Det gode læringsrum. for voksne med senhjerneskade. Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune

Transkript

1 Det gode læringsrum for voksne med senhjerneskade Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. speciale i Kultur & Læring, PD. alm. pæd. Godkendt specialist i Sundhedsfremme & Forebyggelse

2 Program Hvad er læring og hvordan foregår det? Otte grundlæggende principper om læring og læreprocesser. Læring som en personlig proces Om betydningen af tillærte vanemønstre, læringsstile, kognitive profiler, intelligenser og personlige karaktertræk. Relationsdidaktik Læreprocessens styringsredskab i et neuropædagogisk perspektiv.

3 Om begrebet Læringsrum Læringsrum er et nyere begreb i undervisning. Herved forstås både det fysiske rum og de mere bevidsthedsmæssige rum, hvor den lærendes læreprocesser er organiseret. (UC Nordjylland) Læringsrum er de ydre fysiske, sociale og især psykologiske rammer og betingelser, der sætter mulighederne og begrænsningerne for den læring, der kan finde sted". (Bøjer & Jensen, 2013)

4 SALUD! Sundhed Genese årsag til; udvikling af Salutogenese Hvad udvikler sundhed, trivsel og psykisk robusthed? Hvad er det, de robuste kan? Hvad har de lært og hvordan har de lært det? Hvor har de robustheden fra? Skål, brormand... for din sundhed! Resilienceforskning; beskyttelsesfaktorer; modstandskraft

5 Et julekort Og så håber jeg, at I alle er sunde og raske. Jeg vil ønske jer en rigtig glædelig jul samt et lykkebringende nytår. Kærlige hilsener & Knus Mormor Fredens K, Johnsen T, Thybo P. Sundhedsfremme i Hverdagen. Få mennesker du møder til at vokse. Munksgaards Danmark (2011)

6 I et salutogent perspektiv tilhører helbred og sundhed to forskellige dimensioner, men hver med deres betydning for trivsel USUND Svag følelse af sammenhæng svag følelse af begribelighed håndtérbarhed meningsfuldhed SUND Stærk følelse af sammenhæng stærk følelse af begribelighed håndtérbarhed meningsfuldhed Trivsel og Livskvalitet SYG Dårligt helbred RASK Godt helbred Thybo, Neuropædagogik Hjerne, Liv & Læring. Hans Reitzels Forlag. (videreudviklet fra Jensen TK, Johnsen TJ, 2002)

7 Eksempler på sygdomme og lidelser som kan ramme hjernens funktion og dermed bl.a. læring og læreprocesser Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag.

8 Nedsat hjernefunktion kan give en række vanskeligheder på forskellige områder Forsøget på at gøre en forskel Opfattelse og bearbejdning af sanseindtryk (perception) Opmærksomhed Koncentration Læring Hukommelse / Arbejdshukommelse Sprog Planlægning / Executive funktioner Problemløsning Refleksionsprocesser Følelser Temperament Impulskontrol Motoriske funktioner og meget, meget andet! Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag.

9 Neuropædagogik understøtter jeg et og fremmer læreprocesser USUND Svag følelse af sammenhæng svag følelse af begribelighed håndtérbarhed meningsfuldhed NEUROPÆDAGOGIK & LÆRING SUND Stærk følelse af sammenhæng stærk følelse af begribelighed håndtérbarhed meningsfuldhed SYG Dårligt helbred RASK Godt helbred Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag

10 Følelsen af sammenhæng Antonovskys resultater vedrørende stærk følelse af sammenhæng dokumenterer at man Er bedre til at registrere og bedømme stressorer. Oplever færre stressorer som truende. Har tillid til at verden er begribelig. Har tillid til egen handlekraft. Er bedre til at samarbejde med andre mennesker som de har tillid til. Er bedre til at håndtere følelsesmæssige problemer fremkaldt af stressorer. Er bedre i stand til at opfatte problemer som udfordringer. Føler sig mere motiveret og engageret til at finde løsninger på problemer. Vælger den mestringsstrategi, der er bedst egnet til de påvirkende stressorer. Er bedre til at reagere på feedback. Antonovsky, A (2000). Helbredets mysterium. Hans Reitzels Forlag.

11 Eksempler på jeg-støttende begreber, metoder, kurser m.v. i et salutogent perspektiv USUND Svag følelse af sammenhæng svag følelse af begribelighed håndtérbarhed meningsfuldhed SYG Dårligt helbred Coaching Mestring Empowerment Anerkendende pædagogik Inklusion Rummelighed Neuropædagogik KRAP Recovery Kognitiv terapi (Neuroaffektiv) Psykoterapi Systemisk terapi Psykoedukation Mindfulness PALS / PALS Mental Sundhed Narrativ pædagogik Social Stories Transformativ læring Positiv psykologi Flowteori Mentorordning Guidet fælleslæsning Du Bestemmer De Utrolige År Cool Kids The Triple Focus Parents Management Training Home Start De små skridt -metoden Jeg kan -metoden Lærings- og Mestringskursus Lær at tackle kronisk sygdom SUND Stærk følelse af sammenhæng stærk følelse af begribelighed håndtérbarhed meningsfuldhed RASK Godt helbred Thybo P (2010)

12 Neuro pædagogik Neurologi Biologi Neuroanatomi Neurofysiologi Hvor sker hvad og hvordan og hvorfor i hjernen? Undervisning Uddannelse Opdragelse Læring Dannelse En pædagogisk praksis på hjernens præmisser Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag.

13 Hvad er formålet med neuropædagogik? Dybest set handler neuropædagogik om, hvordan man kan hjælpe mennesker, ofte med neuropsykologiske vanskeligheder, med at opnå et så selvstændigt, sammenhængende og meningsfuldt liv som muligt. Neuropædagogik er en pædagogisk praksis på hjernens præmisser som først og fremmest har læring som formål. En læring der kan fremme og understøtte menneskers viden, kompetencer, ressourcer og potentialer for at (gen)vinde verden-sommulighed samt styrke kommunikation, tillidsfulde relationer og håb.. så vidt vingerne kan bære. (Thybo, 2013) Befrielse, M.C. Escher, 1955, litografi. Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag.

14 Hvad er Neuropædagogik? Den bærende idé... Der er altid et eller andet man er god til, man skal bare finde ud af hvad det er Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag.

15 Det Neuropædagogiske Kompas Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag

16 Nogle nøgleområder for undervisning og læring Læringsteori Læringsteori bidrager med sin viden om, hvad læring er og hvordan man kan fremme læreprocesser. Pædagogik knytter sig til det mere praktiske hvordan i undervisnings- og læringssituationen samt især de menneskelige relationer, der indgår heri. Pædagogik Didaktik Didaktik tilbyder struktur og planlægning af bl.a. undervisningens mål, indhold, metode og evaluering. Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag

17 Hvad er læring og hvordan foregår det? Otte grundlæggende principper om læring og læreprocesser

18 Læring (1) Ændrende læring (dvs. en læring, der virkelig ændrer noget og ikke blot tilføjer ny viden til gammel viden) er en positiv og varig kapacitetsforandring. Kapacitetsforandringen kan knytte sig til en lang række forskellige områder, fx kundskaber, færdigheder, viden, kompetencer, reaktionsmåder, følelsesmønstre, arbejdsmønstre, sociale mønstre og forståelse (Hansen m.fl., 2006). Ændrende læring er en energikrævende proces! Eleven skal stå på tæer for at række frem til nye tænkemåder og erfaringer Lev Semjonovitj Vygotsky (Hansen, 2000) Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag

19 Læring (2) Ændrende læring begynder med en forstyrrelse af en erfaring. en irriterende sten i skoen! Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag

20 Læring (3) Ændrende læring forandrer skemaer (kognitive / følelsesmæssige / sociale / motoriske) Skemaer er hvert enkelt menneskes form for mental struktur, der gør at personen systematisk kan organisere og lagre nye indtryk og erfaringer ud fra hidtil opbyggede tankemønstre og forståelse. Folk bringer al deres læring fra tidligere oplevelser med ind i enhver situation (Jarvis, 2002). Skemaerne udgør selve fundamentet for personens hidtil opbyggede tanke-, handle- og følelsesmønstre samt forståelse af sig selv, sin omverden og andre mennesker. Kumulativ læring At grundlægge skemaerne. Assimilativ læring At udbygge, konsolidere og nuancere skemaerne. Akkomodativ læring At ændre skemaerne, hvis den lærende oplever noget, der er i modstrid med hidtidige antagelser. Transformativ læring (Mezirow, 1995). I forbindelse med meget dybdegående - måske eksistentielle - ændringer af mentale grundantagelser. Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag

21 Læring (4) Ændrende læring kræver aktivitet. Bedstemors lov: Det er den der arbejder, der lærer, og den der har lært noget, er et forandret menneske (Larsen, 1998) - også i neural forstand! (Thybo, 1998) Lydia Newton, 112 år, U.S.A. Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag

22 Læring (5) Ændrende læring kan inddeles i tre typer læringsfelter (kundskaber). Det ved jeg Det kan jeg Sådan gør jeg sammen med andre Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag

23 Læring (6) Ændrende læringen styres af tre faktorer: Indhold Drivkraft Samspil NB! Der findes ikke blot én læringsteori, men talrige læringsteorier alt efter hvilken position man ser læring ud fra Positioner i det læringsteoretiske felt (efter Illeris K, 2006: Læring. Roskilde Universitetsforlag.

24 Læring (7) Ændrende læring er en personlig proces, der er afhængig af refleksion. Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag

25 Læring (8) Ændrende læring betyder at kundskaber skal kunne overføres til andre kontekster. Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag

26 Læring i forhold til zonen for nærmeste udvikling samt begrebet flow

27 Zonen for nærmeste udvikling Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag.

28 Flow-teori Mihaly Csikszentmihalyi Professor i psykologi på Claremont Graduate University, Californien. Forsker især i positiv psykologi, motivation, kreativitet og flow. Flow er en tilstand, hvor man er så engageret i en aktivitet, at alt andet synes uden betydning. Oplevelsen er i sig selv nydelsesfuld. Den indre oplevelses optimale tilstand er karakteriseret ved, at der er orden i bevidstheden. Jagten på et mål kan bringe orden i bevidstheden, men der er flere forudsætninger der skal være på plads for at dette kan nås Dansk Psykologisk Forlag, 2005

29 Flow-teori Nydelsens fænomenologi indeholder flere væsentlige elementer, som er forudsætninger for flow-tilstanden: En opgave man har mulighed for at og kapacitet til at gennemføre (jf. zonen for nærmeste udvikling ) Man skal kunne koncentrere sig om det man gør (indre og ydre ro). Der skal være et klart mål for og med opgaven. Opgave skal indeholde mening for den enkelte person. Opgaveløsningen skal kunne give øjeblikkelig feedback. Der skal etableres et dybt, men uanstrengt engagement for opgaven (jf. motivationsbegrebet). Der skal være en vis grad af kontrol over handlinger for at nå målet. Csikszentmihalyi, 2005, Thybo, 2013

30 Læring som en personlig proces om betydningen af tillærte vanemønstre, læringsstile, kognitive profiler, intelligenser og personlige karaktertræk

31 Mennesket i Hjernen Ca. 30% af hjernen er forhåndberedt ved fødslen de resterende 70% er mulighedernes legeplads. Vi fødes som kopier, men dør som originaler! (Jung: Individuationsprocessen) Ethvert menneske er helt unikt, også i neural forstand. Hjernens udvikling er helt afhængig stimuli og krav i omgivelserne Hjernen er hele tiden online med verden og et spejl af det levede liv. Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag.

32 Hemisfære-specialisering Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag

33 Læringsstile Rita Dunn og Kenn Dunn fra St. Johns University, New York, har igennem de sidste 30 år forsket i menneskets læring og læringsstile. De har systematiseret faktorer som har indflydelse på læring i fem forskellige kategorier: Fysiologiske elementer, fx perceptuelle styrker (visuel, auditiv, kinæstetisk og/eller taktil) og tidspunkt på dagen. Fysiske elementer, fx lys, lyd, indretning. Emotionelle elementer, fx ansvarlighed og udholdenhed. Psykologiske elementer, fx impulsivitet eller refleksivitet. Sociale elementer, fx alene eller teamarbejde. (Dunn, Dunn & Perrin, 1994; se fx også Schmidt 2001; Knoop, Laasen & Boström, 2007; Boström & Schmidt, 2011).

34 Kognitive profiler Forståelse knytter sig til Kendsgerningsmennesket Oplevelse knytter sig til Helhedsmennesket Læreprocesser Handling knytter sig til Helhedsmennesket Sternberg RJ. Thinking Styles. Cambridge University Press, 1997

35 Kognitive profiler og læringspræferencer Sternbergs læringstyper (kognitiv profil) Kendsgernings- Mennesket Handlings- Mennesket Helheds- Mennesket Læringsstrategi Lærer gennem forståelse. Lærer gennem handlinger. Lærer gennem oplevelser. Tænkeformer Tænker sprogligt. Tænker praktisk. Tænker i helheder/billeder. Hukommelsesformer Semantisk strategi der rummer viden som er faktuel og abstrakt. Hukommelse om Hvad. Procedural strategi der rummer viden om praktiske procedurer og motoriske handlinger. Hukommelse om Hvordan. Episodisk strategi der rummer viden som har personlig betydning. Hukommelse der rummer subjektive oplevelser og følelser. Problemløsningsformer Foretrækker mere fastlagte fremgangsmåder (konvergent tænkning). Andre egenskaber Salutogene komponenter Pædagogik hvad du kan gøre for at fremme læreprocessen Struktureret, analyserende, fokuseret. Abstrakt. Forbereder sig meget. Lærer for at forebygge fejl. Ønsker sikkerhed og stabilitet. God til at finde de bedste idéer. Fortrækker problemløsningsformer der er praktiske anlagte og gerne efter learning by doing-princippet (trial and error). Konkret. Målrettet handlende. Går lige på opgaven. Lærer af sine fejl. Tåler usikkerhed. God til at udføre idéer i praksis. Mening. Håndterbarhed. Begribelighed. Give tid. Gennemgå de enkelte dele af opgaven trin for trin. Arbejd faktaorienteret, logisk og med systematik. Instruktion/vejledning. Tag udgangspunkt i et eksempel for at gå til det principielle (induktiv metode). Sætte rammer for opgaven. Gøre opgaven enkel, men tiltrækkende. Øg opgavens kompleksitet og hold dig så væk! Foretrækker at arbejde hen imod at finde flere forskellige idéer og løsninger (divergent tænkning). Direkte sansende, kunstnerisk og receptiv. Empirisk. Den stille elev. Er følsom over for stemtheden i læreprocessen. Tåler usikkerhed, men har brug for sit indre rum til bearbejdning og refleksion. God til at få idéer. Skab oplevelser af sammenhæng og helhed. Skab billeder og brug metaforer. Tag udgangspunkt i det principielle for at gå mod det/de enkle tilfælde (deduktiv metode). Det kreative menneske Magter alle tre tænke-handle mennesketyper og kan vælge effektivt mellem dem alt efter, hvilken type opgave/problem/situation man står overfor. Denne evne og fleksibilitet har grundlæggende betydning for adaptiv adfærd og for at opbygge en stærk følelse af sammenhæng i livet. Thybo, P (med inspiration fra Sternberg, 1997, 2003; Fredens, 2004; Fredens, Johnsen og Thybo, 2011)

36 Howard Gardners teori om de otte intelligenser Klogsk aben bor ik k e i ét hus alene Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag.

37 De mange intelligenser Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag

38 Psykologiske præferencer Carl Gustav Jung, Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag

39 Myers-Briggs personlighedstest Verdens mest udbredte personlighedstest bygget på Jungs typologier. Find din persontype på:

40 Relationsdidaktik Læreprocessens styringsredskab i et neuropædagogisk perspektiv Om planlægningen af læring og læreprocessen

41 Didaktik Begrebet didaktik kommer fra det græske didaskein, der oprindelig betyder lære af. Didaktik omhandler den metodik og handleplan, der ligger bag den professionelles overvejelser, og som skal motivere og understøtte den andens læring. I tidligere litteratur drejede didaktik sig udelukkende om overvejelser om undervisningens mål, indhold, metoder, også kaldet mål-middel-didaktik. I dag er didaktikbegrebet blevet udvidet til bl.a. også at omfatte, hvilke forudsætninger en person har for læring. Det kan fx dreje sig om bio-socio-kulturelle forudsætninger som alder, begavelse, modenhed, motivation, parathed for læring, opbakning fra omsorgspersoner, læringskontekster alt sammen overvejelser, der har stor relevans for vurderingen af et menneskes læringsforudsætninger. Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag.

42 Relationsdidaktik Relationsdidaktikkens styrker og særkender: Den arbejder med didaktiske hovedbegreber i dynamiske sammenhænge. Den inddrager den lærendes læringsforudsætninger. Den inddrager kontekstens betydning for læring. Den inviterer den professionelle til at reflektere over sin egen didaktiske analyse, og dermed opstår der en god mulighed for ikke blot større præcision i undervisningen/ vejledningen, men også for at analysen kan blive en trampolin for den professionelles egen læring. At tegne, M.C. Escher, litografi, 1948 Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag.

43 Relationsdidaktikkens Stjernetegn Hvordan skal den professionelle evaluere og vurdere effekten af undervisning/vejledning samt læring set i forhold til den/de lærende og sin egen faglige udvikling? Evaluering og vurdering af undervisning og læring Hvilke tegn og signaler fra den lærende skal den professionelle være opmærksom på i tilrettelæggelse og gennemførelse af en succesfuld undervisning/vejledning? Relationen mellem den fagprofessionelle og den lærende Hvordan er relationen mellem den professionelle og den lærende, og hvilken betydning har den for undervisning/ vejledning og læring? Mål for undervisningen/ vejledningen Hvorfor skal der undervises/ vejledes i det bestemte emne? Opretholdende faktorer for ikke-læring Hvilke faktorer i og omkring personen vil kunne hæmme læringen i undervisning/ vejledning? TEGN Indhold i undervisningen/ vejledningen Hvad skal der undervise/vejledes i? Rammefaktorer og kontekstens betydning I hvilke rammer og kontekst foregår undervisning/vejledning i, og hvilken indflydelse har det for læring? Den lærendes læringsforudsætninger Hvilke læringsforudsætninger har den lærende i forhold til undervisning/vejledning? Læreprocesser Hvilke læreprocesser kommer i spil i undervisningen/vejledningen? Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag.

44 Relationsdidaktisk skema Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag.

45 Den neuropædagogiske intervention fanget i flugten - seks opmærksomhedsområder Hjernens funktion Hjernen, der sammen med kroppen, er forbindelsesleddet mellem personens indre verden og den ydre verden (omgivelserne). Reaktion Menneskelige reaktioner er barometeret for hvordan den pædagogiske intervention fungerer i praksis og knytter an til personens bevidste og ubevidste adfærd. Person Den personlige bagage, individuelle karakteristika og kognitive skemaer. Den Neuropædagogiske Intervention Relation Al læring foregår i relation til nogen eller noget, men her tænkes især på den sociale relation mellem personen og den fagprofessionelle samt det øvrige sociale netværk. Kommunikation Verbal og non-verbal; Sprogbrug og narrativer er et udtryk for tænkning, fortolkninger og personlige opfattelser. Også adfærd kan opfattes som et kommunikativt (handlings)udtryk. Situation Omhandler aktiviteten og mødet samt den socio-kulturelle kontekst (omverdenen) det foregår i og som vil kunne have indflydelse på menings- og betydningsindholdet for aktiviteten/mødet. Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag.

46 Afsluttende overvejelser

47 Hjerneviden giver bestemt ikke svaret på alt! Bogens sidste sætning det er ikke hjerner, der lærer eller hjerner, der skal rehabiliteres, men derimod kommunikerende, musiske, relationelle, tænkende og værende mennesker i det levede liv. Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag.

48 Det Hele Menneske ny filmserie