MÅL OG STRATEGI STATUS

Transkript

1 MÅL OG STRATEGI STATUS

2 Indholdsfortegnelse 1. Intro til Mål og strategi - status Indsatsområder Videreudvikling af studieretningsgymnasiet Fokus på sprog Internationalisering Det sociale liv på skolen Kompetenceudvikling Fastholdelse og støtte Nat/Mat-initiativer Evaluering og kvalitetssikring Elevtrivselsundersøgelse Øget elevkendskab Udjævning af arbejdsopgaverne Kommunikation og markedsføring Implementering af nye tiltag i forlængelse af analyse- og udviklingsproces Intern kommunikation Samarbejde med grundskolen Fysiske rammer Studieområder Lærerarbejdspladser Varierede undervisningsformer Kantinen

3 1. Intro til Mål og strategi - status Hermed foreligger Mål og strategi for Silkeborg Gymnasium. Da der er tale om et ganske omfattende materiale, har vi valgt at opdele i to særskilte hæfter - en status for skoleåret og mål og planer for skoleåret Statusdelen rummer bl.a. en afrapportering af indsatsområderne for skoleåret , der omfatter: Videreudvikling af studieretningsgymnasiet Fokus på sprog Internationalisering Det sociale liv på skolen Kompetenceudvikling Fastholdelse og støtte Nat/Mat-initiativer. SG-studenter, årgang

4 2. Indsatsområder 2.1 Videreudvikling af studieretningsgymnasiet Forkortet grundforløb Grundforløbet har i ligesom i det forudgående skoleår været gennemført i forkortet udgave, således at studieretningsforløbet er påbegyndt umiddelbart efter efterårsferien. Herunder følger en sammenfatning af konklusionerne i forlængelse af en evaluering, der omfatter samtlige 1.g-elever og lærere, der har undervist i grundforløbet: Ved elevernes samlede vurdering af grundforløbet udtrykker langt de fleste tilfredshed, og mindre end 1 % giver udtryk for en grad af utilfredshed, hvilket betyder, at 2014 ligner de forudgående år. Eleverne udtrykker generelt stor (og stigende) tilfredshed med 1.g-introduktionen og begyndelsen af studieretningsforløbet. Mange elever udtrykker fx tilfredshed med, at hytteturen afvikles med studieretningsklassen. I en samlet vurdering er lærerne positive i forhold til grundforløbet samt de første uger af studieretningsforløbet. Lærerne er mere positive i 2014 end i Lærerne oplever, at det forkortede grundforløb giver mere engagerede elever i den sidste del af grundforløbet. Mht. almen sprogforståelse (AP) er elevernes vurdering overordnet positiv og svarer meget til de forudgående år dog med en forbedring i den samlede vurdering. Ift. naturvidenskabeligt grundforløb (NV) er lærerne delte, men flertallet vurderer, at det fungerer bedre med den øgede koncentration af NV-lektioner, og færre NV-lærere end i 2013 har i 2014 følt en meget stor arbejdsintensitet som følge af det forkortede grundforløb. Eleverne er i en samlet vurdering mere tilfredse med NV-forløbet i 2014 end i 2013, og den samlede evaluering af NV ligner meget 2011 og Andelen af elever, der efter grundforløbet vælger en anden studieretning, er fortsat omkring 40 %. Fagpræsentationslektionerne vurderes positivt af de elever, der i videst omfang udnytter disse til afklaring af studieretningsvalget. Samlet set føler eleverne sig bedre klædt på til studieretningsvalget end i 2013, hvor grundforløbet første gang var forkortet. Eleverne finder overgangen til gymnasiet noget mere udfordrende i matematik end i dansk og engelsk. Opmærksomhedspunkter i er bl.a. at reducere variationen mellem klasserne i oplevelsen af NV, at sikre udnyttelsen af AP-kompetencer i det fortsatte gymnasieforløb og at tydeliggøre potentialet af fagpræsentationslektionerne for eleverne. På baggrund af ovenstående konkluderes, at grundforløbet også fremover (om muligt) skal afsluttes ved efterårsferien. 4

5 Studieretningssamarbejde og elevmedbestemmelse Der er siden skoleåret i samtlige 1.g-klasser gennemført særlige møder med lærerne i studieretningsfag samt i dansk, historie og engelsk i form af såkaldte studieretningslektioner, som har til formål at medvirke til elevmedbestemmelse og studieretningsprofilering. I har denne praksis været justeret, så det som udgangspunkt kun er lærere i studieretningsfagene, der deltager dog med undtagelse af de blandede studieretninger, hvor også dansk- og historielæreren deltager. Studieretningslektionerne afvikles også fremover med en bemanding svarende til Feedback I skoleåret har en gruppe på 12 lærere arbejdet med feedback. Projektet tog udgangspunkt i John Hatties bog Synlig læring. På baggrund heraf udarbejdede og afprøvede gruppen forskellige redskaber til tydeliggørelse af læringsmål og det at give feedback hertil samt evaluerede disse redskaber i projektgruppen. I løbet af foråret 2015 og i starten af skoleåret præsenterer de involverede lærere individuelt deres erfaringer og redskaber i deres faggrupper. Projektgruppen har ramt ind i, at Synlig Læring er blevet sat på dagsordenen på hele skolen. Dermed har projektet haft den bi-effekt, at projektdeltagerne gennem feedbackprojektet er blevet frontløbere/resursepersoner for det kommende Synlig Lærings-indsatsområde, og projektgruppens præsentationer i faggrupperne kommer i flere tilfælde til at virke som en del af igangsættelsen af Synlig Lærings-indsatsområdet. SG-elever i gang med gruppearbejde på formidlingsdagen

6 Elevteam I alle 1.g-studieretningsklasserne er der af teamlærerne nedsat et elevteam bestående af ca. 3 elever, hvormed teamlærerne har haft en løbende dialog om fx hensigtsmæssig fordeling af skriftlige afleveringer, arbejdsformer, klassens time og trivsel. Der har været afholdt et møde for alle 1.gteams, hvor formålet med elevteams er drøftet, og hvor der er udvekslet erfaringer og ideer. Det har fremgået af bl.a. tilbagemeldinger fra teams og klassemøder, at de respektive elevteams har spillet en positiv rolle, og det bør fortsættes. Studieretningsopgave-eksamen (SRO-eksamen) Undervisningsministeriet har imødekommet vores ansøgning om deltagelse i forsøg med studentereksamen i studieretningsopgaven (SRO). Det er alle 1.g-klasser, der deltager, og forsøget følger en forsøgslæreplan fra Undervisningsministeriet. De første SG-elever vil således i 2016 komme til flerfaglig prøve i SRO. I indeværende skoleår er 1.g-lærerne blevet orienteret om forsøget, og der vil ved planlægningsmøderne ved udgangen af skoleåret blive taget højde for SRO-eksamen, der med fordel kan knyttes til et eller flere forløb med studieretningssamarbejde (SR-forløb). Desuden har skolen deltaget i møder mv. sammen med andre skoler, der deltager i forsøget. Gruppebillede fra aktivitetsdagen 2014 Reorganisering af AT Organiseringen af AT har fra indgangen til skoleåret været ændret, så der foruden ATkoordinatoren har været ét samlet AT-team (i stedet for de tre tidligere årgangsteams) til den overordnede planlægning af det 3-årige forløb. Desuden er der indført AT-klasseansvarlige lærere i alle 1.g- og 2.g-klasser. Formålet med den tilrettede organisering har bl.a. været at etablere en 6

7 tættere kontakt til den enkelte klasse og med den enkelte elev, bl.a. med fokus på at tydeliggøre progression og mål i AT samt koblingen af de forskellige AT-forløb. AT-teamets fokus har fortsat været at etablere en fælles forståelse for AT blandt lærere, tilrettelægge det 3-årige forløb og arbejde kontinuerligt med udviklingen af faget fx med implementering af innovationselementet. I skoleåret er der fx for første gang afholdt en studierejsemesse med innovativt islæt. Holddeling Gennem parallel skemalægning af hold er der for 18 lærere skabt mulighed for nye former for undervisningsorganisering fx niveaudeling, forelæsninger eller elevdeling efter foretrukne arbejdsformer, emner, læringsstile mv. Der har været meget store forskelle i, hvordan de enkelte par har grebet holddelingen an. Fra fuldstændig samkøring af holdene til at holdene kun mødes enkelte gange, samt mange forskellige former. Fx har to engelskhold kørt hvert sit forløb mht. tekster osv., men de er blevet samkørt i en grammatiklektion om ugen. Lærernes generelle oplevelse af holddelingen er bl.a.: At man sagtens kan undervise lektioner, andre har forberedt, hvis de er godt forberedt. At holddelingen kræver en vis enighed og fælles forståelse af faglige mål og undervisningsstrategi. At det er rigtig inspirerende at samarbejde. At det giver nogle gode muligheder for at skabe bedre undervisning, men at der også kan være store udfordringer i at få holddelingen til at fungere, og det har gjort, at de fleste lærere i praksis ikke har fået samkørt i væsentlig grad. Årsagen til den manglende samkøring forklares med praktiske hensyn (skema, studieplan, lærebøger osv.), men i de tilfælde, hvor lærerne har villet det nok, er holdene blevet samkørt. Fremadrettet betyder det, at holddeling/samkøring skal fortsættes, men at kravene til, hvad deltagerne forpligter sig til, skal tydeliggøres. Gymnasiefremmende strategier (GSSG) I forlængelse af et tidligere udviklingsprojekt om såkaldt gymnasiefremmede elever afvikles et 3- årigt projekt med fokus på gymnasiefremmende strategier. I projektets andet år har gruppen arbejdet videre med udvikling af effektive måder at identificere de elever, der har behov for en særlig lærerindsats i mødet med gymnasiets faglige og studiemæssige krav, samt at udvikle praktiske strategier i arbejdet med at hjælpe denne elevgruppe. Sideløbende med en videreudvikling og justering af indsatsen i de klasser, der er involveret i projektet, er der arbejdet med måder, hvorpå man kan evaluere effekten af indsatsen ved at vurdere elevernes faglige og personlige udvikling. Studieretningssamarbejde og profilering af studieretninger Der har fortsat været fokus på en styrkelse af studieretningssamarbejdet, og profilerne for de enkelte studieretninger gøres mere tydelig. Der har fortsat været mindstekrav til toning af studieretninger 7

8 samt til omfanget og karakteren af studieretningssamarbejde. Minimumskravene er blevet justeret, så et AT-forløb ikke kan erstatte et studieretningsforløb (SR-forløb) i 1.g. Skriftlighed Udviklingen af skriftlighed foregår bl.a. i projektet FUSG på Silkeborg Gymnasium (Fortsat Udvikling af Skriftlighed på Gymnasiet). Skriveportalen flyttede i efteråret over på skolens nye hjemmeside. I forbindelse med dette arbejde blev en del af dokumenterne tilpasset og videreudviklet, og denne proces fortsætter. Skriveportalen ligger på top 5 blandt de mest besøgte sider på gymnasiet.dk. Studieretningsopgaven i 2.g bliver fra næste skoleår et mundtligt eksamensfag. FUSG-gruppen tilpasser i den forbindelse progressionsplanen for skriftlighed. Ligeledes er FUSG tovholder på et dansk/historie-opgave-forsøg, hvor 1.g-forsøgsklasser tilbydes skrivedage på skolen samt løbende vejledning under skriveprocessen. I december stod FUSG-gruppen for et PR-møde, hvor lærerne efter input fra en ekstern oplægsholder udarbejdede idéer til, hvorledes notetagning kan introduceres for eleverne. Endelig er det store planlægningsarbejde påbegyndt angående formidlingsdagen, der afholdes 11. november Lærerne har udvist stor interesse for deltagelse på dagen. Der er etableret perioder med afleveringsfrihed op til aflevering af studieretningsopgaven (SRO), studieretningsprojektet (SRP) og eksamenssynopsen i almen studieforberedelse (AT-synopsen). Afvikling af elevtid på skolen Alle elever i 1.g og 2.g har fortsat haft skrivelektioner i skemaet, hvor der er afviklet elevtid på skolen med tilstedeværelse af læreren som vejleder i skriveprocessen. SG har i deltaget i et rammeforsøg, som ophæver den hidtidige skelnen mellem uddannelsestid og elevtid, og man opererer med studietid som en samlet betegnelse. Dermed signaleres, at det er målet fx i form af skrivekompetente elever - og ikke formen, hvor eleverne sidder hjemme og skriver, som er det væsentlige. Der har i et vist omfang været skemalagt skrivelektioner i 3.g. Brobygning i dansk Projektlederne (SK & LA) skriver: I skoleåret har 6 dansklærere og to projektledere arbejdet videre med de input, der kom fra det forudgående skoleårs samarbejde med og observationer hos grundskolelærere i Silkeborg Kommune. Det har ført til, at vi har udarbejdet konkrete anvisninger til de øvrige dansk- og APlærere på gymnasiet om brobyggende tiltag, samt at vi i indeværende skoleår har arbejdet konkret med at videreudvikle undervisningsmateriale, der arbejder med at smidiggøre den faglige brobygning. Dette er delt på et faggruppemøde med de øvrige dansklærere på SG. Vi har derudover interviewet elever fra en udvalgt grundskole om oplevelsen af overgangen og gennemført en spørgeskemaundersøgelse for hele 1.g. Projektets ledere præsenterede de samlede resultater og erfaringer på den nationale slutkonference i Høje Taastrup i januar 2015, og i februar afholdt vi et møde med 35 lokale grundskolelærere og ledere for at præsentere og diskutere vores erfaringer og 8

9 etablere et netværk af gymnasie- og grundskolelærere, der fremadrettet kan sikre fortsat udveksling af erfaringer på tværs af skoleformerne. Fagintegration For at fremme elevernes læring samt oplevelsen af sammenhæng i uddannelsen har der inden for et rammeforsøg udmeldt af Undervisningsministeriet, i tre klasser (1cm, 1bf og 1k) været gennemført undervisning, hvor to fag integreres til ét sammenhængende forløb: De to ét-årige forløb matematik og fysik er slået sammen til et 2-årigt fyma-forløb. Ministeriet har godkendt, at de tre hold aflægger en særlig eksamen i det integrerede fag i stedet for to separate fag-eksamener. Læreplansforsøg i psykologi, latin og græsk Som forsøgsordning gennemføres undervisningen på ét psykologihold samt på alle latin- og græskhold i 2.g og 3.g efter forsøgslæreplaner. I psykologi har dette medført øget fokus på innovation, mens det i latin og græsk handler om øget anvendelse af perspektiveringstekster ved eksamen. Akademiet for Talentfulde Unge (ATU) Silkeborg Gymnasium har også i haft elever på Akademiet for Talentfulde Unge i Region Midtjylland, som er et talentakademi, der tilbyder særlige forløb for talentfulde elever. Tilbuddene rækker over alle faglige hovedområder. De syv 2.g-elever og ti 3.g-elever er generelt positive i deres vurdering af ATU. Fælles morgenmad og hygge før studenterkørsel, sommeren

10 2.2 Fokus på sprog Sprogundervisning Sprogrejser i 1.g Elever på de blandede sproghold i fagene tysk, fransk og spansk deltog i en sprogrejse i ugen efter påskeferien. Elever med tysk var i Hamborg, elever med fransk var i Bruxelles og elever med spansk var i Madrid. Sprog- og kulturrejse til Kina 22 elever med kinesisk som 2. fremmedsprog deltog i en sprog- og kulturrejse til Kina i efterårsferien. Rejsen blev arrangeret af skolens kinesisklærer, mens en af skolens øvrige lærere rejste med som hjælpelærer. Sprogrejser i 3.g Elever på de blandede sproghold i fagene tysk, fransk og spansk har været i hhv. Hamborg, Paris og Madrid/Malaga på sprogrejse i dette skoleår. Studierejserne 2014: Teide-krateret på Tenerife (tv.) og Napoli-området (th.) Sprogdag for alle elever i 2.g Årets sprogdage blev afholdt i januar 2015 over to dage for alle skolens 2.g-elever med deltagelse af fagene engelsk, spansk, fransk, tysk, latin, græsk og kinesisk. Dag 1 blev indledt af en fælles forelæsning på engelsk af Andreas Halskov (Egå Gymnasium) med titlen "Filmsprog og audiovisuel analyse". Derefter arbejdede eleverne på deres engelskhold, hvor de gik i dybden med de filmanalytiske redskaber. Dag 2 var praktisk orienteret mod egenproduktion af film på baggrund af teorien præsenteret på dag 1. Eleverne arbejdede med deres 2. fremmedsprog. Opgaven var at udarbejde en dialog på deres 2. fremmedsprog og derefter spille dialogen, som blev optaget med inddragelse af de filmiske virkemidler. I arbejdet skulle eleverne opleve, at fagligheden var i højsædet, samtidig med at de skulle udarbejde et kreativt produkt, der både skulle invitere publikum ind og inddrage deres 2. fremmedsprog. Lærerne planlagde selv på holdene, hvordan indholdet af dagene skulle se ud. På hvert sproghold kårede man den bedste film, der blev præmieret med biografbilletter til vindergruppen. 10

11 Pædagogisk seminar for alle sproglærere ved SG Med det formål at sikre videndeling mellem og udvikling på tværs af faggrupperne i sprogfagene afholdtes pædagogisk seminar for sproglærerne ved Silkeborg Gymnasium. Om formiddagen bevægede vi os op i helikopteren for at gøre os overvejelser over, hvad vi gør i undervisningen i sprogfagene i gymnasiet, hvordan og hvorfor vi gør, som vi gør. Til at hjælpe os på vej fik vi besøg af Alex Klinge, CBS, som har både indsigt i og holdninger til de udfordringer, vi har i Danmark på det sproglige område. Som et yderligere indlæg til at kvalificere debatten havde vi bedt alle 2.g-elever udfylde et spørgeskema om undervisningen i engelsk og 2. fremmedsprog på SG for at sikre et kvalificeret grundlag for diskussionerne. Om eftermiddagen blev vi mere konkrete i forhold til den daglige undervisning. Vi fik besøg af Eva Pors, som holdt et oplæg med titlen "Variation i sprogundervisningen". Eva er gymnasielærer på Midtfyns Gymnasium og delte sine erfaringer og fif om, hvordan man kan holde sig inspireret og opdateret. Efter oplægget arbejdede lærerne i workshops i faggrupper med at udarbejde undervisningsmateriale/planlægge lektioner. Fokus på talentpleje Den sproglige udfordring Vi arbejder med den sproglige udfordring på Silkeborg Gymnasium for at vække vores elevers interesse i sprog her får de mulighed for at udfordre og arbejde med det fremmedsprog, de har i forvejen, men også for at opleve de muligheder det giver at kunne et fremmedsprog. Den sproglige udfordring hjælper med at gøre vores elever opmærksomme på, at det er sjovt at kunne tale, lege med og forstå andre sprog og kulturer. I dette skoleår har der været afholdt to konkurrencer, hvor deltagerne skulle løse en sproglig udfordring. I den første udfordring skulle eleverne med udgangspunkt i autentiske forsøg på at oversætte fra dansk til de pågældende fremmedsprog, oversætte undersættelsen tilbage til dansk. I den anden udfordring skulle eleverne skrive en god undskyldning for et eller andet de burde have gjort anderledes. Juvenes Translatores Selv om vi igen i dette skoleår år havde et meget stort ønske om at deltage i det EUfinansierede projekt lykkedes det ikke for SG at blive udvalgt. Der er plads til 13 danske skoler i projektet hvert år, og skolerne vælges ved lodtrækning. Master Class Sprog Master Class Sprog er en platform for talenter fra 2.g inden for sprogene engelsk, spansk, tysk, fransk og latin/græsk, og dets formål er at styrke elevernes faglige og metodiske refleksionsniveau, samt introducere eleverne til forskellige videregående uddannelsesinstitutioner hvor sprog er i fokus. Master Class Sprog har i skoleåret haft et samarbejde med Aarhus Universitet, herunder Institut for Æstetik og Kommunikation samt School of Business and Social Sciences, CBS og Institut for Sprog og Kultur som er en del af Forsvarsakademiet. 11

12 Forløbet blev indledt med et foredrag på SG om mundtlighed af Sofie Venge Madsen fra Aarhus Universitet. Herefter har eleverne på engelsk fulgt fælles undervisning på Aarhus Universitet, hvor de har tilegnet sig viden om accentens indflydelse på kommunikation, høflighed samt nonverbal kommunikation. På den anden ekskursion til Aarhus Universitet var eleverne inddelt efter, hvilket målsprog de repræsenterer for skolen. Her indgik eleverne i den normale universitetsundervisning i det pågældende målsprog, ligesom de deltog i en workshop om kommunikationsstrategier, der var målrettet deres behov. Sidste besøg på Aarhus Universitet foregik på School of Business and Social Sciences, hvor eleverne modtog undervisning i tolkning og oversættelse. Forløbet blev afsluttet med en ekskursion til København, hvor første besøg gik til Department of International Business Communication på CBS for her at høre noget om engelsk som lingua franca samt andre fremmedsprogs rolle i danske virksomheder. På andendagen besøgte eleverne Institut for Sprog og Kultur, der uddanner sprogofficerer som fungerer som militære tolke i sprog og kulturforståelse. Her blev Master Class-eleverne indviet i både det sproglige og kulturfaglige element, der præger uddannelsen, samt hvordan tolkning og sprog læres bedst. Indlæringen blev afsluttet med militær fysisk træning som en normal undervisningsdag på Institut for Sprog og Kultur. Master Class Sprog på ekskursion til Aarhus Universitet 12

13 Samarbejde med grundskolen Sprog bygger bro Silkeborg Gymnasium indgår i et 3-årigt Region Midtjylland-finansieret projekt, kaldet "Sprog Bygger Bro". Projektet handler om at bygge bro mellem fremmedsprogsundervisningen i grundskolen og på stx for derigennem at opkvalificere grundskoleelevernes valg af fremmedsprog i forbindelse med deres videre uddannelse. I projektet indgår fire gymnasier (Viborg Katedralskole, Viborg Gymnasium & HF, Risskov Gymnasium og Silkeborg Gymnasium) og tolv grundskoler (3 grundskoler pr. gymnasium). Projektets udgangspunkt er, at lærere fra grundskolen og stx skal have mulighed for at opleve, hvilken type sprogundervisning der bedrives i de to skoleformer. I projektets første år (skoleåret ) har der derfor været afsat midler til, at lærere fra de forskellige partnerskoler aflægger hinanden visit i undervisningen og efterfølgende diskuterer ligheder og forskelle i de udfordringer, der opleves i sprogundervisningen i grundskolen og på stx. I projektets andet og tredje år ( ) inddrages både grundskoleelever og stx-elever i de gensidige besøg, således at grundskoleeleverne får mulighed for at opleve sprogundervisning på gymnasiet sammen med stx-eleverne, ligesom stx-eleverne sendes ud i grundskolerne for bl.a. at afvikle sprogworkshops og fortælle om deres overvejelser omkring og oplevelser med fremmedsprogsundervisningen på stx. Projektår har også budt på en midtvejskonference på Silkeborg Gymnasium med deltagelse af samtlige stx- og grundskolelærere i projektet, med fokus på erfaringsudveksling og idéudvikling frem mod projektets tredje år ( ). Derudover har fire Sprog Bygger Bro-lærere fra Silkeborg Gymnasium deltaget i ECML-konferencen "Sprogpædagogik på kryds og på tværs" (i København, efteråret 2015), og på konferencen forestod to af SG-lærerne desuden en workshop med temaet 'brobygning i sprogfagene'. Bliv klog på sprog Som et nyt initiativ for overbygningselever i Silkeborg Kommune har vi i dette skoleår udbudt en hel dags undervisning med titlen Bliv klog på sprog. Med sprog i fokus har eleverne gennem en kreativ tilgang til sprogindlæring og sprogforståelse mødt 1-2 fremmedsprog i en historisk, kulturel og samfundsvidenskabelig kontekst. Målet har været, at eleverne fra folkeskolen gennem forskellige lege og spil har oplevet, hvordan sprog åbner døre til at forstå andre landes kulturer og samfund. Sproglærere fra SG har udviklet og forestået undervisningen. I alt 365 elever er blevet klogere på sprog. Eleverne fordeler sig på Friisholm, Funder, Kjellerup, Vestre og Balle Skole. 13

14 2.3 Internationalisering Internationalt Udvalg Udvalget har i dette skoleår arbejdet med at udvikle indholdet af studierejserne på SG. Studierejserne er helt centrale for elevernes møde med det internationale, og rejserne spiller dermed også en vigtig rolle i den internationale strategi, som udvalget har arbejdet hen imod. Samarbejde med Long Road Sixth Form College Også i det kommende skoleår samarbejdede vi med Long Road Sixth Form College i Cambridge. Studierejsen for én af bioteknologiklasserne, 2x, gik således til Cambridge. Internationalisering på hjemmebane Fem lærere fra SG deltog sammen med vicerektor Tina Mikkelsen i projektet Internationalisering på hjemmebane, som involverer deltagelse af i alt seks gymnasier. Med henblik på at styrke den internationale dimension i uddannelserne nåede vi et skridt længere i fasen med at udvikle, afprøve og vidensdele en række eksemplariske undervisningsforløb og læringsaktiviteter med internationale perspektiver inden for forskellige fag. Målene for projektet har været: At medvirke til at sætte fokus på internationalisering som andet og mere end udlandsrejser At styrke elevernes internationale og interkulturelle forståelse og kompetencer gennem en langsigtet og vedholdende indsats At placere uddannelser og brancher i forhold til det globale arbejdsmarked Projektet går ind i sidste fase næste skoleår. Opbygning af partnerskolenetværk Som et led i en øget internationalisering på SG arbejdedes der i dette skoleår med at udvikle samarbejde med nye partnerskoler. Samarbejdet med partnerskolerne vil være aktuelt i forbindelse med studierejserne, men også virtuelt samarbejde om konkrete opgaver kan komme i spil. En lille gruppe tysklærere og vicerektor Tina Mikkelsen rejste i efteråret til Holland på studieophold. Målet var dels at få erfaringer med, hvordan man underviser i 2. fremmedsprog på de hollandske gymnasier, dels at knytte kontakter, som kan bruges i sprogrejseøjemed. Udvekslingseleverne Vi har i skoleåret 2014/15 haft 14 udvekslingselever fra følgende lande: Brasilien, Canada, Chile, Columbia, Costa Rica, Ecuador, Italien, Mexico, Thailand, Tyskland og USA. Udvekslingseleverne har løbende kontakt til én lærer, Tanja Schumacher, som også er kontaktperson for både udvekslingsorganisationerne, samarbejdspartneren Ungdomsskolen, samt værtsfamilierne. Eleverne og deres familier deltager i et indledende opstartsmøde, og udvekslingseleverne mødes herefter kvartalsvis med kontaktlæreren for at følge op på den sociale og faglige trivsel. 14

15 I dette skoleår afprøvede vi et særligt undervisningsmateriale, der havde til formål at styrke udvekslingselevernes danskindlæring, samtidig med at det aktiverer eleverne i undervisningen. Samtidig har vi haft et øget fokus på udvekslingselevernes trivsel, ved at klassens lærerteam og de øvrige lærere i klassen i højere grad har fokuseret på udvekslingselevernes trivsel ved fx klassemøderne. Også skolens øvrige elever er blevet involveret i højere grad, idet vi i dette skoleår har udpeget en række elevtutorer, som har haft den særlige opgave at åbne gymnasiet for udvekslingseleverne, både ift. små konkrete dagligdagsting, men også i forhold til den sociale del af det at være en gymnasieelev, som kan være svær at afkode. Lærerseminar 24. april, 2015: Innovation på SG En gruppe af lærere på SG har i de seneste to skoleår arbejdet med innovation i de nuværende 2h og 2x. Målene med projektet har været: At skabe en grundlæggende forståelse af innovationsbegrebet At undersøge og afprøve, hvordan innovation som didaktisk princip kan øge læringsbevidstheden hos den enkelte elev At udvikle en række innovative undervisningsøvelser, som kan overføres til den enkelte time, men som også kan indgå i planlægningen af større innovationsforløb At undersøge og overveje, hvilke strukturelle forandringer arbejdet med innovation kræver i forhold til ledelse, logistik og lærerroller. På lærerseminaret delte de deltagende projektlærere deres erfaringer med skolens øvrige lærere, dels gennem en innovationscamp, der blev afholdt i de respektive faggrupper, dels i workshops. Som optakt til lærerseminaret gav Julie Rørdam Thom et oplæg for hele lærerkollegiet med sit bud på, hvordan elevernes innovative kompetencer kan styrkes. Julie er lærer i engelsk og dansk på Sankt Annæ Gymnasium og har de seneste år arbejdet med innovation i gymnasieskolen. Innovationsdag på SG med 2h og 2x 15

16 2.4 Det sociale liv på skolen Fællesarrangementer Fællesarrangementerne, som afholdes på tværs af klasser og årgange, tilrettelægges, så eleverne tilbydes information og oplevelser, som ligger ud over den skemalagte undervisning. I skoleåret er afholdt følgende fællesarrangementer: Mikkel Thorup: Fjendskab Idéhistoriker Mikkel Thorup, lektor ved Aarhus Universitet, der har forfattet den akademiske bestseller Fjendskab, fokuserede ved dette fællesarrangement på fjendskabets anatomi med inddragelse af en række historiske og nutidige eksempler. Teatertruppen Gelderak Den århusianske teatertrup Gelderak opførte ved dette todelte fællesarrangement i hallen et (total)teaterstykke omkring et bands udvikling og forfald. Arrangementet evalueres negativt af eleverne, og forestillingen afveg da også meget fra den forestilling, teatertruppen turnerede med i foråret 2014, og som vi forventede ville blive fremvist. Operation Dagsværk: Homoseksuelles rettigheder i Kenya Som optakt til Operation Dagsværk-indsamlingen d. 6. november 2014 afholdtes dette foredrag med deltagelse af to oplægsholdere fra Operation Dagsværk-sekretariatet. Nikolaj Nørlund: Litteratur og lyd Den danske musiker Nikolaj Nørlund reflekterede ved dette fællesarrangement over forholdet mellem lyrik og musik. Foredraget tog afsæt i Nørlunds seneste album Det naturlige, der indeholder tekster af en række danske digtere, ligesom en række af numrene fra dette album opførtes live. Sund sex 16+ Igen i år afholdtes der dialogbaseret foredrag for alle 1.g-elever om sund sex ved to lokale sundhedsplejersker. Foredraget afholdtes i auditoriet ad tre omgange (6 klasser ad gangen) for at fremme det dialogbaserede element. Naser Khader: Det arabiske forår Til dette fællesarrangement for elever med samfundsfag på A- eller B-niveau samt tilmeldte religionsklasser tog Naser Khader med afsæt i sine personlige erfaringer og sit indgående kendskab til mellemøstlige regimer, befolkningsgrupper og konfliktlinjer eleverne med på en rundtur i den arabiske kulturkreds - før, under og efter det arabiske forår. Undervisningsminister Christine Antorini: Profilen i dansk uddannelsespolitik Det internationale perspektiv var også blandt emnerne, da Undervisningsminister Christine Antorini gæstede gymnasiet til et stort fællesarrangement. Globaliseringsprofilen i dansk uddannelsespolitik, 16

17 optagelseskravene til ungdomsuddannelserne og en mulig reform af studieretningerne var blandt de emner, Antorini berørte på baggrund af elevernes spørgsmål. Clement Kjersgaard & RÆSON: Danmark i Europa & Hvem har magten i verden? I forlængelse af konferencen Fremtidens Danmark, som afholdtes af Clement Kjersgaard & RÆSON på Silkeborg Gymnasium i efteråret 2013, afholdtes i februar 2015 en to-dages-konference med overskrifterne Danmark i Europa og Hvem har magten i verden?. Blandt de oplægsholdere, som deltog i temadagene, var Stine Bosse, ligesom en veloplagt Clement Kjersgaard skildrede fremtidens magtforhold i international politik i et særdeles perspektivrigt oplæg. Thomas Blachman: Talent: Gave eller hårdt arbejde? Forældreforeningens essaykonkurrence 2015 blev onsdag den 11. marts skudt i gang af Thomas Blachman til et fællesarrangement for alle elever. Hvad er X-faktor egentlig? Er det talent eller hårdt arbejde, der skaber succes? Og hvad karakteriserer egentlig nutidens ungdom? -Det var blandt de spørgsmål, eleverne stillede Thomas Blachman, til det særdeles velbesøgte arrangement. Et udpluk af årets fællesarrangementer på SG 17

18 Tværgående elevaktiviteter i øvrigt Studiemodulet Studiemodulet er - med nogle få undtagelser - blevet afholdt hver onsdag kl Studiemodulet er et frimodul uden obligatorisk undervisning og har budt på en række forskelligartede aktiviteter såsom lektiecafé, talenttilbud, frivillig idræt, foredrag og CanSat. Den Kreative Skole på SG Vi har igen i år haft et samarbejde med Den Kreative Skole, så vi har tilbudt ekstraundervisning på gymnasiet med professionelle undervisere fra musikskolen. Der blev i første omgang udbudt undervisning i klaver, solosang, guitar, tværfløjte og dans hver onsdag i studiemodulet, men kun klaver og guitar opnåede tilstrækkelig tilslutning til at blive oprettet. Formiddagssamlinger Formiddagssamlingerne er i det forløbne skoleår blevet afviklet 6 gange, og der veksles mellem information, underholdning, konkurrencer og musikalske indslag. Som et nyt tiltag inkluderede den første formiddagssamling efter sommerferien en bred præsentation af skolens forskellige elevudvalg Teaterkoncert Årets teaterkoncert Heroes: Just for One Day var resultat af 3 måneders arbejde, hvor en rekordstor skare på 140 elever og 8 lærere deltog og i fællesskab udforskede David Bowies tekstunivers. Teaterkoncerten opførtes i auditoriet, og der var udsolgt til alle fire forestillinger. Stemningsbillede fra teaterkoncerten "Heroes - Just for One Day" 18

19 Teaterbattle SG deltog igen i år i Teaterbattle, hvor udvalgte grupper af dramaelever fra SG dystede med andre teatergrupper til et stort teatertræf i Mungo Park-regi i efteråret Julekoncert Julekoncerten er en tilbagevendende begivenhed, hvor elever fra musikstudieretningerne og fra de frivillige musikaktiviteter afholder koncert. Også i år var julekoncerten særdeles velbesøgt med ca. 900 tilskuere. Julekoncerten 2014 MuSG-caféer Også i år er der blevet afviklet to MuSG-cafeer i hhv. auditoriet og kantinen for skolens musikelever. Eleverne har her lejlighed til at spille musik fra såvel undervisningen som fra de frivillige musikaktiviteter for et bredere publikum, og cafeerne har haft meget stort fremmøde. Café Skrymer Café Skrymer-udvalget har også i det forløbne skoleår arrangeret og afholdt fire særdeles velbesøgte, temaorienterede caféer. Temaerne for dette skoleårs Skrymer har været bl.a. været Stand Up (med deltagelse af bl.a. Brian Mørk) og Harry Potter-Skrymer. Gymnasiefester Der har i det forgangne år været afholdt 3 store gymnasiefester; en efterårsfest i september, gallafesten i november (der bl.a. inkluderer en koncert ved skolens bigband) og en forårsfest i maj. 19

20 I bestræbelserne på at sikre en god og sikker afvikling af gymnasiefesterne er der endvidere gennemført et større analyse- og udviklingsarbejde med inddragelse af eksterne eksperter. Processen har bl.a. omfattet: At der er nedsat et sikkerhedsteam bestående af MA (festansvarlig), MOE, LP og LiB, som har det overordnede og praktiske ansvar for festernes afvikling. At der i samarbejde med sikkerhedsbureauet Event Safety, der forestår sikkerheden til store arrangementer såsom Grøn Koncert, Smukfest og Distortion, blev udviklet en sikkerhedsplan, inklusiv risikovurderinger, for gallafesten i november. Denne sikkerhedsplan justeres og opdateres fra fest til fest. At sikkerhedsprocedurerne til gymnasiefesterne er blevet opgraderet, fx i form af radiokommunikation, runderingsplaner for lærervagterne og skriftlige instrukser til de eksterne vagter. At den sikkerhedsansvarlige ved Brand & Redning, Silkeborg (John Mogensen) har aflagt SG et besøg, hvor vi gennemgik sikkerhedsstrukturerne omkring gymnasiefesterne med afsæt i sikkerhedsplanen. At der er etableret et fast team af personale, der deltager i alle de store gymnasiefester. Denne gruppe har sammen med sikkerhedsteamet modtaget et heldagskursus i eventrelateret førstehjælp og har - sammen med to af pedellerne - ligeledes fået et 3-timers kursus i elementær brandbekæmpelse på Brandstationen i Silkeborg. Alt i alt er der således opbygget en ny sikkerhedsstruktur omkring SG-festerne. SG's bigband der bl.a. optræder ved gallafesten i november 20

21 Fakultetsarrangementer Som supplement til de store gymnasiefester er der afholdt tre fakultetsfester for hhv. musikeleverne, samfundsfagseleverne og de sproglige/naturvidenskabelige elever. Alle fakultetsarrangementerne indledtes med fællesspisning i kantineområdet og havde dels til formål at styrke de sociale fællesskaber på tværs af årgangene, dels til formål at styrke studieretningsidentiteten på de respektive studieretninger. I tilknytning til fakultetsarrangementerne afholdtes ligeledes det såkaldte osgar-arrangement for gymnasiets mediefagselever, hvor en række kortfilm, produceret af SG-elever, fremvistes i BioSilkeborg, hvorefter der blev uddelt præmier for bedste filmproduktion mv. Aktivitetsdag: SGympiaden På baggrund af evalueringerne af aktivitetsdagen 2013 afholdtes der i efteråret 2014 igen en aktivitetsdag, denne gang med overskriften SGympiade. Dagen havde primært til formål at styrke det sociale fællesskab på tværs af de tre årgange, og den bød på en bred palet af sociale aktiviteter - fra musik, dans, orienteringsløb, teambuilding og klassiske OL-discipliner over fælles fotoshoot i rundkørslen til fællesarrangementer i hallen med hhv. Nikolaj Moltke-Leth og Per Vers. Indtryk fra SGympiaden

22 SGoop I skoleåret udkom elevbladet SGoop for første gang, og SGoop-redaktionen har igen i år udgivet 4 numre, ligesom redaktionsgruppen er blevet udvidet med nye medlemmer. Radio SG - Lyden af ungdom Fra august 2013 kunne man på og uden for skolen høre udsendelser fra den webbaserede gymnasieradio Radio SG, der hver onsdag i studiemodulet sendte live fra auditoriet. Grundet problemer med at rekruttere nye redaktionsmedlemmer har Radio SG ikke været aktiv i efteråret 2014, men det er nu lykkedes at få etableret en ny redaktionsgruppe, så RadioSG kunne sende live fra SG Stafetten den 8. maj 2015 og vil sende i kommende studiemoduler. SG-stafetten I foråret 2013 fødtes en ny tradition på SG i form af SG Stafetten, hvor alle gymnasiets elever konkurrerer med hinanden på tid og på udklædning, og successen blev gentaget i foråret Fra start var der højt tempo med fælles opvarmning, musik i højtalerne og professionel tidstagning, og på løberuten fik en række husorkestre smilet frem hos løberne. Startskuddet lyder til SG Stafetten 22

23 2.5 Kompetenceudvikling I lighed med forrige år har kompetenceudvikling for skolens lærere været højt prioriteret, og der er i skoleåret anvendt, hvad der svarer til godt to årsværk på deltagelse i diverse kurser. Derudover er der anvendt knap tre årsværk på interne udviklingsprojekter og knap et årsværk på klasseprojekter. Intern efteruddannelse Den interne kompetenceudvikling har, som tidligere skoleår, haft høj prioritet. Et internt udarbejdet kursuskatalog for skoleåret er udgangspunktet for dele af den interne efteruddannelse, og derudover foregår der blandt andet også intern efteruddannelse i faggrupperne. Der har i dette skoleår været en ligelig fordeling mellem den interne og eksterne efteruddannelse, hvilket fremgår af nedenstående figur. Intern og ekstern efteruddannelse 49% 51% Eksterne kurser Interne kurser Ved at prioritere interne kurser opnår vi som skole, at mange af skolens lærere har mulighed for at deltage i det samme kursus. På den måde fremmes dialogen om indhold - både det didaktiske og/eller faglige - og derved sikres den efterfølgende vidensdeling og implementering af mange elementer fra kurset. De fleste af de interne kurser tager afsæt i skolens mange udviklingsprojekter og indsatsområder. I dette skoleår har der blandt andet været fokus på feedback i undervisningen, sprog og 23

24 sprogundervisning, gymnasiefremmende strategier, kollegial supervision og brug af forskellige rettestrategier i fagene. På nærmest alle kurser har tilgangen været både didaktisk og faglig, og indholdet af kurset har således været en kobling mellem de to ting. Det er derfor umiddelbart svært at foretage en helt klar opdeling mellem didaktiske kurser og faglige kurser, og nedenstående opdeling er således foretaget med en skelnen på et helt overordnet plan. Kurser med et overvejende didaktisk indhold udgjorde 41% af den interne efteruddannelse, og overvejende faglige kurser udgjorde 51 %, hvilket fremgår af figuren nedenfor. Den større andel af interne faglige kurser i forhold til forrige år er udsprunget af ansættelsen af faggruppeledere og et større fokus på skolens indsatsområder i faggrupperne. Interne kurser - faglige og didaktiske 8% Faglige 41% 51% didaktiske andet Som eksempler på interne kurser, klasse- og udviklingsprojekter kan nævnes: Pædagogisk kursus for nyansatte. I lighed med forrige år afholdtes et tredages seminar for nyansatte uden pædagogikum. På kurset blev de nye lærere indført i didaktisk og pædagogisk tænkning. Seminaret bestod af en række workshops hvor omdrejningspunktet var egen praksis, planlægning og gennemførsel af den enkelte lektion såvel som hele undervisningsforløb. De tre pædagogiske ledere på (LW, TB og EP) stod for både planlægningen af og undervisningen på kurset. Kollegial supervision. 25 lærere har i dette skoleår deltaget i projektet Kollegial supervision. Projektet er en fortsættelse af tidligere års projekter, men i år med intern projektledelse. Der har for hele gruppen været afholdt introducerende oplæg og møde samt midtvejsmøde, der fungerede som en vejledningssession for deltagerne samt en 24

25 midtvejsevaluering. Gruppen har været inddelt i triader, ligesom sidste års projekt, da kollegial supervision indbefatter tre forskellige roller, som går på omgang mellem triadens medlemmer: supervisor, mediator og den superviserede/fokuspersonen. Grupperne har gennemført mindst én supervision af hver af de tre deltagere, og der bliver derved tre seancer. Baggrunden for at supervisere hinanden bygger på nogle grundlæggende regler og metoder som er vigtige at overholde, og hvor den enkelte lærer ikke vurderes, men hjælper hinanden med refleksion. Metoden kan være svær at tilegne sig, men erfaringerne fra gruppen er gennemgående positive. Det er lærernes vurdering, at der gennem kollegial supervision skabes et større og mere sikkert handlerum for den enkelte, og derudover skabes udvikling og vidensdeling i et praksisfælleskab. Innovationsprojekt. Vi har i det forløbne skoleår arbejdet med innovation i klasserne 2x og 2h. I de forskellige fag er afprøvet forskellige former for innovativ undervisning i klasserne. Fokus har bl.a. været at få et sprog og en forståelse for, hvad innovationskompetencer egentlig er, samt nærmere at definere begrebet innovation på en måde, så det giver mening i gymnasieregi. Målet for projektet har været at få en række brugbare erfaringer mht., hvilke didaktiske redskaber, der kan være med til at styrke elevernes innovationskompetencer. Projektet er en fortsættelse fra forrige skoleår, og erfaringerne deltes i april 2015 med resten af lærerne på et lærerseminar. Den digitale skole: de didaktiske muligheder i undervisningsvideoer. Sammen med 18 andre skoler deltager SG i projektet Den digitale skole, der er delvist finansieret af Region Midt. Projektet løber i tre år og har til formål at undersøge nye muligheder for anvendelse af digitale læringsmidler i den pædagogiske praksis. På SG er vi gået sammen med Viborg Gymnasium for specifikt at undersøge perspektiverne i undervisningsvideoer i gymnasieskolen. Lærerne i 3i har samarbejdet om at udvikle og teste forskellige metoder til at udnytte videooptagelser i en didaktisk praksis. Hvor skoleåret , projektets første år på SG, primært handlede om at udvikle didaktiske erfaringer med elevproducerede videoer, har fokus i indeværende skoleår været på lærerproducerede undervisningsvideoer. Den teoretiske ramme har her været begrebet flipped classroom. Flipped classroom handler om, at elever ser lærerproducerede undervisningsvideoer som hjemmeforberedelse, mens tiden på klassen udnyttes til selv at arbejde med stoffet. Lærerne i 3i har i december 2014 deltaget i et kursus på SG om netop flipped classroom med Henning Romme Lund fra Roskilde Gymnasium, der er en af de gymnasielærere, der er længst fremme i implementeringen af flipped classroom. Desuden har projektets lærere arbejdet med at indrette et studie i lokale E2, som skal anvendes til indspilning af undervisningsvideoer. Studiet står klar i maj 2015 og vil gøre det nemmere for skolens lærere at producere egne videoer og dermed flippe undervisningen. Målsætningen for det kommende skoleår er således, at arbejdet med at producere undervisningsvideoer flyttes fra projektgruppen i 3i over i skolens faggrupper, så man her kan gøre sig fagspecifikke erfaringer med videoproduktion og flipped clasroom. I det kommende skoleår vil der blive arrangeret kurser i dels den tekniske side med produktion af videoer og anvendelse af studiet, dels i de mere didaktiske og pædagogiske forhold omkring flipped classroom i forhold til fx sekvensering og stilladsering af videoerne. 25

26 Faggruppeture. Samarbejdet i faggrupperne prioriteres højt, og derfor er der hvert år udvalgte faggrupper afsted på studieture eller såkaldte faggruppeture. Faggruppeturene har ud over et socialt sigte også et sigte mod destinationer og muligheder i forhold til studierejser med elever og mod etablering af skolekontakter og udvekslingsmuligheder i udlandet. I dette skoleår har historiefaggruppen været i Israel, fysikfaggruppen på Island, bioteknologifaggruppen i London og engelskfaggruppen i New York. Feedback i undervisningen (se side 5) Holddelingsprojekt (se side 7) Øvrige kurser - Feedback i undervisningen om systematisk brug af feedback og feedforward i undervisningen. Kurset blev afholdt af Peter Arnborg, Viborg Gymnasium. - Rettestrategier for udvalgte fag om måder at angive retning og feedback på skriftlige opgaver. Kurset er udviklet internt og afholdt i flere faggrupper af udvalgte lærere i faggrupperne. - Den gode SRP vejledning kurset præsenterede konkrete redskaber til idégenerering med elever samt fokus på at få progression i vejledning af elever og på det flerfaglige vejledningssamarbejde med kolleger. Kurset blev afholdt af Helle Hvass, Center for undervisningsudvikling og digitale medier, AU. - Klasseledelse kurset præsenterede viden og værktøjer til ledelse af klasserummet i et praksisnært perspektiv og gav inspiration til undervisning. Kurset blev afholdt af Hanne Heimbürger, gymnasiekonsulent fra CFU. - De tyve skridt om at skabe positive, pædagogiske forandringer i egen praksis. Kurset blev afholdt af journalist og forfatter Ole Ditlev Nielsen. - Fagenes identitet og metode i de naturvidenskabelige fag. På kurset demonstreredes viden om de naturvidenskabelige fags identitet og metoder, og der blev introduceret forskellige tilgange til nature of science (NOS). Kurset blev afholdt af Keld Nielsen, Center for Science uddannelse, AU og Vibeke Akselsen, Egå Gymnasium. - Gearskifte fra frikvarter til opmærksomhed. Kurset introducerede diverse nærværsog opmærksomhedsøvelser. Kurset blev afholdt af Katinka Götzsche (KG). - Diverse kurser med fokus på IT i undervisningen udbudt af skolens pædagogiske ITvejledere. Ekstern efteruddannelse Den eksterne efteruddannelse er fordelt på mere traditionelle faglige kurser og på didaktiske kurser samt på kurser af anden art, herunder hører kurser af mere organisatorisk art som fx studie- og læsevejlederkurser, førstehjælpskurser og IT-kurser. 26

27 2.6 Fastholdelse og støtte Den overordnede målsætning på nationalt niveau er, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Silkeborg Gymnasium bidrager hertil og giver samtidig en bred gruppe af elever en bedre oplevelse af gymnasietiden ved at fokusere på elevtrivsel og tidlig opmærksomhed i forbindelse med faglige problemer samt forsømmelser. Læse- og skrivevejledning Læse- og skrivevejlederne har - med assistance fra tre dansklærere - gennemført en læsescreening i alle 1.g-klasser. I forlængelse af screeningen afviklede læse-og skrivevejlederne et frivilligt læsekursus for de svageste læsere. Ændringen fra obligatorisk til frivillig deltagelse i læsekurset betød, at der er arbejdet med motiverede elever, der havde et reelt behov for træning. Læse-og skrivevejlederne og assistenterne afviklede en lektion i faglig læsning i alle 1.g-klasserne i begyndelsen af studieretningsforløbet. Læse- og skrivevejlederne og assistenterne var enige om, at det i høj grad lykkedes os at engagere eleverne i forhold til deres lektielæsning. Efterfølgende udgav læse- og skrivevejlederne en pjece til alle nye undervisere på SG: "Om at give lektier for". Læse- og skrivevejlederne afvikler et kursus med titlen: "Skrive bedre til eksamen?" i studiemodulet den 13. maj I indeværende skoleår har læse- og skrivevejlederne i samarbejde med læsevejlederne fra de øvrige ungdomsuddannelser i Silkeborg Kommune og efter aftale med UU udgivet en informerende pjece om mulighederne for læse- og skrivehjælp på ungdomsuddannelserne. UU-vejlederne kan give pjecen til kommende elever på ungdomsuddannelserne, hvis disse har haft, og fortsat vil have, et behov for hjælp til læsning og skrivning. Matematikvanskeligheder Status ifølge matematikvejlederne (BRO og UK): I løbet af uge 35, 36 og blev 54 elever fra 1.g på baggrund af deres resultat i den diagnostiske test tilbudt et møde med SG s matematikvejledere. 30 elever tog imod tilbuddet. De 30 elever fik en samtale med en af matematikvejlederne, som tog udgangspunkt i en kort test. Som følge heraf fik fire elever tilbudt yderligere støtte og test. Én elev sagde nej tak til støtte, men er senere vendt tilbage. Alle fire elever er godt i gang med at blive klar til at deltage på lige fod med klassekammeraterne. To elever, som var i vejledningsforløb fra skoleåret , har fortsat fået vejledning, og den ene følte sig klar til at deltage på lige fod med sine kammerater ved udgangen af oktober og har ifølge klassens lærer klaret sig fint. Den anden er stadig i vejledningen. Derudover er der siden medio september blevet henvist tre 2.g. er og g er af enten teamlærere, matematiklærere eller studievejledere, og indtil videre har alle fået tilbudt støtte. En gennemgang af elevernes standpunkter viser, at flere elever er gået en karakter op enten skriftligt eller mundtligt i matematik efter at have modtaget vejledning i en periode. 5 elever i matematikvejledningen får dækket deres vejledning af SPS-timer. 27

28 Matematikvejlederne vil på baggrund af erfaringerne fra testene i begyndelsen af året fremadrettet være meget opmærksomme på at få koordineret tilbuddet fra matematikvejledningen med de andre tilbud, såsom Brush Up og læsevejledning, som de nye 1.g ere også får i denne periode. Allerede inden sommerferien tages der kontakt til tre elever, der enten i deres ansøgning til SG har meddelt, at de har brug for matematikhjælp, eller har klaret sig fint til optagelsesprøven i alle fag undtagen matematik. Fælles løsning af ligninger på tavlen Brush Up-kursus i matematik For elever, der ved overgangen til gymnasiet oplever vanskeligheder mht. basale færdigheder i matematik, har der været gennemført et primært IT-baseret Brush Up-kursus på 6 moduler, der er afviklet i studiemodulet. Deltagerne var inddelt i tre hold, hvoraf de to hold bestod af ca. 30 elever, der selv havde valgt at deltage. Det sidste hold bestod af 16 elever, der var udvalgt til at deltage på baggrund af den diagnostiske test. Evalueringen viser, at elever, der deltager regelmæssigt, får et godt udbytte af kurset, men at der har været skemamæssige udfordringer. Desuden kan der med fordel ske en øget brug af analoge undervisningsmidler i kombination med digitale platforme. Team og trivsel Der har i fortsat været fokus på, at teamlærerne har en opsøgende rolle i forhold til elever, som udviser bekymrende adfærd, og de skal sikre et samarbejde mellem team, klassens øvrige 28