K K R H O V E D S T AD E N

Transkript

1 D AGSORDEN K K R H O V E D S T AD E N Dato : Tidspunkt: 10: Sted: Sinatur Hotel Frederiksdal Frederiksdalsvej 360, 2800 Kgs. Lyngby KL s mission Varetage demokratisk styrede kommuners fælles interesser og være center for indsamling, udvikling og spredning af viden om det danske kommunestyre KL s grundlæggende mål Bidrage til at kommunerne politisk og administrativt løser deres opgaver til fællesskabets og borgernes tilfredshed KL s tre grundlæggende værdier At være troværdig At vidensdele At vidensgenerere

2 1. Godkendelse af referat Godkendelse af referat Siden sidst Siden sidst Regionalpolitiske sager Væksthuset som operatør i lokal erhvervsservice National resultatkontrakt om væksthuse for Uddannelse i regionalt perspektiv Ny kommunal medfinansieringsmodel på sundhedsområdet Orientering fra møder i Det Regionale Beskæftigelsesråd Anvendelse af Socialfondsmidler under Vækstforum Etablering af fællesfinansieret sekretariat til det specialiserede socialområde Ny samarbejdsaftale med Region Hovedstaden om SOSUassistentelever Status på arbejdet med klimastrategi Udpegninger KKR Punkter til næste møde Sager til næste møde Eventuelt Eventuelt SIDE 2

3 1. Godkendelse af referat 1.1. Godkendelse af referat SAG NR.: afp Baggrund Referat fra KKR Hovedstadens møde den 7. februar 2011 blev udsendt til deltagerne den 11. februar Indstilling Det indstilles, at referatet fra KKR Hovedstadens møde den 7. februar 2011 godkendes. SIDE 3

4 2. Siden sidst 2.1. Siden sidst SAG NR.: jep/afp Baggrund KKR Hovedstaden modtager orientering om relevante sager fra formandskabet samt fra regionalt udpegede til diverse fora. Herunder meddelelser fra: Sundhedskoordinationsudvalget Vækstforum Væksthuset Det Regionale Beskæftigelsesråd Movia Indstilling Det indstilles, at KKR Hovedstaden tager meddelelserne til efterretning. SIDE 4

5 3. Regionalpolitiske sager 3.1. Væksthuset som operatør i lokal erhvervsservice SAG NR.: jep Baggrund KKR drøftede i november 2010 Væksthusets rolle som operatør i lokal erhvervsservice. KKR konkluderede, at der skal skabes klarhed over snitfladerne mellem lokal og specialiseret erhvervsservice. Der er nu udarbejdet et notat fra Væksthusets bestyrelse, som beskriver modeller for ydelser og finansiering. Indstilling Det indstilles, at KKR Hovedstaden tager orienteringen til efterretning og drøfter eventuelle tilbagemeldinger til Væksthusets bestyrelse. Sagsfremstilling På mødet vil Væksthusets bestyrelsesformand, borgmester Henrik Rasmussen, Vallensbæk, indlede drøftelsen med en tilbagemelding fra besøgsrunden i kommunerne i første kvartal 2011 og en orientering om bestyrelsens drøftelser i øvrigt. KKR anbefalede i november 2010, at Væksthuset fortsat kunne tilbyde at løse lokal erhvervsservice, under forudsætning af at det er fuldt finansieret og at der er åbenhed om priser og ydelser. Væksthusets bestyrelse har drøftet notat om Væksthus Hovedstadens varetagelse af lokal erhvervsservice, herunder modeller for ydelser og finansiering. Notatet vedlægges til drøftelse og med henblik på en tilbagemelding til Væksthusets bestyrelse. Notatet beskriver blandt andet de konkrete pakker, som Væksthuset kan tilbyde de kommuner, som ønsker at købe lokal erhvervsservice i Væksthuset. Det er således hensigten, at Væksthuset over for kommunerne kan synliggøre sit tilbud om varetagelse af den lokale erhvervsservice og samtidig skitsere flere modeller, som kan tilfredsstille forskellige ambitionsniveauer og ressourcemuligheder. KL har sideløbende udarbejdet et notat om fordel og ulemper ved at Væksthusene varetager lokal erhvervsservice, som vedlægges til orientering. SIDE 5

6 3.2. National resultatkontrakt om væksthuse for 2012 SAG NR.: ljo/jep Baggrund Der skal indgås en national aftale om væksthusene mellem KL og Økonomi- og Erhvervsministeriet for Kommunernes krav til aftalen skal formuleres via KKR. Som input til drøftelserne har KL udarbejdet et oplæg med ideer til mulige emner, der kan tages op i forhandlingerne med staten. KL s forslag er suppleret med emner fra Væksthus Hovedstadsregionens bestyrelse og Væksthusets administrative baggrundsgruppe. Indstilling Det indstilles, at KKR Hovedstaden drøfter: KL s forslag til indhold i den nationale væksthusaftale for 2012 Bemærkninger og forslag fra Væksthuses bestyrelse Eventuelle andre kommunale synspunkter og ideer til indhold i den nationale væksthusaftale for 2012 At KKR Hovedstaden særligt anbefaler til KL, at følgende indgår i den nationale væksthusaftale for 2012: o At målingerne fokuserer på blivende effekter o At der indgår mål og ressourcer i den nationale kontrakt til udvikling af det lokale samarbejde o At væksthusenes måltal ikke øges yderligere og at rådgivningen kan ske som andet end individuelle forløb, for at sikre bedre udnyttelse af ressourcerne. Sagsfremstilling Det er en del af processen for forhandlingerne om den nationale væksthusaftale, at KL skal sikre sig det bredest mulige mandat for at indgå aftalen med Økonomi- og Erhvervsministeriet, blandt andet gennem drøftelser i de fem KKR. Nedenfor er KL s input kommenteret med input fra Væksthusets bestyrelse og de kommuner i hovedstaden, som er repræsenteret i Væksthusets baggrundsgruppe. KL s forslag: Kommunernes krav og forventninger til staten Der er umiddelbart fire emner, kommunerne kan tage op i dialogen med staten om væksthusaftalen for Et emne er justering af det statslige målesystem, herunder om antallet af vækstkortlægninger (vejledningsforløb) på i alt har fundet et realistisk niveau. Det er en del af aftalen for 2011, at det skal vurderes, om der er fundet en hensigtsmæssig balance mellem kvantitet og kvalitet i væksthu- SIDE 6

7 senes indsats. I drøftelserne om målesystemet kan det også tages op, om statens definition på væksthusenes målgruppe er tidssvarende i forhold til en mere recessiv økonomi. Flere kommuner har gjort KL opmærksom på, at målgruppedefinitionen bør gennemgå et eftersyn. Væksthusets bestyrelse ønsker at fokusere på kvalitet frem for kvantitet og foreslår en opblødning af forståelsen af vejledningsforløb, så de individuelle forløb kan suppleres med netværk og on-line-rådgivning. Et andet emne er statens anvendelse af væksthusene, som affyringsramper for nye nationale initiativer. Med kommunernes overtagelse af væksthusene har staten lagt op til et nyt kontraktstyringskoncept. Staten vil fremover opfatte væksthusene som leverandør på lige fod med øvrige leverandører. KL skal holde staten fast på, at den fortsat skal benytte væksthusene som primær aktør. Et tredje emne er graden af ensretning af væksthusene. Væksthusene er et nationalt system med fælles kerneopgave og fælles brand. Husene udvikler sig dog forskelligt, og der er opstået en diskussion om, hvor ens væksthusene skal være i organisation og organisationskultur. Blandt andet er det statens synspunkt, at væksthusene i højere grad skal effektivisere og for eksempel have flere fællesfunktioner, som for eksempel fælles økonomifunktion. Væksthusets baggrundsgruppe anbefaler, at det præciseres yderligere hvori en ensretning skal bestå. Det er eksempelvis højt prioriteret hos kommunerne i Hovedstaden, at direktøren har fokus på væksthusets økonomi og likviditet, og at grundlaget for en god styring skal være til stede i det enkelte væksthus. KLs forslag: Kommunale krav til væksthusenes landsdækkende indsats Umiddelbart er der tre opgaver kommunerne kan have en interesse i, at væksthusene løser. En opgave er, at kommunerne får maksimalt udbytte af, at indholdet i de regionale væksthusaftaler er forskelligt. Den nye viden og de nye met o- der et væksthus udvikler, skal komme det samlede system til gode. En anden opgave kan være, at væksthusene skaber overblik over kompetencerne i den samlede erhvervsservicesystem. Flere kommuner efterlyser både overblik over kompetencerne i systemet og overblik over virksomhedernes servicebehov. SIDE 7

8 En tredje opgave kan være, at væksthusene fortsat skal arbejde for at styrke den sammenhængende erhvervsservice. I den forbindelse efterlyser både kommuner og aktører i den lokale erhvervsservice muligheder for videndeling og erfaringsudveksling. Væksthusene kan sættes i spidsen for at afholde regionale eller nationale arrangementer, der imødekommer dette behov. Væksthusets bestyrelse bakker op om, at væksthusene skal arbejde for en sammenhængende erhvervsservice, og foreslår at der indarbejdes et mål om kommunalt samarbejde og at der afsættes ressourcer hertil. Forslag fra Væksthusets bestyrelse: Regionale forslag og tilføjelser fra Hovedstaden Væksthus Hovedstadsregionens bestyrelse har drøftet målingen af væksthusenes indsats og resultater. Effektmålene bør suppleres med målinger på om der er en blivende effekt. Væksthusets bestyrelse foreslår derfor, at der ikke blot måles fra et kalenderår til det næste, men at virksomhederne følges over en længere årrække, så der også måles efter 3 og 5 år. For at styrke Væksthusets tilhørsforhold til kommunerne og sikre en fortløbende opbakning til Væksthusets primære opgave, at skabe vækst, er det relevant at der indarbejdes et mål om kommunalt samarbejde og at der afsættes ressourcer hertil. Samarbejdet kan for eksempel bestå i at kommunerne tilbydes et vækstforløb med fokus på kommunens udfordringer på det erhvervspolitiske område. En anden mulighed er at tilbyde kommunens lokale virksomheder netværksaktiviteter for at styrke og udvikle vækstlaget. En tredje mulighed er at Væksthuset på tværs af kommunerne faciliteter netværk og samarbejde mellem kommuner om et udvalgt tema for eksempel udvikling af nedslidte erhvervsområder, iværksætteri i folkeskoler eller andet. Det er vigtigt, at der afsættes ressourcer til den opgave, og dermed at der reduceres i andre aktiviteter. Antallet af forventede vækstkortlægninger i den nationale resultatkontrakt er øget gennem årene og en nu højere end det estimerede antal tilbage fra Væksthusenes etablering. I gennemsnit anvendes timer pr. vækstforløb. Forud for et vækstforløb gennemføres en screening af langt flere virksomheder. Væksthuset ønsker at fokusere på kvalitet frem for kvantitet, og vil gerne have muligheden for dels at arbejde med færre virksomheder, så der frigøres ressourcer til at gøre mere for den enkelte virksomhed. Dels for at flytte vækstforløb væk fra 1:1 sparring og over på netværksforløb og on-line forløb. Det forudsætter et ændret måltal og en opdeling af målet i vækstforløb og i netværksforløb. SIDE 8

9 Endelig anbefaler Væksthusets baggrundsgruppe, at der udarbejdes en engelsk version af Væksthusenes hjemmesider, med mere uddybende indhold end den korte introduktion som findes i dag Uddannelse i regionalt perspektiv SAG NR.: jep Baggrund Uddannelsesområdet i bredere forstand fylder stadig mere i de politiske drøftelser lokalt og regionalt. Sagen er en introduktion til uddannelsesområdet i regionalt perspektiv. Indstilling Det indstilles, at KKR Hovedstaden tager orienteringen til efterretning og drøfter om der er temaer KKR Hovedstaden ønsker at arbejde videre med. Sagsfremstilling Ove Dalsgaard, borgmester i Ballerup og formand for professionshøjskolen UCC indleder punktet med en orientering om arbejdet i professionshøjskolerne og hvad bestyrelsen i UCC arbejder med netop nu. Gode uddannelsesmuligheder er et grundlag for, at sikre personlig udvikling, beskæftigelsesmuligheder og i det hele taget en aktiv samfundsdelt a- gelse. Uddannelse er en nødvendighed for den enkelte og for samfundet, fordi risikoen for at blive koblet af og miste tilknytningen til arbejdsmarkedet er størst for personer med begrænset eller ingen uddannelse. Kommunerne har flere roller på uddannelsesområdet: Som ansvarlige for folkeskolen og UU Som aftagere af uddannede fra velfærdsuddannelserne Som ansvarlig for udvikling og vækst i lokalområdet. I det regionale samarbejde har kommunerne via KKR kun få formelle opgaver: At dimensionere uddannelserne og fordele praktikpladser til pædagog, pædagogisk assistent og SOSU-elever, og i Hovedstaden også fordeling af kliniske moduler på sygeplejerskeuddannelsen SIDE 9

10 At udpege til bestyrelserne for professionshøjskoler og erhvervsakademier. KKR Hovedstaden har desuden valgt at udpege til den geografisk bredt dækkende SOSU-skole SOPU (fusion af Humanica og Social- og Sundhedsskolen København pr. 1 januar 2011). KKR Hovedstaden har i denne valgperiode udpeget: Københavns Erhvervsakademi KEA: Borgmester Allan Holst (A), Dragør Erhvervsakademiet Copenhagen Business: Borgmester Karin Søjberg Holst (A), Gladsaxe Professionshøjskolen København UCC: Borgmester Kirsten Jensen (A), Hillerød Professionshøjskolen Metropol: Kommunalbestyrelsesmedlem Hanne Berg (F), Fredensborg SOPU København og Nordsjælland: Borgmester Ninna Thomsen (F), København og kommunalbestyrelsesmedlem Nanna Kjær (T), Hillerød Uddannelsesområdet i bredere forstand fylder imidlertid stadig mere i de politiske drøftelser lokalt og regionalt. Det er velbegrundet, da: Kommunerne er de største aftagere af de uddannede på velfærdsuddannelserne (folkeskolelærer, socialrådgivere, pædagoger, sosuassistenter) Uddannelse er et centralt element i vækst- og erhvervsstrategier og i beskæftigelsesindsatsen. Uddannelse er temaer i både Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi, med fokus på talent og kompetencebehovet i regionen og i den kommende regionale udviklingsplan. Også i det regionale beskæftigelsesråd er der fokus på ungeledighed og sammenhængen med uddannelsesniveau. De temaer som kan være relevante at drøfte i et regionalt perspektiv er følgende: Frafald på ungdomsuddannelserne Der har været og er stadig et betydeligt frafald på ungdomsuddannelserne. Der er dog stor opmærksomhed på udfordringen og mange konkrete projekter i gang mellem uddannelsessteder, UU og kommuner. Udfordringerne er at forebygge frafald, sikre information mellem uddannelsessted og UU ved fraværd, og at arbejde for et hurtigt omvalg af uddannelse, hvis eleven falder fra. SIDE 10

11 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse Regeringen har opstillet et mål om, at 95 % af alle unge i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse, dvs. en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. I 2008 var status i hovedstadsregionen, at langt de fleste unge godt 95 % startede på en ungdomsuddannelse, men omkring hver femte faldt fra undervejs. Gennem finanskrisen er optaget til uddannelserne øget og frafaldet er flere steder mindsket. Der er dog stadig en større gruppe unge, som ikke får en ungdomsuddannelse. Der er en betydelig social og geografisk ulighed i fordelingen af de grupper som ikke opnår en uddannelse. Den regionale udviklingsplan fra 2008, viste at kommunerne nordpå har mange af de samme udfordringer som kommunerne på vestegnen, se bilag. Lokalisering Der arbejdes i flere sammenhænge med etablering af campus omkring uddannelser, blandt andet. i Hillerød og i København omkring Nørre Alle. Koncentrationen af uddannelser kan medvirke til at tiltrække og fastholde flere studerende på grund af studiemiljø og større valgmuligheder. Udfordringen er, at koncentrationen af uddannelser for nogle unge skaber længere afstand til et uddannelsessted. Der kan derfor være behov for også at tænke i tilbud til unge, som har brug for mere lokale tilbud, og som på grund af afstand ikke kommer i gang eller falder fra. Erhvervsskolen Nordsjælland indgår sammen med fire kommuner (Helsingør, Gribskov, Halsnæs og Frederikssund) og regionen i et projekt om uddannelse i lokalområdet. Der bliver i løbet af projektperioden etableret nye erhvervsskoleafdelinger i de fire kommuner. Samtidig er hensigten, at der i samarbejde med kommunerne og lokale virksomheder, bliver fundet praktikpladser til alle elever, der starter på en af erhvervsuddannelserne. Kommunerne som arbejdsgivere Kommunerne er de største aftagere af uddannede fra velfærdsuddannelserne, og der kan derfor være behov for en stærkere dialog med uddannelsesstederne om indhold i og udvikling af uddannelserne. Repræsentationen i institutionernes bestyrelser sikrer kommunerne en direkte mulighed for indflydelse på uddannelsernes indhold, udbud af efter- og videreuddannelse mv. Også i forhold til øvrige uddannelsesinstitutioner som erhvervsskolerne, herunder social- og sundhedsskolerne, kan kommunerne søge indflydelse på uddannelsernes indhold. SIDE 11

12 Mange kommuner har indgået bilaterale partnerskabsaftaler med professionshøjskolerne. Aftalernes indhold varierer, men dækker typisk emner som styrket samarbejde om grunduddannelserne, herunder praktik, efterog videreuddannelse (indhold, kursusudbud i forhold til kommunernes behov) osv. Spørgsmålet er, om en fælleskommunal holdning via KKR kan styrke kommunernes indflydelse yderligere. Eksempelvis ved i fællesskab gennem partnerskabs-aftaler mellem KKR og institutionerne, at stille krav til indholdet og være i tæt dialog med de kommunale repræsentanter i bestyrelserne Ny kommunal medfinansieringsmodel på sundhedsområdet SAG NR.: jpn/afp Baggrund Regeringen har fremsat lovforslag om ændring af lov om regionernes finansiering (kommunal medfinansiering på sundhedsområdet). KL konstaterer, at lovændringerne er et skridt i den rigtige retning, men at det er nødvendigt at sikre kommunerne større budgetsikkerhed og yderligere finansiering til det forebyggende arbejde. Indstilling Det indstilles, at KKR Hovedstaden tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling Det fremgår af økonomiaftalen for 2011, at justeringer af den kommunale medfinansiering af sundhedsområdet skal drøftes. Drøftelsen har nu fundet sted, regeringen har fremsat lovforslag og KL har afgivet høringssvar. Lovforslaget indeholder følgende elementer: Grundbidraget afskaffes og det aktivitetsbestemte bidrag øges tilsvarende En generel medfinansieringsmodel på det somatiske område (sygehuse ekskl. psykiatri), dvs. der er ingen differentiering Medfinansieringsprocent hæves fra 30 pct. til 34 pct. SIDE 12

13 Loftet på stationære sygehusindlæggelser hæves fra ca kr. til ca kr. pr. indlæggelse og loftet på ambulante besøg hæves fra ca. 330 kr. til ca kr. pr. indlæggelse Der kommer et loft over den enkelte regions indtægter fra den kommunale medfinansiering. KL har afgivet høringssvar der blandt andet fremhæver følgende: Kommunerne skal have tilført nye midler til forebyggelsesområdet Der skal igangsættes analyse af, hvordan differentiering af medfinansieringen kan understøtte kommunernes forebyggelsesindsats Medfinansiering udover regionernes loft skal tilbageføres til kommunerne Der skal indbygges en mekanisme i lovforslaget, som lægger et loft over kommunernes udgifter til medfinansiering Der bør indføres en tilbageløbsmekanisme, der kan sikre, at de ressourcer, der frigives i det regionale sundhedssystem som følge af kommunale sundhedsindsatser, føres tilbage til kommunerne Det er nødvendigt at se på en overgangsordning i Regeringen foreslår, at grundbidraget afskaffes og den kommunale aktivitetsbestemte medfinansiering øges tilsvarende. Grundtanken i omlægningen er at styrke kommunernes incitament til en effektiv pleje- og forebyggelsesindsats, så dyre og forebyggelige indlæggelser undgås. Grundbidraget er i dag ca. 7 milliarder ud af de ca. 18 milliarder, der udgør kommunernes samlede medfinansieringsudgift til regionerne. Lovforslaget er for kommunerne under ét udgiftsneutral og den samlede kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet forbliver uændret. Beregninger viser, at de udligningsmæssige konsekvenser vil være mindre end den netop gennemførte beskæftigelsesreform. Der er lagt op til, at konsekvenserne inddrages i arbejdet med udligningsreformen. Da udligningsreformen først træder i kraft i 2013, er det nødvendigt at se på en overgangsordning i Det er KL s holdning at de økonomiske incitamenter i medfinansiering skal styrkes og der bakkes op om grundtanken med omlægningen af grundbidraget. Samtidig er det klart, at den nye model ikke ændrer ved at kommunernes bloktilskud reduceres når kommunerne under ét forbygger indlæggelser. Der er således behov for at tilføre nye midler til finansieringen af kommunernes forebyggelsesindsats. Regeringens udspil er en generel medfinansieringsmodel på det somatiske område (sygehuse ekskl. psykiatri). Flere kommuner har givet udtryk SIDE 13

14 for, at de ønsker en differentieret model. Differentieringen kunne være på aldersgrupper eller diagnoser, således at der kun er kommunal medfinansiering på områder hvor kommunen har mulighed for at forebygge en indlæggelse. Udformningen af den generelle model imødekommer til en vis grad de hensyn, der ligger bag ønsket om en differentieret model. Modellen indebærer væsentligt højere medfinansieringsudgifter til de ældre medicinske patienter, da andelen af behandlinger, hvor udgiften (behandlingstaksten) overstiger loftet, øges særligt for denne gruppe. I de tilfælde, hvor udgiften ikke når det nye loft, påvirkes kommunernes medfinansieringsudgifter kun af forhøjelsen af medfinansieringsprocenten. Regeringen foreslår, et loft over den enkelte regions indtægter fra den kommunale aktivitetsbestemte medfinansiering. Loftet fastsættes svarende til det niveau for regionernes samlede indtægter fra aktivitetsbestemt medfinansiering, som er forudsat i årets økonomiaftale. Hvis kommunernes betaling til regionen overstiger loftet, opsamles det overskydende beløb i staten. Med loftet sikres det, at regionerne ikke selv kan øge deres indtægter og øger regionernes incitament til at overholde budgetterne. Det må således forventes, at kommunerne hermed opnår større budgetsikkerhed. KL peger på at det beløb, der overstiger loftet for regionernes indtægter fra den aktivitetsbestemte medfinansiering, som opsamles i staten bør føres tilbage til kommunerne, fx som en efterregulering mhp. at finansiere forebyggelsesindsatser Orientering fra møder i Det Regionale Beskæftigelsesråd SAG NR.: adr/jep Baggrund Siden sidste møde i KKR Hovedstaden, har der været holdt to møder i Det Regionale Beskæftigelsesråd. På mødet i februar 2011 var temaet fortrinsvis målene for beskæftigelsesindsatsen for På mødet i marts 2011, var det centrale tema udkast til beskæftigelsesregionens kontrakt med beskæftigelsesministeren. Endelig har de kommunale medlemmer af de regionale beskæftigelsesråd været samlet til møde i KL om udfordringer i arbejdet. SIDE 14

15 Indstilling Det indstilles, at KKR Hovedstaden tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling Beskæftigelsesregionens kontrakt med beskæftigelsesministeren skal udspecificere de udmeldte ministermål i en række niveaumål. Ministerens mål for 2012-indsatsen er: Mål 1: Ledige skal hurtigt tilbage i job langtidsledigheden skal bekæmpes Mål 2: Færre på offentlig forsørgelse Mål 3: Unge skal i uddannelse eller job Mål 4: Flere efterkommere og indvandrere skal i job. Beskæftigelsesregionens niveaumål fremgår nedenfor: Der er tale om samlede mål for beskæftigelsesregionen. Det regionale beskæftigelsesråd (RBR) godkendte kontrakten med en række bemærkninger. I følgebrev til kontrakten vil det blandt andet blive anført, at rådet finder det uhensigtsmæssigt, at fleksjob indgår på lige fod med førtidspension under offentlig forsørgelse, fordi fleksjob netop er et arbejdsmarkedspolitisk redskab til at sikre fastholden på arbejdsmarkedet. Samt at RBR vil se udviklingen an de første måneder af 2011, med henblik på at vurdere om ambitionsniveauet på især mål 2 og mål 4 er urealistisk. På mødet besluttede RBR at afholde et temamøde om virksomhedsrettet aktivering. RBR drøftede også de beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark på baggrund af en analyse udarbejdet af Beskæftigelsesregionen og COWI (Femern Bælt-forbindelsen, MetroCity-ringen, udbygning af jernbanenet, udbygning af motorvejsnet, etablering af statsfængsel på Nordfalster, bygning af nye/ombygning af hospitaler). Analysen viser, at der forventes en samlet beskæftigelses- SIDE 15

16 effekt (direkte og indirekte) på gennemsnitlig arbejdspladser pr. år i perioden med spidsbelastning omkring RBR bemærkede, at det er vigtigt med fokus på, hvilke kvalifikationer, der bliver efterspurgt, og at det er bekymrende, at projekterne topper på samme tid, og dermed lægger maksimalt pres på arbejdsmarkedet. Det havde været ønskeligt, hvis nogle af projekterne kunne fremskyndes. RBR fik forelagt en analyse af ungeindsatsen, som understreger væsentligheden af at sikre at unge påbegynder en uddannelse. 8 pct. af de årige i Østdanmark var i januar 2010 ikke i gang med en uddannelse, og af denne gruppe havde kun 3 pct. et job. Et tilbageblik over 3 år viser, at 50 pct. af de unge som ikke var i gang med uddannelse, gik direkte på kontanthjælp da de blev 18 år. Analysen viser også, at denne gruppe forbliver på kontakthjælp i relativt lang tid. Endelig tilkendegav kommunesiden i RBR i forbindelse med en drøftelse af en konkret pulje (jobrettet opkvalificering til bekæmpelse af langtidsledighed), at der bruges mange ressourcer på ansøgninger, og opfordrede til, at Beskæftigelsesregionen i højere grad udfærdiger projektbeskrivelser og lader kommunerne tilkendegive, om de ønsker at deltage. På mødet i KL ultimo februar 2010 mellem formanden for KL s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg og de kommunale repræsentanter i de fire RBR, drøftede man blandt andet mulighederne for at bruge RBR mere proaktivt i forhold til de dagsordener kommunerne ønsker at fremme, herunder at sikre fokus på analyser m.v. der er anvendelige i den kommunale virkelighed. KKR Hovedstadens repræsentanter i RBR er: Borgmester Ole Bjørstorp (A), Ishøj Borgmester Johannes Hecht-Nielsen (V), Helsingør Borgmester Anna Allerslev (B), København Kommunalbestyrelsesmedlem Erhard Filtenborg (C), Egedal Kommunalbestyrelsesmedlem Arly Eskildsen (F), Herlev SIDE 16

17 3.6. Anvendelse af Socialfondsmidler under Vækstforum SAG NR.: jep Baggrund Vækstforum indstiller projekter til EU's programmer, hhv. Regionalfonden og Socialfonden. Der har dog været meget få ansøgninger til Socialfondsmidlerne, hvilket har affødt drøftelser i Vækstforum om den fremtidige anvendelse af midlerne og en eventuel omprioritering af formål. Indstilling Det indstilles: At KKR Hovedstaden opfordrer kommunerne til at overveje fælles projekter under Socialfonden, særligt prioritet 1; en kvalificeret arbejdsstyrke At KKR Hovedstaden drøfter om de kommunale medlemmer af Vækstforum skal arbejde for en ny fordeling af midlerne mellem Socialfondens prioritet 1; kvalificering af arbejdsstyrken og prioritet 2; udvidelse af arbejdsstyrken. Sagsfremstilling På Vækstforums seneste møde blev der fremlagt en oversigt, som viser at der er 111 mio. kr. til rådighed i Socialfondens prioritet 1; en kvalificeret arbejdsstyrke. Den samlede ramme fra 2007 til 2013 er på 190 mio. kr. Hvis midlerne ikke anvendes i programperioden, går de tilbage og beløbet nedsættes tilsvarende i næste periode. Vækstforum har haft vanskeligt ved at finde gode projekter inden for denne ramme. Vækstforum besluttede derfor i december 2010, at arbejde på en ændret procentfordeling, således at socialfondsmidlerne for den resterende del af perioden fordeles ligeligt mellem de to prioriteter. En ændret fordeling vil betyde at der resterer 65 mio. på prioritet 1; en kvalificeret arbejdsstyrke og 65 mio. kr. på prioritet 2; udvidelse af arbejdsstyrken. Niels Borre (F), som er udpeget af KKR til Vækstforum, har opfordret til at Vækstforum drøfter beslutningen igen på et kommende møde. Niels Borre anbefaler, at den oprindelige fordeling bevares og der sættes fokus på at udvikle gode projekter, som kan kvalificere arbejdsstyrken. Uanset om der sker en ny fordeling mellem Socialfondens prioritet 1 og 2, vil der være midler der skal anvendes inden for de næste 1-2 år. Kommunerne bør derfor overveje om der er projekter under denne del af Socialfonden, hvor kommunerne kan være leadpartnere eller deltagere. SIDE 17

18 Definition på Socialfondens prioritet 1; En kvalificeret arbejdsstyrke Mål: Opkvalificering af arbejdsstyrken samt bedre adgang til professionelle lederkompetencer og styrket organisationsudvikling i virksomhederne En styrket innovationsindsats i danske virksomheder Bedre offentlig og privat udnyttelse af ny teknologi i arbejdsstyrken. Eksempler på kommunalt orienterede temaer: Udvikling af modeller til kvalitativ målrettet matchning af ledige og virksomheder Bedre rådgivning af etniske minoriteter bla. indenfor iværksætteri Kompetenceudvikling af ansatte i jobcentre med henblik på at imødekomme særlige behov, eksempelvis handicappede Udvikling af uddannelsestilbud og praktikordninger Der er indhentet en oversigt over projekter med kommunale deltagere i projekter støttet af Socialfonden. Af disse, er det dog kun projektet Udvikling af brugerdreven uddannelse, som falder under prioritet 1. Eventuelle ansøgninger fra kommunerne i Hovedstaden skal dog også falde ind under målene i Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi og eksemplerne kan derfor kun anvendes som inspiration Etablering af fællesfinansieret sekretariat til det specialiserede socialområde SAG NR.: jep Baggrund Kommunerne har overtaget ansvaret for koordinering af det specialiserede socialområde gennem de nye rammeaftaler. KKR har tidligere godkendt, at der etableres et sekretariat til understøttelse af opgaven. Bevillingen hertil skal godkendes i den enkelte kommune. Indstilling Det indstilles, at KKR Hovedstaden anbefaler kommunerne i regionen: At finansiere et fælles sekretariat til varetagelse af opgaverne med de nye rammeaftaler SIDE 18

19 At sekretariatet finansieres fra 1. maj 2011 til der træffes fælles beslutning om ændringer eller nedlæggelse At finansieringen på maksimalt 1,5 mio. kr. fordeles efter kommunernes forholdsmæssige andel af DUT-kompensationen for opgaven. Sagsfremstilling Kommunerne har med en ny bekendtgørelse overtaget ansvaret for udarbejdelse af de nye rammeaftaler på det specialiserede socialområde. Opgaven er overdraget fra regionerne, og kommunerne har på landsplan modtaget 19,3 mio. kr. i bloktilskud til løsning af opgaven. KKR Hovedstaden har tidligere godkendt, at formandskabet påtager sig at sikre etableringen af et fællesfinansieret sekretariat på dette område. Sekretariatet skal understøtte det fælles arbejde og forankres i forhold til KKR Hovedstadens embedsmandsudvalg på området. Etableringen af sekretariatet har været en forudsætning for KL s forhandling om lovgivningen og DUT-kompensation. Sekretariatet anbefales dimensioneret med to medarbejdere med hhv. socialfaglige og økonomiske kompetencer. Udgiften til løn inkl. feriepenge og pension, samt et mindre administrationsbidrag til den ansættende kommune, vurderes at udgøre maksimalt 1,5 mio. kr. pr. år i 2011-priser. Fordelingen af DUT-midler på den enkelte kommune og en vejledende fordeling af udgiften på 1,5 mio.kr, beregnet ud fra den enkelte kommunes andel af DUT-kompensationen til opgaven, er vedlagt Ny samarbejdsaftale med Region Hovedstaden om SOSUassistentelever SAG NR.: jep Baggrund Kommunerne og regionen har en fælles forpligtelse til at stille praktikpladser til rådighed for SOSU-assistentelever. Der er udarbejdet en ny samarbejdsaftale for bl.a. udveksling af praktikpladser mellem parterne. SIDE 19

20 Indstilling Det indstilles, at KKR Hovedstaden anbefaler kommunerne, at godkende den vedlagte samarbejdsaftale med Region Hovedstaden om SOSUassistentelever. Sagsfremstilling Kommunerne i Hovedstaden har siden 2007 haft en samarbejdsaftale med Region Hovedstaden om ansættelse af elever på Social- og Sundhedsassistentuddannelsen. Aftalen er netop gensidigt opsagt af alle kommuner og regionen, med henblik på at indgå en ny aftale med virkning fra 1. januar Den nu opsagte aftale har betydet, at alle elever er ansat i kommunerne, og at kommunerne indhenter refusion fra regionen for elevernes praktikperioder på hospitaler og i den regionale del af psykiatrien. Det er kommunernes erfaring, at den nuværende aftale er meget administrativ tung. Region Hovedstaden ønsker nu at påtage sig arbejdsgiveransvaret for 50 % af eleverne. På det grundlag er der udarbejdet en ny aftale, hvor der byttes praktikophold mellem kommuner og region, uden gensidig betaling. Den nye aftale er dermed administrativt lettere at håndtere for kommunerne. Aftalen er tilstræbt at være overordnet, og kan tilpasses eventuelt ændringer i lovgivning m.m. gennem justeringer af bilag. Aftalen omfatter arbejdsgiveransvaret for eleverne, fordeling af uddannelsesaftaler og praktikpladser mellem Region Hovedstaden og kommunerne, information mellem praktik- og ansættelsessted og forsikringsforhold. Aftalen omhandler kun i begrænset omfang relationen mellem skoler og arbejdsgivere. Denne relation skal nærmere beskrives i en proces sammen med skolerne. Aftalen sendes til godkendelse i alle kommuner og forventes at kunne træde i kraft 1. januar Der vil dog være en indfasningsperiode for elever ansat før 2012, så alle elever bevarer deres oprindelige ansættelsesforhold. Aftalen påvirker ikke kommunernes opgave med at leve op til måltallene i trepartsaftalen eller praktikpladsaftalen med regeringen. SIDE 20

21 3.9. Status på arbejdet med klimastrategi SAG NR.: afp Baggrund Borgmestre og udvalgsformænd er inviteret til kick-off seminar for klimastrategien den 2. maj Borgmester Thomas Lykke Pedersen, Fredensborg, giver en kort orientering om status på arbejdet klimastrategien. Indstilling Det indstilles, at KKR Hovedstaden tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling Som led i arbejdet med klimastrategien er alle 29 kommuner inviteret til kick-off seminar den 2. maj 2011 kl Formålet med seminaret er, at give politikere fra kommuner og region mulighed for at diskutere retningen og visionen for en regional klimastrategi. På seminaret vil deltagerne drøfte og komme med forslag til temaer og udfordringer på klimaområdet. Det foreløbige program for seminaret er vedlagt. SIDE 21

22 4. Udpegninger SIDE 22

23 5. KKR SIDE 23

24 6. Punkter til næste møde 6.1. Sager til næste møde SAG NR.: jep/afp Baggrund Næste møde i KKR Hovedstaden er den 10. juni Blandt sagerne på dagsordenen kan forventes følgende: Rammeaftale 2012 Temadrøftelse om infrastruktur Temadrøftelse om samarbejdet med almen praksis Status på den regionale udviklingsplan Rammer for takstudvikling 2012 Opfølgning på medfinansiering på sundhedsområdet. Mødet holdes på Schæfergården, Jægersborg Allé 166, 2820 Gentofte. Indstilling Det indstilles, at KKR Hovedstaden tager orienteringen til efterretning. SIDE 24

25 7. Eventuelt 7.1. Eventuelt SAG NR.: afp SIDE 25