Gribskolens udviklingsplan Indledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gribskolens udviklingsplan 2012-2016 1. Indledning"

Transkript

1 Gribskolens udviklingsplan Indledning Formål med denne udviklingsplan er at sætte ramme og give retning for udvikling af vores skole. Sådan at vi - lærere, pædagoger, teknisk og administrative medarbejdere og ledere - i hverdagen kan træffe beslutninger og handle ud fra en fælles forståelse af, hvor vi skal hen - og hvordan vi kommer derhen Hvor skal vi hen? Vores mål er, at børn og unge bliver forberedt bedst muligt til at møde fremtidens udfordringer lokalt, regionalt og globalt. Vi skal derfor være det bedste lokale skoletilbud for børn, unge, forældre og skolens ansatte. Vi skal sikre alle børn og unges faglige, personlige og alsidige udvikling - inden for fællesskabets rammer - med det sigte at højne de faglige resultater for alle sikre, at de unge har de bedst mulige sociale, alsidige og faglige forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse sigtende mod det nationale mål om, at 95% gennemfører en ungdomsuddannelse inden det 25.-ende år sikre, at resurserne udnyttes optimalt i forhold til folkeskolens kerneopgave 1.2. Hvor kommer vi fra? Udviklingsplan side 1 af 9 Juni 2012

2 Gribskolen dannes pr. 1 august 2012 som følge af sammenlægning af to skoler - skolerne i Esbønderup (Tingbakkeskolen) og i Græsted (Græsted Skole). Gribskolen består af to afdelinger for 0. til 6. årgang og én fælles udskolingsafdeling samt én FO i to afdelinger, Gribskov Kommunes specialklasserække og modtagerklassen(erne) for børn med andet modersmål end dansk. Tilsammen har ca. 750 børn og unge deres daglige skolegang på vores skole. Fra første færd i sammenlægningsprocessen har alle - begge elevråd, begge lokaludvalg og begge bestyrelser og det samlede ledelsesteam for den nye skole - været enige om, at vi skal opbygge én ny skole, og at skolen skal bygges op med afsæt i en ny fælles vision. Den fælles vision samt det arbejde, der fandt sted i elevrådende, medarbejdergrupperne og skolebestyrelserne på de sammenlagte skoler, danner sammen med Børne- og Ungepolitikken og de fælles kommunale målsætninger for skoleområdet baggrund for udfærdigelsen af denne udviklingsplan for Gribskolen. De "gamle" skoler bidrager i denne proces hver især med nogle styrker og erfaringer, som alle kan få glæde af. Det er henholdsvis områder som læseresultater og afgangskarakterer, over landsgennemsnittet samt styrkelse af sociale kompetencer og vellykket specialpædagogisk arbejde Hvilken skole vil vi være? Hvordan vil vi blive det? Gribskolen skal kendes på: at vi er et godt sted at være et godt sted at lære at vi kendetegnes ved mangfoldighed at vi har fokus på den enkelte i det forpligtigende fællesskab. Det er skolens overordnede værdier. For at give værdierne liv, vil vi arbejde med: Motivation Dannelse Deltagelse Læring 2. Hvilken skole vil vi være? 2.1. Godt sted at være godt sted at lære I vores vision skriver vi Udviklingsplan side 2 af 9

3 Læringsmiljøet er udfordrende, inspirerende og trygt, så alle børn, unge og voksne får mulighed for at udvikle sig i et engagerende, udviklende og forpligtigende samarbejde Skolens fysiske rammer bærer præg af at være samlingssted for elever og ansatte, der er interesserede i at formidle deres viden og faglige kvaliteter Alle børn, unge og voksne har optimale muligheder for at lære sammen med og af hinanden Er trivsel en forudsætning for læring? Eller skaber læring - og det at opleve at man kan noget - trivsel? Det blev livligt debatteret blandt forældre, lærere og pædagoger. Nogle mener det ene, andre det andet. Den debat vil vi og kan vi ikke afgøre. Vi konstaterer bare, at læring og trivsel hænger sammen. Trivsel bidrager til læring og læring til trivsel. Vi vægter begge dele. Samtidig anerkender vi, at i skolen er vi sammen om læring. Derfor er trivsel ikke et mål i sig selv. Men fine faglige resultater må ikke blive årsag til, at vi som professionelle voksne overser barnets eller den unges trivselsproblemer. Den enkelte - barn som voksen - skal opleve en skolehverdag præget af tryghed, tillid, nærvær, åbenhed, mangfoldighed og faglighed. Det skal understøttes gennem forpligtende samarbejde mellem forældrene og skolen, ved at det enkelte barn/den enkelte unge har mulighed for, at udvikle sig fagligt og socialt med udgangspunkt i sine forudsætninger og oplever samtidig at blive udfordret på det han/hun ikke kan. Eleverne skal opleve de har medindflydelse. Som en sammenlagt skole har vi i de kommende år en særlig opgave med at opbygge skolens fællesskab. Det fællesskab skal være bærende for skolen som et godt sted at være og et godt sted at lære. Vi vil skabe et godt samarbejde mellem de to matrikler for elever på alle klassetrin og for lærere, pædagoger og for den samlede forældregruppe. I forhold til elever ønsker vi at udvikle traditioner for fælles aktiviteter både af faglig og social karakter. Sådan at børn og unge fra de to matrikler kan være sammen om noget. Samarbejdet skal intensiveres i takt med, at eleverne bliver ældre. Årgangsteamene har opgaven med at udvikle traditioner for deres årgang - både i Øst og Vest. Også i forhold til fritidstilbuddet vil vi i de kommende år arbejde målrettet på, at vores tilbud bliver integreret endnu bedre i skolens samlede virke. Vi skal skabe fælles kollegialt fodslag blandt fagpersoner. Så vi er enige om værdier, har fælles sprog og fælles pædagogik. Vi vil derfor prioritere fælles uddannelsestitag af forskellig karakter der omfatter hele personalegruppen. Vi vil opbygge forpligtende samarbejde om det faglige de to matrikler imellem. Erfaringer fra samarbejdet skal lægges til grund for koordinering af metode- og materialevalg inden for de enkelte fag. Samarbejdet skal understøttes blandt andet gennem relevant organisering og relevant mødestruktur. Som skole skal vi udvikle brug af den virtuelle platform; således at den i udpræget grad understøtter fælles kommunikation, fælles idé- og videndeling både mellem elever, forældre og ansatte Mangfoldighed Udviklingsplan side 3 af 9

4 Alle børn, unge og voksne føler sig som en del af en helhed, hvor hensynet til den enkelte tages for givet Den mangfoldige sammensætning af børn og unge er en enestående ressource, som giver alle indsigt og respekt for forskelligheden Skolens mangfoldighed er en styrke, og er til motivation og inspiration for alle både børn, unge og voksne Mødet med dem vi ikke kender eller forstår, skaber nye perspektiver også i forholdet til os selv Gribskolen har en mangfoldig sammensat børne - og ungegruppe. Forskning peger på, at forskellighed i en gruppe giver et større læringspotentiale for alle børn og unge. Mennesker lærer af at være sammen med nogle, der ikke er ligesom dem selv. Som skole skal vi derfor formå at udnytte det læringspotentiale som mangfoldighed og forskellighed bidrager til at skabe. Mangfoldighed for os handler ikke alene om mangfoldig sammensætning. Eleverne efterspørger mangfoldighed af arbejds- og organiseringsformer, som i høj grad handler om differentiering af undervisningen, de efterspørger valgmuligheder, lige som de ønsker mangfoldighed af miljøer og fritidstilbud. Som skole vil vi kendetegnes på mangfoldigheden i de forskellige betydninger af ordet Det forpligtigende fællesskab Skolen er rammen for forpligtigende fællesskaber for børnene og de unge Børnene og de unges relationer, venskaber og sammenhold er de bærende fællesskaber gennem hele skoleforløbet Børnene og de unge møder professionelle, engagerede, anerkende og nærværende voksne i skolen En af den moderne pædagogiks udfordringer er forholdet mellem individ og fællesskab. På Gribskolen vil vi tage udgangspunkt i den enkelte, men med en forståelse af den enkelte som deltager i en meget kompleks verden. Vi skal give det enkelte barn/den enkelte unge mulighed for at udvikle sig fagligt og socialt med udgangspunkt i egne forudsætninger. Samtidig vil vi arbejde bevidst med de muligheder, der handler om den enkelte i et fællesskab, da vi som mennesker udvikler vi os i relationer. Et barn og en ung i et fællesskab kan andet og mere end det samme barn, den samme unge kan alene. Det at kunne deltage i forskellige fællesskaber er en vigtig kompetence, som skoleforløbet skal hjælpe børn til at mestre. For børn og unge betyder kammerater og venskaber meget. For os som skolen er det vigtigt at understøtte eleverne i at danne stærke kammeratskaber, der kan holde i mange år. Men det er lige så vigtigt, at den enkelte får mulighed for at udvikle eget potentiale, så det ikke kun bliver kammeraterne, der sætter dagsordenen for ens liv, men at den enkelte elev/unge lærer at træffe egne beslutninger om egen udvikling, læring og liv. De voksne har et særligt ansvar for børn og unges fællesskaber. Børn og unge skal møde professionelle, engagere, anerkende og nærværende voksne i skolen. Den enkelte fagpersons kompetencer skal bruges og udvikles i tæt samspil med fællesskabet. Derfor vil vi arbejde med Udviklingsplan side 4 af 9

5 teamorganisering som bærende organisatoriske princip. Vi skal styrke skolens udvikling hen imod at fagpersoner med særlige kompetencer (pædagoger, AKT medarbejder, vejleder m. fl.) kommer relevant ud i klasser, i fritidstilbud og andre fællesskaber. Vi skal udvikle vores måde at kompetenceudvikle medarbejdere på. Kompetenceudvikling skal både handle om ekstern formel læring (kurser, uddannelse, efter- og videreuddannelse) og intern formel og uformel læring (netværk, sidemandsoplæring, coaching, mentorordning, sparring, refleksion, temamøder etc.). 3. Hvordan vil vi arbejde med skolens udvikling? 3.1. Motivation Alle børn og unge er motiverede for læring gennem hele skoleforløbet Motivation er den afgørende drivkraft for udvikling og læring Vores læringsmiljøer motiverer, støtter og udvikler børn og unges læring, kreativitet og innovative evner Motivation er lysten til at handle og lysten til at deltage. Derfor er den et nøgleord for os. Vi anser motivationen for at være drivkraften for udvikling og læring. Det er et godt udgangspunkt for samarbejde mellem lærer, andre pædagogiske medarbejdere og elever. Vi ved, hvad der skal til, fordi vi har spurgt vores børn og unge - og de er ikke tvivl: For børn og unge er skolen bedst, når de i skolen møder kompetente og engagerede voksne. Lærere og pædagoger, der ser dem og lytter til dem. Lærere og pædagoger, der kan møde dem, som de er, anerkende dem for det, de gør og udfordre dem på det, de ikke kan. Voksne, der formår at skabe trygge rammer for de mindste elever og formår at imødekomme de større elevers behov for udfordringer, mangfoldighed og mulighed for at skifte mellem forskellige læringsformer og forskellige læringsmiljøer. Børn og unge vil gerne være aktive. Det at være aktivt handler for eleverne om at arbejde med undervisningsstof på mange forskellige måder "så man ved at man ikke skal sidde stile hele dagen" for "aktive timer er sjove og man lærer meget". Men det handler også om at bevæge sig mere, have flere idrætsaktiviteter og have øgede muligheder for bevægelse i den almindelige undervisningssituation. For som én af eleverne sagde opsamlende: "Man bliver mere motiveret til at deltage, hvis man får rørt sig". Børn og unge vil gerne inddrages. De vil gerne høres og tages med på råd i beslutninger. De har mange ideer til, hvordan skolen bedst kan indrettes. De ønsker indflydelse på undervisning og på deres arbejdsmiljø. Vi skal fortsat fastholde, udvikle og tiltrækker gode og engagerede lærere og pædagoger. Vi vil tilstræbe, at lærerne først og fremmest underviser i deres liniefag eller fag, de brænder for, og derfor har kvalificeret sig indenfor. Vi vil indføre fleksibel planlægning, så fagpersonernes kompetencer bedst muligt kan bringes i spil i overensstemmelse med elevernes behov. Organisering i selvstyrende teams med forpligtelse til at samarbejde inden for og på tværs af teams øger mangfoldigheden i metodevalg. Vi vil arbejde for at få tydelige voksne med klare mål, som har Udviklingsplan side 5 af 9

6 en professionel tilgang til læring, så det motiverer det enkelte barn, da vi tror på, at motivation bringer faglighed indtil barnet, og dermed understøtter barnets videre undervisnings/uddannelsesforløb. Fokus på bevægelse i sammenhæng med og uden for undervisning skal bevares. Gribskolens FO - såvel i Esbønderup som i Græsted - har en tradition for målrettet arbejde med fysiske aktiviteter. Dette arbejde skal videreføres og løbende udvikles. Gribskolen har af Byrådet fået bevilliget 3.11 mio til nyindretning for at tilgodese etableringen af et ungemiljø samt undervisning af specialklasser i sammenhæng med almenmiljøet i Græsted. I kraft af disse midler vil vi nu gennemføre første fase af skolens ombygning og hermed påbegynde et udviklingsarbejde, der imødekommer elevernes og de ansattes idéer om en skole med flere faglokaler, større fleksibilitet i ruminddeling og flere farver på væggene. Vi vil arbejde på at skabe inspirerende læringsmiljøer og en bedre udnyttelse og sammenhæng til de miljøer der også anvendes til fritidstilbuddet. Den igangværende kommunale indsats omfattende udbygning af det trådløse net på skolerne samt investering i interaktive tavler til klasse- og faglokaler sikrer en digital infrastruktur til digitalt understøttet undervisning og mulighed for at eleverne kan medbringe og anvende eget IT udstyr i undervisningen. I takt med udvikling i infrastrukturen vil vi gennemføre målrettet kompetenceudvikling blandt lærere og andre pædagogiske medarbejdere, så den digitale teknik kan understøtte indholdsrig undervisning og andre tilbud Dannelse Børn og unge lærer at forholde sig reflekterende og ansvarlig til sig selv, overfor andre og til omverdenen Vi er bevidste om en respektfuld kommunikation med og om hinanden Vi styrker børn og unges indblik i kultur, samfunds- og naturforhold, så de får mulighed for, at deltage aktivt i samfundet og er medvirkende til at skabe en stærk fælles kultur på skolen. Folkeskoleloven beskriver den enkelte elevs alsidige udvikling. Vi ønsker, at børn og unge skal udvikle sig som hele mennesker. Dette er, hvad dannelsen handler om for os. Gennem deltagelse i elevråds- og bestyrelsesarbejde samt børnemøder i FO lærer eleverne at forholde sig reflekterende og ansvarligt til sig selv, til fællesskabet og omverdenen. Deltagelse i elevrådsarbejde både på klasse- og skoleniveau bidrager til dannelsen af en demokratisk borger og dermed fortsat udviklingen og dannelsen af det demokratisk samfund. Vi vil derfor styrke og udvikle elevrådsarbejde, og understøtte vores elevers aktive medvirken i børne- og ungehøringer samt børnebyrådsmøde. Børn og unge, som er valgt til at repræsentere skolens elever, skal have mulighed for give deres mening til kende i relevante sammenhænge og herigennem både støtte og udfordre de voksnes holdninger og handlinger. Udviklingsplan side 6 af 9

7 Gør mod andre som de skal gøre mod dig. Det er vigtigt, at vi opfører os ordentligt og passer på hinanden og den jord, vi bor på. Vores elever kommer fra områder, hvor der bor mange familier, der har boet her i flere generationer men også mange tilflyttere. Skolen er stedet, hvor børn og unge fra begge familiertyper mødes. Vi ønsker, at eleverne kan navigere i forskellige sammenhænge og indgår i forskellige fællesskaber. Derfor er det vigtigt, at den enkelte elev får en forståelse af at indgå i en større sammenhæng. Inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer kendetegnes ved at alle - børn, unge og voksne - er engagerede og trives i fællesskabet, og den enkeltes møde med det ukendte og anderledes kan blive en berigelse for alle. Vi vil derfor have et udvidet fokus på og udvikle skolens inkluderende miljøer og fællesskaber. I dette arbejde vil vi benytte forskellige pædagogiske tilgange og metoder (som eksempler kan nævnes forskellige læringsstile, styrkepædagogik, positiv psykologi, arbejde med konfliktløsningsteknikker, klasserumledelse, mentorordninger). De enkelte hjemområder skal forholde sig aktivt til, hvordan de ønsker at udvikle inkluderende lærings- og udviklingsmijøer, inkluderende praksis og inkluderende fællesskaber. Det at forberede børn og unge til at kunne agerer i en fremtid, vi ikke kender, en fremtid, der er meget kompleks, kræver, at vi understøtter deres udvikling af kreative og innovative evner. Læringen er normalt forankret i skoleregi i undervisningsdelen. En øget integrering mellem undervisning og fritid (FO) vil med de forskellige kompetencer disse organisationer generelt står for, medføre at børnene ved skoletidens afslutning må blive mere innovativt tænkende Deltagelse Børnenes og de unges læring, dannelse og udvikling sker i tæt samspil mellem barnet/den unge, skole og hjem På vores skole deltager vi alle i forpligtigende fællesskaber, store som små Børnene og de unge rustes til at deltage i det moderne demokratiske samfund og til den globaliserede verden Udvikling og læring sker i et samspil mellem skole, elev og forældre. I Gribskov kommunes børne og ungepolitiik står der: Forældrene og de professionelle har i fællesskab et ansvar for at se, høre og respektere det enkelte barn, og herigennem være rollemodeller i at skabe og vedligeholde befordrende sociale fællesskaber og relationer til andre mennesker. Der står også: Det er således altafgørende, at forældre tager ansvar for deres børn,og medansvar for de fællesskaber, som deres børn indgår i, ofte med børn, der er forskellige fra ens eget barn. Denne forventning har vi også til vores elevers forældre. I dialog med skolebestyrelsen fastsættes principper for forpligtende samarbejde mellem forældrene og skolen både hvad angår indhold og organisering af samarbejdet. Det er vigtigt for os, at medarbejdere, elever og deres forældre alle er medskabere af skolen som et mangfoldigt og forpligtende læringsfællesskab. Vi ønsker at styrke samarbejdet mellem hjem og skole. Vi sætter særlig fokus på opbygning er samarbejdet i forbindelse med skift - når børn begynder i skole, og når de unge begynder i udskoling. For børn og unge handler deltagelsen i høj grad om det at være aktiv. Om lærings- og arbejdsformer, hvor de kan bruge sig selv, og hvor de kan samarbejde med andre. De forbinder deltagelse med fysisk aktivitet. De giver også udtryk for, at de gerne vil deltage, "hvis læreren hører hvad de siger, og der er ro i klassen. Specielt når de andre ikke griner, og gør nar af en". De Udviklingsplan side 7 af 9

8 siger også, at deltagelsen handler om "at deltage i tingene, der bliver lavet og virkelig føle at man gør en forskel". Disse tilkendegivelser skal bruges som en pejlemærke, i forhold til den opgave fagteams har med udvikling af fagenes didaktik og i forhold til de enkelte teams arbejde med klasserumledelse. Skolen har ikke monopol på viden. Skolen er ikke det eneste fællesskab, børn og unge indgår i. For nutidens børn og unge er teknologi en helt naturlig del, af alt hvad de foretager sig. De kobler sig let op på internettet, hvor de søger de informationer og svar, de har brug for. De indgå i mange virtuelle fællesskaber. Det er forældrenes ansvar at vide og forholde sig til, hvad deres børn laver på nettet. Men det er skolens opgave at lære børn og unge at navigere i en konstant informationsstrøm med mange og forskelligartede budskaber og vejlede dem om, hvordan de agerer i de virtuelle rum. Vi skal have blik for betydningen af sociale medier for børn og unges relationer og måden at deltage i fællesskaber på. Digitaliseringsbølgen er med til at åbne for forskellige deltagelsesformer, og vi vil arbejde med, hvordan disse muligheder bedst kan anvendes i forbindelse med skole/hjem-samarbejdet. Som skole ønsker vi også at deltage i og bidrage til det kommunale skolefællesskab. Her vil vi lægge særlig vægt på udvikling af specialpædagogiske kompetencer, sådan at vi kan løfte den opgave, der følger med placering af kommunalt specialtilbud målrettet børn med ikke alderssvarende kognitive kompetencer på Gribskolen (Vest) og udvikle en ekspertise på området, som kan komme alle kommunens børn og unge til gode Læring Børnene og de unge får det maksimale ud af undervisningen i forhold til deres potentiale Vi tilrettelægger undervisningen/samværet med udgangspunkt i den enkeltes interesser, potentialer, kompetencer og særlige måde at lære på Børnene og de unge får passende udfordringer, der tilgodeser deres alsidige udvikling og læring Det er vigtigt at skabe udfordrende og inspirerende lærings- og udviklingsmiljøer, så de kan tilgodese alle elevers behov for og forudsætninger for læring og udvikling. Dette arbejde skal vi understøtte ved at kompetenceudvikle alle medarbejdere specielt inden for relationsarbejde, specialpædagogik, klasserumsledelse, læringsstrategier etc. Differentiering af undervisning skal bygge på lærernes viden om den enkelte elevs forudsætninger og kompetencer. Det er derfor vigtigt for os, at lærerne kender det enkelte barn/den enkelte unge, så alle elever kan tilbydes fagligt stof på relevant niveau. Differentiering understøttes endvidere af mangfoldighed i metodevalg, holddannelse på tværs af klasser og årgange, fleksibelt skema og den digitale teknologi. Det er vigtigt, at der både skabes rum for den traditionelle klasseundervisning og for undervisning i mindre og større grupper individuelt. Vi skal også benytte os af, at digitalisering muliggør større differentiering og individualisering af undervisning. Udviklingsplan side 8 af 9

9 Den digitale teknologi åbner en ubegrænset adgang til en overflod af information. Det af vores opgave at medvirke til at lære eleverne at søge information, forholde sig kritisk til informationskilder og anvende den indhentede information i opgaveløsningen. Som skole skal vi understøtte vores elever i at omsætte information til viden. Sammenhæng mellem mål, indhold og metodevalg er afgørende for meningsskabende undervisning. Eleverne skal kunne se koblingen mellem den viden eller de kompetencer de mestrer og ny viden og nye kompetencer. Undervisningen skal give rum til, at eleverne kan arbejde med stoffet ud fra egne behov og interesser, og de skal have tydelig og positiv feedback på deres mål og resultater. Undervisningsformen vil skifte i løbet af dagen, og det skal derfor være muligt at tilpasse lokalerne til de forskellige situationer. Ombygningen på udskolingsafdelingen (sommeren 2012), vil give øget mulighed for varierede undervisningsformer. Eksempler på nogle udviklingsideer, som blev opsamlet i processen op til formuleringen af udviklingsplanen, og som kræver en større forberedelsesproces, inden de kan foldes ud blandt alle medarbejdere kunne være: Rullende skolestart og aldersblandet undervisning i indskolingen, ideen om "master-class" (et tidsafgrænset forløb i udskolingen, hvor elever får mulighed for at arbejde med noget, de er gode til, så alle oplever at mestre noget på højt niveau) og konceptet for da Vinci klasser (som udviklet i Esbjerg Kommune). Som skole vil vi løbende arbejde med konkrete udviklingsideer til gavn for børnenes og de unges læring. Vi vil derfor skabe interne udviklingsfora, hvor vi kan arbejde med og modne forskellige udviklingsideer, som kræver en større implementeringsindsats Ledelse Ledelsen udvikles med blik for de udfordringer og muligheder, som gives af, at skolen findes på 2 matrikler. Ledelsen - både internt og eksternt - fremstår som et team med skolelederen som virksomhedsleder i spidsen. Ledelsesteamet sætter retning og skaber rammer for skolens faglige og pædagogiske udvikling. Vi går foran og viser retning, og samtidig skal vi holde os i baggrunden så den enkelte medarbejder får det nødvendige råderum til at agere i. Som ledelsesteam har vi tro på og tillid til, at medarbejderne gør deres bedste ud fra hver deres forudsætninger og forståelse. Vi skal give rum for, at medarbejderne sammen og hver for sig har mulighed for at tage ansvaret på sig og bringe sine erfaringer og kompetencer i spil. Ledelsens opgave er at udfordre, motivere og hjælpe, tilbyde andre og nye perspektiver på en opgave eller situation. Som led i ledelsesudvikling prioriteres, at den enkelte leder kan have tværgående ledelsesopgaver internt på skolen og samtidig på tværs af skolerne på tværs internt i den kommunale organisation. Udviklingsplan side 9 af 9

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole Dokumentnr.: side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole Dokumentnr.: side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Indsatser Principper Pejlemærker Vision Strategi Fremtidens folkeskole 2012- Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået. Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen

Læs mere

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO Indhold Forord...1 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO...2 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...3 Folkeskolens formålsparagraf...3

Læs mere

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende

Læs mere

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende

Læs mere

2018 UDDANNELSES POLITIK

2018 UDDANNELSES POLITIK 2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig

Læs mere

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

PÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen

PÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag

Læs mere

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede

Læs mere

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune 9 Fokus OMRÅDER Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner

Læs mere

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi? Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever

Læs mere

Børne- og familiepolitikken

Børne- og familiepolitikken Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Børn, Unge og Læring - december 2018 Indhold Indledning 3 Formål 3 Struktur og rammer for SFO og SFO-klub 3 SFO og SFO-klub og Børne-

Læs mere

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik 2019-2023 Indledning Formålet med Nyborg Kommunes børne- og ungepolitik er at give alle børn og unge mulighed for at udvikle og udfolde sig og blive livsduelige

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE

STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Revideret d. 14. marts 2017 Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,

Læs mere

GRUNDLAG. for det fritids- og ungdomspædagogiske arbejde. Grundlaget indeholder konkrete mål, midler og metoder for det fritidsog ungdomspædagogiske

GRUNDLAG. for det fritids- og ungdomspædagogiske arbejde. Grundlaget indeholder konkrete mål, midler og metoder for det fritidsog ungdomspædagogiske Grundlaget indeholder konkrete mål, midler og metoder for det fritidsog ungdomspædagogiske arbejde i Fredericia kommune 2017 GRUNDLAG for det fritids- og ungdomspædagogiske arbejde www.fredericia.dk 2

Læs mere

vision og strategi en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI

vision og strategi en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI vision og strategi 2013-18 PÅ JOHANNESSKOLEN Johannesskolen en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI 2013-18 1 INDLEDNING VÆRDIGRUNDLAG En ny vision for Johannesskolen er blevet til. Skolens elever,

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør

BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2019-22 Børn og unge der tør 1 DET HAR JEG ALDRIG PRØVET FØR, SÅ DET KLARER JEG HELT SIKKERT! PIPPI LANGSTRØMPE Indledning I Børne- og Ungepolitikken for 2019-22 ønsker vi som byråd

Læs mere

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft. Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik 2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Værdisæt for Tingbjerg Skole

Værdisæt for Tingbjerg Skole Værdisæt for Tingbjerg Skole Skolens vision Skolen hvor hvert barn gennem læring og trivsel udvikler sig i et trygt og mangfoldigt fællesskab. Her danner barnet de bedst mulige forudsætninger for sin fremtid

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

KLYNGELEDELSESPROFIL KØBENHAVNS KOMMUNE

KLYNGELEDELSESPROFIL KØBENHAVNS KOMMUNE KLYNGELEDELSE I KØBENHAVN Alle børn og unge i København skal have lige adgang til at trives, udvikle sig og lære, sådan at de har de bedste muligheder nu og fremover i livet. Dag- og fritidstilbud har

Læs mere

Nordvestskolens værdigrundlag

Nordvestskolens værdigrundlag Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov

Læs mere

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære

Læs mere

Strategi for Løgstør Skole

Strategi for Løgstør Skole Strategi for Løgstør Skole 1.0 Forord Vi ønsker med denne strategi at tydeliggøre vores visioner for Løgstør Skole. Visionerne skal ses i tæt kobling med skolens værdigrundlag og skolens kommunikationsstrategi.

Læs mere

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig

Læs mere

Vores mission og vision i. altid i bevægelse-

Vores mission og vision i. altid i bevægelse- Vores mission og vision i altid i bevægelse- 1 MISSION OG VISION Missionen er Landsbyordningens overordnede opgave. Visionen er udtryk for den retning, som Landsbyordningen ønsker at udvikle sig hen imod.

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Suveræne skoler i Lejre Kommune

Suveræne skoler i Lejre Kommune Suveræne skoler i Lejre Kommune Skolevision 2012 Kære læser Kan du huske, hvordan det var at gå i folkeskole? Hvem din yndlingslærer var, og hvilke fag du havde? Du kan måske huske, hvordan dit klasselokale

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Learning Pipeline sammen om læring og ledelse

Learning Pipeline sammen om læring og ledelse MEDARBEJDER Skaber et ambitiøst læringsmiljø, hvor alle elever trives og ser, at de bliver bedre fagligt og socialt Learning Pipeline sammen om læring og ledelse + Fremmer børn og unges læring, trivsel

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Indledning... 2 Skolens drift... 3 1. Undervisningens organisering... 3 2. Dækning af undervisning ved undervisers fravær... 3 3. Skolens arbejde med elevernes læringsmål... 4 4. SFO og Puk... 4 5. Arbejdets

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Inklusionsstrategi Solrød Kommune Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret

Læs mere

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Ubberud Skole for dig og dit barn Børne og ungeforvaltningen Skoleafdelingen Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ www.odense.dk/dss Udgivet April 2013 for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Vision for læring og dannelse

Vision for læring og dannelse 13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense

Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense Job- og Kravprofil Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense side 1 af 9 Indhold Indledning...2 Ansættelsesudvalg...2 Tidsplan...2 Nordfyns Kommune...3 Ledelsesstruktur...5

Læs mere

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. Børnehuset Lilletoften Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. 2. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer. I Børnehuset Lilletoften har vi et anerkendende

Læs mere