke gøre det værre for hende. Og det tænker jeg over hver gang, jeg svarer hende. Ægtefælle 14

15 MODULOPBYGNING OG RELEVANTE TEMAER Tema 2: Personcentreret omsorg Personcentreret omsorg Formålet med temaet er at give kursusdeltagerne indsigt i, hvilken indvirkning en personcentreret tilgang har på kommunikation og samvær med mennesker med demens. Læringsmål: At deltagerne oplever, at de får øget deres kompetencer til at kommunikere og være sammen med deres nærtstående med demens på en positiv og anerkendende måde i dagligdagen. Indhold Den personcentrede tilgang handler om at flytte fokus fra demenssygdommen og sygdommens forskellige udtryksformer til det enkelte menneske med demens og dennes livshistorie og sætte livshistorien i centrum for samvær og kommunikation. Samvær om hverdagsaktiviteter, der opleves som meningsfyldte for mennesker med demens, kan virke identitetsbevarende og styrke selvværdsfølelsen. Det handler om at rette opmærksomheden mod det hele menneske og at sætte den enkelte i stand til at få størst mulig udbytte af sine ressourcer. Metoder Tom Kitwood og Dawn Brookers teorier indgår og anvendes til at synliggøre, hvordan mødet, kommunikationen og samværet med mennesket med demens kan blive personorienteret (Brooker, 2004; Kitwood, 2003). Fokus er på at bevare det demensramte menneskes identitet, selvbestemmelsesret, værdighed, selvværdsfølelse og inklusion samt på, hvordan der kan opnås en anerkendende og positiv tilgang til personen med demens. Et vigtigt fokus er at skærpe bevidstheden hos de pårørende om nuet og de muligheder, der er i dette, fremfor primært at have fokus på det, der var i fortiden, og som måske ikke længere kan huskes af mennesket med demens. Den personcentrede tilgang er i temaet koblet med et udviklingspsykologisk perspektiv, der indebærer et andet syn på den afvikling af praktiske, kognitive og følelsesmæssige funktioner og færdigheder, end man typisk forbinder med demenssygdomme. Daniel Sterns teori om selvfornemmelser og relateringsdomæner kobles til Barry Reisbergs teori om de syv demensstadier for at give et indblik i, hvilken betydning afvikling af følelsesmæssige, kognitive og praktiske funktioner samt færdigheder hos personen med demens har for personens ressourcer til at forstå sig selv og være i en relation til andre (Stern, 2000; Reisberg et al., 1999). I et udviklingspsykologisk perspektiv er mennesker med demenssygdomme fortsat i et udviklingsforløb rent menneskeligt og eksistentielt. Det vil sige, at der er fokus på menneskets ressourcer og potentialer samt kvaliteten af de relationer, som virker fremmende på menneskets trivsel. Den personcentrede tilgang og det udviklingspsykologiske perspektiv kobles undervejs til Marte Meo Metoden som er beskrevet under tema 4. TEORI Brookers teori om personorienteret demensomsorg illustreres ved ligningen V+I+P+S: V = at værdsætte personer med demens I = at behandle personer med demens som individer P = at tage udgangspunkt i personens perspektiv S = at praktisere støttende socialpsykologi (Brooker, 2004) 15

16 Så går hun i gang med at strikke. Da hun har strikket det første håndklæde, spørger jeg, om hun vil strikke to mere til mig. Nu har hun strikket 25 håndklæder henover sommeren Datter 16

17 MODULOPBYGNING OG RELEVANTE TEMAER Tema 3: Meningsfyldte aktiviteter Meningsfyldte aktiviteter Formålet med temaet er at sætte fokus på betydningen af, hvordan kommunikation og samvær om hverdagsaktiviteter, der opleves meningsfyldte for personen med demens kan virke identitetsbevarende og styrke selvværdsfølelsen. Læringsmål: At deltagerne oplever, at de får viden om og idéer til at indgå i nye og ændrede samværsformer og hverdagsaktiviteter med deres nærtstående med demens. Indhold Temaet har fokus på anvendelse af livshistorien som redskab til at understøtte kommunikationen og samværet i det daglige. I undervisningen tales der om identitet med udgangspunkt i Antonovskys teori om oplevelsen af sammenhæng med særligt fokus på betydningen af meningsfuldhed, håndterbarhed, begribelighed, forudsigelighed, genkendelighed, bekræftelse fra omgivelserne og oplevelsen af at have betydning for andre (Thybo, 2003; Jensen & Johnsen, 2000). Fra dette teoretiske afsæt kobles til emnet om hverdagslivets elementer og betydningen af, at der tages udgangspunkt heri, hvor bl.a. følgende elementer kan fremhæves: gentagne begivenheder, der rummer særlige betydninger for den enkelte, livsform, vaner, rytme og traditioner, det selvfølgelige, det, vi plejer og følelsen af at være på hjemmebane. Metoder Kursusdeltagerne arbejder individuelt med egne udfordringer og med at bruge livshistorien i samværet og i forbindelse med aktiviteter og beskæftigelse. Udgangspunktet er, at livshistorien danner grundlag for at forstå og muliggøre initiativer hos mennesket med demens. Livshistorien skaber kommunikationsmåder for den pårørende eller den professionelle omsorgsgiver, og den kan hjælpe med til, at den pårørende eller professionel omsorgsgiver kan støtte personen med demens, så hverdagen giver større mening, livsindhold og livsglæde. Temaet indeholder desuden et kort oplæg om de professionelle omsorgsgiveres rolle og opgaver, samt de pårørendes rolle hvor det med fordel kan gøres tydeligt, at de pårørende udgør nøglen til det levede liv hos mennesker med demens. De pårørende repræsenterer personen med demens fortid og identitet i en social sammenhæng. De pårørende kan udfylde billedet af personen, så eventuel støtte og hjælp kan tage højde for, hvem personen med demens er og har været. Her indgår ligeledes, hvordan brug af minder og positive erindringer i samværet kan være med til at skabe genkendelse, glæde og tryghed, og at det kan forstærke følelsen af selvværd og identitet hos personen med demens. Både under og efter oplæggene er det vigtigt at sikre dialog med kursusdeltagerne i forhold til deres egen situation og oplevelser samt refleksioner over, hvilke etiske og moralske aspekter, der kan være forbundet med brug af livshistorie. Som model for arbejdet med livshistorie anvendes Model om kvalitativ livshistorie og det tilhørende skema, som kan downloades fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside (Ottesen & Weberskov, 2016). 17

18 Jeg har lært, at kommunikationen er på modtagerens præmissser - og at modtagerens præmisser har ændret sig i vores forhold. Så jeg bliver nødt til at min adfærd til modtageren. Ægtefælle 18

19 MODULOPBYGNING OG RELEVANTE TEMAER Tema 4: Marte Meo Metoden Marte Meo Metoden Formålet med temaet er at introducere de pårørende til en ny måde at se deres ægtefælle eller forælder med demens på og hvordan Marte Meo Metoden kan anvendes i hverdagen til at understøtte et positivt samvær, samspil og kommunikation. Læringsmål: At deltagerne oplever, at de får redskaber, der kan forbedre deres kommunikation samvær og samspil med deres nærtstående med demens. At deltagerne oplever, at de får øje på de små tings betydning i kommunikationen, samværet og samspillet med deres nærtstående med demens. At deltagerne oplever, at de får indsigt i deres nærtstående med demens ressourcer og begrænsninger i samvær, samspil og kommunikation. At deltagerne oplever, at de får indsigt i egen rolle i kommunikation, samspil og samvær med deres demensramte nærstående. Indhold Marte Meo Metoden er bygget op omkring videooptagelser af deltagerne i samspil med deres nærtstående med demens. Med det værdimæssige sammenfald der er mellem den personorienterede tilgang, det udviklingspsykologiske perspektiv og Marte Meo Metoden (som omtalt under Tema 2), medvirker videoklip til at anskueliggøre og italesætte teoretiske begreber fra teoridelen. Derved får kursusdeltagerne konkrete eksempler, der kan omsættes til samværet med deres nærtstående med demens. Ved at kursusdeltagerne selv indgår i videooptagelser sammen med deres nærtstående med demens, kan viden omsættes til færdigheder. Deltagerne får herigennem en unik mulighed for at blive bevidstgjort om egne kompetencer og udviklingspunkter og får indblik både i de nærtståendes ressourcer og funktionsnedsættelser, og indblik i behovet for nye måder at blive set og mødt på. Der sker ligeledes en læring hos de deltagere, som overværer videooptagelserne. Gennem analyse og bearbejdningen af videoklip understøttes den personcentrerede tilgang til deltagernes egne samværssituationer med deres nærtstående med demens i hverdagen. Metoder Marte Meo Metoden introduceres trinvis for kursusdeltagerne. Dels gives en grundig introduktion til det at indgå i video optagelser med en tydelig ramme og struktur, dels et indblik i, hvad det indebærer, og hvordan det kan foregå. Det afklares i hvilke situationer, den enkelte kursusdeltager ønsker at blive filmet sammen med deres nærtstående med demens. Derefter videofilmes familien, hvorefter Marte Meo terapeuten analyserer optagelserne og giver tilbagemelding til den enkelte deltager. Typisk vil man filme ad to omgange i kursusforløbet. Selvom der i Marte Meo Metoden primært arbejdes med videoklip, hvor samspillet lykkes, skal der i forhold til pårørende udvises særlig stor nænsomhed i måden, hvorpå informationerne i videoklippene formidles, idet de pårørende kan være meget sårbare. Det kan være følelsesmæssigt overvældende at se sig selv og sin nærtstående med demens på videoklippene. Det kan give anledning til følelsesreaktioner som sorg og gråd. Feedback på optagelser er individuelt rettet til de pårørende, der er blevet videofilmet sammen med deres nærtstående med demens. De øvrige kursusdeltagere overværer disse tilbagemeldinger, men deltager ikke i dialogen ved tilbagemeldingen, men inddrages efterfølgende. Dialogen skal i første omgang handle om den aktuelle tilbagemelding og kan derefter føres over i de øvrige deltageres egne udfordringer. 19

20 MODULOPBYGNING OG RELEVANTE TEMAER Ny måde at kommunikere på Den anerkendende og guidende tilgang, som ligger indbygget i Marte Meo Metoden kan af nogle pårørende opleves som en ny og anderledes måde at kommunikere på. Det kan f.eks. være vanskeligt at ændre gamle kommunikationsmønstre fra et mangeårigt ægteskab. I forhold til voksne børn kan det eksempelvis være en svær erkendelsesproces, at rollerne er byttet om. Ens mor eller far er ikke længere den trygge og sikre base, hvor der tidligere kunne hentes råd, trøst osv. Der må derfor tages nye kommunikationsmåder i brug. Det er derfor vigtigt, at underviserne i Marte Meo processen viser respekt for de gamle kommunikationsmønstre, samtidig med at kursusdeltagerne arbejder med nye indgangsvinkler og veje til at nå og understøtte den nærtstående med demens og dennes ressourcer og potentialer. I denne proces får kursusdeltagerne mulighed for at opnå nye indsigter og øve sig i de nye kommunikationsmåder. Det, der har været godt, er hele netværkstanken: At man får delt nogle erfaringer med andre og får et frirum til at snakke med nogen, som er i samme situation som en selv. Datter 20

21 MODULOPBYGNING OG RELEVANTE TEMAER Tema 5: At være pårørende til en person med demens At være pårørende til en person med demens Formålet med temaet er at få sat fokus på de pårørendes egne oplevelser og erfaringer med det at være pårørende til en person med demens. Det indebærer, at de pårørendes egen livssituation og livsbetingelser inddrages og gøres til genstand for refleksion med henblik på at se nye muligheder i forhold til at bevare overskud til både eget liv og livet sammen med deres nærtstående med demens. Læringsmål: At deltagerne oplever, at de får ny viden og handlemuligheder, der kan hjælpe dem til bedre at kunne klare de ændrede livsbetingelser i hverdagen sammen med deres nærstående med demens. At deltagerne oplever, at deres selvindsigt og forståelse for egen situation øges, så de fremadrettet bliver bedre i stand til at tage vare på dem selv. Indhold og metoder I undervisningen tages der udgangspunkt i livstemaer (Stern, 2000) og i model om ændrede livsbetingelser (Ottesen & Weberskov, 2016). to-sporsmodellen, kan danne udgangspunkt for en dialog om deltagernes egen livssituation (Haarløw, 1987; Ravnsborg, 2013). Når der tages udgangspunkt i kursusdeltagernes viden, oplevelser og erfaringer, er det vigtigt, at underviserne er særligt opmærksomme på deltagernes sårbarhed, følelsesmæssige involvering og reaktioner, som må håndteres med respekt og nænsomhed (Smebye, 2008). Et andet centralt fokus i undervisningen handler om, hvordan kursusdeltagerne med afsæt i deres nye viden og nye færdigheder fremadrettet kan arbejde med deres livssituation som pårørende og livet sammen med deres nærtstående med demens. Det gælder de pårørendes samvær og kommunikation med deres nærtstående med demens, men i lige så høj grad, at de pårørende bliver i stand til bedre at drage omsorg for sig selv. Derudover indeholder temaet også et netværksskabende element, hvor de pårørende sammen afdækker, om der er grobund for fremtidig netværksdannelse efter kursusforløbets afslutning. Daniel Sterns livstemaer lægger op til dialog om, hvordan disse livstemaer eventuelt skal omdefineres i forhold til kursusdeltagernes aktuelle livssituation. Sorgteorien, kaldet '2-sporsmodellen', kan inddrages til belysning af pårørendes oplevelse af sorg og smerte ved langsomt at miste den person, der var samt betydningen af at mestre de ændrede livsbetingelser, som det at have en nærtstående med demens medfører. Den dynamiske vekslen mellem tabsfokusering og genopbygningsfokusering, der ligger i 21

22 PRAKTISKE RÅD OG TIPS TIL AFVIKLING AF KURSER 4 Praktiske råd og tips til afvikling af kurser Underviseres forudsætninger Som et første skridt på vejen mod etablering af kurset skal der findes relevante undervisere med følgende kompetencer: Undervisere skal besidde viden om sundhedspædagogiske metoder, processer for deltagerinvolvering, have viden om didaktik i forhold til planlægning og afvikling af kurset. Undervisere skal også have forudsætninger, som gør dem i stand til at formidle teori om demens og den personorienterede tilgang på en tydelig og let tilgængelig måde. Underviserne skal ligeledes kunne arbejde ud fra en coachende, superviserende, understøttende og faciliterende tilgang både i forhold til den enkelte kursusdeltager og under de gruppedynamiske processer (Schilling, 2007). Herunder skal underviserne kunne inddrage kursusdeltagernes oplevelser og erfaringer løbende for at sikre at undervisningen er så virkelighedsnær og relevant som mulig. Underviserne må samtidig være i stand til at skabe rum og plads til kursusdeltagernes eventuelle projicering af frustrationer og afmagt over egen situation, samtidig med at de ikke skal lade sig påvirke af de negative følelser, der evt. kan opstå i den forbindelse (Stokkebæk, 2011). Annoncering og rekruttering Allerede inden rekruttering til kurset er det vigtigt at formidle en forståelse af, hvilken type kursus Samvær med mennesker med demens er. Pårørende kan have forskellige ønsker og behov, og det er derfor vigtigt at gøre klart, at dette er et kursus, hvor man kan forvente et positivt udbytte, hvis man som pårørende aktivt arbejder med sig selv. Det vil passe til nogle pårørende, mens andre søger andet indhold eller form. I nogle tilfælde kan det være en god idé at tilbyde flere former for kurser til de pårørende for netop at imødekomme de forskellige behov for viden, mestring og samvær, de pårørende kan have. Det kan også være en god idé at forhåndsannoncere, at man bruger videooptagelser som metode, således at kursusdeltagerne er forberedt på dette inden kursusstart. En demenskoordinator eller lignende vil være den mest oplagte ansvarlige for annoncering og rekruttering gennem dennes kontakter til målgruppen. Udover personlig annoncering kan kurset med fordel også annonceres i lokalpresse, på kommunens hjemmeside under demensindsatsen samt ved opslag på biblioteker og i lokale dagcentre og plejecentre. Underviserne må have viden om og erfaring inden for demensområdet, herunder erfaring med undervisning, vejledning og samarbejde med pårørende. Minimum én af underviserne skal være uddannet og certificeret Marte Meo terapeut. 22

23 PRAKTISKE RÅD OG TIPS TIL AFVIKLING AF KURSER Ved rekruttering er det vigtigt at have følgende faglige fokuspunkter: Kursus varighed At kurset har en varighed, der for nogle kan virke afskrækkende på deltagelsen. Derfor er det vigtigt at formidle, hvilket udbytte man kan forvente. Videooptagelser At tydeliggøre at kurset indebærer deltagelse i videooptagelser. Involvering At den pårørende gives mulighed for at fortælle om sin situation. De pårørende, der ønsker at deltage, må være villige til at være åbne om egen livssituation og erkendelsesproces samt at lytte og forholde sig til andres. Derudover at være åben i forhold til ændringer på tilgang til sin nærtstående med demens samt at være åben over for at forandre egen livssituation. Belastning At det drøftes, hvilke forudsætninger, livssituation, interesse, motivation og aktuel tilstand den pårørende og dennes familie befinder sig i. At den pårørendes psykiske og fysiske belastning (f.eks. mange arbejdsopgaver i hjemmet, manglende søvn, manglende alene-tid m.m.) og grad af evt. sorg og krise vurderes i forhold til om de vil have gavn af at indgå i undervisningsog gruppeforløbet. Redskabet Zarit Burden Interview kan anvendes i en screening heraf. Redskabet kræver tilladelse til brug (køb af licens). Reflektion At det kan være en længerevarende proces for den pårørende at beslutte sig for deltagelse, da flere overvejelser ofte indgår; f.eks. at det er længe siden, at den pågældende har siddet på skolebænken sidst eller det at de skal være væk fra deres nærtstående med demens på kursusdagene. At overveje om evt. andre kursustilbud vil være mere relevante for den pårørende, f.eks. psykoedukation, temadage, pårørendegruppe eller lignende. Planlægning af kursusforløb Det er vigtigt at planlægge kurset på tider, hvor det er muligt at deltage. Særligt for gruppen af voksne børn er der behov for at kurset afholdes på tider, der kan passes ind i et arbejdsliv. Derfor kan noget af undervisningen f.eks. placeres i weekender eller om aftenen. Ved sammensætning af holdene kan følgende overvejes: Rene hold af enten ægtefæller eller voksne børn kan medvirke til at fokus holdes på netop den ene gruppes problemstillinger. Ved at blande de to grupper gives der mulighed for at de kan de få indblik i hinandens problemstillinger, hvilket kan øge forståelsen for familiedynamikken og samspillet i egen familie. Hvis der er for stor spredning i graden af funktionsnedsættelser hos den nærtstående med demens kan nogle kursister blive overraskede, hvis deres nærtståendes demenssygdom ikke er så fremskreden, når de hører andre kursister fortælle om en hverdag som pårørende til et menneske med moderat eller svær demens. 23

24 PRAKTISKE RÅD OG TIPS TIL AFVIKLING AF KURSER Egnede lokaler og forplejning Det er vigtigt, at undervisningslokalerne indbyder til såvel oplæg som muligheder for fordybelse i mindre grupper. Uanset tidspunkt er det en god idé at sørge for let forplejning til deltagerne. Det medvirker til at skabe en god dynamik på holdet, ligesom det giver de pårørende, der kommer direkte fra arbejde, overskud til at få noget ud af kurset. Aktivitetstilbud For ægtefæller til mennesker med demens kan det være svært at gå fra hjemmet. Derfor kan der med fordel tilbydes de nærtstående med demens plads i et aktivitetstilbud, så deres ægtefæller får ro i sindet til at gå på kursus. En mulighed er at oprette et særligt tilbud til de nærtstående med demens, som forløber parallelt med undervisningen på samme lokation. Det betyder, at de pågældende kan komme og gå som ægtepar og ind i mellem mødes til en kop kaffe på tværs af kursus og aktivitetstilbud. En anden mulighed er at tilbyde plads i daghjem eller tilbyde samvær med deres nærtstående med demens i eget hjem. For at understøtte målsætningerne om netværk udarbejdes i god tid inden kursusstart deltagerlister, og det aftales, hvem der sørger for at kopiere og uddele materiale fra præsentationer og andet. Ligeledes er det en god idé at sørge for en samlet oversigt over hele kurset og tidsforløbet, som udsendes til kursusdeltagerne inden kursusstart. Det er en god idé at samle undervisningsmaterialet i pakker til de enkelte kursusgange, så det er overskueligt og nemt at tilgå for kursusdeltagerne. Undervisningsmaterialet kan omfatte både skriftligt materiale, links f.eks. til videoklip m.v. Undervisningsmateriale kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Planlægning af videooptagelser er tidskrævende. Det er vigtigt at tage fat på planlægningen, så hurtigt det er muligt efter kursusstart. Efter kurset Kommunen bør i god tid inden afslutning af kurset overveje, om kommunen kan understøtte netværksaktiviteter efter kursets ophør. I netværksaktiviteterne kan f.eks. demenskoordinatorer deltage som facilitator og faglig inspirator. Programlægning Ved programlægningen er det en god idé at opstille specifikke læringsmål for hver kursusdag, samt at beskrive hvilke overordnede temaer og emner, der indgår. Endvidere er det en god idé at beskrive det konkrete indhold og de konkrete metoder samt hvilket undervisningsmateriale, der anvendes. På Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan der downloades et eksempel på, hvordan kursusforløbet kan tilrettelægges. Praktiske opgaver Det enkelte kursusholds forudsætninger og behov er centralt i udformningen af det endelige kursusprogram, og det vil være op til de enkelte undervisere at sammensætte dette. 24

25 Vores hverdag er blevet en helt anden, siden jeg var på kurset. Allerede efter tredje gang havde jeg så mange redskaber med hjem. Det var sådan en AHAoplevelse for mig. Datter 25

26 REFERENCER 5 Referencer Aarts, M. (2000). Marte Meo Grundbog. Harderwijk Holland: Aarts productions. Brooker, D. (2004). What is person-centred care in dementia? Reviews in clinical gerontology, 13 (3), Falk, B. (2010). At være der hvor du er. Opmærksomhed, grænser og kontakt i den hjælpende samtale. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Gulmann, N. C. (2004). Praktisk gerontopsykiatri. København: Hans Reitzel. Haarløw, W. (1987). Sorgteori I: Kaplan, B. Den tomme stol. København: Fremad. Jensen, TK & Johnsen TJ (2000). Sundhedsfremme i teroi og praksis; En lære-, debat- og brugsbog på grundlag af teori og praksisbeskrivelser (2. udgave). Aarhus: Philosophia. Kitwood, T. (2003). En revurdering af demens personen kommer i første række. København: Munksgaard Kristensen, R. Red. (2006). Fantastiske Forbindelser relationer i undervisning og læringssamvær. Frederikshavn: Forlaget Dafolo. Løgstrup, K.E. (1991). Den etiske fordring. København: Gyldendal. Miller, T. og Scholdager, H. (2012). Evalueringsrapport. Nærværende kommunikation og samvær. Nye muligheder for pårørende til demensramte og for frivillige. Aalborg: Videncenter for evaluering i praksis CEPRA, University College Nordjylland Møller, L. (2008). Anerkendelse i praksis om udviklingsstøttende relationer. København: Akademisk Forlag. Nors, A., Ottesen A.M. & Weberskov, B. (2009). Demens: Den anden frekvens. Inspiration til pårørende. København: Fænø Lighthouse Projects, IT Universitetet. dk Ottesen, A. M., & Weberskov, B. (2007). Praksisudvikling og dokumentation af omsorgen for personer med demens ved hjælp af marte meo-metoden. Aalborg: Videnscenter for Demens, Region Nordjylland. Ottesen, A. M. (2009). Støtte til kommunikationen med demensramte borgere ved hjælp af Marte Meo Metoden. Aalborg: Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren. Ravnsborg, S. (2013). Ny sorgforståelse stiller krav til sygeplejersker. Sygeplejersken (10), s Reisberg, B. et al. (1999). Towards a Science of Alzheimers Disease Management: A Model Based upon current knowledge of Retrogenesis. International Psychogeriatrics, Vol. 11 No. 1, 1999, pp Rosdahl, G. (2013). Den motiverende samtale i teori og praksis. København: Munksgaards Forlag. Roug, P. (2003): Marte Meo I praksis. Bedre samspil ved egen kraft. København: Nordisk Forlag. Schilling, B. (2007). Systemisk supervisionsmetodik. Et sprogspil for professionelle der anvender supervision. København: Dansk Psykologisk Forlag. Smebye, K. L. (2008). Samarbejde med pårørende. I: Rokstadt, A. M. M & Smebye, K. L. (red). 26

27 REFERENCER Personer med demens. Møte og samhandling. Oslo: Akribe, s Stern, D. (2000). Spædbarnets interpersonelle verden. København: Hans Reitzels Forlag. Stokkebæk, A. (2011). Korttidsterapi i grupper på dynamisk relationelt grundlag. København: Hans Reitzels Forlag. Svedberg, L. (2008). Gruppepsykologi. Om grupper, organisationer og lederskab. Frederikshavn: Forlaget Dafolo. Sundhedsstyrelsen (2016a). Pårørende: Lokaliseret på: da/aeldre/demens/viden-og-metoder/tema-om-paaroerende Sundhedsstyrelsen (2016b). Rådgivningsmodellen. Lokaliseret på: sundhedsstyrelsen.dk/da/aeldre/demens/raadgivningsmodellen Sundhedsstyrelsen (2016c). Tema om Marte Meo Metoden. Lokaliseret på sundhedsstyrelsen.dk/da/aeldre/demens/viden-og-metoder/tema-om-marte-meo-metoden Sørensen, J. B. (2000). Ser man det - Marte Meo Metoden i et udviklingspsykologisk perspektiv. Frederikshavn: Forlaget Dafolo. Sørensen, J. B. (2002). Marte Meo Metodens teori og praksis. Aarhus: Forlaget Systime. Thybo, P.(2003). Sygdom er hvordan man har det - Sundhed er hvordan man ta'r det - Om Antonovskys salutogenetiske idé. Kognition og pædaogik. nr.49 (10 sider). Wahlgren, B. (2009). Transfer mellem uddannelse og arbejde. København: Nationalt Center for Kompetenceudvikling. 27

28 BILAG Bilag 1: Oversigt over udgivelser Dokumenterne kan downloades fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside: Samvær med mennesker med demens Evaluering af kursusforløb til pårørende Samvær med mennesker med demens Omkostningsvurdering af kursusforløb til pårørende Samvær med mennesker med demens Inspiration til kursusforløb til pårørende Samvær med mennesker med demens Notat om kursusforløbets teoretiske ståsted, læringssyn og gennemførelse Samvær med mennesker med demens Litteratur og kursusmateriale til kursusgang 1 Samvær med mennesker med demens Litteratur og kursusmateriale til kursusgang 2 Samvær med mennesker med demens Litteratur og kursusmateriale til kursusgang 3 Samvær med mennesker med demens Litteratur og kursusmateriale til kursusgang 4 Samvær med mennesker med demens Litteratur og kursusmateriale til kursusgang 5 Samvær med mennesker med demens Litteratur og kursusmateriale til kursusgang 6 Samvær med mennesker med demens Litteratur og kursusmateriale til kursusgang 7 Samvær med mennesker med demens Litteratur og kursusmateriale til kursusgang 8 28

29 LITTERATUR Bilag 2: Litteratur til kursusforløb opdelt i temaer Tema 1 Den gruppedynamiske proces Falk, B. (2010). At være der hvor du er. Opmærksomhed, grænser og kontakt i den hjælpende samtale. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Møller, L. (2008). Anerkendelse i praksis om udviklingsstøttende relationer. København: Akademisk Forlag. Schilling, B. (2007). Systemisk supervisionsmetodik. Et sprogspil for professionelle der anvender supervision. København: Dansk Psykologisk Forlag. Stokkebæk, A. (2011). Korttidsterapi i grupper på dynamisk relationelt grundlag. København: Hans Reitzels Forlag. Svedberg, L. (2008). Gruppepsykologi. Om grupper, organisationer og lederskab. Frederikshavn: Forlaget Dafolo. Transferprocessen Ottesen, A. M., & Weberskov, B. (2007). Praksisudvikling og dokumentation af omsorgen for personer med demens ved hjælp af marte meo-metoden. Aalborg: Videnscenter for Demens, Region Nordjylland. Ottesen, A. M. (2009). Støtte til kommunikationen med demensramte borgere ved hjælp af Marte Meo Metoden. Aalborg: Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren. Wahlgren, B. (2009). Transfer mellem uddannelse og arbejde. København: Nationalt Center for Kompetenceudvikling. Om at forstå demens Gulmann, N. C. (2004). Praktisk gerontopsykiatri. København: Hans Reitzel. Hasselbach SG, Engelbrecht N. & Thage O. (2004). Forstå demens. Alzheimerforeningen, København: Lindhardt og Ringhof. Kitwood, T. (2003). En revurdering af demens personen kommer i første række. København: Munksgaard Løgstrup, K.E. (1991). Den etiske fordring. København: Gyldendal. Nors, A., Ottesen A.M. & Weberskov, B. (2009). Demens: Den anden frekvens. Inspiration til pårørende. København: Fænø Lighthouse Projects, IT Universitetet. www. demensfrekvens.dk Reisberg, B. et al. (1999). Towards a Science of Alzheimers Disease Management: A Model Based upon current knowledge of Retrogenesis. International Psychogeriatrics, Vol. 11 No. 1, 1999, pp Tema 2 Den personorienterede tilgang Agger, C. & Nielsen E. B. (2001). Kvalitetssikring af omsorg for svage ældre: Pilotafprøvning af DCM-metoden. Dementia Care Mapping, i Danmark. København: Daniæ og Sundhedsforvaltningen Københavns Kommune. Brooker, D. (2004). What is person-centred care in dementia? Reviews in clinical gerontology, 13 (3), Brooker, D. (2006). Person-centred dementia care: making services better. London: Jessica Kingsley Publishers. 29

30 LITTERATUR Brooker, Dawn, C. Surr (2007). Dementia Care Mapping: Principper og praksis. Birkerød: Danmarks Institut for Ældrepædagogik (Daniæ). Buber, M. (1997). Jeg og du. København: Hans Reitzel Forlag. Kitwood, T. (2003). En revurdering af demens personen kommer i første række. København: Munksgaard. Kommunikation, samvær og samspil med en person med demens Kristensen, R. Red. (2006). Fantastiske Forbindelser relationer i undervisning og læringssamvær. Frederikshavn: Forlaget Dafolo. Stern, D. (2004). Det nuværende øjeblik i psykoterapi og hverdagsliv. København: Hans Reitzels Forlag. Tema 3 Meningsfyldte aktiviteter og brug af livshistorien Alzheimerforeningen (2010): Tips til livet med demens. 24 aktiviteter til jul og resten af året. Livet med Demens, nr. 4, side 22. Lokaliseret på alzheimer.dk/magasin/2010/4 Jensen, T.K. & Johnsen, T.J. (2000). Sundhedsfremme i teori og praksis: en lære-, debat- og brugsbog på grundlag af teori og praksisbeskrivelser (2. udgave). Århus: Philosophia. Ridder, H. M. O., Ottesen, A. M., & Wigram, T. (2006). Pilotprojekt: Musikterapi som personcentreret terapiform med frontotemporalt demensramte. Aalborg: Videnscenter for Demens, Region Nordjylland. Thybo, P.(2003). Sygdom er hvordan man har det - Sundhed er hvordan man ta'r det - Om Antonovskys salutogenetiske idé. Kognition og pædaogik. nr.49 (10 sider). Tema 4 Daniel Sterns teori om selvfornemmelser og relateringsdomæner Eide, T., & Eide, H. (2007). Kommunikation i praksis: relationer, samspil og etik i socialfagligt arbejde. Århus: Klim. Kapitel 5: Relationsteorier, s Gullestrup, L. (2005). At blive et med sig selv. Frederiksberg C: Forlaget Frydenlund. Mortensen, K.M. (2001). Fra neuroser til relationsforstyrrelse. København: Forlaget Gyldendal. Reisberg, B. et al. (1999). Towards a Science of Alzheimers Disease Management: A Model Based upon current knowledge of Retrogenesis. Stern, D. (2000). Spædbarnets interpersonelle verden. København: Hans Reitzels Forlag. Hvordan kan Marte Meo Metoden hjælpe til nærværende kommunikation? Aarts, M. (2000). Marte Meo Grundbog. Harderwijk Holland: Aarts productions. Klingberg, T. og Bakke L (2011). Se hvad der sker. Fænø Lighthouse Projects. Nors, A., Ottesen A. M. & Weberskov, B. (2009). Demens: Den anden frekvens. Inspiration til pårørende. København: Fænø Lighthouse Projects, IT Universitetet. Miller, T. og Scholdager, H. (2012). Evalueringsrapport. Nærværende kommunikation og samvær. Nye muligheder for pårørende til demensramte og for frivillige. Aalborg: Videncenter for evaluering i praksis CEPRA, University College Nordjylland Ottesen, A. M. (2009). Støtte til kommunikationen med demensramte borgere ved hjælp af Marte Meo Metoden. Aalborg: Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren. 30

31 LITTERATUR Ottesen, A. M. & Weberskov, B. (2007). Praksisudvikling og dokumentation af omsorgen for personer med demens ved hjælp af Marte Meo Metoden. Aalborg: Videnscenter for Demens, Region Nordjylland. Roug, P. (2003): Marte Meo I praksis. Bedre samspil ved egen kraft. København: Nordisk Forlag. Sundhedsstyrelsen (2016). Tema om Marte Meo Metoden. Lokaliseret på demens/viden-og-metoder/tema-om-martemeo-metoden Sørensen, J. B. (2000). Ser man det - Marte Meo Metoden i et udviklingspsykologisk perspektiv. Frederikshavn: Forlaget Dafolo. Sørensen, J. B. (2002). Marte Meo Metodens teori og praksis. Aarhus: Forlaget Systime. Tema 5 Livstemaer og de ændrede livsbetingelser som pårørende samt udarbejdelse af individuelle handleplaner Malmstrøm, L. (1983). Vi plejer: tekster fra hospitalets hverdag. København: Gyldendal. Nationalt Videnscenter for demens (2014). Indsats for pårørende. Lokaliseret på: dk/pleje-og-behandling/pleje-og-omsorg/ indsats-for-paaroerende Region Hovedstaden (2013). Grib om livet. 11 film om livet med demens. regionh.dk/gribomlivet/menu/demens/ Smebye, K. L. (2008). Samarbejde med pårørende. I: Rokstadt, A. M. M & Smebye, K. L. (red). Personer med demens. Møte og samhandling. Oslo: Akribe, s Stern, D. (2000). Spædbarnets interpersonelle verden. København: Hans Reitzels Forlag. Sundhedsstyrelsen (2016). Pårørende: Lokaliseret på: sundhedsstyrelsen.dk/da/aeldre/demens/ viden-og-metoder/tema-om-paaroerende Sundhedsstyrelsen (2016). Rådgivningsmodellen. Lokaliseret på: demens/raadgivningsmodellen Thomsen, U., Iversholt, L. & Kabel, S. (red.) (2004). Demens og hvad gør jeg så? Håndbog med gode råd fra demente til demente og deres pårørende. Odense: Rådgivnings- og kontaktcentret for demensramte og pårørende. Wenneberg, S. (2011). Synspunkt. Små krukker af glæde. I: Ugebladet Søndag, nr. 24, side 130. To-sporsmodellen Haarløw, W. (1987). Sorgteori I: Kaplan, B. Den tomme stol. København: Fremad. Ravnsborg, S. (2013). Ny sorgforståelse stiller krav til sygeplejersker. Sygeplejersken (10), s archive.html, Model om To-sporsmodel. Lokaliseret og downloadet Rosdahl, G. (2013). Den motiverende samtale i teori og praksis. København: Munksgaards Forlag. 31