Uddannelse og udfordringer til alle. Hvor er din overligger?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelse og udfordringer til alle. Hvor er din overligger?"

Transkript

1 Uddannelse og udfordringer til alle Hvor er din overligger? Sorø-mødet 2010

2 Sorø-mødet 2010

3 Uddannelse og udfordringer til alle Hvor er din overligger? Undervisningsministeriet 2010

4 Uddannelse og udfordringer til alle Hvor er din overligger? Publikationen indeholder artikler og fotos fra Sorø-mødet 2010 Forfattere: Navnene på forfattere til de enkelte artikler fremgår af indholdsoversigten og de enkelte artikler Redaktion: Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet Serieredaktion og produktion: Mette Østergaard Sanderhoff, Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet Design: 1508 A/S Fotos: Lars Skaaning Omslagsfoto: Lars Skaaning 1. udgave, 1. oplag, september 2010: stk. ISBN: ISBN: (WWW) Internetadresse: Udgivet af Undervisningsministeriet, 2010 Bestilles (ISBN ) hos: NBC Ekspedition Tlf , fax eller Telefontid: Mandag-torsdag , fredag eller hos boghandlere Tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk Trykt med vegetabilske trykfarver på ubestrøget, miljøcertificeret papir Printed in Denmark 2010 Eventuelle henvendelser af indholdsmæssig karakter rettes til Kommunikationssekretariatet i Undervisningsministeriet, telefon: eller pub@uvm.dk

5 Indhold Forord 7 Uddannelse og udfordringer til alle 8 af Tina Nedergaard Udsigten til et fattigere Danmark skal ændres 16 af Jørn Neergaard Larsen Fra sputnikchok til realitetschok 20 af Lars Qvortrup Skulle vi prøve med mere og bedre sammenhæng? 26 af Stefan Hermann Hvordan kan pædagogik være mere interessant? 30 af Hans Henrik Knoop De bedste elever bliver bedre og trækker resten op 34 af Kirsten Birkving Læreruddannelsen har behov for en ny Dick Fosbury 38 af Per B. Christensen Fremtidens kompetencer i ungdomsuddannelserne 44 af Lars Goldschmidt Hvordan får vi alle med? 50 af Kirsten Holmgaard Mesterskaber styrker erhvervsuddannelsernes talenter 54 af Jesper Juul Sørensen Hvordan udfordrer vi de unge bedre uden tab? 58 af Lars Ulriksen Indsats for talenter kan drive udvikling 62 af Brian Krog Christensen It stiller store krav til lærerne 66 af Helle Mathiasen Mobication den ny vækstmodel 70 af Ove K. Pedersen Hjerneskadede giver vigtig viden om læring 74 af Peder Esben Bilde Om at være til stede 78 af Jørn Lund

6 Sorø-mødet 2010

7 Forord Fælles fodslag om ambitiøse mål Det 25. Sorø-møde var en god oplevelse. Jeg har tidligere deltaget i Sorø-mødet. Men dette var mit første møde, hvor jeg som minister var i spidsen for det, der er blevet et traditionelt sommermøde i uddannelsesverdenen. Et møde, hvor vi i løbet af to dage diskuterer på kryds og tværs og udveksler ideer i Sorø Akademis gamle stuer. Årets Sorø-møde handlede om at hæve overliggeren for alle elever og studerende. Mødet blev en god oplevelse, fordi der viste sig et klart, fælles fodslag om ambitiøse mål for vores uddannelsessystem. For mig at se var der efter mødet især tre overordnede temaer og mål, som vi alle finder vigtige for at skabe uddannelser i verdensklasse. For det første skal vi gøre endnu mere for at forbedre vores i forvejen gode folkeskole. Vi var på Sorø-mødet enige om, at folkeskolen skal være det solide fundament, der sikrer, at alle børn har de rigtige forudsætninger for videre uddannelse. Kun en godt uddannet befolkning kan sikre, at Danmark også i fremtiden kan skabe velstand og vækst. For det andet var vi enige om, at vi skal have fokus på talenterne. Den enkelte skal kunne udfolde sit potentiale. Og for det tredje var vi enige om, at der skal være fokus på motivation. Motivation, inspiration, udvikling, udfordringer og incitamenter på alle uddannelsesniveauer. For alle aktører i uddannelsessystemet. For institutioner, for ledere og for den enkelte elev eller studerende. Regeringen er klar til at tage fat på arbejdet. Og årets Sorø-møde har givet værdifulde input til efterårets mange politiske udfordringer på den uddannelsespolitiske scene. I denne publikationen kan du finde de 16 indlæg, der blandt andet var brændstof til Sorø-mødets livlige debatter og interessante diskussioner. De kan forhåbentlig bruges til inspiration, ligesom de var det for deltagerne ved årets møde. Jeg vil gerne afslutningsvis rette en stor tak til de mange, der på forskellig vis har bidraget til Sorø-mødet Undervisningsminister Tina Nedergaard August 2010 Sorø-mødet 2010

8 Uddannelse og udfordringer til alle I 2020 skal Danmark være at finde blandt de 10 rigeste lande i verden. Det er målet. Hvis målet skal indfris, kræver det uddannelse og udfordringer til alle. Af Tina Nedergaard For ikke længe siden gav Danmark ulandshjælp til lande som Indien, Kina og Korea. Lande, som i dag suser af sted. Og lande, som på nogle strækninger har overhalet os eller er ved at overhale os, når det handler om viden. I disse lande er unge supermotiverede for at uddanne sig, for de ved, at det er deres absolut bedste chance for at få et godt liv med økonomisk frihed for dem selv og deres familier. At mange millioner familier i blandt andet Asien gennem uddannelse bliver trukket ud af fattigdom, er fantastisk glædeligt. De tager nu den samme udviklingsrejse som os, og markederne for det, vi producerer og sælger, bliver større, i takt med at de bliver rigere. Men samtidig udfordrer det os, for det er også viden, vi skal leve af i fremtiden. Danmark er afhængig af at uddanne vores unge på højt niveau. Ellers når vi ikke målet om, at Danmark skal være mellem verdens rigeste lande og vores elever i top fem blandt de dygtigste i verden i Uddannelse og viden er ganske enkelt nøglen til fortsat vækst. Meget er lykkedes i de seneste års uddannelsespolitik. Vi har investeret målrettet. For eksempel er danske børn i dag langt dygtigere til at læse, end de var midt i 90 erne. Men for at kunne indfri de meget høje ambitioner for fremtiden kan vi ikke hvile på laurbærrene. Vi må kigge fordomsfrit på hele fødekæden i uddannelsessystemet en gang mere; hele vejen fra folkeskolen til de videregående uddannelser. Vi skal sætte ind, hvor potentialet er størst. Vi skal gøre de ting, som vi kan se virker andre steder. Og vi skal fokusere på alle eleverne. Ikke kun på de svage, ikke kun på de stærke. Derfor handler Sorø-mødet i år om uddannelse og udfordringer til alle. Jeg vil give mit bud på, hvordan vi sikrer det. Ikke ved at sætte overliggeren lavt, så alle let kan komme over den. Men ved at sætte den præcist så højt, at det udfordrer hver enkelts lyst og evne til at lære mere og stræbe mod at få mest muligt ud af deres potentiale. Sorø-mødet 2010

9 Sorø-mødet 2010

10 Af Tina Nedergaard Regeringen har en klar målsætning om, at den almindelige folkeskole skal være inkluderende og omfatte hovedparten af børn med særlige behov. Kvalitet igennem hele uddannelsessystemet Hvis vi skal imødekomme fremtidens udfordringer, er det helt centralt, at vi fokuserer på kvalitet i uddannelserne. Og for mig handler kvalitet ikke fortrinsvis om at skaffe flere penge. Vi har allerede nogle af verdens dyreste uddannelser. For mig handler det om at højne det faglige niveau inden for de ret stramme økonomiske rammer, som vi kan se frem til i de kommende år. Faglig kvalitet i uddannelserne er en forudsætning for at fange og fastholde elevernes interesse for og udbytte af undervisningen. En vigtig forudsætning for høj kvalitet er, at vi har de allerdygtigste lærere. Fra folkeskole til universitet. Derfor skal lærerne uddannes bedre. Og derfor skal vi fordomsfrit kunne tale om at få den rette balance mellem undervisningstid og lærernes andre opgaver, så vi sikrer kvaliteten gennem mere tid mellem lærer og elev. Det sidste er en problematik, vi bør drøfte inden for alle uddannelsesområder. Kvalitet handler også om at sikre åbenhed og gennemsigtighed i forhold til de resultater, der skabes på skolerne. Skolens rejsehold har givet nogle klare bud på, hvordan man kan fokusere mere på mål og resultater i skolen og dermed også skabe mere gennemsigtighed som forudsætning for at udvikle kvaliteten i undervisningen. De skoler, der gør det godt og dem er der faktisk mange af skal anerkendes for det. Et fokus på mål og resultater vil kunne bidrage til en sådan anerkendelse og til, at skolerne får langt lettere ved at lære af hinanden. Det bliver et af elementerne i det udspil til en folkeskolereform, som regeringen vil lægge frem for Folketingets partier i forbindelse med Folketingets åbning til oktober. For mig handler diskussionen ikke om, hvorvidt vi skal have åbenhed, men om hvordan. Udfordringer for den enkelte Næppe mange vil være uenige med mig i, at kvalitet er afgørende for vores uddannelser og vores fremtidige konkurrencekraft. Men hvordan sikrer vi det helt konkret? For mig at se handler det blandt andet om, at vi tager udgangspunkt i den enkelte elevs potentiale. Der skal være udfordringer til alle. Det danske uddannelsessystem skal være rummeligt. Det gælder i forhold til de fagligt svageste elever, og det gælder i forhold til de dygtigste elever. Regeringen har en klar målsætning om, at den almindelige folkeskole skal være inkluderende og omfatte hovedparten af børn med særlige behov. Den inkluderende folkeskole skal helt tilsvarende også have plads til de dygtigste. Derfor skal indsatsen for at få flere unge til at uddanne sig forenes med bedre muligheder for, at de 10 Sorø-mødet 2010

11 allerdygtigste kan blive endnu bedre. Det vil gavne samfundet og virksomhederne, som i stigende grad får brug for talenter på højeste internationale niveau. Og det vil bidrage til at trække de svagere op, for talent smitter. Uddannelsesinstitutionerne skal stille krav og have forventninger til den enkelte, som matcher den enkelte elevs formåen og muligheder. Talenterne må ikke sidde og kede sig. Underviserne skal turde stille krav. Der må ikke længere være noget, der hedder godt nok. Tiden, hvor mantraet hed, at det, alle ikke kan lære, skal ingen lære, må én gang for alle manes i jorden. Af samme grund nedsatte jeg i juni en talentarbejdsgruppe, som skal samle og evaluere erfaringerne fra de seneste års mange talentprojekter på landets skoler og uddannelsesinstitutioner. Arbejdsgruppen har rektor for Professionshøjskolen Metropol Stefan Hermann som formand, og omkring årsskiftet vil gruppen fremlægge sine anbefalinger. Det ser jeg frem til. Hvordan når vi vores ambitiøse mål? Vi har en god folkeskole. Men vi kan blive endnu bedre. Det har Skolens rejsehold senest fortalt os. Regeringens mål er, at vi skal have en endnu bedre folkeskole. Fagligt skal de danske elever løftes et klassetrin. Populært sagt skal de kommende elever ved udgangen af 8. klasse kunne det, som nuværende elever kan ved udgangen af 9. klasse. I forlængelse af rejseholdets rapport og de frugtbare diskussioner om folkeskolen på Marienborg etablerer vi nu et partnerskab for folkeskolen. Det skal helt overordnet se på, hvordan vi højner det faglige niveau og skaber åbenhed og gennemsigtighed om skolens resultater. Partnerskabet vil bestå af en fast kerne, som bliver KL, Danmarks Lærerforening, skolelederne og formandskabet for Skolerådet. Derudover vil andre relevante aktører blive indbudt, afhængigt af de enkelte temaer. Jeg glæder mig til at komme i gang med arbejdet. Foråret brugte vi på helt relevante diskussioner og afdækninger. Nu skal vi tale løsninger og gå konkret til værks. Regeringen vil med udgangspunkt i drøftelserne i partnerskabet og rejseholdets anbefalinger fremlægge sit forslag til en ny folkeskolepolitik en folkeskolereform ved Folketingets åbning. 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse i Det er et meget ambitiøst mål. Hver dag arbejdes der på, at vi kan nå det mål på institutioner og skoler og i regeringen. Men hvad skal der til, for at vi når målet? Vi skal først og fremmest have fokus på frafald og frafaldsårsager. Det gør vi blandt andet ved at udfordre alle ved at møde dem, hvor de er. Og arbejde endnu mere systematisk med niveau- og trindeling af vores ungdomsuddannelser. I erhvervsuddannelserne kan manglen på praktikpladser være med til at øge frafaldet. I 2009 oprettede virksomhederne 20 procent færre pladser end i 2008 som følge af den økonomiske krise. Derfor har regeringen indført kontant bonus for hver ny praktikplads, der oprettes. Det virker. De seneste måneder har vist, at det kraftige fald er bremset. I årets første seks måneder er der indgået uddannelsesaftaler. Det er en stigning på 19 procent i forhold til samme periode sidste år. Virksomhederne er positive over for præmieringsordningen. Jeg vil gerne drøfte, om vi skal fortsætte ad den vej, hvor vi omfordeler yderligere i forhold til de virksomheder, der påtager sig uddannelsesopgaven. Et tilstrækkeligt antal gode praktikpladser er afgørende for, at virksomhederne har adgang til den arbejdskraft, de skal bruge i de kommende år. Regeringen har en målsætning om, at 50 procent skal have en videregående uddannelse i Det går lidt bedre med at nå den end med 95-procentmålsætningen. Men målsætningen kan ikke stå alene. Vi skal også have fokus på, om vores uddannelser matcher samfundets behov. Sorø-mødet

12 Af Tina Nedergaard Vi skal have uddannelse og udfordring til alle. Vi skal bygge videre på det, der virker, og vi skal turde tænke nyt. Jeg mener, at uddannelsesudbuddet konstant skal kunne matche efterspørgslen i både den private og den offentlige sektor. Ellers får vi ikke et tilstrækkeligt udbytte af nyuddannedes kompetencer og de betydelige offentlige investeringer i uddannelse. Vi skal kunne levere arbejdskraft med relevante og høje kvalifikationer. Også i de videregående uddannelser skal fokus være på kvaliteten. Kvaliteten i uddannelserne skal blandt andet fastholdes og udvikles af stærke, selvstændige institutioner med visionære ledere, der også kan arbejde sammen på tværs og langs af uddannelsesniveauerne. Vi skal arbejde videre med en koordineret forsknings- og udviklingsbaseret efter- og videreuddannelse og med at videreudvikle en anderledes uddannelses- og forskningsindsats, der alt sammen kan være med til at hæve det faglige niveau. En koordineret indsats kan understøtte professionshøjskolernes arbejde med at sikre stærke uddannelsesinstitutioner. Stærke institutioner er nødvendige, for at blandt andet nye forskningsresultater bliver bragt hurtigt i brug i uddannelserne og i professionerne. Disse tanker skal vi også drøfte i de partnerskaber, der nu etableres i forbindelse med 360-graders-analysen. Uddannelsernes kvalitet skal også styrkes, ved at flere danske studerende følger fag på udenlandske uddannelsesinstitutioner. På trods af meget gunstige vilkår for danske studerende, som vil til udlandet, er der i dag halvt så mange danske studerende, der tager en videregående uddannelse i udlandet, som udenlandske studerende, der tager en uddannelse i Danmark. Jeg synes, at de tanker, der har været fremme, om en trimestermodel i de videregående uddannelser på et helt overordnet niveau giver nogle interessante perspektiver. Særligt for internationalisering, hvor man for eksempel kunne forestille sig, at man skabte nogle incitamenter, der gjorde det attraktivt at læse på et dansk eller udenlandsk universitet i sommermånederne. Det vil jeg gerne drøfte videre. Måske som del af en kommende SU-reform, hvor vi tilskynder de unge til at blive tidligere færdig med deres uddannelser, som det sker i mange andre lande. Til gavn for den enkelte og til gavn for samfundsøkonomien. Vi skal hele tiden være parate til at tænke nyt og kreativt. Samfundet udvikler sig konstant. Det skal vores uddannelser også kunne gøre, så vi sikrer en fortsat udvikling af kvaliteten. Afbureaukratisering frie hænder til at finde de rigtige løsninger Det er helt centralt for regeringen, at vi løsner op for unødvendig regelstyring og i stedet styrer efter nogle overordnede målsætninger. Og at vi holder de enkelte skoler og uddannelsesinstitutioner fast på, at målene nås. Der skal være flest mulige ressourcer til at arbejde med at sikre uddannelse og udfordring til alle. Og der skal bruges mindst mulig tid på unødvendige, bureaukratiske registreringer og procedurer. Vi skal bureaukratiet og bøvlet til livs. 12 Sorø-mødet 2010

13 Tina Nedergaard Undervisningsminister (V) siden Hun er cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet og har beskæftiget sig med uddannelse gennem mange år både som uddannelsesordfører for Venstre og som konsulent i DA. Regeringen lancerer i efteråret en væk med bøvlet -plan. Det er en plan med konkrete forslag til at opnå en bedre, borgernær service. Samtidig fortsætter vi afbureaukratiseringsarbejdet i både statsligt, regionalt og kommunalt regi. Et eksempel er fra det kommunale område, hvor vi netop i regi af kommuneaftalen for 2010 har videreført udfordringsretten indtil Udfordringsretten giver kommunerne mulighed for på forsøgsbasis at søge om fritagelse for statslige regler, så der frigives tid til at levere gode og tidssvarende ydelser blandt andet i folkeskolen. Ét stærkt, samlet uddannelsessystem Vi skal have uddannelse og udfordring til alle. Vi skal bygge videre på det, der virker, og vi skal turde tænke nyt. Det gode ved dette Sorø-møde er, at vi alle deler den samme drøm om et veluddannet Danmark. Opfattelserne af, hvordan vi kommer derhen, kan være forskellige, men enighed om målsætningen er et godt udgangspunkt. Sorø-mødet er et godt forum. Her kan vi med åbent sind diskutere de udfordringer, som vi står over for. De udfordringer, som står i vejen for at sikre uddannelse og udfordring til alle. For mig er dette startskuddet til en ny politisk sæson med tunge uddannelsespolitiske spørgsmål på dagsordenen. Jeg kunne ikke forestille mig en bedre ramme og et bedre forum end dette som optakt til efteråret og de store udfordringer, vi står over for. Regeringen har arbejdstøjet på. I efteråret kommer vi med udspil på folkeskoleområdet og på SU-området, og vi skal forhandle om en ny praktikpladspakke i erhvervsuddannelserne. For regeringen vil kvalitet være kodeordet i alle forhandlingerne. Sorø-mødet

14 14 Sorø-mødet 2010

15 Sorø-mødet

16 Udsigten til et fattigere Danmark skal ændres AF Jørn Neergaard Larsen Danmark vil fortsætte med at blive fattigere, hvis ikke vi får taget fat på at ændre vilkårene for at drive virksomhed i Danmark. Allerede nu er arbejdspladser tabt i Danmark som følge af den økonomiske krise. Det er vel at mærke job på alle kvalifikationsniveauer, der enten er forsvundet eller flyttet til udlandet. Mange af de tabte arbejdspladser vil ikke komme tilbage, når verdensøkonomien får det bedre. Samtidig er olie- og gasreserverne ved at slippe op. Danmark er selvforsynende med olie til og med 2018 og med naturgas til og med Om år er der ikke mere olie tilbage. Det vil betyde massivt vigende indtægter. I dag indbringer olie- og gasreserverne cirka 35 milliarder kroner i skatteindtægter. Den danske vækst forventes med de nuværende rammevilkår kun at ligge på én procent årligt. Det står i grel modsætning til de dele af verden, der har en buldrende vækst på seks og otte procent. Unge får regningen Det ser ikke ud til, at der er noget i fremtiden, som automatisk vil vende udviklingen. Det skyldes blandt andet, at den danske konkurrenceevne er under pres og har været det i lang tid. Mange år med mangel på arbejdskraft har betydet, at lønningerne er presset for højt op. Samtidig er vores produktivitet stagneret. En af forklaringerne på det er, at vi, til trods for at mange danskere er på arbejdsmarkedet, årligt arbejder meget færre timer end andre lande i OECD. Det betyder, at det effektive arbejdsudbud (personer i arbejdsstyrken*timer) i Danmark ligger betydeligt under gennemsnittet i OECD-landene. Endelig har vi indrettet et samfund med store offentlige udgifter, som det ikke fremover vil være muligt at finansiere. Og regningen sender vi til de unge. Den danske arbejdsstyrke vil falde massivt de næste 10 år, og først om år står vi med den samme arbejdsstyrke som i Det betyder færre skatteindtægter til at finansiere velfærd. I dag forsørger fire personer i alderen år to medborgere én i gruppen 0-15 år og én i gruppen over 66 år. I 2040 vil forholdet være tre til to. Gør vi ikke noget, er der derfor tale om en massiv fattiggørelse af den danske befolkning i de kommende år. 16 Sorø-mødet 2010

17 Bedre vilkår for erhvervslivet Det er ikke et selvstændigt mål for virksomheder at opretholde job i Danmark. Så de store danske virksomheder skal nok klare sig. Men hvordan skal Danmark klare sig i den globale konkurrence? Når store virksomheder flytter ud, flytter de dygtigste unge med. Se blot unge fra de baltiske lande. Her vælger mange unge uddannelse og et liv i andre vestlige lande med bedre muligheder. De vender ikke tilbage, og dette må ikke blive tilfældet i Danmark. Forudsætningen for, at vi kan få vækst, er, at rammevilkårene bliver bedre for erhvervslivet, fordi erhvervslivet er blevet globalt. Danmark skal have relevant arbejdskraft Vi har i dag en række gode rammevilkår at bygge på, for eksempel lav korruption, en god infrastruktur og lav kriminalitet. Forhold, som er attraktive for virksomheder, der tager ophold i Danmark. Men hvis vi fortsat skal sikre, at Danmark er et attraktivt land at etablere virksomhed og udvide Jørn Neergaard Larsen Jørn Neergaard Larsen, administrerende direktør for Dansk Arbejdsgiverforening. Jørn Neergaard Larsen har været administrerende direktør for Dansk Arbejdsgiverforening siden 1996 og er medlem af regeringens Vækstforum, medlem af Innovationsrådet og var medlem af kvalitetsgruppen i forbindelse med regeringens kvalitetsreformarbejde. Sorø-mødet

18 AF Jørn Neergaard Larsen Vi skal dyrke innovation og nytænkning. For det er det, vi er gode til, og det, vi kan dyrke i frie demokratier. produktionen i, er der i hvert fald én ting, som skal være på plads, og det er et medarbejderpotentiale, der er relevant for virksomheden, og som kan måle sig med eller er bedre end den arbejdskraft, de kan få andre steder. Virksomhederne skal kunne føle sig trygge ved, at de kan blive ved med at ansætte medarbejdere med relevante kompetencer. Og at de, hvis der ikke er nok relevante kompetencer i Danmark, har gode rammer for hurtigt at kunne hente den arbejdskraft, de efterspørger, uanset hvor i verden arbejdskraften er. Afgørende faresignaler Desværre ser jeg som aftager af arbejdskraft nogle afgørende faresignaler, hvis vi skal kunne matche de globale arbejdsmarkeders udbud af kompetencer. Et af faresignalerne er, at uddannelsesløftet i bunden er gået i stå. De nye generationer, som kommer ud på arbejdsmarkedet, er ikke markant bedre uddannede end deres forgængere. Det kan være en del af forklaringen på, hvorfor produktiviteten er stagneret i Danmark. Fortsætter de unge deres nuværende adfærd, vil stadig flere afslutte en videregående uddannelse. Men antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde markant de næste 30 år. Samtidig vil antallet af ufaglærte kun falde svagt. Ændres det ikke, vil tre ud af ti i arbejdsstyrken fortsat være ufaglært i Billedet af, at vi sakker bagud på uddannelsesfronten, går igen, når vi sammenligner os med udlandet i: PISA-resultaterne Andelen af unge, der afslutter en erhvervsuddannelse Andelen af unge, der afslutter en videregående uddannelse. Danmark placerer sig på de parametre på ingen måde i toppen. For to til tre generationer siden var Korea blandt dem, der klarede sig dårligst på uddannelsesområdet. I dag er Korea i toppen i forhold til PISA-resultaterne. 97 procent af koreanerne mellem 25 og 34 år har gennemført en ungdomsuddannelse. Samme udviklingstendenser gør sig for eksempel gældende i Indien, Kina og Malaysia. Tidlig indsats er nødvendig Et andet faresignal er, at udfordringen allerede begynder tidligt. For mange unge forlader folkeskolen uden tilstrækkelige personlige og faglige kompetencer. For eksempel forlader 16 procent af alle unge folkeskolen med utilstrækkelige læsefærdigheder til at gennemføre en uddannelse. Det betyder, at mange unge går i gang med en ungdomsuddannelse uden forudsætninger for at kunne gennemføre den. Og som følge heraf ryger alt for mange unge ud af uddannelsessystemet og i værste fald helt ud af arbejdsmarkedet. Nogle vender heldigvis tilbage til arbejdsmarkedet via voksenuddannelsessystemet, mens andre desværre genfindes i førtidspensionssystemet. Sammen med den demografiske udvikling med færre unge, som kommer ud med den nyeste viden fra uddannelsesinstitutionerne, betyder det, at virksomheder, der etablerer sig i Danmark, vil opleve en relativ videns- og kompetenceforringelse af den danske arbejdsstyrke i forhold til de globale arbejdsmarkeder og især i forhold til de områder af verden, der nu har stor vækst. Det er en kæmpe udfordring for Danmark. Hvad skal der til? Jeg er ikke uddannelsesmand og vil ikke gøre mig klog på konkrete uddannelsesinitiativer. Men som aftager vil jeg gerne give mine bud på, hvordan vi bliver nødt til at hæve overliggeren for alle. For det første skal folkeskolen forbedres, så flere unge forlader den med tilstrækkelige kvalifikationer til at kunne fortsætte i uddannelsessystemet. Det kræver både, at vi spotter problemerne, og at vi tidligt tager hånd om dem. I forlængelse heraf skal vi være bedre til at bryde den sociale arv. Flere undersøgelser viser, at vi i Danmark er markant dårligere til at bryde den sociale arv end andre nordiske lande. Især indvandrere og drenge forlader uddannelsessystemet uden at kunne læse og skrive. Disse unge er 18 Sorø-mødet 2010

19 kendte i uddannelsessystemet, og det er ikke acceptabelt, at vi bare lader stå til og lader dem forlade folkeskolen med de manglende kompetencer. Bedre vejledning om erhvervsuddannelser For det andet skal der vejledes bedre om erhvervs- og uddannelsesmulighederne, inden de unge forlader folkeskolen. Den erhvervsuddannede arbejdsstyrke er en kerneressource i det danske samfund, og erhvervsuddannelserne må ikke blive en nødløsning for den gruppe unge, som ikke var gode nok til gymnasiet. Erhvervsuddannelserne skal kunne matche gymnasierne. Der skal gøres mere for, at de unge trods forskellige indgange til uddannelsessystemet har de samme muligheder for at tage en videregående uddannelse. I dag har cirka 10 procent af alle personer, som har en erhvervsuddannelse, også afsluttet en videregående uddannelse. Vi skal holde fast i, at når en 9.-klasse mødes, 25 år efter at de gik ud af folkeskolen, er nogle for eksempel blevet ingeniører via gymnasiet, mens andre er blevet ingeniører via en håndværksmæssig uddannelse. Den nye eux-uddannelse er i den forbindelse et eksempel på et godt fundament, som der er behov for at skabe større synlighed om. Skab relationer til erhvervslivet For det tredje skal uddannelsessystemet rettes mod aftagerne. Ikke de aftagende skoler, men virksomhederne. Uddannelsessystemet skal have fokus på at uddanne de unge til de kompetencekrav, der stilles fra virksomheder i international konkurrence. Uddannelsesverdenen må ikke være lukket om sine egne idealer, men skal sikre, at den får skabt relationer til erhvervslivet, så de udfordringer, de unge skal rustes til, indarbejdes i undervisningen. En række undersøgelser viser, at de mest duelige unge er dem, som har haft studierelevant arbejde sideløbende med selve studiet. Det er med andre ord unge, der i deres uddannelsesforløb er kommet ind i et spændingsfelt mellem faglig vidensopbygning og tilegnelsen af praktiske erfaringer. Mere ambitiøse uddannelser For det fjerde skal vi være mere ambitiøse med uddannelse. Uddannelsesniveauet skal for eksempel højnes med differentiering af undervisningen, engagement for den enkelte elev og talentpleje. Vi skal være ambitiøse og sætte målgruppen af elever med både svage, middel og stærke forudsætninger. Vi har en forpligtelse til at møde den enkelte elev, hvor den elev er, og til at skabe optimale, individuelle muligheder for eleven. lade os inspirere af andre tilgange til uddannelse, tiltrække dygtige uddannelsesmedarbejdere og søge inspiration fra undervisere i andre dele af verden, hvor det går godt. Det vil måske også bidrage til, at vi får vendt den negative omtale af dele af uddannelsessystemet, så vi kan tiltrække og fastholde blandt andet kvalificerede lærere. Vi skal dyrke innovation og nytænkning. For det er det, vi er gode til, og det, vi kan dyrke i frie demokratier. Nemlig evnen til at stille spørgsmål og tænke nyt. Samtidig skal uddannelsessystemet også understøtte fri mobilitet, så unge kan uddanne sig i andre lande, både i EU og i resten af verden. Jeg efterlyser på ingen måde den sorte skole. Tværtimod er mit mål, at vi skaber engagerede og kompetente unge ved at udfordre deres nysgerrighed og give den enkelte optimale, individuelle muligheder i uddannelsessystemet. Internationalt udsyn Endelig er der behov for et innovativt uddannelsessystem med internationalt udsyn. Vi skal Sorø-mødet

20 Fra sputnikchok til realitetschok I 1990 erne opdagede danskerne, at vores folkeskole ikke som forventet var blandt verdens bedste. Men et endnu større chok venter forude, hvis ikke Danmark får skabt en plads på det internationale uddannelsesmarked. AF Lars Qvortrup Den 4. august 1994 blev den danske uddannelsesverden og den samlede offentlighed ramt af et chok, der kan sammenlignes med 1950 ernes sputnikchok: Resultatet af IEA s (International Association for the Evaluation of Educational Achievement) såkaldte Reading Literacy -studie fra blev offentliggjort. I undersøgelsen dokumenterede man børns læsefærdigheder i 9- og 14-årsalderen ud fra faktorerne læsehastighed og læsesikkerhed: Hvor meget forstår eleverne, og hvor hurtigt gør de det? Hvad angår læsefærdigheder for de 9-årige, det vil sige i 3. klasse, lå Danmark sammen med Trinidad og Tobago sidst af samtlige 32 deltagende lande umiddelbart efter Venezuela. Bedre var det for de 14-årige, det vil sige i 8. klasse, hvor Danmark placerede sig som nummer 10 ud af de 32 lande. Finland placerede sig højest i begge alderskategorier. Vækket af tornerosesøvn Undersøgelsen blev forsidestof i alle landets aviser, og opstandelsen var stor. Selv om nogle forsøgte at bagatellisere den og satte spørgsmålstegn ved, om den nu var metodisk korrekt, og om man overhovedet kan udtrykke undervisning og læring i tal og tabeller, fik den en lang række effekter. Den nok vigtigste effekt var, at det danske uddannelsessystem herunder især den danske folkeskole og det uddannelsespolitiske system blev vækket af den tornerosesøvn, som det havde befundet sig i i mange år. Vi troede ja, vi var fuldstændig overbevist om at den danske folkeskole var verdens bedste, og pludselig viste det sig, at vi tværtimod lå i bunden. Undersøgelsen fik også en uddannelsespolitisk effekt. Efterfølgende blev der nemlig sat ind med en målrettet indsats for at få løftet læsefærdighedsniveauet med ekstra dansktimer og med fokus på læseundervisning i læreruddannelsen. Resultatet viste sig i 2006, hvor PIRLS (IEA s undersøgelse af læsefærdighed i 4. klasse) blev offentliggjort. Nu lå Danmark på 15. pladsen med 546 point, pænt over gennemsnittet på 500, men dog stadig med et stykke vej op til de første fire pladser: Rusland, Hong Kong, Alberta i Canada og Singapore med point. Og vi havde effektivt ladt Trinidad og Tobago bagude med 436 point. Hermed demonstrerede man, at internationale undersøgelser skal 20 Sorø-mødet 2010

21 Lars Qvortrup Lars Qvortrup er dekan for Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet (DPU). Lars Qvortrup er oprindelig uddannet i sprog- og medievidenskab. Før han blev dekan for DPU, har han været professor i Odense og i Aalborg og rektor for Danmarks Biblioteksskole. Desuden har Lars Qvortrup været engageret i en række EU- og FN-projekter. tages alvorligt og at man faktisk kan gøre noget. I forhold til lærerne og læreruddannelsen fik undersøgelsen den konsekvens, at det blev tydeligt, at forskningsbaserede, kvantitative undersøgelser er relevante som input til lærerne i folkeskolen. Det er med andre ord nødvendigt for en god lærer at kunne orientere sig i sådanne undersøgelser og at kunne agere i forhold til dem. Her kan man se de første spirer til den senere debat om en forskningsbaseret læreruddannelse altså en læreruddannelse, der sætter lærerne i stand til at benytte forskningsresultater som en del af deres lærergerning. Men måske var den allervigtigste effekt, at man langsomt begyndte at acceptere, at man kunne måle undervisning i såkaldte educational achievements, og at det var o.k. at kræve evidens i uddannelsesforskningen. Reel globalisering på vej Den danske uddannelsesverden fik et chok i Det er imidlertid min påstand, at det chok, der melder sig i disse år, vil vise sig at være endnu større. For det, der skete i 1994, var kun første led i udfordringen fra de globale uddannelsessystemer. Den globalisering, vi var vidne til i 1990 erne, kan man kalde en symbolsk globalisering, fordi den først og fremmest handlede om en talbaseret, det vil sige symbolbaseret, sammenligning af uddannelseseffekter. Næste fase kan man karakterisere som en strukturel globalisering, fordi man udviklede strukturer, der gjorde det muligt at udveksle uddannelser og uddannelseselementer globalt. Det klareste udtryk for denne fase var Bologna-deklarationen af 19. juni 1999, hvor man indførte sammenlignelige uddannelsesgrader, nemlig bachelor, master og ph.d., og sammenlignelige credits med målestokken ECTS. Men den største og vigtigste fase i uddannelsessystemernes globalisering er den, vi i disse år bevæger os ind i, nemlig den, man kunne kalde den reelle globalisering: uddannelsesproduktion i forhold til et grænseoverskridende marked. Her sammenligner man ikke bare resultater. Her konkurrerer man på et fælles marked. Sorø-mødet

22 AF Lars Qvortrup Den nok vigtigste effekt var, at det danske uddannelsessystem herunder især den danske folkeskole og det uddannelsespolitiske system blev vækket af den tornerosesøvn, som det havde befundet sig i i mange år. Forudsætningen for denne fase er, at en stigende del af virksomhederne ansætter medarbejdere på baggrund af parametre, hvor løn, skatteforhold og infrastruktur naturligvis er ét sæt af faktorer, men hvor uddannelse er en anden og helt afgørende faktor. Spørgsmålet er: Hvor lokaliserer for eksempel Novo Nordisk sin næste forskningsafdeling i Danmark, Singapore eller Kina? Effekter af realitetschokket Konsekvenserne af den reelle globalisering er først så småt ved at vise sig. Én konsekvens er, at uddannelsessystemet ikke blot opfattes som det sted, hvor man stimulerer den personlige dannelse og skaber en national identitet. Uddannelsessystemet opfattes i stigende grad som en økonomisk parameter i vidensøkonomien. Uddannelsespolitik er beskæftigelsespolitik og økonomisk politik. En anden konsekvens er, at man fremmer arbejdskraftens mobilitet via livslang læring. I en moderne vidensøkonomi kan man ikke slå sig til tåls med det, man lærte i barndommen. Her skal den enkelte hele tiden udvikle nye kompetencer. Derfor er det vigtigt, at man allerede i folkeskolen lærer at lære, og derfor er det vigtigt, at uddannelsessystemet strukturelt understøtter fleksible, livslange læringsforløb. Den tredje og vigtigste konsekvens er imidlertid, at de internationale uddannelsessystemer ikke bare er nogle, vi sammenligner os med, men er handlingsstyrende. Vi skal ikke blot studere uddannelsessystemet i Singapore, fordi vi måske kan lære noget af det. Vi skal studere det, fordi kandidater fra vores uddannelsessystem konkurrerer med kandidater fra deres uddannelsessystem. Og hvis deres educational achievements er mere attraktive end vores, betaler vores kandidater prisen, for så er det deres studerende og ikke vores, der bliver ansat på for eksempel Novo Nordisk, fordi Novo Nordisk lokaliserer deres næste forskningsafdeling dér og ikke her. Konsekvensen er, at det ikke er holdbart uden videre at afskrive for eksempel Singapore eller andre udenlandske uddannelsessystemer, fordi man ikke kan lide det, man ser, eller fordi det virker udansk eller støder imod indgroede selvfølgeligheder. Vi må kigge ud over landets grænser og sammenholde tre uddannelsespolitiske spørgsmål: Virker det, de andre gør? Det vil sige: Har det de ønskede læringseffekter? Er det politisk og kulturelt acceptabelt? Vil det påvirke os, fordi uddannelsessystemet i dag opererer i forhold til et globalt arbejdsmarked? Vi er hele tiden nødt til at stille disse tre spørgsmål og afveje dem i forhold til hinanden. Vi må afveje, om det, der virker, er værdimæssigt acceptabelt. Vil vi for eksempel indføre øget niveaudeling i uddannelsesforløbet, hvis der faktisk er evidens for, at det virker? Eller afviser vi et sådant tiltag, fordi det strider imod vores grundlæggende værdier om, at børn skal behandles ens gennem hele grundskoleforløbet? Men vi må også stille det tredje spørgsmål: Har vi råd til at sige nej? Hvad er svarene? Jeg har forsøgt at anskueliggøre, hvorfor vi i disse år er vidne til et paradigmeskift i uddannelsesdebatten. Man taler om evidens. Man foretager flere og flere komparative undersøgelser. Man diskuterer uddannelsesøkonomi. Man foreslår forskningsbaseret læreruddannelse. Det er ikke et resultat af hjerteløse menneskers anslag mod et 22 Sorø-mødet 2010

23 traditionsgivet værdigrundlag eller af modestrømninger, der går over om lidt. Det er en effekt af den reelle globale udvikling, uddannelsessystemet gennemløber. Men hvad er svarene? Lad mig blot nævne fem, som alle har med folkeskolen at gøre: Det første svar er, at vi ikke skal kopiere fra udlandet, men lade os inspirere. For hvad der gælder ét sted, gælder måske ikke, eller gælder kun med modifikationer, et andet sted. Og så må vi ikke hælde barnet ud med badevandet. For nylig så vi i en undersøgelse, at danske elever er verdensmestre i demokrati og medborgerskab. Ikke alene er det værdifuldt i sig selv. Det repræsenterer faktisk også erhvervsrelevante kompetencer. Derfor skal vi fokusere lige så meget på vores egne succeser som på det, vi ser i udlandet. Det andet svar er, at det er på høje tid, at vi for alvor tager konsekvensen af den uendelige debat om læreruddannelse og satser på en kvalitativ dygtiggørelse af lærerne, for eksempel i retning af et meget mere metodisk syn på undervisning og læringseffekter. Det kan vi gøre gennem læreruddannelsen, men her og nu kan det gøres gennem efteruddannelse af lærerne. Det tredje svar er, at uddannelsesudvikling og uddannelsespolitik bør støtte sig mere til de evidensbaserede resultater, som uddannelsesforskningen leverer, end til politikernes personlige erfaringer og holdninger. Det stiller krav til uddannelsespolitikerne, som må reducere deres forventninger til, hvor detaljeret de bør styre uddannelsessystemet. Men det stiller naturligvis også krav til uddannelsesforskningen. Den skal levere forskning, som kan bruges. Er det for eksempel rigtigt, at store skoler alt andet lige leverer bedre pædagogiske muligheder end små skoler? Og hvis det er rigtigt, kan det så også bruges i Danmark med de geografiske vilkår, vi har? Og: Hvem leverer forskningsgrundlaget for en metodisk orienteret fagdidaktik, især i forhold til kernefag som læsning, engelsk, matematik og naturfag? Det fjerde svar er, at man skal styrke samspillet mellem forskning, uddannelsespolitik og læreruddannelse samt skoleudvikling. Samspillet mellem uddannelsesforskning, professionshøjskoler, uddannelsespolitik og skoleudvikling i den enkelte kommune bør gøres tættere og mere systematisk, så resultatet af indsatser ét sted kan bruges andre steder. Det femte svar er, at uddannelse bør anskues som en investering, ikke en omkostning. Investeringer i uddannelsessystemet er investeringer til fremme af den nationale velfærd, både den, der måles i kroner, og den, der måles i medborgerskab og personlig udvikling. Men skal dette for alvor batte, skal vi turde frisætte uddannelsessystemet. Den vigtigste enkeltparameter i uddannelsessystemet er lærerens professionelle autoritet. Der kan ikke være tvivl om, at uddannelserne skal måles og vejes, og at de skal opfylde de kontrakter, som indgås mellem uddannelsesaktører og uddannelsesejere. Men uddannelserne skal ikke måles og vejes for at blive endnu mere styret og reguleret, men for at give bedre feedback til uddannelsessystemets professionelle primæraktører; lærerne og de pædagogiske ledere. vox Anders Bondo Christensen Formand for Danmarks Lærerforening Årets Sorø-møde levede op til mine forventninger. Selv om vi selvfølgelig alle kommer med hver vores dagsorden, er det Sorø-mødets store styrke, at der er mulighed for frit at debattere og lufte synspunkter. Og det var der også mulighed for i år. udfordringer for alle. Det var snarere diskussionen af, hvor vigtigt det er, at lærerne er godt kvalificerede til at undervise. Det er en vigtig debat, som vi hele tiden vender tilbage til, når vi diskuterer udviklingen af vores uddannelsessystem. Konsekvensen er selvfølgelig, at der ikke kommer en række konkrete resultater ud af Sorø-mødet, men sådan mener jeg, det skal være. Ellers vil muligheden for fri meningsudveksling blive ødelagt. Anders Bondo Christensen var med på Sorømødet for ottende gang. Det, der efter min mening dominerede mødet, var egentlig ikke temaet om uddannelse og Sorø-mødet

24 Sorø-mødet er en anledning til at netværke, debattere, udvikle og dele ideer. Undervisningsminister Tina Nedergaard og uddannelsesordfører for Socialdemokraterne Christine Antorini fik en snak, før mødet rigtig gik i gang. Det årlige Sorø-møde afholdes i smukke omgivelser på det gamle Sorø Akademi. Pauserne under mødet bliver blandt andet brugt til at diskutere nye tiltag på uddannelsesområdet. 24 Sorø-mødet 2010

25 Hele fødekæden i uddannelsessystemet blev sat under lup på årets Sorømøde. Med til mødet havde undervisningsminister Tina Nedergaard inviteret skolefolk, repræsentanter for erhvervslivet, eksperter, embedsmænd, praktikere og politikere. Temaet for mødet var: Uddannelse og udfordringer til alle Hvor er din overligger? Temaet skulle sætte fokus på, hvordan vi kan skabe udfordringer til både de svage elever, de stærke elever og den store gruppe i midten, lige fra folkeskolen til de videregående uddannelser. Undervisningsminister Tina Nedergaard afsluttede årets Sorø-møde med at kvittere for de mange gode oplæg, livlige debatter og input til efterårets mange uddannelsespolitiske udfordringer. Sorø-mødet

26 Stefan Hermann Stefan Hermann er rektor på Professionshøjskolen Metropol, København. Han er cand.scient.pol. og blandt andet medlem af bestyrelsen for Erhvervsakademiet Copenhagen Business. Stefan Hermann har tidligere været ansat som vicedirektør for kunstmuseet Arken. 26 Sorø-mødet 2010

27 Skulle vi prøve med mere og bedre sammenhæng? AF Stefan Hermann Vi kan gøre meget for at skabe bedre sammenhæng i det danske uddannelsessystem. Men det kræver, at vi bevæger os væk fra den måde, vi typisk håndterer uddannelsespolitiske udfordringer på. Uddannelsespolitikken i Danmark er domineret af tre løsningsmodeller, som vi kender til hudløshed. Den første model er pengemodellen. Uddannelsesinstitutionerne vil have flere penge til bedre forskning, mere undervisning og mere tid til kerneydelsen. Med pengemodellen er den hellige grav velforvaret, hvis bare uddannelsessektoren tilføres flere ressourcer og dermed ofte kan køre videre, som man plejer. Her står jeg ofte selv og tripper. Den anden er regelmodellen. Staten formulerer regler for kvalitetssikring, gruppeeksaminer og undervisningssproget i læreruddannelsen, krav om rapporteringer, benchmarks og it-projekter en masse. Det er regelmodellen, der antager, at vi gennem regulering og styring af uddannelsessektoren kan bevæge os målrettet frem mod en fundamental omstilling af velfærdssamfundet. Den tredje model er markedsmodellen. Arbejdsgiverne mener, at eleverne skal have mere naturvidenskab, uddannelserne skal være mere relevante og dimittenderne mere jobparate. Markedsmodellen har evig målretning af uddannelsesydelserne mod jobmarkedets konkrete (men kun aktuelle) behov som krumtap ofte uanset udfordringernes karakter. Ulemper ved de gængse modeller De tre modeller er på ingen måde irrelevante. Ressourcerne skal fordeles rigtigt og effektivt, regler og statslige tiltag skal sikre, at uddannelsesinstitutionerne arbejder tæt og ansvarligt efter de politiske målsætninger, og endelig er aftagernes behov helt centrale i den nødvendige omverdensorientering. Kort sagt skal ressourcer, rammer og retning være på plads. Men noget tyder på, at de gængse løsningsmodeller, når de bruges som synsvinkel, har meget vanskeligt ved at begribe de store sammenhængsproblemer, uddannelsessystemet lider af. Modellerne er dårlige til at adressere uddannelsessystemets helt grundlæggende problemer. For uanset om man uddannelsespolitisk lægger vægt på for eksempel talentudvikling, stærkere erhvervsorientering eller internationalisering, er der en række generelle og uomgængelige forudsætninger for et kvalitetsløft og løsning af specifikke problemer. Sorø-mødet

28 AF Stefan Hermann Forskningen har ikke tilstrækkelig kridt på fingrene, og undervisning i skole og uddannelse er ikke forankret i forskningsresultater. Nødvendige forudsætninger, men ikke nødvendigvis tilstrækkelige løsninger. Den første forudsætning er politisk. I Danmark er det nemlig skikket sådan, ikke mindst i uddannelsespolitikken, at varige løsninger forudsætter partnerskaber mellem for eksempel stat, kommuner, underviserprofessioner, aftagere og selvejende institutioner. Danmark kan ikke som Singapore eller Korea autokratisk rulle et nyt system ud. Den anden handler om sammenhæng i uddannelsessystemet. Vi kan nemlig gøre meget for at sikre langt bedre sammenhæng; simpelthen et bedre kredsløb. I øjeblikket har vi ondt i kredsløbet. Tre udfordringer Jeg ser tre fundamentale udfordringer i uddannelsessystemet, som vi er nødt til at håndtere for at komme videre: 1. Kvaliteten i og relevansen af forskningen bør være stærkere. 2. Sammenhængen mellem uddannelsessystemets nøgleaktører lærere og undervisere er ikke stærk nok på langs og på tværs. 3. De faglige sammenhænge for elever og studenter på langs og på tværs skal også være stærkere. Lad mig her koncentrere kræfterne om de to første udfordringer. Forskningen mangler kridt på fingrene Kvalitet i og relevans af forskningen er en forudsætning for, at det er den rigtige viden, der bliver sat i cirkulation i uddannelserne og dermed i for eksempel lærerprofessionen, der i folkeskolens undervisning lægger grunden til elevernes videre færd i samfund, erhverv og uddannelse. Det er fortsat ikke tilfældet i dag, hvilket blandt andet er med til at forklare den store import af skolastisk eller normativ teori i mange professionsbacheloruddannelser, lige fra sygeplejersker til lærere. Forskningen har ikke tilstrækkelig kridt på fingrene, og undervisning i skole og uddannelse er ikke forankret i forskningsresultater. Og lærerne i skolen er således ikke vant til at vurdere og bruge forskningsresultater. Skolelivet er simpelthen ikke rundet af en stærk professionel kultur. Endnu. For bevidstheden om vigtigheden af forskningsbaseret undervisning er stigende. Fra DPU over professionshøjskoler til folkeskoler, Danmarks Lærerforening, kommuner og politikere. Men bevidstheden er ikke alene stigende. Det stort anlagte partnerskab om folkeskolen har fået aktører i flere lejre til at spille ud og samle sig. Det drejer sig blandt andet om konsortiet mellem DPU og professionshøjskolerne VIA, UCC og Metropol og det formidlingskonsortium om folkeskolen, som er blevet til på initiativ af KL, og hvor alle skolens aktører indgår. Et kritisk eksempel Men lad mig give et mere specifikt eksempel på et relevant område, hvor situationen er særdeles kritisk i manglen på sammenhæng på langs og i kvaliteten af ydelserne. I Danmark arbejder godt og vel lærere med at undervise i matematik og natur, teknik og sundhed. Det er et højt profileret politisk indsatsområde, som Danmark ifølge regeringen skal leve af i fremtiden. Samtidig er der investeret cirka 30 årsværk i forskning, som skal kvalificere denne undervisning (naturfagsdidaktik), så flere studerende kan rekrutteres og fastholdes i de naturvidenskabelige uddannelser. Forholdet mellem antallet af lærere og antallet af årsværk til forskning kan illustreres ved forholdet mellem musen og elefantens vej over hængebroen på vej mod samfundets udfordringer. Men det billede understøtter næppe de fremlagte politiske målsætninger. Forskningen i naturfagsdidaktik bliver med undtagelse af et større miljø på Københavns Universitet bedrevet som enkeltprojekter på forskellige universiteter (ikke på professionshøjskoler, der uddanner lærere) og forfølger ikke en fælles strategi (for eksempel at kvalificere det arbejde, de lærere udfører). Også på dette område har en række aktører spillet ud med forslag. Københavns Universitet, DPU samt professionshøjskolerne UCC og Metropol har påbegyndt dannelsen af den største strategiske naturfagsdidaktiske satsning i et fælles forsknings- og udviklingsmiljø i Danmark i nyere tid. Men det er på trods og ikke på grund af strukturen. Stort set intet skaber en naturlig sammenhæng mellem naturfagsdidaktisk forskning, læreruddannelse, skolepraksis og lærernes efteruddannelse. På det sociale område og det pædagogiske område kunne en lignende og veldokumenteret historie fortælles. 28 Sorø-mødet 2010

29 Bedre sammenhæng for underviserne Omfanget af forsøg på styrke sammenhængen mellem grundskole og ungdomsuddannelser er omfattende: 10. klasse, brobygning, etablering af Ungdommens Uddannelsesvejledning, coaches, buddies, mentorer, introduktionsprogrammer og besøgsdage er blot en mindre del af en flerhed af initiativer, der skal smidiggøre overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse. To ting forsøges dog kun i mindre skala og har hverken et nationalt eller strategisk ophæng. Nemlig sammenhæng mellem bærerne af kompetencerne i de forskellige uddannelsesniveauer. Vi har i de danske ungdomsuddannelser tre lærertyper: folkeskole-, erhvervsskole- og gymnasielærere. Ud over at være fælles om at være undervisere har de også det tilfælles, at de ikke er systematisk forbundne, selv om de arbejder i det samme system og med de samme brugere. De tre læreruddannelser er forankret i tre forskellige institutioner og organiseret efter egne regler og traditioner. Deres uddannelser er også vidt forskellige. En forskellighed, som i sig selv ikke ville være problematisk, hvis den blev anvendt til en stærk arbejdsdeling og var koblet sammen for eksempel ved at erhvervsskolelærere eller gymnasielærere underviste mere i udskolingen. Eller ved at grundskolelærere underviste i fag og sammenhænge i de gymnasiale uddannelser, hvor stærke pædagogiske og didaktiske kompetencer er vigtige. Elever som undervisere En anden mulighed, som hverken er dyr eller kompliceret, består i at anvende eleverne, der på alle niveauer i uddannelsessystemet efterhånden har erhvervsarbejde sideløbende med uddannelsen. I Finland, som vi alle elsker, gør man systematisk brug af elevundervisning: Elever fra ét uddannelsesniveau underviser elever fra et andet, lavere niveau i konkrete, faglige emner, naturligvis i samarbejde med professionelle lærere. Kontakten mellem uddannelsesniveauerne kitter dem ikke bare sammen og giver eleverne viden om deres uddannelsesmuligheder, men etablerer også en faglig læringssituation elever og studerende imellem og på tværs af uddannelsesniveauerne. Storebror- eller storesøstereffekten kan man kalde det, og den er ikke uvæsentlig, når unge skal vælge uddannelse. Vi ved, at eksemplets magt er stor. I dag møder danske elever og studerende hinanden og dermed de øvrige uddannelsesniveauer i salgssituationer på uddannelsesmesser, men ikke nok i læringssituationer. vox Frederik Gjørup Nielsen Få, vigtige initiativer Der gives ikke simple løsninger på komplicerede problemer. Men et par få, velvalgte og uprøvede forslag kan iværksættes: Reformér den strategiske forskning Nytænk kvalitets- og relevansbegrebet i udmøntningen af de strategiske forskningsmidler. Sørg for en stærk uddannelsespolitisk dagsorden i forskningssystemet som supplement til den stærke erhvervsorientering fra Brug flere midler til kapacitetsopbygning her virker forskning nemlig som mere end rapporter og artikler. Gør læreruddannelsen baseret på relevant forskning af høj kvalitet Men start med et løft af efter- og videreuddannelsen af lærerne. Så kombineres det lange og det korte sigte. Sammentænk alle læreruddannelser i Danmark Der bør anlægges en tresporet motorvej på lærerniveau på langs i uddannelsessystemet og på tværs af niveauer og institutioner. Brug storesøstereffekten som i Finland Så mødes de studerende i læringssituationer frem for blot socialt eller ved salgsmesser. Gør uddannelses- og forskningsinstitutionerne mere økonomisk afhængige af hinanden Og tving dem til at samarbejde på tværs af niveauer (og på de samme niveauer) på de områder, der skriger på øget sammenhæng. Formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Det har været meget inspirerende at høre forskellige bud på, hvordan vi løser nogle af de uddannelsespolitiske udfordringer, vi står over for. Jeg synes, at vi på mødet blev præsenteret for nogle af problemerne ved vores uddannelser, men heldigvis også nogle bud på, hvordan vi løser dem. Jeg håber, at alle organisationerne og politikerne vil bruge de input, der kom frem på Sorømødet, til en fremadrettet diskussion af, hvordan vi skal udvikle vores uddannelser. Det var i hvert fald tydeligt for mig, at vi er mange, der gerne vil tage fat. Uddannelse og udfordringer for alle var et spændende emne. Men der var for meget fokus på talenterne og de dygtigste elever og for lidt fokus på de svageste elever. Det er mit indtryk, at vi er rimelig godt med, når det gælder udfordringer til de stærke elever vores største udfordring er de unge, der aldrig får en ungdomsuddannelse. Frederik Gjørup Nielsen var med på Sorø-mødet for første gang. Sorø-mødet

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Kommission om fremtidens læreruddannelse. Kommissorium

Kommission om fremtidens læreruddannelse. Kommissorium Kommission om fremtidens læreruddannelse Kommissorium Baggrund Læreruddannelsen spiller en central rolle i det danske uddannelsessystem og det danske samfund. En læreruddannelse af høj kvalitet og på et

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

2018 UDDANNELSES POLITIK

2018 UDDANNELSES POLITIK 2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig

Læs mere

Fredericia Byråds UDDANNELSESPOLITIK. Foto: IBC. Foto: IBC. Foto: Fredericia Kommune. Foto: Maskinmesterskolen/Dorthe F. Hansen

Fredericia Byråds UDDANNELSESPOLITIK. Foto: IBC. Foto: IBC. Foto: Fredericia Kommune. Foto: Maskinmesterskolen/Dorthe F. Hansen 2017 2021 Fredericia Byråds UDDANNELSESPOLITIK Foto: Fredericia Kommune Foto: Maskinmesterskolen/Dorthe F. Hansen 2 FORORD I 2016 oprettede Fredericia Byråd uddannelsesudvalget med det formål at udvikle

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011

Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011 UDKAST Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011 Syddansk uddannelsesaftales handlingsplan 2012-13 Aftalens parter Region Syddanmark Kommunerne i Syddanmark Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskolerne

Læs mere

De globalt egnede status og perspektiver for den danske uddannelsespolitik

De globalt egnede status og perspektiver for den danske uddannelsespolitik De globalt egnede status og perspektiver for den danske uddannelsespolitik Niels Egelund, professor og institutleder, DPU Medlem af Globaliseringsrådet, Grundskolerådet og Børnerådet Globaliseringsrådet

Læs mere

Forbundsformand Claus Jensen Høring om Vækstplan for Det Blå Danmark 24. januar 2013

Forbundsformand Claus Jensen Høring om Vækstplan for Det Blå Danmark 24. januar 2013 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 130 Offentligt Forbundsformand Claus Jensen Høring om Vækstplan for Det Blå Danmark 24. januar 2013 Tak for invitationen. Jeg er glad for

Læs mere

Til godkendelse i regionsrådet 12. december 2011

Til godkendelse i regionsrådet 12. december 2011 UDKAST Til godkendelse i regionsrådet 12. december 2011 Syddansk uddannelsesaftales handlingsplan 2012-13 Aftalens parter Region Syddanmark Kommunerne i Syddanmark Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskolerne

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 20. januar 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir

Læs mere

Strategi Greve Gymnasium

Strategi Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Nye muligheder til de dygtigste

Nye muligheder til de dygtigste Nye muligheder til de dygtigste I Danmark skal vi satse på de dygtigste. Dem som har ekstraordinære evner og drive, og som kan sætte et afgørende aftryk på fremtiden, hvis de får mulighed for at udfolde

Læs mere

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI 2012-15 uddannelser i verdensklasse VERDENS Side 2 Uddannelsesstrategi 14% af de 18-19-årige har utilstrækkelige læse- og/ eller matematikkundskaber. Der er således

Læs mere

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Debatoplæg fra Odense Lærerforening maj 2010 Effektmål At andelen af unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse, skal øges med 5 procent i den kommende 3 årsperiode.

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved

UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST Veje til ny viden - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved VÆKST OG UDVIKLING Sammen om fremtiden I Næstved Kommune skal uddannelse være for

Læs mere

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 Rådet for Ungdomsuddannelser - unge, der ikke tager den lige vej til uddannelse DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 18. juni 2015 BTF Dok ID: 61587 Dagsorden 1. Velkomst ved formanden

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD Præsentation ved VUC årsmøde Produktivitetskommissionens analyserapport Uddannelse og innovation 4. april 2014 Philipp Schröder Professor, Aarhus Universitet Medlem af

Læs mere

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden.

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden. En fri folkeskole Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik Fremtidens frie folkeskole Skolernes formål Liberal Alliance ønsker en folkeskole, hvor børnene er fagligt dygtige, tænker kreativt og

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens slutrapport på pressemøde den 31. marts 2014 Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Læs mere

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Februar 2014 FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Indledning. Regeringen nedsatte i oktober 2013 Udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Innovation, iværksætteri og talenter på ungdomsuddannelser Udfordring Den regionale vækst og udviklingsstrategi adresserer

Læs mere

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser 28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling

Læs mere

International strategi for Hotel- og Restaurantskolen

International strategi for Hotel- og Restaurantskolen International strategi for Hotel- og Restaurantskolen November 2017 Hvorfor internationalisering på Hotel- og Restaurantskolen? Hotel- og Restaurantskolen skal være en erhvervsskole med et internationalt

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Bedre uddannelser. Regeringen Juni Publikationen indeholder en kortfattet præsentation af regeringens handlingsplan for Bedre uddannelser.

Bedre uddannelser. Regeringen Juni Publikationen indeholder en kortfattet præsentation af regeringens handlingsplan for Bedre uddannelser. Bedre uddannelser Publikationen indeholder en kortfattet præsentation af regeringens handlingsplan for Bedre uddannelser. Hele planen findes i publikationen Bedre uddannelser Handlingsplan. Handlingsplanen

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Talentudvikling i uddannelsessystemet. Hvor står vi og hvad bør der gøres?

Talentudvikling i uddannelsessystemet. Hvor står vi og hvad bør der gøres? Side 1 Talentudvikling i uddannelsessystemet. Hvor står vi og hvad bør der gøres? Talent-DK Stefan Hermann 23. august 2011 Agenda 1. Hvad er et talent og hvorfor`? 2. Hvor står vi? Talentarbejdet i dag

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse:

Aktivitetsbeskrivelse: Aktivitetsbeskrivelse: Praksisnær undervisning - Videregående uddannelser 1. Aktivitetens sammenhæng til Kompetenceparat 2020 målsætninger Veluddannet arbejdskraft til fremtidens vækstsektorer. Sammenhængen

Læs mere

Overblik over programmet Faglært til vækst UNGE mellem 15 og 30 år er hverken i job eller har en erhvervskompetencegivende

Overblik over programmet Faglært til vækst UNGE mellem 15 og 30 år er hverken i job eller har en erhvervskompetencegivende Overblik over programmet Faglært til vækst Programmet Faglært til vækst er en del af den regionale vækst- og udviklingsstrategi, som regionsrådet og Vækstforum Hovedstaden vedtog i 2015. Visionen for strategien

Læs mere

Jeg glæder mig til et godt samarbejde under det danske formandskab i 2010.

Jeg glæder mig til et godt samarbejde under det danske formandskab i 2010. Sektorprogram for Arbejdsliv - Danmarks formandskab for Nordisk Ministerråd 2010 Ministerens velkomst Vi har en lang tradition for nordisk samarbejde på arbejdsmarkedsområdet, hvilket blandt andet skyldes

Læs mere

De unge falder fra erhvervsuddannelserne

De unge falder fra erhvervsuddannelserne De unge falder fra erhvervsuddannelserne i tusindvis På trods af regeringens målsætning om det modsatte, får færre og færre unge i dag en ungdomsuddannelse. Hovedårsagen til dette er især det store frafald.

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 260 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 260 Offentligt Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 260 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 19. september 2014 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit

Læs mere

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjylland Forord Missionen for Region Midtjylland er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand.

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Børne- og Undervisningsudvalget, Europaudvalget, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannels 2012-13 BUU alm. del Bilag 16, EUU alm. del Bilag 22, FIV alm. del Bilag 12 Offentligt TALEPAPIR

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

Uddannelse - Vidensbehov i konkurrencesamfundet

Uddannelse - Vidensbehov i konkurrencesamfundet Uddannelse - Vidensbehov i konkurrencesamfundet Viborg UddannelsesBootCamp 2015 Jeg vil gerne præsentere jer for Anne Perspektiv: Aarhus Universitets bidrag til viden i Annes liv Vidensbehov i konkurrencesamfundet

Læs mere

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 Indledning Flere af HK Kommunals medlemmer skal have uddannelse på et højere niveau. Af hensyn til den enkelte

Læs mere

MSK Strategi

MSK Strategi Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7

Læs mere

KKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet

KKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet KKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet S Y D D A N M A R K S Y D D A N M A R K KKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet Layout: KL s Trykkeri

Læs mere

Skitse Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan

Skitse Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan Skitse Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan 2012 13 1 Forord v. Mogens Kragh Andersen, formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale Konkrete initiativer i 2012 13 Fortsat fokus på 95% målsætningen

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Oplæg til regionale partnerskabsaftaler

Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 12. januar 2007 Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 1. Formål med partnerskabsaftalerne Det fremgår af globaliseringsstrategien, at der skal indgås partnerskabsaftaler mellem de regionale vækstfora

Læs mere

Science. strategi. for Esbjerg Kommune

Science. strategi. for Esbjerg Kommune Science strategi for Esbjerg Kommune ENERGI MILJØ INNOVATION NATURVIDENSKAB Forord Med sciencestrategien vil Esbjerg Kommune skabe de bedste rammer for læring gennem hele livet. Vi ønsker især at have

Læs mere

Skitse Region Syddanmarks Uddannelsesstrategi

Skitse Region Syddanmarks Uddannelsesstrategi Skitse Region Syddanmarks Uddannelsesstrategi 2012 15 1 Forord Forord v. Carl Holst Hvorfor skal vi satse på uddannelse? Det er både et middel til det gode liv for den enkelte og en nødvendig forudsætning

Læs mere

UDKAST Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan

UDKAST Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan UDKAST Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan 2014-15 1 Forord v. Mogens Kragh Andersen, formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 2 Syddansk Uddannelsesaftale Hvad er Syddansk Uddannelsesaftale?

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Samrådsspørgsmål V (stillet af Nanna Westerby (SF)): Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer ministeren

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse:

Aktivitetsbeskrivelse: Aktivitetsbeskrivelse: Praksisnær undervisning - Videregående uddannelser 1. Aktivitetens sammenhæng til Kompetenceparat 2020 målsætninger Veluddannet arbejdskraft til fremtidens vækstsektorer. Sammenhængen

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Uddannelsesudvalget, Uddannelsesudvalget (2. samling) L 25 - Bilag 6,L 47 - Bilag 4 Offentligt Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Et oplæg

Læs mere

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Ungepakke August 2012 Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Siden sommeren 2008 har Danmark været ramt af en omfattende økonomisk krise. Mange unge har mistet deres job under krisen.

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Mere fleksible universitetsuddannelser. 6. december Uddannelses- og Forskningsministeriet

Mere fleksible universitetsuddannelser. 6. december Uddannelses- og Forskningsministeriet Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om: Mere

Læs mere

KONFERENCE OM KVALITET I VEJLEDNINGEN

KONFERENCE OM KVALITET I VEJLEDNINGEN KONFERENCE OM KVALITET I VEJLEDNINGEN DET TALTE ORD GÆLDER 1. Indledning Jeg glad for at byde velkommen på denne konference om kvalitet i vejledningen og kan samtidig konstatere, via det store fremmøde,

Læs mere

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien 09-1411 - ersc - 21.04.2010 Kontakt: - ersc@ftf.dk@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Viden og uddannelse i EU 2020 strategien Uddannelse, videnudvikling og innovation spiller en afgørende rolle i Kommissionens

Læs mere

International Business Academy. iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020

International Business Academy. iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020 International Business Academy TæNDT AF AT LÆRE iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020 uddannelsesstrategi 2020 Uddannelsesstrategi 2020 IBA Erhvervsakademi Koldings fokusområder angiver de strategiske

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006 DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design

Læs mere

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne De videregående uddannelsesinstitutioner skal have strategisk fokus på at udvikle talenter på alle niveauer og i en langt bredere

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

DIN FREMTID ER VORES FREMTID. Uddannelsespolitik for Odense

DIN FREMTID ER VORES FREMTID. Uddannelsespolitik for Odense DIN FREMTID ER VORES FREMTID Uddannelsespolitik for Odense INDHOLD Forord... 3 Vision og mål... 4 Mål: Uddannelse til livet... 6 Mål: Uddannelse til job... 8 Mål: Uddannelse til muligheder...12 Mål: Uddannelse

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for Undervisningsministeriet Grafisk tilrettelægger: Falk og musen Grafik: Falk og musen Fotos: Colourbox

Læs mere

Strategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse

Strategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse STRATEGI 2015-16 Strategi 2015 2016 PEJLEMÆRKER OG MÅL Indholdsfortegnelse Forord 2 1.0 Strategiske pejlemærker 3 2.0 Strategiske mål 7 3.0 Proces for ZBC Strategi 11 Forord Det handler om stolthed, begejstring,

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet 22. maj til Folketingets Europaudvalg Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet

Læs mere

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden januar 2010 Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden Resume Globaliseringen af de videregående uddannelser, stipendier til udlandsophold og en faglig tilskyndelse til at erhverve internationale

Læs mere

DIN FREMTID ER VORES FREMTID

DIN FREMTID ER VORES FREMTID DIN FREMTID ER VORES FREMTID Uddannelsespolitik for Odense UDKAST INDHOLD Forord... 3 Vision og mål... 4 Mål: Uddannelse til livet... 6 Mål: Uddannelse til job... 8 Mål: Uddannelse til muligheder...12

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen Afslutningskonference 24. november 2014 Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 Disposition for velkomst Hvordan arbejdes der med uddannelse regionalt under Syddansk

Læs mere

ERHVERVSPOLITIKS RAMME

ERHVERVSPOLITIKS RAMME ERHVERVSPOLITIKS RAMME Oplæg til erhvervspolitik for Inden finanskrisen oplevede erhvervslivet i en positiv udvikling med vækst, stigende produktivitet og meget lav ledighed. Det er et godt udgangspunkt

Læs mere

Den uddannelsespolitiske strategi

Den uddannelsespolitiske strategi Den uddannelsespolitiske strategi 20.02 2017 Uddannelsesudvalget Et stående udvalg, der er nedsat den 1. januar 2016 Fredericia Byråd ønsker at bygger bro mellem uddannelser og erhvervsliv og understøtter

Læs mere

Flerårig handleplan for uddannelse og udvikling af arbejdskraftressourcer på uddannelsesområdet

Flerårig handleplan for uddannelse og udvikling af arbejdskraftressourcer på uddannelsesområdet Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Flerårig handleplan for uddannelse og udvikling af arbejdskraftressourcer på

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland

Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland Tirsdag d. 14. januar 2014 Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland I følgende notat præsenterer University College Sjælland (UCSJ) en række initiativer, der alle positivt vil bidrage

Læs mere